FOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 40: Talepapir fra samrådet d. 11/10-12 om samrådsspørgsmål C vedr. havmiljøberedskabet, fra forsvarsministeren

Jeg vil indledningsvis understrege, at jeg med interesse har fulgtdebatten i pressen de sidste uger vedrørende havmiljøberedska-bet - herunder særligt kritikken af havmiljøberedskabet.Som ansvarlig minister tager jeg i sagens natur kritikken alvorligt.Det gør jeg, fordi vi i Danmark har en enestående og følsom na-tur, vi skal værne om - og fordi jeg har et stærkt ønske om atmedvirke til at sikre en god miljøtilstand for vore havområder, såvores børn og børnebørn kan få glæde af denne del af vores na-tur.Vi har alle set de forfærdelige billeder af olieindsmurte fugle ogtilsvinede strande og kyster fra store olieforureningskatastrofer –de printer sig ind på vores nethinde – og det er vigtigt at forhin-dre, at noget sådant sker i Danmark.

Danmark har en enestående natur - og det er givet, at indsatsenfor havmiljøet skal ske på en bæredygtig måde, så biodiversitet,fiskeri, råstofindvinding og transport ses i en sammenhæng.Det er i den forbindelse vigtigt, at forekomst og omfang af forure-ningsbegivenheder løbende søges nedbragt gennem forebyggel-se, overvågning og et afpasset beredskab til oprydning.Hvad gør vi så for at sikre en god miljøtilstand og rene havområ-der til vores børn og børnebørn?Lad mig indlede med at sige, at der ligger grundige overvejelserbag det danske havmiljøberedskab. Det danske havmiljøbered-skab afspejler således en risikobaseret dimensionering, hvor derligger en grundig analyse og vurdering af forureningsrisikoen bagdimensioneringen og sammensætningen af beredskabet. Det viljeg gerne uddybe.Der er blandt andet gennemført en national risikoanalyse i 2007af konsulentfirmaet COWI. På baggrund af risikoanalysen har For-svarsministeriet gennemført en kapacitetsundersøgelse i 2008.Kapacitetsundersøgelsen ligger til grund for havmiljøberedskabetsnuværende dimensionering og placering. Blandt andet medførtekapacitetsundersøgelsen, at to miljøskibe blev flyttet fra Køben-havn til Frederikshavn, da samlet set gav en bedre balance i be-

redskabet med hensyn til risiko og geografisk placering af kapa-citet.Det danske havmiljøberedskab består overordnet af overvågningaf farvandene omkring Danmark for at opdage eventuelle olieud-slip samt et beredskab til at inddæmme og opsamle en eventuelforurening.Miljøovervågning i Danmark foretages fortrinsvis af de tre enhe-der indsat i farvandsovervågningen, forsvarets Challenger-fly [450timer årligt] samt med satellit. Desuden har mere end 15,000meldt sig som havmiljøvogtere – hvilket understreger den storefolkelige vilje til at værne om naturen og havmiljøet!Endvidere er der i som følge af EU overvågningsdirektiv indført etsystem – benævnt SafeSeaNet – med henblik på at skabe adgangtil information om skibes last i tilfælde af uheld. Skibe som afgårelle anløber en havn i EU skal således indberette farlig last i Safe-SeaNet [skibe der transiterer EU-farvand er altså ikke omfattet afindberetningspligten].Miljøberedskabet til at inddæmme og opsamle olie udgøres sam-let set af et større antal skibe og fartøjer. Først bør nævnes de fi-re større miljøskibe, der er dedikerede til miljøopgaven.De fire skibe består af to skibe af den såkaldte SUPPLY-klasse ogto skibe af den såkaldte SEA TRUCK-klasse – hvoraf én af hver3DET TALTE ORD GÆLDER

type er placeret i henholdsvis Korsør og Frederikshavn. Disse de-dikerede miljøskibe suppleres af diverse mindre miljøfartøjer og -pramme.Derudover indgår de tre af søværnets skibe, der permanent udfø-rer farvandsovervågning, i miljøberedskabet. Disse enheder kanmedbringe og udsætte flydespærringer – og dermed inddæmmeen forurening.Endelig deltager 27 af Marinehjemmeværnets fartøjer samt Kyst-redningens fartøjer - fordelt på 21 stationer - i miljøberedskabet.13 af hjemmeværnsfartøjerne er permanent udrustet med flyde-spærringer – men alle fartøjer kan slæbe og dermed medvirke tilat inddæmme en forurening.Til understøttelse af beredskabet er etableret depoter med flyde-spærringer med videre ved de to flådestationer, Det KommunaleBeredskab i Kalundborg samt ved Beredskabsstyrelsens fem be-redskabscentre.Det danske havmiljøberedskab skal endvidere ses i sammenhængmed de aftaler om assistance, som er indgået nationalt samt in-ternationalt.Danmark har i regi af Bonn-aftalen vedrørende bekæmpelse afolie- og kemikalieforurening i blandt andet Nordsøen et samar-bejde med EU, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Holland,

Norge, Sverige, Irland, Storbritannien og Nordirland. Endvidere erPortugal og Spanien associerede medlemmer.Aftalen forpligter ikke direkte landene til at oprette et beredskab,men den forpligter medlemslandene til at yde assistance i videstmuligt omfang.Endvidere findes et samarbejde i regi af den såkaldte København-aftale, der er indgået mellem Danmark, Finland, Island, Norge ogSverige. Aftalens tyngde vedrører primært samarbejde i for-bindelse med bekæmpelse af forurening i medlemslandenes hav-områder.Aftalen er udvidet til også at omfatte Grønland og Færøerne.OPRC-Konventionen - Convention on Oil Pollution Preparedness,Response and Co-operation - åbner mulighed for på globalt ni-veau at modtage assistance fra et eller flere medlemslande uan-set de pågældende landes indbyrdes beliggenhed.Dette forhold indebærer selvsagt også en forpligtelse til – i muligtomfang – at imødekomme en anmodning om assistance fra etandet medlemsland.Derudover er der indgået en beredskabsaftale mellem forsvaretog Mærsk Olie og Gas A/S om gensidig støtte i forbindelse med5DET TALTE ORD GÆLDER

det beredskab, som er oprettet i forbindelse med olieudvindingeni Nordsøen.Aftalen går ud på, at Mærsk Olies og Gas’ beredskab kan stilles tilrådighed for forsvaret efter anmodning, ligesom Mærsk Olie ogGas kan anmode forsvaret om assistance til bekæmpelse af olie-spild fra danske havanlæg.EU’s søsikkerhedsagentur (European Maritime Safety Agency -EMSA) har endvidere et stående beredskab, som kan aktiveres ef-ter ønske fra medlemsstaterne.EMSA har i den forbindelse indgået en række beredskabsaftaler tilaktivering indenfor 24 timer rundt om i EU - eksempelvis er derindgået beredskabskontrakt med et skib med opsamlingskapacitetplaceret i dansk farvand.Således har Danmark gennem allerede indgåede konventioner ogaftaler mulighed for at supplere det nationale beredskab alt efteren eventuel forurenings omfang.For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Danmark lever op tilnationale og internationale forpligtelser har Forsvarskommandoentil brug for besvarelsen oplyst følgende - jeg citerer:

retages. Det er Helsingfors-Konventionen, der har været di-mensionerende for det danske beredskab, hvorfor der i det ef-terfølgende refereres til konventionens anbefalinger.Helsingfors-Konventionen blev indgået 22. marts 1974 og om-handler beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet. Helsingfors-Konventionen er gældende i området inden for en linje, der gårfra Skagen til den svenske kyst omfattende Skagerrak, Kattegat,bælterne og Østersøen. Aftalen er underskrevet af alle Østersøre-gionens kyststater samt EU.Helsingfors-Konventionen er flere gange blevet revideret. Kon-ventionen opstiller bl.a. anbefalinger for, hvilke farvandsområder,der, ud fra skibstrafikkens intensitet og karakter, bør overflyvesog med hvilken hyppighed. Helsingfors-Konventionen fastlæggerendvidere en række internationale forpligtelser til at assistere hin-anden i muligt omfang i tilfælde af større udslip. Helsingfors-Kon-ventionen anbefaler også, at nationerne etablerer nationale be-redskabsplaner med følgende formål:

De første skibe skal kunne være i forureningsområdet indenfor seks timer efter afgang for at påbegynde bekæmpelsen.Generelt kan bekæmpelse påbegyndes inden for otte timerefter alarmering. Dog kan danske dedikerede miljøskibe inogle tilfælde ankomme senere. Dette gør sig eksempelvisgældende i farvandet omkring Bornholm. Denne manglendeevne kompenseres imidlertid ved at søge at inddæmme etoliespild under anvendelse af forsvarets farvandsovervåg-ningsenheder[DIANA-klassen]og/eller Marinehjemmevær-nets fartøjer, indtil en opsamlingskapacitet når frem. Endvi-dere kan der i henhold til blandt andet Helsingfors-Konventi-onen trækkes på nabolandenes kapaciteter.

Der skal inden for 12 timer være sikret en organiseret, til-strækkelig og betydelig bekæmpelse af forureningen. Samti-dig anbefales det, at nationerne ved større forureninger skalkunne kontrollere forureningen inden for normalt ikke mereend to dages mekanisk forureningsbekæmpelse til søs. For-svaret samarbejder med Beredskabsstyrelsen, politiet, dekommunale beredskaber og andre aktører ved en forure-ningsbekæmpelse. Dette samarbejde øves fem til seks gan-ge årligt, og det etablerede danske beredskab vurderes atindfri intentionen bag disse anbefalinger.

kemiske stoffer ved anvendelse af mekaniske opsamlings-midler. Det danske statslige maritime beredskab er ikke di-mensioneret til indsættelse mod kemikalieforureninger. Ind-sættelse mod kemikalieforurening er derfor reelt begrænsettil kun at bjærge flydende og intakte tromler eller øvrigeformer for beholdere med kendt indhold, hvor dette kan skeuden fare for personellet. Bekæmpelse af kemikalieforure-ninger bør være et krav til nye kapaciteter.

Helsingfors-Konventionen anbefaler endvidere, at de mesttrafikerede skibsruter overflyves to gange ugentlig. Forsva-rets afflyvningsstrategi blev justeret i sommeren 2011, hvor-ved den flybårne havmiljøovervågning blev effektiviseret oglever op til anbefalingerne i Helsingfors-Konventionen.

Det danske havmiljøberedskab opfylder kravene i Helsingfors-Konventionen med undtagelse af begrænsningerne i forhold til atbekæmpe kemikalieforurening samt det forhold, at det i visse far-vandsafsnit vil være nødvendigt at søge at inddæmme olien mid-lertidigt, indtil de dedikerede miljøskibe ankommer.Der er endvidere under Helsingfors-Konventionen - og med støttefra EU – for nylig udarbejdet en risikoanalyse for hele Østersø-området. Analysen kaldes i daglig tale for BRISK. Risikoanalysenkonkluderer blandt andet, at en udbygning af det danske kystzo-neberedskab vil bidrage positivt til det samlede beredskab.9DET TALTE ORD GÆLDER

Færøerne har hjemtaget ansvaret for havmiljøet, mens forsvarethar ansvaret for havmiljøet i Grønlands Eksklusive ØkonomiskeZone uden for tre sømil af basislinjen. Opgaven ved Grønland sø-ges løst med udstyr fra havmiljøberedskabet i Danmark, som vedbehov vil blive transporteret til området. Der er ikke opstillet kri-terier for indsættelsestid og effekt for opgaveløsningen i grøn-landske farvande, som modsvarer Helsingfors-Konventionens kravfor danske farvande.”Citat slut.Sammenfattende finder jeg - i tråd med det som Forsvarskom-mandoen har oplyst - at det danske havmiljøberedskab overord-net lever op til nationale og internationale forpligtelser med for-behold for de erkendte svagheder i relation til bekæmpelse afkemikalieforurening, samt at det i visse farvandsafsnit vil værenødvendigt at søge at inddæmme olien midlertidigt, indtil dedike-rede miljøskibe ankommer.Det danske havmiljøberedskabs risikobaserede dimensioneringunderbygges generelt af konklusionerne i den transnationale risi-koanalyse for Østersøregionen, som jeg netop har nævnt i citatetfra Forsvarskommandoen: Den såkaldte BRISK.

Det fremgår således af BRISK, at placeringen af forureningsbe-kæmpelsesenheder i danske farvande vurderes optimal. Den nu-værende opsamlingskapacitet vurderes tilstrækkelig frem til 2020– og større investeringer i yderligere forureningsbekæmpelseska-pacitet vurderes kun at have mindre effekt på det samlede bered-skab.BRISK peger dog også på, at investering i en lægtvandskapacitet[det vil sige en kapacitet, der kan operere på lavt vand] vil bi-drage positivt til det samlede beredskab – dette er ligeledes ioverensstemmelse anbefalingen fra den nationale kapacitetsun-dersøgelse.Det siges, at forebyggelse er bedre end helbredelse – det er jeghelt enig i. Derfor er det også vigtigt, at vi forebygger med hen-blik på at nedbringe forekomsten af akutte forureningsbegivenhe-der – dette være sig uheld, ulykker eller bevidste udslip.Således fremgår det også af BRISK, at sejladsregulering [trafikse-pareringssystemer samt VTS-systemer] vil have den største en-keltstående effekt med henblik på at imødegå olieforurening.Nu har jeg beskrevet det nuværende beredskab og baggrundenfor dette.Jeg ser på denne baggrund umiddelbart to områder, hvor det eroplagt at sætte ind: Kapaciteten til at håndtere forurening med11DET TALTE ORD GÆLDER

flydende kemiske stoffer samt en styrkelse af havmiljøberedska-bet i kystzonen. Samtidig er det nok ingen hemmelighed, at miljø-skibene er udslidte og utidssvarende. Det skal vi gøre noget ved.For at tage det sidste først - nye skibe til havmiljøberedskabet.Jeg vil tage initiativ til, at den skibsbaserede forureningsbekæm-pelse - og i øvrigt også den flybaserede havmiljøovervågning -konkurrenceudsættes med henblik på at afklare, hvorvidt en udli-citering samlet set er en mere fordelagtig løsning end fortsat atlade forsvaret løse opgaverne.Uanset om driften af havmiljøberedskabet fremover udlicitereseller ej – og hvis den ikke udliciteres, så skal der i sagens naturkøbes nye miljøskibe til forsvaret – så bør erstatningen for de nu-værende miljøskibe skulle leve op til gældende standarder for så-danne specialiserede skibe – herunder med kapacitet til at hånd-tere kemikalieforurening. Så uanset om opgaven udliciteres ellerej, så vil vi få nye miljøskibe, som lever op til nutidens krav.Jeg vil også tage initiativ til at styrke kapaciteten til bekæmpelseaf olieforurening på lavt vand – tæt på kysten – ved etablering afen såkaldt lægtvandskapacitet. Lægtvandskapaciteten vil blandtandet bestå af fartøjer, der kan inddæmme og opsamle olie frakysten og ud til den vanddybde, som begrænser de nuværendemiljøskibe.

Kapaciteten foreslås etableret under inddragelse af Hjemmevær-net og Beredskabsstyrelsen og skal ses i sammenhæng medHjemmeværnets opstilling af en førings- og kommunikations-struktur til støtte for det lokale beredskab samt koncernens øvrigestøtte til kystzoneberedskabet i form af mandskab og materiel.Disse to initiativer vil jeg gerne lægge op til politiske drøftelser afi forbindelse med de igangværende forsvarsforligsforhandlinger.Som jeg indledte med at sige, så er det vigtigt, at vi passer påvores enestående miljø ved løbende at søge at nedbringe såvelforekomst som omfang af akutte forureningsbegivenheder gen-nem forebyggelse, overvågning og et afpasset beredskab til even-tuel oprydning.

Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C

vedrørende det danske havmiljøberedskab

Torsdag den 11. oktober 2012

Taleseddel

FOU samrådsspørgsmål C

Besvarelse af samrådsspørgsmål C