I forlængelse af spørgsmål 1 bedes ministeren redegøre for, om han vil tage initiativ til, at personer, der lider af PTSD, og som ønsker dansk statsborgerskab, på hjemmesiden nyidanmark.dk bliver vejledt om, at der i april 2011 blev indført en justeret praksis for behandlingen af såkaldte ”PTSD-sager”, som betyder, at sådanne ansøgere kan få behandlet deres ansøgning på ny, evt. med forelæggelse for Indfødsretsudvalget, hvis de indsender bevis for, at de har deltaget i danskundervisning samt dokumentation for, at de har forsøgt at tage en prøve i dansk samt indfødsretsprøven. Spørgsmålet stilles på baggrund af brev af 20. april 2012 fra tidligere integrationsminister Søren Pind til Indfødsretsudvalget, jf. IFU Alm. del – bilag 52 (folketingsåret 2010-11, 1.samling)
Dato: 10-10-2012
Status: Endeligt besvaret