GRU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 16: Rapport om sikring af velstand og velfærd i Grønland frem mod 2025.

Sikring af velstand og velfærd.................................................................................................................................21Vision........................................................................................................................................................................41.1 det vil naalakkersuisut gennemføre .................................................................................................... 61.2 naalakkersuisuts mål ................................................................................................................................. 8Naalakkersuisuts kommende reformer.................................................................................................... 142.1 et effektivt uddannelsessystem ........................................................................................................ 152.2 flere i beskæftigelse – et rummeligt arbejdsmarked................................................................. 192.3 Økonomisk vækst via en større privat sektor ................................................................................ 202.4 effektivisering af den offentlige sektor .......................................................................................... 242.5 reformer på skatte-, bolig- og velfærdsområdet ........................................................................ 272.6 fortsat råd til velfærd i 2025 .............................................................................................................. 34Igangsatte reformarbejder fortsætter.................................................................................................... 423.1 Børn og unge ............................................................................................................................................... 423.2 sundhed........................................................................................................................................................ 433.3 Udenrigspolitik & -handel...................................................................................................................... 45

Vort land er i fortsat udvikling. nye muligheder åbner sig for at skabe økonomisk vækst. men nyeudfordringer kræver også, at vi er villige til at omstille og tilpasse os, så vi kan sikre gode og tryggerammer for alle. forandringer i befolkningssammensætningen giver et stort behov for at gennem-føre reformer.naalakkersuisut vil skabe et solidt grundlag for et målrettet og sammenhængende svar på de storesamfundsmæssige udfordringer, vi står over for. Vi skal begrænse ulighederne i samfundet, forøgevæksten og skabe flere jobs. Vi skal give vores børn en tryg opvækst og sørge for gode rammer forvore ældre. en succesfuld uddannelsesindsats er en afgørende forudsætning for dette og bør der-for fortsat være en af vore vigtigste prioriteringer.den internationale økonomiske og finansielle krise har vist, at selv store nationer er nødt til at væreforsigtige med gældsætningen og tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Krisen er også etadvarselssignal om, at vi er afhængige af, hvad der sker ude i verden. den internationale udviklingvil løbende stille nye krav til den førte politik. Vi kan med andre ord ikke bare fortsætte, som vi gøri dag.

På kort sigt er det vigtigt, at vi arbejder for at komme igennem den internationale krise og holderbalance i de offentlige budgetter. det er vigtigt, at vi gør dette i et samarbejde, hvor vi alle yder enfælles indsats og hver især yder vort bedste for samfundet.mange af de nødvendige løsninger til at skabe en økonomi i balance vil indeholde tiltag, som ikkealle bryder sig om. der kan være uenighed om, hvordan løsningerne formuleres, og der kan på bag-grund af dialog og forhandlinger blive tale om andre løsninger. det vigtige er, at vi sammen løser degrundlæggende problemer. Vi kan ikke bare lade stå til.Vi skal i fællesskab tage ansvar for at forsvare det velfærdssamfund, som vi har opbygget. naalak-kersuisut, inatsisartut og kommunerne kan og skal fastsætte nogle gode rammer for den ønskedeudvikling. det er imidlertid borgerne og virksomhederne, der skal udnytte disse rammer og dermedskabe de nødvendige forandringer i praksis.for at sikre en bæredygtig fremtid skal vi allerede nu kigge ud over den korte tidshorisont. deter vanskeligt at forudsige og opstille de bedst mulige scenarier for, hvad vi forventer, der kan ske.resultatet af en del af reformerne vil først slå rigtigt igennem mange år efter, at de er realiseret.dette gælder eksempelvis indsatsen på uddannelsesområdet.derfor skal denne 2025-plan også opfattes som en fortløbende proces, hvor vi hele tiden tager pej-ling af udviklingen for fuldt ud at udnytte uforudsigelige muligheder og tage uforudsete udfordrin-ger op, lige så snart de bliver synlige. Vi har et stort ansvar for nu at afstikke en kurs, som kan skabegrundlag for, at den nuværende tryghed og stabilitet også kommer til at gælde for kommende ge-nerationer. det er det, der er målet med denne plan for udviklingen frem mod 2025.Naalakkersuisut

naalakkersuisut vil nå sin vision gennem en række reformer. Vi vil i de kommende årtier oplevestore forandringer. dette er ikke nyt. Vi er på få generationer gået fra fangersamfund til moderneselvstyre. skal vi sikre, at udviklingen skaber forbedringer for alle, kræver det noget af alle. Bor-gere og politikere skal have viljen til forandringer. forandringerne skal være balancerede, og foregåså alle inddrages og kan følge med. og vi skal frem for alt være målrettede og vide, hvad vi selv vilsom samfund.denne 2025-plan er naalakkersuisuts forslag til, hvordan vi når det samfund, der er beskrevet ivisionen. det er ikke det eneste mulige svar. Planen skal være til debat, og næsten alle dele kanforhandles. Ligeledes kan verden ændre sig, eller vi kan blive klogere, så vi ønsker at ændre planen.men det er ikke til debat, at planen skal skabe øget lighed og økonomisk holdbarhed. derfor skal derfindes konkrete alternativer, hvis dele af planen ikke gennemføres.Planen tager udgangspunkt i de værdier, som er grundlaget for, hvilket samfund vi ønsker at overle-vere til kommende generationer. naalakkersuisut foreslår, at vejen mod 2025 bliver baseret på firegrundlæggende værdier: Bæredygtigudvikling Alleskal være en del af fællesskabet – fælles ansvar og samarbejde Størrelighed Ensund og velfungerende befolkning

Bæredygtig udviklingden første værdi er en bæredygtig udvikling. de forandringer, som vi selv har indflydelse på, skalrække langt ud i fremtiden og være med til at sikre kommende generationers adgang til et godt ogtrygt liv.Bæredygtig udvikling omfatter alle dele af samfundet og har en økonomisk, social, kulturel og miljø-mæssig/økologisk tilgang. Vi skal derfor tænke langsigtet og på tværs af alle dele af samfundet. Viskal ligeledes spille en aktiv rolle i de internationale institutioner, som opstiller de regler, der styrerden globale bæredygtighed.i det videre arbejde med reformerne på vejen mod 2025 vil naalakkersuisut ud over økonomiske in-dikatorer også anvende andre indikatorer for bæredygtig udvikling.Alle skal være en del af fællesskabet – fælles ansvar og samarbejdeat være en del af et fællesskab er afgørende for, at vi lever et godt liv, hvor vi både bidrager og fårhjælp efter behov. svage og udsatte grupper skal have den nødvendige hjælp. og de, der kan, skalbidrage aktivt til samfundet. solidariteten gælder begge veje, ellers hænger tingene ikke sammen.det offentlige skal arbejde mere helhedsorienteret. Udgangspunktet er den enkeltes behov, og viskal skabe sammenhængende forløb på tværs af sundheds-, social- og arbejdsmarkedssektoren.samtidig skal den enkelte borger, virksomhed og organisation tage ansvar og bidrage til udviklingengennem et aktivt medborgerskab. Vi skal måle på effekten af politiske tiltag og finde frem til, hvadder fungerer, og hvad der ikke fungerer. Vi skal lære af de lokale initiativer, der giver de bedste resul-tater, og muliggøre en udbredelse deraf, når det er relevant.Større lighedBørn og unge skal vokse op under trygge rammer, og uddannelsessystemet skal give alle gode mulig-heder for at få en uddannelse med erhvervskompetence. samfundet som fællesskab skal spænde etsikkerhedsnet ud under alle, hvor der er adgang til at få dækket de basale behov og komme tilbage isamfundet, hvis vedkommende har været uden for.de ”brede skuldre” skal bære de største byrder, samtidig med, at de svageste skal gøres stærkere.skattesubsidier, offentlige tilskud og overførselsindkomsterne skal derfor i højere grad tildeles ef-ter behov og ikke som universelle ydelser til alle.større lighed handler også om at give den enkelte valg-muligheder i sit liv. det skal ikke længerevære sådan, at nogen har uoverkommelige problemer med at tage en uddannelse eller blive en del affællesskabet, blot fordi de er født et bestemt sted.En sund og velfungerende befolkninget sundt liv er afgørende for den enkeltes levevilkår, udviklingsmuligheder samt mulighederne forgennem et langt arbejdsliv bedre at kunne sikre sig økonomisk.opvæksten er afgørende for udviklingen af menneskers selvværd. eksempelvis har misbrug af alko-hol og andre rusmidler store negative konsekvenser for selvværet både hos børn og unge, men ogsåhos voksne. derfor er forebyggelse, tidlig indsats og eventuel misbrugsbehandling centrale redska-ber til at skabe bedre selvværd, velvære og velfærd for alle.et godt helbred er vigtigt for, at den enkelte kan varetageet fuldtidsarbejde. mange kan på grund af sygdomikke have et fuldtidsarbejde. dette stiller krav tilarbejdsmarkedets rummelighed. der skal derforsættes ind overfor de helbredsmæssige problem-stillinger, der i dag holder mange ude fra arbejds-markedet.

1.1 Det vil Naalakkersuisut gennemførenaalakkersuisut vil med sin plan for udviklingen frem mod år 2025 bane vejen for en bæredygtigudvikling, der omfatter alle dele af samfundet. reforminitiativerne bygger på tre vigtige forudsæt-ninger:• Vores fælles fremtid er både dit og mit ansvar. Vi er hver især ansvarlige for vort liv, ogderfor må alle bidrage med et bud på, hvordan vi skal indrette samfundet, og hvad vi skalleve af i fremtiden.• naalakkersuisut vil helt grundlæggende sikre og forbedre vores velfærdssamfund. Vi skalskabe rammerne for en tryg fremtid, hvor vi spænder et sikkerhedsnet under de svage ogskaber lige udviklingsmuligheder for den enkelte.• Vi skal sikre, at vores politik er målrettet og fremstår som en sammenhængende handling.”Vores fremtid – dit og mit ansvar. På vej mod 2025” præsenterer de grundlæggende udfordringer,som vi står overfor og giver forslag til en lang række initiativer, der til sammen sikrer vores velstandog velfærd frem mod 2025. Handlingen skal bidrage til at nå de i planen opstillede mål, som skalvære nået i 2025.Reformerne i korte trækalle mål bakkes op af konkrete reformforslag, som skal sikre, at målene nås. naalakkersuisut vilderfor gennemføre følgende reformer og konkrete initiativer og lægger med planen op til en dialogherom med blandt andre kommunerne og arbejdsmarkedets parter:Investeringer i uddannelse• ny folkeskolelov på em 2012 med fokus på at få højere kvalitet i folkeskolen og flere i gangmed en uddannelse direkte efter folkeskolen, blandt andet via en særlig indsats for de 16-18årige fra 2013. flere midler til byggeri af kollegier og uddannelsesbygninger i de kommendeår og sikring af større faglige miljøer og bedre kapacitetsudnyttelse inden for uddannelses-sektoren. tilskyndelse for den enkelte til at komme hurtigere igennem uddannelsessystemetgennem reformer af uddannelsesstøtten.Beskæftigelsesfremme:• fremlæggelse af en samlet beskæftigelsesplan for en økonomi i omstilling på em 2012. Planenhar fokus på at få flere i arbejde og løst nogle af strukturproblemerne på arbejdsmarkedet. ind-satsen på beskæftigelsesområdet vil ske i samarbejde med kommunerne og arbejdsmarkedetsparter og skal bidrage til, at vi dels får størst mulig nytte af de nye væksterhverv, dels effekti-viseret de traditionelle erhverv og den offentlige sektor uden en større stigning i ledigheden.Beskæftigelsesplanen vil i 2014 – 2015 skulle suppleres af reformer af social- og skattelov-givningen, der fjerner de såkaldte fattigdomsfælder i lovgivningen, og gør det mere attraktivtat tage en uddannelse og komme i beskæftigelse.Øget vækst via en større privat sektor• Lovpakke på em 2012 med vækstinitiativer på em 2012, der skal bidrage til at skabe stabile,velegnede rammebetingelser og dermed gøre grønland konkurrencedygtig i forhold til at til-trække investeringer. naalakkersuisut vil med sin nye turismestrategi for 2012-2015 skaberammer, der kan sikre yderligere vækst i dette erhverv. fiskerireformerne vil fortsætte i dekommende år. På em 2012 er der mindre tilpasninger af fiskerilovgivningen, som vil blive fulgtop af mere omfattende reformer af fiskerilovningen i de kommende år. reformerne skal bi-

drage til, at indtjeningen i fiskeriet kan vokse til gavn for den enkelte aktør og samtidig give etøget afkast til samfundet.Effektivisering af den offentlige sektor• naalakkersuisut vil fortsætte arbejdet med at sikre bedre borgerservice og samtidig gennem-føre effektivisering af den offentlige sektor. dette skal blandt andet ske gennem konkretedigitaliseringsinitiativer som led i naalakkersuisuts nye iKt-strategi og målrettet kompeten-ceudvikling for ledere og ansatte. naalakkersuisut vil i dialog med kommunerne gennemføreregelforenklinger og sikre en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem selvstyret og kom-munerne, og samtidigt afdække, om der er opgaver, der i fremtiden i højere grad kan løses afden private sektor. naalakkersuisut vil med afsæt i selskabsredegørelsen fra em 2011 til-skynde til en fortsat positiv udvikling i de offentligt ejede aktieselskaber og tage stilling til destrategiske mål for hvert selskab i det kommende år.Reformer på skatte-, bolig- og velfærdsområdet• naalakkersuisut fremlægger på em 2012 et forslag til skatteomlægning, som er et førsteskridt på vejen til mere gennemgribende reformer i 2013-2015. Hovedsigtet med disse refor-mer vil især være at gøre det mere attraktivt at arbejde, skabe større lighed og fremtidssikrepensionslovgivningen i takt med den forventede øgede aldring i befolkningen. Vi ønsker etmere robust skattesystem og at få bredt beskatningsgrundlaget ud, herunder ved øget kapi-talbeskatning og beskatning af udnyttelse af landets ressourcer. Vi vil nedbringe og målrettetilskuddene på boligområdet på en måde, så det fortsat er attraktivt at boligforsyne sig selv.som led i de kommende års reformer vil naalakkersuisut også gennemføre initiativer, der gørop med den nuværende store ulighed i samspillet mellem beskatning og service mellem kom-munerne og dermed for borgerne. derfor vil naalakkersuisut foreslå ændringer i udlignings-ordningen mellem kommunerne, i bloktilskudssystemet og i beskatningsretten.Reformer, der kan sikre fortsat råd til velfærd i 2025• den nuværende stigning i driftsudgifterne i den offentlige sektor er uholdbar. derfor vil naal-akkersuisut arbejde målrettet på at sikre en bedre styring af økonomien, herunder forberedeindførelse af udgiftslofter i den samlede offentlige sektor. sikring af en holdbar økonomi for-udsætter også målrettede investeringer, der kan bidrage til at nedbringe omkostninger både iden private og offentlige sektor. naalakkersuisut vil med afsæt i principper for optagelse afgæld og kriterier for prioritering af nye investeringer fra gælds- og investeringsstrategien frafm 2012 fremkomme med forslag til anlægsplaner på blandt andet uddannelses-, bolig- og in-frastrukturområdet. i forlængelse af den ældrestrategi, der fremlægges på em 2012, vil na-alakkersuisut udarbejde planer for bygning af ældreboliger og institutioner målrettet ældre.dette vil ske i samarbejde med kommunerne. dette samarbejde er også væsentligt i forhold tilat sikre implementering af en samlet affaldshandlingsplan.de igangsatte reformer og initiativer på børne- og ungeområdet og i sundhedssektoren vil fort-sætte i de kommende år, ligesom naalakkersuisut vil videreføre og opprioritere et målrettet inter-nationalt arbejde, som allerede har bidraget til at bringe grønland på verdenskortet og åbnet nyemuligheder for vort land.

1.2 Naalakkersuisuts målnaalakkersuisut foreslår seks mål, som skal være nået i 2025. målene er ambitiøse, men nødven-dige og realistiske.Mindst 70 % af en ungdomsårgang skal i 2025 opnå en uddannelse med erhvervskompetence.Flere i arbejde.Den økonomiske vækst pr. indbygger skal vokse betydeligt frem mod 2025.Tilpasning af den offentlige sektor.Et velfungerende velfærdssystem, som giver lige vilkår for deltagelse i samfundslivet og sikrersamfundets svage og udsatte grupper.6. Fortsat råd til velfærd i 2025.alle mål bakkes op af konkrete reformer. i det følgende beskrives målene og de reformer, som skalsikre, at målene nås.Mål Nr. 1: Mindst 70 % af en ungdomsårgang skal i 2025 opnå en uddannelse med erhvervskom-petence.en succesrig udvikling på uddannelsesområdet er af afgørende betydning for at skabe gode valg-muligheder for den enkelte, og for at nå de nødvendige resultater i børne- og ungeindsatsen, i be-skæftigelsesindsatsen og i bestræbelserne på at skabe en holdbar økonomisk udvikling.Vi investerer mange midler for at højne uddannelsesniveauet, og der er gode resultater fra den eks-traordinære uddannelsesindsats. den positive udvikling stiller krav til at øge antallet af uddannel-ses- og lærepladser, samtidig med, at der skabes flere kollegier og uddannelsesbygninger.naalakkersuisut ønsker særlig fokus på at få flere i gang med en uddannelse direkte efter folke-skolen.Figur 1. De unges valg af uddannelse efter afgang fra folkeskolen i 2011

for beskæftigelse. der mangler oplysninger om en del af afgangseleverne. der er derfor behov foren forstærket indsats, hvis de ambitiøse mål på uddannelsesområdet skal nås.Mål Nr. 2: Flere i arbejdei 2025 er der en større andel af personer mellem 15 og 65, der har et arbejde. dette kan vi nå ved atgennemføre ændringer på vores arbejdsmarked allerede i dag. Vi har alt for mange ledige samtidigmed, at vi importerer arbejdskraft udefra. der er ikke alene tale om højtuddannet arbejdskraft. Viimporterer både faglært og ikke-faglært arbejdskraft. det er udtryk for strukturproblemerne påarbejdsmarkedet:•Vi har for mange ikke-faglærte i arbejdsstyrken. i 2010 udgjorde de ca. 62 % af de 25-64 årige.ikke-faglærte har relativt større risiko for ledighed end personer med en uddannelse med er-hvervskompetence.en stor del af den potentielle arbejdsstyrke er af forskellige årsager reelt ikke til rådighed forarbejdsmarkedet, herunder er et meget stort antal på førtidspension. i 2011 udgjorde antalletaf førtidspensionister ca. 10 % af de 25-64 årige.med direkte eller indirekte tilskud finansierer det offentlige stadig arbejdspladser af beskæf-tigelseshensyn i visse brancher og i visse bosætninger. dette hæmmer mobiliteten på arbejds-markedet.Ca. 41 % af de beskæftigede var i 2010 ansat i den offentlige sektor. sammenlignet med andrelande er det en meget høj andel. det betyder, at denne arbejdskraft ikke er til rådighed for dendel af erhvervslivet, der skaber grundlaget for en selvbærende økonomi.Ca. 51,5 % af alle 18-64 årige havde i 2010 en indkomst under s.i.K.’s mindsteløn. Konsekvensenaf en så lav indtægt er udover normalt ringe velfærdsbetingelser for de pågældende, at de ikkei fornødent omfang har mulighed for at bidrage til den fælles økonomi i form af indbetaling afindkomstskat. en del af gruppen af de 18-64 årige er naturligvis i gang med uddannelsesaktivi-teter og får derfor efterfølgende forventeligt en højere indtægt.skatte- og Velfærdskommissionen påviste, at der er såkaldte fattigdomsfælder indbygget i denmåde, som vi har indrettet vores lovgivning på, som indebærer manglende eller beskedne incita-menter til at tage et arbejde.

disse forhold er endnu mere uholdbare i en situation, hvor befolkningsfremskrivninger viser, at an-tallet af personer i den erhvervsaktive alder vil falde betydeligt i de kommende år, samtidig med, atder bliver flere ældre. Udviklingen er vist i figur 2, som viser den såkaldte forsørgerkvote. den eret udtryk for antallet af børn og unge samt ældre i forhold til antallet af personer i alderen 18-64år (den potentielle arbejdsstyrke). i dag skal ca. halvdelen af befolkningen via skatter sørge forfinansieringen af hele velfærdssamfundet (sammen med bloktilskud og eU-midler). i 2025 er detkun en tredjedel af befolkningen, der skal finansiere velfærdssamfundet, samtidig med at værdienaf bloktilskuddet er faldet.

derfor skal der ske reformer af arbejdsmarkedet, så de, som er udenfor kommer tilbage, samtidigmed at alle gives et incitament til at yde en ekstra indsats. det sker gennem ledighedsindsatser,uddannelse samt tilpasning af sociale ydelser og skattesystemet. reformerne skal blandt andetsikre en holdbar økonomi, herunder at vi ikke på én gang har stor ledighed og mangler kvalificeretarbejdskraft, sådan som det er tilfældet i dag.for hver person, der skifter socialhjælp ud med erhvervsarbejde, får vi dobbelt gevinst. Vi får størreskatteindtægter og færre overførselsindkomster. for den enkelte betyder det øget selvværd ogvelstand, at personen kan forsørge sin egen familie og bidrage til at finansiere uddannelse og sund-hed. flest muligt skal derfor også gennem uddannelsessystemet og ind på arbejdsmarkedet fremfor at ende i passiv forsørgelse.figur 3 viser den omstilling der skal ske i sammensætningen af arbejdsstyrken.Figur 3: Principskitse for arbejdsstyrkens nuværende og fremtidige aktiviteter før og efter reformerne

holdes de beskæftigede i fattigdomsfælder, fordi de ikke gives incitament og mulighed for at findevarig beskæftigelse med højere indtægt. Øget beskæftigelse skal heller ikke opnås ved en ikke-bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.Mål Nr. 3: Den økonomiske vækst pr. indbygger skal vokse betydeligt frem mod 2025Ønsker vi at fastholde vores velfærdsniveau og øge velstanden, ikke mindst for de svageste grup-per, kræves der økonomisk vækst. Væksten skal ske i den private sektor gennem nye erhverv, ikkemindst storskalaprojekter, som kan skabe arbejdspladser og eksport. samtidig skal de eksisteren-de erhverv effektiviseres for at frigive arbejdskraft til væksterhverv og sikre en højere indtjeningtil de enkelte gennem øget produktivitet.

holdbar offentlig økonomi. reformerne skal også understøtte en udvikling mod mere lighed og mu-ligheder for alle, ved at understøtte uddannelses- og arbejdsmarkedsreformerne.Mål Nr. 6: Fortsat råd til velfærd i 2025den offentlige økonomi er under fortsat stigende pres af flere grunde. alle prognoser viser, at un-derskuddet vil blive forøget i mange år fremover, hvis ikke de nødvendige reformer gennemføres.Udfordringen ligger dels i, at vi bliver ældre med dertil hørende øgede omkostninger til ældreplejeog pensioner. samtidig bliver der færre i den erhvervsaktive alder. et problem der forstærkes af, atalt for mange i denne gruppe står uden for arbejdsmarkedet. i følge grønlands statistik er de sam-lede udgifter til førtidspension steget fra ca. 222 mio. kr. i 2009 til ca. 256 mio. kr. i 2011, mens an-tallet af modtagere af førtidspension steg fra 2.801 personer i 2009 til 3.073 i 2011. tilsvarendeer de samlede udgifter til offentlig hjælp steget fra ca. 107 mio. kr. i 2009 til ca. 132 mio. kr. i 2011,mens antallet af modtagere af offentlig hjælp steg fra 7.748 personer i 2009 til 8.596 i 2011.det samlede reformarbejde indebærer, at vi med indgreb nu sikrer, at kommende generationer harfrihed til at vælge deres egen fremtid. Vi skal sikre en finanspolitisk holdbarhed, så vi kan aflevereet velfærdssamfund til vores børn og børnebørn. med finanspolitisk holdbarhed menes, at der ergennemsnitlig årlig balance mellem de offentlige indtægter og udgifter i de næste årtier.der har været en stigning i driftsudgifterne i både selvstyret og kommunerne. naalakkersuisutforeslår, at der indføres bindende flerårige udgiftslofter for driftsudgifterne i både selvstyret ogkommunerne og en fælles indsats for at løse de store strukturproblemer, som driver udgifterne ivejret.Bloktilskuddet fra staten har i dag fortsat en helt afgørende betydning for økonomien. Bloktil-skuddet giver mulighed for en højere levestandard, men medfører også, at vi har en stor offentligsektor, som begrænser væksten i den private sektor. samtidig reduceres værdien af bloktilskud-det, hvilket er en udfordring i forhold til at fastholde vores levestandard. Herudover er det naalak-kersuisuts mål at kunne hjemtage nye områder fra staten, når det er ønskeligt, og der er skabt etøkonomisk råderum dertil. Bloktilskuddet ligger efter selvstyre-aftalen fast. aftalen indebærer, athjemtagelse af sagsområder fra staten skal finansieres af andre indtægter til selvstyret.Kravene til at føre en ansvarlig økonomisk politik vil derfor være til stede i alle årene frem mod2025.Behov for bred opbakning til reformernedette er de overordnede mål for naalakkersuisuts politik frem til år 2025. naalakkersuisut vil ar-bejde for, at der skabes bred opbakning bag denne politik, selv om nogle reformer vil være upopu-lære. reformerne er ikke til at komme uden om, hvis vi skal skabe en stærkere økonomi til gavnfor os alle og for de kommende generationer. i reformarbejdet ønsker naalakkersuisut at inddragerelevante interessenter for at sikre en robusthed. det er eksempelvis arbejdsmarkedets parter iforhold til reformer af skatte-, bolig- og socialpolitikken og kommunerne, blandt andet i forbin-delse med reformerne af den offentlige sektor.

naalakkersuisut vil gennemføre en række omfattende reformer for at nå de seks mål, og dermedopfylde visionen for grønland i 2025. reformerne vil alle leve op til de beskrevne værdier og med-føre velfærd og velstand. Hovedpunkterne er, at langt flere skal have en uddannelse og i beskæf-tigelse, og vi skal have et mere robust og rimeligt skattesystem. erhvervslivet skal samtidig havestabile rammevilkår, der kan konkurrere med de vilkår, som erhvervslivet tilbydes i andre lande.Udgangspunktet er en økonomi, som er præget af udfordringer, som skal løses for at sikre finansie-ring af velfærdssamfundet og økonomisk holdbarhed. Beregninger viser, at stigningen i de offent-lige udgifter vil accelerere frem til 2040 samtidig med, at indtægtsgrundlaget er svagt faldende.finanspolitikken er med andre ord ikke holdbar, og der skal findes årlige budgetforbedringer påknap 1 mia. kr. årligt fra nu og frem til 2040 for at få en langsigtet løsning.det er afgørende, at der skabes økonomisk vækst. i modsætning til mange andre lande har konse-kvenserne af den internationale, økonomiske krise været begrænset her i landet. dette skyldesikke mindst adgangen til bloktilskuddet fra den danske stat. men en konsekvens af krisen har væ-ret, at de modne projekter i råstofsektoren og i den energiintensive industri endnu ikke er blevetrealiseret. derfor skal der sættes fornyet fokus på at forbedre rammevilkårene for disse projekter,så grønland samlet set er konkurrencedygtig i forhold til andre lande.Figur 6: Effekten af Naalakkersuisuts reformer. Forskel mellem offentlige indtægter og udgifter som % af BNP

det er helt afgørende for den økonomiske udvikling, at der realiseres større private erhvervspro-jekter. disse vil skabe vækst og beskæftigelse og dermed bidrage til at øge velstanden i samfundet.en anden vigtig forudsætning for, at naalakkersuisuts reformer kommer til at virke efter hensigtener derfor også en generel forhøjelse af arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og løsning af de øvrigestrukturproblemer på arbejdsmarkedet. Hertil kommer de positive effekter af nødvendige refor-mer på blandt andet skatte- og boligområdet.i bilagstabellerne fremgår i detaljeret form virkningen af og indholdet i naalakkersuisuts forslagtil reformer frem til år 2025. de forøgede omkostninger, og de lempelser, som reformerne vil re-14V o r e s f r e m t i d - d i t o g m i t a n sVa r

sultere i, er finansieret krone for krone. alle forslag er til debat, men gennemføres de foreslåedereformer ikke, skal de erstattes med andre, der giver et tilsvarende langsigtet provenu.figur 6 viser forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter i procent af BnP frem til 2025.store erhvervsprojekter kan bidrage til øget vækst og til at øge borgeres og virksomheders indtje-ning. Beregninger af effekten af storskalaprojekter viser samtidigt, at de ikke kan stå alene udenreformer, der skal sikre en holdbar offentlig økonomi og dermed opretholdelse af velfærden.de foreslåede reformtiltag i denne 2025-plan omhandler alle dele af samfundet. reformerne giveret overskud fra 2016 frem mod 2025. figur 6 viser, at der er et underskud i de første år, især somfølge af de i planen indbyggede store investeringer i uddannelse til især nye kollegier.reformerne og effekterne af disse har sigte mod 2025. figur 2, side 10 ovenfor viser, at forsør-gerkvoten først topper omkring 2035. dette betyder, at der fortsat vil komme et øget træk påvelfærdsydelserne også efter 2025. Økonomisk råds beregninger viser, at underskuddet på deoffentlige finanser i status quo-forløbet vil være stigende efter 2025. derfor bør det forventedeoverskud i naalakkersuisuts reformer frem til 2025 anvendes til at sikre velfærden også efter2025. de kan derfor ikke bruges til at forøge de offentlige udgifter frem mod 2025.den samlede pakke af udgiftsskabende reformer skal finansieres med indtægtsskabende refor-mer.Udgiftssiden tæller investeringer i:• Uddannelse• nedsat skat på arbejde• Øgede midler til forhøjelse af boligsikring som led i bolig- og skattereformernePå finansieringssiden, der bidrager med flest indtægter, indgår:• tilpasningen af den offentlige sektor• omlægningen af pensionsbeskatning• Boligreformerne• Ændrede afskrivningsreglerforventningen er, at udgifter til uddannelse, sundhed samt ældrepleje vil udgøre en større andel afreformpakken, mens udgifterne til den offentlige administration vil blive mindre. samlet bliver detoffentlige forbrug mindre. aldringen og boligreformerne betyder, at overførsler til alderspension,boligsikringsydelser og kapitaludgifter til anlægsinvesteringer vil udgøre en større andel i fremti-den. i bilagsfigur 1 og 2 vises fordelingen af de offentlige udgifter og indtægter henholdsvis i dagog efter reformerne er indfaset fuldt ud.de enkelte reformer er nærmere beskrevet i nedenstående afsnit.

det enkelte menneske får en økonomisk gevinst gennem uddannelse.Økonomisk Rådsrapport fra2010 viser, at en uddannelse giver mellem 46 og 103 % højere erhvervsindkomst for den enkelte,når man betragter den samlede indkomst over et helt arbejdsliv. Jo længere uddannelse, desto stør-re samlet indkomst.2.1.1 Mål og prioriteringeri naalakkersuisuts uddannelsesstrategi fra foråret 2012 fastsættes målsætningen til, at”fra 2025opnår mindst 70 % af en given ungdomsårgang en erhvervskompetencegivende uddannelse”.måletforudsætter en væsentlig udbygning af den nuværende kapacitet for uddannelsesinstitutionerne.det gælder på kort sigt det gymnasiale område, erhvervsuddannelsesområdet og professionsba-cheloruddannelserne.2.1.2 Konkrete tiltag på uddannelses- og forskningsområdetnaalakkersuisut vil blandt andet i samarbejde med kommunerne gennemføre en række konkreteinitiativer på uddannelsesområdet, herunder:Udvidelse af uddannelses- og kollegiekapacitetennaalakkersuisut vil udbygge de fysiske rammer for uddannelsesområdet via en ekstraordinær ind-sats, som udvider kapaciteten med 1.700 studieaktive. dette i form af renovering og nybygningaf institutions-kapaciteten og kollegiekapaciteten. naalakkersuisut vil sikre en klar sammenhængmellem fysisk placering af uddannelsesinstitutioner og kollegiekapacitet. dette er allerede i dag etprioriteret område.Studiepladser i udlandetskal målet nås, kræver det en så stor indsats, at det ikke er realistisk at udbygge uddannelseska-paciteten tilstrækkeligt her i landet på kort sigt. Uddannelsesstrategien bygger derfor også på, atvi skal give de unge mulighed for at tage en uddannelse i andre lande. dette kan give de unge flereuddannelsesmuligheder, større internationalt udsyn og tage trykket af finansieringsbehovet.Udvidet pædagogisk indsats i førskolealderenet godt barneliv er en forudsætning for at kunne gennemføre en uddannelse. Uddannelsesindsatsenhænger sammen med børne- og ungestrategien. naalakkersuisut vil i samarbejde med kommunernestyrke den pædagogiske indsats for børn i førskolealderen med særligt fokus på den sproglige ogsociale udvikling. der skal være pasningsgaranti til disse tilbud. dette gøres i tilgift til de nuvæ-rende initiativer blandt andet via udvidet brug af screeninger af det enkelte barns udvikling. detskal i tilknytning til dette opbygges faglige miljøer til at gennemføre screeninger og efterfølgendeudvikle handleplaner i nærområdet.En bedre folkeskolefolkeskolen er fundamentet for det øvrige uddannelsessystem og vil derfor have øget fokus. folke-skolen skal gøre eleverne fagligt og menneskeligt klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse. allebørn skal ved afgangen fra folkeskolen kunne anvende tre sprog – grønlandsk, dansk og engelsk.naalakkersuisut vil fortsætte den eksisterende gode dialog med kommunerne for at sætte yderli-gere fart på arbejdet med at forbedre folkeskolen.

Strategien på folkeskoleområdet indeholder en række mål og initiativer, der skal un-derstøtte det overordnede mål om at gøre eleverne klar til at starte en ungdomsud-dannelse direkte efter folkeskolen.skoleledelsens funktion skal styrkes.organiseringen af folkeskoleområdet, såvel centralt som i kommunerne skal ana-lyseres og forbedres.3. skolen skal benytte trintest og løbende evalueringer aktivt i undervisningssitua-tionen med den enkelte elev. Øget fokus på, at drenge og piger får lige gode mu-ligheder for et godt udbytte af skolegangen.4. trintestene skal på sigt udvides til at omfatte alle klassetrin i de sproglige fag ogmatematik og skal benyttes aktivt til at evaluere den enkelte elevs præstation.5. sprogindsatsen i grønlandsk, dansk og engelsk skal i lighed med indsatsen i mate-matik styrkes.6. effekten af skolernes undervisning evalueres løbende og skolerne sikres enjævnlig kvalitetsvurdering.7. skolehjemmene skal leve op til nationalt fastsatte pædagogiske mål.8. Vejledning, erhvervspraktik og karriereplanlægning skal være i fokus i forhold tilældstetrinnet, så ingen elever forlader folkeskolen uden en handleplan.9. der skal fokus på brug af iKt i undervisningen.10. eleverne skal i højere grad undervises af uddannede lærere.1.2.

Indsats over for 16-18 årige – bedre vejledning og flere praktikpladsernaalakkersuisut prioriterer en målrettet indsats over for unge, der ikke kommer direkte i gang meden uddannelse efter folkeskolen.ifølge grønlands statistik var der pr. 1. januar 2011 1.296 personer i gruppen af de 16-18 årige,som havde afgangsbevis med karakterangivelse fra folkeskolen, men som ikke var gået i gang meden uddannelse efter folkeskolen. denne gruppe omfattede ca. halvdelen af alle de 16-18 årige bo-siddende her i landet på det pågældende tidspunkt.af de 1.296 havde 962 personer været i beskæftigelse i dele af eller hele 2010, mens 334 personerikke havde været i beskæftigelse i 2010. de 334 personer udgør ca. 13 pct. af den samlede gruppeaf unge i alderen 16-18 år.791 personer eller ca. 30 pct. af de 16-18 årige var i gang med en uddannelse eller havde beståeten eksamen.de 16-18 årige bosiddende her i landet pr. 1. januar 2011 bestod ud over de ovenfor nævnte grup-per af en gruppe unge på 564 personer. disse unge var ikke registreret i grønlands statistik somhavende afgangsbevis med karakterangivelse fra folkeskolen og var hverken registreret som stu-derende eller havde opnået en eksamen. tidligere undersøgelser omkring årgang 2010 viser, atgruppen, der ikke forlader folkeskolen uden afgangsbevis med karakterangivelse er på knapt 100elever. Hvis dette er repræsentativt vil dette tal for ovenstående gruppe være på cirka 300 16-18årige. denne relativt store gruppe er mål for en del af indsatserne i henholdsvis Børne- og Unge-

naalakkersuisut har følgende forslag til en systematisk indsats overfor unge i alders-gruppen 16-18 år:• fortsat fokus på den gruppe af elever, der står i fare for ikke at komme videre meden uddannelse efter folkeskolen. der skal fra centralt hold løbende følges op påudviklingen i gruppens størrelse og sammensætning samt på resultaterne af ind-satsen i forhold til denne gruppe.• Landsdækkende implementering af en model, der indeholder en brobygning i for-hold til uddannelsessystemet gennem vejledning af elever i 8., 9. og 10. klasse, ogopsøgende vejledning i forhold til unge, som har forladt folkeskolen uden at fort-sætte i uddannelse. en sådan model er med succes anvendt af Kommune Kujalleq.• Landsdækkende udbredelse af ikke-bogligt centrede forløb. timi asimi i nuuk eret eksempel på et ikke-bogligt projekt for unge, der ikke har færdiggjort folkesko-len eller har afbrudt en uddannelse. Projektets målsætning er blandt andet at styr-ke de unges personlige kompetencer, så de kan komme videre med en uddannelse.Projektets foreløbige resultater er meget positive.• overordnet registrering af alle unges aktiviteter for at følge, om de er i uddan-nelse, i arbejde, eller under opkvalificeringsforløb i Piareersarfiit.• tilbud om højskoleophold til unge fra bygder og mindre byer, som ikke har færdig-gjort folkeskolen, eller har behov for blandt andet boglig opkvalificering.• Problemet med manglende praktikpladser på erhvervsuddannelserne skal reduce-res. det betyder: Øget brug af skolepraktik, tilretning af strukturen på erhvervs-uddannelserne for at reducere praktikpladsbehovet, og hjælp til de unge med atindgå en lærlingekontrakt. delepraktikordninger med skolepraktik som back-up.større medansvar fra det offentlige til at sikre flere praktikpladser, blandt andetvia politikken for indkøb af varer og tjenesteydelser og udbud af anlægsopgaver.

i forbindelse med den skatteomlægning, som naalakkersuisut lægger op til fra 2013, vil der i enindfasningsperiode på nogle år komme nogle ekstraordinære indtægter. det foreslås, at disse mid-ler særligt anvendes til indsatsen over for de 16-18 årige. naalakkersuisut ønsker, at midlerne ud-møntes efter nærmere dialog med arbejdsmarkedets parter og kommunerne.Gymnasiereformen implementeres og evalueresgymnasiereformen blev implementeret 1. august 2012. reformen skal blandt andet gøre flere istand til at gennemføre en gymnasial uddannelse og sikre, at det faglige niveau højnes og flere fagkan læses på højt niveau, herunder naturvidenskabelige fag. naalakkersuisut vil desuden øge dengymnasiale kapacitet for at gøre det praktisk muligt at få flere til at tage en gymnasieuddannelse.Ekstern evaluering af Ilisimatusarfiknaalakkersuisut vil sikre, at der gennemføres en ekstern evaluering af strukturen og indholdet afilisimatusarfiks uddannelser fra kandidatuddannelser til professionsbacheloruddannelser. denneevaluering skal danne baggrund for beslutning om den fremtidige struktur på området. evaluerin-gen skal også have særlig fokus på effektmåling af indsatsen på de enkelte uddannelser set i for-hold til de bevilgede midler.18V o r e s f r e m t i d - d i t o g m i t a n sVa r

det er vigtigt, at der er et godt samspil imellem arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. detskal sikre, at de, som står uden for arbejdsmarkedet kommer tilbage, og bliver en del af fællesska-bet. Ligegyldigt hvad der er barrieren for den enkelte, skal vi sikre, at alle får adgang til uddannelseog arbejdslivet, og dermed bidrager til vores fælles velfærdsydelser. det kræver en helhedsorien-teret indsats at skabe et rummeligt arbejdsmarked. eksempelvis skal revalideringsindsatsen somnoget nyt blandt andet omfatte behandling af alkoholmisbrug, naalakkersuisut ønsker at sikre re-habiliteringstilbud til yngre handicappede eller personer i den arbejdsduelige alder, der har væretigennem længere varende sygdomsforløb, og som af den grund er udenfor arbejdsmarkedet. Vi skalogså anvende forebyggende indsatser for at nå de ønskede resultater og dermed få flest muligt indpå arbejdsmarkedet.også på arbejdsmarkedsområdet skal der sættes fokus på de 16-18-årige. målene inden for ar-bejdsmarkeds- og uddannelsesområdet hænger sammen.Ny beskæftigelsesplantal fra grønlands statistik viser, at ledigheden er steget de seneste år. ganske vist er statistikkenpræget af en del usikkerheder, men mange unge er arbejdsløse og arbejdsløsheden rammer sær-ligt hårdt blandt befolkningen i mindre byer og bygder, og blandt dem, som ikke har en uddannelse.V o r e s f r e m t i d - d i t o g m i t a n sVa r

Naalakkersuisuts forslag til en 5-årig beskæftigelsesplan, der blandt andet skal reali-seres sammen med kommunerne, indeholder en række initiativer, herunder:• alle ledige skal have adgang til individuel vejledning og rådgivning, der tager ud-gangspunkt i den enkelte borger og sigter på at gøre det muligt at komme i varigbeskæftigelse. ingen skal efterlades uden at få en hjælpende hånd til at kommetilbage i beskæftigelse.• arbejdsstyrken skal matche de kompetencebehov virksomhederne har – nu og ifremtiden. Varig, fremtidssikret beskæftigelse, uden offentlige subsidier, er deneneste løsning, hvis vi skal beholde vores velfærd i mange år fremover.• det skal blive lettere at rekruttere nye medarbejdere på tværs af kommunegræn-ser og landsdele. en landsdækkende jobportal skal sørge for, at alle ledige stillin-ger besættes med lokal arbejdskraft, når det er muligt.• der skal derfor også gøres en indsats på at øge mobiliteten ved at reducere de fag-lige og geografiske barrierer, der virker bremsende på at få besat ledige arbejds-pladser.• forbedring af data om beskæftigelsen og ledigheden for at målrette politikken påområdet.

i den nye erhvervsfremmestruktur fastsættes rammebetingelser for erhvervsudvik-lingen fra centralt hold og i forlængelse heraf er der udpeget fire hovedindsatsområ-der:• National turismefremme– med fokus på markedsføring og branding, produktud-vikling i samarbejde med regioner og destinationsselskaber, rådgivning om joint-ventures mellem grønlandske og udenlandske selskaber og bidrag til forbedring afturismens rammebetingelser.• National erhvervsfremme– med fokus på vækstrådgivning til små og mellemstorevirksomheder, kompetenceudvikling og sparring med regionale erhvervsfremme-enheder og bidrag til forbedring af erhvervslivets rammebetingelser.• risikovillig kapital– med fokus på at skabe flere vækstvirksomheder lettes ad-gangen til at finansiere gode projekter og forretningsmuligheder. Konkret vil detteske via formidling af venturekapital og ved at stille sikkerhed for lån til vækstini-tiativer i virksomheder.• Udvikling af råstofsektoren– med fokus på specialiseret rådgivning og sparringfor virksomheder i råstofsektoren. formidle viden om krav, muligheder, certifice-ring m.v.indsatsen er lagt ud til selskaber med fagekspertise på de enkelte områder. selska-berne samarbejder med relevante parter, herunder erhvervslivet, kommunernes er-hvervsfremmeenheder og selvstyret for at nå de mål, der er formuleret i de respektivestrategier for områderne.

kelte regioner kan realisere deres særlige potentialer. strategien skal også sikre bedre dokumen-tation af antallet af turister og af, hvad turismen bidrager med til økonomien og beskæftigelsen.naalakkersuisuts turismestrategi indeholder følgende mål for turismeudviklingen:• Vækst i antallet af turister i grønland på 5 % på krydstogt og 10 % i landbaseret turisme.• Vækst i antallet af beskæftigede (årsværk) i turismen på 5 %.• Vækst i turismen svarende til en øget indtjening på 5 %.en ny lov om koncession inden for turismebranchen skal muliggøre udnyttelse af kommercielle mu-ligheder. Loven er en forudsætning for, at turismens operatører vil foretage langsigtede investerin-ger, da en koncession giver mulighed for at opnå eneret i en afgrænset periode til udvalgte aktivi-teter på nærmere bestemte geografiske områder. disse aktiviteter vil betyde øget omsætning ogbeskæftigelse.Igangsættelse af storskalaprojekter og råstofprojekternaalakkersuisut ønsker at udvikle råstof- og storskalasektoren til at blive et veletableret erhvervs-område, der skal bidrage væsentligt til, at grønland bliver mere økonomisk selvbærende. målet erat skabe forudsætningerne for, at vi på sigt har mellem 5 og 10 aktive miner, hvoraf mindst 2 kanbetegnes som storskalaprojekter.Landskassen har ikke en størrelse, hvor vi selv kan løfte investeringer i milliardklassen. Hvis vi øn-sker at udvikle vores samfund i denne retning, kræver det derfor, at vi kan tiltrække private in-vestorer. Vi skal derfor overveje, hvilke rammevilkår vi kan og vil tilbyde for at tiltrække privateinvesteringer.naalakkersuisut fremlagde på forårssamlingen 2012 en redegørelse om rammevilkår for realise-ring af storskalaprojekter. Her var konklusionen, at stabile rammebetingelser omfatter effektiv ogkompetent myndighedsbehandling, løbende sammenligning og tilpasning af skatte- og afgiftssy-stemer i forhold til andre relevante lande, og en løbende indsats for at øge virksomheders og med-arbejderes kompetencer i forhold til råstofaktiviteter.dette skal sammen med, at der gennemføres nye udbudsrunder hvert 2. – 3. år sikre, at investerin-gerne i efterforskning efter olie og gas fastholdes på højt niveau, for at fremme muligheden for,at der gøres et kommercielt olie- og gasfund inden 20251. samtidig skal vi have en miljø- og sik-kerhedsmæssig profil i forbindelse med efterforskningsboringer, der er blandt de højeste i verden.det er naalakkersuisuts mål, at mere end 50 % af alle ansatte i råstofsektoren er lokal arbejds-kraft, og lokale virksomheder bliver kompetente og konkurrencedygtige underleverandører til rå-stofsektoren. det er en forudsætning for, at udviklingen kommer samfundet til gavn.naalakkersuisut forbereder på den baggrund et forslag til en samlet vækstpakke vedrørende ram-mevilkår for realisering af storskalaprojekter, der planlægges fremlagt på efterårssamlingen 2012.

der skal samtidig skabes bedre lovgivningsmæssige rammer for at stille krav til fiskerilicenser ombrug af lokal arbejdskraft og lokale virksomheder. dette kan eventuelt ske efter inspiration fra denmodel, som anvendes på råstofområdet ved licensudstedelser – de såkaldte iBa-aftaler. disse harvist sig som et godt redskab til at identificere fælles mål og initiativer for at nå disse mål mellemerhvervet og det offentlige.naalakkersuisut finder det meget vigtigt, at 2. fase af fiskerilovgivningsarbejdet gennemføres itæt samarbejde med erhvervet.naalakkersuisut vil igangsætte initiativer til at forøge selvforsyningen. Herunder skal der arbejdespå at øge disse erhvervs konkurrenceevne og lade den offentlige indkøbsstrategi omfatte produk-ter fra fiskeri, fangst og landbrug.

Udfordringen består i at organisere den offentlige sektor hensigtsmæssigt og skabe social tryg-hed, gode udviklingsmuligheder for borgerne og velegnede, stabile rammebetingelser for virksom-hederne.der skal gennemføres en ny vurdering af, hvilke opgaver den offentlige sektor varetager. i dag erden offentlige sektor i form af selvstyrets, kommunernes og de offentligt ejede selskabers aktivi-teter, meget dominerende i økonomien. en mindre offentlig sektor vil forøge gennemsigtigheden,og det politiske og administrative niveau kan fokusere indsatsen på kerneopgaver.reduktionerne i omfanget af den offentlige sektor forventes ikke at føre til øget ledighed. reduk-tionen i antallet af ansatte vil blandt andet ske via naturlig afgang. Hertil kommer, at antallet afpersoner i den potentielle arbejdsstyrke som følge af den aldrende befolkning vil falde i de kom-mende år.et moderniseringsprogram skal forberede den offentlige sektor til at løse fremtidens opgaver påeffektiv vis. det kræver en god styring af de samlede offentlige udgifter og en bedre organiseringaf opgave-varetagelsen. samtidig skal tilskudspolitikken gennemgås kritisk. der skal ske en fort-sat effektivisering af driften af den offentlige sektor, der tager hensyn til behovet for at opret-holde offentlige kerneydelser.effektivisering gennem en forøgelse af produktiviteten kan gøre det muligt både at opretholde devæsentligste serviceydelser på samme niveau og nedbringe omkostningerne forbundet med at pro-ducere serviceydelserne. dette kræver blandt andet, at der arbejdes mere strategisk og målrettetmed brug af ny teknologi, kompetenceudvikling i den offentlige sektor for ledere og medarbejdere,forbedring af trivsel og arbejdsmiljø, nedbringelse af sygefravær og indførelse af offentlige ind-købspolitikker. det er afgørende at få forbedret økonomistyringen i den offentlige sektor, herun-der at måle resultaterne af både den daglige drift og af kommende reformarbejder. sammen medkommunerne skal der derfor sikres bedre effektmåling og forbedrede data for at sikre det nødven-dige beslutningsgrundlag.som led i moderniseringen af den offentlige sektor skal der også skabes en entydig rolle- og an-24V o r e s f r e m t i d - d i t o g m i t a n sVa r

det er i udgangspunktet en betingelse for udlægning af opgaver fra selvstyret til kommunerne, atalle fire kommuner kan dokumentere, at deres modtageapparat og dermed hele den kommunalesektor er indrettet, så kommunerne kan løse de nye opgaver ud fra ovennævnte principper.naalakkersuisut vil optimere organiseringen af den offentlige sektor i samarbejde med kommu-nerne. På en række områder er der allerede sket meget siden strukturreformen, mens der på andreområder fortsat er et stort arbejde at gøre, for at føre reformerne ud i livet.2.4.1 De offentligt ejede selskaberde helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber omfatter en væsentlig del af erhvervslivet igrønland. mange indtager en dominerende rolle på deres respektive markeder. naalakkersuisuthar med ejerskab og regulering af disse selskaber en stor indflydelse på erhvervsudviklingen.naalakkersuisut vil med afsæt i principperne i redegørelsen om ejerskabsforhold og udvikling afde helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber fra 2011 tage stilling til selskabernes videreoverordnede udvikling, ejerskabet til disse og eventuelle privatiseringstiltag. naalakkersuisut harsikret en klar adskillelse af ejer- og myndighedsrollen og anlagt en strategisk tilgang til ejerskabet.det har givet en professionel udvikling i selskaberne med positive regnskabsresultater til følge,som blandt andet bygger på udpegning af kompetente bestyrelser og udstikning af klare overord-nede mål for selskaberne. effektiviseringen har krævet en trimning af virksomhederne og dermeden nødvendig personalemæssig reduktion. denne udvikling må forventes at fortsætte og stillerderfor også krav om at føre en aktiv beskæftigelsespolitik.som følge af det eksisterende bosætningsmønster og de deraf følgende store krav til infrastruk-turen, varetager det offentlige vigtige opgaver, der i andre lande typisk vil være varetaget af pri-vate selskaber. det bunder dels i et fortsat bredt politisk ønske om at kunne opretholde et rimeligtV o r e s f r e m t i d - d i t o g m i t a n sVa r

serviceniveau i forhold til infrastruktur og forsyning på steder og områder, hvor der er begrænsetbasis for konkurrence og kommerciel drift, dels behovet for at disse ydelser leveres effektivt oguden politisk detailstyring. det er samtidig nødvendigt fortsat at erkende, at serviceniveauet ikkeer eller kan være det samme i hele landet. reelt er dette hverken praktisk eller økonomisk muligt.naalakkersuisut ønsker en diskussion af, hvad de offentlige kerneydelser bør være.i selskaber med monopollignende status er et fokus på omkostnings- og serviceudviklingen af eks-tra stor betydning. eventuelle unødige omkostninger og ineffektiv drift vil påvirke borgenes ogandre virksomheder negativt og dermed landets konkurrenceevne. også i selskaberne ønsker na-alakkersuisut en behersket pris- og lønudvikling. en eventuel reallønsfremgang bør hænge direktesammen med en produktivitetsstigning.naalakkersuisut vil i de kommende år sammen med selskabernes bestyrelser arbejde med formu-lering af klarere mål for de enkelte selskaber, spørgsmål om løndannelse, kapitalstruktur, udbytte-politik og det fortsatte ejerskab eller muligheden for at privatisere virksomheder eller dele deraf.ejerskabet har historisk vist sig at være risikabelt, og naalakkersuisut vil derfor holde nøje øje medgældsudviklingen i selskaberne og have løbende dialog med bestyrelserne herom.2.4.2 Digitalisering af det offentliges opkrævningerHver gang betalingsdygtige borgere vælger ikke at betale deres regner til det offentlige, tærer detpå vores fælles kasse. Ubetalte regninger er et problem for finansieringen af den offentlige sektor.restancerne til det offentlige er vedvarende steget igennem flere år. fra 2008 til 2010 voksederestancemassen med ca. 20 % fra 930 mio. kr. til 1,1 mia. kr. efter afskrivninger af forældede oguerholdelige restancer er restancemassen pr. januar 2012 nedbragt til 860 mio. kr., hvoraf de tostørste poster er a-skatter og underholdsbidrag. Ca. 45 % af borgerne er registreret som skyld-nere.det nuværende system giver mulighed for inddrivelse, når restancerne er opstået. men systemetkan ikke forhindre at restancerne opstår. dertil kommer, at systemet er ressourcemæssigt kræ-vende og administrativt tungt. af den samlede gæld på 860 mio. kr. anslås det, at kun 20 % (172mio. kr.), kan inddrives. det betyder, at 80 % (688 mio. kr.), må forventes at skulle afskrives. derestancer, der afskrives, skal dækkes af andre over skatten.naalakkersuisut ønsker at forenkle og effektivisere det offentliges opkrævningssystem, forebyg-ge restancer, begrænse gæld til det offentlige og lette borgernes hverdag. til dette formål fore-slås etableret et automatisk system til opkrævning af fordringer det offentlige har hos borgerne,kaldet ilanngaassivik. det er hensigten, at alle udbetalinger til borgerne vil komme til at foregå viailanngaassivik, som sørger for, at regningerne til det offentlige betales. systemet indrettes, så detikke kan opkræve et højere beløb, end at der er penge til køb af mad, tøj og andre fornødenheder.for de borgere, der allerede benytter betalingsservice, vil ilanngaassivik ikke betyde en nævnevær-dig ændring, idet betalingerne forsat vil foregå automatisk. det vil få størst betydning for borgere,som kan betale deres regninger, men ikke gør det til tiden.naalakkersuisut vil udarbejde en nærmere vurdering af de økonomiske og retssikkerhedsmæssigeproblemstillinger forinden en etablering deraf for at have det nødvendige beslutningsgrundlag.

naalakkersuisut ønsker en bred forankring af den samlede reformproces. derfor vil de konkretereformer indgå i trepartsdrøftelserne med arbejdsmarkedets parter. naalakkersuisut ønsker til-svarende et tæt samarbejde med kommunerne om de fælles interesser for at få gennemført denødvendige reformer. naalakkersuisut finder det også væsentligt at indgå i dialog med befolknin-gen om reformplanerne.2.5.1 reformer på skatteområdetnaalakkersuisut foreslår, at skattesystemet ændres. skatter og afgifter er nødvendige for atfinansiere velfærdssamfundet. de sikrer vores velfærdsmodel, og samtidig har skatter og afgifteren effekt på holdninger og adfærd. derfor skal skattesystemet indrettes, så det sikrer tilstrække-lig finansiering af velfærden og giver incitament til aktiviteter, der understøtter de øvrige reformer.Ved at forenkle skattesystemet øges gennemsigtigheden til gavn for borgernes retssikkerhed, li-gesom incitamentet til skattetænkning reduceres. samtidig vil det medføre en administrativ for-enkling, der frigiver resourser til det øvrige velfærdsområde.der skal ske en udbredelse af skattebasen, så flere ting bliver beskattet. det gør Landskassen min-dre sårbar, når enkelte skattekilder bliver mindre. Herunder bliver der antageligt færre til at betaleindkomstskat, uagtet at faldet i arbejdsstyrken søges modvirket gennem indsatser for at øge del-tagelsen på arbejdsmarkedet. derudover vil en udbredelse af skattebasen sikre, at alle betaler enrimelig andel af alle indtægter og ydelser til fællesskabet. det medfører også, at nogle skatter skalvære mindre.det er naalakkersuisuts klare mål at gøre det attraktivt at arbejde. når arbejde og uddannelse ernøglen til øget lighed og økonomisk holdbarhed, er det ulogisk, at den største skattebyrde ligger påskat på arbejde. i stedet skal skattesystemet understøtte reformerne på uddannelses- og arbejds-markedsområdet samtidig med, at der sker (øget) beskatning af spekulation i aktier og ejendomme,belastning af miljøet og udnyttelse af fælles ressourcer. derfor foreslår naalakkersuisut en mindreskatteomlægning allerede fra 2013, som sænker indkomstskatten med 1 %. den ene procent vilikke i sig selv løse beskæftigelsesproblemerne, men vil sammen med blandt andet en ledighedsind-sats sætte gang i en udvikling, hvor flere kommer i arbejde. der lægges i denne plan op til at skattenpå arbejde fra 2016 er 38,75 %. dette tal er som alt andet i denne redegørelse et emne for forhand-ling. naalakkersuisut vil også se på mulighederne for beskæftigelsesfradrag og andre løsninger, derV o r e s f r e m t i d - d i t o g m i t a n sVa r

skal sikre et robust og rimeligt skattesystem. men udgangspunktet for forhandlingerne skal væreet skattesystem, der understøtter målet om øget lighed og det øvrige reformarbejde. mere konkretindebærer naalakkersuisuts forslag:• • • • • • • • generelle regelforenklinger for at gøre skattesystemet mere robust og nemmere at admini-strere.Udvidelse af skattegrundlaget og ensartet beskatning af lignende indkomster.ensarterede skattesatser for personer og selskaber2.afskrivningsregler for selvstændige og selskaber normaliseres.en højere andel af ressourcerenten skal tilfalde det offentlige.Personalegoder og andre lavt beskattede eller skattefrie indkomster beskattes på markedsni-veau.miljøafgifter skal bruges som instrument til at fremme et bedre miljø.effektivisering af skatteadministrationen via øget digitalisering og kompetencer.

naalakkersuisut forventer ud fra denne tidsplan blandt andet at fremsætte følgendereformforslag:Fase I - EM 2012: Skatteomlægning.• nedsat skat på arbejde, reduktion af rentefradragsret, ændring af afskrivnings-regler m.v.Fase II - 2013: reform af pensionsområdet og af kapitalbeskatningen.• fremtidssikring af pensionssystem, så der tages højde for gradvis øget levetid, afbeskatning af pensioner i grønland af indkomster optjent her i landet, m.v. ensar-tet beskatning af forskellige former for kapitalindkomster for at sikre en bredereskattebase og et mere robust skattesystem.Fase III - 2014 og 2015: reformer af de sociale ydelser, boligområdet og skatteom-rådet.• sikre incitamenter til at arbejde ved at fjerne fattigdomsfælder i skatte- og social-lovgivningen.• stor reduktion i skat på arbejde og kostægte priser på boligområdet samt øgetboligsikring.

2.5.2 Ulighed i beskatning og serviceder er stor ulighed i forhold til forskellig beskatning og service imellem kommunerne. i 2011 er derer en forskel på tre procentpoint i skatteprocenterne mellem kommunerne. det skyldes ikke, atserviceniveauet hos kommunerne med en høj skatteprocent er markant større end hos de øvrigekommuner. derimod er de økonomiske og geografiske forudsætninger ikke de samme i de fire kom-muner. igennem udligningsordningen sikres en vis udligning mellem stærke og svage kommuner.tabel 1 viser, at der eksempelvis er meget stor ulighed mellem rådighedsbeløbet for forskellige fa-milietyper, som bor i den billigste henholdsvis dyreste kommune som følge af forskelle i kommunaleskatteprocenter og børnepasningssatser.Naalakkersuisut vil i det videre arbejde også tage stilling til selskabsskattens størrelse, herunder sikre at skattesystemet samletset er konkurrencedygtigt. Der er derfor ikke på nuværende tidspunkt indregnet mulige effekter fra ændringer i selskabsskatten ireformernes virkning på den økonomiske holdbarhed.2

naalakkersuisut finder det uhensigtsmæssigt, at der er så store forskelle i kommunernes forud-sætninger for at tilbyde basale offentlige ydelser og service. naalakkersuisut ønsker en langtids-holdbar løsning på den nuværende uens behandling af landets borgere og kommuner.derfor overvejer naalakkersuisut at foreslå ændringer i udligningsordningen mellem kommunerne,i bloktilskudssystemet og i beskatningsretten. det vil indgå som et centralt element i kommendeforhandlinger om et nyt budgetsamarbejde med kommunerne. Udgangspunktet for naalakkersu-isut er et ønske om at have et simpelt skattesystem med én samlet skatteprocent for hele lan-det. det vil øge ligheden mellem kommunerne og borgerne. Hertil kommer, at eventuelt bortfald afkommunernes udskrivningsret vil give administrative besparelser, som i den sidste ende vil kommeborgerne til gode.

2.5.3 Omlægning af beskatningen af pensioneri dag bliver mange af de pensionsmidler, vi indbetaler her i landet, beskattet i andre lande. detskyldes, at beskatningen sker ved udbetaling og ikke indbetaling. På grund af den store mobilitetindenfor rigsfællesskabet er der mange, som ikke bor her i landet, når deres pension skal udbeta-les. Konsekvensen er, at vi eksporterer skatteindtægter ud af landet.derfor foreslår naalakkersuisut, at beskatningen af pensioner fremover sker ved indbetalingenfremfor udbetalingen. for den enkelte har det ingen konsekvenser for det beløb, der bliver udbe-talt. for Landskassen og kommunerne har det positive effekter.med henblik på at lette den fremtidige administration af pensionsudbetalinger, kan det i forbindel-se med en fremrykning af pensionsudbetalinger besluttes at gennemføre en engangsbeskatning afde grønlandske pensionskasser. Herved bliver alle fremtidige pensionsudbetalinger fra disse kas-ser skattefrie. Provenuet fra en sådan engangsbeskatning vil kunne anvendes til investering i kol-V o r e s f r e m t i d - d i t o g m i t a n sVa r

legiekapacitet, andre relevante uddannelsestiltag eller lignende formål, der kan bidrage til at sikreen holdbar økonomisk udvikling.det må forventes, at der vil være behov for en indfasning af ændringerne, så arbejdsmarkedetsparter m.v. får mulighed for at tilpasse eventuelle overenskomster og lignende. naalakkersuisut vilinddrage pensionskasser, pengeinstitutter og andre vigtige interessenter forud for fremsættelseaf konkrete reformforslag på området.2.5.4 ressourcerentebeskatningnaalakkersuisut vil øge samfundets andel af afkastet fra udnyttelsen af vores fælles naturgivneressourcer. disse er samfundets fælleseje og afkastet fra udnyttelsen af ressourcerne udgør res-sourcerenten. det offentlige kan ved at regulere vilkårene for den kommercielle udnyttelse ogopkræve, ressourcerentebeskatning skabe en mere produktiv og bæredygtig værdiskabelse, ogsamtidigt sikre et højere samfundsøkonomisk afkast. dette afkast vil komme både den enkelte ogsamfundet til gode.ressourcerentebeskatningen skal indrettes, så udnyttelsen og produktionen af ressourcen skerhensigtsmæssigt og effektivt. det skal være økonomisk attraktivt at tage del i udnyttelsen. enressourcerentebeskatning kan indrettes på forskellige måder og tage hensyn til erhvervets udvik-lingstrin.På sigt er det målet at indføre ressourceafgift på alle betydende fiskearter i takt med, at erhverveteffektiviseres, så der skabes en større indtjening. store dele af det havgående fiskeri er i dag i enså god forfatning, at dette er rimeligt og naturligt. til gengæld er strukturproblemerne i dele af detkystnære fiskeri så store, at en indfasning af ressourcerentebeskatningen vil komme på et seneretidspunkt og i mindre omfang. naalakkersuisut vil inddrage de vigtigste interessenter omkring fi-skeriet i arbejdet med strukturændringerne.det er hele den grønlandske befolkning, som har ejendomsretten til de værdier, der er bundet i na-turressourcerne i grønlands undergrund, mens private selskaber skal lokalisere ressourcerne, ud-vinde dem og videresælge dem. overordnet bør ressourceafgiften på råstofområdet indrettes, sågevinsten fordeles efter en rimelig fordelingsnøgle mellem landskassen og de private selskaber,der står for eftersøgning og udvinding af ressourcerne. desuden bør afgiften ikke påvirke incita-mentet til eftersøgning og udvinding af råstoffer i en uheldig retning.naalakkersuisut agter at videreføre den ressourceafgiftspolitik, som har været ført gennem enlængere årrække. det er vigtigt, at man går frem på kvalificeret vis og udviser stabilitet, så uden-landske investorer kan få den fornødne tillid til investeringsvilkårene her i landet. Beskatningentilpasses efterfølgende, når der er grundlag for det.2.5.5 Miljøafgifteri grønland udgør miljøafgifter en beskeden del af de samlede offentlige indtægter. især energiaf-gifter på produkter til energifremstilling, indførelsesafgift på motorkøretøjer og emballage samten motorafgift tager sigte på at regulere borgernes og virksomhedernes adfærd med henblik på enmere bæredygtig udvikling. miljøafgifter skal udbredes for at understøtte en bæredygtig udvikling.der skal i udformningen tages hensyn til de sociale effekter, idet afgifter som udgangspunkt ram-mer de svageste grupper hårdest.

indtægterne fra en miljøafgift medvirker som hovedregel til at dække velfærdssamfundets gene-relle udgifter eller dække udgifter relateret til miljøet, som eksempelvis affaldshåndtering.2.5.6 Boligområdeten ordentlig bolig er forudsætning for et godt liv. derfor skal boligpolitikken understøtte, at folkkan få adgang til en god bolig, hvor de ønsker at bo. omvendt er det ikke en forudsætning, at boligenskal være delvist finansieret af Landskassen.der er i mange store byer mangel på boliger, samtidigt med at folk ikke kan komme af med deresbolig andre steder. dette er ikke holdbart hverken for den enkelte eller for samfundsøkonomien.Hertil kommer det problem, at mange boliger er for dårligt vedligeholdt, fordi huslejeniveauet ikkeafspejler omkostningerne til vedligehold. dårligt vedligeholdte boliger udgør en sundhedsrisiko forlejerne, og der er store økonomiske udfordringer ved at renovere og sanere boliger i forfald.der anvendes i dag mere end 400 mio. kr. om året på at give støtte til boliger, men kun en fjerde-del anvendes målrettet til de svageste gennem boligsikring. naalakkersuisut mener ikke, at det errimeligt, at vellønnede får tilskud til nye ejerboliger, mens de svageste bor i dårligt vedligeholdteboliger. Vi skal i stedet anvende midlerne på boligområdet målrettet, så de løser de problemer, vistår overfor:• mangel på boliger, hvor der er størst efterspørgsel.• familier med lave indkomster skal fortsat have råd til anstændige og tidssvarendeboliger.• Højindkomstgrupperne, der ønsker egen bolig, tilskyndes til at boligforsyne sig selvpå markedsvilkår.som beskrevet i afsnittet om skatteomlægning, skal der være en rimelig beskatning af alle områ-der, herunder også boligområdet, hvor folk i ejerboliger gennem rentefradraget modtager et indi-rekte skattefinansieret tilskud. derfor foreslås rentefradraget gradvist nedsættes, hvilket også eri tråd med hensigten om at anvende tilskudsmidler til de, der har størst behov.

Naalakkersuisuts udgangspunktet for reformerne af boligområdet vil være:• indirekte subsidiering nedsættes gradvist, mens boligsikringen tilpasses så men-nesker med en lav- eller lav middelindkomst fortsat har mulighed for at bo i en an-stændig bolig.• Kapitalafkastkravet i nye udlejningsboliger skal afspejle de reelle omkostninger.i de eksisterende lejeboliger forhøjes kapitalafkastet med en gradvis indfasningover en årrække.• muligheden for offentlige rente- og afdragsfrie lån begrænses og omlægges, så debliver mere målrettede, alternativt udfases, så alle har mulighed for at omstille sig.der gennemføres en evaluering af brugen af rente- og afdragsfrie lån på boligom-rådet til brug for forberedelsen af den kommende reform.• i områder, hvor der ikke er adgang til kreditforeningslån, kan det offentlige vælgeat stille lån med renter og afdrag til rådighed, men først efter en almindelig kredit-vurdering af boligkøberne af en bank.• Værdien af vakantboliger skal beskattes, idet gratis husleje ved at bo vakant er etindkomsttilskud• Huslejen i offentlige personaleboliger skal gøres kostægte. naalakkersuisutønsker at skabe fundamentet for generelt at udfase personaleboligbegrebet. detkræver, at boligforsyningen har nået et mere passende niveau end tilfældet er idag med bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i de største byer. na-alakkersuisut forventer, at de selvstyreejede aktieselskabers politik på persona-leboligområdet løbende tilpasses til at følge selvstyrets politik.

2.5.7 Målretning af velfærdsydelserarbejde og uddannelse er sammen med boliger og familien rammerne om vores liv. det er på disseområder, at vi for alvor kan fremtidssikre velfærdssamfundet og inddrage alle aktivt i samfundet.men der vil altid være situationer, hvor vi har brug for hjælp fra det offentlige. Vi har derfor en ræk-ke velfærdsydelser, der spænder et sikkerhedsnet ud under os. det er blandt andet alderspension,førtidspension, revalidering, offentlig hjælp, arbejdsmarkedsydelse og uddannelsesstøtte, som viskal målrette, så de hjælper de som har behov, uanset om behovet skyldes alder, sygdom eller so-ciale problemer. samtidig skal de indrettes, så de giver mulighed for at være en del af samfundet.Velfærdsydelser skal ikke bidrage til at låse folk fast udenfor arbejdsmarkedet.Generelt servicetjek af velfærdsydelsernenaalakkersuisut finder det afgørende, at det kan betale sig at arbejde og være selvforsørgende.Velfærdsydelserne skal målrettes til dem, som har størst behov. en større grad af selvforsørgelsevil have en positiv indvirkning, ikke blot på den økonomiske velstand og den sociale samhørighed isamfundet, men også på den enkelte borgers sociale og økonomiske situation.derfor ønsker naalakkersuisut en grundig gennemgang af serviceydelserne i de kommende år. den-ne gennemgang skal også bruges til at sørge for, at tildelingen af velfærdsydelserne foregår mereensartet end i dag og efter gennemskuelige systemer. mere gennemskuelige systemer vil gavneborgerne og give mulighed for større retssikkerhed. samtidig vil det lette administrationen af reg-lerne.32V o r e s f r e m t i d - d i t o g m i t a n sVa r

naalakkersuisuts reformer af velfærdsområdet har følgende udgangspunkt:• tildelingen af velfærdsydelser skal være regelbaseret for at sikre en mere lige be-handling af borgerne og styrke retssikkerheden.• Velfærdsydelserne skal være baseret på et ret- og pligt-princip. retten til at mod-tage velfærdsydelser skal kobles med en pligt til at påtage sig beskæftigelse, ud-dannelse eller lignende for dem som kan.• Velfærdsydelserne skal reguleres i forhold til generelle prisstigninger (regule-ringspristallet) for at bevare købekraften.• for at sikre gennemsigtighed, ligestilling og målretning skal alle velfærdsydelserudmåles på samme indkomstgrundlag, og der skal være klare og ensartede reglerom tilbagebetaling.• der skal gennemføres en indeksering af pensionsalderen.

Incitamentet til at arbejdesammen med bolig- og skattepolitikken skal velfærdsydelserne indrettes, så det altid kan betalesig at tage et arbejde. Undersøgelser har vist, at det i en del tilfælde er økonomisk mere fordel-agtigt at modtage velfærdsydelser end at arbejde. Undersøgelser har også vist, at der i enkeltetilfælde udbetales velfærdsydelser til borgere, som kan klare sig selv. skatte- og Velfærdskommis-sionen har blandt andet påvist, at der i 2008 er udbetalt offentlig hjælp til personer, som sammenmed deres ægtefælle eller registrerede partner har en årsindkomst på mere end 600.000 kr.omvendt er der ikke sikkerhed for, at alle der har behov for hjælp, modtager de velfærdsydelser, deer berettiget til. det hænger blandt andet sammen med, at nogle af ydelserne tildeles efter skøns-mæssige kriterier. det medfører stor administration, og giver mange klager. derfor skal reglernetilrettes, så de der får hjælp også er de, som har brug for den, mens den resterende del af befolknin-gen gives mulighed for at klare sig selv.Målretning af alderspensionenmålet med pensionsområdet er overordnet set at sikre fremtidens pensionister en ordentlig pen-sion, som de kan leve af og at begrænse de fremtidige offentlige udgifter til pensioner.det kræver, at vi hver især selv medvirker til at spare op til vores pension. Ligeledes skal det over-vejes om pensionister skal have øget mulighed for at arbejde, uden der sker reduktion af deres pen-sion. dette kan ske i takt med, at arbejdsstyrken reduceres, hvis det kan indrettes på en måde, derer holdbar for de offentlige kasser. naalakkersuisut vil inddrage spørgsmålet i kommende reformerpå pensionsområdet.en positiv del af samfundsudviklingen er, at vi lever længere. sammen med en forbedret sundhedgør det os også i stand til at arbejde længere. i år 2030 forventes den gennemsnitlige levealder atvære 74 år for kvinder og 70 år for mænd. dette svarer til en stigning 2,5-3,5 år ift. middellevealde-ren i dag. derfor foreslår naalakkersuisut, at aldersgrænsen for alderspensionen hæves, i takt medat levetiden øges. det vil ikke alene lette presset på Landskassen i form af færre udgifter og flereskatteindtægter. det vil også bidrage til, at de enkelte bevarer deres tilknytning til arbejdsmarke-det frem for at blive tvunget til passiv forsørgelse.

Reform af førtidspensionerneBlandt andet på grund af en manglende uddannelse med erhvervskompetence står alt for mangeuden for arbejdsmarkedet og dermed uden for det fællesskab, som et arbejde giver. en del af disserisikerer at komme på førtidspension. der skal kunne gives førtidspension til mennesker, som ikkekan forventes at komme ind på arbejdsmarkedet. men førtidspension er derimod ikke løsningen forunge mennesker, som efter nogle år kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de får hjælp til atfå løst deres problemer.naalakkersuisut ønsker at gøre op med den nuværende praksis og etablere et system, hvor den en-kelte førtidspensionists situation med passende mellemrum tages op til fornyet behandling igen-nem dialog mellem den enkelte og relevante fagfolk. derfor ønsker naalakkersuisut at gennemføreen reform af førtidspensionerne i forbindelse med kommende initiativer omkring det rummeligearbejdsmarked. reformen vil blandt andet tage udgangspunkt i anbefalingerne i førtidspensions-redegørelsen fra 2008.

for at vi kan opnå dette mål, skal vi skabe en holdbar økonomi, hvor der er balance imellem indtæg-ter og udgifter i de offentlige finanser på både kort og lang sigt.netop det langsigtede perspektiv i udviklingen af en holdbar økonomi gør, at vi skal tage højde forde nye muligheder og udfordringer, der allerede nu kan erkendes på det lange sigt. det er ikke nokalene at have et mål om at skabe balance på de offentlige budgetter for et enkelt år.2.6.1 Udgiftslofter – fællesskab med kommunerneder har været en stigning i driftsudgifterne i både selvstyret og kommunerne gennem flere år. deter uholdbart, når der samtidig er udsigt til færre indtægter og et stigende udgifter til kerneområdersom ældrepleje og sundhed. der er behov for at få løst de strukturelle problemer, der får udgifternetil at stige. derfor ønsker naalakkersuisut, at det bliver indført bindende flerårige udgiftslofter fordriftsudgifterne i både selvstyret og kommunerne.det vil sikre øget fokus på politiske prioriteringer og budgetdisciplin. det er vigtigt, at der tagesstilling til, hvordan udgifterne skal fordeles mellem selvstyre og kommuner. målet skal være eneffektiv opgaveløsning, og ikke en flytning af problemer imellem forskellige kasser.Ændrede udgiftsbehov inden for et område skal ledsages af samtidige forslag til omprioriteringer.34V o r e s f r e m t i d - d i t o g m i t a n sVa r

der skal laves en ny budgetsamarbejdsaftale med kommunerne, som ud over udgiftslofter skal tagehøjde for udviklingen i befolkningssammensætningen. som led i dette arbejde skal der ske en bedrestyring af den offentlige økonomi gennem en effektiv opgavevaretagelse og skabes mere lige vilkårfor borgerne og kommunerne. der skal skabes en klarere og mere entydig ansvarsfordeling for deområder, selvstyret og kommunerne varetager.2.6.2 Fortsat behov for nye investeringerVi kan ikke blot spare os ud af vore strukturproblemer. tværtimod er der indsatsområder, der kræ-ver forøget opmærksomhed og nye investeringer. Vi skal hele tiden sikre, at rammebetingelsernefor personer under uddannelse og for erhvervslivet videreudvikles. med gælds- og investerings-strategien er der nu fastlagt nedenstående principper for optagelse af ny gæld. de selvstyreejedeaktieselskaber er omfattet af opgørelsen af den samlede gæld.

Princip 1:I et normalår skal der være et overskud på den løbende drifts- og anlægs-saldo (DA), og renter og afdrag skal ikke begrænse mulighederne for atlevere offentlige ydelser i en lavkonjunktur.Princip 2:Det offentlige foretager kun låneoptagelser, der bidrager til at forbedreden finanspolitiske holdbarhed.Princip 3:Det offentlige foretager kun lånoptagelser til boliger, erhvervs- og in-frastrukturprojekter såfremt øgede brugerbetalinger mindst kan finan-siere renter og afdrag på gælden.Princip 4:Den samlede offentlige gæld skal opgøres løbende og sammenhængen-de, så det er nemt at aflæse hvor stor den er på et givent tidspunkt.Kilde: Gælds- og Investeringsstrategien, FM 2012.

Kriterium 1:deninterne rente skal mindst svare til den gældende markedsrente. Udregningenaf den interne rente skal indeholde de samfundsøkonomiske effekter.Kriterium 2:Offentlige investeringer i byggeri og anlæg skal bruges som et redskab til at skaberammerne for de nødvendige strukturforandringer som sikrer finanspolitisk holdbarhed.Kriterium 3:Offentlige investeringer skal vurderes i forhold til hvorvidt de bidrager til en miljø-mæssig og social bæredygtig udvikling af samfundet.Kriterium 4:Offentlige investeringer der er økonomisk rentable, og som bidrager til en bære-dygtig udvikling, skal placeres der, hvor der er forventning om, at der også på længere sigt vilvære erhvervsudvikling og vækst i befolkningen.Kilde: Gælds- og Investeringsstrategien, FM 2012.

det koster mange ressourcer at forøge uddannelsesindsatsen, og nye rammebetingelser i form afforbedret infrastruktur m.v. vil fortsat skabe behov for investeringer i de kommende år. samtidigskal velfærdet forsvares: Boligbyggeriet og renoveringsindsatsen skal forstærkes, og vi skal gøreklar til at skabe gode og trygge rammebetingelser for de mange nye ældre i befolkningen. Vi kanikke blot låne os til at sikre os disse forbedringer. en ukritisk forøgelse af gældsætning vil netopikke skabe en bæredygtig udvikling, men kun sende regningen videre til de kommende generationer.frem mod 2025 vil der især være fokus på investeringer på uddannelsesområdet og i investeringerpå boligområdet. Ca. 80 % af selvstyrets samlede anlægsudgifter forventes at gå til disse formåljf. figur 9.Figur 9: Fordelingen af Selvstyrets faktiske og forventede anlægsudgifter (2006-2025)

ovenstående figur viser fordelingen af de offentlige anlægsudgifter frem mod 2025, som er inde-holdt i gælds- og investeringsstrategien. denne strategi er en dynamisk strategi, og de endeligeprioriteringer kan ændre sig i takt med ændringer i samfundet. de overordnede principper i strate-gien er derimod konstante, og det er behovet for at foretage en skarp prioritering også.Mobiliteti hele verden sker der en betydelig vandring fra de små bosætninger til byerne. det har også værettilfældet her i landet gennem mange årtier. figur 10 viser andelen af befolkningen i de fire størstebyer i forhold til andelen i de resterende byer og i bygderne. af figuren ses, at befolkningsandelen ibygderne er faldet ret konstant siden 1950erne.der må forventes en fortsat forøgelse af befolkningstilstrømningen til de større byer i de kom-mende årtier. til gengæld er der et fald i folketallet i de øvrige bosætninger under ét. en særligudfordring er, at unge mennesker og især kvinderne oftere forlader de små byer og bygderne. der-med skal disse bosætninger ikke alene kæmpe med økonomisk ubalance. det vil også være en ud-fordring at tiltrække familier.Figur 10: De fire store byer, øvrige byer og bygdernes andel af den samlede befolkning, 1950-2011Andel bosiddende i ﬁre store byer Andel bosiddende i øvrige byer Andel bosiddende i bygder

Konsekvenserne af denne udvikling er mangesidig. Udbygning af infrastruktur og boliger skal fore-gå dér, hvor der er erhvervsmuligheder og dermed forøget beskæftigelse og højere indkomster. detforøgede pres på de offentlige finanser skaber samtidig grundlag for stordriftsfordele, så effekti-viteten kan forøges og dermed sikre, at omkostningsniveauet hele tiden kan begrænses.Investeringer i uddannelsesom beskrevet i afsnit 2.1.2 indebærer uddannelsesstrategien et stort behov for anlægsinveste-ringer. de største investeringer i anlæg på uddannelsesområdet ligger i årene frem mod 2020. nårder er bygget et tilstrækkeligt antal kollegiepladser, og kapaciteten på uddannelsesinstitutionerneer nået er vist niveau, vil anlægsbehovet blive reduceret. efter 2020 er der i gælds- og investe-ringsstrategien indlagt investeringer i udvidelse af rammerne for de lange videregående uddannel-ser. den samlede uddannelsesplan er afgørende for den endelige fordeling.V o r e s f r e m t i d - d i t o g m i t a n sVa r

skal indsatsen gennemføres er der behov for at tilføre flere midler til området. alternativt må ud-dannelsesplanen justeres for at sikre, at der er harmoni mellem denne og den økonomiske formåen.fra 2016 og frem til 2025 er der finansiering til anlægsinvesteringerne, såfremt hele uddannel-sesreserven anvendes til dette formål. ekstraordinære indtægter kan ligeledes anvendes, som detskete med en tillægsbevilling i efteråret 2011. for finansloven for særligt årene 2014 og 2015skal der tages stilling til, om man vil fastholde ambitionsniveauet for uddannelsesstrategien, og dederaf afledte investeringer i særligt kollegier.Investeringer på ældreområdetVi skal skabe gode rammer, som gør det attraktivt for den enkelte at forblive på arbejdsmarkedetlængst muligt. serviceniveauet på ældreområdet skal fastsættes med afsæt i de samlede økono-miske og faglige ressourcer. Vi skal desuden sikring en effektiv anvendelse af ressourcerne, så deældre får mest mulig gavn af de offentlige investeringer på området. for at sikre øget gennemsig-tighed foreslår naalakkersuisut, at der i samarbejde med kommunerne opstilles ydelseskatalogermed beskrivelse af serviceniveauet over for de ældre ud fra målbare kriterier.når der bliver flere ældre, og gruppen af ældre opnår højere gennemsnitsalder end i dag, vil dettefå betydning for udbud af botilbud og for øvrige offentlige tilbud til de ældre. derfor skal der sikresældrevenlige boliger som en del af det almindelige boligmarked. Ved at sørge for, at alle nybyggedeboliger er indrettet ældrevenligt, vil disse boliger kunne anvendes både som almindelige boliger ogsom ældreboliger. det er derfor også vigtigt at indrette ældreplejen, så ældre kan forblive i egethjem, når de har ønske herom, og når den enkeltes velfærd kan sikres.der skal desuden være adgang til beskyttede boenheder samt ældreinstitutioner som alderdoms-hjem, plejehjem og skærmede enheder samt udvidelse af sundhedsvæsenets fysiske rammer. an-lægsudgifterne hertil følger den demografiske udvikling. naalakkersuisut forventer at fremlæggeen national ældrestrategi på em 2012.Investeringer i infrastrukturtransportkommissionens samlede betænkning blev drøftet på inatsisartuts efterårssamling 2011,og her var der generel politisk opbakning fra samtlige partier til Kommissionens anbefalinger. Kom-missionen fremhævede tre projekter som centrale at få vurderet og taget stilling til: eventuel udvi-delse af nuuk Havn, placering af atlantlufthavn og etablering af en lufthavn i sydgrønland.

gælds- og investeringsstrategien satte rammerne for offentlige investeringer oglånoptagelse generelt. i strategien blev der også lavet et udkast til en national an-lægsplan, som indeholdt en prioritering af de samme infrastrukturinvesteringer, somtransportkommissionen havde behandlet. Her blev projekterne opdelt i to faser, hvorden første fase inkluderer:• Udarbejdelse af business case for udvidelse af nuuk Havn.• Udarbejdelse af business case for lufthavn ved Qaqortoq, placering 2, inkl. lukningaf narsarsuaq.• Udarbejdelse af en business case for kombineret vej- og bådforbindelse mellemUummannaq og Qaarsut.• Undersøgelse af muligheden for at anvende thule air Base til civile formål, og her-efter lukke lufthavn i Qaanaaq.• Udarbejdelse af business case for udvidelse af ilulissat lufthavn.

det afsluttende arbejde med turbulensundersøgelse omkring nuuk og herefter beslutning om pla-cering af en atlantlufthavn og udvidelse af den eksisterende landingsbane i nuuk er indtil viderehenlagt til fase 2. det er i overensstemmelse med transportkommissionens anbefalinger, at resul-taterne af disse undersøgelser er nødvendige for at træffe en principiel beslutning om placeringenaf en atlantlufthavn.grundlæggende er det en forudsætning for gennemførelse af alle offentlige projekter, at de evalu-eres efter de fire kriterier, som blev præsenteret i gælds- og investeringsstrategien, samt at dennødvendige lånefinansiering ikke forøger den samlede offentlige gæld til et risikabelt højt niveau.nye infrastrukturinvesteringer skal i udgangspunktet finansieres ved brugerbetaling eller gennemmålrettede besparelser, så landskassen ikke bliver pålagt nettoudgifter. det er muligt, at eksterneinvestorer igangsætter store erhvervsprojekter, der vil påvirke det samlede anlægsniveau og ogsåden geografiske placering af offentlige investeringer både på infrastrukturområdet og andre om-råder.Renoveringgælds- og investeringsstrategien konstaterer, at samfundet har et stort efterslæb på vedligehol-delse. den indeholder derfor følgende princip for vedligeholdelse og renovering:

der er et betydeligt renoveringsefterslæb i størstedelen af de selvstyreejede boliger.samtidig er der også på infrastrukturområdet, særligt havne og lufthavne et stigendebehov for investeringer i vedligehold og renovering. På institutionsområdet, særligtfolkeskoleområdet, er der også oparbejdet et stort behov for renovering. Hertil skallægges behovet for renovering som følge af skimmelsvamp i både boliger og offent-lige institutioner. der har hidtil været for lidt opmærksomhed på løbende vedligeholdog renovering, og konsekvensen er blevet et stort opdæmmet behov for saneringer ogrenoveringer, som kunne være undgået med en større vedligeholdelsesindsats.i den finanspolitiske holdbarhedsmodel er det fremskrevet, hvordan udviklingen i detoffentliges udgifter vil være, hvis vi fastholder de nuværende strukturer, men ændrerpå befolkningssammensætningen.resultatet er, at udgifterne vokser meget hurtigere end indtægterne. dette problemer undervurderet idet der ikke er taget højde for, at de offentlige udgifter i dag erkunstigt lave, når der ikke afsættes nok til renovering og vedligeholdelse. Udgifternekan holdes nede i en periode, men det fører til nedslidning af boliger, institutioner oginfrastruktur. den nuværende situation kræver, at der indføres systematisk vedlige-holdelse og renovering for at sikre, at vi ikke kommer i samme situation i fremtiden.samtidig skal det opbyggede efterslæb reduceres gennem en blanding af renoveringog erstatningsbyggeri.Ved udgangen af 2011 ejede grønlands selvstyre 6.512 boliger svarende til 426.252kvadratmeter. departementet for Boliger, infrastruktur og trafik har opgjort, at densamlede renoveringsbyrde er knap 6 mia. kr. der er ikke lavet tilsvarende opgørelserom renoveringsefterslæb på øvrige offentlige institutioner og anlæg. der er behov foren kortlægning af det samlede efterslæb og en samlet indsats for at nedbringe reno-veringsefterslæbet.Kilde: Gælds- og Investeringsstrategien, FM 2012.

Investeringer i klima & miljøKlimaet, miljøet og naturen er samfundsressourcer med en værdi i sig selv. men investeringer påklima- og miljøområdet skal også bidrage til grøn udvikling og vækst. naalakkersuisut ønsker atetablere et helhedsorienteret planlægningssamarbejde med kommunerne på klima- og miljøområ-det.Vi skal skabe grundlag for en økonomisk vækst, der så vidt muligt samtidig begrænser udledningenaf Co2og muliggør udvikling af velfærd og velstand. Vi skal blandt andet undersøge muligheden forat udnytte potentialet for vandkraft yderligere. det kan gøre det relevant at udbygge vandkraft-værker ved byer med befolkningstilvækst og i forbindelse med brug af energi til erhvervsudvikling.der skal fokus på at forebygge og bekæmpe forurening og sikre, at de naturlige ressourcer forsatbidrager til at udvikle samfundet og at sikre gode livsvilkår. sikring af et godt miljø er ikke aleneen offentlig opgave. den enkelte borger og virksomhed har ligeledes et stort ansvar for miljøet.dette vil skulle afspejle sig i det endelige koncept for gennemførelse og finansiering af en samlet40V o r e s f r e m t i d - d i t o g m i t a n sVa r

affaldshandlingsplan. naalakkersuisut vil fortsætte dialogen med kommunerne herom for at sikreen implementering af planen.grønland er stærkt påvirket af klimaforandringerne. de har betydet en markant ændring af de tra-ditionelle fangererhverv, men har også åbnet op for nye muligheder inden for eksempelvis råstof-sektoren. På internationalt niveau arbejder grønland på at få en rimelig og juridisk bindende kli-maaftale, der sikrer en markant nedgang i Co2-udledningen. naalakkersuisut ønsker, at grønlandsforpligtelser i kommende aftaler ikke forhindrer os i at skabe en industriel udvikling. det skal væremuligt at investere her i landet på vilkår, der er på linje med, hvad der er tilfældet i sammenligneligelande.for at begrænse Co2-udledningen og tilpasse os til klimaforandringerne skal klima tænkes ind i detstrategiske arbejde på alle relevante områder - og i den daglige drift. investeringer på miljøområ-det bør generelt ske ud fra princippet om, at forureneren betaler. derfor ønsker naalakkersuisutkonkret, at:• indføre administrative gebyrer på sagsbehandling for tilladelser til at forurene.• gennemføre affaldshandlingsplanen, hvor alle så vidt muligt betaler den reelle pris forbortskaffelsen af affald.• sikre udbygning af mulighed for bæredygtig affaldssortering.• Udarbejde en ny havmiljølovgivning med klar hjemmel til at pålægge forureneren at betaleomkostningerne.

3.1 Børn og ungeBørne- og ungereformerne bygger på den allerede godkendte børne- og ungestrategi. reformernedanner grundlag for effektive og sammenhængende indsatser, som er baseret på effektmålingerog faktuelle oplysninger. reformerne skal bidrage til, at alle børn og unge opnår deres potentialeog indgår positivt i samfundsudviklingen. det skal tage hånd om de store problemer, som findes påbørne- og ungeområdet.På trods af en positiv udvikling på flere områder er der fortsat børn og unge, der har en problema-tisk opvækst. mange børn har trivselsproblemer, ligesom et stort antal børn er udsat for seksuelleovergreb og oplever alkoholrelaterede problemer. alt for mange oplever vold i familien og har selv-mordsadfærd. Vi ser mange piger, der blive gravide i en ung alder, og vi har samlet set meget højeaborttal internationalt set. derudover er der en stor del af børn og unge, der ikke trives i folkesko-len og dermed klarer sig dårligt.der er en tæt sammenhæng mellem forældrenes vanskeligheder og børns trivsel i skolen, idet defleste børn og unges mistrivsel er knyttet til deres forældres adfærdsmønstre.den negative sociale arv gør, at udsatte børn og unge er i større risiko for at få problemer i skolenog for ikke at få en kompetencegivende uddannelse. de har større risiko for at leve et voksenliv påoverførselsindkomster eller i et lavt betalt job, hvor nedslidningsgraden og risikoen for arbejds-løshed er højere og sundheden tilsvarende dårligere. og de har en større risiko for at få børn, hvordette mønster gentager sig.Børne- og ungereformerne skal være et redskab for politikerne og administrationen i prioriteringenaf initiativer og projekter, der kan understøtte den ønskede overordnede udvikling. det drejer sigom mål og prioriterede indsatser på følgende områder:• • • • • • tidlig aldersorienteret indsatstidlig problemorienteret indsatsmisbrugsbehandlingBørns læring og udviklingUddannelse af fagfolkevaluering, monitorering og måling af indsatser

fælles for hovedparten af indsatserne er, at de forudsætter et tværfagligt samarbejde og et sam-arbejde mellem selvstyret og kommunerne, samt en bedre effektmåling af indsatserne. samtidig erdet af afgørende betydning, at der er muligt at rekruttere og fastholde kompetent arbejdskraft tilområdet. det kræver blandt en målrettet uddannelsesindsats og dermed prioritering af sektoreni kommende uddannelsesplaner. naalakkersuisut agter i 2013 at fremlægge et forslag til en ny in-atsisartutlov om hjælp til børn og unge. forslaget udformes i dialog med kommunerne og relevanteinteressenter. det skal give klarere og bedre rammer for den måde samfundet håndterer børn ogunge, der har behov for hjælp.

3.2 Sundhednaalakkersuisut vil fortsat have fokus på sundhedsområdet, herunder med afsæt i følgende sund-hedspolitiske målsætninger:• alle borgere i grønland skal have de bedste muligheder for at få et godt og langt liv. det bety-der, at vi skal:oLeve længere – og med en højere livskvalitetoHave flere gode leveår – og færre med sygdom og begrænsningeroHave lige muligheder for at leve et sundt og aktivt liv – og bruge disse mulighederBørn skal beskyttes mod voksne, der misbruger alkohol og hash. der skal være tilbud om rele-vant alkohol- og misbrugsbehandling til alle, der ønsker at komme ud af et misbrug. indsatsener ikke kun et offentligt anliggende. derfor skal der indgås samarbejdsaftaler med interessere-de virksomheder og frivillige organisationer for også at bygge på et engagement på den enkeltearbejdsplads og hos den enkelte borger.mest mulig sundhed for de midler, der er til rådighed.størst mulig lighed i adgangen til sundhedsvæsenets ydelser uanset bosted.et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor oplysning, forebyggelse og behandling er tilrette-lagt efter den enkeltes behov.

sundhedsvæsenet omfatter en betydelig andel af de offentlige finanser. i 2010 udgjorde sund-hedsområdet således 13,8 % af de samlede offentlige udgifter. sundhedsvæsenet står over for enlang række administrative, økonomiske og sundhedsfaglige udfordringer.sundhedsvæsenet har gennem mange år været præget af betydelige rekrutteringsproblemer. re-kruttering af relevant personale er blevet vanskeligere – især til de mindre byer og bygder. manglenpå kvalificeret personale medfører, at produktivitet, kontinuitet og kvalitet påvirkes i en negativ ogøkonomisk uhensigtsmæssig retning.sundhedsvæsenet erfarer, at en ændret befolkningssammensætning i kombination med øgedeviden i befolkningen om behandlingsmuligheder betyder ændrede krav til sundhedsvæsenet. deændrede forventninger i befolkningen nødvendiggør en skarp prioritering og afbalancering mellemkvalitet og tilgængelighed. samtidig vil der være behov for at ændre arbejdsdelingen internt i per-sonalegrupper i sundhedsvæsenet og mellem sundhedsvæsenet og andre offentlige institutioner ide mindre byer. en væsentlig løsningsmulighed ligger i forøget anvendelse af iKt, herunder telemi-dicin, bedre ledelsesinformation og økonomistyring og elektronisk Patient Journal (ePJ).Herudover har befolkningens sygdomsmønster ændret sig. for det første er der flere ældre, somkræver behandling. for det andet er der konstateret vækst i livsstilsbetingede sygdomme somtype 2-diabetes, kræft og hjerte- karsygdomme.samlet set vil der på denne baggrund kunne forventes et forøget pres på sundhedsudgifterne i dekommende år. en analyse fra deloitte fra april 2010 peger på, at der kan forventes at skulle omprio-riteres 20-30 mio. kr. årligt til fordel for sundhedsområdet i de kommende år som følge af udviklin-gen i behandlingsmuligheder og øget efterspørgsel efter nye ydelser. de økonomiske udfordringerskal blandt andet imødegås via målrettet forebyggelsesindsats, produktivitetsfremmende tiltag isundhedsvæsenet, strammere politisk prioritering og stillingtagen til serviceniveauet på relevanteområder.

3.3 Udenrigspolitik & -handeli de seneste år er der internationalt sat fokus på arktis og grønland. det skyldes især forøgede ak-tiviteter i råstofsektoren og de forandringer, som klimaændringerne afstedkommer. samtidig hargrønland opnået større kompetence på det udenrigspolitiske område i forbindelse med indførelsenaf selvstyre.disse forhold vil samlet set forøge udfordringerne for grønland inden for udenrigspolitik og uden-rigshandel. inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken skal grønland bidrage til, at arktis forsatforbliver en fredelig region, hvor konflikter kan undgås.gennem klar og tydelig kommunikation af naalakkersuisuts målsætninger på udenrigsområdet iblandt andet rigsfællesskabets arktiske strategi og den udenrigspolitiske strategi skal det sikres,at det internationale samfund får bedre kendskab til og forståelse for de udfordringer og mulighe-der, som grønland står over for i de kommende år.naalakkersuisut ønsker, at grønland fremstår som et land, som er et fælles mødested for alle. Viønsker at være imødekommende over for alle udefra kommende med en befolkning, der har selvtil-lid og kan stå på egne ben. et selvstyrende grønland er et land, der påtager sig sin del af det glo-bale ansvar, og som værner om og samarbejder med andre oprindelige befolkningsgrupper, og denøvrige verden.naalakkersuisut vil frem mod 2025 styrke grønlands selvstændige rolle i det internationale sam-arbejde. dette gælder eksempelvis indenfor arktisk råds organer, i forhold til Partnerskabsaftalermed eU, der fortsat skal udvikles i lighed med samarbejdet med andre oLt-lande samt i forhold tilandre internationale fora med relevans for grønland.inden for handel og erhvervsfremme vil grønland arbejde for bedre og mere klare retningslinjer ogregler i Verdenshandelsorganisationen Wto, som ikke står i vejen for erhvervslivet. samtidig skalgrønland arbejde for indgåelse af aftaler, der forbedrer betingelserne for udenrigshandel. endeliger det en udfordring for grønland at forbedre sin status som et godt investeringsland.grønland skal være en aktiv medspiller i det internationale samarbejde på natur-, miljø- og klima-området og profilere grønlandske værdier. Vi skal leve op til internationale standarder og om for-nødent skærpe krav af egen lovgivning, når dette følger af internationale aftaler.naalakkersuisut lægger vægt på det civile samfunds deltagelse i den internationale dialog og øn-sker, at grønlands stemme bliver hørt. Vi skal fortsat opponere mod kampagner og restriktioner,der går imod princippet om bæredygtig udnyttelse og salg af landets fangst- og fiskeprodukter.selvstyreloven ses på længere sigt kun som et skridt på vejen mod større økonomisk selvbærenhedog politisk selvstændighed. derfor skal vores kompetenceniveau også hæves på det udenrigspoli-tiske område. det er af afgørende betydning for eksport af grønlandske varer og tjenesteydelser.det er væsentligt at opretholde gode forbindelser til andre lande, herunder for at kunne håndterefremtidige sager med konsekvenser for vores økonomi og status effektivt.naalakkersuisut vil derfor arbejde for, at vi i de kommende år får udvidet antallet af grønlands re-præsentanter ved de danske repræsentationer i udlandet, hvor dette er nødvendigt for at fremmeen større synlighed og landets strategiske interesser.V o r e s f r e m t i d - d i t o g m i t a n sVa r

Finansiering- 1 procentrealvækst i det kol-lektive offentlige forbrug- rummeligt arbejdsmarked ogmatchgruppesystem- målretning af velfærdsydelser- tilpasning af pensionsalderved øget levetid- Kapitalafkastbeskatning- omlægning af pensionsbe-skatningen- Udvidelse af skattegrundlaget- Udfasning af rentefradrags-retten- Øget kapitalafkast i lejebolig- afskrivninger- ressourcerentebeskatning- grønne afgifter- ilanngaassivikFinansiering i alt-9----5,811-45,8148,8-94,534,727,7--39,1-5,811-73,327,419,6-238,651,932,9--39,7-5,811-65,427,419,6-69,438,212,170,140,2811,430,991,545,6123,727,419,653,886,840,533,179,640,7192,630,991,590,1109,727,419,653,8896,5104,240,654,28141,3192,630,991,5133,6107,227,419,653,8121,740,775,684,441,8192,630,991,5177,1104,327,419,653,8139,340,884,890,842,3192,630,991,5220,577,327,419,653,81574185,292,142,9192,630,991,5284,174,427,419,653,8174,941,185,797,143,4192,630,991,5288,471,727,419,653,8192,941,386,299,744192,630,991,5291,669,127,419,653,8211,141,586,7105,744,5192,630,991,529766,627,419,653,8229,141,787,211045192,630,991,5302,464,327,419,653,8

Bilagstabel 2. Bagvedliggende reformforudsætninger2013Landsskattesats (%)Personfradrag (kr.)standardfradrag (kr.)fast fradrag for begr.skattepligt. lønmodta-gere (kr.)skattefri B-indkomst(kr.)realvækst i detkollektive offentligeforbrug (%)Pensionsalder (år)skattessats påpensionsafkast (PaL-skatten) (%)Kapitalafkastskatte-sats (%)skatteværdi af rente-udgifter (%)Kapitalafkastkrav (%)overskudsafskriv-ningsprocent (%)selskabers øvregrænse for straksaf-skrivn. (kr.)selvst. erhv.driv. øvregrænse for straksaf-skrivn. (kr.)Udbytteskattesats (%)selskabsskattetil-lægssats (%)Kvoteafgift på helle-fisk (kr./kg)10,048.00010.0001.0005.0001,5650,00,0201410,048.00010.0001.0005.0001,06515,027,0201510,048.00010.0001.0005.0001,06515,027,020166,058.0000001,06615,027,00,02,00,015.00050.0000,010,02,520176,058.0000001,06615,027,00,02,50,015.00050.0000,012,02,520186,058.0000001,06615,027,00,03,00,015.00050.0000,014,02,520196,058.0000001,06615,027,00,03,50,015.00050.0000,014,02,520206,058.0000001,06615,027,00,04,00,015.00050.0000,014,02,520216,058.0000001,06615,027,00,04,750,015.00050.0000,014,02,520226,058.0000001,06615,027,00,04,750,015.00050.0000,014,02,520236,058.0000001,06615,027,00,04,750,015.00050.0000,014,02,520246,058.0000001,06615,027,00,04,750,015.00050.0000,014,02,520256,058.0000001,06615,027,00,04,750,015.00050.0000,014,02,5

i % (nominelt)rente, pct.Produktivitetsvækst, pct.inflation, pct.nettogæld, pct. af BnPnominel vækst i bloktilskud, pct.realvækst i individuelt konsum, offentligt konsum og transfereringerBnPBnP pr. person i den potentielle arbejdsstyrkeBruttonationalindkomsten (disponibel Bni)Bni pr. person i den potentielle arbejdsstyrkeindtÆgterBloktilskudimportskatter (indførselsafgifter)indkomst- og formueskatterafgiftersalg af varer og tjenesterØvrige indtægterKonsUmsundhedsvæsenUndervisning (a)Undervisning (B)alderdomsygdom og invaliditetfamilie og børnKollektivt konsum mv.oVerfØrsLeralderspensionførtidspensionarbejdsløshedsygdomoffentlig hjælpBarselBørnetilskudBoligsikringUddannelsesstøtteØvrige transfereringerKaPitaLUdgifterinvesteringerØvrige

Fremskrivningsfaktor per år fra 2013-20254,75 %1,5 %1,75 %6,5 %2,75 %1,5 %3,25 % pr. år + arbejdsstyrkeændringfremskrevet BnP ift. fremskrevet potentiel arbejdsstyrkeBni: fremskrevet BnP (3,25 %) + fremskrevet Bloktilskud (2,75 %)fremskrevet Bni ift. fremskrevet potentiel arbejdsstyrke2,75 % per år3,25 % (BnP) + 2,75 % (Bloktilskud)3,25 % pr. år samt arbejdsstyrkeændring3,25 % pr. år samt arbejdsstyrkeændring3,25 % pr. år samt arbejdsstyrkeændring3,25 % pr. år samt arbejdsstyrkeændring3,25 % + demografiske ændringer3,25 % + demografiske ændringer3,25 % + demografiske ændringer3,25 % + demografiske ændringer3,25 % + demografiske ændringer3,25 % + demografiske ændringer3,25 % + demografiske ændringer3,25 % + demografiske ændringer3,25 % + demografiske ændringer3,25 % + demografiske ændringer3,25 % + demografiske ændringer3,25 % + demografiske ændringer3,25 % + demografiske ændringer3,25 % + demografiske ændringer3,25 % + demografiske ændringer3,25 % + demografiske ændringer3,25 % + demografiske ændringer3,5 %2%

Bilagstabel 4-7: 2025-planens reformer og betydningen for forskellige fami-lietyper2025-planen er et oplæg, som er til forhandling. for at kunne regne på, om reformerne samlet setdels sikrer en holdbar økonomisk udvikling frem mod 2025, dels effekterne heraf på forskelligefamilietyper, er det nødvendigt at indarbejde nogle forudsætninger for indholdet af reformforsla-gene.reformpakkens indhold berører private husstande på følgende punkter:• • • • • Landsskattesatsen er sat ned med 5 %-point i 2025retten til at fradrage nettorenteudgifter er udfaset i 2025Kapitalafkastet i lejeboliger hæves fra 1,5 % til 4,75 % i 2025Boligreformer sikrer kompensation til lejeboliger via fornuftige boligsikringsordningerfor hele landet udgør skatteprocenten 43,75 % i dag og 38,75 % i 2025

nedenfor er beregnet virkningen af reformpakken for forskellige familietyper, der bor i lejebolig ogi ejerbolig. en lavere skattesats vil komme alle til gode, mens et rentefradrag på 0 vil påvirke hus-stande med høje renteudgifter, dvs. typisk boligejere med rentebærende gæld.familier som bor i lejebolig i dag og får boligsikring ift. deres indkomst, vil også få en højere bolig-sikring i fremtiden til at dække den højere husleje. dette tæller typisk alders – og førtidspensioni-ster samt enlige forsørgere med en lav indkomst. familier med børn holdes ligeledes skadesløs ift.børnetilskud, hvis de er berettiget til at modtage ydelsen i dag.familier i ejerboliger bliver påvirket forskelligt. ejerboligmarkedet i grønland er segmenteret pågrund af de mange finansieringsordninger med offentlige lån (andel og ejerboliger). nogen ejer-boliger får ingen støtte, og der skabes ulighed mellem boligejerne. derfor er det vigtigt med eneffektanalyse af både ejerboliger med offentlige subsidier samt for ejerboliger, som er finansieretpå markedsvilkår.Beløbene er angivet i faste værdier med i dag som udgangspunkt og en realvækst på 0 procent perår frem til 2025. dette betyder, at lønninger og andre sociale ydelser beholder den samme værdi,fordi beløbene er antaget at være inflationskorrigeret. tallene er derfor sammenlignelige over tid.tabellerne nedenfor viser derfor forskellen i den disponible indkomst før og efter reformpakken ikr. per år.Positive tal betyder, at de får mere ud af det - og negative tal, at de får mindre.for reformer på lejeboligområdet, skal det understreges, at beregningerne er baseret på et muligtboligsikringssystem.Ved at sammenligne de samme familier i tabellerne nedenfor fremgår, at familier med lave - og mel-lemindkomster får større forbrugsmuligheder, hvis de bor i lejebolig. dette vil også være en rea-listisk boligsituation, da det kræver en høj indkomst at få boliglån af banken til at købe ejerbolig.omvendt kan det bedre betale sig for højindkomstgrupperne at boligforsyne sig selv på ejerbolig-markedet. det er i overensstemmelse med den ønskede politik i 2025-planen.

Bilagstabel 8: Forskellen i skattebetalinger og børnepasning i de 4 kommunerSkattebetaling i kommune (kr.)Familietyper i leje-boligenlig siK ufaglærtmed 1 barn i 50 m2boligenlig HK (kontorfuld-mægtig) uden børn i50 m2boligenlig dJØfer, fuld-mægtig med 1 barn i50 m2boligsiK par ufaglært med1 barn i 50 m2boligsiK par faglært med 2børn i 75 m2boligPar, lærer og pæda-gog med 1 barn 75 m2boligfiskerfamilie (havgå-ende fiskeri), hustruudenfor arbejdsstyr-ken) med 2 børn i 75m2boligPar, kontorchef ogpædagog uden børn i75 m2boligsiK par faglært med 2børn i 100 m2boligPar, lærer og pæda-gog med 1 barn 100m2boligfiskerfamilie (hustruudenfor arbejdsstyr-ken) med 2 børn i 125m2boligPar, kontorchef ogpædagog uden børn i125 m2boligBrutto-indkomst181.017Skatte-pligtigindkomst171.017KujalleqSermer-sooq51.667Qaa-suitsup55.358Qeq-qata52.897Kujal-leq425Børnepasningssats i kr.Sermer-sooq327Qaa-suit-sup366Qeq-qata414

Procent