biobrændsler baseret på fødevareafgrøder kan bidrage med ved opfyldelse af målet om 10 pct.vedvarende energi i transport i 2020 i medfør af VE-direktivet. Der foreslås ingen 5 pct. grænse ibrændstofkvalitetsdirektivet, ligesom der heller ikke findes andre reelle mekanismer, der begræn-ser anvendelsen af fødevarebaserede biobrændstoffer ud over de eksisterende bestemmelser i di-rektivet. Det anføres endvidere, at formålet er at skabe incitament til anvendelse af bæredygtigeog avancerede biobrændstoffer derved, at sådanne biobrændstoffer kan tælle fire gange eller fornogles vedkommende dobbelt i forhold til opfyldelse af 10 pct. målet i VE-direktivet. Forslaget in-debærer endvidere, at leverandører af brændstoffer skal indberette om CO2-udledningerne fra deanvendte biobrændstoffer inklusiv de estimerede emissioner som følge af ILUC. Kommissionenskal inden 31. december 2017 foretage en vurdering af ændringernes effekt med hensyn til at be-grænse ILUC-effekten, og skal om nødvendigt fremsætte forslag om at indføre ILUC-faktorer ibæredygtighedskriterierne fra 1. januar 2021. Forslaget kan have samfundsøkonomiske og stats-finansielle konsekvenser.Formandskabet har sat sagen på dagsordenen for rådsmødet den 22. februar 2013 med henblik påen orienterende debat.

2. Baggrund

Kommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat forslag til ændring af VE-direktivet og Brænd-stofkvalitetsdirektivet. Kommissionen har valgt at fremsætte dette som et samlet direktivforslag tilændring af de to direktiver.Forslaget fremsættes med baggrund i VE-direktivets artikel 19, stk. 6. Ifølge denne bestemmelseskulle Kommissionen senest ved udgangen af 2010 have udarbejdet rapport om effekten af indi-rekte arealanvendelsesændringer (også benævnt ILUC; indirect land use change) på drivhusgas-emissionerne fra biobrændstoffer og om fornødent forslag til imødegåelse heraf.Ved ILUC forstås, at når biobrændstoffer produceres på eksisterende landbrugsjord, og der fortsater efterspørgsel efter fødevarer, kan dette føre til, at der produceres erstatningsfødevarer et andetsted, der ikke er beskyttet af bæredygtighedskriterier. Dette kan indebære ændringer i arealanven-delsen ved at fx skov ændres til landbrugsjord, hvilket indebærer, at der frigives en betydelig delCO2-emissioner.Forslaget er ledsaget af en såkaldt Impact Assessment vedrørende forslaget, udarbejdet af Kom-missionen. Denne Impact Assessment er primært baseret på International Food Policy Institute´sarbejde ”Global trade and environmental impact study of the EU biofuels mandate” fra oktober2011. Kommissionen anser dette studie for at udgøre det bedste, tilgængelige videnskabeligegrundlag vedrørende de indirekte arealforskydninger forårsaget af biobrændstofforbruget i EU.Side 2

Forslaget er sendt parallelt til Rådet og EP med henblik på fælles lovgivningsprocedure. Forslagetforventes at skulle behandles efter TFEU artikel 192. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret fler-tal.

3. Formål og indhold

Kommissionen angiver, at forslagets formål er at indlede overgangen til de biobrændstoffer, somgiver betydelige CO2-fortrængninger, når der også indrapporteres estimerede emissioner fra indi-rekte arealforskydninger.Det angives således, at forslaget sigter på:At begrænse andelen af konventionelle biobrændstoffer (som har risiko for at medføreILUC effekt), der kan anvendes til opfyldelse af VE-direktivets mål om 10 pct. VE i trans-port i 2020At tilskynde til en større markedsindtrængen af avancerede biobrændstoffer (med lav risi-ko for ILUC-effekt)At mindske emissionerne fra produktionen af biobrændstofferAt forbedre rapporteringen vedrørende emissioner fra biobrændstoffer, således at denneogså omfatter estimerede ILUC-effekter

Med forslaget begrænses den andel, som biobrændstoffer og flydende biobrændsler baseret på fø-devareafgrøder kan bidrage med ved opfyldelse af målet om 10 pct. vedvarende energi i transporti 2020 i medfør af VE-direktivet. Den maksimale andel fastsættes til 5 pct.(-point). Der har ikkehidtil været en sådan maksimumsgrænse i VE-direktivet. Forslaget indeholder ikke en tilsvarendebestemmelse i brændstofkvalitetsdirektivet.Med forslaget om at begrænse anvendelse af 1. generationsbiobrændstoffer skabes der et begræn-set marked for afsætning af 2. generationsbiobrændstoffer (dog kun for 2. generations biodiesel,da dette pt. er langt billigere at producere end 2. generations bioethanolprodukter). Generelt er 2.generationsbiobrændstoffer dyrere i produktion, og for at opveje dette kan sådanne biobrændstof-fer tælle fire gange eller for nogles vedkommende dobbelt i forhold til opfyldelse af 10 pct. målet.De biobrændstoffer, som kan tælle fire gange, er biobrændstoffer baseret på bl.a. husholdningsaf-fald, industrielt affald, halm, husdyrgødning og visse restprodukter fra industrielle processer (råglycerin m.m.). De biobrændstoffer, som kan tælle dobbelt, er biobrændstoffer baseret på bl.a.animalsk fedt, brugt stegeolie, lignucellulose materiale og nonfood cellulose materiale.Minimumskravet til drivhusgasreduktion for biobrændstoffer og flydende biobrændsler fastsættestil 60 pct. for installationer, der tages i drift efter 1. juli 2014. Der er tale om en skærpelse, idet 60pct. kravet efter de gældende regler først træder i kraft for installationer taget i drift efter 1. januar2017. Omvendt forlænges perioden, hvor der på eksisterende anlæg kan anvendes biobrændstoffermed lav CO2-fortrængning (35 pct.) med et år, hvilket er en lempelse.Forslaget indebærer endvidere, at leverandører af brændstoffer skal indberette om CO2-udledningerne fra de anvendte biobrændstoffer inklusiv de estimerede emissioner som følge afILUC, ligesom medlemsstaterne skal inkludere de estimerede ILUC-effekter i deres rapporter tilKommissionen om anvendelsen af vedvarende energi.Side 3

Kommissionen skal inden 31. december 2017 foretage en vurdering af ændringernes effekt medhensyn til at begrænse ILUC-effekten, og skal om nødvendigt fremsætte forslag om at indføreILUC-faktorer i bæredygtighedskriterierne fra 1. januar 2021.Der tillægges beføjelser til Kommissionen i form af delegerede retsakter til bl.a. at fastlægge me-todologier vedrørende måling af drivhusgasemissioner mv.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om den kommende lovgivning.

5. Nærhedsprincippet

For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, begrunder Kommissionen lovgivning på EU-niveau med, at Kommissionen i henholdsvis art. 19, stk. 6 og art. 7d, stk. 6 i de to gældende direk-tiver pålægges at adressere problematikken om ILUC. Det overordnede formål med ændringen afde to direktiver er at bidrage til reduktion af drivhusgasser. En måde at opfylde formålet på er atskabe et EU-marked for bæredygtige biobrændstoffer. På grund af ILUC-problematikkens kom-plekse og grænseoverskridende karakter kan medlemsstaterne ikke håndtere problematikken pånationalt niveau, hvorfor det er nødvendigt med EU-regulering af området.

6. Gældende dansk ret

Danmark har gennemført følgende direktiver på biobrændstofområdet:Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anven-delsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direk-tiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (VE-direktivet)Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direk-tiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indfø-relse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser ogom ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brænd-stof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv93/12/EØF (brændstofkvalitetsdirektivet)Direktiverne er gennemført vedLovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011 om bæredygtige biobrændstoffer og om reduk-tion af drivhusgasser fra transportLov nr. 276 af 27. marts 2012 om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og omreduktion af drivhusgasser fra transport og lov om fremme af vedvarende energiBekendtgørelse nr. 1403 af 15. december 2009 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.med senere ændringerEnergistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

Nedenfor gennemgås et skøn over direktivforslagets konsekvenser indenfor forskellige områder,og der tages udgangspunkt i det, der anses som de mest sandsynlige scenarier, men andre scenarierer mulige.Forslaget vil medføre, at der reelt stilles krav om, at minimum 1,25 pct. af biobrændstofferne skalvære 2.g. biobrændstoffer (f.eks. ethanol på halm og biodiesel på animalsk fedt). Med baggrund ide gældende regler er det hidtil forudsat, at der til opfyldelse af 10 pct. målet i VE-direktivet vilblive anvendt ca. 10 pct. 1.g. biobrændstoffer baseret på fødevareafgrøder (f.eks. ethanol på korneller sukkerrør, og biodiesel på raps eller soja). Med Kommissionens forslag indføres der en mak-simumsgrænse på 5 pct. for andelen af fødevarebaserede biobrændstoffer ved opfyldelse af 10 pct.målet. Da fødevarebaserede biobrændstoffer typisk er billigere end biobrændstoffer baseret pårestprodukter eller affald, er det sandsynligt, at målet vil blive opfyldt med mindst 5 pct. fødeva-rebaserede biobrændstoffer og en andel af ikke-fødevarebaserede biobrændstoffer. Da de sidst-nævnte typer af biobrændstoffer tæller dobbelt eller fire gange (afhængigt af råvaren) mod målet,vil en iblanding på helt ned til 1,25 procent kunne føre til opfyldelse af 10 pct. målet.En samlet iblanding på 6,25 pct. vurderes dog ikke at være tilstrækkelig, da leverandørerne (olie-selskaberne) også skal opfylde målet i brændstofkvalitetsdirektivet - hvor der ikke er regler omdobbelt og 4-dobbelt tælling - om, at vugge til grav emissionerne af drivhusgasser pr. energienhedskal reduceres med 6 pct. i 2020 i forhold til 2010 (målt som g CO2 ækvivalenter pr. MJ). Der vilderfor være behov for en væsentligt højere iblanding end de nævnte 6,25 pct. (anslået til op i mod10 pct). Som forslaget er udformet, ville leverandørerne have flere muligheder for at opfylde kra-vene. Dette kan f.eks. ske ved større anvendelse af 2.g. biobrændstoffer eller ved at øge iblan-dingsprocenten ved anvendelse af 1.g. biobrændstoffer. Der er også frihed mht. iblanding i hhv.benzin og diesel. Der er ifølge forslaget ikke nogen maksimumsgrænse for, hvor stor en procent-del fødevarebaserede biobrændstoffer, der kan iblandes med henblik på at opfylde 6 pct.-reduktionsmålet.Samlet vurderes det umiddelbart, at forslaget vil skabe et lidt større marked for biobrændstofferbaseret på restprodukter og affald end med de gældende regler, men omfanget heraf vil afhængeaf, hvordan olieselskaberne vælger at tilpasse sig de nye regler i lyset af den fremtidige prisstruk-tur. Det vurderes umiddelbart, at markedet for 2.g. biobrændstoffer i første omgang primært vilvære biodiesel, da 2.g. biodieselproduktion ikke er markant dyrere end 1.g. biodiesel. Der anven-des allerede i dag 2.g. biodiesel i Danmark.Forslaget om, at krav om 60 procent reduktion af emissionerne fra biobrændstoffer produceret pånye anlæg fremrykkes fra 2017 til 2014 forventes ikke at få væsentlig betydning, da der kun for-ventes opført få nye anlæg inden 2017. Forslaget om, at eksisterende anlæg vil kunne producerebiobrændstoffer med lav fortrængning (35 pct.) i et år mere end efter de gældende regler, er enlempelse, som trækker i modsat retning og som kan give øgede emissioner.Lovmæssige konsekvenser.En vedtagelse af Kommissionens direktivforslag vil nødvendiggøre ændringer af den lovgivning,der er nævnt i afsnit 6.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Som nævnt ovenfor forventes det, at forslaget vil medføre, at der anvendes en lidt større andel afbiobrændstoffer baseret på restprodukter og affald. Ved opfyldelse af de nye krav forventes der atvære et statsligt provenutab. Statens indtægter fra CO2-afgift på brændstof forventes stort set atvære uændret, da den volumenmæssige anvendelse af biobrændstoffer ikke forventes at ændre sigmarkant. Beregningerne er foretaget ud fra nogle skøn mht. fremtidige priser på biobrændstoffer,hvor især prisen for 2.g. biobrændstoffer, er behæftet med stor usikkerhed. Der er foretaget bereg-ninger af flere cases for opfyldelse af kravene.Forslaget forventes med denne forudsætning samtidig at føre til en marginal merpris for bilisterne.De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser skønnes til at udgøre under 50 mio. kr.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget forventes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for virksomhederne,da disse i forvejen skal overholde de gældende bestemmelser om bæredygtighed (drivhusgasemis-sionsfortrængning m.v.) og indrapportere herom til de danske myndigheder. Bestemmelsernefremgår af de eksisterende direktiver (VE-direktivet og Brændstofkvalitetsdirektivet) og er gen-nemført i dansk lovgivning.Som noget nyt indføres der med forslaget en rapporteringsforpligtelse for leverandørerne afbrændstoffer vedrørende biobrændstoffernes ILUC-effekt, men denne rapportering medfører ube-tydelige administrative byrder, da ILUC-faktorerne for de enkelte råvaretyper er fastlagt i direkti-vet, og da virksomhederne allerede skal indberette, hvilke råvaretyper der er anvendt.BeskyttelsesniveauetForslaget om en maksimumsgrænse på 5 pct. for fødevarebaserede afgrøder vil ifølge Kommissi-onens Impact Assesment føre til en reduktion på lidt over halvdelen af de forventede, globaleemissioner som følge af ILUC ved EU´s opfyldelse af 10 pct. VE-målet i transport, sammenlignetmed baselinescenariet. I baselinescenariet opfyldes 10 pct. VE-målet i transport i 2020 i langtovervejende grad med fødevarebaserede biobrændstoffer.Det er Energistyrelsens umiddelbare vurderingen, at forslaget ikke vil føre til markante ændringeri niveauet for iblanding af biobrændstoffer, hverken i Danmark eller i EU. Drivhusgasemissioner-ne som følge af forslaget vil således være stort set uændrede.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i en bred kreds med frist d. 7. november 2012. Reaktionerne påforslaget varierer fra en holdning om, at Danmark bør afvise forslaget helt (NOAH) til at bakke opom forslaget som det foreligger (CO-industri og 3F). Hovedparten af høringsparterne har dog for-slag til større eller mindre ændringer af forslaget, hvoraf de fleste koncentreres om 2. generationbiobrændstoffer herunder eventuelt iblandingskrav for disse, ILUC samt det foreslåede loft på 5procent over 1. generation. Generelt angives det i mange af høringssvarene, at intentionerne medforslagene er gode, men at forslagene ikke vil opfylde intentionerne om at fremme af avanceredebiobrændstoffer.I det følgende resumeres høringsparternes tilkendegivelser vedrørende de væsentligste af de berør-te elementer:

Udvikling af avancerede biobrændstoffer (2. generations biobrændstoffer) og tvungen iblanding.DONG mener, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad giver incitamenter til udviklingen og markeds-føringen af 2. generations biobrændstoffer. Der vil i stedet kunne indføres en form for tvungeniblanding af 2. generations biobrændstoffer som nævnt i forslagets anneks 9 punkt a, da dette vilgive en større investorsikkerhed for investeringer i 2. generations biobrændstoffer. Biorefining Al-liance foreslår ligeledes krav om iblanding af 2. generation biobrændstoffer. Denne holdning støt-tes af Dansk Energi, der også bemærker, at 4-dobbelttælling ikke i tilstrækkelig grad sikrer frem-me af 2. generations biobrændstoffer, og at forslaget ikke tilvejebringer den fornødne investorsik-kerhed for udviklingen af 2. generations biobrændstoffer. CO-industri ser forslaget som et positivtskridt mod udviklingen af 2. generations biobrændstoffer, men også at forslaget ikke kan stå alenetil sikring af udviklingen af 2. generations biobrændstoffer. Landbrug og Fødevarer opfordrer til,at der indføres et iblandingskrav for 2. generation biobrændstoffer, således at der allerede nu ska-bes incitamenter for produktion. Dansk Erhverv støtter en udfasning af 1. generationsbiobrændstoffer og indførelse af incitamenter til 2. generations biobrændstoffer, og anbefaler, atdisse og fremmes mest muligt på dansk område. Dansk Erhverv mener også, at tvungen iblandingaf 2. generations biobrændstoffer vil kunne støtte udviklingen og markedsføringen af avanceredebiobrændstoffer. EOF anerkender, at forslaget vil styrke udviklingen hen mod øget brug af 2. ge-nerations biobrændstoffer. EOF mener dog, at fokus i høj grad bør være på om biobrændstoffer, 1.eller 2. generations biobrændstoffer, har en høj bæredygtighed. EOF mener videre, at såfremt derette incitamenter til promovering af 2. generations biobrændstoffer ikke er til stede, bør 6 pct.målet i brændstofkvalitetsdirektivet revurderes. Hveiti og DAKA anfører, at begrænsningen i an-vendelsen af 1. generations biobrændstoffer ikke automatisk vil medføre investeringer i 2. og 3.g,da disse fremtidige teknologier forventeligt vil blive tilknyttet 1. generations biobrændstof anlæg.Denne holdning støttes af Dansk Industri, der samtidigt anfører, at forslaget ikke tilvejebringerden nødvendige investorsikker for udviklingen af 2. generations biobrændstoffer. NOAH påpeger,at grundlaget for beslutning om anvendelse af 2. generations biobrændstoffer hviler på et spinkeltgrundlag, og at man er ved at gentage den oprindelige fejltagelse med at fastsætte bindende mål-sætninger for anvendelsen af biobrændstoffer, nu ved at satse massivt på ”avanceredebiobrændstoffer”.Rapportering af ILUC faktorer og revurdering af disse i 2017 m.h.p. evt. regulering i 2021.Biorefining Alliance beklager, at der ikke er opnået enighed om bæredygtighedskriterier for ILUCog opfordrer til, at der medtages krav, som sikrer, at de 1. generation biobrændstoffer, som anven-des, er de mest bæredygtige. DONG Energy mener at ILUC er reel og bør indgå i reguleringen,men anerkender usikkerheden og anbefaler, at der tilvejebringes en sikrere vurdering tidligere end2017 og i givet fald en regulering tidligere end 2021. Landbrug og Fødevarer mener, at ILUC eren bekymring som bør tages alvorligt, men at det eksisterende, faglige grundlag ikke er tilstrække-ligt. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF mener atILUC-faktorer bør tillægges de enkelte biobrændstoffer. NOAH mener, at det må kræves, at dergøres rede for alle emissioner i forbindelse med produktion og anvendelse af biobrændstoffer.NOAH mener videre, at de modeller, som Kommissionen har bygget deres impact assessment på– herunder ILUC-modelling – er misvisende. Dansk Industri og Hveiti anerkender, at ILUC kanhave en betydning for CO2-fortrængningen, men gør opmærksom på, at modellerne for ILUC erbehæftet med betydelig usikkerhed og blandt andet ikke vægter den reelle værdi af side- og bipro-dukter, hvorfor de nuværende modeller ikke kan anvendes som reguleringsværktøjer. Dansk Ener-gi anerkender også, at ILUC kan have en betydning, men mener, at det er for præmaturt at benytteILUC som reguleringsværktøj. Dog ønsker Dansk Energi at man hurtigere end foreslået når fremtil konsensus om ILUC-faktorer. Emmelev anerkendes ligeledes principperne om ILUC, men erSide 7

ikke enig i den af Kommissionen valgte modellering. En korrekt modellering af ILUC vil vise, ateuropæisk produceret vegetabilsk biodiesel vil begrænse CO2-udledningen frem for en forøgelseaf udledningen. DAKA er enig i, at ILUC kan være et reelt problem, men at der skal arbejdes vi-dere med problemstillingen, før det kan bruges til regulering. EOF mener, at der fortsat herskerstor uenighed om effekten af ILUC blandt eksperter, og er derfor glad for, at ILUC ikke indgår iden direkte regulering, og mener samtidigt, at den heller ikke bør være en del af rapporteringsfor-pligtelsen. Agro Industries påpeger, at anvendelse af produktionsjord i landbruget til dyrkning afenergiafgrøder bør bringes til ophør med kompensation til de virksomheder, der forarbejder afgrø-derne til brændstof for at sikre biodiversitet.Loftet på 5 procent for konventionelle biobrændstoffer.Biorefining Alliance støtter loftet og opfordrer til, at det ikke udvandes. DONG Energy støtter li-geledes loftet men påpeger, at det kun gælder i VE-direktivet, og at det derfor stadig vil være mu-ligt at bruge 1. generation biobrændstoffer til at opfylde brændstofkvalitetsdirektivets mål. Land-brug og Fødevarer mener, at problematiseringen af 1. generation biobrændstoffer er for unuance-ret, og at alle biobrændstoffer, som lever op til bæredygtighedskriterierne bør kunne anvendes.Forslaget giver ikke sikkerhed for, at de danske oliemøller fortsat vil kunne producere, hvad degør i dag. Dansk Industri og Hveiti mener, at indførelsen af loftet vil kunne umuliggøre det formedlemsstaterne at opfylde 10 pct. forpligtelsen i 2020, da det kan blive svært at få etableret an-læg til avanceret biobrændstof inden for en overskuelig fremtid. Loftet vil ikke automatisk føre tilde investeringer, der skal til for at sikre udviklingen af 2. generations biobrændstoffer. DAKA an-fører, at det kan være problematisk for udviklingen af hele biobrændstofindustrien med et loft forkonventionelle biobrændstoffer. Emmelev mener, at en skarpe sondring mellem 1. og 2. generati-on biobrændstoffer er forfejlet og påpeger, at de begrænsninger, der allerede er indført i VE direk-tivet for 1. generations biobrændstoffer tillige med de nu foreslåede ændringer, vil medføre en ud-fasning af disse biobrændstoffer. Fremsættelsen af forslaget har med øjeblikkelig virkning stoppetde initiativer og investerings tiltag, der ellers var planlagt for traditionelle biobrændstoffer. NordicGreen mener, at opdelingen af biobrændstoffer vil kunne medvirke til at skabe et marked for debiobrændstoffer, der har lavest ILUC-effekt. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace,DØR, DN, Verdens Skove og DOF mener, at niveauet på 5 pct. er alt for højt.Firedobbelttælling af biobrændstoffer på visse råvarer.Biorefining Alliance frygter, at firedobbelttællingen reelt vil føre til mindre brug af 2. generationbiobrændstoffer. DONG påpeger, at både dobbelttælling og firedobbelttælling begrænser marke-det for biobrændstoffer og derved den samlede reduktion af udledninger fra transportsektoren.DONG påpeger også, at med forslaget vil Danmark blive tvunget til at dobbelttælle brugt friture-olie, og i praksis er det ikke muligt at sikre, at der ikke er tale om frisk olie. Landbrug og Fødeva-rer mener, at firedobbelttælingen vil reducere det krævede volumen af 2. generation og dermedmodarbejde en kommercialisering af den spæde teknologi. Forslaget vil ikke have en positiv ef-fekt i forhold til etablering af en dansk fuldskalaproduktion af 2. generation bioethanol. NordicGreen anfører, at dobbelt- og firedobbelttælling er gode instrumenter til at stimulere udviklingenaf biobrændstoffer, der ikke har en ILUC-effekt. Hveiti, Dansk Energi og Dansk Industri påpeger,at indførelsen af dobbelt- og firedobbelttælling vil medføre, at den reelle iblanding afbiobrændstoffer vil blive mindre og dermed reducere målsætningen. Baseret på hidtidige erfarin-ger udtrykker Dansk Erhverv tvivl om, hvorvidt dobbelt- og firedobbelttælling kommer til at vir-ke. Emmelev mener, at den foreslåede indførelse af firedobbelttælling i realiteten er en kraftignedsættelse af ambitionsniveauet for CO2-reduktion i transportsektoren. EOF finder det ulogisk,at der er forskel på hvilken faktor de forskellige 2. generations biobrændstoffer ganges med, nårSide 8

det drejer sig om affaldsbaserede biobrændstoffer. DAKA påpeger, at firedobbelttælling ikke er etvelegnet instrument til udvikling af nye teknologier. I stedet bør der udvikles specifikke målrette-de programmer for markedsmodning af de enkelte teknologier. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF,Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF finder, at dobbelttælling er utilstrækkeligt til atskabe incitament til at udvikle 2. generations biobrændstoffer. Tredobbelttælling er bedre end di-rekte statsstøtte til at skabe teknologineutralt incitament til udvikling af alle typer affaldsbaseredebrændstoffer.Bæredygtighedskravet for nye anlæg og eksisterende anlæg.DONG Energy støtter fremrykning af krav om 60 procent CO2-reduktion for biobrændstofferproduceret på nye anlæg, men mener ikke, at det i sig selv – uden ILUC faktorer – er nok til atundgå fejlinvesteringer.Revision af regler for elkøretøjer.DONG Energy og Dansk Energi foreslår, at hvis 4-dobbeltællingen for visse biobrændstoffer fast-holdes, bør beregningen af elbilers bidrag til VE-målet også justeres opad, så elbiler ikke stillesringere i forhold til i dag, da elbiler bidrager med høj energieffekivitet og positivt samspil med el-nettet. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF mener,at den eksisterende energieffektivitetskoefficient på 2½ gange for elbiler bør øges til fire gange, daen elbil er fire gange så energieffektiv som en bil med forbrændingsmotor, og leverer fire gange såstor GHG-reduktion som biler med forbrændingsmotor.MethanolAgro Industries mener, at den nuværende anvendelse af ethanol bør erstattes med methanol, damethanol i modsætning til ethanol ikke anvender landbrugsjord til produktionen. Med de gælden-de benzinstandarder kan der højest iblandes 3 pct. methanol, og Agro Industries mener, at det vilvære nærliggende at hæve denne grænse for iblanding. Agro Industries foreslår endvidere, at allehindringer for salg af methanolholdige benzinblandinger, herunder blender pumps, fjernes, lige-som bilproducenter og bilimportører skal pålægges at gøre flex-fuel vehicles tilgængelige senest i2017.FødevaresikkerhedNOAH, Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF ud-trykker bekymring for forslagets indvirkning på fødevarepriser og Mellemfolkeligt Samvirke,WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF opfordrer til total udfasning af 1. genera-tions biobrændstoffer.Sagen blev behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 22. januar 2013,hvor der fremkom følgende bemærkninger:Generelt henholdte deltagerne på specialudvalgsmødet sig til deres fremsendte høringssvar. Degrønne organisationer udtrykte stor enighed i hinandens synspunkter. På mødet blev følgende dogunderstreget:GenereltDe fleste deltagere udtrykte tilfredshed med samlenotatet. De fleste grønne organisationer mente,at forslaget var et lille skridt i den rigtige retning, men at der fortsat manglede meget, før det kun-ne betegnes som et godt forslag. Dansk Industri bemærkede, at de to direktiver ikke kunne løse al-Side 9

le problemer i verden, og at man måtte have dette for øje, ligesom at det er vigtigt, at den danskeregering kun baserer sin holdning på et solidt videnskabeligt grundlag. 92-gruppen mente, at for-slaget stort set ikke vil have nogen effekt, hvorfor det bør ændres markant. 92-gruppen mente der-for, at den danske regering bør være meget offensiv på ændring af forslaget. WWF påpegede, atdelmål er en god mekanisme også for at fremme vedvarende elektricitet i transportsektoren fremmod 2020.Udvikling af avancerede biobrændstoffer (2. generations biobrændstoffer) og tvungen iblanding.Biorefining Aliance anførte, at der er brug for forpligtende delmål for 2. generation fordelt påbioethanol og biodiesel. Målene bør indfases gradvist inden 2020. WWF og Danmarks Naturfred-ningsforening var enige i, at delmål for 2. generations biobrændstoffer var en farbar vej. Dan-marks Naturfredningsforening ønskede endvidere, at der blev etableret en indfasningsplan for 2.generations biobrændstoffer. EOF udtrykte enighed i det ønskelige i mere 2. generationsbiobrændstof, men pointerede, at det også er vigtigt at sikre sig, at der vil være de mængder til rå-dighed, som en tvungen iblanding vil fordre. Landbrug & Fødevarer påpegede, at 2. generationsbiobrændstof kan fremmes ved en tvungen iblanding på 2½ pct. 2. generation og 7½ pct. 1. gene-rations biobrændstof.Firedobbelttælling af biobrændstoffer på visse råvarer.Biorefining Aliance mente, at dobbelt- og firedobbeltælling ikke giver tilstrækkeligt incitament tiludvikling af 2. generations biobrændstoffer. Organisationen for Vedvarende Energi og WWF an-ser det som vigtigt, at firedobbelttælling også kommer til at gælde for el-biler og el-tog. Det Øko-logiske råd mente, at firedobbelttælling ikke vil virke.Loftet på 5 procent for konventionelle biobrændstoffer.Biorefining Aliance og WWF mente, at 5-% loftet er det højest acceptable, der, hvis det skal vir-ke, også bør indføres i brændstofkvalitetsdirektivet. Mellemfolkeligt Samvirke synes, at det ergodt, at de skadelige biobrændstoffer begrænses, og at regeringen skal holde fast i cappen, der og-så skal indføres i brændstofkvalitetsdirektivet. Der bør også indføres et decideret produktions- ogforbrugsloft for biobrændstoffer. Det Økologiske Råd, WWF, Danmarks Naturfredningsforeningog NOAH påpegede, at 1. generations biobrændstoffer bør udfases hurtigt. Dansk Industri menteogså, at cappen kunne være et godt element, bare ikke i dens nuværende form, hvor alle afgrøderblev skåret over en kam, og hvor der derfor ikke blevet taget hensyn til regionale forskelle. Det ervigtigt at bemærke sig, at nogle 1. generations biobrændstoffer har en høj fortrængning af driv-husgasser og en lav ILUC-effekt. Landbrug & Fødevarer udtrykte, at der er fornuft i at bevæge sigmod øget brug af 2. generations biobrændstof, men understregede, at også 1. generationsbiobrændstoffer har stor værdi. Det blev i øvrigt oplyst, at Danmark kunne levere yderligere 10mio. tons tørstof biomasse.ILUC-faktorerDet Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og Mellemfolkeligt Samvirke mente, atdet er et stort tab, at der ikke indføres ILUC-faktorer i direktiverne. NOAH peger på, at Kommis-sionens tidsplan for ILUC-behandling skal fremrykkes, da ILUC skal håndteres. NOAH pegerendvidere på, at også 2. generations biobrændstoffer kan være problematiske, særligt i forhold tilimport af biomasse. EOF, DI og Landbrug & Fødevarer finder det problematisk, at olieselskaber-nes forpligtes til at indrapportere ILUC-værdier, når der sættes spørgsmålstegn ved ILUC-modellernes validitet.

FødevarepriserMellemfolkeligt Samvirke vurderede, at udviklingen i fødevarepriser gør, at forslaget er helt util-strækkeligt, da hensynet til, at undgå stigende fødevarepriserne ikke tilgodeses i nødvendigt om-fang.EnergiafgrøderMellemfolkeligt Samvirke pointerede, at energiafgrøder kræver meget land til dyrkning og nævntesom eksempel herpå Jatrophaafgrøder i Afrika.BiodiversitetDanmarks Naturfredningsforening gjorde opmærksom på vigtigheden af, at reguleringen afbiobrændstoffer hænger sammen med andre planer i denne forbindelse særlig biodiversitetsmåle-ne, som Danmark er forpligtet under biodiversitetskonventionen, samt EU's vandrammedirektiv.Forslag til direktiv om etablering af infrastruktur for alternative brændstofferLandbrug og Fødevarer har supplerende oplyst, at de vurderer, at Kommissionen burde have ko-ordineret direktivforslaget om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer med forslagetom ændring af VE-direktivet og brændstofkvalitetsdirektivet. Landbrug og Fødevarer mener, atdirektivforslaget om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer overser, at det er nød-vendigt med et markedstræk for avancerede biobrændstoffer på samme måde som for elektricitet,brint og gas.Landbrug og Fødevarer påpeger endvidere vigtigheden af, at der skabes investorsikkerhed foravancerede biobrændstoffer, og at dette kunne ske gennem indførelse af et obligatorisk iblan-dingskrav for avancerede biobrændstoffer.Endvidere har Landbrug og Fødevarer supplerende gentaget sin opfordring til en endnu tættere di-alog mellem Kommissionen og de danske myndigheder og landbruget og gør brug af den viden,som landbruget har om inden for området for biobrændstoffer, herunder i forhold til brug af land,afgrødevalg- og skift, biomassepotentiale m.v.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater har endnu ikke fastlagt deres officielle holdninger. Baseret på tilkende-givelser på embedsmandsniveau vurderes det, at nogle lande ønsker en opstramning af forslaget,f.eks. ved at maksimumsgrænsen på 5 pct. også indføres i brændstofkvalitetsdirektivet, ligesomenkelte MS ønsker ILUC-faktorer indført nu og andre MS støtter en hurtigere indførelse af ILUCfaktorer end foreslået af Kommissionen. Omvendt er en række lande skeptiske over for forslaget,herunder om en maksimumsgrænse på 5 procent fødevarebaserede biobrændstoffer i VE-direktet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder for at skabe en grøn økonomi i vækst og omstille energi- og transportsyste-met til at være baseret på 100 pct. vedvarende energi i 2050. Dette bidrager både til at mindske af-hængigheden af knappe fossile ressourcer og til at imødegå klimaudfordringerne.I lyset af denøkonomiske situation skal det så vidt muligt ske på en måde, der er omkostningseffektiv og som un-derstøtter den økonomiske genopretning og konsolideringen af de offentlige finanser.Regeringen finder at omlægningen til vedvarende energi i transportsektoren er en særlig udfor-dring. På længere sigt vil elbiler kunne spille en vigtig rolle, men på kort sigt er biobrændstofferden mest oplagte måde at opfylde målsætningen om øget anvendelse af vedvarende energi i trans-Side 11

portsektoren. Det er dog vigtigt, at der anvendes bæredygtige biobrændstoffer, der medfører reelledrivhusgasreduktioner og ikke indirekte fører til rydning af skov- eller andre naturområder (indi-rekte ændringer i arealanvendelsen) eller er med til at presse fødevarepriserne i vejret. Regeringenarbejder derfor for, at bæredygtigheden af biobrændstoffer skal sikres.Regeringen hilser det velkomment, at Kommissionen nu er kommet med et forslag, som sætterbiobrændstoffers bæredygtighed på dagsordenen. Regeringen vil dog arbejde for en styrkelse afKommissionens forslag og i øvrigt undgå udvanding af det eksisterende regelsæt.Regeringen vil blandt andet arbejde for, at den foreslåede maksimumsgrænse for 1. generationsbiobrændstoffer på 5 pct. udvides til også at omfatte brændstofkvalitetsdirektivet og sænkes til 4pct., således at der sker en reel begrænsning i den fremtidige efterspørgsel efter de mere problema-tiske, fødevarebaserede biobrændstoffer.Endvidere vil regeringen arbejde for, at der indføres et krav om, at minimum 2 pct. point af VE-direktivets 10 pct. mål skal opfyldes ved brug af biobrændstoffer, der anvender råmaterialer, der ersærligt bæredygtige og derfor tæller fire gange. Formålet er at skabe bedre vilkår for teknologiud-vikling og en bredere råvarebasis (restprodukter og affald) for produktion af biobrændstoffer, dader skabes et særskilt marked for denne type biobrændstoffer.Regeringen ser gerne, at ILUC-faktorer indgår som del af bæredygtighedsfaktorerne forbiobrændstoffer, under forudsætning af, at det tilstrækkelige grundlag herfor er til stede. Kommis-sionen bør derfor fremskynde arbejdet frem mod at kunne indarbejde disse.Endelig foreslår regeringen, at beregningsmetoderne for indregning af bidraget fra VE anvendt ielbiler revideres, så reguleringen reelt afspejler elbilernes højere energieffektivitet og anvendelsenaf VE-baseret strøm i det fremtidige energiforsyningssystem, samtidig med at denne teknologi re-elt fremmes på lige vilkår med 2.g biobrændstoffer

1. Kommissionens forslag om ændring af Brændstofkvalitetsdirektivet og VE-direktivet

(ILUC)

1. Resumé