KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Revideret samlenotat til rådsmøde (energi) den 22. februar 2013, fra klima-, energi- og bygningsministeren

biobrændsler baseret på fødevareafgrøder kan bidrage med ved opfyldelse af målet om 10 pct.vedvarende energi i transport i 2020 i medfør af VE-direktivet. Der foreslås ingen 5 pct. grænse ibrændstofkvalitetsdirektivet, ligesom der heller ikke findes andre reelle mekanismer, der begræn-ser anvendelsen af fødevarebaserede biobrændstoffer ud over de eksisterende bestemmelser i di-rektivet. Det anføres endvidere, at formålet er at skabe incitament til anvendelse af bæredygtigeog avancerede biobrændstoffer derved, at sådanne biobrændstoffer kan tælle fire gange eller fornogles vedkommende dobbelt i forhold til opfyldelse af 10 pct. målet i VE-direktivet. Forslaget in-debærer endvidere, at leverandører af brændstoffer skal indberette om CO2-udledningerne fra deanvendte biobrændstoffer inklusiv de estimerede emissioner som følge af ILUC. Kommissionenskal inden 31. december 2017 foretage en vurdering af ændringernes effekt med hensyn til at be-grænse ILUC-effekten, og skal om nødvendigt fremsætte forslag om at indføre ILUC-faktorer ibæredygtighedskriterierne fra 1. januar 2021. Forslaget kan have samfundsøkonomiske og stats-finansielle konsekvenser.Formandskabet har sat sagen på dagsordenen for rådsmødet den 22. februar 2013 med henblik påen orienterende debat.2. BaggrundKommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat forslag til ændring af VE-direktivet og Brænd-stofkvalitetsdirektivet. Kommissionen har valgt at fremsætte dette som et samlet direktivforslag tilændring af de to direktiver.Forslaget fremsættes med baggrund i VE-direktivets artikel 19, stk. 6. Ifølge denne bestemmelseskulle Kommissionen senest ved udgangen af 2010 have udarbejdet rapport om effekten af indi-rekte arealanvendelsesændringer (også benævnt ILUC; indirect land use change) på drivhusgas-emissionerne fra biobrændstoffer og om fornødent forslag til imødegåelse heraf.Ved ILUC forstås, at når biobrændstoffer produceres på eksisterende landbrugsjord, og der fortsater efterspørgsel efter fødevarer, kan dette føre til, at der produceres erstatningsfødevarer et andetsted, der ikke er beskyttet af bæredygtighedskriterier. Dette kan indebære ændringer i arealanven-delsen ved at fx skov ændres til landbrugsjord, hvilket indebærer, at der frigives en betydelig delCO2-emissioner.Forslaget er ledsaget af en såkaldt Impact Assessment vedrørende forslaget, udarbejdet af Kom-missionen. Denne Impact Assessment er primært baseret på International Food Policy Institute´sarbejde ”Global trade and environmental impact study of the EU biofuels mandate” fra oktoberSide 2

2011. Kommissionen anser dette studie for at udgøre det bedste, tilgængelige videnskabeligegrundlag vedrørende de indirekte arealforskydninger forårsaget af biobrændstofforbruget i EU.Forslaget er sendt parallelt til Rådet og EP med henblik på fælles lovgivningsprocedure. Forslagetforventes at skulle behandles efter TFEU artikel 192. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret fler-tal.3. Formål og indholdKommissionen angiver, at forslagets formål er at indlede overgangen til de biobrændstoffer, somgiver betydelige CO2-fortrængninger, når der også indrapporteres estimerede emissioner fra indi-rekte arealforskydninger.Det angives således, at forslaget sigter på:At begrænse andelen af konventionelle biobrændstoffer (som har risiko for at medføreILUC effekt), der kan anvendes til opfyldelse af VE-direktivets mål om 10 pct. VE i trans-port i 2020At tilskynde til en større markedsindtrængen af avancerede biobrændstoffer (med lav risi-ko for ILUC-effekt)At mindske emissionerne fra produktionen af biobrændstofferAt forbedre rapporteringen vedrørende emissioner fra biobrændstoffer, således at denneogså omfatter estimerede ILUC-effekter

Med forslaget begrænses den andel, som biobrændstoffer og flydende biobrændsler baseret på fø-devareafgrøder kan bidrage med ved opfyldelse af målet om 10 pct. vedvarende energi i transporti 2020 i medfør af VE-direktivet. Den maksimale andel fastsættes til 5 pct.(-point). Der har ikkehidtil været en sådan maksimumsgrænse i VE-direktivet. Forslaget indeholder ikke en tilsvarendebestemmelse i brændstofkvalitetsdirektivet.Med forslaget om at begrænse anvendelse af 1. generationsbiobrændstoffer skabes der et begræn-set marked for afsætning af 2. generationsbiobrændstoffer (dog kun for 2. generations biodiesel,da dette pt. er langt billigere at producere end 2. generations bioethanolprodukter). Generelt er 2.generationsbiobrændstoffer dyrere i produktion, og for at opveje dette kan sådanne biobrændstof-fer tælle fire gange eller for nogles vedkommende dobbelt i forhold til opfyldelse af 10 pct. målet.De biobrændstoffer, som kan tælle fire gange, er biobrændstoffer baseret på bl.a. husholdningsaf-fald, industrielt affald, halm, husdyrgødning og visse restprodukter fra industrielle processer (råglycerin m.m.). De biobrændstoffer, som kan tælle dobbelt, er biobrændstoffer baseret på bl.a.animalsk fedt, brugt stegeolie, lignucellulose materiale og nonfood cellulose materiale.Minimumskravet til drivhusgasreduktion for biobrændstoffer og flydende biobrændsler fastsættestil 60 pct. for installationer, der tages i drift efter 1. juli 2014. Der er tale om en skærpelse, idet 60pct. kravet efter de gældende regler først træder i kraft for installationer taget i drift efter 1. januar2017. Omvendt forlænges perioden, hvor der på eksisterende anlæg kan anvendes biobrændstoffermed lav CO2-fortrængning (35 pct.) med et år, hvilket er en lempelse.Forslaget indebærer endvidere, at leverandører af brændstoffer skal indberette om CO2-udledningerne fra de anvendte biobrændstoffer inklusiv de estimerede emissioner som følge afSide 3

ILUC, ligesom medlemsstaterne skal inkludere de estimerede ILUC-effekter i deres rapporter tilKommissionen om anvendelsen af vedvarende energi.Kommissionen skal inden 31. december 2017 foretage en vurdering af ændringernes effekt medhensyn til at begrænse ILUC-effekten, og skal om nødvendigt fremsætte forslag om at indføreILUC-faktorer i bæredygtighedskriterierne fra 1. januar 2021.Der tillægges beføjelser til Kommissionen i form af delegerede retsakter til bl.a. at fastlægge me-todologier vedrørende måling af drivhusgasemissioner mv.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om den kommende lovgivning.5. NærhedsprincippetFor så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, begrunder Kommissionen lovgivning på EU-niveau med, at Kommissionen i henholdsvis art. 19, stk. 6 og art. 7d, stk. 6 i de to gældende direk-tiver pålægges at adressere problematikken om ILUC. Det overordnede formål med ændringen afde to direktiver er at bidrage til reduktion af drivhusgasser. En måde at opfylde formålet på er atskabe et EU-marked for bæredygtige biobrændstoffer. På grund af ILUC-problematikkens kom-plekse og grænseoverskridende karakter kan medlemsstaterne ikke håndtere problematikken pånationalt niveau, hvorfor det er nødvendigt med EU-regulering af området.6. Gældende dansk retDanmark har gennemført følgende direktiver på biobrændstofområdet:Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anven-delsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direk-tiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (VE-direktivet)Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direk-tiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indfø-relse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser ogom ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brænd-stof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv93/12/EØF (brændstofkvalitetsdirektivet)Direktiverne er gennemført vedLovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011 om bæredygtige biobrændstoffer og om reduk-tion af drivhusgasser fra transportLov nr. 276 af 27. marts 2012 om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og omreduktion af drivhusgasser fra transport og lov om fremme af vedvarende energiBekendtgørelse nr. 1403 af 15. december 2009 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.med senere ændringerEnergistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

pålægges. Dette vil på sin side bl.a. være afhængigt af, hvordan prisstrukturerne udvikler sig påmarkederne for fossilt brændstof og de forskellige typer af biobrændstoffer.Nedenfor gennemgås et skøn over direktivforslagets konsekvenser indenfor forskellige områder,og der tages udgangspunkt i det, der anses som de mest sandsynlige scenarier, men andre scenarierer mulige.Forslaget vil medføre, at der reelt stilles krav om, at minimum 1,25 pct. af biobrændstofferne skalvære 2.g. biobrændstoffer (f.eks. ethanol på halm og biodiesel på animalsk fedt). Med baggrund ide gældende regler er det hidtil forudsat, at der til opfyldelse af 10 pct. målet i VE-direktivet vilblive anvendt ca. 10 pct. 1.g. biobrændstoffer baseret på fødevareafgrøder (f.eks. ethanol på korneller sukkerrør, og biodiesel på raps eller soja). Med Kommissionens forslag indføres der en mak-simumsgrænse på 5 pct. for andelen af fødevarebaserede biobrændstoffer ved opfyldelse af 10 pct.målet. Da fødevarebaserede biobrændstoffer typisk er billigere end biobrændstoffer baseret pårestprodukter eller affald, er det sandsynligt, at målet vil blive opfyldt med mindst 5 pct. fødeva-rebaserede biobrændstoffer og en andel af ikke-fødevarebaserede biobrændstoffer. Da de sidst-nævnte typer af biobrændstoffer tæller dobbelt eller fire gange (afhængigt af råvaren) mod målet,vil en iblanding på helt ned til 1,25 procent kunne føre til opfyldelse af 10 pct. målet.En samlet iblanding på 6,25 pct. vurderes dog ikke at være tilstrækkelig, da leverandørerne (olie-selskaberne) også skal opfylde målet i brændstofkvalitetsdirektivet - hvor der ikke er regler omdobbelt og 4-dobbelt tælling - om, at vugge til grav emissionerne af drivhusgasser pr. energienhedskal reduceres med 6 pct. i 2020 i forhold til 2010 (målt som g CO2 ækvivalenter pr. MJ). Der vilderfor være behov for en væsentligt højere iblanding end de nævnte 6,25 pct. (anslået til op i mod10 pct). Som forslaget er udformet, ville leverandørerne have flere muligheder for at opfylde kra-vene. Dette kan f.eks. ske ved større anvendelse af 2.g. biobrændstoffer eller ved at øge iblan-dingsprocenten ved anvendelse af 1.g. biobrændstoffer. Der er også frihed mht. iblanding i hhv.benzin og diesel. Der er ifølge forslaget ikke nogen maksimumsgrænse for, hvor stor en procent-del fødevarebaserede biobrændstoffer, der kan iblandes med henblik på at opfylde 6 pct.-reduktionsmålet.Samlet vurderes det umiddelbart, at forslaget vil skabe et lidt større marked for biobrændstofferbaseret på restprodukter og affald end med de gældende regler, men omfanget heraf vil afhængeaf, hvordan olieselskaberne vælger at tilpasse sig de nye regler i lyset af den fremtidige prisstruk-tur. Det vurderes umiddelbart, at markedet for 2.g. biobrændstoffer i første omgang primært vilvære biodiesel, da 2.g. biodieselproduktion ikke er markant dyrere end 1.g. biodiesel. Der anven-des allerede i dag 2.g. biodiesel i Danmark.Forslaget om, at krav om 60 procent reduktion af emissionerne fra biobrændstoffer produceret pånye anlæg fremrykkes fra 2017 til 2014 forventes ikke at få væsentlig betydning, da der kun for-ventes opført få nye anlæg inden 2017. Forslaget om, at eksisterende anlæg vil kunne producerebiobrændstoffer med lav fortrængning (35 pct.) i et år mere end efter de gældende regler, er enlempelse, som trækker i modsat retning og som kan give øgede emissioner.Lovmæssige konsekvenser.En vedtagelse af Kommissionens direktivforslag vil nødvendiggøre ændringer af den lovgivning,der er nævnt i afsnit 6.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserSom nævnt ovenfor forventes det, at forslaget vil medføre, at der anvendes en lidt større andel afbiobrændstoffer baseret på restprodukter og affald. Ved opfyldelse af de nye krav forventes der atvære et statsligt provenutab. Statens indtægter fra CO2-afgift på brændstof forventes stort set atvære uændret, da den volumenmæssige anvendelse af biobrændstoffer ikke forventes at ændre sigmarkant. Beregningerne er foretaget ud fra nogle skøn mht. fremtidige priser på biobrændstoffer,hvor især prisen for 2.g. biobrændstoffer, er behæftet med stor usikkerhed. Der er foretaget bereg-ninger af flere cases for opfyldelse af kravene.Forslaget forventes med denne forudsætning samtidig at føre til en marginal merpris for bilisterne.De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser skønnes til at udgøre under 50 mio. kr.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget forventes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for virksomhederne,da disse i forvejen skal overholde de gældende bestemmelser om bæredygtighed (drivhusgasemis-sionsfortrængning m.v.) og indrapportere herom til de danske myndigheder. Bestemmelsernefremgår af de eksisterende direktiver (VE-direktivet og Brændstofkvalitetsdirektivet) og er gen-nemført i dansk lovgivning.Som noget nyt indføres der med forslaget en rapporteringsforpligtelse for leverandørerne afbrændstoffer vedrørende biobrændstoffernes ILUC-effekt, men denne rapportering medfører ube-tydelige administrative byrder, da ILUC-faktorerne for de enkelte råvaretyper er fastlagt i direkti-vet, og da virksomhederne allerede skal indberette, hvilke råvaretyper der er anvendt.BeskyttelsesniveauetForslaget om en maksimumsgrænse på 5 pct. for fødevarebaserede afgrøder vil ifølge Kommissi-onens Impact Assesment føre til en reduktion på lidt over halvdelen af de forventede, globaleemissioner som følge af ILUC ved EU´s opfyldelse af 10 pct. VE-målet i transport, sammenlignetmed baselinescenariet. I baselinescenariet opfyldes 10 pct. VE-målet i transport i 2020 i langtovervejende grad med fødevarebaserede biobrændstoffer.Det er Energistyrelsens umiddelbare vurderingen, at forslaget ikke vil føre til markante ændringeri niveauet for iblanding af biobrændstoffer, hverken i Danmark eller i EU. Drivhusgasemissioner-ne som følge af forslaget vil således være stort set uændrede.8. HøringForslaget har været sendt i høring i en bred kreds med frist d. 7. november 2012. Reaktionerne påforslaget varierer fra en holdning om, at Danmark bør afvise forslaget helt (NOAH) til at bakke opom forslaget som det foreligger (CO-industri og 3F). Hovedparten af høringsparterne har dog for-slag til større eller mindre ændringer af forslaget, hvoraf de fleste koncentreres om 2. generationbiobrændstoffer herunder eventuelt iblandingskrav for disse, ILUC samt det foreslåede loft på 5procent over 1. generation. Generelt angives det i mange af høringssvarene, at intentionerne medforslagene er gode, men at forslagene ikke vil opfylde intentionerne om at fremme af avanceredebiobrændstoffer.I det følgende resumeres høringsparternes tilkendegivelser vedrørende de væsentligste af de berør-te elementer:Side 6

Udvikling af avancerede biobrændstoffer (2. generations biobrændstoffer) og tvungen iblanding.DONG mener, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad giver incitamenter til udviklingen og markeds-føringen af 2. generations biobrændstoffer. Der vil i stedet kunne indføres en form for tvungeniblanding af 2. generations biobrændstoffer som nævnt i forslagets anneks 9 punkt a, da dette vilgive en større investorsikkerhed for investeringer i 2. generations biobrændstoffer. Biorefining Al-liance foreslår ligeledes krav om iblanding af 2. generation biobrændstoffer. Denne holdning støt-tes af Dansk Energi, der også bemærker, at 4-dobbelttælling ikke i tilstrækkelig grad sikrer frem-me af 2. generations biobrændstoffer, og at forslaget ikke tilvejebringer den fornødne investorsik-kerhed for udviklingen af 2. generations biobrændstoffer. CO-industri ser forslaget som et positivtskridt mod udviklingen af 2. generations biobrændstoffer, men også at forslaget ikke kan stå alenetil sikring af udviklingen af 2. generations biobrændstoffer. Landbrug og Fødevarer opfordrer til,at der indføres et iblandingskrav for 2. generation biobrændstoffer, således at der allerede nu ska-bes incitamenter for produktion. Dansk Erhverv støtter en udfasning af 1. generationsbiobrændstoffer og indførelse af incitamenter til 2. generations biobrændstoffer, og anbefaler, atdisse og fremmes mest muligt på dansk område. Dansk Erhverv mener også, at tvungen iblandingaf 2. generations biobrændstoffer vil kunne støtte udviklingen og markedsføringen af avanceredebiobrændstoffer. EOF anerkender, at forslaget vil styrke udviklingen hen mod øget brug af 2. ge-nerations biobrændstoffer. EOF mener dog, at fokus i høj grad bør være på om biobrændstoffer, 1.eller 2. generations biobrændstoffer, har en høj bæredygtighed. EOF mener videre, at såfremt derette incitamenter til promovering af 2. generations biobrændstoffer ikke er til stede, bør 6 pct.målet i brændstofkvalitetsdirektivet revurderes. Hveiti og DAKA anfører, at begrænsningen i an-vendelsen af 1. generations biobrændstoffer ikke automatisk vil medføre investeringer i 2. og 3.g,da disse fremtidige teknologier forventeligt vil blive tilknyttet 1. generations biobrændstof anlæg.Denne holdning støttes af Dansk Industri, der samtidigt anfører, at forslaget ikke tilvejebringerden nødvendige investorsikker for udviklingen af 2. generations biobrændstoffer. NOAH påpeger,at grundlaget for beslutning om anvendelse af 2. generations biobrændstoffer hviler på et spinkeltgrundlag, og at man er ved at gentage den oprindelige fejltagelse med at fastsætte bindende mål-sætninger for anvendelsen af biobrændstoffer, nu ved at satse massivt på ”avanceredebiobrændstoffer”.Rapportering af ILUC faktorer og revurdering af disse i 2017 m.h.p. evt. regulering i 2021.Biorefining Alliance beklager, at der ikke er opnået enighed om bæredygtighedskriterier for ILUCog opfordrer til, at der medtages krav, som sikrer, at de 1. generation biobrændstoffer, som anven-des, er de mest bæredygtige. DONG Energy mener at ILUC er reel og bør indgå i reguleringen,men anerkender usikkerheden og anbefaler, at der tilvejebringes en sikrere vurdering tidligere end2017 og i givet fald en regulering tidligere end 2021. Landbrug og Fødevarer mener, at ILUC eren bekymring som bør tages alvorligt, men at det eksisterende, faglige grundlag ikke er tilstrække-ligt. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF mener atILUC-faktorer bør tillægges de enkelte biobrændstoffer. NOAH mener, at det må kræves, at dergøres rede for alle emissioner i forbindelse med produktion og anvendelse af biobrændstoffer.NOAH mener videre, at de modeller, som Kommissionen har bygget deres impact assessment på– herunder ILUC-modelling – er misvisende. Dansk Industri og Hveiti anerkender, at ILUC kanhave en betydning for CO2-fortrængningen, men gør opmærksom på, at modellerne for ILUC erbehæftet med betydelig usikkerhed og blandt andet ikke vægter den reelle værdi af side- og bipro-dukter, hvorfor de nuværende modeller ikke kan anvendes som reguleringsværktøjer. Dansk Ener-gi anerkender også, at ILUC kan have en betydning, men mener, at det er for præmaturt at benytteILUC som reguleringsværktøj. Dog ønsker Dansk Energi at man hurtigere end foreslået når fremSide 7

til konsensus om ILUC-faktorer. Emmelev anerkendes ligeledes principperne om ILUC, men erikke enig i den af Kommissionen valgte modellering. En korrekt modellering af ILUC vil vise, ateuropæisk produceret vegetabilsk biodiesel vil begrænse CO2-udledningen frem for en forøgelseaf udledningen. DAKA er enig i, at ILUC kan være et reelt problem, men at der skal arbejdes vi-dere med problemstillingen, før det kan bruges til regulering. EOF mener, at der fortsat herskerstor uenighed om effekten af ILUC blandt eksperter, og er derfor glad for, at ILUC ikke indgår iden direkte regulering, og mener samtidigt, at den heller ikke bør være en del af rapporteringsfor-pligtelsen. Agro Industries påpeger, at anvendelse af produktionsjord i landbruget til dyrkning afenergiafgrøder bør bringes til ophør med kompensation til de virksomheder, der forarbejder afgrø-derne til brændstof for at sikre biodiversitet.Loftet på 5 procent for konventionelle biobrændstoffer.Biorefining Alliance støtter loftet og opfordrer til, at det ikke udvandes. DONG Energy støtter li-geledes loftet men påpeger, at det kun gælder i VE-direktivet, og at det derfor stadig vil være mu-ligt at bruge 1. generation biobrændstoffer til at opfylde brændstofkvalitetsdirektivets mål. Land-brug og Fødevarer mener, at problematiseringen af 1. generation biobrændstoffer er for unuance-ret, og at alle biobrændstoffer, som lever op til bæredygtighedskriterierne bør kunne anvendes.Forslaget giver ikke sikkerhed for, at de danske oliemøller fortsat vil kunne producere, hvad degør i dag. Dansk Industri og Hveiti mener, at indførelsen af loftet vil kunne umuliggøre det formedlemsstaterne at opfylde 10 pct. forpligtelsen i 2020, da det kan blive svært at få etableret an-læg til avanceret biobrændstof inden for en overskuelig fremtid. Loftet vil ikke automatisk føre tilde investeringer, der skal til for at sikre udviklingen af 2. generations biobrændstoffer. DAKA an-fører, at det kan være problematisk for udviklingen af hele biobrændstofindustrien med et loft forkonventionelle biobrændstoffer. Emmelev mener, at en skarpe sondring mellem 1. og 2. generati-on biobrændstoffer er forfejlet og påpeger, at de begrænsninger, der allerede er indført i VE direk-tivet for 1. generations biobrændstoffer tillige med de nu foreslåede ændringer, vil medføre en ud-fasning af disse biobrændstoffer. Fremsættelsen af forslaget har med øjeblikkelig virkning stoppetde initiativer og investerings tiltag, der ellers var planlagt for traditionelle biobrændstoffer. NordicGreen mener, at opdelingen af biobrændstoffer vil kunne medvirke til at skabe et marked for debiobrændstoffer, der har lavest ILUC-effekt. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace,DØR, DN, Verdens Skove og DOF mener, at niveauet på 5 pct. er alt for højt.Firedobbelttælling af biobrændstoffer på visse råvarer.Biorefining Alliance frygter, at firedobbelttællingen reelt vil føre til mindre brug af 2. generationbiobrændstoffer. DONG påpeger, at både dobbelttælling og firedobbelttælling begrænser marke-det for biobrændstoffer og derved den samlede reduktion af udledninger fra transportsektoren.DONG påpeger også, at med forslaget vil Danmark blive tvunget til at dobbelttælle brugt friture-olie, og i praksis er det ikke muligt at sikre, at der ikke er tale om frisk olie. Landbrug og Fødeva-rer mener, at firedobbelttælingen vil reducere det krævede volumen af 2. generation og dermedmodarbejde en kommercialisering af den spæde teknologi. Forslaget vil ikke have en positiv ef-fekt i forhold til etablering af en dansk fuldskalaproduktion af 2. generation bioethanol. NordicGreen anfører, at dobbelt- og firedobbelttælling er gode instrumenter til at stimulere udviklingenaf biobrændstoffer, der ikke har en ILUC-effekt. Hveiti, Dansk Energi og Dansk Industri påpeger,at indførelsen af dobbelt- og firedobbelttælling vil medføre, at den reelle iblanding afbiobrændstoffer vil blive mindre og dermed reducere målsætningen. Baseret på hidtidige erfarin-ger udtrykker Dansk Erhverv tvivl om, hvorvidt dobbelt- og firedobbelttælling kommer til at vir-ke. Emmelev mener, at den foreslåede indførelse af firedobbelttælling i realiteten er en kraftignedsættelse af ambitionsniveauet for CO2-reduktion i transportsektoren. EOF finder det ulogisk,Side 8

at der er forskel på hvilken faktor de forskellige 2. generations biobrændstoffer ganges med, nårdet drejer sig om affaldsbaserede biobrændstoffer. DAKA påpeger, at firedobbelttælling ikke er etvelegnet instrument til udvikling af nye teknologier. I stedet bør der udvikles specifikke målrette-de programmer for markedsmodning af de enkelte teknologier. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF,Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF finder, at dobbelttælling er utilstrækkeligt til atskabe incitament til at udvikle 2. generations biobrændstoffer. Tredobbelttælling er bedre end di-rekte statsstøtte til at skabe teknologineutralt incitament til udvikling af alle typer affaldsbaseredebrændstoffer.Bæredygtighedskravet for nye anlæg og eksisterende anlæg.DONG Energy støtter fremrykning af krav om 60 procent CO2-reduktion for biobrændstofferproduceret på nye anlæg, men mener ikke, at det i sig selv – uden ILUC faktorer – er nok til atundgå fejlinvesteringer.Revision af regler for elkøretøjer.DONG Energy og Dansk Energi foreslår, at hvis 4-dobbeltællingen for visse biobrændstoffer fast-holdes, bør beregningen af elbilers bidrag til VE-målet også justeres opad, så elbiler ikke stillesringere i forhold til i dag, da elbiler bidrager med høj energieffekivitet og positivt samspil med el-nettet. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF mener,at den eksisterende energieffektivitetskoefficient på 2½ gange for elbiler bør øges til fire gange, daen elbil er fire gange så energieffektiv som en bil med forbrændingsmotor, og leverer fire gange såstor GHG-reduktion som biler med forbrændingsmotor.MethanolAgro Industries mener, at den nuværende anvendelse af ethanol bør erstattes med methanol, damethanol i modsætning til ethanol ikke anvender landbrugsjord til produktionen. Med de gælden-de benzinstandarder kan der højest iblandes 3 pct. methanol, og Agro Industries mener, at det vilvære nærliggende at hæve denne grænse for iblanding. Agro Industries foreslår endvidere, at allehindringer for salg af methanolholdige benzinblandinger, herunder blender pumps, fjernes, lige-som bilproducenter og bilimportører skal pålægges at gøre flex-fuel vehicles tilgængelige senest i2017.FødevaresikkerhedNOAH, Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF ud-trykker bekymring for forslagets indvirkning på fødevarepriser og Mellemfolkeligt Samvirke,WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF opfordrer til total udfasning af 1. genera-tions biobrændstoffer.Sagen blev behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 22. januar 2013,hvor der fremkom følgende bemærkninger:Generelt henholdte deltagerne på specialudvalgsmødet sig til deres fremsendte høringssvar. Degrønne organisationer udtrykte stor enighed i hinandens synspunkter. På mødet blev følgende dogunderstreget:GenereltDe fleste deltagere udtrykte tilfredshed med samlenotatet. De fleste grønne organisationer mente,at forslaget var et lille skridt i den rigtige retning, men at der fortsat manglede meget, før det kun-Side 9

ne betegnes som et godt forslag. Dansk Industri bemærkede, at de to direktiver ikke kunne løse al-le problemer i verden, og at man måtte have dette for øje, ligesom at det er vigtigt, at den danskeregering kun baserer sin holdning på et solidt videnskabeligt grundlag. 92-gruppen mente, at for-slaget stort set ikke vil have nogen effekt, hvorfor det bør ændres markant. 92-gruppen mente der-for, at den danske regering bør være meget offensiv på ændring af forslaget. WWF påpegede, atdelmål er en god mekanisme også for at fremme vedvarende elektricitet i transportsektoren fremmod 2020.Udvikling af avancerede biobrændstoffer (2. generations biobrændstoffer) og tvungen iblanding.Biorefining Aliance anførte, at der er brug for forpligtende delmål for 2. generation fordelt påbioethanol og biodiesel. Målene bør indfases gradvist inden 2020. WWF var enig i, at delmål for2. generations biobrændstoffer var en farbar vej. EOF udtrykte enighed i det ønskelige i mere 2.generations biobrændstof, men pointerede, at det også er vigtigt at sikre sig, at der vil være demængder til rådighed, som en tvungen iblanding vil fordre. Landbrug & Fødevarer påpegede, at 2.generations biobrændstof kan fremmes ved en tvungen iblanding på 2½ pct. 2. generation og 7½pct. 1. generations biobrændstof.Firedobbelttælling af biobrændstoffer på visse råvarer.Biorefining Aliance mente, at dobbelt- og firedobbeltælling ikke giver tilstrækkeligt incitament tiludvikling af 2. generations biobrændstoffer. Organisationen for Vedvarende Energi og WWF an-ser det som vigtigt, at firedobbelttælling også kommer til at gælde for el-biler og el-tog. Det Øko-logiske råd mente, at firedobbelttælling ikke vil virke.Loftet på 5 procent for konventionelle biobrændstoffer.Biorefining Aliance og WWF mente, at 5-% loftet er det højest acceptable, der, hvis det skal vir-ke, også bør indføres i brændstofkvalitetsdirektivet. Mellemfolkeligt Samvirke synes, at det ergodt, at de skadelige biobrændstoffer begrænses, og at regeringen skal holde fast i cappen, der og-så skal indføres i brændstofkvalitetsdirektivet. Der bør også indføres et decideret produktions- ogforbrugsloft for biobrændstoffer. Det Økologiske Råd, WWF og NOAH påpegede, at 1. generati-ons biobrændstoffer bør udfases hurtigt. Dansk Industri mente også, at cappen kunne være et godtelement, bare ikke i dens nuværende form, hvor alle afgrøder blev skåret over en kam, og hvor derderfor ikke blevet taget hensyn til regionale forskelle. Det er vigtigt at bemærke sig, at nogle 1.generations biobrændstoffer har en høj fortrængning af drivhusgasser og en lav ILUC-effekt.Landbrug & Fødevarer udtrykte, at der er fornuft i at bevæge sig mod øget brug af 2. generationsbiobrændstof, men understregede, at også 1. generations biobrændstoffer har stor værdi. Det blev iøvrigt oplyst, at Danmark kunne levere yderligere 10 mio. tons tørstof biomasse.ILUC-faktorerDet Økologiske Råd og Mellemfolkeligt Samvirke mente, at det er et stort tab, at der ikke indføresILUC-faktorer i direktiverne. NOAH peger på, at Kommissionens tidsplan for ILUC-behandlingskal fremrykkes, da ILUC skal håndteres. NOAH peger endvidere på, at også 2. generationsbiobrændstoffer kan være problematiske, særligt i forhold til import af biomasse. EOF, DI ogLandbrug & Fødevarer finder det problematisk, at olieselskabernes forpligtes til at indrapportereILUC-værdier, når der sættes spørgsmåltegn ved ILUC-modellernes validitet.FødevarepriserMellemfolkeligt Samvirke vurderede, at udviklingen i fødevarepriser gør, at forslaget er helt util-

strækkeligt, da hensynet til, at undgå stigende fødevarepriserne ikke tilgodeses i nødvendigt om-fang.EnergiafgrøderMellemfolkeligt Samvirke pointerede, at energiafgrøder kræver meget land til dyrkning og nævntesom eksempel herpå Jatrophaafgrøder i Afrika.BiodiversitetDanmarks Naturfredningsforening gjorde opmærksom på vigtigheden af, at reguleringen også ersammenhængende med spørgsmålet om biodiversitet og beskyttelse af vandressourcerne.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige medlemsstater har endnu ikke fastlagt deres officielle holdninger. Baseret på tilkende-givelser på embedsmandsniveau vurderes det, at nogle lande ønsker en opstramning af forslaget,f.eks. ved at maksimumsgrænsen på 5 pct. også indføres i brændstofkvalitetsdirektivet, ligesomenkelte MS ønsker ILUC-faktorer indført nu og andre MS støtter en hurtigere indførelse af ILUCfaktorer end foreslået af Kommissionen. Omvendt er en række lande skeptiske over for forslaget,herunder om en maksimumsgrænse på 5 procent fødevarebaserede biobrændstoffer i VE-direktet.10. Regeringens generelle holdningRegeringen arbejder for at skabe en grøn økonomi i vækst og omstille energi- og transportsyste-met til at være baseret på 100 pct. vedvarende energi i 2050. Dette bidrager både til at mindske af-hængigheden af knappe fossile ressourcer og til at imødegå klimaudfordringerne.I lyset af denøkonomiske situation skal det så vidt muligt ske på en måde, der er omkostningseffektiv og som un-derstøtter den økonomiske genopretning og konsolideringen af de offentlige finanser.Regeringen finder at omlægningen til vedvarende energi i transportsektoren er en særlig udfor-dring. På længere sigt vil elbiler kunne spille en vigtig rolle, men på kort sigt er biobrændstofferden mest oplagte måde at opfylde målsætningen om øget anvendelse af vedvarende energi i trans-portsektoren. Det er dog vigtigt, at der anvendes bæredygtige biobrændstoffer, der medfører reelledrivhusgasreduktioner og ikke indirekte fører til rydning af skov- eller andre naturområder (indi-rekte ændringer i arealanvendelsen) eller er med til at presse fødevarepriserne i vejret. Regeringenarbejder derfor for, at bæredygtigheden af biobrændstoffer skal sikres.Regeringen hilser det velkomment, at Kommissionen nu er kommet med et forslag, som sætterbiobrændstoffers bæredygtighed på dagsordenen. Regeringen vil dog arbejde for en styrkelse afKommissionens forslag og i øvrigt undgå udvanding af det eksisterende regelsæt.Regeringen vil blandt andet arbejde for, at den foreslåede maksimumsgrænse for 1. generationsbiobrændstoffer på 5 pct. udvides til også at omfatte brændstofkvalitetsdirektivet og sænkes til 4pct., således at der sker en reel begrænsning i den fremtidige efterspørgsel efter de mere problema-tiske, fødevarebaserede biobrændstoffer.Endvidere vil regeringen arbejde for, at der indføres et krav om, at minimum 2 pct. point af VE-direktivets 10 pct. mål skal opfyldes ved brug af biobrændstoffer, der anvender råmaterialer, der ersærligt bæredygtige og derfor tæller fire gange. Formålet er at skabe bedre vilkår for teknologiud-vikling og en bredere råvarebasis (restprodukter og affald) for produktion af biobrændstoffer, dader skabes et særskilt marked for denne type biobrændstoffer.Side 11

2. Kommissionens meddelelse ”Et fungerende indre energimarked”KOM 2012(663)1. ResuméDen 3. liberaliseringspakke for el og gas blev vedtaget i 2009 med frist for gennemførelse i de na-tionale lovgivninger i marts 2011, men der er væsentlige forsinkelser i mange medlemslande. Forat sætte mere gang i processen vedtog Det Europæiske Råd i februar 2011, at Det Indre Markedfor energi skulle være gennemført i 2014. Formålet med meddelelsen, som blev fremlagt den 15.november 2012, er at lægge op til en drøftelse, der skal sikre en succesrig gennemførelse af detindre marked for energi. I meddelelsen gennemgås de fremskridt, der er gjort, og det påvises hvadder udestår for at der kan opnås et reelt velfungerende indre marked for el og gas. Meddelelsenslutter med en handlingsplan, der rummer 20 konkrete initiativer, som Kommissionen enten harpåbegyndt eller agter at påbegynde i den kommende tid og afslutte inden for de følgende to år.Initiativerne sigter på at sikre gennemførelsen af direktiverne, øge forbrugernes kompetencer ogaktive deltagelse, modernisere EU’s energisystemer og sikre et passende niveau for medlemssta-ternes interventioner i energisektoren.På rådsmødet den 3. december 2012 var meddelelsen genstand for en første udveksling af syns-punkter. Det kommende irske formandskab har annonceret, at man sigter på at der vedtagesrådskonklusioner om det indre energimarked på rådsmødet den 7. juni 2012.2. BaggrundDen 3. liberaliseringspakke for el og gas blev vedtaget i 2009 med frist for gennemførelse i de na-tionale lovgivninger i marts 2011. En række medlemslande har fortsat ikke foretaget den nationalegennemførelse af pakken, og desuden udestår en række konkrete foranstaltninger, herunder for ek-sempel fastlæggelse af bindende fælles tekniske retningslinjer og såkaldte grid-codes for netad-gang. For at sætte mere gang i processen vedtog Det Europæiske Råd i februar 2011, at Det IndreMarked for energi skulle være gennemført i 2014.Med meddelelsen vurderer Kommissionen de fremskridt, der er gjort, samt peger på det, der ude-står og fremlægger en handlingsplan.3. Formål og indholdFormålet med meddelelsen om det indre marked for energi er at lægge op til en drøftelse, der skalsikre en succesrig gennemførelse af det indre marked for energi. Meddelelsen understreger, at derpå trods af de fremskridt, der er gjort, er brug for væsentlige ændringer i energimarkedernes funk-tionsmåde. Ellers vil EU opleve et mindre pålideligt og mere kostbart energisystem, en faldendekonkurrencedygtighed, lavere velstand og begrænsede fremskridt hen imod en dekarbonisering.EU er bagud i forhold til målet om fuld gennemførelse i 2014. Ikke alene har en del medlemslandeendnu ikke gennemført el- og gasdirektiverne, mange medlemslande fører efter Kommissionensopfattelse en indadskuende og nationalt orienteret politik, der forhindrer det indre energimarked iat fungere efter hensigten.Side 13

For så vidt angår de fremskridt, der er gjort, fremhæver Kommissionen bl.a. følgende:Såvel industrielle som private forbrugere kan i de fleste medlemslande vælge mellem flere el-leverandører, hvilket har ført til omfattende skift af leverandør i lande som Sverige, UK, Bel-gien, Irland og Tjekkiet.Elpriserne er steget mindre end priserne på primærenergi i de seneste år takket være øgetgrænsehandel og markedsintegration.Likviditeten og transparensen er gradvist øget som resultat af at markedskobling mellem med-lemsstaterne har spredt sig fra det nordvestlige EU til andre regioner. Handelen med gas mel-lem selskaberne er øget væsentligt i takt med en tidobling af antallet af gashandelsplatforme(”gas hubs”). Der er øget gas-til-gas konkurrence, bl.a. takket være øget handel med skibs-transporteret flydende naturgas (LNG) som følge af ikke mindst skifergas-”revolutionen” iUSA.Forsyningssikkerheden er øget, hvilket illustreres af hændelser i februar 2012, hvor en excep-tionel kold periode faldt sammen med en reduceret gasimport fra Rusland. Effektive prissigna-ler fra gas-hubs og kraftbørser i EU sikrede, at gas blev dirigeret derhen, hvor der var brug forden, og at al ledig kraftværkskapacitet blev udnyttet, således at forsyningerne til forbrugerneforblev intakte.EU og medlemsstaterne har erkendt behovet for at koordinere de eksterne energirelationerbedre, således at EU taler med større vægt i energirelaterede handelsrelationer. Desuden er detlykkedes for EU at få nabolande til at anvende EU’s indre markedsregler på energiområdet,navnlig med undertegnelsen af traktaten for Energifællesskabet i 2005.

Når det gælder mulighederne for forbedringer peger Kommissionen på behovet for:Større muligheder for forbrugerne for at kontrollere deres omkostninger til energi.Større energieffektivitet ved hjælp af smarte teknologier – her vil det netop vedtagne energief-fektivitetsdirektiv sammen med lovgivning, der fremmer vedvarende energi og mikrogenera-tion, dynamiske elpriser og brugen af smarte net og smarte elmålere hjælpe markedet til at ud-vikle sig i den rigtige retning.Større konkurrence gennem bedre adgang til transmissionsnettene. I 11 medlemsstater har fuldimplementering af ejermæssig adskillelse sikret effektiv netadgang, hvilket har restruktureretelsektoren fundamentalt. Men i en række lande halter udviklingen stadigvæk meget.Mere effektiv anvendelse og udvikling af nettene. Kommissionen forventer, at kommende fæl-leseuropæiske bindende retningslinjer og ”grid-codes” vil føre til øget neteffektivitet. Fra 2013vil forsyningsselskaber og forbrugere få lettere adgang til infrastrukturen og profitere af laveretransaktionsomkostninger for grænseoverskridende handel.

dernisere EU’s energisystemer og sikre et passende niveau for medlemsstaternes interventioner ienergisektoren.4. Europa-Parlamentets udtalelserDer er tale om en meddelelse fra Kommissionen. Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sa-gen.5. NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fraKommissionen.6. Gældende dansk retDer redegøres ikke for gældende dansk ret, da der alene er tale om en meddelelse.7. KonsekvenserDer redegøres ikke for konsekvenserne, idet der alene er tale om en meddelelse. I det omfangmeddelelsens initiativer udmøntes vil nogle af dem i varierende omfang medføre øgede omkost-ninger. Det gælder især initiativer vedrørende infrastrukturen. Der vil være behov for nærmerevurdering af de statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med konkret udmøntning.Samtidig forventes handlingsplanen at indebære en bedre funktionalitet af det indre marked forenergi med de deraf følgende positive økonomiske konsekvenser.Additionelle udgifter afholdes inden for eksisterende rammer.8. HøringMeddelelsen blev sendt i bred høring med frist den 10. december 2012. Sagen blev desuden be-handlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 2. november, 2012, hvor derfremkom følgende bemærkninger:Det Økologiske Råd støtter udvikling af dynamiske elpriser, og henviser til, at varmesiden skalinkluderes i forhold til den dynamiske prissætning.Dansk Energi nævnte, at det er vigtigt at fremme incitament for investeringer i energimarkedet forfinansielle investorer både ift. produktion og distribution.Ved høringsfristens udløb den 10. december var der indkommet høringssvar fra hhv. DanskEnergi, DONG Energy A/S, Dansk Industri (DI), Vindmølleindustrien, Vedvarende Energi,Greenpeace, Advokatsamfundet, Danmarks Almene Boliger, Dansk Fjernvarme og CO-industri.De fire sidstnævnte meddelte, at man ingen bemærkninger havde. Resultatet af høringen kan re-sumeres således:Generelle bemærkningerSide 15

Greenpeace har ikke afgivet generelle bemærkninger. Alle øvrige høringsparter hilser meddelelsenvelkommen og støtter dens overordnede budskaber, bortset fra Vedvarende Energi, som finder atmeddelelsen giver et fordrejet billede af behov for og udvikling af de indre el- og gasmarkeder.Gennemførelse af eksisterende lovgivningDansk Energi finder det positivt, at Kommissionen har fokus på implementering af den alleredevedtagne EU lovgivning, frem for blot at komme med nye direktiver og forordninger. OgsåDONG Energy A/S støtter Kommissionens krav om rettidig implementering som en central forud-sætning for at opnå et omkostningseffektivt energisystem med en stigende andel af vedvarendeenergi. DONG Energy A/S anbefaler i den sammenhæng, at meddelelsen bliver en rettesnor fordet af regeringen igangsatte reguleringseftersyn af elsektoren.Detailmarkedet og regulerede priserDansk Energi deler Kommissionens syn på, at den omfattende brug af prisreguleringer, som stadigfinder sted i en lang række EU-lande, hindrer, at leverandørerne kan tilbyde attraktive tjenester ogskræddersyede, dynamiske prissætningsordninger. Samtidig virker regulerede priser afskrækkendepå nye markedsdeltagere, som ellers vil kunne konkurrere med allerede etablerede virksomheder.Dansk Energi er endvidere enig i Kommissionens betragtning, at selvom der med regulerede pri-ser kan opnås dækning af omkostningerne, så er ulempen, at det ikke sender det rette prissignal tilat sikre effektive investeringer. Investorerne opfatter dem snarere som et tegn på politisk indgri-ben, hvilket kvæler investeringerne.DONG Energy A/S finder, at priser generelt bør fastsættes på et marked, hvor udbydere konkurre-rer og hvor forbrugere forfølger de bedste handler. Det bør også gælde for energipriser i detaille-det.DI er enig med Kommissionen i, at enhver regulering af markedets energipriser snarest skal fjer-nes. Der bør skelnes skarpt mellem prisregulering og forsyningspligt. Her savnes flere konkreteudspil fra Kommissionen til, hvordan forsyningspligten bør organiseres. En given forsyningspligtbør tage udgangspunkt i ”supplier of last ressort”.Sårbare kunder/beskyttelse af forbrugereVedvarende Energi kritiserer meddelelsens synspunkt om, at det væsentligste redskab til beskyt-telse af forbrugere er en øget konkurrence indenfor husholdningssegmentet af el- og gasmarkeder-ne. Vedvarende Energi noterer, at der samtidig nævnes eksempler på kombination af elsalg medteleabonnementer, som et positivt eksempel. Der nævnes intet om behovet for at et organ til be-skyttelse af forbrugere. Der er efter Vedvarende Energis vurdering behov for at kræve simpelhed iel-og gastilbud, så forbrugerne kan overskue de forskellige tilbud og sammenligne dem. Ved atkombinere el- og gasleverancer med f.eks. telefonabonnementer kan det være meget svært atsammenligne de forskellige tilbud. Den slags abonnenter bør derfor undgås. Til gengæld kan dervære fordele ved at kombinere el- og gassalg med salg af energibesparelser og evt. vedvarendeenergi, for at støtte omstillingen til vedvarende energi. Vedvarende Energi mener ikke, at øgetkonkurrence på forbrugermarkedet kan beskytte alle forbrugere mod højere priser. Uden nationaleorganer, der kan sikre rimelige priser for småforbrugere, vil øget konkurrence snarere give højerepriser for de små forbrugere end lavere priser.Side 16

Dansk Energi er positivt indstillet overfor, at Kommissionen i 2013 vil fremlægge retningslinjerfor definitionen af ”udsatte kunder”, så der kommer mere ensartethed i, hvordan forskellige EUlande bruger dette som argument for regulerede priser.Nationale kapacitetsmarkederDansk Energi peger på, at der i landene omkring Danmark er en række igangværende nationaleinitiativer til at indføre kapacitetsbetalinger. Sverige og Finland har i mange år haft strategiske re-server til at dække tilstrækkelig kapacitet i spidslasttimer. England indfører i 2013 kapacitetsbeta-ling. Belgien, Frankrig og Tyskland diskuterer p.t. intensivt om kapacitetsbetalinger skal indføres i2015. Problematikken omkring forsyningssikkerhed og manglende kapacitet opstår, da indtjenin-gen på de europæiske kraftværker, herunder også de danske, ikke kan få afdækket de faste om-kostninger (kapacitet) via elmarkederne.Dansk Energi noterer sig, at Kommissionen udtrykker bekymring over manglen på en europæisktilgang til imødegåelse af udfordringerne for forsyningssikkerheden. Kommissionen påpeger, athvis et kapacitetsmarked ikke er veldesignet, kan det hindre markedsintegrationen i Europa. Det erDansk Energi enig i, og ser derfor frem til den af Kommissionen nyligt lancerede offentlige hø-ring, som skal afdække behovet for kapacitetsmekanismer i Europa, samt Kommissionens evt. ef-terfølgende retningslinjer for design af kapacitetssystemer. Det er for Dansk Energi afgørende, atde nationale kapacitetssystemer, der er undervejs, er markedsbaserede og i overensstemmelse medlige og fair konkurrencevilkår for alle aktører på tværs af lande grænser.Dansk Energi lægger derfor afgørende vægt på, at der startes en transparent diskussion af, hvordanforsyningssikkerheden opretholdes under fair og lige vilkår i et marked med en stigende andel afvedvarende energi. Der bør ses på de beslutninger, der træffes i vore naboblande, og hvilken ind-flydelse disse har på den danske forsyningssikkerhed og konkurrencesituation. Eksempelvis inte-gration og forbedring af de eksisterende markeder og udvidelse af markederne for systemydelserpå tværs af grænser.Samtidig opfordrer Dansk Energi til, at der laves et udredningsarbejde om forsyningssikkerheden iDanmark med henblik på at man kan være klar til evt. at indføre et markedsbaseret system for be-taling af kapacitet til kraftvarmeproduktion med særlig fokus på den overgangsperiode, hvor deteksisterende marked ikke er tilstrækkeligt samt at grundbeløbsbetaling til decentrale værker ikkeforlænges i den nuværende form. Der skal desuden skeles til udviklingen af betaling for kapacitet inaboområderne, her særligt Tyskland, der forventes at indføre en metode i 2015. Det kan, også iDanmark, blive nødvendigt, at se på markedsbaserede kapacitetsmarkeder som en overgangsløs-ning (ud over det eksisterende marked for el og systemydelser) for sikre kapacitet nok til opret-holdelse af forsyningssikkerheden.DONG Energy A/S understreger, at elmarkedets design bør tilpasses, så det sikrer forsyningssik-kerheden og en omkostningseffektiv vej hen mod et energisystem, baseret på vedvarende energi-kilder. Konkret er det afgørende, at markederne giver incitamenter til at investere og holde eksi-sterende fleksible termiske anlæg i drift til et niveau, som sikrer rettidig og tilstrækkelig produkti-onskapacitet. Tilpasninger og særlige foranstaltninger med henblik på at sikre tilstrækkelige kapa-citet skal koordineres på regionalt niveau eller omhyggeligt udformes med henblik på at løse spe-Side 17

cifikke lokale og nationale udfordringer for at forhindre konkurrenceforvridende virkninger påsamhandelen og negative effekter på forsyningssikkerheden for tilstødende områder. Desuden børsådanne foranstaltninger i almindelighed udformes på en sådan måde, at de minimerer forvridendeeffekter på eksisterende markeder og deres prissignaler.Greenpeace finder, at nationale kapacitets-"foranstaltninger" kan forvride markedet. Nationale ka-pacitetsbetalinger eller foranstaltninger diskuteres i visse hovedstæder med et eneste fokus påelproduktion, og i nogle tilfælde skelnes der ikke engang mellem fleksibel og ufleksibel forsyning.Der ses bort fra energibesparelser, foranstaltninger på efterspørgselssiden og lagring, og en sats-ning på kapacitetsmekanismer kan føre til at omdirigere investeringer fra intelligente net, regiona-le samkøringsforbindelser mhp. balancering og fra innovative vedvarende energiteknologier og ef-fektivitetsteknologier. Rådet bør derfor anmode Kommissionen om en detaljeret vurdering afEU’s kapacitetssituation i 2030- og 2050-horisonten og af europæiske strategier, der fremmervedvarende energi og energieffektivitet.Støttesystemer for vedvarende energiVedvarende Energi noterer sig Kommissionens forslag om, at den skal vurdere støtten til VE, laveen vejledning for støtteordninger for VE, og revidere retningslinjerne for miljøbeskyttelse mht.støtte til VE. Alt dette skal bl.a. ske for at fremme integration på tværs af grænserne. VedvarendeEnergi påpeger, at Kommissionen tidligere har arbejdet med forslag til fælles støttesystemer forvedvarende energi, som efter Vedvarende Energis vurdering ville have begrænset den udvikling afVE, vi har haft i EU, bl.a. ved at stoppe de mest effektive støttesystemer: faste afregningspriser ien fastsat periode. Samtidig kan Vedvarende Energi ikke se, at der er behov for at fremme integra-tion af støttesystemer på tværs af landegrænser, men derimod for at udveksle erfaringer om VE-støtte mellem EU-landene. Derfor foreslår Vedvarende Energi, at EU Kommissionen ikke opfor-dres til at lave vejledninger om støtteordninger for VE og til at arbejde for integration af støttesy-stemer på tværs af landegrænser. Til gengæld foreslår Vedvarende Energi, at Kommissionen or-ganiserer et permanent forum for udveksling af erfaringer med støtteordninger for vedvarendeenergi, hvor Kommissionen og landene i fællesskab kan vurdere udviklingen af støttesystemer forVE.MiljødumpingVedvarende Energi noterer, at det af meddelelsen fremgår, at import af el og gas til EU sker udennogen afgifter. Vedvarende Energi kritiserer, at det ikke samtidig nævnes, at elimport ofte sker fraelproduktionsanlæg med større miljøbelastninger og lavere sikkerhed end anlæg i EU. For eksem-pel importerer Norden (via Finland) store mængder el fra Rusland, fra St. Petersborg området,hvor en stor del af strømmen produceres på reaktorer af Tjernobyl-typen, svarende til det Ignalina-værk, som Litauen blev tvunget til at lukke for at højne atomkraftsikkerheden indenfor EU. Der eren tilsvarende situation med import af el fra Ukraine fra gamle kulkraftværker. Den slags importgiver et skævt marked, hvor producenter udenfor EU ikke har de samme miljøkrav som producen-ter indenfor EU. EU bør arbejde for et marked med lige vilkår for alle producenter, indenfor somudenfor EU. Derfor må EU kræve at anlæg, der eksporterer el til EU, skal have samme miljøkravsom elproducenter i EU.Distribution

DONG Energy A/S er enig med Kommissionen om den strategiske betydning af ’smart grids’ ogtimebetalingsmålere, der kan sikre slutkundernes aktive deltagelse i markedet. På den måde kanværdien af fleksibilitet mht. integration af vedvarende energi og effektivitet mht. udnyttelse af di-stributionsnettet realiseres. Desuden kan det være en drivkraft for mere aktive forbrugere og inno-vative forretningsmodeller. Kommissionen anfører imidlertid, at koncessioner til bl.a. drift af di-stributionsnet mest hensigtsmæssigt tildeles via et udbud på et ikke-diskriminerende grundlag. Depotentielle konsekvenser af dette udsagn er efter DONG Energy A/S’s opfattelse uklare, men mangør opmærksom på det faktum, at distributionsnettene er naturlige monopoler og repræsenterer enbetydelig værdi. Der er en tæt sammenhæng mellem ejerskab af nettene, langsigtede investerings-beslutninger og prioriteringer i forbindelse med den daglige drift af nettene. Investeringerne hartypisk en 40 års horisont, og det er derfor en nødvendighed, at netejeren kan være sikker på, at ak-tiverne vil bevare deres værdi også i det lange løbRollefordelingen mellem monopol og markedDansk Energi noterer, at Kommissionen fremhæver at rollefordelingen mellem monopol og mar-ked skal revurderes i et mere intelligent energisystem. Her finder Dansk Energi, at den danske”engrosmodel” er et oplagt eksempel. Dansk Energi opfordrer derfor til, at der fra dansk side ar-bejdes proaktivt for at fremme den danske model i forhold til en nordisk og europæisk harmonise-ring på detailmarkedet. En tættere koordinering på EU-niveau vil sikre, at kommercielle operatø-rer kan agere i et ensartet marked overfor netvirksomheder på tværs af EU. Det kunne fx ske vedharmonisering af markedsmodeller på detailmarkedsniveau, med den danske engrosmodel somudgangspunkt. Derfor anbefaler Dansk Energi, at Kommissionens såkaldte ”Smart-Grid Task For-ce” bør opstille og anbefale et egentligt markedsdesign – og ikke kun en datamodel, som arbejdetpt. alene har fokus på.Sagen blev behandlet på Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 22. januar 2013,hvor der fremkom følgende bemærkninger:Dansk Energi betonede betydningen for det indre marked af indfasning af vedvarende energi, samtat der til trods for ejermæssig adskillelse kan være problemer i forhold til aktørernes ageren påmarkedet. Dansk Energi nævnte desuden problemstillingen omkring 'loop-flows' som væsentlig,samt at prisen for manglende fuld udbygning af det indre marked for energi ses nu i form af forsy-ningssikkerhedsudfordringer.VedvarendeEnergi nævnte, at miljødumpingsaspektet, samt beskyttelse af små forbrugere er vig-tigt. VedvarendeEnergi mener, at meddelelsen fokuserer for meget på udbygning af elnettet - ogikke tager tilstrækkelig højde for mulighederne for lokal fleksibilitet.Det Økologiske Råd mener, at sektoren har problemer med tænke markedsorienteret, og at der erbrug for en plan B i forhold til kapacitetsmekanismer og fokus på efterspørgselssiden, og fremhæ-vede her energieffektivitet.NOAH og Dansk Fjernvarme fremhævede ligeledes lokalt baserede løsninger og nævnte, at kapa-citetsproblemer bliver en realitet.Side 19

Landbrug&Fødevarer nævnte, at implementering er central, og at der skal holdes fast i gennemfø-relse af allerede vedtagne instrumenter.Greenpeace fremhævede, at energimarkedet er skævvredet af subsidier til fossile brændsler.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer var en indledende udveksling af synspunkter på rådsmødet den 3. december 2012. Medlems-landene kommenterede meget bredt om alt fra støttesystemer til vedvarende energi, nuklear sik-kerhed, kapacitetsmarkeder/-mekanismer, energiisolation, energifattigdom og forbrugerhensyn,infrastruktur, manglende implementering af 3. liberaliseringspakke og samspillet med energieffek-tivitet og ETS. En række af de nye medlemslande lagde særlig vægt på at intensivere arbejde medat sikre indfrielsen af 2015-målet vedr. afslutning af energiisolation, besluttet på Det EuropæiskeRåd i februar 2010. Andre lande betonede fuld implementering af gasdirektivet under 3. liberali-seringspakke, håndtering af problemet med loop-flows, harmoniseringsgraden af EU’s 27 forskel-lige støttesystemer til vedvarende energi og nye mål for vedvarende energikilders andel. En rækkelande adresserede spørgsmålet om forbrugerhensyn og behovet for at beskytte sårbare kunder oghåndtere energifattigdom, mens andre lande betonede, at der ikke skal føres socialpolitik gennemenergipolitikken. Endvidere blev emnet kapacitetsmarkeder/-mekanismer taget op af flere med-lemsstater, hvor der generelt var enighed om bekymring ved nationale, ikke-koordinerede tiltag tilstyrkelse af back-up-kapaciteten i et elsystem, der i tiltagende grad er baseret på fluktuerende ved-varende energikilder. Omvendt mente enkelte medlemsstater ikke, at etablering af kapacitetsmar-keder er problematisk, så længe indsatsen ligger inden for det indre markeds regelsæt. Enkeltelande var utilfredse med Kommissionens retorik i meddelelsen fsva regulerede priser som et nega-tivt og uønsket aspekt i det indre marked. Endelig var der en opfordring til Kommissionen til atfremsætte klare retningslinjer ift. fortolkningen af el- og gasdirektivernes unbundlingbestemmel-ser mhp. at muliggøre et investeringsflow fra institutionelle investorer til såvel produktion somtransmission.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen som et godt grundlag for en drøftelseaf problemerne med den fulde gennemførelse af det indre energimarked, og hvordan man kommervidere. Regeringen lægger vægt på, at opfølgning på meddelelsen bliver ambitiøs med hensyn tilden fulde gennemførelse af det indre el- og gasmarked, både hvad angår indhold og timing, såle-des at målet om fuld gennemførelse i 2014, sat af Det Europæiske Råd i februar 2011, kan bliveindfriet.Regeringen lægger vægt på, at der i gennemførelsen af det indre el- og gasmarked sikres sammen-hæng mellem mål, midler og finansiering. Udmøntningen af Kommissionens konkrete initiativerbør ske på en måde, der understøtter den økonomiske genopretning og understøtter konsolideringaf de offentlige finanser, er omkostningseffektiv og tager hensyn til virksomhedernes konkurren-ceevne.Regeringen vil arbejde for en ambitiøs grøn vækstdagsorden i Europa, der kan bidrage til at skabe nyvækst og beskæftigelse i Europa og understøtte bæredygtig og effektiv brug af ressourcer.Side 20

Kommissionens initiativer bør også understøtte konkurrencen og investeringer i infrastrukturen.Kommissionen peger i den sammenhæng bl.a. på et princip om at udbyde koncessioner til drift afdistributionsnet på ikke-diskriminerende vilkår som et princip, der kan medvirke til at øge effekti-viteten og de markedsmæssige incitamenter. De mulige konsekvenser af dette udsagn kan imidler-tid være ganske omfattende, og der bør derfor gennemføres en grundig konsekvensanalyse, derogså omfatter juridiske vurderinger, idet forandringerne kan være væsentlige. Det af regeringenigangsatte reguleringseftersyn vedrørende elsektoren forventes også at omfatte dette spørgsmål.I relation til investeringer i infrastrukturen lægger regeringen vægt på, at rammerne for finansielleinvestorers deltagelse i investeringer i såvel infrastruktur som produktion gøres så klare som mu-ligt, samtidig med at hensigten med 3. liberaliseringspakkes krav om ejermæssig adskillelse, nem-lig at fjerne incitamenterne til konkurrenceforvridning, ikke undergraves.Regeringen finder, at elmarkedet som udgangspunkt er det rigtige instrument til at løse spørgsmålknyttet til forholdet mellem forbrug og produktion. Stigende elpriser som følge af mangel på ka-pacitet vil normalt virke som incitament til at sikre at ny kapacitet tilvejebringes, og nationale ka-pacitetsmarkeder kan få konkurrenceforvridende konsekvenser. Regeringen anerkender imidlertid,at der kan være en risiko for forsyningssikkerheden, og den følger derfor udviklingen nøje og vur-derer løbende, om der er behov for nye mekanismer, herunder lokalt baserede løsninger, til at sik-re den nødvendige kapacitet. Regeringen hilser i den forbindelse Kommissionens kommende hø-ring om behov for kapacitetsmekanismer, som eventuelt efterfølges af retningslinjer for opbyg-ningen af kapacitetsmekanismer, velkommen. Såfremt kapacitetsmarkeder ikke kan undværes, erdet afgørende, at de udformes på et fælles, harmoniseret EU-grundlag, baseret på principperne fordet indre marked.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 30. november 2012 forud forrådsmødet (energi) den 3. december 2012.

1. ResuméDet Europæiske Semester for 2013 blev indledt med publiceringen af Kommissionens ÅrligeVækstundersøgelse. Frem mod Det Europæiske Rådsmøde til marts 2013 diskuteres anbefalinger-ne i undersøgelsen i de relevante rådsformationer, herunder rådet af energiministre, hvorefter dervil blive udarbejdet landespecifikke anbefalinger, der skal sikre en koordineret økonomiske politiki EU.I vækstundersøgelsen fremhæver Kommissionen fem prioriteringsområder. Inden for disse områ-der er der en række anbefalinger på klima-, energi- og bygningsområdet. Mest centralt står, atKommissionen anbefaler øgede investeringer i energi, styrkelse af energimarkederne, herunderejermæssige adskillelse af transmission, produktion og distribution af el samt fremme af energief-fektiv renovering.Med henblik på at strukturere energirådets bidrag til den generelle rapport om fremskridt i for-hold til Europa 2020-målene har formandskabet stillet spørgsmål til medlemslandene om hen-holdsvis barrierer og instrumenter i forhold til indfrielse af målene.

2. BaggrundRammen for de økonomisk-politiske samarbejdsprocesser i EU, Det europæiske semester, indle-des officielt med Kommissionens årlige vækstundersøgelse og afsluttes med det Europæiske Rådsmøde i juni 2013. Formålet med det Europæiske Semester er at styrke ”ex-ante koordinationen” afden økonomiske politik, dvs. at sikre drøftelser af EU-landenes økonomiske politik forud for ved-tagelsen af national politik i lyset af, at den økonomiske politik i det enkelte land kan påvirke an-dre lande.Det europæiske semester starter med Kommissionens offentliggørelse og Rådets drøftelser af denårlige vækstundersøgelse. Den årlige vækstundersøgelse skal igangsætte grundige fælles drøftelseraf de overordnede økonomiske udfordringer, og danne grundlag for økonomiske anbefalinger tilEU-landene.Vækstundersøgelsen er på dagsorden til energirådsmødet den. 22. februar med henblik på udveks-ling af synspunkter, herunder om fremskridt med hensyn til Europa 2020-målene.3. Formål og indholdKommissionens prioriteringer for medlemslandenes og unionens reformer i 2013 er de sammesom i 2012, dvs. 1) differentierede og vækstfremmende fiskal konsolidering, 2) fremme af norma-Side 22

le lånemuligheder for erhvervslivet, 3) kort og langsigtede tiltag til fremme af vækst og konkur-renceevne, 4) håndtering af den reducerede beskæftigelse, herunder de afledte sociale konsekven-ser af krisen, og 5) moderniseringen af den offentlige sektor.Specielt prioritet 1, 3 og 4 er relevante for energidagsordenen. Den Årlige Vækstundersøgelse an-befaler følgende fokusområder (i ikke prioriteret rækkefølge):Forøgede investeringerne i energi, samt en omkostningseffektiv udnyttelse af ressourcerne.Beskatningen af bl.a. forbrug og forurening skal øges, samtidig med at momsen og ind-komstskatten reduceres.Miljøskadelige subsidier skal udfases.Fremme af energieffektiv renovering, der som minimum opfylder kravene i EU’s energief-fektiviseringsdirektiv.Sikre stabile rammevilkår og dermed fundamentet for nye teknologier, herunder grønne tek-nologier.Øge ressourceudnyttelsesgraden og fremme genanvendelsen.Fortsætte implementeringen af den tredje energipakke og den ejermæssige adskillelse aftransmission, produktion og distribution af el.Satsning på jobskabelse inden for den grønne økonomi.Sikre alle har adgang til energi- og boligforhold af høj standard.Fremskynde implementeringen af Single European Sky, hvorved organiseringen af luft-rummet effektiviseres med reduktion af energiforbruget til flyvning potentielt reduceres.

8. HøringSamlenotat om samme emne, men med henblik på miljørådsmødet den 17. december 2012, blevsendt i høring i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 30. november 2012 medfrist mandag d. 3. december 2012. Følgende bemærkninger blev afgivet:Landbrug & Fødevarer kan umiddelbart bakke op om de af Kommissionens anbefalinger, der ved-rører klima-, energi- og miljøområdet. Udover det beskrevne i Klima-, Energi- og Bygningsmini-steriets notat, vil Landbrug & Fødevarer endvidere opfordre til, at det bliver en dansk europapoli-tisk prioritet for 2013 at sikre fremdrift i den igangværende revision af energibeskatningsdirekti-vet.Som det også fremgår af Kommissionens supplerende materiale til Kommissionens Årlige Vækst-undersøgelse 2013 (’Towards Fair and Competitive Tax Systems’), kan revisionen af energibe-skatningsdirektivet medvirke positivt til både grøn omstilling og grøn vækst. Da Danmark i daghar den højeste miljørelaterede skatte- og afgiftsbelastning, kan revisionen ligeledes medvirke tilat styrke dansk konkurrenceevne.Sagen blev behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 22. januar 2013,hvor der fremkom følgende bemærkninger:Dansk Energi er enig i vækstundersøgelsens fokusområde omkring beskatning af forurening. Iforhold til formandskabets spørgsmål ifm energirådsmødet, er særligt de lave kvotepriser en barri-ere. Regeringen bør i deres svar fokusere på ETS-problematikken.Det Økologiske Råd fremhævede, at det bør være investeringer i vedvarende energi, der er cen-tralt. Desuden er det beklageligt, hvis luftfart ikke medtages ift. ETS.VedvarendeEnergi understregede vigtigheden af, at energieffektive renoveringer bliver taget op,særligt da der inden for dette område er gode danske eksportmuligheder.Greenpeace understregede, at det er vigtigt, at regeringen arbejder for, at det er bæredygtig energi,der fokuseres på.NOAH nævnte, at fokus på beskatning synes at stå i kontrast til ønsket om forbedret konkurrence-evnen.Landbrug & Fødevarer understregede, at de gerne så, at regeringen arbejder for, at andre landekommer op på det danske afgiftsniveau og dermed sikrer lige konkurrencevilkår.

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om midlertidigundtagelse fra direktiv 2003/87/EF af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en ord-ning for handel med kvoter inden for Fællesskabet (kvotedirektivet). COM(2012) 6971. ResuméKommissionen har d. 20. november fremsat et forslag til midlertidig afvigelse fra kvotedirektivet,hvorefter direktivets regler om rapportering af CO2-udledninger og returnering af kvoter ikke vilblive håndhævet for så vidt angår CO2-udledninger til og med 2012 fra flyvninger mellem EU ogtredjelande. Kommissionen forventer, at forslaget kan bidrage positivt til forhandlingerne i FN’sorganisation for civil luftfart, ICAO.Forslaget er en reaktion på en række tredjelandes kraftige modstand mod EU’s kvoteregulering afluftfart, og skal understøtte de fremskridt der er gjort i FN’s luftfartsorganisation ICAO for atfastlægge rammerne for global regulering af luftfartens CO2-udledninger.Forslaget vil formentlig have begrænset miljøeffekt, da undtagelsen kun gælder i 2012.Forslaget var på dagsordenen til miljørådsmødet d. 17. december 2012 som et evt. punkt, hvorKommissionen præsenterede forslaget.

2. BaggrundEn række tredjelande har gennem længere tid ytret kraftig modstand mod EU’s kvoteregulering afluftfart. Blandt andet har 23 lande, heriblandt USA, Kina, Rusland og Indien i Moskva vedtaget enfælles erklæring, der opfordrer til, at samtlige underskrivende lande overvejer en eller flere af deforeslåede modforanstaltninger mod ETS, herunder at indføre forbud mod at det pågældende landsluftfartsselskaber deltager i ETS, genåbne bilaterale luftfartsaftaler mellem EU-lande og tredjelan-de, revurdere implementering af og forhandlinger om såkaldte ’horisontale luftfartsaftaler’ mellemEU og tredjelande, indføre særlige skatter eller afgifter for EU's luftfartsselskaber samt en rækkeandre tiltag.Kina og Indien har konkret forbudt deres luftfartsselskaber at rapportere CO2-udledninger til EU,mens præsident Obama den 27. november 2012 har underskrevet en lov, der bemyndiger USA'stransportminister til at forbyde amerikanske luftfartsselskaber at deltage i ETS, såfremt et sådantforbud vurderes at være i offentlighedens interesse.Som baggrund for det fremsatte beslutningsforslag anfører Kommissionen, at der på et møde iFN’s luftfartsorganisation ICAO den 9. november 2012 blev gjort signifikante fremskridt i retningaf at fastlægge rammerne for global regulering af luftfartens CO2-udledninger.Kommissionen anfører endvidere, at en midlertidig fritagelse fra kvotedirektivets regler om rap-portering af CO2-udledninger og returnering af kvoter for så vidt angår CO2-udledninger til ogmed 2012 fra flyvninger mellem EU og tredjelande, vil kunne give positive fremskridt i de videreforhandlinger i ICAO om markedsbaseret regulering af CO2-emissionerne fra international luft-fart.Såfremt der opnås klar og tilstrækkelig fremgang på ICAO’s generalforsamling i september 2013,agter Kommissionen at fremlægge yderligere lovforslag. Kvotedirektivets artikel 25a muliggørændringer til direktivet, i tilfælde af at tredjelande påtager sig klimaforpligtelser.Side 26

Såfremt der ikke opnås klar og tilstrækkelig fremgang på ICAO’s generalforsamling i september-oktober 2013, vil luftfartsoperatørerne skulle leve op til kvotedirektivets bestemmelser om CO2-udledninger fra og med 2013.Kommissionen opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at vedtage forslaget hurtigt, ideelt set imarts 2013.3. Formål og indholdKommissionen foreslår en midlertidig afvigelse fra kvotedirektivet, hvorefter direktivets regler omrapportering af CO2-udledninger og returnering af kvoter ikke vil blive håndhævet for så vidt an-går CO2-udledninger til og med 2012 fra flyvninger mellem EU og tredjelande.Konkret foreslås det, at der ikke vil blive effektueret sanktioner imod luftfartsoperatører, som ikkeopfylder kvotedirektivets forpligtelser til rapportering af CO2-udledning samt returnering af kvo-ter i relation til flyvninger mellem EU og tredjelande som opstår før 1. januar 2014. Undtagelsenbetinges af, at luftfartsoperatørerne ikke i 2012 har modtaget gratis kvoter, eller har returneret gra-tis tildelte kvoter, relateret til flyvninger mellem EU og tredjelande.Luftfartsoperatørerne har fortsat mulighed for at rapportere CO2-emissioner relateret til flyvningertil tredjelande og dermed beholde retten til de gratis kvoter.Undtagelsen gælder ikke flyvninger mellem EU-lufthavne eller flyvninger til og fra områder, somdeler EU's engagement ift. at modgå klimaændringer. Undtagelsen gælder ikke flyvninger til ogfra EFTA-stater, til og fra lande som har undertegnet en tiltrædelsestraktat med EU og territorierknyttet til EØS-medlemsstater, herunder ifølge Kommissionens oplysninger eksempelvis Grøn-land og Færøerne. Operatørerne skal derfor fortsat leve op til direktivets forpligtelser for så vidtangår disse flyvninger.Berørte kvoter, som enten ikke er udstedt, eller som er returneret fra luftfartsoperatørerne, skal an-nulleres af medlemsstaterne.Kommissionen forventer, at vedtagelsen af forslaget kan bidrage positivt til forhandlingerne iFN’s organisation for civil luftfart, ICAO.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.Forslaget er fremsat i medfør af artikel 192(1) i Lissabon-Traktaten, hvorefter Europa-Parlamentetinddrages efter den almindelige lovgivningsprocedure. Forslaget vedtages dermed i fælles beslut-ningsprocedure mellem Rådet (hvor der kræves kvalificeret flertal) og Europa-Parlamentet.5. NærhedsprincippetForslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet derved, at en midlertidig udtagelse forCO2-udledninger relateret til luftfart mellem EU og tredjelande fra EU's fælles harmoniseredekvotehandelssystem bør træffes på EU-niveau og gælde ens i hele EU.6. Gældende dansk retDirektiv 2003/87/EF (kvotedirektivet) og direktiv 2008/101/EF (luftfartskvotedirektivet)Side 27

er gennemført i dansk lovgivning ved lov om CO2-kvoter. En vedtagelse af forslaget vil umiddel-bart nødvendiggøre en ændring af denne lovgivning.7. KonsekvenserLovmæssige konsekvenserVedtagelse af forslaget vil umiddelbart nødvendiggøre ændring af kvoteloven.Administrative konsekvenser for staten.Forslaget vil medføre ekstra administrative opgaver (forbundet med) ud fra en forventning om atændre kvoteloven samt ekstra opgaver ift. administrationen af de luftfartsoperatører som admini-streres af Danmark. Omvendt vil man potentielt kunne undgå ekstra administrative opgaver for-bundet med håndhævelse af eventuelle sanktioner, såfremt der måtte være luftfartsoperatører, somikke lever op til deres forpligtelser i medfør af kvotedirektivet til og med 1. januar 2014 for så vidtangår flyvninger mellem EU og tredjelande. Evt. administrative omkostninger vil jf. gældendebudgetvejledning skulle afholdes indenfor det relevante ressortministeriums eksisterede ramme.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vil medføre, at luftfartsoperatørerne ikke vil opleve sanktioner, såfremt de undlader atrapportere deres CO2-udledning frem til og med 2012 relateret til flyvninger mellem EU og tred-jelande. Dette kræver dog, at luftfartsoperatørerne returnerer gratis modtagne kvoter til disse akti-viteter til medlemsstaterne. De hertil knyttede administrative konsekvenser for luftfartsoperatører-ne vurderes at være beskedne.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserDer vil være statsfinansielle konsekvenser ved forslaget derved, at der vil blive auktioneret færreluftfartskvoter i 2012 med et lavere provenu til statskassen til følge.Det er usikkert, hvor mange kvoter der vil skulle annulleres, fordi Kommissionens lægger op til, atdet er frivilligt for luftfartsoperatørerne, om de vil benytte sig af muligheden for midlertidig und-tagelse. Ifølge Kommissionens foreløbige skøn kan den samlede mængde af luftfartskvoter til auk-tionering på EU-niveau blive reduceret fra ca. 32 mio. til ca. 7,4 mio. i 2012, hvis alle luftfartsope-ratører vælger at benytte sig af undtagelsen. Kommissionen har givet luftfartsoperatørerne frist d.15. februar til at meddele, om de ønsker at benytte sig af den midlertidige undtagelse.Danmarks andel af de kvoter, der skal auktioneres på EU-niveau, er iflg. Kommissionens senesteoplysninger estimeret til ca. 1,6 pct. af de samlede kvoter til auktionering relateret til både intra-EU flyvninger (blandt 30 EEA lande) samt flyvninger til og fra tredjelande. Dette er lidt lavere satend et tidligere skøn fra Kommissionen. Samtidig oplyser Kommissionen, at Danmarks andel afluftfartskvoter til auktionering, som relaterer sig til alene intra-europæiske EEA flyvninger, er ca.2,1 %.Hvis samtlige flyvninger til tredjelande undtages, kan den danske stats forventede provenu frakvotesalget blive reduceret med ca. 8-54 mio. kr. i 2012 ved kvotepriser på 3-20 euro. Ved den ak-tuelle kvotepris på ca. 5 euro vil statens provenu mindskes med ca. 14. mio. kr. Tabet i provenukan blive mindre, hvis ikke alle flyvninger til tredjelande undtages.BeskyttelsesniveauetEn vedtagelse af forslaget vil medføre, at CO2-emissioner fra luftfart til og fra tredjelande undta-ges fra kvotehandelssystemet i 2012. I praksis forventes forslagets betydning for beskyttelsesni-veauet at være meget beskeden.Side 28

8. HøringEnergistyrelsen har d. 19. november 2012 informeret luftfartsoperatører administreret af Danmarkom Kommissionens forslag.Energistyrelsen har d. 29. november 2012 sendt forslaget i teknisk høring hos luftfartsoperatøreradministreret af Danmark med høringsfrist d. 2. januar 2013.Ved høringsfristen udløb, var der modtaget et høringssvar fra Erhvervsflyvningens Sammenslut-ning, som rejser tvivl om, at Kommissionens forslag ikke medfører tilladelse til at undtage rutermellem EU og hhv. Grønland og Færøerne.Sagen har været i skriftlig høring i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg fra d. 31.januar – d. 4. februar 2013, hvor der ikke blev fremsendt bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionen annoncerede forslaget d. 12. november 2012.Der har forud for forslagets offentliggørelse d. 20. november 2012, været en indledende drøftelseaf forslagets forventede indhold på et møde i Klimakomitéen d. 15. november 2012. På mødet op-lyste Kommissionen, at samtlige EU landes ressortansvarlige ministre på forhånd var blevet advi-seret om forslaget af Klimakommissæren, og at forslaget var blevet modtaget i en positiv ånd.Siden har forslaget været drøftet i Rådets miljøarbejdsgruppe. En gruppe lande har stillet spørgs-mål relateret til den juridiske ramme og tidshorisonten for forventet vedtagelse og ikrafttrædelse afforslaget grundet eventuelle behov for at ændre den nationale lovgivning, som implementerer kvo-tedirektivet. Ingen lande har rejst spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at gennemføre Kom-missionens forslag om midlertidig suspension, og flertallet af medlemslande udtrykker generelstøtte til forslaget. Et enkelt medlemsland har udtrykt sig imod forslaget, idet også flyvninger mel-lem EU’s medlemslande ønskes undtaget.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen ser gerne, at der kommer skred i forhandlingerne om et internationalt markedsbaseretvirkemiddel til reduktion af CO2-udledningen fra international luftfart.Regeringen støtter Kommissionens forslag.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGrund- og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg d. 17. december 2012.

5a. Kommissionens ændringsforslag til forordning 510/2011 for at fastsættelse betingelsernefor opnåelse af 2020 reduktionsmålet for CO2-emissioner fra nye lette erhvervskøretøjerCOM(2012) 394, 11. juli 20121. ResuméÆndringsforslaget bekræfter, at det gennemsnitlige emissionsmål for nye lette erhvervskøretøjerpå 147 g CO2/km i 2020 er gennemførligt, og det pålægges EU-Kommissionen at vurdere muligetiltag og reduktionsmål for perioden efter 2020.2. BaggrundEU-Kommissionen har den 11. juli 2012 fremlagt ændringsforslaget til forordning 510/2011. For-slaget er oversendt til Rådet den 11. juli 2012.Det cypriotiske formandskab fremlagde en fremskridtsrapport på rådsmødet (miljø) den 17. de-cember 2012.Det irske formandskab prioriterer forslaget og arbejder for, at der indgås en aftale i førstelæsning.3. Formål og indholdMed forordning 510/2011 blev der fastsat et bindende gennemsnitligt emissionsloft for samtligenyregistrerede lette erhvervskøretøjer på 175 g CO2/km fra 2017 og en tentativ målsætning om147 g CO2/km fra 2020.Emissionsloftet for det enkelte køretøj fastsættes på baggrund af dets køreklare vægt således, attunge køretøjer må udlede mere end 175 g CO2/km, mens lettere køretøjer må udlede mindre.Sammenholdes emissionerne ud fra denne fordeling mellem tunge og lette køretøjer, må den gen-nemsnitlige udledning ikke overstige 175 g CO2/km i 2017. Såfremt emissionsloftet overskridesaf den enkelte fabrikant, skal denne betale en bøde af pønal karakter, som fra 2019 udgør 95 eu-ro/gram gange antallet af køretøjer, der sælges i EU.Med nærværende forslag gøres målet på 147 g CO2/km fra 2020 bindende, og der fastlægges til-tag og midler, der skal sikre målet. Herudover pålægges EU-Kommissionen at vurdere tiltag ognye emissionslofter for perioden efter 2020 inden udgangen af 2014.Forslaget lægger til grund, at der fortsat tages afsæt i bilens køreklare vægt ved fastsættelsen afemissionsloftet, og at bøden forbliver på 95 euro/gram gange antallet af køretøjer, der sælges iEU.Forslaget undtager samtidig fabrikanter, der producerer op til 500 køretøjer om året, for forslagetsbestemmelser om emissionsloft, rapportering m.v.4. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.5. NærhedsprincippetIkke relevant, da der er tale om et ændringsforslag til en eksisterende retsakt, som er i overens-stemmelse med nærhedsprincippet.Side 30

6. Gældende dansk retOmrådet er reguleret ved tidligere EU-forordning 510/2011, som er umiddelbar gældende i dansklovgivning.7. KonsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserForslaget har ikke nogen umiddelbare lovgivningsmæssige konsekvenser, da der er tale om enretsakt, som er umiddelbart gældende.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserEU-Kommissionen anfører, at målet på 147 g CO2/km i 2020 vil medføre en brændstofbesparelsepå 16 pct. i forhold til målet i 2017 på 175 g CO2/km. For et gennemsnitligt køretøj betyder det enbesparelse på ca. 3.000 kr. det første år og op til 34.000 kr. i hele køretøjets levetid (13 år). Frem-stillingsomkostninger ved produktion af et køretøj forventes at stige med ca. 3.400 kr. Sammenfat-tende vurderer EU-Kommissionen således en akkumuleret besparelse hos forbrugeren.For Danmarks vedkommende er afgiften på en person- og varebil i høj grad bestemt af bilensbrændstofforbrug (CO2-udledning). En reduktion af CO2-udledningen må derfor forventes at re-ducere provenuet fra bilafgifterne samt fra brændstofafgifterne, hvilket potentielt kan medføre ettab for statskassen.Det er imidlertid vanskeligt at opgøre de præcise konsekvenser, idet regeringsgrundlaget angiver,at der skal gennemføres en provenuneutral omlægning af afgifterne på personbiler, som skal un-derstøtte klima og miljø. Et evt. mindreprovenu vil skulle samles op i forbindelse med fremskriv-ninger af 2020-planen.Administrative konsekvenser for erhvervslivetDa Danmark ikke har nogen produktion af lette erhvervskøretøjer, vil der ikke være administrativekonsekvenser som følge af forslaget.BeskyttelsesniveauetEU-Kommissionen anfører i materialet, der ledsager forslaget, at et bindende mål på 147 gCO2/km for lette erhvervskøretøjer og 95 g CO2/km for personbiler frem til 2030 vil give en sam-let besparelse på 420 mio. ton CO2. I opgørelsen sondres der ikke mellem personbiler og lette er-hvervskøretøjer.8. HøringForslaget har været i høring blandt danske interessenter og ved fristens udløb var der modtagetkommentarer fra otte interessenter:Forbrugerrådet, WWF, Det økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og GreenpeaceOverordnet ses forslaget som et skridt i den rigtige retning, men der savnes et højere ambitionsni-veau til gavn for klimaet, forsyningssikkerheden og samfundsøkonomien. Såfremt ambitionsni-veauet skulle svare til EU reguleringen for personbiler skulle det langsigtede mål være på 118 gCO2/km, og interessenterne vurderer, at et mål på 110 g CO2/km fra 2020 er inden for rækkevid-de.

Endvidere ser interessenterne gerne, at der med forslaget sættes et emissionsmål for lette er-hvervskøretøjer for 2025 og samtidig en frist for opstilling af et mål for 2030.CO-industriForslaget anses som et skridt i den rigtige retning, men målet på 147 g CO2/km er ikke tilstrække-ligt ambitiøst. Endvidere ønskes en forhøjelse af bødestørrelsen, og at der sættes emissionsmål for2025 og 2030.Dansk Transport og LogistikBestræbelserne og måltallene for at reducere klimabelastningen fra transportsektoren anerkendes.Der lægges vægt på at tiltagene holder fokus på omkostningseffektivitet og minimering af om-kostninger for bilproducenterne.Dansk Elbil Alliance (DEA)DEA ser gerne, at der sættes strammere mål for CO2-udledningen fra 2020 og, at forslaget inde-holder fremtidige langsigtede mål. Endvidere ses gerne at bøden ved overskridelse af emissions-loftet øges fra de nuværende 95 EURO pr. g/CO2 og endelig at der stilles krav til bilfabrikanterom at producere nul-emissions køretøjer.Københavns KommuneKommunen efterlyser reduktionskrav, der svarer til reduktionskravene for personbiler. Endvidereforeslås, at reguleringen indeholder andre reduktionstiltag som fx et pointsystem, der belønneryderligere CO2-reduktioner og, at der stilles CO2 krav til brugte biler.3FMålet på 147 g CO2/km støttes.

Sagen blev behandlet på Klima- Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 28. oktober 2012.Følgende bemærkninger blev fremført:Det Økologiske Råd opfordrede til, at Danmark skulle modstå pres fra at udhule forslaget vedfleksible mekanismer og vurderede at superkreditter kunne risikere at sænke ambitionsniveauet.DI kunne tilslutte sig den danske holdning og så gerne, at man også ændrede den danske registre-ringsafgift.Organisation for Vedvarende Energi kunne tilslutte sig principperne i de høringssvar som var ble-vet udarbejdet af WWF, Det Økologiske Råd, Greenpeace, Forbrugerrådet og Danmarks Natur-fredningsforeningSagen blev behandlet i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 22. november2012, hvor følgende blev fremført:Det Økologiske Råd udtrykte tilfredshed med forslaget og anbefalede, at der bliver foretaget enuafhængig analyse, der ser på muligheden for at promovere alternative superkreditter, idet der erbrug for yderligere substans.

Greenpeace støttede den danske holdning.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er afholdt fem møder i rådets arbejdsgruppe under det cypriotiske og irske formandskab. For-handlingerne fokuserer fortrinsvis på ambitionsniveauet, og lande med betydelige interesser i pro-duktionen af varebiler anser EU-Kommissionens forslag for at være ambitiøst, mens andre opfor-drer til højere ambitioner.10. Regeringens generelle holdningRegeringen anser transportsektoren som en af de store udfordringer for at nå klima- og energimå-lene. Samtidig konstaterer regeringen, at fabrikanterne med vedtagelsen af EU-emissionsnormerfor køretøjer – særligt personbiler – har formået at reducere udledningen betragteligt. Dette viser,at systemet, hvor bilfabrikanterne skal betale bøder, hvis bilerne udleder for meget CO2, virker ef-ter hensigten. Bilfabrikanterne har udviklet biler, der overholder EU’s CO2-målsætninger i stedetfor at betale bøder.Med vedtagelsen af forslaget vil EU samtidig have de skrappeste krav til CO2-udledningen fra let-te erhvervskøretøjer og herigennem understøtte forskning og udvikling inden for grønne teknolo-gier, hvilket anses som en investering i en grøn økonomi, samt nedbringe de sundhedsskadeligeeffekter fra transportsektoren.Regeringen noterer sig, at EU-Kommissionen parallelt med nærværende forslag har fremsat et for-slag om et emissionsloft for personbiler i 2020, svarende til en reduktion på 27 pct. i forhold i2015. For lette erhvervskøretøjer sættes et mål, der svarer til en reduktion på 16 pct. i forhold til2017. Regeringen ser gerne, at man øger ambitionerne for reduktionsniveauet med afsæt i ambiti-onsniveauet for personbiler. Således kunne reduktionsmålet fra 2020 sættes til eksempelvis højst135 g CO2/km svarende til EU-Kommissionens oprindelige forslag til den oprindelige forordning.Fra dansk side ses ambitiøse målsætninger for de langsigtede CO2-emissioner, som f.eks. 2025målsætninger som vigtige for at fastholde den positive udvikling, og man vil være positiv for til-tag, der bidrager til at fremme langsigtede målsætninger. Man ser også gerne, at EU-Kommissionens vurdering af fremtidige tiltag og emissionslofter fremrykkes fra den nuværendefrist den 31. december 2014. Det lægges til grund, at bindende langsigtede målsætninger under-lægges en nærmere analyse med henblik på at vurdere de statsfinansielle og samfundsøkonomiskekonsekvenser.Forslaget om et emissionsloft for personbiler, som er fremlagt parallelt med dette forslag, indehol-der en såkaldt superkreditmekanisme, der i en treårig periode tilgodeser køretøjer, der udleder optil 35 g CO2/km, ved, at de må indregnes med større vægt i opgørelsen af bilfabrikantens gennem-snitlige CO2-udledning.Den større vægtning i bilfabrikanternes gennemsnitlige CO2-udledning betyder, at disse superkre-ditter på den ene side anses for indirekte at begunstige producenter af køretøjer med en højere ud-ledning end gennemsnittet, mens de på den anden side giver et incitament til at producere køretø-jer med lave emissioner.Det er regeringens vurdering, at et gennembrud i udbredelsen af lavemissionskøretøjer som elbi-ler, plug-in hybridbiler, brintbiler m.fl., forudsætter storskala drift. Med personbilsforslaget givesSide 33

5b. Kommissionens ændringsforslag til forordning 443/2009 for at fastsætte betingelsernefor opnåelse af 2020 reduktionsmålet for CO2-emissioner fra nye personbilerCOM(2012) 393, 11. juli 20121. ResuméÆndringsforslaget fastsætter de nødvendige tiltag, der skal sikre et gennemsnitligt emissionsloftpå 95 g CO2/km i 2020 for nye personbiler, og det pålægges EU-Kommissionen, inden udgangenaf 2014, at vurdere mulige tiltag og reduktionsmål for perioden efter 2020.2. BaggrundEU-Kommissionen har den 11. juli 2012 fremlagt ændringsforslaget til forordning 443/2009. For-slaget er oversendt til Rådet den 11. juli 2012.Det cypriotiske formandskab fremlagde en fremskridtsrapport på rådsmødet (miljø) den 17. de-cember 2012.Det irske formandskab prioriterer forslaget og arbejder for, at der indgås en aftale i førstelæsning.3. Formål og indholdMed forordning 443/2009 blev der fastsat et bindende gennemsnitligt emissionsloft for samtligenyregistrerede personbiler på 130 g CO2/km fra 2015 og en bindende målsætning om 95 gCO2/km fra 2020.Emissionsloftet for det enkelte køretøj fastsættes på baggrund af dets egenvægt således, at tungekøretøjer må udlede mere end 130 g CO2/km, mens lettere køretøjer må udlede mindre. Sammen-holdes emissionerne ud fra denne fordeling mellem tunge og lette køretøjer, fås en gennemsnitligudledning på 130 g CO2/km. Såfremt emissionsloftet overskrides af den enkelte fabrikant, skaldenne betale en bøde af pønal karakter, som fra 2019 udgør 95 euro/gram gange antallet af køretø-jer, der sælges i EU.Med nærværende forslag fastsættes de nødvendige tiltag og midler, der skal sikre, at det gennem-snitlige emissionsloft på 95 g CO2/km fra 2020 kan nås, og EU-Kommissionen pålægges at vur-dere tiltag og emissionslofter for perioden efter 2020 inden udgangen af 2014.Forslaget lægger til grund, at der fortsat tages afsæt i bilens egenvægt ved fastsættelsen af emissi-onsloftet.Herudover undtages fabrikanter, der producerer op til 500 køretøjer om året, for forslagets be-stemmelser om emissionsloft, rapportering m.v.Som følge af Lissabon-traktaten ajourføres komitologiprocedurerne i den oprindelige forordning.Som noget nyt foreslår EU-Kommissionen superkreditter for personbiler, der udleder mindre end35 g CO2/km i perioden 2020-23. Superkreditten betyder, at disse køretøjer vægtes med faktor1,3, når de skal indregnes i den enkelte bilfabrikants gennemsnitlige udledning. Udover at der ertale om en tidsbegrænset foranstaltning, er der ligeledes et loft på 20.000 køretøjer over perioden,der må omfattes af superkreditter.Side 35

4. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.5. NærhedsprincippetIkke relevant, da der er tale om et ændringsforslag til en eksisterende retsakt, som er i overens-stemmelse med nærhedsprincippet.6. Gældende dansk retOmrådet er reguleret ved tidligere EU-forordning 5443/2009, som er umiddelbar gældende i dansklovgivning.7. KonsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserForslaget har ikke nogen umiddelbare lovgivningsmæssige konsekvenser, da der er tale om enretsakt, som er umiddelbart gældende.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserEU-Kommissionen anfører, at målet på 95 g CO2/km i 2020 vil medføre en brændstofbesparelsepå 27 pct. i forhold til målet for 2015. For et gennemsnitligt køretøj betyder det en besparelse påca. 2.500 kr. det første år og op til ca. 29.000 kr. i hele køretøjets levetid (13 år). Fremstillingsom-kostninger ved produktion af et køretøj forventes at stige med ca. 8.300 kr.Sammenfattende vurderer EU-Kommissionen således en akkumuleret besparelse hos forbrugerenover bilens samlede levetid.For Danmarks vedkommende er afgiften på en person- og varebil i høj grad bestemt af bilensbrændstofforbrug (CO2-udledning). En reduktion af CO2-udledningen må derfor forventes at re-ducere provenuet fra bilafgifterne samt fra brændstofafgifterne, hvilket potentielt kan medføre ettab for statskassen.Det er imidlertid vanskeligt at opgøre de præcise konsekvenser, idet regeringsgrundlaget angiver,at der skal gennemføres en provenuneutral omlægning af afgifterne på personbiler, som skal un-derstøtte klima og miljø. Et evt. mindreprovenu vil skulle samles op i forbindelse med fremskriv-ninger af 2020-planen.Administrative konsekvenser for erhvervslivetDa Danmark ikke har nogen produktion af personbiler, vil der ikke være administrative konse-kvenser som følge af forslaget.BeskyttelsesniveauetEU-Kommissionen anfører i materialet, der ledsager forslaget, at et bindende mål på 147 gCO2/km for lette erhvervskøretøjer og 95 g CO2/km for personbiler frem til 2030 vil give en sam-let besparelse på 420 mio. ton CO2. I opgørelsen sondres der ikke mellem personbiler og lette er-hvervskøretøjer.

Forslaget har været i høring blandt danske interessenter og ved høringsfristens udløb var der mod-taget otte høringssvar:Forbrugerrådet, WWF, Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Råd og GreenpeaceInteressenterne ønsker en skærpelse af reduktionsmålet til 80 g CO2/km. Samtidig anbefales et re-duktionsmål på 60 g CO2/km i 2025 og at indeværende forslag indeholder en frist for fastlæggelseaf et mål for 2030.Endvidere bør der arbejdes for, at grænseværdikurven – som fastsætter emissionsloftet ud fra kø-retøjets vægt – bør ændres således at tunge biler pålægges et højere reduktionskrav.Der efterlyses mulighed for at anvende fodaftryk (akselafstand x sporvidde) ved fastsættelsen afCO2-loftet for det enkelte køretøj.Der udtrykkes generelt modstand mod brugen af superkreditter af bekymring for at disse udvanderreduktionsindsatsen. I det omfang superkreditterne skal fremme introduktion af elbiler, opridseskonkrete krav som er indeholdt i forslaget. Der redegøres for at ECO-innovations (grønne tekno-logier som jf. moderforordningen kan godskrives med 7 g CO2/km i det omfang de ikke afspejlesi testcyklus) bør begrænses til 3 g CO2/km og endelig, at bødestørrelsen af overskridelse af emis-sionsloftet øges til 150 euro/ g CO2.I forbindelse med høring i specialudvalget har Greenpeace og Det Økologiske Råd fremsendt al-ternative forslag til de af EU-Kommissionen foreslåede superkreditter og anbefaler regeringen atmodsætte sig forsøg på at udvande målet på 95 g CO2/km.CO-IndustriForslaget ses som et skridt i den rigtige retning, men anfører at bødeniveauet bør hæves og samti-dig bør der sættes emissionsmål for 2025 og 2030.Dansk Elbil Alliance (DEA)DEA ser gerne, at der sættes strammere mål for CO2-udledningen fra 2020 og, at forslaget inde-holder fremtidig langsigtede mål. Endvidere ses gerne at bøden ved overskridelse af emissionslof-tet øges fra de nuværende 95 EURO pr. g/CO2 og endelig at der stille krav til bilfabrikanter om atproducere zero-emissions vehicles. Endelig anses superkreditter som et incitament til udvikling afgrønne teknologier, og ser bl.a. gerne, at kreditterne indføres før 2020.3FForbundet støtter EU-Kommissionens forslag.VedvarendeEnergiDer ønskes en skærpelse af reduktionsmålet til 80 g CO2/km og, at der stilles strammere redukti-onskrav til tungere køretøjer.Endvidere efterlyses et reduktionsmål på 60 g CO2/km fra 2025 og en øget bødestørrelse, der skalsikre overholdelse af emissionslofterne.Dansk Erhverv

Der bakkes op om CO2 reduktionsindsats i det omfang den er realistisk og ikke medfører ufor-holdsmæssig fordyrelse af køretøjer. Dansk Erhverv kan ikke vurdere hvorvidt reduktionsmålet erteknisk muligt.Sagen blev behandlet på Klima- Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 28. oktober 2012.Følgende bemærkninger blev fremført:Det Økologiske Råd opfordrede til, at Danmark skulle modstå pres fra at udhule forslaget vedfleksible mekanismer og vurderede, at superkreditter kunne risikere at sænke ambitionsniveauet.DI kunne tilslutte sig den danske holdning og så gerne, at man også ændrede den danske registre-ringsafgift.VedvarendeEnergi kunne tilslutte sig principperne i de høringssvar som var blevet udarbejdet afWWF, Det Økologiske Råd, Greenpeace, Forbrugerrådet og Danmarks Naturfredningsforening.Sagen blev behandlet i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 22. november2012, hvor følgende blev fremført:Det Økologiske Råd udtrykte tilfredshed med forslaget og anbefalede, at der bliver foretaget enuafhængig analyse, der ser på muligheden for at promovere alternative superkreditter, idet der erbrug for yderligere substans.Greenpeace støttede den danske holdning.

9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er afholdt fem møder i rådets arbejdsgruppe under det cypriotiske og irske formandskab. For-handlingerne fokuserer fortrinsvis på ambitionsniveauet, og lande med betydelige interesser i pro-duktionen af personbiler anser EU-Kommissionens forslag for at være ambitiøst, mens andre op-fordrer til højere ambitioner.10. Regeringens generelle holdningRegeringen anser transportsektoren som en af de store udfordringer for at nå Danmarks klima- ogenergimål. Samtidig konstaterer regeringen, at fabrikanterne af personbiler med vedtagelsen afEU-emissionsnormer i 2009 har formået at reducere udledningen betragteligt. Til eksempel vurde-res EU-reguleringen at have bidraget til, at den gennemsnitlige udledning i Danmark allerede nuer nede på 125 g CO2/km. Dette viser, at systemet, hvor bilfabrikanterne skal betale bøder, hvisbilerne udleder for meget CO2, virker efter hensigten. Bilfabrikanterne har udviklet biler, deroverholder EU’s CO2-målsætninger, i stedet for at betale bøder.Med vedtagelsen af forslaget vil EU samtidig have de skrappeste krav til CO2-udledningen frapersonbiler og herigennem understøtte forskning og udvikling inden for grønne teknologier, hvil-ket anses som en investering i en grøn økonomi, samt nedbringe de sundhedsskadelige effekter fratransportsektoren.Fra dansk side ses ambitiøse målsætninger for de langsigtede CO2-emissioner, som f.eks. 2025målsætninger som vigtige for at fastholde den positive udvikling, og man vil være positiv for til-Side 38

tag, der bidrager til at fremme langsigtede målsætninger. Men også gerne, at EU-Kommissionensvurdering af fremtidige tiltag og emissionslofter fremrykkes fra den nuværende frist den 31. de-cember 2014. Det lægges til grund at bindende langsigtede målsætninger underlægges en nærmereanalyse med henblik på at vurdere de statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.Regeringen noterer sig endvidere, at brugen af superkreditter, med deres større vægtning i bilfa-brikanternes gennemsnitlige CO2-udledning, på den ene side indirekte begunstiger producenter afkøretøjer med en højere udledning end gennemsnittet, mens de på den anden side giver et incita-ment til at producere køretøjer med lave emissioner.Det er regeringens vurdering, at et gennembrud i udbredelsen af lavemissionskøretøjer som elbi-ler, plug-in hybridbiler, brintbiler m.fl., forudsætter storskaladrift. Med forslaget gives der et inci-tament til storskala, såfremt superkreditterne udnyttes. Herigennem bidrages til en grøn omstillingaf transportsektoren.Danmark vil i de forventede drøftelser af superkreditter være positiv over for tiltag, der kan frem-me grønne køretøjers markedsandele.