Nyt politisk arbejdsår indledesGrønlands landsting, Inatsisartut, indleder sit arbejdsår fredag den 13. september 2013.Samlingen ventes at løbe over 26 mødedage og forudses afsluttet 15. november 2013.Efter valget i april i år gennemførtes en kort, konstituerende samling. Dennelandstingssamling bliver derfor det ny landsstyres første egentlige samling. Dagsordenomfatter 142 punkter. Særlig interesse knytter sig til følgende forslag:Forslag til finanslov 2014:Landsstyremedlem for finanser Vittus Qujaukitsoqpræsenterede på et pressemøde 8. august landsstyrets forslag til finanslov 2014. Detfremgår af lovforslaget, at det er landsstyrets målsætning at reducere afhængigheden afbloktilskuddet og skabe en bæredygtig økonomisk udvikling. Der budgetteres for 2014med et underskud på DAU-saldoen på 76 mio. kr. Landsstyremedlemmet tilkendegav, atder overordnet set var grund til optimisme på baggrund af forventede indtægter fraråstofindustrien, men der kunne endnu ikke budgetteres med mulige indtægter herfra. Dekommende år ville kræve en stram styring, henset til den stigende ældrebyrde,nettoudvandringen og det store antal ledige. Derfor havde man anlagt en forsigtig tilgangmed dette forslag. Det tidligere landsstyre havde for ensidigt fokuseret på vækst i de størrebyer, og der var derfor et efterslæb i resten af landet, både fsva bygge- og anlægsaktiviteterog ledighedsbekæmpelse. Arbejdsløshed, især hos 18-34-årige og især i bygder, udgjordeet presserende problem, som bl.a. skulle angribes gennem en tidlig, forebyggende indsats.

Den grønlandske Skatte- og Velfærdskommission påviste i sin betænkning af marts 2011,at der var behov for reformer på en række områder. Landsstyret har i finanslovsforslagetderfor tilkendegivet, at man vil fremlægge større reformprogrammer på følgende områder:Pensionsområdet: Pensionsbeskatning skal reformeres, således at optjent pensionbeskattes i Grønland ved udbetaling. Endvidere vil man fremlægge forslag om, atkapitalgevinster og pensionsafkast beskattes. Pensionsordninger skal gøresobligatoriske, og pensionsalderen hæves, samtidig med at aktive ældre skal havemulighed for fortsat erhvervsaktivitet.Socialområdet: Færre på passiv forsørgelse. Skabe øget incitament forselvforsørgelse, bl.a. gennem bedre samspil mellem velfærdsydelser ogskattesystemet.Skatteområdet: Kapitalafkast skal beskattes på samme niveau som arbejdsindkomst.Reform af erhvervsbeskatningssystemet mhp at tiltrække internationale investorertil Grønland. Landsskat for 2014 foreslås fastholdt på samme niveau som i 2013.Boligområdet: Færre i sociale boliger, og målretning af offentligeboligstøtteordninger til de mest trængende. Lejer-til-ejer-ordningen, som har tilformål at afvikle det store offentlige engagement på boligområdet, skal derforvidereføres og udvikles. Den fulde rentefradragsret (som blev reduceret under dettidligere landsstyre) forslås genindført mhp at fremme lysten til at investere i egenbolig.

Der foreslås endvidere gennemført en større modernisering og effektivisering af denoffentlige sektor. Samlet forventes reformer og modernisering at give et provenu på 10mio. kr i 2015, mens der for 2016 forventes et provenu på 112 mio.kr.Det noteres særligt, at finanslovsforslaget omfatter bevilling på 2.4 mio. kr. i 2014 ogoverslagsårene til en forsoningskommission, jfr koalitionsaftalens tekst: ” For at læggeafstand til koloniseringen af vort land, er det nødvendigt at der finder forsoning og tilgi-velser sted”. Det fremgår, at der planlægges etableret et sekretariat for forsoningsarbejdetunder landsstyreformandens departement.Finanslovsforslaget har fået et noget blandet modtagelse. Oppositionsleder Kuupik Kleist,IA, hæftede sig især ved, at bevillingen til anlægsopgaver i forslaget er næsten halveret iforhold til tidligere år, og frygtede, at dette ville have en negativ indvirkning påbeskæftigelsen. Han fandt samlet, at det var ’ meget dårligt timet at have et stort underskudi en tid hvor økonomien har trange tider’. Grønlands Arbejdsgiverforening så ligeledes påforslaget med bekymring og beskrev det som et ’nationaløkonomisk skråplan’. De tolokale pengeinstitutter, Grønlandsbanken og BankNordik, har været mere positive itilgangen og har ment, at finanslovsforslaget er udtryk for en nødvendigt stram økonomiskpolitik.Noget overraskende er finanslovsforslaget også blevet mødt med kritik af det lillekoalitionsparti Partii Inuit, som har erklæret, at forslaget ikke er i tråd med de løfter, derblev afgivet op til valget. Partiet har derfor meddelt, at man ikke vil kunne støtte forslaget,med mindre der ydes større bevillinger til bygder og yderdistrikter.

Ændringsforslag til Storskalaloven (Inatsisartutlov om bygge- og anlægsarbejder vedstorskalaprojekter): Storskalaloven, som blev fremsat af det tidligere landsstyre ogvedtaget i december 2012, var et af de hedeste emner under forårets valgkamp. Siumutfandt, at loven var et hastværksarbejde, som indeholdt en række graverende fejl, og manbebudede derfor, at man snarest muligt efter en valgsejr ville fremsætte ændringsforslag tilloven.Ændringsforslag er netop sendt i høring. De foreslåede ændringer berører alene lovens §10, som omhandler løn- og ansættelsesvilkår for udenlandske arbejdstagere. Det fremgår afbemærkningerne, at forslaget har til formål ”at præcisere, hvordan løn- og ansættelsesvilkårfor udenlandske arbejdstagere fastlægges ved storskalaprojekter, og hvordan kollektiveoverenskomster og arbejdsretlige regler finder anvendelse i forhold til udenlandskearbejdstagere ved storskalaprojekter i Grønland.”Forslaget forekommer ikke i væsentlig grad at ændre de allerede vedtagne bestemmelser, mensdet på visse punkter markerer en præcisering og opstramning, bl.a. i forhold til ferieloven.Partiet IA har derfor erklæret, at man uden vanskeligheder vil kunne stemme forændringsforslaget, da man ikke anser, at det adskiller sig fra det allerede vedtagne.Ophævelse af nul-tolerance (Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Inatsisartut med virkningfra EM 13 tiltræder at ”Nul-tolerancen” overfor brydning af uran og andre radioaktive stofferophører): Ophævelse af nultolerancen indgår i koalitionsaftalen, og det var derfor forudset, atlandsstyret ville fremsætte forslag herom på efterårssamlingen. Der har imidlertid rejst sigblæst om forslaget efter at landstingsmedlem og MF Sara Olsvig (IA) fremsatte skriftligtspørgsmål, om det er landsstyrets holdning, at befolkningen i tilstrækkelig grad er inddraget iden forestående beslutning. Landsstyremedlem for råstoffer, Jens-Erik Kirkegaard, svaredehertil: ” Spørgsmålet om ophævelse af "nultolerancen" var et væsentligt emne undervalgkampen til Inatsisartut-valget i 2013. Naalakkersuisut mener, at vælgernes tilkendegivelseved valget skal tages alvorligt, hvorfor Naalakkersuisut føler sig forpligtet til at handleherefter”.Denne tilkendegivelse har medført megen debat i medierne, som har bragt interviews medSiumut-vælgere, som ikke føler, at deres stemme på Siumut pr. automatik burde kunne tolkessom et ja til ophævelse af nultolerancen. Endvidere har medierne mindet om, at Partii Inuit giktil valg på bevarelse af nultolerancen, hvilket princip partiet dog forlod i forbindelse medindgåelse af koalitionsaftalen. Det må derfor forudses en hed debat under behandlingen afpunktet.

Arktisk Råd

En glad og sejrsstolt Aleqa Hammond meddelte på et pressemøde 19. august, at der var opnåetså gode resultater af forhandlinger med det canadiske formandskab for Arktisk Råd omGrønlands placering, at Grønland med øjeblikkelig virkning ville genoptage sin deltagelse isamarbejdet. Landsstyreformanden fandt, at der med aftalen var sket en væsentlig styrkelse afGrønlands muligheder for deltagelse i det arktiske samarbejde.Meddelelsen har ikke fået mange kommentarer fra de øvrige partier. OppositionslederenKuupik Kleist, IA, har dog udtalt, at han har vanskeligt ved at få øje på, at der med aftalen ersket ændringer i Grønlands stilling i Arktisk Råd, og at han tværtimod at opfatte sagen som ensejr ser boykotten som en svækkelse af Grønlands position i internationalt samarbejde. Hanhar videre udtalt, at han hellere havde set, at de selvstyrende områders rolle i Arktisk Råd blevbetragtet under ét, i stedet for at Grønland går enegang.

Problemet er ikke nyt. Det tidligere landsstyre indførte kvartalskvoter med henblik på atskabe kontinuitet i beskæftigelsen og derved mere stabile forhold for jollefiskerne. Dakvoterne for årets første kvartaler hurtigt blev opfisket, rullede det nuværende landsstyreefter sin tiltræden imidlertid dette system tilbage og genindførte det såkaldte olympiskefiskeri, dvs at alle fartøjer fisker på en fælles kvote efter et ’først-til-mølle’-princip, indtilkvoten er opbrugt. Presset på årets kvote skulle efter sigende have været endnu større endsædvanligt, fordi landsstyremedlemmet for fiskeri i sommerens første halvdel lod forstå, atder ville blive tale om tildeling af ekstra kvoter.Situationen er også alvorlig for beskæftigelsen i land, idet fiskeristoppet naturligvis ogsårammer indhandlingsstederne. Der udestår dog stadig en kvote på knap 2.000 tons, somkan fiskes af fartøjer på over seks meter.Problematikken afspejler det grundlæggende problem, som det grønlandske fiskeri stårover for, nemlig at fiskeriet ikke er rentabelt og er præget af for mange aktører. Der varindtil regeringsskiftet i 2009 bred politisk enighed om behovet for en strukturtilpasning.Den tidligere IA-koalition søgte 2009-13 at gennemføre en reform ad disse linier, menmødte voldsom modstand, idet strukturtilpasningen hårdest ramte de små aktører i detkystnære fiskeri, jollefiskerne, som er Siumuts kernevælgere. Siumut har derfor væretstærkt kritisk overfor IAs håndtering af sagen og lovede under forårets valgkamp, at manville arbejde målrettet for at forbedre situationen. Vinklen i mediernes dækning af sagenhar derfor naturligt nok været jollefiskernes skuffelse over de udeblevne forbedringer.Den biologiske rådgivning advarer mod at øge fiskeritrykket på hellefiskebestanden, især iDiskobugten. Landsstyrekoalitionen arbejder heroverfor dels med ændringer igrænsedragning af forvaltningsområder, dels med igangsættelse af forsøgsfiskeri efter nyarter og i ny områder. Endvidere agter landsstyret til landstingets forårssamling 14 atfremsætte lovgivning, der genindfører den såkaldte ’gummistøvle-paragraf’, hvorefterselskaber, hvis landanlæg modtager fisk og skaldyr til forarbejdning ikke samtidig kanhave licens til fiskeri efter disse arter. Rationalet er, at fiskeriet skal være forbeholdtfiskerne. Initiativtageren til forslaget, landstingsmedlem Nikolaj Jeremiassen, S, har udtalttil KNR, at forslaget har til formål at forhindre ’rige udlændinge’ i at købe sig ind ifiskeriet på bekostning af ’rigtige fiskere’. Den varslede lovgivning har imidlertid medførtstærke reaktioner såvel fra Grønlands Arbejdsgiverforening som fralønmodtagerorganisationen SIK. Under den eksisterende lovgivning driver en række

selskaber, herunder de to største aktører i det havgående fiskeri, Royal Greenland og PolarSeafood, flere fiskefabrikker, hvor fangsten fra koncernernes fartøjer landes.Lønmodtagerorganisationen frygter, at lovgivningen vil medføre tab af arbejdspladser, hvisde store aktører tvinges til at vælge mellem landanlæg eller trawlere. Denne bekymringdeles af arbejdsgiverforeningen, som endvidere anfører, at lovændringen vil blokere forden nødvendige kapitaltilførsel til modernisering af fiskeflåden, fordi vilkårene vil blivefor usikre. Arbejdsgiverforeningen påpeger yderligere, at en bæredygtig økonomi ifiskeriet er en forudsætning for, at samfundet kan opnå den ønskede ressourcerente.Pæne halvårsresultater for bankerneDe to pengeinstitutter i Grønland, Grønlandsbanken og Bank Nordik, har offentliggjorthalvårsresultater.Grønlandsbankens resultat før skat for første halvår af 2013 er på 58,6 mio. kr. mod 66,6mio. kr. i samme periode sidste år. Resultatet før kursreguleringer og nedskrivninger liggerstort set uændret med 69,7 mio.kr. mod 69,5 mio.kr. i halvåret 2012. Resultatet skal ses ilyset af, 2012 var et rekordår for Grønlandsbanken. Banken har desuden fjernet en rækkegebyrer, hvilket også giver lavere indtægter på kort sigt. Såvel ind- som udlån er faldet.Nedskrivninger på bankens udlån er steget fra 6,4 mio. kr i første halvår af 2012 til 8,7mio. kr., men udgør kun 0,3 % af bankens samlede udlån og garantier.Bank Nordiks resulat før skat var 77 mio. kr., hvilket er det bedste resultat i nyere tid forbanken. Det gode resultat skyldes fortrinsvis en omkostningsreduktion på 7 %. Bankenhavde i første halvår 2013 indtægter på 436 mio. kr. Driftsresultatet før nedskrivninger iførste halvår af 2013 var 154 mio. kr. mod 131 mio. kr. i samme periode sidste år.