KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 134: Lovudkast: Forslag til lov om statstilskud til vedvarende energi til proces

Lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomhedersproduktionsprocesserHøringsudgaveFormål, anvendelsesområde og definitioner§ 1.Formålet med loven er at fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energikilder tilprocesformål i virksomheder, ved at yde statstilskud til projekter, der erstatter fossile brændslermed vedvarende energikilder eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte tilknytning tildisse projekter.§ 2.Der kan gives statstilskud til fremme af energieffektiv anvendelse af vedvarende energikildertil procesformål i virksomheder. Statstilskuddet vil kunne gives til projekter, der erstatter fossilebrændsler med vedvarende energikilder eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte til-knytning til disse projekterStk. 2.Tilskud i medfør af denne lov kan gives til gennemførelse af foranstaltninger og aktiviteter,der har en klima- og energieffekt, som kan bidrage til energieffektiviseringer herunder reduktion iCO2-udledningen.Stk. 3.Hvis de i stk. 2 nævnte mål er opfyldt, vil der derudover kunne blive taget hensyn til densamlede belastning af energiudgifter i virksomhederne.Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om kriterier for udmøntning afde i stk. 2 nævnte mål, herunder kriterier om rentabilitet.§ 3.De støtteberettigede vedvarende energikilder i denne lov er biomasse, sol, vind og biogas.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om indhold og afgrænsning afde i stk. 1 nævnte vedvarende energikilder. Ministeren kan tillige fastsætte regler om, at andre endde i stk. 1 nævnte vedvarende energikilder skal være støtteberettiget.§ 4.I denne lov forstås ved følgende:1)Energi fra vedvarende energikilder:Energi produceret i anlæg, hvor der udelukkende be-nyttes vedvarende energikilder, samt den andel af energi udtrykt i varmeværdi, der frem-

Tilskud§ 5.Tilskud kan gives til følgende aktiviteter:1) Energieffektive projekter i en virksomhed, der erstatter fossile brændsler med energi fravedvarende energikilder til procesformål i virksomheden.2) Energieffektive projekter i en virksomhed, der erstatter fossile brændsler med fjernvarmetil procesformål i virksomheden.3) Energieffektiviseringer i direkte tilknytning til de projekter, der er nævnt i nr. 1 og 2.4) Energieffektive projekter i kraft-varme- og varmeværker, der erstatter fossile brændslermed energi fra vedvarende energikilder og som leverer fjernvarme til procesformål i virk-somheder.Stk. 2.Støtte til energieffektiviseringer, som sker i direkte tilknytning til det i stk. 1, nr. 1 nævnteprojekt, kan også omfatte støtte til den del af projektet, som leverer overskudsvarme til kollektivevarmeforsyningsanlægStk. 3.Tilskud kan gives til virksomheder, hvis produktionssted er geografisk beliggende i Dan-mark.Stk. 4.Tilskud kan ligeledes gives til en gruppe af virksomheder, som ønsker at etablere fællesprojekter. De pligter, der rettes mod ansøger og tilskudsmodtager i medfør af denne lov, vil såle-des gælde for alle virksomhederne i gruppen.Stk.5.Tilskud til aktiviteter, der udføres af erhvervsvirksomheder, er betinget af, at erhvervsvirk-somheden er registreret efter momsloven.Stk. 6.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsning ogindhold af de tilskudsberettigede foranstaltninger og aktiviteter, som er nævnt i stk. 1 og 2 og fast-sætte nærmere regler om, at produkter og anlæg, hvortil der gives tilskud, skal opfylde nærmereangivne betingelser om energieffektivitet eller miljøpåvirkning. Klima-, energi- og bygningsmini-steren kan tillige fastsætte regler om afgrænsning af tilskudsmodtagere, branchetilhørsforhold,herunder afgrænsning af små, mellemstore og store virksomheder.Stk. 7.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at anlæg eller ak-

tiviteter, helt eller delvist, skal undtages fra lovens bestemmelser.Stk. 8.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om prioritering af kriterier tilbrug for bedømmelsen af de indkomne ansøgninger eller prioritere nærmere angivne kategorier aftilskudsberettigede aktiviteter. Der kan ligeledes fastsættes regler om opdeling af de årlige til-sagnsrammer i særlige puljer til bestemte brancher, støtteberettigede aktiviteter, teknologier ellerbrændsler.§ 6.Tilskud ydes og administreres af Energistyrelsen i overensstemmelse med EUF-Traktatensstatsstøtteregler.Stk. 2.For at en virksomhed kan modtage tilskud til projekter i medfør af § 5, stk. 1, er det en be-tingelse, at virksomheden ikke modtager driftsstøtte efter anden lovgivning til den energiprodukti-on eller energiudnyttelse fra det anlæg, som projektet vedrører. Klima-, energi- og bygningsmini-steren kan dog fastsætte regler om, at virksomheder, der udnytter biogas til procesformål i virk-somheden, og som modtager tilskud efter § 43 c i lov om fremme af vedvarende energi, kan mod-tage tilskud efter § 5, stk. 1.Stk. 3.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om tilskudsgrundlag, støttebe-rettigede omkostninger, tilskudsberettigelse, tilskudsprocenter, tilskuddets størrelse og beregning.De tilskudsberettigede omkostninger opgøres uden merværdiafgift (moms).Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, hvorvidt og i hvilket om-fang, der kan gives investeringsstilskud til aktiviteter, der også kan opnå støtte efter andre støtte-og reguleringsmæssige ordninger.Administration§ 7.Ansøgning om tilskud indsendes til Energistyrelsen.Stk. 2.På grundlag af ansøgningen kan Energistyrelsen meddele tilsagn om tilskud for en nærmerefastsat periode.Stk. 3.Det er en betingelse for tilsagn om tilskud, at ansøgeren opfylder de krav om dokumentati-on for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter denne lov.Stk. 4.Tilsagn om tilskud kan betinges af vilkår om, at tilskudsmodtageren foretager et energisyntil brug for dokumentation af, at det ansøgte projekt er energieffektivt m.v., herunder at dette ener-gisyn udarbejdes af en registreret energisynskonsulent, hvorved forstås de energisynskonsulenter,der er registreret i medfør af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i vissevirksomheder med et stort energiforbrug.Stk. 5.Det er en betingelse for meddelelse om tilsagn og udbetaling af tilskud, at ansøgeren ikkeinden modtagelse af skriftligt tilsagn om tilskud har indgået aftaler om arbejder eller leverancerm.v. eller påbegyndt arbejder eller gennemført indkøb m.v. vedrørende det tilskudsberettigedeprojekt.

Stk. 6.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om behandling af ansøgning ogtilsagn herunder om ansøgningsproceduren, ansøgningens form og indhold samt tidsfrister, vilkårfor tilsagn, vilkår for overdragelse af tilsagn og ændring af tilsagn, samt vilkår for tilskud, der skalgælde for perioden efter udbetaling herunder regler for kontrol heraf. Ministeren kan herunderfastsætte regler om den dokumentation tilskudsmodtageren skal fremlægge for at opnå tilsagn her-under regler om energisyn.§ 8.Energistyrelsen udbetaler efter ansøgning det tilskud, der er givet tilsagn om efter § 7, nårprojektet er gennemført, og omkostningerne til projektet er afholdt, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af tilskud efterstk.1, herunder om ansøgningsfrister og hvilken dokumentation ansøgningen skal vedlægges. Mi-nisteren kan herunder fastsætte regler om projektregnskaber, erklæringer, kontrol og tilsyn, rap-portering vedrørende tilskudsberettigede aktiviteter, revision, ratevis udbetaling m.v.§ 9.Tilskudsmodtageren skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter loven eller reglerudstedt i medfør af loven skal opfyldes, underrette klima-, energi- og bygningsministeren, ellerden, ministeren bemyndiger hertil, hvis betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt.Stk.2.Tilskudsmodtageren skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter loven ellerregler udstedt i medfør heraf skal opfyldes, på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betin-gelserne for tilskud fortsat er opfyldt.§ 10.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation i forbin-delse med ansøgning om tilskud, jf. § 7, ansøgning om udbetaling, jf. § 8, underretninger og frem-sendelse af erklæringer jf. § 9 og meddelelse af oplysninger, jf. § 13, som Energistyrelsen ellerklima-, energi- og bygningsministeren modtager efter denne lov eller regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommuni-kation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signa-tur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministeren kan udstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på til-svarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identi-fikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumentersidestilles med personlig underskrift.Stk. 5.Klima- energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre do-

kumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med angivelse af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet eller Energistyrelsen, jf.§ 15, som afsender.Bortfald og tilbagebetaling af tilskud§ 11.Energistyrelsen kan bestemme, at tilsagn om tilskud i henhold til denne lov helt eller delvisbortfalder, hvis:1) ansøger har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger af betydning for ansøgningen omtilsagn eller udbetaling af tilskud,2) projektet ikke er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen i ansøgningeneller de af Energistyrelsen fastsatte vilkår for tilskud, eller3) ansøgeren ikke overholder denne lov, eller regler fastsat i medfør heraf.Stk. 2.Hvis tilskuddet i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, er udbetalt, kan Energistyrelsenbestemme at det udbetalte beløb skal tilbagebetales.Stk. 3.Hvis flere virksomheder har modtaget tilskud til et projekt, som virksomhederne gennemfø-rer i fællesskab, hæfter virksomhederne solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 2.Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om bortfald efter stk. 1 af til-sagn om tilskud og tilbagebetaling efter stk. 2 af udbetalt tilskud, herunder om forrentning af be-løb, der kan kræves tilbagebetalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, i hvilke tilfældetilsagn om tilskud bortfalder, og i hvilke tilfælde udbetalt tilskud skal tilbagebetales.Tilsyn§ 12.Klima-, energi- og bygningsministeren fører tilsyn med, at loven, regler, der er udstedt efterloven, og vilkår i tilsagn overholdes.§ 13.Ansøger og tilskudsmodtager har pligt til at meddele Energistyrelsen enhver oplysning, somhar betydning for meddelelsen af tilsagn og udbetaling af tilskud og for kontrol i forbindelse medat fastsatte vilkår overholdes.Stk.2.Energistyrelsen kan hos ansøger og tilskudsmodtager indhente alle sådanne oplysninger,som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver.§ 14.Klima-, energi- og bygningsministeren har til enhver tid mod behørig legitimation uden rets-kendelse adgang til lokaliteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der har mod-taget tilsagn om tilskud efter loven. På tilsvarende måde har ministeren eller den, ministeren be-myndiger hertil, adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale,der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver ihenhold til loven eller til regler, der er fastsat i medfør af loven.

Stk.2.Den, der har modtaget tilsagn om tilskud, skal efter anmodning fra ministeren eller den,ministeren bemyndiger hertil, yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførel-se, og det materiale, der er nævnt i stk. 1, skal udleveres eller indsendes til ministeren eller den,ministeren bemyndiger hertil, på dennes begæring.Stk.3.Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af den kontrol, der er nævnt i stk. 1.Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte reglerherom.Stk.4.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om kontrol af gennemførelsen afde projekter, hvortil der ydes tilskud efter loven.Bemyndigelse§ 15.Klima-, energi- og bygningsministeren kan bemyndige Energistyrelsen til at udøve de befø-jelser, der i denne lov er tillagt ministeren.Klage§ 16.Energistyrelsens afgørelser om ydelse af tilskud efter denne lov og bestemmelser udstedt imedfør heraf kan påklages til Energiklagenævnet inden 4 uger fra meddelelse om afslag.Stk. 2.Klima-, energi- og miljøministeren kan bestemme, at de i stk. 1 nævnte afgørelser i nærme-re angivet omfang ikke kan påklages.Straf§ 17.Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den der1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for af-gørelser der træffes i henhold til loven, og i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplys-ninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til §§9, 13 og § 14, stk. 2,2) undlader at give kontrolmyndigheden adgang til projektlokaliteter og virksomheder m.v.,hvor et projekt, som har modtaget tilsagn om støtte efter loven skal gennemføres, jf. § 14,stk. 1, eller3) undlader at yde kontrolmyndigheden vejledning og bistand ved kontrollens gennemførelseefter § 14, stk. 2.Stk. 2.I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for den, derforsætligt eller groft uagtsomt overtræder reglerne.Stk. 3.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-vens 5. kapitel.Ikrafttræden m.v.§ 18.Loven træder i kraft den 1. juli 2013, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.Tidspunktet for ikrafttræden af § 6, stk. 2, 2. pkt., fastsættes af klima-, energi- og byg-ningsministeren. Endvidere fastsætter klima-, energi- og bygningsministeren tidspunktet for ikraft-træden af henvisningerne til §§ 35 a, 35 b og 37 a i § 43, stk. 4, i lov om fremme af vedvarendeenergi som indsat ved dette lovforslags § 19, nr. 1, og henvisningerne til §§ 43 a-43 e i § 50, stk.3, 2. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi samt § 50, stk. 3, 3. pkt., som indsat ved dettelovforslags § 19, nr. 2.§ 19.I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011,som ændret ved § 2 i lov nr. 276 af 27. marts 2012, § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og § 1 i lovnr. 1390 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 43indsættes somstk. 4:Stk. 4.Der ydes ikke pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a, 35 b, 36, 37, 37 a og 38-42, hvis derydes støtte efter § 5, stk. 1, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders pro-duktionsprocesser.2.I§ 50, stk. 3,indsættes efter 1. pkt.:Der ydes endvidere ikke pristillæg eller andre ydelser efter §§ 43 a-43 e og 44-48, hvis der ydesstøtte efter § 5, stk. 1, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produkti-onsprocesser.Klima-, energi- og bygningsministeren kan dog fastsætte nærmere regler om, at virksomheder,der udnytter biogas til procesformål i virksomheden, og som får støtte i medfør af § 5, stk. 1, i lovom tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, kan modtagehel eller delvis støtte efter § 43 c.§ 20.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Indholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets hovedindhold2.1. Støtteberettigede aktiviteter2.1.1. Projekter der erstatter fossile brændsler i virksomhedernes produktionsprocesser med vedvarendeenergikilder2.1.2. Projekter der erstatter fossile brændsler med fjernvarme2.1.3. Projekter der sikrer energieffektivisering i direkte tilknytning til konverteringsprojekterne2.1.4. Projekter der vedrører støtte til omlægning af kraft-varme- og varme-værker, der erstatter fossilebrændsler med vedvarende energikilder2.2. Støttemodtagere2.3. Tilskudsbeløbets beregning og størrelse2.4. Tilskudsadministrative regler3. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, kommuner og regioner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.9. Sammenfattende skema

2. Lovforslagets hovedindholdMed lovforslaget sikres således udmøntningen af en ny pulje til støtte af virksomhedernes omstilling tilvedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser. Det forventes, at den nye støtteordning i 2020har en effekt på:en reduktion af fossil energi med ca. 16 Peta Joule,en forøgelse af andelen af vedvarende energi med ca. 1,1 pct. point,en reduktion i CO2-udledningen med ca. 1,5 pct. /1 mio. tons/årligt (1990).Ordningen planlægges at gå i gang medio 2013. Der er i effektforventningerne indlagt en forudsætning omfølgende bevillingsmæssige rammer: I 2013 afsættes der 250 mio. kr. og 500 mio. kr. årligt fra 2014, derfastholdes til og med 2020, i alt 3,75 mia. kr. I løbet af det første halvår af 2015 vil der blive foretaget enevaluering.Virksomhedernes procesenergiforbrug er i stort omfang baseret på fossile brændsler, hvilket skyldes såveltekniske forhold (tilstrækkelig høje temperaturer i processer m.v.) som økonomiske forhold. Det bliverderfor en betydelig udfordring at sikre en omstilling af virksomhedernes energiforbrug til vedvarende ener-gi. Hertil kommer desuden, at virksomhedernes procesenergiforbrug nyder en række afgiftslempelser, somsvækker virksomhedernes økonomiske incitament til at skifte til vedvarende energi.Ordningens hovedmål er at sikre den størst mulige klima- og energieffekt for de afsatte midler. Der ydestilskud til gennemførelse af foranstaltninger og aktiviteter, som har en klima- og energieffekt, og som kanbidrage til energieffektiviseringer herunder reduktioner i CO2-emissioner.Udover de nævnte hovedmål vil der yderligere evt. kunne tages hensyn til den samlede belastning afenergiudgifterne i virksomhederne, idet behovet for omstilling vil kunne variere, afhængigt af de enkeltevirksomheders samlede energiudgifter og ændringerne af disse, som følge af de løbende skatte- og afgifts-omlægninger. De opstillede mål vil blive konkretiseret yderligere i form af en række kriterier i den kom-mende bekendtgørelse, ligesom der i tilfælde af behov for prioritering af puljens midler kan opstilles priori-teringskriterier for bedømmelse af de indkomne tilsagn. Prioriteringskriterierne vil tage udgangspunkt i deovennævnte hovedmål.Ved fastsættelsen af kriterier vil det desuden være væsentligt at sikre, at ordningen undgår at overkom-pensere virksomhederne i forhold til EU’s statsstøtteregler og at der ikke ydes tilskud til at finansierer om-stillingsprojekter, der alligevel ville blive realiseret. Der vil således ikke kunne ydes tilskud til projekter,der driftsøkonomisk skønnes at ville være rentable for virksomhederne at gennemføre uden tilskud. Projek-terne vil bla. blive bedømt ud fra deres økonomiske tilbagebetalingstid. Der vil derfor være mulighed for atafvise tiltag med meget korte tilbagebetalingstider, ligesom der i beregning af støttebehovet skal medregnesandre støtte- og reguleringsmæssige ordninger for at undgå overkompensation.Skulle det vise sig nødvendigt at prioritere midlerne eller oprette særlige puljer til bestemte brancher,støtteberettigede aktiviteter, teknologier eller brændsler, vil der i bekendtgørelsen indarbejdes mulighed

herfor.2.1. Støtteberettigede aktiviteterSom det fremgår af lovforslaget, kan ordningen, jf. nærmere nedenfor, deles i fire støtteelementer: Støtte tilprojekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energikilder, projekter der erstatter fossilebrændsler med fjernvarme, projekter der sikrer energieffektivisering i tilknytning til konverteringsprojek-terne samt støtte til projekter i kraft-varme- og varmeværker, der erstatter fossile brændsler med vedvaren-de energikilder og som leverer fjernvarme til brug for virksomhedernes produktionsprocesser.2.1.1. Projekter, der erstatter fossile brændsler i virksomhedernes produktionsprocesser med vedvaren-de energikilderDen første del af ordningen vedrører således støtte til virksomheder, hvor støtten gives til projekter, dererstatter fossile brændsler i virksomhedernes produktionsprocesser med vedvarende energikilder. Langt defleste industrivirksomheder har en kedel, der anvender fossile brændsler som olie, naturgas eller kul i pro-duktionsprocessen. Støtten til virksomhedernes omlægning vil være med til at sikre, at flere virksomhederanvender energi fra vedvarende energikilder i stedet for fossile brændsler da anlæg baseret på afbrændingaf vedvarende energikilder (VE-anlæg) er betydeligt mere omkostningstunge i forhold til anlæg baseret påfossile brændsler.Der kan også under den første del af ordningen ydes støtte til hybridanlæg, idet der kun ydes en forholds-mæssig støtte ved ombygning af anlæg til en kombineret drift med fossile brændsler og vedvarende energi-kilder. Dette er nødvendigt for at understøtte muligheden for at udbygningen med vedvarende energi kanske gradvist.2.1.2. Projekter, der erstatter fossile brændsler med fjernvarmeI den anden del af ordningen, som vedrører projekter, der erstatter fossile brændsler med fjernvarme, erudgangspunktet ofte, ligesom ved konvertering under den første delordning, at virksomhederne har en ke-del, der anvender fossile brændsler som olie, naturgas eller kul i deres produktionsprocesser. Støtten vilunder denne delordning være med til at sikre, at flere virksomheder anvender fjernvarme i stedet for fossilebrændsler. Det er her en forudsætning, at investeringerne vil medføre primærenergibesparelser, at fjern-varmeanlægget opfylder kravene i definitionen af energieffektiv fjernvarme, jf. EU’s kraftvarmedirektiv ogendelig, at kombinationen af varmeproduktion og varmedistribution vil medføre primærenergibesparelser.2.1.3. Projekter, der sikrer energieffektivisering i direkte tilknytning til konverteringsprojekterneHvad angår den tredje del af ordningen, kan virksomheder, der får støtte til en konvertering under førsteeller anden delordning, vælge også at søge om støtte til projekter, der sikrer energieffektivisering i direktetilknytning til konverteringsprojekterne. Når kedelanlægget udskiftes med et nyt anlæg, er der ofte storemuligheder for at energioptimere virksomhedernes energiforbrugende processer. Der kunne f.eks. være taleom energieffektiviseringer, der optimerer virksomhedens varmesystem, procesoptimering eller anvendelseaf varmepumper. Denne energieffektivisering bidrager til opfyldelse af både EU’s og Danmarks energi- og

klimamål, herunder målsætningen om en 20 pct. energieffektivisering i EU i 2020.2.1.4. Projekter der vedrører støtte til omlægning af kraft-varme og varmeværker, der erstatter fossilebrændsler med vedvarende energikilderDen fjerde og sidste del af ordningen, vedrører støtte til omlægning af kraft-varme og varmeværker, dererstatter fossile brændsler med vedvarende energikilder og som leverer fjernvarme til brug for virksomhe-dernes produktionsprocesser. Støtten vil blive nedsat forholdsmæssigt i forhold til kraft-varme og varme-værkernes leverancer til husstande m.v. samt evt. elproduktion for at sikre, at støtten indirekte målrettes iforhold til virksomhedernes meromkostninger til procesvarme.2.2. StøttemodtagereDet overordnede formål med ordningen er at fremme en energieffektiv anvendelse af vedvarende energi-kilder i virksomhedernes produktionsprocesser. Fokus for ordningen er derfor erhvervsvirksomheder, deranvender procesenergi til procesformål. Ved procesformål forstås virksomheder, der har både tung og letproces og ved procesenergi forstås energi, der anvendes til en produktion, hvor varen undergår en foran-dring, og at energien anvendes til fremstilling af en vare, der er bestemt for afsætning. Dette betyder, at allemomsregistrerede erhvervsvirksomheder, der anvender energi til procesformål, som udgangspunkt vil væreomfattet af støtteordningen.2.3. Tilskudsbeløbets beregning og størrelseOrdningen vil blive administreret i overensstemmelse med EU’s generelle gruppefritagelsesforordningfor statsstøtte. Dette betyder f.eks. at fastsættelse af tilskudsbetingelser og tilskudsstørrelser vil ske i over-ensstemmelse hermed. De maksimale støtteprocenter for ordningens dele følger således af EU’s generellegruppefritagelsesforordning, som fastsætter tilskudsbetingelser og tilskudsstørrelser. Da den generellegruppefritagelsesforordning ikke finder anvendelse på individuel investeringsstøtte til miljøbeskyttelse,som overstiger ca. 55 mio. kr. (7,5 mio. euro) pr. virksomhed pr. investeringsprojekt og da der samtidigtikke foreslås et øvre loft for støtte, betyder det, at enkeltstående projekter med en investeringsstøtte på mereend ca. 55 mio. kr. (7,5 mio. euro), skal anmeldes særskilt til Kommissionen med henblik på en detaljeretvurdering og godkendelse efter EU’s miljørammebestemmelser. I disse enkeltstående sager vil tilskudsstør-relser og betingelser efter EU’s miljørammebestemmelser blive lagt til grund. Skulle det derudover vise signødvendigt at foretage en notifikation på andet grundlag end gruppefritagelsesforordningen, vil disse en-keltstående sager blive anmeldt og notificeret overfor Kommissionen. EU’s miljørammebestemmelser ogden generelle gruppefritagelsesforordning er pt. under revision, og måtte det vise sig nødvendigt at justerestøtteordningen i lyset af de nye rammer vil dette ske.2.4. Tilskudsadministrative reglerLovforslaget indeholder en række tilskudsadministrative regler. Det drejer sig blandt andet om krav i for-hold til indsendelse af ansøgning om tilskud, herunder hvilken dokumentation en ansøgning skal indeholdesamt hvilke oplysningspligter, der påhviler ansøger og tilskudsmodtager. Loven indeholder også bestem-melser om bortfald og tilbagebetaling af tilskud, klage og straf. Tilskud kan f.eks. bortfalde, hvis ansøger

har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger af betydning for ansøgningen om tilsagn eller udbetalingaf tilskud. Der vil være mulighed for bødestraf, hvis en ansøger om tilskud f.eks. giver urigtige eller vildle-dende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser der træffes i henhold til loven. Detforeslås i overensstemmelse med andre tilskudslove og af hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af støtte-ordningen, at den nærmere udmøntning af en række af de tilskudsadministrative regler sker i den kommen-de bekendtgørelse som forventes sendt i høring medio 2013.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, kommuner og regionerLovforslaget etablerer en ny tilskudspulje fra 2013 med en ramme på 250 mio. kr. og fra 2014 til og med2020 med en årlig ramme på 500 mio. kr. Den nye tilskudspulje vil indebære en administrativ belastningfor Energistyrelsen, hvor der vil blive tilført 7,5 mio. kr. i 2013 og 15,0 mio. kr. 2014 over finansloven.Størrelsen af administrationsprocenten for 2015 og frem vil blive fastlagt efter, at der i foråret 2014 foreta-ges en evaluering af administrationsomkostningerne ved udgangen af 2013.Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget pålægger ikke erhvervslivet nye økonomiske eller administrative byrder eller lettelser, idetder er tale om en frivillig støtteordning, som det er frivilligt for erhvervslivet at søge. ErhvervsstyrelsensTeam Effektiv Regulering (TER) er enig i denne betragtning.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget pålægger ikke borgerne nye administrative byrder eller lettelser, idet der er tale om en frivil-lig støtteordning, målrettet erhvervslivet.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget forventes at fremme en energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomhedernesproduktionsprocesser. Det forventes af den nye ordning i 2020 har en effekt på:en reduktion af fossil energi med ca. 16 Peta Joule,en forøgelse af andelen af vedvarende energi med ca. 1,1 pct. point,en reduktion i CO2-udledningen med ca. 1,5 pct. /1 mio. tons/årligt (1990).7.Forholdet til EU-retten

mio. euro) skal anmeldes særskilt til Kommissionen med henblik på en detaljeret vurdering og godkendelseefter EU’s miljørammebestemmelser. I disse enkeltstående sager vil tilskudsstørrelser og betingelser efterEU’s miljørammebestemmelser blive lagt til grund. Skulle det derudover vise sig nødvendigt at foretage ennotifikation på andet grundlag end gruppefritagelsesforordningen, vil disse enkeltstående sager blive an-meldt og notificeret overfor Kommissionen. EU’s miljørammebestemmelser og den generelle gruppefrita-gelsesforordning er pt. under revision, og måtte det vise sig nødvendigt at justere støtteordningen i lyset afde nye rammer vil dette ske.8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.Lovforslaget blev den 15. februar 2013 udsendt i høring. Følgende myndigheder og organisationer m.v.er blevet hørt:3F Fagligt Fælles Forbund, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Aalborg Portland A/S, Advokat-rådet – Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk Arkitektforening, Affald Danmark, Au-toriserede Kølefirmaers Brancheforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervs-råd,Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for bygningssag-kyndige og energikonsulenter, Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Brancheforeningenfor Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik,Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), BIPS – Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitetog Samarbejde, Byggecentrum, Byggeriets Evaluerings Center, Bygherreforeningen i Danmark, Byggeska-defonden, CO-industri, Concito, Danmarks Statistik, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologi-fond), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, DanmarksTeknisk Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Bio-tek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening (DEBRA), DanskErhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geoter-mi Aps, Dansk Standard, A/S Dansk Shell, Dansk Solvarmeforening, Dansk Transport og Logistik(DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Varme Service, Dansk Ventilation, Danske Advokater, DanskeArkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Dansk Metal, Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA(Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet, De Grønne, DELTA Dansk Elektronik, Det økologi-ske Råd, DI ITEK, DI – Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, Dong E&P, DS Håndværk &Industri, DTU – Afdelingen for myndighedsbetjening, Ejendomsforeningen Danmark, Energi- og oliefo-rum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten,E.ON Danmark A/S, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen affabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importø-rer af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningenfor Slutbrugere af Energi, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Frederiksberg Kommune,Frie Elforbrugere, FSR Danske revisorer, GasTech, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk service),Grundfos, Hess ApS, HMN Naturgas I/S, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, In-

geniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen,Kalk og Teglværksforeningen, KOOPERATIONEN, Københavns Energi, KTO - Kommunale Tjeneste-mænd og Overenskomstansatte, KL - Økonomisk sekretariat, Københavns Kommune, Københavns Kom-mune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Landbrug & Fø-devarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), LCA Center, Landsbyggefonden, Mærsk Olie og Gas A/S,Naturgas Fyn, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Organisationen forVedvarende Energi, Partnerskabet for brint og brændselsceller, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, ReelEnergi Oplysning (REO), Registreringsordningen for energisynskonsulenter, RenoSam, Risø (DTU),Rockwool A/S, Statens Byggeforsknings Institut, Statoil A/S, Statoil Gazelle A/S, Tekniq, TeknologiskInstitut, Telekommunikationsindustrien, TUN – Trælast handlerunionen, Varmepumpeordningen, Varme-pumpefabrikantforeningen, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, VedvarendeEnergi, VEL-TAK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vindmølleindustrien, WWFVerdensnaturfonden, Østkraft, Aalborg Universitet.

ser for regioner og kommuner.Økonomiske konsekvenser forerhvervslivetLovforslaget giver erhvervsli-vet et økonomisk incitament tilomstilling af deres processertil vedvarende energi, svaren-de til de midler, der er afsat påFinansloven.Administrativefor erhvervslivetØkonomiske og administrativekonsekvenser for borgerneMiljømæssige konsekvenserDet forventes at lovforslagetvil føre til en øget andel afvedvarendeenergikilderogdermed bidrage til reduktion affossil energi såvel som driv-husgasudledning.Forholdet til EU-rettenVed fastsættelse af tilskudsbetingelser og tilskudsstørrelser vilEU’s generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte blivelagt til grund. Da den generelle gruppefritagelsesforordning ikkefinder anvendelse på individuel investeringsstøtte til miljøbe-skyttelse som overstiger ca. 55 mio. kr. (7,5 mio. euro), og da dersamtidigt ikke foreslås et øvre loft for støtte, betyder det, at en-keltstående projekter med en investeringsstøtte på mere end ca.55 mio. kr. (7,5 mio. euro) pr. virksomhed pr. investeringsprojektskal anmeldes særskilt og dermed enkeltvist til Kommissionenmed henblik på en detaljeret vurdering og godkendelse efter EU’s miljørammebestemmelser.Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Lovens hovedformål fremgår af § 1, hvorved der indføres en støtteordning til fremme af energieffektivanvendelse af vedvarende energikilder til procesformål i virksomheder. Tilskuddet vil kunne gives til pro-jekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energikilder eller fjernvarme samt energieffektivise-ringer i direkte tilknytning til disse projekter.IngenIngenkonsekvenserIngenIngenLovforslaget pålægger ikkeerhvervslivetfrivillig ordning.økonomiskebyrder, da der er tale om en

Til § 2Lovens hovedmål fremgår af § 2, da det i afgørelsen om tilskud efter lovforslaget skal sikres, at tilskud kunkan gives til gennemførelse af foranstaltninger og aktiviteter, der har en klima- og energieffekt, og som kanbidrage til energieffektiviseringer herunder reduktion i CO2-udledningen.Det forventes at den nye ordning i 2020 kan bidrage med en reduktion af anvendelsen af fossil energi medca. 16 Peta Joule og en forøgelse af andelen af vedvarende energi med ca. 1,1 pct. point. Den forventedereduktion i CO2-udledningen er med den nye ordning ca. 1,5 pct. i forhold til 1990, hvilket svarer til enreduktion på ca. 1 mio. tons CO2-ækvivalent pr. år fra 2020.For at sikre den forventede klima- og energieffekt skal projekterne, for at opnå støtte, opfylde en rækkekrav, som vil blive konkretiseret i den kommende bekendtgørelse. Der vil ved udmøntningen af lovensklima- og energimål blandt andet blive lagt vægt på en række forhold:at projekterne har en høj energieffektivitet og dermed udnytter brændslet bedst muligt. For nogleprojekter vil det være relevant at udnytte evt. overskudsvarme fra procesenergien i et fjernvarmesy-stem eller til rumopvarmning,at projekterne indeholder de mulige energibesparelser som sikrer, at der kun gives tilskud til ener-gieffektive projekter.Ud over reduktion af CO2-udledningen, fører optimering af procesanlæg i industrien, reduktion af energi-forbrug og anvendelse af visse vedvarende energiformer, ofte til øvrige miljøforbedringer. Der forventessåledes også en reduktion af andre drivhusgasser, som vil blive omregnet til CO2-ækvivalenter. Ved CO2-ækvivalent forstås en mængde drivhusgas, der har samme effekt på den globale opvarmning som 1 tonCO2.Der vil blive lagt betydelig vægt på at sikre en så stor klima- og energieffekt pr. tilskudskrone sommuligt.Afstk. 2,fremgår desuden, at hvis der er brug for at prioritere mellem to eller flere projekter, som beggeeller alle opfylder de i stk. 1 nævnte mål, vil der derudover evt. kunne tages hensyn til den samlede belast-ning af energiudgifterne i virksomhederne, idet behovet for omstilling vil kunne variere, afhængigt af deenkelte virksomheders samlede energiudgifter og ændringerne af disse, som følge af de løbende skatte- ogafgiftsomlægninger.Istk. 3foreslås det, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte kriterier om udmøntning af dei stk. 1 nævnte mål. Der kan ligeledes fastsættes kriterier om rentabilitet. Formålet med kriterier om renta-bilitet er at undgå, at der ydes tilskud til projekter, der driftsøkonomisk skønnes at ville være rentable forvirksomhederne at gennemføre uden tilskud. Der vil derfor være mulighed for at afvise tiltag med megetkorte tilbagebetalingstider.Til § 3Bestemmelsen fastlægger, hvilke vedvarende energikilder der er støtteberettiget i medfør af denne lov. Vedvalg af støtteberettigede vedvarende energikilder istk. 1er der lagt vægt på, at støtten skal virke som inci-tament for procesvirksomheders brug af bestemte vedvarende energikilder, som ikke i forvejen er begunsti-

get via f.eks. skatte- og afgiftsreguleringen eller andre statslige støtteordninger.Istk. 2.foreslås det, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om indhold og afgræns-ning af de i stk. 1 nævnte vedvarende energikilder. Ministeren kan tillige bestemme, at andre vedvarendeenergikilder skal være støtteberettiget.Til § 4Bestemmelsen fastlægger hvad der i denne lov forstås ved energi fra vedvarende energikilder. Begrebetenergi fra vedvarende energikilde som foreslået istk. 1 nr. 1er hentet fra definitionen i artikel 17 i Kom-missionens forordning (EF) Nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed medfællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning). Forordnin-gen er offentliggjort den 9. august 2008 i Den Europæiske Unions Tidende 2008 nr. L 214, side 3. 8.Ved fossilt energi til procesformål forstås istk. 1, nr. 2virksomhedens forbrug af afgiftspligtig varme,brændsler og elektricitet til procesformål, der er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om afgift afmineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkulog koks m.v. og § 11 i lov om afgift af elektricitet. Det fremgår generelt af skatteministeriets afgiftsvejled-ning, at når energi anvendes til procesformål i en virksomhed, bliver energien anvendt i en produktion,hvor en vare, der er bestemt for afsætning, undergår en forandring. Når der ydes støtte til energi til proces-formål eller støtte til vedvarende energikilder i virksomhedens produktionsprocesser, i medfør af denne lov,sigtes der således på støtte, der har til formål at erstatte anvendelsen af fossile brændsler til procesformålmed vedvarende energikilder eller fjernvarme til procesformål.Til § 5Det fremgår afstk. 1 og 2hvilke tilskudsberettigede aktiviteter, der foreslås omfattet af lovforslaget.Med den nye ordning kan der ydes tilskud til de aktiviteter, som er nødvendige i forbindelse med konverte-ring fra anlæg, som leverer energi til virksomhedernes produktionsproces, baseret på fossile brændsler tiludnyttelse af vedvarende energikilder eller fjernvarme.Der kan ifølgestk. 1, nr. 1gives tilskud til energieffektive projekter i virksomheder, der erstatter fossilebrændsler med energi fra vedvarende energikilder til procesformål i virksomheden.I mange produktionsvirksomheder findes i dag et lokalt energiforsyningsanlæg baseret på fossile brændsler,som kul, olie eller naturgas. Med ordningen vil en lang række af disse anlæg kunne konverteres til at an-vende vedvarende energikilder som brændsel, f.eks. i form af biomasse. De investeringer, der er krævet iden enkelte konvertering vil variere, afhængig af hvilket brændsel der konverteres fra og til. I nogle tilfældevil kun en mindre ombygning af kedelanlægget være nødvendig, mens det i andre tilfælde vil være nød-vendigt med en større ombygning eller et nyt anlæg til f.eks. håndtering af brændsel og aske.Der vil blive lagt vægt på, at ordningen kun yder tilskud til de støtteberettigede omkostninger i forbindelsemed konverteringen, jf. dog § 5, stk. 1, nr. 3. Der vil ved beregningen af investeringsstøtten blive tagetudgangspunkt i at der ydes støtte til anlæg, der dimensioneres til at dække virksomhedens eget procesener-giforbrug. Virksomheder der i dag anvender fjernvarme til procesformål vil ikke kunne modtage støtte efterstk. 1, nr. 1.

Ordningen vil lægge vægt på, at virksomheder, der enten er helt nyetablerede eller foretager væsentligekapacitetsudvidelser, der kræver etablering af et nyt energiforsyningsanlæg, får incitament til at vælge etenergiforsyningsanlæg baseret på vedvarende energikilder eller fjernvarme.Anlæg baseret på vedvarende energikilder vil overvejende blive etableret i eller på den enkelte virksom-heds egne bygninger eller på egen matrikel. Dog giver ordningen også mulighed for at yde tilskud til anlægplaceret udenfor virksomhedens egen matrikel. Det kan f.eks. dreje sig om, at et antal virksomheder i fæl-lesskab etablerer et energianlæg, som leverer energi direkte til brug for virksomhedernes produktionspro-cesser.Der kan ifølgestk. 1, nr. 2gives tilskud til virksomheders tilslutning til fjernvarme til procesformål i virk-somheden, hvor dette er muligt. Når det er teknisk muligt vil det ofte være attraktivt for virksomheder atkonvertere fra eget energiproduktionsanlæg baseret på fossilt brændsel til fjernvarme, da fjernvarme oftevil være forbundet med lavere driftsomkostninger.Det foreslås, at der ifølgestk. 1, nr. 3gives tilskud til energieffektiviseringer i direkte tilknytning til de istk. 1, nr. 1 og 2 nævnte projekter. Ordningen forudsætter, at konverteringen til vedvarende energikildereller fjernvarme sker på en energieffektiv måde. Der vil derfor blive lagt vægt på, dels at der ikke installe-res større anlæg end nødvendigt, dels at energien i de installerede anlæg udnyttes optimalt. Der kan medordningen ydes tilskud til de støtteberettigede omkostninger til energieffektivisering i direkte tilknytning tilkonvertering til vedvarende energikilder eller fjernvarme. Der kunne f.eks. være tale om energieffektivise-ringer, der optimerer virksomhedens varmesystem, procesoptimering eller anvendelse af varmepumper.Istk. 1, nr. 4foreslås det, at der kan gives tilskud til projekter i kraft-varme- og varmeværker, der erstatterfossile brændsler med energi fra vedvarende energikilder, og som leverer fjernvarme til procesformål ivirksomheder. Bestemmelsen sigter således mod at kunne give tilskud til et projekt, hvor et kraft-varmeværk eller varmeværk, der leverer fjernvarme som opvarmet vand eller damp til en eller flere virk-somheder til procesformål, og hvor værket omstilles fra afbrænding af fossile brændsler til vedvarendeenergikilder. Leverer kraft-varmeværket eller varmeværket også fjernvarme til husstande eller producererelektricitet, vil tilskuddet blive nedsat forholdsmæssigt.I medfør afstk. 2foreslås det, at støtte til energieffektiviseringer, som sker i direkte tilknytning til det i stk.1, nr. 1 nævnte projekt, også kan omfatte støtte til den del af projektet, som leverer overskudsvarme til etkollektivt varmeforsyningsanlæg. Ved kollektivt varmeforsyningsanlæg henvises til den definition, derfremgår af lov om varmeforsyning. Ved konvertering fra f.eks. en kulfyret kedel til et anlæg der afbrændertræflis, kan vandindholdet i træflis være så højt, at kedeleffektiviteten i det nye anlæg vil blive lavere endpå det gamle kulfyrede anlæg. Ved at kunne støtte kondensering af røggassen og udnytte overskudsvarmenenten på selve virksomheden eller ved salg til et fjernvarmenet kan den samlede energieffektivitet blivevæsentligt forbedret.Da tilskud i medfør af loven ydes til procesformål, foreslås det istk. 3,at tilskuddet gives til den virksom-hed, hvis produktionssted er beliggende i Danmark. For ikke at lægge unødige hindringer i vejen for atkunne give støtte i situationer, hvor der f.eks. er økonomiske eller praktiske fordele forbundet med, at flere

virksomheder gå sammen og søger støtte til fælles energiprojekter, gives der istk. 4mulighed herfor. Depligter, der gælder for tilskudsmodtageren i medfør af loven, jf. f.eks. kravene til dokumentation, oplys-ningspligt m.v., gælder for hver enkelt virksomhed i gruppen.Afstk. 5fremgår, at de tilskudsberettigede aktiviteter, af skattemæssige hensyn, skal udføres af erhvervs-virksomheder, der er registreret efter momsloven.Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren i medfør afstk. 6kan fastsætte bestemmelser omafgrænsning af tilskudsberettigede foranstaltninger og aktiviteter, som er omhandlet i stk. 1 og 2 samt fast-sætte regler om, at produkter og anlæg skal opfylde nærmere angivne betingelser om energieffektivitet ellermiljøpåvirkning. Det foreslås tillige istk. 6,at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte reglerom afgrænsning af tilskudsmodtagere, branchetilhørsforhold samt afgrænsning af små, mellemstore ogstore virksomheder.Det foreslås istk. 7,at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at anlæg eller aktiviteter helt eller del-vist skal undtages fra lovens bestemmelser. Bestemmelsen skal ses som en mulighed for at kunne indføreen form for bagatelgrænse i forhold til bestemte anlæg eller aktiviteter, som derved ikke vil kunne modtagestøtte.Klima-, energi- og bygningsministeren kan ligeledes i medfør afstk. 8fastsætte prioriteringskriterier tilbrug for bedømmelsen af de indkomne ansøgninger eller prioritere nærmere angivne kategorier af tilskuds-berettigede aktiviteter. Prioriteringskriterierne vil blive udmøntet indenfor rammerne af de i § 2, stk. 2nævnte mål. Der kan ligeledes fastsættes regler om opdeling af de årlige tilsagnsrammer i særlige puljer tilbestemte brancher, støtteberettigede aktiviteter, teknologier eller brændsler.Skulle det vise sig nødvendigt, at prioritere midlerne eller oprette særlige puljer til bestemte støtteberettige-de brancher, aktiviteter, teknologier eller brændsler, vil der i bekendtgørelsen blive indarbejdet bestemmel-ser herom.Til § 6Det fremgår afstk.1,at tilskud ydes og administreres i overensstemmelse med EUF-Traktatens statsstøtte-regler. Tilskud vil derfor, indenfor rammerne af energiaftalen af 22. marts 2012 om den danske energipoli-tik 2012-2020, skulle opfylde betingelserne i den til enhver tid gældende generelle gruppefritagelsesforord-ning. Der vil således blive lagt vægt på, at ordningen kun yder tilskud til de dokumenterede nødvendige ogidentificerbare udgifter i forbindelse med det konkrete projekt.Den nugældende gruppefritagelsesforordning er Kommissionens forordning (EF) Nr. 800/2008 af 6. august2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88(Generel gruppefritagelsesforordning). EU-forordningen er offentliggjort den 9. august 2008 i Den Euro-pæiske Unions Tidende 2008 nr. L 214, side 3. Den er gældende frem til 31. december 2013, hvor den for-ventes at blive afløst af en ny EU-forordning. I det omfang det måtte vise sig at ordningen ikke vil kunnerummes indenfor den kommende gruppefritagelsesforordning, vil klima-, energi- og bygningsministerensøge om at få ordningen godkendt hos Kommissionen efter miljørammebestemmelserne.

Det fremgår afstk. 2, 1. pkt.,at en virksomhed kun kan modtage tilskud til projekter i medfør af§ 5, stk. 1, hvis virksomheden ikke modtager driftsstøtte efter anden lovgivning til den energipro-duktion eller energiudnyttelse, fra det anlæg som projektet vedrører. Bestemmelsen har til formålat forhindre, at virksomhederne får dækket de samme omkostninger to gange, idet der kan være etvist overlap mellem de omkostninger, der ydes tilskud til efter en driftsstøtteordning, jf. f.eks.pristillæg i medfør af lov om vedvarende energi, og de investeringsomkostninger, der kan opnåstilskud til efter denne lov. Forbuddet mod kumulation af investerings- og driftsstøtte sikrer, at demaksimale støtteintensiteter i Kommissionens generelle gruppefritagelsesforordning ikke over-skrides. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 20, nr. 1 og 2.Det foreslås istk. 2, 2. pkt.,at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, atfravige reglen i pkt. 1 helt eller delvist for så vidt angår støtte til virksomheder, der udnytter bio-gas til procesformål i deres virksomhed. Baggrunden for bestemmelsen i § 6, stk. 2, 2. pkt. ernavnlig den, at biogasanlæg generelt er mere investeringstunge i både anlægs- og driftsfasensammenlignet med andre former for vedvarende energi. Det foreslås derfor, at klima-, energi- ogbygningsministeren, i det omfang, der måtte opstå behov herfor, og såfremt EU's statsstøttereglertillader det, kan fastsætte regler om, at biogasanlæg i visse tilfælde vil kunne modtage støtte efter§ 5, stk. 1, og hel eller delvis støtte efter § 43 c i lov om fremme af vedvarende energi. Bestem-melsen om støtte til biogas i § 43 c i lov om fremme af vedvarende energi, som affattet ved § 1, nr.3, i lov nr. 1390 af 23. december 2012, er endnu ikke trådt i kraft, hvorfor det foreslås i § 18, stk.2, i dette lovforslag, at ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af denne bestemmelse.Det foreslås istk. 3,at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om tilskuds-grundlag, støtteberettigede omkostninger, tilskudsberettigelse, tilskudsprocenter, tilskuddets stør-relse og beregning. Videre fremgår det, at de tilskudsberettigede omkostninger opgøres uden mer-værdiafgift (moms). Af de kommende regler vil det endvidere fremgå, hvilken betydning lignings-lovens regler for straksafskrivning har for opgørelsen af de støtteberettigede omkostninger, datilskuddet i visse situationer vil blive reduceret svarende til værdien af straksafskrivningen. Det vilaf den kommende bekendtgørelse desuden fremgå, at der ikke kan ydes støtte til en virksomhed,der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen tidligere harerklæret ulovlig og uforenelig med statsstøttereglerne. Hvad angår støtte til aktiviteter, der tilligeydes anden støtte efter andre støtte- og reguleringsmæssige ordninger, kan det ikke på forhånd

udelukkes, at samfinansiering med andre, relevante tilskudsordninger kan være hensigtsmæssigtfor at opnå en effektiv anvendelse af tilskudsmidlerne. Det vil dog kun kunne ske indenfor ram-merne af EUF-Traktatens statsstøtteregler. Det foreslå derfor istk. 4,at klima-, energi- og byg-ningsministeren kan bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang, der kan ydes investeringsstøtte tilaktiviteter, som også kan få tilskud efter anden lovgivning.Til § 7Af forslaget til § 7 fremgår istk. 1,at ansøgning om tilskud skal indsendes til Energistyrelsen, som vareta-ger administrationen af ordningen. Energistyrelsen kan i medfør afstk. 2meddele tilsagn om tilskud, her-under bestemme at projektet skal være gennemført inden en bestemt frist.Af bestemmelsen istk. 3fremgår, at ansøgeren skal opfylde krav om dokumentation for at modtage tilskud,som følger af regler udstedt i medfør af loven. Dette sker bl.a. for at kunne sikre at det ansøgte projekt leverop til de miljømål, der fremgår af forslagets § 2, og som vil blive udmøntet nærmere i form af en rækkekriterier i den kommende bekendtgørelse.For at sikre at det ansøgte projekt og de direkte tilknyttede energieffektiviseringer alt i alt kan siges at væreenergieffektive, foreslås det istk. 4,at ydelse af tilskud kan betinges af vilkår om, at tilskudsmodtager fore-tager et energisyn, som kan dokumentere, at det ansøgte projekt er energieffektivt. Bestemmelsen skal ses isammenhæng med, at Energistyrelsen kan kræve, at den i stk. 3 nævnte dokumentation udarbejdes af enregistreret energisynskonsulent. Formålet med at anvende en registreret energisynskonsulent er at sikrekvalitet i arbejdet. Ved registreret energisynkonsulent forstås de energisynskonsulenter, der er registreret imedfør af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stortenergiforbrug.Da formålet med at yde tilskud er, at det skal have en tilskyndende effekt for virksomhederne, og da detikke er meningen at yde tilskud til projekter, der alligevel vil blive gennemført, foreslås det istk. 5,i over-ensstemmelse med statsstøttereglerne, at det er en betingelse for at yde tilskud, at projektet ikke er påbe-gyndt, inden der gives tilsagn.Af bestemmelsen istk. 6fremgår desuden, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler ombehandling og prioritering af ansøgninger og tilsagn herunder om ansøgningsproceduren, ansøgningensform og indhold samt tidsfrister, brug af standardblanketter, vilkår for tilsagn, vilkår for overdragelse aftilsagn og ændring af tilsagn samt vilkår for tilskud, der skal gælde for perioden efter udbetaling herunderregler for kontrol heraf. Bemyndigelsen vedrører således den praktiske tilrettelæggelse af ansøgningsproce-duren og de nærmere regler for hvordan man skal søge, hvilke blanketter der skal udfyldes og hvilke oplys-ninger der skal vedlægges om det ansøgte projekt. Hvis der kommer flere ansøgninger end der er afsat øko-nomiske midler til på finansloven, kan det også blive nødvendigt at have kriterier for, hvordan man kanprioritere blandt ansøgerne. Prioriteringskriterierne vil afspejle de i § 2 nævnte miljømål, således at projek-ter, der f.eks. har en højere klima- og energieffekt kan prioriteres frem for projekter med en lavere miljø-og energieffekt. Det foreslås ligeledes, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om,hvad et energisyn skal indeholde samt regler om den dokumentation tilskudsmodtageren skal udarbejde.

Hvad angår kommende regler om, hvad et energisyn skal indeholde, findes der allerede i dag standarder forenergiledelse herunder energisyn, jf. DS/ISO 50001, 1. udgave, Energiledelsessystemer – Krav og vejled-ning, 2011-11-09. Der kommer også regler for energisyn i medfør af direktiv om energieffektiviseringer, jf.Direktiv 2012/27/EU af Europa-Parlamentets og Rådets af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om æn-dring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EF og ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, som skalvære implementeret senest primo juni 2014. Det er ikke hensigten med dette forslag at fastsætte andre stan-darder eller regler på dette område, men derimod alene at fastsætte nærmere regler om omfanget af detenergisyn ansøgeren kan blive bedt om at få foretaget, som led i ansøgningen. Det er således alene hensig-ten at lave et energisyn, der har relevans i forhold til det ansøgte projekt, dvs. typisk i forhold til kedelan-lægget og forbruget af varme og damp. Hvad angår ansøgningsproceduren for tilskudsordningen vil dennefremgå af den kommende bekendtgørelse. Ordningen vil kunne blive tilrettelagt efter to overordnede mo-deller. Den ene model fastsætter en række årlige ansøgningsrunder, hvor de indkomne ansøgninger i hverrunde vurderes samlet og prioriteres efter et skøn over, hvilke projekter, der passer bedst til tilskudskriteri-erne. Den anden model opererer med løbende ansøgninger efter et bestemt ansøgningstidspunkt, hvor an-søgeren kan indsende ansøgninger når som helst, hvorefter disse som udgangspunkt behandles efter tur(d.v.s. efter modtagelsestidspunkt) ud fra en individuel kvalitativ vurdering. Efterhånden som tilsagn gives,reserveres der tilskudsmidler fra puljen og når der er meddelt tilsagn svarende til hele årets pulje, ophørermuligheden for at ansøge det pågældende år. Selvom ansøgningerne i udgangspunktet behandles efter tur,kan modellen åbne for, at nogle ansøgninger afgøres hurtigere end andre afhængig af hvilke sagsbehand-lingsskridt, der er nødvendig i den konkrete sag.Der henvises også til forslagene i §§ 8, 9 og 10 om dokumentation og oplysningspligt.Til § 8Det foreslås istk. 1,at Energistyrelsen efter ansøgning udbetaler det tilskud, der er givet tilsagn om efter §7, når projektet er gennemført, og omkostningerne til projektet er afholdt. Afstk. 2fremgår dog, at der kanfastsættes nærmere regler om bl.a. hvilke dokumentationskrav m.v. der skal være opfyldt inden udbetalin-gen kan ske.Tilskud vil ikke kunne udbetales med et større beløb end anført i tilsagnet. Efter det foreslåede stk. 2 kanklima-, energi- og bygningsministeren fastsætte regler om udbetaling af tilskud efter stk. 1, herunder omansøgningsfrister, og hvilken dokumentation ansøgningen skal vedlægges. Ministeren kan herunder fast-sætte regler om projektregnskaber, erklæringer, revision, ratevis udbetaling m.v., herunder fastsætte ensærlig revisionsinstruks for projekterne.Der vil efter den foreslåede bestemmelse bl.a. blive fastsat regler om, at ansøgning om udbetaling senestskal indgives inden en bestemt frist dels efter projektets færdiggørelse og dels fra tilsagnstidspunktet. Over-skridelse af fristen vil som udgangspunkt indebære, at tilskuddet bortfalder, dog således at Energistyrelsen ivisse tilfælde vil kunne se bort fra fristoverskridelsen.Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvilken dokumentation der skal indsendes i forbindelse med an-søgning om udbetaling, herunder dokumentation for, at projektet er gennemført i overensstemmelse med

projektbeskrivelsen og vilkår for tilsagnet, og at omkostningerne til projektet er afholdt. Der vil kunne fast-sættes regler om, at der skal indsendes projektregnskab for det projekt, der er givet tilsagn om tilskud til, oghvordan dette regnskab skal revideres. Der vil også kunne fastsættes regler om, at oplysninger m.v. skalbekræftes af en revisor.Virksomheder, der har modtaget tilsagn om tilskud, vil have krav på, at beløbet udbetales, hvis ansøgningom udbetaling indgives rettidigt efter regler fastsat i medfør af stk. 2, og den fornødne dokumentationfremsendes, medmindre Energistyrelsen træffer afgørelse om, at tilsagnet bortfalder, jf. nærmere nedenforog forslag til § 11. Tilskudsindehavere kan på baggrund af tilsagnet få mulighed for at søge finansiering if.eks. et pengeinstitut på baggrund af tilsagnet, indtil tilskuddet udbetales. Der kan i den forbindelse i med-før af forslag til § 7 blive fastsat regler om, at et meddelt tilsagn om tilskud efter anmodning fra virksom-heden eller gruppen af virksomheder kan overføres til et penge- eller realkreditinstitut, der yder lån til fi-nansiering af projektet.I forbindelse med behandlingen af ansøgningen om udbetaling vil Energistyrelsen påse, at der ikke forelig-ger omstændigheder, der giver grundlag for at træffe afgørelse efter forslag til § 11, stk. 1, om bortfald aftilsagnet om tilskud. Styrelsen vil herunder påse, at projektet er gennemført i overensstemmelse med pro-jektbeskrivelsen og vilkårene for tilsagnet om tilskud. Er det ikke tilfældet, vil styrelsen træffe afgørelseom, at tilsagnet om tilskud helt eller delvist bortfalder.Til § 9Efter forslaget skal tilskudsmodtager af egen drift underrette klima-, energi- og bygningsministeren, hvistilskudsbetingelserne ikke længere er opfyldt. Bestemmelsen supplerer § 13 og skal ses i lyset af, at der kanvære forhold omkring tilskudsbetingelserne, som Energistyrelsen ikke er blevet bekendt med, og somEnergistyrelsen dermed ikke selv kan anmode tilskudsmodtager om at udlevere. Desuden skal tilskudsmod-tageren på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat er opfyldt. Bestem-melsen om oplysningspligt svarer til lignende bestemmelser i anden støttelovgivning.Til § 10Stk. 1giver klima-, energi- og bygningsministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler ompligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med indgivelse af en række oplysninger, som ansø-ger og tilskudsmodtager indsender i henhold til lovforslaget, herunder ansøgning om tilskud, jf. § 7, ansøg-ning om udbetaling, jf. § 8, underretning og fremsendelse af erklæringer jf. § 9 og meddelelse af oplysnin-ger, jf. § 13. Bemyndigelsen gælder også for oplysninger som ansøger og tilskudsmodtager skal indgive imedfør af regler udstedt i medfør af loven.Ved henvendelser kan myndigheden stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som ved-kommende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til myn-digheden. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende pligt til at underrette myndigheden omen eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, med-mindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det evt. komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder selvbetjeningsløsninger og

indberetningssystemer, til brug for administration og kommunikation om forhold som er omfattet af dennelov eller regler udstedt i medfør heraf. Sådanne løsninger kan tænkes gjort obligatorisk at anvende for deomfattede ansøgere og tilskudsmodtagere.I bekendtgørelsen som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættes regler om, atmyndigheden kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser m.v. til virksomhedens digitale postkassemed de retsvirkninger der følger af lov om Offentlig Digital Post. Dette vil dog først ske, når det er blevetobligatorisk for de pågældende at være tilsluttet den digitale postkasse.Kravet om digital indberetning gælder såvel ansøgere, tilskudsmodtagere som andre, der indsender oplys-ninger m.v. på deres vegne, f.eks. en evt. konsulent eller advokat. Bemyndigelsen vil først blive udnyttet,når der foreligger et gennemprøvet og driftsikkert system.I bekendtgørelsen kan der fastsættes undtagelser fra pligten til at anvende digital kommunikation. Undta-gelsesmuligheden kan f.eks. tænkes anvendt, hvor en virksomhed med hjemsted i udlandet af forskelligeårsager ikke kan få adgang til en dansk signatur. Retsvirkningen af at undlade at indsende oplysninger viadet digitale system vil være, at oplysningerne ikke kan anses for modtaget og dermed ikke kan behandles afmyndigheden.Bemyndigelsen i det foreslåedestk. 2til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemte it-systemerm.v. kan udnyttes til bl.a. krav om brug af et bestemt ansøgningssystem.Istk. 3,fastsættes det, at digitale meddelelser anses for at være kommet frem til adressaten, når den er til-gængelig for meddelelsens adressat. Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som det er fri-villigt at sende digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt. Bestemmelsen vil havebetydning for beregning af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at løbe, f.eks. fastsatte frister for frem-sendelse af yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen eller starttidspunktet for beregning af kla-gefristen. Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgænge-lig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt adressaten har mulighed for at gøre sig bekendtmed indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendtmed indholdet af meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan be-handle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordningeller et datatilsyn. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtagetden dag, hvor meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fast-lægges som følge af problemer med it-systemet eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses forat være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålideligeoplysninger om afsendelsestidspunktet.IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kanafleveres til myndigheden. Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan proble-merne føre til, at fristen med rimelighed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet freminden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden inden for en rimelig frist efter, at forhindrin-

gen er ophørt.Det bemærkes endelig, at uanset de mere detaljerede bestemmelser, som denne bestemmelse indeholder omdigitaliseringskrav m.v. indebærer dette ingen ændring i rækkevidden af øvrige bestemmelser i lovforsla-get, som f.eks. bemyndigelse til at klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter nærmere regler ombrug af standardblanketter m.v.Bemyndigelsen istk. 4kan udnyttes til at udstede og udsende standarddokumenter og afgørelser fra myn-digheden digitalt. Det omfatter alle dokumenter, som myndigheden udsteder på lovens område, således atdokumenterne kan udstedes uden underskrift eller med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet under-skrift, eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt doku-mentet.Bemyndigelsen istk. 5til at fastsætte nærmere regler om at dokumenter, der udelukkende er udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af myndigheden som afsender,kunne tænkes anvendt til at fastsætte regler om f.eks. maskinel udsendelse af kvittering for modtagelse afansøgninger eller oplysninger.Til § 11Det foreslås istk. 1,at Energistyrelsen kan bestemme, at tilsagn om tilskud i henhold til denne lov helt ellerdelvis bortfalder, hvis 1) ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysningeraf betydning for ansøgningen om tilsagn om eller udbetaling af tilskud, 2) projektet ikke er gennemført ioverensstemmelse med projektbeskrivelsen i ansøgningen eller de af Energistyrelsen fastsatte vilkår fortilskud, eller 3) ansøgeren ikke overholder denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.Som det fremgår af den foreslåede § 8, vil der ikke blive udbetalt tilskud, før det projekt, der er givet til-sagn om tilskud til, er gennemført og udgifterne hertil afholdt. Hvis Energistyrelsen inden udbetalingen aftilskuddet - f.eks. i forbindelse med ansøgning om udbetaling af tilskuddet efter § 8 - bliver opmærksom på,at de forhold, der er nævnt i stk.1, nr. 1-3 foreligger, vil styrelsen træffe afgørelse om, at tilsagnet om til-skud helt eller delvist bortfalder, og der vil herefter ikke eller kun delvist blive udbetalt tilskud.Hvis de forhold, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, først konstateres efter udbetalingen af tilskuddet - f.eks. iforbindelse med opfølgende kontrol eller i forbindelse med virksomhedens indsendelse af oplysninger ellerdokumentation, vil Energistyrelsen efter det foreslåedestk. 2kunne bestemme, at det udbetalte tilskud helteller delvist skal tilbagebetales.Delvist bortfald af et tilsagn eller krav om delvis tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 vil f.eks. kunne komme påtale, hvis projektet kun delvist er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelse, forudsat at pro-jektet alligevel helt eller delvist har den effekt, der lå til grund for tilsagnet om tilskud.Det foreslås istk. 3,at hvis flere virksomheder har modtaget tilskud til et projekt, som virksomhedernegennemfører i fællesskab, hæfter virksomhederne solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 2. Det vilindebære, at Energistyrelsen kan kræve det fulde beløb, der skal tilbagebetales, fra en hvilken som helst afde pågældende virksomheder, hvilket f.eks. kan være relevant hvis en eller flere af virksomhederne er gåetkonkurs.

Efter det foreslåedestk. 4kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte nærmere regler om bortfaldefter stk. 1 af tilsagn om tilskud og tilbagebetaling efter stk. 2 af udbetalt tilskud, herunder om forrentningaf beløb, der kræves tilbagebetalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, i hvilke tilfælde tilsagn omtilskud bortfalder, og i hvilke tilfælde udbetalt tilskud skal tilbagebetales.Der vil efter den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne fastsættes regler om, at tilsagn ikke bortfalder, ellerudbetalt tilskud ikke skal tilbagebetales, hvis der foreligger særlige omstændigheder, f.eks. omstændighe-der der forhindrer eller gør det uforholdsmæssigt vanskeligt at gennemføre projektet i overensstemmelsemed projektbeskrivelsen eller vilkårene i tilsagnet om tilskud. Der vil også kunne fastsættes regler om, attilsagn ikke bortfalder, og udbetalt tilskud ikke skal tilbagebetales, hvis projektet kun på mindre væsentligepunkter ikke er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og vilkårene for tilskud.Der forventes fastsat regler om, at beløb, der skal tilbagebetales, skal tillægges renter efter rentelovens § 5,stk. 1 og 2, beregnet fra meddelelsen til virksomheden om tilbagebetalingskravet.Til § 12For at opfylde intentionerne i loven er det vigtigt, at der føres tilsyn med, at lovens regler overholdes. Dettetilsyn udføres af ministeren. Tilsynet kan herunder gennemføres i form af stikprøvekontrol, dvs. i et udvalgtantal virksomheder uden konkret anledning. Stikprøvekontrol kan både gennemføres som sagsgennemgang,hvorunder tilsynsmyndigheden anmoder om yderligere oplysninger, jf. forslagets § 9, eller fysisk kontrolefter forslagets § 14. Det er hensigten at ministeren vil delegere dette tilsyn til Energistyrelsen, jf. bemyn-digelsesbestemmelsen i forslagets § 15.Til § 13For at Energistyrelsen kan træffe afgørelser og føre kontrol på så veloplyst og veldokumenteret et grundlagsom muligt, foreslås istk. 1,at ansøgeren og tilskudsmodtager er forpligtet til at meddele Energistyrelsenenhver oplysning, som har betydning for meddelelsen af tilsagn og udbetaling af tilskud og for kontrol iforbindelse med at fastsatte vilkår overholdes. Dette gælder også de oplysninger, som Energistyrelsen an-moder ansøger og tilskudsmodtager om at udlevere. Bestemmelsen suppleres afstk. 2,hvoraf fremgår, atEnergistyrelsen kan indhente alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i lovennævnte opgaver. Bestemmelsen suppleres af § 9.Til § 14Det er forventningen, at der vil blive indgivet ansøgninger om relativt store projekter, hvor tilskudsbeløbetvil være af en betragtelig størrelse (flere mio. kr. pr. projekt). For at kunne gennemføre en effektiv kontrolmed de projekter, der ydes tilskud til, og af hvorvidt betingelserne herfor er opfyldt, må myndighedernehave adgang til at foretage kontrol på stedet. Myndighedernes adgang omfatter hele den relevante virksom-heds driftssted og alle øvrige lokaliteter, hvor projektet efter ansøgningen om tilsagn skal gennemføres. Detbestemmes endvidere, at myndighederne har ret til at gøre sig bekendt med virksomhedens eller andre til-skudsmodtageres skriftlige materiale, herunder materiale der opbevares i elektronisk form, i det omfang,det er nødvendigt for at udøve kontrol efter loven og uanset opbevaringssted. Der er alene tale om en præ-cisering af, at også materiale i elektronisk form er omfattet af bestemmelsen, da det altid har været antaget,

at også sådant materiale kunne efterses af de kontrollerende myndigheder.Bestemmelsen giver ifølge forslaget hjemmel til at foretage kontrol på stedet (stikprøvekontrol), der kanske uden retskendelse. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i lov nr.442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligtermed senere ændringer. Denne lov indeholder bl.a. regler om myndighedernes pligt til at give underretningtil vedkommende borger eller virksomhed forud for et tvangsindgrebs gennemførelse, samt om den frem-gangsmåde, forvaltningsmyndighederne skal følge ved iværksættelse af et tvangsindgreb uden for straffe-retsplejen (kontrolbesøg m.v.). Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at andre i følgeskab med dekontrollerende myndigheder, såsom personer med særlig fagkundskab, kan medvirke ved Energistyrelsenskontrol.Den foreslåede bestemmelse istk. 2præciserer, at en person eller virksomhed, der har modtaget tilsagn omtilskud, er forpligtet til at yde den fornødne hjælp og vejledning ved kontrollens gennemførelse og til atudlevere eller indsende materiale til de kontrollerende myndigheder på disses begæring, jf. stk. 1. Bestem-melsen kan i overensstemmelse med straffeloven ikke anvendes til at pålægge tilskudsmodtager en pligt tilat udlevere materiale, hvis der på forhånd foreligger begrundet mistanke om strafbart forhold, herundersvig. Der er således ikke pligt til selvinkriminering.Til § 15Det foreslås at klima-, energi- og bygningsministeren i nærmere bestemt omfang kan bemyndige Energisty-relsen til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Det forventes således bl.a. at delegerekompetence til at føre tilsyn med at loven overholdes, jf. § 12 samt at fastsætte regler om den nærmereudmøntning og tilrettelæggelse af ordningen, dvs. i praksis den kommende bekendtgørelse, som vil blivesendt i høring medio 2013.Til § 16Det følger afstk. 1,at Energistyrelsens afgørelser om tilskud kan påklages til Energiklagenævnet inden 4uger fra meddelelsen af afgørelsen. De klageberettigede vil ifølge denne bestemmelse således være afgørel-sens adressat. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i medfør afstk. 2,bestemme, at de i stk. 1 nævnteafgørelser i nærmere angivet omfang ikke kan påklages. Bestemmelsen påtænkes først at kunne blive ud-møntet, når der er dannet en praksis for administrationen af ordningen og påtænkes alene at ville blive an-vendt på sager af mindre økonomisk betydning.Til § 17Stk.1, nr. 1gør det strafbart at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie oplysninger af be-tydning for afgørelser der træffes i henhold til loven, og i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysnin-ger eller fortier oplysninger, som er påkrævet i medfør af §§ 9, 13 og § 14, stk. 2.Stk.1, nr. 2gør det strafbart at undlade at give kontrolmyndigheden adgang til projektlokaliteter og virk-somheder m.v., hvor et projekt, som har modtaget tilsagn om støtte efter loven skal gennemføres, jf. § 14,stk. 1.Stk.1, nr. 3gør det strafbart at undlade at yde kontrolmyndigheden vejledning og bistand ved kontrollens

gennemførelse efter § 14, stk. 2.Det følger afstk. 2,at der i regler, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for den, derforsætligt eller groft uagtsomt overtræder reglerne. Endelig følger det afstk. 3,at der også kan pålæggesselskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.Til § 18Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2013. Dette gælder dog ikke bemyndigelsen til at fastsættenærmere regler om at kunne yde både investeringsstøtte og driftsstøtte til virksomheder, der udnytter bio-gas til procesformål, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, 2. pkt., da muligheden for at kunne yde støtte efter § 43 c ilov om fremme af vedvarende energi først vil blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følgeraf Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse. Lovens ikrafttræden den 1. juli 2013 gælder ligeledesikke bestemmelser, der henviser til bestemmelser i lov om fremme af vedvarende energi, som endnu ikke ertrådt i kraft, da de indeholder elementer af statsstøtte. §§ 35 a, 35 b og 37 a i lov om fremme af vedvarendeenergi indgår i et lovforslag, som [fremsættes/er fremsat den x.] Disse støttebestemmelser vil også førstblive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens statsstøttegodken-delse. Det foreslås på den baggrund, at henvisningerne til støttebestemmelser i lov om fremme af vedva-rende energi, som ikke er trådt i kraft, sættes i kraft i takt med, at støttebestemmelserne i lov om fremme afvedvarende energi sættes i kraft.Til § 19Til nr. 1(§ 43, stk. 4)Det foreslås, at det fremgår direkte af lov om fremme at vedvarende energi, at der ikke ydes pristillæg ogandre ydelser til elektricitet produceret på vindmøller, hvis der også ydes støtte efter § 5, stk. 1, ilov om

tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. Bestemmelsen har,ligesom den tilsvarende bestemmelse i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksom-heders produktionsprocesser § 6, stk. 2, til formål at forhindre, at virksomhederne får dækket desamme omkostninger to gange, idet der kan være et vist overlap mellem de omkostninger, derydes tilskud til efter pristillæggene m.v. i medfør af lov om vedvarende energi, og de investerings-omkostninger, der kan opnås tilskud til efter lov om tilskud til fremme af vedvarende energi ivirksomheders produktionsprocesser. Forbuddet mod kumulation af investerings- og driftsstøttesikrer, at tildelingen af driftsstøtte efter loven ikke fører til en overskridelse af det maksimalt til-ladte støtteniveau i henhold til EU’s miljørammebestemmelser. Der henvises endvidere til be-mærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 2.Til nr. 2

virksomheders produktionsprocesser. Bestemmelsen har, ligesom den tilsvarende bestemmelse ilov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser § 6, stk. 2,til formål at forhindre, at virksomhederne får dækket de samme omkostninger to gange, idet derkan være et vist overlap mellem de omkostninger, der ydes tilskud til efter pristillæggene m.v. imedfør af lov om vedvarende energi, og de investeringsomkostninger, der kan opnås tilskud tilefter lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. For-buddet mod kumulation af investerings- og driftsstøtte sikrer, at tildelingen af driftsstøtte efterloven ikke fører til en overskridelse af det maksimalt tilladte støtteniveau i henhold til EU’s miljø-rammebestemmelser. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 2.Det foreslås istk. 3, 2. pkt.,at klima-, energi- og bygningsministeren, i det omfang, der måtte op-stå behov herfor, samt i det omfang EU's statsstøtteregler tillader det, kan fastsætte regler om, atbiogasanlæg i visse tilfælde vil kunne modtage helt eller delvist tilskud efter § 43 c i lov omfremme af vedvarende energi, selv om der også ydes støtte efter lov om tilskud til fremme af ved-varende energi i virksomheders produktionsprocesser § 5, stk. 1. Baggrunden for bestemmelsen ernavnlig den, at biogasanlæg generelt er mere investeringstunge i både anlægs- og driftsfasensammenlignet med andre former for vedvarende energi.Til § 20Det foreslås, at loven ikke skal gælder for Færøerne og Grønland.