§1I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012, som ændret bl.a. ved § 1 ilov nr. 575 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 1352 af 21. december 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 1390af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 5indsættes efter nr. 11 som nyt nummer:»12)Markedsdeltager:enhver fysisk eller juridisk person, herunder transmissionssystemoperatører,som indgår i transaktioner, herunder afgivelse af handelsordrer, på et eller flereengrosenergimarkederne, jf. artikel 2, nr. 7 og 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordningnr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed påengrosenergimarkederne.«Nr. 12-20 bliver herefter nr. 13-21.2.§ 78, stk. 9,affattes således:»Stk.9.Energitilsynet fastsætter sin egen forretningsorden. Energitilsynet kan i sinforretningsorden fastsætte regler om offentliggørelse af afgørelser, der ikke er omfattet afbestemmelser om offentliggørelse af afgørelser i denne lov eller lov om naturgasforsyning. Klima-,energi- og bygningsministeren godkender tilsynets forretningsorden.«3.Efter§ 78 aindsættes:»§ 78 b.Energitilsynet offentliggør afgørelser i sager om regler i denne lov eller regler udstedt ihenhold til loven på tilsynets hjemmeside. Offentliggørelsen kan omfatte navnet på denvirksomhed, som afgørelsen er truffet i forhold til, når dette skønnes at være af almen interesse foroffentligheden. Offentliggørelse af virksomhedens navn kan dog ikke ske, hvis det vil medføreuforholdsmæssig stor skade for virksomheden.Stk. 2.Offentliggørelse efter stk. 1 må ikke indeholde fortrolige oplysninger, herunder oplysningerom kundeforhold.

§ 78 c.Energitilsynet kan offentliggøre sine afgørelser i sager om overtrædelser af regler iEuropa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed påengrosenergimarkederne og sine beslutninger om at pålægge tvangsbøder efter § 86, stk. 1, 2. pkt.,på sin hjemmeside. Offentliggørelsen kan omfatte navnet på den juridiske eller fysiske person, somafgørelsen eller beslutning er truffet i forhold til, når dette skønnes at være af interesse for aktørernepå engrosenergimarkederne, jf. dog stk. 3.Stk. 2.Energitilsynet kan offentliggøre beslutninger om at overgive sager om overtrædelser afregler i den i stk. 1 nævnte forordning til politimæssig efterforskning på sin hjemmeside. Hvisbeslutningen er truffet i forhold til en juridisk person, kan offentliggørelse omfatte navnet på denjuridiske person, når dette skønnes at være af interesse for aktørerne på engrosenergimarkederne, jf.dog stk. 3. Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt. undlades, hvis efterforskningsmæssige hensyn talerimod offentliggørelse.Stk. 3.Offentliggørelse af en juridisk eller fysisk persons navn efter stk. 1 og 2 kan ikke ske, hvisdet vil medføre uforholdsmæssig stor skade for den juridiske eller fysiske person.Stk. 4.Offentliggørelse efter stk. 1og 2 må ikke indeholde fortrolige oplysninger, herunderoplysninger om kundeforhold.«4.I§ 81, stk. 1,indsættes efter »efter loven«: »eller i forbindelse med varetagelsen af sine opgaverefter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed påengrosenergimarkederne «, efter »en virksomheds« indsættes: »eller en markedsdeltagers«, og efter»herunder virksomhedens« indsættes: »eller markedsdeltagerens«.5.I§ 84indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»Stk. 2.Energitilsynet kan i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederneindhente oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos enhver relevantfysisk og juridisk person.Stk. 3.Energitilsynet kan i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver efter den i stk. 2 nævnteforordning indhente oplysninger, herunder i elektronisk form, der er nødvendige for varetagelsen afdisse opgaver, hos offentlige myndigheder.«Stk. 2-8 bliver herefter stk. 4-10.6.I§ 84, stk. 6,der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 5 og 6«.7.I§ 84, stk. 7 og 8,der bliver stk. 9 og 10, ændres »stk. 3-5« til: »stk. 5-7«.8.I§ 85 c, stk. 2,indsættes efter »energireguleringsmyndigheder,«: »mod Europa-Parlamentets ogRådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne eller modretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf,«.9.I§ 86, stk. 1,ændres »§ 85 c« til: »§ 85 c, stk. 1,«.10.I§ 86, stk. 1,indsættes som 2. pkt.:»Det samme gælder, hvis nogen undlader rettidigt at efterkomme et påbud meddelt afEnergitilsynet efter § 85 c, stk. 2, om at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter artikel8, stk. 1, 1. og 2. pkt., artikel 8, stk. 5, 1. pkt., artikel 9, stk. 1, eller artikel 9, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet oggennemsigtighed på engrosenergimarkederne.«11.I§ 87, stk. 1, nr. 10,ændres »§ 84, stk. 5« til: »§ 84, stk. 7«.2

12.Efter§ 87indsættes:»§ 87 a.Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, derovertræder artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 4, stk. 1, artikel 4, stk. 2, 2. pkt., artikel 4, stk. 3, 1.og 2. pkt., artikel 8, stk. 5, 1. pkt., artikel 9, stk. 1, 1. pkt., artikel 9, stk. 5, eller artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet oggennemsigtighed på engrosenergimarkederne.Stk. 2.På samme måde straffes markedsdeltagere, der overtræder forordningens artikel 8, stk. 1, 1.og 2. pkt.Stk. 3.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne istraffelovens 5. kapitel.Stk. 4.Forældelsesfristen for strafansvaret i henhold til stk. 1 og 2 er 5 år.§ 87 b.Overtrædelse af artikel 3, stk. 1, eller artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordningnr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed påengrosenergimarkederne straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.Stk. 2.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne istraffelovens 5. kapitel.«13.I§ 89, stk. 1,indsættes som 3. pkt.:»Energiklagenævnet behandler ligeledes klager over afgørelser truffet af Energitilsynet efterEuropa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed påengrosenergimarkederne.«§2I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 13. oktober 2011, som senest ændretved § 2 i lov nr. 1352 af 21. december 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 6indsættes efter nr. 14 som nyt nummer:»15)Markedsdeltager:enhver fysisk eller juridisk person, herunder transmissionssystemoperatører,som indgår i transaktioner, herunder afgivelse af handelsordrer, på et eller flereengrosenergimarkederne, jf. artikel 2, nr. 7 og 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordningnr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed påengrosenergimarkederne.«Nr. 15-27 bliver herefter nr. 16-28.2.I§ 42, stk. 1,indsættes efter »efter loven«: »eller i forbindelse med varetagelsen af sine opgaverefter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed påengrosenergimarkederne«, efter »et selskabs« indsættes: »eller en markedsdeltagers«, og efter»herunder selskabets« indsættes: »eller markedsdeltagerens«.3.Efter§ 42 aindsættes:»§ 42 b.Energitilsynet offentliggør afgørelser i sager om regler i denne lov eller regler udstedt ihenhold til loven på tilsynets hjemmeside. Offentliggørelsen kan omfatte navnet på det selskab, somafgørelsen er truffet i forhold til, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden.Offentliggørelse af selskabets navn kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig storskade for selskabet.Stk. 2.Offentliggørelse efter stk. 1 må ikke indeholde fortrolige oplysninger, herunder oplysningerom kundeforhold.

§ 42 c.Energitilsynet kan offentliggøre sine afgørelser i sager om overtrædelser af regler iEuropa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed påengrosenergimarkederne og sine beslutninger om at pålægge tvangsbøder efter § 48, stk. 1, 2. pkt.,på sin hjemmeside. Offentliggørelsen kan omfatte navnet på den juridiske eller fysiske person, somafgørelsen eller beslutning er truffet i forhold til, når dette skønnes at være af interesse for aktørernepå engrosenergimarkederne, jf. dog stk. 3.Stk. 2.Energitilsynet kan offentliggøre beslutninger om at overgive sager om overtrædelser afregler i den i stk. 1 nævnte forordning til politimæssig efterforskning på sin hjemmeside. Hvisbeslutningen er truffet i forhold til en juridisk person, kan offentliggørelse omfatte navnet på denjuridiske person, når dette skønnes at være af interesse for aktørerne på engrosenergimarkederne, jf.dog stk. 3. Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt. undlades, hvis efterforskningsmæssige hensyn talerimod offentliggørelse.Stk. 3.Offentliggørelse af en juridisk eller fysisk persons navn efter stk. 1og 2 kan ikke ske, hvisdet vil medføre uforholdsmæssig stor skade for den juridiske eller fysiske person.Stk. 4.Offentliggørelse efter stk. 1og 2 må ikke indeholde fortrolige oplysninger, herunderoplysninger om kundeforhold.«4.I§ 45indsattes efter stk. 1 som nye stykker:»Stk. 2.Energitilsynet kan i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne,indhente oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos enhver relevantfysisk og juridisk person.Stk. 3.Energitilsynet kan i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver efter den i stk. 2 nævnteforordning indhente oplysninger, herunder i elektronisk form, der er nødvendige for varetagelsen afdisse opgaver, hos offentlige myndigheder.«Stk. 2 bliver herefter stk. 4.5.I§ 47 b, stk. 2,indsættes efter »energireguleringsmyndigheder,«: »mod Europa-Parlamentets ogRådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne eller modretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf,«.6.I§ 48, stk. 1,ændres »§ 47 b« til: »§ 47 b, stk. 1,«.7.I§ 48, stk. 1,indsættes som 2. pkt.:»Det samme gælder, hvis nogen undlader rettidigt at efterkomme et påbud meddelt afEnergitilsynet efter § 47 b, stk. 2, om at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter artikel8, stk. 1, 1. og 2. pkt., artikel 8, stk. 5, 1. pkt., artikel 9, stk. 1, eller artikel 9, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet oggennemsigtighed på engrosenergimarkederne, der er vedtaget på grundlag heraf.«8.Efter§ 49indsættes:»§ 49 a.Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, derovertræder artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 4, stk. 1, artikel 4, stk. 2, 2. pkt., artikel 4, stk. 3,1. og 2. pkt., artikel 8, stk. 5, 1. pkt., artikel 9, stk. 1, 1. pkt., artikel 9, stk. 5, eller artikel 15 iEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet oggennemsigtighed på engrosenergimarkederne.Stk. 2.På samme måde straffes markedsdeltagere, der overtræder forordningens artikel 8, stk. 1, 1.og 2. pkt.

Stk. 3.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne istraffelovens 5. kapitel.Stk. 4.Forældelsesfristen for strafansvaret i henhold til stk. 1 og 2 er 5 år.§ 49 b.Overtrædelse af artikel 3, stk. 1, eller artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordningnr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed påengrosenergimarkederne straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.Stk. 2.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne istraffelovens 5. kapitel.«9.I§ 51, stk. 1,indsættes som 3. pkt.:»Energiklagenævnet behandler ligeledes klager over afgørelser truffet af Energitilsynet efterEuropa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed påengrosenergimarkederne.«§3I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1007 af 24. oktober 2012, som ændret ved § 2 i lov nr.1242 af 18. december 2012 og § 2 i lov nr. 1385 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:1.Efter§ 299 cindsættes:»§ 299 d.Med fængsel indtil 6 år straffes den, der under særligt skærpende omstændigheder gørsig skyldig i overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25.oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på energiengrosmarkederne artikel 3, stk. 1, litra aog c, eller artikel 5. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvorforbrydelsen er begået af flere i forening, eller hvor der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding,eller når et større antal forbrydelser er begået.«§4I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 24. oktober 2012, som ændret ved § 1 i lov nr.1242 af 18. december 2012 og § 1 i lov nr. 1387 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:1.I§ 781, stk. 3,indsættes efter »eller § 39, stk. 1«: », eller Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed påenergiengrosmarkederne artikel 3, stk. 1, eller artikel 5«.§5Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juni 2013.§6Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets formål1.2. Lovforslagets hovedindhold1.3. REMIT-forordningen1.3.1. Forordningens indhold1.3.1.1. Anvendelsesområde1.3.1.2. Forbud mod insiderhandel1.3.1.3. Forpligtelsen til at offentliggør intern viden1.3.1.4. Forbud mod markedsmanipulation1.3.1.5. Markedsovervågningen og indberetningsforpligtelser1.3.1.6. Registreringsforpligtelsen1.3.1.7. Gennemførelse af forbuddene mod markedsmisbrug og klageret1.3.1.8. Forpligtelser for personer, der som led i deres erhverv gennemfører transaktioner1.3.1.9. Sanktioner1.3.1.10. Øvrige bestemmelser1.3.2. Forordningens tidsfrister2. Hovedpunkter i lovforslaget2.1. Indledende bemærkninger2.2. Udvidelse af Energitilsynets hjemmel til at foretage kontrolundersøgelser og på stedet få adgang tiloplysninger uden retskendelse2.2.1. Gældende ret2.2.2. Lovforslagets udformning2. 3. Udvidelse af Energitilsynets hjemmel til at indhente oplysninger2.3.1. Gældende ret2.3.2. Lovforslagets udformning2. 4. Udvidelse af Energitilsynets hjemmel til at udstede påbud

2. 4.1. Gældende ret2. 4.2. Lovforslagets udformning2. 5. Udvidelse af Energitilsynets hjemmel til at udstede tvangsbøder2.5.1. Gældende ret2. 5.2. Lovforslagets udformning2. 6. Straffebestemmelser2. 6.1. Gældende ret2. 6.2. Lovforslagets udformning2. 7. Udvidelse og præcisering af bestemmelser om offentliggørelse af Energitilsynets afgørelser m.m.2. 7.1. Gældende ret2. 7.2. Lovforslagets udformning2. 8. Klageadgang2. 8.1. Gældende ret2.8.2. Lovforslagets udformning2.9. Mulighed for indhentelse af teleoplysninger2.9.1. Gældende ret2.9.2. Lovforslagets udformning3. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Miljømæssige konsekvenser6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Forholdet til EU-retten8. Høring9. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget1. Indledning1. 1. Lovforslagets formålHovedformålet med lovforslaget er at gennemføre de dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, derkræver gennemførelse i national lovgivning. Forordningen benævnes herefter REMIT-forordningen, idetREMIT står for »Regulation on wholesale energy market integrity and transparency«.

Forordningens formål er at fremme en åben og fair konkurrence på engrosenergimarkederne ved at øgeintegritet og gennemsigtighed på disse markeder. Med forordningen skal det sikres, at forbrugere ogmarkedsdeltagere har tillid til elektricitets- og gasmarkedernes integritet, at de priser, der fastsættes påengrosenergimarkederne, og som påvirker detailpriserne, afspejler et rimeligt og konkurrencepræget samspilmellem udbud og efterspørgsel, samt at der ikke kan opnås fortjenester på grundlag af markedsmisbrug.På denne baggrund fastsætter forordningen regler, der forbyder markedsmisbrug påengrosenergimarkederne og skaber en ramme for markedsovervågningen.Med lovforslaget gennemføres forordningens bestemmelser om den nationale regulerende myndighedsundersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, jf. forordningens artikel 13, forordningens bestemmelse omklageretten over afgørelser truffet af den nationale regulerende myndighed, jf. forordningens artikel 14, samtforordningens bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af forordningen og om offentliggørelse afsanktioner m.v., jf. forordningens artikel 18.Lovforslaget har endvidere til formål at foretage nogle justeringer af den gældende lovgivning, herunderom offentliggørelse af de af Energitilsynets afgørelser, der er truffet efter lov om elforsyning og lov omnaturgasforsyning.1.2. Lovforslagets hovedindholdLovforslaget indeholder følgende hovedelementer:Det foreslås, at Energitilsynets eksisterende beføjelser efter lov om elforsyning og lov omnaturgasforsyning til at gennemføre kontrolundersøgelser og til at få adgang til eller indhente oplysningerudvides således at disse beføjelser også skal kunne finde anvendelse i forbindelse med håndhævelse afREMIT-forordningen. Energitilsynet får også hjemmel til i forbindelse med håndhævelsen af forordningen atindhente nødvendige oplysninger fra andre myndigheder.Endvidere foreslås Energitilsynets eksisterende beføjelse efter el- og naturgasforsyningslovene til atudstede påbud udvidet, således at tilsynet kan kræve ophør med en praksis, der strider mod bestemmelserne iforordningen eller i regler, der er vedtaget på grundlag af forordningen.I tilknytning hertil foreslås det, at Energitilsynets mulighed for at pålægge daglige eller ugentligetvangsbøder udvides til også at omfatte tilfælde, hvor et af sådanne påbud ikke efterkommes.Ligeledes foreslås nye straffebestemmelser for overtrædelser af REMIT-forordningen.Straffebestemmelserne foreslås primært indsat i lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. Derforeslås således indsat bestemmelser i de to love, hvorefter overtrædelser af navnlig forordningensoplysnings-, registrerings- og indberetningspligter straffes med bøde. Også overtrædelser af forordningensunderretningspligt om mistænkelige transaktioner og pligten til at have interne overvågningssystemer forpersoner, der som led i deres erhverv gennemfører transaktioner erhvervsmæssigt, straffes med bøde.Grovere overtrædelser af forordningen, nærmere bestemt overtrædelse af forbuddene mod insiderhandel ogmarkedsmanipulation straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Samtidig foreslås der indsaten overbygningsbestemmelse i straffeloven, hvorefter overtrædelse af forbuddene mod visse former afinsiderhandel og markedsmanipulation under særligt skærpende omstændigheder kan straffes med fængsel iindtil 6 år.Herudover indeholder lovforslaget forslag til bestemmelser om offentliggørelse af afgørelser m.m., somtræffes af Energitilsynet i forbindelse med overtrædelser af forordningen. Lovforslaget indeholder derudoverogså forslag til en bestemmelse om offentliggørelse af Energitilsynets afgørelser om regler ielforsyningsloven og naturgasforsyningsloven eller regler udstedt i henhold til disse love.Det foreslås endvidere en ny bestemmelse, hvorefter afgørelser truffet af Energitilsynet efter REMIT-forordningen kan påklages til Energiklagenævnet.Endelig foreslås det, at retsplejelovens § 781, stk. 3, ændres, således at der kan foretages teleoplysning vedmistanke om visse grovere overtrædelser af forordningen, nærmere bestemt overtrædelse af forbuddene modinsiderhandel og markedsmanipulation.

1.3. REMIT-forordningen1.3.1. Forordningens indholdREMIT-forordningen er medtaget som bilag 2 til lovforslaget.1.3.1.1. AnvendelsesområdeForordningens artikel 1 fastlægger forordningens anvendelsesområde og sammenhæng med anden EU-lovgivning. Det fremgår således bl.a. af bestemmelsen, at forordningen fastsætter regler, der forbydermarkedsmisbrug, som påvirker engrosenergimarkeder, og som er i overensstemmelse med de regler, dergælder for finansmarkeder, idet der i forordningen dog tages højde for engrosenergimarkedernes særligekarakteristika. Det fremgår af bestemmelsen endvidere, at forordningen finder anvendelse på handel medengrosenergiprodukter, idet artikel 3 om insiderhandel og artikel 5 om markedsmisbrug dog ikke finderanvendelse på engrosenergiprodukter, som er finansielle instrumenter, og som dermed er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation(markedsmisbrug) (fremover benævnt som markedsmisbrugsdirektiv).I forordningens artikel 2 defineres en række centrale begreber. Det følger af bestemmelsen således bl.a., atder ved engrosenergiprodukter forstås kontrakter om levering eller transport af elektricitet eller naturgas, oghertil knyttende finansielle produkter (derivater). Visse store energibrugers detailhandelskontrakter forlevering af el eller naturgas betragtes efter forordningen også som engrosenergiprodukter.1.3.1.2. Forbud mod insiderhandelForordningens artikel 3, stk. 1, forbyder insiderhandel, ved handel med engrosenergiprodukter.Bestemmelsen forbyder således personer, der er i besiddelse af intern viden vedrørende enengrosenergiprodukt, (a) at benytte denne viden ved at købe eller sælge eller forsøge at købe eller sælgeengrosenergiprodukter, som denne viden vedrører, (b) at meddele denne viden til andre, medmindre det skersom normalt led i udøvelsen af deres beskæftigelse m.m., eller (c) på grundlag af intern viden at opfordreeller overtale andre til at købe eller sælge engrosenergiprodukter, som denne viden vedrører. Ved internviden forstås ifølge forordningens artikel 2, nr. 1, specifik viden, som ikke er blevet offentliggjort, somdirekte eller indirekte vedrører en eller flere engrosenergiprodukter, og som, hvis den blev offentliggjortsandsynligvis mærkbart ville påvirke prisen på disse engrosenergiprodukter. Der kan ifølge bestemmelsebl.a. være tale om viden om kapaciteten og anvendelse af faciliteter til produktion, oplagring, forbrug ellertransmission af elektricitet eller naturgas eller andre oplysninger, som en fornuftig markedsdeltagersandsynligvis vil benytte som en del af grundlaget for sin beslutning om at indgå i en transaktion eller om atafgive en handelsordre vedrørende et engrosenergiprodukt.Forbuddet imod insiderhandel finder anvendelse på medlemmer af en virksomheds administrations-,ledelses- eller tilsynsorganer, personer med kapitalinteresser i en virksomhed, personer med adgang til internviden i kraft af deres beskæftigelse, erhverv eller funktioner, personer som er kommet i besiddelse af denpågældende viden ved strafbare handlinger, og personer, som ved eller burde vide, at det drejer sig om internviden, jf. artikel 3, stk. 2. Hvis en juridisk person er i besiddelse af intern viden, gælder forbuddet også for defysiske personer, der medvirker ved beslutningen om at gennemføre transaktionen for den pågældendejuridiske persons regning, jf. artikel 3, stk. 5.I forordningens artikel 3, stk. 3 og 4, opregnes en række undtagelser, hvor forbuddet mod insiderhandelikke finder anvendelse. Forbuddet mod insiderhandel finder således bl.a. ikke anvendelse på transaktionerindgået af el- eller naturgasproducenter, operatører af naturgaslagerfaciliteter eller operatører af LNG-importfaciliteter, som udelukkende har til formål at dække det umiddelbare fysiske tab som følge afuforudsete afbrydelser, hvis undladelse heraf ville medføre, at markedsdeltageren ikke ville kunne overholdesine eksisterende kontraktretlige forpligtelser, eller hvis sådanne transaktioner foretages efter aftale med deneller de pågældende transmissionssystemoperatører for at sikre sikker drift af systemet. I sådanne tilfældeskal de relevante oplysninger om transaktionerne dog indberettes til det europæiske for samarbejde mellemenergireguleringsmyndigheder (ACER, herefter også benævnt som agenturet) og den nationale regulerendemyndighed. Forbuddet finder endvidere bl.a. ikke anvendelse for markedsdeltagere, der handler ioverensstemmelse med nationale regler, der gælder for nødsituationer, hvis nationale myndigheder har

grebet ind for at sikre forsyningen af elektricitet eller naturgas, og markedsmekanismerne er blevet sat ud afspil i den pågældende medlemsstat eller dele heraf.Hvis oplysningerne udbredes i journalistisk øjemed eller med henblik på kunstnerisk virksomhed skaludbredelsen vurderes under hensyntagen til regler om pressefrihed og ytringsfrihed, medmindre denpågældende direkte eller indirekte opnår en fordel eller en fortjeneste ved udbredelsen, eller hvis udbredelsensker med det formål at vildlede markedet med hensyn til udbuddet af, efterspørgslen efter eller prisen påengrosenergiprodukter.1.3.1.3. Forpligtelsen til at offentliggør intern videnForordningens artikel 4 forpligter markedsdeltagere til på effektiv og rettidig vis at offentliggøre internviden, som de besidder, om virksomheder og faciliteter, som den pågældende markedsdeltager eller dennesmoderselskab eller tilknyttede selskab enten helt eller delvist ejer eller kontrollerer, eller hvis driftsforholdden pågældende markedsdeltager eller det pågældende selskab enten helt eller delvist er ansvarlig for. Sådanoffentliggørelse omfatter oplysninger om kapaciteten og anvendelsen af faciliteter til produktion, oplagring,forbrug eller transmission af elektricitet eller naturgas eller vedrørende kapaciteten og anvendelsen af LNG-faciliteter, herunder planlagte eller uforudsete driftsstop for disse faciliteter. Markedsdeltagere er efterforordningens definition i artikel 2, nr. 7 og 8, fysiske og juridiske personer, herundertransmissionssystemoperatører, der indgår i transaktioner på engrosenergimarkeder, herunder afgivelse afhandelsordrer. Artikel 4, stk. 3 indeholder en undtagelse, hvorefter en markedsdeltager kan udsætteoffentliggørelsen af intern viden for ikke at skade sine berettigede interesser, forudsat at dette ikke vil kunnevildlede offentligheden, og at markedsdeltageren kan sikre, at denne viden behandles fortroligt, samt atmarkedsdeltageren ikke træffer beslutninger vedrørende handel med engrosenergiprodukter på grundlag afdenne viden. Markedsdeltageren er i den beskrevne situation forpligtet til at stille det interne viden, hvisoffentliggørelsen undtagelsesvis udsættes, og en begrundelse for udsættelsen til rådighed for agenturet ogden relevante nationale regulerende myndighed. Efter artikel 4, stk. 3, skal en markedsdeltager eller enperson, der er ansat af eller handler på vegne af en markedsdeltager, der meddeler intern viden til andrevedrørende et engrosenergiprodukt som et normalt led i udøvelsen af sin beskæftigelse, sit erhverv eller sinefunktioner, sikre samtidig, fuldstændig og effektiv offentliggørelse af denne viden. Når meddelelsen skerutilsigtet, skal markedsdeltageren sikre fuldstændig og effektiv offentliggørelse af denne viden hurtigstmuligt efter den utilsigtede meddelelse. Kravet om offentliggørelse i disse to situationer efter stk. 3 finderikke anvendelse, hvis den person, der modtager den interne viden, er pålagt tavshedspligt, uanset om dennepligt er fastsat ved lov, administrative bestemmelser, vedtægter eller en kontrakt. Artikel 4, stk. 4-7,indeholder nærmere bestemmelser om forholdet mellem forpligtelsen til at offentliggøre intern viden efterartikel 4 og anden relevant EU-lovgivning på energiområdet.1.3.1.4. Forbud mod markedsmanipulationForordningens artikel 5 forbyder deltagelse i eller forsøg på deltagelse i markedsmanipulation påengrosenergimarkederne. Ved markedsmanipulation og forsøg herpå forstås ifølge forordningens artikel 2,nr. 2 og 3, indgåelse i enhver transaktion eller afgivelse af enhver handelsordre vedrørendeengrosenergiprodukter, som giver, kan give eller har til hensigt at give urigtige eller vildledende signaler omudbuddet af, efterspørgslen efter eller prisen på engrosenergiprodukter, hvorved en person eller flerepersoner i fællesskab sikrer, forsøger at sikre eller har til hensigt at sikre, at prisen på et eller flereengrosenergiprodukter ligger på et kunstigt niveau, eller hvorved en person benytter, forsøger at benytte ellerhar til hensigt at benytte en fingeret plan eller alle andre former for bedrag eller påfund, der sender ellersandsynligvis vil sende urigtige eller vildledende signaler vedrørende udbuddet af, efterspørgslen efter ellerprisen på engrosenergiprodukter. Ved markedsmanipulation og forsøg herpå forstås ifølge de nævntebestemmelser endvidere udbredelse af oplysningerne gennem medierne, herunder internettet, eller på enhveranden måde, der giver, kan give eller har til hensigt at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddetaf, efterspørgslen efter eller prisen på engrosenergiprodukter, herunder spredning af rygter og urigtige ellervildledende nyheder, når den person, der har spredt dem, vidste eller burde vide, at oplysningerne varurigtige eller vildledende. Når oplysningerne udbredes i journalistisk øjemed eller med henblik påkunstnerisk virksomhed, skal forholdet vurderes under hensyn til de regler, der gælder for pressefrihed ogytringsfrihed i andre medier, medmindre disse personer direkte eller indirekte drager fordel eller får udbytte

af udbredelsen af de pågældende oplysninger, eller offentliggørelsen eller udbredelsen sker i den hensigt atvildlede markedet om udbuddet af, efterspørgslen efter eller prisen på engrosenergiprodukter.Kommissionen kan efter forordningens artikel 6 vedtage såkaldte delegerede retsakter for at justeredefinitionerne af begreberne intern viden, markedsmanipulation, forsøg på markedsmanipulation ogforbrugskapacitet i artikel 2, nr. 1, 2, 3 og 5, med henblik på at sikre overensstemmelse med anden relevantEU-lovgivning på områderne for finansielle tjenesteydelser og energi, og opdatere disse definitionerudelukkende for at tage højde for den fremtidige udvikling på engrosenergimarkederne. Sådanne delegerederetsakter vil kunne få betydning for rækkevidden af en række af forordningens bestemmelser.1.3.1.5. Markedsovervågningen og indberetningsforpligtelserEfter forordningens artikel 7 overvåger agenturet i samarbejde med de nationale regulerende myndigheder,der også samarbejder indbyrdes på regionalt plan, handelsaktiviteten inden for engrosenergiprodukter for atafsløre og forhindre handel på grundlag af intern viden og markedsmanipulation. De nationale regulerendemyndigheder kan også overvåge handelsaktiviteterne for engrosenergiprodukter på nationalt plan.Agenturets markedsovervågning sker på baggrund af indberetninger om transaktioner efter forordningensartikel 8, stk. 1. Herefter er markedsdeltageren eller en anden person nævnt i artikel 8, stk. 4, eksempelvis entredjepart, som handler på vegne af markedsdeltageren, forpligtet til at forsyne agenturet med en oversigtover transaktioner på engrosenergimarkederne, herunder handelsordrer. Det overordnede ansvar forindberetningen ligger hos markedsdeltageren. De indberettede oplysninger skal omfatte en præcis angivelseaf de købte og solgte engrosenergiprodukter, den aftalte pris og mængde, datoerne og tidspunkterne forgennemførelsen, transaktionsparterne og de begunstigende ifølge transaktionen samt enhver anden relevantoplysning. Markedsdeltagere er efter artikel 8, stk. 5, også forpligtet til at give agenturet og de nationalemyndigheder oplysninger om kapaciteten og anvendelsen af faciliteter til produktion, oplagring, forbrug ellertransmissions af elektricitet eller naturgas eller om kapaciteten eller anvendelsen af LNG-faciliteter, medhenblik på at overvåge handelen på engrosenergimarkederne. De indberetningspligter, der er pålagtmarkedsdeltagere, begrænses ved at indsamle de krævede oplysninger eller dele heraf fra eksisterende kilder,hvor det er muligt. Kommissionen skal efter forordningen vedtage såkaldte gennemførelsesretsakter for atpræcisere omfang og form, samt frister for indberetningerne i henhold til artikel 8, stk. 1 og 5.1.3.1.6. RegistreringsforpligtelsenMarkedsdeltagere, der indgår transaktioner, som skal indberettes til agenturet i overensstemmelse medartikel 8, stk. 1, skal lade sig registrere hos den nationale regulerende myndighed i den medlemsstat, hvor deer etableret eller bosiddende, eller, hvis de ikke er etableret eller bosiddende i Unionen, i en medlemsstat,hvor de har aktiviteter, jf. forordningens artikel 9, stk. 1. En markedsdeltager skal kun lade sig registrere hosén national regulerende myndighed. Medlemsstaterne må ikke kræve, at en markedsdeltager, som allerede erregistreret i en anden medlemsstat skal lade sig registre igen. Registreringen skal ske før der indgås entransaktion, der skal indberettes efter artikel 8, stk. 1. Markedsdeltagere, der er underlagt registreringspligtenefter artikel 9, stk. 1, er endvidere forpligtede til efterfølgende at underrette den nationale regulerendemyndighed om enhver ændring af relevans for registreringen, jf. forordningens artikel 9, stk. 5.Registreringsforpligtelserne bliver først relevante efter Kommissionen har vedtaget de oven for nævntegennemførelsesretsakter om indberetninger og medlemsstaterne har oprettet registre.1.3.1.7. Gennemførelse af forbuddene mod markedsmisbrug og klageretEfter forordningens artikel 13, stk. 1, skal de nationale regulerende myndigheder, dvs. Energitilsynet iDanmark, sørge for, at forbuddene mod insiderhandel og markedsmanipulation og forpligtelsen tiloffentliggørelse af intern viden, anvendes. Medlemsstaterne skal ifølge bestemmelsen sikre, at den nationaleregulerende myndighed tillægges alle nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, som skaludøves på en forholdsmæssig måde. Det følger af bestemmelsen endvidere, at beføjelserne kan udøvesdirekte, i samarbejde med andre myndigheder eller ved begæring til de kompetente retslige myndigheder.Det fremgår af forordningens artikel 13, stk. 2, at undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelserne skalbegrænses til undersøgelsens formål og udføres i henhold til national ret. Beføjelserne skal omfatte retten til(a) at få adgang til ethvert relevant dokument i enhver form og at modtage en kopi heraf, (b) at indhente

oplysninger hos en hvilken som helst relevant person og eventuelt indkalde en sådan person til høring, (c) atgennemføre kontrolundersøgelser på stedet, (d) at kræve oplysninger om foreliggende telefonsamtaler ogforeliggende datatrafik, (e) at kræve ophør med en praksis, der strider mod bestemmelserne i forordningeneller de retsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, (f) at anmode en domstol om fastfrysning og/ellerbeslaglæggelse af aktiver, (g) at anmode en domstol eller enhver kompetent myndighed om at nedlæggemidlertidigt forbud mod erhvervsvirksomhed.Hvor det er relevant, kan de nationale regulerende myndigheder også udøve deres undersøgelsesbeføjelser isamarbejde med organiserede markeder, handelssystemer eller andre personer, der som led i deres erhvervgennemfører transaktioner.Efter forordningens artikel 14 skal medlemsstaterne sikre en klageret til et uafhængig organ for parter, derer berørt af en afgørelse truffet af den nationale regulerende myndighed.1.3.1.8. Forpligtelser for personer, der som led i deres erhverv gennemfører transaktionerForordningens artikel 15 forpligter personer, der som led i deres erhverv gennemfører transaktioner, straksat underrette den nationale regulerende myndighed, hvis vedkommende har en begrundet mistanke om, at entransaktion er i strid med forordningens forbud mod markedsmisbrug. Pågældende personer skal etablere ogopretholde effektive ordninger og procedurer til at identificere overtrædelser mod forordningens forbud modmarkedsmisbrug.1.3.1.9. SanktionerDet følger af forordningens artikel 18, at medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om sanktioner forovertrædelser af forordningen og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf.Sanktionerne skal være effektive, afskrækkende og stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen, og de skalafspejle art, varighed og grovhed af overtrædelsen, skadevirkninger for forbrugerne og den potentiellefortjeneste ved at handle på grundlag af intern viden og markedsmanipulation. Det fremgår i den forbindelseaf præambelbetragtning 31 til forordningen, at overtrædelser af forordningens bestemmelser bør svare til desanktioner, som medlemsstaterne vedtager til gennemførelse af markedsmisbrugsdirektivet. Herudover følgerdet af artikel 18, at medlemsstaterne skal sørge for, at den nationale regulerende myndighed kanoffentliggøre foranstaltninger eller sanktioner, der er blevet pålagt for overtrædelser af forordningen,medmindre en sådan offentliggørelse vil medføre uforholdsmæssigt stor skade for de involverede parter.1.3.1.10. Øvrige bestemmelserForordningens artikel 10-12 indeholder bestemmelser i sammenhæng med udveksling af oplysningermellem agenturet og andre myndigheder, herunder om databeskyttelse og driftssikkerhed af systemer.Artikel 16 indeholder bestemmelser om samarbejde på EU og nationalt plan, mens artikel 17 indeholderbestemmelser om tavshedspligt bl.a. for personer, der arbejder eller har arbejdet for agenturet, nationaleregulerende myndigheder m.v.Artikel 19-22 indeholder generelle bestemmelser om internationale forbindelser, Kommissionens beføjelsetil at vedtage delegerede retsakter, et udvalg, der bistår Kommissionen og forordningens ikrafttræden.1.3.2. Forordningens tidsfristerForordningen trådte i kraft den 28. december 2011. Den gælder direkte og har derfor siden denne dato haftvirkning i Danmark.Efter forordningens artikel 22, 2. afsnit, finder indberetningsforpligtelserne for markedsdeltagere imidlertidførst anvendelse med virkning fra seks måneder efter datoen for Kommissionens vedtagelse af de oven fornævnte gennemførelsesretsakter til præcisering af indberetningsforpligtelserne. Gennemførelsesretsakter erendnu ikke vedtaget.Ligeledes kan registreringsforpligtelserne efter forordningens artikel 9 først finde anvendelse, når denationale regulerende myndigheder har oprettet registre. Efter artikel 9, stk. 2, 1. pkt., skal sådanne registresenest være på plads tre måneder efter, at Kommissionen har vedtaget de ovenfor nævntegennemførelsesretsakter.

Medlemsstaterne skal efter forordningens artikel 13, stk. 1, 2. afsnit, sikre, at de nationale regulerendemyndigheder senest den 29. juni 2013 har de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser tilsikring af overholdelse af forordningens forbud mod markedsmisbrug og forpligtelsen om offentliggørelse afintern viden.Medlemsstaterne skal ifølge forordningens artikel 18, 2. afsnit, senest den 29. juni 2013 giveKommissionen meddelelse om bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af forordningen.2. Hovedpunkter i lovforslaget2.1. Indledende bemærkningerDen nødvendige lovgivning foreslås primært at blive gennemført i henholdsvis elforsyningsloven ognaturgasforsyningsloven, idet disse love i forvejen regulerer handel med henholdsvis elektricitet og naturgas.Der vil stort set være tale om parallelle ændringer i disse love. Dette indebærer, at Energitilsynet vil fåsamme beføjelser, når der er tale om forhold vedrørende handel med engroselprodukter, hvorelforsyningsloven vil finde anvendelse, og når der er tale om forhold vedrørende handel medengrosnaturgasprodukter, hvor naturgasforsyningsloven vil finde anvendelse. Dette indebærer endvidere, atovertrædelser af forordningen i sager henholdsvis vedrørende forhold angående engroselmarkedet, ogvedrørende forhold angående engrosnaturgasmarkedet, vil skulle straffes på samme måde.REMIT-forordningen fastsætter regler, der forbyder markedsmisbrug på engrosenergimarkeder, der i detvæsentlige er i overensstemmelse med de regler, der gælder for finansmarkeder i henhold tilmarkedsmisbrugsdirektivet. REMIT-forordningen etablerer således en supplerende ordning til den ordning,der allerede gælder for handel med energiderivater omfattet af markedsmisbrugsdirektivet.Markedsmisbrugsdirektivet er i Danmark gennemført i lov om værdipapirhandel m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 855 af 17. august 2012 med senere ændringer (herefter benævnt somværdipapirhandelsloven). Efter denne lov påser det Finansielle Råd og Finanstilsynet overholdelsen af lovensbestemmelser, herunder bestemmelserne om insiderhandel, kursmanipulation og offentliggørelse af internviden. Loven indeholder endvidere straffebestemmelser for bl.a. overtrædelser af disse bestemmelser.På denne baggrund lægges der med lovforslaget op til, at der ved gennemførelsen af forordningens artikel13 om undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser og artikel 18 om sanktioner og offentliggørelse i vidtomfang skabes parallelitet i forhold til reglerne i værdipapirhandelsloven herom.Det bemærkes, at gældende dansk lovgivning efter regeringens opfattelse opfylder visse af de forpligtelser,der følger af forordningen. Det er således regeringens opfattelse, at forpligtelsen i forordningens artikel 13,stk. 2, litra b, om det skal være muligt eventuelt at indkalde en person til høring, ikke nødvendiggørændringer af dansk ret, idet Energitilsynet i medfør af almindelige forvaltningsretlige principper vil kunneindkalde en person til møde. Har Energitilsynet imidlertid mistanke om, at en person har begået et strafbartforhold, vil tilsynet kunne indgive anmeldelse herom til politiet. I givet fald vil det være politiet, som foreståen eventuel afhøring af den pågældende, jf. retsplejelovens § 750.Det er endvidere regeringens opfattelse, at artikel 13, stk. 2, litra f, om at den nationale regulerendemyndighed skal kunne anmode en domstol om fastfrysning eller beslaglæggelse, må anses for opfyldt vedretsplejelovens regler om beslaglæggelse og straffelovens regler om konfiskation.Endelig er det regeringens opfattelse, at artikel 13, stk. 2, litra g, om at den nationale regulerendemyndighed skal kunne anmode en domstol eller enhver kompetent myndighed om at nedlægge midlertidigtforbud mod erhvervsvirksomhed må anses for opfyldt med straffelovens § 79, stk. 2, hvorefter den der erdømt for et strafbart forhold kan udelukkes fra at udøve anden virksomhed, hvis særlige omstændighedertaler derfor.Det bemærkes endvidere, at der foreslås enkelte bestemmelser, der ikke eksplicit er krævet afforordningen, men hvor det med henblik på en effektiv anvendelse af forordningen i Danmark vurderes somhensigtsmæssigt, at Energitilsynet får yderligere beføjelser. Det drejer sig om, at Energitilsynet dels vilskulle kunne pålægge en person, der ikke efterkommer et påbud, tvangsbøder, dels om, at tilsynet iforbindelse med håndhævelsen af forordningen skal kunne indhente oplysninger fra andre offentligemyndigheder.

Lovforslaget indeholder derudover også en bestemmelse om offentliggørelse af Energitilsynets afgørelserefter regler i elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven eller regler udstedt i medfør af disse love. Der erher i vidt omfang tale om en præcisering af gældende ret. Hermed skabes der øget transparens ogretssikkerhed.2.2. Udvidelse af Energitilsynets hjemmel til at foretage kontrolundersøgelser og på stedet at få adgang tiloplysninger uden retskendelse2.2.1. Gældende retEfter § 81, stk. 1, i lov om elforsyning og § 42, stk. 1, i lov om naturgasforsyning har Energitilsynethjemmel til at gennemføre kontrolundersøgelser uden retskendelse hos virksomheder omfattet af lov omelforsyning og selskaber omfattet af lov om naturgasforsyning og på stedet gøre sig bekendt med og tagekopi af enhver nødvendig oplysning, uanset om oplysningerne opbevares elektronisk.De gældende beføjelser til at foretage kontrolundersøgelser og i denne sammenhæng kræve adgang tiloplysninger er således begrænset til situationer, hvor Energitilsynet varetager sin opgave med at føre tilsynefter de gældende el- og naturgasforsyningslove. Af forarbejderne til § 81 i lov om elforsyning (LSF 87 af 1.december 2010) fremgår det, at adgang uden retskendelse efter denne bestemmelse kun kan ske over forvirksomheder, som udøver aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, dvs. produktion, transport, handel oglevering af elektricitet. Tilsvarende fremgår det af forarbejderne til § 42, stk. 1, i lov om naturgasforsyning(LSF 87 af 1. december 2010), at bestemmelsen alene omfatter selskaber, som udøver aktiviteter omfattet afnaturgasforsyningsloven, dvs. transmission, distribution, forsyning og oplagring af gas. Ifølge forarbejderneer også tilstødende naturgasforsyningssystemer, eksempelvis bygasselskaber, omfattet.Der er således både i lov om elforsyning og i lov om naturgasforsyning tale om en begrænset kreds afelvirksomheder og gasselskaber, der er omfattet af bestemmelsen.2.2.2. Lovforslagets udformningMed forslaget gennemføres forordningens artikel 13, stk. 2, litra a og c. Efter bestemmelserne skal denationale regulerende myndigheder have ret til at få adgang til ethvert relevant dokument i enhver form, atmodtage en kopi heraf og at gennemføre kontrolundersøgelser på stedet.Med forslaget forslås anvendelsesområdet for § 81, stk. 1, i lov om elforsyning og § 42, stk. 1, i lov omnaturgasforsyning udvidet således, at Energitilsynet fremover også vil kunne gennemførekontrolundersøgelser uden for strafferetsplejen hos markedsdeltagere i forbindelse med tilsynets opgave medat håndhæve forordningens bestemmelser.Markedsdeltagereefterforordningenerfysiskeogjuridiskepersoner,herundertransmissionssystemoperatører, som indgår i transaktioner, herunder afgivelse af handelsordrer, på et ellerflere engrosenergimarkeder, jf. REMIT-forordningens artikel 2, nr. 7 og 8. Der er således tale om en andenkreds end de virksomheder, der ifølge bemærkningerne til den gældende bestemmelse er omfattet afmuligheden for kontrolundersøgelser.Det følger af forordningens artikel 13, at de nationale regulerende myndigheder sørger for, at de forbud,der er fastsat i artikel 3 og 5, og den forpligtelse, der er fastsat i artikel 4, anvendes. Det følger samtidig afbestemmelsen, at hver medlemsstat sikrer, at den nationale regulerende myndighed tillægges alle nødvendigeundersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser for at udøve denne opgave, og at beføjelserne skal udøves på enforholdsmæssig måde, jf. artikel 13, stk. 1.Markedsdeltagere er efter forordningen underlagt forordningens generelle forbud mod markedsmisbrug iartikel 3 og 5, og forpligtelsen til at offentliggør intern viden efter artikel 4. Derudover har de navnligforpligtelsen til at indberette transaktioner og oplysninger efter artikel 8, stk. 1 og stk. 5, og – i vissesituationer – efter artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt. De har også forpligtelsen i visse situationer til at underretteagenturet og de nationale myndigheder om intern viden, hvis offentliggørelse er blevet udsæt, jf. artikel 4,stk. 2, 2. pkt. Disse forpligtelser muliggør en effektiv markedsovervågning med henblik på at afsløre ogforhindre handel på grundlag af intern viden og markedsmanipulation. På denne baggrund anses det fornødvendigt, at Energitilsynet får mulighed for gennemførelse af kontrolundersøgelser på stedet med henblikpå nærmere at kunne undersøge de foretagne transaktioner og de omstændigheder under hvilke de er blevet

gennemført. Herudover kan formål for en kontrolundersøgelse også være en kontrol af, at markedsdeltagerenopfylder sine forpligtelser efter forordningen, navnlig indberetnings- og oplysningsforpligtelser ioverensstemmelse med kravene i forordningen eller evt. gennemførselsretsakter vedtaget af Kommissionenefter artikel 8, stk. 2.2.3. Udvidelse af Energitilsynets hjemmel til at indhente oplysninger2.3.1. Gældende retEfter § 84, stk. 1, i lov om elforsyning og § 45, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, kan bl.a. Energitilsynet iforbindelse med behandling af en klage, udøvelse af tilsyn eller overvågning af markedet indhenteoplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos bevillingspligtige virksomheder ogselskaber, Energinet.dk, andre elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder samt disseskoncernforbundne virksomheder, naturgasleverandører samt disses koncernforbundne selskaber ogsystembrugere, herunder berørte forbrugere, og andre købere af henholdsvis elektricitet og naturgas.2.3.2. Lovforslagets udformningMed forslaget gennemføres forordningens artikel 13, stk. 2, litra b, hvorefter de nationale regulerendemyndigheder skal have retten til at indhente oplysninger hos en hvilken som helst relevant person, herunderdem, der senere er involveret i afgivelsen af ordrer eller udførelse af de pågældende operationer, og deresprincipaler.Efter forslaget til nye bestemmelser i henholdsvis § 84, stk. 2, i lov om elforsyning og § 45, stk. 2, i lov omnaturgasforsyning, vil Energitilsynet fremover i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver efter REMIT-forordningen kunne kræve nødvendige oplysninger fra enhver relevant juridisk eller fysisk person.Endvidere foreslås med § 84, stk. 3, i lov om elforsyning og § 45, stk. 3, i lov om naturgasforsyning nyebestemmelser, hvorefter Energitilsynet i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver efter forordningen,kan indhente nødvendige oplysninger, herunder i elektronisk form, fra offentlige myndigheder. Disse forslaghar til formål at give Energitilsynet muligheden for at henvende sig til andre relevante myndigheder, hvis deter nødvendigt for varetagelsen af sine opgaver efter forordningen. Der er ikke tale om direkte krav efterforordningen. Forslaget tager imidlertid højde for den situation, hvor Energitilsynets håndhævelse afforordningens bestemmelser nødvendiggør adgang til oplysninger, som andre myndigheder ligger inde med.2.4. Udvidelse af Energitilsynets hjemmel til at udstede påbud2.4.1. Gældende retEnergitilsynet har efter § 85 c, stk. 1, i lov om elforsyning og efter § 47 b, stk. 1, i lov omnaturgasforsyning hjemmel til at påbyde, at et forhold, der strider mod lovene, mod regler eller afgørelser ihenhold til lovene eller mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (fremoverbenævnt som elforordningen) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnettet (fremover benævnt som gasforordningen),bringes i orden straks eller inden en nærmere angiven frist.Efter § 85 c, stk. 2, i lov om elforsyning og efter § 47 b, stk. 2, i lov om naturgasforsyning harEnergitilsynet hjemmel til at påbyde, at forhold, der strider mod en juridisk bindende afgørelse truffet at deteuropæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, bringes i orden straks eller indenen nærmere angiven frist.2.4.2. Lovforslagets udformningMed forslaget gennemføres forordningens artikel 13, stk. 2, litra e. Efter denne bestemmelse skal denationale regulerende myndigheder kunne kræve ophør med en praksis, der strider mod bestemmelserne iforordningen eller de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf.På denne baggrund lægges der med lovforslaget op til at udvide de eksisterende hjemler i § 85 c, stk. 1 og2, i lov om elforsyning og § 47 b, stk. 1 og 2, i lov om naturgasforsyning til at udstede påbud, således, at

Energitilsynet også får hjemmel til at påbyde, at et forhold, der strider mod REMIT-forordningen eller dedelegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag af forordningen, bringes iorden straks eller inden en nærmere angiven frist.2.5. Udvidelse af Energitilsynets hjemmel til at udstede tvangsbøder2.5.1. Gældende retEfter § 86, stk. 1, i lov om elforsyning har Energitilsynet i nogle nærmere opregnede tilfælde, hvor nogenundlader at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet, hjemmel til at pålægge daglige eller ugentligetvangsbøder. Samme mulighed består efter § 48, stk. 1, i lov om naturgasforsyning.2.5.2. Lovforslagets udformningEfter REMIT-forordningens artikel 13, stk. 2, litra e, skal de nationale regulerende myndigheder kunnekræve ophør med en praksis, der strider mod bestemmelserne i forordningen eller de delegerede retsaktereller gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf.Bestemmelsen foreslås gennemført ved en udvidelse af de eksisterende hjemler i § 85 c, stk. 1 og 2, i lovom elforsyning og § 47 b, stk. 1 og 2, i lov om naturgasforsyning. Der henvises til afsnit 2.4.2. ovenfor.Det er efter forordningen ikke direkte et krav, at den nationale regulerende myndighed skal kunne pålæggetvangsbøder, hvor et af sådanne påbud ikke efterkommes. Med henblik på at sikre en effektiv gennemførelseaf artikel 13, stk. 2, litra e, foreslås det imidlertid, at hjemlen i § 86, stk. 1, i lov om elforsyning og § 48, stk.1, i lov om naturgasforsyning til at pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder udvides.Efter forslaget får Energitilsynet hjemmel til at kunne pålægge tvangsbøder, hvis nogen undlader rettidigtat efterkomme et påbud meddelt af tilsynet om at opfylde sine indberetningsforpligtelser over forEnergitilsynet og agenturet i henhold til forordningens artikel 8, stk. 1 og 5. Endelig vil Energitilsynet ifølgeforslaget kunne pålægge tvangsbøder, hvis en markedsdeltager nægter at lade sig registrere eller undlader atopdater registreringen, jf. forordningens artikel 9, stk. 1 og 5.Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at Energitilsynet vil kunne gennemtvinge, atmarkedsdeltagere indberetter oplysninger og lader sig registrere i overensstemmelse med forordningen, og atEnergitilsynet kan gennemtvinge udlevering af anmodede oplysninger, og dermed sikre en effektivovervågning af handlen på engrosenergimarkederne, herunder undersøgelse af mulige overtrædelser afforordningen.Det bemærkes i øvrigt, at Finanstilsynet har en tilsvarende mulighed efter værdipapirhandelslovens § 95.2.6. Straffebestemmelser2.6.1. Gældende retHandel med energiprodukter (el og gas) er organiseret af den fællesnordiske handelsplads Nord Pool Spot,som de nordiske lande, Litauen og Letland er tilsluttet. Nord Pool Spot ejes i fællesskab af de deltagendelande, og den for Danmark deltagende handelsaktør, Energinet.dk, er underlagt Klima-, Energi- ogBygningsministeriet. Handlen foregår i henhold til de på handelspladsen gældende privatretlige aftaler, sombl.a. indeholder regler om forbud mod insiderhandel og markedsmanipulation svarende til reglerne forhandel med noterede værdipapirer. Det er Nord Pool Spot, som forestår markedsovervågningen.Overtrædelser kan medføre sanktioner, herunder bl.a. finansielle sanktioner, til medlemmer og handlendesamt medføre udelukkelse fra handelspladsen.Såfremt overtrædelsen vedrører forhold i Danmark, vil overtrædelsen efter omstændighederne kunne væreomfattet af straffelovens kapitel 28 om formueforbrydelser.Markedsmisbrug med energiprodukter vil således kunne være omfattet af f.eks. straffelovens § 297, stk. 1,hvorefter den, der udspreder urigtige eller vildledende oplysninger, hvorved prisen på varer, fast ejendomeller tilsvarende aktiver kan påvirkes væsentligt, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.Begås en handling som nævnt i stk. 1 groft uagtsomt, straffes handlingen efter § 297, stk. 2, med bøde ellerunder skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 måneder.

Værdipapirhandelslovens kapitel 10 fastsætter regler om bl.a. misbrug af intern viden og kursmanipulationi forbindelse med handel med noterede værdipapirer.Efter værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, må køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af værdipapirermed visse nærmere definerede undtagelser ikke foretages af nogen, der har intern viden, som kan være afbetydning for handelen.Efter værdipapirhandelslovens § 36, må den, der er i besiddelse af intern viden, ikke videregive denneviden til andre, medmindre videregivelsen er et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse,erhverv eller funktion.Endelig indeholder værdpapirhandelslovens § 39, stk. 1, et forbud mod kursmanipulation eller forsøgherpå.Værdipapirhandelslovens §§ 35, stk. 1, 36 og 39, stk. 1, gennemfører bestemmelser i Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug)(markedsmisbrugsdirektivet).Overtrædelse af værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, § 36 og § 39, stk. 1, straffes med bøde eller fængselindtil 1 år og 6 måneder, jf. værdipapirhandelslovens § 94, stk. 1, 1. pkt. Er en overtrædelse af § 35, stk. 1,eller § 39, stk. 1, forsætlig eller af særlig grov beskaffenhed, eller er der begået et større antal forsætligeovertrædelser, kan straffen stige til fængsel i 4 år, jf. værdipapirhandelslovens § 94, stk. 1, 2. pkt.Herudover indeholder værdipapirhandelslovens kapitel 7 og kapitel 9 en række oplysnings- ogindberetningsforpligtelser for værdipapirudstedere og -handlere. Disse forpligtelser gennemfører ligeledesbestemmelser i markedsmisbrugsdirektivet. Overtrædelse af disse forpligtelser straffes med bøde, jf.værdipapirhandelslovens § 93, stk. 1.2.6.2. Lovforslagets udformningSom anført i afsnit 1.3.1.9. ovenfor skal medlemsstaterne ifølge REMIT-forordningens artikel 18 fastsættebestemmelser om sanktioner for overtrædelse af forordningen og træffe alle nødvendige foranstaltninger tilat sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal ifølge bestemmelsen være effektive, afskrækkende og stå irimeligt forhold til overtrædelsen. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at sanktionerne skal afspejle art,varighed og grovhed af overtrædelsen, skadevirkningerne for forbrugerne og den potentielle fortjeneste vedat handle på grundlag af intern viden og markedsmanipulation.Herudover er det i præambelbetragtning 31 til forordningen anført, at sanktionerne for overtrædelse afforordningen bør svare til de sanktioner, medlemsstaterne har vedtaget til gennemførelse afmarkedsmisbrugsdirektivet.Der lægges med lovforslaget derfor op til, at der for sanktioner for overtrædelser af forordningen skabesparallelitet i forhold til sanktionerne for tilsvarende overtrædelser på værdipapirhandelsområdet.Det indebærer, at der for så vidt angår overtrædelser af forordningens oplysnings-, registrerings-, ogindberetningspligter, jf. artikel 3, stk. 4, litra b, 2 pkt., artikel 4, stk. 1, artikel 4, stk. 2, 2. pkt., artikel 4, stk.3, 1. og 2. pkt., artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., artikel 8, stk. 5, 1. pkt., artikel 9, stk. 1, 1.pkt., artikel 9, stk. 5,og artikel 15, foreslås indsat bestemmelser i henholdsvis elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven,hvorefter sådanne overtrædelser – på samme måde som lignende overtrædelser på værdipapirhandelsområdet– straffes med bøde.Det indebærer endvidere, at der for så vidt angår grovere overtrædelser af forordningen, nærmere bestemtsager om overtrædelse af forordningens artikel 3, stk. 1 (insiderhandel, videregivelse af intern viden ogtilskyndelse til insiderhandel), og artikel 5 (markedsmanipulation) foreslås indsat bestemmelser i henholdsviselforsyningsloven og naturgasforsyningsloven, hvorefter sådanne overtrædelser – på samme måde somtilsvarende overtrædelser på værdipapirhandelsområdet – straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 og 6måneder.Ved strafudmålingen for alle de nævnte overtrædelser af forordningen vil der udover de almindeligestrafudmålingsprincipper i straffelovens kapitel 10 i overensstemmelse med forordningens artikel 18 skullelægges vægt på arten, varigheden og grovheden af overtrædelsen, skadevirkningerne for forbrugerne og denpotentielle fortjeneste ved at handle på grundlag for intern viden og markedsmanipulation.

Insiderhandel og markedsmanipulation er alvorlig økonomisk kriminalitet, som kan have betydeligeskadevirkninger både samfundsøkonomisk og for de involverede virksomheder. Der følger derfor af denaftale om finansloven for 2013, der er indgået mellem regeringen og Enhedslisten, at der i Folketingsåret2012/2013 skal gennemføres lovgivning, der hæver strafferammen for kursmanipulation og insiderhandelmed værdipapirer fra 4 års fængsel til 6 års fængsel. Dette forventes gennemført ved, at der i der istraffeloven indsættes en ny overbygningsbestemmelse med en strafferamme på fængsel indtil 6 år forovertrædelse værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1 (insiderhandel, herunder tilskyndelse hertil), og § 39, stk.1 (konkursmanipulation). Som konsekvens at dette forslag forventes det, at værdipapirhandelslovens § 94,stk. 1, 2. pkt., som fastsætter en strafferamme på fængsel indtil 4 år ved kvalificeret overtrædelse afværdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, og § 39, stk. 1, ophæves.Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en overbygningsbestemmelse i straffeloven, således at ogsåovertrædelser af forordningens artikel 3, stk. 1, litra a og c (insiderhandel og tilskyndelse hertil), og artikel 5(markedsmanipulation) under særligt skærpende omstændigheder kan straffes med fængsel i indtil 6 år.Som særligt skærpende omstændigheder anses ifølge den foreslåede bestemmelse navnlig tilfælde, hvorflere har været involveret i handlingen, eller hvor den opnåede eller tilsigtede vinding har været betydelig,eller når et større antal forbrydelser er begået. De nævnte kriterier foreslås angivet i bestemmelsen.Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse med en strafferamme på fængsel indtil 6 år som en afledteffekt vil sikre, at politiet har effektive efterforskningsredskaber, da det – når betingelserne herfor i øvrigt eropfyldt – vil blive muligt at foretage telefonaflytning m.v. i disse sager.Det forudsættes, at strafudmålingen efter alle de foreslåede straffebestemmelser som udgangspunkt skalske i overensstemmelse med strafniveauet for tilsvarende overtrædelser på værdipapirhandelsområdet.Fastsættelsen af straffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde afsamtlige sagens omstændigheder.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 (forslag til elforsyningslovens §§ 87 a og 87 b), § 2, nr. 6 (forslagtil naturgasforsyningslovens §§ 49 a og 49 b) og § 3, nr. 1 (forslag til straffelovens § 299 d), samtbemærkningerne hertil.2.7. Udvidelse og præcisering af bestemmelser om offentliggørelse af Energitilsynets afgørelser m.m.2.7.1. Gældende retI henhold til § 78, stk. 9, i lov om elforsyning, der også gælder i forhold til Energitilsynets virke efter lovom naturgasforsyning og lov om varmeforsyning, skal Energitilsynet fastsætte regler om offentliggørelse aftilsynets afgørelser i sin egen forretningsorden. Bestemmelsen blev indført i loven ved L 87 af 2. december2010 som led i implementering af artikel 37, stk. 16, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (herefter benævnt som eldirektivet) ogartikel 41, stk. 16, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler fordet indre marked for naturgas (herefter benævnt som gasdirektivet). Det følger af de nævnte bestemmelser, atde regulerende myndigheders afgørelser skal gøres offentligt tilgængelige, samtidig med, at deforretningsmæssigt følsomme oplysninger behandles fortroligt.Bestemmelserne er udmøntet i Energitilsynets forretningsordens. Der skelnes i forretningsorden mellemafgørelser truffet af Energitilsynet og Energitilsynets sekretariat. Det fremgår af forretningsordens § 5, atEnergitilsynet træffer afgørelse i sager af principiel karakter, herunder sager af væsentlig samfundsmæssigeller økonomisk interesse. Efter forretningsordens § 39, stk. 2, kan Energitilsynets sekretariat træffeafgørelse i konkrete sager i overensstemmelse med tilsynets faste praksis, i overensstemmelse med de aftilsynet tilkendegivne retningslinjer eller i sager af mindre økonomisk betydning. I forhold tiloffentliggørelse bestemmer forretningsordens § 33, at tilsynets afgørelser offentliggøres på Energitilsynetshjemmeside. Sekretariatets afgørelser på el- og gasområdet offentliggøres som resumé på Energitilsynetshjemmeside. Alene resumé af væsentlige sekretariatsafgørelser på varmeområdet offentliggøres.2.7.2. Lovforslagets udformningREMIT-forordningen stiller i artikel 18, 3. afsnit, krav om, at medlemsstaterne sørger for, at de nationaleregulerende myndigheder kan offentliggøre foranstaltninger eller sanktioner, der er blevet pålagt for

overtrædelse af forordningen, medmindre offentliggørelse vil medføre uforholdsmæssigt stor skade for deinvolverede parter.Det foreslås, at afgørelser, herunder udstedelse af påbud, truffet af Energitilsynet vedrørende overtrædelseraf forordningen kan offentliggøres.Det forslås endvidere, at Energitilsynets adgang til offentliggørelse også vil skulle gælde i forhold tilbeslutninger truffet af Energitilsynet om at pålægge en markedsdeltager tvangsbøder efter forslag til § 86,stk. 1, 2. pkt. i lov om elforsyning og forslag til § 48, stk. 1, 2. pkt. i lov om naturgasforsyning. Der henvisestil afsnit 2.5.2. ovenfor.Offentliggørelsen kan omfatte navnet på den juridiske eller fysiske person, som afgørelsen eller beslutninger truffet i forhold til, når dette skønnes at være af interesse for aktørerne på engrosenergimarkederne.Hermed tages der højde for REMIT-forordningens formål med at sikre integriteten og transparens påengrosenergimarkederne. Offentliggørelse med navns nævnelse kan ikke ske, hvis det vil medføreuforholdsmæssigt stor skade for den juridiske eller den fysiske person. Dette svarer til udformningen afbestemmelsen om offentliggørelse i forordningens artikel 18, 3. afsnit.Endvidere foreslås det, at beslutninger truffet af Energitilsynet om at overgive sager om juridiske personersovertrædelser af regler i forordningen til politiet vil kun offentliggøres med navns nævnelse, hvisoffentliggørelse skønnes at være af interesse for aktørerne på engrosenergimarkederne. Offentliggørelse vilikke kunne ske, hvis dette vil medføre uforholdsmæssigt stor skade for den berørte juridiske person, ellerhvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse.Ifølge forslaget præciseres det endvidere i loven, at der skal ske offentliggørelse af Energitilsynetsafgørelser om regler i el- og naturgasforsyningslovene eller af regler udstedt i medfør heraf. Hermed skabesder øget transparens og retssikkerhed. Det foreslås, at offentliggørelse vil kunne ske med navns nævnelse,når afgørelsen sker i forhold til en elvirksomhed eller et naturgasselsekab. Offentliggørelse kan dog ikke ske,hvis det vil medføre uforholdsmæssigt stor skade for den pågældende elvirksomhed eller det pågældendenaturgasselskab.Offentliggørelse i henhold til de foreslåede bestemmelser om offentliggørelse må ikke indeholde fortroligeoplysninger.2.8. Klageadgang2.8.1. Gældende retI forhold til § 89 i lov om elforsyning behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet afEnergitilsynet efter loven, efter regler udstedt i henhold til loven eller Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudvikling.Tilsvarende behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af Energitilsynet efter lov omnaturgasforsyning, regler udstedt i henhold til denne lov eller i henhold til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnettet, jf. § 51 i lov om naturgasforsyning.2.8.2. Lovforslagets udformningMed lovforslaget foreslås bestemmelser i lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, hvorefterEnergiklagenævnet ligeledes behandler klager over afgørelser truffet af Energitilsynet efter REMIT-forordningen.2.9. Mulighed for indhentelse af teleoplysninger2.9.1. Gældende retReglerne om politiets mulighed for at foretage teleoplysning findes i retsplejelovens kapitel 72 om indgrebi meddelelseshemmeligheden.Teleoplysning er ifølge retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3, indhentelse af oplysning om, hvilke telefonereller andre tilsvarende kommunikationsapparater der sættes i forbindelse med en bestemt telefon eller andetkommunikationsapparat, selv om indehaveren af dette ikke har meddelt tilladelse hertil.

Det følger af retsplejelovens § 781, stk. 1, at indgreb i meddelelseshemmeligheden kun må foretages,såfremt1. der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser ellerforetages forsendelser til eller fra en mistænkt,2. indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen, og3. efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år ellerderover, eller en overtrædelse af en række specifikt nævnte straffebestemmelser.Efter retsplejelovens § 781, stk. 2 og 3, kan teleoplysninger endvidere foretages, såfremt betingelserne i §781, stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt, og mistanken angår fredskrænkelser som omhandlet i straffelovens § 263,stk. 2 eller mistanken angår krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud ogbortvisning. Det samme gælder, såfremt mistanken angår en overtrædelse af straffelovens § 279 a(databedrageri) eller § 293, stk. 1 (brugstyveri), begået ved anvendelse af telekommunikationstjeneste, ellersåfremt mistanken angår overtrædelse af værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, § 36, eller § 39, stk. 1(insiderhandel, videregivelse af intern viden og kursmanipulation).Adgangen til indgreb i meddelelseshemmeligheden er begrænset af et proportionalitetskrav, idet et indgrebikke må foretages, såfremt det ville være uforholdsmæssigt efter indgrebets formål, sagens betydning og denkrænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de personer, som det rammer, jf.retsplejelovens § 782.Et indgreb i meddelelseshemmeligheden sker ved forudgående retskendelse, medmindre indgrebets øjemedville forspildes, hvis man skulle afvente retskendelse. I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten, jf. retsplejelovens § 783.Inden retten afsiger kendelse om et indgreb i meddelelseshemmeligheden, skal der beskikkes en advokatfor den, som indgrebet vedrører, og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig, jf. retsplejelovens § 784.Når indgrebet er afsluttet, skal der som udgangspunkt gives underretning om indgrebet til indehaveren afden pågældende telefon. Har den pågældende været mistænkt, skal der også gives underretning om dette ogom, hvilken lovovertrædelse mistanken har angået, jf. retsplejelovens § 788.2.9.2. Lovforslagets udformningAf forordningens artikel 13, stk. 2, litra d, fremgår, at den nationale regulerende myndigheds beføjelserbl.a. skal omfatte retten til at kræve oplysninger om foreliggende telefonsamtaler og foreliggende datatrafik.Det bemærkes, at den i afsnit 2.9.1. nævnte henvisning i retsplejelovens § 781, stk. 3, til bestemmelser iværdipapirhandelsloven blev indført ved lov nr. 1398 af 21. december 2005 og har til formål at gennemføreartikel 12, stk. 2, litra d, i markedsmisbrugsdirektivet, der i det væsentlige svarer til forordningens artikel 13,stk. 2, litra d.Der er overladt medlemsstaterne et vist skøn med hensyn til, hvorledes den nationale regulerendemyndighed udøver sine funktioner. Som anført i afsnit 1.3.1.7. ovenfor, fremgår det således af forordningensartikel 13, stk. 1, at beføjelserne skal udøves på en forholdsmæssig måde, og at de kan udøves direkte, isamarbejde med andre myndigheder, eller ved begæring til de kompetente retslige myndigheder.Det er på den baggrund regeringens vurdering, at artikel 13, stk. 2, litra d, vil kunne opfyldes ved, at deretableres et samarbejde mellem Energitilsynet og politiet inden for områder, hvor tilsynet ikke selv harkompetence.Det må efter regeringens opfattelse lægges til grund, at artikel 13, stk. 2, litra d, der efter sin ordlydomfatter foreliggende telefonsamtaler og foreliggende datatrafik, alene kræver, at der skal kunne indhenteshistoriske oplysninger og ikke pålægger medlemsstaterne forpligtelser til at registrere eller lagre oplysninger.Det må efter regeringens opfattelse endvidere lægges til grund, at der kan stilles krav om indhentning afbåde foreliggende oplysninger om indholdet af telefonsamtaler (båndoptagelser) og datatrafik (f.eks.indholdet af e-mails) samt fortegnelser over, hvilke telefoner eller datakommunikationsapparater der harværet sat i forbindelse med et bestemt apparat i et givent tidsrum (teleoplysninger).Indhentelse af båndoptagelser og oplysninger om indholdet af e-mails mv. vil kunne ske efterretsplejelovens regler om edition og ransagning. Herudover har Energitilsynet efter de foreslåede

bestemmelser i § 84, stk. 2, i lov om elforsyning, og § 45, stk. 2, i lov om naturgasforsyning adgang til atkræve udlevering af visse oplysninger, herunder f.eks. båndoptagelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr.2.Da der imidlertid ikke i dag er særlig hjemmel til at indhente teleoplysninger i sager om markedsmisbrugpå engrosenergimarkederne, nødvendiggør forordningens artikel 13, stk. 2, litra d, en ændring afretsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden.Regeringen har herefter overvejet, i hvilke typer af sager om overtrædelse af forordningen der skal kunneindhentes teleoplysninger.Det følger af forordningens artikel 13, der ifølge overskriften vedrører gennemførelse af forbuddene modmarkedsmisbrug, at de nationale regulerende myndigheder sørger for, at de forbud, der er fastsat i artikel 3og 5, og den forpligtelse, der er fastsat i artikel 4, anvendes. Det følger samtidig af bestemmelsen, at hvermedlemsstat sikrer, at den nationale regulerende myndighed tillægges alle»nødvendige«undersøgelses- oghåndhævelsesbeføjelser for at udøve denne opgave, og at beføjelserne skal udøves på en forholdsmæssigmåde, jf. artikel 13, stk. 1.I forordningens artikel 13, stk. 2, opregnes herefter en række undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser afvarierende intensitet, der som anført bl.a. omfatter retten til at foretage teleoplysning. Da bestemmelsen iartikel 13 vedrører gennemførelse af forbuddene om markedsmisbrug, må det lægges til grund, at det i hvertfald skal være muligt at anvende beføjelserne i sager om overtrædelse af artikel 3, stk. 1, om insiderhandelog artikel 5 om markedsmanipulation. Spørgsmålet er imidlertid, om det også skal være muligt at anvendesamtlige opregnede beføjelser i sager om overtrædelse af artikel 4 om pligten til at offentliggøre intern viden.Da det som anført følger af artikel 13, stk. 1, at den nationale regulerende myndighed skal tillægges allenødvendige undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, er det efter regeringens opfattelse mest nærliggendeat forstå bestemmelsen i artikel 13, stk. 2, litra d, således at det alene kræves, at der skal gives adgang til atindhente oplysninger vedrørende telefonsamtaler og datatrafik, i de typer af sager, hvor dette indgreb måantages at være relevant og nødvendigt for efterforskningen.Det må generelt antages, at behovet for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden vil være mestudtalt i sager om overtrædelse af forbuddet mod insiderhandel, herunder forbuddene mod tilskyndelse tilinsiderhandel og videregivelse af intern viden, i artikel 3, stk. 1, og forbuddet mod markedsmanipulation iartikel 5.Herudover tilsiger hensynet til borgernes privatliv, at der generelt bør sættes snævre grænser for indgreb imeddelelseshemmeligheden, idet der dog kan være særlige kriminalitetsformer, hvor sædvanligeefterforskningsmuligheder ikke rækker til.Adgangen til at indhente teleoplysning bør efter regeringens opfattelse derfor begrænses til alene at gælde isager om grovere overtrædelser af forordningen, nærmere bestemt overtrædelse af forbuddene modinsiderhandel og markedsmanipulation.Det forslås på den baggrund, at retsplejelovens § 781, stk. 3, udvides således, at der i sager omovertrædelse af forordningens artikel 3, stk. 1, og artikel 5 kan indhentes teleoplysninger.Det bemærkes, at den anførte forståelse af rækkevidden af forpligtelsen i artikel 13, stk. 2, litra d, ligeledesblev lagt til grund i forbindelse med gennemførelsen af artikel 12, stk. 2, litra d, i markedsmisbrugsdirektivet.Muligheden for at foretage teleoplysning i sager om markedsmisbrug på engrosenergimarkederne vil medden foreslåede ændring af § 781, stk. 3, således svare til muligheden for at foretage teleoplysning i sager ommarkedsmisbrug efter værdipapirhandelsloven.Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner[…].4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetI forhold til de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet bemærkes det, at forordningen vil bidrage til, atde priser, der fastsættes på engrosmarkederne, og som påvirker prisudviklingen på detailmarkedet, afspejleret rimeligt og uforfalsket samspil mellem udbud og efterspørgsel.

Det forventes, at der vil være administrative konsekvenser for dele af erhvervslivet i forbindelse medimplementeringen af REMIT-forordningens krav til markedsdeltager at lade sig registrere, at offentliggøreintern viden eller at indberette transaktioner og relevante oplysninger om kapacitet og anvendelse afrelevante el- eller naturgasfaciliteter, for så vidt oplysningerne ikke i forvejen er tilgængelige.Det må endvidere forventes, at lovforslaget har administrative konsekvenser som følge af at det ikontroløjemed vil kunne blive nødvendigt for Energitilsynet at skaffe sig adgang til privat ejendom og atindhente oplysninger fra markedsdeltagerne.Endelig vil udførelsen af Energitilsynets nye opgaver, som resulterer i et øget ressourcebehov, vil skullegebyrfinansieres af energisektorens virksomheder.5. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget gennemfører de dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25.oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, der kræver nationalegennemførelsesforanstaltninger. Foranstaltningerne skal være gennemført senest den 29. juni 2013.8. HøringLovforslaget har været i sendt høring i perioden 28. januar til 18. februar 2013 til:3F Fagligt Fælles Forbund, Aalborg Portland A/S, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Altinex OilDenmark A/S, Akademisk Arkitektforening, Affald Danmark, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening,Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening,Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bygge-, Anlægs- ogTrækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CO-industri, DANAK (Den DanskeAkkrediterings- og Metrologifond), Olie Gas Danmark, Danmarks Jægerforbund, DanmarksNaturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Teknisk Universitet (DTU), DanmarksVindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center forLys, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, DanskGartneri, Dansk Gas c/o Dansk Energi, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, DanskStandard, A/S Dansk Shell, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, DanskVentilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Regioner, DanskeUdlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet, De Grønne, DELTA DanskElektronik, Det økologiske Råd, DI ITEK, DI – Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, DongE&P, DS Håndværk & Industri, DTU – Afdelingen for myndighedsbetjening, EjendomsforeningenDanmark, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet,Energitilsynet, Energitjenesten, E.ON Danmark A/S, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen DanskeKraftvarmeværker, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA),Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen afRådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Varmepumpefabrikanter iDanmark, Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, FSR Danske revisorer, Greenpeace, GTS (GodkendtTeknologisk service), Hess ApS, HMN Naturgas I/S, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o DanskIndustri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk og Teglværksforeningen, KOOPERATIONEN, KTO - Kommunale Tjenestemænd ogOverenskomstansatte, KL (Kommunernes Landsforening), KL - Økonomisk sekretariat, KøbenhavnsKommune, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), LCA Center, Landsbyggefonden,Mærsk Olie og Gas AS, Naturgas Fyn, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for VedvarendeEnergi, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), RenoSam, Risø (DTU), Statens

Byggeforsknings Institut, Statoil A/S, Statoil Gazelle A/S, Tekniq, Teknologisk Institut,Telekommunikationsindustrien, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, VedvarendeEnergi,VELTAK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vindmølleindustrien,WWF Verdensnaturfonden, Østkraft, Aalborg Universitet, Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- ogHandelsretten,Samtligebyretter,Domstolsstyrelsen,DenDanskeDommerforening,Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, HK-Landsklubben for Politiet, Direktoratetfor Kriminalforsorgen, Det Kriminalpræventive Råd, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut forMenneskerettigheder, Amnesty International, Retspolitisk Forening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM),Retssikkerhedsfonden, Børsmæglerforeningen, Dansk Aktionærforening, Dansk Investor Relations Forening,Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Foreningen af Interne Revisorer,Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Forsikring & Pension,GXG Markets A/S;InvesteringsForeningsRådet, Lokale Pengeinstitutter,NASDAQ OMX Copenhagen A/S;Realkreditrådet,Regionale Bankers Forening.9. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/mindre udgifterØkonomiske konsekvenser Ingenfor stat, kommuner ogregionerAdministrativeIngenkonsekvenser for stat,kommuner og regionerØkonomiske konsekvenser Gennemførelse affor erhvervslivetforordningen vil bidrage til,at de priser, der fastsættespå engrosmarkederne, ogsom påvirkerprisudviklingen pådetailmarkedet, afspejler etrimeligt og uforfalsketsamspil mellem udbud ogefterspørgsel.Administrativekonsekvenser forerhvervslivetIngen

Til nr. 1(§ 5, nr. 12)Det foreslås, at det defineres i elforsyningsloven, hvad der forstås ved markedsdeltager. Definitionen afmarkedsdeltageren fremgår af REMIT-forordningens artikel 2, nr. 7 og 8, og har betydning i forhold tilforslaget om, at Energitilsynet får hjemmel til at foretage kontrolundersøgelser uden retskendelser imarkedsdeltageres lokaler, jf. forslag til ændring af § 84, stk. 1, i lov om elforsyning, og i forhold til denforeslåede straffebestemmelse i § 87 a, stk. 2.Engrosenergimarkederne er i forordningens artikel 2, nr. 6, defineret som værende ethvert marked indenfor den Europæiske Union, hvor der handles med engrosenergiprodukter.Til nr. 2(§ 78, stk. 9)Den foreslåede nyaffattelse af§ 78, stk. 9,indebærer en indskrænkning af Energitilsynets gældendebemyndigelse til i sin forretningsorden at fastsætte regler om offentliggørelse af sine afgørelser. Forslaget eren konsekvens af, at der ved forslag til nye §§ 78 b og 78 c i lov om elforsyning og forslag til nye §§ 42 b og42 c i lov om naturgasforsyning, foreslås indsat bestemmelser på lovniveau om offentliggørelse afEnergitilsynets afgørelser i sager om regler i lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning eller reglerudstedt i medfør heraf, og om offentliggørelse af visse foranstaltninger vedrørende overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.Med den foreslåede ændring vil Energitilsynet fortsat være bemyndiget til i sin forretningsorden atfastsætte regler om offentliggørelse af sine afgørelser på varmeforsyningsområdet efter lov omvarmeforsyning og regler fastsat i medfør af denne lov.Det vil ligeledes fortsat være muligt for Energitilsynet i sin forretningsorden at bestemme, at bestemteafgørelser kun skal offentliggøres som resumé, som det for eksempel er tilfældet i dag i forhold til afgørelsertruffet af Energitilsynets sekretariat på el- og naturgasområdet.Til nr. 3(§78 b)

Den foreslåede bestemmelse i§ 78 b, stk. 1,indebærer en præcisering af, at Energitilsynets afgørelsertruffet i henhold til lov om elforsyning eller regler udstedt i medfør heraf skal offentliggøres. Efter dengældende lovgivning har Energitilsynet hjemmel til at fastsætte regler om offentliggørelse af tilsynetsafgørelser i tilsynets forretningsorden, jf. § 78, stk. 9, i lov om elforsyning. Denne hjemmel er udmøntet iEnergitilsynets forretningsorden, se beskrivelsen af gældende lovgivning om offentliggørelse afEnergitilsynets afgørelser i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.1. Da der med dette lovforslag samtidigtforeslås bestemmelser om offentliggørelse af Energitilsynets foranstaltninger vedrørende overtrædelser afREMIT-forordningen, jf. forslaget til en ny § 78 c, vurderes det imidlertid som hensigtsmæssigt, at det ogsåpræciseres i loven, at der skal ske offentliggørelse af Energitilsynets afgørelser om regler i lov omelforsyning eller regler udstedt i medfør heraf. Hermed skabes der øget transparens og retssikkerhed. OmEnergitilsynets mulighed for fremover fortsat at inkludere regler om offentliggørelse af afgørelser i sinforretningsorden, henvises til forslaget om ændring af bestemmelsen i § 78, stk. 9, i lov om elforsyning og despecielle bemærkninger hertil, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.Det foreslås endvidere, at offentliggørelse kan omfatte navnet på den virksomhed, som der er truffetafgørelse i forhold til, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden, dog ikke, hvis dette vilmedføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden.Energitilsynets afgørelser truffet i henhold til lov om elforsyning eller regler udstedt i medfør heraf rettersig mod virksomheder, som udøver aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, dvs. produktion, transport,handel og levering af elektricitet, jf. elforsyningslovens § 2. Der er som regel tale om juridiske personer. Ienkelte tilfælde kan der være tale om personlig drevne virksomheder, der ikke er juridiske personer.Energitilsynets afgørelser på området omhandler de pågældende virksomheders forpligtelser i henhold tilloven. Ved nogle af de virksomheder, der er omfattet af loven er der tale om monopolvirksomheder. Der vilnormalt være en række interessenter til afgørelserne, såsom eksempelvis elforbrugere eller brugere afinfrastruktur, der direkte eller indirekte vil være berørt af Energitilsynets afgørelser, for eksempel for så vidtdisse afgørelser vedrører virksomheders tariffer eller leveringsbetingelser, eller brugeres adgang tilinfrastruktur og betingelserne herfor. Forudsætningen om, at offentliggørelse med navns nævnelse kun skalske, når dette er af almen interesse for offentligheden, vil i disse tilfælde som regel være opfyldt. Hvis detimidlertid konkret vurderes, at offentliggørelse af en virksomhedens navn ikke er af almen interesse foroffentligheden, vil den pågældende afgørelse kun kunne offentliggøres i anonymiseret form.Selv om det er vurderingen, at offentliggørelsen med navns nævnelse er i det offentlige interesse, skaloffentliggørelsen undtagelsesvis undlades, hvis denne vil medføre uforholdsmæssig stor skade forvirksomheden. Der skal være tale om helt særlige forhold i det konkrete tilfælde, eksempelvis, hvisoffentliggørelse vil true virksomhedens fortsatte drift. Derimod vil det ikke være tilstrækkeligt, atoffentliggørelsen vil kunne føre til en tab af kunder, eller vil være grundlag for evt. tilbagebetalinger,eksempelvis over for forbrugere.Det forudsættes, at Energitilsynet hører virksomheden om offentliggørelsen. Det forudsættes endvidere, atder i givet fald også medsendes udkast til en evt. pressemeddelelse.Offentliggørelse vil først kunne ske, efter virksomheden er blevet orienteret om afgørelsen.Det skal bemærkes, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i sammenhæng med udarbejdelsen aflovforslaget har foretaget en vurdering af, hvorvidt den foreslåede bestemmelse om offentliggørelseindebærer en fravigelse af reglerne i persondataloven for så vidt der her kan være tale om offentliggørelse afafgørelser truffet i forhold til personlig drevne virksomheder, der ikke er juridiske personer.Indledningsvis bemærkes det, at forslaget til bestemmelsen skal ses i lyset af forpligtelsen i eldirektivetsartikel 37, stk. 16, hvorefter de regulerende myndigheders afgørelser skal gøres offentligt tilgængelige,samtidig med at de forretningsmæssigt følsomme oplysninger behandles fortroligt. Det vurderes endvidere,at de hensyn, der begrunder den foreslåede offentliggørelse, herunder hensyn til forbrugerbeskyttelse ogsikring af lige konkurrencevilkår er tilstrækkelige vigtige til – set i forhold til de pågældende virksomhedersinteresse i at holde det fortroligt, at de er adressat for en afgørelse truffet af Energitilsynet om regler i lov omelforsyning eller regler udstedt i henhold til loven – at der bør være adgang til på Energitilsynets hjemmesideat offentliggøre navnet på de pågældende virksomheder.Forslaget tilstk. 2indebærer, at offentliggørelsen ikke må indeholde fortrolige oplysninger – udover i givetfald virksomhedens navn efter forslag til stk. 1, herunder oplysninger om kundeforhold. Med fortrolige

oplysninger forestås som udgangspunkt de oplysninger, der er omfattet af tavshedsforpligtelsen efterforvaltningslovens § 27, dvs. oplysninger, der ved love eller anden gyldig bestemmelse er betegnet somfortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningen for at varetage væsentlige hensyntil offentlige eller private interesser. Dette kan eksempelvis omfatte virksomhedernes interesse i at beskytteoplysninger om interne, herunder økonomiske forhold, oplysninger om tekniske indretninger ellerfremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold.Igen forudsættes det, at Energitilsynet giver virksomheden mulighed for at kommentere på, hvilkeoplysninger virksomheden eventuel finder, bør fjernes fra afgørelsen samt en evt. pressemeddelelse herom,inden offentliggørelsen.Offentliggørelsen må heller ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fraenergireguleringsmyndigheder i andre lande inden for det Europæiske Samarbejdsområde, fra agenturet ellerfra Europa-Kommissionen, medmindre disse har givet deres udtrykkelige tilladelse. Herved tages højde forsamarbejdsrelationerne mellem Energitilsynet, agenturet, Europa-Kommissionen og andre landes nationaleregulerende myndigheder, som bl. a. er fastlagt i elforordningen.Kravene i stk. 2 gælder også i de tilfælde, hvor der er tale om offentliggørelse i anonymiseret form.(§78 c)Forslaget til § 78 c tjener gennemførelse af REMIT-forordningens artikel 18, 3. afsnit. I henhold til dennebestemmelse skal medlemsstaterne sørge for, at de nationale regulerende myndigheder kan meddeleoffentligheden foranstaltninger eller sanktioner, der er blevet pålagt for overtrædelse af forordningen,medmindre en sådan offentliggørelse vil medføre uforholdsmæssigt stor skade for de involverede parter.Begrebet foranstaltninger i REMIT-forordningen er bredt. Gennemførelsen af kravet i artikel 18, 3. afsnit,omfatter derfor offentliggørelsen af afgørelser, herunder påbud, og processuelle skridt, såsom beslutningerom at pålægge en tvangsbøde eller om at overgive en sag til politiet.Den foreslåede bestemmelse i§ 78 c, stk. 1,indebærer, at Energitilsynet får hjemmel til at offentliggøresine afgørelser vedrørende overtrædelser af REMIT-forordningen. Hjemlen til offentliggørelse omfatter ogsåde tilfælde, hvor Energitilsynet meddeler et påbud, idet der her er tale om en afgørelse. Endvidere vilEnergitilsynet med forslaget få adgang til offentliggørelse af tvangsbøder, som tilsynet vil få hjemmel til atpålægge efter forslag til § 86, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning.Forslaget medfører ikke automatisk offentliggørelse af alle afgørelser eller beslutninger om at pålæggetvangsbøder. Det er op til Energitilsynet at vurdere, om en offentliggørelse er hensigtsmæssigt.Offentliggørelsen vil kunne ske, hvis Energitilsynet skønner, at det med hensyn til REMIT-forordningensformål at sikre integriteten af og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne er i markedsaktørernesinteresse at kende til, at der er sket en overtrædelse af forordningen. Markedsaktørerne er aktører påengrosenergimarkederne, eksempelvis købere og sælgere af engrosenergiprodukter.Forslaget tilstk. 1, 2. pkt.,indebærer, at der vil kunne ske offentliggørelse af navnet på den juridiske ellerfysiske person, der er adressat for afgørelsen eller beslutningen om at pålægge en tvangsbøde, hvis dette iden enkelte sag skønnes at være af interesse for aktørerne på engrosenergimarkederne. I vurderingen skalindgå, om der er tale om grove eller gentagne overtrædelser af reglerne. Afgørende for, om offentliggørelsenskal ske med eller uden den juridiske eller fysiske persons navn, vil være, hvordan formålet medoffentliggørelsen bedst opnås. For eksempel vil en offentliggørelse, der har til formål, at gøre opmærksom påen ny praksis fra tilsynets side, kunne ske anonymt. Omvendt bør en offentliggørelse, der har til formål atorientere markedsaktørerne om, at en markedsdeltager for eksempel ikke har opfyldt sin forpligtelse til atoffentliggør intern viden som udgangspunkt ske med navns nævnelse.Det forudsættes, at Energitilsynet hører den pågældende juridiske eller fysiske person omoffentliggørelsen. Det forudsættes endvidere, at der i givet fald også medsendes udkast til en evt.pressemeddelelse.Offentliggørelse vil først kunne ske, efter at den juridiske eller fysiske person er blevet orienteret omafgørelsen eller beslutningen om at pålægge tvangsbøder.Det skal bemærkes, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet også i sammenhæng med udarbejdelsen afforslag til § 78 c har foretaget en vurdering af, hvorvidt forslaget indebærer en fravigelse af de almindeligeprincipper, som ligger bag reglerne i persondataloven, idet bestemmelsen også omfatter offentliggørelse af

afgørelser om overtrædelser af forordningen eller beslutninger om at pålægge tvangsbøder truffet i forhold tilfysiske personer. Fysiske personer er medtaget, fordi markedsdeltagere, der er underlagt specifikkeforpligtelser efter forordningen til at offentliggøre intern viden, indberette transaktioner og andre oplysningerm.v., kan være fysiske eller juridiske personer, jf. forordningens artikel 2, nr. 7 og 8.Indledningsvis bemærkes det, at forslaget til bestemmelsen skal ses i lyset af forpligtelsen i REMIT-forordningens artikel 18, hvorefter de nationale regulerende myndigheder skal have hjemmel til at meddeleoffentligheden foranstaltninger eller sanktioner, der er blevet pålagt for overtrædelse af forordningen. Detvurderes endvidere, at de hensyn, der begrunder den foreslåede offentliggørelse, navnlig integriteten af oggennemsigtigheden på engrosenergimarkederne, der fremmer en åben og fair konkurrence, er tilstrækkeligevigtige til – set i forhold til de omfattede personers interesse i at holde det fortroligt, at Energitilsynet hartruffet afgørelse om, at de har overtrådt forordningen, eller har pålagt en tvangsbøde for overtrædelsen afforordningen – at der bør være adgang til på Energitilsynets hjemmeside at offentliggøre navnet på depågældende personer.Den foreslåede bestemmelse istk. 2, 1. pkt.,indebærer, at beslutninger om at overgive sager vedrørendeovertrædelser af regler i REMIT-forordningen til politimæssig efterforskning vil kunne offentliggøres. Igener der tale om en skønsmæssig vurdering der foretages af Energitilsynet. Offentliggørelsen vil kunne ske,hvis Energitilsynet skønner, at det med hensyn til REMIT-forordningens formål at sikre integriteten af oggennemsigtighed på engrosenergimarkederne er i markedsaktørernes interesse at kende til, at der er sket enpolitianmeldelse.Efter forslag tilstk. 2, 2. pkt.,kan offentliggørelse med navns nævnelse kun kunne ske, hvis der er tale omen politianmeldelse i forhold til juridiske personer. Der kan ikke ske offentliggørelse i sager, som vedrørerenkeltpersoner, heller ikke i tilfælde, hvor der er tale om personlig drevne virksomheder. Begrænsningensker med henblik på persondatalovens § 8.Forslaget indebærer, at der vil kunne ske offentliggørelse af navnet på den juridiske person, der er berørt atEnergitilsynets beslutning om at overgive en sag vedrørende overtrædelse af forordningen til politiet, hvisdette i den enkelte sag med hensyn til REMIT-forordningens formål at sikre integriteten af oggennemsigtighed på engrosenergimarkederne skønnes at være af interesse for aktørerne påengrosenergimarkederne at kende til politianmeldelsen af den pågældende juridiske person.Medmindre der er efterforskningsmæssige hensyn, jf. nedenfor til forslag til stk. 2, 3. pkt., der taler modoffentliggørelse, forudsættes det, at Energitilsynet vil høre den pågældende juridiske person omoffentliggørelsen og i givet fald også vil medsende udkast til en evt. pressemeddelelse.Offentliggørelse vil først kunne ske, efter virksomheden er blevet orienteret.Bestemmelsen i det foreslåedestk. 2, 3. pkt.,indebærer, at offentliggørelse af beslutninger om overgivelsetil politimæssig efterforskning undlades, hvis dette vil kunne skade efterforskningen. Offentliggørelse af enbeslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning vil derfor alene ske efter høring af denrelevante politimyndighed.Forslaget til bestemmelsen istk. 3,hvorefter offentliggørelse efter § 78 c, stk. 1 og 2, af foranstaltninger ihenhold til REMIT-forordningen ikke kan ske med navns nævnelse, hvis dette vil medføre uforholdsmæssigtstor skade for den berørte juridiske eller fysiske person, indebærer, at der skal lægges vægt på, om og i givetfald hvilken grad af skade offentliggørelse må antages at vil forvolde pågældende. Samtidig skal det tages ibetragtning, i hvilken grad markedsaktørerne kan antages at have interesse i offentliggørelsen. Vurderingenkan være forskellig alt efter, om der er tale om offentliggørelse af en afgørelse om, at den pågældendevirksomhed har overtrådt forordningens bestemmelser eller om offentliggørelse af en beslutning ompolitianmeldelse af en juridisk person for overtrædelse af forordningen. Hensynet til den, hvis navn står tiloffentliggørelse efter stk. 1 eller 2 vil for eksempel veje tungt, når der er tale om en overtrædelse, der skyldesen enkelt menneskelig fejl, og overtrædelsen ikke er grundet i for eksempel en virksomheds interneorganisation eller styring. Ved beslutninger om at anmelde en juridisk person til politiet, vil undtagelse tiloffentliggørelse efter stk. 2 som udgangspunkt kun tænkes anvendt i helt særlige tilfælde, eksempelvis hvisoffentliggørelsen vil true virksomhedens fortsætte drift.Med forslaget tilstk. 4,der gælder i alle tilfælde af offentliggørelse af afgørelser m.m. efter forslag til stk.1 og 2, fastholdes, at offentliggørelsen ikke må indeholde fortrolige oplysninger– udover i givet fald denjuridiske eller fysiske persons navn efter forslag til stk. 1 og 2, herunder oplysninger om kundeforhold. Med

fortrolige oplysninger forestås som udgangspunkt de oplysninger, der er omfattet af tavshedsforpligtelsenefter forvaltningslovens § 27, se hertil bemærkninger oven for til forslag til § 78 b, stk. 2. Offentliggørelsenmå heller ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra energireguleringsmyndigheder i andre landeinden for det Europæiske Samarbejdsområde eller fra agenturet, medmindre de pågældende myndighedereller agenturet, har givet deres udtrykkelige tilladelse. Herved tages højde for samarbejdsrelationerne mellemEnergitilsynet, agenturet og andre landes nationale regulerende myndigheder, som bl. a. er fastlagt i REMIT-forordningen.Kravene i stk. 4 gælder også i de tilfælde, hvor der er tale om offentliggørelse i anonymiseret form.Til nr. 4(§ 81, stk. 1)Forordningens artikel 13, stk. 2, stiller krav om, at de nationale regulerende myndigheder dels sikresadgang til ethvert relevant dokument i enhver form og til at modtage en kopi heraf, dels får mulighed til atindhente oplysninger hos en hvilken som helst relevant person og dels får mulighed til at gennemførekontrolundersøgelser på stedet.Den foreslåede ændring af bestemmelsen i§ 81, stk. 1,giver i forlængelse af forordningens kravEnergitilsynet adgang uden retskendelse til en markedsdeltageres lokale, og på stedet gør sig bekendt med ogtage kopi af enhver nødvendig oplysning, herunder regnskabsmaterialer, forretningsbøger og andreforretningspapirer, uanset om disse oplysninger opbevares elektronisk.Begrebet markedsdeltager foreslås defineret i forslag til § 5, nr. 12, i lov om elforsyning. Definitionensvarer til forordningens definition af begrebet i artikel 2, nr. 7, i forbindelse med artikel 2, nr. 8. Begrebetomfatter enhver fysisk eller juridisk person, herunder transmissionssystemoperatører, dvs. Energinet.dk iDanmark, som indgår i transaktioner, herunder afgivelse af handelsordrer, på et eller flereengrosenergimarkeder. Engrosenergimarkederne er i forordningens artikel 2, nr. 6, defineret som værendeethvert marked inden for den Europæiske Union, hvor der handles med engrosenergiprodukter.For en nærmere beskrivelse af formålet med en kontrolundersøgelse hos en markedsdeltager henvises til dealmindelige bemærkninger, i afsnit 2.2.2.Det er en forudsætning, at der med en kontrolundersøgelse forfølges et formål uden for strafferetsplejen.Energitilsynet vil således i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, kun kunne foretagekontrolundersøgelser uden retskendelser i situationer, hvor tilsynet ikke har en rimelig begrundet mistankeom, at markedsdeltageren har begået en strafbar lovovertrædelse.Hvis Energitilsynet fra f.eks. konkurrenter eller ansatte hos markedsdeltageren modtager anmeldelse omforhold, som i givet fald ville være strafbar, må det bero på en konkret vurdering, om der foreligger enmistanke, som angivet i retssikkerhedslovens § 9, stk. 1. I den forbindelse må det bl.a. indgå, hvor troværdiganmeldelsen forekommer, hvor konkret de pågældende forhold er angivet, og om der i øvrigt – det vil sige ide oplysninger, som Energitilsynet herudover er i besiddelse af – er holdepunkter for, at der kan foreligge enstrafbar overtrædelse af REMIT-forordningen.Det har i forbindelse med forslaget til ændring af § 81, stk. 1, været nøje vurderet, om det er nødvendigt, atgive Energitilsynet adgang til en markedsdeltagers lokaler i de ovenfor nævnte tilfælde, og omEnergitilsynets adgang til en markedsdeltagers lokaler i de nævnte tilfælde bør ske uden forudgåendeindhentelse af retskendelse. Dette er fundet nødvendigt for at sikre, at Energitilsynet kan varetage sineopgaver i henhold til forordningen på et effektivt og betryggende grundlag, som det vurderes ikke villekunne opnås på anden måde. Det ville således hindre Energitilsynets effektive varetagelse af sine opgaverefter forordningen, hvis tilsynet eksempelvis ikke havde mulighed for at foretage kontrolundersøgelser itilfælde, hvor der er tale om en usædvanlig transaktion eller hvor Energitilsynet har en løs fornemmelse af, aten markedsdeltager ikke opfylder sine forpligtelser efter forordningens artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel4, stk. 2, 2. pkt., eller artikel 8, stk. 1.Kontrolundersøgelserne skal ske under overholdelse af retssikkerhedslovens regler.Det bemærkes, at Energitilsynet, ligesom det er tilfældet efter den gældende bestemmelse, både skal kunneforetage anmeldte og uanmeldte kontrolundersøgelser.

Energitilsynets adgang til en markedsdeltagers ejendom vil være begrænset til de lokaliteter påejendommen, hvor de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets varetagelse af sine opgaver, forefindes.Det vil sædvanligvis være markedsdeltagerens administrationslokaler.Til nr. 5(§ 84, stk. 2 og 3)Forordningens artikel 13, stk. 2, litra b, kræver, at de nationale regulerende myndigheder, bl.a. skal haveretten til at indhente oplysninger hos en hvilken som helst relevant person, herunder dem, der senere erinvolveret i afgivelsen af ordrer eller udførelse af de pågældende operationer, og deres principaler.Med forslaget bemyndiges Energitilsynet til at indhente nødvendige oplysninger fra alle relevante fysiskeog juridiske personer.Oplysninger forstås bredt og omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige for Energitilsynetsvaretagelse af sine opgaver efter forordningen.Med bestemmelsen istk. 3foreslås en ny bestemmelse, hvorefter Energitilsynet også kan indhentenødvendige oplysninger, herunder i elektronisk form, fra offentlige myndigheder.Forslaget supplerer forslaget til stk. 2, da der kan opstå behov for at indhente oplysninger, herunder ielektronisk form, fra offentlige myndigheder. Det vurderes, at dette eksempelvis kan blive nødvendigt itilfælde, hvor en markedsdeltager ikke har indberettet transaktioner til agenturet efter forordningens artikel 8,stk. 1, eller ikke har indberettet oplysninger om kapacitet og anvendelse af elfaciliteter (produktion,transmission og forbrug) efter forordningens artikel 8, stk. 5, uden at disse oplysninger kan indsamles fraeksisterende kilder, som nævnt i artikel 8, stk. 5, og hvor det derfor bliver nødvendigt for Energitilsynet athenvende sig til andre myndigheder, der ligger inde med viden om de pågældende transaktioner elleroplysninger.I det omfang det kan blive relevant, at Energitilsynet videregiver oplysninger til agenturet eller nationaleregulerende myndigheder i andre lande omfattet af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,henvises til den gældende § 78 a i lov om elforsyning.Til nr. 6(§ 84, stk. 6)Det foreslås, at henvisningen i den gældende§ 84, stk. 6,til samme paragrafs stk. 1 og 2 udgår.Ændringsforslaget er ikke begrundet i gennemførelsen af REMIT-forordningen. Det gældende stk. 6indeholder en forpligtelse for virksomheder til at bevare fortroligheden af kommercielt følsommeoplysninger, som modtages i henhold til de gældende stk. 1-4. Henvisningen til stk. 1 og 2 anses somoverflødig. Stk. 1 og 2 vedrører nemlig ikke situationer, hvor de virksomheder, der er adressater af stk. 6 oghar en fortrolighedsforpligtelse, er modtagere af oplysninger. Stk. 1 og 2 giver derimod alene klima-, energi-og bygningsministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet hjemmel til at kræve visse oplysninger.Henvisningen i stk. 6 til stk. 1 og 2 er derfor ikke relevant.Til nr. 7(§ 84, stk. 7 og 8)Ændringerne i§ 84, stk. 7og8er konsekvensrettelser, der følger af forslaget om nye stk. 2 og 3 i § 84.Til nr. 8(§ 85 c, stk. 2)Med forslag til ændring af§ 85 c, stk. 2,i lov om elforsyning udvides Energitilsynets hjemmel til atudstede påbud til situationer, hvor der er tale om forhold, der strider mod REMIT-forordningen eller dedelegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag af forordningen. Formåletmed den foreslåede ændring af § 85 c, stk. 2, i lov om elforsyning er at gennemføre REMIT-forordningensartikel 13, stk. 2, litra e. Denne bestemmelse kræver, at de nationale regulerende myndigheder skal kunne

stille krav om ophør med en praksis, der strider mod bestemmelserne i REMIT-forordningen eller dedelegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Energitilsynet kan påbyde, at forhold, der strider modbestemmelserne i REMIT-forordningen eller de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der ervedtaget på grundlag heraf, bringes i orden straks eller inden en nærmere angiven frist.Kommissionen kan efter forordningen vedtage delegerede retsakter for at sikre overensstemmelse mellemforordningens definitioner af intern viden og markedsmanipulation og den finansielle lovgivning og andenenergilovgivning. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at præcisere markedsdeltageresindberetningsforpligtelser.Manglende efterlevelse af påbud meddelt i henhold til § 85 c, stk. 2, vil kunne straffes med bøde, jf. dengældende bestemmelse i § 87, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning medmindre højere straf er forskyldt efteranden lovgivning.Til nr. 9(§ 86, stk. 1)Der er alene tale om en præcisering af, at der ved de i bestemmelsen nævnte påbud er tale om påbud efter §85 c, stk. 1.Til nr. 10(§ 86, stk. 1, 2. pkt.)Med forslaget til en ny bestemmelse i§ 86, stk. 1, 2. pkt.,får Energitilsynet adgang til at pålægge dagligeeller ugentlige tvangsbøder, hvis et påbud meddelt af Energitilsynet om at opfylde de i forslaget nærmerebetegnede forpligtelser, der påhviler vedkommende efter REMIT-forordningen, ikke efterkommes rettidigt.Udstedelse af tvangsbøder efter den foreslåede bestemmelse forudsætter, at Energitilsynet forinden harudstedt påbud, jf. forslag til § 85 c, stk. 2.Forslaget med at give tilsynet mulighed for at udstede tvangsbøder, gælder for de situationer, hvor enmarkedsdeltager ikke opfylder sine forpligtelser efter artikel 8, stk. 1, og artikel 8, stk. 5, 1. pkt., i REMIT-forordningen, også efter Energitilsynet har påbudt dette. De nævnte bestemmelser i forordningens artikel 8vedrører en markedsdeltagers forpligtelse til at indberette oplysninger om gennemførte transaktioner påengrosenergimarkederne, herunder handelsordre, til agenturet, og en markedsdeltagers forpligtelse til at giveagenturet og de nationale regulerende myndigheder visse andre oplysninger om kapacitet og anvendelse afelfaciliteter (produktion, transmission og forbrug), med henblik på agenturets overvågning af handlen påengrosenergimarkederne. Det vurderes som nødvendigt at give Energitilsynet hjemmel til at udstedetvangsbøder, således at en effektiv og omfattende overvågning af markedet kan finde sted. Hvismarkedsdeltagere ikke efterkommer deres indberetningsforpligtelser, kan eventuelle overtrædelser ikkeopspores, og overvågningen, der har til formål at afsløre og forebygge markedsmisbrug, i det hele tagetmister effektivitet og gennemslagskraft.Indberetninger efter forordningens artikel 8, stk. 1, kan også foretages af andre personer endmarkedsdeltageren, jf. forordningens artikel 8, stk. 4. Det fremgår imidlertid klart af artikel 8, stk. 1, 3. pkt.,at det overordnede ansvar for, at oplysninger leveres, ligger hos markedsdeltageren. Derfor vil et påbud omat foretage de relevante indberetninger, kun kunne udstedes i forhold til en markedsdeltager. Da udstedelse aftvangsbøder forudsætter, at tilsynet forinden har udstedt et påbud, vil tvangsbøder for mangelfuldeindberetninger i disse tilfælde derfor ligeledes kun kunne pålægges markedsdeltagere.Endvidere foreslås det, at Energitilsynet kan anvende tvangsbøder, hvis en markedsdeltager ikke giveragenturet og Energitilsynet oplysninger om kapacitet og anvendelse af elfaciliteter (produktion, transmissionog forbrug) efter forordningens artikel 8, stk. 5, 1. pkt. Det bemærkes, at det fremgår af artikel 8, stk. 5, 2.pkt., at de indberetningspligter, der er pålagt markedsdeltagere efter 1. pkt., begrænses ved at indsamle dekrævede oplysninger eller dele heraf fra eksisterende kilder, hvor det er muligt. Påbud efter forslag til § 85 c,stk. 2, kan således kun udstedes, hvis det ikke er muligt, at indsamle de krævede oplysninger fra andreeksisterende kilder. Ligeledes kan der kun udstedes tvangsbøder i situationer, hvor de pågældende

oplysninger ikke kan indhentes fra andre eksisterende kilder, men alene fra den pågældendemarkedsdeltager.Endelig forslås det, at Energitilsynet skal få muligheden for at anvende tvangsbøder, hvis enmarkedsdeltager, der har nægtet at lade sig registrere, jf. REMIT-forordningens artikel 9, stk. 1, ikkeefterkommer et påbud fra tilsynet herom, eller efter påbud har undladt at underrette Energitilsynet omændringer i for registreringen relevante forhold, jf. artikel 9, stk. 5. Også denne bestemmelse er med til atsikre en meningsfuld og effektiv overvågning af markedet, der ville ellers ikke være muligt.I øvrigt vurderes det, at muligheden for at pålægge tvangsbøder vil have en præventiv effekt og dermedbidrage til forordningens formål med at sikre energimarkedernes integritet og gennemsigtighed.Energitilsynets mulighed for at pålægge tvangsbøder efter den foreslåede bestemmelse gælder over forbåde fysiske og juridiske personer.Til nr. 11(§ 87, stk. 1, nr. 10)Ændringen er en konsekvensrettelse, der følger af, at nummerering af stykkerne i § 84 ændres.Til nr. 12(§ 87 a)I henhold til REMIT-forordningens artikel 18, 1. afsnit, skal medlemsstaterne fastsætte bestemmelserne omsanktioner for overtrædelse af forordningen. Disse skal være effektive, afskrækkende og stå i et rimeligtforhold til overtrædelsen, og skal afspejle art, varighed og grovhed af overtrædelsen, skadevirkningerne forforbrugerne og den potentielle fortjeneste ved at handle på grundlag af intern viden og markedsmanipulation.Af forordningens præambel følger endvidere, at sanktionerne for overtrædelser af REMIT-forordningen børsvare til de sanktioner, medlemsstaterne vedtager til gennemførelse af markedsmisbrugsdirektivet, som iDanmark er gennemført i værdipapirhandelsloven (betragtning 31).Med forslaget tilsigtes således at skabe parallelle forhold for strafansvaret efter REMIT-forordningen ogstrafansvaret efter værdipapirhandelsloven, når der er tale om overtrædelser af bestemmelser i forordningen,der svarer til eller kan sammenlignes med forbuddene og forpligtelserne efter værdipapirhandelsloven.Relevante forpligtelser findes i værdipapirhandelslovens § 27, stk. 1 og stk. 2, 1.-3. pkt. (forpligtelse til atoffentliggør intern viden), § 33, stk. 2 (forpligtelse til at indberette transaktioner), § 35, stk. 1 og § 36 (forbudmod insiderhandel, herunder ved videregivelse af intern viden til andre), § 37, stk. 6 (forpligtelse til atunderrette om mistanke om overtrædelse af forbud mod insiderhandel og kursmanipulation) samt § 39, stk. 1(forbud mod kursmanipulation), i værdipapirhandelsloven, der svarer til REMIT-forordningens artikel 3(forbud mod insiderhandel), artikel 4 (forpligtelse til at offentliggøre intern viden), artikel 5 (forbud modkursmanipulation), artikel 8 (forpligtelse til at indberette transaktioner og andre oplysninger om kapacitet oganvendelse af elfaciliteter) og artikel 15 (forpligtelse til at underrette om mistanke om overtrædelse af forbudmod insiderhandel og kursmanipulation).Med forslaget til§ 87 a, stk. 1,indsættes mulighed for at give bødestraf ved overtrædelser af følgendeforpligtelser, der påhviler følgende juridiske eller fysiske personer efter REMIT-forordningen:Indberetningsforpligtelse for elproducenter til agenturet og Energitilsynet efter artikel 3, stk. 4,litra b, 2. pkt., i forhold til i bestemmelsen nærmere beskrevne transaktioner, hvor forbuddet modinsiderhandel ikke finder anvendelse.Offentliggørelses- og indberetningsforpligtelserne for markedsdeltagere efter artikel 4, stk. 1, stk.2, 2. pkt., og stk. 3, vedrørende intern viden.Indberetningsforpligtelserne for markedsdeltagere efter artikel 8, stk. 5, 1. pkt., vedrørendeoplysninger om kapacitet og anvendelse af elfaciliteter (produktion, transmission og forbrug).Registreringsforpligtelse for markedsdeltagere, der indgår indberetningspligtige transaktioner efterartikel 9, stk. 1, 1. pkt., og forpligtelsen til at underrette den nationale myndighed om ændringer iregistreringsoplysninger, jf. artikel 9, stk. 5.

Forpligtelserne efter artikel 15, 2. afsnit, for personer, der som led i deres erhverv gennemførertransaktioner, til omgående at underrette de nationale regulerende myndigheder, hvis der er enbegrundet mistanke om, at en transaktion er i strid med forordningens markedsmisbrugsforbud, ogtil at etablere og opretholde effektive ordninger og procedurer til at identificere overtrædelser afforbuddene.Der er herved hovedsaglig tale om bestemmelser, der svarer til eller kan sammenlignes med de ovenfornævnte bestemmelser i værdipapirhandelslovenDen foreslåede bestemmelse istk. 2,indebærer, at den markedsdeltager, der ikke sikrer opfyldelse afindberetningsforpligtelsen efter forordningens artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., straffes med bøde. Der er hervedtaget højde for, at indberetningen efter artikel 8, stk. 1, vedrørende transaktioner kan ske af andre personerend markedsdeltageren, herunder myndigheder, jf. forordningens artikel 8, stk. 4, men at det overordnedeansvar for, at oplysninger leveres, ligger hos markedsdeltageren. Derfor kan bødestraf vedrørendeovertrædelse af disse bestemmelser, kun pålægges markedsdeltageren.Ved strafudmålingen vil der udover de almindelige strafudmålingsprincipper i straffelovens kapitel 10 ioverensstemmelse med forordningens artikel 18 skulle lægges vægt på arten, varigheden og grovheden afovertrædelsen, skadevirkningerne for forbrugerne og den potentielle fortjeneste ved at handle på grundlag forintern viden og markedsmanipulation.Det forudsættes i øvrigt, at strafudmålingen efter den foreslåede straffebestemmelse som udgangspunktskal ske i overensstemmelse med strafniveauet for tilsvarende overtrædelser på værdipapirhandelsområdet.Fastsættelsen af straffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde afsamtlige sagens omstændigheder.Med forslaget tilstk. 3pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens5. kapitel.Med forslag tilstk. 4fastsattes forældelsesfristen for strafansvar til 5 år. Der er tale om en fravigelse af denalmindelige forældelsesfrist på 2 år efter straffelovens § 93, stk.1, nr. 1. Forslaget til stk. 4 er begrundet ihensynet til at skabe parallelitet til værdipapirhandelsloven(§ 87 b)Efter den foreslåede bestemmelse i§ 87 b, stk. 1,straffes overtrædelser af artikel 3, stk. 1, der forbyderinsiderhandel, herunder tilskyndelse til insiderhandel og uberettiget videregivelse af intern viden, og artikel5, der forbyder markedsmanipulation, med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.Ved strafudmålingen vil der udover de almindelige strafudmålingsprincipper i straffelovens kapitel 10 ioverensstemmelse med forordningens artikel 18 ligesom efter den foreslåede bestemmelse i § 87 a skullelægges vægt på arten, varigheden og grovheden af overtrædelsen, skadevirkningerne for forbrugerne og denpotentielle fortjeneste ved at handle på grundlag for intern viden og markedsmanipulation.Det forudsættes i øvrigt, at strafudmålingen som udgangspunkt skal ske i overensstemmelse medstrafniveauet for tilsvarende overtrædelser på værdipapirhandelsområdet. Fastsættelsen af straffen vil dogfortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder.Efter den foreslåede bestemmelse istk. 2kan selskaber mv. (juridiske personer) pålægges strafansvar efterreglerne i straffelovens 5. kapitel.Til nr. 13(§ 89, stk. 1, 3. pkt.)I henhold til REMIT-forordningens artikel 14 skal medlemsstaterne sikre, at der på nationalt plan findespassende mekanismer, i henhold til hvilke en part, der er berørt af en afgørelse truffet af den regulerendemyndighed har ret til at klage til et organ, der er uafhængigt af de berørte parter og af enhver regering.Med bestemmelsen i§ 89, stk. 1, 3. pkt.,foreslås, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelsertruffet at Energitilsynet efter forordningen. Dette svarer til den sædvanlige adgang til klager over afgørelsertruffet at Energitilsynet.

Til § 2Til nr. 1(§ 6, nr. 15)Det foreslås, at det defineres i naturgasforsyningsloven, hvad der forstås ved markedsdeltager. Definitionenaf markedsdeltageren fremgår af REMIT-forordningens artikel 2, nr. 7 og 8, og har betydning i forhold tilforslaget om, at Energitilsynet får hjemmel til at foretage kontrolundersøgelser uden retskendelser imarkedsdeltageres lokaler, jf. forslag til ændring af § 42, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, og i forhold tilden foreslåede straffebestemmelse i § 49, stk. 2.Engrosenergimarkederne er i forordningens artikel 2, nr. 6, defineret som værende ethvert marked indenfor den Europæiske Union, hvor der handles med engrosenergiprodukter.Til nr. 2(§ 42, stk. 1)Forordningens artikel 13, stk. 2, stiller krav om, at de nationale regulerende myndigheder dels sikresadgang til ethvert relevant dokument i enhver form og til at modtage en kopi heraf, dels får mulighed til atindhente oplysninger hos en hvilken som helst relevant person og dels får mulighed til at gennemførekontrolundersøgelser på stedet.Den foreslåede ændring af bestemmelsen i§ 42, stk. 1,giver i forlængelse af forordningens kravEnergitilsynet adgang uden retskendelse til en markedsdeltageres lokale, og på stedet gør sig bekendt med ogtage kopi af enhver nødvendig oplysning, herunder regnskabsmaterialer, forretningsbøger og andreforretningspapirer, uanset om disse oplysninger opbevares elektronisk.Der er tale om en udvidelse af anvendelsesområdet af den gældende bestemmelse i § 42, stk. 1, der giverEnergitilsynet hjemmel til at foretage de samme retsskridt i forbindelse med varetagelsen af sine opgaverefter lov om naturgasforsyning.Begrebet markedsdeltager foreslås defineret i forslag til § 6, nr. 15, i lov om naturgasforsyning.Definitionen svarer til forordningens definition af begrebet i artikel 2, nr. 7, i forbindelse med artikel 2, nr. 8.Begrebet omfatter enhver fysisk eller juridisk person, herunder transmissionssystemoperatører, dvs.Energinet.dk i Danmark, som indgår i transaktioner, herunder afgivelse af handelsordrer, på et eller flereengrosenergimarkeder. Engrosenergimarkederne er i forordningens artikel 2, nr. 6, defineret som værendeethvert marked inden for den Europæiske Union, hvor der handles med engrosenergiprodukter.For en nærmere beskrivelse af formålet med en kontrolundersøgelse hos en markedsdeltager henvises til dealmindelige bemærkninger, i afsnit 2.2.2.Det er en forudsætning, at der med en kontrolundersøgelse forfølges et formål uden for strafferetsplejen.Energitilsynet vil således i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, kun kunne foretagekontrolundersøgelser uden retskendelser i situationer, hvor tilsynet ikke har en rimelig begrundet mistankeom, at markedsdeltageren har begået en strafbar lovovertrædelse.Hvis Energitilsynet fra f.eks. konkurrenter eller ansatte hos markedsdeltageren modtager anmeldelse omforhold, som i givet fald ville være strafbar, må det bero på en konkret vurdering, om der foreligger enmistanke, som angivet i retssikkerhedslovens § 9, stk. 1. I den forbindelse må det bl.a. indgå, hvor troværdiganmeldelsen forekommer, hvor konkret de pågældende forhold er angivet, og om der i øvrigt – det vil sige ide oplysninger, som Energitilsynet herudover er i besiddelse af – er holdepunkter for, at der kan foreligge enstrafbar overtrædelse af REMIT-forordningen.Det har i forbindelse med forslaget til ændring af § 42, stk. 1, været nøje vurderet, om det er nødvendigt, atgive Energitilsynet adgang til en markedsdeltagers lokaler i de ovenfor nævnte tilfælde, og omEnergitilsynets adgang til en markedsdeltagers lokaler i de nævnte tilfælde bør ske uden forudgåendeindhentelse af retskendelse. Dette er fundet nødvendigt for at sikre, at Energitilsynet kan varetage sineopgaver i henhold til forordningen på et effektivt og betryggende grundlag, som det vurderes ikke villekunne opnås på anden måde. Det ville således hindre Energitilsynets effektive varetagelse af sine opgaverefter forordningen, hvis tilsynet eksempelvis ikke havde mulighed for at foretage kontrolundersøgelser i

tilfælde, hvor der er tale om en usædvanlig transaktion eller hvor Energitilsynet har en løs fornemmelse af, aten markedsdeltager ikke opfylder sine forpligtelser efter forordningens artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel4, stk. 2, 2. pkt., eller artikel 8, stk. 1.Kontrolundersøgelserne skal ske under overholdelse af retssikkerhedslovens regler.Det bemærkes, at Energitilsynet, ligesom det er tilfældet efter den gældende bestemmelse, både skal kunneforetage anmeldte og uanmeldte kontrolundersøgelser.Energitilsynets adgang til en markedsdeltagers ejendom vil være begrænset til de lokaliteter påejendommen, hvor de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets varetagelse af sine opgaver, forefindes.Det vil sædvanligvis være markedsdeltagerens administrationslokaler.Til nr. 3(§ 42 b)Den foreslåede bestemmelse i§ 42 b, stk. 1,indebærer en præcisering af, at Energitilsynets afgørelsertruffet i henhold til lov om naturgasforsyning eller regler udstedt i medfør heraf skal offentliggøres. Efter dengældende lovgivning har Energitilsynet hjemmel til at fastsætte regler om offentliggørelse af tilsynetsafgørelser i tilsynets forretningsorden, jf. § 78, stk. 9, i lov om elforsyning, der også gælder i forhold tilEnergitilsynets virke efter lov om naturgasforsyning. Denne hjemmel er udmøntet i Energitilsynetsforretningsorden, se beskrivelsen af gældende lovgivning om offentliggørelse af Energitilsynets afgørelser ide almindelige bemærkninger. Da der med dette lovforslag samtidigt foreslås bestemmelser omoffentliggørelse af Energitilsynets foranstaltninger vedrørende overtrædelser af REMIT-forordningen, jf.forslaget til en ny § 42 c, vurderes det imidlertid som hensigtsmæssigt, at det også præciseres i loven, at derskal ske offentliggørelse af Energitilsynets afgørelser om regler i lov om naturgasforsyning eller reglerudstedt i medfør heraf. Hermed skabes der øget transparens og retssikkerhed. Om Energitilsynets mulighedfor fremover fortsat at inkludere regler om offentliggørelse af afgørelser i sin forretningsorden, henvises tilforslaget om ændring af bestemmelsen i § 78, stk. 9, i lov om elforsyning og de specielle bemærkningerhertil, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.Det foreslås endvidere, at offentliggørelse kan omfatte navnet på det selskab, som der er truffet afgørelse iforhold til, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden, dog ikke, hvis dette vil medføreuforholdsmæssig stor skade for selskab.Energitilsynets afgørelser truffet i henhold til lov om naturgasforsyning eller regler udstedt i medfør herafretter sig mod selskaber, som udøver aktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven, dvs. transmission,distribution, forsyning og oplagring af naturgas, herunder flydende naturgas, jf. naturgasforsyningslovens §2. Loven finder efter denne bestemmelse også anvendelse på tilstødende naturgassystemer, eksempelvisbygasselskaber. Der er som regel tale om juridiske personer. I enkelte tilfælde kan der være tale ompersonlig drevne virksomheder, der ikke er juridiske personer. Energitilsynets afgørelser på områdetomhandler de pågældende selskabers forpligtelser i henhold til loven. Ved nogle af de selskaber, der eromfattet af loven er der tale om monopolselskaber. Der vil normalt være en række interessenter tilafgørelserne, såsom eksempelvis naturgasforbrugere eller brugere af infrastruktur, der direkte eller indirektevil være berørt af Energitilsynets afgørelser, for eksempel for så vidt disse afgørelser vedrører selskaberstariffer eller leveringsbetingelser, eller brugeres adgang til infrastruktur og betingelserne herfor.Forudsætningen om, at offentliggørelse med navns nævnelse kun skal ske, når dette er af almen interesse foroffentligheden, vil i disse tilfælde som regel være opfyldt. Hvis det imidlertid konkret vurderes, atoffentliggørelse af et selskabs navn ikke er af almen interesse for offentligheden, vil den pågældendeafgørelse kun kunne offentliggøres i anonymiseret form.Selv om det er vurderingen, at offentliggørelsen med navns nævnelse er i det offentlige interesse, skaloffentliggørelsen undtagelsesvis undlades, hvis denne vil medføre uforholdsmæssig stor skade for selskabet.Der skal være tale om helt særlige forhold i det konkrete tilfælde, eksempelvis, hvis offentliggørelse vil trueselskabets fortsatte drift. Derimod vil det ikke være tilstrækkeligt, at offentliggørelsen vil kunne føre til entab af kunder, eller vil være grundlag for evt. tilbagebetalinger, eksempelvis over for forbrugere.Det forudsættes, at Energitilsynet hører selskabet om offentliggørelsen. Det forudsættes endvidere, at der igivet fald også medsendes udkast til en evt. pressemeddelelse.

Offentliggørelse vil først kunne ske, efter selskabet er blevet orienteret om afgørelsen.Det skal bemærkes, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i sammenhæng med udarbejdelsen aflovforslaget har foretaget en vurdering af, hvorvidt den foreslåede bestemmelse om offentliggørelseindebærer en fravigelse af reglerne i persondataloven for så vidt der her kan være tale om offentliggørelse afafgørelser truffet i forhold til personlig drevne virksomheder, der ikke er juridiske personer.Indledningsvis bemærkes det, at forslaget til bestemmelsen skal ses i lyset af forpligtelsen i gasdirektivetsartikel 41, stk. 16, hvorefter de regulerende myndigheders afgørelser skal gøres offentligt tilgængelige,samtidig med at de forretningsmæssigt følsomme oplysninger behandles fortroligt. Det vurderes endvidere,at de hensyn, der begrunder den foreslåede offentliggørelse, herunder hensyn til forbrugerbeskyttelse ogsikring af lige konkurrencevilkår er tilstrækkelige vigtige til – set i forhold til de pågældende selskabersinteresse i at holde det fortroligt, at de er adressat for en afgørelse truffet af Energitilsynet om regler i lov omnaturgasforsyning eller regler udstedt i henhold til loven – at der bør være adgang til på Energitilsynetshjemmeside at offentliggøre navnet på de pågældende selskaber.Forslaget tilstk. 2indebærer, at offentliggørelsen ikke må indeholde fortrolige oplysninger – udover i givetfald selskabets navn efter forslag til stk. 1, herunder oplysninger om kundeforhold. Med fortroligeoplysninger forestås som udgangspunkt de oplysninger, der er omfattet af tavshedsforpligtelsen efterforvaltningslovens § 27, dvs. oplysninger, der ved love eller anden gyldig bestemmelse er betegnet somfortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningen for at varetage væsentlige hensyntil offentlige eller private interesser. Dette kan eksempelvis omfatte selskabets interesse i at beskytteoplysninger om interne, herunder økonomiske forhold, oplysninger om tekniske indretninger ellerfremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold.Igen forudsættes det, at Energitilsynet giver selskabet mulighed for at kommentere på, hvilke oplysningerselskabet eventuel finder, bør fjernes fra afgørelsen samt en evt. pressemeddelelse herom, indenoffentliggørelsen.Offentliggørelsen må heller ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fraenergireguleringsmyndigheder i andre lande inden for det Europæiske Samarbejdsområde, fra agenturet ellerfra Europa-Kommissionen, medmindre disse har givet deres udtrykkelige tilladelse. Herved tages højde forsamarbejdsrelationerne mellem Energitilsynet, agenturet, Europa-Kommissionen og andre landes nationaleregulerende myndigheder, som bl. a. er fastlagt i naturgasforordningen.Kravene i stk. 2 gælder også i de tilfælde, hvor der er tale om offentliggørelse i anonymiseret form.(§ 42 c)Forslaget til § 42 c tjener gennemførelse af REMIT-forordningens artikel 18, 3. afsnit. I henhold til dennebestemmelse skal medlemsstaterne sørge for, at de nationale regulerende myndigheder kan meddeleoffentligheden foranstaltninger eller sanktioner, der er blevet pålagt for overtrædelse af forordningen,medmindre en sådan offentliggørelse vil medføre uforholdsmæssigt stor skade for de involverede parter.Begrebet foranstaltninger i REMIT-forordningen er bredt. Gennemførelsen af kravet i artikel 18, 3. afsnit,omfatter derfor offentliggørelsen af afgørelser, herunder påbud, og processuelle skridt, såsom beslutningerom at pålægge en tvangsbøde eller om at overgive en sag til politiet.Den foreslåede bestemmelse i§ 42 c, stk. 1,indebærer, at Energitilsynet får hjemmel til at offentliggøresine afgørelser vedrørende overtrædelser af REMIT-forordningen. Hjemlen til offentliggørelse omfatter ogsåde tilfælde, hvor Energitilsynet meddeler et påbud, idet der her er tale om en afgørelse. Endvidere vilEnergitilsynet med forslaget få adgang til offentliggørelse af tvangsbøder, som tilsynet vil får hjemmel til atpålægge efter forslag til § 48, stk. 1, 2. pkt., i lov om naturforsyning.Forslaget medfører ikke automatisk offentliggørelse af alle afgørelser eller beslutninger om at pålæggetvangsbøder. Det er op til Energitilsynet at vurdere, om en offentliggørelse er hensigtsmæssigt.Offentliggørelsen vil kunne ske, hvis Energitilsynet skønner, at det med hensyn til REMIT-forordningensformål at sikre integriteten af og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne er i markedsaktørernesinteresse at kende til, at der er sket en overtrædelse af forordningen. Markedsaktørerne er aktører påengrosenergimarkederne, eksempelvis købere og sælgere af engrosenergiprodukter.Forslaget tilstk. 1, 2. pkt.,indebærer, at der vil kunne ske offentliggørelse af navnet på den juridiske ellerfysiske person, der er adressat for afgørelsen eller beslutningen om at pålægge en tvangsbøde, hvis dette i

den enkelte sag skønnes at være af interesse for aktørerne på engrosenergimarkederne. I vurderingen skalindgå, om der er tale om grove eller gentagne overtrædelser af reglerne. Afgørende for, om offentliggørelsenskal ske med eller uden den juridiske eller fysiske persons navn, vil være, hvordan formålet medoffentliggørelsen bedst opnås. For eksempel vil en offentliggørelse, der har til formål, at gøre opmærksom påen ny praksis fra tilsynets side, kunne ske anonymt. Omvendt bør en offentliggørelse, der har til formål atorientere markedsaktørerne om, at en markedsdeltager for eksempel ikke har opfyldt sin forpligtelse til atoffentliggør intern viden som udgangspunkt ske med navns nævnelse.Det forudsættes, at Energitilsynet hører den pågældende juridiske eller fysiske person omoffentliggørelsen. Det forudsættes endvidere, at der i givet fald også medsendes udkast til en evt.pressemeddelelse.Offentliggørelse vil først kunne ske, efter at den juridiske eller fysiske person er blevet orienteret omafgørelsen eller beslutningen om at pålægge tvangsbøder.Det skal bemærkes, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet også i sammenhæng med udarbejdelsen afforslag til § 42 c har foretaget en vurdering af, hvorvidt forslaget indebærer en fravigelse af de almindeligeprincipper, som ligger bag reglerne i persondataloven, idet bestemmelsen også omfatter offentliggørelse afafgørelser om overtrædelser af forordningen eller beslutninger om at pålægge tvangsbøder truffet i forhold tilfysiske personer. Fysiske personer er medtaget, fordi markedsdeltagere, der er underlagt specifikkeforpligtelser efter forordningen til at offentliggøre intern viden, indberette transaktioner og andre oplysningerm.v., kan være fysiske eller juridiske personer, jf. forordningens artikel 2, nr. 7 og 8.Indledningsvis bemærkes det, at forslaget til bestemmelsen skal ses i lyset af forpligtelsen i REMIT-forordningens artikel 18, hvorefter de nationale regulerende myndigheder skal have hjemmel til at meddeleoffentligheden foranstaltninger eller sanktioner, der er blevet pålagt for overtrædelse af forordningen. Detvurderes endvidere, at de hensyn, der begrunder den foreslåede offentliggørelse, navnlig integriteten af oggennemsigtigheden på engrosenergimarkederne, der fremmer en åben og fair konkurrence, er tilstrækkeligevigtige til – set i forhold til de omfattede personers interesse i at holde det fortroligt, at Energitilsynet hartruffet afgørelse om, at de har overtrådt forordningen, eller har pålagt en tvangsbøde for overtrædelsen afforordningen – at der bør være adgang til på Energitilsynets hjemmeside at offentliggøre navnet på depågældende personer.Den foreslåede bestemmelse istk. 2, 1. pkt.,indebærer, at beslutninger om at overgive sager vedrørendeovertrædelser af regler i REMIT-forordningen til politimæssig efterforskning vil kunne offentliggøres. Igener der tale om en skønsmæssig vurdering der foretages af Energitilsynet. Offentliggørelsen vil kunne ske,hvis Energitilsynet skønner, at det med hensyn til REMIT-forordningens formål at sikre integriteten af oggennemsigtighed på engrosenergimarkederne er i markedsaktørernes interesse at kende til, at der er sket enpolitianmeldelse.Efter forslag tilstk. 2, 2. pkt.,kan offentliggørelse med navns nævnelse kun kunne ske, hvis der er tale omen politianmeldelse i forhold til juridiske personer. Der kan ikke ske offentliggørelse i sager, som vedrørerenkeltpersoner, heller ikke i tilfælde, hvor der er tale om personlig drevne. Begrænsningen sker med henblikpå persondatalovens § 8.Forslaget indebærer, at der vil kunne ske offentliggørelse af navnet på den juridiske person, der er berørt afEnergitilsynets beslutning om at overgive en sag vedrørende overtrædelse af forordningen til politiet, hvisdette i den enkelte sag med hensyn til REMIT-forordningens formål at sikre integriteten af oggennemsigtighed på engrosenergimarkederne skønnes at være af interesse for aktørerne påengrosenergimarkederne at kende til politianmeldelsen af den pågældende juridiske person.Medmindre der er efterforskningsmæssige hensyn, jf. nedenfor til forslag til stk. 2, 3. pkt., der taler modoffentliggørelse, forudsættes det, at Energitilsynet vil høre den pågældende juridiske person omoffentliggørelsen og i givet fald også vil medsende udkast til en evt. pressemeddelelse.Offentliggørelse vil først kunne ske, efter virksomheden er blevet orienteret.Bestemmelsen i det foreslåedestk. 2, 3. pkt.,indebærer, at offentliggørelse af beslutninger om overgivelsetil politimæssig efterforskning undlades, hvis dette vil kunne skade efterforskningen. Offentliggørelse af enbeslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning vil derfor alene ske efter høring af denrelevante politimyndighed.

Forslaget til bestemmelsen istk. 3,hvorefter offentliggørelse efter § 42 c, stk. 1 og 2, af foranstaltninger ihenhold til REMIT-forordningen ikke kan ske med navns nævnelse, hvis dette vil medføre uforholdsmæssigtstor skade for den berørte juridiske eller fysiske person, indebærer, at der skal lægges vægt på, om og i givetfald hvilken grad af skade offentliggørelse må antages at vil forvolde pågældende. Samtidig skal det tages ibetragtning, i hvilken grad markedsaktørerne kan antages at have interesse i offentliggørelsen. Vurderingenkan være forskellig alt efter, om der er tale om offentliggørelse af en afgørelse om, at den pågældendevirksomhed har overtrådt forordningens bestemmelser eller om offentliggørelse af en beslutning ompolitianmeldelse af en juridisk person for overtrædelse af forordningen. Hensynet til den, hvis navn står tiloffentliggørelse efter stk. 1 eller 2 vil for eksempel veje tungt, når der er tale om en overtrædelse, der skyldesen enkelt menneskelig fejl, og overtrædelsen ikke er grundet i for eksempel en virksomheds interneorganisation eller styring. Ved beslutninger om at anmelde en juridisk person til politiet, vil undtagelse tiloffentliggørelse efter stk. 2 som udgangspunkt kun tænkes anvendt i helt særlige tilfælde, eksempelvis hvisoffentliggørelsen vil true virksomhedens fortsætte drift.Med forslaget tilstk. 4,der gælder i alle tilfælde af offentliggørelse af afgørelser m.m. efter forslag til stk.1 og 2, fastholdes, at offentliggørelsen ikke må indeholde fortrolige oplysninger– udover i givet fald denjuridiske eller fysiske persons navn efter forslag til stk. 1 og 2, herunder oplysninger om kundeforhold. Medfortrolige oplysninger forestås som udgangspunkt de oplysninger, der er omfattet af tavshedsforpligtelsenefter forvaltningslovens § 27, se hertil bemærkninger oven for til forslag til § 42 b, stk. 2. Offentliggørelsenmå heller ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra energireguleringsmyndigheder i andre landeinden for det Europæiske Samarbejdsområde eller fra agenturet, medmindre de pågældende myndighedereller agenturet, har givet deres udtrykkelige tilladelse. Herved tages højde for samarbejdsrelationerne mellemEnergitilsynet, agenturet og andre landes nationale regulerende myndigheder, som bl. a. er fastlagt i REMIT-forordningen.Kravene i stk. 4 gælder også i de tilfælde, hvor der er tale om offentliggørelse i anonymiseret form.Til nr. 4(§ 45, stk. 2 og 3)Forordningens artikel 13, stk. 2, litra b, kræver, at de nationale regulerende myndigheder, bl.a. skal haveretten til at indhente oplysninger hos en hvilken som helst relevant person, herunder dem, der senere erinvolveret i afgivelsen af ordrer eller udførelse af de pågældende operationer, og deres principaler.Med forslaget bemyndiges Energitilsynet til at indhente nødvendige oplysninger fra alle relevante fysiskeog juridiske personer.Oplysninger forstås bredt og omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige for Energitilsynetsvaretagelse af sine opgaver efter forordningen.Med bestemmelsen istk. 3foreslås en ny bestemmelse, hvorefter Energitilsynet også kan indhentenødvendige oplysninger, herunder i elektronisk form, fra offentlige myndigheder.Forslaget supplerer forslaget til stk. 2, da der kan opstå behov for at indhente oplysninger, herunder ielektronisk form, fra offentlige myndigheder. Det vurderes, at dette eksempelvis kan blive nødvendigt itilfælde, hvor en markedsdeltager ikke har indberettet transaktioner til agenturet efter forordningens artikel 8,stk. 1, eller ikke har indberettet oplysninger om kapacitet og anvendelse af naturgasfaciliteter (produktion,oplagring, transmission og forbrug) og LNG-faciliteter efter forordningens artikel 8, stk. 5, uden at disseoplysninger kan indsamles fra eksisterende kilder, som nævnt i artikel 8, stk. 5, og hvor det derfor blivernødvendigt for Energitilsynet at henvende sig til andre myndigheder, der ligger inde med viden om depågældende transaktioner eller oplysninger.I det omfang det kan blive relevant, at Energitilsynet videregiver oplysninger til agenturet eller nationaleregulerende myndigheder i andre lande omfattet af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,henvises til den gældende § 78 a i lov om elforsyning, der også gælder i forhold til Energitilsynets virke efterlov om naturgasforsyning.Til nr. 5(§ 47 b, stk. 2)

Med forslag til ændring af§ 47 b, stk. 2,i lov om naturgasforsyning udvides Energitilsynets hjemmel til atudstede påbud til situationer, hvor der er tale om forhold, der strider mod REMIT-forordningen eller dedelegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag af forordningen. Formåletmed den foreslåede ændring af § 47 b, stk. 2, i lov om naturgasforsyning er at gennemføre REMIT-forordningens artikel 13, stk. 2, litra e. Denne bestemmelse kræver, at de nationale regulerende myndighederskal kunne stille krav om ophør med en praksis, der strider mod bestemmelserne i REMIT-forordningen ellerde delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Energitilsynet kan påbyde, at forhold, der strider modbestemmelserne i REMIT-forordningen eller de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der ervedtaget på grundlag heraf, bringes i orden straks eller inden en nærmere angiven frist.Kommissionen kan efter forordningen vedtage delegerede retsakter for at sikre overensstemmelse mellemforordningens definitioner af intern viden og markedsmanipulation og den finansielle lovgivning og andenenergilovgivning. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at præcisere markedsdeltageresindberetningsforpligtelser.Manglende efterlevelse af påbud meddelt i henhold til § 47 b, stk. 2, vil kunne straffes med bøde, jf. dengældende bestemmelse i § 49, stk. 1, nr. 6, i lov om naturgasforsyning medmindre højere straf er forskyldtefter anden lovgivning.Til nr. 6(§ 48, stk. 1)Der er alene tale om en præcisering af, at der ved de i bestemmelsen nævnte påbud er tale om påbud efter §47 b, stk. 1.Til nr. 7(§ 48, stk. 1, 2. pkt.)Med forslaget til en ny bestemmelse i§ 48, stk. 1, 2. pkt.,får Energitilsynet adgang til at pålægge dagligeeller ugentlige tvangsbøder, hvis et påbud meddelt af Energitilsynet om at opfylde de i forslaget nærmerebetegnede forpligtelser, der påhviler vedkommende efter REMIT-forordningen, ikke efterkommes rettidigt.Udstedelse af tvangsbøder efter den foreslåede bestemmelse forudsætter, at Energitilsynet forinden harudstedt påbud, jf. forslag til § 47 b, stk. 2.Forslaget med at give tilsynet mulighed for at udstede tvangsbøder, gælder for de situationer, hvor enmarkedsdeltager ikke opfylder sine forpligtelser efter artikel 8, stk. 1, og artikel 8, stk. 5, 1. pkt., i REMIT-forordningen, også efter Energitilsynet har påbudt dette. De nævnte bestemmelser i forordningens artikel 8vedrører en markedsdeltagers forpligtelse til at indberette oplysninger om gennemførte transaktioner påengrosenergimarkederne, herunder handelsordre, til agenturet, og en markedsdeltagers forpligtelse til at giveagenturet og de nationale regulerende myndigheder visse andre oplysninger om kapacitet og anvendelse afnaturgasfaciliteter (produktion, oplagring, transmission og forbrug) og LNG-faciliteter, med henblik påagenturets overvågning af handlen på engrosenergimarkederne. Det vurderes som nødvendigt at giveEnergitilsynet hjemmel til at udstede tvangsbøder, således at en effektiv og omfattende overvågning afmarkedet kan finde sted. Hvis markedsdeltagere ikke efterkommer deres indberetningsforpligtelser, kaneventuelle overtrædelser ikke opspores, og overvågningen, der har til formål at afsløre og forebyggemarkedsmisbrug, i det hele taget mister effektivitet og gennemslagskraft.Indberetninger efter forordningens artikel 8, stk. 1, kan også foretages af andre personer endmarkedsdeltageren, jf. forordningens artikel 8, stk. 4. Det fremgår imidlertid klart af artikel 8, stk. 1, 3. pkt.,at det overordnede ansvar for, at oplysninger leveres, ligger hos markedsdeltageren. Derfor vil et påbud omat foretage de relevante indberetninger, kun kunne udstedes i forhold til en markedsdeltager. Da udstedelse aftvangsbøder forudsætter, at tilsynet forinden har udstedt et påbud, vil tvangsbøder for mangelfuldeindberetninger i disse tilfælde derfor ligeledes kun kunne pålægges markedsdeltagere.Endvidere foreslås det, at Energitilsynet kan anvende tvangsbøder, hvis en markedsdeltager ikke giveragenturet og Energitilsynet oplysninger om kapacitet og anvendelse af naturgasfaciliteter (produktion,

oplagring, transmission og forbrug) og LNG-faciliteter efter forordningens artikel 8, stk. 5, 1. pkt. Detbemærkes, at det fremgår af artikel 8, stk. 5, 2. pkt., at de indberetningspligter, der er pålagtmarkedsdeltagere efter 1. pkt., begrænses ved at indsamle de krævede oplysninger eller dele heraf fraeksisterende kilder, hvor det er muligt. Påbud efter forslag til § 47 b, stk. 2, kan således kun udstedes, hvisdet ikke er muligt, at indsamle de krævede oplysninger fra andre eksisterende kilder. Ligeledes kan der kunudstedes tvangsbøder i situationer, hvor de pågældende oplysninger ikke kan indhentes fra andreeksisterende kilder, men alene fra den pågældende markedsdeltager.Endelig forslås det, at Energitilsynet skal få muligheden for at anvende tvangsbøder, hvis enmarkedsdeltager, der har nægtet at lade sig registrere, jf. REMIT-forordningens artikel 9, stk. 1, ikkeefterkommer et påbud fra tilsynet herom, eller efter påbud har undladt at underrette Energitilsynet omændringer i for registreringen relevante forhold, jf. artikel 9, stk. 5. Også denne bestemmelse er med til atsikre en meningsfuld og effektiv overvågning af markedet, der ville ellers ikke være muligt.I øvrigt vurderes det, at muligheden for at pålægge tvangsbøder vil have en præventiv effekt og dermedbidrage til forordningens formål med at sikre energimarkedernes integritet og gennemsigtighed.Energitilsynets mulighed for at pålægge tvangsbøder efter den foreslåede bestemmelse gælder over forbåde fysiske og juridiske personer.Til nr. 8(§ 49 a)I henhold til REMIT-forordningens artikel 18, 1. afsnit, skal medlemsstaterne fastsætte bestemmelserne omsanktioner for overtrædelse af forordningen. Disse skal være effektive, afskrækkende og stå i et rimeligtforhold til overtrædelsen, og skal afspejle art, varighed og grovhed af overtrædelsen, skadevirkningerne forforbrugerne og den potentielle fortjeneste ved at handle på grundlag af intern viden og markedsmanipulation.Af forordningens præambel følger endvidere, at sanktionerne for overtrædelser af REMIT-forordningen børsvare til de sanktioner, medlemsstaterne vedtager til gennemførelse af markedsmisbrugsdirektivet, som iDanmark er gennemført i værdipapirhandelsloven (betragtning 31).Med forslaget tilsigtes således at skabe parallelle forhold for strafansvaret efter REMIT-forordningen ogstrafansvaret efter værdipapirhandelsloven, når der er tale om overtrædelser af bestemmelser i forordningen,der svarer til eller kan sammenlignes med forbuddene og forpligtelserne efter værdipapirhandelsloven.Relevante forpligtelser findes i værdipapirhandelslovens § 27, stk. 1 og stk. 2, 1.-3. pkt. (forpligtelse til atoffentliggør intern viden), § 33, stk. 2 (forpligtelse til at indberette transaktioner), § 35, stk. 1 og § 36 (forbudmod insiderhandel, herunder ved videregivelse af intern viden til andre), § 37, stk. 6 (forpligtelse til atunderrette om mistanke om overtrædelse af forbud mod insiderhandel og kursmanipulation) samt § 39, stk. 1(forbud mod kursmanipulation), i værdipapirhandelsloven, der svarer til REMIT-forordningens artikel 3(forbud mod insiderhandel), artikel 4 (forpligtelse til at offentliggøre intern viden), artikel 5 (forbud modkursmanipulation), artikel 8 (forpligtelse til at indberette transaktioner og andre oplysninger om kapacitet oganvendelse af naturgas og LNG-faciliteter) og artikel 15 (forpligtelse til at underrette om mistanke omovertrædelse af forbud mod insiderhandel og kursmanipulation).Med forslaget til§ 49 a, stk. 1,indsættes mulighed for at give bødestraf ved overtrædelser af følgendeforpligtelser, der påhviler følgende juridiske eller fysiske personer efter REMIT-forordningen:Indberetningsforpligtelse for naturgasproducenter, operatører af naturgaslagerfaciliteter ogoperatører af LNG-faciliteter til agenturet og Energitilsynet efter artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., iforhold til i bestemmelsen nærmere beskrevne transaktioner, hvor forbuddet mod insiderhandelikke finder anvendelse.Offentliggørelses- og indberetningsforpligtelserne for markedsdeltagere efter artikel 4, stk. 1, stk.2, 2. pkt., og stk. 3, vedrørende intern viden.Indberetningsforpligtelserne for markedsdeltagere efter artikel 8, stk. 5, 1. pkt., vedrørendeoplysninger om kapacitet og anvendelse af naturgasfaciliteter (produktion, oplagring, transmissionog forbrug) og LNG-faciliteter.

Registreringsforpligtelse for markedsdeltagere, der indgår indberetningspligtige transaktioner efterartikel 9, stk. 1, 1. pkt., og forpligtelsen til at underrette den nationale myndighed om ændringer iregistreringsoplysninger, jf. artikel 9, stk. 5.Forpligtelserne efter artikel 15, 2. afsnit, for personer, der som led i deres erhverv gennemførertransaktioner, til omgående at underrette de nationale regulerende myndigheder, hvis der er enbegrundet mistanke om, at en transaktion er i strid med forordningens markedsmisbrugsforbud, ogtil at etablere og opretholde effektive ordninger og procedurer til at identificere overtrædelser afforbuddene.Der er herved hovedsaglig tale om bestemmelser, der svarer til eller kan sammenlignes med de ovenfornævnte bestemmelser i værdipapirhandelsloven.Den foreslåede bestemmelse istk. 2,indebærer, at den markedsdeltager, der ikke sikrer opfyldelse afindberetningsforpligtelsen efter forordningens artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., straffes med bøde. Der er hervedtaget højde for, at indberetningen efter artikel 8, stk. 1, vedrørende transaktioner kan ske af andre personerend markedsdeltageren, herunder myndigheder, jf. forordningens artikel 8, stk. 4, men at det overordnedeansvar for, at oplysninger leveres, ligger hos markedsdeltageren. Derfor kan bødestraf vedrørendeovertrædelse af disse bestemmelser, kun pålægges markedsdeltageren.Ved strafudmålingen vil der udover de almindelige strafudmålingsprincipper i straffelovens kapitel 10 ioverensstemmelse med forordningens artikel 18 skulle lægges vægt på arten, varigheden og grovheden afovertrædelsen, skadevirkningerne for forbrugerne og den potentielle fortjeneste ved at handle på grundlag forintern viden og markedsmanipulation.Det forudsættes i øvrigt, at strafudmålingen efter den foreslåede straffebestemmelse som udgangspunktskal ske i overensstemmelse med strafniveauet for tilsvarende overtrædelser på værdipapirhandelsområdet.Fastsættelsen af straffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde afsamtlige sagens omstændigheder.Med forslaget tilstk. 3pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens5. kapitel.Med forslag tilstk. 4fastsattes forældelsesfristen for strafansvar til 5 år. Der er tale om en fravigelse af denalmindelige forældelsesfrist på 2 år efter straffelovens § 93, stk.1, nr. 1. Forslaget til stk. 4 er begrundet ihensynet til at skabe parallelitet til værdipapirhandelsloven(§ 49 b)Efter den foreslåede bestemmelse i§ 49 b, stk. 1,straffes overtrædelser af artikel 3, stk. 1, der forbyderinsiderhandel, herunder tilskyndelse til insiderhandel og uberettiget videregivelse af intern viden, og artikel5, der forbyder markedsmanipulation, med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.Ved strafudmålingen vil der udover de almindelige strafudmålingsprincipper i straffelovens kapitel 10 ioverensstemmelse med forordningens artikel 18 ligesom efter den foreslåede bestemmelse i § 49 a skullelægges vægt på arten, varigheden og grovheden af overtrædelsen, skadevirkningerne for forbrugerne og denpotentielle fortjeneste ved at handle på grundlag for intern viden og markedsmanipulation.Det forudsættes i øvrigt, at strafudmålingen som udgangspunkt skal ske i overensstemmelse medstrafniveauet for tilsvarende overtrædelser på værdipapirhandelsområdet. Fastsættelsen af straffen vil dogfortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder.Efter den foreslåede bestemmelse istk. 2kan selskaber mv. (juridiske personer) pålægges strafansvar efterreglerne i straffelovens 5. kapitel.Til nr. 9(§ 51, stk. 1, 3. pkt.)I henhold til REMIT-forordningens artikel 14 skal medlemsstaterne sikre, at der på nationalt plan findespassende mekanismer, i henhold til hvilke en part, der er berørt af en afgørelse truffet af den regulerendemyndighed har ret til at klage til et organ, der er uafhængigt af de berørte parter og af enhver regering.

Med bestemmelsen i§ 51, stk. 1, 3. pkt.,foreslås, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelsertruffet at Energitilsynet efter forordningen. Dette svarer til den sædvanlige adgang til klager over afgørelsertruffet at Energitilsynet.Til § 3Til nr. 1(§ 299 d)Efter den foreslåede bestemmelse i § 87 b i lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, jf.lovforslagets § 1, nr. 9, og efter den forslåede bestemmelse i § 42 b, i lov om naturgasforsyning, jf.lovforslagets § 2, nr. 6, straffes overtrædelse af forordningens artikel 3, stk. 1, og artikel 5 med bøde ellerfængsel indtil 1 år og 6 måneder.Det foreslås at indsætte en overbygningsbestemmelse i straffeloven om overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne artikel 3,stk. 1, litra a og c (insiderhandel og tilskyndelse hertil), eller artikel 5 (markedsmanipulation), under særligtskærpende omstændigheder. Det foreslås, at strafferammen skal være fængsel indtil 6 år.Forordningens artikel 3, stk. 1, litra a og c, og artikel 5, skal forstås i sammenhæng med artikel 2, nr. 1-3,hvor begreberne intern viden, markedsmanipulation og forsøg på markedsmanipulation nærmere defineres.Det bemærkes i den forbindelse, at Kommissionen i henhold til forordningens artikel 6 kan vedtage såkaldtedelegerede retsakter for at justere bl.a. disse definitioner med henblik på at sikre overensstemmelse medanden relevant EU-lovgivning på områderne for finansielle tjenesteydelser og energi, og opdateredefinitionerne udelukkende for at tage højde for den fremtidige udvikling på engrosenergimarkederne.Sådanne delegerede retsakter vil kunne få betydning for rækkevidden af artikel 3, stk. 1, og artikel 5.Det følger af den foreslåede bestemmelse, at særligt skærpende omstændigheder navnlig skal omfattetilfælde, hvor forbrydelsen er begået af flere, hvor der er opnået eller tilsigtet en betydelig vinding, eller nåret større antal forbrydelser er begået.Betydelig vinding vil som udgangspunkt være beløb på 500.000 kr. eller mere, hvilket svarer til praksisvedrørende afgrænsning mellem straffelovens § 285 og § 286. Vindingens størrelse er dog ikkeeneafgørende, idet også det forhold, at forbrydelsen er begået af flere i forening mv., kan føre til, at denskærpede strafferamme bør anvendes.Formålet med den foreslåede overbygningsbestemmelse er at markere, at særligt grove overtrædelser afforordningens artikel 3, stk. 1, litra a og c, og artikel 5 anses som alvorlige forbrydelser, der kan havebetydelige skadevirkninger både samfundsøkonomisk og for de involverede virksomheder.Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 299 d er alene en overbygning på de foreslåedestrafbestemmelser i § 87 b i lov om elforsyning og § 42 b i lov om naturgasforsyning. Den foreslåedebestemmelse indebærer ikke en udvidelse af det strafbare område som anført i forordningens artikel 3, stk. 1,litra a og c, og artikel 5, men alene, at der indføres hjemmel til, at straffen kan stige til fængsel indtil 6 år,hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder.Bestemmelsen forudsættes anvendt ved særligt grove overtrædelser af forordningens artikel 3, stk. 1, litra aog c, og artikel 5, hvor en strafferamme på fængsel indtil 1 år og 6 måneder ikke findes at være tilstrækkelig.Dette gælder også, selv om den konkret forskyldte straf fastsættes til væsentligt mindre end 1 år og 6måneder.Ved efterforskning af forhold, der kan henføres til den foreslåede overbygningsbestemmelse, vil der – nårbetingelserne i øvrigt er opfyldt - kunne anvendes de straffeprocessuelle tvangsindgreb, som kræver etstrafmaksimum på mindst 6 års fængsel, eksempelvis telefonaflytning.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 4Til nr. 1(§ 781, stk. 3)

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende loveGældende formuleringLovforslagetForslag til lov om ændring af lov omelforsyning, lov om naturgasforsyning,straffeloven og retsplejeloven§1I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.279 af 21. marts 2012, som ændret bl.a. ved § 1i lov nr. 575 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 1352af 21.december 2012 og senest ved § 2 i lov nr.1390 af 23. december 2012, foretages følgendeændringer:1.I§ 5indsættes efter nr. 11 som nyt nummer:»12)Markedsdeltager:enhver fysisk ellerjuridisk person, herundertransmissionssystemoperatør, som indgår itransaktioner, herunder afgivelse afhandelsordrer, på et eller flereengrosenergimarkederne, jf. artikel 2, nr. 7og 8, i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober2011 om integritet og gennemsigtighed påengrosenergimarkederne.«Nr. 12-20 bliver herefter nr. 13-21.2.§ 78, stk. 9,affattes således:»Stk.9.Energitilsynet fastsætter sin egenforretningsorden. Energitilsynet kan i sinforretningsorden fastsætte regler omoffentliggørelse af afgørelser, der ikke eromfattet af bestemmelser om offentliggørelse afafgørelser i denne lov eller lov omnaturgasforsyning. Klima-, energi- ogbygningsministeren godkender tilsynetsforretningsorden.«3.Efter§ 78 aindsættes:»§ 78 b.Energitilsynet offentliggør afgørelser

i sager om regler i denne lov eller regler udstedti henhold til loven på tilsynets hjemmeside.Offentliggørelsen kan omfatte navnet på denvirksomhed, som afgørelsen er truffet i forholdtil, når dette skønnes at være af almen interessefor offentligheden. Offentliggørelse afvirksomhedens navn kan dog ikke ske, hvis detvil medføre uforholdsmæssig stor skade forvirksomheden.Stk. 2.Offentliggørelse efter stk. 1 må ikkeindeholde fortrolige oplysninger, herunderoplysninger om kundeforhold.§ 78 c.Energitilsynet kan offentliggøre sineafgørelser i sager om overtrædelser af regler iEuropa-Parlamentets og Rådets forordning omintegritet og gennemsigtighed påengrosenergimarkederne på sin hjemmeside.Offentliggørelsen kan omfatte navnet på denjuridiske eller fysiske person, som afgørelsen ertruffet i forhold til, når dette skønnes at være afinteresse for aktørerne påengrosenergimarkederne, jf. dog stk. 3.Stk. 2.Energitilsynet kan offentliggørebeslutninger om at overgive sager omovertrædelser af regler i den i stk. 1 nævnteforordning til politimæssig efterforskning på sinhjemmeside. Hvis beslutningen er truffet iforhold til en juridisk person, kanoffentliggørelse omfatte navnet på den juridiskeperson, når dette skønnes at være af interessefor aktørerne på engrosenergimarkederne, jf.dog stk. 3. Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt.undlades, hvis efterforskningsmæssige hensyntaler imod offentliggørelse.Stk. 3.Offentliggørelse af en juridisk ellerfysisk persons navn efter stk. 1 og 2 kan ikkeske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig storskade for den juridiske eller fysiske person.Stk. 4.Offentliggørelse efter stk. 1og 2 måikke indeholde fortrolige oplysninger, herunderoplysninger om kundeforhold.«

§ 84....Stk.2.Klima-, energi- og bygningsministerenkan til sikring af prisgennemsigtighed ogforsyningssikkerhed og til opfølgning af energi-og miljøpolitiske målsætninger, herunder tiludarbejdelse af det nødvendige datagrundlag iforbindelse hermed, pålægge kollektiveelforsyningsvirksomheder,elproduktionsvirksomheder ogelhandelsvirksomheder at udarbejde ogudlevere nærmere angivne oplysningervedrørende virksomhedernes produktions- ogdriftsmæssige forhold samt om de ivirksomheden købte og solgte ydelser. Detsamme gælder oplysninger til brug forudarbejdelse af national og internationalenergistatistik. Klima-, energi- ogbygningsministeren kan fastsætte nærmereregler om oplysningspligtens omfang ogopfyldelse.Stk.3.Kollektive elforsyningsvirksomheder,elhandelsvirksomheder og elproducenter skalefter anmodning meddele Energinet.dk deoplysninger, der er nødvendige til varetagelsenaf Energinet.dk's opgaver.Stk.4.Kollektive elforsyningsvirksomhederskal efter anmodning meddele andrevirksomheder tilstrækkelige oplysninger til atsikre, at net- og transmissionsvirksomhed kanforegå på en måde, der er forenelig med ensikker og effektiv drift af det sammenkobledesystem.Stk.5.Kollektive elforsyningsvirksomhederskal give brugerne af det sammenkobledesystem de oplysninger, der er nødvendige for atfå effektiv adgang til og sikre effektivudnyttelse af systemet.Stk.6.Virksomheder skal bevarefortroligheden af kommercielt følsommeoplysninger, som modtages i henhold til stk. 1-

3.Efter§ 42 aindsættes:»§ 42 b.Energitilsynet offentliggør afgørelseri sager om regler i denne lov eller regler udstedti henhold til loven på tilsynets hjemmeside.Offentliggørelsen kan omfatte navnet på detselskab, som afgørelsen er truffet i forhold til,når dette skønnes at være af almen interesse foroffentligheden. Offentliggørelse af selskabetsnavn kan dog ikke ske, hvis det vil medføreuforholdsmæssig stor skade for selskabet.Stk. 2.Offentliggørelse efter stk. 1 må ikkeindeholde fortrolige oplysninger, herunderoplysninger om kundeforhold.§ 42 c.Energitilsynet kan offentliggøre sineafgørelser i sager om overtrædelser af regler iEuropa-Parlamentets og Rådets forordning omintegritet og gennemsigtighed påengrosenergimarkederne på sin hjemmeside.Offentliggørelsen kan omfatte navnet på denjuridiske eller fysiske person, som afgørelsen ertruffet i forhold til, når dette skønnes at være afinteresse for aktørerne påengrosenergimarkederne, jf. dog stk. 3.Stk. 2.Energitilsynet kan offentliggørebeslutninger om at overgive sager omovertrædelser af regler i den i stk. 1 nævnteforordning til politimæssig efterforskning på sinhjemmeside. Hvis beslutningen er truffet iforhold til en juridisk person, kanoffentliggørelse omfatte navnet på den juridiskeperson, når dette skønnes at være af interessefor aktørerne på engrosenergimarkederne, jf.dog stk. 3. Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt.

8.Efter§ 49indsættes:»§ 49 a.Medmindre højere straf er forskyldtefter anden lovgivning, straffes med bøde den,derovertræder artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt.,artikel 4, stk. 1, artikel 4, stk. 2, 2. pkt., artikel4, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 8, stk. 5, 1. pkt.,artikel 9, stk. 1, 1. pkt., artikel 9, stk. 5, ellerartikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober2011 om integritet og gennemsigtighed påengrosenergimarkederne.Stk. 2.På samme måde straffesmarkedsdeltagere, der overtræderforordningens artikel 8, stk. 1.Stk. 3.Der kan pålægges selskaber m.v.(juridiske personer) strafansvar efter reglerne istraffelovens 5. kapitel.Stk. 4.Forældelsesfristen for strafansvaret ihenhold til stk. 1 og 2 er 5 år.§ 49 b.Overtrædelse af artikel 3, stk. 1, ellerartikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober2011 om integritet og gennemsigtighed påengrosenergimarkederne straffes med bøde ellerfængsel i indtil 1 år og 6 måneder.Stk. 2.Der kan pålægges selskaber m.v.(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

Bilag 1

Bilag 2