KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 120: Henvendelse af 7/11-12 fra Mellemfolkeligt Samvirke og Greenpeace m.fl. vedrørende revision af EU’s biobrændstofpolitik

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KEB Alm.del Bilag 120
Offentligt

Dansk Ornitologisk forening

–

Birdlife Denmark

7.november 2012

Vedr. Høring over forslag om ændring af Brændstofkvalitetsdirektivet og VE-direktivet.

De underskrevne organisationer takker for muligheden for at komme med kommentarer til EU-

kommissionens forslag om ændring af brændstofkvalitetsdirektivet (FQD)- og VE-direktivet

(RED).

EU-kommissionens forslag om medregning af GHG, der skyldes biobrændstoffernes

forskydningseffekt (ILUC), har været meget længe ventet. Det er positivt, at forslaget nu er

fremsat. Det er ligeledes positivt, at forslaget også påpeger nødvendigheden af at eliminere

nationale støtteordninger til 1. generation biobrændstoffer.

Forslaget er dog desværre i sin nuværende form slet ikke svar på de udfordringer, som skal løses.

Der er behov for radikale forbedringer, hvis direktivets målsætning skal opfyldes. Som forslaget

foreligger på nuværende tidspunkt, vil det alene beskytte biobrændstofindustriens eksisterende

investeringer i ubæredygtige biobrændstof-installationer.

Danmark må insistere på, at direktivernes egentlige formål, som nævnes i de indledende afsnit

(3.2. og 3.3.)

“

The overall objective of the Fuel Quality and Renewable Energy Directives is to

contribute to the goal of reducing economy-

wide greenhouse gas emissions”

afspejles i forslagets

betydende artikler. Dette formål syntes for nuværende at komme i anden række efter beskyttelse af

industriens investeringer i ubæredygtige biobrændstoffer.

Page 1 of 10

KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 120: Henvendelse af 7/11-12 fra Mellemfolkeligt Samvirke og Greenpeace m.fl. vedrørende revision af EU’s biobrændstofpolitik

De underskrevne organisationer fortsætter gerne den positive dialog, vi har med ministeriet,

Energistyrelsen og ministeren. I det følgende redegøres for organisationernes kritikpunkter og

anbefalinger vedrørende forslagets enkelte dele. Det drejer sig i hovedtræk om:

Forslagets konsekvenser for fødevaresikkerhed

a. Den ventede RED art17(7) rapport og forslag om korrigerende foranstaltninger fra EU-

kommissionen bør fremlægges straks.

b. I lyset af de rekordhøje globale fødevarepriser, bør EU og Danmark efterkomme opfordringen fra

FN-organisationer om en total udfasning af 1. gen biobrændstoffer.

ILUC faktorer medregnes ikke i fortrængningskravet til biobrændstoffet

a. Forslaget opfylder ikke den ILUC-opgave, som EU Kommissionen blev pålagt under RED

art19(6) FQD art 7(d)6.

b. ILUC faktorer bør medregnes også for evt. 2.gen biobrændstoffer udvundet af deciderede

energiafgrøder.

Loft på max fem procent fødevarebaserede biobrændstoffer

a. Loftet fastfryser EU's forbrug på et uacceptabelt højt niveau.

b. Loftet bør i stedet erstattes af en plan for total udfasning af førstegenerations biobrændstoffer.

c. Loftet bør gælde alle biobrændstoffer, der lægger beslag på landbrugsjord

, ikke kun for

fødevarebaserede biobrændstoffer.

d. Loftet vil slet ikke have effekt, hvis det kun indføres i RED. Hvis det skal virke, skal det indføres i

FQD.

Skærpelse af det pålydende reduktionskrav (uden ILUC) til 60 %

a. Uden ILUC skabes unfair regler. F.eks. kan palmeoliediesel klare 62 % reduktion, når ILUC ikke

medregnes.

b. Den foreslåede skærpelse har næppe nogen reel effekt, da alle installationer i drift før 2014 er

undtaget

c. Reduktionskravet i 2018 er i de eksisterende regler 60%, også gældende for eksisterende anlæg.

Hvis forslaget vedtages, slækkes dette 2018 krav for eksisterende anlæg til 50%.

Nationale støtteordninger til fødevarebaserede biobrændstoffer elimineres fra 2020

a. Der bør ikke ventes til 2020. Nationale støtteordninger til 1.gen skal fjernes, før incitament til

udvikling af 2.gen vil få effekt.

b. Danmarks nuværende afgiftsfritagelse til biobrændstoffer, der ikke opfylder EU's

bæredygtighedskriterier, er ifølge EU Kommissionen ulovlig.

c. Danmark bør ikke vente til 2020 - afgifter for el og biobrændstoffer bør straks omlægges, så 1.

gen biobrændstoffer ikke fremmes.

Forøget ekstraberegning for avancerede 2.gen biobrændstoffer

a. Nationale støtteordninger til 1.gen bør først afskaffes, før ændringen kan få den ønskede effekt.

b. Ekstraberegning for VE-strøm på elbiler bør ligeledes øges.

c. Der bør samtidig etableres meget klare definitioner og strategier for anvendelsen og produktionen

af rest- og affaldsprodukter.

d. Halm, bagasse og palmeoliefrugtskaller bør fortsat kun få dobbeltberegning, ikke

firdobbeltberegning.

e. For at incitamentet resulterer i fornuftige investeringer, bør ILUC-faktor medregnes, hvis 2.gen

produceres på dedikerede energiafgrøder, der lægger beslag på landbrugsjord.

Hermed menes biobrændstoffer fremstillet af afgrøder, hvor hovedformålet med dyrkning er at

producere energi. Dvs. det omfatter ikke halm og heller ikke græsser, hvis disse indgår som

nødvendigt led i et sædskifte eller tjener naturformål, f.eks. dyrkes ekstensivt på marginale jorde.

KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 120: Henvendelse af 7/11-12 fra Mellemfolkeligt Samvirke og Greenpeace m.fl. vedrørende revision af EU’s biobrændstofpolitik

Øget fokus på de egentlige løsninger mht. en grøn transportsektor

a. Reduktion af transportbehovet og øget kollektiv trafik og cykling.

b. Øget energieffektivitet.

c. Strategi og delmål for el-biler (og for el-tog).

d. Reduceret udslip fra fossil olies produktionsproces (flaring, refining, etc).

Forslagets konsekvenser for fødevarepriser og fødevarekriser

EU-kommissionen er jf. RED art 17(7) pålagt inden udgangen af 2012 at fremlægge

rapport om, hvorvidt produktionen af biobrændstoffer til EU har en betydelig indvirkning på

fødevarepriserne og andre sociale forhold særligt i fattige lande udenfor EU. I givet fald skal EU

Kommissionen foreslå korrigerende foranstaltninger

. Danmark bør bede om en statusrapport for

at sikre, at EU Kommissionen er klar med denne rapport og forslag om korrigerende

foranstaltninger indenfor tidsfristen 31. december 2012.

De allerede rekordhøje fødevarepriser forventes fortsat at stige gennem hele vinteren ind i

2013. Verdensbanken, OECD, IFPRI, WTO, IMF og alle relevante FN-organer har allerede sidste

år, inden tørken i USA, udpeget brugen af biobrændstoffer som en væsentlig årsag til

fødevareprisstigningerne. De mellemstatslige organer bad på den baggrund allerede sidste år USA,

EU og de øvrige G20 lande om at stoppe deres biobrændstof-lovgivninger. Der kan derfor næppe

være stor tvivl om, at den ventede art. 17(7) rapport i lighed med de mellemstatslige organer må

konkludere, at biobrændstofproduktionen har en betydelig indvirkning på fødevarepriserne

RED art 17(7):

” Kommissionen aflægger hvert andet år rapport til Europa

-Parlamentet og Rådet om indvirkningen

af en øget efterspørgsel efter biobrændstoffer på den sociale bæredygtighed i Fællesskabet og i tredjelande og om

indvirkningen af Fællesskabets biobrændstofpolitik på tilgængeligheden af fødevarer til overkommelige priser, især

for befolkningerne i udviklingslandene, og andre genere

lle udviklingsspørgsmål…

Den første rapport forelægges i 2012. Kommissionen foreslår eventuelt korrigerende foranstaltninger, navnlig hvis

der er dokumentation for, at produktionen af biobrændstoffer har en betydelig indvirkning på fødevarepriserne.

FAO, IFAD and WFP (Joint statement 4. sep 2012) Tackling the root causes of high food prices and hunger

…Lastly, e also eed to re ie a d adjust here appli a le poli ies urre tly i pla e that e ourage

alternative uses of grains. For example, adjusting biofuel mandates when global markets come under

pressure and food supplies are endangered has been recommended by a group of international

organizations including FAO, IFAD, the International Monetary Fund, the Organisation for Economic Co-

operation and Development, the UN Conference on Trade and Development, WFP, the World Bank and the

World Trade Orga izatio . That re o

e datio , ade to the

G su

it i Paris, still sta ds today .

http://www.fao.org/news/story/en/item/155472/icode/

FAO Fi a ial Ti es . aug

The U“ ust take iofuel a tio to preve t a food risis

Indlæg af FAO generalsekretær José Graziano da Silva, der direkte beder USA om at suspendere deres biobrændstof

målsætning.

http://www.ft.com/intl/cms/s/85a36b26-e22a-11e1-b3ff-

00144feab49a,Authorised=false.html?_i_location=http%3A%2F%2Fwww.ft.com%2Fcms%2Fs%2F0%2F85a36b26-e22a-

11e1-b3ff-00144feab49a.html&_i_referer=#axzz24lkcV9QT

USA bruger ca 40% af deres majshøst til biobrændstof. I EU bruges ca 60% af vegetabilsk olie til biobrændstof.

FAO, IFAD, IMF,OECD, UNCTAD, WFP, the World Ba k, the WTO, IFPRI a d the UN HLTF

Pri e Volatility i

Food a d Agri ultural Markets: Poli y Respo ses

. Rapporten giver ti konkrete policy anbefalinger til G20 landene.

http://www.oecd.org/agriculture/pricevolatilityinfoodandagriculturalmarketspolicyresponses.htm

Anbefaling nummer 6 lyder:

governments remove provisions of current national policies that subsidize (or mandate) biofuels

produ tio or o su ptio .

UNEP

The e viro e tal food risis – The e viro e t’s role i averti g future food rises .

http://www.unep.org/publications/search/pub_details_s.asp?ID=4019

Rapporten fremlægger syv policy skridt for at styrke food security: Skridt nr 2 lyder:

E ourage re o al of su sidies a d le di g ratios

of first generation biofuels, which would promote a

shift to higher generation biofuels based on waste (if this does not compete with animal feed), thereby

avoiding the capture of cropland by biofuels. This includes removal of subsidies on agricultural commodities

and inputs that are exacerbating the developing food crisis, and investing in shifting to sustainable food

syste s a d food e ergy effi ie y.

KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 120: Henvendelse af 7/11-12 fra Mellemfolkeligt Samvirke og Greenpeace m.fl. vedrørende revision af EU’s biobrændstofpolitik

Det er bekymrende, at forslaget ikke indeholder nogen indikation af, at EU vil følge opfordringen

fra FN-organerne. I pressemeddelelsen, der ledsagede forslaget, udtalte EU's klimakommissær,

Connie Hedegaard ”…We

are of course not closing down first generation biofuels,…”.

I lyset af

det stigende globale fødevarebehov og mange klare opfordringer fra FN-organerne er det meget

foruroligende, at EU-kommissæren vil fastholde EU's produktion og brug af 1.gen

biobrændstoffer.

Spørgsmålet om direktivernes effekt på arealanvendelse udenfor Europas grænser er

uomtvistelig. International Land Coalition har undersøgt 2042 større jordhandler globalt og

vurderer på den baggrund, at godt 40 procent af alle større jordhandler på globalt plan sker med

biobrændstofproduktion for øje. For jordhandler i Afrika er tallet snarere 60 procent. I mange

tilfælde vil de store jordhandler kunne karakteriseres som egentlig land grabbing (jordtyveri), hvor

der sker overtrædelser af menneskerettighederne og grov tilsidesættelse af borgeres demokratiske

rettigheder.

I flere projekter nævnes det europæiske biobrændstofmarked specifikt som aftager af

fremtidig produktion. For de større jordhandler, hvor den kendte afgrøde skal gå til produktion af

biobrændstof gælder ofte, at det tager 2-3 at få produktionen op at stå, at der sker ofte forsinkelser,

eller at der støder andre komplikationer til, oftest i form af konflikter med borgere i området.

Selvom projekterne ofte er stærkt forsinkede eller ikke bliver til noget, er skaden allerede sket for

så vidt angår menneskerettighedsovertrædelser og tilsidesættelse af jordrettigheder.

Organisationerne anbefaler, at der fastlægges en plan for total og hurtigst mulig udfasning

af 1. gen biobrændstoffer. Også 2. gen bør, hvis de pågældende afgrøder lægger beslag på

jord, vurderes, og hvis dyrkning og udnyttelse samlet set

–

herunder med inddragelse af

ILUC - ikke er bæredygtigt, bør de også udfases (jfr. note 1, side 2).

2 ILUC faktorer beregnes men medregnes ikke i fortrængningskravet til biobrændstoffet

Kommissionens forslag tæller blot ILUC-GHG, men undlader at indregne ILUC-GHG i

biobrændstoffernes drivhusgasudslip. ILUC medregnes heller ikke i RED art 17(2), der fastsætter

GHG-reduktionskravet for biobrændstoffer i EU.

Kommissionens forslag kan ikke godtages som opfyldelse af den opgave vedrørende

ILUC, som Kommissionen blev pålagt under RED art19(6) FQD art 7(d)6. I forslaget beskriver

Kommissionen selv flere steder denne forpligtelse som en ”invitation”, dermed forstået, at

Kommissionen opfatter opgaven som valgfri. Danmark bør minde EU-kommissionen om, at

overholdelse af vedtaget lovgivning ikke er valgfrit.

Det fremgår klart af opgaveformuleringen (RED art 19(6) FQD art 7(d)6)

, at Kommissionen, hvis

den vurderer, at ILUC resulterer i betydelig CO2-udslip (hvilket er erkendt), skal fremsætte

World Ba k July

G Hokkaido-Toyako

Summit. Double Jeopardy: Responding to High Food and Fuel Prices.

Rapporten identificerer (s2) biobrændstoflovgivning i EU og USA som den vigtigste årsag til de

fødevareprisstigninger, der lå til grund for fødevarekrisen i 2007/08.

http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/NEWS/0,,contentMDK:21827681~pagePK:64257043~piPK:437376~theSitePK:460

7,00.html

Punkt syv i verdensbankens 10-punkt action plan for G8-landene lyder:

to re-examine policies towards bio-fuels in the G8 countries:

7. Agree on action in the US and Europe to ease subsidies, mandates and tariffs on bio-fuels that are derived

from maize and oilseeds; accelerate the development of second generation cellulosi

produ ts .

4 Anseeuw, W., et al., Land rights and the rush for land: findings of the Global Commercial Pressures on Land

Research Project, International Land Coalition, Rome, 2011, http://www.landcoalition.org/sites/default/files/

publication/1205/ILC%20GSR%20report_ENG.pdf;

RED art 19(6) (identisk ordlyd i FQD art 7d(6)):

Senest den 31. december 2010 forelægger Kommissionen en

rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, der vurderer indvirkningerne af indirekte ændringer i arealanvendelsen på

drivhusgasemissioner og foreslår måder, hvorpå disse indvirkninger kan minimeres. Rapporten ledsages eventuelt af

et forslag, der bygger på den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, indeholder en konkret metodologi til

KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 120: Henvendelse af 7/11-12 fra Mellemfolkeligt Samvirke og Greenpeace m.fl. vedrørende revision af EU’s biobrændstofpolitik

forslag, som navnlig sikrer overensstemmelse med RED art 17, stk. 2. Det er netop denne artikel

17(2) i RED bæredygtighedskriterierne, der fastsætter GHG-fortrængningskravet, som skal

opfyldes af alle biobrændstoffer, der medregnes under FQD og RED. Kommissionen har således

klart fejlet den aftalte ILUC-opgave. Vi (de underskrevne organisationer) mener, at ILUC-GHG

ækv.-faktorerne skal direkte medregnes, når det vurderes, om et givent biobrændstof opfylder

GHG-fortrængningskravet i direktivernes bæredygtighedskriterier.

ILUC faktorer bør medregnes for alle biobrændstoffer, der lægger beslag på jord. Det bør

også gælde for eventuelt 2. generation cellulose-bioethanol, hvis det fremstilles på grundlag af

dedikerede energiafgrøder.

Loft på max fem procent fødevarebaserede biobrændstoffer

Ideen om et loft for den mængde fødevarebaserede biobrændstoffer, der må tælles med i VE-

direktivet, er en velkommen erkendelse af den negative effekt, de eksisterende biobrændstoffer har

på global fødevaresikkerhed, afskovning og klima. Men forslaget er langt fra nok til at fremme

brugen af 2. gen og minimere produktionen af 1. gen biobrændstoffer. Forslaget indeholder intet,

der reelt stopper medlemslande fra at gå ud over de fem procent (enkelte medlemslande er allerede

på syv procent, og selv det danske energiforlig indeholder ordlyden om, at Danmark eventuelt skal

op på 10 procent biobrændstoffer i 2020).

I stedet for en reduktion i brugen af fødevarebaserede biobrændstoffer, medfører loftet en

stigning fra de nuværende forbrug 4,7 % til 5 %. De nuværende problemer med øget afskovning,

biodiversitetstab, klimabelastning og sociale konsekvenser i form af land grabbing og stigende

fødevarepriser bliver derfor ikke løst. At fastholde det nuværende biobrændstofforbrug løser ikke

de nuværende problemer - det fastfryser dem kun. Allerede med 3,5 % biobrændstoffer, det niveau

EU brugte i 2008, lægger biobrændstoffer beslag på et landbrugsareal, der alternativt ville kunne

brødføde 127 millioner mennesker.

Loftet bør i stedet erstattes af en plan for udfasning af 1. gen biobrændstoffer. Denne plan

bør ligge i naturlig forlængelse af ambitiøse planer om at sikre, at elbiler (og eventuelt gas-biler)

kommer til at udgøre en høj andel af ny-bils-salget. Disse planer mangler på nuværende tidspunkt.

5% loftet synes kun at gælde biobrændstoffer baseret på fødevareafgrøder.

Det bør

omformuleres, så det omfatter alle biobrændstoffer, der lægger beslag på landbrugsjorde. Hermed

menes biobrændstoffer fremstillet af afgrøder, hvor hovedformålet med dyrkning er at producere

energi. Dvs. det omfatter ikke halm og heller ikke græsser, hvis disse indgår som nødvendigt led i

et sædskifte eller tjener naturformål, f.eks. dyrkes ekstensivt på marginale jorde. Hvis vi ikke på

denne måde udvider hvad der er omfattet af loftet (altså udover 1. generation), er resultatet blot, at

der omlægges til dedikerede energiafgrøder på landbrugsjorden som kan have samme negative

effekt på afskovning, fødevarepriser, land grabbing og klimaforandringer, som de

fødevarebaserede biobrændstoffer, der anvendes i dag.

Loftet bliver kun indført i RED ikke i FQD. Det betyder, at loftet reelt slet ikke eksisterer.

FQD er det afgørende af de to direktiver. Det skyldes, at RED blot stiller krav til medlemsstaterne

om, at der skal anvendes en vis mængde (10 %) vedvarende energi med uvis GHG effekt. Derimod

stiller FQD et mere kontant krav direkte til operatørerne om at opnå en given GHG-reduktion (6

%). Et olieselskab, som anvender biobrændstoffer med en pålydende GHG reduktion på 50 %, skal

således bruge 12 % biobrændstof for at opfylde FQDs krav om 6 % GHG reduktion. (Hvis der

at tage højde for emissioner fra ændringer i kulstoflagre forårsaget af indirekte ændringer af arealanvendelsen og

sikrer overensstemmelse med dette direktiv, navnlig artikel 17, stk. 2.

Nuværende formulering af 5% loftet i forslaget:

'For the purpose of compliance with target

referred to in the first subparagraph, the maximum joint contribution from biofuels and bioliquids

produced from cereal and other starch rich crops, sugars and oil crops shall be no more than the

energy quantity corresponding to the maximum contribution as set out in Article 3(4)d.'

KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 120: Henvendelse af 7/11-12 fra Mellemfolkeligt Samvirke og Greenpeace m.fl. vedrørende revision af EU’s biobrændstofpolitik

benyttes nuværende biobrændstoffer, som efter pålydende giver 35 % GHG-reduktion, skal

olieselskabet bruge ca. 18 % biobrændstoffer).

Hvis det er meningen, at 5%-loftet skal have nogen effekt overhovedet, bør det afgjort indføres i

FQD. Kommissionens mærkelige beslutning om kun at indføre loftet i RED og ikke i FQD giver

indtryk af, at det ikke er kommissions hensigt, at 5%-loftet skal have effekt. Det ville være mere

hensigtsmæssigt i stedet at indføre ILUC faktorer i FQD, således at olieselskaberne får et naturligt

incitament til at vælge biobrændstoffer med høj reel GHG-fortrængning.

Anbefaling: Et loft kun indført i RED er nytteløst. Hvis loftet overhovedet skal have nogen

effekt, skal det indføres i FQD. I stedet for et loft, der fastholder nuværende niveau, bør der

fremsættes en plan for en total udfasning af 1. gen biobrændstoffer. Deciderede

energiafgrøder, der lægger beslag på landbrugsjord, skal inkluderes.

Skærpelse af det pålydende reduktionskrav (uden ILUC) til 60 %

At EU kommissionen skærper fortrængningskravet til 60 %, er en forbedring i forhold til det

nuværende krav på 35 %, men en sølle erstatning for ILUC-faktorer

. I den eksisterende lov øges

reduktionskravet først til 60 % fra 1. januar 2018.

Forslaget må forventes at skabe et stærkt misvisende resultat. Jvf FQDs liste over typiske

GHG-reduktionsprocenter (FQD bilag IV,A) leverer f.eks. palmeolie-diesel med methane capture

62 % GHG reduktion. Palmeolie-dieselen vil derfor fortsat kunne anvendes som biobrændstof,

selvom den i virkeligheden, når ILUC er medregnet, har et GHG udslip på niveau med fossil diesel

(88gCO2/MJ). Den rette og fair løsning er naturligvis, at ILUC medregnes, ligesom det var

hensigten.

”Grandfathering” undtagelser. Forslaget er forsynet med meget generøse ”grandfathering

undtagelser”, som i sig selv synes helt at kunne annullere effekten af 60

% kravet. Alle

biobrændstof installationer, der er bygget før 1. juli 2014, er fritaget for 60 % kravet.

Klimakommissær Connie Hedegaard oplyser selv, at der for nuværende anvendes 4,7 %

biobrændstof i EU, men at der allerede er installeret kapacitet svarende til ca. 10 % af EU's

brændstofbehov. Da disse 10 % altså allerede er installeret, kvalificerer de allerede for

grandfathering-undtagelserne mht 60 % GHG reduktion. Det må således forventes, at EU-

kommissionens forslag om at fremrykke kravet om 60 % reduktion ikke har den ringeste positive

effekt.

Forslaget indebærer, at alle eksisterende installationer og installationer bygget inden juli

2014 fortsat blot skal levere 35 % reduktion indtil januar 2018. Derefter, fra 1. januar 2018, skal de

eksisterende installationer ifølge forslaget levere 50 % GHG-reduktion. På dette punkt er forslaget

en forringelse i forhold til den eksisterende lovgivning, som kræver 60 % reduktion fra 1. januar

2018 (alle disse procentsatser er uden medregning af ILUC og dermed uden relation til det

virkelige CO2-udslip).

Forslaget side 10-11:

Article 7b is amended as follows:

(a) paragraph 2 is replaced by the following:

The greenhouse gas emission saving from the use of biofuels taken into account for the purposes referred to in

paragraph 1 shall be at least 60 % for biofuels produced in installations starting operation after 1st July 2014. An

i stallatio is i operatio if the physi al produ tio of iofuels has take pla e.

In the case of installations that were in operation on or before 1st July 2014 , for the purposes referred to in

paragraph 1, biofuels shall achieve a greenhouse gas emission saving of at least 35% until 31 December 2017 and at

least 50% from 1 January 2018.

KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 120: Henvendelse af 7/11-12 fra Mellemfolkeligt Samvirke og Greenpeace m.fl. vedrørende revision af EU’s biobrændstofpolitik

5 Nationale støtteordninger til fødevarebaserede biobrændstoffer elimineres fra 2020

Det nævnes indledningsvist i forslaget (og i Kommissionens pressemateriale), at nationale

støtteordninger og subsidier til fødevarebaserede biobrændstoffer skal forbydes fra 2020. Denne

holdning er dog ikke reflekteret i selve forslaget.

Afskaffelse af statsstøtte til ubæredygtige biobrændstoffer er helt nødvendig, hvis

direktivernes incitament til udvikling af biogas, elbiler og 2.gen affaldsbaseret biobrændstof skal

have nogen effekt. Direktiverne skaber incitamenter for elbiler, biogas og 2.gen biobrændstof ved

at disse får ekstraberegning. Men eksisterende nationale støtteordninger til 1.gen biobrændstoffer

minimerer eller fjerner fuldstændigt værdien af denne ekstraberegning.

Danmark har alt for gavmilde med afgiftfritagelser og afgiftrabatter, der i dag uddeles

fuldstændigt ukritisk til selv de mest ubæredygtige biobrændstoffer. Vi henviser derfor til vores

tidligere fælles notat (vedhæftet, fælles NGO notat december 2011) vedrørende behovet for at

omlægge den danske støtteordning for biobrændstoffer. I forbindelse med den danske

støtteordning, som blandt andet består i, at alle biobrændstoffer, uanset om de opfylder EU's

bæredygtighedskriterier i RED art 17 eller ej, er fritaget for CO2-afgiften. Kommissionens forslag

fastslår i præambel 3, at den ukritiske danske støtteordning er ulovlig

De nuværende danske afgiftsfordele er særligt ødelæggende for udviklingen af 2.gen

bioethanol (se det fælles NGO notat fra december 2011). Kommissionens hensigt om at vente med

at forbyde statsstøtte til 1. gen biobrændstoffer til 2020 er uhensigtsmæssig. Den alt for generøse

støtte til 1.gen biobrændstoffer er en afgørende årsag til, at 2. generation biobrændstoffer ikke

bliver udviklet. (se venligst det fælles NGO notat fra december 2011). Problemet erkendes til dels i

forslagets præambel 6

. Hvilket kun gør det endnu mere utilfredsstillende, at Kommissionen har til

hensigt at vente indtil 2020 med at forbyde den statsstøtte, der på nuværende tidspunkt spænder

ben for de incitamenter for 2.gen biobrændstoffer og elbiler, som Kommissionen etablerer med

direktivernes ekstraberegning. NGO’erne gentager opfordringerne fra notatet fra december 2011,

om omlægning af danske afgifter for både biobrændstoffer og el.

Forøget ekstraberegning for avancerede 2.gen biobrændstoffer

Kommissionen foreslår at øge den nuværende dobbeltberegning til firedobbeltberegning for nogle

affaldsbaserede 2.generations biobrændstoffer. Hensigten med at skabe øget incitament til

udvikling af 2.gen affaldsbaserede biobrændstoffer er god. Dog er det uvist hvad der ligger til

grund for at give firedobbelt beregning og uvist om en firedobbelt beregning er bedste måde at

skabe de ønskede incitamenter.

Ændringen giver ikke det ønskede resultat, medmindre det først forbydes at inkludere

landbaserede biobrændstoffer i nationale støtteordninger. Se venligst yderligere forklaring i det

fælles NGO notat fra december 2011. I notatet forklares, hvordan de danske afgiftsregler står i

vejen for, at direktivernes eksisterende dobbeltberegning kan skabe det ønskede incitament til

udvikling af 2.gen affaldsbaseret biobrændstof.

Præambel (3) Article 17 of Directive 2009/28/EC establishes sustainability criteria that biofuels and bioliquids

need to comply with in order to be counted towards the targets in the Directive and to qualify for inclusion in public

support schemes.

Præambel (6): Liquid renewable fuels are likely to be required by the transport sector in order to reduce its

greenhouse gas emissions. Advanced biofuels, such as those made from wastes and algae, provide high greenhouse

gas savings with low risk of causing indirect land use change and do not compete directly for agricultural land for the

food and feed markets. It is appropriate, therefore, to encourage greater production of such advanced biofuels as these

are currently not commercially available in large quantities, in part due to competition for public subsidies with

established food crop based biofuel technologies. Further incentives should be provided by increasing the weighting of

advanced biofuels towards 10% target for transport set in Directive 2009/28/EC compared to conventional biofuels. In

this context, only advanced biofuels with low estimated indirect land use change impacts and high overall greenhouse

gas savings should be supported as part of the post 2020 renewable energy policy framework.

KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 120: Henvendelse af 7/11-12 fra Mellemfolkeligt Samvirke og Greenpeace m.fl. vedrørende revision af EU’s biobrændstofpolitik

Elbiler bør have en endnu højere ekstraberegning pga. elbilernes høje energieffektivitet og

deres positive samspil med de fluktuerende vedvarende energikilder som sol- og vindstrøm, som

kan gøre brug af elbilernes batterier til at opmagasinere strøm, der produceres på tidspunkter, hvor

strømforbruget er lavt. I det fælles NGO notat fra december 2011 foreslår NGOerne en 3 gange-

beregning for 2.gen biobrændstof og 4 gange-beregning for VE-strøm på elbiler. Elbilerne er

berettiget til en 4 gange-beregning, fordi de udover at levere lav CO2/km også forbedrer

energieffektiviteten i transportsektoren. Elbiler kan på samme energimængde levere fire gange så

meget transportarbejde, som tilsvarende biler med forbrændingsmotor.

Affald og restprodukter bør defineres meget detaljeret, således at man undgår en gentagelse

af hele historien om biobrændstofferne og ILUC, hvor upræcis lovgivning har resulteret i massive

investeringer og brug af biobrændstoffer, der ikke giver den ønskede CO2-reduktion. Der er risiko

for en tilsvarende uhensigtsmæssig udvikling, hvis man ikke fra start får indført klare definitioner

af affald og restprodukter. Herunder sørger for at få strategier på plads, der begrænser

affaldsproduktion. Ellers er der stor risiko for, at øget incitament for cellulose-baserede

biobrændstoffer vil lægge ekstra pres på alle former for biomasse fra både landbrugsjord og skove.

I EU Kommissionens forslag placeres f.eks. halm, bagasse og palmeolie-skaller i den

kategori, der skal modtage firedobbelt beregning (Annex IX, part A). Disse tre feedstocks bør

flyttes over i kategorien, der

fortsat ”kun” får dobbeltberegning (Annex IX, part B).

Halm fordi det har adskillige andre anvendelsesmuligheder (dyrefoder, strøelse, jordforbedring

(soil carbon), kraftvarme, erstatning for plastic etc.), og derfor absolut ikke er et egentligt

affaldsprodukt. Stoppet for halmafbrænding i 1990 har bidraget årligt med en betydelig CO2-

reduktion i det danske CO2-regnskab. Denne CO2-reduktion ophører, hvis den halm, som i dag

returneres til landbrugsjorden, i stedet bruges til ethanol.

Bagasse og palmefrugt kerner fordi de er et direkte biprodukt fra produktionen af de 1. gen

landbaserede biobrændstoffer, som det er hensigten at minimere. Det forekommer derfor

kontraproduktivt at tildele bagasse og palmefrugt-skaller så stor ekstraberegning.

Biobrændstoffer som laves af energiafgrøder, som lægger beslag på jord og vand, har også

ILUC-effekter, og disse bør medregnes, idet det dog skal medregnes, hvad jordens alternative

anvendelse ville være. Nogle jordtyper egner sig f.eks. bedst til vedvarende græs frem for

kornafgrøder o.lign.

Vi anbefaler, at der skal udarbejdes klare definitioner og bæredygtighedskriterier for at

begrænse brugen af “affaldsstrømme” og “restprodukter” til bæredygtige niveauer, og for at

bekræfte den oprindelige brug af disse produkter, så der ikke opstår uhensigtsmæssig

konkurrence.

Vi anbefaler desuden, at der tages tilløb til at sikre korrekt klimaregnskab for affalds- og

restprodukter, sammen med livscyklusanalyser.

Egentlige løsninger (reduceret transportmængde, energieffektivisering, øget

elektrificering af transport både vejgående og togdrift

Det er nødvendigt at afkoble transportsektoren fra karbon for at undgå klimaforandringer. I sin

2011 hvidbog om transport, satte EU et langsigtet mål om at opnå mindst 60% reduktion af GHG

fra transportsektoren i 2050, sammenlignet med 1990. For at nå dette mål må EU skabe

incitamenter og politiske instrumenter for at styre investeringerne i retning af ægte langsigtede og

bæredygtige løsninger for en grønnere transportsektor. Følgende bør prioriteres:



Fremme mere bæredygtigt energiforbrug ved at øge energieffektiviteten og mindske

transportefterspørgslen

Øge forbruget af elektricitet fra vedvarende energikilder inden for vejtransport

KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 120: Henvendelse af 7/11-12 fra Mellemfolkeligt Samvirke og Greenpeace m.fl. vedrørende revision af EU’s biobrændstofpolitik



Skabe incitamenter til at reducere GHG-intensiteten af fossile brændstoffer via

foranstaltninger til at reducere udledningen af drivhusgasser fra flaring og venting samt

andre opstrøms afbødningsmuligheder.

4a Fremme mere bæredygtig energi til transportsektoren

Det er en forudsætning at realisere de højest mulige energibesparelser inden for transport for at

opfylde EU klimamål for 2020 og 2050. Fordi 10% målet for vedvarende energi for

transportsektoren er relativ, vil et faldende samlet energiforbrug inden for transport nedsætte

mængden af vedvarende energi, der kræves for at nå 2020-målet. De økonomiske fordele ved at

gøre det er lige så høje som de økologiske fordele. Reduktion af energiforbruget gennem højere

energieffektivitet inden for transport ville føre til reduceret olieefterspørgsel, lavere globale

oliepriser og reducerede makroøkonomiske forstyrrelser fra olieprischok, som har en positiv

økonomisk effekt. Penge brugt på olieimport kunne anvendes til investeringer i grøn teknologi,

forskning og innovation, der fører til jobskabelse og velfærd på lang sigt. For eksempel kan

virkningen af nedsatte udgifter til olie på grund af effektiviseringer af eksisterende biler og CO2-

regulering øge forbruget til beskæftigelse med omkring 9 milliarder EUR og BNP med omkring 12

milliarder EUR.10 De økonomiske fordele ved at reducere efterspørgslen efter energi og

introducere effektiviseringstiltag er mange, og det resulterer også i de højeste GHG reduktioner.

Anbefaling: Medlemsstaterne skal forpligtes til under deres nationale planer for vedvarende energi

en langsigtet strategi for at øge energieffektiviteten i transportsektoren, mindske

transportefterspørgslen og fremme af et skift til alternative og mindre energiintensive

transportformer. Hver medlemsstat bør fastsætte et vejledende nationalt reduktionsmål for energi

til transport. Ved fastsættelsen af disse mål skal de tage hensyn til at EU's energiforbrug ifm.

transport ikke må overstige 13.952 PJ af det endelige energiforbrug.

4b Slip potentialet for el i transportsektoren fri

Elektrificering af transport og et skift til vedvarende elektricitet kan bidrage væsentligt til VE-

målet og brændstofkvalitetsmålet. Elbiler er ikke kun mere energieffektive i forhold til benzin eller

diesel-drevne køretøjer, elsektoren udgør et større potentiale for at producere vedvarende energi.

Den har også potentiale til at være en væsentlig kilde til jobskabelse.

Desværre er den andel der kommer fra el i EU’s transportsektor stadig minimal. Elbiler anvendes i

flere medlemsstater, mestendels i Frankrig, Italien, Tyskland, Sverige, Østrig, Danmark,

Storbritannien, Belgien og Holland. Dog skønnes de kun at udgøre under 0,01% af den samlede

mængde personlige køretøjer i EU. Elektricitet anvendes også i forbindelse med jernbanetransport,

hvilket udgør omkring 1,7% af det samlede energiforbrug i den europæiske transportsektor,

således at bidraget fra vedvarende energi i jernbanetransport er ca. 0,23%. Det er stadig helt

utilstrækkeligt og medlemsstaterne synes ikke villige til at ændre på dette i deres 2020 nationale

handlingsplaner for vedvarende energi.

Anbefaling: Indfør en ændring i direktivet om vedvarende energi som fastsætter et delmål

om 1% vedvarende elektricitet eller et minimum om 325PJ af elektricitet, herunder 95PJ

vedvarende elektricitet for EU's transportsektor i 2020.

4c Reducer udledning fra flaring og venting af gas og udluftning under råolieproduktion

150 milliarder kubikmeter naturgas anslås at blive flared årligt. Det svarer til 30% af EU’s forbrug

af gas. Flaring af gas medfører klimaforandringer ved at tilføje omkring 400 millioner tons CO2 i

årlig udledning. Denne udledning fra flaring udgør omkring 1,2% af den globale CO2-udledning,

og er en klar indikation af det enorme potentiale der ligger heri for at nedbringe udledningen af

drivhusgasser. En betydelig reduktion af udledning fra flaring og venting ifm. olieproduktion er en

EC Impact assessment accompanying the proposal for a Regulation to define the modalities for reaching the 2020 target to reduce CO2

emissions from new light commercial vehicles, July 2012:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=SWD:2012:0213(51):FIN:EN:PDF

KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 120: Henvendelse af 7/11-12 fra Mellemfolkeligt Samvirke og Greenpeace m.fl. vedrørende revision af EU’s biobrændstofpolitik

mere bæredygtig og mere sikker måde at opnå FQD målsætningen, fremfor et nuværende forbrug

af biodiesel.

Anbefaling: Implementer en effektiv metodologi for fossile brændsler i FQD ved at udvide til

at omfatte effektivitet på raffinaderier, og reduktioner fra søgning efter og udvinding af

fossile brændsler.