Kommissionens meddelelse ”Et fungerende indre energimarked”KOM 2012(663)Revideret notat

1. Resumé

Den 3. liberaliseringspakke for el og gas blev vedtaget i 2009 med frist for gennemførelse i denationale lovgivninger i marts 2011, men der er væsentlige forsinkelser i mange medlemslan-de. For at sætte mere gang i processen vedtog Det Europæiske Råd i februar 2011, at Det In-dre Marked for energi skulle være gennemført i 2014. Formålet med meddelelsen, som blevfremlagt den 15. november 2012, er at lægge op til en drøftelse, der skal sikre en succesriggennemførelse af det indre marked for energi. I meddelelsen gennemgås de fremskridt, der ergjort, og det påvises hvad der udestår for at der kan opnås et reelt velfungerende indre mar-ked for el og gas. Meddelelsen slutter med en handlingsplan, der rummer 20 konkrete initiati-ver, som Kommissionen enten har påbegyndt eller agter at påbegynde i den kommende tid ogafslutte inden for de følgende to år. Initiativerne sigter på at sikre gennemførelsen af direkti-verne, øge forbrugernes kompetencer og aktive deltagelse, modernisere EU’s energisystemerog sikre et passende niveau for medlemsstaternes interventioner i energisektoren.På rådsmødet den 3. december 2012 var meddelelsen genstand for en første udveksling afsynspunkter. Det kommende irske formandskab har annonceret, at man sigter på at der ved-tages rådskonklusioner om det indre energimarked på rådsmødet den 7. juni 2012.

2. Baggrund

Den 3. liberaliseringspakke for el og gas blev vedtaget i 2009 med frist for gennemførelse i denationale lovgivninger i marts 2011. En række medlemslande har fortsat ikke foretaget dennationale gennemførelse af pakken, og desuden udestår en række konkrete foranstaltninger,herunder for eksempel fastlæggelse af bindende fælles tekniske retningslinjer og såkaldtegrid-codes for netadgang. For at sætte mere gang i processen vedtog Det Europæiske Råd ifebruar 2011, at Det Indre Marked for energi skulle være gennemført i 2014.

Med meddelelsen vurderer Kommissionen de fremskridt, der er gjort, samt peger på det, derudestår og fremlægger en handlingsplan.

3. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen om det indre marked for energi er at lægge op til en drøftelse, derskal sikre en succesrig gennemførelse af det indre marked for energi. Meddelelsen understre-ger, at der på trods af de fremskridt, der er gjort, er brug for væsentlige ændringer i energi-markedernes funktionsmåde. Ellers vil EU opleve et mindre pålideligt og mere kostbart ener-gisystem, en faldende konkurrencedygtighed, lavere velstand og begrænsede fremskridt henimod en dekarbonisering. EU er bagud i forhold til målet om fuld gennemførelse i 2014. Ikkealene har en del medlemslande endnu ikke gennemført el- og gasdirektiverne, mange med-lemslande fører efter Kommissionens opfattelse en indadskuende og nationalt orienteret poli-tik, der forhindrer det indre energimarked i at fungere efter hensigten.For så vidt angår de fremskridt, der er gjort, fremhæver Kommissionen bl.a. følgende:Såvel industrielle som private forbrugere kan i de fleste medlemslande vælge mellem flereelleverandører, hvilket har ført til omfattende skift af leverandør i lande som Sverige, UK,Belgien, Irland og Tjekkiet.Elpriserne er steget mindre end priserne på primærenergi i de seneste år takket være øgetgrænsehandel og markedsintegration.Likviditeten og transparensen er gradvist øget som resultat af at markedskobling mellemmedlemsstaterne har spredt sig fra det nordvestlige EU til andre regioner. Handelen medgas mellem selskaberne er øget væsentligt i takt med en tidobling af antallet af gashan-delsplatforme (”gas hubs”). Der er øget gas-til-gas konkurrence, bl.a. takket være øgethandel med skibstransporteret flydende naturgas (LNG) som følge af ikke mindst skifer-gas-”revolutionen” i USA.Forsyningssikkerheden er øget, hvilket illustreres af hændelser i februar 2012, hvor en ex-ceptionel kold periode faldt sammen med en reduceret gasimport fra Rusland. Effektiveprissignaler fra gas-hubs og kraftbørser i EU sikrede, at gas blev dirigeret derhen, hvor dervar brug for den, og at al ledig kraftværkskapacitet blev udnyttet, således at forsyningernetil forbrugerne forblev intakte.EU og medlemsstaterne har erkendt behovet for at koordinere de eksterne energirelationerbedre, således at EU taler med større vægt i energirelaterede handelsrelationer. Desuden erdet lykkedes for EU at få nabolande til at anvende EU’s indre markedsregler på energiom-rådet, navnlig med undertegnelsen af traktaten for Energifællesskabet i 2005.

For at indfri målsætningen om en gennemførelse af det indre energimarked i 2014 er det nød-vendigt at tackle en række udfordringer hurtigst muligt.Handlingsplanen rummer 20 konkrete initiativer som Kommissionen enten har påbegyndt el-ler agter at påbegynde i den kommende tid og afslutte inden for de følgende to år. Initiativernesigter på at sikre gennemførelsen af direktiverne, øge forbrugernes kompetencer og aktive del-tagelse, modernisere EU’s energisystemer og sikre et passende niveau for medlemsstaternesinterventioner i energisektoren.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der er tale om en meddelelse fra Kommissionen. Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig omsagen.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fraKommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, da der alene er tale om en meddelelse.

7. Konsekvenser

Der redegøres ikke for konsekvenserne, idet der alene er tale om en meddelelse. I det omfangmeddelelsens initiativer udmøntes vil nogle af dem i varierende omfang medføre øgede om-kostninger. Det gælder især initiativer vedrørende infrastrukturen. Der vil være behov fornærmere vurdering af de statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med konkret udmøntning.Samtidig forventes handlingsplanen at indebære en bedre funktionalitet af det indre markedfor energi med de deraf følgende positive økonomiske konsekvenser.Additionelle udgifter afholdes inden for eksisterende rammer.

8. Høring

Meddelelsen blev sendt i bred høring med frist den 10. december 2012. Sagen blev desudenbehandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 2. november, 2012, hvorder fremkom følgende bemærkninger:Det Økologiske Råd var skeptisk overfor Kommissionens hensigt, når der henvises til behovetfor væsentlige ændringer i energimarkedernes funktionsmåde samt betvivler udsagnet i udkasttil meddelelse om årsag til elprisernes relative stigning i forhold til primærenergi. DØR støtterudvikling af dynamiske elpriser, og henviser til, at varmesiden skal inkluderes i forhold til dendynamiske prissætning.Dansk Energi nævnte, at det er vigtigt at fremme incitament for investeringer i energimarke-det for finansielle investorer både ift. produktion og distribution.Ved høringsfristens udløb den 10. december var der indkommet elleve høringssvar fra hhv.Erhvervs- og Vækstministeriet, Dansk Energi, DONG Energy A/S, Dansk Industri (DI),Vindmølleindustrien, Vedvarende Energi, Greenpeace, Advokatsamfundet, Danmarks Alme-ne Boliger, Dansk Fjernvarme og CO-industri. De fire sidstnævnte meddelte, at man ingenbemærkninger havde. Resultatet af høringen kan resumeres således:Generelle bemærkningerGreenpeace har ikke afgivet generelle bemærkninger. Alle øvrige høringsparter hilser medde-lelsen velkommen og støtter dens overordnede budskaber, bortset fra Vedvarende Energi, somfinder at meddelelsen giver et fordrejet billede af behov for og udvikling af de indre el- oggasmarkeder.Gennemførelse af eksisterende lovgivningDansk Energi finder det positivt, at Kommissionen har fokus på implementering af den alle-rede vedtagne EU lovgivning, frem for blot at komme med nye direktiver og forordninger.Også DONG Energy A/S støtter Kommissionens krav om rettidig implementering som encentral forudsætning for at opnå et omkostningseffektivt energisystem med en stigende andelaf vedvarende energi. DONG Energy A/S anbefaler i den sammenhæng, at meddelelsen bliveren rettesnor for det af regeringen igangsatte reguleringseftersyn af elsektoren.Detailmarkedet og regulerede priserDansk Energi deler Kommissionens syn på, at den omfattende brug af prisreguleringer, somstadig finder sted i en lang række EU-lande, hindrer, at leverandørerne kan tilbyde attraktivetjenester og skræddersyede, dynamiske prissætningsordninger. Samtidig virker regulerede pri-ser afskrækkende på nye markedsdeltagere, som ellers vil kunne konkurrere med alleredeetablerede virksomheder. Dansk Energi er endvidere enig i Kommissionens betragtning, atselvom der med regulerede priser kan opnås dækning af omkostningerne, så er ulempen, atdet ikke sender det rette prissignal til at sikre effektive investeringer. Investorerne opfatterdem snarere som et tegn på politisk indgriben, hvilket kvæler investeringerne.

DONG Energy A/S finder, at priser generelt bør fastsættes på et marked, hvor udbydere kon-kurrerer og hvor forbrugere forfølger de bedste handler. Det bør også gælde for energipriser idetailledet.DI er enig med Kommissionen i, at enhver regulering af markedets energipriser snarest skalfjernes. Der bør skelnes skarpt mellem prisregulering og forsyningspligt. Her savnes flerekonkrete udspil fra Kommissionen til, hvordan forsyningspligten bør organiseres. En givenforsyningspligt bør tage udgangspunkt i ”supplier of last ressort”.Sårbare kunder/beskyttelse af forbrugereVedvarende Energi kritiserer meddelelsens synspunkt om, at det væsentligste redskab til be-skyttelse af forbrugere er en øget konkurrence indenfor husholdningssegmentet af el- oggasmarkederne. Vedvarende Energi noterer, at der samtidig nævnes eksempler på kombinati-on af elsalg med teleabonnementer, som et positivt eksempel. Der nævnes intet om behovetfor at et organ til beskyttelse af forbrugere. Der er efter Vedvarende Energis vurdering behovfor at kræve simpelhed i el-og gastilbud, så forbrugerne kan overskue de forskellige tilbud ogsammenligne dem. Ved at kombinere el- og gasleverancer med f.eks. telefonabonnementerkan det være meget svært at sammenligne de forskellige tilbud. Den slags abonnenter bør der-for undgås. Til gengæld kan der være fordele ved at kombinere el- og gassalg med salg afenergibesparelser og evt. vedvarende energi, for at støtte omstillingen til vedvarende energi.Vedvarende Energi mener ikke, at øget konkurrence på forbrugermarkedet kan beskytte alleforbrugere mod højere priser. Uden nationale organer, der kan sikre rimelige priser for små-forbrugere, vil øget konkurrence snarere give højere priser for de små forbrugere end laverepriser.Dansk Energi er positivt indstillet overfor, at Kommissionen i 2013 vil komme med retnings-linjer for definitionen af ”udsatte kunder”, så der kommer mere ensartethed i, hvordan forskel-lige EU lande bruger dette som argument for regulerede priser.Nationale kapacitetsmarkederDansk Energi peger på, at der i landene omkring Danmark er en række igangværende nationa-le initiativer til at indføre kapacitetsbetalinger. Sverige og Finland har i mange år haft strategi-ske reserver til at dække tilstrækkelig kapacitet i spidslasttimer. England indfører i 2013 ka-pacitetsbetaling. Belgien, Frankrig og Tyskland diskuterer p.t. intensivt om kapacitetsbetalin-ger skal indføres i 2015. Problematikken omkring forsyningssikkerhed og manglende kapaci-tet opstår, da indtjeningen på de europæiske kraftværker, herunder også de danske, ikke kan fåafdækket de faste omkostninger (kapacitet) via elmarkederne.Dansk Energi noterer sig, at Kommissionen udtrykker bekymring over manglen på en euro-pæisk tilgang til imødegåelse af udfordringerne for forsyningssikkerheden. Kommissionenpåpeger, at hvis et kapacitetsmarked ikke er veldesignet, kan det hindre markedsintegrationeni Europa. Det er Dansk Energi enig i, og ser derfor frem til den af Kommissionen nyligt lance-rede offentlige høring, som skal afdække behovet for kapacitetsmekanismer i Europa, samtKommissionens evt. efterfølgende retningslinjer for design af kapacitetssystemer. Det er forDansk Energi afgørende, at de nationale kapacitetssystemer, der er undervejs, er markedsba-Side 5

serede og i overensstemmelse med lige og fair konkurrencevilkår for alle aktører på tværs aflande grænser.Dansk Energi lægger derfor afgørende vægt på, at der startes en transparent diskussion af,hvordan forsyningssikkerheden opretholdes under fair og lige vilkår i et marked med en sti-gende andel af vedvarende energi. Der bør ses på de beslutninger, der træffes i vore na-boblande, og hvilken indflydelse disse har på den danske forsyningssikkerhed og konkurren-cesituation. Eksempelvis integration og forbedring af de eksisterende markeder og udvidelseaf markederne for systemydelser på tværs af grænser.Samtidig opfordrer Dansk Energi til, at der laves et udredningsarbejde om forsyningssikker-heden i Danmark med henblik på at man kan være klar til evt. at indføre et markedsbaseretsystem for betaling af kapacitet til kraftvarmeproduktion med særlig fokus på den overgangs-periode, hvor det eksisterende marked ikke er tilstrækkeligt samt at grundbeløbsbetaling tildecentrale værker ikke forlænges i den nuværende form. Der skal desuden skeles til udviklin-gen af betaling for kapacitet i naboområderne, her særligt Tyskland, der forventes at indføreen metode i 2015. Det kan, også i Danmark, blive nødvendigt, at se på markedsbaserede ka-pacitetsmarkeder som en overgangsløsning (ud over det eksisterende marked for el og sy-stemydelser) for sikre kapacitet nok til opretholdelse af forsyningssikkerheden.DONG Energy A/S understreger, at elmarkedets design bør tilpasses, så det sikrer forsynings-sikkerheden og en omkostningseffektiv vej hen mod et energisystem, baseret på vedvarendeenergikilder. Konkret er det afgørende, at markederne giver incitamenter til at investere ogholde eksisterende fleksible termiske anlæg i drift til et niveau, som sikrer rettidig og tilstræk-kelig produktionskapacitet. Tilpasninger og særlige foranstaltninger med henblik på at sikretilstrækkelige kapacitet skal koordineres på regionalt niveau eller omhyggeligt udformes medhenblik på at løse specifikke lokale og nationale udfordringer for at forhindre konkurrence-forvridende virkninger på samhandelen og negative effekter på forsyningssikkerheden for til-stødende områder. Desuden bør sådanne foranstaltninger i almindelighed udformes på en så-dan måde, at de minimerer forvridende effekter på eksisterende markeder og deres prissigna-ler.Greenpeace finder, at nationale kapacitets-"foranstaltninger" kan forvride markedet. Nationalekapacitetsbetalinger eller foranstaltninger diskuteres i visse hovedstæder med et eneste fokuspå elproduktion, og i nogle tilfælde skelnes der ikke engang mellem fleksibel og ufleksibelforsyning. Der ses bort fra energibesparelser, foranstaltninger på efterspørgselssiden og lag-ring, og en satsning på kapacitetsmekanismer kan føre til at omdirigere investeringer fra intel-ligente net, regionale samkøringsforbindelser mhp. balancering og fra innovative vedvarendeenergiteknologier og effektivitetsteknologier. Rådet bør derfor anmode Kommissionen om endetaljeret vurdering af EU’s kapacitetssituation i 2030- og 2050-horisonten og af europæiskestrategier, der fremmer vedvarende energi og energieffektivitet.

Støttesystemer for vedvarende energiVedvarende Energi noterer sig Kommissionens forslag om, at den skal vurdere støtten til VE,lave en vejledning for støtteordninger for VE, og revidere retningslinjerne for miljøbeskyttel-se mht. støtte til VE. Alt dette skal bl.a. ske for at fremme integration på tværs af grænserne.Vedvarende Energi påpeger, at Kommissionen tidligere har arbejdet med forslag til fællesstøttesystemer for vedvarende energi, som efter Vedvarende Energis vurdering ville have be-grænset den udvikling af VE, vi har haft i EU, bl.a. ved at stoppe de mest effektive støttesy-stemer: faste afregningspriser i en fastsat periode. Samtidig kan Vedvarende Energi ikke se, atder er behov for at fremme integration af støttesystemer på tværs af landegrænser, men der-imod for at udveksle erfaringer om VE-støtte mellem EU-landene. Derfor foreslår Vedvaren-de Energi, at EU Kommissionen ikke opfordres til at lave vejledninger om støtteordninger forVE og til at arbejde for integration af støttesystemer på tværs af landegrænser. Til gengæld fo-reslår Vedvarende Energi, at Kommissionen organiserer et permanent forum for udveksling aferfaringer med støtteordninger for vedvarende energi, hvor Kommissionen og landene i fæl-lesskab kan vurdere udviklingen af støttesystemer for VE.MiljødumpingVedvarende Energi noterer, at det af meddelelsen fremgår, at import af el og gas til EU skeruden nogen afgifter. Vedvarende Energi kritiserer, at det ikke samtidig nævnes, at elimportofte sker fra elproduktionsanlæg med større miljøbelastninger og lavere sikkerhed end anlæg iEU. For eksempel importerer Norden (via Finland) store mængder el fra Rusland, fra St. Pe-tersborg området, hvor en stor del af strømmen produceres på reaktorer af Tjernobyl-typen,svarende til det Ignalina-værk, som Litauen blev tvunget til at lukke for at højne atomkraft-sikkerheden indenfor EU. Der er en tilsvarende situation med import af el fra Ukraine fragamle kulkraftværker. Den slags import giver et skævt marked, hvor producenter udenfor EUikke har de samme miljøkrav som producenter indenfor EU. EU bør arbejde for et markedmed lige vilkår for alle producenter, indenfor som udenfor EU. Derfor må EU kræve at anlæg,der eksporterer el til EU, skal have samme miljøkrav som elproducenter i EU.DistributionDONG Energy A/S er enig med Kommissionen om den strategiske betydning af ’smart grids’og timebetalingsmålere, der kan sikre slutkundernes aktive deltagelse i markedet. På den må-de kan værdien af fleksibilitet mht. integration af vedvarende energi og effektivitet mht. ud-nyttelse af distributionsnettet realiseres. Desuden kan det være en drivkraft for mere aktiveforbrugere og innovative forretningsmodeller. Kommissionen anfører imidlertid, at koncessi-oner til bl.a. drift af distributionsnet mest hensigtsmæssigt tildeles via et udbud på et ikke-diskriminerende grundlag. De potentielle konsekvenser af dette udsagn er efter DONG Ener-gy A/S’s opfattelse uklare, men man gør opmærksom på det faktum, at distributionsnettene ernaturlige monopoler og repræsenterer en betydelig værdi. Der er en tæt sammenhæng mellemejerskab af nettene, langsigtede investeringsbeslutninger og prioriteringer i forbindelse medden daglige drift af nettene. Investeringerne har typisk en 40 års horisont, og det er derfor ennødvendighed, at netejeren kan være sikker på, at aktiverne vil bevare deres værdi også i detlange løbSide 7

Rollefordelingen mellem monopol og markedDansk Energi noterer, at Kommissionen fremhæver at rollefordelingen mellem monopol ogmarked skal revurderes i et mere intelligent energisystem. Her finder Dansk Energi, at dendanske ”engrosmodel” er et oplagt eksempel. Dansk Energi opfordrer derfor til, at der fradansk side arbejdes proaktivt for at fremme den danske model i forhold til en nordisk og eu-ropæisk harmonisering på detailmarkedet. En tættere koordinering på EU-niveau vil sikre, atkommercielle operatører kan agere i et ensartet marked overfor netvirksomheder på tværs afEU. Det kunne fx ske ved harmonisering af markedsmodeller på detailmarkedsniveau, medden danske engrosmodel som udgangspunkt. Derfor anbefaler Dansk Energi, at Kommissio-nens såkaldte ”Smart-Grid Task Force” bør opstille og anbefale et egentligt markedsdesign –og ikke kun en datamodel, som arbejdet pt. alene har fokus på.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der var en indledende udveksling af synspunkter på rådsmødet den 3. december 2012. Med-lemslandene kommenterede meget bredt om alt fra støttesystemer til vedvarende energi, nu-klear sikkerhed, kapacitetsmarkeder/-mekanismer, energiisolation, energifattigdom og forbru-gerhensyn, infrastruktur, manglende implementering af 3. liberaliseringspakke og samspilletmed energieffektivitet og ETS. En række af de nye medlemslande lagde særlig vægt på at in-tensivere arbejde med at sikre indfrielsen af 2015-målet vedr. afslutning af energiisolation,besluttet på Det Europæiske Råd i februar 2010. Andre lande betonede fuld implementeringaf gasdirektivet under 3. liberaliseringspakke, håndtering af problemet med loop-flows, har-moniseringsgraden af EU’s 27 forskellige støttesystemer til vedvarende energi og nye mål forvedvarende energikilders andel. En række lande adresserede spørgsmålet om forbrugerhensynog behovet for at beskytte sårbare kunder og håndtere energifattigdom, mens andre lande be-tonede, at der ikke skal føres socialpolitik gennem energipolitikken. Endvidere blev emnetkapacitetsmarkeder/-mekanismer taget op af flere medlemsstater, hvor der generelt var enig-hed om bekymring ved nationale, ikke-koordinerede tiltag til styrkelse af back-up-kapaciteteni et elsystem, der i tiltagende grad er baseret på fluktuerende vedvarende energikilder. Om-vendt mente enkelte medlemsstater ikke, at etablering af kapacitetsmarkeder er problematisk,så længe indsatsen ligger inden for det indre markeds regelsæt. Enkelte lande var utilfredsemed Kommissionens retorik i meddelelsen fsva regulerede priser som et negativt og uønsketaspekt i det indre marked. Endelig var der en opfordring til Kommissionen til at fremsætteklare retningslinjer ift. fortolkningen af el- og gasdirektivernes unbundlingbestemmelser mhp.at muliggøre et investeringsflow fra institutionelle investorer til såvel produktion som trans-mission.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen som et godt grundlag for en drøf-telse af problemerne med den fulde gennemførelse af det indre energimarked, og hvordanman kommer videre. Regeringen lægger vægt på, at opfølgning på meddelelsen bliver ambiti-øs med hensyn til den fulde gennemførelse af det indre el- og gasmarked, både hvad angår

indhold og timing, således at målet om fuld gennemførelse i 2014, sat af Det Europæiske Rådi februar 2011, kan blive indfriet.Regeringen lægger vægt på, at der i gennemførelsen af det indre el- og gasmarked sikressammenhæng mellem mål, midler og finansiering. Udmøntningen af Kommissionens konkre-te initiativer bør ske på en måde, der understøtter den økonomiske genopretning og understøt-ter konsolidering af de offentlige finanser, er omkostningseffektiv og tager hensyn til virk-somhedernes konkurrenceevne.Kommissionens initiativer bør også understøtte konkurrencen og investeringer i infrastruktu-ren. Kommissionen peger i den sammenhæng bl.a. på et princip om at udbyde koncessioner tildrift af distributionsnet på ikke-diskriminerende vilkår, som et princip der kan medvirke til atøge effektiviteten og de markedsmæssige incitamenter. De mulige konsekvenser af dette ud-sagn kan imidlertid være ganske omfattende, og der bør derfor gennemføres en grundig kon-sekvensanalyse, der også omfatter juridiske vurderinger, idet forandringerne kan være væsent-lige. Det af regeringen igangsatte reguleringseftersyn vedrørende elsektoren forventes også atomfatte dette spørgsmål. I relation til investeringer i infrastrukturen lægger regeringen vægtpå, at rammerne for finansielle investorers deltagelse i investeringer i såvel infrastruktur somproduktion gøres så klare som muligt, samtidig med at hensigten med 3. liberaliseringspakkeskrav om ejermæssig adskillelse, nemlig at fjerne incitamenterne til konkurrenceforvridning,ikke undergraves.Regeringen finder, at elmarkedet som udgangspunkt er det rigtige instrument til at løsespørgsmål knyttet til forholdet mellem forbrug og produktion. Stigende elpriser som følge afmangel på kapacitet vil normalt virke som incitament til at sikre at ny kapacitet tilvejebringes,og nationale kapacitetsmarkeder kan få konkurrenceforvridende konsekvenser. Regeringenanerkender imidlertid, at der kan være en risiko for forsyningssikkerheden, og den følger der-for udviklingen nøje og vurderer løbende, om der er behov for nye mekanismer til at sikre dennødvendige kapacitet. Regeringen hilser i den forbindelse Kommissionens kommende høringom behov for kapacitetsmekanismer velkommen, som eventuelt efterfølges af retningslinjerfor opbygningen af kapacitetsmekanismer. Såfremt kapacitetsmarkeder ikke kan undværes erdet afgørende, at de udformes på et fælles, harmoniseret EU-grundlag, baseret på princippernefor det indre marked.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 30. november 2012 forudfor rådsmødet (energi) den 3. december 2012.