Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. juni 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 353 (Alm. del) af 13. juni
2022 stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om der er en sammenhæng mellem nedjusteringen af
anlægsrammen i den netop indgåede aftale om kommunernes økonomi for 2023
af 8. juni 2022, og regeringens udmelding om, at en ramme på op til 3 mia. kr. til
at kompensere bl.a. pensionister og førtidspensionister skal findes ved at
nedjustere de offentlige investeringer?
Svar
Med
Aftale om kommunernes økonomi for 2023
har regeringen og KL fastlagt kommu-
nernes økonomiske rammer.
Parterne er enige om, at rammen for kommunernes investeringer i 2023 udgør
18,5 mia. kr. Den aftalte ramme er afstemt med den økonomiske situation og bi-
drager til at frigøre kapacitet i bygge- og anlægssektoren, så udrulningen af fjern-
varme understøttes. Niveauet skal således ses i lyset af den ekstraordinære situa-
tion, hvor inflationen er den højeste i over 35 år, og hvor der er behov for at fri-
give kapacitet til den grønne omstilling.
Under hensyn til den økonomiske situation har regeringen desuden foreslået at fi-
nansiere udgifterne til en ældrecheck til hårdt ramte pensionister mv. ved at nedju-
stere rammen for de samlede offentlige investeringer i 2023. Der er d. 24. juni
2022 indgået aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, hvori
aftalepartierne er enige om en nedjustering af de offentlige investeringer på 0,4
mia. kr. i 2022 og 2,5 mia. kr. i 2023. Den samlede udmøntning af investerings-
rammen for 2023 sker med regeringens forslag til finanslov for 2023.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister