GRU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 37: Materiale til udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 10. april kl. 15.30-17.00 i vær. 1-133

VEJLEDNING TIL FORMÆNDFOR FOLKETINGETS STÅENDE UDVALGINDHOLD1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12.13.14.Formål .................................................................................................................................................................. 5Udgangspunkt ................................................................................................................................................. 5Udvalgsformandens rolle ............................................................................................................................. 6Sekretariatsbistand til udvalg ................................................................................................................... 7Udvalgsmøder .................................................................................................................................................. 7Beslutningsprocedurer ................................................................................................................................. 9Udvalgsbehandling af forslag .................................................................................................................. 10Samråd ............................................................................................................................................................. 12Deputationer ................................................................................................................................................. 16Udtalelser om EU-sager ............................................................................................................................. 17Udvalgsberetninger .................................................................................................................................... 18Studierejser m.m. ......................................................................................................................................... 19Høringer ........................................................................................................................................................... 21Besøg til udvalg ............................................................................................................................................ 22

1. FORMÅLPræsidiet besluttede i april 2011, at derskulle udarbejdes en vejledning til nye ud-valgsformænd.Denne 2. udgave af Vejledning til formændfor Folketingets stående udvalg er udgivet påbaggrund af evaluering af åbne samråd påPræsidiets møde med udvalgsformænd- ognæstformænd den 25. april 2012 og efterføl-gende drøftelse i Præsidiet den 23. maj 2012.Der er i forhold til 1. udgave fra 2011 foreta-get ændringer i afsnit 1-3 og 8.Formålet med vejledningen er at give udvalgs-formænd – herunder ikke mindst nyvalgteudvalgsformænd – et godt grundlag for og etpraktisk redskab til at kunne udføre arbejdetsom udvalgsformand. Vejledningen kansamtidig medvirke til en vis ensartethed iudvalgenes arbejdsform. Vejledningen giverimidlertid også råderum for, at de enkelteudvalgsformænd kan sætte deres personligepræg på udvalgsarbejdet, og at de enkelteudvalg inden for visse rammer kan træffenærmere beslutning om udvalgets procedurerog arbejdsform.

2. UDGANGSPUNKTVejledningen indeholder en beskrivelse afvæsentlige regler, procedurer og praksis forden del af udvalgsarbejdet, som især harbetydning for udvalgsformænd.Vejledningen tager udgangspunkt i denneoverordnede beskrivelse af udvalgsformæn-denes arbejde:• Udvalgsformanden skal fremme udvalgsarbejdet mest muligt, jf. Folke-tingets forretningsorden, § 8 a, stk. 1.• Udvalgsformanden har en væsentlig funktion i forhold til at tilrette-lægge og afvikle udvalgsarbejdet og udvalgsmøderne, herunder atgive de enkelte udvalgsmedlemmer mulighed for at udfolde det parla-mentariske arbejde i udvalgene og imødekomme mindretals ønskertil udvalgsarbejdet med respekt for et flertals beslutningsdygtighed.• Udvalgsformanden skal sikre, at udvalgsarbejdet foregår inden for de gældende formelle rammer for udvalgsarbejdet.• Udvalgsformanden skal på god og effektiv vis lede udvalgsmøder og andre møder m.m. i udvalgsregi.• Udvalgsmanden har en væsentlig rolle i forhold til udvalgets udad-vendte aktiviteter, hvor udvalget er Folketingets ansigt udadtil.Det gælder f.eks. i forbindelse med rejser og besøg og de dele afudvalgsmøderne, som offentligheden har adgang til, eller som inde-bærer gæster til udvalget, f.eks. åbne samråd, deputationer og høringer.

3. UDVALGSFORMANDENS ROLLEUdvalgsformanden er overordnet ansvarlig forafviklingen af udvalgsarbejdet.Udvalgsformandens opgaver består bl.a. i atvære en god og effektiv mødeleder og sørgefor, at udvalget træffer de formelle beslutnin-ger, som er nødvendige for at afvikle udvalgs-arbejdet. Udvalgsformanden repræsentererudvalget udadtil i udvalgsrelaterede anlig-gender, herunder over for minister, medier ogoffentlighed. Udvalgsformanden har en aktivrolle i forbindelse med udvalgets planlæg-ning og drøftelse af prioriteringer og samlede

aktiviteter i løbet af folketingsåret, herunderhøringer og studierejser.Udvalgsformanden tager – bistået med råd ogvejledning af udvalgssekretæren – stilling tilsager af principiel eller politisk karakter, somopstår i forbindelse med udvalgsarbejdet.I udvalgsformandens fravær fungerernæstformanden som formand. Hvis næst-formanden også er fraværende, fungererdet først valgte medlem i udvalget (denførstnævnte i det største valgforbund) somformand.Udvalget kan nedsætte et fast underudvalgtil at forberede udvalgsaktiviteter som f.eks.besøg, rejser, høringer, informationstiltag,procedurer m.m. Et underudvalg kan medvirketil at sikre sammenhæng i og overblik overaktiviteterne i udvalget samt bred opbakningtil de initiativer og beslutninger, udvalgetiværksætter. Udvalget kan også nedsætteunderudvalg til at følge en bestemt sag elleret bestemt emne. Underudvalg nedsættesefter almindelig flertalsbeslutning i udvalget,og udvalget bestemmer selv, hvor mangemedlemmer der skal være i underudvalget. Etunderudvalg kan f.eks. bestå af ordførerne forfolketingsgrupperne.

4. SEKRETARIATSBISTAND TILUDVALGAlle udvalg har tilknyttet en udvalgssekretærog en udvalgsassistent, som er ansat i Folke-tingets Administration.Udvalgssekretærerne bistår udvalget, udvalgs-formanden og de enkelte udvalgsmedlemmerog varetager den løbende daglige drift afudvalgsarbejdet efter faste indarbejdede for-retningsgange.Udvalgsformanden aftaler hovedlinjerne itilrettelæggelsen af udvalgsarbejdet medudvalgssekretæren, herunder hvilke sagerudvalgsformanden ønsker forelagt, og hvilkesager der delegeres til udvalgssekretæren.En stor del af udvalgsarbejdet foregår i skrift-lig form uden drøftelse på udvalgsmøder, oguden at udvalgsformanden normalt bliver in-volveret. Det gælder f.eks. udvalgsspørgsmåltil skriftlig besvarelse og modtagelse afskriftlige henvendelser.Udvalgssekretæren har også til opgave atgive individuel bistand og rådgivning til deenkelte udvalgsmedlemmer (og andre folke-tingsmedlemmer) om det parlamentariske ar-bejde inden for udvalgets sagsområde. Denne

5. UDVALGSMØDERUdvalgsmøderne danner grundlaget forarbejdet i udvalgene, selv om en stor del afudvalgsarbejdet foregår i skriftlig form.De stående udvalg har et fast ugentligtmødetidspunkt, hvor der normalt afholdesudvalgsmøde i Folketingets mødeperioder.Udvalgssekretæren inddrager udvalgsfor-manden, hvis det viser sig nødvendigt atfravige det faste mødetidspunkt, f.eks. vedhastende sager og i travle perioder.Udvalgssekretariatet udarbejder og udgiverdagsordener for udvalgsmøderne. Dagsor-denen indeholder de sager, som er klar tilbehandling i udvalget, f.eks. afholdelse afsamråd, modtagelse af deputationer og be-handling af lov- og beslutningsforslag. Førsteudgave af dagsordenen bliver som hoved-regel udgivet senest fredag i ugen indenudvalgsmødet. Udvalgssekretæren inddragerudvalgsformanden, inden væsentlige eller

principielle dagsordenspunkter bliver optagetpå dagsordenen. Det kan f.eks. være en sag,som et udvalgsmedlem ønsker drøftet i udval-get, eller andre sager, som udvalgsformandenikke allerede er bekendt med.Udvalgssekretæren orienterer forud for ud-valgsmødet udvalgsformanden om sagerne pådagsordenen. Det sker typisk, ved at udvalgs-sekretæren sender en kommenteret dagsor-den til udvalgsformanden dagen før udvalgs-mødet. Den kommenterede dagsorden kanf.eks. indeholde en kort beskrivelse af eventu-elle problemstillinger vedrørende dagsordens-punkter, udkast til talepunkter samt forslagtil udvalgskonklusioner. Det kan også værenyttigt, at udvalgsformanden før udvalgsmø-det holder et kort møde med udvalgssekretæ-ren, hvor de sammen gennemgår dagsordenen.Udvalgsformanden leder udvalgsmøderne, for-deler ordet og konkluderer. Udvalgssekretæ-ren sørger for, at der efter udvalgsmødetfinder den opfølgning sted, som er besluttetpå udvalgsmødet, f.eks. at der stilles opføl-gende skriftlige spørgsmål til ministeren.Udvalgsmøderne foregår som udgangspunktfor lukkede døre. Det vil sige, at kun udvalgs-medlemmer, udvalgets sekretariat og – hvis

der er samråd – ministeren med eventuelleembedsmænd må være til stede. Udvalget kanbeslutte at holde åbne møder, hvor offentlig-heden, herunder journalister, har adgang, ellerlade dele af møder være åbne, f.eks. samråd.Forhandlingerne i lukkede udvalgsmøder erfortrolige, og det er ikke tilladt at refereresynspunkter, vurderinger og argumenter, somandre udvalgsmedlemmer eller ministerenhar fremført på udvalgets møde. Et udvalgs-medlem kan dog referere, hvad medlemmetselv har sagt på mødet. Det accepteres somudgangspunkt også, at et udvalgsmedlemrefererer udvalgets forhandlinger over forandre medlemmer af sin folketingsgruppe.Der bliver ikke skrevet referat af udvalgsmøder(undtagen i Europaudvalget), men udvalgs-sekretæren fører protokol over udvalgets be-slutninger. Tv- eller lydoptagelse af åbne sam-råd bliver lagt ud på Folketingets hjemmeside.Udvalgssekretæren sender efter et udvalgs-møde et opfølgningsresumé til udvalgets med-lemmer til orientering. Resumeet indeholderkortfattet information om mødets afviklingog trufne beslutninger. Fortrolige oplysningerfremgår dog kun af protokollen, som kunudvalgets medlemmer har adgang til.

6. BESLUTNINGSPROCEDURERUdvalgsformanden konkluderer udvalgetsbeslutninger på baggrund af drøftelserne iudvalget.I praksis bliver der meget sjældent afholdtegentlige afstemninger i udvalgene. I så falder det almindelig praksis, at man acceptererstemmer afgivet af udvalgsmedlemmer, derikke fysisk er til stede (det kaldes, at ”stolenetæller”). Det vil sige, at et medlem – oftestordføreren i den pågældende sag – der er tilstede, kan tegne alle sin folketingsgruppesmedlemmer i udvalget. Og det vil normaltogså blive accepteret, at et medlem fraet regeringsparti repræsenterer de øvrigeregeringspartiers medlemmer i udvalget.Normalt accepteres også tilkendegivelserfra fraværende medlemmer, f.eks. hvis de ergivet til udvalgsformanden før mødet. Denneuformelle regel anvendes, medmindre nogengør indsigelse mod, at der træffes beslutningpå denne måde.Hvis der gøres indsigelse mod den uformelleafstemningsform – hvad der i praksis skeryderst sjældent – må der foretages afstem-ning i overensstemmelse med forretnings-ordenens § 8, stk. 4, hvorefter et udvalg er

7. UDVALGSBEHANDLING AFFORSLAGUdvalgsformanden sikrer i samarbejde medUdvalgssekretariatet, at udvalget tilrettelæg-ger arbejdet med lov- og beslutningsforslagpå en hensigtsmæssig måde og i overens-stemmelse med de frister, der fremgår afforretningsordenen. Så vidt muligt skal dersikres en grundig udvalgsbehandling og tageshensyn til ministerens henholdsvis forslags-stillernes ønsker og organisationers ogandres mulighed for at orientere udvalget omderes synspunkter på forslag.Udvalget drøfter og fastlægger normalt entidsplan for udvalgsbehandlingen på detførste udvalgsmøde efter første behandlingaf forslaget. Det sker på baggrund af et ud-kast udarbejdet af udvalgssekretæren. Tids-planer kan variere fra forslag til forslag. Entidsplan omfatter typisk en frist for udvalgs-medlemmerne til at stille spørgsmål til minis-teren, en frist for ministeren til at svare og enfrist for at stille ændringsforslag. Tidsplanenindeholder oftest også en dato for udvalgetspolitiske drøftelse af forslaget, en frist foraflevering af skriftlige bidrag (betænknings-bidrag), som udvalgsmedlemmer ønsker medi betænkningen, samt en dato for, hvornår

udvalget forventer at afgive betænkning.Ved fastlæggelse af tidsplanen tager udvalgetnormalt hensyn til eventuelle tilkendegivelserom processen fra ministeren, når det drejersig om regeringens lovforslag, og forslagsstil-lerne, når det drejer sig om private forslag.Udvalget vil under drøftelsen af tidsplanenogså kunne drøfte eventuelle forslag om sær-lige initiativer under udvalgsbehandlingen,f.eks. teknisk gennemgang ved ministerenog embedsmænd fra ministeriet, høring ellerstudiebesøg.Udvalget kan på et senere tidspunkt justeretidsplanen, hvis det bliver nødvendigt.En stor del af udvalgsbehandingen af lov- ogbeslutningsforslag foregår i skriftlig form udendrøftelse på udvalgsmøder, og uden at ud-valgsformanden bliver involveret. Det gælderf.eks. udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelseog modtagelse af skriftlige henvendelser.Afgivelse af betænkning over et forslagsættes på dagsordenen for et udvalgsmødei overensstemmelse med den fastlagte tids-plan. Forud for dette møde har Udvalgssekre-tariat udarbejdet et udkast til betænkning.

Udvalget imødekommer som hovedregelønsker fra udvalgsmedlemmer om at udsættebetænkningsafgivelsen, som f.eks. begrundesmed, at medlemmerne har brug for mere tidtil at arbejde med forslaget, eller at en folke-tingsgruppe endnu ikke har truffet beslutningom sin indstilling til forslaget.Det er som hovedregel en forudsætning for,at udvalget afgiver betænkning, at allespørgsmål stillet til forslaget inden for spørgs-målsfristen er besvaret, og at eventuelle æn-dringsforslag, der ønskes stillet, er indarbej-det i betænkningsudkastet.Udvalgets afgivelse af betænkning er ofteopdelt i to dele: En politisk drøftelse og selvebetænkningsafgivelsen. På det første mødeforetager udvalget en politisk drøftelse, og pådet efterfølgende møde afgiver udvalgetformelt betænkningen. Andre gange foregården politiske drøftelse og betænknings-afgivelsen dog på samme møde under sammedagsordenspunkt.Udvalgets politiske drøftelse kan spændevidt: Fra på den ende side at være en reelpolitisk drøftelse/forhandling om lovfor-slagets indhold, herunder formuleringen afpolitiske bemærkninger og ændringsforslag,

til på den anden side blot at være en kon-statering af, at udvalget er klar til at afgivebetænkning.Udvalgsformanden spørger under selvebetænkningsafgivelsen folketingsgruppernei rækkefølge efter størrelse om gruppernesindstilling til eventuelle ændringsforslag ogherefter om indstillingen til lovforslaget i detshelhed.Hvis ikke alle indstillinger og politiskebemærkninger er modtaget inden eller på ud-valgsmødet, kan udvalget fastsætte en kortfrist – typisk til senere samme dag eller denfølgende dag – for at aflevere indstillinger og/eller politiske bemærkninger (betænknings-bidrag) til udvalgssekretæren.Betænkningen anses for at være afgivet,når de ordførere, som er til stede på udvalgs-mødet, har meddelt udvalgsformanden deresindstillinger til forslaget og eventuelle æn-dringsforlag.Udvalgssekretariatet færdiggør herefterbetænkningen og offentliggør den med hen-blik på anden behandling af forslaget.I nogle tilfælde bliver et lovforslag henvist

8. SAMRÅDEt udvalg kan bede en minister om at besvarespørgsmål mundtligt under et samråd i etudvalgsmøde.Det er udvalgsformandens opgave at sørgefor, at et samråd afvikles så effektivt sommuligt for såvel udvalget som ministeren, ogsåledes at spørgeren får svar på sit samråds-spørgsmål, og (ved åbne samråd) at tilhørereog seere får et godt udbytte af samrådet.Samrådsspørgsmål kan kun stilles af udval-gets medlemmer.Samrådsspørgsmål skal som udgangspunktvære af holdningsmæssig karakter. Faktuelleforhold med relation til samrådsspørgsmåletkan ofte med fordel afklares ved spørgsmåltil ministeren til skriftlig besvarelse, før derindkaldes til samråd.

Spørgeren kan efter ønske få sit navn angivetsom spørger på samrådsspørgsmål.Spørgeren angiver, om samrådet ønskesafholdt for lukkede eller åbne døre. Udgangs-punktet er, at samråd er lukkede. Et mindre-tal på 3 udvalgsmedlemmer har adgang tilat få gennemført et samråd for åbne døre. Ipraksis afholdes langt hovedparten af samrådfor åbne døre.Samrådsspørgsmål om samme emne (even-tuelt stillet af forskellige udvalgsmedlemmer)bør afvikles i samme samråd.Samrådsspørgsmål stillet til to eller flereministre i samme sag bør begrænses. Hvisen ministers sagsområde kun udgør en lilleandel i den pågældende sag, bør den primæreminister kunne besvare samrådsspøgsmåletalene med skriftligt bidrag fra den andenminister.Samråd, som vedrører flere udvalgs sagsom-råder, bør afholdes af det primære udvalg,som inviterer andre relevante udvalg til atdeltage i samrådet.Udvalgssekretæren orienterer udvalgsfor-manden om samrådsspørgsmål, da disse

indebærer, at udvalget anmoder ministerenom at møde frem for udvalget i et samråd.Hvis udvalgssekretæren vurderer, at et sam-rådsspørgsmål giver anledning til principielovervejelse, inddrager udvalgssekretærenudvalgsformanden, før samrådsspørgsmåletstilles.Udvalgssekretæren aftaler tidspunktet forsamrådet med ministersekretariatet og spør-geren. Samråd afholdes som udgangspunktpå udvalgets sædvanlige mødetidspunkt(eventuelt på udvalgets alternative mødetids-punkt). Ressortministeren for et udvalg bør,medmindre særlige forhold gør sig gældende,være indstillet på at møde i samråd i udval-get på udvalgets sædvanlige (eller alterna-tive) mødetidspunkt, senest 2-3 uger efter etsamrådsspørgsmål er stillet, således at sagenikke mister aktualitet. Udvalget kan medfordel generelt afstemme udvalgets forvent-ninger til ministerens deltagelse i samrådmed ministeren.Udvalgssekretæren inddrager udvalgsfor-manden, hvis der ikke kan opnås enighed omtidspunktet for samrådet, eller hvis det visersig nødvendigt at afholde samrådet uden forudvalgets normale mødetidspunkt.

Det kan være hensigtsmæssigt – generelteller konkret – at afstemme tidsrammen forsamråd mellem udvalg, minister og spørgermed henblik på at udnytte tiden så effektivtsom muligt.Det enkelte udvalg kan eventuelt træffebeslutning om tidsrammer for samråd ogprocedurer i udvalget under åbne samråd,så de er tilpasset udvalgets arbejdsform ogde emner, der behandles i udvalget.Udvalgsformanden kan tilstræbe en tids-ramme, hvorefter et samråd f.eks. normaltikke overstiger en times varighed. Det forud-sætter, at ministerens indledende besvarelseer rimelig kortfattet, så der er god tid tilopfølgende spørgsmål fra udvalget.Udvalgssekretariatet udgiver en nyhed omsamrådet på Folketingets hjemmeside, nårtidspunktet for samrådet er fastlagt. Ny-heden indeholder en gengivelse af samråds-spørgsmålet og praktiske oplysninger ved-rørende afholdelsen af samrådet.Udvalgsformanden leder afviklingen af sam-rådet på udvalgsmødet og fordeler ordet.Ved åbne samråd oplyser udvalgsformanden

indledningsvis kort om emnet for samrådet,og hvem der har indkaldt til samrådet, og atsamrådet bliver tv-transmitteret. Samrådetkan i så fald følges direkte på Folketingetstv-kanal og internettet. Hvis der ikke er tv-kapacitet til samrådet, bliver det kun lyd-optaget.Udvalgsformanden bør tilstræbe, at tiltale-formen under de åbne samråd nærmer sigtiltaleformerne i Folketingssalen. Udvalgs-medlemmer bør omtales ved fornavn ogefternavn og ministre ved deres ministertitel.Udvalgsformanden giver først det udvalgs-medlem, som har stillet samrådsspørgsmålet,mulighed for kort at begrunde samrådet.Udvalgsformanden giver herefter ministerenordet for besvarelse af samrådsspørgsmålet.Hvis der er stillet flere samrådsspørgsmål tilsamme samråd, vil udvalgssekretæren forudfor samrådet have aftalt med spørgeren ogministersekretariatet, om ministeren skalbesvare samrådsspørgsmål et ad gangeneller kan besvare samrådsspørgsmålenesamlet. Tilsvarende gælder, hvis et samråds-spørgsmål undtagelsesvis er stillet til flereministre. Udgangspunktet er, at ministeren,medmindre særlige forhold gør sig gældende,

indledningsvis kan besvare alle samråds-spørgsmål under et.Efter ministerens indledende besvarelse afsamrådsspørgsmålet styrer udvalgsforman-den med god og effektiv mødeledelse afvik-lingen af opfølgende spørgsmål fra udvalgetsmedlemmer. Udvalgsmedlemmernes indlægunder samrådet bør være rimelig kortfattedeog skal som udgangspunkt formuleres som etspørgsmål til ministeren, men kommentarer,som ikke indeholder spørgsmål, kan ogsåforekomme. Spørgsmål skal holdes inden foremnet for samrådsspørgsmålet. Udvalgsfor-manden kan vælge at lade flere (f.eks. 3)udvalgsmedlemmer stille spørgsmål, førudvalgsformanden giver ministeren ordetfor besvarelse. Ministerens besvarelse af destillede spørgsmål bør være rimelig korfattet.Samrådet forsætter, indtil der ikke er flereudvalgsmedlemmer, som beder om ordet, ogministeren har besvaret de stillede spørgs-mål. Udvalgsformanden bør afslutte samrå-det, hvis udvalgsmedlemmers spørgsmål ellerministerens svar ikke bidrager med nyt tilsamrådet, f.eks. hvis spørgsmål og svar blivergentaget. Udvalgsformanden kan tilstræbe,at et samråd som udgangspunkt ikke over-stiger ca. en time. Udvalgsformanden kan

eventuelt henvise udvalgsmedlemmer til atfølge op på samråd med spørgsmål til skriftligbesvarelse eller med at indkalde til nyt samråd.Udvalgsformanden spørger efter samrådet –når ministeren og tilhørerne har forladt loka-let – om samrådet giver udvalget anledningtil bemærkninger eller ønsker om opfølgningi udvalget, f.eks. i form af spørgsmål til minis-teren. Udvalgssekretæren sørger for, at even-tuel aftalt opfølgning sker, herunder at derstilles spørgsmål, hvor ministeren anmodesom at oversende et eventuelt talepapir tilbrug for samrådet.Samråd er som udgangspunkt af orienteren-de karakter. Hvis udvalget – hvad der i praksissker yderst sjældent – efter ønske fra ministe-ren eller et eller flere udvalgsmedlemmer

forretningsordenens § 8, stk. 5.Udvalgsformanden skal overordnet tilstræbe,at foretræder afvikles på en effektiv mådeset fra udvalgets side. Samtidig bør forman-den tilstræbe, at deputationer får mulighedfor og tid til inden for de givne rammer atafgive deres synspunkter og informationer tiludvalget og efterlades med et indtryk af atvære godt modtaget af Folketinget. Der børunder foretræder være et rimeligt fremmødei udvalget.Folketingets udvalg imødekommer som ud-gangspunkt anmodninger om foretræde forudvalget. Udvalg kan dog generelt eller kon-kret træffe beslutning om at afslå anmodningom foretræde, eksempelvis hvis et foretrædevedrører en konkret verserende sag.Udvalgssekretariatet behandler anmodningerom foretræde og aftaler tidspunkt for disse.Udvalgssekretæren inddrager normalt kunudvalgsformanden, hvis en anmodning omforetræde giver anledning til principiel over-vejelse.Forud for foretrædet orienterer Udvalgssek-retariatet skriftligt deputationen om ret-ningslinjerne for foretræder.

9. DEPUTATIONERUdvalg kan modtage en eller flere personer(en deputation), f.eks. repræsentanter for enforening eller en organisation, i foretræde iforbindelse med et udvalgsmøde, jf. forret-ningsordenens § 8, stk. 5. Formålet med etforetræde er at påvirke udvalget i forbindelsemed udvalgets behandling af et lov- ellerbeslutningsforslag eller at gøre udvalget op-mærksom på et anliggende inden for udval-gets sagsområde.Udvalgsformanden skal sikre, at foretræderafvikles i overensstemmelse med de ret-ningslinjer, som er fastsat af Præsidiet, jf.

Udvalget modtager deputationer på udval-gets sædvanlige mødetidspunkt.Udvalget modtager deputationer for lukkededøre.Udvalgsformanden byder indledningsvisdeputationen velkommen og anmoder denom at præsentere deltagerne i deputationen.Udvalgsformanden giver herefter deputatio-nen adgang til at afgive en kortfattet rede-gørelse for deputationens synspunkter.Udvalgsformanden skal tilstræbe, at mod-tagelsen af en deputation ikke overstiger 15minutter. Deputationen er allerede på forhåndgjort opmærksom på denne tidsramme iforbindelse med bekræftelsen af foretrædet.Udvalgsformanden kan afbryde deputatio-nen, hvis deputationens redegørelse trækkerså langt ud, at der ikke bliver tid til spørgsmålfra udvalget.Efter deputationens indledende redegørelsestyrer udvalgsformanden afviklingen afspørgsmål fra udvalget til deputationen.Spørgsmålene stilles normalt i spørgerunder,det vil sige, at der kan stilles flere spørgsmål

fra udvalgets medlemmer, før deputationenfår lejlighed til at svare. Udvalgsformandenkan afskære yderligere spørgsmål, hvis fore-trædet samlet set overskrider 15 minutter.Der finder ikke forhandling sted underforetrædet. Deputationen kan ikke stillespørgsmål til udvalget. De synspunkter, somdeputationen fremfører, indgår i udvalgetsfortsatte arbejde og udvalgsmedlemmernesovervejelser.Når deputationen har forladt lokalet, spørgerudvalgsformanden, om foretrædet giver an-ledning til bemærkninger eller ønsker om op-følgning i udvalget, f.eks. i form af spørgsmåltil ministeren. Udvalgssekretæren sørger for,at eventuel aftalt opfølgning sker.

Det kan også dreje sig om kontrol med atoverholde nærhedsprincippet.Udvalget er herefter forpligtet til at afgive enudtalelse om sagen inden for den frist, der erfastsat af Europaudvalget.Udvalgssekretæren sætter sagen på dags-ordenen for et udvalgsmøde, med henblik påat udvalget kan drøfte sagen og udvalgetsbehandling af sagen. I forbindelse medbehandlingen af sagen kan udvalget anmodeFolketingets EU-konsulent om at præsenteresagen for udvalget på et udvalgsmøde.På samme eller et senere møde afgiver ud-valget en udtalelse, som indeholder politisketilkendegivelser fra udvalget eller et flertalhenholdsvis mindretal i udvalget.Udvalget kan udpege et medlem til atfremlægge udvalgets udtalelse for Europa-udvalget.Udvalg kan også af egen drift behandle EU-sager og afgive udtalelser om disse.

11. UDVALGSBERETNINGERUdvalgsmedlemmer kan fremsætte ønskeom, at udvalget afgiver en beretning over etforslag eller andre sager, som udvalget be-handler. En beretning afslutter Folketingetsbehandling af sagen.Udvalgssekretariatet sætter efter aftale medudvalgsformanden sådanne sager på dags-ordenen for et udvalgsmøde, så udvalget kandrøfte sagen og ønsket om at afgive en be-retning. På samme eller et senere møde kanudvalget afgive beretning, hvis der er flertalfor det.En beretning indeholder politiske tilkende-givelser om den pågældende sag fra udvalgeteller et flertal henholdsvis mindretal i udval-get. Tilkendegivelserne kan f.eks. være ud-formet som en opfordring til den pågældendeminister om at tage nærmere beskrevneinitiativer m.m.

12. STUDIEREJSER M.M.Udvalgsformanden kan f.eks. i begyndelsenaf folketingsåret tage initiativ til, at udvalgetdrøfter udvalgets samlede prioritering ogaktiviteter i det kommende år.Udvalgsformanden kan herunder tage initiativtil, at udvalget drøfter forslag til indenlandskeog udenlandske studierejser og -besøg.Udvalgsformanden kan sammen med ud-valgssekretæren udarbejde konkrete forslageller opfordre udvalgsmedlemmer til at frem-komme med forslag til studieture.Forud for beslutninger om studierejser bør ud-valgsformanden sikre, at der sker en grundigdrøftelse i udvalget af formål og forventetudbytte.Udvalget skal i den indledende fase af plan-lægningen af en studietur drøfte og tagestilling til det faglige indhold af, formålet medog det forventede udbytte af studieturen. Detvil sige, hvad emnerne for studieturen er,hvilke møder og besøg udvalget ønskergennemført, og hvad udvalget vil opnå medstudieturen. Udvalgets ressortministerium vilofte være behjælpeligt med faglig bistand til

brug for disse beslutninger og til brug for denvidere planlægning af studieturen. Udvalgetskal også tage stilling til, hvor studierejsenskal gå til og på hvilket tidspunkt, deltageran-tallet og forventede udgifter for studieturensammenholdt med udvalgets rejsebevilling.De fleste stående udvalg har et årligt dispo-sitionsbeløb til udenlandske studieture m.m.på 220.000 kr. (2012). Udvalgene har ikke påtilsvarende vis selvstændige bevillinger tilindenlandske studieture m.m. Udvalgene kangennemføre sådanne, men hvis de budget-terede udgifter til en indenlandsk studieturoverstiger 50.000 kr., skal tilladelse gives afFolketingets formand.Udvalgsformanden kan tage initiativ til, atudvalget nedsætter et underudvalg til atforberede studieturen sammen med ud-valgssekretæren.Udvalgsformanden bør endvidere forsøge atsikre, at der er en forholdsvis bred tilslutningi udvalget til beslutninger om studieture,at studieture gennemføres med deltagelseaf et rimeligt antal udvalgsmedlemmer,der repræsenterer det politiske spektrum iFolketinget, og at afbud fra tilmeldte udvalgs-medlemmer søges begrænset mest muligt.

Udvalgssekretariatet står for den praktiskeplanlægning og koordinering af studieture og-besøg og sørger herunder for, at studieturenforegår i overensstemmelse med Folketingetsrejseregler og praksis m.m.Udvalgssekretæren inddrager udvalgsfor-manden, hvis der opstår væsentlige proble-mer eller spørgsmål under planlægningen.Udvalget får forelagt programudkastet, nårdet er udarbejdet.Udvalgssekretæren udgiver efter nærmereaftale med udvalgsformanden en nyhed omstudieturen, som beskriver formålet medstudieturen og indeholder oplysninger omprogram, deltagere og budget. Tilsvarendeoplysninger og (efterfølgende) regnskabstalfremgår endvidere af oversigten over udvalgs-rejser på Folketingets hjemmeside.Udvalgsformanden fungerer – bistået afudvalgssekretæren – som delegationslederunder udenlandske og indenlandske studie-ture. Udvalgsformanden medvirker herundertil, at de enkelte møder og besøg afviklespå en hensigtsmæssig måde, så udvalgetfår et godt udbytte af studieturen. Udvalgs-formanden bør på behørig vis takke værter

og overrække de gaver, som ”protokollen” iFolketinget foreskriver. Udvalgsformandentager også stilling til væsentlige spørgsmålog problemer, som måtte opstå under af-viklingen af studieture.Udvalget drøfter normalt udbyttet af studie-ture og -besøg på et efterfølgende udvalgs-møde.Ved studieture til udlandet udarbejder ud-valgssekretæren et udkast til et kort resuméaf studieturen. Udvalget drøfter og god-kender resumeet, hvorefter det bliver sendt tilFolketingets Præsidium til orientering og lagtud på Folketingets hjemmeside.

punkter og oplægsholdere, og tidspunktet forhøringen.Udvalgsformanden tilstræber, at der iudvalget er en forholdsvis bred tilslutningtil beslutninger om høringer, at høringergennemføres med deltagelse af et passendestort antal udvalgsmedlemmer, der repræsen-terer det politiske spektrum i Folketinget, ogat afbud fra tilmeldte udvalgsmedlemmerbegrænses mest muligt.Udvalgssekretariatet står herefter for atarrangere høringen. Udvalgssekretæreninddrager udvalgsformanden eller et under-udvalg, hvis der opstår væsentlige spørgsmålog problemer under tilrettelæggelsen afhøringen.Udvalget får forelagt et programudkast tilgodkendelse.Udvalgssekretariatet udgiver efter nærmereaftale med udvalgsformanden en nyhed omhøringen, som beskriver formålet med hørin-gen, program og oplægsholdere m.v.Under høringen fungerer udvalgsformandenbistået af udvalgssekretæren som møde-leder, medmindre andet er besluttet i

udvalget. Udvalgsformanden bør herundermedvirke til, at høringen afvikles på en hen-sigtsmæssig måde, så udvalget får et godtudbytte af høringen, at inviterede oplægs-holdere kommer ordentligt til orde, og attilhørere (og eventuelle seere) efterlades medet godt indtryk af høringen.Udvalget evaluerer normalt høringen på etefterfølgende udvalgsmøde.En eventuel tv-optagelse af høringen eller an-den dokumentation af høringen bliver efter-følgende lagt ud på Folketingets hjemmeside.