GRU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 2: Indberetning for september 2012, fra Rigsombudsmanden i Grønland

Indberetning september 2012Politiske forholdInatsisartuts efterårssamlingGrønlands landsting, Inatsisartut, indledte fredag d. 21. september sin efterårssamling.Samlingen ventes at vare til udgangen af november måned. Samlingen ventes at løbe over25 mødedage. For dagsorden mv , se særskilt indberetning af 21.09.12.Republikken Koreas præsident på besøgPå invitation fra statsministeren og landsstyreformanden besøgte Sydkoreas præsident LeeMyung-bak Ilulissat i dagene 9.-10. september. På dansk side deltog HKH Kronprinsen ogmiljøminister Ida Auken, mens den grønlandske delegation var under ledelse aflandsstyreformanden og landsstyremedlem for erhverv og råstoffer, Ove Karl Berthelsen.I forbindelse med besøget blev fire samarbejdsaftaler underskrevet. LandsstyremedlemOve Karl Berthelsen og Sydkoreas minister for viden og økonomi, Hong Suk-Woo,underskrev et Memorandum of Understanding om styrket samarbejde på råstofområdetfsva informationsudveksling og forskning. Det statsejede mineselskab Korea ResourcesCorporation og det grønlandske mineralefterforskningsselskab NunaMinerals underskrevet MoU om styrket samarbejde, ligesom De Nationale Geologiske Undersøgelser forDanmark og Grønland – GEUS og det koreanske Institut for Geovidenskab og MineralskeRessourcer indgik aftale om øget samarbejde. Endelig underskrev Aarhus universitet etLetter of Intent med Republikken Koreas polarforskningsinstitut KOPRI, om øgetforskningssamarbejde.OLT-topmøde i IlulissatGrønland har siden januar i år haft formandskabet for associationen af OLT-lande, dvs de26 oversøiske lande og territorier, der har tilknytning til de fire EU-medlemslandeDanmark, Holland, Frankrig og England, og som er omfattet af OLT-ordningen med EU.Som afslutning på formandskabet var Grønland vært ved det 11. OLT Forum ogMinistermøde, som er et årligt tilbagevendende møde mellem EU-kommissionen, OLT-landene og repræsentanter for de fire medlemslande. Fra dansk side deltogeuropaministeren.Rigsombudsmanden i GrønlandIndaleeqqap Aqqutaa 3Postboks 10303900 NuukKalaallit Nunaanni RigsombudsmandiTelefon: (+299) 32 10 01Telefax: (+299) 32 41 71E-mail: [email protected]www.rigsombudsmanden.gl

Under mødet drøftedes samarbejde vedrørende grøn vækst i OLT-landene, øget politisksynlighed og forhold vedrørende den ny OLT-ordning, der ventes at gælde 2014-2020.Landsstyret fremlægger 2025-planDagen før landstingssamlingens start præsenterede formanden for Grønlands landsstyre,Kuupik Kleist, landsstyrets 2025-planVores fremtid – dit og mit ansvar.2025-planen tager udgangspunkt i en erkendelse af, at kurven for offentlig forsørgelse måknækkes, hvis der skal være råd til velfærd for kommende generationer. Planen baserer sigpå 4 grundlæggende værdier:Bæredygtig udviklingAlle skal være en del af fællesskabet – fælles ansvar og samarbejdeStørre lighedEn sund og velfungerende befolkning.Landsstyreformanden understregede i sin fremlæggelse, at 2025-planen indeholder enrække sigtemål, som vil udmønte sig i konkrete lovgivningsinitiativer, men at dernaturligvis vil skulle ske tilpasninger undervejs. Planen har derfor karakter af et overordnetreform-katalog, som peger på tiltag med henblik på at skabe vækst og øget lighed ibefolkningen.I forbindelse med præsentationen var der særligt fokus på uddannelsesområdet. Knap entrediedel af de 16-19-årige er ikke i gang med en uddannelse. Det er landsstyrets mål for2025, at 70 pct af en ungdomsårgang skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse.Derfor fremsætter landsstyret som første skridt i udmøntningen af 2025-planerne pålandstingets efterårssamling en lovpakke, som skal styrke forskolen og folkeskolen. Detunderstregedes, at det er en forudsætning for vækst, at der sker en omstilling aferhvervsstruktur og arbejdsmarked, og at der skabes flere højproduktive jobs. Det fremgik iøvrigt, at landsstyret allerede i indeværende år vil tage skridt til gennemførelse af 2025-planen vedrørende beskæftigelsesfremme, styrkelse af den private sektor, effektivisering afden offentlige sektor, herunder de selvstyreejede aktieselskaber, samt reformer på bolig-,skatte- og velfærdsområdet.Vedrørende råstofsektoren fremgår det af planen, at det er landsstyrets mål, at der på sigtskal være mellem 5 og 10 aktive miner, hvoraf mindst 2 kan betragtes somstorskalaprojekter, samt at mindst 50 pct af de beskæftigede i råstofsektoren skal værelokal arbejdskraft.I en kommentar til Grønlands radioavis kaldte formanden for Det økonomiske Råd,professor Torben M. Andersen, landsstyrets plan for ’ambitiøs, men også realistisk’. Hanadvarede dog også om, at mange detaljer skal falde på plads, før de overordnedemålsætninger kan nås.Naalakkersuisuts 2025-plan kan hentes via hjemmesidenwww.nanoq.gl.

Borgermøder om London Mining-projekt i GodthåbsfjordenI løbet af september og oktober afholdes en række borgermøder i Nuuk om etjernmineprojekt, som London Mining har ansøgt om tilladelse til i Godhåbsfjorden. Skøntprojektet er omfattende – det forudses at skabe 3000 arbejdspladser, og ventes at have enikke ubetydelig effekt på miljøet – har fremmødet ikke været overvældende, idet der tilhvert af møderne har deltaget 80-100 personer. Det er fortrinsvis spørgsmål vedrørendeprojektets miljøpåvirkning på kort og langt sigt, der har optaget de fremmødte. Fisker- ogfangerforeningen i Nuuk, NAPP, fremsatte på sidste møde forslag om, at Naalakkersuisutopretter en erstatningsfond, der kan kompensere Nuuks fiskere og fangere for de tab, demåtte lide efter minens eventuelle etablering.

Erhverv og ØkonomiØkonomisk Råds rapportØkonomisk Råd, som blev nedsat af Naalakkersuisut i 2009, har afgivet sin tredje rapportmed titlenNaturressourcer som Vækststrategi.Det anføres i rapporten, at der er behov for erhvervsudvikling til sikring af økonomiskvækst, idet de offentlige indtægter med den nuværende erhvervs- og skattestruktur ikke vilkunne følge med de offentlige udgifter. Det anføres især, at indtægter fra det hidtidigehovederhverv i Grønland, rejefiskeriet, må forventes at falde drastisk efterkvotenedsættelser. Rådet peger derfor på de vækstpotentialer, der er i råstofindustrien, menopfordrer til en stram økonomisk styring til undgåelse af, hvad der i rapporten betegnessom en ’ressourceforbandelse’. Rapporten forholder sig endvidere kritisk til dengrønlandske råstoffond:”Vurderet i forhold til andre Råstoffonde har den grønlandske råstoffond ret brede ogupræcist definerede rammer for anvendelse af midlerne. Dette indebærer en betydeligrisiko for fejlallokering af midlerne. Det anbefales, at der formuleres mere præcise ogklare regler for anvendelse af midlerne i Råstoffonden, særligt i forhold til en anvendelse,der ligger ud over et forventeligt gennemsnitligt niveau for det reale afkast.Det er en vigtig politisk opgave at skabe forståelse for, at en udnyttelse afnaturressourcerne kun kan skabe grundlag for en mere selvbærende økonomi, såfremtbefolkningen er mobil og følger lokaliseringen af erhvervsmulighederne.En udnyttelse af naturressourcerne skaber ikke automatisk en selvbærende økonomi ogløser ikke det offentliges finansieringsproblemer, og der er derfor ikke grundlag forhverken at slække på en stram styring af de offentlige finanser eller en reformdagsorden.

Finanstilsynets ordinære inspektion i GrønlandsBankenFinanstilsynet har offentliggjort rapport om sin ordinære inspektion i GrønlandsBanken,som blev gennemført i juli og august 2012. Det fremgår af rapporten, at der ikke ervæsentlige anmærkninger, idet Finanstilsynet dog har fundet anledning til at advare ompotentiel økonomisk overophedning i forbindelse med den spirende råstofindustri. Dethedder bl.a i rapporten:”Boniteten af bankens kunder er væsentligt over gennemsnittet blandt mindrepengeinstitutter (gruppe 3 institutter). Dette skal dog ses i lyset af at udviklingenpå det grønlandske ejendomsmarked har været anderledes end iDanmark, og at bankens selvstyreejede kunder har haft en pæn indtjening ide seneste år.Finanstilsynet anførte over banken, at denne skal være agtpågivende overforde risici, der kan opstå i forbindelse med realiseringen af større råstofprojekter.Banken havde ved udgangen af juni 2012 opgjort det individuelle solvensbehovtil 10,3 procent. Finanstilsynet fandt, at dette solvensbehov var tilstrækkeligt”.Strid om prisundersøgelseFisker- og fangerorganisationen KNAPK har ladet udarbejde en analyse af priserne på dekommercielt vigtigste fiskearter. Undersøgelsen sammenligner priserne i Grønland medindhandlings- og eksportpriser i Norge, Island og Canada, og den dokumenterer ifølgeKNAPK, at indhandlingsprisen i Grønland ligger markant lavere end priserne inabolandene.Undersøgelsen er udarbejdet af firmaet GEMBA Seafood Consulting, som udarbejdede entilsvarende undersøgelse – med samme resultat - sidste år.Hvor KNAPK anser undersøgelserne for at være et værktøj til kommendeprisforhandlinger, kalder Grønlands Arbejdsgiverforening både dette og sidste års analysefor ’useriøs’ og præget af systematiske og strukturelle fejl. Fra arbejdsgiverside peges isærpå, at der er systematiske fejl i eksportstatistikken, og at denne derfor ikke kan bruges somgrundlag for analyse.

SAREX foregik indenfor rammen af den SAR-aftale, som blev indgået mellem de arktiskelande under Arktisk Råds ministermøde i Nuuk, maj 2011.Grønlands Politi, Den grønlandske beredskabskommission, Grønlands Selvstyre,Rigspolitiet og en lang række indbudte samarbejdspartnere fra de øvrige arktiske landedeltog i øvelsen.Øvelsens scenarie var, at et krydstogtsskib var forsvundet i farvandet ved Ella Ø. Fartøjetblev lokaliseret, og passagerne evakueret. Øvelsen var tilrettelagt så realistisk som muligtog foregik under ganske vanskelige forhold på grund af storm i området. KontreadmiralHenrik Kudsk, Grønlands Kommando, vurderede efter øvelsen, at den havde væretsærdeles nyttig, og at den også, fordi den var vanskelig og stræbte efter at fremtvinge fejl,havde medvirket til at påvise mindre hensigtsmæssige kommandoveje og rutiner, somherefter vil kunne ændres.