FOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 9: Talepapir fra det åbne samråd d. 9/10-12 om samrådsspørgsmål A og B vedr. søopmåling og søkortlægning ved Grønland, fra miljøministeren

Der er en direkte sammenhæng mellemsøopmåling og søkortlægning af Grønlandsfarvande, så vil jeg besvare beggesamrådsspørgsmål på én gang, men jeg vilindlede med at bekræfte, at Miljøministerietoverholder de aftaler og prioriteringer der er

aftalt med Grønlands Selvstyre. Bare så det erslået helt fast, både vedrørende søopmåling ogsøkortlægning over Grønland.Det er rigtigt at skibstrafikken i Grønlandsfarvande er stigende og der er en stigendeefterspørgsel for efterforskning og udvindingaf råstoffer, krydstogtsturismen er fordobletpå få år, og langt hovedparten af transportenmed gods foregår til søs. Samtidig så gørklimaforandringen en stadig større del afGrønland tilgængeligt for sejlads. Og jo mereaktivitet, der er i området, jo større behov erder selvfølgelig også for en god og præciskortlægning, både i forhold til sikkernavigation, men også i forhold til beredskab,hvis noget skulle går galt.Men lad mig først nævne, at søsikkerhed ikkekun er et spørgsmål om søopmåling ogsøkort. Det handler også om regler for skibesudstyr og sejlads, isforhold, lodser ellerkendtmænd, afmærkning, overvågning og2

vejledning af skibstrafikken, beredskab ogeksempelvis krydstogtsskibe i parsejlads, somsamlet set spiller en væsentlig rolle. På disseområder foregår der et omfattendesamarbejde mellem Søfartsstyrelsen,Forsvaret, Grønlands Selvstyre og Kort- ogMatrikelstyrelsen.Og lad mig endvidere også minde om, atGrønlands havareal på 2,1 mio. km2erenormt, - det er sådan set 20 gange størreend Danmarks. Derfor er det altså også enkæmpe opgave at søopmåle og kortlægge dether areal.For at kunne lave søkort over Grønlandshavareal skal der være et nøjagtigt billede af,hvor dybt der er. I samarbejde med Forsvaretog Grønlands Selvstyre så prioriterer vi iMiljøministeriet, hvilke områder der skalopmåles først. Selve opmålingen foretages såaf Forsvaret. Første prioritet er at foretagesøopmåling af ruter ind til alle de store byer3

langs Grønlands sydvest kyst, hvor langthovedparten af befolkningen bor, og hvor dersejler langt flest skibe. Opmåling af ruternefra åbent hav til byerne forventer jeg erfærdig til næste år.Cirka 70 % af sydvest Grønland fra KapFarvel til Upernavik er dækket af ruter medtilstrækkelig opmåling. Vi er derfor i gangmed søopmåling af resten af ruterne langssydvestkysten, samt opmåling af de fjorde oghavne, hvor turisme og erhverv har behov forbedre søkort. Vi har afsluttetopmålingssæson for 3 uger siden i midten afseptember i år – da der kan kun opmåleseffektivt i 5- 6 måneder i sommerhalvåret pågrund af is, lys og vejrforhold. Og så går vi igang igen i april næste år.Og opmålingssæsonen her i år har væretrigtig god. Vi havde en målsætning om atmåle 4.500 kilometer linje; men efter denseneste opgørelse så ser det ud til, at vi nåede4

at opmåle cirka 6.500 kilometer linje, altsåen del mere end planlagt. Antallet afkilometer, der kan måles er meget afhængigtaf vejr- og isforhold, samt de lokale forholdhvor der måles. Det vil derfor variere fra år tilår, hvor meget der bliver opmålt.Og så er der det med selve søkortene.Grønlands søkort blev første gang produceretpå et tidspunkt, hvor der ikke fandtes godemodeller for kortlægning af de nordligebreddegrader. Det er de kort, vi har foretagetopdatering i. Men i lyset af, at en stadigstigende del af al navigation foregår med GPSpositionering, så har vi erkendt, at disse kortskvalitet ikke længere er tilstrækkelig.Kortenes relative nøjagtighed er god nok, såde kan bruges til navigation med traditionellenavigationstekniker, men de kan ikke brugestil GPS navigation da de ikke er positioneretkorrekt i forhold til GPS systemet.Derfor indgik Danmark i 2009 en aftale med5

Grønlands Selvstyre om en digitalisering ogen såkaldt ’genopretning’ af søkortene overden sydvestlige del af Grønland, hvorhovedparten af al skibstrafik i Grønlandforegår. Aftalen betyder, at inden udgangenaf 2018 så vil alle 65 søkort over detsydvestlige område være digitaliseret – ogfremstillet som både papirsøkort og digitalesøkort.’Genopretningen’ af kortene indebærer, at denyeste opmålinger er blevet indarbejdet. Vivil derfor have et tidssvarende søkort, derkan sejles på med moderne GPS navigation,og som kan understøtte mere sikker sejlads,et bedre beredskab, en mere præcisplanlægning i forhold til udviklingen ogressourceudnyttelsen.Digitaliserings- og genopretningsprojektetoverholder den tidsplan, der blev aftalt medGrønlands Selvstyre i november 2009. 13søkort er blevet nyproduceret nu, og de6

dækker et område fra Nuuk og 200 kmsydover. Kort & Matrikelstyrelsen har i 2012taget et nyt og mere effektivt system i brugfor produktionen af netop Grønlandskesøkort. Systemet er helt på forkant af,hvordan søkort teknologisk fremstilles imoderne tid, og det nye system er enforudsætning for overhovedet at kunne leverealle de søkort, der ligger i aftalen frem til2018. Med systemet i brug vil vi kunne værefærdig med de resterende 52 søkort senest i2018.Jeg kan tilføje, at Kort- og Matrikelstyrelsen iseptember holdt det årlige møde medgruppen af søkortbrugere i Grønland.Brugerne udtrykte her tilfredshed medfremgangen i genopretningen af søkortene.I overensstemmelse med samarbejdsaftalenfra 2009 holder Kort- og Matrikelstyrelsendet årlige kontaktudvalgsmøde i decembermed Grønlands Selvstyre. Her vil7

produktionsplan og prioriteringen afudgivelsen af søkortene for de næste 6 årblive aftalt.Undervejs vil vi selvfølgelig være i løbendekontakt med Grønlands Selvstyre ogbrugergruppen for at sikre, at prioriteringenog produktionsplanen møder de behov, derkan opstå.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål

nr. A og B stillet af Folketingets

Forsvarsudvalg