GRU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 56: SFI-rapport af 24/9-13: "Ung i det grønlandske samfund"

UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUNDUNGES VIDEN OM OG HOLDNING TIL SOCIALE PROBLEMER OG MULIGHEDERAfdelingsleder: Anne-Dorthe HestbækAfdelingen for børn og familieUndersøgelsens følgegruppe:Kunuunnguaq Fleischer, Departementet for Uddannelse og ForskningArnavaraq Jørgensen, UNICEF DanmarkSusie Marthins, Departementet for Familie, Kirke, Kultur og LigestillingKlaus Møller, Departementet for Familie, Kirke, Kultur og LigestillingCharlotte Ørnskov, UNICEF DanmarkISSN: 1396-1810e-ISBN: 978-87-7119- 171-4Layout: Hedda BankForsidefoto: PolfotoNetpublikationTryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2013 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

FORORDDenne rapport er den anden af SFI’s fire rapporter, der følger projektetNAKUUSA, der er tilrettelagt af Departementet for Familie og Justits iGrønlands Selvstyre og UNICEF i Danmark.Projektet, hvis titel kan oversættes til dansk: ”Lad os være stær-ke”, gennemføres gennem en række aktiviteter i Grønland, som i særliggrad er målrettet børn, unge og forældre. Projektets formål er at sikre, atgrønlandske børns vilkår og rettigheder styrkes. Projektet er således etled i det arbejde, der gennem de seneste år er blevet gennemført i Grøn-land med henblik på at få almindelige mennesker, herunder unge, til attage mere socialt ansvar for egen og andre menneskers trivsel.SFI’s opgave er at gennemføre et mindre projekt i hvert af de år,NAKUUSA forløber, dvs. i 2012, 2013, 2014 og 2015. Denne rapport eren dokumentation af nr. to af disse projekter.Rapporten belyser de grønlandske unges viden om sociale pro-blemer og sociale muligheder samt deres holdning til, hvad der bør gøresnoget ved. Undersøgelsen har unge med fra alle fire grønlandske kom-muner, fire skoler fra byer og to skoler fra bygder og indeholder data fraelever fra de tre ældste klasser i seks folkeskoler, i alt 373 unge. Skolerneskal have en stor tak for, at de sagde ja til at være med, og tak for det ar-bejde, de har lavet for at gennemføre deres deltagelse.

RESUMÉUndersøgelsens formål er at belyse grønlandske unges viden om ogholdning til sociale problemer og muligheder, primært med fokus på so-ciale problemer. Der gives først en beskrivelse af unges viden og hold-ninger med en række helt enkle analyser om sammenhænge og dernæsten formidling af resultaterne på en måde, så de er til at anvende i det vi-dere arbejde i projektet NAKUUSA.1Projektet NAKUUSA gennemføres af Departementet for Fami-lie og Justits, Selvstyret i Grønland og UNICEF i Danmark. Projektetbestår af en række aktiviteter, der skal sikre, at børns vilkår og rettighederstyrkes i Grønland.Projektet NAKUUSA, der løber i perioden 2012-2015, er en delaf arbejdet med at få almindelige mennesker, herunder unge, til at tagemere socialt ansvar for egen og andre menneskers trivsel.SFI’s opgave er at gennemføre et mindre projekt i hvert af de år,NAKUUSA forløber. Denne rapport er det andet af disse projekter.RESULTATER

en nogenlunde god viden. De øvrige unge har kun lidt eller ingen videnom sociale problemer. Unge, der bor sammen med begge forældre, haren bedre viden, end de andre, ligesom de fortæller, at de har flere kildertil deres viden. Omkring 90 pct. af de unge taler kun engang imellem,sjældent eller aldrig om sociale problemer, og samtidig svarer halvdelenaf de unge, at de interesserer sig for sociale problemer.Cirka 60 pct. af de unge mener, at de sociale problemer især ud-gøres af såvel unges som forældres brug af alkohol og hash – især piger-ne har denne opfattelse. Det samme gælder seksuelle overgreb, somhalvdelen af pigerne og en fjerdedel af drengene opfatter som et socialtproblem. Druk og kriminalitet samt svag skolegang, ingen uddannelse ogintet arbejde for unge nævnes også som sociale vanskeligheder, mensmindre end halvdelen af pigerne og en fjerdedel af drengene nævner un-ges psykiske vanskeligheder som et socialt problem. Omkring halvdelenmener, at unge har et godt kammeratskab, noget færre mener, at unge ergode til at hjælpe hinanden, det sidste er der dog flere piger end drenge,der mener.Cirka 80 pct. af de unge mener, at der skal gøres noget for at ned-sætte unges tidlige (og store) forbrug af alkohol og hash – flere piger enddrenge. To tredjedele mener, at der også skal sættes ind over for forældresstore forbrug af alkohol og hash, igen en større andel piger end drenge.Tre fjerdedel af pigerne og knap halvdelen af drengene mener desuden, atder skal gøres noget mod de mange seksuelle overgreb. Det samme gælderfor de øvrige forhold, dvs. druk og kriminalitet, svag skolegang, ingen ud-dannelse, intet arbejde og unges psykiske vanskeligheder. De unges ønskeom, at der handles for at ændre disse forhold, er således massivt.PERSPEKTIVER

Det er tankevækkende, at de unge generelt mener, at det er vigtigt, atunge er med i debatten om sociale problemer (og sociale muligheder),ligesom mange siger, de interesserer sig for sådanne forhold, samtidigmed at de stort set ikke taler om det. Det kan selvfølgelig være, at de un-ge bare svarer det, de mener, de bør svare.Resultatet kan imidlertid også tolkes på en anden måde, hvisman ser på, hvad de unge mere præcist siger om deres viden inden forområdet. Kun nogle få mener, at de har en god viden, og 41 pct. vurde-rer, at de har en nogenlunde viden, mens de øvrige svarer, at de ved me-

get lidt eller intet. Det sidste svar kan meget vel komme fra unge, deroplyser, at de er interesserede.Ser man på, hvad de unge rent faktisk ved, er der i høj grad taleom en normativ viden, forstået på den måde, at de unge har en opfattelseaf visse handlinger som forkerte (fx at have et tidligt og stort forbrug afalkohol), mens andre handlinger opfattes som rigtige.Samtidig har de unge ikke nogen speciel indholdsmæssig videnom de forhold, de taler om, det vil sige, at de ikke har viden (eller i hvertfald ikke nogen sprogligt formuleret viden) om indholdet af de vanske-ligheder, de taler om. De kan fx ikke formulere, hvad det betyder forbørn at vokse op i en familie, hvor mor og/eller far har et misbrug afalkohol eller hash. De ved måske godt, hvordan det er, mens det står på,og de kan også have en følelsesmæssig forståelse af det, men de ved ikke,hvordan det eventuelt kan påvirke børnene senere i livet, ligesom de ikkehar kendskab til den direkte skadevirkning. Det samme gælder for seksu-elle overgreb, hvor de har den normative holdning, at det er forkertehandlinger, men ikke har viden om betydningen eller om den muligelængerevarende skadevirkning.ANBEFALINGER

Ud fra undersøgelsens resultater anbefales det, at der tages fat i de ungesønsker om, at der bliver handlet på problematisk forbrug af alkohol oghash hos både børn og forældre samt på forekomsten af seksuelle over-greb.Især anbefales det, at der arbejdes aktivt på at finde en god mo-del at arbejde ud fra, så der ikke kun bliver tale om formidling af norma-tiv viden i form af typen: ”du må ikke drikke alkohol og ryge hash”, ”dumå ikke misbruge andre seksuelt, for det er forkert!” I stedet for anbefa-les det, at der i højere grad sigtes på at formidle den indholdsmæssigeviden, der allerede findes, til de unge.

Hvad det betyder for børn (og unge), der bliver udsat for seksuelle overgreb, herunder heltkonkret hvordan det kan forandre børnenes personlighed og deres muligheder for at få etgodt liv.Hvordan man kan blive opmærksom på, at et barn er udsat for seksuelle overgreb, og hvor-dan det er muligt at tale om det.Hvad det betyder for børn (og unge), når forældrene har alkoholproblemer, herunder heltkonkret viden om, hvordan det påvirker dagligdagen for børnene, og om hvad en sådan på-virkning betyder for børnenes fremtid.Hvad det betyder for børn (og unge), når forældrene har hashproblemer, herunder helt kon-kret viden om, hvordan det påvirker dagligdagen for børnene, og om hvad en sådan påvirk-ning betyder for børnenes fremtid.Hvad det betyder for børns (og unges) fysiske og psykiske udvikling, når de tidligt begynderpå et (eventuelt periodevist) stort forbrug af alkohol.Hvad det betyder for børns (og unges) fysiske og psykiske udvikling, når de tidligt begynderpå et (eventuelt periodevist) stort forbrug af hash.Helt konkret formidle viden om, hvad der skal til, for at der er tale om et misbrug, herunderbåde den mængde (alkohol/hash), der forbruges, hvor hyppigt det bruges i store mængder,samt i hvilke situationer forbruget finder sted.Formidle viden om abstinenser og om behandling af alkoholproblemer samt behandling afhashproblemer.Formidle viden om, hvordan man kan kontrollere sit forbrug, og hvordan unge kan hjælpehinanden med det (hvordan man helt konkret gør).

Der er gennemført en undersøgelse af 373 unges viden om og holdningtil sociale problemer og muligheder. De unge er 13, 14 og 15 år gamle ogkommer fra de tre ældste klasser i fire skoler i byer og to skoler i bygderfra alle Grønlands fire kommuner. Data er indsamlet via spørgeskemaer,der er udfyldt af eleverne i skolen. Det betyder, at det kun er elever, derhar været i skole den pågældende dag, der har deltaget i undersøgelsen.Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men har dog alligevel ungemed fra byer og bygder i alle dele af Grønland. De unge er helt alminde-lige grønlandske unge. Godt halvdelen af børnene i undersøgelsen borsammen med begge forældre, mens godt en tredjedel bor sammen medén af forældrene, og knap en tiendedel bor på skolehjem.Undersøgelsen kan bruges som grundlag for at få et overblikover, hvor de unge mangler viden om sociale problemer og sociale mu-ligheder som udgangspunkt for videre indsats.

INDLEDNINGDenne rapport er den anden i et forløb, hvor SFI – Det NationaleForskningscenter for Velfærd følger op på NAKUUSAs arbejde.Undersøgelsens formål er at belyse grønlandske unges viden omog holdning til sociale problemer og muligheder, primært med fokus påsociale problemer. Der gives først en beskrivelse af unges viden og hold-ninger med en række helt enkle analyser om sammenhænge og dernæsten formidling af resultaterne på en måde, så de er til at anvende.Projektet NAKUUSA gennemføres af Departementet for Fami-lie og Justits2, Selvstyret i Grønland og UNICEF Danmark. Projektetbestår af en række aktiviteter, der skal sikre, at børns vilkår og rettighederstyrkes i Grønland.3NAKUUSAs første aktivitet var NAKUUSA Youth Forum, etbørnetopmøde med 40 unge deltagere fra hele Grønland, som blev af-holdt i Ilulissat i oktober 2011. De unge, der deltog i børnetopmødet,udfyldte et spørgeskema4om deres viden om og holdning til socialespørgsmål. Svarene blev bearbejdede, og resultatet blev udgivet i rappor-tenNAKUUSA – Vi vil og vi kan,der udkom i april 2012.52. Tidligere Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling.3. Sewww.nakuusa.gl4. På grønlandsk eller dansk.5. Rapporten kan hentes på nettet påwww.sfi.dk.Christensen, E. (2012):NAKUUSA – Vi vil og vikan. En opfølgning på Youth Forum i Ilulissat 2011.Rapport 12:12.

Efter Youth Forum i Ilulissat var der en bred formidling af de resultater,der var kommet ud af debatten på forummet. Der var artikler i grønland-ske aviser og indslag i TV og radio. Da rapportenNAKUUSA – Vi vil ogvi kanudkom i april 2012, var der ligeledes stor synlighed om projektet.To af de unge, der havde deltaget i Youth Forum, samt de ældste eleverfra en af skolerne i Nuuk deltog i et møde, hvor rapporten blev præsen-teret, og de unge deltog bagefter i en debat om rapportens resultater.6Ved præsentationen blev der lagt vægt på, at resultaterne i rappor-ten stammede fra spørgeskemaer udfyldt af i alt 38 unge7, resultaternekunne derfor ikke betragtes som repræsentative. Med det forbehold øn-skede vi alligevel at debattere resultaterne og høre elevernes kommentarer.De mest tankevækkende svar fra rapporten med de 38 unge fraYouth Forum blev præsenteret i et kort oplæg. Der blev lagt vægt på, atde unge i de fleste tilfælde angav, at de havde en god eller en nogenlundegod viden om sociale muligheder og sociale problemer, samtidig med atdet var de færreste af de 38 unge, der havde besvaret spørgeskemaet,som nogensinde talte med deres jævnaldrende om sociale problemer.De sociale problemer, der var størst opmærksomhed på, var børnog unges tidlige forbrug af cigaretter, alkohol og hash samt forældres brugaf alkohol og hash. Ligesom seksuelle overgreb, unge, der lærte for lidt iskolen og fx ikke kunne læse, når de gik ud af skolen, unge uden uddannel-se samt arbejdsløse unge blev nævnt som store sociale problemer.Samtidig var de unge bemærkelsesværdigt mindre optagede af, atunges forskellige psykiske vanskeligheder kan betegnes som sociale pro-blemer, ligesom der kun var begrænset opmærksomhed på, at unges psy-

kiske vanskeligheder kunne relateres til de sociale vilkår, der var til stede ideres tilværelse.Efter præsentationen af undersøgelsens resultater gik de unge,der deltog i præsentationen, aktivt ind i en debat, der i særlig grad foku-serede på forældrenes rolle. Debatten blev eksemplificeret ved rollespilom, hvordan henholdsvis gode forældre og dårlige forældre reagerer,hvis deres børn præsenterer dem for nogle af de nævnte sociale proble-mer. Målet er at få de unge til at give udtryk for, hvad de tror og mener,er henholdsvis gode og dårlige forældres reaktioner.

Arrangementet gav først og fremmest et signal om, at grønlandske ungeønsker at få mulighed for at give deres mening til kende. Ved arrange-mentets afslutning var der flere unge, der sagde tak, fordi de havde væretmed, og en enkelt, der rejste sig op og sagde: ”Tak, fordi der har væretnogle voksne, der har villet lytte til vores mening”.I de følgende dage spurgte jeg alle grønlændere, som jeg mødte,om hvad der kunne ligge bag sådan en udtalelse. Flere svarede, at de op-fattede det som oprigtigt ment. De anførte, at det i mange familier (fort-sat) ikke er almindeligt, at forældre og børn sammen drøfter vanskeligespørgsmål. Selvom de voksne i højere grad end tidligere er begyndt attale om sociale problemer, er de endnu ikke begyndt at tale med deresbørn om sådanne emner.Som det fremgik af undersøgelsen, hvor 38 unge deltog, har deunge et ret godt kendskab til problemerne og et ønske om, at der kangøres noget ved problemerne, samtidig med at de kun sjældent taler omdårlige sociale forhold. De unge giver også udtryk for, at problemernebør drøftes, og de har derfor reageret positivt på opfordringen til at drøf-te problemer, ligesom de især har været positive overfor, at der var voks-ne til stede, som lyttede, og som primært bidrog med hjælp til at holdediskussionen i gang.8

En iøjnefaldende ting i de 38 unges besvarelser af de spørgsmål, der blevstillet i undersøgelsen, var, at det var svært for dem at foreslå, hvad dereventuelt kunne gøres ved problemerne. Tendensen var, at så at sige allepegede på forældrene som dem, der primært var ansvarlige for, at derkunne komme til at ske ændringer.Det er klart, at man ikke kan forvente, at unge på 13-15 år skalkomme med svar på baggrund af en socialpolitisk analyse af forholdene,ligesom det virker rimeligt, at de unge peger på forældrene som de an-svarlige. For i virkelighedens verden er det jo i høj grad forældrene, derhar ansvaret for, hvordan deres børn/unge kan komme til at leve.De unges fokus på forældrenes betydning kom til at indgå iNAKUUSAs aktiviteter i 2012. Under overskriftenMere mor og far!blevder iværksat en kampagne med syv kampagnespots, som blev vist pågrønlandsk tv gennem en periode på 5 måneder. Én del af arbejdet foku-serede på, hvordan forældrene bedst kunne give deres børn en tryg op-vækst og et godt børne- og ungdomsliv. Der var arrangementer i flerebyer, og på FN’s børnekonventions fødselsdag den 20. november var derover hele Grønland børn, der gik på gaden under slagord om, at foræl-drene skulle træde frem, være til stede og tage ansvar. I samarbejde medbørnerettighedsinstitutionen MIO9blev der desuden udarbejdet en inspi-rationsbog til forældre,Med kærlig hilsen,hvor der dels er en redegørelsefor indholdet i FN’s børnekonvention, dels en række kapitler om, hvadforældre kan gøre, når de vil give deres børn en god barndom, samt gen-givelse af børns budskaber i form af breve til deres forældre.

I denne rapport følges der op på resultaterne fra den første undersøgelse.I alt 373 elever i alderen 13-15 år fra seks forskellige skoler fordelt overhele Grønland har besvaret en let forkortet udgave af det spørgeskema,der blev besvaret af deltagerne i Youth Forum. Den undersøgelse, derpræsenteres her, er en ny undersøgelse, hvor der er indsamlet spørge-skemaer fra i alt 373 unge fra de tre ældste klasser i seks forskellige skoler9. MIO – Meeqqat Inuusuttullu Oqaloqatigiinnittarfiat, den nyoprettede Børnerettighedsinstitution iGrønland.

fra alle dele af Grønland. Fra Qaasuitsup Kommunia10deltager skolen iUpernavik, fra Qeqqata Kommunia11deltager skolerne i Kangaamiut ogManiitsoq, fra Kommuneqarfik Sermersooq12deltager skolen i Kulusuk,samt en skole i Nuussuaq, og fra Kommune Kujalleq13deltager skolen iQaqortoq. Der er således skoler med fra alle fire kommuner, heraf toskoler fra bygder. Alle de deltagende skoler er blevet kontaktet og er ble-vet bedt om at være med i undersøgelsen.Med 373 unge i undersøgelsen kan vi få et mere dækkende bille-de af unges viden om og holdninger til sociale problemer, end det varmuligt at få med de 38 unge, der deltog i Youth Forum. Samtidig skal detunderstreges, at de 373 unge ikke er repræsentative for alle unge i Grøn-land. At arbejde med et repræsentativt udsnit af unge ville fordre, at dervia Grønlands Statistik var lavet et tilfældigt udtræk af unge, og at ske-maet derefter var sendt til samtlige udtrukne unge, så de kunne udfyldedet. En sådan procedure var hverken økonomisk, tidsmæssigt eller prak-tisk mulig i dette projekt.Undersøgelsens resultater skal derfor læses som et bud på, hvor-dan mange unge i Grønland ser på sociale problemer, herunder hvad deved om sociale problemer, og hvad de tænker, der kan gøres for at lettevanskelighederne for udsatte børn, unge og voksne.

Data er indsamlet via et skriftligt spørgeskema, som er udfyldt af elever-ne. Spørgeskemaet er en let forkortet udgave af det spørgeskema, derblev anvendt til deltagerne i Youth Forum. Skemaet er udarbejdet delsud fra viden fra undersøgelsenBørn i Grønland(Christensen, Kristensen& Baviskar, 2009), dels ud fra viden fra undersøgelser, der beskæftigersig med grønlændere, grønlandsk hverdagsliv og grønlandsk identitet nuog tidligere (Brochmann, 1992; Departementet for Familie, Kirke, Kulturog Ligestilling, 2011; Folkver & Hvilsom, 1994; Heinrich, 2010; Joelsen,2011; Kahlig & Banerjee, 2007; Nathansen, 2004; Schiermacher, 2010).Spørgeskemaet indeholder spørgsmål vedrørende de unges videnom og holdning til sociale muligheder og sociale problemer i Grønland.Desuden er der en række spørgsmål om de unges opfattelse af, hvor al-vorlige de mener, forskellige sociale problemer er, hvad der efter de un-ges mening bør gøres noget ved, samt hvem der har ansvaret for, at dersker noget. Endelig er der spørgsmål, der mere generelt afdækker de un-ge selv og deres familier, så man kan danne sig et billede af, hvilke ungemennesker det er, der har deltaget i undersøgelsen.For at sikre, at de unge er klar over, hvad de bliver spurgt om, erder i forbindelse med flere spørgsmål først en helt kort beskrivelse af,hvad der menes med spørgsmålet. Spørgeskemaet kunne udfyldes i såvelen grønlandsk som en dansk udgave.Skemaerne blev forkortet i forhold til de skemaer, der blev ud-fyldt af de unge, der deltog i Youth Forum. Målet var, at det skulle væremuligt at udfylde skemaerne i løbet af en skoletime. Forkortelsen sketeved, at de spørgsmål, som ikke gav særlig meget information, blev slettet.De trykte skemaer blev udsendt til de involverede skoler, hvorde blev givet til eleverne i de tre ældste klasser. Skolerne kunne få detantal skemaer, de havde brug for, på henholdsvis grønlandsk eller dansk.

Der blev desuden udsendt information om undersøgelsens formål (pågrønlandsk og dansk), som kunne uddeles til eleverne, og som elevernekunne tage med hjem til forældrene, så alle var informerede om, hvad dethandlede om, samt en instruktion til lærerne om, hvordan skemaerneskulle udfyldes. Der var desuden oplyst telefonnummer og mailadresse,så lærerne kunne tage kontakt, hvis der var noget, de havde brug for at fåyderligere belyst.Skemaerne blev udleveret til klasserne i en time og blev udfyldtmed det samme. Det har således kun været unge, der var i skole den på-gældende dag, der har haft mulighed for at udfylde skemaet. Vi har ikkenogen viden om, hvor stor en andel af skolernes unge der har besvaretskemaets spørgsmål.De fleste unge har givet en god besvarelse af skemaerne og harsvaret på langt de fleste spørgsmål. Et mindre antal skemaer (omkring 20skemaer) er mere mangelfuldt udfyldt, i alt er 95 pct. af skemaerne velud-fyldte, og 5 pct. er mere mangelfuldt udfyldt. Et eksempel på mangelfuldudfyldelse er, at der er 12 unge, svarende til 3 pct., der ikke har oplystderes køn. Det betyder, at der indgår færre unge, når data analyseres udfra køn. Generelt inddrages dog alle informationer i opgørelserne, deranføres dog hver gang, hvor stort et antal unge der har besvaret spørgs-målet, så det hele tiden fremgår, hvor mange svar der er på de enkeltespørgsmål.Efter at eleverne havde besvaret skemaets spørgsmål, blev ske-maerne samlet sammen og sendt til Departementet for Familie, Kirke,Kultur og Ligestilling i Nuuk. Herfra blev skemaerne sendt videre til SFIi København, hvor resultaterne er blevet gjort op.

DE UNGE I UNDERSØGELSENDe unge i undersøgelsen kommer fra byer i alle fire kommuner (Qaasu-itsup Kommunia, Qeqqata Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq ogKommune Kujalleq) samt fra to bygder i henholdsvis Qeqqata Kommu-nia og den østlige del af Kommuneqarfik Sermersooq.Det fremgår af tabel 2.1, at der er lidt flere unge fra Kommu-neqarfik Sermersooq, der deltager i undersøgelsen, end fra de tre øvrigekommuner. Dette svarer til, at der bor lidt flere mennesker i Kommu-neqarfik Sermersooq. Det fremgår desuden, at der er lidt flere piger enddrenge, der har udfyldt spørgeskemaet.TABEL 2.1Undersøgelsens deltagere fordelt efter bopælskommune og køn. Antal og pro-cent.KommuneQaasuitsup KommuniaQeqqata KommuniaKommuneqarfik SermersooqKommune KujalleqAlle kommuner antalPiger, antal Drenge, antal Unge i alt, antal Unge i alt, procent533285244240822359491083036478323190168358100

De unges familieforhold er belyst via et spørgsmål om, hvem den ungebor sammen med, samt ved spørgsmål om, hvorvidt den unges mor ogfar har et arbejde (uden at det er specificeret, hvilket arbejde det drejersig om).Tabel 2.3 viser, hvor mange unge der bor sammen med hen-holdsvis begge forældre, den ene forælder plus forælderens nye partnereller med en enlig forælder. Desuden fremgår det, hvor mange unge derbor andre steder end sammen med forældrene.Det fremgår af tabel 2.3, at der er oplysninger om bopæl fra flereunge end det antal unge, der er med i undersøgelsen. Det skyldes pri-mært, at unge, der bor på skolehjem, både har sat kryds ved, at de bor påskolehjem, og kryds ved den familie, de bor sammen med, når de ikke er

Tabellen skal derfor læses med det forbehold, at den ikke viser en strengfordeling af de deltagende unge. Samtidig skal den læses som en oversigtover, hvordan de unge bor rent familiemæssigt, samtidig med at den an-giver andelen af unge, som henholdsvis bor på skolehjem, hos familie, pådøgninstitution eller andet sted.Godt halvdelen af de unge (58 pct.) bor således sammen medbegge forældre, mens godt en tredjedel (36 pct.) bor sammen med én afforældrene. I alt 9 pct. af de unge bor på skolehjem.

82 pct. af de unge oplyser, at deres mor har et arbejde, og 72 pct. oplyser,at deres far har et arbejde. Når der er færre unge, der oplyser, at deres farhar et arbejde, end unge, der oplyser, at deres mor har et arbejde, kan detikke læses som et udsagn om, at fædre i højere grad end mødre er udentilknytning til arbejdsmarkedet. En del af de unge lever ikke sammen14.15. Børn fra bygderne må afslutte deres skolegang i den nærmeste by. Afstanden og transportentil bygden betyder, at børnene ikke kan bo hos forældrene, og børnene bor derfor på et skole-hjem i byen.15. Børn fra bygderne må afslutte deres skolegang i den nærmeste by. Afstanden og transporten tilbygden betyder, at børnene ikke kan bo hos forældrene, og børnene bor derfor på et skolehjem ibyen.

For at få et billede af, hvad de unge lægger vægt på i samværet medjævnaldrende, er der stillet en række spørgsmål om, hvad der betyder no-get for, at man bliver populær blandt sine kammerater. Svarene er op-gjort for henholdsvis piger og drenge, så det er muligt at se, om der ersærlige forhold, der gør sig gældende for hvert af de to køn.TABEL 2.4Andel af undersøgelsens deltagere, for hvem udvalgte forhold betyder noget for,om man er populær, særskilt for piger og drenge. Procent og antal besvarelser.Det er godt at:Være sød og venligSige sin mening, når noget bliver drøftetLade være med at sige for meget om andreVære god til at finde på noget at lave sammenHave mange vennerSe godt udVære god til sportVære dygtig i skolenVære god til at holde på en hemmelighedHave smart tøjHave en flot mobiltelefonPiger9884 *81 *726349384558 *3511Drenge9270627175 *5458 *49333216Alle Antal besvarelser9534277328713367133169333523464833948330443343333814344

noget bliver drøftet”, at ”lade være med at sige for meget om andre”, og atvære ”god til at finde på noget at lave sammen” som de udsagn, flest pigerog drenge markerer som vigtige. De fire udsagn siger noget om, hvilkenadfærd der anses for væsentlig, når man skal have en god position blandtjævnaldrende. Specielt pigerne lægger vægt på betydningen af at sige sinmening og af at lade være med at sige for meget om andre.De næste to udsagn på listen for udsagn, der markeres som vig-tige, nemlig at det er godt at ”have mange venner” og at ”se godt ud”,handler om mere ydre signaler. At have mange venner er i sig selv et tegnpå at være populær, mens det at se godt ud sædvanligvis anses som etgodt udgangspunkt for popularitet. Drengene lægger mere vægt på athave mange venner, end pigerne gør, mens de to køn lægger lige megetvægt på at se godt ud.Især drengene mener, at det har betydning at være god til sport,hvis man skal være populær. Det svarer cirka halvdelen af drengene ja til,mens der er cirka en tredjedel af pigerne, der har den mening. Sport harsåledes en lidt større betydning for drengene og en lidt mindre betydningfor pigerne, end det har at være dygtig i skolen. Knap halvdelen af beggekøn mener, at det at være dygtig i skolen har betydning for, at man erpopulær. Det skal bemærkes, at udsagnet om at være dygtig i skolen idenne sammenhæng udelukkende er relateret til at være populær. Derkan således godt være mere end halvdelen af de unge, der af andre grun-de mener, det har betydning at være dygtig i skolen.Det at ”være god til at holde på en hemmelighed” anses af mereend halvdelen af pigerne som noget, der har betydning for ens populari-tet, mens der kun er en tredjedel af drengene, der har den opfattelse. Derer ca. en tredjedel af både piger og drenge, som mener, at det at ”havesmart tøj” har betydning for populariteten, mens det kun er en mindredel af såvel piger som drenge, der mener, det har betydning at have ensmart mobiltelefon.Det samlede billede er således, at det er udsagn, der handler omat være en god kammerat, som begge køn anser for at have den væsent-ligste betydning for, at en person bliver populær. Samtidig er der fleremarkante forskelle mellem piger og drenge. Pigerne lægger oftere enddrengene vægt på udsagn som: at sige sin mening, at lade være med atsige for meget om andre og at være god til at holde på en hemmelighed.

Lidt over halvdelen af de unge (58 pct.) oplyser, at de allerede har lagtplaner for, hvad de skal, når skolen er slut, mens 36 pct. siger, at de ikkehar helt færdige planer endnu. Kun 3 pct. svarer, at de ikke har nogenplaner for, hvad der skal ske efter skoletiden, mens 4 pct. ikke har besva-ret spørgsmålet.76 pct. af de unge vil i gang med en uddannelse efter folkeskolen,og 17 pct. svarer, at de ”måske” vil i gang med en uddannelse. Der ersåledes kun 3 pct., der ikke vil i gang med en uddannelse, og 5 pct., derikke har besvaret spørgsmålet.Andelen af unge, der vil i gang med en uddannelse, er høj, i for-hold til at det aktuelt er højst halvdelen af de unge, der får en ungdoms-uddannelse. Svarene kan således være udtryk for, at det er sværere atgennemføre en ungdomsuddannelse, end man tror, det er, når man øn-sker at gøre det, men svarene kan også være udtryk for, at de unge harfulgt med i den debat om nødvendigheden af mere uddannelse til de un-ge, der har været i gang i de senere år. Da vi hverken har navn eller cpr-nummer på de unge, der har udfyldt spørgeskemaerne, har vi ikke mulig-hed for at følge med i, hvad der rent faktisk sker efter skolen, selvom detkunne være spændende.

Det sidste, der skal med i denne oversigt, er, hvad de unge skriver omderes drømme om fremtiden. Der er stillet en række spørgsmål om, hvadde unge drømmer om i fremtiden, og de unge har kunnetre ”ja”, ”måske”, ”nej” eller ”ved ikke” til de enkelte udsagn.Igen er der mulighed for flere svar. Pigers og drenges svar ersammenlignet17, og eventuelle statistisk signifikante forskelle er markeretmed en stjerne.Det fremgår af tabel 2.5, at 90 pct. af de unge drømmer om at fåen uddannelse – det gælder både piger og drenge. Lige så mange (89 pct.)drømmer om at få et liv, hvor de kan være glade mennesker – det gælderogså for både piger og drenge. For de øvrige udsagn er der lidt lavere

tilslutning. Der er dog stadig 72 pct., der drømmer om at få et liv, der erspændende (uden at det dog er præciseret, hvad det spændende er).TABEL 2.5Andele af undersøgelsens deltagere, der har udvalgte drømme om fremtiden,særskilt for piger og drenge. Procent og antal besvarelser.Drømmer om at:Få en uddannelseVære et glad menneskeSynes, at livet er spændendeHjælpe andreKomme ud at rejseBo i GrønlandFå børnFå en fast partnerFå min uddannelse i GrønlandVære interesseret i politikPiger, pct.91927677 *70 *6259 *494015Drenge, pct.89876960596441404710Alle, pct.90897268646349444413Antal besvarelser353353349350352350347347349351

En stor del af de unge vil også gerne have et liv, hvor de kan hjælpe an-dre. Det gælder i særlig grad for pigerne, hvor der er 77 pct., der svarer ja,mens der er 60 pct. af drengene, der svarer ja.Mange vil også gerne ud at rejse – det gælder for 70 pct. af pigerneog for 59 pct. af drengene. Der er således flere piger end drenge, derdrømmer om at komme ud at rejse, selvom det ikke er nogen stor forskel.Knap to tredjedele af de unge (63 pct.) drømmer om at kommetil at bo i Grønland, når de bliver voksne. Undersøgelsen har ikke tal for,hvor stor en del af en årgang der reelt kommer til at bo i et andet landend Grønland. Men vi ved, at der bor mange grønlændere i Danmark, såder er formentlig en hel del mennesker, der realiserer sådanne drømme.Måske er det et emne, som det er vigtigt at tale med de unge om.59 pct. af pigerne og 41 pct. af drengene drømmer om at få børn.Der vil sandsynligvis være flere, der får børn, og der vil sikkert også væreflere, der kommer til at drømme om at få børn, når de bliver lidt ældre.Det sammen gælder spørgsmålet om at få en fast partner. Her svarer 49pct. af pigerne og 40 pct. af drengene, at de drømmer om at få en fastpartner.Det kan selvfølgelig være, at de unge har sluppet drømmen omen fast partner, men det kan også være et udtryk for deres tanker netopnu, hvor de er helt unge. Generelt gælder det selvfølgelig for allespørgsmål, at de unge giver udtryk for, hvordan de har det netop på det

tidspunkt, hvor de bliver spurgt. Det er ikke muligt at vide, om de har desamme drømme om fx 2, 5 eller 10 år.40 pct. af pigerne og 47 pct. af drengene drømmer om at få de-res uddannelse i Grønland. Det skal her bemærkes, at der er spurgt efter,hvad de unge drømmer om. Svarene behøver således ikke at være udtrykfor, at disse procentdele af pigerne og drengene rent faktisk får deresuddannelse i Grønland – man kan godt drømme om at få en uddannelsei Grønland, selvom man ved, at man bliver nødt til i hvert fald i en peri-ode at være et andet sted end Grønland. De fleste videregående uddan-nelser og de fleste håndværkeruddannelser kræver i det mindste nogenskolegang uden for Grønland (fortrinsvis i Danmark), for at de kan gen-nemføres.Det sidste, der er spurgt om, er, om de unge drømmer om at væ-re interesserede i politik. Det er der ikke mange, der svarer ja til. Kun 15pct. af pigerne og 10 pct. af drengene drømmer om at være interesseredei politik. Det kan selvfølgelig være, at svarene også her er et udtryk for deunges alder, men alligevel kan det være relevant at drøfte spørgsmåletmed de unge, for hvis der ikke er en viden om og et engagement i politi-ske spørgsmål, må det være svært at få et samfund til at fungere.

KENDSKAB TIL SOCIALEPROBLEMERFor at få et første overblik over de unges holdning til sociale mulighederog sociale problemer samt deres syn på, hvordan sådanne forhold kandrøftes, blev de unge spurgt om, hvilken betydning de mener, det har, atunge selv deltager i diskussionen om unges sociale muligheder og socialeproblemer.Samlet set mener næsten alle unge, det er vigtigt eller noget vig-tigt, at unge selv er med i diskussionen. Man kan således konstatere, atder er en parathed til og et ønske om at deltage i diskussionen.Mere end halvdelen, i alt 57 pct., svarede, at det efter deres op-fattelse er vigtigt, at unge selv deltager i diskussionen. 29 pct. mente, atdet var noget vigtigt, at unge selv var med i diskussionen, mens 8 pct.ikke mente, det har nogen stor betydning, og 6 pct. mente, at det sletikke har nogen betydning, at de unge selv deltager i diskussioner om un-ges sociale muligheder og sociale problemer.

Når de unge bliver spurgt om, i hvilken grad de vurderer, at deselv har viden om sociale problemer (se tabel 3.1.), tegner der sig et bille-de af en beskeden viden. Kun et mindretal af de unge mener, de har engod viden om sociale problemer, mens 41 pct. angiver, at de har en no-genlunde god viden. Den anden halvdel af de unge mener, at de kun harlidt eller ingen viden. Det betyder, at cirka halvdelen af de unge på sam-me tid ønsker at deltage i debatten og reelt ikke har nogen særlig viden(efter deres egen opfattelse).TABEL 3.1Undersøgelsens deltagere fordelt angivelse af egen viden om sociale mulighederog sociale problemer. Procent .Viden om sociale muligheder:Jeg har en god videnJeg har en nogenlunde god videnJeg ved kun lidtJeg har ingen videnProcent i altAntal i altPiger7383917101191Drenge7443811100161Alle741381410035218

Der er ikke nogen markante forskelle mellem pigers og drenges svar. Forbegge køn er der kun 7 pct., der oplyser, at de har en god viden om soci-ale muligheder og sociale problemer.Der er heller ikke nogen forskel på, hvor meget de unge ved, af-hængigt af, hvilken af de fire kommuner de bor i, eller afhængigt af, omde bor i en by eller en bygd.19Men når de unges svar på, hvor meget de vurderer, de ved omsociale problemer, sammenholdes med hvem de unge bor sammen med,finder vi en forskel. Unge, der bor sammen med begge forældre, vurde-rer, at de har en bedre viden, end andre unge vurderer, at de selv har.20

På spørgsmålet om, hvor de unge har deres viden fra, lyder svarene, at 49pct. har fået viden fra forældrene, 40 pct. har fået viden fra skolen, 29 pct.har deres viden fra udsendelser i tv, 23 pct. har hørt om sociale proble-mer i radioen, mens 28 pct. har hørt om sociale problemer fra dereskammerater. Desuden er der en række andre svarmuligheder, hvor der ialle tilfælde højst er 10 pct. af de unge, der anfører, at de har fået videnvia de kilder. Næsten ingen unge nævner, de har fået viden via internettet,som man måske ville forvente var tilfældet for aldersgruppen. Forklarin-gen på dette kan være, at det er temmelig dyrt at bruge internettet iGrønland, og at de unge derfor måske bruger internettet mindre, endunge gør i andre lande. Det var muligt at svare ”ja” til, at man havdemodtaget viden fra flere af de nævnte kilder.Tendensen i svarene er, at unge, der svarer, at de har fået videnvia forældrene, som hovedregel også svarer, at de har fået viden fra éneller flere af de andre kilder, mens unge, der ikke har fået viden fra for-ældrene, som hovedregel heller ikke har fået viden fra nogen af de andrenævnte mulige kilder. 22 pct. af de unge svarer direkte, at de faktisk ikkeved ret meget og heller ikke har fået noget at vide om sociale problemer.Unge, der bor sammen med begge forældre, har fået oftere fået viden fraforældrene, end andre unge har, og de oplyser også oftere, at de har fåetviden fra flere forskellige kilder.21Der kan naturligvis være forældre, lærere eller andre voksne, somvil sige, at de har fortalt de unge om såvel sociale muligheder som socialeproblemer, selvom de unge ikke kan huske, de har fået noget at vide. Detkan vi ikke vide. Men det, der er mest interessant i denne forbindelse, er,at cirka halvdelen af de unge ikke har nogen erindring om, at de harmodtaget viden om unges sociale muligheder og sociale problemer.

tale om sådanne ting, og om de interesserer sig for at tale om sociale mu-ligheder og sociale problemer.Der er ikke mange unge, som jævnligt taler med deres jævnald-rende om sociale muligheder og sociale problemer, kun omkring en fjer-dedel taler om det engang imellem, mens resten kun taler om det sjæl-dent eller aldrig. Der er ikke nogen forskelle mellem, hvor meget hen-holdsvis piger og drenge taler med andre om sociale muligheder og so-ciale problemer. Se tabel 3.2.TABEL 3.2Undersøgelsens deltagere fordelt efter, hvor meget de taler med andre unge omsociale muligheder og sociale problemer. Procent.Hvor hyppigt tales der om sociale muligheder og problemerTaler meget om detTaler om det engang imellemTaler meget sjældent om detTaler aldrig om detProcent i altAnm.: N = 363.

Cirka halvdelen af de unge synes ikke, det er svært at tale om unges soci-ale muligheder og sociale problemer, mens den anden halvdel synes, detgodt kan være svært.Undersøgelsen viser, at 13 pct. finder det meget let at tale omsociale muligheder og sociale problemer, og 40 pct. finder, at det for detmeste er let. Samtidig er der 42 pct., der mener, at det godt kan væresvært, og 5 pct., der mener, at det for det meste er svært.Vi finder således, at samtidig med at der kun sjældent tales omsociale muligheder og sociale problemer, mener halvdelen af de unge, atdet er meget let eller for det meste let at tale om.

Samme tendens som i forbindelse med spørgsmålet om, hvor svært deter at tale om sociale muligheder og problemer, viser sig, når det handlerom de unges interesse for at tale om de samme emner. Godt halvdelen afde unge svarer, at de interesserer sig meget eller interesserer sig i nogengrad for at tale om sådanne emner, mens den anden halvdel ikke er sær-ligt interesseret. Se tabel 3.3.TABEL 3.3Undersøgelsens deltagere fordelt efter, hvor meget de interesserer sig for at taleom sociale muligheder og sociale problemer. Procent.Hvor stor er interessen for at tale om sociale muligheder og problemerInteresserer mig megetInteresserer mig i nogen gradInteresserer mig kun en lille smuleInteresserer mig ikkeProcent i altAnm.: N = 358.

Samles informationerne22om de unges interesse for at drøfte sociale mu-ligheder og sociale problemer, finder vi, at selvom godt halvdelen af deunge svarer, at de interesserer sig for at tale om sociale muligheder ogsociale problemer og for det meste finder det let at tale om, så gælder detalligevel, at de højst taler om det engang imellem, ligesom de selv vurde-rer, deres viden er begrænset.Resultatet er selvmodsigende, og vi kan ikke sige præcis, hvor-dan det skal tolkes. En mulig tolkning er dog, at hvis de unge vidste no-get mere, og måske især, hvis de vidste, hvordan man taler om socialemuligheder og sociale problemer, så ville de tale meget mere om det,fordi det faktisk er noget, de i mange tilfælde interesserer sig for.

me i debatten gennem de senere år, samt en række af de forhold, der sæd-vanligvis bliver betragtet som støttende, når det handler om at hindre socia-le problemer. For hvert udsagn kunne de unge erklære, at de var enige ellerdelvist enige i, at det beskrevne var et socialt problem, at de var uenige i, atder var tale om et socialt problem, eller at de ikke vidste, hvad de skulle sva-re. Vi har opgjort, hvor mange unge der har erklæret sig enige i hvert af deforskellige udsagn – både i de udsagn, der handler om sociale problemer, ogi de udsagn, der handler om beskyttende faktorer. Se tabel 3.4.TABEL 3.4Andel af undersøgelsens deltagere, som er enige i udvalgte udsagn om sociale pro-blemer og forhold, der kan virke beskyttende, særskilt for piger og drenge. Procent.Er enig i at:Piger, Drenge,pct.pct.7068 *68 *685352Alle,pct.696059Antal be-svarelser357354354

De udsagn, som flest unge erklærer sig enige i udgør et socialt problem,handler om unges tidligt påbegyndte forbrug af tobak, hash og alkohol,som henholdsvis 69 pct., 60 pct. og 59 pct. af de unge erklærer sig enige ier et socialt problem. Når det handler om betydningen af et tidligt påbe-gyndt forbrug af hash eller alkohol, er pigerne markant oftere end dren-gene enige i, at det er en aktivitet, der udgør et socialt problem.Det næste, de unge peger på, er forældrenes forbrug af alkoholog hash. 42 pct. mener, at det er et socialt problem, når mor eller far haralkoholproblemer, og 34 pct. mener, at forældrenes forbrug af hash er etsocialt problem. I begge tilfælde mener pigerne markant oftere end dren-gene, at der er tale om et socialt problem.Det skal her understreges, at de unge udtaler sig om deres gene-relle holdning til de nævnte forhold – de udtaler sig ikke om deres egneerfaringer, hverken når det drejer sig om deres eget forbrug af tobak,hash eller alkohol, eller når det drejer sig om forældres alkoholproblemereller forbrug af hash. De unge siger, at de vil anse det for et socialt pro-blem, hvis de nævnte forhold finder sted.

37 pct. af de unge nævner, at seksuelle overgreb er et socialt problem.Her er der en markant forskel på pigers og drenges vurdering, idet 49 pct.af pigerne og 27 pct. af drengene anser seksuelle overgreb for et socialtproblem.Det er en høj andel af de unge, der mener, at seksuelle overgreber et socialt problem. Tallet afspejler formentlig den debat, der har væretgennem de seneste år. Igen skal det pointeres, at de unge svarer på, hvadde mener om forholdet generelt. De taler ikke om egne erfaringer.

Konsekvenser af, at en del unge har en svag skolegang, bliver af mangeanset for at være et socialt problem. Der er tale om unge, som fx ikke fårlært at læse, mange unge får ikke nogen faglig uddannelse efter folkeskolenog mange unge er uden arbejde. Sådanne konsekvenser bliver betegnetsom sociale problemer af cirka halvdelen af både pigerne og drengene.52 pct. mener, at det er et socialt problem, at for mange unge eruden faglig uddannelse efter folkeskolen, 47 pct. mener, at det er et soci-alt problem, at for mange unge er dårlige til at læse, og 42 pct. af de ungemener, det er et socialt problem, at der er for mange unge, der ikke harnoget arbejde.

Ser vi på alle udsagnene under overskriftenunges psykiske vanskelighederitabel 3.4, er der flest unge, der mener, at det faktum, at mange ungeovervejer eller forsøger selvmord, udgør et socialt problem. Igen er derher markant flere piger end drenge, der har denne opfattelse. 41 pct. afpigerne og 25 pct. af drengene mener, at overvejelser om eller forsøg påselvmord er et socialt problem.Det er almindeligt kendt, at mange unge i Grønland overvejer el-ler forsøger selvmord, men der er mindre viden om, hvorfor de gør det.Måske bør overvejelserne om og forsøgene på selvmord ses i sammen-hæng med problemerne med såvel alkohol- som hashforbrug samt sommulige følger af seksuelle overgreb.

Det er desuden bemærkelsesværdigt, at 26 pct. af de unge (lidtflere piger end drenge, men ikke nogen signifikant forskel) svarer, at deter et socialt problem, at mange unge har det psykisk dårligt. Igen skal detunderstreges, at de unge udtaler sig om deres holdninger, ikke om dereserfaringer. 23 pct. svarer desuden, at det er et socialt problem, at mangeunge synes, de har brug for mere hjælp, end de får.Endelig er der 31 pct. af de unge (lige mange piger og drenge),der mener, at det er et socialt problem, at mange unge har svært ved atklare sig følelsesmæssigt, hvis de bor i en anden by end familien. Det atsavne sin familie, ”at have hjemve”, er en meget hyppigt anført begrun-delse, når man skal forklare, hvorfor unge fra bygderne har svært ved atgennemføre deres skolegang, så de kan få en afsluttende eksamen i folke-skolen og senere, når de er nødt til at flytte til en anden by for at gen-nemføre en ungdomsuddannelse. Mange unge dropper ud af uddannel-sen og flytter tilbage til familien.

Unges forhold til andre unge er i undersøgelsen defineret som beskyt-tende forhold i relation til sociale problemer. Traditionelt er der megenhjælpsomhed i måden at være på over for andre mennesker, og der erderfor spurgt til sådanne forhold for at se, om de unge er opmærksommepå, at der her er nogen værdier.I alt 53 pct. af de unge svarer, at de er enige i, at unge har et godtkammeratskab. Det er lige godt halvdelen. De øvrige unge svarer, at deer lidt enige, er uenige, eller at de ikke ved, hvad de skal svare.36 pct. af de unge, 42 pct. af pigerne og 31 pct. af drengene, erenige i, at unge er gode til at hjælpe hinanden, resten er ikke enige.Samtidig er der 24 pct. (lige mange piger og drenge), der er enigei, at unge ikke mener, man skal blande sig i andres liv, og følgelig 76 pct.,der ikke er enige.24 pct. af de unge (lidt flere piger end drenge, men ikke nogensignifikant forskel) er enige i, at unge er gode til at dele, hvad de har.

Mange af de problemer, der er omtalt indtil nu, har gennem de senere årværet fremme i den offentlige debat. Holdningen i debatten har som re-gel været, at det er forhold, som ikke er gode, og som bør bringes til op-hør. Alternativt har nogle ment, at man ikke burde diskutere sådanneforhold ud fra den betragtning, at man ikke bør blande sig i andre men-neskers privatliv. Det mest almindelige har dog nok været at mene, detvar forkert, at tingene var sådan.Samtidig har der ikke været megen debat (eller meget informati-on) om, hvad det betyder for mennesker at leve med sådanne vanske-ligheder. Hvad betyder det fx for unges fremtidige liv, at de tidligt be-gynder at bruge tobak, alkohol eller hash, og hvad betyder det for etbarn/en ung at vokse op i et hjem, hvor en eller begge forældre har etmisbrug af alkohol eller hash? Der er megen faglig viden om, hvad dissevanskeligheder kan betyde for et menneskes liv, men denne viden er(endnu) ikke bragt ind i den grønlandske diskussion.Det samme gælder for det at have været udsat for seksuelleovergreb som barn eller som ung. Der bliver i dag talt om seksuelleovergreb, der er taget afstand fra det, og der er udtrykt behov for be-handling af såvel ofre for seksuelle overgreb som af krænkere. Man erklar over, at det i høj grad kan være skadeligt at blive udsat for seksuelleovergreb, men der er meget lidt debat om, på hvilken måde det er skade-ligt, og hvad det på længere sigt betyder for et menneske at have væretudsat for seksuelle overgreb.Nu kan det selvfølgelig være sådan, at psykiske vanskelighederikke betragtes som sociale problemer, men som noget andet, der er ibo-ende i det enkelte individ. Alligevel giver det anledning til eftertanke, atså relativt få unge nævner unges psykiske vanskeligheder som et socialtproblem. Andre undersøgelser nævner unges psykiske vanskelighedersom noget, der bør gives opmærksomhed, fx en undersøgelse, der foku-serer på posttraumatisk stresssyndrom24, som konkluderer, at grønland-ske unge, især pigerne, i højere grad end andre unge er udsat for bela-stende situationer som selvmordsforsøg, dødsfald af nærtstående fami-liemedlem, voldtægt, seksuelt misbrug, graviditet/abort, fysisk mishand-ling, at være ved at drukne og fravær af en forælder. Tilsvarende påviser24. Karsberg, S. (2012): En undersøgelse af forekomsten af potentielt traumatiserende oplevelser ogPost Traumatisk Stress Syndrom blandt grønlandske unge.

SOCIALE PROBLEMER, DER BØRGØRES NOGET VEDFor at få et billede af, hvilke forhold de unge mener, det vil være relevantat forsøge at ændre, bliver der for hvert af de problemfelter, der er gen-nemgået i kapitel 3, spurgt, om den unge mener, det er en vanskelighedeller et problem, som der skal gøres noget ved. Den unge kanre ”ja”, ”måske” eller ”nej”. For alle de vanskeligheder og problemer, derer gennemgået i kapitel 3, gælder det, at mindre end 10 pct. af de ungehar svaret nej til, at det nævnte forhold er et problem, der skal gøres no-get ved. 90 pct. har således alle svaret enten ja eller måske. Der er såledestale om, at de unge mener, der skal gøres noget ved samtlige problemer.I tabel 4.1 er der en opgørelse af, hvor stor en andel af hen-holdsvis piger, drenge og alle unge, der svarer ja til, at der skal gøres no-get ved de udvalgte problemer. Udsagn med statistisk signifikant forskelmellem piger og drenge er markeret med en stjerne.De unges udsagn om, hvilke sociale problemer der bør gøresnoget ved, har samme prioritering som ved karakteristikken af, hvad derblev vurderet til at være sociale problemer.De udsagn, som den største andel af de unge mener, der bør re-ageres på, handler om unges tidlige forbrug af tobak, alkohol og hash.Igen er der en markant større andel af pigerne, der mener, at det er sær-ligt vigtigt, når det gælder tidligt forbrug af alkohol og hash.

Angående seksuelle overgreb er der faktisk flere af de unge, der mener,det er noget, der skal handles på, end der var af unge, som anså det for etsocialt problem. 65 pct. af pigerne og 43 pct. af drengene mener, det eret problem, der skal gøres noget ved. Igen en markant større andel pigerend drenge.Når det handler om udsagnene om druk og kriminalitet, er derligeledes flere unge, der mener, der bør gøres noget, end der var, dermarkerede, at de anså det for sociale problemer. 65 pct. af pigerne og 53pct. af drengene mener, der bør handles på det forhold, at en del ungehar problemer med politiet på grund af kriminalitet og tyveri, mens 63pct. af pigerne og 46 pct. af drengene mener, at der bør handles på, at endel unge har problemer med politiet på grund af druk og voldelig opfør-sel. Også her er andelen af piger, der mener, der bør handles, markantstørre end andelen af drenge.Ser vi på området svag skolegang, ingen uddannelse og intet ar-bejde, finder vi ligeledes, at der er flere, der mener, der bør handles, end

der var, der vurderede, at der var tale om et socialt problem. Her er dertil gengæld ikke nogen forskel på andelen af piger og andelen af drenge,der mener, der bør handles.64 pct. mener, der bør handles på, at for mange unge ikke får enfaglig uddannelse efter folkeskolen, 57 pct. mener, der bør handles på, atfor mange unge er dårlige til at læse, og 56 pct. mener, der bør handlespå, at mange unge er uden arbejde.Det sidste område, der blev spurgt om, handlede om unges psy-kiske vanskeligheder. Igen finder vi, at der er en større andel af såvel pi-ger som drenge, der mener, der bør handles i forhold til sådanne vanske-ligheder, end der var, der karakteriserede psykiske vanskeligheder somsociale problemer.43 pct. af både piger og drenge mener, der bør handles på, atmange unge har det psykisk dårligt, mens der igen er en markant køns-forskel, når det handler om overvejelser om eller forsøg på selvmord,hvor 65 pct. af pigerne og 45 pct. af drengene mener, at der bør gøresnoget for at undgå overvejelser om eller forsøg på selvmord.De unge vurderer således i høj grad, at der bør handles i forholdtil en række problemer, samtidig med at de er knap så sikre på, at der ertale om sociale problemer.Når de forskellige data sættes op mod hinanden (i krydstabeller)finder vi, at der, uanset hvilken kommune, de unge bor i, og uanset omde bor i en by eller en bygd, er en lige stor andel, der mener, at det ervigtigt at gøre noget ved de nævnte problemer.Det eneste sted, hvor der er forskel i de unges vurdering, er ud-sagnet om, at for mange unge er dårlige til at læse. Der er heller ikke hernogen forskelle mellem unge, der bor i byer eller bygder eller i de forskelli-ge kommuner. Her er der markant flere af de unge, der bor sammen medbegge forældre, der mener, det er et problem, der skal gøres noget ved.

kommunalpolitikere og ansatte i kommunen har et ansvar. De unge kun-ne for hver af de nævnte persongrupper sætte kryds ved, at de pågælden-de i høj grad har en del af ansvaret, at de i nogen grad har en del af an-svaret, eller at de intet ansvar har. Tabel 4.2 viser elevernes udsagn om,hvem der i høj grad har en del af ansvaret.TABEL 4.2Andel af undersøgelsens deltagere, der angiver, at udvalgte grupper i høj grad haren del af ansvaret for, at der kan ske forbedringer på områderne med sociale pro-blemer, særskilt for piger og drenge. Procent.ForældrenePolitietDe unge selvPsykologerSkolenAnsatte i forskellige departementerLandspolitikerneKommunalpolitikerneAnsatte i kommunenPiger, pct.88 *57 *56 *58 *4132474240Drenge, pct. Alle, pct. Antal besvarelser727933443493223243325394832232363222930319364132236393173436322

Hvor der er statistisk signifikant forskel mellem pigers og drenges svar,er det markeret med en stjerne.Der er omkring 50 unge, der ikke har besvaret spørgsmålene om,hvem der efter deres opfattelse i høj grad har en del af ansvaret for, atder kan ske noget på områderne med sociale problemer.Resultaterne for de unge, der har besvaret spørgsmålene, er påflere punkter interessante. For det første gælder det, at 79 pct. af de ungesvarer, at de mener, at forældrene har en del af ansvaret. Der er markantflere, der giver udtryk for, at forældrene har en del af ansvaret, end hvadder gælder for de øvrige mulige grupper, hvor der spørges, om de har endel af ansvaret.Desuden finder vi, at der, når der er tale om grupper af konkretemennesker, der arbejder i kommunerne, er markant flere piger end dren-ge, der mener, at disse grupper har en del af ansvaret. Der er 57 pct. afpigerne og 43 pct. af drengene, der mener, at politiet har en del af ansva-ret,26samt 58 pct. af pigerne og 39 pct. af drengene, der mener, at psyko-loger har en del af ansvaret.26. I den første undersøgelse,NAKUUSA – Vi vil og vi kan,fra 2012, var der en større del af dren-gene, der pegede på politiet som den gruppe, der i særlig grad havde et ansvar.

Endelig finder vi, at der er en markant større andel af pigerne,der mener, de unge selv har en del af ansvaret, end hvad der gælder fordrengene. I alt 56 pct. af pigerne og 32 pct. af drengene mener, de ungeselv har en del af ansvaret. Her skal det dog understreges, at selvom derer markant forskel på pigers og drenges svar, mener omkring halvdelenaf pigerne og omkring en tredjedel af drengene, at de unge selv har endel af ansvaret.Der er ikke nogen sammenhæng mellem de unges svar, og hvil-ken kommune de unge bor i, eller om de kommer fra en by eller en bygd.Tilsvarende er der heller ikke nogen sammenhæng mellem de unges svar,og hvem de bor sammen med (begge forældre, den ene forælder, skole-hjem mv.).

Et kort resumé viser, at de unge har ikke megen erfaring med at diskute-re eller drøfte sociale problemer med andre mennesker. Tre fjerdedele afde unge taler kun sjældent med andre om sociale muligheder og socialeproblemer.Omkring halvdelen af de unge siger, at det ikke er specielt sværtat tale om sociale problemer, men at de alligevel ikke gør det ret tit. Deter i denne sammenhæng bemærkelsesværdigt, at næsten alle adspurgteunge mener, at det er vigtigt, at unge deltager i debatten.

Direkte adspurgt svarer godt halvdelen, at de interesserer sig forat tale om sociale muligheder og sociale problemer.Det er bemærkelsesværdigt, at de fleste unge mener, det er vig-tigt, at de taler om sociale problemer, at de interesserer sig for det og ik-ke synes, at det er særlig svært at tale om, samtidig med at de ikke talerom det! Der er ikke nogen forskelle mellem piger og drenge.Det kan selvfølgelig være, at de unge bare siger det, de tror, debør sige, samtidig med at de i realiteten ikke interesserer sig for socialemuligheder og sociale problemer og derfor heller ikke drøfter sådannespørgsmål. Men det kan også være, at det er rigtigt, at de gerne vil drøftesådanne forhold, og at de mener, de kan tale om vanskelige emner, sam-tidig med at de alligevel ikke gør det.Hvis det er rigtigt, at de vil og kan tale om sociale muligheder ogsociale problemer, men samtidig alligevel ikke gør det, kan det være inte-ressant at se på situationen fra en anden vinkel. For hvad er det egentlig,de unge ved om sociale muligheder og sociale problemer?

Et udgangspunkt kan være at se på karakteren af de unges viden. Måskeer det sådan, at deres viden i høj grad er normativ, forstået sådan at deunge har den opfattelse, at visse handlinger er forkerte (som fx at mis-bruge alkohol), mens andre handlinger er rigtige at gøre.Det betyder, at de unge, selvom de ved, at det er ”forkert” atmisbruge alkohol, i mindre grad har en viden om, hvad det betyder forpersonen selv og for andre mennesker, at en person drikker – fx videnom og erfaring med at sætte ord på, hvad det betyder for personen selv,hvordan vedkommende forandres, hvad det betyder for familien og spe-cifikt, hvad det betyder for børnene. Det kunne med andre ord være engod idé at formidle noget af al den faglige viden, der allerede findes, omhvordan det er at være voksen, pårørende og barn i en familie, hvor moreller far drikker – både i de familier, der er meget synlige for andre, og ifamilier, der tilsyneladende er mere velfungerende, og hvor der i hvertfald ikke er nogen, der taler om misbruget.Det samme gælder for området seksuelle overgreb mod børn.Her ved de unge ligeledes, at seksuelle overgreb er ”forkerte” handlinger.Igen ved de det mere normativt end indholdsmæssigt. Hvad er det, der

De unge har som hovedregel næppe en indholdsmæssig viden om pro-blemerne, forstået som en viden om, hvilken betydning problemerne harfor de mennesker, der er udsat for dem. Et argument for denne opfattel-se kan være det forhold, at de kun i mindre grad anser psykiske vanske-ligheder som lige så højt rangerende på problemlisten som et tidligt for-brug af tobak, alkohol og hash.Det forhold, at de unge også peger på negative konsekvenser forbørn og unge, når forældrene misbruger alkohol og hash, viser, at degodt ved, der er problemer, men at de har ikke konkret viden om pro-blemernes karakter eller i hvert fald ikke er vant til at formulere proble-merne i ord.

De unge mener i høj grad, at der bør handles i forhold til de problemer,de ser. På de fleste felter mener pigerne i markant højere grad end dren-gene, at der skal gøres noget.Størstedelen af de unge (næste alle de adspurgte) mener, der børhandles i forhold til et tidligt begyndende og problematisk forbrug afalkohol og hash hos unge, ligesom forældrenes misbrug af alkohol ogforbrug af hash nævnes som noget, der bør handles på.De unge mener i høj grad, det er forældrene, der har del i ansva-ret for at gøre noget. 79 pct. af alle unge – uanset om de bor i by ellerbygd, uanset hvilken kommune de bor i, og uanset hvem de bor sammenmed – har den opfattelse.Halvdelen af de unge piger og en tredjedel af de unge drengemener desuden, at unge selv har del i ansvaret.

Ud fra undersøgelsens resultater anbefales det, at der tages fat i de ungesønsker om, at der bliver handlet på problematisk forbrug af alkohol og hashhos både børn og forældre samt på forekomsten af seksuelle overgreb.Især anbefales det, at der arbejdes aktivt på at finde en god mo-del at arbejde ud fra, så der ikke kun bliver tale om formidling af norma-tiv viden af typen: ”du må ikke drikke alkohol og ryge hash”, ”du måikke misbruge andre seksuelt, for det er forkert!” I stedet anbefales det,at der i højere grad sigtes på at formidle den indholdsmæssige viden, derallerede findes, til de unge.BOKS 5.1Emner, det anbefales at formidle viden om.•

Hvad det betyder for børn (og unge) at blive udsat for seksuelle overgreb, herunder heltkonkret hvordan det kan forandre børnenes personlighed og deres muligheder for at få etgodt liv.Hvordan man kan blive opmærksom på, at et barn er udsat for seksuelle overgreb, og hvor-dan det er muligt at tale om det.Hvad det betyder for børn (og unge), når forældrene har alkoholproblemer, herunder heltkonkret viden om, hvordan det påvirker dagligdagen for børnene, og hvad en sådan påvirk-ning betyder for børnenes fremtid.Hvad det betyder for børn (og unge), når forældrene har hashproblemer, herunder helt kon-kret viden om, hvordan det påvirker dagligdagen for børnene, og hvad en sådan påvirkningbetyder for børnenes fremtid.Hvad det betyder for børns (og unges) fysiske og psykiske udvikling, når de tidligt begynderpå et (eventuelt periodevist) stort forbrug af alkohol.Hvad det betyder for børns (og unges) fysiske og psykiske udvikling, når de tidligt begynderpå et (eventuelt periodevist) stort forbrug af hash.Helt konkret formidle viden om, hvad der skal til, for at der er tale om et misbrug, herunderbåde den mængde (alkohol/hash), der forbruges, hvor hyppigt det bruges i store mængder,samt i hvilke situationer forbruget finder sted.Formidle viden om abstinenser og om behandling af alkoholproblemer samt behandling afhashproblemer.Formidle viden om, hvordan man kan kontrollere sit forbrug, og hvordan unge kan hjælpehinanden med det (hvordan man helt konkret gør).

LITTERATURBjerregaard, P. & I.K. Dahl-Petersen (red.) (2008):Befolkningsundersøgelseni Grønland 2005-2007. Levevilkår, livsstil og helbred.København: Sta-tens Institut for Folkesundhed.Brochmann, H. (1992):Bygden i Diskobugten.København: Gyldendal.Christensen, E. (2012):Nakuusa – Vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.København: SFI – Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd, 12:12.Christensen, E., L.G. Kristensen & S. Baviskar (2009):Børn i Grønland.En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel.København: SFI– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 09:01.Curtis, T., F.B. Larsen, K. Helweg-Larsen & P. Bjerregaard (2002): ”Vio-lence, Sexual Abuse and Health in Greenland”.International Jour-nal of Circumpolar Health,61(2), s. 110-123.Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling (2011):Redegørel-se om børne- og ungestrategien.Nuuk: Departementet.Folkver, P. & F. Hvilsom (1994):Af den indre styrke. Beretninger om liv og dødtrehundrede kilometer nord for polarcirklen.Nuuk: Atuakkiorfik.Heinrich, J. (2010):Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse 1932-64.Ph.d.-afhandling. Ilisimatusarfik. KVUG (Kommissionen forVidenskabelige Undersøgelser i Grønland).

Joelsen, A. (2010):Komparativ undersøgelse af primær socialisering i det traditio-nelle Grønland og dagens Grønland gennem det sociale netværk Facebook.Bacheloropgave. Nuuk. Ilisimatusarfik. Afdeling for Samfunds-videnskab, Sociologi.Kahlig, W. & N. Banerjee (red.) (2007):Børn og unge i Grønland – en antologi.Nuuk: MIPI.Karsberg, S. (2012):En undersøgelse af forekomsten af potentielt traumatiserendeoplevelser og post traumatisk stress syndrom blandt grønlandske unge.Kø-benhavn: Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Uni-versitet.NAKUUSA & MIO (2012):Med kærlig hilsen …Nuuk: Nakuusa og MIO.Nathansen, K.M. (2004):Fra ’den gode skole’ til ’det gode liv’: En diskussion omstyrkelse af den personlige udvikling i Grønland gennem en koordineret op-bygning af emotionelle og sociale kompetencer i hjem, daginstitution og skole.København: Danmarks Pædagogiske Universitet.Niclasen, B.V. & Bjerregaard, P. (red.) (2011):Folkesundhed blandt skolebørn.København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Uni-versitet.Niclasen, B., K. Løngaard, L. Laursen & C. Schnohr (2007): “Health onthe Top. Results from the HBSC study in Greenland in 2006.[Original: Sundhed på Toppen. Resultater fra HBSC undersøgel-sen i Grønland i 2006”].Inussuk Arctic Research Journal,1, 2007.Pedersen, C.P. & Bjerregaard, P. (2012):Det svære ungdomsliv. Unges trivsel iGrønland 2011 – en undersøgelse blandt de ældste folkeskoleelever.SIF’sGrønlandstidsskrifter nr. 24.Pedersen, J.M. (2001): Grønlandske skolebørn ryger – en trussel for livet.I: Jørgensen, P.S., B.E. Holstein & P. Due (red.):Sundhed på vip-pen.København: Hans Reitzels Forlag.Pedersen, J.M. (1997): Sundhedsadfærd blandt grønlandske skolebørn.DIKE’s Grønlandsskrifter,nr. 8, København.Schiermacher, M. (2010):Den moderne qivittog – En tilstand af permanent mid-lertidighed.Specialeafhandling. Københavns Universitet, Institutfor Antropologi.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2012SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.12:01Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., H. Hansen, A.-K. Mølholt, K.S. Vammen & A.-C.Legendre:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider. ISBN:978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejledendepris: 230,00 kr.Rostgaard, T., T.N. Brunner & T. Fridberg:Omsorg og livskvalitet iplejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Mølholt, A.-K., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen:Efterværnfor tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.222 sider.ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0. Vejle-dende pris: 220,00 kr.Ellerbæk, L.S. & A. Høst:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.

258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.Rasmussen, P.S. & P.S. Olsen:Positiv adfærd i læring og samspil(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotsko-ler.159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Frivillige i hjemmeværnet 2011.120sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.Vejledende pris: 120,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann & A. Glad:Soldater – før og efterudsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.Bengtsson, S.:Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.120sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.Vejledende pris: 120,00 kr.Dines, A., V. Jakobsen, V.M. Jensen, S.S. Nielsen, S., K.C.Z.Pedersen, D.S. Petersen & K.M. Thorsen:Indsatser for tosprogedeelever. Kortlægning og analyse.162 sider. e-ISBN: 978-87-7119-094-6.Netpublikation.Christensen, E.:Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-publikation.Christensen, E.:Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissaniYouth Forum pillugu nangitsineq.50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-097-7. Netpublikation.Larsen, M. & L.S. Ellerbæk:Evaluering af jobplanen. Nuværende ogkommende pensionisters kendskab til og betydning af reglerne for at arbejde.111 sider. ISBN: 978-87-7119-100-4. e-ISBN: 978-87-7119-101-1. Vejledende pris: 110,00 kr.Larsen, M., H.B. Bach & A. Liversage:Pensionisters og efterlønsmod-tageres arbejdskraftpotentiale. Fokus på genindtræden.181 sider. ISBN:978-87-7119-102-8. e-ISBN: 978-87-7119-103-5. Vejledende pris:180,00 kr.Ottosen, M.H. & S. Stage:Delebørn i tal. En analyse af skilsmisse-børns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.111 sider. ISBN:

978-87-7119-104-2. e-ISBN: 978-87-7119-105-9. Vejledende pris:110,00 kr.Nilsson, K. & H. Holt:En vurdering af arbejdsskadestyrelsens fastholdelse-scenter. Kommuners, fagforeningers, arbejdsgiveres og forsikringsselskaberserfaringer med fastholdelsescentret.89 sider. ISBN: 978-87-7119-106-6. e-ISBN: 978-87-7119- 107-3. Vejledende pris: 80,00 kr.Holt, H:Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders ogmænds løn.82 sider. e-ISBN: 978-87-7119-108-0. Netpublikation.Bengtsson, S. & M. Røgeskov:Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte tilborgere med sindslidelser.145 sider. ISBN: 978-87-7119-109-7. e-ISBN: 978-87-7119-110-3. Vejledende pris: 140,00 kr.Graversen, B:Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige.En litteraturoversigt.72 sider. e-ISBN: 978-87-7119-112-7. Net-publikation.Albæk, K., H.B. Bach & S. Jensen:Effekter af mentorstøtte for udsatteledige. En litteraturoversigt.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-114-1.Netpublikation.Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Ja-cobsen:Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.134sider. ISBN: 978-87-7119-115-8, e-ISBN: 978-87-7119-116-5.Vejledende pris: 130,00 kr.Madsen, M.B. & K. Weibel:Delt viden. Aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.152 sider. ISBN: 978-87-7119-117-2. e-ISBN: 978-87-7119-118-9. Vejledende pris:150,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall:Danske hjemvendte soldater. Soldaternes psykiske sundhedsprofil før og ef-ter udsendelse.210 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 119-6. Netpublika-tion.Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard:Forebyg-gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – Om forebyggelse som al-ternativ til anbringelse. Delrapport 6.164 sider. ISBN: 978-87-7119-121-9. e-ISBN: 978-87-7119-122-6. Vejledende pris: 160,00 kr.Lauritzen, H.H., R.N. Brünner, P. Thomsen & M. Wüst:Ældresressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.180 sider. ISBN: 978-87-7119-123-3. e-ISBN: 978-87-7119-124-0. Vejledende pris: 180,00 kr.

Høst, A.K, T. Fridberg, D.L. Stigaard & B. Boje-Kovacs:Nårfogeden banker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere.422 sider.ISBN: 978-87-7119-125-7. e-ISBN: 978-87-7119-126-4. Vej-ledende pris 420,00 kr.Nielsen, H., A. Mølgaard & L. Dybdal:Procesevaluering af boligsocia-le indsatser. Delrapport 2. Kvalitativ kortlægning af Landsbyggefondens2006-2010-pulje med fokus på projektorganisering og samarbejde.118sider. e-ISBN: 978-87-7119-127-1. Netpublikation.Andrade, S.B.:Levekår i dansk landbrug. Analyse af sammenhængemellem risikofaktorer og dyrværnssager i landbruget fra 2000 til 2008.176 sider. ISBN: 978-87-7119-128-8. e-ISBN: 978-87-7119-129-5. Vejledende pris: 170,00 kr.Ottosen, M.H. (red.):15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport frafemte dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.348 si-der. ISBN: 978-87-7119-130-1. e-ISBN: 978-87-7119-131-8. Vej-ledende pris: 340,00 kr.Bach, H.B.:Arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse.36 sider. e-ISBN: 978-87-7119-133-2. Netpublikation.Christensen, E. & A.P. Langhede:Evaluering af psykologhjælp tilbørn på krisecentre.61 sider. ISBN: 978-87-7811-197-5. Netpubli-kation. Udgivet af Ankestyrelsen og SFI.Termansen, T. & C.S. Sonne-Schmidt:Forebyggende fysisk træningtil ældre. En undersøgelse af effekten af en kort træningsindsats på ældresfysiske funktionsevne.64 sider. ISBN: 978-87-7119-135-6. e-ISBN:978-87-7119-136-3. Vejledende pris: 60,00 kr.Hansen, H., P.R. Skov & K.M. Sørensen:Støtte til udsatte børnefa-milier. En effektmåling af familiebehandling og praktisk pædagogiske støtte.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 137-0. NetpublikationEllerbæk, L.S., V. Jakobsen, S. Jensen & H. Holt:Virksomhederssociale engagement. Årbog 2012.182 sider. ISBN: 978-87-7119-138-7. e-ISBN: 978-87-7119-139-4. Vejledende pris: 180,00 kr.Jakobsen, T.B., S.V. Lyk-Jensen & D.L. Stigaard:Lige muligheder –metodisk grundlag for en effektevaluering. Evalueringsrapport 2.82 sider.e-ISBN: 978-87-7487-140-0. Netpublikation.Kjeldsen, M.M., H.S. Houlberg & J. Høgelund:Handicap og be-skæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2012.176 sider. ISBN: 978-87-7119-141-7. e-ISBN: 978-87-7119-142-4. Vejledende pris:170,00 kr.

Liversage, A, R. Bille & V. Jakobsen:Den danske au pair-ordning.281 sider. ISBN: ISBN 978-87-7119-143-1. e-ISBN: 978-87-7119-144-8. Vejledende pris 280,00 kr.Oldrup, H., A.K. Høst, A.A. Nielsen & B. Boje-Kovacs:Nårbørnefamilier sættes ud af deres lejebolig.222 sider. ISBN: 978-87-7119-145-5. e-ISBN: 978-87-7119-146-2. Vejledende pris: 220,00kr.Lausten, M., H. Hansen & V. M. Jensen:God praksis i forebyggendearbejde – samlet evaulering af dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelsesom alternativ til anbringelse.173 sider. ISBN: 978-87-7119-147-9. e-ISBN: 978-87-7119-148-6. Vejledende pris: 170,00 kr.Christensen, E.:Ilasiaq. Evaluering af en bo-enhed for udsatte børn.75sider. ISBN: 978-87-7119-149-3. e-ISBN: 978-87-7119-150-9.Vejledende pris: 70,00 kr.Christensen,E.:Ilasiaq.Meeqqanutaarlerinartorsiortunutnajugaqatigiiffimmik nalilersuineq.88 sider. ISBN: 978-87-7119-151-6.e-ISBN: 978-87-7119-152-3. Vejledende pris: 70,00 kr.Lausten, M., D. Andersen, P.R. Skov & A.A. Nielsen:Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling afforløbsundersøgeslen af anbragte børn født i 1995.153 sider. ISBN: 978-87-7119-153-0. e-ISBN: 978-87-7119-154-7. Vejledende pris: 150,00 kr.Luckow, S.T. & V.L. Nielsen:Evaluering af ressource- og risikoskema.Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.90 sider. e-ISBN:978-87-7119-156-1. Netpublikation.Winter, S.C. & V.L. Nielsen (red.):Lærere, undervisning ogelevpræstationer i folkeskolen.265 sider. e-ISBN: 978-87-7119-158-5.Netpublikation.Kjeldsen, M.M., & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse i 2012.Regionale forskelle.59 sider. ISBN: 978-87-7119-159-2. e-ISBN: 978-87-7119-160-8. Vejledende pris: 60,00 kr.Manuel, C. & A. K. Jørgensen:Systematic review of youth crime preventionintervention – published 2008-2012.309 sider. e-ISBN: 978-87-7119-161-5. Netpublikation.Nilsson, K. & H. Holt:Halvering af dagpengeperioden og akutpakken.Erfaringer i jobcentre og A-kasser.80 sider. e-ISBN: 978-87-7119-162-2.Netpublikation.

Nielsen, A.A. & V.L. Nielsen:Evaluering af projekt SAMSPIL. Enudvidet mødregruppe til unge udsatte mødre.66 sider. e-ISBN: 978-87-7119-163-9. Netpublikation.Graversen, B.K., M. Larsen & J.N. Arendt:Kommunernes rammevilkårfor beskæftigelsesindsatsen.146 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 168-4.NetpublikationBengtsson, S. & S. Ø. Gregersen:Integrerede indsatser over for menneskermed psykiske lidelser. En forskningsoversigt.106 sider. ISBN: 978-87-7119-169-1. e-ISBN: 978-87-7119-170-7. Vejledende pris: 100,00 kr.Christensen, E.:Ung i det grønlandske samfund. Unges holdning til og videnom sociale problemer og muligheder.58 sider. e-ISBN: 978-87-7119-171-4.Netpublikation.Christensen,E.:Kalaallitinuiaqatigiiviniinuusuttuaqqat.Inuusuttuaqqat inoqatigiinnermi ajornartorsiutit periarfissallu pillugitilisimasaat isummertariaasaallu.66 sider. e-ISBN: 978-87-7117-172-1. Netpublikation.Vammen, K.S. & M.N. Christoffersen:Unges selvskade ogspiseforstyrrelser. Kan social støtte gøre en forskel?156 sider. ISBN: 978-87-7119-173-8. e-ISBN: 978-87-7119-174-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:Hjemløshed i Danmark 2013.National kortlægning.182 sider. ISBN: 978-87-7119-179-0. e-ISBN:978-87-7119-180-6. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, S. J., A. H. Klynge & H. Holt:Øremærkning af barsel til fædre.Et litteraturstudie.82 sider. ISBN: 978-87-7119-181-3. e-ISBN: 978-87-7119-182-0. Vejledende pris: 80,00 kr.Thuesen, F., H. B. Bach, K. Albæk, S. Jensen, N. L. Hansen & K.Weibel:Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliveransatte.216 sider. ISBN: 978-87-7119-183-7. e-ISBN: 978-87-7119-184-4. Vejledende pris: 210,00 kr.Larsen, Mona & H. S. B. Houlberg: Lønforskelle mellem mændog kvinder 2007-2011. 176 sider. ISBN: 978-87-7119-185-1. e-ISBN: 978-87-7119- 186-8. Vejledende pris: 170,00 kr.Holt, H. & K. Nilsson:Arbejdsfastholdelse af skadelidte medarbejdere.Virksomhedernes rolle og erfaringer.100 sider. ISBN: 978-87-7119-191-2. e-ISBN: 978-87-7119-192-9. Vejledende pris: 100,00 kr.

UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUNDUNGES VIDEN OM OG HOLDNING TIL SOCIALE PROBLEMER OG MULIGHEDERDenne rapport er den anden af SFI’s fire rapporter, der følger projektet NAKUUSA, som betyderLad os være stærke.Projektets formål er at sikre, at grønlandske børns vilkår og rettigheder bliver styrket. Det er en del af det arbejde, der idisse år foregår i Grønland for at få almindelige mennesker (også unge) til at tage mere socialt ansvar for egen og andremenneskers trivsel.373 unge mellem 13 og 15 år fra både byer og bygder i Grønlands fire kommuner er blevet udspurgt om deres viden omog holdning til sociale problemer. Der er tale om almindelige unge, hvor størstedelen bor sammen med én eller beggeforældre.Undersøgelsen viser, at kun en lille del af de unge mener, at de har en god viden om sociale problemer. Samtidig har defleste unge en klar opfattelse af, at unge og forældres druk, hashrygning, seksuelle overgreb og kriminalitet er socialeproblemer.Der er desuden et massivt ønske blandt de unge om en indsats mod de sociale problemer:80 procent af de unge mener, at der skal gøres noget for at nedsætte både unges og forældres store brug af alkohol oghash. Tre fjerdedele af pigerne og halvdelen af drengene mener desuden, at der skal gøres noget mod de mange seksu-elle overgreb. Det samme gælder druk og kriminalitet, svag skolegang, ingen uddannelse, intet arbejde og unge psykiskevanskeligheder.