Forsvarsudvalget 2012-13
FOU Alm.del Bilag 20
Offentligt
1168003_0001.png
A Finmeccanica Company
Karsten Nonbo
Folketinget
Christiansborg
DK-1240 København K
Sendt via e-mail: [email protected]
16. oktober 2012
En ny løsning på effektiv drift af Danmarks EH101 helikoptere
Folketingsmedlem, Formand for Forsvarsudvalget, Karsten Nonbo
Jeg skriver til dig på baggrund af den beretning om Danmarks EH101 helikoptere, som Rigsrevisionen
offentliggjorde i sidste uge. Set i dette lys, vil vi gerne præsentere en løsning på de problemer, som
beretningen fremhæver.
Beretningen konkluderer, at driftsomkostningerne forbundet med EH101 helikopteren over de sidste
10 år har været for høje set i forhold til det niveau, der oprindeligt blev anslået ved anskaffelsen i 2001
(Rigsrevisionens beretning, s.24, afsnit 67). AgustaWestland accepterer den konklusion, men
bemærker at en række af de elementer, der udgør de totale driftsomkostninger ligger udenfor vores
kontrol. Det er vigtigt for os at understrege, at AgustaWestland vedholdende har samarbejdet med
Forsvaret om at forbedre situationen.
Vi erkender at der er begået fejl, f.eks. at der oprindeligt blev indkøbt for få reservedele, og at det har
taget for lang tid at udskifte eller reparere fejlbehæftede reservedele. Men i tæt samarbejde med
Forsvaret har AgustaWestland sikret, at EH101 helikopteren har fungeret perfekt som
redningshelikopter, og vi er overbeviste om, at den vil være en førsteklasses troppetransport-
helikopter, når den udsendes til Afghanistan.
AgustaWestland har bistået Forsvarets Materieltjeneste, Flyvevåbnet og Helicopter Wing Karup i
bestræbelserne på at forbedre EH101 helikopterens operative tilgængelighed og sænke
omkostningerne. AgustaWestland har udstationeret eksperter såvel hos Materieltjenesten som hos
Helicopter Wing Karup, og det samarbejde har resulteret i en række initiativer og løsninger.
Et af disse initiativer er det såkaldte ROSS-D program til effektiv håndtering af reparationer og
reservedele. Systemet fungerer endnu ikke optimalt og på kort sigt vil AgustaWestland fortsætte
arbejdet med at forbedre programmet. Men såfremt Forsvaret ønsker det, så foreslår AgustaWestland
at man fremadrettet overgår til et andet og mere robust vedligeholdelseskoncept. Et koncept der er
baseret på den innovative Performance Based Logistics (PBL) løsning, som vi har foreslået Danmark i
forbindelse med anskaffelsen af nye skibsbaserede helikoptere.
Gennem lignende vedligeholdelseskoncepter har man i Storbritannien og Portugal opnået betydelige
besparelser på op mod 23 % i forhold til de traditionelle koncepter, der tidligere er benyttet i
Storbritannien. På baggrund af det høje omkostningsniveau der forudses i Rigsrevisionens beretning,
mener vi, der er betydelige besparelser at hente ved at benytte en PBL-løsning. Det er
AgustaWestlands faste overbevisning, at man med en PBL-løsning gennem EH101 helikopterens 30-
årige levetid helt kan undgå den merudgift på kr. 1,1 mia. der forudses i Rigsrevisionens beretning.
Farnborough
25 Templer Avenue, Farnborough
Business Park
Farnborough, Hampshire GU14
6FE - England
Tel. +44 1252 386451
Fax +44 1252 386457
AgustaWestland Limited
Registered in England under No 1499533
Registered Office:
Lysander Road
Yeovil BA20 2YB
England
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1168003_0002.png
A Finmeccanica Company
Dette betyder, at AgustaWestland ud fra en operativ betragtning vil være i stand til at garantere 5.200
flyvetimer årligt. Det betyder også, at man kan opnå den operative tilgængelighed på 65 procent for
EH101 flåden, der forudsættes - og at man kan øge tilgængeligheden yderligere hvis det er
nødvendigt. Det vil ske på baggrund af en kontrakt, der forpligter AgustaWestland til at opfylde
bestemte mål på en række nøgleparametre, og som pålægger selskabet en økonomisk bod i det
tilfælde, at kravene ikke opfyldes.
Den PBL-løsning som AgustaWestland foreslår, vil blive leveret i tæt samarbejde mellem
AgustaWestland og dansk industri. Det vil især skabe jobs i Karup-området og betyde en overførsel af
teknologisk viden og knowhow til dansk industri i et hidtil uset omfang. Med tiden vil det åbne
mulighed for, at den danske helikoptervedligeholdelsesindustri kan vokse på det internationale
marked.
Som du måske er klar over, så deltager AgustaWestland i øjeblikket i en konkurrence om at levere en
erstatning for Sea King redningshelikopteren i Norge. Vi tilbyder den nyeste version af AW101 i denne
konkurrence, og hvis den bliver valgt, så vil der være store muligheder for at sænke omkostningerne
yderligere, muligheder for operativt samarbejde samt militært samarbejde og industrisamarbejde i
Norden.
Hvis du har behov for en briefing omkring vores tilbud eller har nogle spørgsmål, så er du meget
velkommen til at kontakte mig via e-mail:
[email protected]
eller telefon +44 1252
386426.
Med venlig hilsen
Geoff Hoon
Head of International Business
AgustaWestland Ltd
Farnborough
25 Templer Avenue, Farnborough
Business Park
Farnborough, Hampshire GU14
6FE - England
Tel. +44 1252 386451
Fax +44 1252 386457
AgustaWestland Limited
Registered in England under No 1499533
Registered Office:
Lysander Road
Yeovil BA20 2YB
England