Indfødsretsudvalget 2012-13
IFU Alm.del Bilag 68
Offentligt
Mit navn er Casey Drew Pilegård Jensen, jeg er 20 år gammel, født i Australien, i 1993.
Min far Kim Pilegård Jensen, er dansk statsborg, gift med Kathryn Ann Jensen i 2000, på Middelfart rådhus.
Ifølge den Danske indfødsretslov paragraf 2, giver mine forældres giftermål mig ret til dansk
statsborgerskab. Dette fandt jeg ud af ved et tilfælde i januar 2013, efter at have boet her i 7 måneder, på
et ”working holiday visa”. Efter jeg opdagede dette samlede jeg alle de nødvendige papirer og udfyldte
ansøgningen om dansk indfødsret. Justits ministeriet oplyste mig at dette skulle afleveres på Odense
politigård, der får jeg dog at vide det skal sendes direkte til justits ministeriet, dette gør jeg i et
rekommanderet brev den 18. marts. Jeg var blevet oplyst at jeg ville modtage en skrivelse, når de havde
modtaget papirerne, om ventetid og hvordan jeg skulle forholde mig.
Den 7. maj ringer jeg til justits ministeriet for at høre om hvordan det går i sagen da jeg intet har hørt fra
dem, der finder jeg dog ud af at min sag ikke er registreret endnu. Først denne dag bliver sagen registret i
systemet. Samtidig får jeg at vide at sagsbehandlingen kan tage op til 14 måneder, jeg har dog stadig ikke
fået et sags nummer.
Siden har jeg ringet stort set hver dag til justits ministeriet for at få oplysninger omkring min situation, med
hensyn til arbejde, da mit ”working holiday visa” udløber i juni. Justits ministeriet sender mig videre til
udlænding styrelsen, som sender mig tilbage, med den begrundelse at jeg jo teknisk set er Dansk, da mine
forældre er gift, (Ifølge den Danske indfødsrets lov paragraf 2). Jeg har så sent som i dag ringet flere gange
til justits ministreret for at få nogle svar, de vil ikke svare og oplyser at det ikke er en sag de kan gøre noget
ved.
Det der forvirre mig er at jeg teknisk set er dansk, men ingen kan oplyse mig om jeg kan arbejde i Danmark
mens jeg venter på sagen bliver færdigbehandlet?
Jeg blev dansk statsborger den dag mine forældre blev gift, i Danmark, i år 2000, men indtil jeg modtager
mit ”bevis” på at jeg er dansk kan jeg intet gøre.
Forventer man jeg bare sidder og venter et år uden retten til at arbejde i Danmark?
Justits ministeriet har været ekstremt uhjælpsomme i min sag og har i dag bedt mig om ikke at ringe mere
da de ikke kan hjælpe mig.
Jeg er villig til at vente de 14 måneder på mit statsborgerskab, men kan dog ikke vente så længe på at få lov
at arbejde.
Jeg vil bo i Danmark, jeg vil arbejde, have lov at betale min skat og en dag studere og få en karrierer her i
Danmark, da det er her jeg føler mig hjemme og hele min fars familie bor i landet, jeg vil have lov at være
dansk.