Færøudvalget 2012-13, Grønlandsudvalget 2012-13, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13
FÆU Alm.del Bilag 15, GRU Alm.del Bilag 39, ULØ Alm.del Bilag 112
Offentligt
1236758_0001.png
1236758_0002.png
1236758_0003.png
1236758_0004.png
1236758_0005.png
1236758_0006.png
1236758_0007.png
1236758_0008.png
1236758_0009.png
1236758_0010.png
1236758_0011.png
1236758_0012.png
1236758_0013.png
1236758_0014.png
1236758_0015.png
Fraflytning fra udkantsområderPia Heike JohansenLektor, ph.d., cand.scient.soc[email protected]Center for LanddistriktsForskning
Disposition1. Grundlæggende præmis for præsentationen2. Fraflytning på sogne-, landsby- og kommuneniveau3. Fraflytning fordelt på køn5. Forslag til forklaringer på affolkningen i udkantsområder
2
CentrumDefinitionen af centrum er styret af befolkningstal inden for etgeografisk areal, ud fra tanken om at tætheden sikrer hurtigspredning/distribution af ideer, viden, varer, services og derafafledt koncentration af økonomisk aktivitet/investering.Stigende social interaktion via internettet udfordrer deneksisterende tilgang omkring befolkningstæthed som styrendefor placering af centrum i det at spredningen af services, ideerog viden kan forekomme hurtigere gennem internettet.
3
Vidensamfund og centrumHurtig spredning af ideer og ny viden er ét element ividensamfundet. Det andet element i vidensamfundet erskabelsen af ny viden og nye ideer. Den hurtige spredninginden for centrum betyder en hurtig ensliggørelse ellermainstreaming, og der derfor vil være et konstant behov fornye input.Ideer og ny viden opstår ikke i fortætningen i sig selv, men imødet mellem forskelligheder.Vidensamfundets behov forforskellighed udfordrer placeringen centrum alene ud fra endistributionstanke.
4
UdkantsDanmark og vidensamfundetForskelligheder opstår ved mulighed for over en længere periode atopbygge og opretholde en identitet. Dette er muligt i mindre samfund,hvor identiteten ikke er til daglig forhandling, og hvor der er mulighed forindflydelse på, hvordan social interaktion organiseres i hverdagen.
Hvis forskelligheden i lokalsamfundene forsvinder enten ved ensliggørelseeller ved affolkning fjernes et potentiale fra vidensamfundet. I etvidensamfundsperspektiv er udkantsproblematikker et samfundsmæssigtproblem og ikke et afgrænset lokalproblem.
5
6
7
Befolkning og affolkning i tre typerlandsogne2013
-2,2
-2
-5,6afstand2afstand3afstand4
2010
2007
0
200000
400000
600000
800000
1000000
1200000
8
Befolkningsudviklingen i 68 landsbyer, som i2007 alle havde haft befolkningsfremgang32600324003220032000318003160031400312003100030800200720102013
Befolkningsudvikling i 68 landsbyer
18 af de 68 landsbyer har stadigbefolkningsfremgang. Kurven angiverdet samlede fald i antal indbyggerei de 68 landsbyer
9
Befolkningsudvikling iyderkommunerne

Befolkningsudvikling i yderkommuner

510000
505000
500000
495000
Befolkningsudvikling i yderkommuner
490000
485000
Alle de 16 yderkommuner har haft befolknings-tilbagegang. Det samlede fald i befolkning i periodener 3, 2%.200820102013
480000
10
Affolkning i tre typer af landsognefordelt på køn
11
Bud på forklaringer på affolkningen IDe unge vender ikke tilbage til efter endt uddannelse - dette kanskyldes:Uddannelsesinstitutioner er flyttet så langt væk, at jævnlige besøgi lokalsamfundet er blevet for dyrt, for besværligt og fortidskrævende, og derfor mister de unge kontakten til området.Teenageårene har været præget af en oplevelse af at væreisoleret pga. få jævnaldrende i nærområde, og derfor sværemuligheder for opbygning af ungdomskultur samt oplevelse afafhængighed af at blive transporteret til steder medungdomskultur.12
Bud på forklaringer på affolkningen IITilhørsforholdettil stedet og familien bliver i byen er erstattetaf et tilhørsforhold flokken.Behovetfor et hverdagsliv med adgang til forskelligartedeoplevelser med naturen kan i stadig højere grad opfyldes i ellertæt på byerne, samtidig med at oplevelserne af natur på landetforringes gennem landbrugets produktionsmåder, der begrænseradgang til natur og landskab.
13
Bud på forklaringer på affolkningenIIIDe særlige naturmæssige og lokalsamfundsmæssige kvaliteter vedde enkelte landsbyer udviskes gennem f.eks.:a) ensidig kommunikation af fællesskabet på landet somforeningsbåret,b) præmiering af landsbyer som tilstræber ensartethed i f.eks.bygninger og oprydningsniveauc) ensidig anvendelse af ensartede udviklingsinitiativerd) intensiv og ensartet landbrugsdrift med monokulturdyrkning14
Bud på forklaringer på affolkningenIV
Arbejdsmarkedets efterspørger i høj grad kompetencer itilpasning og spredning af viden og ideer og mindre gradoriginalitet, kreativitet og nytænkning.
15