FOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 95: Talepapirer fra samrådet d. 5/2-13 om samrådsspm. K vedr. den militære straffelov og desserting og samrådsspm. L vedr. sikkerhedsstillelse og forældelse i 23 irakeres erstatningssag mod den danske stat, fra forsvarsministeren

TaleseddelFOU samrådsspørgsmål KVil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren mener, at der ikke er behovfor at ændre reglerne i den militære straffelov, så det bliver lettere atundgå, at psykisk syge soldater dømmes som desertører. Vil ministerenendvidere redegøre for, om der ikke bør laves ændringer i forsvaretsprocedurer, så det sikres, at henvendelser fra udsendte soldater ompsykiske problemer ikke bliver overhørt, jf. artiklen ”Auditørkorps afviserkritik af desertør-restsforfølgelse” i bt.dk 21. december 2013?

Besvarelse af samrådsspørgsmål KIndledningsvist vil jeg gerne sige, at et forsvar, hvorsoldaterne selv kan vælge at komme og gå, ikke kan fungeresom et forsvar.Hvis man som soldat udebliver i forbindelse medinternational operation, kan det få konsekvenser formissionen, opgaver og kollegerne.Lad mig så give lidt oplysninger om bestemmelsen omudeblivelse og brugen af den.

Bestemmelsen i militær straffelov har baggrund i dekonsekvenser en soldats udeblivelse, herunder ved selvpåførtsygdom eller skade, kan have.Det ligger i selve ansættelsesforholdet som soldat, at detmedfører nogle særlige pligter, herunder til at lade sigudsende.En soldats udeblivelse fra sin tjeneste fx i internationalmission kan resultere i, at opgaver ikke gennemføres, og atplaner må ændres.Dette kan eventuelt medføre en øget sikkerhedsrisiko.En udeblivelse kan desuden betyde, at en anden måudsendes med ganske kort varsel til at løse de pågældendeopgaver.-------Generalauditoriatet har oplyst, at udeblivelse er en af dehyppigste overtrædelser af militær straffelov.

Langt de fleste udeblivelsessager handler dog omværnepligtige, der udebliver fra første mødedag.Andre – men færre sager – drejer sig om udeblivelse undermilitærtjenesten.Udeblivelse under udsendelse forekommer heldigvis megetsjældent.-------Som retspraksis om udeblivelse er der en dom fra 2009, hvoren overkonstabel blev idømt 30 dages betinget fængsel forblandt andet overtrædelse af militær straffelovs § 25 omudeblivelse.Han var ikke mødt til tjeneste på Flyvestation Karup medhenblik på udsendelse til befalet tjeneste i Afghanistan.Retten slog fast, at udgangspunktet for overtrædelsen varubetinget fængsel.Som formildende omstændighed blev der dog lagt vægt påfamiliære problemer, som forsvaret efter rettens vurdering

burde være bekendt med, og det forhold at forsvaret ikkehavde foretaget sig noget i den anledning.Retten afgjorde sagen med betinget fængsel.-------Da den seneste militære straffelov blev vedtaget i 2005byggede den på konklusionerne fra et udvalg medrepræsentanter for blandt andet dommerne, den civile ogden militære anklagemyndighed, arbejdsgiversiden ogsoldaternes faglige organisationer.Udvalget kom frem til, at ”I nogle situationer, herunder vedtjeneste i udlandet, kan udeblivelse efter omstændighedernefå meget alvorlige konsekvenser eller rumme risiko herfor.Udvalget finder, at der fortsat er behov for en selvstændigstraffebestemmelse for disse forhold”.Disse bemærkninger blev gentaget i lovforslaget, somefterfølgende blev vedtaget af Folketinget.-------

Det er vigtigt at nævne, at lovbestemmelsen alene givermulighed for at straffe, hvis der er handlet groft uagtsomteller forsætligt.Derudover skal selve overtrædelsen være af grov karakterfor at blive til en straffesag.En straffesag vil derfor slet ikke blive rejst, hvis ikke denmilitære anklagemyndighed finder, at handlingen opfylderdette.-------Straffelovens almindelige bestemmelser giver endvideremulighed for, at omstændighederne vedrørende handlingenog eventuelle konsekvenser af handlingen kan tages ibetragtning ved vurdering af sagen.Der kan i den forbindelse tages højde for såvel denpågældendes tilregnelighed som for særligeomstændigheder, der udelukker strafansvar.Herudover skal der ved strafudmålingen lægges vægt påforholdets grovhed og på oplysninger om gerningsmanden.

Der skal vurderes på den skade, fare og krænkelse, som erforbundet med gerningen.Og der skal tages hensyn til gerningsmandens personligeforhold og sociale baggrund, gerningsmandens forhold før ogefter gerningen og bevæggrundene til handlingen.Der kan både være tale om omstændigheder, der forelå, dagerningen fandt sted, og efterfølgende omstændigheder.Straffen kan efter en konkret vurdering sættes ned understrafferammen og endda helt bortfalde, eller straffen kangøres betinget.Og alt dette er selvfølgelig kun under forudsætning af, at derdomfældes.-------På den baggrund finder jeg, at bestemmelsen ogstraffelovgivningen giver mulighed for en konkret vurderingaf sager med inddragelse af de relevante omstændigheder.

Vurderingen af, om der i en konkret sag bør rejses tiltaleefter lovbestemmelsen, henhører under auditørerne.Ligesom for den civile anklagemyndighed er det netop denmilitære anklagemyndigheds opgave at foretage sådannekonkrete vurderinger af sager.Vurderingen af, om der eventuelt skal fældes dom i enkonkret sag, henhører så naturligvis under domstolene.-------I den artikel, som spørgeren har henvist til, omtales en sagvedrørende en overkonstabel, som indtog piller med henblikpå at blive hjemsendt fra international mission.Det fremgår af dommen i sagen, at soldaten erklærede sigskyldig og blandt andet forklarede, at han kunne mærke, athan ikke var det rigtige sted, at han følte sig relativt gammeli forhold til sine kammerater, at der ikke var noget privatliv,og at han simpelthen havde nået grænsen.Byretten afsagde dom med 60 dages ubetinget fængsel pådet grundlag, at der var tale om et groft tilfælde, hvor

soldaten under væbnet konflikt forsætligt havde unddragetsig tjeneste.Vestre Landsret afsagde efterfølgende dom i sagen.Landsretten udtalte, at straffen blev tiltrådt henset tilforholdets karakter, herunder at det blev begået underudsendelse under væbnet konflikt, og at straffen somudgangspunkt ikke kunne gøres betinget.Dog fandt landsretten, at de oplysninger, som på dettidspunkt forelå om soldatens forhold efter hjemsendelsen,undtagelsesvis gjorde det forsvarligt at gøre straffenbetinget.Sagen illustrerer således både den alvor, der ligger i atudeblive fra tjenesten, og hvordan de konkreteomstændigheder i sagen indgår i afgørelsen.-------Så for at opsummere:

Det ligger i selve ansættelsesforholdet som soldat, at manhar påtaget sig visse pligter, herunder til at lade udsende.Hvis en soldat udebliver fra tjenesten kan det få storekonsekvenser for missionen, opgaven eller kollegerne.Et bredt sammensat udvalg har anbefalet bestemmelsen, ogFolketinget har vedtaget loven.Når en sag om udeblivelse skal vurderes – både af denmilitære anklagemyndighed og af domstolene - er der enrække bestemmelser vedrørende sagens omstændigheder,herunder soldatens forhold, der skal tages med i betragtning.Jeg finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre påbestemmelsen.-------Jeg vil nu vende mig mod spørgsmålet om henvendelser fraudsendte soldater med psykiske problemer.Det er naturligvis meget vigtigt, at de soldater, vi udsendertil internationale operationer, kan håndtere udsendelsen.

Det er i den forbindelse centralt at være opmærksom påsoldaternes psykiske tilstand og reaktioner.Forsvarskommandoen har oplyst, at de psykiske aspekterinddrages på flere måder ved udvælgelsen af nye soldater tilinternationale operationer.Der anvendes således både et spørgeskema ogpsykologinterview.For de fastansatte stilles der psykologiske spørgsmål ved denalmindelige helbredsundersøgelse forud for udsendelsen forat vurdere paratheden til udsendelse.Også under den missionsforberedende uddannelse orienteresog uddannes der i psykologiske forhold.Det intense uddannelsesforløb, der sørger for, at holdet ergodt samarbejdet, giver endvidere mulighed for atidentificere soldater, der viser tegn på ikke at være psykiskparate til udsendelsen.

I de større missioner er der under udsendelsen både læge ogfeltpræst til rådighed.Forsvarets psykologer gennemfører kontaktbesøg, og de kanaltid tilkaldes ved behov.Der er etableret en række procedurer for at sikre, atudsendte soldater med psykiske problemer eller mistankeherom bliver hørt og draget omsorg for.Soldaterne kan selv opsøge læge eller psykolog, når disse ertil stede i missionsområdet.En soldats foresatte kan sende ham eller hende til læge ellerpsykolog ved mistanke om psykisk belastning.Soldaterne kan opsøge feltpræsten, og feltpræsten kan –efter tilladelse fra soldaten – henvende sig til soldatensforesatte ved bekymring for medarbejderes tilstand.En soldats pårørende eller kolleger kan henvende sig tilforsvaret, der kan anmode soldatens foresatte om at holde

særligt øje med ham eller hende og eventuelt sende soldatentil vurdering ved læge eller psykolog.Soldaten kan sendes hjem til Danmark med henblik på at fåforetaget en psykologisk vurdering.De eksisterende procedurer giver således mulighed for, atden enkelte selv kan søge bistand, ligesom andre vedmistanke om psykiske problemer har mulighed for at henledeopmærksomheden på behov for hjælp og eventuelopfølgende behandling – enten i missionsområdet eller vedrepatriering.Repatriering er det begreb forsvaret bruger om at hjemsendeen soldat.Hertil kommer, at soldaten ud over sine kolleger har flere”indgange” til at drøfte sine udfordringer: Sin foresatte,psykologen, lægen og feltpræsten.-------Forsvaret har siden januar 2010 foretaget ca. 240hjemsendelser fra internationale operationer.

En opgørelse i forsvaret, der dækker perioden fra 15. januar2010 og frem, viser, at ca. 55 af disse er sket af psykiskeårsager.Det skal ses i sammenhæng med, at forsvaret i perioden harhaft ca. 8.600 soldater udsendt i internationale operationer.Nogle af disse har været udsendt flere gange i perioden. Derhar således været ca. 12.750 udsendelser.

En hjemsendelse på grund af psykiske problemer kan altsåsagtens lade sig gøre og foregår med chefers og hjemligemyndigheders involvering.Det er vigtigt at holde sig for øje, at der naturligvis er forskelpå sådanne hjemsendelser, og så på den situation, hvor ensoldat selv træffer en bevidst beslutning om at unddrage sigsin tjeneste, fx ved forsætligt at påføre sig selv sygdom ellerskade.-------Så for at samle op:

Forsvaret gør en stor indsats både før og under udsendelseaf soldater for at sikre, at soldaterne er i stand til at håndterederes opgaver, mens de er udsendt.I tilfælde af at en udsendt soldat oplever psykiske problemer,er der flere muligheder for at opsøge og få hjælp.Derimod er det problematisk, hvis soldaterne tager sagen iegen hånd med de ricisi, det indebærer for missionen,opgaven eller kolleger.Hvis dette alligevel sker, er det vigtigt, at der er dennødvendige lovgivning på plads.Jeg finder ikke grundlag for at ændre på den militærestraffelov vedrørende udeblivelse fra tjeneste, som et bredtsammensat udvalg har anbefalet, og som Folketinget harvedtaget.Jeg finder desuden, at forsvaret gør en stor indsats både forat sikre, at de soldater, som udsendes, er i stand til det, og