Forsvarsudvalget 2012-13
FOU Alm.del Bilag 72
Offentligt
Forslag til lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisationm.v.(Ændringer som følge af udbud af forsvarets uddannelser og organisationen af ledelsen af for-svaret)
§1I lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., somændret ved § 1 i lov nr. 568 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:1.Efter§ 8indsættes:”§8 a.Forsvarsministeren tilrettelægger forsvarets uddannelser.Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter kriterier for akkreditering af forsvaretsuddannelser på niveau svarende til videregående uddannelser, jf. lov omakkrediteringsinstitutionen.§ 8 b.Der er adgang til uddannelserne for ansatte på Forsvarsministerietsområde.Stk. 2. I det omfang der er ledige pladser, kan andre end ansatte på For-svarsministeriet område optages på uddannelserne.Stk. 3 Forsvarets uddannelsesinstitutioner kan for andre end ansatte på For-svarsministeriets område opkræve hel eller delvis betaling for deltagelse iundervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.§ 8 c.Afgørelser truffet af forsvarets uddannelsesinstitutioner kan ikke på-klages til institutionernes overordnede myndigheder, jf. dog stk. 2.Stk. 2. Afgørelser vedrørende retlige spørgsmål, herunder forvaltningsretligeforhold, kan påklages til Forsvarets Personeltjeneste.Stk. 3. Afgørelser truffet i Forsvarets Personeltjeneste efter stk. 2, kan ikkepåklages til andre administrative myndigheder. Dog kan afgørelser, somsamtidig er omfattet af lov om forsvarets personel, fortsat påklages i over-ensstemmelse med denne lov.8 d.Forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan fast-sætte nærmere regler om uddannelserne, herunder om:1) Udbud.2) Antallet af uddannelsespladser.3) Adgang til og optagelse på uddannelse, jf. § 8 b, stk. 1 og 2, og § 8 c.4) Betaling, jf. § 8 d.5) Mødepligt.6) Prøver, eksaminer og censur.7) Klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksaminer, herunderom at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, jf.§ 8 c.
8) Orlov.9) Merit.10) Bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger over for elever ogstuderende.2.§ 11affattes således:”§11.Forsvarschefen har efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse komman-doen over hæren, søværnet og flyvevåbnet.”
§2Loven træder i kraft den […]§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættesi kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandskeforhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning .................................................................................................................... 42. Lovforslagets nærmere indhold ...................................................................................... 42.1. Udbud af forsvarets uddannelser.............................................................................. 42.1.1. Gældende lovgivning......................................................................................... 42.1.2. Baggrund for gældende lovgivning..................................................................... 42.1.3. Baggrund for den foreslåede ordning.................................................................. 42.2. Ledelsen af forsvaret............................................................................................... 62.2.1. Gældende lovgivning......................................................................................... 62.2.2. Baggrunden for gældende lovgivning.................................................................. 62.2.3. Den internationale udvikling............................................................................... 82.2.4. Baggrunden for lovforslaget............................................................................... 82.2.5. Lovforslagets indhold og formål........................................................................ 103. Konsekvensvurdering .................................................................................................. 113.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige ........................................................... 113.2. Administrative konsekvenser for det offentlige ........................................................ 113.3. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ............................................................ 113.4. Administrative konsekvenser for erhvervslivet ......................................................... 113.5. Administrative konsekvenser for borgerne .............................................................. 113.6. Miljømæssige konsekvenser................................................................................... 113.7. Forholdet til EU-retten ........................................................................................... 114. Hørte myndigheder ..................................................................................................... 11
1. IndledningLovforslaget indebærer, at forsvarsministeren som led i sin tilrettelæggelse af forsvarets ud-dannelser bemyndiges til at udbyde forsvarets uddannelser, til at fastsætte regler i den for-bindelse og til at fastsætte kriterier for akkreditering af uddannelserne. Forslaget åbner dervedmulighed for, at andre end ansatte på Forsvarsministeriets område kan optages på forsvaretsuddannelser, og baner vejen for en gradvis akkreditering af uddannelserne. Baggrunden fordenne del af lovforslaget er at fremme fleksibiliteten og integrationen mellem forsvarets ud-dannelser og det øvrige uddannelsessystem.Med lovforslaget foreslås desuden en ophævelse af de bestemmelser i forsvarsloven, somomhandler Forsvarskommandoen, chefen for Forsvarsstaben, Forsvarsstaben samt forsvars-chefens kommando med ansvar over for forsvarsministeren over organer til støtte for forsva-ret. Baggrunden for forslaget er et ønske fra regeringens side om at tilvejebringe mulighedfor, at man i videre omfang, end det er tilfældet i dag, administrativt kan fastsætte den nær-mere organisering af ledelsen af forsvaret.2. Lovforslagets nærmere indhold
2.1. Udbud af forsvarets uddannelser2.1.1. Gældende lovgivningI den gældende lovgivning er forsvarets uddannelsesvirksomhed ikke reguleret. Der er der-med heller ikke lovhjemmel til, at forsvaret kan udbyde sine uddannelser til andre end egneansatte, og gældende ret vedrørende forsvarets uddannelser forholder sig ikke til mulighedenfor akkreditering.
2.1.2. Baggrund for gældende lovgivningForsvaret uddanner i vidt omfang egne militært ansatte medarbejdere på forsvarets egne ud-dannelser. Forsvaret har således drevet egen struktureret uddannelsesvirksomhed i mange år.Forsvarets uddannelser har eksisteret udelukkende for at opfylde forsvarets behov og har ikketidligere i nævneværdigt omfang orienteret sig i forhold til det øvrige uddannelsessystem.
2.1.3. Baggrund for den foreslåede ordningFormålet med lovforslaget er at tilnærme forsvarets uddannelser de civile uddannelsestilbud.Hensigten med dette er at øge fleksibiliteten mellem forsvarets uddannelser og det civile ud-dannelsessystem. Dermed kan begrænsninger undgås i uddannelsesmæssig sammenhæng,og mulighederne for skift mellem det militære og det civile arbejdsmarked øges. Dette er ioverensstemmelse med regeringens ønske om at forbedre overgangene fra en uddannelses-sektor til en anden og at sikre det bedst mulige udbud af uddannelser på tværs af sektorer. Iden gældende lovgivning er der ikke mulighed for, at forsvaret kan udbyde uddannelser tilandre end forsvarets medarbejdere, da dette kræver selvstændig lovhjemmel. Med den fore-slåede ordning får forsvaret hjemmel til at udbyde sine uddannelser også til andre end sineegne ansatte.Det fremgår af lov nr. 294 af 27. marts 2007 om akkrediteringsinstitutionen for videregåendeuddannelser, at det er et mål, at alle videregående uddannelser skal leve op til internationale
standarder, og at dette forudsætter systematisk kvalitetssikring. Akkreditering af en uddannel-se indebærer, at en uddannelse generelt anerkendes på et bestemt niveau – for eksempelsom en masteruddannelse. Akkreditering kan sikre den nødvendige dokumentation og aner-kendelse af de videregående uddannelsers niveau, kvalitet og relevans.Ved Aftale på Forsvarsområdet 2013-2017 har parterne aftalt at omlægge den nuværendemodel for den grundlæggende officersuddannelse. Bl.a. er det målet, at 1/3 af de optagnefremover skal optages på baggrund af en civil uddannelse på bachelorniveau. Den omlagtemodel vil være modulopbygget og vil understøtte målsætningen om, at uddannelser eller deleheraf er akkrediterede og kan anvendes civilt.Ændringen har til hensigt at tilvirke en gradvis tilnærmelse af forsvarets uddannelser til det ci-vile uddannelsessystem, blandt andet i form af gradvis akkreditering af en række af forsvaretsuddannelser og i form af øget fleksibilitet mellem civile og militære uddannelser. Hensigtenmed akkreditering af en række af forsvarets uddannelser er at gøre det tydeligt for det civileuddannelsessystem og for civile arbejdsgivere, hvilket uddannelsesniveau en person har op-nået ved forsvarets uddannelse og derved styrke den enkeltes muligheder for at skifte mellemdet militære og civile arbejdsmarked. Akkreditering kan således anvendes som overordnetkvalitetssikringssystem og bidrager dermed til at tilnærme forsvarets uddannelsessystem tildet civile uddannelsessystem gennem anvendelse af samme standarder. Formålet med akkre-ditering af forsvarets uddannelser vil således være at sikre relevante uddannelser af høj kvali-tet, der inden for hver deres felt og niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraftinden for og uden for forsvaret.Forsvaret har gennem længere tid arbejdet med at klargøre forsvarets linjeofficersuddannelsertil akkreditering for at øge sammenligneligheden med civile videregående uddannelser. Degrundlæggende officersuddannelser er på nuværende tidspunkt akkrediteret som professions-bacheloruddannelser, og det er hensigten i overensstemmelse med forarbejderne til såvel lovom erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser som forarbejderne til lo-ven om akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser samt regeringsgrundlaget ogAftale på Forsvarsområdet 2013-2017 at arbejde hen imod akkreditering af flere af forsvaretsuddannelser.Lovforslaget er udformet som en rammelov, hvorefter forsvarsministeren – eller den ministe-ren bemyndiger hertil - i overensstemmelse med lovforslagets bemærkninger kan fastsættenærmere regler for forsvarets uddannelser. Det er hensigten med lovforslaget at give mulig-hed for at skabe et regelsæt efter de samme principper, som findes i universitetsloven, lov omerhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser samt lov om erhvervsrettet grundud-dannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne med tilhøren-de bekendtgørelser.Forsvarets uddannelsesinstitutioner er statslige myndigheder, som indgår i det almindeligemyndighedshierarki på Forsvarsministeriets område. Reguleringen af disse institutioner vil der-for i sagens natur på visse punkter adskille sig fra reguleringen af uddannelsesinstitutionernepå det øvrige uddannelsesområde, hvor institutionerne typisk er selvejende. Der ses derfor ik-
ke på Forsvarsministeriets område behov for en institutionslovgivning svarende til den, dergælder for de selvejende uddannelsesinstitutioner. For eksempel vil der i over- underordnel-sesforholdet ligge en almindelig tilsynspligt hos overordnede myndigheder i forhold til forsva-rets uddannelsesinstitutioner som underordnede myndigheder. Der vil endvidere i udgangs-punktet være adgang til at påklage en underordnet myndigheds afgørelser til den overordne-de myndighed. For så vidt angår afgørelser om faglige spørgsmål er der dog i forslaget inde-holdt en bestemmelse om en delvis begrænsning af denne almene klageadgang.Effekten af, at det militære uddannelsessystem i større omfang tilpasses det almindeligeudannelsessystem, er, at de militært uddannede bedre vil kunne anvende deres uddannelses-niveau som fundament for videreuddannelse i det almindelige videreuddannelsessystem. Der-med undgås en uddannelsesmæssig begrænsning for forsvarets medarbejdere. Effekten vil til-lige være, at personer uden ansættelse i forsvaret i højere grad får mulighed for at uddannesig på forsvarets uddannelser.Herudover vil arbejdsgivere på det civile arbejdsmarked nemmere kunne vurdere de kompe-tencer, som personer, der er uddannet på forsvarets uddannelser, har, på samme måde, somforsvaret kan vurdere kompetencerne hos civilt uddannede.Dette vil give større fleksibilitet, og det vil styrke den enkeltes muligheder for at skifte mellemdet militære og civile arbejdsmarked. Dette vil understøtte forsvarets såvel som det øvrige ar-bejdsmarkeds fremtidige behov for mangfoldige kompetencer.
2.2. Ledelsen af forsvaretSom nævnt ovenfor er formålet med forslaget om en ændring af § 11 i lov om forsvarets for-mål, opgaver og organisation m.v. at tilvejebringe mulighed for, at man i videre omfang, enddet er tilfældet i dag, administrativt kan fastsætte den nærmere organisering af ledelsen afforsvaret.
2.2.1. Gældende lovgivningDet fremgår af § 11, stk. 1 i den gældende lov, at ”Forsvarschefen har under ansvar over forforsvarsministeren kommandoen over hæren, søværnet og flyvevåbnet samt de organer tilstøtte for forsvaret, der ikke henhører direkte under Forsvarsministeriet.” Det fremgår endvi-dere af § 11, stk. 2, at ”Forsvarsstaben bistår forsvarschefen ved løsningen af de opgaver, derpåhviler denne”, og at ”Chefen for Forsvarsstaben er stedfortræder for forsvarschefen”. Ende-lig fremgår det af § 11, stk. 3, at ”Forsvarschefen og Forsvarsstaben udgør Forsvarskomman-doen”.
2.2.2. Baggrunden for gældende lovgivningEmbedet som forsvarschef, Forsvarsstaben og den nu nedlagte Forsvarsstyrelse blev oprettetved lov nr. 242 af 27. maj 1950. Ved samme lov blev Krigsministeriet og Marineministerietsammenlagt til Forsvarsministeriet. Forsvarschefen og Forsvarsstyrelsen skulle bistå forsvars-ministeren ved varetagelse af de militære opgaver. Forsvarschefen fik under ansvar over forforsvarsministeren ledelsen af det militære forsvar i fred og i krig og ansvaret for værnenesuddannelse og brugbarhed til forsvar samt for beredskab og forsvarsplaner. Forsvarsstyrelsenvar under forsvarschefens ledelse og bestod i øvrigt af værnscheferne og chefen for Forsvars-
staben, som bistod forsvarschefen. Forsvarschefen blev pålagt at holde forsvarsministeren un-derrettet om tilstandene inden for værnene og om arbejdet i Forsvarsstyrelsen.Baggrunden for oprettelsen af stillingen som forsvarschef var dels et ønske om allerede ifredstid at have en fælles militær chef for forsvaret, dels at forsvarsministeren kunne støttesig til en enkelt militært ansvarlig myndighed for så vidt angik landets forsvarsforberedelser ogved afgørelser i rent militære anliggender. Forsvarsstyrelsen skulle sikre koordination af vær-nenes virksomhed og planlægning, samt at værnenes militærfaglige synspunkter blev gjortgældende i forsvarets ledelse og over for forsvarsministeren i tilfælde af uenighed. Værnsche-ferne havde direkte kommando over værnene og havde over for forsvarschefen ansvar for di-sciplin, uddannelse, beredskab, brugbarhed til forsvar m.v. I personelforhold var værnschefer-ne direkte underlagt Forsvarsministeriet.Ved lov nr. 114 af 31. marts 1952 blev loven ændret for at afspejle etableringen af den fællesforsvarsstyrke og fælles kommandostruktur i NATO. Det betød, at forsvarschefens ansvar forledelsen af det militære forsvar bortfaldt, og forsvarschefen var således alene ansvarlig forforsvarets uddannelse, brugbarhed, beredskab samt national koordination af forsvarsplaner.Under krigsforhold kunne forsvarsministeren, hvis forholdene gjorde det ønskeligt, overdrageforsvarschefen at lede militære styrker af alle værn.Ved lov nr. 137 af 31. marts 1960 blev forsvarschefens ansvar begrænset til det samlede mili-tære forsvarsberedskab og planlægning. Værnscheferne blev i alle andre forhold, end hvadangik forsvarsberedskab samt forsvarsplanlægning, gjort direkte ansvarlige over for forsvars-ministeren. Det fremgik, at forsvarschefen under særlige forhold kunne overdrages den opera-tive ledelse af danske styrker (inden den forventede overdragelse til NATO i krigstid). Det blevpræciseret, at forsvarschefen var formand for Forsvarsstyrelsen, forsvarsministerens øverstemilitære rådgiver samt den internationale repræsentant for forsvaret, og at chefen for For-svarsstaben var forsvarschefens stedfortræder.Forsvarschefens ansvarsområde blev udvidet væsentligt ved lov nr. 334 af 18. juni 1969, sometablerede en egentlig enhedsledelse af forsvaret, idet både den operative ledelse og admini-strationen af værnene (bortset fra personelforvaltning) kom under fælles ledelse under for-svarschefen. Forsvarschefen fik kommando over værnene og organer til støtte for værnene.De hidtidige værnskommandoer blev afskaffet, og i stedet oprettedes Forsvarskommandoen,hvori værnscheferne og værnsstabene indgik. Værnscheferne var fortsat ansvarlige over forforsvarsministeren for personelforvaltning. Forsvarsstyrelsen blev nedlagt og erstattet af For-svarsrådet.Ved lov nr. 214 af 26. april 1973 blev loven ændret, således at værnscheferne ikke længerevar ansvarlige for forvaltningen af det enkelte værns personel over for forsvarsministeren,men alene for uddannelse og inspektionsvirksomhed med ansvar over for forsvarschefen. An-svaret for personelforvaltning overgik til Forsvarsstaben.Ved lov nr. 230 af 26. maj 1982 blev stillingerne som værnschefer nedlagt og erstattet afværnsinspektører, som sammen med værnsstabene herefter indgik i Forsvarsstaben.
Stillingerne som værnsinspektører, værnsstabene og Forsvarsrådet blev nedlagt ved en lov-ændring i 1990 (Lov nr. 252 af 25. april 1990).Ved lov nr. 909 af 8. december 1993 lovfæstedes bemyndigelsen til at afgive danske styrker tilindsættelse i internationalt regi i forbindelse med konfliktforebyggelse, krisestyring eller egent-lige forsvarsmæssige foranstaltninger.Ved lov nr. 122 af 27. februar 2001 præciseredes det, at forsvarsministeren er højeste ansvar-lige myndighed for ”forsvaret” (tidligere lov: ”det militære forsvar”), samt at forsvarschefenskommando ikke omfatter organer til støtte for forsvaret, som hører direkte under Forsvarsmi-nisteriet.Ved den seneste lovændring (lov nr. 568 af 9. juni 2006) udgik omtalen af stillingen som cheffor forsvarets operative styrker, som var blevet nedlagt som følge af ændringer i NATO’skommandostruktur og beredskab.I tillæg til de nævnte lovgivningsmæssige ændringer af indretningen af ledelsen af forsvarethar der været gennemført forskellige administrative ændringer af organisationen af ledelsen afforsvaret uden ændringer af forsvarsloven. Den seneste store administrative ændring varetableringen af værnsfælles funktionelle tjenester i perioden 2005-2009.
2.2.3. Den internationale udviklingInternationalt har den sikkerhedspolitiske udvikling betydet ændringer og tilpasninger af dennationale organisering af ledelsen af forsvaret i en række lande. De fleste NATO-lande, herun-der blandt Danmarks nærmeste samarbejdspartnere, har i dag en samlet politisk, civil og mili-tær ledelse af forsvaret.De valgte modeller minder enten om den såkaldte ”Pentagon-model” (efter den amerikanskemodel), hvor den øverste militære og politiske ledelse er samplaceret, eller også er der taleom forskellige former for integrerede modeller, hvor der også er en hel eller delvis organisato-risk sammenlægning. Storbritannien, Norge, Nederlandene og Tyskland har eksempelvis inte-grerede modeller, mens USA og Frankrig har samplacerede modeller.Der er en klar tendens i retning af yderligere integration af den øverste politiske, civile og mili-tære ledelse af forsvaret blandt NATO-landene.Også den igangværende reformproces i NATO omfatter overvejelser om integration af den in-ternationale civile og militære stab i NATO’s hovedkvarter og en mere integreret samarbejds-form mellem NATO’s Råd og Militærkomitéen.
2.2.4. Baggrunden for lovforslagetDen sikkerhedspolitiske situation gennem de seneste to årtier har været karakteriseret vedstor kompleksitet, dynamik og uforudsigelighed med pludselige ændringer og nye udfordrin-ger. Forsvaret har som konsekvens heraf et bredt spektrum af opgaver. Det er generelt vurde-ringen, at denne situation også vil gøre sig gældende i fremtiden.
Forsvaret er i takt med denne udvikling og skiftende regeringers fokus på at føre en aktivistiskudenrigs- og sikkerhedspolitik således i stadig stigende grad blevet et aktivt sikkerhedspolitiskinstrument. Endvidere indsættes forsvarets kapaciteter typisk uden for landets grænser i ensamtænkt indsats med ikke-militære kapaciteter – oftest i en multinational sammenhæng ogmed kort varsel.Samlet betyder denne udvikling, at behovet for løbende politisk/civil/militær kontakt og koor-dination er langt større end tidligere. Det gælder både generelt i forbindelse med deltagelsen idet internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde og konkret i forbindelse meddet løbende samarbejde med andre nationale og internationale aktører. Behovet er særligt ud-talt i forbindelse med internationale indsættelser af danske militære kapaciteter, både i forbin-delse med beslutningen om udsendelse og løbende under udsendelsesperioden. Konkret erder behov for hurtigere og hyppigere stillingtagen, og dette forudsætter en løbende sammen-stilling af typisk en række militære og ikke-militære aspekter i deres helhed.Hertil kommer, at der for den offentlige sektor generelt er øget fokus på yderligere at effekti-visere ressourceudnyttelsen og opgavevaretagelsen, herunder gennem løbende organisations-udvikling.Det er således regeringens opfattelse, at den nuværende organisering af ledelsen af forsvaretgenerelt ikke længere i tilstrækkelig høj grad tilfredsstiller de aktuelle behov, som bl.a. er af-født af den ovenfor beskrevne udvikling.Regeringen ønsker derfor med dette forslag om ændring af forsvarsloven at tilvejebringe mu-lighed for, at man i videre omfang, end det er tilfældet i dag, administrativt kan fastsætte dennærmere organisering af ledelsen af forsvaret i lyset af udviklingen og de deraf følgende kravtil ledelsen af forsvaret.Det skal bemærkes, at regeringen, som led i sit generelle ønske om at modernisere ledelsenaf forsvaret, har foranlediget udarbejdelse af en redegørelse, som opstiller mulige modeller foren grundlæggende ændret struktur af ledelsen af forsvaret.Redegørelsen opstiller tre modeller. Den første model indebærer ændringer af departementetsog Forsvarskommandoens interne organisation, opgavefordeling og arbejdsgange, herundertættere indbyrdes samarbejde. Den anden model indebærer ud over disse ændringer ensamplacering af departementet og Forsvarskommandoen. Den tredje model indebærer en in-tegration af den politiske/civile og militære ledelse i Forsvarsministeriets departement og ennedlæggelse af Forsvarskommandoen. Der vil selvsagt også kunne være andre modeller.Modeller, som knytter forsvarschefen tættere til departementet og den politiske og civile ledel-se, kan generelt være vanskelige at realisere inden for rammerne af gældende lovgivning.Særligt modeller, som indebærer integration og dermed nedlæggelse af Forsvarskommando-en, forudsætter en ændring af forsvarsloven, således som foreslået.
2.2.5. Lovforslagets indhold og formålMed lovforslaget foreslås ophævelse af gældende lovs § 11, stk. 2 og 3, samt ændring af lo-vens § 11, stk. 1.Det fremgår som nævnt ovenfor af gældende lovs § 11, stk. 2, at ”Forsvarsstaben bistår for-svarschefen ved løsningen af de opgaver, der påhviler denne”, og at ”Chefen for Forsvarssta-ben er stedfortræder for forsvarschefen”, ligesom det fremgår af lovens § 11, stk. 3, at ”For-svarschefen og Forsvarsstaben udgør Forsvarskommandoen”.Ophævelse af gældende lovs § 11, stk. 2 og 3, vil indebære, at Forsvarskommandoen, For-svarsstaben og chefen for Forsvarsstaben samt dennes funktion som forsvarschefens stedfor-træder ikke længere vil være lovbestemt. Det vil således i højere grad være overladt til for-svarsministeren administrativt at fastsætte den nærmere organisering af ledelsen af forsvaret,end det er tilfældet med gældende lovgivning. Dette udelukker ikke, at den nuværende orga-nisering kan videreføres, men det er som nævnt regeringens ønske at modernisere ledelsen afforsvaret.Det fremgår af gældende lovs § 11, stk. 1, at ”Forsvarschefen har under ansvar over for for-svarsministeren kommandoen over hæren, søværnet og flyvevåbnet samt de organer til støttefor forsvaret, der ikke henhører direkte under Forsvarsministeriet.”Lovforslaget lægger op til at opretholde en særlig bestemmelse om stillingen som forsvarschefog om visse aspekter af forsvarschefens ansvar, uden at den nærmere organisering af ledel-sen af forsvaret dermed fastsættes.Lovforslaget indebærer dermed, at der – uanset organiseringen af ledelsen af forsvaret i øv-rigt – til enhver tid fortsat skal være en forsvarschef, men at forsvarschefens nærmere opera-tive og administrative ansvar fastsættes af forsvarsministeren i sammenhæng med den nær-mere organisering af ledelsen af forsvaret.Lovforslaget lægger således op til, at § 11 får følgende ordlyd: ”Forsvarschefen har efter for-svarsministerens nærmere bestemmelse kommandoen over hæren, søværnet og flyvevåbnet”.Forslaget har ikke til formål at ændre på det forhold, at forsvarschefen er den øverste militæreembedsmand og har den fornødne værnsfælles stabsstøtte og en fast stedfortræder.Lovforslagets § 11 indebærer således, at forsvarschefen fortsat er den øverste militære rådgi-ver i alle militærfaglige spørgsmål, herunder i relation til operationer, og at forsvarschefen,som det er tilfældet i dag, kan give sin militærfaglige rådgivning direkte til forsvarsministeren.Endvidere indebærer bestemmelsen, at forsvarschefen fortsat har den operative ledelse afdanske militære styrker. I den forbindelse lægges der ikke op til at ændre bestemmelsen i §12 i den gældende lov, hvorefter forsvarschefen efter bemyndigelse fra forsvarsministeren kandelegere dele af sin kommando over militære styrker, der indsættes i opgaver internationalteller i NATO til henholdsvis chefen for den pågældende styrke og NATO’s øverstkommande-rende for de fælles forsvarsstyrker.
Endelig ligger det fortsat i stillingen som forsvarschef, at vedkommende er den øverste militæ-re repræsentant for forsvaret, herunder internationalt. Forsvarschefen er således Danmarksrepræsentant i NATO’s Militærkomité og repræsenterer Danmark i forhold til andre landes mi-litære chefer.Lovforslaget tilsigter som nævnt, at forsvarsministeren kan fastsætte den nærmere organise-ring af ledelsen af forsvaret og i den forbindelse også nærmere bestemme forsvarschefens or-ganisatoriske placering samt forsvarschefens præcise operative og administrative ansvar.En vedtagelse af lovforslaget vil således muliggøre, at organiseringen af ledelsen af forsvaretløbende tilpasses til de aktuelle behov. Modsat vil en vedtagelse af lovforslaget ikke i sig selvindebære, at den nuværende organisering skal ændres.3. Konsekvensvurdering
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentligeLovforslaget skønnes ikke direkte at have økonomiske konsekvenser for det offentlige af be-tydning. Forsvarets økonomi fastsættes i forsvarsforliget.
3.2. Administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget indeholder ikke umiddelbart administrative konsekvenser af større betydning fordet offentlige.
3.3. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget indeholder ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
3.4. Administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget indeholder ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.
3.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget indeholder ikke administrative konsekvenser for borgerne.
3.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.
3.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.
4. Hørte myndighederGrønlands SelvstyreGrønlands Repræsentation i DanmarkRigsombudsmanden i GrønlandDet Færøske LandsstyreRigsombudsmanden på FærøerneCenter for Militære Studier, Københavns UniversitetDansk Institut for Internationale Studier
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg UniversitetInstitut for MenneskerettighederCenter for War Studies, Syddansk UniversitetInstitut for Samfund og Globalisering (ISG), Roskilde UniversitetSchool of Business and Social Sciences, Aarhus UniversitetAdvokatrådetKammeradvokatenAmnesty InternationalCareCaritasDansk FlygtningehjælpFolkekirkens NødhjælpFagbevægelsens UlandssekretariatFN ForbundetIBISLæger Uden GrænserMellemfolkeligt SamvirkeRøde KorsErhvervsstyrelsenRigsrevisionenFolketingets OmbudsmandAce DenmarkDanmarks EvalueringsinstitutOffentlige Ansattes OrganisationerFTFLandsorganisationen i Danmark (LO)Centralorganisationen af 2010 (CO10)Akademikernes CentralorganisationLærernes CentralorganisationHærens konstabel- og korporalforeningCentralforeningen for stampersonelHovedorganisationen af officerer i DanmarkHovedorganisationen for Personel af Reserven i DanmarkIngeniørforeningen (IDA)Dansk JournalistforbundHK/DanmarkForsvarets CiviletatForsvarsarbejdernes LandsorganisationDansk ArbejdsgiverforeningDansk ErhvervDansk IndustriDanske RegionerKommunernes LandsforeningDanske Handicaporganisationer
Dansk Handicap ForbundDet Centrale HandicaprådDanske Studerendes FællesrådDanske UniversiteterProfessionshøjskolernes RektorkollegiumRådet for Erhvervsakademiuddannelser og ProfessionsuddannelserDanmarks Journalisthøjskole
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 8 a)Bestemmelsen er ny. Forsvaret har hidtil uddannet egne ansatte som et led i deres ansættel-sesforhold. Bestemmelsen lovfæster tilrettelæggelsen af uddannelserne og giver derved for-svarsministeren mulighed for som et led i sin tilrettelæggelse af forsvarets uddannelser at ud-byde forsvarets uddannelser også til andre end ansatte på Forsvarsministeriets område. Medlovforslaget sker ingen ændring i forsvarets mulighed for at uddanne egne ansatte som hidtil.Det er en forudsætning for at udbyde professionsbachelor-, erhvervsakademi-, bachelor-,kandidat-, diplom- og masteruddannelser, at disse er positivt eller betinget akkrediteret somsådan af Akkrediteringsrådet. Forsvarets grundlæggende officersuddannelser er akkrediteretsom en professionsbacheloruddannelse. Danmarks Evalueringsinstitut har allerede i en rapportfra 2003 blandt andet konkluderet, at forsvarets Videreuddannelsestrin I og II for linjeofficererstort set ækvivalerede uddannelser på henholdsvis diplom- og masterniveau. Der arbejdes iforlængelse heraf og i overensstemmelse med regeringsgrundlaget og Aftale på Forsvarsom-rådet 2013-2017 fortsat hen imod en løbende akkreditering af flere af forsvarets uddannelser.Det fremgår af lov nr. 294 af 27. marts 2007 § 12, stk. 4, at Akkrediteringsrådet efter aftalemellem ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (nu ministeren for forskning, innovati-on og videregående uddannelser) og vedkommende minister kan akkreditere uddannelser un-der andre ministre og private lønnede uddannelser, der gennemføres hos en arbejdsgiver somled i et ansættelsesforhold. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at vedkommende mini-ster kan fastsætte nærmere regler for akkreditering samt kriterier for kvalitet og relevans. Detfremgår endvidere lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser §17, at undervisningsministeren (nu ministeren for forskning, innovation og videregående ud-dannelser) kan tillade, at uddannelser på andre ministerområder akkrediteres efter reglerne ilovens kapitel 4. Herudover fremgår det af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videre-gående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne § 11, stk. 4, at undervisningsmi-nisteren (nu ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser) efter aftalemed den pågældende minister kan godkende, at videregående uddannelser, som andre mini-stre har fastsat regler om, indgår som regulerede forløb i videreuddannelsessystemet. Det
fremgår endvidere af bestemmelsen, at de pågældende uddannelser finansieres efter de reg-ler, der gælder for uddannelserne. I forbindelse med akkrediteringen af forsvarets grundlæg-gende officersuddannelser blev kriterierne fastsat på Undervisningsministeriets område an-vendt. For at opnå den bedst mulige sammenlignelighed mellem forsvarets uddannelser ogdet øvrige uddannelsessystems uddannelser vil forsvarsministeren i videst muligt omfang fast-sætte, at de kriterier, som allerede er fastsat for uddannelser på Ministeriet for Forskning, In-novation og Videregående Uddannelses område, også fremover skal anvendes ved akkredite-ring af forsvarets uddannelser.Til nr. 1 (§ 8 b)Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen medfører ikke en ændring i forsvarets mulighed for atuddanne egne ansatte som hidtil. Det er således også fortsat forsvaret som arbejdsgiver, dersom et led i ledelsesretten beslutter, hvilke af forsvarets ansatte, herunder ansatte på orlov,der skal optages på forsvarets uddannelser og hvornår.Forsvarets uddannelser er opstået ud fra behovet for at uddanne egne ansatte, idet det civileuddannelsessystem traditionelt og fortsat ikke uddanner i militære kompetencer. Forsvaret erderfor fortsat afhængig af at få uddannet et tilstrækkeligt antal af egne ansatte til at besættede stillinger i organisationen, som kræver særlig militær uddannelse.Samtidig søges det med lovforslaget at øge muligheden for fleksibilitet og øget integration afforsvarets uddannelser i det øvrige uddannelsessystem, således at såvel forsvarets ansattesom andre kan tage dele af deres uddannelse på forsvarets uddannelsesinstitutioner og deleaf deres uddannelse på civile uddannelsesinstitutioner.Bestemmelsen har til hensigt at sikre en balance således, at begge disse hensyn tilgodesesbedst muligt.Forsvaret uddanner i alt overvejende grad selv sine militært ansatte inden for sit eget uddan-nelsessystem. Uddannelsen, herunder fastsættelsen af antallet af elever og studerende, skerud fra en vurdering af forsvarets behov som arbejdsgiver. Forsvaret afholder udgiften til sineuddannelser fra sit eget budget og modtager således ikke særskilte midler fra finansloven tildækning af udgifter til uddannelse af forsvarets ansatte. Ved udbud af forsvarets uddannelsertil andre end forsvarets ansatte dækkes disse udgifter således heller ikke særskilt via finanslo-ven. Det fremgår eksplicit af Aftale på Forsvarsområdet 2013-2017, at den påtænkte nye mo-del for officersuddannelserne ikke vil indebære, at eleverne m.v. på forsvarets uddannelser vilmodtage eksempelvis løntabsgodtgørelse, taxametermidler m.v. fra det ordinære uddannel-sessystem. For at sikre at forsvarets budget omvendt ikke anvendes til formål, som ikke ved-rører forsvaret, gives forsvarsministeren mulighed for at opkræve hel eller delvis betaling foruddannelse af andre end ansatte på Forsvarsministeriets område. Dette gælder for såvel dan-ske som udenlandske elever og studerende. Denne betaling kan omfatte alle de udgifter, somer forbundet med elevernes og de studerendes optagelse på, gennemførelse og afslutning afuddannelsen eller uddannelsesdelen, herunder udgifter forbundet med eventuelle studierejser.Der vil således ikke blive opkrævet betaling for uddannelsen fra ansatte på Forsvarsministeri-ets område, som følger uddannelsen som et led i ansættelsesforholdet. I den særlige situati-
on, hvor en person ansat på Forsvarsministeriets område ønsker at tage en hel eller en del afen af forsvarets uddannelser i sin fritid og altså ikke som et led i sin ansættelse, vil pågælden-de ikke være at betragte som ”ansat” i bestemmelsens forstand. Der vil derfor kunne opkræ-ves hel eller delvis betaling fra pågældende på lige vilkår med andre.Til nr. 1 (§ 8 c)Bestemmelsen er ny. Forsvarets uddannelsesinstitutioner er statslige myndigheder, der indgåri det almindelige myndighedshierarki på Forsvarsministeriets område. Uden lovgivning på om-rådet er udgangspunktet således, at afgørelser kan påklages til højere myndighed. Hensigtenmed bestemmelsen er delvist at afskære klageadgangen, således at alene klager over retligespørgsmål, herunder forvaltningsretlige forhold, kan påklages til andre myndigheder end ud-dannelsesinstitutionen. Dette skyldes, at øvrige myndigheder ikke kan antages at besidde for-udsætningerne for at bedømme klager over faglige spørgsmål og anden faktisk forvaltnings-virksomhed på uddannelsesinstitutionerne, herunder udøve faglige, kvalifikationsmæssige elleruddannelsesmæssige skøn som eksempelvis udmåling af karakterer. Klager kategoriseres så-ledes almindeligvis ved en opdeling i retlige klager og klager over afgørelser, der er truffet pågrundlag af et uddannelsesfagligt skøn. Retlige klager defineres almindeligvis som klager, derafgøres ud fra en juridisk vurdering. Klager af denne type kan vedrøre spørgsmål om, hvorvidtinstitutionen har fulgt reglerne for uddannelsen, regler i forvaltningsloven eller forvaltningsret-lige principper. Det fremgår af det nuværende bestemmelsesgrundlag for officersuddannelser-ne (FKOBST 180-2, punkt 15), at såfremt en kadet, elev eller studerende har klager i forbin-delse med eksamen, følges de i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1016 af 24. au-gust 2010 angivne regler. Det fremgår endvidere af den foreslåede § 8 f, at forsvarsministerenkan fastsætte nærmere regler om blandt andet klager.Bestemmelsen i stk. 2, om at klager over retlige spørgsmål skal indgives til Forsvarets Perso-neltjeneste, har til hensigt at sikre, at klager over retlige spørgsmål behandles ved en myndig-hed, der har den fornødne juridiske ekspertise og kapacitet til at håndtere dem. Klageadgan-gen for Forsvarets Personeltjenestes afgørelser i medfør af stk. 2 er af samme grund afskåret.Dette gælder for klager fra kadetter, elever eller studerende uanset, om de er ansat i forsvareteller ikke.Det følger af lov om forsvarets personel § 13 a, at Forsvarets Personeltjenestes afgørelser isager om afsked, sager om erstatning og godtgørelse i forbindelse med personskade, sagerom erstatning for manglende opfyldelse af tjenestepligt og sager om aktindsigt i ansættelses-og personalesager kan påklages til forsvarsministeren. Det fremgår endvidere, at andre afgø-relser truffet af Forsvarets Personeltjeneste i ansættelses- og personalesager ikke kan påkla-ges til forsvarsministeren. Den foreslåede bestemmelses stk. 3 har til formål at sikre, at afgø-relser truffet af Forsvarets Personeltjeneste i medfør af den foreslåede bestemmelses stk. 2,som samtidig er afgørelser omfattet af lov om forsvarets personel § 13 a, fortsat vil kunne på-klages til forsvarsministeren i overensstemmelse hermed.Til nr. 1 (§ 8 d)Bestemmelsen er ny. Den foreslåede bestemmelse vil give forsvarsministeren bemyndigelse tilat fastsætte nærmere regler om forsvarets uddannelser. Reglerne vil for den enkelte uddan-
nelse regulere fastsættelse af antallet af uddannelsespladser, herunder pladser der udbydes tilandre end ansatte på Forsvarsministeriets område, mulighed for optagelse på dele af uddan-nelser, adgangskrav, formål, læringsudbytte, varighed, struktur, prøver, eksamen, studieord-ning, merit og klageregler mv. Vedrørende regler om klager fra de studerende kan uddannel-sesstedernes afgørelser, jf. den foreslåede § 8 c, kun påklages, for så vidt angår retlige for-hold. Ved bekendtgørelse kan det nærmere fastsættes, hvad der menes med retlige hen-holdsvis øvrige forhold. Det er endvidere hensigten at fastsætte nærmere regler om betalingfor uddannelserne for personer, som ikke i forvejen har et ansættelsesforhold med forsvaret,jf. den foreslåede § 8 b, stk. 3. Det er hensigten i vidt omfang at lade forsvarets uddannelserfølge regler svarende til andre ministerområders regler for uddannelser, herunder vil Ministeri-et for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelses regler om blandt andet eksamen,karakterer og kvalifikationsrammesystem blive indarbejdet i reglerne om forsvarets akkredite-rede uddannelser i relevant omfang.I takt med at forsvarets uddannelser bliver akkrediteret og udbudt, vil der blive udstedt de re-levante bekendtgørelser m.v. for uddannelserne. Bekendtgørelser forventes udstedt af For-svarsministeriets underliggende myndigheder efter forsvarsministerens bemyndigelse.Til nr. 2 (§ 11)Bestemmelsen er en ændring af gældende lovs § 11 og tilsigter, at det i højere grad vil væreoverladt til forsvarsministeren administrativt at fastsætte den nærmere organisering af ledel-sen af forsvaret, end det er tilfældet med gældende lovgivning. Lovforslaget muliggør således,at forsvarsministeren kan tilpasse organiseringen af ledelsen af forsvaret til den sikkerhedspo-litiske udvikling og de til enhver tid gældende behov.Gældende lovs § 11, stk. 2 og 3, som omhandler Forsvarskommandoen, Forsvarsstaben ogchefen for Forsvarsstaben samt dennes funktion som forsvarschefens stedfortræder, foreslåsophævet.Lovforslaget lægger op til at opretholde en særlig bestemmelse om stillingen som forsvars-chef. Bestemmelsen viderefører formuleringen i gældende lovs § 11, stk. 1, for så vidt angårforsvarschefens kommando over hæren, søværnet og flyvevåbnet, men det overlades til for-svarsministeren nærmere at bestemme forsvarschefens præcise operative og administrativeansvar i sammenhæng med den nærmere organisering af ledelsen af forsvaret. Bestemmelseni gældende lov om forsvarschefens kommando over organer til støtte for forsvaret, som ikkehenhører direkte under Forsvarsministeriet foreslås udeladt af lovteksten, men dette udelukkerikke, at forsvarsministeren kan bestemme, at forsvarschefen fortsat har kommando over or-ganer til støtte for forsvaret.Den foreslåede bestemmelse har ikke til formål at ændre det forhold, at forsvarschefen er denøverste militære embedsmand og støttes af en værnsfælles stab og en fast stedfortræder. Be-stemmelsen indebærer således, at forsvarschefen fortsat er den øverste militære rådgiver i al-le militærfaglige spørgsmål, herunder i relation til operationer, og at forsvarschefen, som deter tilfældet i dag, kan give sin militærfaglige rådgivning direkte til forsvarsministeren. Endvide-re indebærer bestemmelsen, at forsvarschefen fortsat har den operative ledelse af danske mi-
litære styrker. Endelig ligger det i stillingen som forsvarschef, at vedkommende er den øverstemilitære repræsentant for forsvaret, herunder internationalt.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget§ 8 a. Forsvarsministeren tilrettelægger for-svarets uddannelser.Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter kriterierfor akkreditering af forsvarets uddannelser påniveau svarende til videregående uddannel-ser, jf. lov om akkrediteringsinstitutionen.§ 8 b. Der er adgang til uddannelserne foransatte på Forsvarsministeriets område.Stk. 2. I det omfang der er ledige pladser,kan andre end ansatte på Forsvarsministeri-ets område optages på uddannelserne.Stk. 3. Forsvarets uddannelsesinstitutionerkan for andre end ansatte på Forsvarsmini-steriets område opkræve hel eller delvis beta-ling for deltagelse i undervisning og i prøverog anden bedømmelse, der indgår i eksamen.§ 8 c. Afgørelser truffet af forsvarets uddan-nelsesinstitutioner kan ikke påklages til insti-tutionernes overordnede myndigheder, jf.dog stk. 2.Stk. 2. Afgørelser vedrørende retlige spørgs-mål, herunder forvaltningsretlige forhold, kanpåklages til Forsvarets Personeltjeneste.Stk. 3. Afgørelser truffet i Forsvarets Perso-neltjeneste efter stk. 2 kan ikke påklages.Dog kan afgørelser, som samtidig er omfattetaf lov om forsvarets personel, fortsat påkla-ges i overensstemmelse med denne lov.
8 d. Forsvarsministeren eller den, ministerenbemyndiger hertil, kan fastsætte nærmereregler om uddannelserne, herunder om:1) Udbud.2) Antallet af studiepladser.3) Adgang til og optagelse på uddannel-se, jf. § 8 b, stk. 1 og 2 og § 8 c.4) Betaling, jf. § 8 b, stk. 3.5) Mødepligt.6) Prøver, eksaminer og censur.7) Klage over afgørelser i forbindelsemed prøver og eksaminer, herunderom at omprøve og ombedømmelsekan resultere i en lavere karakter, jf.§ 8 c.8) Orlov.9) Merit.10) Bortvisning og andre disciplinære for-anstaltninger over for elever og stu-derende.
§ 11.Forsvarschefen har under ansvar over for§ 11.Forsvarschefen har efter forsvarsmini-forsvarsministeren kommandoen over hæren, sterens nærmere bestemmelse kommandoensøværnet og flyvevåbnet samt de organer tilover hæren, søværnet og flyvevåbnet.støtte for forsvaret, der ikke henhører direkteunder Forsvarsministeriet.Stk. 2.Forsvarsstaben bistår forsvarschefen vedløsning af de opgaver, der påhviler denne. Che-fen for Forsvarsstaben er stedfortræder for for-svarschefen.Stk. 3.Forsvarschefen og Forsvarsstaben udgørForsvarskommandoen.
