Indledning................................................................................................ 3Målgruppe................................................................................................ 4Formål...................................................................................................... 4Forventede resultater............................................................................. 5Overordnede målsætninger ......................................................................................................... 5Resultater ............................................................................................................................................. 6

7.1Tidsplan og overordnede aktiviteter ........................................................................................ 77.1.1 Aktiviteter i planlægningsfasen .................................................................................................... 77.1.2 Aktiviteter i udviklingsfasen........................................................................................................... 77.1.3 Aktiviteter i afprøvningsfasen ....................................................................................................... 87.1.4 Aktiviteter i justeringsfasen ........................................................................................................... 97.1.5 Aktiviteter i driftsfasen ..................................................................................................................... 97.2Monitorering .................................................................................................................................... 10

8.1Krav til beskrivelse af projektet............................................................................................... 118.2Krav til kommunal projektorganisering............................................................................... 128.2.1 Politisk involvering ...........................................................................................................................128.2.2 Projektansvar og projektledelse.................................................................................................128.2.3 Lokal styregruppe .............................................................................................................................138.2.4 Lokal projektgruppe ........................................................................................................................138.3Krav til målbeskrivelse og dokumentation ......................................................................... 148.3.1 Målbeskrivelse ....................................................................................................................................148.3.2 Dokumentation...................................................................................................................................15

Køn skal tænkes ind i projekterne (Kønsmainstreaming)................... 16Tilskudsberettigede udgifter............................................................. 16Der kan ikke søges tilskud til............................................................ 16Praktiske oplysninger........................................................................ 17Budget................................................................................................................................................. 17Regnskabsaflæggelse.................................................................................................................... 19

Som en del af satspuljeaftalen for 2013 - 2016, indgår en strategi for indsatsenover for udsatte grønlændere og deres børn i Danmark. Der er afsat i alt 13,4mio. kr. over fire år til strategien.Strategien sætter fokus på brobygning mellem henholdsvis de private/frivilligeindsatser for målgruppen og den almene sociale kommunale indsats. Strategiensætter også fokus på modtagelsen af grønlændere, der flytter til Danmark, så derallerede kort efter ankomsten til kommunen sættes ind med forebyggendeinitiativer, hvor der er behov for det.Ifølge en kortlægning foretaget af Socialstyrelsen i foråret 2012 af aktuel bedsteviden på området fremgår det, at der eksisterer en del barrierer, som gør detvanskeligt for målgruppen at udnytte eksisterende tilbud optimalt. Dissebarrierer vedrører fx sproglige og kulturmæssige forhold i målgruppens mødemed det danske kommunale system.Grønlænderstrategien skal mindske disse barrierer, og derved skabe en lettereadgang til hjælp og således en større mulighed for inklusion for målgruppen,samt på lang sigt nedbringe antallet af socialt udsatte grønlændere, og sikrebedre trivsel og levevilkår for udsatte grønlandske børn og unge.I København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg er der på forskelligt niveauigangsat initiativer i forhold til samarbejde og koordinering omkring socialtudsatte grønlændere. SUS har i en rapport fra 2011 beskrevet erfaringerne medsamarbejdsfora mellem de almene kommunale og de private/frivillige tilbud tilgrønlændere i Danmark.København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg kommuner inviteres til atdeltage i implementeringen af strategien.

En mindre gruppe grønlændere i Danmark er socialt udsatte. De er iudgangspunktet ramt af de samme komplekse sociale problemer som andreudsatte danskere, fx arbejdsløshed, social isolation, psykiske oghelbredsmæssige problemer, hjemløshed, senfølger efter vold og overgreb,traumer efter andre hændelser på Grønland samt forskellige former for misbrug.Dér, hvor udsatte grønlændere adskiller sig fra andre socialt udsatte borgere iDanmark, er, at de kan have særlige sproglige og kulturelle udfordringer samt etbegrænset kendskab til det danske systems indretning, hvilket kan skabeforskellige barrierer og gøre det vanskeligt for denne gruppe at udnytteeksisterende tilbud optimalt. Dette kan resultere i, at gruppen af udsattegrønlændere og deres børn er særligt sårbare og har ekstra svært ved at bliveintegreret i det danske samfund, selvom de er danske statsborgere.Der bor grønlændere i alle landets kommuner, men de fleste er bosat i de størrekommuner. Ifølge Socialstyrelsens kortlægning fra 2012 er den geografiskefordeling således, at ca. en tredjedel af de grønlændere, som er født i Grønland, erbosat i de fem største kommuner. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.januar 2012 14.877 personer i alle aldre i Danmark, som er født i Grønland (1.generation). Af disse skønnes det, at 1.000 – 1.500 personer hører til gruppen afsocialt udsatte grønlændere.1Grønlænderstrategiens borgermålgrupper er udsatte grønlændere, både børn ogvoksne, som er bosiddende i eller nytilflyttede til de deltagende kommuner.De deltagende kommuner skal som del af projektbeskrivelsen angive et realistiskestimat over borgermålgruppens lokale omfang. Estimatet skal angives forkommunens samlede gruppe af grønlændere, for gruppen af socialt udsattegrønlændere, samt for gruppen af nytilflyttede grønlændere. Estimatet skal såvidt muligt forsøges baseret på en reel kortlægning af omfanget af målgruppen ide enkelte kommuner, alternativt kan det baseres på et kvalificeret, begrundetog velargumenteret skøn. Kommunerne skal ligeledes i forbindelse medprojektbeskrivelsen komme med bud på, hvorledes det lokale overblik overmålgruppens omfang kan kvalificeres.

Dette skal konkret gøres ved at udvikle, understøtte og dokumentere initiativer,der udvikler og sikrer samarbejdet mellem de almene kommunale tilbud og deprivate/frivillige tilbud. Overordnet er der tale om, at udvikle og afprøve enintensiv og målgruppespecifik indsats, der ud fra en helhedsorienteret ogtværfaglig tilgang giver de deltagende grønlændere mulighed for afklaring afønsker, ressourcer og muligheder samt støtte til at foretage valg, som kan væremed til at ændre deres livssituation, og dermed øge deres mulighed for inklusion.Derudover skal der iværksættes en koordineret opsporing af nytilflyttedegrønlandsk fødte borgere i de deltagende kommuner med henblik på at yde enmålrettet og tidlig støtte ved behov.Implementeringen af grønlænderstrategien i de involverede kommuner dannerbaggrund for udarbejdelsen af vejledningsmateriale om modtagelse afnytilflyttede grønlændere og en model for samarbejde mellem almenekommunale tilbud og de private/frivillige tilbud.

4 Forventede resultater4.1 Overordnede målsætningerDet overordnede mål med Grønlænderstrategiens indsatser i forhold tilsamarbejdet mellem kommuner og private/frivillige aktører er at understøttekommunernes og de private/frivillige aktørers fælles indsats ved at sætteresultatorienteret ind overfor problemet med en mangelfuld inklusion af udsattegrønlændere bosat i Danmark samt nytilflyttede grønlændere. Ved enresultatorienteret indsats forstås en indsats som er bygget op om dokumentationaf indsatsernes resultater.Det er målet med samarbejdet, at:Der udvikles en model for samarbejdet mellem forvaltningerne ogprivate/frivillige tilbud for grønlændere i de deltagende kommunerDe potentielt udsatte grønlændere, voksne såvel som børn, modtager enmålrettet og koordineret social indsatsDe specialiserede indsatser for gruppen af udsatte grønlændere og deresbørn koordineres med den almene sociale indsats således, at risikoen formanglende inklusion blandt udsatte grønlandske voksne og børnmindskesDet er målet med det systematiske tilbud til nytilflyttede grønlændere, at:Nytilflyttede grønlændere oplever hurtigere og tættere kontakt samtbedre information om det danske system ved ankomsten til DanmarkNytilflyttede grønlændere tilbydes danskundersvisning og støtte frafrivillige mentorer i forhold til uddannelse og beskæftigelseSocialt udsatte og potentielt udsatte grønlændere kommer hurtigere ikontakt med det sociale system og modtager en koordineret og målrettetsocial indsats

4.2 ResultaterGrønlænderstrategien skal udvikle, beskrive og dokumentere en effektiv modelfor samarbejde og en systematisk indsats overfor nytilflyttede grønlændere i dedeltagende kommuner.Resultaterne af de to indsatser i Grønlænderstrategien forventes at være enresultatbaseret tilgang i forhold til målgruppen og herigennem en styrket socialindsats for inklusion af grønlændere, voksne såvel som børn, i Danmark.Ved projektets afslutning skal der således foreligge en overordnet tværgåendesamarbejdsmodel samt vejledningsmateriale til kommuner om modtagelse afnytilflyttede grønlændere. Både model og vejledningsmateriale skalefterfølgende gøres tilgængeligt for alle landets kommuner elektronisk.Udarbejdelsen sker med relevante bidrag fra kommunerne og de lokaleprivate/frivillige aktører, og der skal derfor påregnes deltagelse i dette arbejde.

Midlerne skal i udgangspunktet bruges til udviklingsaktiviteter, hvilket vil sige atde kan bruges til løn til projektleder/projektkoordinator samt til frikøb afmedarbejderrepræsentanter i forbindelse med deltagelse i den lokaleprojektgruppe. Derudover kan midlerne anvendes til driftsudgifter såsomtransport og forplejning i forbindelse med deltagelse i møder samt eventuelkompetenceudvikling.Det forventes, at lokale private/frivillige aktører også kompenseres viaovenstående midler. Det skal være tydeligt i det kommunale budget, der skal

7.1.1 Aktiviteter i planlægningsfasenDer skal generelt sikres lokalpolitisk opbakning til kommunernes deltagelse istrategien, og ønsket om deltagelse skal derfor i videst muligt omfang væreforelagt politisk før tilsagn gives. Skriftlig dokumentation for den politiskeforelæggelse skal fremsendes elektronisk til Socialstyrelsensenest medudgangen af juni 2013.Kommunerne skal senestd. 31. juli 2013indsende en lokal projektbeskrivelsemed tilhørende underskrevet samarbejdskommissorium for samarbejdet såvelinternt som med lokale involverede private/frivillige aktører til Socialstyrelsen.Der vil i projektperioden afholdes en række møder i den nationale følgegruppefor projektet. Kommunerne er forpligtiget til at deltage i disse møder.7.1.2

Kommunerne og de lokale private/frivillige aktører udarbejder iudviklingsfasen en strategi for den lokale nytilflytterindsats.oDe lokale strategier for nytilflytterindsatsen skal forholde sig tilblandt andet opsporingen af nytilflyttede grønlændere, hvorledesde nytilflyttede borgere sikres information om kommunen og detdanske system med tilhørende muligheder og forventninger, samthvorledes de nytilflyttede borgere tilbydes danskundervisning ogmentorstøtte, hvor der er behov for det. Udkast til de lokalekommunale strategier skal præsenteres på de lokale kommunaleworkshops senest i januar 2014, og de endelige lokale strategierskal indsendes elektronisk til og godkendes af Socialstyrelseninden afprøvningen igangsættes primo 2014. Kommunerne kan iforbindelse med udarbejdelsen af de lokale strategier fornytilflytterindsatsen trække på telefonisk og skriftlig sparring fraSocialt Udviklingscenter SUS og Socialstyrelsen i et vist omfang.Kommunerne og (i relevant omfang) de lokale private/frivillige aktørerpåbegynder anvendelsen af det opstillede monitoreringssystem med enbaselinemåling af borgere indskrevne i strategiens aktiviteter.oKommunerne og de lokale private/frivillige aktører vil bliveintroduceret for monitoreringssystemet af Socialstyrelsen indenbaselinemålingen, ligesom der i et vist omfang vil kunne trækkespå rådgivning i benyttelsen af systemet fra Socialstyrelsen.

7.1.3 Aktiviteter i afprøvningsfasenKommunerne og de involverede lokale private/frivillige aktører afprøveri perioden den udviklede samarbejdsmodel og gennemførernytilflytterindsatsen i henhold til den udarbejdede strategi herfor.oKommunerne og de lokale private/frivillige aktører samlerjævnligt op på, hvorledes samarbejdet forløber, hvordansamarbejdsmodellen implementeres i praksis, og hvilkeumiddelbare virkninger den har for målgruppen af socialt udsattegrønlændere. Derudover samles der lokalt også løbende op på,hvordan strategien for nytilflytterindsatsen implementeres oggennemføres, herunder de umiddelbare virkninger af strategien.Kommunerne kan i samråd med Socialstyrelsen og SocialtUdviklingscenter SUS foretage mindre justeringer isamarbejdsmodel og nytilflytterindsats på baggrund af denløbende opfølgning. Kommunerne kan undervejs iafprøvningsfasen i et vist omfang trække på sparring (primærttelefonisk og skriftlig) fra Socialt Udviklingscenter SUS ogSocialstyrelsen, ligesom Socialt Udviklingscenter SUS i et vistomfang vil kunne deltage i møder i de lokale projektgrupper.Kommunerne og (i relevant omfang) de involverede lokaleprivate/frivillige aktører benytter undervejs i perioden det opstilledemonitoreringssystem som foreskrevet.

7.1.4 Aktiviteter i justeringsfasenSocialt Udviklingscenter SUS og Socialstyrelsen justerer i samarbejde medde deltagende kommuner og frivillige/private aktører i perioden denafprøvede samarbejdsmodel og de lokale strategier fornytilflytterindsatsen i det omfang, det er relevant.oHvis det er relevant at foretage justeringer af samarbejdsmodel ogstrategier for nytilflytterindsatsen gøres dette med udgangspunkt ide erfaringer og umiddelbare virkninger, der er indhentetundervejs i afprøvningsfasenKommunerne og (i relevant omfang) de involverede lokaleprivate/frivillige aktører benytter undervejs i perioden det opstilledemonitoreringssystem som foreskrevet.oKommunerne og de lokale private/frivillige aktører vil i et vistomfang kunne trække på rådgivning i benyttelsen af systemet fraSocialstyrelsen.Der gennemføres undervejs i perioden halvårlige tværgåendenetværksmøder med deltagelse af de deltagende kommuner ogfrivillige/private aktører.

7.1.5 Aktiviteter i driftsfasenKommunerne og de involverede lokale private/frivillige aktørerimplementerer først i perioden den justerede samarbejdsmodel oggennemfører nytilflytterindsatsen i henhold til den justerede strategiherfor.oKommunerne og de lokale private/frivillige aktører samlerjævnligt op på, hvorledes samarbejdet forløber, hvordansamarbejdsmodellen implementeres i praksis, og hvilkeumiddelbare resultater det har for målgruppen af socialt udsattegrønlændere. Derudover samles der lokalt også løbende op på,hvordan strategien for nytilflytterindsatsen implementeres oggennemføres, herunder de umiddelbare resultater af strategien.Kommunerne kan undervejs i driftsfasen i et vist omfang trækkepå telefonisk og skriftlig sparring fra Socialt Udviklingscenter SUSog Socialstyrelsen.Kommunerne og (i relevant omfang) de involverede lokaleprivate/frivillige aktører benytter undervejs i perioden fortsat detopstillede monitoreringssystem som foreskrevet.oKommunerne og de lokale private/frivillige aktører vil i et vistomfang kunne trække på rådgivning i benyttelsen af systemet fraSocialstyrelsen.9

Der gennemføres undervejs i perioden halvårlige tværgåendenetværksmøder med deltagelse af de deltagende kommuner ogfrivillige/private aktører.oFormålet med netværksmøderne er erfaringsudveksling oggenerel sparring mellem de deltagende kommuner. Deltagere inetværksmøderne vil i udgangspunktet være de lokaleprojektgrupper samt projektledere.Socialt Udviklingscenter SUS udarbejder i samarbejde medSocialstyrelsen en beskrivelse af den endelige samarbejdsmodel ogvejledningsmateriale om nytilflytterindsatsen.oUdarbejdelsen sker med relevante bidrag fra kommunerne og delokale private/frivillige aktører, og der skal derfor påregnesdeltagelse i dette arbejde.Socialt Udviklingscenter SUS afholder sidst i perioden en afsluttendekonference.oKommunerne og de lokale private/frivillige aktører skal påregneat bidrage til samt deltage i konferencen med henblik på atformidle de lokale erfaringer og umiddelbare virkninger af såvelsamarbejdsindsatsen og nytilflytterindsatsen.

7.2 MonitoreringGrønlænderstrategien monitoreres i udgangspunktet på borgerniveau og påsystemniveau. Dette gøres for det første med henblik på at kunne dokumentereden udviklede model og virkningen af strategiens konkrete aktiviteter i dedeltagende kommuner. Monitoreringen vil også give mulighed for løbende atkunne følge fremdriften i forhold til de opsatte overordnede succeskriterier forstrategien. Derudover vil der også blive monitoreret på aktiviteter i den lokalenytilflytterindsats.Socialstyrelsen opsætter et monitoreringssystem som løbende indsamler data påmålgruppen og forandringer på individniveau (baselinemåling ogopfølgningsspørgeskema), samt opsamler data i forhold til modelfidelitet påaktivitetsniveau til resultatdokumentationen.De deltagende kommuner og (i relevant omfang) de involverede lokaleprivate/frivillige aktører skal undervejs i afprøvnings-, justerings- og driftsfasenbenytte det opstillede monitoreringssystem efter anvisning fra Socialstyrelsen.Socialstyrelsen og Socialt Udviklingscenter SUS fastlægger i samarbejde med dedeltagende kommuner overordnede succeskriterier for indsatserne iGrønlænderstrategien.De deltagende kommuner vil enten løbende kunne udtrække data elleralternativt halvårligt modtage dataudtræk i råskitseformat framonitoreringssystemet i afprøvnings-, justerings- og driftsfasen.

De inviterede kommuner skalsenest 31. juli 2013indsende en ansøgning omdeltagelse i grønlænderstrategien inkl. en lokal projektbeskrivelse. Tilansøgningen skal vedhæftes et udfyldt budgetskema samt et underskrevetsamarbejdskommissorium for samarbejdet såvel internt som med lokaleinvolverede private/frivillige aktører. Det skal være tydeligt i budgetskemaet,hvor stor en del af midlerne, der afsættes til de private/frivillige aktører.En forudsætning for tildeling af støtte til kommunerne er desuden, at dedeltagere i aktiviteterne beskrevet i afsnittetTidsplan og overordnede aktiviteter.

8.1 Krav til beskrivelse af projektetDet er en forudsætning for at få støtte fra puljen, atprojektets formål liggerindenfor puljens formål.Ved fordeling af støtte til projekterne vil der blive lagt vægt på:1.At

projektets formål

er beskrevet. I projektets formål beskrives hvilketproblem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skalmedføre for målgruppen. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordanprojektet medvirker til at fremme puljens formål.2.At projektets

målgruppe

er beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skalindeholde følgende oplysninger:Hvem der indgår i målgruppen?Som en del af projektbeskrivelsen angive et realistisk estimat overborgermålgruppens lokale omfang. Estimatet skal angives forkommunens samlede gruppe af grønlændere, for gruppen af socialtudsatte grønlændere, samt for gruppen af nytilflyttede grønlændere.Estimatet skal så vidt muligt forsøges baseret på en reel kortlægning afomfanget af målgruppen i de enkelte kommuner, alternativt kan detbaseres på et kvalificeret, begrundet og velargumenteret skøn.Kommunerne skal ligeledes i forbindelse med projektbeskrivelsenkomme med bud på, hvorledes det lokale overblik over målgruppensomfang kan kvalificeres.Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet? Deter vigtigt, at der gives et realistisk bud på hvor mange der indgår iprojektet. Der skal både tage hensyn til det økonomiske grundlag forprojektet og den kapacitet (f.eks. antal ansatte, deres fagligeforudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder).Hvordan vil antal deltagere i projektet blive opgjort/dokumenteret? Detskal beskrives, hvordan Isystematiskvil opgøre antallet af brugere.Er der relevante undergrupper (er det f.eks. relevant at skelne mellemmænd og kvinder)? Når I beskriver målgruppen, skal I væreopmærksomme på, om der f.eks. er særlige kønsmæssige, aldersmæssige,geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for iprojektet.3.At projektets

mål

på brugerniveau er klart og præcist beskrevet. Målene erde konkrete resultater, som projektet forventes at opnå. Projektets resultater11

skal være realistiske set i forhold til bl.a. projektets målgruppe, bemandingog aktiviteter. For yderligere beskrivelse se afsnittet om krav tilmålbeskrivelse og dokumentation nedenfor.At det er beskrevet, hvordanmålene/resultaterne nås,dvs. at det erbeskrevet kort og præcist, hvilke

aktiviteter,

som projektet vil gennemføre.Det skal også beskrives, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen oghvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. I skal ud fra karakteristik afmålgruppen og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så detkan ses, hvordan de modsvarer problemerne.

Tidsplan

for aktiviteterskaludarbejdes. Det skal angives om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeresfør andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, førI fortsætter med projektet.At det fremgår, hvordan projektet vil

dokumentere

aktiviteterne ogresultaterne.For yderligere beskrivelse se afsnittet om krav tilmålbeskrivelse og dokumentation nedenfor.At projektets

organisation

ledelse

er beskrevet (se pkt. 9.1.1). Beskrivprojektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mangeansatte er der i projektet, projektlederens beføjelse, hvem har detoverordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvaddisse bidrager med.At videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb erbeskrevet.

Der skal derudover sikres en tydelig placering af det ledelsesmæssige ansvar forden lokale kommunale gennemførelse af og fremdrift i de forskellige indsatser iGrønlænderstrategien. Det betyder at:Der skal i forbindelse med udarbejdelsen af den lokale projektbeskrivelseudpeges en projektansvarlig i kommunen på ledelsesniveau. Hvis derundervejs i strategiperioden sker ændringer i forhold til detledelsesmæssige ansvar, skal Socialstyrelsen orienteres om dette.Der skal i ligeledes udpeges en daglig projektleder/projektkoordinator.Projektlederen/projektkoordinatoren vil have det daglige praktiskeansvar for projektet i kommunen. Vedkommende vil skulle fungere somdaglig kontaktperson i kommunen for Socialstyrelsen og SocialtUdviklingscenter SUS, ligesom vedkommende vil skulle agere sombindeled mellem alle de involverede lokale parter, den lokale styregruppeog den lokale projektgruppe. Hvis der undervejs i strategiperioden skerændringer i forhold til projektlederen/projektkoordinatoren, skalSocialstyrelsen orienteres om dette.

8.2.3 Lokal styregruppeMed henblik på at sikre tværgående ledelsesmæssig opbakning og ejerskab tilGrønlænderstrategien, skal der nedsættes en lokal kommunal styregruppe.Styregruppen skal udpeges i forbindelse med udarbejdelsen af den lokaleprojektbeskrivelse, og den skal som minimum bestå af ledelsesmæssigerepræsentanter fra socialforvaltning, beskæftigelsesforvaltning/Jobcenter samtbørne- og ungeforvaltning/-afdeling. Styregruppen kan lokalt derudoversuppleres med øvrige relevante ledelsesmæssige repræsentanter. Hvis derundervejs i strategiperioden sker ændringer i forhold til den lokale styregruppe,skal Socialstyrelsen orienteres om dette.Den lokale styregruppe skal løbende gennem hele strategiperioden orienteresom fremdriften i og de umiddelbare virkninger af såvel samarbejdsindsatsensom nytilflytterindsatsen med henblik på at kunne træffe de nødvendigebeslutninger, som understøtter implementeringen og gennemførelsen af beggeindsatser i kommunalt regi. Den lokale styregruppe skal løbende orientereSocialstyrelsen og SUS om de umiddelbare virkninger af den implementeredestrategi, fx i forbindelse med seminarer og møder i den nationale følgegruppe forGrønlænderstrategien.

medarbejderrepræsentanter fra socialforvaltning,beskæftigelsesforvaltning/Jobcenter, børne- og familieforvaltning samtrepræsentanter fra de lokale private/frivillige aktører.Medarbejderrepræsentanterne skal have kendskab til det daglige arbejde medmålgruppen i deres respektive forvaltninger/afdelinger. Projektgruppen kanlokalt derudover suppleres med øvrige relevante medarbejderrepræsentanter.Hvis der undervejs i strategiperioden sker ændringer i forhold til den lokaleprojektgruppe, skal Socialstyrelsen orienteres om dette.Den lokale projektgruppe skal deltage aktivt i udviklingen af samarbejdsmodel,nytilflytterstrategi og de tilhørende aktiviteter. Det vil sige, at projektgruppenskal deltage i såvel de fælles som de lokale seminardage og workshops samt itværgående netværksmøder, der afholdes undervejs i strategiperioden.Projektgruppen skal mødes med regelmæssige mellemrum undervejs igennemhele strategiperioden med henblik på løbende at samle op på fremdrift ogresultater, herunder den konkrete implementering af de lokale indsatser ogstrategier. Projektgruppen skal ligeledes bidrage aktivt iimplementeringsarbejdet i kommunen, og derved den lokale implementering.

Man skal i projektet have fokus på systematisk at dokumentere effekten afprojektet for brugerne. En forudsætning for den systematiske opfølgning er, atder er opstillet klare mål for, hvad der skal opnås med indsatsen. Målene skalhave fokus på effekten for brugeren (også kaldet outcome-fokus), og det ersåledes ikke tilstrækkeligt kun at opstille mål med fokus på gennemførelse afaktiviteter.De opstillede mål skal være SMART-sikrede jf. nedenstående beskrivelse. EtSMART-sikret mål har fokus på forandring for brugeren. Udvælg nogle få ogvæsentlige forandringsmål, så målingsarbejdet begrænses. Måleneviser/dokumenterer hvilkekonkrete forandringer,der skal ske for målgruppen,for at projektets gennemførelse kan betragtes somen succes.Enforandringkanogså være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Men derskal være nogle beviser i form af registrerede data for, at projektet er en succes.Overvej hvilke synlige forandringer, man skal kunne identificere hos målgruppen,når projektet er slut.

Et SMART sikret mål

er et mål, som er specifik, målbart, accepteret, realistisk ogtidsafgrænset, dvs. målet skal opfylde alle fem nedenstående betingelser:S – Specifikt(konkret, præcist, detaljeret). Hv-spørgsmål kan hjælpe jertil at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvem er involveret? Hvadskal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske?M – Målbart.Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringener indtrådt? Kan målingen gennemføres?A – Accepteret.Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og imålgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som ensucces?R – Realistisk.Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er detsandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Erder en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler?T – Tidsafgrænset.Hvornår skal det måles, om målet er nået?Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig.EksempelGennem et kognitivt behandlingsprogram skal brugeren ændrer adfærd såledesat den uønskede adfærd (fx tvangstanker) mindskes og efter et halvt årforsvinder. Dette skal medføre, at 75 pct. af projektets brugere indenfor et årændrer adfærd, at fravær i skolen nedbringes til normalt, at brugerenpåbegynder fritidsaktiviteter og opnår et større netværk.Der foretages løbende opfølgning og monitorering, som er indarbejdet imetodemanualerne. Der er etableret et IT-baseret registreringssystem, derløbende kan måle på ovenstående parametre.

9 Køn skal tænkes ind i projekterne(Kønsmainstreaming)I skal overveje, om projektet er målrettet enten mænd eller kvinder eller beggekøn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov formålgruppen, som hhv. kvinder og mænd kan have. I skal overveje om kvinder ogmænd har samme behov for hjælp. I må også overveje, om du vil indrettetilbuddet på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytteaf det. Endelig skal I tage stilling til, om projektet bidrager til reel ligestillingmellem mænd og kvinder.

10 Tilskudsberettigede udgifterTilskudsberettigede udgifter kan være:1.Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikkevære højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster fortilsvarende arbejde.2.Revisionsudgifter.3.Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer.4.Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes påbaggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulæreom satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevantinformation på Moderniseringsstyrelsens hjemmesidewww.modst.dk.Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside.5.Udgifter til aktiviteter.6.Udgifter til formidling.7.Udgifter til lokaler.8.Kontorhold.9.Mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelserindtil 50.000 kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andetinventar).10.Andre definerede udgifter.

Anskaffelse af fast ejendom.Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering).Dækning af underskud.Støtte til enkeltpersoners underhold.Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side.Uddannelsesmæssige aktiviteter af frivillige. Der henvises tilUddannelsespuljen for frivillige, se www.sm.dk.10.Aktiviteter, der ikke er målrettet mennesker med sociale problemer eller er ien svær livssituation. Dette kan fx være almindelige kulturelle ogunderholdende aktiviteter, idrætsaktiviteter o. lign.4.5.6.7.8.9.

12 Praktiske oplysningerAnsøgningsfristen er 31. juli 2013.Efter denne dato kan ansøgninger ikkefremsendes.Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt social- ogintegrationsministeren til godkendelse.Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen ultimo september 2013Socialfaglige spørgsmål og spørgsmål om administration af puljen behandles afministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf. 41 85 12 00,mandag – fredag mellem kl. 10.00 – 14.00, eller e-mail:[email protected]Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligereinformation om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalensforside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af statusunderMin tilskudssag.Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor.

12.1 BudgetI forbindelse med ansøgning om støtte fra Social- og Integrationsministerietspuljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Tiludarbejdelse af budgettet for projektet skal skabelonenbudgetskemaanvendes.Du får adgang til skabelonen for budgetskemaet, når du går i gang med at ansøgeom midler fra en af ministeriets puljer eller fra puljens side. Regnearket er låst,og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alleformler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger lavesautomatisk.Periodiserede budgetterFor hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et fireårigtprojekt skal der således laves fire årsbudgetter. Udgifterne i det enkelteårsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifterforventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøreslønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af17

projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencenforventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrigeudgifter.Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansattemedarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet måikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster fortilsvarende arbejde. I kan finde relevant information påModerniseringsstyrelsens hjemmesidewww.moderniseringsstyrelsen.dkog/ellerved henvendelse til de relevante fagforeninger.EnhedspriserAlle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr.enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for detsamme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres toenheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermedudgifterne forventes afholdt.TransportudgifterTransportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter:a.b.

MaterialeanskaffelserMed mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelsersom udgangspunkt ikke overstige 50.000 kr. i hvert projektår. Der bør altidudarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser.Noter til budgettetDer kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres ibudgettet. Hvis en af budgetposterne fx er ”Seminar”, kan noten indeholdeoplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, medeller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Notenskal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlæggeforudsætningerne for udgiftens størrelse.Poster som ikke kan fremgå af budgettetFølgende poster kan ikke medtages i budgettet:1.2.

12.2 RegnskabsaflæggelseDer skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal værerevisorpåtegnet.Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt iprojektets budget svare til posterne i regnskabet.Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddetskalder anvendes et særligtregnskabsregneark, som kan findes påmin tilskudssagpå portalen.Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret medgul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællingerforetages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår afvejledningens afsnit ”Tilskudsberettigede udgifter”, og som fremgår afbudgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtastenavne på fire poster, som Social- og Integrationsministeriet har godkendt ibudgettet.I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab.I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet.Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel ogjournalnummer.Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside undervejledninger.