GRU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 45: Indbretning maj 2013 fra Rigsombudsmanden i Grønland

Arktisk Råd-boykotFormanden for Naalakkersuisut (landsstyreformand) Aleqa Hammonds beslutning om ikkeat deltage i Arktisk Råds ministermøde i Kiruna og at foreløbig indstille Grønlandsdeltagelse i det arktiske samarbejde blev i Grønland modtaget med nogen forundring ogkritik. Baggrunden for beslutningen var utilfredshed med det svenske formandskab, somskulle have hæmmet Grønlands mulighed for aktiv deltagelse i Rådets arbejde ved ikke atgive Grønland en stol ved bordet, men havde henvist Grønland til at indgå i KongerigetDanmarks delegation. Landsstyreformanden ønskede med sin boykot at bane vejen forforhandlinger med det tiltrædende formandskab, Canada, om større synlighed forGrønland. Det fremgik af en pressemeddelelse, som blev udsendt den 14. maj, atlandsstyreformandens beslutning var truffet efter forudgående drøftelser i landsstyret ogmed Inatsisartuts (landstingets) udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg.Rigsombudsmanden i GrønlandIndaleeqqap Aqqutaa 3Postboks 10303900 NuukKalaallit Nunaanni RigsombudsmandiTelefon: (+299) 32 10 01Telefax: (+299) 32 41 71E-mail: [email protected]www.rigsombudsmanden.gl

Tidligere formand for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist (IA), fandt det ’uklogt’ af Hammondat blive væk fra mødet og stillede i øvrigt spørgsmål ved, om landsstyreformanden havdemandat til at træffe en så vidtrækkende beslutning uden forudgående debat i Inatsisartut.Landsstyreformandens partifælle, Per Berthelsen, som er formand for udenrigs- ogsikkerhedspolitisk udvalg, fandt det nødvendigt at præcisere at der ikke havde været taleom en drøftelse med udvalget, men at udvalget havde modtaget orientering ombeslutningen samme dag som den blev truffet. Berthelsen tvivlede i øvrigt på, atlandsstyreformandens demonstration ville kunne have den ønskede effekt, idet han fandtdet vanskeligt at tro, at Canada ville være mere åben end Sverige for mere direktegrønlandsk deltagelse i Arktisk Råd. Også oppositionspartiet Demokraterne og inuit-organisationen Inuit Circumpolar Council, som deltager som Permanent Participant iArktisk Råd, udtrykte bestyrtelse og skuffelse over beslutningen.Formændene for de to koalitionspartier udtrykte overraskelse over landsstyreformandensbeslutning, idet de på et møde et par dage forinden havde fået den opfattelse, at der villeblive tale om grønlandsk deltagelse ved ministermødet. Først den 23. maj udtalte de toformænd i avisen Sermitsiaq deres støtte til landsstyreformanden i spørgsmålet.I en udsendelse 21. maj på public service-stationen KNR forklarede landsstyreformanden,at Grønlands stilling i Arktisk Råd havde undergået en dramatisk svækkelse under detsvenske formandskab. Situationen havde været utålelig siden februar 2011, men dettidligere landsstyre havde undladt at håndtere sagen ordentligt, og havde heller ikkeorienteret befolkningen om den kompromittering af grønlandske interesser, som fandt sted.Hendes handling havde derfor været nødvendig. Landsstyreformanden repræsenterer detgrønlandske folk i Arktisk Råd, og derfor ville en plads i anden række være utålelig.Landsstyreformanden havde til det sidste håbet, at sagen ville kunne gå i orden, men hunkunne ikke tolerere, at Grønland blev tilsidesat under ministermødet, og derfor havde enboykot været uomgængelig. Det var meget muligt, at sagen havde skabt lidt postyr og blevopfattet som en ny kurs i forholdet til Danmark og omverdenen. Hammond kunne ikkelade sig anfægte af dette, idet hun alene arbejdede for at sikre de arktiske folks synlighed iAC-arbejdet. Ingen ville kunne forestille sig et Arktisk Råd uden Grønland, og hendeshandling havde sendt et vigtigt signal til de oprindelige folk i verden. Det var vigtigt atnotere sig, at Grønland ikke havde trukket sig ud af det arktiske samarbejde, men blothavde sat sin deltagelse i Rådet på stand by, indtil der kunne opnås ordnede forhold.Spørgsmålet har også optaget den brede offentlighed i Grønland. Avisen Sermitsiaq har ien læserpoll spurgt: ’Er det rigtigt af Grønland at vende Arktisk Råd ryggen?’ Godt 1700læsere besvarede poll’en, og af disse mente næsten 70 pct., at beslutningen var forkert.

SprogdebatDen løbende debat om forholdet mellem dansk og grønlandsk og sprogenes stilling isamfundet fik fornyet liv under forårets valgkamp, da det ny Partii Inuit havde emnet somet hovedtema. Foranlediget af partiets udmeldinger bl.a. om at det ikke burde tillades, atman ytrede sig på dansk i landstingssalen, tog landstingsmedlem Naaja Nathanielsen (IA)spørgsmålet op i en udtalelse til medierne. Hun fandt, at der i den senere tid var sket enmarkant skærpelse af tonen over for dansktalende – såvel danskere som danskprogedegrønlændere – og mente at kunne se en stigende tendens til, at befolkningen i Grønlandopdeltes i to grupper: de ’rigtige’ grønlændere, som taler grønlandsk, og de ’forkerte’, somikke behersker sproget. Hun refererede til krænkende episoder og chikane overfordansksprogede grønlændere og mente på denne baggrund, at visse kræfter i samfundetnærede en ’racisme overfor alt der kan knyttes til Danmark’. Naaja Nathanielsen påpegedei sin udtalelse, at det var urimeligt at opfatte manglende beherskelse af grønlandsk som etindividuelt problem, når der var tale om et resultat af årtiers sprogpolitik, som den enkeltesprogbruger ikke kunne holdes ansvarlig for. Det var hendes opfattelse, at de stærkefølelser, som var på spil, snarere bundede i en frustration over, at grønlandskenkeltsprogede borgere generelt har vanskeligt ved at gøre sig gældende på uddannelser ogpå arbejdsmarkedet, men påpegede, at denne problemstilling ikke løses gennemindskrænkninger i de dansksprogedes adgang til frit at ytre sig i offentligheden. Hunopfordrede derfor til, at man fokuserede på roden til de forskelligartede udfordringer istedet for at betragte brugen af dansk i Grønland som hovedproblemet.I et svar til Naaja Nathanielsen udtalte Partii Inuits næstformand, landstingsmedlem RandiBroberg, at det var beklageligt, hvis nogle borgere følte sig udsat for en racistiskbehandling. Dette kunne imidlertid ikke undgås, så længe luften efter kolonitiden ikke varrenset: ’ Jeg synes ikke det er underligt, at et menneske, som er født i sit land, iforfædrenes land, et land hvor han eller hun skal dø som gammel, har en følelse af, at huneller han ikke føler sig respekteret eller forstået. Derfor kan jeg godt forstå, at de har envrede i sig'. Denne vrede, mente Randi Broberg, var en følge af kolonitidensundertrykkelse, og der ville først kunne ske bedring, når man havde gennemlevet enforsoningsproces. Det måtte ikke opfattes som racisme, når grønlændere kritiserededansksprogede: ’ Jeg mener, at 'de andre' burde forstå, hvorfor grønlænderne reagerer somde gør. Jeg synes ikke at det er underligt, at grønlænderne reagerer ved at komme medspydige bemærkninger til danskere og dansktalende grønlændere’. Randi Brobergunderstregede i øvrigt, at hun ikke var ’danskerhader’, men hun forudså, at man måttegennem hårde tider med stærkt optrukne synspunkter, før man nåede til en forsoning.I en kommentar i avisen Sermitsiaq kaldte formanden for Inuit Circumpolar Council,Aqqaluk Lynge, debatten for en ’problematisk forenkling af vores lands problemer’. Hanadvarede mod, at man stirrede sig blind på sprog og kultur, når problemets ogfrustrationens kerne var social ulighed og dårlig uddannelse. Han fandt, at sprogdebattenvar en hul diskussion, når det grønlandske sprogs stilling var sikret gennem Selvstyreloven.

Vejen frem var ikke at fokusere på ét sprog, men man måtte i stedet være åben for fleresprog, herunder dansk og engelsk som redskaber til uddannelse og kontakt medomverdenen. Grønland har spillet en aktiv rolle i kampen for oprindelige folks rettigheder,og netop dette forhold burde erindres, når man så tendenser til racisme: ’ Man skal ogsåhuske på, at når man kæmper for sine rettigheder, så vil det være paradoksalt at mansamtidig bekæmper andres rettigheder!’Landsstyreformand Aleqa Hammond har ikke ytret sig i den aktuelle debat; men efterpræsentation af den ny landsstyrekoalition i marts udtalte hun i forbindelse med spørgsmålom Partii Inuits krav om, at der kun måtte tales dansk i landstinget, at man måtte vænne sigtil en kritisk debat om sprogenes stilling i samfundet.Sprogdebatten i Grønland er ikke ny. En lignende debat udspandt sig i perioden omkringHans Enoksens tiltrædelse som landsstyreformand i 2002, hvor der var en bevægelse for atudskifte ledende dansksprogede embedsmænd med grønlandsksprogede, og for en generelgrønlandisering af centraladmninistrationen. Endvidere var Siumut i perioden efterSelvstyrets indførelse 2009 fortaler for, at grønlandsk skulle være det eneste tilladte sprog ide politiske debatter i Inatsisartut. Siumut lod i denne forbindelse professor Ole Spiermannudarbejde en vurdering af sagen, og det fremgik af denne vurdering, at en sprogligfavorisering af grønlandsk hverken ville stride imod internationale regler eller Grønlandsselvstyrelov. Under debatten om spørgsmålet udtalte Aleqa Hammond, som på daværendetidspunkt var oppositionsleder, til avisen Sermitsiaq: ’Jeg håber, at den nye viden med sinklarhed samler sprogdebatten. Uanset hvor forskellige vi grønlændere ellers er, fungerersproget som et af de vigtigste redskaber til at binde folk sammen og virkeintegrationsmæssigt. Det er osse vigtigt, vi forlanger noget af folk, som kommer ude fra,og som vil virke politisk. Vi har tilpasset os det danske sprog i årtier. Nu er det naturligt,det er omvendt’.

Om bæredygtig udvikling oplyste landsstyreformanden, at det skulle være et særligtgrønlandsk element at inddrage kultur i dette begreb. Forsonings- og tilgivelsesprocessenvar et centralt element i den bæredygtige udvikling, hvorfor man agtede at igangsætte enrække aktiviteter, fx konferencer, seminarer og debatter, for at afdække ’kolonitidensvirkninger’. Til støtte for udsatte børn, unge og familier påtænkes etableret en sikretafdeling for unge lovovertrædere, og der planlægges udmøntning af tilskudsmidler tildeltagelse i familiehøjskole etc. Den tidligere landsstyrekoalitions beslutning om etableringaf et rejsehold til behandling af voksne med senfølger af seksuelt misbrug effektueres,ligesom der igangsættes projekter til forebyggelse af selvmord. Indsatsen forudviklingshandicappede skal styrkes, og der skal etableres rådgivningscentre tilpsykologisk og social rådgivning af unge under uddannelse mhp nedbringelse af frafald.For at få flere ind på arbejdsmarkedet agter landsstyret inden for de 100 dage atoffentliggøre en plan for nedbringelse af arbejdsløsheden. Planen vil især have fokus på de19- til 29-årige og skal sammen med en målrettet uddannelsespolitik skabe fundament forat udnytte muligheder i råstofindustrien. Der påtænkes igangsat et arbejde for udvikling aferhvervsmuligheder i bygder og yderdistrikter, og køreplanen for dette arbejde skalligeledes foreligge indenfor 100 dage.Landsstyreformanden fremhævede, at landsstyrekoalitionen lægger vægt på sikkerøkonomisk styring, mere lige udvikling og bedre sammenhæng. Hun refererede i dennesammenhæng til Skatte- og Velfærdskommissionens og Økonomisk Råds dokumentationaf det øgede pres på de offentlige udgifter ifm stigningen af andelen af ældre og faldet iarbejdsstyrken i de kommende 20 år. Landsstyret agter derfor – efter dialog medarbejdsmarkedets parter og øvrige interessenter – at fremlægge et FFL 2014, derindeholder en økonomisk plan, en anlægs- og investeringsplan samt en prioriteretreformplan. Som et konkret eksempel på redskaber til ligelig udvikling angavlandsstyreformanden, at større anlægsopgaver burde udbydes i delentrepriser, således atsmå, lokale virksomheder havde mulighed for at byde ind. Telepolitikken skal revurderesmhp at fremme brugen af IKT til borgernære løsninger. Folkeskolen skal styrkes, bl.a.gennem anvendelse af e-learning. Der agtes præsenteret en samlet nationalsundhedsstrategi 2013-17 med fokus på lighed i sundhed.Under overskriften ’Vi træffer vigtige beslutninger og skaber gode rammer for udvikling’nævnte landsstyreformanden, at man i løbet af de 100 dage vil tage stilling tiludnyttelsestilladelse til London Mining, og at man vil indgå en IBA-aftale. Landsstyret vilvidere udarbejde et beslutningsgrundlag for indførelse af royalty på mineralprojekter. Manvil igangsætte forsøgsfiskeri efter nye fiskearter – herunder makrel – med henblik på atudvikle nyt kommercielt interessant fiskeri, som kan give bedre indtjeningsgrundlag, bedrekapacitetsudnyttelse for produktionsanlæg og skabe flere landbaserede arbejdspladser.Landsstyret agter at ’justere’ lovgivningen på fiskeriområdet. Eksportsektoren skal styrkes,hvorfor muligheder for handelsaftaler med Japan, Sydkorea, USA, Canada og NAFTA skalundersøges. Landsstyret vil overveje, om det vil være interessant for Grønland at tiltræde

KommunalvalgDer afholdtes 2. april 2013 valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser ogmenighedsrepræsentationer. Valget stod noget i skyggen af valg til landstinget, der blevafholdt 12. marts, og valgkampen var yderligere hæmmet af påskeferien. Dette er muligvisbaggrunden for, at stemmeprocenten ved valget blot var 58,2 procent, mens den vedlandstingsvalget var 74,2 procent.På landsplan kunne Siumut, som ved landstingsvalget, atter notere fremgang. Partiet fiksamlet 47,6 pct af de afgivne stemmer, hvilket er en fremgang på 9,9. pct i forhold tilkommunalvalget i 2008. Inuit Ataqatigiit kunnet samlet notere en fremgang på 2, 5 pct ogfik 29,4 pct af stemmerne. Atassut gik 2,5 pct tilbage og fik 12,9 pct af stemmerne, mensDemokraterne med en tilbagegang på 7,0 pct fik 6,4 pct af stemmerne. Demokraterneopnåede kun repræsentation i Kommuneqarfik Sermersooq. Det ny Partii Inuit opnåedemed 1,3 pct ikke repræsentation i nogen af de fire kommunalbestyrelser. KattusseqatigiitPartiiat, som nu nærmest må anses for at være historisk, opnåede blot 1,1 pct af stemmerneog opnåede heller ikke repræsentation. En del af forklaringen på Siumuts fremgang skalsøges i, at to markante politiske figurer, de tidligere landsstyremedlemmer Ole Dorph fraIlulissat og Jørgen Wæver Johansen fra Qaqortoq, havde valgt at gøre politisk come-backved dette valg.Valget var det første siden sammenlægningen af Grønlands 18 kommuner til 4storkommuner. Ved valget bevarede to borgmestre deres embede, nemlig Asii ChemnitzNarup (IA) i Sermersooq og Hermann Berthelsen (S) i Qeqqata Kommunia. I KommuneKujalleq udpegedes Jørgen Wæver Johansen (S) til ny borgmester, mens Ole Dorph (S)blev borgmester i Qaasuitsup Kommunia.RåstofferDet ny landsstyres udmeldinger om en ændret kurs i forhold til beskatning og vilkår forråstofudvinding i Grønland, herunder særligt indførelse af royalty-beskatning afomsætningen, har givet anledning til spekulationer om, at udenlandske selskaber villemiste interessen for at arbejde i Grønland. Disse spekulationer fik næring af, at selskabetLondon Minings repræsentant i Grønland, Xiaogang Hu, valgte at forlade Grønland korttid efter landsstyrets tiltræden.Landsstyremedlem for råstoffer, Jens-Erik Kirkegaard, oplyste imidlertid på et pressemøde21. maj, at landsstyret forventer at skulle tage stilling til 6 ansøgninger om

udnyttelsestilladelse i løbet af 2013 og 2014. Der forhandles for tiden med London Mining,som har akut behov for en udnyttelsesaftale for at kunne sikre finansiering afjernmineprojektet ved Isua i Godthåbsfjorden. Landsstyremedlemmet oplyste videre, atman i 2013 forventer at se ansøgninger fra det canadiske selskab True North Gems, som vilbryde rubiner ved Fiskenæsset syd for Nuuk, og fra det australske selskab Rimbal, som viludvinde sjældne jordarter på Kringlerne ved Qaqortoq. Hertil kommer, at det australskeselskab Greenland Minerals and Energy har varslet en snarlig ansøgning omudnyttelsestilladelse for uran og sjældne jordarter i Kvanefjeldet ved Narsaq. Det sammegælder det australske selskab Ironbark, som vil udvinde zink og bly ved Citronen Fjord iNØ Grønland. På lidt længere sigt forudser man en ansøgning fra det canadiske selskabHudson Resources, som vil bryde anorthosit nær Kangerlussuaq.Landsstyret agter at fremsætte forslag til principbeslutning om ophævelse af nul-tolerancepolitikken vedrørende uran og andre radioaktive mineraler til landstingetsefterårssamling 2013.Dansk-grønlandsk samarbejde om deltagelse i råstofindustrienDansk Industri og Grønlands Arbejdsgiverforening har, med støtte fra Industriens Fond,indledt et samarbejde med henblik på at sikre danske og grønlandske virksomhedersdeltagelse i råstofindustrien. Industriens Fond støtter projektet med en bevilling på 4 miokr i opstartsfasen. Formålet er at opdyrke partnerskaber, der trækker på kompetencer ogviden i danske og grønlandske virksomheder, således at man er rustet til at byde ind påopgaverne. Målet er at parre danske og grønlandske virksomheder, der kan supplerehinanden og sammen vinde nogle af de ordrer, ingen af dem kunne få på egen hånd.Projektet vil modtage rådgivning fra Danmarks Tekniske Universitet.Projektet er nu i opstartsfasen, men ventes at komme i gang til efteråret.