FOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 34: Kronikken "Vær beredt!" vedr. beredskabet, fra Niels Johan Juhl-Nielsen, København K

disse dage raser »superstormen« Sandy imod den amerikan-ske østkyst. Trafik og hverdagsliv har stået stille i flere dage,6,5 mio. amerikanere er uden strøm, og store dele af New YorkCity er ramt af alvorlige oversvømmelser. Alligevel kunne dethave været meget, meget værre. Takket være grundig forberedelseog hvad der tegner til at være en forbilledlig indsats er de værstescenarier blevet effektivt afværget.Katastrofer som Sandy minder os om to ting. For det første,hvor komplicerede de hændelsesforløb ofte er, der fører til ulyk-ker og katastrofer. Det er således sjældent bare én, men talrige fak-torer, der fører til ulykker og uheld – sat sammen i uforudsigelige,uendeligt komplicerede kombinationer. Vores samfund er i dagså komplekst, at selv de mest forudsigelige trusler (f.eks. regn ellerstorm) kan få meget uforudsigelige forløb.For det andet – og måske endnu vigtigere – på trods af den storeog til tider uoverskuelige kompleksitet kan vi faktisk forhindrerigtig mange uheld og katastrofer ved at have et samlet, sammen-hængende beredskab, der med basis i det lokale er i stand til lø-bende at tænke ud af boksen, at handle selvstændigt og inklude-rende. Som New York Times for et par dag siden skrev i deres leder»A big storm requires big government«.Det danske beredskab består i dag af engagerede og professio-nelle individer og enheder, som gør det yderste for at sikre borger-ne og samfundssikkerheden. Vi kan, med stolthed, se tilbage påKoldings håndtering af fyrværkeri-ulykken i Seest. Her viste detoperative beredskab i Danmark, at det udgøres af dygtige, profes-sionelle og engagerede personer. Men desværre mangler vi fortsaten samlet vision for det danske beredskab, og det går ud over vo-res sikkerhed.

penge, køle fødevarer, arbejde på computeren eller komme hjemfra arbejdet. Som moderne mennesker er vi således fuldstændigafhængige af, at infrastrukturen fungerer.Det betyder, at vi som moderne mennesker må acceptere, atvæsentlige dele af vores personlige sikkerhed er i andres hæn-der. Et groft gæt er, at størstedelen af den danske befolkning ikkeaner, hvad de skal foretage sig, hvis de hører en sirenevarsling. Vihar som borgere stor tiltro til, at samfundets beredskab kan og vilsikre os imod katastrofer og store ulykker.I Sverige, Norge, Holland og England er man begyndt at ud-arbejde såkaldte nationale risikovurderinger. I risikovurderin-gerne analyserer eksperter, embedsfolk og beredskab, hvad derer de største trusler mod samfundet, og overlader det derefter tilpolitikerne at følge op på disse vurderinger økonomisk og orga-nisatorisk. EU anbefaler indtrængende, at medlemsstaterne laversådanne analyser, og FN opfordrer på det kraftigste.i kan ikke forudsige katastrofer, men vi kan blive klo-gere både på vores samfund og fremtidens trusler vedat bruge den viden, vi har. Det er således ikke muligt atopstille præcise scenarier for fremtiden. Men helt påbar mark er vi ikke, når vi kaster et blik ud i fremtiden. Jordskælvi Øresund eller vulkanudbrud i Himmelbjerget kan vi vist drop-pe. Det er dog en nødvendig forudsætning for et velfungerendeberedskab, at dette kan få indblik i det moderne samfunds kom-plicerede afhængighedsforhold. Viden er således en grundforud-sætning for et robust samfund.Kort fortalt – den usikkerhed som knytter sig til, hvor megetdet vil regne, betyder ikke, at vi skal sidde med hænderne i skødetog vente. Vi bør ligesom bl.a. Sverige, Norge, Holland og Englandtage os tid og finde ressourcer til grundigt at analysere, hvilketrusler vi kunne møde i fremtiden, og hvordan vi i så fald kanhåndtere disse.Vi kan samtidig imødegå en anden uheldig tendens med så-danne gennemgående analyser.Den amerikanske sociolog Thomas Birkland gennemførte islutningen af 90erne en større undersøgelse af sammenhængenmellem katastrofer og reformer. Konklusionen af undersøgelsenviser en nærmest direkte sammenhæng mellem indtrufne kata-strofer og en efterfølgende retlig reform. Efter en oversvømmelselaver vi en oversvømmelsesreform, efter en orkan en orkan-reform osv. Det er da også tilfældet i Danmark, hvor KøbenhavnsKommune har udarbejdet en meget ambitiøs skybrudsplan, oghvor Seest-katastrofen har medført stramninger i reglerne omomgang med fyrværkeri.Det er bestemt ikke dumt at lære af sine fejl – tværtimod, menuden overordnet og sammenhængende strategisk idé om frem-tidens trusler bliver disse erfaringer kun vanskeligt indplaceret iden rette sammenhæng, og vi ender med at designe isoleret sky-brudsplanlægning i stedet for med de rette styringsværktøjersammenhængende at arbejde for at reducere sårbarheden og ud-vikle modstandskraften i samfundet.For seriøst at kunne arbejde med samfundssikkerhed er derbrug for en fælles fortælleramme, en gensidig samfundsmæssigforståelse af, hvor udsatte vi er – og for hvad. Det vil være nødven-digt at inddrage meget forskellige faglige baggrunde med privateog offentlige aktører, forskere og beredskabsfolk i et rum, for sam-men at udfordre vores evne til at modstå katastrofer.At forestille sig, hvad der kan gå galt er ikke en øvelse i at forud-sige fremtiden, men en måde at give indblik i, hvordan vi er forbe-redt, og derved en måde at øve os i at håndtere det ukendte.

olketingets forsvarsudvalg er netop nu i færd med at for-handle en aftale på plads for beredskabets fremtidige ind-retning. Med denne kronik vil vi gerne opfordre forligs-kredsen til at fremlægge en samlet vision for det danskeberedskab og dermed bidrage til, at Danmark udvikler en størremodstandskraft over for fremtidige ulykker og katastrofer.Det er i dag alene de danske kommuner, der gennemfører risi-koanalyser og beredskabsplanlægning og -dimensionering indenfor eget geografiske område. For det samlede geografiske Dan-mark gennemføres ingen risiko- og/eller sårbarhedsanalyser.Ydermere er en grundpille i det danske beredskab sektor-ansvarsprincippet. Sektoransvar tilsiger i al sin enkelhed, at maner ansvarlig for krisehåndteringen i egen butik – fra ministerkon-toret og ud i yderste led.Det er sund fornuft, at det er dem, der kender området bedstfra dagligdagen (ansvarlige ministerier og kommuner), der ogsåer ansvarlige for en krisehåndtering. Men set isoleret leder denstruktur let til silotænkning, hvis den ikke suppleres af overord-nede, tværgående beredskabsanalyser og -prioriteringer, og hvisikke beredskabet fremstår med en samlet strategi.Risici i det moderne samfund respekterer slet ikke de vedtagneforvaltningsmæssige grænser for opgavefordeling, og derfor børvi – i lighed med andre lande vi sædvanligvis sammenligner osmed – have udviklet passende nationale styringsværktøjer for vo-res beredskab.Folketinget bør om nogen påtage sig ansvaret for at sikre sam-fundets integritet – for at skabe sammenhængende strukturer,der kan sikre os imod fremtidige katastrofer. Se, problemet erbare, at politikerne ikke har et analytisk grundlag at træffe dissevigtige beslutninger ud fra.I moderne teori forstås katastrofer som sårbarhed. Det bety-der, at alle katastrofer i en vis forstand er menneskeskabte. Deter således ikke (alene) fordi det regnede meget under skybruddetden 2. juli 2011, at Lyngbyvejen eller samtlige kældre på Vesterbroblev oversvømmede, men også fordi Vesterbro og Lyngbyvejenikke er anlagt til at håndtere så meget regn. Der findes med etgammelt spejderudtryk ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning.Det betyder, at vi i et vist omfang er herrer over, hvor megetskade der vil ske, når det regner (i anden sammenhæng ved vi, atden økonomiske vækst i verden allerede har genereret fremtidigeklimakatastrofer og mangel på naturressourcer).Ved at forberede os, planlægge og have det rigtige beredskabkan vi altså håndtere oplagte risici – før de bliver til katastrofer.Sårbarhed spiller en helt særlig rolle i det moderne samfund.Vores liv, som vi kender det, er fuldstændig afhængigt af basalinfrastruktur: veje, elektricitet, informationsteknologi, fødeva-reforsyning etc. Vi har brug for denne infrastruktur til at hæve

erfor, kære forligskreds, giv os en ambitiøs aftale for etmoderne dansk beredskab. Et passende sted at starteville være at igangsætte et systematisk analysearbejdeaf, hvori samfundets fremtidige risici og sårbarhederbestår. Baseret på en sådan analyse kan I som politikere megetnemmere træffe gode beslutninger for beredskabet, og kommu-nerne vil meget nemmere kunne sikre sammenhæng og sub-stans. Samfundet består af mere end summen af administrativeenheder.Vi har således brug for jer til at angive en retning, at skabe sam-menhæng og derved give os en troværdig vision for vores sikker-hed. Under alle omstændigheder, kære læser, så kan det anbefalesat udvikle lokal handlingskompetence. Som i går, så også i dag:sørg så for at have en lommelygte, 10.000 kr. i kontanter og en fæl-les flugtplan med familien på plads.