KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 121: Samlenotat til energirådsmøde den 22. februar 2013, fra klima-, energi- og bygningsministeren

brændsler baseret på fødevareafgrøder kan bidrage med ved opfyldelse af målet om 10 pct. vedva-rende energi i transport i 2020 i medfør af VE-direktivet. Der foreslås ingen 5 pct. grænse i brænd-stofkvalitetsdirektivet, ligesom der heller ikke findes andre reelle mekanismer, der begrænser an-vendelsen af fødevarebaserede biobrændstoffer ud over de eksisterende bestemmelser i direktivet.Det anføres endvidere, at formålet er at skabe incitament til anvendelse af bæredygtige og avance-rede biobrændstoffer derved, at sådanne biobrændstoffer kan tælle fire gange eller for nogles ved-kommende dobbelt i forhold til opfyldelse af 10 pct. målet i VE-direktivet. Forslaget indebærer end-videre, at leverandører af brændstoffer skal indberette om CO2-udledningerne fra de anvendtebiobrændstoffer inklusiv de estimerede emissioner som følge af ILUC. Kommissionen skal inden 31.december 2017 foretage en vurdering af ændringernes effekt med hensyn til at begrænse ILUC-effekten, og skal om nødvendigt fremsætte forslag om at indføre ILUC-faktorer i bæredygtighedskri-terierne fra 1. januar 2021. Forslaget kan have samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekven-ser.Formandskabet har sat sagen på dagsordenen for rådsmødet den 22. februar 2013 med henblik påen orienterende debat.2. BaggrundKommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat forslag til ændring af VE-direktivet og Brænd-stofkvalitetsdirektivet. Kommissionen har valgt at fremsætte dette som et samlet direktivforslag tilændring af de to direktiver.Forslaget fremsættes med baggrund i VE-direktivets artikel 19, stk. 6. Ifølge denne bestemmelseskulle Kommissionen senest ved udgangen af 2010 have udarbejdet rapport om effekten af indirektearealanvendelsesændringer (også benævnt ILUC; indirect land use change) på drivhusgasemissio-nerne fra biobrændstoffer og om fornødent forslag til imødegåelse heraf.Ved ILUC forstås, at når biobrændstoffer produceres på eksisterende landbrugsjord, og der fortsater efterspørgsel efter fødevarer, kan dette føre til, at der produceres erstatningsfødevarer et andetsted, der ikke er beskyttet af bæredygtighedskriterier. Dette kan indebære ændringer i arealanven-delsen ved at fx skov ændres til landbrugsjord, hvilket indebærer, at der frigives en betydelig delCO2-emissioner.

Forslaget er ledsaget af en såkaldt Impact Assessment vedrørende forslaget, udarbejdet af Kommis-sionen. Denne Impact Assessment er primært baseret på International Food Policy Institute´s arbej-de ”Global trade and environmental impact study of the EU biofuels mandate” fra oktober 2011.Kommissionen anser dette studie for at udgøre det bedste, tilgængelige videnskabelige grundlagvedrørende de indirekte arealforskydninger forårsaget af biobrændstofforbruget i EU.Forslaget er sendt parallelt til Rådet og EP med henblik på fælles lovgivningsprocedure. Forslagetforventes at skulle behandles efter TFEU artikel 192. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret fler-tal.3. Formål og indholdKommissionen angiver, at forslagets formål er at indlede overgangen til de biobrændstoffer, somgiver betydelige CO2-fortrængninger, når der også indrapporteres estimerede emissioner fra indi-rekte arealforskydninger.Det angives således, at forslaget sigter på:At begrænse andelen af konventionelle biobrændstoffer (som har risiko for at medføre ILUCeffekt), der kan anvendes til opfyldelse af VE-direktivets mål om 10 pct. VE i transport i2020At tilskynde til en større markedsindtrængen af avancerede biobrændstoffer (med lav risikofor ILUC-effekt)At mindske emissionerne fra produktionen af biobrændstofferAt forbedre rapporteringen vedrørende emissioner fra biobrændstoffer, således at denne og-så omfatter estimerede ILUC-effekter

Med forslaget begrænses den andel, som biobrændstoffer og flydende biobrændsler baseret på fø-devareafgrøder kan bidrage med ved opfyldelse af målet om 10 pct. vedvarende energi i transport i2020 i medfør af VE-direktivet. Den maksimale andel fastsættes til 5 pct.(-point). Der har ikke hid-til været en sådan maksimumsgrænse i VE-direktivet.Med forslaget om at begrænse anvendelse af 1. generationsbiobrændstoffer skabes der et begrænsetmarked for afsætning af 2. generationsbiobrændstoffer (dog kun for 2. generations biodiesel, da det-te pt. er langt billigere at producere end 2. generations bioethanolprodukter). Generelt er 2. genera-tionsbiobrændstoffer dyrere i produktion, og for at opveje dette kan sådanne biobrændstoffer tællefire gange eller for nogles vedkommende dobbelt i forhold til opfyldelse af 10 pct. målet. Debiobrændstoffer, som kan tælle fire gange, er biobrændstoffer baseret på bl.a. husholdningsaffald,industrielt affald, halm, husdyrgødning og visse restprodukter fra industrielle processer (rå glycerinm.m.). De biobrændstoffer, som kan tælle dobbelt, er biobrændstoffer baseret på bl.a. animalsk fedt,brugt stegeolie, lignucellulose materiale og nonfood cellulose materiale.Minimumskravet til drivhusgasreduktion for biobrændstoffer og flydende biobrændsler fastsættes til60 pct. for installationer, der tages i drift efter 1. juli 2014. Der er tale om en skærpelse, idet 60 pct.kravet efter de gældende regler først træder i kraft for installationer taget i drift efter 1. januar 2017.Omvendt forlænges perioden, hvor der på eksisterende anlæg kan anvendes biobrændstoffer medlav CO2-fortrængning (35 pct.) med et år, hvilket er en lempelse.Side 3

Forslaget indebærer endvidere, at leverandører af brændstoffer skal indberette om CO2-udledningerne fra de anvendte biobrændstoffer inklusiv de estimerede emissioner som følge afILUC, ligesom medlemsstaterne skal inkludere de estimerede ILUC-effekter i deres rapporter tilKommissionen om anvendelsen af vedvarende energi.Kommissionen skal inden 31. december 2017 foretage en vurdering af ændringernes effekt medhensyn til at begrænse ILUC-effekten, og skal om nødvendigt fremsætte forslag om at indføreILUC-faktorer i bæredygtighedskriterierne fra 1. januar 2021.Der tillægges beføjelser til Kommissionen i form af delegerede retsakter til bl.a. at fastlægge meto-dologier vedrørende måling af drivhusgasemissioner mv.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om den kommende lovgivning.5. NærhedsprincippetFor så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, begrunder Kommissionen lovgivning på EU-niveau med, at Kommissionen i henholdsvis art. 19, stk. 6 og art. 7d, stk. 6 i de to gældende direkti-ver pålægges at adressere problematikken om ILUC. Det overordnede formål med ændringen af deto direktiver er at bidrage til reduktion af drivhusgasser. En måde at opfylde formålet på er at skabeet EU-marked for bæredygtige biobrændstoffer. På grund af ILUC-problematikkens komplekse oggrænseoverskridende karakter kan medlemsstaterne ikke håndtere problematikken på nationalt ni-veau, hvorfor det er nødvendigt med EU-regulering af området.6. Gældende dansk retDanmark har gennemført følgende direktiver på biobrændstofområdet:Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anven-delsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv2001/77/EF og 2003/30/EF (VE-direktivet)Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelseaf en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om æn-dring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, derbenyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF(brændstofkvalitetsdirektivet)Direktiverne er gennemført vedLovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011 om bæredygtige biobrændstoffer og om redukti-on af drivhusgasser fra transportLov nr. 276 af 27. marts 2012 om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og omreduktion af drivhusgasser fra transport og lov om fremme af vedvarende energiBekendtgørelse nr. 1403 af 15. december 2009 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.med senere ændringerEnergistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

7. KonsekvenserDirektivforslaget – såvel som de gældende direktiver, og deraf affødte nationale love – giver olie-selskaberne vide rammer for, hvorledes direktiverne skal opfyldes. Konsekvenserne af direktivfor-slaget er derfor meget afhængige af, hvordan olieselskaberne vælger at opfylde de forpligtelser, depålægges. Dette vil på sin side bl.a. være afhængigt af, hvordan prisstrukturerne udvikler sig påmarkederne for fossilt brændstof og de forskellige typer af biobrændstoffer.Nedenfor gennemgås en første vurdering af direktivforslagets konsekvenser indenfor forskelligeområder, og der tages udgangspunkt i det, der anses som de mest sandsynlige scenarier, men andrescenarier er mulige.Forslaget vil medføre, at der reelt stilles krav om, at minimum 1,25 pct. af biobrændstofferne skalvære 2.g. biobrændstoffer (f.eks. ethanol på halm og biodiesel på animalsk fedt). Med baggrund i degældende regler er det hidtil forudsat, at der til opfyldelse af 10 pct. målet i VE-direktivet vil bliveanvendt ca. 10 pct. 1.g. biobrændstoffer baseret på fødevareafgrøder (f.eks. ethanol på korn ellersukkerrør, og biodiesel på raps eller soja). Med Kommissionens forslag indføres der en maksi-mumsgrænse på 5 pct. for andelen af fødevarebaserede biobrændstoffer ved opfyldelse af 10 pct.målet. Da fødevarebaserede biobrændstoffer typisk er billigere end biobrændstoffer baseret på rest-produkter eller affald, er det sandsynligt, at målet vil blive opfyldt med mindst 5 pct. fødevarebase-rede biobrændstoffer og en andel af ikke-fødevarebaserede biobrændstoffer. Da de sidstnævnte ty-per af biobrændstoffer tæller dobbelt eller fire gange (afhængigt af råvaren) mod målet, vil eniblanding på helt ned til 1,25 procent kunne føre til opfyldelse af 10 pct. målet.En samlet iblanding på 6,25 pct. vurderes dog ikke at være tilstrækkelig, da leverandørerne (oliesel-skaberne) også skal opfylde målet i Brændstofkvalitetsdirektivet om, at vugge til grav emissionerneaf drivhusgasser pr. energienhed skal reduceres med 6 pct. i 2020 i forhold til 2010 (målt som gCO2 ækvivalenter pr. MJ). Der vil derfor være behov for en væsentligt højere iblanding end denævnte 6,25 pct. (anslået til op i mod 10 pct). Som forslaget er udformet, ville leverandørerne haveflere muligheder for at opfylde kravene. Dette kan f.eks. ske ved større anvendelse af 2.g.biobrændstoffer eller ved at øge iblandingsprocenten ved anvendelse af 1.g. biobrændstoffer. Der erogså frihed mht. iblanding i hhv. benzin og diesel. Der er ifølge forslaget ikke nogen maksimums-grænse for, hvor stor en procentdel fødevarebaserede biobrændstoffer, der kan iblandes med henblikpå at opfylde 6 pct.-reduktionsmålet.Samlet vurderes det umiddelbart, at forslaget vil skabe et lidt større marked for biobrændstoffer ba-seret på restprodukter og affald end med de gældende regler, men omfanget heraf vil afhænge af,hvordan olieselskaberne vælger at tilpasse sig de nye regler i lyset af den fremtidige prisstruktur.Det vurderes umiddelbart, at markedet for 2.g. biobrændstoffer i første omgang primært vil værebiodiesel, da 2.g. biodieselproduktion ikke er markant dyrere end 1.g. biodiesel. Der anvendes alle-rede i dag 2.g. biodiesel i Danmark.Forslaget om, at krav om 60 procent reduktion af emissionerne fra biobrændstoffer produceret pånye anlæg fremrykkes fra 2017 til 2014 forventes ikke at få væsentlig betydning, da der kun forven-tes opført få nye anlæg inden 2017. Forslaget om, at eksisterende anlæg vil kunne producerebiobrændstoffer med lav fortrængning (35 pct.) i et år mere end efter de gældende regler, er en lem-pelse, som trækker i modsat retning og som kan give øgede emissioner.

Lovmæssige konsekvenser.En vedtagelse af Kommissionens direktivforslag vil nødvendiggøre ændringer af den lovgivning,der er nævnt i afsnit 6.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserSom nævnt ovenfor forventes det, at forslaget vil medføre, at der anvendes en lidt større andel afbiobrændstoffer baseret på restprodukter og affald. Ved opfyldelse af de nye krav forventes der atvære et statsligt provenutab. Statens indtægter fra CO2-afgift på brændstof forventes stort set at væ-re uændret, da den volumenmæssige anvendelse af biobrændstoffer ikke forventes at ændre sigmarkant. Beregningerne er foretaget ud fra nogle skøn mht. fremtidige priser på biobrændstoffer,hvor især prisen for 2.g. biobrændstoffer, er behæftet med stor usikkerhed. Der er foretaget bereg-ninger af flere cases for opfyldelse af kravene.Forslaget forventes med denne forudsætning samtidig at føre til en marginal merpris for bilisterne.De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser skønnes til at udgøre under 50 mio. kr.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget forventes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for virksomhederne, dadisse i forvejen skal overholde de gældende bestemmelser om bæredygtighed (drivhusgasemissions-fortrængning m.v.) og indrapportere herom til de danske myndigheder. Bestemmelserne fremgår afde eksisterende direktiver (VE-direktivet og Brændstofkvalitetsdirektivet) og er gennemført i dansklovgivning.Som noget nyt indføres der med forslaget en rapporteringsforpligtelse for leverandørerne af brænd-stoffer vedrørende biobrændstoffernes ILUC-effekt, men denne rapportering medfører ubetydeligeadministrative byrder, da ILUC-faktorerne for de enkelte råvaretyper er fastlagt i direktivet, og davirksomhederne allerede skal indberette, hvilke råvaretyper der er anvendt.BeskyttelsesniveauetForslaget om en maksimumsgrænse på 5 pct. for fødevarebaserede afgrøder vil ifølge Kommissio-nens Impact Assesment føre til en reduktion på lidt over halvdelen af de forventede, globale emissi-oner som følge af ILUC ved EU´s opfyldelse af 10 pct. VE-målet i transport, sammenlignet medbaselinescenariet. I baselinescenariet opfyldes 10 pct. VE-målet i transport i 2020 i langt overvejen-de grad med fødevarebaserede biobrændstoffer.Det er Energistyrelsens umiddelbare vurderingen, at forslaget ikke vil føre til markante ændringer iniveauet for iblanding af biobrændstoffer, hverken i Danmark eller i EU. Drivhusgasemissionernesom følge af forslaget vil således være stort set uændrede.8. HøringForslaget har været sendt i høring i en bred kreds med frist d. 7. november 2012. Reaktionerne påforslaget varierer fra en holdning om, at Danmark bør afvise forslaget helt (NOAH) til at bakke opom forslaget som det foreligger (CO-industri og 3F). Hovedparten af høringsparterne har dog for-slag til større eller mindre ændringer af forslaget, hvoraf de fleste koncentreres om 2. generationbiobrændstoffer herunder eventuelt iblandingskrav for disse, ILUC samt det foreslåede loft på 5procent over 1. generation. Generelt angives det i mange af høringssvarene, at intentionerne med

forslagene er gode, men at forslagene ikke vil opfylde intentionerne om at fremme af avanceredebiobrændstoffer.I det følgende resumeres høringsparternes tilkendegivelser vedrørende de væsentligste af de berørteelementer:Udvikling af avancerede biobrændstoffer (2. generations biobrændstoffer) og tvungen iblanding.DONG mener, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad giver incitamenter til udviklingen og markedsfø-ringen af 2. generations biobrændstoffer. Der vil i stedet kunne indføres en form for tvungen iblan-ding af 2. generations biobrændstoffer som nævnt i forslagets anneks 9 punkt a, da dette vil give enstørre investorsikkerhed for investeringer i 2. generations biobrændstoffer. Biorefining Alliance fo-reslår ligeledes krav om iblanding af 2. generation biobrændstoffer. Denne holdning støttes afDansk Energi, der også bemærker, at 4-dobbelttælling ikke i tilstrækkelig grad sikrer fremme af 2.generations biobrændstoffer, og at forslaget ikke tilvejebringer den fornødne investorsikkerhed forudviklingen af 2. generations biobrændstoffer. CO-industri ser forslaget som et positivt skridt modudviklingen af 2. generations biobrændstoffer, men også at forslaget ikke kan stå alene til sikring afudviklingen af 2. generations biobrændstoffer. Landbrug og Fødevarer opfordrer til, at der indføreset iblandingskrav for 2. generation biobrændstoffer, således at der allerede nu skabes incitamenterfor produktion. Dansk Erhverv støtter en udfasning af 1. generations biobrændstoffer og indførelseaf incitamenter til 2. generations biobrændstoffer, og anbefaler, at disse og fremmes mest muligt pådansk område. Dansk Erhverv mener også, at tvungen iblanding af 2. generations biobrændstoffervil kunne støtte udviklingen og markedsføringen af avancerede biobrændstoffer. EOF anerkender,at forslaget vil styrke udviklingen hen mod øget brug af 2. generations biobrændstoffer. EOF menerdog, at fokus i høj grad bør være på om biobrændstoffer, 1. eller 2. generations biobrændstoffer, haren høj bæredygtighed. EOF mener videre, at såfremt de rette incitamenter til promovering af 2. ge-nerations biobrændstoffer ikke er til stede, bør 6 pct. målet i brændstofkvalitetsdirektivet revurde-res. Hveiti og DAKA anfører, at begrænsningen i anvendelsen af 1. generations biobrændstoffer ik-ke automatisk vil medføre investeringer i 2. og 3.g, da disse fremtidige teknologier forventeligt vilblive tilknyttet 1. generations biobrændstof anlæg. Denne holdning støttes af Dansk Industri, dersamtidigt anfører, at forslaget ikke tilvejebringer den nødvendige investorsikker for udviklingen af2. generations biobrændstoffer. NOAH påpeger, at grundlaget for beslutning om anvendelse af 2.generations biobrændstoffer hviler på et spinkelt grundlag, og at man er ved at gentage den oprinde-lige fejltagelse med at fastsætte bindende målsætninger for anvendelsen af biobrændstoffer, nu vedat satse massivt på ”avancerede biobrændstoffer”.Rapportering af ILUC faktorer og revurdering af disse i 2017 m.h.p. evt. regulering i 2021.Biorefining Alliance beklager, at der ikke er opnået enighed om bæredygtighedskriterier for ILUCog opfordrer til, at der medtages krav, som sikrer, at de 1. generation biobrændstoffer, som anven-des, er de mest bæredygtige. DONG Energy mener at ILUC er reel og bør indgå i reguleringen, menanerkender usikkerheden og anbefaler, at der tilvejebringes en sikrere vurdering tidligere end 2017og i givet fald en regulering tidligere end 2021. Landbrug og Fødevarer mener, at ILUC er en be-kymring som bør tages alvorligt, men at det eksisterende, faglige grundlag ikke er tilstrækkeligt.Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF mener at ILUC-faktorer bør tillægges de enkelte biobrændstoffer. NOAH mener, at det må kræves, at der gøres redefor alle emissioner i forbindelse med produktion og anvendelse af biobrændstoffer. NOAH menervidere, at de modeller, som Kommissionen har bygget deres impact assessment på – herunderILUC-modelling – er misvisende. Dansk Industri og Hveiti anerkender, at ILUC kan have en betyd-

ning for CO2-fortrængningen, men gør opmærksom på, at modellerne for ILUC er behæftet medbetydelig usikkerhed og blandt andet ikke vægter den reelle værdi af side- og biprodukter, hvorforde nuværende modeller ikke kan anvendes som reguleringsværktøjer. Dansk Energi anerkender og-så, at ILUC kan have en betydning, men mener, at det er for præmaturt at benytte ILUC som regule-ringsværktøj. Dog ønsker Dansk Energi at man hurtigere end foreslået når frem til konsensus omILUC-faktorer. Emmelev anerkendes ligeledes principperne om ILUC, men er ikke enig i den afKommissionen valgte modellering. En korrekt modellering af ILUC vil vise, at europæisk produce-ret vegetabilsk biodiesel vil begrænse CO2-udledningen frem for en forøgelse af udledningen. DA-KA er enig i, at ILUC kan være et reelt problem, men at der skal arbejdes videre med problemstil-lingen, før det kan bruges til regulering. EOF mener, at der fortsat hersker stor uenighed om effek-ten af ILUC blandt eksperter, og er derfor glad for, at ILUC ikke indgår i den direkte regulering, ogmener samtidigt, at den heller ikke bør være en del af rapporteringsforpligtelsen. Agro Industriespåpeger, at anvendelse af produktionsjord i landbruget til dyrkning af energiafgrøder bør bringes tilophør med kompensation til de virksomheder, der forarbejder afgrøderne til brændstof for at sikrebiodiversitet.Loftet på 5 procent for konventionelle biobrændstoffer.Biorefining Alliance støtter loftet og opfordrer til, at det ikke udvandes. DONG Energy støtter lige-ledes loftet men påpeger, at det kun gælder i VE-direktivet, og at det derfor stadig vil være muligt atbruge 1. generation biobrændstoffer til at opfylde brændstofkvalitetsdirektivets mål. Landbrug ogFødevarer mener, at problematiseringen af 1. generation biobrændstoffer er for unuanceret, og at al-le biobrændstoffer, som lever op til bæredygtighedskriterierne bør kunne anvendes. Forslaget giverikke sikkerhed for, at de danske oliemøller fortsat vil kunne producere, hvad de gør i dag. DanskIndustri og Hveiti mener, at indførelsen af loftet vil kunne umuliggøre det for medlemsstaterne atopfylde 10 pct. forpligtelsen i 2020, da det kan blive svært at få etableret anlæg til avanceretbiobrændstof inden for en overskuelig fremtid. Loftet vil ikke automatisk føre til de investeringer,der skal til for at sikre udviklingen af 2. generations biobrændstoffer. DAKA anfører, at det kan væ-re problematisk for udviklingen af hele biobrændstofindustrien med et loft for konventionellebiobrændstoffer. Emmelev mener, at en skarpe sondring mellem 1. og 2. generation biobrændstofferer forfejlet og påpeger, at de begrænsninger, der allerede er indført i VE direktivet for 1. generationsbiobrændstoffer tillige med de nu foreslåede ændringer, vil medføre en udfasning af dissebiobrændstoffer. Fremsættelsen af forslaget har med øjeblikkelig virkning stoppet de initiativer oginvesterings tiltag, der ellers var planlagt for traditionelle biobrændstoffer. Nordic Green mener, atopdelingen af biobrændstoffer vil kunne medvirke til at skabe et marked for de biobrændstoffer, derhar lavest ILUC-effekt. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skoveog DOF mener, at niveauet på 5 pct. er alt for højt.Firedobbelttælling af biobrændstoffer på visse råvarer.Biorefining Alliance frygter, at firedobbelttællingen reelt vil føre til mindre brug af 2. generationbiobrændstoffer. DONG påpeger, at både dobbelttælling og firedobbelttælling begrænser markedetfor biobrændstoffer og derved den samlede reduktion af udledninger fra transportsektoren. DONGpåpeger også, at med forslaget vil Danmark blive tvunget til at dobbelttælle brugt fritureolie, og ipraksis er det ikke muligt at sikre, at der ikke er tale om frisk olie. Landbrug og Fødevarer mener, atfiredobbelttælingen vil reducere det krævede volumen af 2. generation og dermed modarbejde enkommercialisering af den spæde teknologi. Forslaget vil ikke have en positiv effekt i forhold tiletablering af en dansk fuldskalaproduktion af 2. generation bioethanol. Nordic Green anfører, atdobbelt- og firedobbelttælling er gode instrumenter til at stimulere udviklingen af biobrændstoffer,

der ikke har en ILUC-effekt. Hveiti, Dansk Energi og Dansk Industri påpeger, at indførelsen afdobbelt- og firedobbelttælling vil medføre, at den reelle iblanding af biobrændstoffer vil blive min-dre og dermed reducere målsætningen. Baseret på hidtidige erfaringer udtrykker Dansk Erhvervtvivl om, hvorvidt dobbelt- og firedobbelttælling kommer til at virke. Emmelev mener, at den fore-slåede indførelse af firedobbelttælling i realiteten er en kraftig nedsættelse af ambitionsniveauet forCO2-reduktion i transportsektoren. EOF finder det ulogisk, at der er forskel på hvilken faktor deforskellige 2. generations biobrændstoffer ganges med, når det drejer sig om affaldsbaseredebiobrændstoffer. DAKA påpeger, at firedobbelttælling ikke er et velegnet instrument til udvikling afnye teknologier. I stedet bør der udvikles specifikke målrettede programmer for markedsmodning afde enkelte teknologier. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skoveog DOF finder, at dobbelttælling er utilstrækkeligt til at skabe incitament til at udvikle 2. generati-ons biobrændstoffer. Tredobbelttælling er bedre end direkte statsstøtte til at skabe teknologineutraltincitament til udvikling af alle typer affaldsbaserede brændstoffer.Bæredygtighedskravet for nye anlæg og eksisterende anlæg.DONG Energy støtter fremrykning af krav om 60 procent CO2-reduktion for biobrændstoffer pro-duceret på nye anlæg, men mener ikke, at det i sig selv – uden ILUC faktorer – er nok til at undgåfejlinvesteringer.Revision af regler for elkøretøjer.DONG Energy og Dansk Energi foreslår, at hvis 4-dobbeltællingen for visse biobrændstoffer fast-holdes, bør beregningen af elbilers bidrag til VE-målet også justeres opad, så elbiler ikke stilles rin-gere i forhold til i dag, da elbiler bidrager med høj energieffekivitet og positivt samspil med elnettet.Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF mener, at deneksisterende energieffektivitetskoefficient på 2½ gange for elbiler bør øges til fire gange, da en elbiler fire gange så energieffektiv som en bil med forbrændingsmotor, og leverer fire gange så storGHG-reduktion som biler med forbrændingsmotor.MethanolAgro Industries mener, at den nuværende anvendelse af ethanol bør erstattes med methanol, damethanol i modsætning til ethanol ikke anvender landbrugsjord til produktionen. Med de gældendebenzinstandarder kan der højest iblandes 3 pct. methanol, og Agro Industries mener, at det vil værenærliggende at hæve denne grænse for iblanding. Agro Industries foreslår endvidere, at alle hin-dringer for salg af methanolholdige benzinblandinger, herunder blender pumps, fjernes, ligesombilproducenter og bilimportører skal pålægges at gøre flex-fuel vehicles tilgængelige senest i 2017.FødevaresikkerhedNOAH, Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF udtryk-ker bekymring for forslagets indvirkning på fødevarepriser og Mellemfolkeligt Samvirke, WWF,Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF opfordrer til total udfasning af 1. generationsbiobrændstoffer.Sagen blev behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 22. januar 2013,hvor der fremkom følgende bemærkninger:

Generelt henholdte deltagerne på specialudvalgsmødet sig til deres fremsendte høringssvar. Degrønne organisationer udtrykte stor enighed i hinandens synspunkter. På mødet blev følgende dogunderstreget:GenereltDe fleste deltagere udtrykte tilfredshed med samlenotatet. De fleste grønne organisationer mente, atforslaget var et lille skridt i den rigtige retning, men at der fortsat manglede meget, før det kunnebetegnes som et godt forslag. Dansk Industri bemærkede, at de to direktiver ikke kunne løse alleproblemer i verden, og at man måtte have dette for øje, ligesom at det er vigtigt, at den danske rege-ring kun baserer sin holdning på et solidt videnskabeligt grundlag. 92-gruppen mente, at forslagetstort set ikke vil have nogen effekt, hvorfor det bør ændres markant. 92-gruppen mente derfor, atden danske regering bør være meget offensiv på ændring af forslaget. WWF påpegede, at delmål eren god mekanisme også for at fremme vedvarende elektricitet i transportsektoren frem mod 2020.Udvikling af avancerede biobrændstoffer (2. generations biobrændstoffer) og tvungen iblanding.Biorefining Aliance anførte, at der er brug for forpligtende delmål for 2. generation fordelt påbioethanol og biodiesel. Målene bør indfases gradvist inden 2020. WWF var enig i, at delmål for 2.generations biobrændstoffer var en farbar vej. EOF udtrykte enighed i det ønskelige i mere 2. gene-rations biobrændstof, men pointerede, at det også er vigtigt at sikre sig, at der vil være de mængdertil rådighed, som en tvungen iblanding vil fordre. Landbrug & Fødevarer påpegede, at 2. generati-ons biobrændstof kan fremmes ved en tvungen iblanding på 2½ pct. 2. generation og 7½ pct. 1. ge-nerations biobrændstof.Firedobbelttælling af biobrændstoffer på visse råvarer.Biorefining Aliance mente, at dobbelt- og firedobbeltælling ikke giver tilstrækkeligt incitament tiludvikling af 2. generations biobrændstoffer. Organisationen for Vedvarende Energi og WWF anserdet som vigtigt, at firedobbelttælling også kommer til at gælde for el-biler og el-tog. Det Økologi-ske råd mente, at firedobbelttælling ikke vil virke.Loftet på 5 procent for konventionelle biobrændstoffer.Biorefining Aliance og WWF mente, at 5-% loftet er det højest acceptable, der, hvis det skal virke,også bør indføres i brændstofkvalitetsdirektivet. Mellemfolkeligt Samvirke synes, at det er godt, atde skadelige biobrændstoffer begrænses, og at regeringen skal holde fast i cappen, der også skalindføres i brændstofkvalitetsdirektivet. Der bør også indføres et decideret produktions- og forbrugs-loft for biobrændstoffer. Det Økologiske Råd, WWF og NOAH påpegede, at 1. generationsbiobrændstoffer bør udfases hurtigt. Dansk Industri mente også, at cappen kunne være et godt ele-ment, bare ikke i dens nuværende form, hvor alle afgrøder blev skåret over en kam, og hvor der der-for ikke blevet taget hensyn til regionale forskelle. Det er vigtigt at bemærke sig, at nogle 1. genera-tions biobrændstoffer har en høj fortrængning af drivhusgasser og en lav ILUC-effekt. Landbrug &Fødevarer udtrykte, at der er fornuft i at bevæge sig mod øget brug af 2. generations biobrændstof,men understregede, at også 1. generations biobrændstoffer har stor værdi. Det blev i øvrigt oplyst,at Danmark kunne levere yderligere 10 mio. tons tørstof biomasse.ILUC-faktorerDet Økologiske Råd og Mellemfolkeligt Samvirke mente, at det er et stort tab, at der ikke indføresILUC-faktorer i direktiverne. NOAH peger på, at Kommissionens tidsplan for ILUC-behandlingskal fremrykkes, da ILUC skal håndteres. NOAH peger endvidere på, at også 2. generations

biobrændstoffer kan være problematiske, særligt i forhold til import af biomasse. EOF, DI og Land-brug & Fødevarer finder det problematisk, at olieselskabernes forpligtes til at indrapportere ILUC-værdier, når der sættes spørgsmåltegn ved ILUC-modellernes validitet.FødevarepriserMellemfolkeligt Samvirke vurderede, at udviklingen i fødevarepriser gør, at forslaget er helt util-strækkeligt, da hensynet til, at undgå stigende fødevarepriserne ikke tilgodeses i nødvendigt om-fang.EnergiafgrøderMellemfolkeligt Samvirke pointerede, at energiafgrøder kræver meget land til dyrkning og nævntesom eksempel herpå Jatrophaafgrøder i Afrika.BiodiversitetDanmarks Naturfredningsforening gjorde opmærksom på vigtigheden af, at reguleringen også ersammenhængende med spørgsmålet om biodiversitet og beskyttelse af vandressourcerne.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige medlemsstater har endnu ikke fastlagt deres officielle holdninger. Baseret på tilkendegi-velser på administrativt niveau vurderes det, at en række lande – typisk lande med en stor produkti-on af 1. generation biobrændstoffer – er skeptiske over for forslaget om en maksimumsgrænse på 5procent fødevarebaserede biobrændstoffer i VE-direktet. Omvendt vurderes det, at en række lande,som ønsker en opstramning af forslaget, f.eks. ved at maksimumsgrænsen på 5 pct. også indføres iBrændstofkvalitetsdirektivet, ligesom enkelte lande støtter en hurtigere indførelse af ILUC faktorer.10. Regeringens generelle holdningRegeringen arbejder for at skabe en grøn økonomi i vækst og omstille energi- og transportsystemettil at være baseret på 100 pct. vedvarende energi i 2050. Dette bidrager både til at mindske afhæn-gigheden af knappe fossile ressourcer og til at imødegå klimaudfordringerne.I lyset af den økonomi-ske situation skal det så vidt muligt ske på en måde, der er omkostningseffektiv og som understøtter denøkonomiske genopretning og konsolideringen af de offentlige finanser.Regeringen finder at omlægningen til vedvarende energi i transportsektoren er en særlig udfordring.På længere sigt vil elbiler kunne spille en vigtig rolle, men på kort sigt er biobrændstoffer den mestoplagte måde at opfylde målsætningen om øget anvendelse af vedvarende energi i transportsekto-ren. Det er dog vigtigt, at der anvendes bæredygtige biobrændstoffer, der medfører reelle drivhus-gasreduktioner og ikke indirekte fører til rydning af skov- eller andre naturområder (indirekte æn-dringer i arealanvendelsen) eller er med til at presse fødevarepriserne i vejret. Regeringen arbejderderfor for at bæredygtigheden af biobrændstoffer skal sikres.Regeringen hilser det velkomment, at Kommissionen nu er kommet med et forslag, som sætterbiobrændstoffers bæredygtighed på dagsordenen.Regeringen er ved at analysere forskellige optioner for, hvorledes forslaget eventuelt kan forbedres,og en mere konkret regeringsholdning vil blive fastlagt i forlængelse heraf.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse ”Et fungerende indre energimarked”KOM 2012(663)1. ResuméDen 3. liberaliseringspakke for el og gas blev vedtaget i 2009 med frist for gennemførelse i de nati-onale lovgivninger i marts 2011, men der er væsentlige forsinkelser i mange medlemslande. For atsætte mere gang i processen vedtog Det Europæiske Råd i februar 2011, at Det Indre Marked forenergi skulle være gennemført i 2014. Formålet med meddelelsen, som blev fremlagt den 15. no-vember 2012, er at lægge op til en drøftelse, der skal sikre en succesrig gennemførelse af det indremarked for energi. I meddelelsen gennemgås de fremskridt, der er gjort, og det påvises hvad derudestår for at der kan opnås et reelt velfungerende indre marked for el og gas. Meddelelsen sluttermed en handlingsplan, der rummer 20 konkrete initiativer, som Kommissionen enten har påbegyndteller agter at påbegynde i den kommende tid og afslutte inden for de følgende to år. Initiativernesigter på at sikre gennemførelsen af direktiverne, øge forbrugernes kompetencer og aktive deltagel-se, modernisere EU’s energisystemer og sikre et passende niveau for medlemsstaternes interventio-ner i energisektoren.På rådsmødet den 3. december 2012 var meddelelsen genstand for en første udveksling af syns-punkter. Det kommende irske formandskab har annonceret, at man sigter på at der vedtagesrådskonklusioner om det indre energimarked på rådsmødet den 7. juni 2012.2. BaggrundDen 3. liberaliseringspakke for el og gas blev vedtaget i 2009 med frist for gennemførelse i de nati-onale lovgivninger i marts 2011. En række medlemslande har fortsat ikke foretaget den nationalegennemførelse af pakken, og desuden udestår en række konkrete foranstaltninger, herunder for ek-sempel fastlæggelse af bindende fælles tekniske retningslinjer og såkaldte grid-codes for netadgang.For at sætte mere gang i processen vedtog Det Europæiske Råd i februar 2011, at Det Indre Markedfor energi skulle være gennemført i 2014.Med meddelelsen vurderer Kommissionen de fremskridt, der er gjort, samt peger på det, der udestårog fremlægger en handlingsplan.3. Formål og indholdFormålet med meddelelsen om det indre marked for energi er at lægge op til en drøftelse, der skalsikre en succesrig gennemførelse af det indre marked for energi. Meddelelsen understreger, at derpå trods af de fremskridt, der er gjort, er brug for væsentlige ændringer i energimarkedernes funkti-onsmåde. Ellers vil EU opleve et mindre pålideligt og mere kostbart energisystem, en faldende kon-kurrencedygtighed, lavere velstand og begrænsede fremskridt hen imod en dekarbonisering. EU erbagud i forhold til målet om fuld gennemførelse i 2014. Ikke alene har en del medlemslande endnuikke gennemført el- og gasdirektiverne, mange medlemslande fører efter Kommissionens opfattelse

en indadskuende og nationalt orienteret politik, der forhindrer det indre energimarked i at fungereefter hensigten.For så vidt angår de fremskridt, der er gjort, fremhæver Kommissionen bl.a. følgende:Såvel industrielle som private forbrugere kan i de fleste medlemslande vælge mellem flere elle-verandører, hvilket har ført til omfattende skift af leverandør i lande som Sverige, UK, Belgien,Irland og Tjekkiet.Elpriserne er steget mindre end priserne på primærenergi i de seneste år takket være øget græn-sehandel og markedsintegration.Likviditeten og transparensen er gradvist øget som resultat af at markedskobling mellem med-lemsstaterne har spredt sig fra det nordvestlige EU til andre regioner. Handelen med gas mellemselskaberne er øget væsentligt i takt med en tidobling af antallet af gashandelsplatforme (”gashubs”). Der er øget gas-til-gas konkurrence, bl.a. takket være øget handel med skibstransporteretflydende naturgas (LNG) som følge af ikke mindst skifergas-”revolutionen” i USA.Forsyningssikkerheden er øget, hvilket illustreres af hændelser i februar 2012, hvor en exceptio-nel kold periode faldt sammen med en reduceret gasimport fra Rusland. Effektive prissignalerfra gas-hubs og kraftbørser i EU sikrede, at gas blev dirigeret derhen, hvor der var brug for den,og at al ledig kraftværkskapacitet blev udnyttet, således at forsyningerne til forbrugerne forblevintakte.EU og medlemsstaterne har erkendt behovet for at koordinere de eksterne energirelationer bed-re, således at EU taler med større vægt i energirelaterede handelsrelationer. Desuden er det lyk-kedes for EU at få nabolande til at anvende EU’s indre markedsregler på energiområdet, navnligmed undertegnelsen af traktaten for Energifællesskabet i 2005.

Når det gælder mulighederne for forbedringer peger Kommissionen på behovet for:Større muligheder for forbrugerne for at kontrollere deres omkostninger til energi.Større energieffektivitet ved hjælp af smarte teknologier – her vil det netop vedtagne energief-fektivitetsdirektiv sammen med lovgivning, der fremmer vedvarende energi og mikrogenera-tion, dynamiske elpriser og brugen af smarte net og smarte elmålere hjælpe markedet til at ud-vikle sig i den rigtige retning.Større konkurrence gennem bedre adgang til transmissionsnettene. I 11 medlemsstater har fuldimplementering af ejermæssig adskillelse sikret effektiv netadgang, hvilket har restruktureret el-sektoren fundamentalt. Men i en række lande halter udviklingen stadigvæk meget.Mere effektiv anvendelse og udvikling af nettene. Kommissionen forventer, at kommende fæl-leseuropæiske bindende retningslinjer og ”grid-codes” vil føre til øget neteffektivitet. Fra 2013vil forsyningsselskaber og forbrugere få lettere adgang til infrastrukturen og profitere af laveretransaktionsomkostninger for grænseoverskridende handel.

Handlingsplanen rummer 20 konkrete initiativer som Kommissionen enten har påbegyndt eller ag-ter at påbegynde i den kommende tid og afslutte inden for de følgende to år. Initiativerne sigter påat sikre gennemførelsen af direktiverne, øge forbrugernes kompetencer og aktive deltagelse, moder-nisere EU’s energisystemer og sikre et passende niveau for medlemsstaternes interventioner i ener-gisektoren.4. Europa-Parlamentets udtalelserDer er tale om en meddelelse fra Kommissionen. Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.5. NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fraKommissionen.6. Gældende dansk retDer redegøres ikke for gældende dansk ret, da der alene er tale om en meddelelse.7. KonsekvenserDer redegøres ikke for konsekvenserne, idet der alene er tale om en meddelelse. I det omfang med-delelsens initiativer udmøntes vil nogle af dem i varierende omfang medføre øgede omkostninger.Det gælder især initiativer vedrørende infrastrukturen. Der vil være behov for nærmere vurdering afde statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med konkret udmøntning.Samtidig forventes handlingsplanen at indebære en bedre funktionalitet af det indre marked forenergi med de deraf følgende positive økonomiske konsekvenser.Additionelle udgifter afholdes inden for eksisterende rammer.8. HøringMeddelelsen blev sendt i bred høring med frist den 10. december 2012. Sagen blev desuden be-handlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 2. november, 2012, hvor derfremkom følgende bemærkninger:Det Økologiske Råd støtter udvikling af dynamiske elpriser, og henviser til, at varmesiden skal in-kluderes i forhold til den dynamiske prissætning.Dansk Energi nævnte, at det er vigtigt at fremme incitament for investeringer i energimarkedet forfinansielle investorer både ift. produktion og distribution.Ved høringsfristens udløb den 10. december var der indkommet høringssvar fra hhv. Dansk Energi,DONG Energy A/S, Dansk Industri (DI), Vindmølleindustrien, Vedvarende Energi, Greenpeace,Advokatsamfundet, Danmarks Almene Boliger, Dansk Fjernvarme og CO-industri. De fire sidst-nævnte meddelte, at man ingen bemærkninger havde. Resultatet af høringen kan resumeres således:Side 15

Generelle bemærkningerGreenpeace har ikke afgivet generelle bemærkninger. Alle øvrige høringsparter hilser meddelelsenvelkommen og støtter dens overordnede budskaber, bortset fra Vedvarende Energi, som finder atmeddelelsen giver et fordrejet billede af behov for og udvikling af de indre el- og gasmarkeder.Gennemførelse af eksisterende lovgivningDansk Energi finder det positivt, at Kommissionen har fokus på implementering af den alleredevedtagne EU lovgivning, frem for blot at komme med nye direktiver og forordninger. Også DONGEnergy A/S støtter Kommissionens krav om rettidig implementering som en central forudsætningfor at opnå et omkostningseffektivt energisystem med en stigende andel af vedvarende energi.DONG Energy A/S anbefaler i den sammenhæng, at meddelelsen bliver en rettesnor for det af rege-ringen igangsatte reguleringseftersyn af elsektoren.Detailmarkedet og regulerede priserDansk Energi deler Kommissionens syn på, at den omfattende brug af prisreguleringer, som stadigfinder sted i en lang række EU-lande, hindrer, at leverandørerne kan tilbyde attraktive tjenester ogskræddersyede, dynamiske prissætningsordninger. Samtidig virker regulerede priser afskrækkendepå nye markedsdeltagere, som ellers vil kunne konkurrere med allerede etablerede virksomheder.Dansk Energi er endvidere enig i Kommissionens betragtning, at selvom der med regulerede priserkan opnås dækning af omkostningerne, så er ulempen, at det ikke sender det rette prissignal til atsikre effektive investeringer. Investorerne opfatter dem snarere som et tegn på politisk indgriben,hvilket kvæler investeringerne.DONG Energy A/S finder, at priser generelt bør fastsættes på et marked, hvor udbydere konkurrererog hvor forbrugere forfølger de bedste handler. Det bør også gælde for energipriser i detailledet.DI er enig med Kommissionen i, at enhver regulering af markedets energipriser snarest skal fjernes.Der bør skelnes skarpt mellem prisregulering og forsyningspligt. Her savnes flere konkrete udspilfra Kommissionen til, hvordan forsyningspligten bør organiseres. En given forsyningspligt bør tageudgangspunkt i ”supplier of last ressort”.Sårbare kunder/beskyttelse af forbrugereVedvarende Energi kritiserer meddelelsens synspunkt om, at det væsentligste redskab til beskyttelseaf forbrugere er en øget konkurrence indenfor husholdningssegmentet af el- og gasmarkederne.Vedvarende Energi noterer, at der samtidig nævnes eksempler på kombination af elsalg med tele-abonnementer, som et positivt eksempel. Der nævnes intet om behovet for at et organ til beskyttelseaf forbrugere. Der er efter Vedvarende Energis vurdering behov for at kræve simpelhed i el-oggastilbud, så forbrugerne kan overskue de forskellige tilbud og sammenligne dem. Ved at kombine-re el- og gasleverancer med f.eks. telefonabonnementer kan det være meget svært at sammenlignede forskellige tilbud. Den slags abonnenter bør derfor undgås. Til gengæld kan der være fordele vedat kombinere el- og gassalg med salg af energibesparelser og evt. vedvarende energi, for at støtteomstillingen til vedvarende energi. Vedvarende Energi mener ikke, at øget konkurrence på forbru-germarkedet kan beskytte alle forbrugere mod højere priser. Uden nationale organer, der kan sikre

rimelige priser for småforbrugere, vil øget konkurrence snarere give højere priser for de små for-brugere end lavere priser.Dansk Energi er positivt indstillet overfor, at Kommissionen i 2013 vil fremlægge retningslinjer fordefinitionen af ”udsatte kunder”, så der kommer mere ensartethed i, hvordan forskellige EU landebruger dette som argument for regulerede priser.Nationale kapacitetsmarkederDansk Energi peger på, at der i landene omkring Danmark er en række igangværende nationale ini-tiativer til at indføre kapacitetsbetalinger. Sverige og Finland har i mange år haft strategiske reser-ver til at dække tilstrækkelig kapacitet i spidslasttimer. England indfører i 2013 kapacitetsbetaling.Belgien, Frankrig og Tyskland diskuterer p.t. intensivt om kapacitetsbetalinger skal indføres i 2015.Problematikken omkring forsyningssikkerhed og manglende kapacitet opstår, da indtjeningen på deeuropæiske kraftværker, herunder også de danske, ikke kan få afdækket de faste omkostninger (ka-pacitet) via elmarkederne.Dansk Energi noterer sig, at Kommissionen udtrykker bekymring over manglen på en europæisktilgang til imødegåelse af udfordringerne for forsyningssikkerheden. Kommissionen påpeger, athvis et kapacitetsmarked ikke er veldesignet, kan det hindre markedsintegrationen i Europa. Det erDansk Energi enig i, og ser derfor frem til den af Kommissionen nyligt lancerede offentlige høring,som skal afdække behovet for kapacitetsmekanismer i Europa, samt Kommissionens evt. efterføl-gende retningslinjer for design af kapacitetssystemer. Det er for Dansk Energi afgørende, at de nati-onale kapacitetssystemer, der er undervejs, er markedsbaserede og i overensstemmelse med lige ogfair konkurrencevilkår for alle aktører på tværs af lande grænser.Dansk Energi lægger derfor afgørende vægt på, at der startes en transparent diskussion af, hvordanforsyningssikkerheden opretholdes under fair og lige vilkår i et marked med en stigende andel afvedvarende energi. Der bør ses på de beslutninger, der træffes i vore naboblande, og hvilken indfly-delse disse har på den danske forsyningssikkerhed og konkurrencesituation. Eksempelvis integrati-on og forbedring af de eksisterende markeder og udvidelse af markederne for systemydelser påtværs af grænser.Samtidig opfordrer Dansk Energi til, at der laves et udredningsarbejde om forsyningssikkerheden iDanmark med henblik på at man kan være klar til evt. at indføre et markedsbaseret system for beta-ling af kapacitet til kraftvarmeproduktion med særlig fokus på den overgangsperiode, hvor det eksi-sterende marked ikke er tilstrækkeligt samt at grundbeløbsbetaling til decentrale værker ikke for-længes i den nuværende form. Der skal desuden skeles til udviklingen af betaling for kapacitet i na-boområderne, her særligt Tyskland, der forventes at indføre en metode i 2015. Det kan, også iDanmark, blive nødvendigt, at se på markedsbaserede kapacitetsmarkeder som en overgangsløsning(ud over det eksisterende marked for el og systemydelser) for sikre kapacitet nok til opretholdelse afforsyningssikkerheden.DONG Energy A/S understreger, at elmarkedets design bør tilpasses, så det sikrer forsyningssik-kerheden og en omkostningseffektiv vej hen mod et energisystem, baseret på vedvarende energikil-Side 17

der. Konkret er det afgørende, at markederne giver incitamenter til at investere og holde eksisteren-de fleksible termiske anlæg i drift til et niveau, som sikrer rettidig og tilstrækkelig produktionskapa-citet. Tilpasninger og særlige foranstaltninger med henblik på at sikre tilstrækkelige kapacitet skalkoordineres på regionalt niveau eller omhyggeligt udformes med henblik på at løse specifikke loka-le og nationale udfordringer for at forhindre konkurrenceforvridende virkninger på samhandelen ognegative effekter på forsyningssikkerheden for tilstødende områder. Desuden bør sådanne foran-staltninger i almindelighed udformes på en sådan måde, at de minimerer forvridende effekter på ek-sisterende markeder og deres prissignaler.Greenpeace finder, at nationale kapacitets-"foranstaltninger" kan forvride markedet. Nationale ka-pacitetsbetalinger eller foranstaltninger diskuteres i visse hovedstæder med et eneste fokus påelproduktion, og i nogle tilfælde skelnes der ikke engang mellem fleksibel og ufleksibel forsyning.Der ses bort fra energibesparelser, foranstaltninger på efterspørgselssiden og lagring, og en satsningpå kapacitetsmekanismer kan føre til at omdirigere investeringer fra intelligente net, regionale sam-køringsforbindelser mhp. balancering og fra innovative vedvarende energiteknologier og effektivi-tetsteknologier. Rådet bør derfor anmode Kommissionen om en detaljeret vurdering af EU’s kapaci-tetssituation i 2030- og 2050-horisonten og af europæiske strategier, der fremmer vedvarende energiog energieffektivitet.Støttesystemer for vedvarende energiVedvarende Energi noterer sig Kommissionens forslag om, at den skal vurdere støtten til VE, laveen vejledning for støtteordninger for VE, og revidere retningslinjerne for miljøbeskyttelse mht. støt-te til VE. Alt dette skal bl.a. ske for at fremme integration på tværs af grænserne. Vedvarende Ener-gi påpeger, at Kommissionen tidligere har arbejdet med forslag til fælles støttesystemer for vedva-rende energi, som efter Vedvarende Energis vurdering ville have begrænset den udvikling af VE, vihar haft i EU, bl.a. ved at stoppe de mest effektive støttesystemer: faste afregningspriser i en fastsatperiode. Samtidig kan Vedvarende Energi ikke se, at der er behov for at fremme integration af støt-tesystemer på tværs af landegrænser, men derimod for at udveksle erfaringer om VE-støtte mellemEU-landene. Derfor foreslår Vedvarende Energi, at EU Kommissionen ikke opfordres til at lavevejledninger om støtteordninger for VE og til at arbejde for integration af støttesystemer på tværs aflandegrænser. Til gengæld foreslår Vedvarende Energi, at Kommissionen organiserer et permanentforum for udveksling af erfaringer med støtteordninger for vedvarende energi, hvor Kommissionenog landene i fællesskab kan vurdere udviklingen af støttesystemer for VE.MiljødumpingVedvarende Energi noterer, at det af meddelelsen fremgår, at import af el og gas til EU sker udennogen afgifter. Vedvarende Energi kritiserer, at det ikke samtidig nævnes, at elimport ofte sker fraelproduktionsanlæg med større miljøbelastninger og lavere sikkerhed end anlæg i EU. For eksempelimporterer Norden (via Finland) store mængder el fra Rusland, fra St. Petersborg området, hvor enstor del af strømmen produceres på reaktorer af Tjernobyl-typen, svarende til det Ignalina-værk,som Litauen blev tvunget til at lukke for at højne atomkraftsikkerheden indenfor EU. Der er en til-svarende situation med import af el fra Ukraine fra gamle kulkraftværker. Den slags import giver etskævt marked, hvor producenter udenfor EU ikke har de samme miljøkrav som producenter inden-for EU. EU bør arbejde for et marked med lige vilkår for alle producenter, indenfor som udenfor

EU. Derfor må EU kræve at anlæg, der eksporterer el til EU, skal have samme miljøkrav somelproducenter i EU.DistributionDONG Energy A/S er enig med Kommissionen om den strategiske betydning af ’smart grids’ ogtimebetalingsmålere, der kan sikre slutkundernes aktive deltagelse i markedet. På den måde kanværdien af fleksibilitet mht. integration af vedvarende energi og effektivitet mht. udnyttelse af di-stributionsnettet realiseres. Desuden kan det være en drivkraft for mere aktive forbrugere og innova-tive forretningsmodeller. Kommissionen anfører imidlertid, at koncessioner til bl.a. drift af distribu-tionsnet mest hensigtsmæssigt tildeles via et udbud på et ikke-diskriminerende grundlag. De poten-tielle konsekvenser af dette udsagn er efter DONG Energy A/S’s opfattelse uklare, men man gøropmærksom på det faktum, at distributionsnettene er naturlige monopoler og repræsenterer en bety-delig værdi. Der er en tæt sammenhæng mellem ejerskab af nettene, langsigtede investeringsbeslut-ninger og prioriteringer i forbindelse med den daglige drift af nettene. Investeringerne har typisk en40 års horisont, og det er derfor en nødvendighed, at netejeren kan være sikker på, at aktiverne vilbevare deres værdi også i det lange løbRollefordelingen mellem monopol og markedDansk Energi noterer, at Kommissionen fremhæver at rollefordelingen mellem monopol og markedskal revurderes i et mere intelligent energisystem. Her finder Dansk Energi, at den danske ”engros-model” er et oplagt eksempel. Dansk Energi opfordrer derfor til, at der fra dansk side arbejdes pro-aktivt for at fremme den danske model i forhold til en nordisk og europæisk harmonisering på de-tailmarkedet. En tættere koordinering på EU-niveau vil sikre, at kommercielle operatører kan agerei et ensartet marked overfor netvirksomheder på tværs af EU. Det kunne fx ske ved harmoniseringaf markedsmodeller på detailmarkedsniveau, med den danske engrosmodel som udgangspunkt. Der-for anbefaler Dansk Energi, at Kommissionens såkaldte ”Smart-Grid Task Force” bør opstille oganbefale et egentligt markedsdesign – og ikke kun en datamodel, som arbejdet pt. alene har fokuspå.Sagen blev behandlet på Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 22. januar 2013,hvor der fremkom følgende bemærkninger:Dansk Energi betonede betydningen for det indre marked af indfasning af vedvarende energi, samtat der til trods for ejermæssig adskillelse kan være problemer i forhold til aktørernes ageren på mar-kedet. Dansk Energi nævnte desuden problemstillingen omkring 'loop-flows' som væsentlig, samt atprisen for manglende fuld udbygning af det indre marked for energi ses nu i form af forsyningssik-kerhedsudfordringer.VedvarendeEnergi nævnte, at miljødumpingsaspektet, samt beskyttelse af små forbrugere er vigtigt.VedvarendeEnergi mener, at meddelelsen fokuserer for meget på udbygning af elnettet - og ikke ta-ger tilstrækkelig højde for mulighederne for lokal fleksibilitet.

Det Økologiske Råd mener, at sektoren har problemer med tænke markedsorienteret, og at der erbrug for en plan B i forhold til kapacitetsmekanismer og fokus på efterspørgselssiden, og fremhæ-vede her energieffektivitet.NOAH og Dansk Fjernvarme fremhævede ligeledes lokalt baserede løsninger og nævnte, at kapaci-tetsproblemer bliver en realitet.Landbrug&Fødevarer nævnte, at implementering er central, og at der skal holdes fast i gennemfø-relse af allerede vedtagne instrumenter.Greenpeace fremhævede, at energimarkedet er skævvredet af subsidier til fossile brændsler.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer var en indledende udveksling af synspunkter på rådsmødet den 3. december 2012. Medlems-landene kommenterede meget bredt om alt fra støttesystemer til vedvarende energi, nuklear sikker-hed, kapacitetsmarkeder/-mekanismer, energiisolation, energifattigdom og forbrugerhensyn, infra-struktur, manglende implementering af 3. liberaliseringspakke og samspillet med energieffektivitetog ETS. En række af de nye medlemslande lagde særlig vægt på at intensivere arbejde med at sikreindfrielsen af 2015-målet vedr. afslutning af energiisolation, besluttet på Det Europæiske Råd i fe-bruar 2010. Andre lande betonede fuld implementering af gasdirektivet under 3. liberaliseringspak-ke, håndtering af problemet med loop-flows, harmoniseringsgraden af EU’s 27 forskellige støttesy-stemer til vedvarende energi og nye mål for vedvarende energikilders andel. En række lande adres-serede spørgsmålet om forbrugerhensyn og behovet for at beskytte sårbare kunder og håndtereenergifattigdom, mens andre lande betonede, at der ikke skal føres socialpolitik gennem energipoli-tikken. Endvidere blev emnet kapacitetsmarkeder/-mekanismer taget op af flere medlemsstater,hvor der generelt var enighed om bekymring ved nationale, ikke-koordinerede tiltag til styrkelse afback-up-kapaciteten i et elsystem, der i tiltagende grad er baseret på fluktuerende vedvarende ener-gikilder. Omvendt mente enkelte medlemsstater ikke, at etablering af kapacitetsmarkeder er pro-blematisk, så længe indsatsen ligger inden for det indre markeds regelsæt. Enkelte lande var util-fredse med Kommissionens retorik i meddelelsen fsva regulerede priser som et negativt og uønsketaspekt i det indre marked. Endelig var der en opfordring til Kommissionen til at fremsætte klareretningslinjer ift. fortolkningen af el- og gasdirektivernes unbundlingbestemmelser mhp. at mulig-gøre et investeringsflow fra institutionelle investorer til såvel produktion som transmission.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen som et godt grundlag for en drøftelse afproblemerne med den fulde gennemførelse af det indre energimarked, og hvordan man kommer vi-dere. Regeringen lægger vægt på, at opfølgning på meddelelsen bliver ambitiøs med hensyn til denfulde gennemførelse af det indre el- og gasmarked, både hvad angår indhold og timing, således atmålet om fuld gennemførelse i 2014, sat af Det Europæiske Råd i februar 2011, kan blive indfriet.

Regeringen lægger vægt på, at der i gennemførelsen af det indre el- og gasmarked sikres sammen-hæng mellem mål, midler og finansiering. Udmøntningen af Kommissionens konkrete initiativerbør ske på en måde, der understøtter den økonomiske genopretning og understøtter konsolidering afde offentlige finanser, er omkostningseffektiv og tager hensyn til virksomhedernes konkurrenceev-ne.Regeringen vil arbejde for en ambitiøs grøn vækstdagsorden i Europa, der kan bidrage til at skabe nyvækst og beskæftigelse i Europa og understøtte bæredygtig og effektiv brug af ressourcer.Regeringen vil arbejde for, at meddelelsen bidrager til at fremme, at EU når sine langsigtede klima- ogenergimål, herunder særligt i forhold til reduktion af udledninger af drivhusgasser, vedvarende energi ogenergieffektivitet. I den forbindelse er et velfungerende CO2- kvotemarked helt central. Regeringen vilendvidere arbejde for, at den politiske drøftelse af det indre energimarked rækker ind i post-2020 per-spektivet med henblik på at understøtte arbejdet for, at der i EU fastlægges bindende mål for drivhus-gasudledning, energibesparelser og vedvarende energi efter 2020.

Kommissionens initiativer bør også understøtte konkurrencen og investeringer i infrastrukturen.Kommissionen peger i den sammenhæng bl.a. på et princip om at udbyde koncessioner til drift afdistributionsnet på ikke-diskriminerende vilkår som et princip, der kan medvirke til at øge effektivi-teten og de markedsmæssige incitamenter. De mulige konsekvenser af dette udsagn kan imidlertidvære ganske omfattende, og der bør derfor gennemføres en grundig konsekvensanalyse, der ogsåomfatter juridiske vurderinger, idet forandringerne kan være væsentlige. Det af regeringen igangsat-te reguleringseftersyn vedrørende elsektoren forventes også at omfatte dette spørgsmål.I relation til investeringer i infrastrukturen lægger regeringen vægt på, at rammerne for finansielleinvestorers deltagelse i investeringer i såvel infrastruktur som produktion gøres så klare som muligt,samtidig med at hensigten med 3. liberaliseringspakkes krav om ejermæssig adskillelse, nemlig atfjerne incitamenterne til konkurrenceforvridning, ikke undergraves.Regeringen finder, at elmarkedet som udgangspunkt er det rigtige instrument til at løse spørgsmålknyttet til forholdet mellem forbrug og produktion. Stigende elpriser som følge af mangel på kapa-citet vil normalt virke som incitament til at sikre at ny kapacitet tilvejebringes, og nationale kapaci-tetsmarkeder kan få konkurrenceforvridende konsekvenser. Regeringen anerkender imidlertid, atder kan være en risiko for forsyningssikkerheden, og den følger derfor udviklingen nøje og vurdererløbende, om der er behov for nye mekanismer, herunder lokalt baserede løsninger, til at sikre dennødvendige kapacitet. Regeringen hilser i den forbindelse Kommissionens kommende høring ombehov for kapacitetsmekanismer, som eventuelt efterfølges af retningslinjer for opbygningen af ka-pacitetsmekanismer, velkommen. Såfremt kapacitetsmarkeder ikke kan undværes, er det afgørende,at de udformes på et fælles, harmoniseret EU-grundlag, baseret på principperne for det indre mar-ked.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

1. ResuméDet Europæiske Semester for 2013 blev indledt med publiceringen af Kommissionens Årlige Vækst-undersøgelse. Frem mod Det Europæiske Rådsmøde til marts 2013 diskuteres anbefalingerne i un-dersøgelsen i de relevante rådsformationer, herunder rådet af energiministre, hvorefter der vil bliveudarbejdet landespecifikke anbefalinger, der skal sikre en koordineret økonomiske politik i EU.I vækstundersøgelsen fremhæver Kommissionen fem prioriteringsområder. Inden for disse områderer der en række anbefalinger på klima-, energi- og bygningsområdet. Mest centralt står, at Kom-missionen anbefaler øgede investeringer i energi, styrkelse af energimarkederne, herunder ejer-mæssige adskillelse af transmission, produktion og distribution af el samt fremme af energieffektivrenovering.Med henblik på at strukturere energirådets bidrag til den generelle rapport om fremskridt i forholdtil Europa 2020-målene har formandskabet stillet spørgsmål til medlemslandene om henholdsvisbarrierer og instrumenter i forhold til indfrielse af målene.

2. BaggrundRammen for de økonomisk-politiske samarbejdsprocesser i EU, Det europæiske semester, indledesofficielt med Kommissionens årlige vækstundersøgelse og afsluttes med det Europæiske Råds mødei juni 2013. Formålet med det Europæiske Semester er at styrke ”ex-ante koordinationen” af denøkonomiske politik, dvs. at sikre drøftelser af EU-landenes økonomiske politik forud for vedtagel-sen af national politik i lyset af, at den økonomiske politik i det enkelte land kan påvirke andre lan-de.Det europæiske semester starter med Kommissionens offentliggørelse og Rådets drøftelser af denårlige vækstundersøgelse. Den årlige vækstundersøgelse skal igangsætte grundige fælles drøftelseraf de overordnede økonomiske udfordringer, og danne grundlag for økonomiske anbefalinger tilEU-landene.Vækstundersøgelsen er på dagsorden til energirådsmødet den. 22. februar med henblik på udveks-ling af synspunkter, herunder om fremskridt med hensyn til Europa 2020-målene.3. Formål og indholdKommissionens prioriteringer for medlemslandenes og unionens reformer i 2013 er de samme somi 2012, dvs. 1) differentierede og vækstfremmende fiskal konsolidering, 2) fremme af normale lå-

nemuligheder for erhvervslivet, 3) kort og langsigtede tiltag til fremme af vækst og konkurrenceev-ne, 4) håndtering af den reducerede beskæftigelse, herunder de afledte sociale konsekvenser af kri-sen, og 5) moderniseringen af den offentlige sektor.Specielt prioritet 1, 3 og 4 er relevante for energidagsordenen. Den Årlige Vækstundersøgelse anbe-faler følgende fokusområder (i ikke prioriteret rækkefølge):Forøgede investeringerne i energi, samt en omkostningseffektiv udnyttelse af ressourcerne.Beskatningen af bl.a. forbrug og forurening skal øges, samtidig med at momsen og indkomst-skatten reduceres.Miljøskadelige subsidier skal udfases.Fremme af energieffektiv renovering, der som minimum opfylder kravene i EU’s energieffek-tiviseringsdirektiv.Sikre stabile rammevilkår og dermed fundamentet for nye teknologier, herunder grønne tek-nologier.Øge ressourceudnyttelsesgraden og fremme genanvendelsen.Fortsætte implementeringen af den tredje energipakke og den ejermæssige adskillelse aftransmission, produktion og distribution af el.Satsning på jobskabelse inden for den grønne økonomi.Sikre alle har adgang til energi- og boligforhold af høj standard.Fremskynde implementeringen af Single European Sky, hvorved organiseringen af luftrum-met effektiviseres med reduktion af energiforbruget til flyvning potentielt reduceres.

skæftigelse i medlemslandene.8. HøringSamlenotat om samme emne, men med henblik på miljørådsmødet den 17. december 2012, blevsendt i høring i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 30. november 2012 medfrist mandag d. 3. december 2012. Følgende bemærkninger blev afgivet:Landbrug & Fødevarer kan umiddelbart bakke op om de af Kommissionens anbefalinger, der ved-rører klima-, energi- og miljøområdet. Udover det beskrevne i Klima-, Energi- og Bygningsministe-riets notat, vil Landbrug & Fødevarer endvidere opfordre til, at det bliver en dansk europapolitiskprioritet for 2013 at sikre fremdrift i den igangværende revision af energibeskatningsdirektivet.Som det også fremgår af Kommissionens supplerende materiale til Kommissionens Årlige Vækst-undersøgelse 2013 (’Towards Fair and Competitive Tax Systems’), kan revisionen af energibeskat-ningsdirektivet medvirke positivt til både grøn omstilling og grøn vækst. Da Danmark i dag har denhøjeste miljørelaterede skatte- og afgiftsbelastning, kan revisionen ligeledes medvirke til at styrkedansk konkurrenceevne.Sagen blev behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 22. januar 2013,hvor der fremkom følgende bemærkninger:Dansk Energi er enig i vækstundersøgelsens fokusområde omkring beskatning af forurening. I for-hold til formandskabets spørgsmål ifm energirådsmødet, er særligt de lave kvotepriser en barriere.Regeringen bør i deres svar fokusere på ETS-problematikken.Det Økologiske Råd fremhævede, at det bør være investeringer i vedvarende energi, der er centralt.Desuden er det beklageligt, hvis luftfart ikke medtages ift. ETS.VedvarendeEnergi understregede vigtigheden af, at energieffektive renoveringer bliver taget op,særligt da der inden for dette område er gode danske eksportmuligheder.Greenpeace understregede, at det er vigtigt, at regeringen arbejder for, at det er bæredygtig energi,der fokuseres på.NOAH nævnte, at fokus på beskatning synes at stå i kontrast til ønsket om forbedret konkurrence-evnen.Landbrug & Fødevarer understregede, at de gerne så, at regeringen arbejder for, at andre landekommer op på det danske afgiftsniveau og dermed sikrer lige konkurrencevilkår.