FOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 187: Beretning nr. 16/2012 fra statsrevisorerne om Danmarks indsats i Arktis

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommendeminister.Statsministeren, udenrigsministeren, erhvervs- og vækstministeren, justitsministeren, forsvarsministeren, ministeren for forsk-ning, innovation og videregående uddannelser, miljøministeren og klima-, energi- og bygningsministeren afgiver en redegø-relse til beretningen.Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilketforventes at ske i marts 2014.Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig be-tænkning over statsregnskabet 2012, som afgives i april 2014.

Statsrevisorerne,den 11. september 2013BERETNING OM DANMARKS INDSATS I ARKTISDanmark løser opgaver vedrørende eftersøgning, redning, sejladssikkerhed og hav-miljø i rigsfællesskabets dele af Arktis – Færøerne og Grønland.Disse opgaver udfordres af Arktis’ vanskelige klima og af det forhold, at sejladsen i dearktiske farvande er øget de senere år. Det skyldes, at klimaforandringerne gør detmuligt at sejle i farvande, som tidligere var dækket af is. Øget krydstogtsturisme ogøget sejlads i forbindelse med olieefterforskning, havundersøgelser mv. øger risikoenfor ulykker og forurening fra skibe, fx olieudledning.Statsrevisorerne finder det foruroligende, at Danmarks indsats ikke i alle tilfæl-de er tilpasset de ændrede risici for mennesker og miljø, som følger af den øge-de sejlads i de grønlandske farvande.Statsrevisorerne finder, at der er behov for en styrket koordination og en klarere an-svarsfordeling mellem Justitsministeriet og Forsvarsministeriet i forbindelse med red-nings- og beredskabsindsatsen (SAR).Statsrevisorerne finder, at Forsvarets indsats med at overvåge havmiljøet oghåndhæve havmiljørådgivningen i Grønland har været utilstrækkelig.Statsrevisorerne kritiserer i den forbindelse:at Forsvaret, siden havmiljøanordningen trådte i kraft i 2004, ikke har kontrolleret,om reglerne blev overholdt, fx forebyggende kontrol med, om skibe overholderreglerne for transport med forurenende stofferat Forsvaret ikke har vurderet risikoen for forurening af havmiljøet i rigsfællesska-bets dele af Arktisat Forsvaret ikke har sikret tilstrækkeligt uddannet personel og udstyr til at vare-tage kontrolopgaven.Peder LarsenHenrik ThorupHelge Adam MøllerKristian JensenKlaus FrandsenMagnus Heunicke

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1Indledning .................................................................................................................... 4A. Baggrund .............................................................................................................. 4B. Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 8Sikker sejlads ............................................................................................................. 11A. Søfartsstyrelsens regulering af sejlads i Arktis ................................................... 11B. Geodatastyrelsens produktion af søkort og Forsvarets søopmåling................... 14Eftersøgnings- og redningsberedskab (SAR-beredskab) .......................................... 18Havmiljø og havmiljøberedskab ................................................................................. 23A. Overvågning af havmiljøet .................................................................................. 23B. Havmiljøberedskab ............................................................................................. 26

Beretningen vedrører finanslovens § 5. Statsministeriet, § 6. Udenrigsministeriet,§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet, § 11. Justitsministeriet, § 12. Forsvarsministeriet,§ 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, § 23. Miljø-ministeriet og § 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:Statsministeriet:Helle Thorning-Schmidt: oktober 2011 -Udenrigsministeriet:Villy Søvndal: oktober 2011 -Erhvervs- og Vækstministeriet:Ole Sohn: oktober 2011 - oktober 2012Annette Vilhelmsen: oktober 2012 - august 2013Henrik Sass Larsen: august 2013 -Justitsministeriet:Morten Bødskov: oktober 2011 -Forsvarsministeriet:Nick Hækkerup: oktober 2011 - august 2013Nicolai Wammen: august 2013 -Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser:Morten Østergaard: oktober 2011 -Miljøministeriet:Ida Auken: oktober 2011 -Klima-, Energi- og Bygningsministeriet:Martin Lidegaard: oktober 2011 -

1. Denne beretning handler om de danske myndigheders indsatser i rigsfællesskabets deleaf Arktis, dvs. Færøerne og Grønland.2. Klimaforandringerne skaber nye muligheder, men også nye udfordringer for sejladsforhol-dene og miljøet i Arktis. Danske myndigheder har ansvaret for at løse en række af de centra-le opgaver i området. Det drejer sig særligt om at skabe sikre sejladsforhold samt at vareta-ge eftersøgnings- og redningsberedskab (herefter SAR-beredskab) og havmiljøovervågningog havmiljøberedskab. Ansvaret for disse opgaver er fordelt mellem Forsvarsministeriet, Er-hvervs- og Vækstministeriet, Miljøministeriet og Justitsministeriet. Statsministeriet har ansva-ret for opgaver i relation til Færøernes hjemmestyrelov og Grønlands selvstyrelov, mens an-svaret for den tværgående koordination af Kongeriget Danmarks arktiske strategi er forankrethos Udenrigsministeriet.Opgaverne i rigsfællesskabets dele af Arktis løses under forhold, der ikke umiddelbart kansammenlignes med danske forhold, særligt på grund af de ekstreme klimatiske forhold ogstore geografiske afstande. Det er derfor ikke realistisk fx at have SAR-beredskab eller hav-miljøovervågning og havmiljøberedskab i Grønland, der svarer til det i Danmark.3. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen på eget initiativ i september 2012 som led i enfælles undersøgelse med rigsrevisioner fra medlemslande i Arktisk Råd. Rigsrevisionen har idenne beretning undersøgt de forhold, som vedrører rigsfællesskabet.4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om de danske myndigheders ansvar for ind-satserne i rigsfællesskabets dele af Arktis er klart fordelt, og om indsatserne svarer til risikoenved den øgede sejlads. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgs-mål:Svarer de danske myndigheders forebyggende indsatser – rettet mod at skabe sikre for-hold for sejladsen – til risikoen?Er de danske myndigheders ansvar for SAR-beredskabet klart fordelt, og svarer udstyrettil risikoen, fx ved større ulykker?Overvåger de danske myndigheder havmiljøet, og har de et havmiljøberedskab, som sva-rer til risikoen for forurening af havmiljøet?

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONDanske myndigheder varetager en lang række opgaver i rigsfællesskabets deleaf Arktis. Mange af opgaverne skal løses under vanskelige klimatiske forhold ogover store geografiske afstande. Det er derfor væsentligt, at opgaverne søgesløst under hensyn til de risici for mennesker og miljø, som følger af de klimati-ske forandringer og den øgede sejlads i Arktis. Da eftersøgnings- og rednings-beredskabet (SAR-beredskabet) og havmiljøopgaverne er udfordret af de ark-tiske forhold, er de danske myndigheders forebyggende indsatser særligt væ-sentlige. Rigsrevisionen har vurderet de danske myndigheders indsatser i detlys.Rigsrevisionen finder, at ansvaret for de indsatser, som de danske myndighe-ders løser i rigsfællesskabets dele af Arktis, er klart fordelt, men ansvaret forSAR-operationer kan i visse tilfælde præciseres. Rigsrevisionen finder endvi-dere, at indsatserne ikke i alle tilfælde svarer til risiciene ved den øgede sejladsi de grønlandske farvande.Forsvarsministeriets og Justitsministeriets koordinering af visse typer SAR-operationer tager udgangspunkt i en upræcis afgrænsning af ansvarsforholde-ne. Statsministeriet har i februar 2013 iværksat en udredning af ansvarsforde-lingen for SAR-beredskabet i Grønland som oplæg til en mere enkel organise-ring af området.I tilfælde af større ulykker råder Forsvaret over udstyr i Grønland, fx inspek-tionsskibe og -fartøjer, der kan støtte danske og grønlandske myndigheder. Ud-styret til SAR og udstyret til at bekæmpe forurening af havmiljøet, der er pla-ceret i Danmark, kan på grund af de klimatiske og geografiske forhold ikke nåfrem til tidskritiske operationer, fx redning af personer fra hurtigtsynkende ski-be. Udstyret er derudover ikke egnet til arktiske forhold. Forsvaret har arbejdetmed at vurdere udstyret og mulighederne for at imødekomme behovet ved fxstørre skibsulykker. Forsvaret har endnu ikke truffet beslutning om, hvordanarbejdet udmøntes.De danske myndigheder har forebyggende indsatser rettet mod at skabe sikreforhold for sejladsen. Søfartsstyrelsen arbejder for at indføre skærpede kravtil sejladssikkerheden i de grønlandske farvande og at få vedtaget bindende in-ternationale regler for sikker sejlads i Arktis. Det er endnu usikkert, om der in-den for den nærmeste årrække kan opnås international enighed om regler, derkan dække behovet for sikker sejlads. Folketinget har i juni 2013 vedtaget enlov, der giver mulighed for skærpede sikkerhedsmæssige krav til sejlads i de-le af de grønlandske farvande. Rigsrevisionen finder dog, at Søfartsstyrelsenløbende bør afklare, hvordan internationale og nationale tiltag på områdetbedst muligt kan forebygge skibsulykker i de grønlandske farvande.Geodatastyrelsen opdaterer og udarbejder nye søkort i de områder ved Grøn-lands sydvestkyst, hvor der er mest trafik. Geodatastyrelsen har oplyst, at sty-relsen vil prioritere udviklingen af det produktionssystem, som skal sikre, atmålet om 73 søkort i 2018 nås.

Forsvaret har ikke prioriteret sin opgave med at overvåge havmiljøet og hånd-hæve havmiljøanordningen i Grønland. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at For-svaret overvåger og fører forebyggende kontrol med, om de skibe, som sejleri de grønlandske farvande, overholder de havmiljøregler, der er dansk ansvar.Derudover bør Forsvaret tilrettelægge kontrollen og havmiljøberedskabet påbaggrund af en løbende vurdering af risikoen for forurening af havmiljøet. Mil-jøministeriet har ansvaret for regelsættet i havmiljøanordningen. Miljøministe-riet og Forsvarsministeriet bør i fællesskab – i lyset af den øgede sejlads – vur-dere, om opfølgningen på havmiljøanordningen kan styrkes.Forsvaret vil netop som led i forsvarsforliget 2013-2017 gennemføre en analy-se af truslerne mod havmiljøet i farvandene omkring Grønland, som skal dannegrundlag for Forsvarets opgavevaretagelse på området. Forsvaret forventer, atanalysen er færdig i 2014.

5. Isen smelter. Især i Grønland kan man konstatere konsekvenserne af klimaforandringer-ne i havisens tykkelse og udbredelse og i form af øget afsmeltning fra iskappen. Færøernemærker også konsekvenserne, bl.a. ved ændrede muligheder for fiskeri.I kølvandet på klimaforandringerne følger nye muligheder for at udnytte naturresurser, somtidligere var vanskeligt tilgængelige – fx olie og gas – og muligheder for at sejle i farvande,som tidligere var dækket af is. Både krydstogtsturisme og sejlads i forbindelse med olieefter-forskning, havundersøgelser og anden transport er steget de senere år.Samtidig betyder de øgede muligheder for sejlads en øget risiko for ulykker, hvor skibe stø-der på skær eller isbjerge og i værste fald synker i et farvand, hvor det ikke er muligt at over-leve uden hurtig hjælp. Farvandene er mere sejlbare, men ikke mere sikre. Havdybderne erukendte, og der er flere isbjerge. Den øgede risiko øger behovet for at understøtte sikre sej-ladsforhold og at kunne redde menneskeliv, hvis ulykken sker.

6. Øget sejlads medfører også risiko for forurening fra skibe i form af udledning og udtøm-ning af forurenende stoffer som olie og kemikalier. Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)har bl.a. konkluderet, at øget sejlads kan medføre et stadigt større pres på den arktiske na-tur. I den forbindelse udgør uheld med olieudledning til følge den største trussel mod de ark-tiske økosystemer.Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) peger fx på, at de vestgrønlandske marineøkosystemer indeholder et rigt dyreliv. Det giver grundlag for et omfattende fiskeri, som ud-gør en stor del af Grønlands eksport og bidrager til kosten. Områdets store fiskebestandeer også vigtige for mange sæler og hvaler, som kommer for at søge føde om sommeren, ogfor millioner af havfugle fra hele Nordatlanten, som overvintrer i det isfri område. Mange afdisse arter ser ud til at komme under pres, i takt med at klimaforandringerne påvirker øko-systemerne og gør dem beboelige for andre sydfrakommende arter. Isbjørnen er blevet etsymboldyr for det sårbare arktiske miljø. Nogle forskere frygter, at op mod 60 % af den sam-lede bestand kan være forsvundet i 2050.

BOKS 1. KLIMAFORANDRINGERNE PÅVIRKER SEJLADSFORHOLD, ØKOSYSTEMER OGLEVEVILKÅRØget sejladsDe sejlbare områder er øget gennem de senere år, og krydstogtsturismen er steget. Der er også enstigende aktivitet af skibe, der efterforsker muligheder for udvinding af naturresurser, og fiskeskibe.I perioden 2004-2012 er sejladsen øget for alle skibstyper. Den samlede sejlads udgjorde 590 regi-strerede sejladser i 2012 mod 390 sejladser i 2004.Sårbare økosystemerForskerne er i dag enige om, at klimaforandringerne er en realitet, men der mangler stadig viden om,hvordan klimaforandringerne mere præcist påvirker de arktiske økosystemer. Forskerne er bl.a. inte-resseret i at studere forandringerne i kryosfæren, som omfatter de permanente iskapper i bl.a. Arktis.Øget afsmeltning af is blotlægger hidtil isdækkede hav- og landområder, som derved optager merevarme fra solen, og det øger afsmeltningen yderligere. Når permafrosten tør, frigives den kuldioxid ogmetan, som hidtil var bundet i den frosne jord. Der er således udsigt til en betydelig udledning af driv-husgasser fra de arktiske områder. Der kommer mere nedbør, mere ferskvand fra smeltet is og æn-drede havstrømme. Smeltevandet fra gletsjere blandes med det næringsrige bundvand og fører dettil havoverfladen. Her sætter gunstige lysforhold gang i produktionen af planktonalger. Ændrede hav-strømme påvirker blandingen af næringsstofferne og dermed produktionen af plankton og sedimen-teringen på havbunden. Forandringerne vil fundamentalt ændre arktiske økosystemers karakteristikog levevilkårene for planter og dyr i Arktis.Ændrede levevilkårKlimaforandringerne påvirker de arktiske befolkningers levevilkår. Fx ændrer mulighederne sig for atfiske og jage på havet, når nogle områder bliver tilgængelige, mens andre områder bliver farligere pågrund af øget kælvning af isbjerge eller tyndere is. Samtidig opstår erhvervsmuligheder i form af tu-risme, skov- og landbrug og udnyttelse af råstoffer. Klimaforandringerne giver – i kombination medudviklingen i de økonomiske, demografiske, politiske og sociale forhold – en mangesidet og forstær-ket påvirkning af de arktiske levevilkår og gør tilpasningsprocessen kompleks.Kilde: Forsvaret, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og forskningsinstitutioner i Danmark, på Fær-øerne og i Grønland.

BOKS 2. EKSEMPLER PÅ ARKTISK FORSKNING I DANMARK, PÅ FÆRØERNE OGI GRØNLANDDanmarkI Danmark forsker Arctic Research Centre (ARC) på Aarhus Universitet i arktiske problemstillinger påtværs af fagdiscipliner. Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), der ligeledes er forankret på Aar-hus Universitet, har en aftale med Grønlands selvstyre om at levere forskning, overvågning og forsk-ningsbaseret myndighedsrådgivning til brug for miljøforvaltning på råstofområdet og forsker desudeni grænseoverskridende forurening. Programme for Monitoring of the Greenland Ice Sheet (PROMICE)er et forsknings- og overvågningsprogram, hvor De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmarkog Grønland (GEUS), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Asiaq (Grønlands forundersøgelser)i samarbejde med andre nationale og internationale projekter måler ændringer i Grønlands indlandsis.Greenland Ecosystem Monitoring (GEM) er et dansk/grønlandsk samarbejde om langsigtet overvåg-ning og forskning i, hvordan økosystemer reagerer på klimaforandringer. Forskningsstationerne Zac-kenberg og Nuuk Basic i henholdsvis Nordøst- og Sydvestgrønland moniterer ligeledes forandringeri økosystemerne.FærøernePå Færøerne forsker Náttúrugripasavnið (Færøernes Naturhistoriske Museum) i biodiversitet og øko-systemer, herunder klimaforandringernes indflydelse. Færøerne er omfattet af Ramsarkonventionen,som er en international aftale om at beskytte vådområder, der har international betydning, særligt somvigtige levesteder for vandfugle. I 2012 besluttede Færøernes landsstyre at beskytte 3 såkaldte Ram-sarområder: Skúgvoy, Mykines og Nólsoy, som bl.a. har store kolonier af lomvier, lunder og storm-svaler. Havstovan (Det Færøske Havforskningsinstitut) moniterer bestandene af fx lomvier på Skúg-voy og præsenterer optællingerne i Arktisk Råds havfuglearbejdsgruppe (Cbird).Derudover forsker Havstovan bl.a. i udviklingen af havstrømme og fiskebestande, mens Umhvørvis-stovan (Miljøstyrelsen) i mange år har forsket i forurening af bl.a. havpattedyr og fugle som led i pro-jekter i Arktisk Råds arbejdsgrupper. Jarðfeingi (Færøernes Direktorat for Geologi og Energi) forskerbl.a. i energiforsyning i tyndt befolkede områder og klimaforandringernes indflydelse på det arktiskemiljø.GrønlandI Grønland forsker Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) i dyr, planter og miljøet i og omkringGrønland. Instituttet overvåger og moniterer de arter, der er vigtigst samfundsmæssigt og økonomiskfor Grønland, dvs. skaldyr og fisk, som fanges kommercielt, og moskusokser, rensdyr, edderfugle,lomvier, rider og forskellige hvalarter.Derudover forsker Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) bl.a. i leve- og samfundsforhold i lyset afklimaforandringerne. Silap Pissusianik Ilisimatusarfik (Grønlands Klimaforskningscenter) forsker i kli-maforandringernes indflydelse på de arktiske miljøer og på det grønlandske samfund. Asiaq deltageri en række forskningssamarbejder for at monitere klimaforandringer i Grønland.Kilde: Forskningsinstitutioner i Danmark, på Færøerne og i Grønland, Færøernes landsstyre og Grøn-lands selvstyre.

BOKS 3. ARKTISK RÅDArktisk Råd blev etableret i 1996 for at fremme en bæredygtig udvikling i Arktis. Rådet er et mellem-statsligt samarbejde mellem de 8 arktiske landes regeringer – Canada, USA, Norge, Island, Rusland,Finland, Sverige og Danmark med Færøerne og Grønland – og 6 organisationer, herunder Inuit Cir-cumpolar Council (ICC), som arbejder for oprindelige folkeslag. De 6 organisationer har status sompermanente deltagere (Permanent Participants). Herudover er en række lande og organisationer til-knyttet Arktisk Råd som observatører. Arktisk Råd mødes hvert 2. år på udenrigsministerniveau. Hverthalve år mødes repræsentanter fra medlemslandene – Senior Arctic Officials (SAO) – og repræsen-tanter for de oprindelige folkeslag og observatørerne. Formandskabet for Arktisk Råd går på skift mel-lem medlemslandene. De oprindelige folkeslag er repræsenteret i egen egenskab og har status af per-manente deltagere (Permanent Participants). Rigsfællesskabet har én stemme og er repræsenteretved både Danmark, Færøerne og Grønland.ArbejdsgrupperArktisk Råd har 6 arbejdsgrupper, som udarbejder eller støtter videnskabelige rapporter til rådet. Rap-porterne danner grundlag for Arktisk Råds anbefalinger til medlemslandene, fx Kirunadeklarationenfra maj 2013, som anbefaler medlemslandene at styrke indsatsen for Arktis’ biodiversitet.De 6 arbejdsgrupper er:AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme)ACAP (Arctic Contaminants Action Program)PAME (Protection of the Arctic Marine Environment)CAFF (Conservation of Arctic Flora and Fauna)EPPR (Emergency Prevention, Preparedness and Response)SDWG (Sustainable Development Working Group).

Indsatser i regi af rigsfællesskabet11. Danmark, Færøerne og Grønland lancerede i august 2011 ”Kongeriget Danmarks Stra-tegi for Arktis 2011-2020” (herefter den arktiske strategi) for at imødekomme de mulighederog udfordringer, som klimaforandringerne rejser. Den arktiske strategi tager afsæt i rigsfæl-lesskabets arbejde i og omkring Arktisk Råd. De øvrige 7 medlemslande i Arktisk Råd harogså udarbejdet arktiske strategier.Den arktiske strategi indeholder en række mål. Udenrigsministeriet har efterfølgende udar-bejdet en handlingsplan, der beskriver delmål for 2012, 2015 og 2020. Handlingsplanen an-giver, hvilke myndigheder der indgår i arbejdet med at opfylde de enkelte mål.Udenrigsministeriet koordinerer opfølgningen på de ansvarlige myndigheders arbejde medat opfylde delmålene. En styregruppe, som består af repræsentanter fra de enkelte ministe-rier, Færøernes landsstyre og Grønlands selvstyre, mødes hvert halve år, hvor gruppen føl-ger op på og opdaterer opgaverne i handlingsplanen.12. Udenrigsministeriet redegør årligt over for Folketinget for udviklingen i det arktiske sam-arbejde. Redegørelsen indeholder en status på udvalgte målsætninger i den arktiske stra-tegi.AMSA(Arctic Marine ShippingAssessment). Rapport udarbej-det af PAME-arbejdsgruppenunder Arktisk Råd. Rapportenvurderer den nuværende ogfremtidige skibstrafik i det ark-tiske havområde.

Den arktiske strategi afspejler bl.a. en række af de hovedudfordringer, som den såkaldteAMSA-rapport fra Arktisk Råd peger på, herunder sikker sejlads, SAR-beredskab samt hav-miljøovervågning og havmiljøberedskab.Fælles undersøgelse13. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen på eget initiativ i september 2012 som led ien fælles undersøgelse med rigsrevisioner fra de arktiske lande Canada, USA, Norge, Rus-land, Finland og Sverige. Rigsrevisionen har i denne beretning undersøgt de forhold, somvedrører rigsfællesskabet. De øvrige rigsrevisioner har ligeledes undersøgt egne forhold,som de har vurderet er mest væsentlige. Undersøgelserne er derfor ikke fuldstændigt paral-lelle.Rigsrevisionerne udarbejder efterfølgende en fælles rapport – Joint Memorandum – hvor re-sultaterne af de enkelte undersøgelser indgår. Den fælles rapport vil derfor have et brede-re fokus end denne beretning.

Afgrænsning15. De danske ministerier, som indgår i undersøgelsen, er Statsministeriet, Udenrigsmini-steriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet forForskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Miljøministeriet og Klima-, Energi-, ogBygningsministeriet. Transportministeriet, der har ansvaret for luftredning i forbindelse medSAR-beredskabet i Grønland, indgår ikke i undersøgelsen.16. Undersøgelsen handler om de danske myndigheders indsatser vedrørende sikker sej-lads, SAR-beredskab samt havmiljøovervågning og havmiljøberedskab. Dette fokus er bl.a.valgt med udgangspunkt i AMSA-rapporten fra 2009. Heri anbefales en række centrale ind-satsområder, herunder at arbejde for internationale retningslinjer for sejlads i de arktiske far-vande, SAR-beredskab og kapacitet til at bekæmpe miljøforurening.17. Undersøgelsen omfatter ikke vurderinger af forskningsindsatser, som er finansieret afdanske midler.18. Hjemmestyreloven for Færøerne fra juli 2005 og selvstyreloven for Grønland fra juni2009 giver Færøerne og Grønland ansvaret for dele af de opgaver, som indgår i denne un-dersøgelse. Danmark har ansvaret for opgaver, som de færøske og grønlandske myndig-heder ikke har overtaget. Der er forskel på de opgaver, som de færøske myndigheder harovertaget og har ansvaret for, og de opgaver, som de grønlandske myndigheder har ansva-ret for. Færøerne og Grønland indgår derfor med forskellig vægt i beretningen.Hvad angår sikker sejlads, er Geodatastyrelsen ansvarlig for søopmålingen. På Færøerneer det Landsverk (Landsingeniøren), som varetager søopmålingen af havne og fjorde, mensForsvaret varetager søopmålingen i Grønland.Hvad angår SAR-beredskab, har Færøerne overtaget ansvaret på Færøerne, hvorimod an-svaret for SAR-beredskabet i Grønland hører under danske myndigheder. Grønland harovertaget ansvaret for dele af de opfølgende indsatser til SAR-operationer, fx sundhedsbe-redskab samt indkvartering og forplejning af nødstedte.Hvad angår havmiljøovervågning og havmiljøberedskab, har Færøerne overtaget ansvaretfor havmiljøet på Færøerne. Grønland har overtaget ansvaret for havmiljøet inden for sø-territoriet, dvs. fra kystlinjen og ud til 3 sømil. Mellem 3 og 200 sømil er det de danske myn-digheders ansvar.Grønland har overtaget råstofområdet. Råstofmyndigheden i Grønland stiller krav om sik-kerhed og beredskab til de virksomheder, som får koncessioner på området. Dette gælderogså uden for 3-sømilegrænsen. Miljøministeriet og Forsvarsministeriet har oplyst, at derer iværksat et afklarende arbejde vedrørende myndighedskompetencerne i relation til hav-miljøområdet i Grønland. Relevante myndigheder i Danmark og i Grønland vil blive inddra-get i arbejdet.

Metode19. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra møder med og skriftligt materiale fra Stats-ministeriet, Udenrigsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Justitsministeriet, Forsvars-ministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Miljømini-steriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet samt Transportministeriet.20. Rigsrevisionen har alene mandat til at vurdere de danske myndigheders indsatser i rigs-fællesskabets dele af Arktis. Vi har imidlertid besøgt Færøerne og Grønland, hvor vi harholdt møder med og modtaget skriftligt materiale fra både danske, færøske og grønlandskemyndigheder, forskningsinstitutioner og virksomheder, som på forskellig vis beskæftiger sigmed de områder, beretningen handler om. Det har bidraget med en mere fyldestgørendevurdering af de danske myndigheders indsatser.

BOKS 4. MYNDIGHEDER, FORSKNINGSINSTITUTIONER OG VIRKSOMHEDER, SOM HARLEVERET DATA TIL UNDERSØGELSENFærøerneFróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet)Náttúrugripasavnið (Færøernes Naturhistoriske Museum)Løgmansskrivstovan (Lagmandskontoret)Innlendismálaráðið (Indenrigsministeriet)Jarðfeingi (Færøernes Direktorat for Geologi og Energi)Fiskimálaráðið (Fiskeriministeriet)Landsgrannskoðanin (Landsrevisionen)Fiskiveiðieftirlitið (Fiskerikontrollen)Havstovan (Det Færøske Havforskningsinstitut)Umhvørvisstovan (Miljøstyrelsen).Grønland1)Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og MiljøDepartementet for Boliger, Infrastruktur og TrafikIlisimatusarfik (Grønlands Universitet)Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked – RåstofstyrelsenDepartementet for Uddannelse og ForskningUdenrigsdirektoratetFormandens DepartementSilap Pissusianik Ilisimatusarfik (Grønlands Klimaforskningscenter)Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut)Revisionsudvalgets sekretariatAir Greenland.1)

De danske myndigheder har forebyggende indsatser rettet mod at skabe sikre forholdfor sejladsen. Indsatserne svarer dog ikke fuldt ud til risiciene ved øget sejlads. Detskyldes bl.a., at den øgede sejlads indebærer risici, som de danske myndigheder ik-ke alene kan imødekomme. Løsning af opgaven kræver både vedtagelse af interna-tionale og nationale regler om sikker sejlads i arktiske farvande.Søfartsstyrelsen arbejder for at få vedtaget bindende internationale regler for sikkersejlads i Arktis, som vil gælde fx krydstogt- og tankskibe. De internationale regler træ-der tidligst i kraft i 2017.Folketinget har i maj 2013 vedtaget en lov, der giver mulighed for skærpede sikker-hedsmæssige krav til sejlads i dele af de grønlandske farvande. Søfartsstyrelsen vilmed afsæt i den nye lovgivning – og i samarbejde med Grønlands selvstyre – indfø-re skærpede krav til sejlads i området. Kravene kan tidligst træde i kraft i 2014. Der-ved kan risikoen for tab af menneskeliv og forurening af det sårbare arktiske havmil-jø mindskes. Rigsrevisionen finder dog, at Søfartsstyrelsen løbende bør afklare, hvor-dan internationale og nationale tiltag på området bedst muligt kan forebygge skibs-ulykker i de grønlandske farvande.Geodatastyrelsens produktion af søkort skal øges væsentligt for at nå det fastsattemål om 73 søkort i 2018. Forudsætningen for at nå målet er, at produktionen alleredei 2013 øges. Det skal ske med et nyt produktionssystem, som imidlertid fortsat kræ-ver udvikling. Geodatastyrelsen har oplyst, at styrelsen vil prioritere udviklingen af detproduktionssystem, som skal sikre, at målet nås.

25. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Søfartsstyrelsen sikrer, at reguleringen for sikkersejlads i Arktis møder de konstaterede risici, har vist følgende:En række af de arktiske lande arbejder i IMO for at få vedtaget en internationalt binden-de polarkode på bl.a. Søfartsstyrelsens initiativ. Styrelsen arbejder bl.a. for, at polarkodenindeholder bindende international regulering, som kan understøtte sikker sejlads og fore-bygge ulykker mv. i de grønlandske farvande, og som gælder for større skibe, fx kryds-togtskibe og tankskibe. Styrelsen forventer, at polarkoden bliver vedtaget i 2015, og at denkan træde i kraft i 2017.IMO– International MaritimeOrganization – fastlægger inter-nationale regler for skibsfarten.

Folketinget har i juni 2013 vedtaget en lov (lov nr. 618 af 12. juni 2013 om ændring af sø-loven), der bl.a. vedrører skærpede sikkerhedsmæssige krav til sejlads i dele af de grøn-landske farvande. Med afsæt i de muligheder, den nationale lovning giver under hensyntil primært FN’s havretskonvention, vil Søfartsstyrelsen i samarbejde med grønlandskemyndigheder indføre skærpede krav til sejladssikkerheden i de grønlandske farvande.De skærpede krav vil tidligst træde i kraft i 2014.Rigsrevisionen finder, at Søfartsstyrelsen løbende bør afklare, hvordan internationale ognationale tiltag på området – som adresserer de risici, der følger af den øgede sejlads –bedst muligt kan forebygge skibsulykker i de grønlandske farvande.

International regulering30. Søfartsstyrelsen repræsenterer rigsfællesskabet i IMO, som fastsætter internationale reg-ler for last- og passagerskibe. Regler fra IMO er afgørende, da nationale regler for sejlads ide grønlandske farvande kun vil gælde for det indre territorialfarvand, dvs. fx i fjorde og bug-ter, og ikke i det ydre territorialfarvand, der defineres som farvandet ud til 3 sømil fra basis-linjen.Nationale regler skal overholde de internationale konventioner om ”uskadelig passage” mv.,som betyder, at udenlandske skibe kan passere uhindret igennem det ydre grønlandske ter-ritorialfarvand og endda anløbe en grønlandsk havn uden at skulle leve op til danske reglerom fx isforstærkede skrog. Det betyder, at fx krydstogtskibe kan undlade at leve op til allebestemmelser fastsat af Søfartsstyrelsen, så længe skibene kan hævde, at de er i ”uskade-lig passage” igennem farvandet.31. Der er i dag internationale regler, bl.a. om passagersikkerhed, som gælder alle skibe –også i de arktiske farvande. Men der er andre områder, hvor der ikke er internationale reg-ler, som tager særlig højde for sejlads i isfyldte farvande. Der stilles fx ikke krav til isforstærk-ninger på skibe. Der er i IMO vedtaget retningslinjer for skibe, der sejler i isfyldte farvande.Retningslinjerne er frivillige at følge og omfatter skibenes konstruktion, udstyret ombord påskibene, besætningernes uddannelse og miljøhensyn.Søfartsstyrelsen arbejder derfor i IMO for, at der vedtages en særlig polarkode. IMO harigangsat forhandlinger om polarkoden på baggrund af et forslag fra Danmark, Norge og Ca-nada. I første omgang omfatter forslaget last- og passagerskibe.32. Søfartsstyrelsen har oplyst, at styrelsen i sit arbejde med polarkoden har foreslået IMO,at last- og passagerskibe, som sejler i de arktiske farvande, koordinerer sejladsen med an-dre skibe, så de kan komme hinanden til undsætning, hvis der skulle være behov for det.Søfartsstyrelsen har dog oplyst, at det er usikkert, om kravet til koordineret sejlads vil ind-gå i den endelige polarkode. Styrelsen forventer, at polarkoden bliver vedtaget i IMO i 2015og tidligst træder i kraft i 2017.National regulering33. I det omfang Søfartsstyrelsen vurderer, at den internationale regulering ikke følger medbehovet, kan styrelsen stille krav til skibe, som sejler i grønlandsk farvand. Bestemmelser-ne om ”uskadelig passage” og andre internationale krav begrænser dog stadig de krav, Sø-fartsstyrelsen kan stille over for udenlandske skibe.34. Søfartsstyrelsen har oplyst, at 25 krydstogtskibe planlægger at sejle i grønlandsk far-vand i 2013. Heraf forventes 20 at anløbe en dansk havn, før de sejler til Grønland. Styrel-sen vil prioritere havnestatskontrollen i Danmark af denne gruppe krydstogtskibe. Derud-over planlægger krydstogtskibe med potentielt ca. 300 passagerer ruter, som går til Grøn-lands østkyst, der er endnu mere øde end vestkysten.

BOKS 5. SØFARTSSTYRELSENS KONTROL MED SKIBE I ARKTISKE FARVANDEDer er 3 typer kontroller med skibe:Flagstatskontroler fx dansk kontrol af skibe med dansk flag. Flagstaten kontrollerer, om skibeneoverholder alle internationale regler om sikkerhed, sundhed og miljø.Havnestatskontroler fx dansk kontrol af både danske og udenlandske skibe i danske og grønland-ske havne. Havnestaten kontrollerer, om skibene har påkrævede certifikater, og om skibene umid-delbart overholder kravene. I forbindelse med havnestatskontrol af krydstogtskibe, som skal sejletil Grønland, foretager Søfartsstyrelsen supplerende kontrol af de særlige regler vedrørende sej-lads i de grønlandske farvande.Søfartsstyrelsenssupplerende kontrolaf, om de særlige danske regler og internationale anbefa-linger vedrørende sejlads i Arktis efterleves.Kilde: Søfartsstyrelsen.

36. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Geodatastyrelsens produktion af søkort og For-svarets søopmåling møder de identificerede risici for skibsulykker, har vist følgende:Geodatastyrelsens produktion af søkort skal øges væsentligt for at nå det fastsatte målom 73 opdaterede og nye søkort i 2018 og for at leve op til samarbejdsaftalen med Grøn-lands selvstyre. Geodatastyrelsen vil optimere produktionen og forventer derfor at holdeden aktuelle produktionsplan. Forudsætningen herfor er, at produktionen allerede i 2013øges. Det skal ske med et nyt produktionssystem, som imidlertid fortsat kræver udvikling.Geodatastyrelsen og Forsvaret har oplyst, at der er behov for søopmåling og søkortlæg-ning ud over de områder, som samarbejdsaftalen fra 2009 dækker.

Søkortlægning og søopmåling37. Det fremgår af den arktiske strategi, at der skal udarbejdes nye søkort over Grønland forbl.a. at undgå skibsulykker i grønlandske farvande.38. Geodatastyrelsen har ansvaret for søopmåling og søkortlægning, herunder at udarbejdeopdaterede og nye søkort i Danmark, på Færøerne og i Grønland.39. I Grønland er farvandene i Øst-, Nord- og Nordvestgrønland dækket af spredte opmålin-ger af ældre dato. I alt er ca. 20 % af det grønlandske havområde på ca. 2,1 mio. km� opmålt(svarende til ca. 20 gange Danmarks havareal). I de resterende 80 %, som ikke er opmålt, erder også skibstrafik, men denne er begrænset.40. Geodatastyrelsen har oplyst, at de hidtidige søkort ikke er tilpasset moderne søfarts brugaf satellitnavigation (GPS). Søkortene over den grønlandske kystlinje er oprindeligt tegnet udfra ældre kort, hvilket giver unøjagtigheder. Nyere opmålinger har vist, at de gamle søkort overvestkysten kan være forskudt med op til 1 km på vestkysten og 1-5 km på østkysten. De æl-dre søkort er ikke egnede til GPS-baseret navigation, men kan anvendes til traditionelle na-vigationsmetoder, fx radarbaseret navigation.41. Forsvaret opmåler søterritoriet på baggrund af en driftsaftale med Søfartsstyrelsen ogGeodatastyrelsen. Forsvaret stiller skibe, udstyr og personel til rådighed. Forsvarets søop-måling indgår i Geodatastyrelsens produktion af nye søkort og har betydning for kvaliteten afsøkortene. Driftsaftalen forudsætter, at Forsvarets søopmåling fortsætter på samme niveausom hidtil.Prioritering og produktionsmål for søkortlægning42. Geodatastyrelsen indgik i oktober 2009 en samarbejdsaftale med Grønlands selvstyreom at forny søkortene over Grønland. Aftalen omfatter mål om, at Geodatastyrelsen skal pro-ducere 73 søkort for hovedparten af den trafikerede grønlandske sydvestkyst – fra Uumman-narsuaq til Upernavik – senest ved udgangen af 2018. Det er ikke en del af Geodatastyrel-sens aftale med Grønlands selvstyre, at de 73 nye søkort fuldt ud skal være nyopmålte. Ef-ter 2018 vil der stadig være store dele af den grønlandske kyst, som ikke er kortlagt på ny.43. Geodatastyrelsen prioriterer i samarbejde med Grønlands selvstyre – inden for rammer-ne af aftalen – hvor der skal søopmåles og søkortlægges ud fra en vurdering af, hvor der ermest trafik, og hvor det er farligst at sejle.Geodatastyrelsen drøfter forslag om årets søopmåling og søkortlægning med Grønlandsselvstyre, Forsvarskommandoen og andre interessenter, fx Nuuk Kommune, Grønlands Po-liti og rederiet Royal Arctic Line, hvorefter der sker en samlet årlig prioritering af søopmålin-gen. Fremdriften i produktionen af søkort evalueres årligt.

Det fremgår af tabel 2, at Geodatastyrelsen i perioden 2008-2012 hidtil har udgivet 2-4 nyesøkort om året. Kortene indeholdt bl.a. anbefalede ruter over indsejlingen til Nuuk. Ved ud-gangen af 2012 var i alt 16 søkort blevet fornyet og genudgivet. De nye søkort dækker om-rådet fra Nuuk og ca. 200 km sydover og er tilpasset moderne søfarts brug af satellitnaviga-tion.45. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at forudsætningen for at nå de aftalte mål er, atproduktionssystemet optimeres og udvikles på en række områder.Geodatastyrelsen har oplyst, at det nye produktionssystem løbende skal forøge produktio-nen, og at det store spring i produktionen er planlagt til 2015, hvor antallet af nye søkort sti-ger fra 6 i 2014 til 9 i 2015. Styrelsen prioriterer i den kommende tid videreudviklingen af sy-stemet.Nye skibe til søopmåling i de kommende år46. Forsvaret har oplyst, at der er behov for at indfase nye skibe til søopmåling i de kom-mende år. Forsvarets søopmåling indgår i Geodatastyrelsens produktion af opdaterede ognye søkort, men er ikke en forudsætning herfor.47. Forsvaret har siden 1989 haft 2 skibe til søopmåling i de indre grønlandske farvande.Forsvaret skal ifølge Geodatastyrelsens interne mål årligt opmåle 4.500 km af de sydvest-lige farvande i Grønland. Det interne mål er baseret på de sidste 10 års opmålingsproduk-tion. Hvor meget Forsvaret kan opmåle i de enkelte sæsoner, afhænger af klimaet og devejrmæssige forhold, men hidtil har Forsvaret kunnet søopmåle en distance på ca. 5.000 kmi gennemsnit pr. år.48. Forsvaret har dog oplyst, at de 2 opmålingsskibe har begrænsede anvendelsesmulig-heder og ikke er optimale til den nuværende opgave.49. Forsvaret har ved det seneste forsvarsforlig fået bevilget endnu et inspektionsfartøj tilde grønlandske farvande. Inspektionsfartøjet skal konstrueres til lejlighedsvis at kunne sø-opmåle.Forsvaret forventer at tage det nye inspektionsfartøj i brug i 2017. Indtil inspektionsfartøjeter klar, har Forsvaret oplyst, at ét af Forsvarets 2 øvrige inspektionsfartøjer indrettes til atkunne understøtte de 2 nuværende opmålingsskibe.

Søkortlægning ud over den eksisterende aftale50. Den arktiske strategi fremhæver, at der selv efter 2018, hvor den nuværende aftale omsøkortlægning udløber, vil være store dele af de grønlandske farvande, som ikke er opmåltog kortlagt.51. Geodatastyrelsen har oplyst, at den nuværende opmåling og produktion af søkort ikkefuldt ud opfylder det aktuelle og stigende behov for nøjagtige søkort over de grønlandske far-vande i takt med den stigende sejlads med fx krydstogtskibe. Forsvaret er enig i Geodata-styrelsens vurdering.Geodatastyrelsen har videre oplyst, at det vil kræve store investeringer, hvis der i et størreomfang – og ud over det planlagte i den eksisterende aftale – skal foretages nye søopmå-linger og produceres nye søkort over de grønlandske farvande i løbet af få år.

De danske myndigheders ansvarsfordeling ved SAR-beredskabet er generelt klar.Dog kan ansvarsfordelingen i visse tilfælde præciseres. Grønlands Politi og Forsva-ret koordinerer i visse typer SAR-operationer ud fra en geografisk afgrænsning, derer upræcis. Grønlands Politi og Forsvaret er enige i, at ansvarsfordelingen bør præ-ciseres. Statsministeriet har i februar 2013 iværksat en udredning, som kan resulte-re i en forenkling af ansvarsfordelingen af SAR-beredskabet i Grønland.I forhold til risikoen for større ulykker råder Forsvaret over udstyr i Grønland, fx inspek-tionsskibe og -fartøjer, som kan støtte danske og grønlandske myndigheder. Bl.a. kanForsvarets inspektionsfartøjer tage vare på mere end 200 personer i kortere tid. Ud-styret til større ulykker, der er placeret i Danmark, kan ikke nå frem til tidskritiske ope-rationer, fx redning af personer fra hurtigtsynkende skibe. Udstyret er i øvrigt ikke fuldtegnet til arktiske forhold. Forsvaret har arbejdet med at vurdere udstyret og mulighe-derne for at imødekomme behovet ved fx større skibsulykker. Forsvaret har endnuikke truffet beslutning om, hvordan arbejdet udmøntes.

Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har sat et mål for SAR-operationer i Grønland.Målet for redningsprocenten i Grønland på 94 % er opfyldt i perioden 2010-2012.Ansvarsfordelingen mellem Grønlands Politi og Forsvaret bør præciseres i forbindelsemed SAR-operationer, fordi placeringen af det koordinerende ansvar tager udgangspunkti en geografisk afgrænsning, som er upræcis. Statsministeriet har sat et arbejde i gangfor at udarbejde et oplæg til en klarere ansvarsfordeling i forhold til det koordinerende an-svar for SAR-operationer.Forsvaret råder over udstyr i Grønland, der kan støtte andre myndigheder i håndteringenaf SAR-operationer og større ulykker, bl.a. inspektionsskibe og -fartøjer.Forsvarsministeriet har i en rapport fra januar 2013 konkluderet, at det udstyr til brug forSAR-operationer og større ulykker, som er placeret i Danmark, ikke kan nå frem til tids-kritiske operationer og ikke er egnet til arktiske forhold. Forsvaret har endnu ikke truffetbeslutning om, hvordan arbejdet udmøntes.

Ansvarlige danske myndigheder for SAR-beredskabet i Grønland53. Den arktiske strategi fokuserer på, at myndighederne skal styrke SAR-beredskabet in-ternationalt og lokalt. Reglerne for statens forpligtelser i forhold til SAR-beredskabet i Grøn-land tager udgangspunkt i SAR-konventionen fra 1979. De danske myndigheder er bl.a. for-pligtet til at have et koordineret SAR-beredskab og redningsudstyr, der passer til opgavensformål. Der er ikke krav om, at SAR-udstyret skal være dedikeret udelukkende til SAR-ope-rationer.54. Forsvarsministeriet har oplyst, at et SAR-beredskab bl.a. bygger på, at de udførendemyndigheder arbejder efter en klar ansvarsfordeling, og at beredskabet sker koordineret, såde resurser, der er til rådighed, udnyttes bedst muligt.55. Erhvervs- og Vækstministeriet, Justitsministeriet og Transportministeriet har ansvaretfor SAR-beredskabet i Grønland. Disse ministerier og Forsvarsministeriet, som udfører SAR-operationer, koordinerer overordnet området gennem Skibsfartens og Luftfartens Rednings-råd. Transportministeriet indgår dog ikke i undersøgelsen.56. Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har på forsøgsbasis sat et mål for redningspro-centen i Grønland på 94 %. Redningsprocenten var i 2010, 2011 og 2012 på henholdsvis95 %, 99 % og 99 %. Langt størstedelen af redningerne sker under Justitsministeriets ogForsvarsministeriets ansvar, dvs. under Arktisk Kommando og Grønlands Politi.57. Tabel 3 viser det danske ansvar for SAR-beredskabet i Grønland, herunder hvem derhar ressortansvaret, hvem der er den udførende myndighed, og hvilket udstyr myndighedenråder over.

58. Arktisk Kommando har ansvaret for at koordinere søredning – dog ikke mindre SAR-operationer i lokale farvandsområder. Søredning vedrører nødstedte til søs fra fx last- ogpassagerskibe. En SAR-operation vil i sådanne tilfælde blive koordineret af redningscentra-len Maritime Rescue Coordination Centre (MRCC) i Arktisk Kommando i Nuuk. En aktionkan involvere Forsvarets skibe, helikoptere og fly.Arktisk Kommandos primære opgaver er suverænitetshævdelse og overvågning. SAR-ope-rationer har dog altid forrang for andre opgaver.Air Greenlands 2 helikopterekan rekvireres af Arktisk Kom-mando, Grønlands Politi ogNaviair.Øvrigt udstyr kan anvendes iforbindelse med SAR-operatio-ner, fx danske statsskibe, sta-tens lejede skibe og både, For-svarets luftfartøjer, private fly-selskabers luftfartøjer og slæ-depatruljen SIRIUS.

Forsvaret og Justitsministeriet er enige i, at ansvarsfordelingen mellem Arktisk Kommandoog Grønlands Politi i relation til søredning bør præciseres, da der skal fastlægges en mereuddybende definition af, hvad der forstås ved ”lokale farvandsområder”. Myndighederne pe-ger dog på, at den nuværende ansvarsfordeling fungerer i praksis.61. Statsministeriet har oplyst, at der er iværksat et arbejde blandt de ministerier, der haransvaret for SAR-beredskabet i Grønland, og Statsministeriet og Finansministeriet med hen-blik på at udarbejde et oplæg til beslutning om forenkling af ansvarsfordelingen. Forsvars-ministeriet koordinerer arbejdet, der er påbegyndt i februar 2013. Afslutningen af arbejdeter umiddelbart forestående.Statsministeriet har yderligere oplyst, at hensigten med arbejdet – hvis det viser sig nyttigt –er at etablere en enklere ansvarsfordeling, hvor færre myndigheder har et ansvar, så udste-delsen af regler og tildelingen af resurser samtænkes med den operative struktur.SAR-beredskabet og de nye risici62. Arktisk Kommando har oplyst, at de ser et ændret risikobillede for SAR-operationer iGrønland, fordi der er et stigende antal krydstogtskibe, som sejler i de færøske og grønland-ske farvande. I Grønland sejler krydstogtskibene fx ind i fjorde på den tyndtbefolkede øst-kyst, hvor der ikke er nogen infrastruktur, og hvor det kan tage flere dage for beredskabetat nå frem, hvis der er behov for det. Arktisk Kommando har oplyst, at de har iagttaget uagt-som sejlads blandt nogle af krydstogtskibene, men Arktisk Kommando kan ikke forbyde ski-bene hverken at sejle hurtigt eller at sejle i meget isfyldt farvand.

64. Forsvaret har ikke ansvar for at stille dedikeret udstyr til rådighed til at støtte øvrige myn-digheder ved større ulykker. Men der er en forventning om, at de ansvarlige myndigheder, fxGrønlands Politi, vil bede Forsvaret om assistance, ligesom Forsvaret forventes at støtte øv-rige myndigheder ved større katastrofer som led i Forsvarets almindelige støtte til civilsam-fundet.Forsvaret kan støtte med de enheder, der er i området, og Forsvaret har oplyst, at et inspek-tionsskib råder over en helikopter og et hospital. Et inspektionsfartøj kan endvidere tage va-re på mere end 200 personer i kortere tid. Ligeledes er der i Kangerlussuaq opmagasineretredningsudstyr, der kan nedkastes fra luften.Forsvaret og Beredskabsstyrelsen har også udstyr placeret i Danmark. Forsvarsministeriethar dog i en rapport fra januar 2013 konkluderet, at udstyret ikke vil kunne bidrage til løsnin-gen af tidskritiske operationer, fx bjærgning af personer, der befinder sig i vandet eller om-bord på et hurtigtsynkende skib. Forsvaret har oplyst, at en eventuel placering af udstyr iGrønland ikke umiddelbart vil ændre på, om udstyret kan nå frem til tidskritiske operationer,da fx klimatiske forhold udgør en væsentlig udfordring for et områdes tilgængelighed.Udstyret vil i øjeblikket heller ikke kunne bidrage til løsningen af såkaldte ikke-tidskritiskeoperationer, fx etablering af teltlejr til håndtering af overlevende eller tilskadekomne, da detvil kræve en opgradering af materiellet. Derudover har Beredskabsstyrelsen ingen erfaringmed arbejde i arktiske egne. Det vil kræve både uddannelse og opgradering af personaletseventuelle påklædning og udrustning. Forsvaret har endnu ikke truffet beslutning om, hvor-dan arbejdet udmøntes.65. De arktiske lande har på baggrund af den stigende skibstrafik med mange passagerer iafsides og ubefolkede egne af Arktis ønsket at styrke det internationale SAR-samarbejde.I maj 2011 underskrev udenrigsministrene fra Arktisk Råds medlemslande den første binden-de SAR-aftale mellem de 8 arktiske lande.SAR-aftalen bygger oven på de eksisterende internationale aftaler, fx SAR-konventionen, oghar til hensigt at styrke samarbejdet om SAR-operationer til vands og i luften. Aftalen forma-liserer et samarbejde, hvor landene yder gensidig støtte, netop fordi resurserne i de arktiskeområder er sparsomme.Grønlands Politi og Forsvaretafholder 2 årlige øvelser for atlære at samarbejde i realistiskeSAR-operationer.

66. Forsvarsministeriet har oplyst, at aftalen lægger op til et mere operativt samarbejde mel-lem de arktiske lande, og at landene i stigende grad skal udveksle erfaringer og dele infor-mationer om SAR-udstyr. Ministeriet har også oplyst, at SAR-aftalen ikke har givet anledningtil ændringer i rigsfællesskabets samlede beredskab, fx i form af mere udstyr.67. Forsvarsministeriet vurderer, at SAR-aftalen vil medvirke til, at der fremover afholdesflere øvelser med deltagelse fra arktiske lande. Øvelserne skal simulere de større ulykker,som de nye risici indikerer, vil komme. Danmark tog på baggrund af SAR-aftalen initiativ tilat afholde en øvelse i Grønland i september 2012 – SAREX 2012. Canada, USA, Norge,Island og Danmark deltog i øvelsen, mens Rusland deltog som observatør. Forsvarsmini-steriet har oplyst, at SAREX 2012 var den første SAR-øvelse mellem de arktiske lande.Danmark har også taget initiativ til at afholde endnu en øvelse som følge af SAR-aftalen.Øvelsen skal afholdes i begyndelsen af september 2013 og omfatter ud over en SAR-ope-ration også et havmiljøulykkescenarie.

Forsvaret har ikke prioriteret sin opgave med at overvåge havmiljøet og håndhævehavmiljølovgivningen i Grønland. Forsvarets havmiljøovervågning sker som led i For-svarets tilstedeværelse i øvrigt og ikke ud fra en betragtning om risiko. Forsvaret haroplyst, at opgaven kunne have været løst mere effektivt.Rigsrevisionen finder det vigtigt, at Forsvaret – på baggrund af en løbende vurderingaf risikoen for forurening af havmiljøet – overvåger og fører forebyggende kontrol med,at skibe, som sejler i de grønlandske farvande, overholder havmiljøreglerne. Derud-over finder Rigsrevisionen – i lyset af den øgede sejlads – at Miljøministeriet og For-svarsministeriet i fællesskab bør vurdere, om opfølgningen på havmiljøanordningenkan styrkes.Forsvaret har endnu ikke opgjort risikoen for forurening af havmiljøet i rigsfællesska-bets dele af Arktis. Forsvaret har desuden ikke overblik over, om det udstyr til hav-miljøberedskab, der er placeret i Danmark, kan anvendes i Arktis. Endelig råder Ark-tisk Kommando ikke over personale, der er uddannet til at bekæmpe havmiljøforure-ning, selv om de har ansvaret for opgaven.Forsvaret har igangsat en analyse af truslerne mod havmiljøet i farvandene omkringGrønland, som kan anvendes til at opgøre risikoen for forurening. Forsvaret forven-ter, at analysen er færdig i 2014. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at Forsvaret brugeranalysen til at vurdere behovet for kontrolindsatser ved håndhævelsen af havmiljø-anordningen og dimensioneringen af udstyret.

69. Rigsrevisionens undersøgelse af, om de danske myndigheder overvåger havmiljøet, harvist følgende:Forsvaret har ikke kontrolleret, om skibe, der sejler i Grønlands eksklusive økonomiskezone, overholder havmiljøanordningen, siden reglerne herom trådte i kraft i 2004, fx i formaf stikprøvekontroller. Besætningerne på Forsvarets skibe har desuden ikke modtaget denspecialuddannelse, der er nødvendig for at kunne udføre kontrolopgaven.Forsvaret har ikke en risikobaseret tilgang til havmiljøopgaverne. Forsvaret overvågerhavmiljøet som et biprodukt af Forsvarets tilstedeværelse i øvrigt. Det skyldes ifølge For-svaret de politisk fastlagte rammevilkår.Forsvaret har oplyst, at der fremadrettet vil være større fokus på miljøopgaven.Grønlands eksklusive økono-miske zoneudgør området fra3 til 200 sømil fra land. I dennezone har Grønland eksklusiv rettil at efterforske og udnytte denaturlige resurser i havet og påhavbunden og dens undergrundsamt ret til enhver anden økono-misk udnyttelse.

Ansvar for at overvåge og beskytte havmiljøet70. I Grønland er ansvaret for at beskytte havmiljøet fordelt mellem danske og grønlandskemyndigheder.71. Grønland har overtaget havmiljøopgaverne inden for søterritoriet, dvs. de indre territorial-farvande og ud til 3 sømil fra basislinjen. Her har Grønlands selvstyre ansvaret for lovgivnin-gen på havmiljøområdet og for at bekæmpe forurening af havmiljøet. Grønlands selvstyrekan dog anmode danske myndigheder om at bistå med at bekæmpe forurening.Råstofmyndigheden i Grønland stiller endvidere krav om sikkerhed og beredskab til de virk-somheder, som får koncessioner på råstofområdet. Dette gælder også uden for 3-sømile-grænsen.HavmiljøanordningenHavmiljøet i Grønlands eksklu-sive økonomiske zone reguleresaf anordning nr. 1035 af 22. ok-tober 2004 om ikrafttræden forGrønland af lov om beskyttelseaf havmiljøet. Anordningen kal-des havmiljøanordningen.

Forebyggende kontrol med skibe73. Forsvaret kan i henhold til havmiljøanordningen kontrollere, om reglerne i anordningenoverholdes, fx reglerne om transport med og udledning af forurenende stoffer såsom olie.Forsvaret har uden retskendelse adgang til et skib og dets papirer, så Forsvaret kan kon-trollere, om havmiljøanordningen overholdes. Forsvaret har også mulighed for at udtage prø-ver for at sikre, at reglerne overholdes. Kontrollen må ikke medføre unødig forsinkelse ellerunødig udgift for skibet. Hvis der er tale om et udenlandsk skib, skal der også tages hensyntil de internationale regler for området. Det betyder fx, at adgangen til skibet kun kan ske ien havn.74. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Forsvaret ikke kontrollerer, om reglerne i hav-miljøanordningen bliver overholdt. Forsvaret har således ikke gennemført forebyggendekontroller, siden havmiljøanordningen trådte i kraft, fx ved at foretage stikprøvekontroller afskibe. Forsvaret planlægger heller ikke at gennemføre kontroller i 2013.Undersøgelsen har videre vist, at Forsvaret ellers har beskrevet, hvordan kontrollen i prak-sis kan gennemføres. Det fremgår af den tidligere Grønlands Kommandos beredskabsplanfra 2007 til bekæmpelse af forurening af havet med olie og andre skadelige stoffer i farvan-det ud for Grønland. Forsvaret har fx mulighed for såkaldt anråb af skibe. Anråb vil sige, atForsvaret har mulighed for at kalde et skib op for at indhente oplysninger om skibet, herun-der dets last og oliejournal.Endelig har undersøgelsen vist, at Forsvarets skibe i Arktis er udrustet til at tage olieprøverfra havet til bevissikring, og at besætningerne er uddannet til at tage disse prøver. Besætnin-gerne har dog ikke modtaget en specialuddannelse, der er nødvendig for at kunne udførekontrolopgaven.

75. Forsvaret har henvist til forligsteksten til forsvarsforliget 2000-2004 og forarbejder til hav-miljøanordningen. I forligsteksten fremgår det, at Forsvarets indsats ville fortsætte på det ak-tuelt besluttede niveau, efter at Forsvaret i 2000 fik ansvaret for overvågning, kontrol og foru-reningsbekæmpelse på havmiljøområdet.Forsvaret har endvidere henvist til Miljøministeriets og Forsvarsministeriets bemærkningertil udkastet til havmiljøanordningen. Det fremgår af bemærkningerne, at havmiljøberedska-bet ikke ville blive udvidet i forbindelse med etableringen af en eksklusiv økonomisk zoneved Grønland. Forsvaret anførte, at Forsvaret ikke havde materiel og økonomiske resursertil at forøge indsatsen. Forsvaret ville udføre opgaverne på det nuværende niveau som et bi-produkt af Forsvarets tilstedeværelse i øvrigt, medmindre det politisk besluttes at tilføre yder-ligere resurser.Derudover har Forsvaret oplyst, at operationsområdet har en størrelse, som gør det vanske-ligt at udføre specifik havmiljøovervågning med de tildelte skibe og fly. Arktisk Kommandodedikerer på nuværende tidspunkt ikke tid til, at enhederne kan udføre havmiljøopgaver.Den primære opgave er at hævde suveræniteten over området. Det betyder, at Forsvaretsskibe og fly, som sejler i de grønlandske farvande, kun vil varetage miljøopgaver, når enhe-derne alligevel er der.Undersøgelser af skibe76. Ud over den forebyggende kontrol kan Forsvaret ifølge havmiljøanordningen ligeledesforetage de undersøgelser af et skib, der er nødvendige for at forhindre eller bekæmpe foru-rening af havet. Skibet må dog ikke forsinkes eller påføres unødvendige udgifter. En boar-ding af skibet forudsætter, at Forsvaret fx konstaterer en olie- eller kemikalieforurening ellerhar mistanke om, at skibet ikke overholder havmiljøanordningens regler. Forsvaret må kunundersøge udenlandske skibe i den eksklusive økonomiske zone, hvis der er sket en ud-tømning fra skibet, og Forsvaret har en begrundet mistanke om, at overtrædelsen er begåetaf det pågældende skib.Forsvaret har oplyst, at Forsvaret kan benytte en særlig radar til flyovervågning af havmil-jøet, men at radaren ikke medbringes fra Danmark til Grønland. Det skyldes, at der bruges2 forskellige radartyper til henholdsvis overvågning af havmiljø og SAR-operationer. Flyenekan ikke udstyres med begge radarer på samme tid, og der er ikke faciliteter og personale iGrønland, der kan skifte imellem de 2 radarer. Da SAR-operationer har højere prioritet, erdet kun radaren, der kan løse denne type opgaver, som monteres på de Challenger-fly, derflyver i Grønland.Forsvaret har ikke i perioden 2002-2012 observeret miljøforhold, der krævede en indsats.Arktisk Kommando har endnu ikke har haft begrundet mistanke om, at havmiljøloven er ble-vet overtrådt, og heller ikke modtaget informationer om mulige miljøsyndere. Arktisk Kom-mando har udarbejdet et regelsæt for boardinger.Forebyggende tiltag77. Forsvaret har oplyst, at der er et forebyggende element for, at skibe overtræder havmil-jøanordningen, nemlig at Søfartsstyrelsen foretager en havnestatskontrol. Ved en havne-statskontrol kan Søfartsstyrelsen kontrollere, om de skibe, som anløber en dansk eller grøn-landsk havn, lever op til de gældende regler.Rigsrevisionen er enig i, at havnestatskontrollen er et forebyggende element, men bemær-ker, at havnestatskontrol primært gennemføres på skibe, der anløber en dansk havn, indende sejler til Grønland.

78. Forsvaret har yderligere oplyst, at Forsvaret i øjeblikket undersøger, om Grønland kanomfattes af EU’s søsikkerhedsagenturs (EMSA) satellitovervågningssystem (CleanSeaNet),som også benyttes i Danmark. Forsvaret vurderer, at systemet kan give en omkostnings-effektiv overvågningskapacitet til at opdage potentiel forurening af havmiljøet i farvandeneomkring Grønland.79. Forsvaret har endelig oplyst, at der fremadrettet vil være større fokus på miljøopgaven.For det første skal Arktisk Kommando rapportere til Forsvarskommandoen, når de tildelteenheder ikke har det fornødne materiel til at løfte havmiljøopgaven, eller hvis besætninger-ne eller enhederne ikke er uddannede og trænede i fx håndtering af udstyr fra Danmark tilbekæmpelse af olieforurening.For det andet skal Arktisk Kommandos planlægningsdokumenter skærpes i forhold til hav-miljøanordningen og direktiver fra Forsvarskommandoen mv. omkring tilsyn og havmiljø-kontrol.For det tredje vil Forsvaret lægge en plan for supplerende uddannelse af personale medhenblik på at koordinere og lede Forsvarets havmiljøindsats.Ansvar for lovgivningen80. Miljøministeriet har ansvaret for havmiljøanordningen i Grønland. Ressortansvaret forden udøvende virksomhed på havmiljøområdet har siden januar 2000 ligget i Forsvarsmi-nisteriet, som også har ansvaret for den statslige maritime miljøovervågning, håndhævelseaf reglerne og forureningsbekæmpelse til søs.81. Miljøministeriet har oplyst, at Forsvarsministeriet og Naturstyrelsen har en velfungeren-de og klar arbejdsdeling og efter behov har bilateral kontakt. Rigsrevisionen kan dog kon-statere, at Miljøministeriet ikke har været vidende om, at Forsvarsministeriet ikke fører kon-trol med skibes overholdelse af havmiljøanordningen.82. Miljøministeriet har oplyst, at havmiljøanordningen er under opdatering. Ministeriet for-venter i den forbindelse at indarbejde en række IMO-bestemmelser for at sikre lovgivnin-gens fortsatte relevans og effektivitet i forhold til havmiljøet. Ministeriet vil desuden gennem-gå havmiljøanordningen generelt, herunder også tilsynsbestemmelserne, for at sikre, at hav-miljøanordningen er tidssvarende og klar. Resultaterne af arbejdet med en international po-larkode for sejlads og arbejdet med sårbare havområder i Arktisk Råds PAME-arbejdsgrup-pe kan også i fremtiden føre til opdateringer af havmiljøanordningen.

83. Rigsrevisionens undersøgelse af, om de danske myndigheder har et havmiljøberedskab,som svarer til risikoen for forurening, har vist følgende:Forsvaret har iværksat en risikoanalyse af havmiljøet i de grønlandske farvande. Risiko-analysen forventes at være færdig i 2014. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at Forsvaretdimensionerer havmiljøberedskabet og udstyret ud fra en risikobaseret tilgang til opga-veløsningen.Forsvarets udstyr til havmiljøberedskab er placeret i Danmark, og Forsvaret har ikkeoverblik over, om det kan anvendes i Arktis. Arktisk Kommando varetager Forsvaretsansvar for forureningsbekæmpelse i Arktis, men har ikke personale, der er uddannet tilopgaven, hvilket påvirker mulighederne for at bekæmpe havmiljøforurening i praksis.

Risikoanalyse af havmiljøet84. Den arktiske strategi beskriver arbejdet med at forske i klimaforandringernes konsekven-ser for miljøet og beskytte særligt sårbare havområder i Grønland. Endvidere fremgår det, atrigsfællesskabet med udgangspunkt i en risikoanalyse af havmiljøområdet i og omkring Grøn-land vil vurdere, i hvilket omfang det kan være nyttigt at styrke beskyttelsen af havmiljøet.85. Forsvaret har i forskellige sammenhænge peget på, at der i forhold til tidligere dimensio-nering af havmiljøberedskabet er en øget aktivitet i og omkring Grønland, som indebærer enøget risiko for forurening.86. Forsvaret er i gang med risikoanalysen af havmiljøet i Grønland, herunder en analyseaf risikoen for olie- og kemikalieforurening som følge af den forventede stigning i skibstrafikog aktivitetsniveau i området. Risikoanalysen nævnes i den arktiske strategi og er fastlagt iforsvarsforliget 2013-2017. Ud over Søfartsstyrelsen inddrages bl.a. Grønlands selvstyre, dadet sikrer, at også det grønlandske territorialfarvand indgår i analysen. Endvidere inddragesogså Naturstyrelsen og dens igangværende arbejde med at afdække et eventuelt behov foryderligere nationale og/eller internationale tiltag til at beskytte særligt sårbare havområder iGrønland.Forsvarsministeriet har fremført, at resultaterne af analysen af havmiljøet skal indgå i en fast-læggelse af Forsvarets fremtidige opgaveløsning.Forsvarets aktuelle udstyr til havmiljøberedskab i Arktis87. Danmark underskrev i maj 2013 en bindende oliespildsaftale i regi af Arktisk Råd. Afta-len pålægger rådets 8 medlemslande at have et beredskab, der hurtigt og effektivt kan imø-dekomme en olieforurening i Arktis. Beredskabet skal særligt tage hensyn til de aktiviteter,som kan frembringe forureningen, og de økosystemer og områder, som forureningen kangå ud over. Aftalen beskriver, at udstyret skal være rimeligt set i forhold til risikoen for foru-rening, og at man bør foretage øvelser.Oliespildsaftalen pålægger de andre medlemslande af Arktisk Råd at assistere det danskeberedskab, hvis der sker en olieforurening i fx Grønland. Aftalen indeholder dog mange for-behold, så det er usikkert, om og hvilken assistance de andre medlemslande kan eller vil bi-drage med.88. Ud over oliespildsaftalen har Danmark siden 1971 været dækket af den såkaldte Køben-havnsaftale, der efter en udvidelse af aftalen i 1993 vedrører gensidig assistance til bekæm-pelse af både olie og andre skadelige stoffer inden for de respektive landes søterritorier. Af-talen omfatter Danmark med Færøerne og Grønland samt Sverige, Norge, Finland og Is-land. Danmark er også dækket af CANDEN-aftalen, som er en bilateral aftale indgået medCanada i 1983. Aftalen pålægger landene at tilvejebringe tilstrækkelige resurser og yde gen-sidig assistance til at bekæmpe forurening i havet mellem Grønland og Canada. På bag-grund af denne aftale blev der i 1991 ligeledes udarbejdet en fælles beredskabsplan.89. Arktisk Kommando har ikke selv udstyr til havmiljøberedskab placeret i Grønland ellerombord på skibene. Forsvarets udstyr til havmiljøberedskab, fx flydespærrer, er placeretforskellige steder i Danmark, hvorfra det kan flyves til Grønland. Udstyret kan herefter ta-ges ombord på Arktisk Kommandos skibe.

90. Forsvaret har oplyst, at udstyret til havmiljøberedskab bl.a. er anskaffet til opgaver i dan-ske farvande. Udstyret er dermed ikke kun til havmiljøopgaver i Grønland.Forsvaret har endvidere oplyst, at det ikke er afprøvet, om udstyret til havmiljøberedskabkan løse miljøopgaver i Arktis. Søværnets Operative Kommando er ved at danne sig et over-blik over, hvilket materiel der kan bruges til miljøopgaver i Arktis. Det ligger dog fast, at For-svarets miljøskibe, der bl.a. kan opsamle olieforurening, ikke kan indsættes i Arktis, fordi deikke er klassificeret til at sejle i farvandet i Arktis.91. Arktisk Kommando har oplyst, at mandskabet på deres skibe og fly ikke er uddannet iat anvende miljøberedskabsudstyr eller håndtere havmiljøopgaver på nær prøvetagning afeventuel forurening af havmiljøet. Endvidere har Arktisk Kommando ikke øvet brugen af ud-styret til havmiljøberedskab.Arktisk Kommando har oprettet en havmiljøenhed, og enhedens personale forventes ud-dannet i løbet af 2013. Forsvaret har oplyst, at Arktisk Kommandos medarbejdere – sompåtænkes at skulle lede en eventuel forureningsbekæmpelse – som minimum bør gennem-føre en havmiljøspecialistuddannelse.

Arbejdsgruppe under Arktisk Råd, der varetager rådets aktiviteter i forbindelse med atreducere emissionen af forurenende stoffer i det arktiske miljø.Grønlands nationale flyselskab og flag carrier. Ejes af den danske stat, Grønlands selv-styre og SAS.Arbejdsgruppe under Arktisk Råd, der varetager rådets aktiviteter i forbindelse med atlevere information om status på (og trusler mod) det arktiske miljø. På baggrund af vi-denskabelige undersøgelser rådgiver AMAP Arktisk Råd om handlinger, som kan af-hjælpe og forebygge forurening og klimaforandringer.Rapport udarbejdet af PAME-arbejdsgruppen under Arktisk Råd. Rapporten vurdererden nuværende og fremtidige skibstrafik i det arktiske havområde og de muligheder ogudfordringer for bl.a. havmiljøet og sikkerheden til søs, som den stigende skibstrafikmedfører.Der findes ikke nogen entydig definition af Arktis, men denne beretning tager udgangs-punkt i AMAP’s definition, som fastlægger Arktis’ sydlige grænse mellem den 60. nord-lige breddegrad og den nordlige polarcirkel (66�33’). De lande, der har territorium indenfor dette område, fastlægger enkeltvis Arktis’ sydlige grænse. Denne definition af Ark-tis omfatter territorier i samtlige af Arktisk Råds medlemslande, som er Canada, USA,Norge, Island, Rusland, Finland, Sverige og Danmark med Færøerne og Grønland.Arktisk Kommando blev oprettet den 31. oktober 2012 med hovedsæde i Nuuk og etmindre forbindelseselement i Tórshavn på Færøerne. Arktisk Kommando er en sam-menlægning af Færøernes Kommando og Grønlands Kommando og er en udløber afdet seneste forsvarsforlig. Arktisk Kommando er en værnsfælles operativ kommandomed tjenestegørende personel fra hvert af de 3 værn.Et mellemstatsligt forum oprettet i 1996. Arktisk Råds formål er at fremme samarbejde,koordination og interaktion mellem de arktiske lande. Medlemslandene i Arktisk Råd erCanada, USA, Norge, Island, Rusland, Finland, Sverige og Danmark med Færøerne ogGrønland. Landene repræsenteres af deres udenrigsministre. Derudover har Frankrig,Holland, Indien, Italien, Kina, Tyskland, Japan, Sydkorea, Polen, Singapore og Storbri-tannien observatørstatus, hvilket betyder, at de har mulighed for at deltage til de flesteaf Arktisk Råds møder, dog uden formel indflydelse, fx tale- og stemmeret. Udenrigs-ministeriet koordinerer rigsfællesskabets deltagelse i Arktisk Råd.Lavvandslinjen langs kysten, som aftegner kysten på søkort i stor målestok. Inden forbasislinjen er det indre territorialfarvand, og uden for basislinjen er det ydre territorial-farvand.Mangfoldigheden af levende organismer, dvs. antallet af arter inden for et nærmere af-grænset område.Arbejdsgruppe under Arktisk Råd, der varetager aktiviteter med at levere data om sta-tus på og udvikling af biodiversiteten, levesteder og økosystemer i Arktis. CAFF skal bi-stå rådet med at fremme praksisser, der sikrer bæredygtigheden af de levende resurseri Arktis.Den største masse af ferskvandsis på den nordlige halvkugle. Isen er ca. 3 km tyk ogrummer næsten 3 mio. km3. Der er øget afsmeltning af is fra iskappens overflade og frakanterne.Selvejende universitet med diplomingeniør- og civilingeniøruddannelser samt forskning,myndighedsbetjening og innovation.Uden for søterritoriet kan kyststaten oprette en eksklusiv økonomisk zone, som mak-simalt kan udstrækkes til 200 sømil. I denne zone har kyststaten eksklusiv ret til at efter-forske og udnytte de naturlige resurser i havet og på havbunden og dens undergrundsamt ret til enhver anden økonomisk udnyttelse.

Flagstatens udstedelse og kontrol af certifikater for overholdelse af alle internationaleregler om sikkerhed, sundhed og miljø. Flagstaten kontrollerer de skibe, som bærer flag-statens flag.Global aftale under FN, som har til formål at fastsætte kyststaters rettigheder i deres far-vande og regulere økonomisk aktivitet og færdsel på åbent hav. Konventionen fastlæg-ger yderligere en pligt for staterne til at bevare og beskytte det marine miljø.Meldesystem for skibe, som Forsvaret administrerer. Systemet er en del af sikkerhedentil søs og fungerer ved, at skibene har pligt til at give en melding, når de sejler i grøn-landsk farvand. Skibene skal sende en melding 4 gange i døgnet, indtil de melder, at deer nået sikkert frem eller har forladt grønlandsk farvand.Havmiljøet i Grønlands eksklusive økonomiske zone reguleres af anordning nr. 1035 af22. oktober 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet. An-ordningen kaldes havmiljøanordningen.Kontrol af, om udenlandske skibe, der anløber havne i det pågældende land, har påkræ-vede certifikater, og om skibene umiddelbart overholder kravene. I forbindelse med hav-nestatskontrol af krydstogtskibe, der skal sejle til Grønland, foretager Søfartsstyrelsensupplerende kontrol af de særlige regler vedrørende sejlads i de grønlandske farvande.International organisation, der har status som permanent deltager i Arktisk Råd. ICC ar-bejder for de ca. 160.000 inuitter, som lever i de arktiske regioner af Alaska, Canada,Grønland og Chukotka i Rusland.Særorganisation under FN, som fastlægger internationale regler for skibsfarten.

Grønlands folkevalgte forsamling (Landstinget).Farvandet på den landvendte side af basislinjen.Krydstogtskibe kan sikre passagersikkerheden ved at have et andet skib med en tilsva-rende passagerkapacitet inden for rimelig afstand. Det skyldes, at SAR-beredskabet ik-ke vil have kapacitet til at dække en eventuel ulykke, der kræver evakuering af passa-gerer på større krydstogtskibe.Den del af Jorden, som er frossen – i det mindste en del af året. Det omfatter sne og isi alle former, fx havis, is på floder og søer, indlandsis, sne, gletsjere og permafrost.Systematisk overvågning af miljøtilstanden i et nærmere defineret område. Moniteringindebærer ligeledes overvågning af fx fugle- og fiskebestande.Redningscentral, som har ansvaret for ledelsen af søredningstjenesten, herunder ef-tersøgning og redning af nødstedte skibe af enhver art på eller under havoverfladen.MRCC drives af Forsvaret.Arbejdsgruppe under Arktisk Råd, som varetager rådets aktiviteter i forbindelse med atfremme beskyttelse og bæredygtig anvendelse af det arktiske havmiljø.

6 oprindelige folkeslags organisationer har status som permanente deltagere i ArktiskRåd. Det betyder, at de oprindelige folkeslag er repræsenterede i egen egenskab oghar fuld konsultationsret i forbindelse med drøftelserne og det overordnede arbejde i Ark-tisk Råd. De permanente deltagere har dog ikke stemmeret og kan ikke underskrive demellemstatslige aftaler udarbejdet af Arktisk Råd.Færøerne og Grønland er dele af det danske rige. Grundloven gælder for hele rigsfæl-lesskabet. Færøernes hjemmestyreordning og Grønlands selvstyreordning fordelersammen med grundloven kompetencer og ansvaret mellem rigsdelene. Fx er det danskansvar at sørge for forsvar i hele rigsfællesskabet.Øverste gruppe af embedsmænd i Arktisk Råd, som normalt er repræsentanter fra lan-denes udenrigsministerier.Forkortelse, der betegner eftersøgning og redning.Grønlands Kommando gennemførte en eftersøgnings- og redningsøvelse på østkystenaf Grønland medio september 2012 – ”SAREX Greenland Sea 2012”. Øvelsen havdedeltagelse med fly, helikoptere, skibe og redningspersonale fra flere nationer, herunderCanada, USA, Norge, Island og Danmark. Rusland deltog som observatør. Øvelsessce-nariet var et krydstogtskib i nød i et øde område. Øvelsen er en udløber af en beslutningi Arktisk Råd om et tættere redningssamarbejde mellem de arktiske nationer. SAREX2013 afholdes på dansk initiativ.Inden for geologien betegner sedimentering den proces, hvorunder partikler, fx sand,ler, jord og organisk materiale, synker i en væske og fører til dannelsen af lag.Arbejdsgruppe under Arktisk Råd, som beskæftiger sig med bæredygtig udvikling, bl.a.inden for områderne sundhed, økonomisk udvikling, uddannelse, kulturarv, naturresur-ser og udvikling af infrastruktur.Rådet blev nedsat i 1960 og er sammensat af de myndigheder, som har ansvar for SAR-operationer i relation til skibsfarten og luftfarten. Medlemmerne er Forsvarsministeriet,Justitsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrugog Fiskeri og Transportministeriet. Forsvarsministeriet varetager formandskabet. Rådetholder 2 møder om året.Rapport udarbejdet af SDWG-arbejdsgruppen under Arktisk Råd. Rapporten indeholderden nyeste viden om de oprindelige folkeslags leveforhold i Arktis.Rapport udarbejdet af AMAP-arbejdsgruppen under Arktisk Råd. Rapporten indeholderden nyeste viden om, hvordan klimaforandringerne påvirker sne-, vand-, is- og perma-frostforholdene i Arktis.Nye søkort udarbejdes på basis af ældre søkort og nye søopmålinger, nye landkort overkystlinjen og indberetninger fra myndigheder og borgere om ændringer af forhold tilsøs. Derved bliver søkortene mere nøjagtige. Derefter kan de bruges til GPS-baseretnavigation, som de ældre kort ikke understøtter.Udgøres af en kyststats indre og ydre territorialfarvand tilsammen.Passage er uskadelig, i det omfang den ikke er til skade for kyststatens fred, orden ellersikkerhed. Passage af et fremmed skib anses som skadelig for kyststatens fred, hvis ski-bet på søterritoriet fx gør brug af trusler om vold, anvender våben, foretager forsætligforurening eller indhenter oplysninger til skade for kyststatens forsvar eller sikkerhed.Farvandet ud til 3 sømil fra basislinjen.Samspillet mellem levende organismer og deres fysiske omgivelser. Et økosystem kanafgrænses på flere forskellige niveauer. Fx kan en skov anses for et økosystem, der kanrumme andre eller dele af andre økosystemer. Inden for et økosystem er alle levendeorganismer på forskellige måder påvirkede og afhængige af andre organismer og af om-givelsernes klima og jordbund.