IFU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 82: Henvendelse af 5/6-13 fra Louise Therese Schou Therkildsen vedr. ny statsborgerskabsprøve

3 Konstitutiv og negerende retorik3.1 Konstitutiv retorik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3.1.1 Interpellation: Subjektet som retorisk konstruktion .3.1.2 Essentialisering og strategisk essentialisering . . . . .3.1.3 Interpellation som socialisering . . . . . . . . . . . . .3.1.4 Ideologiske konsekvenser: Kollektivet som abstraktion3.1.5 Ideologiske konsekvenser: Sammenfald i tid . . . . . .3.1.6 Ideologiske konsekvenser: Narrativ handlefrihed . . .3.1.7 Konstitutiv retorik i praksis . . . . . . . . . . . . . .3.2 Negerende retorik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3.2.1 Subjektet som relationel konstruktion . . . . . . . . .3.2.2 Ideologisk retorisk kritik . . . . . . . . . . . . . . . .3.2.3 Tredje persona: Negation på ﬂere niveauer . . . . . .3.2.4 Diskursive magtmekanismer . . . . . . . . . . . . . .3.3 Konstitutive og negerende narrativer . . . . . . . . . . . . .3.3.1 Narrative former: Myteplan og anekdoteplan . . . . .4 Konstituerende og negerende fortællinger iDanmark4.1 Myten om Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4.1.1 Danmark er et demokrati . . . . . . . . . . . .4.1.2 Danmark er en gammel nation . . . . . . . . .4.1.3 Danmark er en fredelig nation . . . . . . . . .4.1.4 Delkonklusion: Myten om Danmark . . . . . .4.2 Myten om danskeren . . . . . . . . . . . . . . . . . .4.2.1 Danskeren som deliberativ demokrat . . . . .4.2.2 Danskeren er en samfundsborger . . . . . . . .4.2.3 Den danske befolkning er homogen . . . . . .4.2.4 Delkonklusion: Myten om danskeren . . . . . .4.3 Myten om Ansøgeren . . . . . . . . . . . . . . . . . .4.3.1 Historisk omtale, nutidig ikke-omtale . . . . .4.3.2 Negation som normalisering . . . . . . . . . .før og. . . .. . . .. . . .. . . .. . . .. . . .. . . .. . . .. . . .. . . .. . . .. . . .. . . .

5 Diskussion575.1 Konstitutiv retorik der negerer? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 575.1.1 Det retoriske subjekt: Konstitueringen af en allerede ek-sisterende identitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 575.1.2 Essentialisering og statiske narrativer . . . . . . . . . . . 595.2 Uenighed, forskelle og konﬂikt iDanmark før og nu. . . . . . . 615.2.1 Magtrelationer og handlemuligheder . . . . . . . . . . . . 625.3 Forbedringspotentiale: Hvad kan vi lære afDanmark før og nu?635.4 Kritiske implikationer: Retorisk medborgerskab iDanmark før ognu. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 655.4.1 Konstitutiv retorik og retorisk medborgerskab . . . . . . 655.4.2 Retorisk medborgerskab og ideologi . . . . . . . . . . . . 665.4.3 Retorisk medborgerskab som forskningsfelt . . . . . . . . 666 Konklusion og perspektivering7 Litteratur8 Bilag687073

Kapitel 11IndledningFor mange borgere virker foreningslivet og hverdagsdemokratiet og-så som en træning i demokrati. Her drøfter man sager med hinanden,indhenter viden, afprøver argumenter, indgår kompromiser og stem-mer om forslag. Deltagerne bliver på den måde vant til at prøve atﬁnde rimelige løsninger på de problemer, de er samlet om. (Danmarkfør og nu2007:106)Vidste man ikke bedre, skulle man næsten tro at linjerne her var en fortællingom retorikkens demokratiske dannelsesideal. Et ideal om samtale og afvejningaf argumenter som vi sporer helt tilbage til antikkens retorik, og som i dager genstand for fornyet interesse med begreber som deliberativt demokrati ogretorisk medborgerskab.Det er det dog ikke. Ordene er fra lærematerialetDanmark før og nuderer dette speciales analysemateriale. Denne bog blev udgivet i 2007 af det da-værende Integrationsministerium med det formål at forberede ansøgeren til dendanske indfødsretsprøve som blev vedtaget i 2005 med en forligskreds beståen-de af Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti. Indfødsretsprøvenafholdes to gange om året og er enmultiple choicetest med 40 spørgsmål hvoraf32 skal besvares korrekt for at bestå prøven.Siden prøven første gang blev afholdt i juni 2006, er den hvert halve år blevetheftigt kritiseret af en lang række forskere og meningsdannere som anklager denfor på det praktiske plan at være så svær at selv etniske danskere ikke kan beståden, og på det ideologiske plan for at sætte danskhed lig med banale fakta omDanmarks kongerække og geograﬁske egenskaber.Den nuværende SRSF-regering har i sit regeringsgrundlag fra oktober 2011bebudet at prøven skal afskaﬀes og erstattes af en ”(...) statsborgerskabsprøve,der vægter aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møderborgerne i et moderne samfund.” (Regeringen 2011:54). Ligeledes står der at”(...) mennesker, der har boet i Danmark gennem mange år, skal ikke mødes afen prøve, hvor kravene er højere, end hvad mange danskere kan.” (53).Præcist hvad en ny statsborgerskabsprøve skal indeholde, og hvilken formden skal tage, fremgår dog ikke, og i skrivende stund (april 2012) er lovforslagetom den nye prøve endnu ikke fremlagt. Således blev prøven senest i december2011 afholdt i sin oprindelige form, den afholdes efter planen igen i juni 2012,og læringsmaterialetDanmark før og nuer stadig det gældende.

ideal imidlertid forenes med konkrete forhold som eksempelvis prøvens karakterafmultiple choiceder afkræver korrekte svar på spørgsmål der kan besvareskorrekt. Og netop denne præmis er måske en del af forklaringen på hvorfor deargumenter den danske borger synes at afveje, i lærematerialet glimrer ved deresfravær: Simple fremstillinger kan ses som en måde at imødekomme ansøgeren påda det begrænser svarmulighederne, og hverken kræver et godt skriftligt danskeller længere, skriftlige reﬂeksioner over et givent tema.Lærematerialet afspejler på denne måde et skisma mellem det teksten kræ-ver ud fra sit konkrete, didaktiske formål, og det teksten fordrer på et bredere ogmere samfunds- og handlingsorienteret plan. For mig at se er dette skisma doget udtryk for mere end blot en tekst der fordrer ét, men selv gør noget andet:Med ønsket om en reﬂekteret, deliberativ og demokratisk befolkning invitererDanmark før og nuogså til en nærmere undersøgelse af de ideologiske perspek-tiver der anes i tekstens fortællinger, perspektiver som synes at gøre teksten tilmere end blot en didaktisk tekst der kan hjælpe læseren til at svare rigtigt på40 spørgsmål.Ideologisk betyder i denne sammenhæng ikke partiideologisk, men snarere enrække normer og værdier der har betydning for den måde man anskuer verdenpå, men som ikke (nødvendigvis) har med partifarve at gøre. Jeg ser såledesikke ønsket om en reﬂekteret, deliberativ og demokratisk befolkning som et målder kan forstås ud fra den klassiske højre/venstrepolitiske-akse, men blot etudtryk for en speciﬁk norm for hvordan man bør agere som borger i det danskesamfund.Med udgangspunkt i disse ideologiske træk træder tekstens konstitutiveaspekter også tydeligere frem; teksten søger ikke så meget at overbevise omen række påstande som at skabe identiﬁkation mellem tekstens univers og læ-seren for på den måde at konstituere læseren inden for dette univers. Dissekonstitutive træk kommer til udtryk i konkrete udsagn om hvordan Danmarkog danskeren er, såvel som i mere subtile fortællinger der sætter danskeren indi en narrativ kronologi og tegner omrids af hvilke normer og værdier hun iden-tiﬁcerer sig med og handler ud fra. Ved hjælp af disse fortællinger om Danmarkog danskeren tilbydes læseren således forskellige roller at træde ind i.Selv om ansøgeren hverken prøves i færdigheder som samtaledemokratiskpraksis eller en udfoldelse af danske normer, erDanmark før og nupå dennemåde en tekst med betydning i ﬂere lag. Som først og fremmest Leah Ceccarellihar peget på (Ceccarelli 1998), kan én og samme tekst understøtte forskelligelæsninger, fortolkninger og vurderinger alt efter læserens (ideologiske, akade-miske, kulturelle, et cetera) udgangspunkt. På denne måde kan tekster værepolysemiske; der står noget, men for nogle læsere står der også noget mere, ogdette ’mere’ kan variere fra læser til læser.Danmark før og nuer på mangemåder en funktionel tekst der skal forberede ansøgeren til at tage en test somprimært vedrører faktuelle spørgsmål i en didaktisk kontekst. Samtidig er detdog også en tekst med betydninger som rækker udover dette formål, og tekstensbetydning kan således ikke begrænses til kun denne kontekst.Jeg mener således atDanmark før og nukan læses både ud fra dens inten-tionelle, didaktiske funktion, men også ud fra en ideologisk, handlingsorienteret4

“Rhetorical deliberation is often a rowdy aﬀair, just as politics is typically mes-sy.” (Ivie 2002:278). Ordene er Robert Ivies, og ligesom andre retorikere, heri-blandt Kendall R. Phillips og Kristine Marie Berg, har Ivie gjort opmærksompå at retorisk medborgerskab er andet og mere end blot medborgerskab; det dergør medborgerskab retorisk er ikke alene at det manifesterer sig diskursivt, menogså at det åbner genstandsfeltet for retorisk kritik op for de mere polemiske,stridsomme og uforsonlige dele af den oﬀentlige debat.Phillips drejer sit fokus mod en kritisk tilgang der undersøger diversitet, for-skellighed og dissens ikke blot som dysfunktionelle kommunikationsformer ellersten på vejen der bør fjernes for at nå konsensus, men som eksisterende, retori-ske fænomener der bør tages alvorligt (Phillips 1996:245-246) for på den mådei højere grad at være i stand til at italesætte de problematikker der rent fak-tisk eksisterer, og at kunne anerkende dem som en demokratisk, kommunikativressource (Phillips 1996:245, Ivie 2002:278, Berg 2011:15-16).Phillips formål er først og fremmest forskningskritisk1og gør således op medforestillinger i den akademiske verden om at det oﬀentlige rum er (og bør være)blandt andet åbent, intersubjektivt, rationelt og konsensussøgende idet kon-sensus forstås som kuren mod misforståelser, forskellighed og uenighed (Phillips1996:237-245). En række af de samme forestillinger ses dog genspejlet uden forforskningens verden2i eksempelvis fortællingerne iDanmark før og nuom atDanmark og det oﬀentlige rum er åbent for alle, homogent, rationelt og rettetmod bred enighed. Dette er ikke i sig selv problematisk, men kan vise sig atvære det for dem der ikke har en plads i det oﬀentlige rum, eller som tænkerinden for andre rationaliter end denne.Retorisk medborgerskab som felt har på denne måde en indbygget normati-vitet idet begrebet centrerer sig om hvad det vil sige at være borger i et samfund,og hvordan man handler som samfundsborger. Men denne normativitet er ikkesnævert ideologisk funderet i en eksempelvis marxistisk eller kapitalistisk tra-dition, men med sit konstruktive sigte på hvordan samfundsstrukturer betingersine borgere på godt og ondt bredere favnende. Formålet med min kritik er så-ledes ikke at identiﬁcere tekstens ideologiske udgangspunkt, men at identiﬁcerede værdier og normer teksten afspejler for på den måde at kunne sige nogetkritiserer forestillingen om det oﬀentlige rum hos retorikere som Gerard Hauserog Thomas Goodnight og ﬁlosoﬁske tænkere som Jürgen Habermas. Phillips 1996, s. 233-237.2Kristine Marie Berg kalder det en ’internalisering af kommunikative normer’ hvorigen-nem der sker en nedsivning af eksempelvis akademisk sprogbrug til andre sfærer der såledesovertager den viden og de normer der er indlejret heri, men igennem en længerevarende soci-aliseringsproces som gør at man som retor overtager denne sprogbrug som var den ens egen.Berg 2011, s. 81-86.1Phillips

om hvad det betyder for læseren, og i et reﬂeksivt lys hvad det betyder forafsenderen, samt hvad kan vi potentielt set kan lære af det.Som Phillips kritik også peger på, er retorisk medborgerskab på denne mådeet mangfoldigt begreb der kan indbefatte mange forskellige diskurser og diskurs-typer, en mangfoldighed som også bør afspejles i kritikken inden for dette felt.Og denne mangfoldighed er særligt interessant for analysen afDanmark før ognu:På den ene side fremstiller bogen et ideal der med sine forestillinger omdemokratisk og deliberativ udfoldelse er retorisk i sin kerne; på den anden sideafspejles disse tanker ikke i andre dele af bogen hvor de mere uskønne dele afden oﬀentlige debat ofte er udeladt, nedtonet eller forsimplet. På denne mådereduceres medborgerskab i bogen til kun at inkludere de ’gode’ dele af debat-ten hvor borgerne er enige og samarbejdende, hvorimod de mere problematiskesider af medborgerskab som konﬂikt, modstand og forskellighed reduceres tilabstrakt omtale snarere end konkret eksempliﬁcering. Det problematiske er ikkereduktionen i sig selv, men snarere hvordan den positionerer læseren inden fordisse fortællinger, og hvilke ressourcer der herigennem stilles til rådighed.

Rammen for mit speciale er således begrebet om retorisk medborgerskab oghvordan det på forskellig vis afspejles iDanmark før og nu.På det mere speci-ﬁkke plan er det teori om konstitutiv retorik i samspil med begrebet om tekstensthird personader danner udgangspunkt for min nærlæsning af materialet. Her-med er det mit formål at belyse ikke alene de konstituerende mekanismer, menogså de potentielt negerende og hvordan de interagerer i de sproglige positionerDanmark, danskeren og ansøgeren.Jeg trækker ligeledes på teori om narrativer særligt som et strukturerendeelement for min analyse og ligeledes for at kunne beskrive hvordan narrativersom underliggende, diskursive strukturer og i form af mere konkrete, isoleredefortællinger hænger sammen i de tre overordnede fortællinger om Danmark,danskeren og ansøgeren iDanmark før og nu.Jeg vil undersøge:•hvordan fortællingerne om henholdsvis Danmark, danskeren og ansøgerenudfolder sig,•hvilke normer og værdier der viser sig i de tre fortællinger,•og endelig hvordan de konstitutive og de negerende mekanismer i fortæl-lingerne interagerer.Som jeg håber at have tydeliggjort er selve indfødsretsprøvens udformning, denkonkrete udvælgelse af indhold i bogen og de politiske bevæggrunde for at indføreprøven aspekter som jeg ikke beskæftiger mig med her. De rejser uden tvivl enrække interessante spørgsmål om eksempelvis idéen om at sætte danskhed påprøve og vægtningen af historiske og kulturelle aspekter af det danske samfund,men det er politiske spørgsmål der rækker uden for mit fokus. Jeg vil dog ikapitel 2 præsentere mit analysemateriale nærmere og her også komme ind påden politiske kontekst ved indfødsretsprøvens indførelse.6

Jeg håber således at denne undersøgelse i en bredere faglig kontekst kan bidragetil hvad James Jasinski kalderconceptual thickening(Jasinski 2001:256) somet eksempel på og konkretisering af retorisk medborgerskab som forskningsfeltog ramme for retorisk kritik. Ivie, Phillips og Berg har peget på at retoriskdeliberation ikke nødvendigvis er særlig kønt; jeg håber med min undersøgelseaf de konstitutive og negerende processer der gør sig gældende iDanmark førog nu,at kunne levere et eksempel på hvordan denne uskønhed udfolder sig, oghvordan normerne om en skønnere deliberation kommer til udtryk i teksten.Den begrebsorienterede fortolkende retoriske kritik som beskrevet af MichaelC. Leﬀ (Leﬀ 1980, 2003) er et tæt samspil mellem kritiker, artefakt, teori og be-greber hvor fortolkningens rolle er at danne bro mellem det speciﬁkke artefaktog kritikerens teoretiske klangbund, forventninger og formodninger; kritikeren’vibrerer’ sine observationer i artefaktet op imod begreber og forventninger forat opnå en større forståelse af artefaktet samtidig med at vi herigennem opnåren større forståelse af de anvendte begreber og teori i deres konkrete anven-delse (Leﬀ 1980:345); i dette tilfælde Maurice Charlands teori om konstitutivretorik og Philip Wanders begreb om tekstensthird personapå den ene side ogtekstnedslag fraDanmark før og nupå den anden side.Udvælgelsen af tekstnedslag i analysematerialet har således været styret afde anvendte teorier og begreber såvel som min indledende fornemmelse af atmaterialet er mere end blot en didaktisk tekst. Ligeledes har de tre centrale po-sitioner i analysen -Danmark, danskerenogansøgeren– også være afgørende formine valg af teksteksempler, og jeg har herudfra valgt en række eksempler sombeskriver og italesætter danske normer og værdier, karaktertræk og handlingersæregne for danskeren samt begivenheder centrale for ansøgeren og hendes rollei Danmark. Tekstnedslagene er på denne måde sigende for materialets overord-nede karakter som en konstitutiv og samtidig negerende tekst, men naturligvisikke fuldstændig repræsentative. Der er uddrag fra alle ﬁre kapitler iDanmarkfør og nu,om end ﬂest fra de to første kapitler og temaopslag der tilsammenudgør mere end trefjerdele af bogen.

Denne indledningen udgør specialets kapitel 1 som efterfølges af kapitel 2 hvorijeg præsenterer analysematerialetDanmark før og nu,selve indfødsretsprøven,den politiske kontekst og ansøgerne til prøven.I kapitel 3 introducerer og diskuterer jeg den anvendte teori, et kapitel somudfolder sig i tre dele hvor jeg præsenterer henholdsvis Maurice Charlands teoriom konstitutiv retorik, Philip Wanders begreb om tekstens tredje persona ogendelig narrativet som redskab og struktur for min analyse. Andre teoretikeresom Edwin Black, Michael McGee, James Boyd White og Benedict Andersonvil også blive inddraget.Analyse og fortolkning udgør specialets kapitel 4, og dette kapitel udfoldersig ligeledes i tre dele: Myten om Danmark, myten om danskeren og myten7

Den danske indfødsretsprøve blev vedtaget i maj 2006 og implementeret i maj2007 af en forligskreds bestående af Venstre, Konservative Folkeparti og DanskFolkeparti som et led i en ny indfødsretsaftale mellem de tre partier. Formåletmed prøven er at ”(...) dokumentere [ansøgerens] kendskab til danske samfunds-forhold, dansk kultur og historie.”3I et brev til Institut for menneskerettighederi juni 2006 skrev daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj tillige at tilde-lingen af statsborgerskab bør bygge på en formodning om at ansøgeren alleredepå ansøgningstidspunktet er integreret i det danske samfund hvilket indebæ-rer at ansøgeren ”(...) deltager i den demokratiske proces gennem lokalvalg,foreningsaktiviteter, skolebestyrelser, etc.” (Ersbøll & Gravesen 2010:61, egenoversættelse).Indfødsret betyder statsborgerskab, og det tildeles ved fødsel, forældres æg-teskab efter fødslen, adoption, erklæring eller naturalisation hvilket vil sig vedlov. Det er den sidstnævnte jeg beskæftiger mig med her da det er denne typestatsborgerskab man ansøger om som udlændinge, og hvori indfødsretsprøvenderfor indgår som et led i processen. De øvrige handler om hvorvidt du har endansk forælder, om du adopteres eller er statsborger i et af de øvrige nordiskelande.Ifølge grundlovens paragraf 44 er det Folketinget der afgør om en personbevilges statsborgerskab ved naturalisation, og det sker to gange årligt efterbehandling i indfødsretsudvalget der undersøger om ansøgerne opfylder de ge-nerelle betingelser hvoraf afkald på tidligere statsborgerskab, fornødne dansk-kundskaber, tro- og loveerklæring, ophold i Danmark i minimum ni år og beståetindfødsretsprøve er en række af dem4. Hvis ansøgeren opfylder disse betingelser,indstilles hun formelt til at Folketinget bevilger hende statsborgerskab.Indfødsretsprøven er enmultiple choice-prøvesom afholdes to gange årligt.Den består i dag af 40 spørgsmål hvoraf 32 skal besvares korrekt for at bestå,og ansøgeren har 45 minutter til sin rådighed uden hjælpemidler. 35 af de 40spørgsmål er udformet inden for rammerne af lærematerialetDanmark før ognu,og de sidste 5 er spørgsmål af aktuel karakter. Tidligere så indfødsrets-prøven dog en smule anderledes ud; med Metock-dommen fra EF-domstolen ijuni 2008 blev EU-reglerne om fri bevægelighed og familiesammenføring skær-pet hvorfor indfødsretsaftalens forligsparter så det nødvendigt at styrke krav ogkontrolmekanismer andre steder i den danske lovgivning, herunder sprogkrav ogindfødsretsprøven. Indfødsretsprøven som den ser ud i dag, er altså resultatetøvrige betingelser er: Ingen tidligere domme, ingen gæld til detoﬀentligeogbevispåselvforsørgelse.Se:http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/statsborgerskab/statsborgerskab_ved_naturalisation.htm3http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/statsborgerskab/indfoedsretsproeve.htm4De

Informationen om deltagerne til indfødsretsprøven er sparsom og begrænser sigtil viden om hvor mange der melder sig til prøven, hvor mange der forblivertilmeldte, og hvor mange der består. De seneste tal er fra juni 2009 hvor der var2.809 tilmeldte prøvedeltagere, 2.566 forblev tilmeldte og 1.081 bestod (42,1%).I december samme år registrerede 2.968 sig, 2.750 forblev tilmeldte og 1.500bestod (54,5%) (57). Der foreligger så vidt jeg har kunnet ﬁnde ud af5, ingenstatistik om hverken prøvedeltagernes fordeling i forhold til hjemland, alders-gruppering eller hvor mange der er født og opvokset i Danmark.Det gør der til gengæld når tallet angår hvem der årligt skifter statsborger-skab. I 2009 skiftede 6537 personer til dansk statsborgerskab med en fordelingmellem vestlige og ikke-vestlige lande på henholdsvis 8,32% og 91.68%, og i2010 var procentsatsen henholdsvis 13,24% og 86,76% hvor i alt 3006 skiftedetil dansk statsborgerskab. Begge år med Irak, Afghanistan og Tyrkiet som toptre i forhold til ansøgernes tidligere statsborgerskab6. Det er dog nødvendigt attage forbehold for at denne statistik indbefatterallenye statsborgerskaber ogaltså ikke kun dem der gives ved naturalisation, men også dem der tildeles vedfødsel, ægteskab efter fødslen, adoption eller ved erklæring.For at komplicere billedet yderligere er andelen af dem som skifter statsbor-gerskab som resultat af naturalisation, heller ikke lig med dem der samme årstår på folketingets lov om indfødsrets meddelelse, idet skiftet er betinget af atansøgeren løses fra sit gamle statsborgerskab, og det er en proces som godt kantage et til to år. Således stod der på Folketingets lov om indfødsrets meddelelsefra 2010 3493 navne hvilket vil sige at der var færre personer (3006) derrentfaktiskskiftede til dansk statsborgerskab end personer som stod listet i loven(64).Jeg har desværre ikke kunne ﬁnde information om hvor mange af dem somfår statsborgerskab ved naturalisation der rent faktisk er født og opvokset iDanmark, men statistikken siger dog at langt ﬂere andengenerationsindvandrere(69,97% kvinder, 69,22% mænd) har dansk statsborgerskab i modsætning tilførstegenerationsindvandrere (30,88% kvinder, 31,24% mænd) (63). Ligeledesblev 21,4% af de nye danske statsborgerskaber i 2009 tildelt unge mellem 18og 24 år, og i 2010 var procentdelen 20,4%7. Eftersom at man skal have boeti Danmark i ni år for at søge om statsborgerskab, tyder disse tal på at i hvertDansk Statistikbank og forespørgsel hos Eva Ersbøll, seniorforsker ved Institut formenneskerettigheder med ekspertområde i statsborgerskab samt medforfatter til den danskeINTEC-rapport, se Ersbøll & Gravesen 2010.6Se bilag 1 og 2.7Se bilag 35Ifølge

fald en femtedel af ansøgerne er enten født eller opvokset i Danmark, og talletkan altså også være højere.Samlet set er tallene ovenfor altså ikke tal om de ansøgere der tager ind-fødsretsprøven da der ikke foreligger statistik for denne gruppe ansøgere. Dogindikerer tallene for alle nye statsborgerskaber at langt størstedelen af prøvedel-tagerne igennem de seneste år er fra ikke-vestlige lande, og at der er ﬂere anden-generationsindvandrere blandt ansøgerne end førstegenerationsindvandrere. Deøvrige former for statsborgerskaber in mente ændrer formentlig ikke meget veddenne forestilling idet nordiske statsborgere tilhører gruppen af vestlige lande,mens børn med en dansk mor eller far og adoptivbørn formodentlig kommer frabåde vestlige og ikke-vestlige lande.Endelig skal det nævnes at der kan være mange grunde til at søge om danskstatsborgerskab ved naturalisation; fattigdom, familierelationer, arbejdsløshed,opvækst i Danmark og mange andre grunde. I forhold til Ceccarellis tanker omden polysemiske tekst vil det være forskelligt fra ansøger til ansøger hvorledeshun vurderer prøven og lærematerialet, og om hun overhovedet vurderer det;for nogle vil det formentlig blot være en formsag. Nogle vil således være merevelvillige end andre alt efter de ovennævnte faktorer og hvordan processen moddansk statsborgerskab har været i øvrigt, og det er derfor vanskeligt at genera-lisere om ansøgernes mere følelsesmæssige initiale ståsted i forhold til prøven oglærematerialet.

Som nævnt var holdningen i 2005 hos indfødsretsaftalens forligsparter at tilde-lingen af statsborgerskab ikke skal ses som et integrationstiltag, men bør byggepå en formodning om at ansøgeren allerede på ansøgningstidspunktet er integre-ret i det danske samfund, og ud fra denne betragtning er indfødsretsprøven enmåde at dokumentere at denne integration rent faktisk har fundet sted. Dettevar et brud med 1990’ernes integrationspolitik hvor der var bred enighed i fol-ketinget om at tildelingen af statsborgerskab kunne ses som et positivt led i enudlændinges integration i Danmark (61), og siden indfødsretsprøvens indførelsehar ﬂere af de daværende oppositionspartier — Enhedslisten, Socialdemokra-terne, SF og Radikale Venstre — været kritiske overfor prøven; Enhedslisten ogRadikale Venstre ønskede den afskaﬀet, mens Socialdemokraterne og SF i meremoderate vendinger ytrede ønske om en anden udformning af prøven8.Denne mulighed ﬁk de da S, SF og R i 2011 gik sammen i den nuværenderegering. Da blev Integrationsministeriet opdelt i forskellige ressortområder un-der henholdsvis Social- og Integrationsministeriet samt Justitsministeriet hvorindfødsretsprøven hører under sidstnævnte. Udover denne meget konkrete nedt-oning af integrationsområdet synes der også i denne nye konstituering at ligge etsymbolsk budskab om at integrations- og udlændingeområdet ikke længere skalhave den fremtrædende rolle i dansk politik og debat som den har haft tidligere.I sit regeringsgrundlag skriver SRSF følgende:http://www.enhedslisten.dk/afskaf-quotdanskhedstestenquot,http://www.radikale.dk/cms/vis.aspx?aid=79396 og http://www.information.dk/177649.8Se

Reglerne om statsborgerskab skal bruges aktivt til at fremme inte-gration. Regeringen vil sende det tydelige signal, at udlændinge, derhar boet i Danmark i ﬂere år, og hvor integrationen er lykkedes, kanblive danske statsborgere. Kravene skal være høje, for dansk stats-borgerskab er noget særligt. Men kravene skal ikke ekskludere dem,der gør sig umage, alene fordi de ikke har en tilpas høj uddannelse.Og mennesker, der har boet i Danmark gennem mange år, skal ikkemødes af en prøve, hvor kravene er højere, end hvad mange danske-re kan. Men regeringen lægger vægt på, at ansøgere ikke har begåetkriminalitet. For at opnå dansk statsborgerskab skal ansøgeren frem-over have bestået Dansk 2 og en statsborgerskabsprøve, der vægteraspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møderborgerne i et moderne samfund. (Regeringen 2011:54-55)Heraf fremgår det altså at den nuværende regering på sin vis går tilbage til dentidligere tankegang om at statsborgerskab skal ses som et led i integrationensamtidig med at det stipuleres at der skal sendes et signal til de allerede in-tegrerede om at de kan blive statsborgere, for ’dansk statsborgerskab er nogetsærligt’. Ligeledes udtrykkes det at kravene ikke skal ekskludere mennesker udenen lang uddannelse, og at udlændingepolitikken skal være mere imødekommendeoverfor udlændinge der har boet i Danmark gennem mange år.Endelig fremgår det også at regeringen ønsker at ændre indfødsretsprøventil en såkaldt statsborgerskabsprøve med hvad der synes at ligne et større fokuspå nutidige aspekter af det danske samfund end den nuværende indfødsretsprø-ves forholdsvis store fokus på det historiske Danmark. I Politiken den 6. de-cember 2011 udtaler Socialdemokraternes indfødsretsordfører Lennart Damsbo-Andersen at Socialdemokraterne ønsker at bibeholde prøven, men med en andenvægtning:Vi er ligeglade med kongerækken og Struensee. Det er en rigid til-gang til sådan en prøve, som ingen betydning har for, hvordan manfungerer som menneske i Danmark i dag. (. . . ) Billedligt talt skalmuren bestå, men vi skal være bedre til at udstyre folk med værktø-jet til at komme over den. Det handler om, at ansøgerne bliver bedreborgere i Danmark9.Der er i skrivende stund (april 2012) endnu ikke fremlagt lovforslag til disse æn-dringer, men udover de citerede udtalelser om lempede sprogkrav og en ændretprøve, fremgår det også af regeringsgrundlaget at kravet om egen forsørgelselempes, og at det skal være nemmere for unge født og opvokset i Danmark atopnå statsborgerskab (Regeringen 2011:55).Endelig skal det tilføjes at den danske indfødsretsprøve ikke er et ensomtfænomen i Europa. I løbet af 2000’erne er tilsvarende prøver blevet indført ilande som Holland, England, Letland, Tyskland og Østrig (Strik et alia 2010:78),og kendskab til samfundsforhold er i et stigende antal lande blevet gjort til9http://politiken.dk/debat/ECE1471670/ved-du-nok-til-at-blive-dansker/

Danmark før og nu – læremateriale om historie kultur og samfundsforhold tilindfødsretsprøvener udgivet af det daværende Ministeriet for Flygtninge, Ind-vandrere og Integration i april 2007, og det kan downloades gratis11eller købesi bogform.I redaktionen har Det Historiske Hus også siddet med, ligesom ﬁre eksternekonsulenter har bistået ministeriet, heraf tre professorer fra henholdsvis Syd-dansk Universitet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet samt en sous-chef og lektor ved CVU i Sønderjylland.Materialet fylder 165 sider fordelt på ﬁre kapitler:Dansk historie(54 si-der/32,7%),Det danske demokrati(34 sider/20,6%),Det danske velfærdssam-fund(16 sider/9,7%) ogDanmark og omverdenen(19 sider/11,5%). I forlæn-gelse af det historiske kapitel er der 25 temaopslag (i alt 42 sider/25,5%) omblandt andet Danmarks geograﬁ, sprog, kongehuset, kristendommen, højskole-bevægelsen og en række kulturopslag der er hentet fra Kulturkanonen fra 2006.Det historiske kapitel samt kapitlet med temaopslag der også for størstepartensvedkommende er af historisk karakter, fylder således størstedelen.Der er ingen eksplicit formålsbeskrivelse i bogen andet end undertitlen:læ-remateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve.Heraffremgår det altså at bogen er produceret speciﬁkt til indfødsretsprøven (og altsåikke kan benyttes i andre læringssammenhænge som folkeskolen eller lignende)og har til formål at give ansøgerne den læringsmæssige ballast det kræves for atbestå prøven. I den digitale udgaves indholdsfortegnelse fremgår det at der lige-ledes skulle være et forord; det er der dog hverken i den digitale eller den trykteudgave, og det fremgår heller ikke i den trykte udgaves indholdsfortegnelse.10http://menneskeret.dk/viden/h%C3%B8ringssvar/2006/article?doc=18697,11http://www.nyidanmark.dk/bibliotek/publikationer/rapporter/2007/

Kapitel 33Konstitutiv og negerende retorikDen teoretiske ramme for specialet dannes overordnet af Maurice Charlands te-ori om konstitutiv retorik og Philip Wanders begreb om tekstensthird persona.Det er en interessant akse at bevæge sig på i analysen af et materiale somDan-mark før og nuder beskæftiger sig med en meget konkret gruppe læsere som iløbet af deres ansøgningsperiode undergår et nationalt identitetsskifte: På dettidspunkt de læser teksten, bærer de en medfødt nationalitet som de i hvert faldpå papiret kaster bort når de efter indfødsretsprøven søger om dansk statsbor-gerskab. Læseren undergår med andre ord en transformation fra et nationaltfællesskab til et nyt.Med Charlands konstitutive retorik er det mit formål at undersøge de kon-stitutive mekanismer der er på spil i materialets narrativer om Danmark ogdanskeren. Og med Wanders begreb om tekstensthird personaer det på denanden side mit formål at undersøge hvordan ansøgeren positioneres ud fra netopdisse skildringer i samspil med fortællingerne om indvandring, udlændinge ogdebatten herom.Jeg ser således konstituerende og negerende retorik som to sider af samme saghvilket også afspejles i de to tænkeres fælles interesse for forholdet mellem tekst,ideologi og publikum. Disse centrale teorier og begreber udgør dette kapitelsførste og anden del.Kapitlets tredje og sidste del handler om narrativer der i denne sammenhængfungerer som både et strukturerende og analytisk redskab i min analyse ogfortolkning. Narrativet er også Charlands analytiske fokus, og det er såledesigennem de forskellige narrative former iDanmark før og nuat jeg identiﬁcerermaterialets konstitutive såvel som negerende elementer.

Maurice Charlands teori om konstitutiv retorik er delvist udarbejdet på bag-grund af hans ph.d.-afhandling fra 1983 som han skrev under vejledning af enanden velkendt retoriker: Michael McGee. Det er derfor ikke så mærkværdigt atselvsamme McGee også er en inspirationskilderne i Charlands artikel fra 1987om indbyggerne i Québec og forsøget på at konstituere dem somles Québécoisfor herigennem at kunne gøre krav på national selvstændighed. Ligesom MichaelMcGees artikel om ’folket’ som abstraktion, en artikel jeg kommer nærmere indpå, er også Charland interesseret i hvordan identiteter vækkes til live.En anden vigtig teoretiker for Charland er således Edwin Black der alleredei 1970 med begrebet om tekstenssecond personabeskrev og eksempliﬁceredehvordan publikum skabes i en tekst, og hvilke ideologiske greb der sker heri-gennem (Black 1970). Og det er denne tankegang som Charland bygger videre

på; hvor den modernistiske Black er meget optaget af hvordan vi moralsk kanevaluere tekster og den (parti)ideologi de afspejler, er Charland mere optagetaf de førnævnte ontologiske sider af sagen: Hvad er publikum for en størrelse?Hvad er tekstenssecond personafor en størrelse? Og hvorfor identiﬁcerer publi-kum sig med denne personakonstruktion? (Charland 1987:137). For at besvaredisse spørgsmål trækker Charland dels på Louis Althussers begreb ominterpel-lationenaf subjektet, dels på Kenneth Burkes tanker omidentiﬁkationmellempublikum og tekst og hvad det betyder for retorikkens publikumsbegreb.Med persuasio som sit foretrukne omdrejningspunkt forudsætter retorikkentraditionelt set at der forud for teksten eller talen allerede eksisterer et publikumløsrevet fra tekstens diskursive processer og dermed frit til at vurdere og ladesig overbevise. Denne tankegang er dog problematisk fordi den forudsætter atpublikum med alt hvad det indebærer af motiver, værdier og normer er giventog dermed en størrelse hvis eksistens beror på mekanismer der ligger uden fordet retoriske (133).Heroverfor stiller Charland identiﬁkation der forstås som en retorisk konse-kvens af det samarbejde der skeri og igennemen given diskurs: Publikum måskabesretorisk før det kanoverbevisesretorisk (133). Ud fra Charlands subjekt-forståelse eksisterer publikum dermed ikke objektivt før og adskilt fra diskursenog ideologien heri; det skabes retorisk igen og igen i de mange forskellige dis-kurser publikum indgår i.Charland forklarer denne identiﬁkationsproces med Althussers begreb omsubjektetsinterpellation.Interpellationen sker idet publikum anerkender at blivetiltalt og samtidig accepterer den identitet tiltalen bringer med sig (138). Etforhold som udgør et grundlæggende konstitutivt paradoks: Publikum skabesidet det tiltales, og teksten må derfor både forudsætte publikum som en given,ikke-retorisk størrelse og samtidig skabe sit publikum:The ideological ”trick” of such a rhetoric is that it presents thatwhich is most rhetorical as the existence of apeuple,or of a subject,as extrarhetorical. (. . . ) Thus this rhetoric paradoxically must con-stitute the identity of “Québécois” as it simultaneously presumes itto be existing outside of rhetoric and form the basis for a rhetoricaladdress. (137)Den identitet teksten skaber, gøres på denne måde til noget der allerede ek-sisterer uden for retorikken; og det er til trods for at argumenterne for denneidentitet ofte baseres på påstande om naturlighed og en særlig essens der forenerde interpellerede subjekter som det ses i Charlands eksempel med de historiskset altid frihedskæmpendeles Québécois(134, 137).3.1.2Essentialisering og strategisk essentialisering

Den amerikanske retoriker Raka Shome har fokuseret sin forskning modblandt andet imperialistiske tekster, og hun skriver i sin artikel om det post-koloniale subjekt at kulturer og nationer i lyset af globaliseringen ikke længerekan opfattes som separate, lukkede systemer; vi lever alle i kulturelle skærings-punkter mellem ﬂere kulturer og ﬂere nationer på én gang og skaber på dennemåde bånd på tværs af grænser, nationer og essenser som udfordrer det stati-ske identitetsbegreb der har været kernen i den imperialistiske kulturtankegang(Shome 1999:595, refererer Edward Said). Det postkoloniale subjekt står der-for i en ambivalent position som sætter det i stand til at se at nationale ogkulturelle identiteter ikke kan essentialiseres og på denne måde nedbryde deeksisterende kulturelle og nationale narrativer om eksempelvis en særlig danskessens (595). Så hvor forskere såvel som lægmand tidligere har forstået identite-ten ’dansker’ som noget man er født med, noget der er særegent og derfor ikkebare kan deles, er denne tankegang ved at ændre sig i lyset af globaliseringenog det transnationale og -kulturelle subjekt som er resultatet heraf.Dette viser sig dog også at være en udfordring for kritikeren i forhold tilhendes tilgang til sit materiale: I kritikken af essentialiseringen er kritikeren ofteselv nødt til med topoi som eksempelvis ’ikke-vestlig’ og ’vestlig’ at essentialiseremennesker for at kunne benævne det der analyseres og kritiseres; når jeg skriverat ansøgere fra ikke-vestlige lande må føle sig negeret af den danske diskurs,indikerer jeg samtidig at der eksisterer en såkaldt ikke-vestlig essens som ernoget andet end den danske.Løsningen på dette problem er hvad Shome kalderstrategisk essentialiseringhvorigennem kritikeren gør sig bevidst om de magtstrukturer hun selv indgåri, men bruger de essentialistiske termer som redskaber til at kunne kritisere,snarere end som en beskrivelse af „(...) the way things are.“ (597).Problematikken omkring essentialisering er relevant i kritikken afDanmarkfør og nuder ikke så underligt forsøger at beskrive Danmark såvel som dendanske befolkning, men hvor ansøgeren på et formelt juridisk plan skal skiftefra en medfødt nationalitet til en ny som i lærematerialet tillægges en rækkevæsentlige karaktertræk, normer og værdier.3.1.3Interpellation som socialisering

Charlands retoriske subjekt er et brud med den hidtidige retoriske publikums-opfattelse der for det første går ud fra at publikum eksisterer forud for teksten,og for det andet at publikum overbevises til at indgå som bestemte subjektposi-tioner. Selv om det er et brud med den retoriske publikumsopfattelse, adskillerCharlands forståelse sig ikke væsentligt fra den traditionelle humanistiske sub-jektforståelse med blandt andre Althusser og hans berømte formulering om detaltid allerede eksisterende subjekt; på samme måde gør Charland opmærksompå at vi er altid allerede er positionerede som subjekter i forskellige diskurser(Charland 1987:141).Derfor kalder Charland konstitutiv retorik for enrhetoric of socialization;vieksisterer ikke som statiske, ﬁkserede subjekter i en tekst, men lever inden forﬂere diskurser på én gang (142):16

. . . this rhetoric of identiﬁcation is onging, not restricted to onehailing, but usually part of a rhetoric of socialization. Thus, onemust already be an interpellated subject and exist as a discursiveposition in order to be part of the audience of a rhetorical situationin which persuasion occur. (138)Pointen er ikke kun betydningsfuld på det ontologiske plan. I og med at vi lever iﬂere diskurser samtidigt, lever vi også i potentielt modsætningsfyldte diskurser,og konstitutiv retorik kan italesætte og potentielt set levere en forklaring og etsvar på de modsætninger vi oplever i vores hidtidige subjektpositioner:Québécoiskonstrueres som et svar på modsætninger mellem positionerne ’fransk-canadier’og ’fransktalende indbygger i Québec’ (142). Konstitutiv retorik arbejder såledespå baggrund af tidligere diskurser som ikke længere lever op til de krav vihar til vores selvforståelse og position i samfundet: ”Tensions in the realm ofthe symbolic render possible the rhetorical repositioning or rearticulation ofsubjects.” (147).En lignende pointe kommer fra teoretikeren James Boyd White der oprinde-ligt er uddannet inden for jura og engelsk og således ser på sprogets konstitutivemekanismer ud fra et noget anderledes ståsted end Charlands, men ikke mindrerelevant af den grund; også han beskæftiger sig med politiske, juridiske teksterog deres evne til at interagere med det omgivende samfund.White peger på det gensidige (reciprocal ) forhold der ligger i den vedvaren-de interpellationsproces beskrevet af Charland. I sin læsning af Edmund Burkestale om den britiske forfatning hylder White politikeren for konkret at vise ogudøve et forhold mellem individet og den omgivende kultur der ikke er instru-mentelt orienteret, men rettet mod en gensidighed hvorigennem borgeren såvelsom kulturen på vedvarende rekonstitueres (isremade)igennem Burkes skil-dring af borgernes engagement i samfundet (White 1984:209).For ansøgeren om dansk statsborgerskab er der på samme måde tale om etskifte fra en gammel identitet der på i hvert fald nogle punkter ikke længereer tilstrækkelig, til en ny, men forskellen er at den nye identitet kun er ny foransøgeren; ikke danskeren. Så spørgsmålet er om det er muligt og i så faldhvordan et individ eller en gruppe konstitueres inden for et allerede etableretfællesskab.3.1.4Ideologiske konsekvenser: Kollektivet som abstraktion

De konstitutive mekanismer beskrevet ovenfor — identiﬁkation, interpellationog socialisering — har ifølge Charland en række ideologiske konsekvenser. Denførste handler om konstitueringen af et kollektiv subjekt.Kenneth Burke kalder det en ultimativ identiﬁkation; konstitutive tekstertranscenderer individuelle eller klassespeciﬁkke interesser for at kunne skabe enkollektiv identitet (Charland 1987:138). Charland trækker i denne forbindelseogså på McGees tanker om ’folket’ som en sproglig, ideologisk abstraktion, enmyte der ofte bruges som belæg i politisk argumentation såvel som retoriskforskning uden nærmere begrundelse i øvrigt (McGee 1975: 238-239); det ansesmed andre ord forcommon senseat slutningen fra individ til kollektiv er tilladt.17

Det paradoksale er ifølge McGee såvel som Charland at selv dem der adres-serer folket, ikke er enige om folkets identitet, om hvem der er indenfor, og omhvem der er udenfor. I stedet argumenterer alle ud fra deres version af eksem-pelvispeuple Québécois(McGee 1975:239, Charland 1987:139). Som Charlandganske rigtigt pointerer, resulterer det ofte i en begrebsmetaforisk fejlslutningnår det eksempelvis hævdes at et samfund kæmper, taber og vinder; individernei samfundet kæmper, hvorimod samfundet blot er en abstraktion. Samme pointeses udfoldet hos Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips der tager ud-gangspunkt i Georg Lakoﬀs og Mark Johnsons begrebsmetaforer12og ud fra etdiskursanalytisk ståsted undersøger nationale begrebsmetaforer som ’nationensom træ’ og ’nationen som individ’. Fælles for denne type metaforer er ifølgeJørgensen og Philips at de strukturerer nationen som en organisk sammenhæn-gende enhed (i modsætning til eksempelvis politisk eller institutionel enhed)som mennesker er bundet til gennem jorden eller opvækst (Jørgensen & Philips1999:178-180). På denne måde kan begrebsmetaforer som disse tillægge indivi-derne inden for et institutionelt fællesskab som nationen en række karaktertrækog værdier som man sædvanligvis tillægger mennesker; ikke institutioner.Som Charland dog også skriver, er det naturligvis muligt for individer atagere i ﬂok, og vi kan fortolke deres mange individuelle handlinger som en kol-lektiv handling og samtidig være bevidste om at for eksempel det arabiske forårog ungdomsoprørerne i Europa i 2011 ikke var (og er) den ensartede kamp viofte ser dem skildret som. Men netop skildringen gør det muligt at opfatte enmængde som en enhed: ”It is within the formal structure of a narrative historythat it is possible to conceive of a set of individuals as if they were but one.”(Charland 1987:140)McGees tekst bærer præg af at være skrevet i en tid hvor politiske systemerglobalt set var ustabile. Særligt hans tanker om magthaveres syn på ’folket’som en blåøjet masse der ikke forstår logiske ræsonnementer (McGee 1975:238),synes en smule unuanceret i dag, specielt i lyset af den generelle og især retoriskeinteresse for andre og mere dagligdags former for medborgerskab13.Alligevel er hans grundlæggende pointe om at vi skal være årvågne over forabstraktioner som denne, yderst relevant. Således ses også iDanmark før ognuen række af de nationale begrebsmetaforer og generelle abstraktioner som’Danmark, ’danskeren’ og ’danskerne’, og spørgsmålet er hvad abstraktioner somdisse har af konsekvenser for de individer og grupper der står inden for såvelsom uden for dette fællesskab.3.1.5Ideologiske konsekvenser: Sammenfald i tid

de aldrig har mødt og heller aldrig kommer til at møde, spørger Anderson ogkonkluderer:It [the nation] is imagined as a community. (. . . ) Ultimately, it isthis fraternity that makes it possible, over the past two centuries,for so many people, not so much to kill, as willingly to die for suchlimited imaginings. (Anderson 1991:7)Andersons meget væsentlige pointe her er at nationen i tråd med McGees tankerer etforestilletfællesskab, og det er forestillingen om et dybere broderskab mel-lem individerne i nationen der muliggør idéen om et fællesskab der strækker sigpå tværs af økonomisk, social og kulturel ulighed såvel som fysisk og tidsmæssigdistance.Dernæst er pointen også at nationen er en forholdsvis ny, institutionel tanke-gang der vandt indpas i løbet af de sidste to århundreder, men det er paradoksaltnok ikke den generelle opfattelse; trods sin unge alder opfattes nationen af deﬂeste ikke blot som en historisk størrelse, men også som en naturlig institutionelstørrelse (Anderson 1991:5-6).Dette forhold illustreres også hos Charland der kalder den anden ideologi-ske konsekvens af konstitutiv retorik det ’transhistoriske’ subjekt: Skildringenaf en fortidig kollektiv agent (de fortidige frihedskæmpendeQuébécois)bliverbelæg for eksistensen af den nutidige kollektive agent (de nutidige frihedskæm-pendeQuébécois)og de handlinger der opfordres til på denne baggrund (natio-nal selvstændighed). Fortid og nutid smelter sammen og bliver på denne mådekonsubstantielle i en fælles kamp mod et fælles mål (consubstantial, Charland1987:140):This interpretive stance is perfectly reasonable. It is also perfectlytautological, for it is a making sense that depends upon the a prioriacceptance of that which it attempts to prove the existence of, a col-lective agent, the peuple Québécois, that transcends the limitationsof individuality at any historical moment. . . (140)I tråd med Charlands overordnede ontologiske pointe om subjektets konstitue-ring ses det her igen hvordan det kollektive subjekt både forudsættes og konsti-tueres på én og samme tid i hvad han kalder en tautologisk slutning. I narrativetsverden bliver begivenheder således forståelige ikke blot som en række kausalesammenhænge, men også ud fra en transcendent kollektiv interesse som etab-leres idet der skabes en substantiel forbindelse mellem den tidligere kollektiveagent og den kollektive agent teksten forsøger at konstituere (139).Som White pointerer, må en konstitutiv tekst dog nødvendigvis udvise eneller anden form for kongruens mellem det tekstuelle og det reelle univers hvislæseren skal kunne omsætte tekstens logik til den materielle verden hun lever i,uden at opleve et brud (White 1984:220)14.kriterium som ligger tæt op af hvad Walter R. Fisher kaldernarrative ﬁdelity(s. 8):„Narration as a Human Communication Paradigm: The Case of Public Moral Argument“ i:Communication Monographs,vol. 51, 1984.14Et

Den tredje og sidste ideologiske konsekvens beskrevet af Charland er illusionenom subjektets frihed til at handle.Et narrativ præsenterer en meningsfuld, logisk helhed for sit publikum (Char-land 1987:143), og som interpelleret subjekt konstitueres man med ’en fortid,motiver og et mål’ (140). I et sådant narrativ må subjektet være tro mod for-tællingens motiv og projicerede slutning, både for at bibeholde narrativets indresammenhæng (143) og for at bibeholde sin egen position i narrativet: Subjek-tet eksisterer kun som resultat af narrativet hvilket betyder at hvis man gårimod den projicerede handlemåde, underkender man sin egen position og der-med handleevne (141, 143). På den måde er narrativets logik tvingende og pu-blikums frihed til at indtage en holdning en illusion; fortællingen er alleredefortalt med en begyndelse såvel som (implicit) slutning.Det er i dette greb hvor subjektet positioneres mod en bestemt handling, atdiskursens ideologiske karakter træder frem (141): Konstitutiv retorik er ideolo-gisk ikke fordi den indsætter subjektet i et narrativ med et bestemt motiv, menfordi den indsætter subjektet som en narrativ agent i den materielle verden(143). Dette uudsagte sammenfald mellem fortælling og virkelighed kan væreproblematisk; selv om store dele af den kommunikation vi møder i hverdagen ernarrativiseret i en eller anden grad, er vi som kritikere alligevel nødt til at væreopmærksom på hvad der nedtones, hvad der fremhæves, hvad der udelades, oghvilke handlinger der anspores til i dette narrativ.IDanmark før og nuses på samme måde en projicering af en bestemt rækkehandlinger i beskrivelser af hvordan danskeren orienterer sig og handler i sam-fundet, og spørgsmålet er derfor hvilken betydning dette kan få for ansøgerender endnu ikke er hverken interpelleret eller konstitueret som ’dansker’, men dogalligevel har befundet sig i Danmark de sidste ni år.3.1.7Konstitutiv retorik i praksis

Som jeg allerede har indikeret er dette ikke tilfældet medDanmark før ognu.Bogen viser træk af alle de mekanismer jeg har omtalt ovenfor, men ofteikke i så klar en form som i eksemplet medpeuple Québécois.Spørgsmålet erderfor hvad vi i et kritisk øjemed gør med diskurser der på denne måde falderuden for kernekategorien, men alligevel viser sig interessant at undersøge indenfor en konstitutiv ramme.Hvis vi begynder med forskellene, er der medDanmark før og nufor detførste ikke tale om et politisk konstitutivt dokument der forsøger at legitimereen ny selvstændig stat, men som jeg beskrev i indledningen, et lærematerialemed ﬂere funktioner og betydninger hvor den didaktiske formentlig vil springede ﬂeste i øjnene som den vigtigste. Hvor den ideologiske, konstitutive intentioni Charlands eksempel fremstår forholdsvis tydeligt, er denne funktion tilstedepå et mere indirekte plan iDanmark før og nu.For det andet er forholdet mellem afsender og modtager også markant ander-ledes; hvor Charland behandler en gruppe der tiltaler en endnu større gruppe,er afsenderen afDanmark før og nuet ministerium der i sig selv er en ab-straktion der dækker over en række embedsmænd vi ikke kender ansigterne på.Modtageren er til gengæld en række individer som tilsammen kan betegnes som’indvandrere’, men nærmere kommer vi det ikke da de alle kommer fra hver deresland med hver deres kultur. Forholdet mellem afsender og modtager er desudenfundamentalt asymmetrisk: Om end afsenderen ikke direkte er den afgørendeinstans i beslutningen om hvem der tildeles statsborgerskab, er den trods alt —i denne sammenhæng — statens ansigt udadtil samtidig med at det er afsende-ren der fastlægger parametrene for indfødsretsprøven såvel som lærematerialetog således beslutter hvem der består, og hvem der ikke består.Endelig er der i Charlands eksempel tale om konstitueringen af en helt nyidentitet,peuple Québécois,en identitet som reelt set ikke eksisterede før, som erny for både afsender og modtager, og som har til formål at erstatte den tidligerebetegnelsefransk-canadierfor de af dem der bor i Quebec.Danmark før og nuforsøger derimod ikke at skabe en identitet der ikke eksisterede før; materialethenvender sig til mennesker som søger om optagelse i det allerede konstitueredefællesskab.Disse forskelle til trods mener jeg alligevel at konstitutiv retorik er en relevantteoretisk ramme for min undersøgelse. Som et materiale der eksplicit henvendersig til en gruppe læseren der meget konkret ansøger om at blive optaget i det na-tionalt konstituerede fællesskab, er de konstitutive mekanismer tilstede om end iandre former og sammenhænge. Som Charland skriver, er det ikke al konstitutivretorik der lykkes (141). Men selv om de konstitutive træk forekommer i mindreskala, mere skjult og i andre afsender/modtager-konstellationer, bliver de ikkemindre interessante at afdække; måske nærmest tværtimod. Kritikerens arbejdeer at forsøge at afdække de mere eller mindre skjulte mekanismer og konstruk-tioner der er på spil, og som indskriver publikum i roller og handlingsmønstrede måske ikke selv er bevidste om:. . . in order to overcome the constraints of ideology, rhetorical theorymust see through the ’givenness’ of what appears to be the delimi-21

Charlands overordnede pointe med sin teori om konstitutiv retorik er som be-skrevet af ontologisk karakter og orienterer sig hovedsageligt mod hvordan iden-titeter opstår; hvordan publikum inviteres til at indgå som subjekter og aktøreri forskellige diskurser15. Charland beskæftiger sig til gengæld i mindre grad meddet publikum der ikke tiltales, ikke interpelleres og dermed ikke konstitueres ogsocialiseres. Han nævner kort at Québec-sagen tydeliggør at ”(...) the very cha-racter of a collective identity and the nature of its boundary, of who is a memberof the collectivity, were problematic.” (135), og senere på et mere generelt planskriver han at:. . . not only is the character or identity of the ”peuple” open torhetorical revision, but the veryboundaryof whom the term ”peuple”includes and excludes is rhetorically constructed: as the ”peuple isvariously characterized, the persons who make up the ”peuple” canchange. (139)Nøgleordet i de to citater ergrænsenellerafgrænsningenfor konstitutiv retorik:Hvem er med i fællesskabet, og hvem er ikke? Kollektivets afgrænsning udadtiler en retorisk konstruktion der i kraft af denne egenskab også potentielt set kanændres.White er ligeledes opmærksom på den potentielle spænding og måske enddafjendskab konstitutiv retorik kan medføre. Ifølge White er den konstitutive tekstsformål at vi skal indgå i og se os selv som en del af tekstens univers, mensom White pointerer, kan det meget vel være at Edmund Burke mener denneforfatning er den rette for det britiske folk, ”(. . . ) but what if we do not? Thisreader is conceived as a kind of enemy. If you’re not with this text, you areagainst it.” (White 1984:222) Selv om der her er tale om en speciﬁk tekst afEdmund Burke, er det et interessant eksempel på hvordan konstitueringen af étpublikum potentielt set kan have omkostninger for andre i publikum som ikkeat forveksle med Sonja. K. Foss’ og Cindy L. Griﬃnsinvitational rhetoricder ikke påsamme måde synes at have et konstitutivt formål. Forfatterne tager udgangspunkt i situationersom eksempelvis en forfatters takketale på vegne af alle de kvinder som ikke bliver hørt iden patriarkalske verden (s. 11). Forudsætningen for denne retorik er „(...) safety, value, andfreedom." (s. 10); forudsætninger som ganske enkelt ikke er mulige iDanmark før og nuikraft af det grundlæggende asymmetriske magtforhold mellem afsender og modtager.15Ej

Samme fokus på de der står uden for det konstituerede fællesskab, dem somfællesskabet konstituerer sig op imod, ses hos Philip Wander med hans begrebom tekstensthird persona(fremover tredje persona).Ligesom Charland mener Wander heller ikke at diskurser kan anskues frieaf deres ideologiske kontekst, og Wander spiller således en af hovedrollerne i enlængere polemik om ideologisk retorisk kritik i det daværende Central StatesSpeech Journal i 1983-8416. Det er en omfangsrig debat som trækker tråde helttilbage til den velkendte debat mellem Forbes Hill og Karlyn Kors Campbelli 197217såvel som debatten mellem Philip Wander-Steven Jenkins (Wander &Jenkins 1972) og Lawrence W. Rosenﬁeld (Rosenﬁeld 1974) der alle centrerersig om den retoriske kritikers rolle i forhold til sit analysemateriale.I 1983 tager Wander således diskussionen op igen i sin artikel om det ide-ologiske vendepunkt i retorisk kritik (Wander 1983) der er formuleret som enkritik af blandt andre Forbes Hill og Lawrence W. Rosenﬁeld og deres kritiskeståsted. I store træk mener eksempelvis Rosenﬁeld at den retoriske kritikersudgangspunkt bør være prissættende (appreciative), forstået som en form foråben tilgang til teksten der herigennem får mulighed for at udfolde sig fuldt ududen kritikerens fordomme og formodninger (Rosenﬁeld 1974 og 1983), hvori-mod Wander mener at det ikke er muligt for kritikeren at sætte sig ud over siteget subjektive udgangspunkt, og det er således kritikerens opgave at opdage ogfremvise de magtstrukturer og magtforhold indlejret i retoriske tekster (Wander1983 og 1984).Efter en række svar fra blandt andre Hill og Rosenﬁeld svarer Wander igen isin artikel fra 1984 hvori han blandt andet skriver: ”Clearly Rosenﬁeld is correct:Ideological criticism can lead one into a miasma, but it is not a miasma createdby the critic.” (Wander 1984:199) Wanders pointe er tilsyneladende at vi somkritikere ikke er i stand til at transcendere virkeligheden, uanset hvor ildelugten-de den end måtte være. Hvor Rosenﬁeld—groft sagt – mener at kritikeren børholde ﬁngrene væk fra de ideologiske sider af teksten for at undgå at misforstå,misfortolke og dermed misrepræsentere den, mener Wander at kritikeren børdykke ned i dem; det er virkeligheden, og hvis vi ikke kritisk kan forholde os til16Siden17Udfoldet

virkeligheden, hvad er så pointen med retorisk kritik18?Som McGee er inde på i sit bidrag til debatten, kan Wanders ideologibegrebsynes en smule romantiserende i sine forestillinger om hvordan den akademiskeverden kan og bør revolutionere verden ved at opdage og afsløre af de herskendemagtstrukturer (McGee 1984:50). I tråd med denne tankegang er mit fokus ikkeat afsløre at der eksisterer magtmekanismer iDanmark før og nu,men snarereat undersøge den måde de fungerer på, og hvilke konsekvenser de kan have forlæseren. Til dette formål er det analytiske produkt af Wanders tanker ganskeanvendeligt: Begrebet om tekstens tredje persona som henfører til dem der ikkeer repræsenteret i diskursen, men alligevel påvirkes af den.3.2.3Tredje persona: Negation på ﬂere niveauer

Hvor tekstens anden persona beskæftiger sig med det (indirekte) tiltalte publi-kum, beskæftiger tekstens tredje persona sig med det publikum der ikke tiltales,forstået som en spejling af tekstens anden persona:What is negated through the Second Persona forms the silhuette ofa Third Persona – the ”it” that is not present, that is objectiﬁed ina way that ”you” and ”I” are not. (Wander 1984:209)Denne negation viser sig på forskellige måder. I sin tydeligste form som de kon-kret uaccepterede og uønskede; i sin mere subtile form som de blot ubetydelige.Tredje persona er ’det’ eller ’dem’ læseren skal undgå, og på et historisk plan’det’ eller ’de’ ”(. . . ) whose presence, though relevant to what is said, is negatedthrough silence” (210). Tekstens tredje persona ﬁndes altså i modsætning tilden anden persona i ’tekstens stilhed’ (215) som den udøves gennem sproget,talesituationen og de strukturer der ligger bag (216).Individer eller grupper bliver på denne måde til et ’dem’ eller ’det’ der sætterdisse individer uden for spillet idet de hverken tildeles taleposition eller handle-kraft til at kunne tage denne taleposition til sig. De er blevet til ikke-subjekter(non-subjects, 216). Wander ser således negation som ﬂere forskellige fænome-ner: Ikke-omtale, ikke-tiltale, historisk negation og konkret omtale af det vi sompublikum skal undgå.Samme variation ses også iDanmark før og nu:I forskellige grader ses ek-sempler på at ansøgeren ikke omtales selv om det ville være relevant i konteksten,at debatter væsentlige for både danskeren og ansøgeren ikke italesættes, at kom-plekse situationer som krigene i Afghanistan og Irak nedtones og forsimples, ogendelig at de narrativer der konstituerer Danmark og danskeren, herigennemnegerer ansøgeren.På denne måde er sproget som symbolsk handling ikke blot med til at skabeen tilhører som Black og Charland beskriver, men kan også have en fremmed-gørende funktion, og disse to funktioner kan eksistere side om side, et forholdsom Wander også selv indikerer i hans billede af tredje persona som silhuettenaf tekstens anden persona og således ligeså meget tilstede i teksten som denne.polemikken kan læses i Central States Speech Journal 1983, vol. 34, nr. 1 og 2 samtCentral States Speech Journal 1984, vol. 35, nr. 1 og 3.18Hele

Den væsentligste grund til at retorisk kritik skal beskæftige sig med tekstenstredje persona er ifølge Wander ikke alene det faktum at mennesker negeres,men snarere at den samlede diskursive negation griber ind i den materielle ver-den vi lever i. Meget lig Charlands tanker om ideologiens betydning som enhandlingsanviser i verden uden for teksten får tekstens negation betydning ikkeblot for den konkrete tekst den sker i, men også for de strukturer der dominereri det omgivende samfund:Operating through existing social, political, and econimic arrange-ments, negation extends beyond the ”text” to include the ability toproduce texts, to engage in discourse, to be heard in the public space.(210)Samme magtmekanisme ses omtalt hos Jørgensen og Philips der skriver at ”(. . . )når man trækker på visse diskurser frem for andre, konstitueres verden på énmåde frem for andre mulige måder." (Jørgensen & Philips 1999:187). Ved pådenne måde at bibeholde en national diskurs i modsætning til eksempelvis eninternational diskurs fastholdes de mennesker der ikke ser sig selv repræsentereti den nationale diskurs, i en position uden for denne.På et mere konkret plan peger de også på at den såkaldte semantiske tæthedomkring en kategori som ’dansker’ ofte ligger omkring hvid hud, dansk efter-navn og lignende hvilket kan få betydning for mennesker „(...) der deﬁnerer sigsom danskere, men som ligger i udkanten af kategorien, som den diskursivt erkonstrueret." (187).IDanmark før og nuer ’dansker’ og ’Danmark’ to af de hyppigst optrædendekategorier, og det er således interessant at undersøge hvordan den semantisketæthed konstrueres omkring disse to positioner.

Tilbage er spørgsmålet hvordan man analytisk identiﬁcerer tekstens konstitutiveog negerende træk. Wander giver hverken her eller i senere publikationer kon-krete analytiske anvisninger hvilket formentlig hænger sammen med at Wandersærinde er af mere forskningskritisk karakter. Og til trods for at ﬂere har videre-udviklet begrebet med begreber som eksempelvisthe fourth personaogthe nullpersona19, er der få som har brugt den tredje persona analytisk. Faktisk har jegkun fundet en enkelt publiceret artikel, og heri appliceres begrebet i nærlæsnin-gen af en spørgsmål/svar-sekvens20. Af samme grund er det svært at sige nogetgenerelt om brugen af tredje persona i praksis andet end at begrebet er bredthenholdsvis Charles E. Morris (2002): “Pink Herring & The Fourth Persona: J. EdgarHoover’s Sex Crime Panic”,Quaterly Journal of Speech,Vol. 88, nr. 2, og Dana L. Cloud(1999): “The Null Persona: Race and the Rhetoric of Silence in the Uprising of ’34”,Rhetoric& Public Aﬀairs,Vol. 2, nr. 2.20Turner & Ryden (2000): “How George Bush Silenced Anita Hill: A Derridian View of theThird Persona in Public Argument”,Argumentation and Advocacy,vol. 34.19Se

deﬁneret som mange forskellige former for diskursive negationer og derfor ogsåkan appliceres bredt.Charland er dog mere konkret, og han peger på narrativet som den grund-læggende konstitutive form:Narratives lead us to construct and ﬁll in coherent uniﬁed subjectsout of temporally and spatially separate events. This renders the siteof action and experience stable. The locus of yesterday’s acts beco-mes that of today’s. Consequently, narratives oﬀer a world in whichhuman agency is possible and acts can be meaningful. (Charland1987:139)Narrativets kernefunktion er at gøre os mennesker og de begivenheder der sker iverden, forståelige og sammenhængende på tværs af tid og rum. James Jasinskiidentiﬁcerer såledestidsfølge, kausalitetsamtkulturelle formodninger og værdiersom de kernetræk der adskiller narrativer fra øvrige retoriske former: Narrativeretablerer et forhold mellem begivenheder og situationer i en bestemt kronologi,men det der gør det til mere end blot en række begivenheder, er kausalitetenetableret mellem dem og de kulturelle formodninger og værdier der reﬂekteres inarrativet (Jasinski 2001a:390-391).Det kan på mange måder sammenlignes med doxa eller hvad William Lewiskaldercommon sense;viden der ikke kan veriﬁceres hvorfor det ofte opfattessom naturlig viden (Lewis 1987:256-257). Ifølge Lewis er det også hovedsageligtgennem narrativer atcommon senseformidles hvilket vil sige at narrativer påsamme tid italesætter og forudsætter den viden de bygger på (257). Et paradoksder vækker genklang til Charlands konstitutive paradoks hvor teksten på enog samme tid forudsætter eksistensen af den kollektive identitet som teksten isamme greb skaber.På denne måde skaber narrativer som citatet ovenfor peger på, hele men-nesker med helstøbte, logiske handlingsrækker og herigennem en stabilitet dermåske er nødvendig, men som samtidig fornægter at vi ændrer os over tid; atvi indgår i ﬂere og potentielt modstridende sociale sammenhænge på én gang;og at disse sammenhænge kun eksisterer gennem den tekst som konstituererdem. Narrativer fungerer således ofte konstitutivt hvilket er af en af de narra-tive funktioner James Jasinski peger på. En anden væsentlig funktion er deninstrumentelle21. I denne type narrativer ses ofte en indlejret (indirekte) op-fordring til handling eller støtte om en bestemt holdning. Tid kan eksempelvishave en implicit argumenterende funktion når Martin Luther King eksempelvisdrømmer om en fremtid markant anderledes end den nutid han taler i (Jasinski2001a:396), eller når både venstre- og højreorienterede politiske partier drømmersig tilbage til en enklere fortid uden EU og globalisering.Det konstitutive eller ideologisk-retoriske narrativ som han også kalder det,positionerer sig snarere i forhold til en bestemt kultur og implicerer herigennemen bestemt ideologi der forholder sig til et sæt værdier, normer og traditionertredje funktion er ifølge Jasinski den æstetiske. Den er dog ikke relevant hverken formaterialet eller mit fokus, og jeg går derfor ikke nærmere ind i dens aspekter.21Den

som den forholder sig subversivt eller bekræftende til eller — som det ofte ertilfældet — begge dele (398). Ofte eksisterer instrumentelle og konstitutive trækdog side om side (398) som også Charland indikerer (Charland 1987:139).Charland lægger ikke skjul på at han ser skeptisk på narrativer fordi de medderes forenklede, stabiliserende og dermed reducerende ideologiske univers un-dertrykker uenighed, usammenhæng, forandring og kompleksitet. Det betyderdog langt fra at narrativer er konstruktioner vi hverken kan eller bør kommeudenom; for Charland er pointen at vi netop derfor skal undersøge de konse-kvenser de har for de subjekter og kollektive identiteter der interpelleres ogkonstitueres inden for disse narrativer (Charland 1987:139).3.3.1Narrative former: Myteplan og anekdoteplan

Tilbage er der spørgsmålet om narrative former. Ifølge Wayne C. Booth er etnarrativ ”(. . . ) every presentation of time-ordered or time-related experiencethat in any way supplements, re-orders, enhances, or interprets unnarrated life.”(Booth 1988:14). Det er et forholdsvis bred spektrum som Jasinski opdeler i tregrundlæggende narrative former: Selvstændige narrativer, narrativer indsat iandre diskursive praksisser og narrativer som underlæggende diskursiv struktur(Jasinski 2001a:401-402). Lidt mere speciﬁkt bliver det med Lewis som i sinanalyse af Ronald Reagans brug af narrativer viser hvordan Reagan konstruererfortællinger både på et konkret anekdoteplan og på et overordnet myteplan.Anekdoten har til formål at illustrere en konkret pointe i forhold til noglebredere samfundsværdier som myten forklarer. En myte er ifølge Lewis ”(...)widely believed, generally unquestioned, and clearly pedagogical (...)” (Lewis1987:245) og forklarer hvorfor et samfund er som det er, og hvorfor vi gør somvi gør. Anekdoterne har således til formål at illustrere og understrege myten, ogde to planer komplementerer på denne måde hinanden (247).I Reagans tilfælde kommer de to planer dog ud af balance idet anekdoternebliver for speciﬁkke og således efterlader ReagansVision of Americastatisk oguforanderlig (260). I Reagans tilfælde omhandler hans vision både en skabelses-og skæbneberetning for USA og dens befolkning, og hvis amerikaneren vælger atvære medaktør i denne fortælling, bliver hun også en del af kollektivets storhed.På denne måde giver myten publikum et fokus eller retning for deres identiﬁka-tion (244-245).IDanmark før og nuses der på samme måde både overordnede myter ogmindre anekdotiske fortællinger der eksempliﬁcerer og illustrerer myterne. Jegbruger således Lewis’ narrative inddeling både som et analytisk redskab og somet strukturerende element for analysen som følger. Heri ser jeg nærmere på deoverordnede myter om henholdsvis Danmark, danskeren og ansøgeren såvel somde mindre anekdoter, og hvordan de to størrelser interagerer og komplementererhinanden.

Den følgende analyse udfolder sig i tre dele der fokuserer på henholdsvis fortæl-lingen om Danmark, fortællingen om danskeren og fortællingen om ansøgeren.Disse fortællinger kalder jeg for bogens tremyteri henhold til Lewis’ narrativeinddeling imyteroganekdoter.Den enkelte myte udfolder sig i hvad jeg harvalgt at benævne en rækkemytefortællingersom igen hver især består af enrækkeanekdoter22.Jeg arbejder således med tre narrative niveauer: Myten, mytefortællingenog anekdoten for på den måde at kunne undersøge hvordan de tre niveauerinteragerer.Som allerede beskrevet er konstituering og negation ofte to sider af sammesag idet vi ofte deﬁnerer og identiﬁcerer os selv og de fællesskaber vi indgår i,relationelt i forhold til andre fællesskaber, andre individer og andre fortællinger.Derfor vil der være eksempler på både konstitutive og negerende elementer i alletre analysedele.Alle uddrag afDanmark før og nuer efterfølgende forsynet med et tal iparentes der henfører til sidetallet i bogen (56), hvorimod disse talangivelser (s.15) er interne sidehenvisninger i specialet. Herudover skal det nævnes at hvismine analytiske pointer er på det speciﬁkke ordplan, er disse ord understreget iuddraget, men ellers ikke.

Mytefortællingen om det danske demokrati er først og fremmest fortællingenom den særegne danske variant. Denne særegenhed skildres mest fremtrædendei den nationale og lokale forankring, den transparens forankringen medfører, ogden relationelle identiﬁcering op imod andre demokratier.den følgende analyse bruger jeg bådenarrativogfortællingsom betegnelser for defænomener jeg ser. Distinktionen mellem de to er et spørgsmål om fokus: Narrativ betegnerdet større, samlede narrativ som kan indeholde en række fortællinger. Skellet minder om delmellem myten og anekdoten, men også om H. Porter Abbotts distinktion mellemnarrativeogstory(s. 16ﬀ). H. Porter Abbott:The Cambridge Introduction to Narrative,CambridgeUniversity Press, New York, 2. udgave.22I

National og lokal forankring: Det danske demokrati er åbent for alleDen stærke sammenknytning etableret mellem styreform og nation ses blandtandet i de mere end 50 gange ord som ’demokrati’ eller ’folkestyre’ knyttes tilord der forankrer styreformen nationalt så som ’Danmark’, ’national’, ’dansk’,’danskerne’:Det danske demokrati har udviklet sig gennem de seneste cirka150 år. Det er blevet påvirket af begivenheder og politiske ideer iDanmark og i udlandet. Det danske folkestyre har meget til fællesmed andre landes demokratier, men det har også fundet sin egensærlige form. I dette kapitel beskrives nogle af de vigtigste kende-tegn ved den måde, demokratiet fungerer på i dagens Danmark. Detdanske demokrati bygger på en skriftlig forfatning, Danmarks RigesGrundlov. Grundloven handler især om det nationale demokrati, somdet foregår i Folketinget. (106)Udover denne nationale forankring er det særegne ved det danske demokrati iuddraget her også formuleret eksplicit (’har fundet sin egen særegne form’), menuden at det uddybes nærmere hvori denne særegenhed består. Det underforståsdog på forskellige måder i øvrige dele af bogen hvor ’demokrati’ konkretiseresnærmere med beskrivere som parlamentarisk (11, 109), lokalt (106), pluralistisk(106), repræsentativt (109,121), indirekte (109), samarbejdende (114), direk-te (120), nærdemokrati (123), lokalt og regionalt (123) og hverdagsdemokrati(129).Ud fra disse beskrivere synes to yderligere karakteristika at træde frem. Fordet første er demokratiet lokalt og nært forankret i befolkningens hverdag somdet ses her:Der er i Danmark en stærk tradition for lokalt demokrati og selvstyre.Det lokale selvstyre har dybe rødder i den danske historie. Det gi-ver borgerne mulighed for at være med til at bestemme over mangeforhold i lokalsamfundet, for eksempel i deres kommune. Det lokaledemokrati præger også mange af hverdagens helt nære forhold. Iblandt andet skolebestyrelsen, i boligforeningen og i forskellige ud-valg på arbejdspladsen kan man som forældre, beboere eller medar-bejdere få indﬂydelse på ting, der angår ens hverdag. (106)Det lokale selvstyre er en hjørnesten i det danske folkestyre. Dethar dybe rødder tilbage i historien, at lokalsamfundene løser man-ge af samfundets fælles opgaver. (. . . ) Det lokale selvstyre er etnærdemokrati. Det giver den enkelte borger mulighed for at påvirkede forhold, der er tæt på borgernes hverdag. Det kan være i kommu-nen eller i regionen. (121-123)Alene kvantiteten af ord som ’lokal’, ’nær’ og ’hverdag’ resulterer i en fyndigsammenstilling som får denne forankring til at fremstå som et væsentligt trækder yderligere betones i beskrivelsen af den lokale forankring som en ’hjørnesten’29

i det danske demokrati der ’giver den enkelte borger mulighed for at påvirke’samfundsforhold og dermed sikrer forbindelsen mellem repræsentanterne og derepræsenterede.For det andet synes netop denne forbindelse mellem befolkning og folketingat være endnu et væsentligt træk ved det danske demokrati som ud fra be-skriverne ovenfor sikres med principper om ’parlamentarisme’, ’pluralisme’ og’samarbejde’. Hvis vi yderligere ser på anekdoter hvori aspekter af demokrati-et beskrives som ’vigtige’, går ’samarbejde’ igen og suppleres af kvaliteter som’oﬀentlighed’, ’åbenhed’, og ’frihed’:Folketingets møder er oﬀentlige. Enhver kan komme ind i folketings-salen og lytte til debatterne. Denne åbenhed er en vigtig del af de-mokratiet. (110)Denne tradition for bred enighed og samarbejde har man kaldt detsamarbejdende folkestyre. Det er et vigtigt kendetegn ved den poli-tiske kultur i Danmark. (114)De frie valg er noget af det vigtigste i et demokrati. Ved folketings-valg har den enkelte vælger indﬂydelse på, hvilke politikere og hvilkepolitiske partier der skal sidde i Folketinget. (117)Åbenhed (oﬀentlighed) fremhæves ofte som en af demokratiets vigtigsteforudsætninger. (. . . ) Både den lovgivende, den dømmende og denudøvende magt er således underlagt regler om oﬀentlighed. (134)Samarbejde og bred enighed beskrives her som vigtige danske kendetegn, ogåbenhed og oﬀentlighed som ikke blot danske demokratiske værdier, men merealmengyldige, demokratiske normer. Konstellationen mellem lokal forankring,samarbejde, bred enighed og en generel transparens synes således at gøre detmuligt for alle dele af befolkningen at få indblik i og deltage i de politiskeprocesser på tværs af de hierarkiske lag i det politiske system. Demokratietudøves i alle dele af samfundet og på alle niveauer og er på denne måde enuadskillelig del af nationen såvel som den danske befolkning.Relationel identiﬁceringForestillingen om demokratiet som en styreform der har sin egen særligt danskeudformning, underbygges yderligere af en række anekdoter hvori det danskedemokrati fremstilles relationelt til demokratier i andre lande.I de følgende anekdoter ses det eksempelvis hvordan demokratiet selv i mod-vind og tider med uro har sejret i Danmark mens det er bukket under i andredele af verden:Perioden mellem de to verdenskrige var præget af krise og politiskuro, både i Danmark og resten af verden. I Europa stod opgøret mel-lem demokrati og diktatur. I 1930’erne var verden i økonomisk krise,og også i Danmark voksede arbejdsløsheden. Det udløste mange kon-ﬂikter på arbejdsmarkedet og gav Socialdemokratiet stor opbakning.30

Antidemokratiske ideologier slog aldrig for alvor igennem i Danmark.Det store ﬂertal af de danske vælgere blev ved med at stemme på degamle partier både før og under 2. Verdenskrig. (44)Mens fascismen vandt frem i Tyskland og Italien, lykkedes det atfastholde demokratiet i Danmark. (44)I 1947 genvandt Socialdemokratiet dog mange af de tabte stemmer.Vælgerne ønskede altså, at de gamle partier skulle tilbage til magteni landet. Den danske tradition for politisk samarbejde og stabilitetfortsatte under Den Kolde Krig. De sovjetisk støttede kommunisterﬁk aldrig del i regeringsmagten i Danmark. (48)I disse anekdoter konstrueres et narrativ om Danmark som det robuste, stand-haftige demokrati i en tid hvor det ellers lå lige for at lede efter andre politiskeløsninger. I mellem- og efterkrigstiden stod Danmark overfor et opgør ’mellemdemokrati og diktatur’, herunder ’fascisme’, ’antidemokratiske ideologier’ og’sovjetisk støttede kommunister’, men hvor andre dele af Europa bukkede un-der, lykkedes det Danmark ’at fastholde demokratiet’ med ’den danske traditionfor politisk samarbejde og stabilitet’ trods den økonomisk krise i 30’erne og denpolitiske ustabilitet der prægede de ﬂeste samfund og borgere på verdensplan.Denne måde at skildre Danmark på ses også i de følgende anekdoter omgrundlovens indførelse og den danske kolonihistorie:Hverken kvinder, unge under 30 år eller fattige havde dog stemmeret.(. . . ) Ikke desto mindre var grundloven meget demokratisk og liberalsammenlignet med andre staters forfatninger på den tid. Tidligerehandlede regeringen udelukkende på kongens vegne. Nu stod den forførste gang til ansvar over for Rigsdagen, og på den måde til ansvarover for i hvert fald dele af befolkningen. (33)I 1600- og 1700-tallene blev Danmark ligesom mange andre europæi-ske lande en kolonimagt. Den danske konge oprettede handelsstatio-ner i Asien, blandt andet Trankebar i det nuværende Indien. Herfrakunne danske skibe fragte krydderier og andre kostbare specialite-ter til Europa. Danmark byggede også forter på Afrikas vestkyst,hvorfra tusindvis af slaver blev sejlet til de danske kolonier i Vestin-dien (Skt. Thomas, Skt. Croix og Skt. Jan) på den anden side afAtlanterhavet. (25)I den første anekdote om grundlovens indførelse understreges det at trods deåbenlyse demokratiske mangler i forhold til hvem man anså for værdige deltagerei demokratiet, var grundloven alligevel ’meget demokratisk og liberal’ i forholdtil andre. Samme relationelle identiﬁcering ses i den anden anekdote dog mednogle væsentlige udeladelser angående slavernes levevilkår, hvad pengene tjentpå slavernes arbejde blev brugt til, og hvad der skete med øerne efter at Danmarksolgte dem.Fælles for anekdoterne om det standhaftige danske demokrati, om grund-lovens indførelse og om dansk kolonitid er beskrivelsen af det danske demokrati31

op imod andre demokratier. Hvor denne relationelle identiﬁcering i de førsteanekdoter om demokratiet i modgang og ligeledes i anekdoten om grundlovensindførelse kan forstås som et antitetisk greb der får Danmark til at fremstå somet foregangsland, har den en noget anderledes og mere diminutiv funktion i densidste anekdote hvor Danmark i stedet fremstår som en uvæsentlig brik i densamlede europæiske kolonihistorie.Samlet set bruges denne type analogier således som en måde at påpege de-mokratiske forskelle som belæg for indirekte påstande om enten demokratiskstorhed eller mangel i Danmark og sjældent som en måde at vise ligheder mel-lem det danske og øvrige demokratier.Som Benedict Anderson bemærker, er det et interessant paradoks at allenationer konstituerer sig diskursivt som noget særegent og forskelligt fra øvrigenationer trods den slående lighed i selve det at konstituere sig som nation (An-derson 1991:7). Det er også tilfældet her hvor pointen man som læser synes atskulle udlede, er at det danske demokrati konstitueres inden for et særligt sam-spil mellem lokal forankring, transparens, frihed, standhaftighed og samarbejdepå tværs af hierarkier selv om disse træk ofte forstås som fællesdemokratiskeværdier og kendetegn på tværs af nationale grænser.Danmark før og nukon-struerer således en mytefortælling om en særlig dansk demokratisk essens dermeget vel består af de samme ingredienser som andre demokratier, men somer sat sammen på en særlig dansk måde; en opskrift der har vist sig særligtbæredygtig.4.1.2Danmark er en gammel nation

I mytefortællingen ovenfor om det danske demokrati ses et sammenfald mellemnation og demokrati idet disse to institutioner skildres som to sider af sammesag og således dybt forankrede i hinanden. Dette sammenfald ses også i myte-fortællingen om Danmark som en gammel nation ved hjælp af metaforerne omDanmark som ettræ,Danmark som ethusog Danmark som etindividsamt enrække tidsmarkører.Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips har som nævnt beskrevetbrugen af begrebsmetaforer i tilknytning til nationen og peger på at metafo-rernes primære funktion er at de strukturerer nationen som en organisk sam-menhængende enhed som mennesker er bundet til gennem jorden eller opvækst(Jørgensen & Philips 1999:178-180), en funktion som også ses iDanmark før ognu.Særligtnationen som træoptræder hyppigt:Der er i Danmark en stærk tradition for lokalt demokrati og selv-styre. Det lokale selvstyre har dybe rødder i den danske historie.(106)Det lokale selvstyre er en hjørnesten i det danske folkestyre. Det hardybe rødder tilbage i historien, at lokalsamfundene løser mange afsamfundets fælles opgaver. (121-123)

Det danske samfund har rødder, der rækker ﬂere tusinde år tilbagei tiden. Danmarks historie er vigtig at kende, hvis man vil forstådet danske samfund, som det ser ud i dag. Velfærdssamfundet, detpolitiske system, kulturen og hverdagslivet er resultater af en langhistorisk udvikling. (10)Med sine dybe rødder forankres det lokale demokrati og det danske samfund heri den danske historie på en måde som indikerer at vi nærmest har med naturlige,organiske størrelser at gøre; som bekendt dør et træ hvis man skærer roden over.Nationen som husoptræder også kort med beskrivelsen af ’en hjørnesten i detdanske folkestyre’ som ligeledes indikerer at vi har med noget essentielt at gøre;fjerner du hjørnestenen i huset, fjerner du selve husets fundament.Ogsånationen som individoptræder i teksten. I den følgende anekdote lederde etymologiske overvejelser om nationens navn frem til metaforen om ’Dan-marks dåbsattest’:Selve ordet ”Danmark” kendes fra slutningen af 800-tallet. ”Dan”kommer af ”daner” og betegner det folkeslag, som boede i det dan-ske område. ”Mark” betyder ”grænseområde”. Danmark var altså”danernes grænseområde”. Navnet henviser sandsynligvis til græn-sen mod sakserne, der levede i Nordtyskland. Første gang, man sernavnet Danmark brugt inden for landets grænser, er på en rune-sten fra cirka 955. (. . . ) På stenen står der skrevet, at kong Haraldvandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne. HaraldBlåtands Jellingesten kaldes derfor for Danmarks dåbsattest. (13)Ved på denne måde at italesætte Danmark som et træ med rødder, et hus meden hjørnesten og et individ med en dåbsattest bliver Danmark til en afgrænset,organisk og homogen størrelse. Det er med andre ord en metafor der i trådmed Michael McGees tanker om ’folket’ som abstraktion gør nationen til enmenneskelig størrelse i lighed med de danskere der bor i nationen, et greb derindikerer at det er tilladt at slutte fra individ til kollektiv, fra befolkning tilnation – trods den institutionelle og kvantitative forskel.Den sidste anekdote fastslår ligeledes på bogens allerførste side nationensfødsel i 800-tallet, dens ydre geograﬁske grænse mod syd samt dens religiøse ogmonarkiske forankring, topoi som også går igen i andre dele af bogen:Det danske kongehus er verdens ældste. Det er over tusind år gam-melt og kan føres tilbage til kongerne Gorm den Gamle og HaraldBlåtand i anden halvdel af 900-tallet. (71)I Vikingetiden nåede Danmark sin største geograﬁske udbredelse.Danmark blev samlet under én konge, og magten i landet begyndteat blive centraliseret. Det var også i denne periode, at den kristnedanske kirke blev grundlagt. (13)Dansk er historisk set en del af et fælles sprog, der blev talt i Nordenfra cirka år 200 til cirka 1200. (67)

Det danske nationalﬂag, Dannebrog, er et hvidt kors på rød bag-grund. Dannebrog betyder ”danernes fane” eller ”rødfarvet fane”.Ifølge legenden faldt Dannebrog ned fra himlen under et militærtslag i Estland i 1219. I virkeligheden er ﬂaget nok en fane, som blevbrugt af de riddere, der i Middelalderen drog på korstog. (70)Trods det komiske islæt i anekdoten om Dannebrogs fald fra himlen er denne ogde tre øvrige anekdoter med til at skabe mytefortællingen om det gamle Dan-mark ved at sætte årstal på Danmarks fødsel, for nu at blive i metaforikken. Selvom tidsbestemmelserne — 900-tallet, Vikingetiden, år 200 og 1219 — er forskel-lige, underbygger de samlet set mytefortællingen om Danmarks lange levetid oger samtidig en skildring af Danmark som et gammelt, civiliseret samfund medkongehus, kirke, sprog og ﬂag.Formålet med at fremhæve disse anekdoter er ikke at gøre dem til eksemplerpå kritisable fortællemæssige greb, men snarere at vise at de samlet set igennemmytefortællingen om Danmark som et gammelt civiliseret samfund med dyberødder, en dåbsattest fra år 955 og et demokrati som hjørnesten indikerer enrød tråd fra fortidens til nutidens Danmark: Nutidige og i bogens fremstillingogså solide institutioner som demokrati, kongehus og kirke (77-79) føres tilbagei tiden og indikerer dermed levedygtighed og i tråd med Charlands tanker ettranshistorisk substantielt fællesskab. Hermed indikeres det også at Danmark eren stabil størrelse med en grundlæggende kerne der ikke har ændret sig væsent-ligt igennem de sidste mange hundrede år og således ikke nødvendigvis hverkenkan eller bør forandres yderligere.4.1.3Danmark er en fredelig nation

Mytefortællingen om Danmark som en fredelig nation bidrager yderligere tildenne fremstilling af den solide udvikling hen imod dagens Danmark:Danmark har gennem sin lange historie haft ﬂere forskellige sty-reformer. Selv om de alle har haft monarkiet som statsform, harkongemagten spillet meget forskellige roller. Overgangen fra den enestyreform til den anden er stort set forløbet fredeligt. Danmark harikke haft nogen egentlige revolutioner. (10)I 1800-tallet blev Danmark påvirket af de demokratiske og natio-nalistiske strømninger, som blandt andet udsprang af Den FranskeRevolution i 1789. De demokratiske ideer kom for eksempel til ud-tryk ved, at der blev oprettet stænderforsamlinger, der gradvist øge-de den politiske bevidsthed i befolkningen. I midten af 1800-talletlykkedes det på fredelig vis at afskaﬀe enevælden og indføre en friforfatning i kongeriget. Denne proces havde i ﬂere andre europæiskelande krævet blodige revolutioner. (32)Anekdoterne skildrer en tid hvor mange europæiske nationer overgik fra enevæl-de til demokrati. Om end Danmark blev påvirket af blandt andet den franskerevolution, skete overgangen i Danmark på fredelig vis hvor det i Frankrig og34

andre dele af Europa havde krævet ’blodige revolutioner’ at nå til den fri forfat-ning som der står i den sidste anekdote. Igen ses en relationel identiﬁcering hvorDanmarks overgang til demokrati illustreres ud fra en analogi til andre natio-ners overgange med det resultat at Danmark fremstår som et foregangsland dergjorde det på den fredeligst mulige måde. Demokratiet synes på denne måde atfalde Danmark naturligt.Nedtoning af konﬂiktDette billede af Danmark som en historisk set fredelig nation illustreres igen-nem bogen ud fra skildringer af vores relationer til tidligere dele af Danmark,tidligere danske kolonier og til Grønland, men ofte på mere underforstået visigennem konﬂikter der i bogen nedprioriteres og nedtones og dermed indikererdet modsatte: Fredelige tilstande. I forbindelse med salget af Dansk Vestindienunder 1. Verdenskrig står der eksempelvis følgende:Også de danske kolonier i Vestindien kom i fokus på grund af krigen.USA frygtede, at Tyskland skulle besætte Dansk Vestindien. De til-bød derfor i 1915 den danske regering at købe Skt. Thomas, Skt.Croix og Skt. Jan. Efter en folkeafstemning i Danmark blev øernei 1917 solgt for 25 mio. dollars. Til gengæld anerkendte den ame-rikanske regering, at Grønland fuldt og helt hørte under Danmark.(42)Alle oplysninger er faktuelt korrekte, men fokus er rettet mod krigens bekym-ringer og salgets konsekvenser for Danmark og ikke mod konsekvenserne forbefolkningen i Dansk Vestindien der nu blev til De amerikanske Jomfruøer udenat være blevet hørt igennem eksempelvis en folkeafstemning. Ligeledes beskri-ves salget af Dansk Vestindien indirekte som en hensynsfuld foranstaltning foraf beskytte øerne mod besættelse fra tysk side og ikke som et længe uopfyldtønske fra dansk side; Danmark havde forinden 1915 forsøgt at sælge øerne tilUSA hele tre gange efter at slavehandlen blev forbudt i 1848 og øerne blandtandet derfor ikke længere var særligt rentable23.Til sammenligning følger i forlængelse af anekdoten om salget af Dansk Ve-stindien en anekdote om den danske genforening med Sønderjylland i 1920:I 1920 stemte befolkningen i Nord- og Mellemslesvig om, hvorvidtden ønskede at tilhøre Tyskland eller Danmark. Afstemningen iNordslesvig fandt sted den 10. februar 1920. Et stort ﬂertal stemtefor, at Nordslesvig skulle forenes med Danmark. Ved afstemningenden 14. marts 1920 i Mellemslesvig, hvor Flensborg var den størsteby, bestemte et stort ﬂertal derimod, at området skulle tilhøre Tys-kland. I juli 1920 blev grænsen formelt ﬂyttet sydpå fra Kongeåen tilden nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland. Man kalderSønderjyllands tilbagevenden til Danmark for Genforeningen. (42)Dansk_kolonihistorie/Dansk_Vestindien23http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geograﬁ_og_historie/Danmarks_historie/

Når man sammenligner de to anekdoter, viser de på den ene side en manglen-de folkeafstemning på Dansk Vestindien og på den anden side en eksisterendefolkeafstemning i Nord- og Mellemslesvig. Hvor salget af Dansk Vestindien ude-lukkende anses som et dansk anliggende besluttet af den danske befolkning ogikke befolkningen på øerne, er sagen om Sønderjylland et anliggende for Dan-marksåvel sombefolkningen i Nord- og Mellemslesvig. En del af forklaringenkan være det bånd der synes at eksistere mellem danskerne og det tyske mindre-tal i Sønderjylland som indikeres med ordene ’Genforening’ og ’tilbagevenden’,et bånd som af meget konkrete, geograﬁske grunde ikke på samme måde eksi-sterede med befolkningen i Dansk Vestindien.Ikke desto mindre ses her en demokratisk diskrepans i den måde hvorpå Dan-mark har håndteret de to sager som sløres af syntaksen i anekdoterne der vedførste øjekast blot skildrer to forskellige afstemninger. Men hvor afstemningeni sætningen ’I 1920 stemte befolkningen i Nord- og Mellemslesvig’ er en aktivhandling med et verballed der har den nord- og mellemslesvigske befolkningsom handlende subjekt, er afstemningen i sætningen ’Efter en folkeafstemningi Danmark blev øerne i 1917 solgt’ nedtonet som en allerede overstået hand-ling i det foranstillede adverbialled og således uden et handlende subjekt, menalligevel i en fremhævet position forrest i sætningen. Handlingen er centreretomkring selve salget, men med passivkonstruktionen ’øerne blev solgt’ er derintet sælgende subjekt.Ved på denne måde igennem syntaksen at nedtone den demokratiske hand-ling i forbindelse med salget af Dansk Vestindien nedtones også det demokratiskeunderskud og hvordan dette underskud står i kontrast til den øvrige fremstillingaf Danmark som et kernedemokratisk land. Det kræver med andre ord nærlæs-ning og et kendskab til dansk kolonihistorie at opdage denne fokusforskydning,og lige præcis kolonitiden er ikke det der fylder mest i de danske historiebøger,ej heller den danske bevidsthed.Samme syntaktiske forskydningsmekanisme ses også i anekdoten om Thu-lebasen i Grønland under 2. Verdenskrig (72) hvor Danmark positioneres somaktøren der indgår aftaler hvorimod USA bygger militære baser. Grønland skil-dres heroverfor som en geograﬁsk placering for amerikansk aktivitet, og ikke somen reel aktør i fortællingen. Ligesom i anekdoten om salget af Dansk Vestindiener der også her væsentlige aspekter som hverken nævnes eller diskuteres. Detgælder eksempelvis tvangsﬂytningen af bopladsen i Thule i maj 1953, de kon-sekvenser det havde for indbyggerne, og den undskyldning daværende statsmi-nister Poul Nyrup Rasmussen gav Grønland og Thule-befolkningen i 1999 hvorihan tilkendegav at Danmark bar et ansvar i sagen; et ansvarsforhold som ikkesynliggøres i anekdoten. Det fremgår til gengæld at både Danmark og Grønlandstadig har et samarbejde med USA, og at der dermed aldrig har været nogenasymmetri eller konﬂikt i forholdet mellem de tre lande.4.1.4Delkonklusion: Myten om Danmark

fredelig nation hovedlinjerne i myten om Danmark.Mytefortællingen om Danmark som en fredelig nation indebærer både anek-doter der konkret skildrer Danmark som et foregangsland der i modsætning tilandre nationer altid har været præget af fredelige forhold, og anekdoter derpå mere indirekte vis nedtoner interne historiske, demokratiske konﬂikter. Pådenne måde fremmanes et billede af et historisk set fredeligt Danmark hvoridemokratiet indgår som en naturlig del af landets udvikling.I mytefortællingen om Danmark som demokrati skildres en særlig dansk, de-mokratisk essens der består af de samme ingredienser som andre demokratier,men som er sat sammen på en særlig dansk måde der har vist sig bæredygtig.Denne særligt danske konstellation ses for det første i den stærke lokale forank-ring i danskernes hverdag som sikrer et transparent demokrati der er åbent foralle på tværs af hierarkiske lag og således en uadskillelig del af nationen og dendanske befolkning. Dernæst skildres denne konstellation også ud fra anekdoterder identiﬁcerer det danske demokrati relationelt i forhold til andre demokratiersom en institution der selv i modvind har sejret i Danmark, mens demokratieti andre dele af verden er bukket under. I andre anekdoter benyttes den rela-tionelle identiﬁcering til at minimere mindre ﬂatterende begivenheder i danskhistorie der i lyset af andre landes forseelser fremstår ubetydelige.I mytefortællingen om Danmark som en gammel nation er det særligt me-taforer hvori nationen forestilles som et træ, et hus og et individ samt en rækketidsmarkører der udgør narrativets kerne. Metaforerne bidrager til forestillingenom Danmark som en organisk og homogen størrelse hvilket indikerer en rød trådfra fortidens til nutidens Danmark hvor nutidige institutioner som demokrati,kongehus og kirke føres tilbage i tiden og herigennem indikerer et transhistorisksubstantielt fællesskab. Danmark synes således at have en grundlæggende kerneder ikke har ændret sig væsentligt igennem de sidste mange hundrede år, ogsom heller ikke nødvendigvis hverken kan eller bør ændres yderligere.Samlet set er myten om Danmark således et narrativ om en gammel nationder naturligt har udviklet sig hen imod demokratiet. Danmark har ikke haftnogle større interne konﬂikter, og i lyset af urolige tider i Europa har Danmark imodsætning til andre europæiske nationer holdt fast i demokratiet. Danmark erogså en fredelig nation hvilket indirekte synes at hænge sammen med nationensafgrænsede, organiske og homogene natur samt det danske demokratis åbenhedog forankring i danskernes hverdag. Ud fra sin alder og lange tradition for fredog demokrati er Danmark en stabil institution der ikke bør ændres.Mytefortællingerne hænger på denne måde sammen og understøtter med enenkelt undtagelse hinanden i den overordnede myte om Danmark: Mytefortæl-lingen om det åbne danske demokrati med plads til alle synes ikke fuldt ud athænge sammen med den nedtoning af interne konﬂikter vi så i mytefortællingenom det fredelige Danmark. Med åbenhed, frihed, samarbejde og lokal forank-ring som sine kernetopoi burde det danske demokrati netop være i stand til atindeholde uenighed og konﬂikt og åbent italesætte de forhold der har ledt tildisse konﬂikter; en diskrepans som jeg vender tilbage til løbende.I den følgende anden del af analysen ser jeg nærmere på myten om Danskerenog hvordan den forholder sig til myten om Danmark.37

I tråd med mytefortællingen om Danmark som et gammelt, standhaftigt demo-krati ses en tilsvarende mytefortælling om danskeren hvori deliberativ demokra-tisk tankegang ses som en særlig kultur danskerne lærer allerede fra barnsben:Den generelt høje stemmeprocent i Danmark kan have ﬂere forkla-ringer. En af dem er, at danskerne som børn og unge opdrages tildemokratiet. De lærer tidligt demokratiske værdier at kende. Detsker blandt andet i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne. En an-den forklaring er, at den stærke tradition for at være med i foreningerstyrker borgernes demokratiske værdier. (130)Danskerne ’opdrages til demokratiet’ og dets værdier igennem hele sin skolepe-rioden, og træningen fortsætter ind i voksenlivet i det lokale foreningsliv:For mange borgere virker foreningslivet og hverdagsdemokratiet og-så som en træning i demokrati. Her drøfter man sager med hinanden,indhenter viden, afprøver argumenter, indgår kompromiser og stem-mer om forslag. Deltagerne bliver på den måde vant til at prøve atﬁnde rimelige løsninger på de problemer, de er samlet om. Livet iforeningerne og demokratiet i hverdagen giver med andre ord bor-gerne et praktisk kendskab til demokratiske værdier og principper.(129)De danske borgere fortsætter på denne måde efter endt skolegang udøvelsenaf sine demokratisk værdier i ’foreningslivet og hverdagsdemokratiet’. I dennesidste anekdote ses også en eksplicitering af demokratiets deliberative aspekter:Danskerne går ikke blot ned på den nærmeste folkeskole og afgiver deres stemme;de ’drøfter sager’, ’afprøver argumenter’ og ’indgår kompromiser’ så de kan indgå’rimelige løsninger’.Dette billede af den kernedeliberative danske befolkning understøttes ogsåaf et temaopslag i bogen om højskolebevægelsen og dens grundtvigianske dan-nelsesideal:De danske folkehøjskoler har spillet en vigtig rolle for udviklingen afdet danske samfund. Grundtvigs ideer om folkeoplysning og almendannelse blev på denne måde udgangspunktet for højskolebevægel-sen. (83)Eleverne på højskolerne skulle ikke lære udenad og gå til eksamen.I stedet skulle de lære at være nysgerrige og diskutere. Befolknin-gen skulle ”lære for livet”. Foredrag og fællessang var vigtige dele af38

højskoletanken. Siden 1894 er Højskolesangbogen udkommet i man-ge udgaver. (83)Den deliberative tilgang til demokratiet er på denne måde en kontinuerlig, ved-varende udfoldelse som man ikke kan læse op til eksamen og lære udenad; denkræver nysgerrighed, diskussionslyst og har ikke mindst et socialt perspektiv(’foredrag og fællessang’) idet den kræver andre mennesker at spejle sig i.Denne tradition for demokratisk praksis bygger på en række mere funda-mentale, demokratiske normer:Både ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og foreningsfriheden er af-gørende forudsætninger for et demokrati. De kaldes de politiske fri-hedsrettigheder. Hvis folkestyret skal kunne fungere, skal der væreen fri og åben debat. Folk skal have ret til at kritisere, udfordreog stille kritiske spørgsmål til magthaverne. Alle skal også have rettil at mødes med andre og til at være medlem af en politisk fore-ning. Borgerne skal i fællesskab frit kunne udvikle og markere fællesholdninger, uanset om de går imod ﬂertallets synspunkter. (132)Her forbindes den deliberative øvelse i skolen og foreningslivet med de merefundamentale, politiske frihedsrettigheder. ’Folk skal have ret til at kritisere,udfordre og stille kritiske spørgsmål til magthaverne’, til at forsamles og til atytre sig frit i en fri og åben debat også selv om det er imod ﬂertallet. Folketog deres frihedsrettigheder skildres her som demokratiets kerne, en fremstillingsom går igen i den følgende skildring af det demokratiske projekt:Endelig kan det også betyde noget [som forklaring på den nutidigehøje stemmeprocent], at demokratiet i Danmark fra begyndelsen harværet et folkeligt projekt. Demokratiet blev båret frem af bønderneog arbejderne. De blev tidligt organiseret i de store bevægelser, derblev til partierne Venstre og Socialdemokratiet. Det har skabt entradition for demokratisk deltagelse, som stadig præger Danmark.(130)Demokratiets kerne er folket og deres demokratiske deltagelse. Det er ikke nogetder presses ned ovenfra; demokratiet er vokset ud af det danske folk fra bunden— bønderne og arbejderne — og har på denne måde udviklet sig til at blive endemokratisk tradition der har vist sig bæredygtig på lang sigt.På denne måde er mytefortællingen om danskeren som et naturlig demo-kratisk og deliberativt sindet individ en forlængelse af mytefortællingen omDanmark som et naturligt demokrati med dybe rødder i historien. I forholdtil McGee og hans tanker om ’folket’ som abstraktion indikerer den kvalitativelighed etableret her mellem de to størrelser — dansker og Danmark — at deter tilladt at slutte fra individ til kollektiv, fra befolkning til nation, trods deninstitutionelle og kvantitative forskel. At dette lader sig gøre hænger udover denkvalitative lighed også sammen med på den ene side betegnelsen ’Danmark’ ogpå den anden side ’danskerne’, ’det danske folk’ og den jeg har valgt at benytte:’dansker’. I myten om Danmark viste jeg hvordan nationen blev gjort til en39

menneskelig størrelse og herigennem muliggør slutningen fra ’danskerne’ som enrække individer til ’Danmark’ som kollektiv. På samme måde er både det singu-lære ’dansker’ og det mere omfangsrige ’danskerne’ betegnelser der fokuserer påligheden mellem de forskellige mennesker der lever i Danmark og herigennemabstraktioner der transcenderer forskelle og uligheder blandt selvsamme ’dan-skere’. Selv om jeg har valgt fortrinsvis at benytte den singulære betegnelse,er den således på samme måde som de øvrige med til at muliggøre denne bådesynkrone og diakrone illusion om et folk der deler substans – med hinandensåvel som nationen.Deliberative normer i praksisMytefortællingen om danskeren som deliberativ demokrat synliggør dog ogsået andet aspekt af teksten der handler om hvordan lærematerialet selv leverop til den deliberative praksis der synes essentiel hos danskeren. Det er et gen-nemgående træk iDanmark før og nuat teksten ikke præsenterer argumenter,eksempler og andre kontekstuelle elementer for læseren, uanset om det drejersig om ømtålelige og potentielt konﬂiktfyldte emner som abortpolitikken (55)eller mere ’problemfrie’ emner. Dette er blot et lille udpluk:I Efterkrigstiden begyndte man igen at diskutere, om der var behovfor at ændre grundloven. Ved en folkeafstemning i 1953 stemte etﬂertal for at ændre grundloven. (49)Domstolene: Borgerne har i princippet lov til at overvære alle rets-sager. Og medierne skal frit kunne oplyse befolkningen om, hvad dersker i retssagerne. Domstolene kan dog beslutte, at en retssag skalholdes for lukkede døre. Så har hverken borgere eller journalisteradgang til retslokalet. (135)Også de traditionelle kønsroller blev udfordret. De unge så ander-ledes på samlivsformer og familien end deres forældre. De unge øn-skede ligestilling mellem mænd og kvinder. En del af holdningernefra ungdomsoprøret præger stadig danskernes forhold til uddannelse,arbejde, kønsroller og globalisering. (82)Hvorfor debatten om en grundlovsændring opstår netop på det tidspunkt, hvilkeargumenter der var i spil, kriterierne for at domstolene kan beslutte at holde enretssag lukket for oﬀentligheden, og hvordan holdningerne fra ungdomsoprøretafspejles i dag, er spørgsmål og forhold som ikke bliver belyst om end de synesvæsentlige for at forstå disse begivenheder.Det er muligt at denne forenkling af nogle ellers komplekse forhold kan tæn-kes at være resultatet af et didaktisk ønske om at simpliﬁcere for herigennem atgøre det lettere for læseren at forstå indholdet og lettere at besvare enmultiplechoicetest. Ud fra tekstens deliberative norm om et folk der er i stand til atformulere kritik og at deltage i en fri og åben debat, synes denne forenkling dogmodstridende fordi man som læser forventer overensstemmelse mellem tekstensnorm og praksis; både ud fra et didaktisk mål om at lære fra sig og ud fra et40

Den demokratiske opgave er også i fokus i mytefortællingen om danskerens iden-titet som samfundsborger. Udover de lovmæssige rammer for borgeridentitetensom eksempelvis religionsfrihed (78), straﬀeloven (136) og velfærdssamfundetsprincip om rettigheder og pligter (143) centrerer anekdoterne om borgeren sigomkring de handlinger hun udfører i samfundet. I overensstemmelse med iden-titeten som deliberativ demokrat er størstedelen af disse anekdoter illustreretud fra et demokratisk deliberativt perspektiv24:Folkeskolen skal ifølge folkeskoleloven give børnene både faglige kva-liﬁkationer og forberede dem til at deltage som borgere i et demo-kratisk samfund. (84)Ideen til en ny lov eller en ændring af en eksisterende lov kan kommemange forskellige steder fra. Ideen kan for eksempel stamme fra enborger, en forening, en interesseorganisation eller en kommune. (120)De ﬂeste landsdækkende politiske partier deltager også i de lokalevalg i kommuner og regioner. Men lokale spørgsmål får også tit lokaleborgergrupper til at opstille på deres egne kandidatlister, såkaldtelokallister. I de seneste årtier er cirka syv procent af stemmerne vedkommunalvalg tilfaldet sådanne lokallister, som ofte kæmper for heltbestemte lokalpolitiske mål. (124)Medierne spiller på ﬂere måder en vigtig rolle for demokratiet i Dan-mark. På den ene side er radio, fjernsyn, aviser, blade mv. med tilat bringe den politiske debat ud til en bredere kreds af borgere. Påden anden side fungerer medierne også som kanaler, hvor borgernekan bidrage til debatten med deres meninger. (128)Her fokuseres der henholdsvis på at forberede borgeren som deltager i et demo-kratisk samfund, på borgerens mulighed for at påvirke eksisterende og fremtidiglovgivning, på lokale borgergruppers politiske mandat og på borgerens deltagel-se i den oﬀentlige debat igennem medierne. Størstedelen af handlingerne er medmodalverbaler som ’kan’ og ’skal’ udtrykt som potentielle handlinger samfundetunderstøtter, og som i samspil med den mere universelle identitetsbetegnelse’borger’ gør det muligt for læseren der endnu ikke er dansk på papiret, at se sigselv italesat som borger i en dansk kontekst.Som White omtaler, er det vigtigt at konstitutive tekster viser og eksempli-ﬁcerer forholdet mellem borger og samfund for på den måde at italesætte de tostørrelsers gensidige påvirkning. Hvor mytefortællingerne om henholdsvis dan-skeren som deliberativ demokrati og Danmark som et demokrati skildrede enogså side 32 om stænderforsamlingerne og tidligere citerede uddrag om lokaldemokratietside 106, 123, 129 og 130.24Se

meget gennemgribende lighed mellem de to størrelser både kvalitativt og kvan-titativt, eksempliﬁcerer disse anekdoter således snarere borgeren som en mereuniversel størrelse der mest af alt deﬁneres ud fra sine demokratiske, deliberati-ve handlinger i det danske samfund og ikke sin særlige danske essens eller lighedmed øvrige danskere og Danmark.. . . i et samfund uden debatter og konﬂikterLigesom mytefortællingerne om Danmark som demokrati og danskeren som de-liberativ demokrat er mytefortællingen om danskeren som samfundsborger enfortælling om en nation med en befolkning der tager aktivt del i samfundet vedvedvarende at tage stilling til den oﬀentlige debat og forsøge at ændre forholdder ikke fungerer; forhold og muligheder som understøttes af Danmark som endemokratisk institution.Dette meget dynamiske billede af befolkningen stemmer dog dårligt overensmed andre anekdoter iDanmark før og nu.Det drejer sig om de samfundsde-batter og -konﬂikter der har præget den oﬀentlige debat igennem de senesteårtier, men som i teksten ikke får plads eller udfoldes nærmere; en mangel somselvsagt kommer til udtryk på mere indirekte vis igennem relevante forhold derikkeitalesættes.I redegørelsen for Danmarks rolle i og forhold til EU ses eksempelvis en kon-trast mellem anekdoten om EU-debatten i 1970’erne og EU-debatten i 1990’ernehvor førstnævnte fremstår (mere eller mindre) eksemplarisk i sin fremlæggelseaf de forskellige holdninger der var repræsenteret blandt danskerne i debatten:Siden [1972] har befolkningen ofte været splittet i holdningen til EU,særligt i forbindelse med afholdelse af folkeafstemninger. Blandt an-det har der været forskellige meninger om, hvor Danmark har mestindﬂydelse på egne forhold. En gruppe har ment, at Danmark i EUopnår mulighed for at få indﬂydelse på fælles europæiske spørgs-mål. En anden gruppe har derimod ment, at Danmark som medlemtværtimod mister muligheder for selv at bestemme. Debatten omEU handler også om demokratiet i EU. På den ene side kritiseresEU for at have et demokratisk underskud, blandt andet fordi det ermedlemsstaternes regeringer, der vedtager EU-lovgivningen. På denanden side fremhæves, at EU er mere demokratisk end det traditio-nelle internationale samarbejde, blandt andet fordi unionen har etfolkevalgt parlament. (162)Her fremlægges de mest fremtrædende argumenter omkring EU-debatten i 1970’er-ne: Danmarks indﬂydelse og selvbestemmelsesret samt spørgsmålet om demo-kratisk inﬂation, to spørgsmål som stadig diskuteres i dag.I anekdoterne om EU-debatten i 1990’erne er redegørelsen til gengæld man-gelfuld:Danmarks forhold til det europæiske samarbejde var præget af po-litisk uenighed i 1990’erne. I 1992 blev de 12 medlemslande enige42

om at udvide EF-samarbejdet. (. . . ) Et ﬂertal i Folketinget gik indfor, at Danmark skulle deltage i det udvidede samarbejde. Men ﬂer-tallet var ikke stort nok. Derfor var det ifølge grundloven nødven-digt at afholde en folkeafstemning. I juni 1992 stemte et lille ﬂer-tal af befolkningen (50,7 procent) nej til Maastricht-traktaten, somaftalen kom til at hedde. Året efter var der igen folkeafstemning iDanmark. Denne gang sagde et lille ﬂertal af befolkningen (56,8 pro-cent) ja til Edinburgh-aftalen. Den indeholdt ﬁre danske forbehold tilMaastricht-traktaten. Forbeholdene betyder, at Danmark står udenfor EU-samarbejdet, når det handler om unionsborgerskabet, denfælles valuta (euroen), forsvarsområdet og dele af samarbejdet omen fælles rets- og udlændingepolitik. (58)Særaftalen er kendt som Edinburgh-afgørelsen. Den indebærer, atder er dele af EU-samarbejdet, som Danmark ikke deltager i. Aftalenkaldes også ”de ﬁre forbehold”. Den blev bagefter sendt ud til enfolkeafstemning, den 18. maj 1993. Denne gang stemte et ﬂertal afdanskerne ja. (163)En af de væsentlige ting der nævnes i den sidste anekdote, men ikke i denførste, er afstemningsdatoen 18. maj 1993. På baggrund af det knebne afstem-ningsresultat og den daværende regeringens håndtering af hele EU-sagen gikdemonstranter på gaden på Nørrebro i København, og der udviklede sig nogleaf de største uroligheder i nyere dansk historie hvor demonstranter smed brostenmod politiet som for første gang i fredstid trak våben mod demonstranterne.Urolighederne ledte til en længere undersøgelse af de 113 aﬀyrede skud der førstblev afsluttet syv år senere25, men denne episode hverken nævnes eller proble-matiseres i anekdoterne.EU-anekdoterne er ikke de eneste der på denne måde nedtoner eller direk-te udelader debatter og konﬂikter i den danske befolkning. Også kongehuset ogkirken der i forrige analysedel, myten om Danmark, var topoi der fungerede sommarkører for Danmarks lange historie, synes ligesom EU-debatten at indgå somkonﬂiktløse dele af det danske samfundsliv. Det gælder eksempelvis fremstillin-gen af kongehuset (71) hvor sondringen mellem monarki og politik, kongehusetscentrale placering hos danskerne og tronfølgeloven hverken problematiseres ellernuanceres. Og det gælder ligeledes skildringen af folkekirken (78) hvor særligtpåstandene om at ’danskerne betragter religion som en privatsag’, og ’der ertraditionen for at skelne mellem religion og politik’ fremstår modstridende medøvrige påstande i skildringen så som ‘Danmarks monark (dronningen) er somden eneste person ikke omfattet af religionsfriheden’ og ‘staten yder tilskudtil folkekirken’; specielt i lyset af at ingen af disse påstande underbygges ellerforklares nærmere.?op=vis&aid=236&s=nyheder25http://web.archive.org/web/20070928033610/http://www.paagaden.dk/

Denne nedtoning af konﬂikt og debat synes at hænge sammen med myten omDanmark i første analysedel hvori Danmark blandt andet skildres som en or-ganisk og homogen helhed ud fra begrebsmetaforerne om nationen som et træ,som et hus og som et individ. I og med at homogenitet og organismer synes atindikere ensartethed og indre sammenhæng, fungerer disse karakteristika impli-cit også som indikatorer på friktionsløse forhold og dermed frihed fra konﬂikt.Et forhold som går igen i skildringen af danskeren og den danske befolkning:Danskerne er i dag generelt meget tilfredse med deres demokrati. Dehar tillid til demokratiets institutioner, stat, region og kommune.(130)Den danske befolkning er forholdsvis homogen. Det vil sige, at deﬂeste har samme sprog, kultur og historie. Alligevel har Danmarkgennem tiderne oplevet, at mennesker fra andre lande har bosat sigpermanent i landet. De er blandt andet kommet som ﬂygtninge, iforbindelse med arbejde, eller fordi de er blevet gift med en dansker.Der er tale om mange hundrede års indvandring, som har sat sit prægpå den danske befolkning, det danske sprog og den danske kultur.(68)Her fortælles det hvordan danskerne er ’tilfredse’ og har ’tillid’ til demokratietog dets institutioner. Befolkningen er også ’forholdsvis homogen’ selv om ﬂerehundrede års indvandring har præget både sprog og kultur. En anden anekdoteom den homogene danske befolkning omhandler den territoriale afgrænsningsbetydning for befolkningen:Geograﬁsk ligger Danmark som porten til Østersøen. De forskelligeeuropæiske stormagter har i tidens løb været interesserede i at havefri adgang til dette hav. Derfor har de ønsket at svække Danmark,uden dog at udslette den stat, der vogtede indgangen til Østersøen.Danmark, som engang var del af et stort nordatlantisk imperiummed mange forskellige befolkningsgrupper, er derfor gradvist blevetreduceret til en lille nationalstat med en forholdsvis ensartet befolk-ning. (10)I modsætning til anekdoterne om det standhaftige danske demokrati i første ana-lysedel ses her en mere sårbar fremstilling af Danmark som en tidligere stormagtder på grund af sin udsatte territoriale placering er blevet et gradvist mindreland og dermed har mistet sin befolkningsmæssige diversitet. Dette forhold hardog resulteret i en ’forholdsvis ensartet befolkning’. En lignende skildring ses ifølgende uddrag om Danmark efter krigen i 1864:Danmark bestod nu af kongeriget, Grønland, Færøerne og Islandsamt — indtil 1917 — de tre små vestindiske øer. Dermed ﬁk Dan-mark efter 1864 en mere ensartet befolkning end nogensinde før.

Indbyggerne i kongeriget talte samme sprog, havde samme forfat-ning og var kulturelt temmelig ens, selv om der stadig var stor for-skel på rig og fattig. I modgangen efter nederlaget i 1864 voksededen danske nationale identitet sig stærk. Sprog og kultur kom til atbetyde meget. (37)Her skildres det igen hvordan Danmarks svind i magt og størrelse har betydeten ’mere ensartet befolkning end nogensinde før’: Jo større udefrakommendefare, desto større intern (kulturel og sproglig) oprustning hvilket således harresulteret i en befolkning der i dag er ’forholdsvis homogen’.Samlet set er der store ligheder mellem denne mytefortælling om den til-fredse, tillidsfulde og homogene danske befolkning og mytefortællingen om detgamle Danmark der kendetegnes af homogenitet og en indre organisk sammen-hæng. Denne lighed bidrager yderligere til den abstraktion jeg tidligere haromtalt, hvor der sættes lighedstegn mellem individ og kollektiv kvantitativt så-vel som kvalitativt, diakront såvel som synkront. Det er en fremstilling der somAnderson nævner, er forholdsvis udbredt og også forståelig ud fra didaktiskeprincipper hvor det kan være hensigtsmæssigt at trække de store linjer op i enlængere historisk redegørelse om sprog-, kultur- og befolkningsudvikling samtat vise individets rolle i kollektivet.På det ideologiske plan betyder det dog samtidig at individet skildres som engnidningsløs del af kollektivet på grund af deres store lighed og sammenhæng,og der levnes i kraft heraf meget lidt plads til mennesker som af den ene elleranden grund ikke indgår ligeså gnidningsløst, som står i kontrast til den homo-gene befolkning, og som er uenig i antagelserne om danskernes tilfredshed oghomogenitet. Denne potentielt negerende funktion kommer jeg ind på i næsteog sidste del af analysen.4.2.4Delkonklusion: Myten om danskeren

Denne mytefortælling om den homogene danske befolkning udgør sammen medmytefortællingerne om danskeren som deliberativ demokrat og danskeren somsamfundsborger fremtrædende spor i myten om danskeren.I mytefortællingen om danskeren som deliberativ demokrat skildres det hvor-dan danskerne oplæres og trænes i at forstå og praktisere demokratisk tankegangved at indsamle argumenter, indgå kompromisser og rimelige løsninger helt frabarns ben. På denne måde hænger mytefortællingen om danskeren som et na-turlig demokratisk og deliberativt sindet individ sammen med mytefortællingenom Danmark som et naturligt demokrati med dybe rødder i historien, og deretableres herigennem en kvalitativ såvel som kvantitativ lighed mellem de tostørrelser: Danmark og dansker. Denne lighed transcenderer uligheder og for-skelle som det danske samfund også rummer, en transcendens som hjælpes påvej af den bemærkelsesværdige mangel på netop det der identiﬁceres som byg-gestenene i en fri og åben debat: Argumenter, eksempler og diskussion.I mytefortællingen om danskeren som samfundsborger centrerer anekdoternesig omkring de demokratiske og deliberative handlinger borgeren udfører i sam-fundet. Selv om mange af disse handlinger ikke eksempliﬁceres eller udfoldes,45

synes de her — i modsætning til i mytefortællingen om Danmark som demokratiog danskeren som deliberativ demokrat — at indsætte den mere universelle iden-titet borger (og ikke en dansker) i det danske samfund og gør det således muligtfor læseren at se sig selv italesat i en dansk kontekst. Hvor mytefortællingerneom Danmark som demokrati og danskeren som deliberativ demokrat skildre-de en gennemgribende kvalitativ og kvantitativ lighed mellem de to størrelser,eksempliﬁcerer disse anekdoter borgeren som en mere universel størrelse der de-ﬁneres ud fra sine demokratiske, deliberative handlinger i det danske samfundog ikke sin særlige danske essens eller lighed med øvrige danskere og Danmark.Dog nedtones og udelades samtidig en række væsentlige emner i den danskesamfundsdebat; det drejer sig særligt om de konﬂiktfyldte og polemiske aspekteraf EU-debatten, men også om debatten om kongehusets berettigelse i et demo-krati og om det komplekse forhold mellem folkekirke og stat. Disse nedtoningerog udeladelser står i kontrast til de øvrige fortællinger om de interagerendeborgere i et åbent samfund hvor der er plads til uenighed og konﬂikt.I mytefortællingen om den homogene danske befolkning ses en tæt sammen-hæng med mytefortællingen om Danmark som en gammel, homogen og orga-nisk nation der igen gør det nærliggende at slutte fra individ til kollektiv. Denneslutningsbevægelse er her med til at understøtte fortællingen om det konﬂiktløsedanske samfund idet det fremstiller individet som en gnidningsløs del af kollek-tivet ud fra de to størrelsers store homogenitet, og der levnes som resultat herafmeget lidt plads til mennesker og elementer som ikke indgår ligeså gnidningsløsti samfundet.Samlet set danner disse mytefortællinger en myte om danskeren hvori dan-skeren konstitueres som en borger der får demokratisk praksis ind med moder-mælken idet danskeren opdrages og trænes i demokrati fra hun er helt lille.Den danske befolkning er fredelig, tillidsfuld og homogen og danner derfor ik-ke grundlag for konﬂikt og debat hvilket synes at være en af grundene til atmytefortællingerne er bemærkelsesværdigt fri for konﬂikt og debat. Hvor de he-rigennem forsimplede skildringer i nogle tilfælde har en inkluderende funktionidet læseren får mulighed for at se sig selv afspejlet i narrativet, danner detandre steder grundlag for at sætte lighedstegn mellem danskeren som individog Danmark som kollektiv hvilket resulterer i en transcendens af uenigheder ogforskelle i det danske samfund.I den følgende og sidste del af analysen ser jeg nærmere på myten om ansøge-ren og hvordan den forholder sig til myten om Danmark og myten om danskeren.

Som jeg beskrev i kapitel 2, er langt størstedelen af ansøgerne til indfødsrets-prøven fra ikke-vestlige lande med en klar overvægt af mellemøstlige lande somTyrkiet, Irak og Afghanistan, og i lyset af dette forhold erDanmark før ognukendetegnet af en markant ikke-omtale af ansøgeren. Det betyder dog ikkeat ansøgeren udelukkende negeres; hvis man eksempelvis ser på billedsiden, ermennesker af ikke-vestlige oprindelse bredt repræsenteret (blandt andet 78, 81,85, 129 og 135). Ved at se mennesker af samme oprindelse illustreret i bogenkan billedsiden på denne måde være med til at gøre det nemmere for ansøge-ren at identiﬁcere sig med andre danskere såvel som forholdene illustreret påbillederne. Ligeledes er der også eksempler på konkret omtale af ansøgeren ellerforhold der vedrører ansøgeren:Der eksisterede ikke en egentlig national dansk identitet før slut-ningen af 1700-tallet, hvor nationalitet så småt begyndte at spilleen rolle for den nye velhavende middelklasse i byerne. For eksempelstod der i den første lov om indfødsret fra 1776, at man skulle værefødt i enten Danmark-Norge, Slesvig eller Holsten for at blive ansati den danske stat. (27)Grundloven indeholder også en regel om, at dansk indfødsret kunkan meddeles ved lov. Det betyder, at det er Folketingets ﬂertal,der bestemmer, hvilke udlændinge der kan tildeles dansk indfødsret(statsborgerskab). (110)Gennem historien er der også kommet udlændinge til Danmark. Cir-ka 8 procent af befolkningen er i dag indvandrere eller efterkommereaf indvandrere og ﬂygtninge. Det svarer til cirka 450.000 personer.(66)Debatten om indvandring til Danmark fyldte mere og mere i løbetaf 1990’erne. I de større danske byer var der opstået ghettoer, det vilsige bydele, hvor mange beboere havde en anden etnisk baggrund enddansk. Samtidig havde mange ﬂygtninge og indvandrere vanskeligtved at få uddannelse og arbejde. Integrationen af indvandre- re i detdanske samfund ﬁk i denne periode stor politisk opmærksomhed.

Det gjaldt ikke mindst de nye danskeres ret svage integration påuddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. (58)Udover den sidste anekdote om indvandringsdebatten der som den eneste i bo-gen omtaler denne ellers fremtrædende debat, skildres her en række faktuelleforhold omkring indfødsretsprøven og ’indvandrere’, ’ﬂygtninge’, ’nye danskere’samt ’indvandring’ i Danmark. Med få undtagelser, heriblandt anekdoterne omden nutidige indfødsret og andelen af indvandrere i dag, er indvandring og ind-vandrere i de to øvrige anekdoter og gennemgående iDanmark før og nudogfortrinsvis behandlet som historiske fænomener: Det skildres hvordan den førstelov om indfødsretsprøven opstod, og hvordan indvandringsdebatten i 90’erneudfoldede sig, men ikke hvordan debatten i 00’erne udviklede sig.Dette forhold ses endnu tydeligere hvis man ser nærmere på temaopslagetmed titlenIndvandring i Danmark gennem tiderne.Opslaget fylder to sider (68-69) og er en forholdsvis lang historisk redegørelse for indvandringen siden 900-tallet der begynder med venderne, dernæst englændere, tyskere, franskmænd imiddelalderen, hollændere på Amager, franske huguenotter, jøder, de nordiskenabolande, polakker, krigsﬂygtninge under de to verdenskrige og ﬂygtninge fraØsteuropa i forbindelse med opstanden i Ungarn og Sovjetunionens invasion iTjekkoslovakiet. Herefter omtales nyere tids indvandring med disse linjer:Indvandringen i 1960’erne var dog i særlig grad præget af gæstear-bejdere fra især Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien. Deopfyldte et stort behov for udenlandsk arbejdskraft på det danskearbejdsmarked. En stor del bosatte sig permanent i Danmark og ﬁksenere deres familier til landet. Dét var nemlig stadig muligt trodsdet stop for indvandring, der blev indført i 1973. I 1980’erne og1990’erne kom der igen ﬂygtninge til Danmark. Der var især tale omﬂygtninge fra Mellemøsten, Sri Lanka, Somalia og Balkan. (69)I dette opslag bruges således omtrent en femtedel på at redegøre for nutidigindvandring og den øvrige plads på vendere, hollændere og huguenotter. Ogjo tættere vi kommer på nutiden, desto mindre plads gives der til rådighed:Gæstearbejdere i 60’erne og 70’erne får fem linjer, ﬂygtninge i 80’erne og 90’erneto linjer mens ﬂygtninge og indvandrere i 00’erne slet ikke nævnes. Særligt ilyset af den aktive udenrigspolitiske kurs i nyere tid og de to krige i Irak ogAfghanistan er denne historiske vægtning bemærkelsesværdig.Denne nutidige nedtoning og direkte ikke-omtale af indvandrere, ﬂygtningeog indvandrere samt debatter om netop denne gruppe mennesker synes at væremarkører i teksten som ifølge Wander er med til at positionere disse som tekstenstredje persona og dermed som det negerede publikum — selv om lærematerialetspeciﬁkt henvender sig til netop dette publikum. Hvor Wander taler omhisto-riskikke-omtale som en form for negation, er der altså her snarere tale om ennutidigikke-omtale der sker som resultat af et generelt historisk fokus i bogender således også viser sig i repræsentationen af indvandrere og udlændinge. Omend mange indvandrere kan tænkes at have familie der kom til Danmark someksempelvis gæstearbejdere, er det alligevel påfaldende at indvandrere og ﬂygt-ninge som reelt eksisterende individer i dag og de seneste sytten år fra bogens48

En anden form for negation der ses iDanmark før og nu,ligger ligesom ﬂere afde forrige anekdoter på grænsen mellem omtale og ikke-omtale og er hvad jeghar valgt at kalde negation i form af normalisering af begivenheder der vedrøreransøgeren.Denne normalisering sker eksempelvis i form af korte, opremsende sætningersom indikerer et format der ofte benyttes til at præsentere fakta i lighed med’der er 179 medlemmer af Folketinget’, men som i disse anekdoter omfatterpåstande der kræver belæg såvel som nuancering:Folkekirken har ingen oﬃciel talsmand. Den deltager heller ikke somfolkekirke i den politiske debat. De ﬂeste danskere betragter religionsom en privatsag. Der er tradition for at skelne mellem religion ogpolitik. Den danske folkekirke fremhæves ofte for at være en bred ogrummelig kirke. Det vil sige, at den giver plads til betydelige forskellei opfattelsen af den evangelisk-lutherske kristendom. (78)Her præsenteres påstande om hvordan danskerne betragter religion, og hvordander er tradition for at skelne mellem religion og politik, som i denne oprem-sende form uden diskussion eller nuancering synes at skulle fremstå som doxa.Diskutable spørgsmål bliver på denne måde gjort indiskutable og således nor-maliseret.I dette tilfælde kan det fortolkes som en måde at negere mennesker som ikkeanser religion og politik for to separate størrelser og således ikke anser dennepåstand for at være doxa. Det gælder givetvis mange danskere i lyset af at vistadig har en kirkeminister, og formentlig også mange af ansøgerne, heriblandtmuslimske ansøgere hvis man godtager præmissen om at islamiske lande ofteikke i samme grad som protestantiske og katolske lande skelner mellem religionog politik.Der er mange eksempler på disse korte, opremsende sætningskonstruktioner,og ikke alle har den samme normaliserende funktion; ofte er resultatet mest afalt en mere eller mindre problematisk forenkling som eksempelvis skildringenaf monarkiet (71), ligestilling på arbejdsmarkedet (52) og ungdomsoprøret i1960’erne (52).Det har de dog i den følgende anekdote om 11. September 2001 og de efter-følgende krige i Irak og Afghanistan. Dette er den eneste anekdote om forløbet:Ved terrorangrebene på USA den 11. september 2001 blev omkring3.000 mennesker dræbt. Efter den dag er bekæmpelse af terrorismesat højt på den politiske dagsorden, også i Danmark. I januar 2002besluttede Folketinget at sende danske soldater til Afghanistan. Herskulle de deltage i den amerikansk ledede indsats for at bekæmpeterrornetværk. I foråret 2003 gav den danske regering sin støtte til49

USA’s væbnede angreb på Irak, der skulle uskadeliggøre SaddamHussein og Iraks formodede masseødelæggelsesvåben. I maj 2003besluttede Folketinget at stille danske militære styrker til rådighedfor en såkaldt multinational sikringsstyrke i Irak. Oppositionen harsiden kritiseret regeringen for at have draget Danmark ind i Irak-krigen. (59)Her ses samme korte, opremsende format der ikke berører spørgsmål som: Hvor-dan endte sagen om de formodede masseødelæggelsesvåben? Hvilken rolle spil-lede de for Danmarks beslutning om at gå ind i krigen? Og hvorfor kritiseredeoppositionen regeringen i forbindelse med krigen i Irak? Normaliseringen skerdog her mest af alt igennem de mange årstal og datoer der optræder i beret-ningen som sætter begivenhederne ind i en kronologi med holdepunkterne11.september 2001, januar 2002, foråret 2003ogmaj 2003.Som nævnt er kronologi ifølge blandt andre Charland og Jasinski et af narra-tivets hovedtræk og et ganske essentielt og nyttigt greb der kan hjælpe publikumtil at strukturere et forløb af begivenheder. Kronologi er selvsagt ikke i sig selvproblematisk, men den implicitte argumentation der potentielt ligger heri, kanvære det. Hvis vi sammenligner anekdoten ovenfor med den følgende:En vigtig politisk udvikling i denne periode var, at danske kvinderﬁk stemmeret. I 1903 havde kvinderne fået stemmeret og var blevetvalgbare, men kun til kirkens menighedsråd. Fra 1908 ﬁk kvinderneogså stemmeret til sogne- og byråd. Og endelig i 1915 blev grund-loven ændret, så de danske kvinder også kunne deltage ved valg tilRigsdagen. (43)I denne anekdote indikerer tallene en kronologisk progression mod noget mereog (i de ﬂeste øjne) bedre. Selv om de sociale og kulturelle omstændigheder derspillede ind i debatten om stemmeret til kvinder, ikke nævnes, er kronologientro mod begivenhederne og deres indbyrdes sammenhæng.I beskrivelsen af de danske krigsindsatser i forrige anekdote sættes begiven-hederne på samme måde ind i en kronologi der får dem til at fremstå som ledi en naturlig progression: Første skete A, derfor skete B, dernæst C og til sidstD. Det vil sige at A ledte til D. Ved på denne måde at rette fokus på denrækkefølge begivenhederne skete i, snarere end eksempelvis begrundelserne forkrigsindsatsen, spørgsmålet om terror eller Danmarks udenrigspolitiske kurs,skabes et indirekte argument om at terrorangrebet i New York den 11. septem-ber 2001 ikke blot var årsag til Danmarks krigsdeltagelse i Mellemøsten, menogså at krigene var en naturlig konsekvens heraf. Det er et legitimt argument,men det fremføres ikke eksplicit ligesom at de massive danske samfundsdebat-ter som spørgsmålet om terror og de to krige igangsatte både før og efter, ikkenævnes.Via årstallene og den tætte sammenstilling bliver begivenhederne således satind i en naturlig, historisk progression der etablerer en kausalitet som ikke påsamme måde eksisterer som den gør i forløbet omkring kvindernes stemmeret.På denne måde bruges årstallene som en form for normalisering der indikerer50

at ’tiden bare gik, og det ene skridt førte naturligt til det næste’. Derved syneskronologien at negere ikke alene samfundsdebatten, men også de impliceredemennesker, heriblandt de irakere og afghanere der efterfølgende valgte at ﬂygtetil Danmark og nu potentielt set søger om statsborgerskab: Danmark gik i krigi ﬂere af ansøgernes hjemlande eller måske naboland, men disse begivenheder eri lærematerialet repræsenteret blot som nogle årstal i en række af mange; somtiden der bare gik.På denne måde er normalisering både en måde at gøre påstande til doxa ogderved undgå nærmere udfoldelse og en måde at sætte en række omdiskuteredebegivenheder ind i en naturlig, historisk progression som implicerer en kausalitetder ikke nødvendigvis eksisterer. Det er ikke alle tilfælde af normalisering derfører til en negation af ansøgeren, men særligt den sidste anekdote om terror ogkrig i mellemøsten er et eksempel herpå.4.3.3Konstitutive fortællinger der negerer: Myterne om Danmarkog danskeren

Endelig ses iDanmark før og nuen sidste form for negation der sker som enkonsekvens af de to konstitutive myter om henholdsvis Danmark og danskeren. Iog med at de konstituerende træk allerede er beskrevet i de to første analysedele,vil dette afsnit være af en mere diskuterende karakter end de øvrige og ledersåledes op til det efterfølgende kapitel.Den danske, demokratiske essensEt af disse konstitutive træk er den danske, demokratiske essens der i bogenførst og fremmest skildres ud fra de særegne træk ved det danske demokrati ogden måde hvorpå danskerne agerer demokratisk.Det beskrives som nævnt (s. 31ﬀ) hvordan det danske demokrati udmærkersig i sin lokale forankring i danskernes hverdag, i sine frie valg, i sin tradition forsamarbejde og bred enighed, i sin modstandsdygtighed og i sin transparens påtværs af hierarkier. Ligeledes beskrives det hvordan danskerne udmærker sig i sindeliberative, demokratiske opdragelse der begynder i folkeskolen og fortsætterresten af livet, og de to positioner — Danmark og dansker — bindes såledessammen af en særlig demokratisk essens.Spørgsmålet er hvordan konstitueringen af dette substantielle fællesskab po-sitionerer ansøgeren. Ud fra denne fortælling synes man at stå uden for fælles-skabet hvis man ikke har gået i gymnasiet, ikke har været på højskole og ikke ermed i en forening; samfundsinstitutioner der i bogen udgør demokratiets vug-ger. Dette gælder både den etniske dansker der potentielt set føler sig overset iskildringen af danskeren, og ansøgeren der endnu ikke har anpart i denne dan-ske, demokratiske essens: Mange ansøgere er født og opvokset i Danmark og harsåledes haft mulighed for at gå i skole og deltage i demokratiet fra begyndel-sen på lige fod med danskeren, men andre har ikke, og spørgsmålet er hvordande skal se sig selv som potentielt fremtidige individer i dette kollektiv når dei lærematerialet fremstilles i en position hvor de allerede inden de juridisk kan51

kalde sig ’dansker’, er en række essentielle skridt bagud; skridt som er svære atindhente idet de læres fra barnsben.Dernæst er spørgsmålet også hvad man gør hvis man ikke er i stand til atagere inden for de normer der fremstilles iDanmark før og nu.Her tænker jegikke kun på den konkrete, demokratiske opdragelse omtalt ovenfor, men ogsåpå den generelle, demokratiske rationalitet og normer der skildres i myten omDanmark: Selv om demokratiet er åbent for alle, og alle borgere kan bidragepolitisk i henhold til de politiske frihedsrettigheder, er det samtidig påkrævet atman agerer inden for de opstillede spilleregler og med de godkendte værktøjer.Som Kendal Phillips påpeger, er selv en norm om samarbejde og åbenhed i detoﬀentlige rum en norm der betinger både dem der på forhånd har en taleposition,og dem der ønsker at have det (Phillips 1996:238). Og hvis man ikke er i standtil at leve op til disse normer, ikke vurderer disse normer som ønskværdige,eller ikke kan identiﬁcere sig med de handlinger danskeren og borgeren udføreri lærematerialet, er det svært at opnå en stemme i dette åbne, oﬀentlige rum.Ved på denne måde at binde danskeren og Danmark så tæt sammen ud fraen fortælling om en særlig dansk, demokratisk essens, er det ikke usandsynligtat de mennesker som ikke føler sig italesat af denne karaktertegning, i stedetføler sig negeret uanset etnisk oprindelseogså selv om normen foreskriveråbenhed, frie valg og fri mulighed for kritik.En organisk, homogen og fredelig nationFortællingen om denne demokratiske essens iDanmark før og nuunderstøttesaf myten om Danmark hvori Danmark skildres som en organisk, homogen ogafgrænset helhed med et langt liv bag sig (s. 35ﬀ), og myten om danskeren hvoribefolkningen beskrives som tillidsfuld tilfreds og homogen (s. 46ﬀ).Organismetankegangen og myternes fokus på homogenitet afspejler en fore-stilling om en ensartethed blandt danskerne der både ses som en synkron lighedblandt danskerne i dag og en diakron lighed mellem det nutidige og det fortidigeDanmark. Individualiseringen af Danmark samt den kvalitative sammenhængmellem Danmark og danskeren omtalt ovenfor bidrager således til at danskerensom individ og Danmark som institution og kollektiv opfattes som ensartedestørrelser til trods for den åbenlyse institutionelle og kvantitative forskel. Somto sider af samme sag indgår danskeren som en gnidningsløs del af Danmarkuden anstødspunkter eller konﬂiktpotentialerhverken i forhold til kollektiveteller i forhold til de øvrige danskere.Det er naturligt at forvente en række værdimæssige og normative lighedermellem en nation og dens indbyggere, og det giver derfor god mening ud fra tek-stens didaktiske funktion at lade læseren se individet afspejlet i kollektivet udfra lighederne imellem de to størrelser. Men denne orientering mod lighed trans-cenderer samtidig de modsætninger, forskelle og uligheder det danske samfundogså indeholder, og dette forhold forstærkes kun yderligere af mytefortællingenom Danmark som et fredeligt land uden konﬂikterhverken internt i det dan-ske samfund eller eksternt i forhold til eksempelvis tidligere danske kolonier (s.37ﬀ).52

Spørgsmålet er hvordan denne orientering mod de ensartede sider af Dan-mark og den danske befolkning positionerer ansøgeren der ikke har mulighed forat indgå i hverken det diakrone eller det synkrone fællesskab idet hun ikke hardel i denne historiske og nutidige ensartethed; det er en præmis der vil gældefor langt størstedelen af ansøgerne uanset oprindelsesland. Den danske lighed erikke deﬁneret kvalitativt eller normativt på samme måde som den demokratiskeessens omtalt ovenfor, men den bidrager alligevel til billedet af en særlig danskessens der gør det muligt for danskerne at se sig selv afspejlet i hinanden og iDanmark, men som samtidig positionerer ansøgeren som en udenforstående derpå forhånd er ti skridt bagud og heller ikke inviteres til at indhente det forsømte.Det statiske, fast forankrede kollektiv — med en dynamisk befolk-ning?Endelig er der et sidste konstitutivt træk i myterne om Danmark og danskerender potentielt set positionerer læseren som tekstens tredje persona.Som jeg har beskrevet i myten om Danmark (s. 30ﬀ), konstitueres Danmarkmed karaktertrækkene gammel, organisk, homogen og modstandsdygtig som enfast forankret størrelse med en grundlæggende kerne der ikke har ændret sigvæsentligt igennem de sidste mange hundrede år, og således ikke nødvendigviskan eller bør ændres hverken nu eller i fremtiden.På denne måde synes myten om Danmark til dels at stå i kontrast til mytenom danskeren der fremstilles som en aktiv medborger der tager stilling og del isamfundet på bedste deliberative vis, om end denne praksis ikke eksempliﬁceresnærmere, og samfundsdebatter og konﬂikter generelt er nedtonede eller udeladt.Set i sammenhæng skaber de to myter således en kompleks fortælling omet stabilt og modstandsdygtigt land der har nået sin endelige form på den eneside, og en befolkning med en særlig dansk, demokratisk essens der er så grund-læggende at den i praksis viser sig overﬂødig på den anden side: Det massivefravær af konﬂikter, uenighed og forskellighed der ses i myterne om Danmark ogdanskeren, indikerer at disse elementer ikke er betydningsbærende i Danmarkog for danskerne. Rationalet synes at være at fordi muligheden altid er der, erdet ikke nødvendigt at benytte sig af den: Jo mere samarbejdsvillige og åbnevi er for kritik, konﬂikt og forskellighed, desto mindre grobund for konﬂikt ogbehov for reelt at kritisere er der. På denne måde skildres danskerne mest af altsom en pseudo-dynamisk befolkning i en evigt kontingent position: Danskernestår klar hvis det skulle blive nødvendigt, men inden for tekstens konﬂikt- oggnidningsløse ramme er det usandsynligt at det skulle blive det.I så fald at ansøgeren accepterer denne fortælling, stiller det hende i en sværposition: På den ene side er hun endnu ikke en fuldbyrdet del af det kollektiv derallerede eksisterer, og som ikke bør ændres. På den måde kan ansøgeren anskuessom en potentielt destabiliserende aktør i kollektivet i og med at hun ikke er vok-set op inden for den særligt danske, demokratiske tankegang og heller ikke delerden danske ensartethed. På den anden side forventes hun at forstå vigtighedenaf konkret, demokratisk praksis som grundlag for et stabilt og modstandsdygtigtland, men samtidig at forstå at dette bærende stykke arbejde allerede er gjort.53

Dette forhold mellem stabilitet og dynamik ses ganske konkret i følgendeuddrag om det danske sprogs udvikling:Alligevel har Danmark gennem tiderne oplevet, at mennesker fraandre lande har bosat sig permanent i landet. (...) Der er tale ommange hundrede års indvandring, som har sat sit præg på den danskebefolkning, det danske sprog og den danske kultur. (68)Selv om der i de seneste fyrre år er kommet mange indvandrere tillandet, har det danske sprog ikke forandret sig meget. I takt med atverden bliver mere international, kommer der dog ﬂere engelske ordind i det danske sprog. (67)Her ser vi skildringen af et sprog der har gennemgået en påvirkning gennemmange hundrede år, men som i nyere tid er stagneret. Den uudtalte præmis erformentlig at sprog ændrer sig over en lang periode, og i et sådant forløb erfyrre år ikke særlig meget hvorfor det danske sprog ikke har ændret sig megeti denne periode. Ligeledes påvirkes sprog også oftest af sprog inden for sammegeograﬁske region eller sprogstamme og for det danske sprogs vedkommendei mindre grad af asiatiske, afrikanske eller arabiske sprog. På den anden sidekunne man dog også anføre at globaliseringen er gået noget hurtigere de senestefyrre år end tidligere og dermed også har øget sprog- og kulturudvekslingen.Jeg er ikke i stand til at vurdere om påstandene i anekdoterne er sande ellerej, og det er heller ikke mit formål; formålet er snarere at gøre opmærksom påhvordan narrativet skaber et billede af ansøgeren som en kvantitativt stor aktøri det nutidige danske samfund (der er kommet mange indvandrere til landet),men uden kvalitativ indﬂydelse på sprogkulturen (men sproget har ikke ændretsig).Naturligvis er der andre måder at påvirke samfundet på end sprogligt. Alli-gevel er anekdoten bemærkelsesværdig idet den indgår som en ud af mange småbrikker der er med til at positionere ansøgeren. Med fremstillingen af Danmarksom et homogent, færdigudviklet og således uforanderligt land, positioneres an-søgeren som en udefrakommende aktør der ikke deler samme substans som dan-skerne og dermed har få handlemuligheder i forhold til at agere som dansker ogherigennem påvirke det land de ansøger om at blive statsborger i. Anekdoteneksempliﬁcerer dette forhold og underbygger således i samspil med de øvrigeanekdoter om ansøgerens udenforstående position i narrativet om Danmark ogdanskerne.I og med at ansøgeren generelt set spiller så lille en rolle iDanmark før ognu,og at den rolle hun trods alt spiller, er henlagt til fortiden, får denne mindrebrik en betydning fordi den i det samlede narrativ indgår som en blandt mangeanekdoter der potentielt set negerer ansøgerens nutidige relevans og handlemu-ligheder i Danmark. Statsborger eller ej; alle ansøgere har boet i Danmark iminimum ni år og er således allerede en del af samfundet — hvad enten det erpå godt eller ondt.

I analysen ovenfor har jeg undersøgt tre potentielt negerende funktioner iDan-mark før og nuder som en samlet diskursiv negation positionerer ansøgeren somtekstens tredje persona.Denne negation ses i sin mest konkrete form som nedtoning og direkte ikke-omtale af ansøgeren samt debatter der vedrører ansøgeren. Det ses hovedsageligti en nutidig ikke-omtale der sker som resultat af et generelt historisk fokus i bo-gen. Denne nedtoning af den nutidige ansøger og debatten om denne står ikontrast til det generelle nutidige mediebillede ansøgeren også møder, ogDan-mark før og nusynes således ikke at anerkende at ansøgeren allerede eksistereri det danske samfundhvad enten det er som problembarn eller solstrålehi-storie. Ansøgeren positioneres herigennem som tekstens tredje persona selv omlærematerialet speciﬁkt henvender sig til netop ansøgeren.En anden og mere implicit form for negation sker i form af en normalise-ring af begivenheder, deres indbyrdes relation og den debat de indgår i. Dennenormalisering sker både i form af et kort og opremsende format der gør uunder-byggede påstande til doxa, og i form af kronologi der indikerer en kausal for-bindelse mellem begivenhederne i forbindelse med den danske krigsdeltagelse imellemøsten som ikke nødvendigvis eksisterer. Årstallenes naturlige progressionsynes at underforstå at ’tiden bare gik, og det ene skridt førte naturligt til detnæste’ hvorfor bevæggrunde, modstand og debat ikke udfoldes. Derved negererkronologien ikke alene samfundsdebatten, men også de implicerede mennesker,heriblandt dem der efterfølgende valgte at ﬂygte til Danmark.Endelig ses også en tredje og mere omfangsrig form for negation der sker somresultat af de konstitutive mekanismer i myterne om henholdsvis Danmark ogdanskeren. I disse to myter ses tre konstitutive træk der potentielt set fungerernegerende for ansøgeren: Den danske essens der ses i skildringen af det særligtdanske demokrati med en kernedeliberativ befolkning, den homogene og frede-lige nation med den homogene og tilfredse befolkning der indikerer en lighedmellem de to størrelser som synes at negere konﬂikt og uenighed, samt det fær-digt udviklede, uforanderlige land med en pseudo-dynamisk befolkning. Dissetre konstitutive træk synes at positionere ansøgeren som en der ikke har deli den danske essens og således fra begyndelsen er nogle essentielle skridt bag-ud i forhold til den demokratiske opdragelse danskeren har gennemgået; somen udenforstående der ikke ligner danskeren og heller ikke kommer til det; ogendelig som en udefrakommende, potentielt destabiliserende aktør med få hand-lemuligheder i forhold til at påvirke det land hun søger om at blive statsborgeri.Samlet set stiller disse konstitutive og negerende mekanismer ansøgeren i enudfordrende position der kan forstås som en afvisning af ansøgerens nuværendeidentitet og relevans i det danske samfund.Dette er alle aspekter jeg diskuterer nærmere i det følgende kapitel hvorjeg også diskuterer hvordan konstitutiv retorik kan negere, uenighedens rolle iDanmark før og nu,hvilket forbedringspotentiale denne kritik peger på, samthvilke implikationer undersøgelsen har for retorisk kritik inden for feltet retorisk55

I den forudgående analyse har jeg forsøgt at vise hvordan der iDanmark før ognuer eksempler på konstitutive mekanismer der samtidig fungerer negerende.Og ikke kun det; teksten negerer det selvsamme publikum som den henvendersig til hvilket umiddelbart lyder modsætningsfyldt: Philip Wanders pointe medsit begreb om den tredje persona er netop at denne indirekte, tekstuelle størrelseikkeitalesættes og såledesikkeer en del af det tiltalte publikum. Spørgsmåleter derfor hvordan én og samme tekst både henvender sig til ansøgeren som sitpublikum og samtidig positionerer det som tekstens tredje persona.Det er dette modsætningsfyldte forhold der gørDanmark før og nutil ensærligt interessant tekst at undersøge retorisk. Teksten er ikke kompleks, ogforklaringen skal således ikke ﬁndes i tekstens dybde. Alligevel er bogen et ek-sempel på en række diskursive mekanismer som ikke synes at være resultatet afafsenders overvejelser, men snarere af en række konstitutive forsøg der af ﬂeregrunde mislykkes og i stedet får den modsatte funktion: Negation.To væsentlige problematikker ligger til grund for denne modsætningsfyldtefunktion.5.1.1Det retoriske subjekt: Konstitueringen af en allerede eksiste-rende identitet

For det første opstår der iDanmark før og nuen diskrepans mellem publikumsidentitet og den identitet der forsøges konstitueret i teksten.I Charlands eksempel omles Québécoisforsøger eksempelteksten at konsti-tuere en identitet som er ny for alle; afsender såvel som modtager. I modsætninghertil henvenderDanmark før og nusig til mennesker som søger om optagelse idet allerede konstituerede fællesskab, og med sine fyldige skildringer af Danmarkog danskeren synes teksten at interpellere ansøgeren som ’dansker’. Således kon-stituererDanmark før og nuen allerede eksisterende identitet der kun er ny forlæseren — ikke danskeren (om end det ikke kan garanteres at danskeren kangenkende billedet af sig selv i bogen). Interpellationen af ansøgeren som danskerforudsætter en identiﬁkation mellem de to størrelser som dog er vanskelig at fo-restille sig dels på grund af ansøgerens nuværende identitet, dels på grund af denmanglende afspejling af det gensidige forhold mellem de to subjektpositioner.Ansøgeren er nemlig allerede konstitueret inden for et andet nationalfælles-skab, en identitet der som jeg har vist i analysen (s. 49ﬀ), ikke italesættes iDanmark før og nu.Denne ikke-omtale kan på den ene side ses som et inklude-rende forsøg på omfavne alle ansøgere uanset baggrund; ved ikke at essentialisereansøgeren ud fra deres nationalitet, kultur eller religion er der ingen der ude-lukkes. På den måde kan mennesker med forskellige baggrunde alle få mulighed

for at nå samme mål, men fra hvert sit udgangspunkt.På den anden side kan dette forsøg på at inkludere hurtigt ende med at eks-kludere idet ansøgerens nuværende identitet og dermed også ansøgerens nuvæ-rende rolle i det danske samfund ud fra den manglende repræsentation i tekstenikke synes væsentlig. Ved ikke at anerkende at ansøgeren også uden dansk stats-borgerskab spiller en rolle i Danmark hvad enten det er som problembarn ellersolstrålehistorie, underkendes ansøgerens nuværende tale- og handleposition dahun endnu ikke synes at eksistere inden for tekstens univers.Idet der i teksten ikke gives plads til ansøgerens nuværende identitet, skabeset billede af denne og identiteten ’dansker’ som to uforenelige størrelser hvilketvanskeliggør identiﬁkationen imellem de to. I forsøget på at konstituere ansø-geren som ’danskeren’, men uden at skabe grundlag for identiﬁkation imellemdisse to størrelser, er tekstens publikum som burde være tekstens anden persona,således blevet til tekstens tredje persona.Diskrepansen mellem de to identiteter der herigennem skabes, forstærkesyderligere af sammenfaldet mellem fortid og nutid og transcendensen af indivi-det i en kollektiv identitet der ifølge Charland er to ideologiske konsekvenser afkonstitutiv retorik (s. 18ﬀ). Herigennem opstår for det første et tilsyneladendeuproblematisk ’transhistorisk’ subjekt trods de markante historiske og situatio-nelle forskelle, og for det andet en kollektiv identitet der transcenderer individetog dets interesser. Samme mekanismer ses iDanmark før og nuhvor skildringenaf det nutidige Danmark ud fra det omfattende historiske narrativ (s. 34ﬀ) fort-sætter i lige linje af det historiske Danmark (og implicit heri danskere) og såledessynes at være resultatet af en naturlig og uproblematisk udvikling frem til i dag.På denne måde etableres en diakron lighed mellem fortidens og nutidens Dan-mark i et transhistorisk substantielt fællesskab. Samtidig ses det som beskrevet(s. 41-42) hvordan slutningen fra individ til kollektiv iDanmark før og numedbetegnelserne ’danskeren’ (i sig selv en synekdoke for alle danskere), ’det danskefolk’ og ’Danmark’ (som et individ, et træ og et hus) og i de overensstemmendemytefortællinger om henholdsvis den homogene danske befolkning/det homoge-ne Danmark og danskeren som deliberativ demokrat/Danmark som demokratier forholdsvis hyppig. På denne måde etableres også en synkron lighed mellemde nutidige danskere, og individet indgår som en gnidningsløs del af Danmarksom kollektiv.Ansøgeren skal således ikke blot tilpasse sig en allerede etableret identitet,men også en identitet der trækker tråde langt tilbage i tiden, og denne fortællinger blot med til at øge kontrasten mellem ansøgeridentiteten og danskeridentite-ten idet ansøgeren af gode grunde ikke er en del af det transhistoriske fællesskabog heller ikke har del i den ensartethed der kendetegner den danske befolkning.I forhold til den gensidighed James Boyd White peger på som et vigtigtkonstitutivt træk, kunne dette forhold indikere at ikke alene forholdet mellemindivid og kollektiv, men også det ’nye’ og det ’gamle’ individ bør afspejles iden konstitutive tekst. Som jeg nævnte i begyndelsen af dette afsnit, inviteresansøgeren ikke til at skabe en ny identitet sammen med afsenderen, men skalindlemmes i den eksisterende, færdigudviklede danskeridentitet. Dette potenti-ale omtaler jeg nærmere i afsnittet om forbedringspotentiale.58

For det andet erDanmark før og nukarakteriseret af tæt udfyldte narrativersom både essentialiserer den danske identitet og samtidig gør narrativet statiskog uforanderligt.Danmark før og nubærer præg af en faktabåren, opremsende og tilsynela-dende deskriptiv stil, men er i høj grad også en normativ fremstilling af den rettesamfundsindretning og den rette måde at handle på i dette samfund. Denne nor-mativitet ses blandt andet i den semantiske udfyldning af identiteten ’dansker’som ifølge Winther og Philips ofte ligger omkring hudfarve og efternavn. IDan-mark før og nuligger den dog snarere omkring fra en række samfundsnormerog demokratiske kompetencer som danskeren ifølge teksten besidder (s. 40ﬀ).’Dansker’ er ikke blot en juridisk eller geograﬁsk betegnelse for mennesker bo-siddende i Danmark, men en identitet der bærer en række normer og værdierder skildres som særligt ’danske’. Hermed tegnes som allerede beskrevet kon-turerne af en særlig dansk essens idet det tæt udfyldte narrativ om danskerenindikerer at det inden for tekstens normativitet ikke er tilstrækkeligt blot atvære demokrat; man skal være demokrat på den danske måde.Denne essentialisering kan på ﬂere måder anskues som et forsøg på at frem-me identiﬁkationen mellem ansøger og dansker: Danskeren fremstår i bogen somen vidende, demokratisk og aktiv samfundsborger, en skildring som på mangemåder kan ses en cadeau til ansøgeren der anerkendes som et værdifuldt men-neske der er i stand til at opnå denne indsigt eller måske allerede besidder den.Dernæst kan essentialiseringen også ses som en meget konkret retningsangivel-se for ansøgeren; ubegrænsede muligheder kan som bekendt gøre det svært atvælge, og på denne måde kan konkrete retningsangivelser ses som en hjælpendehånd. Endelig er de normer og værdier som fremhæves i skildringen af Danmarkog danskeren (alder, tradition, fred, homogenitet, deliberation og demokrati),topoi som ofte vurderes som positive, og det er således ikke usandsynligt at derherigennem opstår en positiv identiﬁkation mellem ansøgeren og det billede dermøder hende af de danske værdier.På den anden side har essentialiseringen samtidig en række negerende konse-kvenser, særligt for mennesker der opfatter sig som dansker, men som endnu ikkeer dansk statsborger, og/eller som ligger i udkanten af den diskursive konstitu-ering af identiteten. Herigennem bliver det vanskeligt at afvige fra det skarptoptegnede billede af hvad det vil sige at være dansker. Som Raka Shome pointe-rer, lever vi dog mellem ﬂere kulturer og ﬂere nationer og skaber på denne mådebånd på tværs af grænser, nationer og essenser, bånd der udfordrer statiske,essentialistiske identitetsbegreber og narrativer som dem vi ser iDanmark førog nu.I William Lewis’ analyse af Reagans retorik peger han som omtalt (s. 28) påat Reagans myte om Amerika på det partikulære plan bliver så tæt deﬁneretat det bliver sværere og sværere at refortolke og videreudvikle mytens vision ilyset af nutidige og fremtidige samfundsudfordringer.Samme problematik ses iDanmark før og nuhvor myterne om Danmarkog danskeren også synes at være overudfyldte og forsimplede og herigennem59

statiske og svært foranderlig. På denne måde sløres mytens kontingente natur,og det er problematisk af ﬂere grunde.For det første fordi det slører for det faktum at andre scenarier også er mu-lige: IDanmark før og nulægges der stor vægt på at danskeren opdrages ogtrænes til demokratisk tankegang og praksis i et naturligt demokrati med dyberødder i historien. Men man kunne også forestille sig et scenarie hvor demo-kratisk praksis blev anskuet som en kompetence der kan tillæres og opøves. Entilgang til demokrati som Danmark og den øvrige vestlige verden i høj gradanvender i bistanden til udviklingslandene i form af ’udviklingsbistand gennemdemokrati’ (170-171). Det handler ikke om at ændre grundlæggende forskelligeudgangspunkter eller at skrive historien om for at gøre det nemmere for an-søgeren at identiﬁcere sig med danskeren; det handler om hvordan ansøgerenpositioneres i fortællingen om danskeren og Danmark, og hvilke handlemulighe-der man herigennem stiller hende til rådighed, et spørgsmål jeg vender tilbagetil i afsnittet om forbedringspotentialer.For det andet er det problematisk fordi disse statiske, forsimplede myter omDanmark og danskeren samtidig positionerer ansøgeren som en forandringsori-enteret, men begrænset aktør i narrativet. I modsætning til de to overudfyldtemyter om Danmark og danskeren er myten om ansøgeren særdeles mangelfuldog således underudfyldt og rummelig. Med myterne om Danmark og danskerensom det statiske, uforanderlige bagtæppe, positioneres ansøgeren således somen udefrakommende der skal tilpasse sig og indlemmes i et allerede etableret ogfastforankret fællesskab, og den manglende fortælling om ansøgeren efterladermasser af plads til denne forandring.På denne måde er ansøgeren alene den forandringsorienterede aktør i narra-tivet samtidig med at forandringen er betinget af det handlemønster narrativetprojicerer for publikum i den materielle verden der som beskrevet (s. 21) erCharlands tredje ideologiske konsekvens af konstitutiv retorik. Særligt mytefor-tællingerne om danskeren som henholdsvis deliberativ demokrat og samfunds-borger iDanmark før og nusynes at projicere et handlemønster for publikumder centrerer sig om deliberativ, demokratisk interaktion hvor læseren forven-tes at indsamle viden, argumentere, indgå kompromisser og rimelige løsninger.Samtidig synes det markante fravær af konﬂikt, uenighed og samfundsdebat atindikere et ønske om at læseren indvilger i at bibeholde den konﬂiktløse tilstandder herigennem toner frem i narrativet. Den deliberative, demokratiske praksissom projiceres for publikum, er på denne vis markant indskrænket: Den er kunønskværdig hvis den fører til kompromisser og rimelige løsninger; ikke hvis denfører til uenighed, forskelle og konﬂikt.På et mere generelt plan er essentialiseringen og de statiske narrativer dogikke kun problematiske for den der skal indlemmes i de allerede konstitueredefællesskab, men også for Danmark som institution og befolkning. Spørgsmålet ernemlig hvordan en statisk, partikulært deﬁneret og samtidig forsimplet national-fortælling er i stand til at imødekomme og håndtere komplekse udfordringer somvoksende globalisering og større bevægelighed, fænomener som både strækkersig over både tid og sted.Danmark før og nukan naturligvis ikke alene ses som repræsentant for en60

Denne skildring af konﬂikt og uenighed som uønskede elementer af samfundsde-batten er med til at skabe et forvrænget billede af enighed såvel som uenighed:Begge gøres indirekte til absolutter som således ikke synes at kunne eksistereside om side.Som jeg nævnte i indledningen, har blandt andre Kendall Phillips pegetpå at retorisk forskning bør åbne genstandsfeltet for hidtil mindre velansetekommunikationsformer som uenighed og konﬂikt; både som en anerkendelse afdisse fænomeners konstruktive snarere end destruktive natur og på et kritiskplan for bedre at kunne italesætte de problematikker derrent faktiskeksisterer:Når Danmark iDanmark før og nukarakteriseres som åbent, homogent, fredeligtog rettet mod lighed, enighed og samarbejde, lukkes samtidig øjnene for demsom ikke er ligesom danskerne, dem som ikke er enige, og dem som tænker indenfor andre rationaliteter end den herskende — men det gør dem ikke mindreeksisterende. Dette billede understøttes blot i nedtoningen af tidligere tidersdemokratiske underskud og i den generelle nedtoning af konﬂikt, debat, forskelleog modstand som eksempliﬁceres igennem hele bogen.Som Phillips bemærker, er formålet med denne slags forestillinger som oftestet resultat af at man ville ønske det var sådan. Og spørgsmålet er om italesæt-telsen af samfundsidealer ikke kan være første skridt på vejen. Med begrebetsecular prayerhar Kenneth Burke omtalt et lignende fænomen som han kalder“(...) the coaching of an attitude by the use of mimetic and verbal language.”(Burke 1984:322). Repetitionen af en bestemt frase eller verdensbillede bliver tilen slags bøn ud fra et rationale som synes at være at hvis blot man gentagerønsket om eksempelvis et åbent samfund nok gange, så vil det på længere sigtogså påvirke samfundet i denne retning.Uden på samme måde at fremvise eksempler på direkte repetition, ses deralligevel lignende træk iDanmark før og nui tekstens stærke fokus på åbenhed,lighed, tillid, fred og en befolkning der er deliberativt demokratisk orienteretmod kompromisser og rimelige løsninger. Men som Phillips også bemærker, bli-ver idealer dog ikke nødvendigvis til virkelighed bare fordi man erklærer at detforholder sig sådan (Phillips 1996:237). Og for ansøgeren opstår problemet så-ledes når disse forestillinger ikke blot italesættes som idealer, men også somen allerede eksisterende praksis hos ’danskeren’ der ikke nødvendigvis stemmeroverens med den virkelighed ansøgeren oplever til dagligt.Dette idealiserede billede af Danmark og danskeren udviser heller ingen for-ståelse for at der implicit heri er indlejret en bestemt rationalitet styret af fo-restillinger om åbenhed og konsensus som ikke nødvendigvis er doxa, og højstsandsynlig har sit eller sine modstykker — også blandt danskerne. I skildringen61

af de homogene, fredelige danskere iDanmark før og nuunderforstås en præmisom at hvis bare vi er ens, så opstår der ingen konﬂikter, en præmis som inde-holder en norm om at det er ønskværdigt at vi alle er ens for så kan vi nemmerenå til enighed og dermed undgå uenighed. Og når relevante nutidige såvel somfortidige konﬂikter og samfundsdebatter ligeledes nedtones og forsimples, un-derbygges fortællingen om et gennemdemokratisk Danmark der netop på grundaf dets åbenhed og gode debatkultur har kunnet undgå større konﬂikter. Pådenne måde skabes et forvrænget billede af enighed såvel som uenighed hvoribegge indirekte gøres til absolutter: Begge dele synes ikke at kunne eksisteredeside om side.Det er en problematisk fejlslutning der formentlig bunder i gode hensigter,men ender med at forvrænge billedet af det danske demokrati; at Danmark ikkealtid har været lige demokratisk26, burde ikke være en trussel mod det nutidigedemokrati, men burde i stedet blive inddraget i den selvsamme åbne debat derbeskrives som et demokratisk kendetegn, om hvordan demokratiet er indrettet,hvilke faldgruber der kan være, og hvad der gør det til den mest ønskværdigemåde at indrette sit samfund på.5.2.1Magtrelationer og handlemuligheder

Denne enten-eller fremstilling er problematisk af yderligere to grunde.For det første er disse forvrængede forestillinger en måde at underkende denmagtrelation der uundgåeligt eksisterer mellem afsender og modtager i dennespeciﬁkke kontekst; helt konkret fordi læseren ansøger det danske folketing omlov til at blive statsborger, en beslutning som blandt andet beror på at ansøgerenhar læst lærematerialet så hun har mulighed for at bestå indfødsretsprøven;og på et mere abstrakt plan fordi afsenderen har den diskursive magt til atkonstituere Danmark og danskeren iDanmark før og nu.Min pointe her er ikke at problematisere magtrelationen i sig selv, men sna-rere den manglende anerkendelse af den. IDanmark før og nukonstitueresDanmark og danskeren ud fra nogle rationaler og normer frem for andre, enkonstitueringsproces der er styret hovedsageligt af afsenderen. Ved at vægte defredelige, homogene og deliberativt demokratiske aspekter frem for andre, someksempelvis uenighed, konﬂikt og den dynamik der ligger heri, konstitueres ver-den på en måde som gør læseren opmærksom på dels at hun søger om optagelsei et fastetableret fællesskab, dels at de konﬂiktfyldte aspekter af samfundet somhun potentielt selv oplever og/eller ser sig selv som en del af, ikke indgår somen del af fortællingen om Danmark. I lyset af at ansøgeren har boet i Danmarki minimum ni år, er det ikke usandsynligt at dette for ansøgeren potentielt setopleves som en måde at negere hendes opfattelse af Danmark, af hendes hjem-land og af hende selv. Magtrelationen mellem afsender og modtager betingersåledes ansøgerens handlemuligheder for selv at konstituere sit verdensbilledepå en anden måde og for at handle på andre måder end den foreskrevne.Præmissen for dette argument er at læseren accepterer narrativet iDanmark26Se

før og nu,og det er formentlig ikke alle der gør det. Som beskrevet (s. 5) pegerLeah Ceccarelli på at tekster kan være polysemiske idet de læses og fortolkesforskelligt alt efter hvem der læser den. Der er således sandsynligvis en storgruppe læsere som ikke forstår formålet med indfødsretsprøven, med prøvefor-men eller med materialet, måske fordi de har boet i Danmark hele deres liv elleri hvert fald lang tid nok til at føle sig som danskere. Ligeledes kan der ogsåvære en gruppe læsere som på et mere bogstaveligt plan ikke forstår narrativeti bogen og heller ikke fortolker de konstitutive og negerende mekanismer somjeg fortolker. De kan meget vel gå til lærematerialet som en faktuel skrivelse deskal læse for at kunne huske en række årstal, begivenheder og samfundsformer.Denne sidste gruppe vil formentlig fortolkeDanmark før og nuhverken positivteller negativt, men blot som et praktisk, faktabaseret redskab.Den første gruppe står dog i et dilemma idet de på den ene side ikke heltforstår formålet med prøven og måske føler sig nedværdiget og negeret af bådeprøveformen og fortællingerne i bogen, men på den anden side alligevel er nødttil at indgå på de opstillede præmisser fordi deres fremtid på et meget konkretplan ligger i afsenderens hænder. Det er en paradoksal situation at beﬁnde sigi som hverken gavner læseren eller det danske samfund i et mere fundamentalt,fremtidsorienteret perspektiv.På denne måde er det forvrængede billede af enighed og uenighed også pro-blematisk på et mere samfundsorienteret plan fordi det ikke kun har betydningfor relationen til udlændinge som (juridisk og identitetsmæssigt) står uden forkollektivet, men også for relationen til andre danskere, subkulturer og genereltset mennesker som tænker og taler inden for andre rationaliteter end den dereksempliﬁceres iDanmark før og nu.Teksten viser ingen forståelse for de diskur-sive, konstitutive strukturer der eksisterer i alle samfund, og som har betydningfor menneskers måde og evne til diskursivt og fysisk at agere i samfundet. Vedat underkende disse strukturer synes tekstens menneske- og samfundssyn ikkeat kunne rumme dynamiske og forandringsorienterede elementer som uenighed,konﬂikt og forskellighed fordi de ikke vurderes valide inden for de diskursivenormer der etableres iDanmark før og nu.

IDanmark før og nuer der både konstituerende og negerende mekanismer påspil som samlet set skaber en diskrepans mellem på den ene side positionerneDanmark og danskeren og på den anden side ansøgeren. Men som jeg også hå-ber at have sandsynliggjort, er dette hverken en historisk eller en repræsentativnødvendighed; diskrepansen skabes sprogligt og kan dermed også ændres sprog-ligt. Spørgsmålet er hvordan det kunne udforme sig i skrivelser der ligger indenfor samme genre, formål og publikum somDanmark før og nu.Først og fremmest kan myterne om Danmark, danskeren og ansøgeren iDan-mark før og nulære os noget om hvor tæt forholdet mellem de konstitutive ognegerende mekanismer i en tekst kan være. En af grundene til diskrepansenmellem subjektpositionerne iDanmark før og nuer de overudfyldte narrativer63

som konstituerer Danmark og danskeren som statiske, uforanderlige størrelserpå den ene side, og det underudfyldte narrativ om ansøgeren på den anden side.Ved at gøre identiteten ’dansker’ mere rummelig og samtidig tilføje narrativetom ansøgeren ﬂere led og aspekter, både som en nutidig position i det danskesamfund og som en fremtidig dansk statsborger, skabes et mere komplekst nar-rativ der har potentiale for at skabe et større grundlag for identiﬁkation mellemde to subjektpositioner i stedet for at positionere dem som to separate størrelseruden fællestræk og -erfaringer. Dermed ikke sagt at en én-til-én fælles referen-ceramme er mulig, men en gensidig italesættelse er et stykke hen ad vejen somformodentlig vil gøre det nemmere for ansøgeren at se sig selv som en del afden danske nationalfortælling. Som James Boyd White pointerer, er det essen-tielt for konstitutive tekster at italesætte og illustrere forholdet mellem borgerog nation. I dette tilfælde handler det måske i lige så høj grad om at illustrereforholdet mellem positionen ’dansker’ og ’ansøger’ for herigennem at kunne syn-tetisere den fælles identitet ’borger’. Narrativet om borgeren fylder relativt lidti forhold til det om danskeren, men der ligger et potentiale heri idet borgerensom en mere universel størrelse mest af alt deﬁneres ud fra sine handlinger idet danske samfund og ikke sin særlige danske essens eller lighed med øvrigedanskere.Dernæst og i forlængelse heraf indikerer min kritik afDanmark før og nuetbehov for at blotlægge den proces det trods alt er at fralægge sig sit medfødtestatsborgerskab til fordel for et andet. Det er en langvarig proces både juridiskog mentalt hvorfor det synes konstruktivt på det didaktiske såvel som det ide-ologiske plan at klargøre endemålet såvel som de forskellige udgangspunkter ogde værktøjer og ressourcer det kræves for at nå dertil. Det handler ikke om atskrive historien om eller at skabe en falsk lighed mellem danskeren og ansøgeren;det handler om — i lyset af bogens formål om at lære fra sig og at vise en ret-ning for læserens identitetskonstruktion — at positionere læseren med en rækkehandlemuligheder så det rent faktisk er muligt for hende at løfte den didaktiskeog ideologiske opgaveDanmark før og nustiller. Som nævnt (s. 40) lægges der ibogen stor vægt på at danskeren opdrages og trænes til demokratisk tankegangog praksis fra hun er barn, men man kunne også godt forestille sig et andetscenarie hvori demokratisk tankegang og praksis i stedet blev anskuet som enkompetence der kan tillæres og opøves. Forskellen synes måske lille, men dener stor i forhold til ansøgerens retoriske handleposition og -muligheder: I dettescenarie er det rent faktisk muligt for ansøgeren at tilegne sig denne praksis,også selv om hun ikke er født og opvokset i Danmark.For det tredje peger min undersøgelse på et behov for at skabe et mereﬂerfacetteret syn på demokratisk praksis og demokratiske redskaber. Den gene-relle nedtoning af forskellighed, konﬂikt og uenighed ude såvel som hjemme erikke alene en forsimpling af dansk historie, men også en måde hvorpå disse for-holdsvis naturlige elementer i ethvert samfund i narrativet fremmedgøres. SomKendall Phillips har klargjort, er det både reduktionistisk og fejlagtigt at sekonﬂikt, modstand og uenighed udelukkende som destruktive elementer vi skalforsøge at fjerne. Disse fænomener kan i stedet med fordel anskues som nyttigedemokratiske redskaber der fordrer en sund vekselvirkning imellem samfundets64

mange aktører og dermed bærer et væsentligt udviklingspotentiale. Hverken hi-storiske eller nutidige konﬂikter og vanskeligheder er nødvendigvis skampletterpå nationens eller befolkningens ry, men kan tværtimod være positive, dynami-ske elementer i et samfund som ønsker at se sig selv som et åbent, deliberativtog demokratisk fællesskab.Endelig og på et mere konkrete plan indikerer det indirekte fremførte ønskeiDanmark før og nuom vedvarende at opretholde en aktiv, deliberativ og de-mokratisk befolkning også et misforhold mellem lærematerialet og prøveformenmultiple choice.Som jeg nævnte i begyndelsen af dette speciale, er der godegrunde til at prøven er udformet som den er: Enmultiple choice-prøveer nemat opstille vurderingskriterier for og således nem at rette. Ligeledes kan den ogsåses som en måde at imødekomme læseren på idet denne form ikke kræver godeskriftlige danskkundskaber. Men den har sine begrænsninger i forhold til at for-dre de velreﬂekterede og kritiske medborgere som bogen, den tidligere regeringsåvel som den siddende regering synes at ønske.

Konstitutiv retorik set i lyset af retorisk medborgerskab har vist sig frugtbartpå ﬂere områder. I Charlands eksempliﬁcering orienterer konstitutiv retorik sigovenfra og ned ud fra indﬂydelsesrige tekster som forfatningsudkast og andrepolitiske dokumenter og er således fokuseret på retors forsøg på at konstitue-re bestemte subjektpositioner. I koblingen med retorisk medborgerskab åbnesgenstandsfeltet for mere publikumsorienterede aspekter af konstitutiv retorik:Hvordan italesættes medborgeren og medborgerskab? Og hvilke retoriske hand-lemuligheder stilles herigennem publikum til rådighed?Det større genstandsfelt som retorisk medborgerskab åbner op for, gør detdernæst relevant at undersøge det diskursive forhold til mennesker uden fordet allerede konstituerede fællesskab, men som ønsker at være del af det. Pådenne måde ses konstitutiv retorik ikke kun som etableringen af nye identiteterog fællesskaber, men også som en måde at undersøge forholdet fællesskaberimellem og hvordan de potentielt set udvikler sig i mødet med hinanden.Endelig åbner koblingen mellem konstitutiv retorik og retorisk medborger-skab også op for et bredere genstandsfelt i forhold til forskellige retoriske funk-tioner og diskurser. Det bliver således relevant også at undersøge tekster derfalder uden for det politiske område eller — som i dette tilfælde — tekster medeksempelvis både en didaktisk funktion og en ideologisk funktion som viser siginteressante at undersøge i samspil.65

Som jeg var inde på i kapitel 3, falder mit analysemateriale på denne mådeuden for kerneeksemplet i Charlands artikel idetDanmark før og nuikke er etpolitisk, konstitutivt dokument der skal legitimere en ny stat, men et lærema-teriale om en allerede eksisterende stat; ikke har til formål at konstituere en nysubjektposition, men derimod en allerede etableret identitet; og ikke taler til engruppe med udgangspunkt i deres fællestræk, men derimod til en masse forskel-lige individer som står i et grundlæggende asymmetrisk forhold til afsenderen.Men som jeg ligeledes håber at have belyst, har Charlands teori vist sig også atvære brugbar i nærlæsningen af tekster som på nogle områder passer ind, menpå andre ikke gør.5.4.2Retorisk medborgerskab og ideologi

Med Maurice Charland og Philip Wander som centrale teoretikere i mit specialehar jeg forsøgt at belyse aspekter af ideologisk retorisk kritik anno 2012. Ideologier efterhånden blevet så normaliseret et begreb at vi ikke ser det nødvendigtat italesætte at vi beskæftiger os med det. Og med ﬁgurer som Edwin Blackog Philip Wander kan ideologi for mange fremstå som en forældet dikotomisktankegang fra en tid præget af jerntæppe, kold krig og en konstant overhængendefare for endnu en verdenskrig. Med retorisk medborgerskab og dets fokus pådiskursive, strukturelle samfundsforhold og de magtrelationer der er indlejretheri, har ideologi dog vist sig stadigvæk at være relevant at beskæftige sig med— også på et mere eksplicit plan.I koblingen med Wanders begreb om tekstens tredje persona bliver det dogmuligt at italesætte og undersøge hvordan konstitutive træk ikke blot er positive,identitetsskabende mekanismer, men også kan negere på måder som påvirkertredje personas handlemuligheder uden for den diskursive verden. Som Wanderpeger på, griber den samlede diskursive negation ind i den materielle verden vilever i, og det er herigennem at på den bliver ideologisk.Tredje persona er også relevant at koble med retorisk medborgerskab fordibegrebet er i stand til at italesætte forskellige former for negation for forskelligesamfundsgrupper. IDanmark før og nuer det særligt ikke-omtale, nutidig nega-tion, nedtoning af samfundsdebatter, normalisering af begivenheder og konstitu-tive, betingende rammesættelser der viser sig i analysen, men rækken af muligemåder negation kan forekomme på, stopper ikke her, og Wander taler såledesogså om ikke-tiltale, forskellige former for objectiﬁcering og konkret omtale afdet vi som publikum skal undgå. På denne måde er tredje persona et ideologiskbegreb som åbner kritikerens øje ikke blot for negation som fænomen, men demange varianter negation forekommer i.5.4.3Retorisk medborgerskab som forskningsfelt

Retorisk medborgerskab er et felt eller en ramme for retorisk forskning medet diskursivt fokus på hvordan mennesker agerer og interagerer på forskelligemåder i forskellige samfund og konstellationer. Retorisk medborgerskab udfol-der sig ikke ud fra en bestemt teori eller en bestemt praksis, men som forskelligemåder at handle diskursivt på som borger og forskellige måder at italesætte den-ne handling på. OgDanmark før og nuer et eksempel på sidstnævnte: Hvordanmedborgerskab italesættes og herigennem positionerer læseren. Dette specialeer således et eksempel på hvordan retorisk medborgerskabogsåkan italesættes,og hvilke normer og værdier der ligger indlejret heri.Dernæst erDanmark før og nuet eksempel på hvordan akademiske, Haber-masianske normer om den gode konsensussøgende kommunikation afspejler sigi andre diskursive sfærer, i dette tilfælde oﬀentlig ministeriel kommunikation tilpotentielt fremtidige statsborgere. Denne undersøgelse af hvordan disse selvsam-me normer viser sig uhensigtsmæssige trods de gode hensigter der ligger bag,understøtter påstanden udtalt af blandt andre Robert Ivie, Robert Asen og her-hjemme Kristine Marie Berg om at retorisk medborgerskab ikke nødvendigviser noget kønt syn; det er fyldt med uenighed, konﬂikt, modstand og manglendeforståelse for hinanden, og det giver derfor hverken i praksis eller i kritisk øje-med mening at tegne et skønbillede af menneskelig interaktion. For det førstefordi det forhindrer os i at tale om og undersøge kommunikation som denrentfaktiskudfolder sig, og for det andet fordi det forhindrer anerkendelsen af dendynamik og det udviklingspotentiale konﬂikt og uenighed også bærer med sig.Endelig håber jeg også i denne kritik at have belyst hvordan retorisk med-borgerskab udfolder sig som fænomener der strækker sig over både tid og sted.Den konstitutive proces er en bevægelse som åbenlyst tager tid, men som iDan-mark før og nuhverken italesættes eller problematiseres som netop dette: Enproces. Ønsket om i teksten at skabe et entydigt og stabilt billede af Danmarkog danskeren fornægter samtidig den kompleksitet der som oftest kendetegnersamfund og deres befolkninger, og at samfund og befolkninger ændrer os overtid. Narrativer er både i stand til at forenkle for at skabe helhed og logik, menogså til at beskrive netop udviklingsprocesser der strækker sig over tid og rum.På denne måde blotlæggerDanmark før og nuen række problematikker somdet er frugtbart at italesætte inden for rammen af retorisk medborgerskab be-lyst ud fra forskellige teoretiske aspekter og begreber. Med denne retoriske kritikhåber jeg at have leveret et eksempel på hvordan retorisk medborgerskab kanundersøges, og dermed bidraget til hvad Jasinski kalderconceptual thickening(Jasinski 2001:256) som en præcisering og eksempliﬁcering af feltet og et argu-ment for en vedvarende relevans inden for retorisk forskning. I lyset af feltetstværfaglighed synes det således oplagt at undersøge materialer somDanmark førog nuud fra andre aspekter og metoder end dem jeg her har anvendt, heriblandtkvalitative interviews eller protokolanalyse.

Kapitel 66Konklusion og perspektiveringDanmark før og nuer mere end blot et didaktisk læremateriale der skal forberedeansøgere til indfødsretsprøven; det er i høj grad også en ideologisk tekst der udfra en række narrativer om Danmark og danskeren gør forsøg på at positionere ogsåledes konstituere ansøgeren inden for det danske nationalfællesskabs normer,værdier og handlemåder.Lærematerialet er en fortælling om Danmark og danskeren som på den eneside er alt hvad man kunne ønske sig: demokratisk, deliberativ, modstandsdyg-tig, fredelig og homogen. På den anden side er denne konstituering samtidigmed til at positionere ansøgeren uden for dette fællesskab og således negere detselvsamme publikum teksten henvender sig til. Spørgsmålet er hvordan dennetilsyneladende selvmodsigende funktion opstår, et spørgsmål jeg med dette spe-ciale har forsøgt at besvare ud fra først og fremmest Maurice Charlands teoriom konstitutiv retorik og Philip Wanders begreb om tekstens tredje persona ianalysen og fortolkningen af de tre myter iDanmark før og nuom henholdsvisDanmark, danskeren og ansøgeren.Dette skisma mellem konstitutive og negerende mekanismer opstår primærtsom resultat af to væsentlige problematikker iDanmark før og nu:1) En diskre-pans mellem positionerne ’ansøger’ og ’dansker’ som opstår idet gensidighedenmellem de to identiteter ikke afspejles og dermed ikke danner grundlag for iden-tiﬁkation; og 2) tæt udfyldte narrativer om Danmark og danskeren som essen-tialiserer den danske identitet og fører til statiske, uforanderlige narrativer sompositionerer ansøgeren som den eneste forandringsorienterede aktør i narrativetder samtidig er begrænset af den type handling narrativet projicerer.Som en retorisk kritik inden for retorisk medborgerskab har jeg orienteretmig mod lærematerialets skildring af hvad det vil sige at være borger i Danmarkog hvilke normer der ligger til grund for denne skildring. IDanmark før og nuillustreres et syn på uenighed, forskelle og konﬂikt som uønskede elementer i detdanske samfund der samtidig gør enighed og uenighed til to absolutte størrelsersom ikke kan eksistere side om side. Den underliggende præmis synes at væreat hvis blot vi alle er ens, så opstår der ingen konﬂikter, og er således udtrykfor en norm om at det er ønskværdigt at vi alle er ens, og at konﬂiktens oguenighedens rolle fortsat ikke er elementer i det danske samfund.Danmark før og nuer på denne måde et konstituerende og særdeles ramme-sættende narrativ der samtidig positionerer elementer og mennesker som falderuden for denne ramme, med hverken taleposition eller handlekraft. Spørgsmåleter hvordan rammesættelser som disse eksisterer og fungerer i andre situationerog kontekster. Sara L. McKinnon undersøgte for få år siden (McKinnon 2009)asylsager i USA, og konkluderede at dommerne i høj grad baserede deres dompå asylansøgernes evne til at leve op til amerikanske standarder for hvordanman er en rigtig borger: Man taler sammenhængende, udviser rationalitet ogkonstruerer kohærente narrativer.68

Anderson, Benedict (1991):Imagined Communities. Reﬂections in the Originand Spread of Nationalism,revised edition, Verso, London.Asen,Berg,Robert (2004): “A Discourse Thery of Citizenship” i:QuarterlyJournal of Speech,vol. 90, nr. 2, s. 189-211.Kristine Marie (2011):“Intercultural Dialogue” as Rhetorical Form:a Pyrrhic Victory,phD dissertation, Section of Rhetoric, Departe-ment of Media, Cognition and Communication, University of Copen-hagen.Edwin (1970): "The Second Persona" i:Quarterly Journal of Speechvol. 56, nr. .2, s. 109-119.Wayne C. (1988):The Company We Keep: An Ethics of Fiction,University of California Press, Berkeley.Kenneth (1984):Attitudes Towards History,University of CaliforniaPress, Berkeley, 3 udgave.

Cecarelli, Leah (1998): “Polysemy: Multiple Meanings in Rhetorical Criticism”i:Quarterly Journal of Speech,vol. 84, nr. 4, s. 395-415.Charland, Maurice (1987): “Constitutive Rhetoric: The Case of the PeupleQuébécois” i:Quarterly Journal of Speech,vol. 73, nr. 2, s. 133-150.Ersbøll,Eva og Laura Katrine Gravesen (2010):Country Report Denmark,Centre for Migration Law, Radboud University Nijmegen, The Nether-lands.Robert (2002): “Rhetorical Deliberation and Democratic Politics inthe Here and Now” i:Rhetoric & Public Aﬀairs,vol. 5, nr. 2, s.277-285.James (2001): “The Status of Theory and Method in RhetoricalCriticism” i:Western Journal of Communication,vol. 65, nr. 3, s.249-270.James (2001a):Sourcebook on Rhetoric. Key Concepts in Contem-porary Rhetorical Studies,Sage, s. 389-405.

Regeringen (2011):Et Danmark, der står sammen.Oktober 2011.Rosenﬁeld, Lawrence W. (1974): “The Experience of Criticism” i:QuarterlyJournal of Speech,vol. 60, nr. 4, s. 489-496.Rosenﬁeld, Lawrence W. (1983): “Ideological Miasma” i:Central States SpeechJournal,vol. 34, nr. 2, s. 119-120.Shome,Raka (1999):Postcolonial Interventions in the Rhetorical Canon.An “Other” View,s. 591-608 i: Contemporary Rhetorical Theory. AReader, Redigeret af: John Louis Lucaites, Celeste Michelle Condit& Sally Caudill, The Guilford Press, New York.Tineke et alia (2010):The INTEC Project: Draft Synthesis ReportIntegration and Naturalisation tests: the new way to European Cit-izenship,Centre for Migration Law, Radboud University Nijmegen,The Netherlands.Philip (1983): “The Ideological Turn in Modern Criticism” i:CentralStates Speech Journal,vol. 34, nr. 1, s. 1-18.Philip (1984): “The Third Persona: An Ideological Turn in Rhetor-ical Theory” i:Central States Speech Journal,vol. 35, s. 197-216.Philip og Steven Jenkins (1972): “Rhetoric, Society, and the CriticalResponse” i:Quarterly Journal of Speech,vol. 58, nr. 4, s. 441-450.71