GRU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Politisk-økonomisk beretning 2012

Naalakkersuisut er i henhold til budgetloven forpligtet til at fremlægge en årlig Politisk-Økonomisk Beretning på Inatsisartuts forårssamlinger.Udover at belyse Grønlands Selvstyres økonomi og den generelle udvikling i indtæg-ter og udgifter, er formålet at foretage en analyse af økonomi- og aktivitetsudviklin-gen på et eller flere centrale udgifts- og indtægtsområder, herunder i forhold til fi-nanslovens forudsætninger.Beretningen har til hensigt at øge informationen om Grønlands Selvstyres økonomi ogdanne grundlag for en kvalificeret debat om den økonomiske udvikling i Selvstyret ogi Grønland som helhed.Beretningen har også til hensigt at synliggøre særlige problemområder og udviklings-tendenser, og skal i henhold til lovgivningen have en form, så den kan indgå iNaalakkersuisuts og Inatsisartuts overvejelser om den økonomiske udvikling og prio-ritering.Naalakkersuisuts nærværende Politisk-Økonomiske Beretning for 2012 skal ses isammenhæng med Naalakkersuisut’s arbejde med det kommende forslag til finanslovfor 2013. Denne offentliggøres i august 2012.

Forord.............................................................................................................................................................................................. 31.1.11.21.32.2.12.1.12.22.32.3.12.43.3.13.23.33.43.53.63.73.83.93.9.13.104.Den økonomiske situation og finanspolitikken...................................................................................................5Konjunktursituation.......................................................................................................................................................5Den offentlige sektors økonomi .............................................................................................................................. 8Samfundets gældsætning........................................................................................................................................102025-planen - Naalakkersuisuts vision for Grønland i 2025..................................................................... 11Holdbar økonomi og offentlige budgetter .........................................................................................................14Kommunernes økonomi og bedre balance mellem kommunerne..............................................................15Gælds- og investeringspolitik ................................................................................................................................16Mål for vækst og produktivitet............................................................................................................................. 18Effekter af forskellige scenarier for erhvervsudvikling .............................................................................. 18Et mere lige samfund er også et sundere samfund......................................................................................... 212025-planen - Kobling mellem den økonomiske udvikling og sektorpolitikkerne.............................23Børn og Unge .................................................................................................................................................................24Uddannelsesområdet.................................................................................................................................................24Erhverv og Arbejdsmarked ......................................................................................................................................25Ældre .............................................................................................................................................................................. 28Anlæg ...............................................................................................................................................................................29Den offentlige sektor ................................................................................................................................................30Skatte-, bolig- og socialpolitik ...............................................................................................................................33Sundhed ..........................................................................................................................................................................34Klima og miljø ................................................................................................................................................................34Ensprisreformen..........................................................................................................................................................35Udenrigspolitik og -handel.......................................................................................................................................35Finanslov 2013.............................................................................................................................................................37

I 2011 blev der født 821 børn i Grønland. De er født iet privilegeret velfærdssamfund, hvor man har fri ad-gang til uddannelse, fri adgang til et sundhedsvæsenfor de syge og en ældreforsorg, der sørger for, at allekan gå en tryg alderdom i møde. Dette er ikke en selv-følge i mange andre lande i verden.Men det er ikke hele historien om børnene. For selvom der er fri adgang til uddannelse, er der stadig formange, der ikke får en uddannelse. Samtidig er der altfor mange af vores børn, der er anbragt i familieplejeeller på døgninstitutioner. De er også født i et Grønland,hvor en del børn oplever relativ fattigdom, fordi deresforældre ikke har et fast og stabilt arbejde. Det skalvi gøre bedre.I 2025 skal mange børn, der er født i 2011 konfirme-res. De vil stå på tærsklen til deres ungdom, hvor defor alvor skal udfolde deres potentialer. Det er voresmål, at de får en tryg barndom og at de gennem deresliv oplever et Grønland, hvor alle børn går ud af folke-skolen med mulighed for, og et stort ønske om, at ta-ge en uddannelse. De skal opleve et Grønland, hvoralle er en aktiv del af samfundet.Men at sikre et velfærdssamfund kræver en holdbarøkonomi. Det kræver i helt korte træk to ting:1. at vi arbejder målrettet mod reformer2. at der skabes industriel vækst i landetVi har mulighederne og ressourcerne til at sikre dette.Men vi skal også have modet til at træffe de nødven-dige beslutninger. Modet til forandring vil vi formu-lere i vores vision for Grønland i 2025. Visionen skalopfyldes gennem en holdbar økonomi, der opnås gen-nem en vækst baseret på nye erhverv og en række re-former.

Grønland i 2025Vores vision er ambitiøs. Den vil sikre et Grønland, hvoralle skal bidrage – og gives mulighed for at gøre det.Gennem øget lighed og en bæredygtig udvikling sikrervi, at alle inddrages, og ingen efterlades.Men der er ingen nem genvej til opnåelse af visionen.Udgangspunktet er heldigvis godt. Gælden er lille ogviljen stor. Men visionen kræver, at hver enkelt borgerog alle organisationer, virksomheder, kommuner ogSelvstyret yder en indsats. Alle skal trække i sammeretning. Sammen kan vi opfylde visionen for Grønland.Det stiller krav til politikerne i Inatsisartut. Det stillerkrav til politikerne i kommunerne. Hvis man vil foran-dring skal man tænke udover næste valgperiode.Forandringerne vil ikke ske fra dag til dag, men overen lang årrække. Som politikere skal vi vurdere effek-terne i 2025 af de beslutninger, vi træffer i dag. Viskal udover balance i økonomien på de næste års bud-getter også have fokus på holdbarhed i økonomien i2025.Det er også vigtigt at forandringerne forankres så tætpå borgeren som muligt, og at der sikres et bredt ejer-skab til de enkelte forandringer. Derfor har Naalak-kersuisut inviteret arbejdsmarkedets parter til tre-partsdrøftelser om de mest centrale reformer inden-for erhvervs-, skatte-, bolig- og socialpolitikken.Arbejdsmarkedets parter tilbydes en reel indflydelsepå reformerne. Det gør vi i tillid til, at arbejdsmarke-dets parter ligesom Naalakkersuisut har modet til atsikre ikke alene alle børn men også deres forældre ogbedsteforældre et godt velfærdssamfund i fremtiden.I fremtiden vil der være en voksende ældregruppe, ogdet skal vi også indrette vores samfund efter.Vi skal naturligvis også gøre noget ved de problemer,vi har her og nu. Skal børnene have et godt liv, skal de-res forældre allerede i dag have arbejde og ro til at

sikre deres børn en stabil og tryg opvækst. Det kan visikre gennem økonomisk vækst drevet af private in-vesteringer i nye erhvervsmuligheder.Mange arbejdspladser etableres ikke der, hvor vi bor.Mange nye arbejdspladser ligger langt fra beboedeegne, og hvor det er nødvendigt at være væk fra fa-milien i perioder. Det kan være svært. Men skal vi nåmålet, skal vi gribe de nye erhvervsmuligheder. Vi skalvære villige til at tage de uddannelser, som de nye er-hverv efterspørger, og vi skal være villige til at accep-tere at uberørte landskaber forandres, blot det skerpå et bæredygtigt grundlag. Og sidst men ikke mindst,skal vi være klar til at flytte derhen, hvor nye er-hvervsmuligheder opstår.Naalakkersuisut vil med sin vision for Grønland vise,at vi har viljen til forandringer, så årgang 2011 får enuddannelse og et liv, hvor de alle er en aktiv del af sam-fundet.

1.1 KonjunktursituationGrønlands økonomi er kommet forholdsvist skånsomtigennem den globale økonomiske krise. I USA og Europahar landene i 2010 og 2011 haft en lavere vækst endfør finanskrisen satte ind i 2008. De lave vækstraterhar medført at landene har opbygget meget storegældsposter, som igen har medført uro på de finan-sielle markeder med stigende renter til følge. De sti-gende renter på offentlig gæld har betydet, at lande-ne har været nødsaget til at føre en markant stram-mere politik.Den internationale udvikling har ikke givet store for-andringer på udviklingen i den grønlandske økonomi.De væsentlige indtægtskilder i Grønland er overførs-ler fra udlandet, værdien af fiskeproduktionen samtdirekte og indirekte effekter af råstofefterforsknin-gen. Overførslerne fra udlandet bliver ikke påvirketaf de internationale konjunkturer, da de er fastsat iaftaler. Både værdien af fiskeriet og råstofefterforsk-ningen kan ændre sig hurtigt, og kan påvirkes af ud-sigterne til lav økonomisk vækst i omverdenen. Menudviklingen i det seneste år har været positiv i formaf stigende eksportpriser på rejer og hellefisk samtden fortsatte efterforskningsaktivitet efter især olie.Den fortsatte boligmangel samt behov for renoveringog sanering i den eksisterende boligmasse har bety-det, at aktiviteten i bygge- og anlægssektoren fortsatligger på et højt niveau. Langt størstedelen af denneaktivitet skyldes offentlige investeringer.Den økonomiske vækst i BNP vurderes til at have væ-ret 1,2 pct. i 2010 og 3 pct. i 2011.En stor del af den forholdsvis høje vækst i BNP i 2010og 2011 skyldes øgede boreaktiviteter efter olie, somvia øgede skatteindtægter kommer hele samfundettil gode. Lønningerne tilfalder dog kun i begrænsetomfang grønlandsk arbejdskraft, da boreaktiviteter-ne hovedsageligt foretages af importeret arbejdskraftmed importeret udstyr.Tabel 1 viser udviklingen i en række væsentlige kon-junkturforhold. De seneste offentliggjorte national-regnskabstal vedrører 2007. Derfor har DetØkonomiske Råds formandskab foretaget skøn, ba-seret på anden information om udviklingen i økono-mien, herunder skatteindbetalinger, godsmængder,fiskepriser, samt ind- og udlån.

FiskeriOverordnet set har indtjeningen i fiskeriet i 2011 væ-ret højere end året før. Værdien af fiskeeksporten ersteget med ca. 430 mio. kr. i forhold til 2010. 2011 harværet et opmuntrende år for fiskerierhvervet. Det erpositivt når landets største eksportsektor har godeindtjeningsmuligheder, og det smitter af på andre de-le af økonomien. De høje fiskepriser har bidraget tilat øge skatteindtægterne, og de har også bidragetvæsentligt til en forbedring af resultatet i RoyalGreenland A/S, for regnskabsåret 2010/11. Dette harogså smittet af på jollefiskerne, der har oplevet sti-gende indhandlingspriser.Denne positive udvikling i fiskeriet er primært drevetaf stigende eksportpriser. Det betyder også, at for-bedringerne i indtjeningen er midlertidige, hvis eks-portpriserne igen falder til det lave niveau, der vargældende i begyndelsen af 2010.De fiskede mængder kan svinge en del fra år til år, delssom følge af ændrede kvoter, dels som følge af varia-tioner i udnyttelsesgraden. Der er sket et fald i reje-kvoterne i 2012 på grundlag af den biologiske rådgiv-ning. Da fiskeindsatsen ikke kan øges uden det nød-vendige biologiske grundlag, er det så meget destovigtigere, at fiskeriet er så økonomisk effektivt sommuligt.

RåstofferDer er gennem udbudsrunder givet tilladelser til ef-terforskning og udnyttelse af olie og gas. Der er sketen stigning i de omkostninger, selskaberne har afholdttil at gennemføre efterforskningsarbejde. Fra 2002til og med 2007 var disse omkostninger i omegnen af100 mio. kr. i alt, svarende til gennemsnitlige årligeomkostninger på 17 mio. kr. I 2008 og 2009 skete deren stor stigning til omkring 500 mio. kr. årligt. I 2010og 2011 gennemførtes der olieboringer ud forGrønlands vestkyst til en samlet værdi på ca. 5 mia.kr. De samfundsmæssige gevinster af IBA aftaler o.lign. er opgjort til ca. 500 mio. kr. i 2010 og ca. 1.000mio. kr. i 2011. Heraf udgør halvdelen Nunaoils bårneandel, der først får en reel værdi, hvis der bliver gjortkommercielle fund.Denne stigning har smittet af på hele økonomien og hargivet et væsentligt bidrag til den samlede vækst.Resultaterne af olieboringerne i 2011 gav ikke etkommercielt fund, og der vil ikke i 2012 blive gennem-ført efterforskningsboringer efter olie. I stedet vil olie-selskaberne fortsætte med indsamling af seismiskedata ligesom der vil blive gennemført strategrafiskeboringer.Hvad angår hårde mineraler, er guldminen i Sydgrønlandblevet genåbnet i 2011. Derudover er der givet udnyt-telsestilladelse til udvinding af metaller i Maarmorilik.Produktionen planlægges genoptaget i 2014, når an-lægsinvesteringerne er afsluttet. Der forventes ca.100 nye arbejdspladser i selve minen.Der har i en årrække været et højt aktivitetsniveau iefterforskningen efter hårde mineraler. Det har mod-

net en række projekter, og det er forventningen at dergennemføres lønsomhedsstudier på Citronen Fjord iNordgrønland, Isukasia ved Nuuk, rubinerne vedQeqertarsuatsiaat og Kringlerne i Sydgrønland. Detkan munde ud i ansøgninger om udnyttelsestilladelserog på længere sigt åbning af miner. Men der er endnufor få udvindingsaktiviteter til, at det kan give anled-ning til væsentlige effekter på beskæftigelse og skat-teindtægter.Efterforskningsudgifterne efter hårde mineraler eropgjort af Råstofdirektoratet til knap 500 mio. kr. ibåde 2007 og 2008. I 2009 var de faldet til 300 mio.kr., men steg igen i 2010 til over 500 mio. kr.Efterforskning efter hårde mineraler er også påvirketaf internationale konjunkturer og udsving i råvarepri-serne, så der vil naturligt være udsving i aktivitetsni-veauet.

Koblingen mellem beskæftigelses- og ledighedssta-tistikken er kompliceret. Det kan ikke umiddelbartudledes, at en stigende ledighed er forårsaget af etfald i beskæftigelsen – eller omvendt. Koblingen mel-lem de to statistikker kompliceres af, at personer bå-de kan være registreret som berørt af ledighed ogregistreret som i beskæftigelse i samme periode, jf.ovenstående beskrivelse af problemerne i ledigheds-statistikken.På denne baggrund er der en række foranstaltningeri gang for at skabe bedre statistik på arbejdsmarkeds-området. For det første er Departementet for Erhvervog Arbejdsmarked i samarbejde med kommunerne igang med at implementere et system, hvor registre-ret ledige bliver opdelt i tre matchgruppe alt efterderes parathed til at komme i beskæftigelse. Herudoverarbejder Grønlands Statistik for øjeblikket på at sam-mentænke ledigheds- og beskæftigelsesstatistikkentil en mere sammenhængende beskrivelse af arbejds-styrken.

Selvstyrets økonomiNaalakkersuisut har de seneste år fremlagt finans-love, der har budgetteret med balance på den løbendedrifts- og anlægssaldo (DA-saldo). De seneste år harværet præget af gunstige vilkår i økonomien, og deter også lykkes at overholde det samlede budget medbalance på DA-saldoen. Landskassens Regnskab for2010 gav et bedre resultat end forventet. Det skyldesekstraordinære indtægter for i alt 145 mio. kr., sombidrog til et forbedret DA resultatet. LandskassensRegnskab for 2011 er endnu ikke afsluttet, men deforeløbige opgørelser indikerer, at der også i 2011 harværet ekstraordinære indtægter. En del af de ekstra-ordinære indtægter i 2011 har Naalakkersuisut inve-steret i nye kollegier og skolehjem i Tasiilaq, Sisimiut,Aasiaat, Uummannaq og Qaqortoq.Drifts-, Anlægs- og Udlånssaldoen (DAU-saldoen) erfortsat i underskud som følge af udlån til Nukissiorfiittil opbygning af vandkraftværker. Disse udlån bliverbetalt tilbage til landskassen over en årrække, og pålængere sigt har disse udlån en positiv virkning pålandskassens økonomi.

Kommunernes økonomiDet er nu 3 år siden sammenlægningerne af kommu-nerne blev gennemført. Der er godt et år til valgperio-den udløber for de første kommunalbestyrelser, somhar været nedsat i de nye kommuner. Det har væreten valgperiode, som har været præget af udfordrin-gerne afledt af sammenlægningerne.Men for Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommuniahar tiden efter kommunesammenlægningen også væ-ret præget af store økonomiske udfordringer. De øko-nomiske udfordringer har baggrund i konjunkturud-viklingen og en væsentlig nedgang i befolkningstalleti disse kommuner gennem det seneste årti. For at imø-degå de økonomiske udfordringer forhøjede bådeKommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia dereskommuneskat fra 27 til 28 % ved indgangen til 2011.Desuden har det været nødvendigt for dem at optagelån.I Kommuneqarfik Sermersooq udgør kommuneskat-ten 25 %, mens Qeqqata Kommunia forhøjede kom-muneskatten fra 25 til 26 % ved indgangen til 2012.Forhøjelsen af kommuneskatten i Qeqqata Kommuniaer som følge af, at kommunen forventer at foretageen stor investering i udbygningen af Sisimiut Havn.

1.3 Samfundets gældsætningNaalakkersuisut vil i en særskilt gælds- og investe-ringsstrategi formulere en politik for optagelse af of-fentlig gæld.Økonomisk Råds rapport fra 2011 beskrev den of-fentlige sektors gæld. Selvstyrets gæld er meget lil-le, kommunernes likvide beholdning er i samme stør-relsesorden som deres gæld og de fleste selskaberhar en fornuftig soliditet. Dog fremhæves RoyalGreenland A/S som et selskab der påkalder sig særligopmærksomhed. Selskabet har opbygget meget gældog opererer på et konkurrencepræget og konjunk-turfølsomt marked. I 2009 skabte dette behov for, atselvstyret indskød kapital i Royal Greenland. RoyalGreenland A/S afvikler gælden som planlagt.FL2012 er der budgetteret med offentlig låntagningpå 800 mio. kr. frem mod 2015. Skal der optages låntil at finansiere infrastrukturinvesteringer, så vil dis-se lån være ud over de allerede budgetterede. Der erallerede truffet beslutninger, der betyder, at den sam-lede offentlige gæld vil falde frem mod 2015. Det skalsamtidig understreges, at der kun er indlagt de øgedegældsforpligtelser, der er kendskab til i dag, og at tal-lene er udtryk for overordnede estimater, som skalillustrere størrelsesordenen. Eventuelle lån i kommu-nale ejendomsselskaber kan f.eks. bidrage til at gæl-den øges, men er ikke medtaget her.Den overordnede konklusion er, at den offentlige øko-nomi er eksponeret for en begrænset risiko i forhold

Principper for hvordan vi sikrer fremtidens velfærdDa Naalakkersuisut tiltrådte i 2009 var det med enambition om, at gå bort fra dag til dag politik og i ste-det basere sine beslutninger på et ordentligt beslut-ningsgrundlag med øje for de langsigtede effekter.Derfor nedsatte Naalakkersuisut Skatte- og vel-færdskommissionen samt Transportkommissionen.Anbefalingerne fra disse to kommissioner foreliggernu og danner grundlaget for udarbejdelsen af 2025planen - Naalakkersuisuts vision for Grønland i 2025.Denne vil blive offentliggjort samtidig med Forslagettil Finanslov for 2013.Økonomisk Råd og Skatte- og Velfærdskommissionenhar i 2010 og 2011 beskrevet de finansielle proble-mers omfang og har hver for sig anvist mulige løsnin-ger. Transportkommissionen har desuden i 2011 afgi-vet anbefalinger om samfundsøkonomisk rentableinvesteringer i havne og lufthavne.Grønland står foran en række økonomiske og socialeudfordringer, som aktivt kræver handling, hvis vi vilsikre fremtidens velfærd for os og vores børn.

¶ Den demografiske udvikling medfører, at ældrebe-folkningen forventes at blive næsten fordoblet fremmod 2035.¶ Antallet af personer i den arbejdsdygtige alder fal-der.¶ Bloktilskuddets betydning for den samlede økonomier faldet siden 1979, og denne udvikling vil fortsæt-te.¶ Uddannelsesniveauet er for lavt.¶ Forskellene i levestandard er store og mange lever irelativt fattigdom.¶ Det kan for nogle borgere ikke betale sig økonomiskat tage et arbejde og mange efterlades på offentligeydelser.Konsekvensen af disse udfordringer illustreres i ne-denstående figur fra Økonomisk Råds rapport fra 2010.Figuren viser, at stigningen i de offentlige udgifter vilaccelerere frem til 2035 samtidig med, at indtægts-grundlaget er svagt faldende. Finanspolitikken er medandre ord ikke holdbar, og der skal findes bud-getforbedringer på knap 1 mia. kr. årligt for at få enlangsigtet løsning.

I sin rapport fra 2011 har Økonomisk Råd gennemgået fire konkrete tiltag, der tilsammen kan give en holdbar finanspolitik. Deter ikke anbefalinger til økonomiske reformer, men en illustration af nogle af de muligheder, der er for at opnå en holdbar økono-mi. Tiltagene er gengivet i Tabel 6, hvor det også er illustreret hvilken effekt tiltagene vil have frem mod 2020.Tabel 6. Økonomisk Råd’s eksempler på finanspolitiske tiltag og vurdering af deres effektMio. kr.(2012-priser)Finanspolitisk ”status quo”-forløb1. Forhøjelse af pensionsalderi takt med stigende levealder2. Offentlige ydelser reguleres med inflation3. Ingen vækst i den offentlige sektor bortsetfra regulering med inflation til og med 20204. Øget erhvervsdeltagelseKilde: Departementet for Finanser på baggrund af Økonomisk Råds rapport, 2011, side 101.

Det første mulige tiltag er, at pensionsalderen hæves i takt med, at vi lever længere. Konkret hæves pensionsalderen til 66 år i2016 og 67 år i 2029. Det skyldes, at de personer der fylder 65 år i 2016 kan forvente at leve et år længere end de som fylder65 år i 2012. Mens de som først fylder 65 i 2029 kan forvente at leve to år længere. Det vil betyde, at arbejdsstyrken og be-skæftigelsen vil øges med 500 til 700 personer i årene 2016 til 2028 i forhold til i dag og med 1.400 personer fra 2029. En så-dan reform forventes at kunne mindske det gennemsnitlige underskud med 130 mio. kr. frem mod 2040, svarende til 1 % afBNP.Hvis de offentlige indkomstoverførsler såsom pensioner og sociale ydelser alene reguleres med inflationen frem til og med2020 vil det kunne mindske underskuddet med 1,8 pct. af BNP eller ca. 240 mio. kr. årligt frem til 2040. Denne fastlåsning afkøbekraften vil dog betyde, at modtagerne af indkomstoverførsler ikke vil få del i den generelle velstandsfremgang, da lønnin-gerne på arbejdsmarkedet normalt stiger mere end inflationen.Det tiltag der vil have den største effekt er en periode hvor den offentlige sektor ikke vokser. Det vil sige, at Selvstyrets ogkommunernes udgifter kun må inflationsreguleres frem mod 2020. Der må ikke bevilliges nye midler. Det forventes at kunnebegrænse underskuddet med 545 mio. kr. i 2020, svarende til 4,2 % af BNP, mens effekten frem til 2040 vil være en gennem-snitlig forbedring på 470 mio. kr. Faldet skyldes, at der atter tillades realvækst efter 2020.Endelig vil tiltag, der øger erhvervsdeltagelsen i befolkningen, styrke de offentlige finanser. Hvis f.eks. 1000 flere personer bli-ver selvforsørgende gennem en social- og arbejdsmarkedspolitisk indsats vil det mindske underskuddet med gennemsnitligt170 mio. kr. i perioden frem til 2040. Den gunstige effekt kommer gennem øgede skatteindtægter og mindskede udgifter tilsociale ydelser.

2.1 Holdbar økonomi og offentligebudgetterUden en gennemtænkt plan for den fremtidige politik,vil ovenstående udfordringer medvirke til, at udvik-lingen af velfærden og velstanden vil gå i stå.Velfærdssamfundet vil mangle finansiering, idet ud-gifterne vil løbe fra indtægterne.På den baggrund vil Naalakkersuisut udarbejde et ar-bejdsprogram frem til 2025. Gennem en række refor-mer skal den sikre den fortsatte finansiering af vel-færdssamfundet, og derigennem sikre fremtidensvelfærd og velstand for os og vores børn.Samlet set skal 2025-planen gennem følgende ele-menter sikre et selvbærende og bæredygtigt samfundmed velfærd:1.2.3.4.Holdbar økonomi og offentlige budgetterGælds- og investeringspolitikMål for vækst og produktivitetNedbringelse af ulighedEn holdbar offentlig økonomi er et økonomisk begreb,der beskriver, at Selvstyrets og kommunernes udgif-ter og indtægter balancerer på langt sigt, og at net-togælden udgør en stabil andel af bruttonationalpro-duktet, BNP.Der skal tages en række strukturpolitiske initiativermed langsigtet rækkevidde, som skal være funda-mentet for de årlige prioriteringer i Selvstyrets fi-nanslove og kommunernes budgetter. De årlige prio-riteringer af ofte kortsigtede budgetløsninger kanikke sikre langsigtet holdbarhed, og konsekvensen hari mange år været, at problemerne i den offentlige øko-nomi er blevet større.De offentlige udgifter har i en årrække haft en ten-dens til en stigning i driftsudgifterne i både Selvstyretog kommunerne. På den baggrund foreslås der indførtbindende flerårige udgiftslofter for driftsudgifternei både Selvstyret og kommunerne. Konsekvenser afden demografiske udvikling og reforminitiativer skalindregnes i de flerårige udgiftslofter.Flerårige rammer er et instrument til at kombinereplanlægningssikkerhed for de enkelte sektorområdermed budgetdisciplin og politiske reformer. Der skal iarbejdet med udgiftslofter tages stilling til, hvordande forskellige sektorer indarbejdes i de samlede fler-årige udgiftslofter, og hvordan de skal fordeles mel-lem Selvstyre og kommuner. Hvis der skal hjemtagesansvarsområder fra staten, skal de øvrige udgiftslof-ter sænkes tilsvarende. Ændrede udgiftsbehov indenfor et område skal ledsages af samtidige forslag tilomprioriteringer.Egentlig økonomisk vækst kan ikke sikres med detnuværende uddannelses- og erhvervsgrundlag, ogfrem for alt er en forøgelse af eksporten nødvendigfor at skabe holdbarhed i den økonomiske politik. Noglestorskalaprojekter vil kunne bidrage til holdbarhed,men kan ikke alene løse problemet. En større ud-

2.1.1 Kommunernes økonomi og bedre balancemellem kommunerneNaalakkersuisut har indgået en aftale med kommu-nerne om at revidere den gældende budgetsamar-bejdsaftale mellem kommunerne og Selvstyret. Dettearbejde planlægges at være færdigt i 2013, og vil bli-ve et bedre fundament for samarbejdet mellem kom-munerne og Selvstyret.Den nødvendige styring af den offentlige økonomi ogden ønskede mindskelse af problemer med stor ulig-hed er ikke alene et anliggende for Selvstyret.Kommunernes økonomi udgør en væsentlig del af densamlede offentlige økonomi, og kommunernes om-kostningsstruktur og økonomiske indtjeningsgrundlagpåvirker borgernes levevilkår og muligheder.For at sikre, at også kommunernes økonomi tilpassesde strukturelle udfordringer, samfundet står overfor,ønsker Naalakkersuisut at nedenstående forhold bli-ver centrale i fremtidige bloktilskudsaftaler:• Væsentlige udgiftsændringer forårsaget af dendemografiske udvikling skal indarbejdes i de of-fentlige budgetter, herunder i størrelsen af detkommunale bloktilskud. Parterne skal søge at for-me en hensigtsmæssig model, , der leder til rime-lige resultater for begge parter. For at sikre hold-barhed i såvel kommunernes som selvstyrets øko-nomi, skal der indføres mulighed for at fremsættekrav om udgiftslofter for den offentlige sektor.

2.2 Gælds- og investeringspolitikNaalakkersuisut fremlægger på FM 2012 en gælds-og investeringsstrategi med forslag til en nationalanlægsplan. Behovet for en gældspolitik, skyldes fle-re faktorer:1. Der er behov for investeringer i uddannelsesinsti-tutioner for at løfte det samlede uddannelsesni-veau.2. Boligmassen er mange steder gammel og nedslidt,og der er stigende problemer med skimmelsvamp.3. Der bliver behov for at optage lån til at finansiereudviklingen af samfundet. Transportkommissionenhar fremlagt en række rentable infrastrukturinve-steringer, der er fortsat behov for investeringer iboligmassen og der er behov for fortsat at udbyg-ge de offentlige institutioner. Disse investeringerkan hver især være rentable, men det er ikke mu-ligt at finansiere dem alle og ikke på samme tid.Derfor er der behov for en skarp politisk priorite-ring.4. Der er et stigende pres på de offentlige udgifter.Den demografiske udvikling forventes at medførestørre udgifter til velfærdsydelser, men ikke til-svarende flere skatteindtægter. Betaling af renterog afdrag på lån skal afholdes før udgifter til vel-færd. Store betalinger af renter og afdrag på gældbegrænser råderummet for udgifter til velfærd.Det er problematisk, når det samtidig forventes,at udgifterne til velfærd vil stige markant fremmod 2025.5. Den internationale gældskrise vil medføre, at ad-gang til offentlige lån bliver vanskeligere, og detforventes, at renteniveauet for offentlig gæld vilstige.6. Et dynamisk erhvervsliv, som er nødvendigt for hø-jere økonomisk vækst kræver investeringer og der-med optagelse af lån. De selvstyreejede selskabersgæld påvirker den samlede offentlige gæld og der-med påføres selvstyret en risiko, som i sidste endekan reducere udgifterne til velfærdsydelser.Redegørelsen vil først komme med en oversigt overgældssituationen i dag. Dernæst vil der blive formu-leret en gældspolitik for den offentlige sektor, somskal danne grundlag for en stabil udvikling. Dermedfås blandt andet en indikation af det reelle råderum iforhold til at finansiere nye investeringer. For at holdesig indenfor denne ramme, er det nødvendigt at fore-tage en skarp prioritering af de offentlige investerin-ger. Dette skal ses i lyset af, at der fra mange siderfremsættes forslag om nye investeringer i forskelligesektorer og lokaliteter. Ikke alle ønsker og behov bi-drager til at sikre økonomisk holdbarhed og en bære-dygtig udvikling.Derfor opstiller Naalakkersuisut i strategien et kon-kret forslag til principper, som skal lægge til grund forden nødvendige prioritering:• Princip 1:I et normalår skal der være et overskudpå DA-budgettet, og renter og afdrag skal ikkebegrænse mulighederne for at levere offentligeydelser i en lavkonjunktur.• Princip 2:Det offentlige foretager kun låneopta-gelser, der bidrager til at forbedre den finanspo-litiske holdbarhed.• Princip 3:Det offentlige foretager kun lånopta-gelser til boliger, erhvervs- og infrastrukturpro-jekter såfremt øgede brugerbetalinger mindst kanfinansiere renter og afdrag på gælden.• Princip 4:Den samlede offentlige gæld skal opgø-res løbende og sammenhængende, så det er nemtat aflæse hvor stor den offentlige gæld er på etgivent tidspunkt.

Disse principper tager udgangspunkt i den langsig-tede 2025-plan og udviklingen mod en holdbar offent-lig økonomi. Naalakkersuisut vil fremadrettet indar-bejde oversigten over den samlede offentlige gæld ide årlige politisk-økonomiske beretninger, såInatsisartut har indsigt heri og kan tage stilling tilgældsudviklingen i samfundet.Den anden del af redegørelsen omhandler de enkelteinvesteringer. Der gives en kort oversigt over de væ-sentligste potentielle investeringsbeslutninger, dvs.investeringer i anlæg, offentlige institutioner og in-frastruktur.Prioriteringen af de enkelte projekter skal vurderes iforhold til det økonomiske afkast for at sikre, at kunsunde og rentable investeringer gennemføres. Dettegøres gennem en vurdering af det samfundsøkonomi-ske afkast, der angiver hvordan et projekt bidrager tilat øge den samlede velstand i samfundet.Det er en forudsætning for at gennemføre et projekt,at investeringen bidrager med et positivt samfunds-økonomisk afkast. Men dette er ikke nok. Gevinsternefra offentlige investeringer fordeler sig på både pri-vate og det offentlige. Hvis alle indtægterne går tilden private sektor forværres det nuværende finans-politiske holdbarhedsproblem. Derfor er der også be-hov for en vurdering af, hvordan et projekt påvirkerholdbarhedsproblemet som er knyttet til de offent-lige kasser.Endelig er det nødvendigt at sikre en udvikling, der erbæredygtig. Det betyder, at prioriteringerne skal væ-re geografisk afbalancerede, og de skal være miljø- ogsocialt bæredygtige.Nedenfor gennemgås fire kriterier, som hvert projektforeslås evalueret efter:• Kriterium 1:Den interne rente skal svare til dengældende markedsrente. Udregningen af den in-

2.3 Mål for vækst og produktivitetEn voksende ældrebefolkning og et fald i bloktilskud-dets betydning for den samlede økonomi kan kun fi-nansieres gennem en stigning i aktiviteten i den pri-vate sektor.Nye erhverv og særligt storskalaprojekter kan bidra-ge til at øge den samlede produktion og eksport i sam-fundet. Men det er lige så vigtigt at øge produktivite-ten i de eksisterende erhverv for at forbedre konkurren-ceevnen og for at frigøre arbejdskraft til vækster-hvervene. Når et velfærdssamfund skal udvikles, tje-ner det ikke noget formål at fastholde folk i lavpro-duktive og dermed lavtlønnede erhverv. Tværtimodskal produktiviteten øges, så der bliver grundlag foren højere aflønning til den enkelte og for beskæfti-gelse af flere i væksterhvervene. Det fører til stignin-ger i indkomstgrundlaget og dermed stigning i de skat-tebetalinger, der skal finansiere velfærden.Storskalaprojekter og anden erhvervsudvikling vilkunne få mærkbar betydning for den samlede aktivi-tet og dermed væksten i BNP. Det må forventes, atstorskalaprojekter kan føre til store spring i BNP ogi efterspørgslen efter arbejdskraft. For at få så højtet udbytte af projekterne som muligt, er det vigtigt,at produktiviteten i de nuværende erhverv kommer tilat stige så meget som muligt. Derfor er der også be-hov for at fastsætte mål for stigningen i produktivi-teten i de største sektorer.2.3.1 Effekter af forskellige scenarier for erhvervs-udviklingDen fremtidige finanspolitiske holdbarhed vil fremmod 2025 blandt andet afhænge af, om der kommergang i et eller flere storskalaerhvervsprojekter. De tomest fremskredne storskalaerhvervsprojekter, jern-mineprojektet ved Isukasia og aluminiumsprojektet iManiitsoq, er imidlertid stadig på tegnebrættet, hvor-for det endnu er for tidligt at indregne de mulige øko-nomiske gevinster ved sådanne projekter.Det kan alligevel være interessant, som et supplementtil Økonomisk Råds fremskrivning, at opstille et sce-narie, der indregner de økonomiske effekter af et kon-kret storskalaerhvervsprojekt for herigennem atillustrere betydningen af et sådan projekt for de frem-tidig økonomiske udfordringer.Med afsæt i resultaterne fra rapporten ”Aluminiums-projektets økonomiske betydning” fra 2010, udarbej-det af Niras Greenland A/S for Greenland DevelopmentA/S, er de direkte, indirekte og inducerede indtægterog udgifter fra aluminiumsprojektet indarbejdet iØkonomisk Råds 2009-holdbarhedsmodel.Resultaterne er illustreret i figur 2.

Figuren viser, at etableringen af en aluminiumssmel-ter og to vandkraftværk øger både indtægter og ud-gifter i hele perioden, om end effekterne i anlægsfa-sen (2013-2019) er størst. Forudsætningerne for be-regninger bag figuren fremgår af rapporten fraGreenland Development A/S. I beregningerne indgårfølgende indtægter og udgifter:Indtægter:• Indkomstskat og sparede offentlige ydelser. Disseindtægter omfatter indkomstskat og sparedeudgifter, som følge af at mange beskæftigede fårstørre indkomster, samtidig med at ledige bliverbeskæftiget.• Netto renteindtægter. De offentlige finanser bli-ver forbedret og vil derfor give et bidrag i form afnetto-renteindtægter.• Afgifter. Den øgede aktivitet i samfundet vil be-tyde højere indkomster og højere forbrug i landetsom helhed. Og der vil derfor også blive betalt me-re i afgifter til Landskassen.

• Selskabsskat i anlægsperioden. De store anlægs-projekter i form af byggeri af smelter, vandkraftm.v. vil betyde, at mange virksomheder vil kommetil at tjene penge i anlægsperioden og dermed og-så, at der vil komme mere ind i selskabsskatter.Udgifter:• Offentlige investeringer i infrastruktur mv. Derskal bygges veje, skole, daginstitutioner osv., ogdette er forudsat at kræve offentlig finansiering.• Der skal også bygges en hel del boliger, så der måforventes også at komme offentlige udgifter tilfinansieringsstøtte til byggeri af disse.• Endvidere er der regnet med, at de offentlige drifts-udgifter stiger som følge af projektet. Der er taleom øgede lønudgifter til ansatte i skoler, daginsti-tutioner samt øgede drifts- og vedligeholdelsesud-gifter mv.• For at sikre tilstrækkelig gode incitamenter til atmange vil flytte til Maniitsoq, er der regnet med,at der kommer udgifter til mobilitetsydelse.

2.4 Et mere lige samfund er også etsundere samfundHvorvidt der for alvor kommer gang i olie- og gasud-vindingen, vil selvsagt ligeledes have en afgørendeindvirkning på den finanspolitiske klemme og udvik-lingen i de økonomiske indikatorer. De direkte effek-ter heraf vil imidlertid først rigtig gøre sig gældendeefter 2025, hvorfor de i denne sammenhæng ikke vilændre nævneværdigt på fremskrivningen fra grundsce-nariet uden olie og gas.Naalakkersuisut har et mål om at mindske uligheden.Forskelle i opvækstvilkår, skolegang og uddannelseer væsentlige kilder til økonomisk ulighed, og derforer børne- og ungestrategien og uddannelsesstrate-gien helt centrale i bestræbelserne på at mindske denfremtidige økonomiske ulighed.Ulighed rammer hele samfundet. Skabelse af lighedgiver det største udbytte for de fattigste samfunds-grupper, men resten af samfundet får også store for-dele af bekæmpelsen af ulighed. Erfaringer fra andrelande viser, at lande med stor ulighed på trods af øko-nomisk vækst samtidigt har en overrepræsentationaf f.eks. høj kriminalitet, lav gennemsnitlig levealder,misbrug af stoffer og alkohol, lavt uddannelsesniveauog andre sociale problemer. Samtidigt viser de inter-nationale erfaringer, at i de lande, hvor der tilsvaren-de er økonomisk vækst, men hvor uligheden er mindre,er samtidigt langt færre sundheds- og socialproble-mer.Det er blandt andet vigtigt at få mindsket uligheden,hvis vi ønsker at skabe et samfund med sundere, tryg-gere og mere lykkelige borgere. Naalakkersuisut øn-sker forøget fokus på ulighed og fattigdom. Derforarbejdes der på at udvikle metoder til at vurdere ulig-hed og fattigdom, og på basis af dette arbejde opstil-le konkrete mål for bekæmpelse af ulighed og fattig-dom. De internationale indikatorer for ulighed og fat-tigdom vil fortsat blive anvendt i benchmarking af detgrønlandske samfund i forhold til andre lande.Såvel børn og unge- som uddannelsesindsatsen er væ-sentlige redskaber til at skabe bedre rammer for allei samfundet, så det enkelte individ har størst mulig-hed frihed til at skabe sit eget liv. Den kommende ind-sats på arbejdsmarkedsområdet vil også bidrage be-tydeligt til at skabe større lighed i samfundet.Med kommunalreformen var det en målsætning atskabe større lighed mellem kommunerne. Der er sta-

2025-planen vil udover de tværgående indsatser forat sikre en holdbar økonomi, en sammenhængendegælds- og investeringspolitik, øget vækst og produk-tivitet samt bekæmpelse af ulighed indeholde en ræk-ke tværgående programmer, der berører alle vigtigesektorer af samfundet.For hvert af disse programmer opstilles programmålsamt forslag til konkrete reformer, der skal sikre, atbåde programmålene og 2025-planens mål indfries.Disse kan ikke stå alene. Der skal udarbejdes økono-miske indikatorer for de enkelte programmer, da deter væsentligt at kunne følge effekten af politiske ini-tiativer for at kunne evaluere, om reformerne bidragertil at indfri målene.De endelige indikatorer vil blive væsentlige instru-menter i finanslovsprocessen. Indikatorerne kan dan-ne grundlag for at vurdere, hvorvidt nye eller eksiste-rende prioriteringer på finansloven, herunder forslagfra Inatsisartut, falder inden for de overordnede prio-riteringer i den overordnede økonomiske plan.Indikatorerne kan anvendes til at vurdere, hvorvidtforslag inden for en sektor kan forventes dels at for-bedre eller forringe den samlede økonomiske udvik-ling. Det vil ofte være tilfældet, at forslag til nye ini-tiativer isoleret set for den enkelte sektor ser fordel-agtig ud, men som i en helhedsorienteret prioriteringvil fremstå mindre attraktiv i forhold til alternativeinitiativer.På denne baggrund er det en overordnet og helt afgø-rende forudsætning, at der bliver udviklet en struktur-overvågning inden for økonomi og de væsentligsteudviklingsområder. Dette giver mulighed foreffektvurdering af den samlede indsats, og dermedgrundlaget for, at Inatsisartut i fremtiden vil få stær-kere beslutningsgrundlag, både til den kortsigtedefinanspolitik, og til den langsigtede strukturpolitik.

3.1 Børn og UngeNaalakkersuisut ser børne- og ungeområdet som étaf de vigtigste fokusområder og har ønsket en hel-hedsorienteret børne- og ungestrategi. I foråret 2010blev der påbegyndt et arbejde med at udfærdige entværdepartemental børne- og ungestrategi. Dennestrategi blev afsluttet i efteråret 2011, hvor EM2011/43Redegørelse om børne- og ungestrategienblev forelagt Inatsisartut på efterårssamlingen.Børne- og ungestrategien tager afsæt i de overord-nede politiske målsætninger, der er udtrykt i hhv. FN’sBørnekonvention og Naalakkersuisuts koalitionsaf-tale. Med afsæt i dette skal Børne- og ungestrategienbidrage til udviklingen af et socialt bæredygtigt sam-fund, hvor alle børn og unge får mulighed for at ud-vikle sig, så de i deres voksenliv indgår i samfundet,som helstøbte, ansvarsbevidste og selvforsørgendeborgere.Børne- og ungestrategien skal danne grundlag for vi-densbaserede, effektive og sammenhængende ind-satser, som bidrager til, at alle børn og unge opnår de-res potentiale og indgår positivt i samfundsudviklin-gen. Den skal være et redskab for politikerne og ad-ministrationen i prioriteringen af initiativer og pro-jekter, der kan understøtte den ønskede overordnedeudvikling. Dette drejer sig om udvikling på følgendeområder:1.2.3.4.5.6.Tidlig aldersorienteret indsats;Tidlig problemorienteret indsats;Misbrugsbehandling;Børns læring og udvikling;Uddannelse af fagfolk;Evaluering, monitorering og måling af indsatser.

3.2 UddannelsesområdetNaalakkersuisut fremlægger en ny samlet uddannel-sesstrategi for Inatsisartut i foråret 2012. Denne viludgøre kernen i programmet for uddannelsesområdet.Uddannelsesstrategiens overordnede mål er, at 70 %af en ungdomsårgang har en erhvervskompetence-givende uddannelse, når de fylder 30 år. Dette mål skalnås i 2025.Flere skal have mulighed for at bidrage til egen livs-kvalitet såvel som samfundets udvikling, ved at op-leve glæden ved at være en kompetent del af arbejds-markedet.Et vigtigt led i den nødvendige indsats er udbygningaf kollegier og skolehjem, samt en udvidelse af de ek-sisterende uddannelsesinstitutioner.Investeringer i uddannelse af arbejdsstyrken er en klarfordel for den enkelte borger og for samfundet somhelhed. Det er en vigtig målsætning for Naalakkersuisut,at alle borgere har adgang til en kvalificeret uddan-nelse. Det er et stærkt værktøj til at mindske ulighe-den i samfundet. Naalakkersuisuts plan for investe-ringer i uddannelsessektoren har bl.a. det formål atgive alle mulighed for at udvikle sig. Effekterne af ud-dannelse er langsigtede, men der er et meget stortpotentiale i at hæve uddannelsesniveauet. Indtægternefra investeringer i uddannelse er både menneskeligeog økonomiske.Uddannelsessystemet i dag er ikke gearet til at ud-danne mange flere, og der er flaskehalse, såsom mang-lende kollegier og lærepladser, som forhindrer ellerbesværliggør vejen til en uddannelse. Uddannelses-strategien fremlægger en samlet plan for, hvordanuddannelsessystemet kan udvides til at rumme flereaktive studerende.Den årlige investering i bedre og flere uddannede eren forudsætning for et selvbærende Grønland.

3.3 Erhverv og ArbejdsmarkedUddannelsesstrategien vil blive fulgt op af forslag tilkonkrete indsatser, der rækker fra før-skoleindsatsen,over folkeskolen, ungdomsuddannelserne, de videre-gående uddannelser og de arbejdsrelaterede uddan-nelsestiltag. Målet er at de, som ønsker at tage en ud-dannelse, ikke møder lukkede døre i uddannelsessy-stemet. Den fortsatte indsats på uddannelsesområdetskal derfor sikre, at de relevante uddannelsespladserfindes, såvel i forhold til såvel de eksisterende erhvervsom de nye erhverv.Det overordnede mål for erhvervs- og arbejdsmar-kedsprogrammet er at skabe rammer så det privateerhvervsliv og arbejdsmarkedet kan udvikle sig.Udviklingen inden for erhvervs- og arbejdsmarkeds-området skal understøtte en selvbærende økonomikarakteriseret ved fuld beskæftigelse, højst muligaflønning af arbejdsstyrken og kapitalapparatet samtved en bedre balance i udenrigshandelen.En stor del af arbejdsstyrken er i dag beskæftiget ierhverv, hvor indtjeningen ikke er høj nok, og hvor derer faldende beskæftigelse. Samtidigt er der vækst iandre sektorer, og hvor aflønningen i gennemsnit erhøjere, og hvor der må importeres arbejdskraft ude-fra, fordi der er mangel på kvalificeret arbejdskrafttil disse jobs. Denne ubalance kan forventes forvær-ret, hvis ikke vi sikrer, at der er en faglig og geografiskmobilitet i arbejdsstyrken.Ledigheden er stigende i disse år, og samtidigt er man-ge udstødt fra arbejdsmarkedet. Den sidste gruppeer ofte registreret som ledige, selv om de ikke står tilrådighed for arbejdsmarkedet. En meget stor gruppeer helt udstødt fra arbejdsmarkedet som førtidspen-sionister.På erhvervsområdet er det en udfordring, at der eretableret en dominerende offentlig sektor i form afSelvstyret, kommunerne, statsinstitutioner og de of-fentligt ejede selskaber. Det er nødvendigt at få flereover i den private sektor, der reelt giver eksport ogindtjening til samfundsøkonomien.Naalakkersuisut har på denne baggrund iværksat enrække tiltag inden for erhvervs- og arbejdsmarkeds-området og for at skabe fuld opbakning bag denneindsats er der indledt drøftelser med arbejdsmarke-dets parter. I det følgende beskrives igangsatte re-formarbejder samt initiativer, der er under planlæg-ning. Det er Naalakkersuisuts mål at opnå så bred til-slutning i Inatsisartut som muligt, således at der er

konsensus bag en indsats for at fjerne eller mindskestrukturproblemer på erhvervs- og arbejdsmarkeds-området.Indsatsområder i erhvervs- ogarbejdsmarkedsprogrammetIndsatsområderne på erhvervs- og arbejdsmarkeds-området er inddelt i to områder:• Erhvervspolitikken.• Arbejdsmarkedspolitikken, herunder forberedel-sen af eventuelle storskalaprojekter.ErhvervspolitikkenDet er Naalakkersuisuts intention at føre en aktiv er-hvervspolitik med henblik på at skabe fundamentetfor igangsættelse af storskalaprojekter, der vil bi-drage med den ønskede vækst. Det er samtidigt in-tentionen at omlægge tilskudspolitikken. Støttemidlerpå hele erhvervs- og infrastrukturområdet skal virkeudviklende, effektivt og ikke konkurrenceforvridende.Der forelægges på EM 2012 forslag til en ny erhvervs-fremmelov, der understøtter og udbygger den gene-relle erhvervsfremmeindsats.Naalakkersuisut har med vedtagelsen af den ny er-hvervsfremmestruktur fastlagt målsætningerne forerhvervsfremmeindsatsen. Den konkrete udmøntningaf disse mål fremgår af de servicekontrakter, der ind-gås med Visit Greenland, Greenland Business Councilog med en privat aktør omkring storskalaprojekterne.I den ny erhvervsfremmestruktur fokuseres på sektor-opdelt erhvervsrådgivning og professionalisering af ka-pitalformidlingen. Med en sektorspecifik erhvervsråd-givning, der understøtter den kommunale erhvervsud-viklingsindsats, sættes der fokus på iværksætteri, vækst,innovation og produktivitetsforøgelse. Fokusområdernebliver bl.a. råstof, turisme og fødevarer.

RUS-indsatsen fortsættes, og der iværksættes i sam-arbejde med de berørte kommuner og andre interes-senter en række konkrete projekter – såkaldte RUS-lokomotiver. Disse projekter har især til formål attrække det lokale erhvervsliv og arbejdsmarked i gang.På turismeområdet udvikles en ny strategi, der skaldække erhvervets udvikling i perioden 2012 – 2015.I strategien sigtes bl.a. mod vedtagelse af en egentligkoncessionslovgivning på turismeområdet. Formåleter at sikre en rimelig beskyttelse af de betydelige pri-vate investeringer en udvikling af ressort turismekræver.Naalakkersuisut vil fortsætte arbejdet med at moder-nisere fiskerierhvervet med henblik på at skabe bedreindtjening for erhvervets aktører gennem strukturtil-pasning. I forbindelse med den tværgående indsatsomkring en strukturtilpasning af det kystnære fiskeriskal der gøres en samlet koordineret indsats for atsikre den frigjorte arbejdskraft muligheder for be-skæftigelse bl.a. indenfor storskalaerhvervssektoren.Nogle vil forlade fiskeriet ved naturlig afgang. Naa-lakkersuisut har nedsat en arbejdsgruppe for at for-berede omstillingen af erhvervet specielt for den grup-pe, som frivilligt ønsker beskæftigelse i andre sekto-rer. De personer, der forlader fiskerisektoren skal til-bydes forløb, der bidrager til, at den enkelte får mulig-hed for at overgå til beskæftigelse i andre erhverv.Moderniseringen af fiskerierhvervet fortsætter.Naalakkersuisut vil invitere relevante organisationertil at videreføre drøftelser af fase 2 af fiskerilovsar-bejdet, hvor følgende temaer behandles:• Indførsel af bestemmelser om udenlandsk ejerskab• Bestemmelser om landingspligt• Generationsskifte• Ressourcerente• Ophævelse af sondring mellem kystnært og havgå-ende fiskeri• Opsigelsesvarsel for kvoteandele

Naalakkersuisut ønsker også at øge brugen af grøn-landsk producerede fødevarer i tæt samarbejde medleverandører og producenter. Der sættes f.eks. fokuspå indkøb i offentligt drevne institutioner.ArbejdsmarkedetDer er behov for en her-og-nu indsats på arbejdsmar-kedsområdet. For at imødegå den stigende ledighedvil Naalakkersuisut derfor gennemføre endnu en eks-traordinær landsdækkende indsats for ledige i sam-arbejde med kommunerne i løbet af i år. Handlingsplanensigter på at igangsætte initiativer, som kan opkvalifi-cere, omskole og klargøre de ledige til de nye typer afarbejdspladser, som er forbundet med bl.a. råstofsek-toren.Naalakkersuisut og kommunerne er i gang med at im-plementere et matchgruppesystem i forbindelse medvurdering af de lediges arbejdsmarkedsparathed. Detskal blandt andet skabe et fundament for at målrettetilbud til de respektive matchgrupper. Det stiller sam-tidigt øgede krav til koordination og samarbejde mel-lem arbejdsmarkeds- og socialområdet. Der skal skeen samlet indsats i forhold til de mennesker, der kom-mer ind i matchgruppesystemet.I samarbejde med kommunerne er selvstyret i gangmed udvikling og implementering af en fælles offent-lig jobportal. En fælles offentlig jobportal skal væremed til at sikre at landets job formidles på hele kystentil hjemmehørende arbejdskraft som loven foreskri-ver, på fornuftige og rimelige vilkår. Problemet om-kring jobsøgning vil stige i fremtiden, når store uden-landske selskaber skal rekruttere: Hvordan kan devære sikre på at have afsøgt alle muligheder, og der-med fuldt ud leve op til lovens krav ved at sikre sigflest mulige grønlandske medarbejdere?Jobportalen vil indeholde enkel vejledning i jobsøgningog ligge i www.sullissivik.gl (www.sullissivik.gl/JOB).

Det skal også give yderligere offentlig information,f.eks. revalidering og mobilitetsfremmeydelse. Detøger borgernes mulighed for selvbetjening, og vil isærstøtte unge mennesker i mindre byer og bygder.I de kommende år skal der sættes fokus på udviklingaf et rummeligt arbejdsmarked, hvor der sættes for-øget fokus på marginalisering og udstødelse fra ar-bejdsmarkedet. Der er et generelt behov for en stør-re indsigt i arbejdsmarkedet og dets samspil med so-cialområdet. Derfor skal arbejdsmarkedsstatistikkenudbygges og forbedres. Det vil give Selvstyret ogkommunerne et langt bedre værktøj til en målrettetindsats, herunder også overvågning af strukturtilpas-ninger på arbejdsmarkedet.StorskalaerhvervsprojekterPå EM 2012 fremlægges forslag til en storskalalov-pakke, med det sigte at regulere adgangen af inter-national arbejdskraft til det grønlandske arbejdsmar-ked i projekternes anlægsfaser.Det er en del af erhvervsfremmepakkerne i størst mu-lig omfang at sikre involvering af grønlandske firmaerog medarbejdere i storskalaprojekterne – både somleverandører i anlægsfasen og som leverandører idriftsfasen.Udnyttelse af de grønlandske naturressourcer skalbidrage væsentligt til nationalindkomsten ved en tætkoordinering med erhvervspolitikken, arbejdsmar-kedspolitikken, uddannelsespolitikken og koncessi-onspolitikken.Der skal gennemføres Strategiske Social ImpactAssessments med henblik på at kortlægge de områ-der, hvor samfundet skal gennemføre en indsats medhenblik på realistisk at kunne give et med- og modspiltil olieindustrien og mineralindustriens udvikling afråstofsektoren.

3.4 ÆldreDer gennemføres løbende opdateringer af benchmar-kanalyser af Government take i henholdsvis mineral-og oliesektoren.Grønlands Statistiks befolkningsfremskrivninger vi-ser, at andelen af ældre i befolkningen i de kommendeårtier vil stige. Denne fremtid skal vi forberede os på.På denne baggrund er det vigtigt at få udarbejdet enældrestrategi, der kan give et ordentligt grundlag forat planlægge velfærdssamfundet til at løfte denneopgave. Naalakkersuisut vil derfor på EM2012 frem-lægge en ældrestrategi.Strategien skal sikre, at det enkelte menneske får denødvendige tilbud om sundhed og pleje. Når ældre-omsorg kommer til at fylde mere i de offentlige bud-getter, er det vigtigt, at der sikres effektivitet i formaf stordriftsfordele m.v.Ældrestrategien skal endvidere være med til at skaberammer, som gør det attraktivt for den enkelte at for-blive på arbejdsmarkedet længst muligt. Samtidigtskal ældrestrategien også sikre, at den enkelte i hø-jere grad finansierer sin egen alderdom via arbejds-markedsrelaterede opsparingsordninger.

3.5 AnlægDet overordnede mål for anlægsprogrammet er atforsyningen med boliger og infrastruktur i bred for-stand udvikles ud fra en helhedsvurdering, så den un-derstøtter målet om en selvbærende økonomi.Anlægsområdet har væsentlig betydning for konjunk-turudviklingen, så længe eksportsektoren er så be-grænset, som den er i dag. De offentlige anlægsbud-getter udgør langt størstedelen af de samlede anlægs-omkostninger i samfundet, og boligbyggeriet er i dagoffentligt subsidieret. Mobilitetsanalysen fra 2010dokumenterede, at adgangen til boliger i dag udgør enbarriere i forhold til den nødvendige geografiske mo-bilitet på arbejdsmarkedet og dermed er det vanske-ligt at besætte jobåbninger i væksterhverv. Der er entilsvarende barriere på uddannelsesområdet, idet dermangler kollegier og skolehjem. Dette er allerede idag en alvorlig hæmsko for realisering af de uddan-nelsespolitiske mål. Samtidig skal vi indrette samfun-det på, at efterspørgslen på boliger vil ændre sig i taktmed, at der bliver flere og flere ældre.På infrastrukturområdet har Transportkommissioneni sin betænkning på basis af samfundsøkonomiskeanalyser udarbejdet et solidt grundlag for fremtidigebeslutninger og prioriteringer i udviklingen af en kon-kurrencedygtig infrastruktur.Som et konkret redskab til at gennemføre de storebeslutninger om den politiske prioritering af anlægs-midler i de kommende år fremlægger Naalakkersuisut,som tidligere nævnt, på FM 2012 en gælds- og inve-steringsstrategi med et tilhørende forslag til en na-tional anlægsplan.Herudover udsender Naalakkersuisut en boligpolitiskredegørelse i forbindelse med FM 2012. Redegørelsentager afsæt i, at de nuværende problemer på bolig-markedet giver et akut behov for målrettede hand-lingsplaner. Dette gælder på kort sigt og på mellem-langt sigt.Den aktuelle boligsituation er kendetegnet ved, at enstor andel af selvstyrets udlejningsboliger er i en slemforfatning med skimmelsvamp, dårlig isolering og ge-nerel forfald. Disse problemer er afledt af den histo-risk førte boligpolitik. Der har ikke været hensat til-strækkelig med midler til vedligehold og istandsæt-telse igennem huslejen. Der er derfor et stort vedli-geholdelsesefterslæb.På baggrund heraf er befolkningen blevet vænnet tilat bo billigt til leje. Udover at dårligt vedligeholdteboliger skaber helbredsmæssige problemer for le-jerne, medfører det også markante økonomiske ud-fordringer at rette op på disse forhold.På det private boligmarked er ikke mindst den velstil-lede del af befolkningen gennem meget gunstige of-fentlige låneordninger ligeledes blevet vænnet til atbo billigt i egen bolig. For at finansiere disse låneord-ninger må det offentlige enten optage lån i udlandeteller hæve skatterne. Denne fremgangsmåde skal re-vurderes.Fordelingsmæssigt er det et problem, at lejerne bor idårligt vedligeholdte boliger, mens andre kan bo i ener-girigtige og moderne andels- og ejerboliger med be-tydelige tilskud fra det offentlige. Indkomstanalyseni boligredegørelsen understøtter også behovet for enrevurdering og ændring af den nuværende praksis.Samlet har det offentlige ikke råd til at bære heledenne økonomiske byrde og må prioritere sine res-sourcer og omdefinere sin rolle som boligforsyner.• På helt kort sigt, i de næste 3 år, er det afgørendeat målrette ressourcerne og sætte ind med reno-verings – og saneringsplaner på den del af den of-fentlige lejeboligmasse, som ud fra en økonomiskbetragtning er fordelagtig at istandsætte, og udfra hvor der er boligmangel.

3.6 Den offentlige sektor• På mellemlangt sigt skal sideløbende iværksæt-tes boligpolitiske initiativer, der definerer fremti-dens boligpolitik.Den finanspolitiske situation indebærer, at det i detlange løb ikke er holdbart at fortsætte med en uæn-dret boligpolitik. Skatte- og velfærdskommissionenhar anbefalet en række principper for den fremadret-tede boligpolitik, som kræver reformændringer. Etvigtigt pejlemærke for dette er, at boligpolitikkenikke må stå alene, men skal indgå i samspil med skat-tepolitikken og socialpolitikken. En ordentlig socialbalance i boligpolitikken er helt afhængig af samspil-let med skatte- og socialpolitikken.Den boligpolitiske redegørelse gør det muligt forInatsisartut at få en principiel diskussion om pejle-mærker og mål for den fremtidige boligpolitik. En af-klaring heraf vil indgå i tilrettelæggelsen af de kom-mende reformer af blandt andet bolig- og skattepo-litikken.For at fremtidssikre den offentlige sektor, er det nød-vendigt, at der tages initiativer til effektivisering,samtidig med at der fokuseres på kerneopgaverne. Deoverordnede målsætninger er derfor, at der sker enafgrænsning af, hvilke opgaver den offentlige sektorskal varetage, så opgaverne kan udføres med kvalitetog som er tilpasset vores økonomiske formåen. Fokusi den offentlige sektor skal være borgeren, men den-ne skal ikke kun have rettigheder, men også pligter.Effektivisering bliver et nøgleord for udviklingen afden offentlige sektor. For med en målsætning om atden skal tilpasses vores økonomiske formåen, skalder bruges færre ressourcer til løsningen af de en-kelte opgaver.Udfordringen er, at der vil være et udgiftspres i de of-fentlige budgetter på grund af den demografiske ud-vikling. Derfor er det nødvendigt med nogle stærkestyreredskaber, så vi sikrer, at der også i fremtiden eret økonomisk råderum i de årlige finanslove. Det skalsikres ved at måle, om vi får det vi ønsker for de bevil-ligede midler, ved at øge brugen af IT og ved at ind-føre stærke styringsredskaber.

Ovenstående tabel viser, hvordan udgiftsloftet er rul-lende, og at der i f.eks. 2014 aftales, hvad udgiftsni-veauet skal være i 2018. Det kan sammenlignes med,at udgifterne i budgetoverslagsårene gøres bindendeog det år der fastlægges finanslov for, er det sidsteår – modsat i dag, hvor det er det første år.For at kunne styrke opgaveløsningen og fokus på bor-gerne indenfor udgiftslofterne skal der ske flere æn-dringer i organiseringen af den offentlige sektor. Detdrejer sig blandt andet om klar opgave- og ansvars-fordeling. I dag anvendes der administrativt mangeressourcer i såvel Selvstyre som kommuner på at ud-regne refusioner og udligninger på social- og skatte-områderne. Dette skyldes, at ansvar og finansieringikke er entydigt placeret samme sted. Dette skal lavesom, hvilket både vil spare administrative ressourcer,ligesom sammenhæng mellem finansiering og ansvarofte medfører øget effektivitet.En klar opgavefordeling, både mellem selvstyret ogkommuner samt kommunerne imellem skal også sikre,

at risikoen for at borgere falder mellem to stole, mind-skes. Endeligt skal der også ske en klar ansvarsplace-ring mellem over- og underordnede enheder.Yderligere kan en styrkelse af Selvstyrets centraleindkøb medføre besparelser på op til 25 mio. kr. årligti løbet af en årrække, som det blev beskrevet i ind-købsredegørelsen fra 2011. På sigt kan også kommu-nerne inddrages i dette arbejde med yderligere be-sparelser til følge.Endeligt har Naalakkersuisut og kommunerne i fæl-lesskab igangsat et arbejde, som skal reducere antal-let af restancer til det offentlige. Restanceredegørelsenfra 2011 viste, at borgerne skylder selvstyret og kom-munerne over 1 milliard kroner, hvilket svarer til drif-ten af sundhedsvæsenet i et år. I løbet af sommeren2012 vil en fælles arbejdsgruppe komme med kon-krete anbefalinger til, hvordan restancerne kan redu-ceres.

3.7 Skatte-, bolig- og socialpolitikI redegørelsen til EM 2011 om opfølgning på Skatte-og Velfærdskommissionens betænkning redegjordeNaalakkersuisut om sin foreløbige stillingtagen til an-befalingerne fra kommissionen, herunder på skatte-,bolig- og socialområdet.I redegørelsen blev det slået fast, at Naalakkersuisuter enige i de generelle overvejelser om at skabe etsimpelt skattesystem, hvor beskatningen på arbejdebliver reduceret mod at andre goder og indkomsterbeskattes mere.Ligeledes skal der ske en reduktion af subsidierne påboligområdet, så der i højere grad bliver opkrævetkostægte huslejer for lejeboliger, mens ejerboligerikke berettiger til tilskud. Dette skal suppleres af hø-jere boligsikring.Reformer af skatte-, bolig- og socialpolitik vil med-føre forandringer for den enkelte. Derfor er det afgø-rende, at reformerne gennemføres på baggrund af enbred debat, hvor de berørte er blevet hørt.Derfor er de overvejelser som Naalakkersuisut præ-senterede i redegørelsen blevet fremlagt for arbejds-markedets parter i de tre-partsdrøftelser, som blevpåbegyndt i marts 2012. Målet med drøftelserne er,at opnå bred enighed om de tiltag, der skal sikre denlangsigtede økonomiske holdbarhed. Og med den frem-tidens velfærd.Tre-partsdrøftelserne skal munde ud i en række for-slag til reformer af:• Skattesystemet• Boligpolitikken• Socialpolitikken• Pensionssystemet• EnsprisreformenDisse forslag vil blive indarbejdet i 2025-planen, hvor-efter konkrete lovinitiativer vil blive fremlagt forInatsisartut. Dette forventes at ske i tre faser:Fase Itager sigte på EM 2012 og vedrører første trini en skattenedsættelse, forenkling af opkrævnings-og betalingssystemer og ensprisreformen.Fase IItager sigte på EM 2013 og vedrører pensionog kapitalbeskatning.Fase IIItager sigte på 2014 og 2015 og vedrører re-former af de sociale ydelser, boligområdet og skat-teområdet.

3.8 SundhedDet overordnede mål for sundhedsprogrammet er atskabe mere sundhed for pengene med fokus på kva-litet, lige adgang, effektivitet og udvikling.Analyser af sundhedsvæsenets økonomi peger på, atsundhedsvæsenet er udfordret af den demografiskeudvikling, rekrutteringsvanskeligheder, mangeårigunderbudgettering, livsstils-sygdomme og stigendespecialisering. Analyserne peger også på, at der fort-sat er nogle effektiviseringsmuligheder i sundheds-væsenet, som Naalakkersuisut vil søge at udnyttesamtidig med, at den samlede økonomiske ramme tilSundhedsvæsenet forventes at blive forøget blandtandet som konsekvens af den demografiske udvikling.Sundhedsreformen fortsætter i de kommende år.Reformen vil sætte fokus på at sikre et sammenhæn-gende sundhedsvæsen, der er vidensbaseret, ressour-ceoptimerende og med velbeskrevne patientforløb,som kan følges og evalueres. Det er blandt andet må-let at levere sundhedsydelser så tæt på borgeren/pa-tienten som muligt og med effektiv ressourceudnyt-telse. Der skal i den sammenhæng sikres klare og ens-artede definitioner af hvilke ydelser, der kan tilbydespå landshospitalet, regionssygehusene, sundhedscen-tre og bygdekonsultationer.Naalakkersuisut vil med afsæt i sundhedsprogram-met fremlægge en sundhedsstrategi til Inatsisartuttil EM 2012.

3.9 Klima og miljøKlimaet, miljøet og naturen opfattes som samfunds-ressourcer, der har en værdi i sig selv, men program-met skal også bidrage til grøn udvikling og vækst.Klimaet, miljøet og naturen skal derfor forvaltes bæ-redygtigt på baggrund af det bedst mulige videns-grundlag.Dette indebærer blandt andet, at der skal skabesgrundlag for en CO2-positiv økonomisk vækst og vel-færd baseret på vedvarende energikilder. Samtidigtskal vi forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand,is, fjeld og jord, så disse ressourcer fortsat kan gene-rere udvikling og vækst, samt danne grundlag for men-neskets sundhedsmæssige og rekreative livsvilkår.Grønland er allerede påvirket af klimaforandringer.Forandringerne har betydet en ændring for vort tra-ditionelle fangererhverv, men har også åbnet op fornye muligheder inden for eksempelvis råstofsektoren.På miljøområdet er der ligeledes en lang række udfor-dringer. En væsentlig udfordring er at få udviklet etsamlet koncept for gennemførelse og finansiering afen affaldshandlingsplan. Affaldshandlingsplanen skalsikre, at der sker en koordineret styring af affaldsom-rådet samt muliggøre en langsigtet samfundsøkono-misk planlægning med hensyn til etablering af frem-tidige anlæg for affaldsbehandling i byer og bygder.Naalakkersuisut håber på opbakning til en videreud-vikling af indsatsen på klima- og miljøområdet i dekommende år. Dette arbejde bør omfatte analyser ogafvejning af, hvorvidt og hvordan der kan skabes inci-tament til klima- og miljøansvarlig adfærd hos forbru-gere og virksomheder. Herunder bør det overvejes,hvordan klima- og miljø-aspekter kan indtænkes vedudbud, i fælles offentlige indkøbsaftaler, i service-kontrakter og i CSR-arbejdet (Corporate SocialResponsibility).

3.10 Udenrigspolitik og -handelNaalakkersuisut lægger vægt på, at vi ved selvstæn-dig indsats og gennem stadig styrket samarbejde in-ternt i rigsfællesskabet fuldt ud kan varetage voresinteresser i de internationale klimaforhandlinger. Etsærligt indsatsområde er det arktiske samarbejde ogsamarbejdet mellem oprindelige folk.Naalakkersuisut fremlagde under efterårssamlingen2011 i Inatsisartut en udenrigspolitisk strategi, somfokuserer på vision og strategi for fremtiden.Grundlaget for de valgte strategier hviler på de over-ordnede strategiske mål, som det fremgår, af blandtandet koalitionspartiernes aftale og peger på, hvor-dan vi fra grønlandsk side organiserer os og hvilkemålsætninger vi agter at gå efter.Grønland og Arktis generelt er blevet genstand for enstigende interesse fra udenlandsk side de sidste parår samtidigt med, at vi er godt i gang med at udvikleog udvide selvstyret, som resultat af selvstyreloven.I takt med at vi udvikler selvstyret, er det også nød-vendigt at udbygge vores kompetencer og relationerpå det udenrigspolitiske område.Naalakkersuisut sigter på, at styrke Grønlands rolleog indflydelse internationalt på de områder, hvor vihar nogle klare og veldefinerede interesser. Fokus erlagt på en aktiv rolle i det arktiske samarbejde, for-svars- og sikkerhedspolitik, klima og ressourcer, han-del og erhverv såvel som arbejdet indenfor en rækkeinternationale organisationer. Det bygger såledesogså på fortsat opbygning af kompetence og repræ-sentationer i udenrigstjenesten, som er afgørende forat styrke Grønlands mulighed for uafhængig og selv-stændig ageren på den internationale arena.Naalakkersuisut anser det for vigtigt, at udvikleGrønland, selvstyret og vores udenrigspolitiske profil,som skal være med til at skabe vækst og åbne nyemarkeder for vores erhverv såvel som på andre vig-tige udviklingsområder.I de seneste år er der sat yderligere fokus på Arktisog Grønland. Dette skyldes bl.a. forøgede aktiviteteri råstofsektoren og de forandringer som klimaændrin-gerne afstedkommer. Samtidigt har Grønland opnåetstørre kompetence på det udenrigspolitiske områdei forbindelse med gennemførelse af selvstyre.

3.9.1 EnsprisreformenNaalakkersuisuts bestræbelser på at restrukturerepriserne på el, vand og varme har udgangspunkt i enstrategi om ”Grøn vækst og velfærd”.Overordnet set tilsigter ”Grøn vækst og velfærd” atskabe en prisstruktur, som er baseret på det overskudder skabes via vandkraft (grøn energi), understøtterhensigtsmæssige rammevilkår for økonomisk udvik-ling samtidig med at der forsat er solidaritet i detsamlede system (velfærd).Fokusområdet med strategien er den overordnedeprincipbeslutning om, hvordan byrden til reduktionenaf driftstilskuddet skal fordeles blandt vand- og ener-giforbrugere. Endvidere lægges der op til en overord-net stillingtagen til, hvilke fordelingspolitiske hensyn,der fra politisk hold, ønskes varetaget i et fremtidigtprissystem.I finansloven for 2012 er driftstilskuddet forNukissiorfiit reduceret med 10 mio. kr. til ca. 64 mio.kr. i 2012 og med 10 mio. kr. i hvert af de efterfølgen-de budgetoverslagsår. På sigt er formålet at udfasedriftstilskuddet til Nukissiorfiit.Driftstilskuddet kompenserer i dag Nukissiorfiit fordet underskud, der opstår på grund af maksimaltarif-fer på el og vand og den særligt lave fiskeriindustri-tarif. Derudover finansieres disse to elementer i enhøj grad af omfordeling fra andre kunde- og varegrup-per.

Disse forhold vil samlet set forøge udfordringerne forGrønland inden for udenrigspolitik og udenrigshandel.Inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken skal vifortsat bidrage til, at Arktis forbliver en fredelig re-gion. Dette skal bl.a. ske gennem en aktiv deltagelsei Arktisk Råd. Grønland vil aktivt støtte IlulissatDeklarationen som værende en hjørnesten i forvalt-ningen af området rundt om Nordpolen.Inden for handel og erhvervsfremme er det Naalak-kersuisut’s opfattelse, at vi skal arbejde for bedre ogmere klare retningslinjer og regler i Verdenshandels-organisationen WTO, som ikke står i vejen for vort er-hvervsliv.Naalakkersuisut finder det samtidigt afgørende, atfastholde landets fordele i OLT (Oversøiske Lande &Territorier) aftalen med EU, der giver præferencestatustil grønlandske varer indenfor EU.Endelig er det en udfordring for os alle fortsat at for-bedre landets status som et godt investeringsland.Dette skal sikres ved fortsat at skabe stabile rammerfor erhvervsudviklingen, hvor nødvendige forandrin-ger annonceres i god tid, således at der tages det størstmulige hensyn til de investorer, der på et givet tids-punkt er i gang med at planlægge nye erhvervstiltagher i landet.I februar indgik Grønland og EU en fiskeripartner-skabsaftale, som for perioden 2013 – 2015 vil regu-lere EU’s fiskeri i grønlandsk farvand samt EU’s beta-ling herfor. Aftalen afventer endelig godkendelse i EU.Selve fiskeriaftalen blev ikke ændret, men betingel-serne for fiskeriet, som er reguleret i en protokol til-knyttet fiskeriaftalen, er revideret på en række om-råder.De afgørende forhandlingspunkter var fremtidigekvoter til EU samt betalingen til Grønland for disse

kvoter. For så vidt angår betalingen til Grønland lyk-kedes det at sikre større finansielt omfang end underden gældende protokol, dvs. en betaling for de kvoter,der stilles til rådighed for EU, en betaling fra redernesamt en betaling til støtte af Grønlands fiskerisektor.Herudover er der etableret en ”reserve” til dækning afeventuelle supplerende kvoter.I forhold til gældende protokol er det aftalt at rede-rierne skal betale 1,5 mio. EURO for udstedelse af li-cens til fiskeri i grønlandsk farvand.. Derved bliver densamlede betaling på ca. 143 mio. kr., hvor den i dagsom udgangspunkt er 132,6 mio. kr.Hvor den finansielle kompensation til Grønland er ble-vet øget, så er EU’s kvoter på andre arter end lodde,samlet set, blevet reduceret med 25 %.Ud over de afgørende hovedelementer i den kommen-de protokol (mængder og betaling) er der sket en læn-gere række tekniske justeringer, for at gøre fiskeri-protokollen mere realistisk i den eksisterende fiske-ripolitiske virkelighed – således introduktionen af enbifangstkvote for skolæst samt klarere regler for til-deling til EU af lodde (hvis TAC fastsættes 2 gangeom året).For at skabe overensstemmelse med EU’s nye fiske-ripolitik vil der blive indføjet en bestemmelse om, atparterne kan suspendere Protokollen ved en eventu-el overtrædelse af menneskerettighederne fra denanden parts side.De oprindelige mål for forhandlingerne var at sikremindst samme betaling fra EU samt mindre kvoter ilyset af kvoternes højere værdi. Desuden har der væ-ret et ønske om at overføre et ikke ubetydeligt beløbtil budgetstøtte. Disse mål er blevet opfyldt.

Formålet er at sikre den langsigtede finanspolitiskeholdbarhed, så der også er råd til velfærd for de kom-mende generationer. For at understøtte dette mål, erdet vigtigt, at den kommende Finanslov ikke blot ba-lancerer, men at der er kontrol over de offentlige ud-gifter i både kommuner og Selvstyre. Ellers bliver ud-fordringerne kun større.Det er væsentligt at bemærke, at bevillingerne i dagallerede er afsat til en række initiativer. Ønskes andreinitiativer gennemført kræver det derfor en omprio-ritering. Som overslagsårene i Finanslov 2012 viser,er der ikke råderum til ufinansierede merudgifter,tværtimod. Skal en ramme udvides kræver det, at enanden reduceres.Landskassen kan i 2013 og eventuelt i de efterføl-gende år få engangsindtægter, eller indtægter, somikke kan forventes at være af mere permanent karak-ter. Sådanne indtægter skal ikke gå til at øge rammentil den almindelige drift. Engangsindtægter bør i ste-det bidrage til at gennemføre investeringer, som ska-ber øget økonomisk holdbarhed. Det gælder indtæg-ter såvel fra salg af aktiver og kapitaludlodning fraselskaber som øgede indtægter fra efterforsknings-aktivitet.

Restancerne til det offentlige har gennem en længereperiode ligget relativt stabilt på omkring 1 mia. kr.Naalakkersuisut omdelte i december 2011 en restan-ceredegørelse til Inatsisartut. I denne redegørelseskete der en kortlægning af borgernes restancer tilSelvstyret og kommunerne. Redegørelsen indeholdtikke en handlingsplan for nedbringelse af restancerne,men gav et faktuelt grundlag for Naalakkersuisutsdialog med kommunerne om et fælles problem.På den baggrund har Naalakkersuisut og kommunernenu nedsat en fælles arbejdsgruppe, som skal kommemed konkrete anbefalinger om• Den nuværende opgavefordeling mellem kommu-nernes og de øvrige offentlige myndigheders op-krævning henholdsvis Skattestyrelsens inddrivel-se af offentlige krav er den optimale.• Opgavefordelingen skal justeres, og herunder ominddrivelsesopgaven helt eller delvist bør tilbage-føres til kommunerne.• Der er en reel sammenhæng mellem det antal of-fentlige krav, der skal opkræves og inddrives, seti forhold til de ressourcer der er til rådighed foropgaven.• Det er nødvendigt med nye lovgivningstiltag påinddrivelsesområdet, også selv om sådanne måttesvække debitors retsstilling i forhold til hvad dernu er gældende.Status på restanceområdet er herudover, at der fraaugust 2011 til januar 2012 er der sket en relativ pæntilbagegang. En del af faldet i restancemassen skyl-des, at en række ældre restancer på restskatter medvedhængende renter, som blev overtaget fra kommu-nerne i forbindelse med centralisering af skatteom-rådet i 2007, nu er afskrevet som forældet.Siden efteråret 2011 har inddrivelsesmyndighedenarbejdet med at udvikle et modregningssystem, såle-des at alle udbetalinger fra det offentlige, forindenudbetaling, kontrolleres med henblik på at foretage

Tabel B1: Sammenligning af udestående restancer august 2011 sammenholdt med januar 2012.August 2011RestanceartUnderholdsbidragRestskatterESUA-skatSelskabsskatHuslejeSkatterenterDiv. kommunale restancerHjælp med tilbagebetalingspligtStudielånDaginstitutionerRenovationKommunale erhvervslånDiv. SelvstyrerestancerBoligstøttelånSelvbyggerlånEl/vandForældrebetaling anbragte børnNordiske kravØvrige restancerI altKilde: SkattestyrelsenAntal sagerStk.66.49012.4771091.175658.41822.63419.5977.07881322.57876.1424161.4502586059.98813.1601.4088.026272.887Restancestørrelse1.000 Kr.273.359.049117.258.14071.491.313202.766.5203.906.14663.442.54030.134.74537.661.35328.139.99811.658.89016.387.68417.665.8095.660.75511.882.14411.430.7037.457.8285.244.57120.310.84623.603.1933.176.383962.638.610Januar 2012Antal sagerStk.63.1085.092109433867.336516.7815.75867118.44361.3163911.5204585918.10614.2451.5626.728212.739RestancestørrelseKr.272.559.82042.557.13067.346.414202.485.0193.244.34159.638.91634.06437.429.15325.410.85510.597.63414.832.61316.667.5334.497.24413.835.66324.623.7647.977.8904.742.23221.350.01825.685.8783.188.577858.704.758

Tabel C1. Nøgletal for de fem største Selvstyreejede aktieselskaber.SELSKABSOPLYSNINGER FOR HELT & DELVIST SELVSTYREEJEDE SELSKABERÅrGSEjerandeli%SelskabAir Greenland A/S20062007200820092010KNI A/S(2009: Omlægning1/1- 31/3 2010)(2010: 1/4.09 - 31/3.10)200620072008200920102011Royal Arctic Line A/S20062007200820092010Royal Greenland A/SKoncern)(Periode: 1/10 - 30/9)20062007200820092010TELE Greenland A/S20062007200820092010Kilde: Bestyrelsessekretariatet37,537,537,537,537,5100100100100100100100100100100100100100100100100100100100100100Hovedtal i 1.000 kr.1.011.7041.074.6781.152.0591.112.9131.134.5132.071.1412.068.0002.281.629482.2102.105.2952.174.000751.832792.757846.760789.335830.8805.297.9685.092.7255.173.1384.740.7774.249.188669.315667.627698.886742.822776.98575.03049.28056.68336.76241.079-152.22229.06925.451-10.49536.39269.70959.59523.2966.15718.51128.68337.83951.768-77.509-196.007-42.53986.49180.01270.08446.77047.375408.931458.211514.894551.656592.735749.686953.755646.852677.127984.810918.529393.823391.663391.161410.329439.269857.704893.624815.871831.082802.656724.589785.728830.352853.482838.75610,6%8,7%5,6%5,6%17,0%16,4%13,8%12,7%74,2%47,8%46,3%45,8%11,2%8,2%5,8%5,4%5,9%-9,1%-23,8%-5,2%1,9%1,0%-1,8%1,7%22,6%21,1%22,4%21,4%2,4%1,3%-2,3%1,9%5,9%1,6%4,6%6,8%5,0%1,9%3,1%4,7%52,5%55,6%59,5%61,6%5,2%2,2%3,6%5,6%3,4%3,2%-1,6%4,4%7,3%1,0%2,4%-1,4%2,7%5,4%46,4%36,5%41,5%54,9%52,0%1,1%2,8%-0,4%3,3%6,6%11,4%11,6%6,9%7,2%6,6%6,5%4,5%5,3%47,1%50,9%52,9%55,3%7,7%7,5%4,9%5,7%Netto-omsætningÅretsresultatEgen-kapital(ultimo)Egen-kapitalensforrentningOver-skuds-gradSoli- Afkast-ditets-gradnings-grad