Forsvarsudvalget 2012-13
FOU Alm.del Bilag 17
Offentligt
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
IndholdsfortegnelseResume ............................................................................................................................... 71. Indledning ...................................................................................................................... 161.1. Baggrund ................................................................................................................. 161.2. Direktiv .................................................................................................................... 161.2.1. Projektorganisation ........................................................................................... 171.2.2. Opgave og forudsætninger ............................................................................... 181.2.3. Afgrænsning ..................................................................................................... 191.2.4. Resultat ............................................................................................................ 201.3. Opgaveanalyse ....................................................................................................... 201.3.1. Teori og metode................................................................................................ 211.3.2. Kapacitetsudnyttelsestilgang ............................................................................ 221.3.3. Strategiske perspektiver ................................................................................... 231.3.4. Konsekvensanalyse af analysemodellerne ....................................................... 231.4. Struktur.................................................................................................................... 241.5. Dokumentation ........................................................................................................ 242. Den operative og geografiske struktur ........................................................................... 252.1. Metode .................................................................................................................... 252.2. Forsvarets slutmålsstruktur i 2014........................................................................... 252.2.1. Hærens Operative Kommando. ........................................................................ 262.2.2. Søværnets Operative Kommando. ................................................................... 282.2.3. Flyvertaktisk Kommando. ................................................................................. 302.2.4. Arktisk kommando ............................................................................................ 312.2.5. Forsvarets Personeltjeneste. ............................................................................ 312.2.6. Forsvarets Materieltjeneste............................................................................... 312.2.7. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. ............................................ 322.2.8. Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste. ................................................... 332.2.9. Forsvarsakademiet. .......................................................................................... 332.2.10. Forsvarets Sundhedstjeneste. ........................................................................ 332.2.11. Forsvarets Regnskabstjeneste. ...................................................................... 342.2.12. Forsvarsstaben. .............................................................................................. 342.2.13. Forsvarets Center for Digital Forvaltning og Uddannelse. .............................. 342.2.14. Forsvarets Veterancenter. .............................................................................. 342.3. Hjemmeværnets slutmålsstruktur i 2014 ................................................................. 342.3.1. Hærhjemmeværnet ........................................................................................... 35
Side 1 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
2.3.2. Virksomhedshjemmeværnet ............................................................................. 352.3.3. Marinehjemmeværnet ....................................................................................... 352.3.4. Flyverhjemmeværnet ........................................................................................ 352.3.5. Hjemmeværnets støttestruktur består af: .......................................................... 352.4. Det statslige beredskabs slutmålsstruktur i 2011 .................................................... 363. Konsekvenser i relation til personel ............................................................................... 393.1. Metode .................................................................................................................... 393.2. Generelle overvejelser ............................................................................................ 393.2.1. Eksternt rekrutteringsgrundlag .......................................................................... 393.2.2. Udvikling i søgning til forsvarets uddannelser over tid (2005-2010).................. 403.2.3. Regionsfordeling af forsvarets stillinger og de ansattes bopæl ......................... 413.2.4. Personelmæssige forhold i hæren .................................................................... 423.2.5. Personelmæssige forhold i flyvevåbnet ............................................................ 433.2.6. Personelmæssige forhold i søværnet ............................................................... 433.2.7. Personelmæssige erfaringer i forbindelse med tidligere størreorganisationsændringer .............................................................................................. 443.3. Sammenfatning ....................................................................................................... 454. Etablissementskapaciteten ............................................................................................ 474.1. Metode .................................................................................................................... 474.1.1. Kapacitetsopgørelse ved forsvaret og hjemmeværnet...................................... 474.1.2. Kapacitetsopgørelse ved det statslige beredskab............................................. 484.2. Afgrænsning af etablissementsområdet .................................................................. 494.2.1. Kaserner ........................................................................................................... 504.2.2. Flådestationer ................................................................................................... 524.2.3. Flyvestationer ................................................................................................... 534.2.4. Skyde- og øvelsesområder ............................................................................... 544.2.5. Administrative faciliteter .................................................................................... 554.2.6. Sammenfatning................................................................................................. 554.3. Etablissementsbeskrivelser ..................................................................................... 554.3.1. Beskrivelse af etablissementet ......................................................................... 564.3.2. Anvendelse ....................................................................................................... 574.3.3. Kapacitet ........................................................................................................... 584.3.4. Sammenfatning................................................................................................. 594.4. Konsekvens af en ændret værnepligt ...................................................................... 624.4.1. Forudsætninger og afgrænsning....................................................................... 634.4.2. Den fremadrettede personelstruktur og uddannelse i forsvaret ........................ 63Side 2 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
4.4.3. Bemandingsmæssige konsekvenser ved en ændret værnepligt....................... 654.4.4. Etablissementsmæssig konsekvens af en ændret værnepligt .......................... 664.4.5. Sammenfatning................................................................................................. 675. Opstilling af analysemodeller ......................................................................................... 685.1. Analyse af etablissementskapaciteten .................................................................... 685.1.1. Kaserner ........................................................................................................... 685.1.2. Regional sammenfatning af kaserner ............................................................... 765.1.3. Delkonklusion kaserner .................................................................................... 805.1.4. Flyvestationer ................................................................................................... 815.1.5. Delkonklusion flyvestationer ............................................................................. 875.1.6. Flådestationer ................................................................................................... 875.1.7. Delkonklusion flådestationer ............................................................................. 905.2. Analysemodeller i fase 1 ......................................................................................... 905.2.1. Haderslev til Fredericia. .................................................................................... 905.2.2. Varde til Oksbøl ................................................................................................ 915.2.3. Sønderborg til Varde......................................................................................... 915.2.4. Allinge til Almegård ........................................................................................... 925.2.5. Søgårdlejren til Skrydstrup................................................................................ 925.2.6. Odense til Fredericia ......................................................................................... 925.2.7. Stensved til Vordingborg ................................................................................... 925.2.8. Slipshavn til Korsør ........................................................................................... 925.2.9. Aalborg til Karup ............................................................................................... 925.2.10. Korsør til Frederikshavn .................................................................................. 935.3. Analysemodeller i fase 2 ......................................................................................... 945.3.1. Høvelte til Vordingborg ..................................................................................... 945.3.2. Vordingborg til Aalborg/Karup/Skrydstrup ......................................................... 945.3.3. Høvelte til Vordingborg OG Vordingborg til Aalborg/Karup/Skrydstrup ............. 955.3.4. Varde til Aalborg/Oksbøl ................................................................................... 955.3.5. Sønderborg til Nymindegab .............................................................................. 966. Ressourcemæssig analyse ............................................................................................ 976.1. Haderslev til Fredericia ............................................................................................ 986.1.1. Etablissement ................................................................................................... 986.1.2. Personel ......................................................................................................... 1026.1.3. Økonomi ......................................................................................................... 1056.1.4. Sammenfatning............................................................................................... 1096.2. Varde til Oksbøl ..................................................................................................... 110Side 3 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.2.1. Etablissement ................................................................................................. 1106.2.2. Personel ......................................................................................................... 1116.2.3. Økonomi ......................................................................................................... 1116.2.4. Sammenfatning............................................................................................... 1116.3. Sønderborg til Varde ............................................................................................. 1126.3.1. Etablissement ................................................................................................. 1126.3.2. Personel ......................................................................................................... 1136.3.3. Økonomi ......................................................................................................... 1136.3.4. Sammenfatning............................................................................................... 1146.4. Høvelte til Vordingborg .......................................................................................... 1156.4.1. Etablissement ................................................................................................. 1156.4.2. Personel ......................................................................................................... 1176.4.3. Økonomi ......................................................................................................... 1186.4.4. Sammenfatning............................................................................................... 1186.5. Vordingborg til Aalborg .......................................................................................... 1196.5.1. Etablissement ................................................................................................. 1196.5.2. Personel ......................................................................................................... 1206.5.3. Økonomi ......................................................................................................... 1216.5.4. Sammenfatning............................................................................................... 1216.6. Høvelte til Vordingborg og Vordingborg til Aalborg................................................ 1226.6.1. Etablissement ................................................................................................. 1226.6.2. Personel ......................................................................................................... 1246.6.3. Økonomi ......................................................................................................... 1256.6.4. Sammenfatning............................................................................................... 1256.7. Varde til Aalborg og Oksbøl .................................................................................. 1266.7.1. Etablissement ................................................................................................. 1266.7.2. Personel ......................................................................................................... 1276.7.3. Økonomi ......................................................................................................... 1286.7.4. Sammenfatning............................................................................................... 1286.8. Sønderborg til Nymindegab ................................................................................... 1306.8.1. Etablissement ................................................................................................. 1306.8.2. Personel ......................................................................................................... 1316.8.3. Økonomi ......................................................................................................... 1326.8.4. Sammenfatning............................................................................................... 1326.9. Allinge til Almegård................................................................................................ 1336.9.1. Etablissement ................................................................................................. 133Side 4 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.9.2. Personel ......................................................................................................... 1356.9.3. Økonomi ......................................................................................................... 1366.9.4. Sammenfatning............................................................................................... 1366.10. Søgårdlejren til Skrydstrup .................................................................................. 1376.10.1. Etablissement ............................................................................................... 1376.10.2. Personel........................................................................................................ 1386.10.3. Økonomi ....................................................................................................... 1386.10.4. Sammenfatning............................................................................................. 1386.11. Odense til Fredericia ........................................................................................... 1396.11.1. Etablissement ............................................................................................... 1396.11.2. Personel........................................................................................................ 1396.11.3. Økonomi ....................................................................................................... 1406.11.4. Sammenfatning............................................................................................. 1406.12. Stensved til Vordingborg ..................................................................................... 1416.12.1. Etablissement ............................................................................................... 1416.12.2. Personel........................................................................................................ 1426.12.3. Økonomi ....................................................................................................... 1426.12.4. Sammenfatning............................................................................................. 1426.13. Slipshavn til Korsør ............................................................................................. 1436.13.1. Etablissement ............................................................................................... 1436.13.2. Personel........................................................................................................ 1446.13.3. Økonomi ....................................................................................................... 1446.13.4. Sammenfatning............................................................................................. 1446.14. Lukning af Flyvestation Aalborg .......................................................................... 1466.14.1. Etablissement ............................................................................................... 1466.14.2. Personel........................................................................................................ 1486.14.3. Materiel ......................................................................................................... 1496.14.4. Økonomi ....................................................................................................... 1506.14.5. Sammenfatning............................................................................................. 1516.15. Lukning af Flådestation Korsør............................................................................ 1536.15.1. Etablissement ............................................................................................... 1536.15.2. Personel........................................................................................................ 1546.15.3. Økonomi ....................................................................................................... 1576.15.4. Sammenfatning............................................................................................. 1576.16. Nutidsværdibetragtninger .................................................................................... 160
Side 5 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.17. Særlige forhold i forbindelse med hjemmeværnets anvendelse af øvelsespladserog skydebaner. ............................................................................................................. 1627. Kvalitativ analyse ......................................................................................................... 1637.1. Metode .................................................................................................................. 1637.1.1. Overensstemmelse med udvalgte strategier................................................... 1647.1.2. Vægtning af de udvalgte strategier. ................................................................ 1657.1.3. Model for scoring af analysemodellerne i forhold til de udvalgte strategier. .... 1667.2. Metode vedr. beslutningsstøttediagrammer. ......................................................... 1667.2.1. Beslutningsstøttediagram 1 (BS1). ................................................................. 1667.2.2. Beslutningsstøttediagram 2 (BS2). ................................................................. 1677.3. Kvalitativ analyse................................................................................................... 1687.4. Beslutningsstøttediagrammer. ............................................................................... 1697.4.1. BS1 ................................................................................................................. 1697.4.2. BS2 ................................................................................................................. 1708. Konklusion og perspektivering ..................................................................................... 1748.1. Analysemodeller .................................................................................................... 1748.1.1. Hærens kaserner ............................................................................................ 1748.1.2. Øvrige kaserner og indplacering ..................................................................... 1788.1.3. Flyvestationer ................................................................................................. 1798.1.4. Flådestationer ................................................................................................. 1808.1.5. Skyde- og øvelsesområder ............................................................................. 1828.2. Sammensatte modeller ......................................................................................... 1828.2.1. Model 1A – Nuværende struktur/flådestationen lukkes................................... 1838.2.2. Model 1B – Nuværende struktur/flådestationen bibeholdes ........................... 1838.2.3. Model 2A – Værnepligten ændres/flådestationen lukkes ................................ 1848.2.4. Model 2B – Værnepligten ændres/flådestationen bibeholdes ......................... 1848.2.5. Sammenfatning............................................................................................... 1858.3. Perspektivering...................................................................................................... 186
Side 6 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
RESUMEAnalysen beskriver forsvarets, hjemmeværnets og det statslige beredskabs langsigtedebehov for etablissementer.I indledningen i kapitel 1 beskrives baggrund for analysen og direktivet for denne, og dergennemføres en opgaveanalyse. Analysen er afgrænset i forhold til faciliteter på depotom-rådet samt logistik og vedligeholdelsesområdet, som undersøges nærmere i selvstændigeanalyser i regi af Styregruppe Effektivisering af Forsvarets og Hjemmeværnets Logistik(SG EFLOG). Der er gennemført dataindsamling og beskrivelse af skyde- og øvelsesom-råder samt skoler og administrative faciliteter, men analysen er fokuseret mod kaserner,flyvestationer og flådestationer.I kapitel 2 redegøres for forsvarets, hjemmeværnets og det statslige beredskabs operativeog geografiske struktur ved udgangen af det nuværende forlig – herunder størrelsen ogden geografiske placering af elementerne i strukturen.I kapitel 3 gennemføres en overordnet analyse af konsekvenserne ved den i kapitel 2 be-skrevne operative og geografiske struktur i relation til forsvarets personel og personel-struktur, herunder bl.a. rekruttering, fastholdelse, uddannelse og operative anvendelse.Med udgangspunkt i personelstrukturens demografi, personelrekruttering og ansættelses-retlige forhold mv. er det sammenfattende vurderingen, at det videre analysearbejde børmedtage følgende overordnede personelmæssige parametre og overvejelser:-Generelt vil lukning af et tjenestested ydelsesmæssigt medføre flytning af alt perso-nel, hvilket medfører udgifter til midlertidig tjeneste samt flyttegodtgørelse i forbin-delse med, at nyt tjenestested meddeles.De personelmæssige udfordringer ved at skabe et øst/vest forsvar. Såfremt flere’producerende’ tjenestesteder flyttes fra Østdanmark til Vestdanmark vil det forøgeudfordringen i forhold til en officersskolestruktur, og flere af de største funktionelletjenester samt departement og forsvarsstab placeret i region Hovedstaden. Detteforudses at ville medføre militærpersonelmæssige flytninger mellem landsdelene oggive nye udfordringer i forbindelse med fastholdelse.En bred geografisk spredning er som udgangspunkt hensigtsmæssig, idet der skaldifferentieres mellem rekruttering og personeldriftsmæssige aspekter. Det betyderbl.a., at det i et rekrutteringsmæssigt perspektiv ofte vil være fordelagtigt at have engeografisk spredning af tjenestestederne, hvorimod det af fastholdelses- og perso-neldriftsmæssige årsager ofte vil være en fordel geografisk at centralisere tjeneste-stederne.
-
-
Generelt er der en relation mellem forsvarets stillinger og de ansattes bopæl, idet der ernogle forskelle værnene imellem. Eksempelvis er søværnets personel bosiddende såvel isom uden for tjenestestedets regionale placering.Værnenes bidrag ses at understøtte de anførte rekrutterings-, fastholdelsesmæssige ogoperative perspektiver, idet rekruttering i et vist omfang sker regionalt og i relation til delokale tjenestesteder. Ligeledes vil de fastholdelsesmæssige og operative perspektiverSide 7 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
kunne løses over tid og gennem et ændret operationsmønster, hvilket flyvevåbnet bl.a. harhaft succes med i forbindelse med udflytningen fra Flyvestation Værløse.En eventuel flytning af Flådestation Korsør til Nordjylland vurderes at ville medføre en øgetafgang af yngre officerer samt specialister/teknisk personel med risiko for at påvirke sø-værnets opgaveløsning i længere tid, men det er samtidig vurderingen, at det personel-mæssige efterslæb over længere tid kan udlignes gennem en øget regional rekruttering.Dog vil den geografiske centralisering af søværnet i region Nordjylland kunne medføre, atsøværnet vil skulle bruge længere tid, i forhold til flyvevåbnet, til at opbygge den krævedepersonelstruktur.I kapitel 4 beskrives forsvarets, hjemmeværnets og det statslige beredskabs etablissemen-ter og den lokale etablissementsmæssige kapacitetsudnyttelse analyseres.Kapitlet indledes med en afgrænsning af etablissementsområdet, hvor undersøgelsen fo-kuseres på 69 udvalgte etablissementer fordelt på 38 etablissementer i forsvaret oghjemmeværnet, 22 skyde- og øvelsesområder samt ni etablissementer i Beredskabssty-relsen. Etablissementerne er kategoriseret i følgende typemæssige opdeling:-26 kaserner, heraf:- 14 fra hæren- Syv fra Beredskabsstyrelsen- Tre fra søværnet og- To fra hjemmeværnetTo flådestationer samt Hjemmeværnsskolens Marinehjemmeværnssektion påSlipshavn.Tre flyvestationer.Otte større skyde- og øvelsesområder samt 14 øvelsespladser i tilknytning til ka-sernerne.15 administrative etablissementer.
----
Til støtte for den efterfølgende vurdering af den etablissementsmæssige kapacitetsudnyt-telse er der udarbejdet en række etablissementsbeskrivelser, som findes i tillæg til rappor-ten. Etablissementsbeskrivelserne beskriver detaljer vedrørende driftsstruktur og økonomisamt anvendelse og kapacitetsudnyttelse ved de udvalgte etablissementer.Kapitlet afsluttes med en analyse af konsekvenserne ved en ændret værnepligt. Analysenbygger videre på forudsætningerne for den tidligere analyse, men tager afsæt i en su-spension af værnepligten, hvor bemandingen ved de nuværende værnepligtsbaseredesærtjenester i forsvaret samt det statslige redningsberedskab videreføres med personale,hvis vilkår på etablissementsområdet modsvarer de, som er gældende for værnepligtige idag. Formålet med analysen er at fastlægge behovet for etablissementer til gennemførel-se af forsvarets basisuddannelser ved øvrige myndigheder m.v. ved en ændring af værne-pligtenDet konkluderes, at en ændring af værnepligten som beskrevet ikke vil frigøre hele kapaci-teter, som kan afhændes, men det reducerede behov for uddannelse vil frigøre delkapaci-teter til uddannelse generelt ved etablissementerne.
Side 8 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Den frigjorte kapacitet giver mulighed for at samle uddannelsen ved enkelte etablissemen-ter og fjerne uddannelsen ved andre. Herved opnås en væsentlig fleksibilitet, som kon-struktivt kan bidrage til at reducere investeringsbehovet ved en ændring af etablisse-mentsstrukturen, såfremt ændringen omfatter etablissementer, hvor der i dag gennemfø-res basisuddannelse.I kapitel 5 gennemføres en analyse af etablissementskapaciteten med henblik på at opstil-le analysemodeller til optimering af etablissementsstrukturen.Analysen tager udgangspunkt i en vurdering af kapacitetsudnyttelsen, som beskrevet ikapitel 4 og i etablissementsbeskrivelserne. De anførte oplysninger er således ikke nød-vendigvis fuldt ud dækkende, men de giver anledning til at udvælge de områder, hvor detfindes relevant at undersøge muligheder. Ved den efterfølgende behandling af mulighederer der gennemført besigtigelser med henblik på at afstemme etablissementsoplysningernei forhold til de reelle forhold.På baggrund af analysen opstilles umiddelbart følgende analysemodeller, som findes rele-vante at undersøge nærmere i den efterfølgende konsekvensanalyse:-Haderslev til Fredericia.Telegrafenhederne og Stab Danske Divisionskommando samles i Fredericia. Stab1. Brigade flyttes til Holstebro og Deployable Communication Module Kompagnietflyttes til Flyvestation Skrydstrup. Slesvigske Musikkorps forbliver i egne lokaler iHaderslev. Haderslev kaserne afhændes.Varde til OksbølDanske Artilleriregiment samles i Oksbøl. Varde kaserne afhændes.(Modellen er et alternativ til Sønderborg til Varde samt Varde til Aalborg/Oksbøl)Sønderborg til VardeHærens Sergentskole i Sønderborg flyttes til Varde. Sønderborg kaserne afhæn-des.(Modellen er et alternativ til Varde til Oksbøl, Varde til Aalborg/Oksbøl samt Søn-derborg til Nymindegab)Allinge til AlmegårdIndplacering af Beredskabsstyrelsens beredskabscenter i Allinge på Almegårds ka-serne. Faciliteterne i Allinge reetableres og lejemålet opsiges.Søgårdlejren til Skrydstrup.Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland samt Hjemmeværnsskolens Ud-dannelsescenter Sydjylland i Søgårdlejren flyttes til Flyvestation Skrydstrup.Søgårdlejren afhændes.Odense til FredericiaTotalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland flyttes fra Odense til Fredericia. Le-jemålet på Odense kaserne opsiges.
-
-
-
-
-
Side 9 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
-
Stensved til VordingborgHærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster samt Hjemmeværnssko-lens Uddannelsescenter Sydsjælland flyttes fra Stensved til Vordingborg kaserne.Stensved kaserne afhændes.Slipshavn til KorsørHjemmeværnsskolens Marinehjemmeværnssektion i Slipshavn samt Marinehjem-meværnsdistrikt Øst i Ringsted flyttes til Flådestation Korsør. Lejekontrakten forSlipshavn opsiges.(Modellen er et alternativ til Korsør til Frederikshavn)Aalborg til KarupAir Transport Wing og Jægerkorpset flyttes fra Aalborg til Flyvestation Karup. Fly-vestation Aalborg inklusiv baneområdet afhændes.Korsør til FrederikshavnSøværnets enheder samles på Flådestation Frederikshavn. Flådestation Korsør af-hændes og Hjemmeværnsskolens Marinehjemmeværnssektion forbliver på Slips-havn. 1. Eskadre miljøenheder og Vessel Traffic Service Storebælt forbliver i Kor-sør.(Modellen er et alternativ til Slipshavn til Korsør)
-
-
-
Med udgangspunkt i analysen af konsekvenserne ved en ændret værnepligt, er der yderli-gere opstillet følgende analysemodeller til behandling i konsekvensanalysen:-Høvelte til VordingborgLivgarden flyttes til Vordingborg kaserne. Livgardens vagtgående kompagni vil fort-sat være indplaceret på Gothersgades kaserne i København. Høvelte kaserne af-hændes(Modellen er et alternativ til modellerne med Vordingborg til Aalborg m.v.)Vordingborg til Aalborg/Karup/SkrydstrupDet Danske Internationale Logistik Center nedlægges og Vordingborg kaserne luk-kes. National Support Danmark (NSDK) flyttes til Skrydstrup. National MovementCoordination Center (NMCC) og Movement Control (MOVCON) flyttes til Karup.National Support Bataljonen (NSBTN) flyttes til Aalborg kaserne og sammenlæggesmed Trænregimentet.(Modellen er et alternativ til modellerne med Høvelte til Vordingborg)Høvelte til Vordingborg OG Vordingborg til Aalborg/Karup/SkrydstrupLivgarden flyttes til Vordingborg kaserne, og Det Danske Internationale LogistikCenter nedlægges. Høvelte kaserne lukkes. Livgardens vagtgående kompagni vilfortsat være indplaceret på Gothersgades kaserne i København.(Modellen er en kombination af de to alternative delmodeller)Varde til Aalborg/Oksbøl3. Intelligence, Surveillance, Target Acquisition & Reconnaissance afdeling flytterfra Varde kaserne til Flyvestation Aalborg og samplaceres med Jægerkorpset. StabSide 10 af 186
-
-
-
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Danske Artilleriregiment flyttes til Oksbøl og samplaceres med 1. afdeling. Vardekaserne lukkes.(Modellen er et alternativ til Sønderborg til Varde samt Varde til Oksbøl)-Sønderborg til NymindegabHærens Sergentskole flyttes til Nymindegab. Sønderborg kaserne afhændes.(Modellen er et alternativ Sønderborg til Varde)
I kapitel 6 analyseres de ressourcemæssige behov ved nuværende og alternativ(e) etab-lissementsmasse.Analysen består af tre delelementer. I projektorganisationen er gennemført to delanalyseraf henholdsvis personelområdet og etablissementsområdet med henblik på at beregne ogvurdere nødvendige investeringer og driftsudgifter ved implementering af modellerne. Irapporten sammenstilles disse i en samlet investeringsprofil, og der opstilles økonomiskenøgletal for analysemodellen.I kapitel 7 gennemføres en kvalitativ analyse af analysemodellerne. I den kvalitative analy-se vurderes den strategiske værdi af de opstillede analysemodeller, og resultaterne af denressourcemæssige og den kvalitative analyse sammenfattes i to beslutningsstøttedia-grammer.
Figur 1: Beslutningsstøttediagram 1
Side 11 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
I det første beslutningsstøttediagram visualiseres tilbagebetalingen sammenholdt med detårlige driftsbesparelsespotentiale og med angivelse af investeringsbehov som størrelsenaf cirkel.Ud fra en økonomisk betragtning fremgår, at modellerne følger et mønster om, at stor in-vestering medfører stort besparelsespotentiale – men også stor tilbagebetalingstid.Modellen vedr. flytning af Hærens Sergentskole fra Sønderborg til Nymindegab skiller sigud som et eksempel på en model med et stort investeringsbehov med et relativt begræn-set potentiale, hvilket forøger tilbagebetalingstiden.
Figur 2: Beslutningsstøttediagram 2
I beslutningsstøttediagram to visualiseres gevinstrealiseringsgraden1på x-aksen sam-menholdt med strategiunderstøttelsen på y-aksen med angivelse af bruttoinvesteringsbe-hovet som størrelsen af cirkelen.Af diagrammet fremgår, at en række af modellerne placerer sig i højre side, hvilket indike-rer, at de har en høj gevinstrealisering, og således kan sammenfattes som værende umid-delbart anvendelige. Det drejer sig om (nummeret i parentes henviser til placeringen i dia-grammet):-1
Sønderborg til Varde (3)
Årlig besparelse divideret med nettoinvesteringsbehov.
Side 12 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
--------
Vordingborg til Aalborg (5)Høvelte til Vordingborg og Vordingborg til Aalborg (6)Høvelte til Vordingborg (4)Varde til Oksbøl og Aalborg (7)Slipshavn til Korsør (13)Søgaardlejren til Skrydstrup (10)Stensved til Vordingborg (12)Odense til Fredericia (11)
Alle disse modeller har en tilbagebetalingstid under tre år.Midt i diagrammet ligger modellerne:--Korsør til Frederikshavn (15)Haderslev til Fredericia (1)
Modellen vedr. Haderslev til Fredericia har en tilbagebetalingstid på fem år, og modellenvedr. Korsør til Frederikshavn har en tilbagebetalingstid på syv år.I den modsatte side af diagrammet samler sig en gruppe af modellerne med et relativt lavt”afkast”. Det drejer sig om:----Lukning af Flyvestation Aalborg (14a og 14b)2Varde til Oksbøl (2)Allinge til Almegård (9)Sønderborg til Nymindegab (8)
Disse modeller har en tilbagebetalingstid på over 10 år. Det forekommer for disse modellerikke umiddelbart at være interessant at analysere yderligere, med mindre der kan identifi-ceres væsentlige muligheder for at øge gevinstrealiseringsgraden. Dette kunne være somfølge af et yderligere besparelsespotentiale eller som følge af et reduceret investeringsbe-hov.I kapitel 8 konkluderes og perspektiveres på analysen. Indledningsvist fremhæves, at ana-lysen er drevet af et etablissementsperspektiv, og at dette ikke kan stå alene som beslut-ningsgrundlag. Analysen opstiller et grundlag for at vurdere de økonomiske og personelre-laterede konsekvenser ved analysemodellerne, men analysen opstiller ikke en kompletbusiness case for modellerne. Såfremt det efterfølgende fra politisk niveau besluttes atarbejde videre med udvalgte modeller i etablissementsanalysen, vil det være nødvendigtat gennemføre en nærmere analyse af disse, og i den forbindelse er det væsentligt, at for-udsætninger for modellen fastlægges i koordination med de øvrige analyser, der i øjeblik-ket gennemføres.Vedrørende hærens kaserner har besigtigelserne vist, at alle skitserede modeller stort seter uafhængige af en suspension af værnepligten og således ville kunne implementeres.Som en sammenfatning af undersøgelsen kan det konstateres, at såfremt værnepligten2
Modellen er analyseret i to varianter i relation til værkstedsområdet, hvorfor der er to placeringer i dia-grammet.
Side 13 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
fastholdes, så kan der nedlægges et antal etablissementer, og såfremt værnepligten æn-dres, så bør der nedlægges et antal etablissementer.Da den ressourcemæssige analyse er gennemført under forudsætning af en ændret vær-nepligt, er der opstillet to varianter af mulige samtidige etablissementstilpasninger, hvorfølgende etablissementer forlades:--Eller:---Haderslev kaserneHøvelte kaserneVarde kaserneHaderslev kaserneSønderborg kaserne
Vedrørende de øvrige kaserner ses det muligt samtidigt at forlade følgende etablissemen-ter:---SøgårdlejrenStensved kaserneOdense kaserne
Det er ud fra et økonomisk perspektiv ikke umiddelbart lykkedes at opstille en etablisse-mentsmæssig hensigtsmæssig analysemodel vedr. flyvestationerne, men der er identifice-ret et yderligere potentiale for at udfordre den nuværende model. Endvidere er det vurde-ringen, at der bør gennemføres en ny vurdering af behovet for flyvestationer forud foriværksættelsen af fremtidige investeringer i forbindelse med eventuel introduktion af et nytkampfly.Vedrørende flådestationerne er der opstillet en model for lukning af Flådestation Korsør ogen alternativ model, hvor enhederne fra Slipshavn flyttes til Korsør. I de to varianter lukkeset af følgende etablissementer:--Flådestation KorsørMarinehjemmeværnssektionen i Slipshavn
Ud fra et etablissementsmæssigt og et økonomisk perspektiv vurderes en lukning af Flå-destation Korsør at kunne medvirke til at optimere etablissementsstrukturen, samt på læn-gere sigt at kunne bidrage med et driftsbesparelsespotentiale. Opgørelsen af det etablis-sementsmæssige investeringsbehov bygger dog på en række forudsætninger, hvorvedkonsekvenserne ikke er fuldt ud belyst. Det er således konklusionen, at en række forholdvedr. modellen for lukning af Flådestation Korsør bør analyseres nærmere, såfremt model-len findes relevant.Konklusionen sammenfattes med at der med udgangspunkt i de to varianter for hærenskaserner og de to varianter for flådestationerne opstilles fire samlede potentielle modeller.For hver af disse modeller er opgjort en samlet investeringsprofil og den afledte effekt påregionsfordelingen ved gennemførelse.
Side 14 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Det sammenfattes, at over en forligsperiode på fem år opnås et maksimalt provenu på ca.205 mio. kr. ved modellen, hvor blandt andet Høvelte kaserne og Slipshavn lukkes. Efter10 år opnås maksimalt provenu på ca. 598 mio. ved modellen hvor blandt andet Høveltekaserne og Flådestation Korsør lukkes.Det sammenfattes, at der opnås positivt provenu i år tre eller henholdsvis år fire og år femafhængigt af, om flådestationen lukkes eller ej, og det bemærkes, at det først er i år otte,at der opnås et væsentligt større provenu ved en lukning af flådestationen i forhold til enlukning af Slipshavn.Afslutningsvist perspektiveres etablissementsanalysen. Her anføres blandt andet, at veden alternativ tilgang til etablissementsanalysen, hvor strukturen søges tilpasset med hen-blik på at centralisere de operative enheder, er det forventningen, at der vil kunne opstillesmodeller, som kan lukke yderligere en eller to af hærens kaserner – eksempelvis Varde ogSønderborg samt Fredericia.Der er i den aktuelle analyse ikke gennemført en detaljeret behandling af de administrativefaciliteter. De fleste administrative faciliteter - med undtagelse af Søværnets OperativeKommando i Brabrand og Hjørring kaserne - er placeret i det storkøbenhavnske område,og bør analyseres i sammenhæng og på baggrund af beslutningerne vedrørende en even-tuel sammenlægning af officersskolerne og modernisering af forsvarets ledelse.Såfremt det besluttes at gennemføre en samling af hærens enheder på Aalborg kasernereller en sammenlægning af flådestationerne i Frederikshavn bør det overvejes at medtageværkstedsområdet i Hjørring i analysen, og i samme omgang analysere muligheden for atsammenlægge de funktionelle tjenester i Hjørring med de øvrige funktionelle tjenester ogForsvarskommandoen i København.
Side 15 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
1. INDLEDNING1.1. BaggrundAf Forsvarsministeriets notat vedr. implementering af forsvarsforlig 2010-2014 af 22. juni2010 fremgår bl.a. følgende:”Der gennemføres en ”midtvejsevaluering” af forligsimplementeringen i foråret 2012.Denne midtvejsevaluering skal ses i lyset af, at der i overensstemmelse med forligsaf-talen iværksættes eller er iværksat følgende analysearbejder, der kan få positiv betyd-ning for forsvarets økonomi:”Analysen af forsvarets langsigtede behov for etablissementer, herunder kaserner, flå-destationer og flyvestationer.”I fodnoten til ovenstående analyse af forsvarets langsigtede behov for etablissementer,herunder kaserner, flådestationer og flyvestationer, er endvidere anført:”I henhold til Forsvarsforlig 2010 – 2014 skal der i denne forbindelse gennemføres enundersøgelse af, om forsvarets nuværende operative og geografiske struktur medføreruhensigtsmæssige konsekvenser i relation til forsvarets personel og personelstruktur,herunder for bl.a. rekruttering, fastholdelse, uddannelse og operative anvendelse afforsvarets personel.”Af Forsvarsministeriets implementeringsdirektiv af 16. juli 2010 til Forsvarschefen fremgårdet bl.a.:”Den i forsvarsforliget fastlagte etablissementsstrukturundersøgelse gennemføres så-ledes, at resultatet af undersøgelsen foreligger januar 2012....Forsvarskommandoen anmodes endvidere om at tilsikre, at hjemmeværnet i størstmuligt omfang indplaceres på forsvarets etablissementer og at evt. overskydende etab-lissementskapacitet i hjemmeværnet hurtigst muligt afhændes med henblik på tilveje-bringelse af et provenu. Hovedhensynet til overordnede økonomiske helhedsbetragt-ninger skal dog afbalanceres med hjemmeværnets behov for placering af enheder ogmyndigheder i rammen af hjemmeværnets nye struktur.I forlængelse heraf anmodes Forsvarskommandoen om – i dialog med Hjemmeværns-kommandoen – at inddrage hjemmeværnet i den kommende etablissementsstruktur-undersøgelse.”1.2. DirektivForsvarsministeriet udsendte 24. januar 2011 direktiv for analysearbejdet vedr. forsvaretslangsigtede behov for etablissementer, herunder kaserner, flådestationer og flyvestationer.I forbindelse med arbejdet omkring beredskabsforliget for perioden 2012 blev det besluttetogså at inddrage det statslige beredskabs etablissementer i analysen. Forsvarsministerietudsendte derfor i september 2011 justeret direktiv for analysearbejdet vedr. forsvarets,
Side 16 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
hjemmeværnets og det statslige beredskabs langsigtede behov for etablissementer, her-under kaserner, flådestationer og flyvestationer3.Af direktivet fremgår bl.a.:”Analysen skal beskrive ressourceforbrug samt fordele og ulemper ved fastholdelse afnuværende etablissement og estimeret ressourceforbrug samt fordele og ulemper vedændringer i forsvarets etablissementsstruktur.Analysen skal endvidere indeholde en overordnet tidsplan for implementering af nyetablissementsstruktur.I forbindelse med udvidelsen af analysen til også at omfatte det statslige beredskab frem-hæves, at analysen skal vurdere mulighederne for ind- og samplacering på alle eksiste-rende etablissementer på tværs af organisatoriske skel mellem forsvaret, hjemmeværnetog det statslige redningsberedskab.Direktivet fastsætter som forudsætning, at:”Analysen gennemføres med udgangspunkt i det opgavekompleks og de kapaciteter,der fremgår af forsvarsforliget, Forsvarsministeriets implementeringsdirektiv, forsvaretsudkast til forligsimplementeringsplan af maj 2010 samt eksisterende beredskabsforlig.”Forsvarsministeriet har den 3. februar 2012 fastlagt rammerne for en supplerede analyse,idet rapporteringen vedr. etablissementsanalysen opdeles i to faser:Indledningsvist gennemføres en analyse med udgangspunkt i den nuværende struktur ogdet eksisterende datagrundlag. Denne analyse afgrænses til kaserner, flådestationer ogflyvestationer. Dette arbejde er i det efterfølgende benævnt fase 1.Efterfølgende gennemføres en supplerende analyse, som tager udgangspunkt i en su-spension af værnepligten. Denne del er i det efterfølgende benævnt fase 2.Samlet rapportering for analyserne skal være Forsvarsministeriet i hænde den 2. maj2012.1.2.1. ProjektorganisationMed reference til Forsvarsministeriets direktiv for analyse arbejdet af 24. januar 2011 etab-lerede Forsvarskommandoen 9. maj 2011 en projektorganisation bestående af en styre-gruppe og en arbejdsgruppe4.
Forsvarsministeriets brev af 30. september 2011: Direktiv for analysearbejdet vedr. Forsvarets,Hjemmeværnets og det statslige beredskabs langsigtede behov for etablissementer, herunder kaserner,flådestationer og flyvestationer, 2011/002671-462871.4Forsvarskommandoens skrivelse af 10. maj 2011: Iværksættelse af etablissementsanalyse, 2011/002671-398928.
3
Side 17 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Styregruppen er sammensat af:------------Chefen for Forsvarsstaben, formandChefen for HjemmeværnetDirektøren for BeredskabsstyrelsenDirektøren for Forsvarets Bygnings- og EtablissementstjenesteChefen for Hærens Operative KommandoChefen for Flyvertaktisk KommandoChefen for Søværnets Operative KommandoChefen for Forsvarskommandoens PlanlægningsstabChefen for Forsvarskommandoens ØkonomistabChefen for Forsvarskommandoens Personelstrategiske afdelingChefen for Forsvarskommandoens Planlægningsafdeling (formand for arbejdsgrup-pen)En repræsentant for Forsvarskommandoens Materiel- og Etablissementssektion(sekretær)
Arbejdsgruppen AG ETAB er sammensat af:-----------Chefen for Forsvarskommandoens Planlægningsafdeling (Formand).Chefen for Forsvarskommandoens Materiel- og Etablissementssektion.En repræsentant fra Forsvarskommandoens Personalestrategiske AfdelingEn repræsentant fra Forsvarskommandoens Budget- og ControllingafdelingEn repræsentant fra HjemmeværnskommandoenEn repræsentant fra BeredskabsstyrelsenEn repræsentant fra Hærens Operative KommandoEn repræsentant for Flyvertaktisk KommandoEn repræsentant for Søværnets Operative KommandoTo repræsentanter fra Forsvarets Bygnings- og EtablissementstjenesteEn repræsentant fra Forsvarskommandoens Materiel- og Etablissementssektion(sekretær).
1.2.2. Opgave og forudsætningerForsvarskommandoen skal, under inddragelse af Hjemmeværnskommandoen og Bered-skabsstyrelsen, lede og gennemføre analysen af forsvarets, hjemmeværnets og det stats-lige beredskabs langsigtede behov for etablissementer med henblik på aflevering af rap-port til Forsvarsministeriet i maj 20125.Analysen skal på tværs af organisatoriske skel mellem forsvaret, hjemmeværnet og detstatslige redningsberedskab vurdere mulighederne for ind- og samplacering på alle eksi-sterende etablissementer.Analysen skal beskrive ressourceforbruget samt fordele og ulemper ved fastholdelse afnuværende etablissement og estimeret ressourceforbrug samt fordele og ulemper vedændringer i forsvarets etablissementsstruktur. Analysen skal endvidere indeholde enoverordnet tidsplan for implementering af en ny etablissementsstruktur.5
Termin for aflevering er ved Forsvarsministeriets brev af 3. februar fastlagt til april og maj 2012. I marts2012 er der aftalt, at der gennemføres en samlet aflevering for fase 1 og 2 i maj 2012.
Side 18 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Analysen gennemføres i fase 1 med udgangspunkt i det opgavekompleks og de kapacite-ter, der fremgår af forsvarsforliget, Forsvarsministeriets implementeringsdirektiv, forsvaretsudkast til forligsimplementeringsplan af maj 2010 samt eksisterende beredskabsforlig.I fase 2 skal der supplerende, men byggende på fase 1, gennemføres en analyse, der ta-ger afsæt i en suspension af værnepligten, hvor bemandingen ved de nuværende værne-pligtsbaserede særtjenester i forsvaret samt det statslige redningsberedskab videreføresmed personale, hvis vilkår på etablissementsområdet modsvarer de, som er gældende forværnepligtige i dag. Herudover skal ske en fastlæggelse af behovet for etablissementer tilgennemførelse af forsvarets basisuddannelser ved øvrige myndigheder m.v.Det forudsættes i analysen, at indtægterne fra salg af diverse etablissementer kan anven-des til etablering af forsvarets enheder inden for rammerne af etablissementsanalysensområder1.2.3. AfgrænsningForsvarsministeriets direktiv fastsætter ikke umiddelbart en afgrænsning af analysens sig-te. På den ene side efterspørges en undersøgelse af de langsigtede behov for etablisse-mentstyperne kaserner, flådestationer og flyvestationer6. På den anden side lægges op tilen mere kortsigtet optimering gennem en kapacitetstilpasning på tværs af myndigheder ogværn7.Analysen afgrænses i omfang i forhold til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenesteløbende lokale kapacitetstilpasning, som håndterer lokale ændringer. Etablissementsun-dersøgelsen fokuserer således på større ændringer med fokus på hele etablissementer.Særskilte faciliteter på depotområdet samt logistik og vedligeholdelsesområdet undersø-ges nærmere i selvstændige analyser i regi af Styregruppe Effektivisering af Forsvarets ogHjemmeværnets Logistik (SG EFLOG) og herunder to arbejdsgrupper: Arbejdsgruppe De-poter, distribution og transport (AG DEP) og Arbejdsgruppe Vedligehold (AG VEDL).Etablissementsanalysen forholder sig til den aktuelle etablissementsstruktur på depot ogvedligeholdsområdet, og der er gennemført gensidig koordination af ovenstående analy-ser.Etablissementsanalysen forholder sig alene til de etablissementsmæssige konsekvenserved en ændring af etablissementsstrukturen. På baggrund af arbejdet i SG EFLOG er deropstillet en model, som undersøger de etablissementsmæssige konsekvenser ved en ned-læggelse af Værkstedsområde Aalborg, hvor AG VEDL forholder sig til de strukturellekonsekvenser.Der er gennemført dataindsamling og beskrivelse af skyde- og øvelsesområder samt sko-ler og administrative faciliteter, men der opstilles ikke konkrete analysemodeller for disseområder. Som udgangspunkt afhændes kaserner og garnisoner inklusiv skyde- og øvel-sesområder, men der kan være særlige operative behov fra særligt Hjemmeværnet, der67
Jf. titlen på direktivet.Uddrag af direktivet: ”Analysen skal på tværs af organisatoriske skel mellem forsvaret, hjemmeværnet ogstatslige redningsberedskab vurdere mulighederne for ind- og samplacering på alle eksisterende etablisse-menter.”
Side 19 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
gør, at der bør tages en individuel vurdering. Dette adresseres, hvor det måtte være gæl-dende.De etablissementer, som indgår i analysen af løsningsforslag til en organisatorisk samlingaf forsvarets officersskoler (AG OSFO), er ligeledes afgrænset fra analysen.Der er en direkte kobling til Værnepligtsanalysen, idet fase 2 af etablissementsanalysenkan betragtes som en etablissementsmæssig konsekvensanalyse af en af de modeller,som er behandlet i værnepligtsanalysen.1.2.4. ResultatArbejdsgruppens arbejde afleveres i form af en rapport, der dels beskriver den nuværendeetablissementsstruktur, dels opstiller og analyserer løsningsmuligheder i forhold til enlangsigtet etablissementsstruktur. Rapporten skal som minimum indeholde:-En beskrivelse af forsvarets og hjemmeværnets operative og geografiske struktur ihenhold til forligstekst m.v. samt tilsvarende forhold i relation til det nuværende be-redskabsforlig.En beskrivelse af forsvarets, hjemmeværnets og det statslige beredskabs etablis-sementsmæssige behov.En analyse af konsekvenser ved ovenstående operative og geografiske struktur irelation til forsvarets personel og personelstruktur, herunder bl.a. rekruttering, fast-holdelse, uddannelse og operative anvendelse, samt analyse af tilsvarende rele-vante faktorer i relation til hjemmeværnet og det statslige redningsberedskabEn analyse af muligheder for – med baggrund i forsvarets, hjemmeværnets og detstatslige beredskabs etablissementsmæssige behov samt eventuelle afdækkedeuhensigtsmæssige forhold til ovenstående – at justere forsvarets, hjemmeværnetsog det statslige beredskabs etablissementsmasse, herunder den geografiske forde-ling heraf.En analyse af de ressourcemæssige forhold ved den nuværende og alternativ(e)etablissementsmasse, herunder geografiske forhold.
--
-
-
1.3. OpgaveanalyseDe anførte krav til resultater af analysen i Forsvarsministeriets direktiv lægger op til enanalyse, der ud over en strukturel tilgang tager udgangspunkt i et personelperspektiv. Sig-tet er at identificere og undersøge muligheder for at minimere uhensigtsmæssigheder vedden nuværende struktur. Der lægges således op til en redegørelse i to strenge som grund-lag for analysen.De to strenge i den redegørende del består af henholdsvis et personelspor og et etablis-sementsspor. I personelsporet analyseres eventuelle uhensigtsmæssige personelforhold iden nuværende operative og geografiske struktur, og i etablissementssporet analyseresuoverensstemmelser mellem den aktuelle etablissementskapacitet og det strukturelt afled-te etablissementsbehov.Efter analysedelen gennemføres en sammenfatning af eventuelle identificerede uoverens-stemmelse fra de to indledende spor. På denne baggrund gennemføres en opstilling afmuligheder for justeringer, og efterfølgende analyseres disse i forhold til ressourcer.
Side 20 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Denne overordnede tilgang har dannet rammen for arbejdet i projektgruppen. Tilgangen ersøgt illustreret i nedenstående figur, som skematisk rummer alle elementer fra krav til rre-sultater i direktivet.
Figur 3: Overordnet metodisk tilgang
1.3.1. Teori og metodeDen metodiske tilgang og forudsætningerne for analysens delelementer beskrives løbendei rapporten. Dels i indledningen til de relevante kapitler og dels i forbindelse med ekseeksem-pelvise detaljerede gennemgange af den indledende del af en analyse.gangeDen teoretiske tilgang til analysen er funderet i et etablissementsmæssigt perspektiv og etpersonelmæssigt perspektiv. Begge perspektiver har været dimensionerende for opstilliopstillin-gen af de modeller, der analyseres – ”analysemodellerne”, hvor tilgangen har været styretaf en vurdering af den etablissementsmæssige kapacitetsudnyttelse suppleret med eveeven-tuelle identificerede fordele og ulemper i relation til etablissements og personelområdetetablissements-generelt. Begge perspektiver har endvidere været grundlag for den efterfølgende vurdervurde-ring af analysemodellerne, hvor der dels er anlagt en økonomiske vurdering af rentabilitlerne,rentabilite-ten af modellerne, dels er gennemført en kvalitativ vurdering af, hvorledes modellerne uun-derstøtter henholdsvis en økonomisk, etablissements- og personelstrategisk udvikling.
Side 21 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Hele undersøgelsen er styret af det etablissementsmæssige perspektiv. Opstillingen afanalysemodellerne er gennemført med udgangspunkt i en vurdering af den etablisse-mentsmæssige kapacitetsudnyttelse. Denne tilgang bygger på et rationale om at etablis-sementskapacitet løbende tilpasses det etablissementsmæssige behov. Tilgangen er na-turligt forbundet med nogle problemstillinger.Metodisk har der vist sig at være problemstillinger i forhold til dels at opgøre det etablis-sementsmæssige behov dels at opgøre omfanget af den aktuelle kapacitetsanvendelse.De mangeartede typer af opgaver, som forsvaret, hjemmeværnet og det statslige bered-skab udfører, stiller krav om en række særlige og forskelligartede etablissementskapacite-ter, ligesom der ikke umiddelbart kan fastsættes standarder for normering af kapaciteter-ne. Tilsvarende stiller opgørelsen af den aktuelle kapacitetsopgørelse krav om en kvalitativvurdering med udgangspunkt i de lokale forhold. En sådan generel besigtigelse har ikkeværet mulig at gennemføre i den indledende del af analysen.Strukturelt ligger der en problemstilling i, at rationalet om at etablissementskapacitetenløbende kan afstemmes efter det etablissementsmæssige behov forudsætter en høj gradaf fleksibilitet. Denne er ikke altid tilstedeværende, reelt er kapacitetstilpasninger på etab-lissementsområdet forbundet med omfattende krav til projektering og bevilling samt under-lagt en række lovmæssige begrænsninger. Der er således en relativ lang reaktionstid påkapacitetsområdet.Kapacitetstilpasningsperspektivet bygger på et økonomisk rationale, hvor den grundlæg-gende antagelse er, at overflødig kapacitet skal søges afhændet således, at de løbendedriftsomkostninger minimeres. Da det lokale behov for etablissement ikke altid er i over-ensstemmelse med den konkrete sammensætning af faciliteter, kan det være nødvendigtat tilpasse eller supplere den eksisterende etablissementskapacitet et sted med henblik påat frigøre kapacitet, som kan afhændes, et andet sted. I dette tilfælde ligger det i dengrundlæggende antagelse, at den afledte driftsbesparelse skal kunne inddække den nød-vendige investering i løbet af en fastlagt tilbagebetalingstid.Som konsekvens af den strukturelle problemstilling ved kapacitetstilpasningsrationalet lig-ger der indbygget i kapacitetstilpasningsperspektivet et behov for at balancere ønsket omfleksibilitet i forhold til mulighed for at effektivisere driften. Eksempelvis kan anvendelsen aflejede faciliteter styrke fleksibiliteten i en konkret løsning, hvorimod en indplacering i eksi-sterende faciliteter kan styrke driftsøkonomien på længere sigt.1.3.2. KapacitetsudnyttelsestilgangTilgangen til analysen er således en vurdering af den etablissementsmæssige kapacitets-udnyttelse, som styrende for opstillingen af de konkrete analysemodeller.Afledt af kapacitetsbetragtningen er analysen gennemført med udgangspunkt i en funktio-nel tilgang til den eksisterende etablissementskapacitet. Dette sker ved at den nuværendeetablissementsstruktur nedbrydes og analyseres i grupper af sammenlignelige typer afetablissementer og faciliteter, således at eventuelle muligheder for optimering identifice-res.Ved opstillingen af analysemodellerne er der som en sekundær tilgang anvendt et geogra-fisk perspektiv, idet analysen er sammenfattet regionalt. Dette skal ses som udtryk for et
Side 22 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
ønske om at balancere analysens resultater mellem en overordnet strategisk udviklings-skitse og et regionalt optimeringsforslag.Den funktionelle tilgang giver mulighed for at vurdere kapaciteterne samlet og uden be-grænsning af den aktuelle etablissementsmasses sammensætning. Den geografiske til-gang giver mulighed for at søge muligheder for regionale optimeringer og bidrager samti-digt til at begrænse de afledte konsekvenser på personelområdet som konsekvens af flyt-ningerne.1.3.3. Strategiske perspektiverUd over kapacitetstilgangen er der i undersøgelsen gennemført en analyse af den operati-ve og geografiske struktur i relation til personelområdet. De heraf afledte fordele og ulem-per er som supplement medtaget i analysen, som opstiller analysemodellerne.Tilsvarende indgår der i analysen en række etablissementsstrategiske overvejelser i opstil-lingen af modellerne ud over vurderingen af kapacitetsudnyttelsen. I denne vurdering ermedtaget forhold, hvor der er konstateret fordele eller ulemper i relation til et etablisse-mentsstrategisk perspektiv. Eksempelvis kunne der være identificeret muligheder for ateffektivisere etablissementsdriften, eller der kunne være forhold, som taler for at flytte enenhed tættere på centrale øvelsesfaciliteter.Det etablissementsstrategiske perspektiv er opstillet med udgangspunkt i forsvarets del-strategi for etablissement (Forsvarets Mission, Vision og Strategier, 2007). Strategien harfokus på brugernes behov og driftssikkerhed både i nationale og internationale sammen-hænge. Der er desuden fokus på arbejdsmiljø og den bedst mulige udnyttelse af ressour-cerne.Analysemodellerne bliver således opstillet med primært udgangspunkt i en vurdering afkapacitetsudnyttelsen og sekundært under inddragelse af eventuelle konsekvenser vedden nuværende struktur i forhold til personelområdet. Endvidere indgår overordnede etab-lissementsmæssige overvejelser i argumentationen.I det etablissementsstrategiske perspektiv kunne endvidere medtages en stillingtagen tillokalpolitiske forhold, regionsfordeling, kulturelle og historiske forhold samt regionens ud-bud af serviceydelser og kobling til erhvervsliv i øvrigt. Disse perspektiver er ikke medtageti analysen og har således ikke været dimensionerende for opstillingen af analysemodeller.1.3.4. Konsekvensanalyse af analysemodellerneDe opstillede analysemodeller skal betragtes som forslag, der antages at kunne bidrage tilen effektivisering af etablissementsstrukturen og/eller personelforholdene. Målet med mo-dellerne er at klarlægge en mulig ændring af etablissementsstrukturen med henblik på atkunne vurdere konsekvenserne af denne ændring. Formålet med undersøgelsen er såle-des ikke at opstille optimale analysemodeller, men at identificere relevante løsningsmulig-heder og analysere eventuelle konsekvenser af disse. Formålet med konsekvensanalysener således at opstille et beslutningsgrundlag for en eventuel videre behandling.Med baggrund i det økonomisk rationale i kapacitetstilpasningsperspektivet, tager konse-kvensanalysen udgangspunkt i et estimat af de økonomiske konsekvenser af modellerne.
Side 23 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Her sammenholdes investeringsbehovet med besparelsespotentialet med henblik på atvurdere tilbagebetalingstiden for modellen.etalingstidenFor at undersøge om modellerne på trods af eventuel økonomisk rentabilitet er i overenoverens-stemmelse med strategierne generelt, gennemføres parallelt en kvalitativ vurdering af mmo-dellerne i forhold til et etablissements og personelstrategisk perspektiv.etablissements-strategisk1.4. StrukturOversigt over kapitler i rapporten og kort formål med disse er illustreret nedenfor.
Figur 4: Oversigt over rapportens opbygning
1.5. DokumentationEtablissementsbeskrivelserne nævnt i kapitel 4 er sammenfattet som tillæg til rapporten.Den ressourcemæssige analyse i kapitel 6 er baseret på delanalyser af etablissements ogetablissements-personelområdet udarbejdet ved Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Bygnings ogområdetBygnings-Etablissementstjeneste. De væsentligæsentligste forhold fra disse analyser medtages i rapporten.
Side 24 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
2. DEN OPERATIVE OG GEOGRAFISKE STRUKTURI dette afsnit redegøres for forsvarets, hjemmeværnets og det statslige beredskabs opera-tive og geografiske struktur ved udgangen af det nuværende forlig – betegnet som ”slut-målsstrukturen”.2.1. MetodeRedegørelsen er udviklet med udgangspunkt i det opgavekompleks og de kapaciteter, derfremgår af forsvarsforliget, Forsvarsministeriets implementeringsdirektiv, forsvarets udkasttil forligsimplementeringsplan af maj 2010 samt beredskabsforlig for 2011. Redegørelsenskitserer den overordnede struktur samt størrelsen og den geografiske placering af ele-menterne i strukturen.Redegørelsen er opdelt i tre afsnit for henholdsvis forsvaret, hjemmeværnet og det statsli-ge beredskab. Afsnittet vedr. forsvaret er yderligere nedbrudt på niveau II myndighederne.Der er generelt stort sammenfald mellem den nuværende struktur og ”slutmålsstrukturen”.I kapitlet anføres justeringer i forhold til strukturen ved start af forligsperioden – altså æn-dringer gennemført i indeværende forligsperiode. Disse justeringer findes relevante somindikatorer på områder, hvor det etablissementsmæssige behov kan være ændret. Ek-sempelvis giver udfasningen af en række enheder i søværnet anledning til at vurdere be-hovet for flådestationer, ligesom reduktionen af hærens ildstøttekapacitet giver anledningtil at se nærmere på det etablissementsmæssige behov i Varde.Redegørelsen omfatter de samlede myndighedsområder, men den efterfølgende analyseer afgrænset dels i forhold til faciliteter på depotområdet samt faciliteter på logistik og ved-ligeholdelsesområdet. Endvidere er analysen afgrænset til Danmark, hvorfor VærnsfællesArktisk Kommando ikke behandles i rapporten.2.2. Forsvarets slutmålsstruktur i 2014.Forsvarets overordnede struktur vil med udgangen af indeværende forlig bestå af de i ne-denstående figur anførte niveau II myndigheder.
Side 25 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Forsvarskommandoen (FKO)Forsvarets KoncernfællesInformatiktjeneste (FKIT)Forsvarsakademiet (FAK)
Hærens Operative Kommando (HOK)
Søværnets Operative Kommando (SOK)
Flyvertaktisk Kommando (FTK)
Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU)
Værnsfælles Arktisk Kommando (VAK)
Forsvarets Regnskabstjeneste (FRT)
Forsvarets Veterancenter (VETC)
Forsvarets Personeltjeneste (FPT)
Forsvarsstaben (FST)Forsvarets Center for Digital Forvaltningog Uddannelse (FCDFU)
Forsvarets Materieltjeneste (FMT)Forsvarets Bygnings- ogEtablissementstjeneste (FBE)
Figur 5: Forsvarets slutmålsstruktur i 2014
2.2.1. Hærens Operative Kommando.Hærens struktur er tilpasset det justerede ambitionsniveau, der sigter mod en kontinuerligudsendelse af en bataljonskampgruppe i et missionsområde og et mindre, let bidrag af ca.underafdelingsstørrelse i et andet missionsområde.Hærens operative struktur består af:----8
Hærens Operative Kommando, placeret på Flyvestation Karup med 215 årsværk.Danske Divisionskommando, placeret på Haderslev kaserne med 49 årsværk.Stab 1. Brigade, placeret på Haderslev kaserne med 50 årsværk. Hertil enhederunder 1. Brigade8:Stab 2. Brigade, placeret på Antvorskov kaserne med 50 årsværk. Hertil enhederunder 2. Brigade9:
I Bataljon, Jydske Dragonregiment, placeret på Dragonkasernen i Holstebro. I Bataljon, Gardehusarregi-ment, placeret på Antvorskov kaserne i Slagelse. I Bataljon, Livgarden, placeret på Garderkasernen i Høvel-te. Enhederne under 1. Brigade tæller i alt 991 faste årsværk, der afhængig af udsendelsescyklus vil variere iantal ved brigadens enheder. Det skal bemærkes, at kampbataljonerne rotere mellem 1. hhv. 2. Brigade, idetbataljonerne året forud for og under en udsendelse er under 1. Brigade, mens de efter en udsendelse er 1½år under 2. Brigade.9II Bataljon, Jydske Dragonregiment, placeret på Dragonkasernen i Holstebro. II Bataljon, Gardehusarregi-ment, placeret på Antvorskov kaserne i Slagelse. II Bataljon, Livgarden, placeret på Garderkasernen i Høvel-te. Uddannelsesbataljonen ved hhv. Gardehusarregimentet i Slagelse og Jyske Dragonregiment i Holstebro.Opklaringsbataljonen ved Gardehusarregimentet, placeret på Almegård kaserne på Bornholm. Enhederneunder 2. Brigade tæller i alt 1035 faste årsværk, der afhængig af udsendelsescyklus vil variere i antal vedbrigadens enheder. Hertil 450 værnepligtige årsværk
Side 26 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
-
--
-
-
-
-
Den Kongelige Livgarde, placeret på Garderkasernen i Høvelte og Livgardens ka-serne i Gothersgade i København med 204 årsværk. Hertil kommer 530 værneplig-tige årsværk.Jægerkorpset, placeret på Flyvestation Ålborg med 148 årsværk.Danske Artilleriregiment, placeret i Varde og Oksbøl med 540 faste årsværk, heraf355 i Oksbøl. 75,5 årsværk til Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt 117 års-værk til Hærens Basisuddannelse, svarende til i gennemsnit 175 indkaldte værne-pligtige pr. indkaldelseshold.Ingeniørregimentet, placeret i Skive med 836 faste årsværk, 108 årsværk til Hæ-rens Reaktionsstyrkeuddannelse samt 180 årsværk til Hærens Basisuddannelse,svarende til i gennemsnit 270 indkaldte værnepligtige pr. indkaldelsesholdTrænregimentet, placeret på Aalborg kaserner med 1.694 årsværk, Hertil 283 vær-nepligtige årsværk, svarende til i gennemsnit 424 indkaldte soldater til Hærens Ba-sisuddannelse på hvert indkaldelseshold. 3. Vedligeholdelsesbataljon med 435 års-værk er spredt på alle kaserner, hvor hærens enheder er garnisoneret, med undta-gelse af Sønderborg og Flyvestation Aalborg.Telegrafregimentet, placeret på Bülows og Ryes kaserner i Fredericia og på Ha-derslev kaserne, med 703 årsværk, heraf 178 i Haderslev. Hertil 48 værnepligtigeårsværk, svarende til i gennemsnit 72 indkaldte værnepligtige pr. indkaldelseshold.Det Danske Internationale Logistik Center, placeret på Vordingborg kaserne, Kalby-ris og Dragonkasernen i Holstebro med 539 årsværk, heraf 28 i Kalbyris og 28 iHolstebro. Hertil 81 værnepligtige årsværk, svarende til i gennemsnit 122 indkaldtesoldater til Hærens Basisuddannelse pr. indkaldelseshold.
Hærens støttestruktur består af:-Gardehusarregimentet, placeret på Antvorskov kaserne i Slagelse med 6510års-værk. Hertil 81 værnepligtige årsværk ved Hesteeskadronen således, at der gen-nemføres to årlige indkaldelser á 48 værnepligtige.Jydske Dragonregiment, placeret på Dragonkasernen i Holstebro med 3311årsværkHærens Officersskole, placeret på Frederiksberg Slot med 463 årsværk. Dette erinkl. elevårsværk.Hærens Kampskole, placeret i Oksbøllejren, med 176 årsværk, hertil 17 elevårs-værk på reserveofficersuddannelsen.Hærens Sergentskole, placeret i Sønderborg med 334 årsværk.
----
2.2.1.1. Justeringer i forhold til nuværende struktur og øvrige forhold.Inden for hærens område er den i forliget aftalte nedlæggelse af missildelen i hærens Luft-værnsmissilafdeling og panserværnskapaciteten gennemført i 2010.Kampvognskapaciteten er reduceret til ca. 34 operative Leopard 2 kampvogne. Balancenmellem kampvogne, infanterikampkøretøjer, øvrige pansrede og upansrede køretøjer ihæren er konkretiseret i lyset af hærens øgede tyngde på bataljonskampgruppeniveauet,erfaringerne fra internationale operationer samt forsvarets forventede økonomiske råde-rum til investeringer og materieldrift. Der er planlagt anskaffelse af pansret mandskabs-vogn til erstatning af PMV M113 og Piranha.1011
Tallet inkluderer Hesteeskadronen samt Køreskole Sjælland.Tallet inkluderer Prinsens Musikkorps
Side 27 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Hærens samlede ildstøttekapacitet er reduceret jf. forligsaftalen. Dog fastholdes et mindreantal selvkørende haubitser M109 med henblik på at opretholde rørartilleriekspertise samtuddannelse af bl.a. observatører til det internationale engagement. Anskaffelse af nyt rø-rartillerisystem er planlagt påbegyndt i 2014.Ved Stab Hærens Operative Kommando er der fra 2010 etableret en værnsfælles kapaci-tet til planlægning og koordination vedrørende bekæmpelsen af improviserede sprænglad-ninger[3]. Kapaciteten har overordnet til opgave i samarbejde med allierede at koordinereog udvikle den danske indsats til bekæmpelse af improviserede sprængladninger i opera-tionsområderne.Herudover opbygges ved Ingeniørregimentet en kapacitet til bekæmpelse af improvisere-de sprængladninger, der har fuld operativ kapacitet fra 2013.Der gennemføres en flytning af ammunitionsrydningskompagniet fra Aflandshage påAmager til Skive primo 2012, således at alt ammunitionsrydningspersonel i hæren er sam-let på Skive kaserne af hensyn til rekruttering fra hærens basis- og reaktionsstyrkeuddan-nelser og med efterfølgende synergi i uddannelsesmæssig henseende.Hæren etablerer en kapacitet til kapacitetsopbygning fra 2014, idet personellet hertil afhensyn til kompetencer forankres bredt i hærens operative struktur.2.2.2. Søværnets Operative Kommando.Den overordnede udvikling af søværnets struktur målrettes til at gennemføre overvågningog suverænitetshævdelse af det nationale territorium og interesseområde sideløbendemed længerevarende bidrag til internationale operationer.Søværnets operative struktur vil bestå af:-Søværnets Operative Kommandos stab med i alt 453 årsværk fordelt mellem selvestaben, Operationscenteret, Maritime Overvågningscentre i Frederikshavn og påBornholm, Kystudkigsstationerne Kegnæs, Røsnæs, Skagen, Drogden og Ham-merodde, Marineudkigsstationerne Hellebæk og Føllesbjerg samt Vessel TrafficService Storebælt og Øresund.Søværnets Taktiske Stab, I alt 20 årsværk placeret i Korsør.1. Eskadre, i alt 578 årsværk fordelt med 439 årsværk placeret i Frederikshavn, 29årsværk i Korsør, 45 årsværk i København samt 65 årsværk fordelt på 21 Kystred-ningsstationer.2. Eskadre, i alt 628 årsværk fordelt med 255 årsværk i Frederikshavn og 373 års-værk i Korsør.Søværnets Frømandskorps, i alt 270 årsværk fordelt med 136 årsværk placeret iKongsøre, Søværnets Militærpoliti ledelse og operations-element er placeret i Kor-sør med 33 årsværk. Ved militærpolitistationerne er der 63 årsværk ligeligt fordelt iFrederikshavn, Århus og Korsør samt 38 årsværk i København.Søværnets Operative Logistiske Støttecenter Frederikshavn, i alt 241 årsværk pla-ceret i Frederikshavn.
--
--
-
[3]
Kapaciteten benævnes “Counter Improvised Explosives Device (C-IED) Element” og indgår som en del afStab Hærens Operative Kommando.
Side 28 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
-
Søværnets Operative Logistiske Støttecenter Korsør, i alt 210 årsværk fordelt med206 placeret i Korsør og 4 årsværk i København.
Søværnets støttestruktur:---Søværnets Officersskole, i alt 302 årsværk fordelt med 75 årsværk i staben inkl.Søværnets Tamburkorps samt 227 elevårsværk, alle placeret i KøbenhavnSøværnets Sergent- og Grundskole, i alt 248 årsværk fordelt med 61 årsværk i sta-ben samt 187 elevårsværk, alle placeret i Frederikshavn.Søværnets Specialskole, i alt 229 årsværk fordelt med 88 årsværk placeret i Kø-benhavn, 57 årsværk på Sjællands Odde, 55 årsværk i Frederikshavn og 29 års-værk i Hvims.
2.2.2.1. Justeringer i forhold til nuværende struktur og øvrige forhold.Farvandsvæsenet blev nedlagt ultimo 2011 og som konsekvens heraf blev Kystrednings-tjenesten, Kystudkigstjenesten samt Vessel Traffic Service Øresund overført til søværnet.Kystredningstjenesten blev organisatorisk indplaceret som en del af 1. Eskadre og Kyst-udkigstjenesten blev sammen med Vessel Traffic Service Øresund organisatorisk indpla-ceret under operations- og logistik divisionen i Søværnets Operative kommando.Marinedistrikterne er i 2011 nedlagt som selvstændige myndigheder og integreret sommaritime overvågningscentre i Søværnets Operative Kommandos stab.Der overgås fra fire til tre permanent indsatte maritime indsatsenheder, bl.a. som følge afindfasningen af den nye DIANA-klasse, og der udfases samtidigt to FLYVEFISKEN-klassen i farvandsovervågningsrollen. Denne tilpasning er gennemført.Søværnets og flyvevåbnets helikoptere er i 2011 integreret organisatorisk i flyvevåbnetunder Helicopter Wing Karup.Enhederne af FLYVEFISKEN-klassen er udfaset i 2011.Der anskaffes nye skibsbaserede helikoptere for at styrke af søværnets evne til at deltagei internationale operationer, samt til støtte for operationer på landjorden og til at løse opga-ver i Nordatlanten og i det arktiske område. Helikopterne forventes leveret i perioden2015-2019. Kapaciteten forventes med en indledende operativ kapacitet at kunne afløsede nuværende LYNX-helikoptereres nationale opgavekompleks forventeligt fra ca. 2017,hvor de udfases. Den nye skibsbaserede helikopterkapacitet forventes at have opnået fuldoperativ kapacitet fra ca. 2019, hvorefter det fulde nationale og internationale opgavekom-pleks vil kunne løses.I eskadrestrukturen videreudvikles et mere ”togtbaseret” søværn, hvor skibebesætninger-ne primært anvendes til sejlads og ikke til øvrige funktioner, som eksempelvis vagt på flå-destationerne.En hel eller delvis udlicitering af havmiljø- og isbrydningsopgaverne overvejes, idet detbemærkes, at omfanget af en fremtidig isbrydningsopgave endnu ikke er afklaret.
Side 29 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
2.2.3. Flyvertaktisk Kommando.I den overordnede udvikling af flyvevåbnets struktur målrettes evnen til at gennemføre na-tional opgaveløsning i Danmark, Grønland og Færøerne sideløbende med bidrag til inter-nationale operationer.Flyvevåbnets struktur er baseret på den etablerede wing-struktur. Strukturen er kapaci-tetsorienteret og vil fremadrettet bestå af:Flyvevåbnets operative struktur vil bestå af:-------Flyvertaktisk Kommandos Stab, placeret på Flyvestation Karup med 229 årsværkFighter Wing, placeret på Flyvestation Skrydstrup med 706 årsværkAir Transport Wing, placeret på Flyvestation Ålborg med 442 årsværkHelicopter Wing, placeret på Flyvestation Karup med 692 årsværkAir Control Wing, placeret på hhv. Flyvestation Karup, radarhoved i Skagen, Born-holm og Skrydstrup samt eskadrille 515 i København. Wing tæller i alt 456 årsværk.Combat Support Wing, placeret på Flyvestation Karup med 418 årsværkExpeditionary Air Staff, placeret på Flyvestation Karup med 19 årsværk
Flyvevåbnets støttestruktur vil bestå af:--Flyvevåbnets Officersskole, placeret i Jonstrup med 46 årsværk, hertil 173 elevårs-værk.Air Force Training Centre, placeret på Flyvestation Karup med 202 årsværk.
2.2.3.1. Justeringer i forhold til nuværende struktur og øvrige forhold.F-16 strukturen på Fighter Wing og de tilhørende ressourcer til flyvetimeproduktion blevjusteret i 2010, så ressourcerne og strukturen afspejler den tilpassede kapacitet, hvor an-tallet af operative F-16 kampfly blev reduceret fra 48 til 30 operative fly, der understøtter etambitionsniveau med fire fly udsendt i op til et år.Helicopter Wing tilføres de nødvendige ressourcer og den nødvendige struktur, således ateftersøgnings- og redningsberedskabet og taktisk troppetransport opstilles med EH101.Dimensioneringen af Helicopter Wing med taktisk troppetransport medfører, at to EH101kan indsættes kontinuerligt i internationale operationer fra 2. halvår 2014.På Helicopter Wing er FENNEC helikopternes opgaveportefølje overgået til alene at om-fatte nationale operationer. Der opretholdes otte operative stel til nationale opgaver.Søværnets og flyvevåbnets helikoptere er integreret organisatorisk i Helicopter Wing somen selvstændig eskadrille på Flyvestation Karup, således at alle forsvarets helikoptere ersamlet i en enhed i flyvevåbnet.Ved Air Control Wing opstilles en mobil kapacitet med henblik på at gennemføre luftvars-ling og luftkontrol i internationale operationer. Air Control Wings struktur blev reduceret i2011 som følge af nedlæggelse af den sidste stationære luftrumsovervågningsradar påSjælland (Multebjerg-radaren). Derudover blev kontrol- og varslingsdelen af hærens luft-værn i 2011 overført til Air Control Wing, og der blev etableret kapacitet til at yde luftrums-
Side 30 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
koordination til ét landmilitært bidrag indsat i en international operation. Air Transport Wingstyrker støtten med C-130J til de øvrige værn og allierede bl.a. ved indsættelse af trans-portfly i internationale operationer, naturkatastrofer og lignende.Inspektionsflyskapaciteten (CL-604 Challenger) ved Air Transport Wing dimensioneresmed henblik på at kunne håndtere en forøget indsættelse af inspektionsfly i og omkringGrønland med op til ét permanent flystel udstationeret fra 2011.Der er gennemført et indledende analysearbejde vedrørende mulighederne for en eventueludlicitering af den flybaseret havmiljøovervågning. Resultatet af dette arbejde peger på, atdet principielt vurderes muligt at udlicitere opgaven, men at en endelig beslutning skal ba-seres på en egentlig udbudsforretning med henblik på blandt andet at vurdere økonomienved udliciteringen. Såfremt en udlicitering foretages vil dette have strukturelle konsekven-ser for både den operative struktur, men sandsynligvis også for værksteds- og vedligehol-delsesstrukturen.I Flyvertaktisk Kommandos Stab planlægges etablering af kapacitet til ledelse af internati-onal militær kapacitetsopbygning. Styrkelsen af militær kapacitetsopbygning finder samti-dig sted inden for kernekompetencerne Luftrumsovervågning samt Brand og Redning.2.2.4. Arktisk kommandoGrønlands Kommando og Færøernes Kommando videreføres indledningsvis i forligsperio-den, men forventes sammenlagt til en Værnsfælles Arktisk Kommando pr. 1. november2012. Kommandoen placeres i Nuuk med et mindre forbindelseselement i Torshavn.Arktisk kommando inklusiv Sirius vil tælle 73 årsværk mod tidligere i alt 116 årsværk vedGrønlands og Færøernes Kommando.Den arktiske kommando er ikke omfattet af etablissementsanalysen.2.2.5. Forsvarets Personeltjeneste.Forsvarets Personeltjeneste organiseres med en chef, en stabschef, en forvaltningsdivisi-on, en løn- & strukturdivision, en rekrutterings- & rådgivningsdivision, et ledelsessekretari-at samt en stabsstøttesektion.Forsvarets personeltjeneste udgør 720 årsværk.Forsvarets Personeltjeneste er placeret i et lejet domicil i Ballerup, på Hjørring kaserne,Flyvestation Karup og i Jonstruplejren.2.2.5.1. Justeringer i forhold til nuværende struktur og øvrige forhold.Understøttelse af forsvarets kerneopgaver styrkes. Opgaveløsning og stillinger ved perso-neltjenestens filialer i bl.a. Hjørring, Vordingborg og Fredericia overføres delvist til hoved-sædet i Ballerup i perioden medio 2011 til ultimo 2012.2.2.6. Forsvarets MaterieltjenesteForsvarets Materieltjeneste er organiseret med en myndighedsstab, forsvarets materielin-spektør samt forsvarets materielplanlægning placeret i Ballerup. Herudover består myn-digheden af Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution samt Forsvarets Hovedværkste-der med respektive funktionsstabe placeret i Ballerup. Årsværksforbrug er på 2.253 års-Side 31 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
værk. Hertil kommer projektstillinger som fregatprogram, skibsbaseret helikopter og er-statning for pansret mandskabsvogn.Forsvarets Materieltjeneste nuværende organisation blev iværksat 1. marts 2011. Dergennemføres i 2012 analyser med henblik på justering af strukturen ved Forsvarets Forsy-ning, Depot og Distribution samt Forsvarets Hovedværksteder.2.2.6.1. Justeringer i forhold til nuværende struktur og øvrige forhold.Rationalisering og effektivisering af personaleforbruget gennemføres inden for en rækkeområder, herunder:Reorganisering af forsyningstjenesten frigør personale gennem sammenlægning af forsy-ningsafdelingen i centralledelsen og forsvarets forsyning og distributions nuværendestabsfunktioner. Yderligere planlægges en omladecentral nedlagt på Sjælland.Reorganisering af vedligeholdelsestjenesten frigør personale gennem sammenlægning afvedligeholdelsesafdelingen i centralledelsen og de to eksisterende regionsledelser i for-svarets hovedværksteder.Endelig fortsætter forsvaret overvejelserne vedrørende udlicitering af vedligeholdelsesni-veau II for fly og helikoptere samt salg af værkstedsområde fly og helikoptere i Aalborg.Vedligeholdelsesfaciliteterne i Aalborg er en integreret del af eksempelvis F-16 strukturenog EH101 helikopterstrukturen, og overvejelserne skal dermed ses i lyset af en mulig op-timering af opstillingen af den samlede F-16 og EH101 kapacitet.2.2.7. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste består af en chef, en stab, en driftsdivisi-on og en byggedivision der er placeret i Hjørring. Under driftsdivisionen er et Kompetence-center for Skyde- og Øvelsesterræner i Danmark og to regionscentre, et i Jylland og et påSjælland (Regionscenter Vest og Regionscenter Øst). Under de to centre er der et antallokale støtte elementer, der forestår driften af et antal etablissementer. Under byggedivisi-onen er en projektafdeling med 2 projektteams (Projektteam Vest og Projektteam Øst), derbehandler bygge- og anlægsprojekter samt en vedligeholdelsesafdeling med 5 regionalevedligeholdelsesteams, som gennemfører bygningsvedligehold.Rammer for årsværksforbruget for 2012 og frem er på nuværende tidspunkt til drøftelsemed Forsvarskommandoen grundet justeringer i forbindelse med virksomhedsoverdragel-se af medarbejdere og effektiviseringer i forbindelse med udliciteringen af udvalgte funkti-oner.2.2.7.1. Justeringer i forhold til nuværende struktur og øvrige forhold.Organiseringen af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste er i 2010 og 2011 ju-steret på en række områder som følge af blandt andet personeleffektiviseringer.Bygge- og driftsområdet er udskilt fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestestab ved at flytte Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Byggedivision og For-svarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Driftsdivision ud fra staben, som er etableretmed direkte reference til direktøren for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjene-ste. De 8 lokalstøttecentre er nedlagt og der er oprettet 2 regionscentre, Regionscenter
Side 32 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Øst og Regionscenter Vest. Regionscentrene er oprettet som tekniske NIV III myndighe-der. Regionscenter Øst er placeret i København og Regionscenter Vest i Hjørring. Bygge-støttecentrene er nedlagt og er erstattet af vedligeholdsteams og projektteams direkte un-der Byggedivisionen.Udliciteringen af etablissementsopgaver fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjene-ste omfatter indledningsvis Regionscenter Østs område. Udbuddet blev vundet af en en-kelt leverandør som har overtaget pr. 1. april 2012. Som konsekvens af udbuddet er derindledningsvist oprettet en projektorganisation, som controller kontrakt og leverancer.Konkurrenceudsættelse af tilsvarende dele af etablissementsdriften i Regionscenter Vestsområde er påbegyndt i marts 2012.2.2.8. Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste.Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste er organiseret med en chef, en stab, et ser-vicecenter og seks afdelinger. Afdelingerne er henholdsvis DeMars Personel-, Struktur- ogLogistikafdelingen, DeMars Business Intelligence-, Arkitektur- og Økonomistyringsafdelin-gen, Infrastrukturafdelingen, Afdelingen for Kommunikationssystemer, Økonomi- og Kon-traktafdelingen og Afdelingen for Projekt, Arkitektur og Metode.Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste er primært placeret på Avedøre Holme i Re-gion Hovedstaden, men har også en mindre del placeret i Karup (Region Midtjylland).Den samlede organisation omfatter ca. 318 årsværk i Forsvarets Koncernfælles Informa-tiktjeneste samt et antal årsværk relateret til informatikprojekter, i alt op til 29 årsværk eks-tra i 2014.2.2.8.1. Justeringer i forhold til nuværende struktur og øvrige forhold.Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste gennemfører forligsbestemte personaleeffek-tiviseringer og foretager derudover mindre justeringer af opgaver og organisation. Der kani forligsperioden forekomme mindre justeringer af Forsvarets Koncernfælles Informatiktje-nestes organisation i takt med at nye informatikprojekter opstartes og informatikprojekterafsluttes.2.2.9. Forsvarsakademiet.Forsvarsakademiet er organiseret med en chef, en stab og tre fakulteter. Fakulteterne be-skæftiger sig med strategi og militære operationer, ledelse og pædagogik mv. samt mili-tærhistorie og vidensformidling.Forsvarsakademiet omfatter 165 ÅV, hertil kommer 106,5 elev årsværk.Forsvarsakademiet er placeret på Svanemøllens kaserne i København.2.2.10. Forsvarets Sundhedstjeneste.Forsvarets Sundhedstjeneste organiseres med en chef (generallægen), to divisioner og toafdelinger. Disse er Rådgivningsdivisionen, Sundhedsdivisionen, Uddannelsesafdelingenog Personeladministrations- og Logistikafdelingen.Forsvarets Sundhedstjeneste er placeret på Flyvestation Skalstrup samt med infirmerierpå alle større etablissementer og omfatter 385 årsværk fordelt med 224 i region Sjælland,Side 33 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
50 i region Syddanmark, 37 i region Nordjylland, 36 i region Hovedstaden, 27 i regionMidtjylland, 8 på Bornholm og 3 i Nordatlanten.2.2.11. Forsvarets Regnskabstjeneste.Forsvarets Regnskabstjeneste organiseres med en chef (tillige afdelingschef i Forsvars-stabens Økonomistab) og to afdelinger. De to afdelinger er en Regnskabsafdeling og enProcesafdeling.Forsvarets Regnskabstjeneste er placeret i Hjørring og omfatter ca. 201 årsværk, alle iregion Nordjylland.2.2.12. Forsvarsstaben.Forsvarsstaben organiseres med Chefen for Forsvarsstaben og fire stabe. De fire stabe erOperations-, Planlægnings-, Økonomi- og Personelstaben.Forsvarsstaben er placeret i Kuglegården på Holmen. Forsvarsstaben omfatter ca. 328årsværk, alle i region Hovedstaden12.Der pågår i regi af arbejdsgruppen om modernisering af ledelsen af forsvaret et analyse-arbejde, hvori der indgår modeller for samplacering af forsvarsstaben og departementet.2.2.13. Forsvarets Center for Digital Forvaltning og Uddannelse.Forsvarets Center for Digital Forvaltning og Uddannelse er organiseret med en chef og firesektioner. De fire sektioner er henholdsvis koordinations-, planlægnings, udviklingssektio-nen, DeMars kursus- og servicesektionen, Systemsektionen og Uddannelses-, teknologi-og informatiksektionen.Forsvarets Center for Digital Forvaltning og Uddannelse er placeret på Høveltegård i Re-gion Hovedstaden og omfatter i alt ca. 35 årsværk.2.2.14. Forsvarets Veterancenter.Veterancentret blev oprettet 1. oktober 2011 og er organiseret med en chef, to afdelinger,et center og et sekretariat. De to afdelinger er Militærpsykologisk afdeling og Rehabilite-rings- og Rådgivningsafdelingen. Dertil et Videncenter og et Veteransekretariat & Center-administration.Veterancenteret er placeret på Ringsted kaserne.Veterancenteret omfatter ca. 110 årsværk, fordelt med 92 i region Sjælland, 8 i regionNordjylland, 8 i region Midtjylland, 7 i region Syddanmark og 5 i region Hovedstaden.2.3. Hjemmeværnets slutmålsstruktur i 2014For Hjemmeværnet gælder, at slutmålsstrukturen trådte i kraft den 1. januar 2011. Hjem-meværnets operative struktur består af:
Forsvarets Mediecenter (FMC) er nedlagt, og funktionen er efterfølgende blevet integreret i Forsvarssta-bens kommunikationssekretariat.
12
Side 34 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
2.3.1. Hærhjemmeværnet-Totalforsvarsregion Nord- og Midtjylland placeret på Skive kaserne med 26 års-værk.-Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland placeret på Aalborg kaserner med 27 årsværk-Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland placeret på Skive kaserne med 27årsværk.-Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland placeret i civilt domicil i Aarhus med 19 års-værk.-Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland placeret på Odense kaserne med25 årsværk.-Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland placeret i Søgaardlejren med 21årsværk.-Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland placeret i civilt domicil i Vejle med 21 års-værk.-Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn placeret i Højstrup Øvelsesterræn med 24 årsværk.-Totalforsvarsregion Sjælland placeret på Kastellet med 31 årsværk.-Hærhjemmeværnsdistrikt København planlægges placeret på Svanemøllens kaser-ne med 18 årsværk.-Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster placeret på Stensved ka-serne med 20 årsværk.-Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland placeret på Flyvestation Skalstrupmed 22 årsværk.-Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland placeret i civilt domicil i Fredensborg med19 årsværk.-Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn placeret i Jonstruplejren 18 års-værk.-Det Bornholmske Hjemmeværn placeret på Almegårds kaserne med 12 årsværk.2.3.2. Virksomhedshjemmeværnet-Virksomhedshjemmeværnsdistriktet placeret på Ringsted kaserne med 10 årsværk.2.3.3. Marinehjemmeværnet-Marinehjemmeværnsdistrikt Vest placeret i Brabrand (Søværnets Operative Kom-mando) med 17 årsværk.-Marinehjemmeværnsdistrikt Øst placeret på Ringsted kaserne med 16 årsværk.2.3.4. Flyverhjemmeværnet-Flyverhjemmeværnsdistriktet placeret på Flyvestation Karup med 19 årsværk.2.3.5. Hjemmeværnets støttestruktur består af:-Hjemmeværnskommandoen placeret på Kastellet og midlertidigt på Holmen med ialt 119 årsværk.-Hjemmeværnsskolen placeret i Nymindegablejren med 41 årsværk.-Marinehjemmeværnssektionen placeret på Slipshavn med 10 årsværk.-Uddannelsescenter Nordjylland placeret på Aalborg kaserner med 5 årsværk.-Uddannelsescenter Midtjylland placeret på Skive kaserne med 6 årsværk.-Uddannelsescenter Sydjylland placeret i Søgaardlejren med 6 årsværk.
Side 35 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
--
Uddannelsescenter Nordsjælland placeret i civilt domicil i Fredensborg med 6 års-værk.Uddannelsescenter Sydsjælland placeret på Stensved kaserne med 5 årsværk.
2.3.5.1. Justeringer i forhold til hjemmeværnets struktur fra før den 1. januar 2011 ogøvrige forhold.I forbindelse med den nye struktur blev det samlede antal myndigheder i hjemmeværnetreduceret fra 31 til 21. Fem totalforsvarsregioner blev til tre. Uddannelsescentrene er or-ganisatorisk flyttet fra totalforsvarsregionerne til Hjemmeværnsskolen.19 hærhjemmeværnsdistrikter er blevet ændret til 12 hærhjemmeværnsdistrikter inklusivDet Bornholmske Hjemmeværn. To flyverhjemmeværnsdistrikter blev til et flyverhjemme-værnsdistrikt. Marinehjemmeværnet består uændret af to marinehjemmeværnsdistrikter ogVirksomhedshjemmeværnet består uændret af et virksomhedshjemmeværnsdistrikt.2.4. Det statslige beredskabs slutmålsstruktur i 2011Det statslige beredskabs nuværende struktur er senest fastlagt i ”Aftale om redningsbe-redskabet efter 2006”, der ved aftalens indgåelse dækkede perioden 2007-201013.I november 2010 blev det besluttet at forlænge aftalen til også at gælde i 2011 med hen-blik på at kunne tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for en ny flerårig aftale om red-ningsberedskabet. Aftalen vedr. 2011 medførte ingen ændringer i Beredskabsstyrelsensstruktur og opgaver i forhold til aftalen om beredskabet efter 2006.I ”Aftale om redningsberedskabet efter 2006” indgik enkelte strukturændringer og tilpas-ninger med bygningsmæssige konsekvenser:Skole og uddannelsesområdet blev (efter afvikling af Beredskabsstyrelsens anvendelse afBernstorff Slot) samlet på henholdsvis Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev og ien centralt placeret kursusenhed i Beredskabsstyrelsen kombineret med en fortsat anven-delse af Beredskabsstyrelsens Højskole i Snekkersten som kursuscenter.Etablering af et CBRN14-institut som selvstændig myndighed under Forsvarsministeriet.Instituttet blev placeret i Beredskabsstyrelsens lejemål på Datavej 16, Birkerød og indgår iet administrativt fællesskab med Beredskabsstyrelsen.Omlægning af depotstrukturen inkl. afvikling/salg af de tilbageværende mobiliseringsdepo-ter som konsekvens af afvikling af det krigsmæssige beredskab i form af ambulancetjene-ste, 3-måneders beredskabet og motorudskrivningstjenesten.Samtlige af disse etablissementstilpasninger var gennemført ved udgangen af 2010.I aftalen om redningsberedskabet efter 2006 indgik endvidere en beslutning om at gen-nemføre en analyse af muligheden for at flytte Beredskabsstyrelsen til en mere centralplacering i forhold til den øvrige krisestyringsorganisation også med det formål at opnå enmindre besparelse på lejeudgifter. Denne analyse blev gennemført med den konklusion, at1314
Dataindsamlingen til dette afsnit er gennemført før udmeldingen af det seneste beredskabsforlig for 2012.CBRN: Chemical, Biological, Radiological, and Nuclear.
Side 36 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
det ikke var muligt at finde egnede lokaliteter, der opfyldte de anførte forudsætninger omen mere central placering under samtidig opnåelse af besparelser på lejeudgifterne.I november 2011 blev der indgået en ny etårig aftale om redningsberedskabet i form af enteknisk forlængelse af den gældende (2011) aftale. I denne aftale indgår:”I 2012 gennemføres som i staten i øvrigt tilpasninger og effektiviseringer for ca. 20mio. kr., herunder en tilpasning af CBRN instituttet som følge af en ændret organisato-risk indplacering af instituttet samt i form af en justering af indtaget af værnepligtige.Tilpasningerne gennemføres med jævn geografisk effekt og tilrettelægges på en sådanmåde, at Beredskabsstyrelsens opgaveløsning påvirkes mindst muligt […]Partierne er enige om, at den midlertidige reduktion i værnepligtsindtaget ikke foregri-ber fremtidige aftaler om redningsberedskabet og værnepligten. Værnepligtsindtaget vilkunne tilbageføres til det hidtidige niveau uden at dette vil kræve investeringer i byg-ninger og uddannelsesmateriel m.v. […]”På denne baggrund er CBRN-instituttet pr. 1. januar 2012 omdannet til CBRN-enhedensom en enhed i Beredskabsstyrelsen. Placeringen er fortsat i Beredskabsstyrelsens leje-mål på Datavej i Birkerød.Det statslige beredskabs geografiske/operative struktur vil bestå af:--Beredskabsstyrelsen Birkerød: Den centrale styrelse omfatter endvidere Kemiskberedskab, som er placeret i et lejemål på Nørre Allé, København.Under Beredskabsstyrelsen Birkerød henhører endvidere museumsdepot Esbønde-rup, Nordsjælland med 1 tjenestebolig ejet af staten (på lejet grund) samt regions-kommandocentral Bernstorff (Gentofte, Sjælland), der er lagt i dvaledrift.Beredskabsstyrelsen Birkerød, Datavej 16, Birkerød (Lejemål) - årsværk 182,63Beredskabsstyrelsen Nordjylland (Thisted) placeret på kaserne ejet af Beredskabs-styrelsen – årsværk 53,82Beredskabsstyrelsen Midtjylland (Herning) placeret på kaserne ejet af Beredskabs-styrelsen – årsværk 61,25Beredskabsstyrelsen Sydjylland (Haderslev) placeret på kaserne ejet af Bered-skabsstyrelsen – årsværk 59,41Beredskabsstyrelsen Sjælland (Næstved) placeret på kaserne ejet af Beredskabs-styrelsen – årsværk 56,21. Lejet brandøvelsesareal i Ladby, SydsjællandBeredskabsstyrelsen Bornholm (Allinge) placeret på kaserne ejet af Beredskabssty-relsen (på lejet grund), årsværk 51,0. Lejet brandøvelsesareal på Almegårds kaser-ne, Rønne.Beredskabsstyrelsen Hedehusene (Hedehusene, Sjælland) placeret i ejendom ejetaf Beredskabsstyrelsen (inkl. øvelsesareal) – årsværk 19,63.Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev (Tinglev, Sydjylland) placeret iejendom ejet af Beredskabsstyrelsen (inkl. øvelsesareal på lejet grund) – årsværk56,5Beredskabsstyrelsens Kursuscenter Snekkersten (Snekkersten, Sjælland) placeret iejendom ejet af Beredskabsstyrelsen – årsværk 16,28.
------
--
-
Side 37 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Udenfor Beredskabsstyrelsens daglige operative struktur resterer der fortsat tre regions-kommandocentraler (Ålborg, Kolding og Odense), der alle forsøges afhændet og midlerti-digt er lagt i mølpose eller udlejede.Regeringsanlæg Vest (inkl. tjenestebolig), Skørping, Nordjylland ligger i dvaledrift.Regeringsanlæg Øst (Hellebæk) opretholdes med et minimum af teknisk drift.Der sker ingen ændringer i det statslige beredskabs struktur, der hviler på de lovmæssigebestemmelser vedr. det niveaudelte, énstrengede beredskab.Den geografiske placering af de udrykningspligtige afdelinger med de pligtige afgangstiderer en forudsætning herfor. Uddannelsen af de værnepligtige er ligeledes geografisk bundettil placeringen af de udrykningspligtige afdelinger, idet de værnepligtige indgår i udryk-ningsstyrken under uddannelsen.
Side 38 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
3. KONSEKVENSER I RELATION TIL PERSONELI dette kapitel gennemføres en overordnet analyse af konsekvenserne ved den i kapitel 2beskrevne operative og geografiske struktur i relation til forsvarets personel og personel-struktur, herunder bl.a. rekruttering, fastholdelse, uddannelse og operative anvendelse.3.1. MetodeKapitlet tager udgangspunkt i de for området generelle overvejelser, det eksterne rekrutte-ringsgrundlag, udviklingen i søgning til forsvarets uddannelser for perioden 2005 – 2010samt den regionale fordeling af forsvarets stillinger og de ansattes bopæl i relation hertil.Endvidere inddrages eventuelle personelstrukturelle erfaringer i forbindelse med tidligerestørre organisationsændringer, eksempelvis flyvevåbnets flytning fra Øst- til Vestdanmark.3.2. Generelle overvejelserMed udgangspunkt i personelstrukturens demografi, personelrekruttering og ansættelses-retlige forhold mv. er det sammenfattende vurderingen, at det videre analysearbejde børmedtage følgende overordnede personelmæssige parametre og overvejelser:-Generelt vil lukning af et tjenestested ydelsesmæssigt medføre flytning af alt perso-nel. Dette betyder, at med mindre der foreligger en specifik plan for den enkelte, vilpersonellet ikke oppebære ydelser i relation til midlertidig tjeneste, men vil oppebæ-re flyttegodtgørelse i forbindelse med nyt tjenestested meddeles. Begge godtgørel-sesformer vil være substantiel udgiftstunge.De personelmæssige udfordringer ved at skabe et øst/vest forsvar. Såfremt flere’producerende’ tjenestesteder flyttes fra Østdanmark til Vestdanmark vil det forøgeudfordringen i forhold til en officersskolestruktur, og flere af de største funktionelletjenester samt departement og forsvarsstab placeret i region Hovedstaden. Dettevurderes potentielt at kunne medføre betydelige militærpersonelmæssige flytningermellem landsdelene og give nye udfordringer i forbindelse med rekruttering og fast-holdelse.En bred geografisk spredning er som udgangspunkt hensigtsmæssig, idet der skaldifferentieres mellem rekruttering og personeldriftsmæssige aspekter. Det betyderbl.a., at i et rekrutteringsmæssigt perspektiv vil det ofte være fordelagtigt at have engeografisk spredning af tjenestestederne, hvorimod det af fastholdelses- og perso-neldriftsmæssige årsager ofte vil være en fordel geografisk at centralisere tjeneste-stederne.
-
-
3.2.1. Eksternt rekrutteringsgrundlagDet samlede rekrutteringspotentiale blandt 18-årige mænd og kvinder (2011) er fordeltmed ca. 42 % i Østdanmark og ca. 58 % i Vestdanmark. Der ses dermed et større rekrut-teringspotentiale i Vestdanmark.Den procentuelle gennemsnitlige fordeling af eksterne ansøgere til forsvarets uddannelserfor perioden 2005 til 2010, i forhold til antal indbyggere pr. region er flg.:
Side 39 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Figur 6: Antal indbyggere pr. region
Region SjællandRegion NordjyllandRegion MidtjyllandRegion SyddanmarkRegion Hovedstaden
0,12 %0,12 %0,101 %0,097 %0,092 %
svarende til 955 ansøgeresvarende til 716 ansøgeresvarende til 1245 ansøgeresvarende til 1166 ansøgeresvarende til 1465 ansøgere
Der har gennemsnitligt været en ekstern søgning til forsvarets uddannelser på 5564 per-soner per år. Fordelt på landsdelene (Østdanmark vs. Vestdanmark) svarer dette til enprocentuel fordeling på ca. 43 % af ansøgerne til forsvarets uddannelser hidrører fra Øst-danmark og ca. 57 % fra Vestdanmark, hvilket procentuelt stort set svarer til en fordelinglig rekrutteringspotentialet. På regionsniveau ses den største søgning til uddannelserne fraRegion Sjælland og Nordjylland med 0,12 % af indbyggertallet. Fordelingen både regionaltog på landsplan dækker dog over store udsving i relation til de enkelte uddannelser, idetder ses en tendens til en højere lokalsøgning til forsvarets uddannelser i regioner, hvorværnenes tjenestesteder geografisk er placeret.Personelstrategisk taler dette for, at tjenestestederne geografisk søges placeret samlet oghenholdsvis i Øst- og Vestdanmark, hvilket understøtter muligheden for en sammenhæn-gende personelkarriereplan. Dermed minimeres større personelflytninger, da der skabesmulighed for et sammenhængende tjeneste- og karriereforløb for personellet, og samtidigsikres et tilfredsstillende regionalt rekrutteringsgrundlag.3.2.2. Udvikling i søgning til forsvarets uddannelser over tid (2005-2010)Der ses en generelt tendens til et fald i antallet af ansøgere bosiddende i Østdanmark tilofficersuddannelserne til ca. 50 % af en årgang. Således er der på nuværende tidspunkten næsten ligelig fordeling mellem landsdelene. Søgningerne til sergent- og konstabelud-dannelserne, som for en stor dels vedkommende er placeret i Vestdanmark, er stagneren-de. Udviklingen kan tyde på, at skolernes geografiske placering i et vist omfang er udenbetydning i et rekrutteringsmæssigt perspektiv.
Side 40 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
3.2.3. Regionsfordeling af forsvarets stillinger og de ansattes bopælAf nedenstående figurer ses regionsfordelingen af forsvarets stillinger sammenholdt medmedarbejdernes bopæl. Feltet ’Andet’ dækker over stillinger og personel tjenestegørende iudlandet samt Rigsfællesskabet. Opdelingen er endvidere nedbrudt på de tre værn på deefterfølgende figurer.
Side 41 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Overordnet set kan tallene tolkes således, at samlet for forsvaret er der en relation mellemforsvarets tjenestesteder og personellets bopæl. Dette dækker dog over forskelle værneneimellem. I søværnet er der relativt få men større tjenestesteder, og her kan tallene tolkessåledes, at søværnets gennem eskadre-strukturen og den operative tjeneste, har anderle-des forhold end myndigheder på land i relation til sammenhængen mellem bopæl og tje-nestested. Personellet har bopæl såvel i regionen men også i andre regioner, og dermedbor relativt mere spredt end for hæren og flyvevåbenet. For hærens vedkommende ses enstørre tilknytning til de enkelte tjenestesteders region og medarbejders bopæl end for de toandre værn.3.2.4. Personelmæssige forhold i hærenDet er Hærens Operative Kommandos vurdering, at konsekvenserne ved en eventuel æn-dring af værnepligten stiller øgede krav til den regionale fordeling af tjenestestederne for atkunne opretholde rekrutteringen.Side 42 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
I et rekrutteringsperspektiv er det en positiv faktor, at hæren har tjenestesteder fordelt overhele landet, og at det er muligt at skabe regionale karriereforløb. Den nuværende strukturtaler for følgende regionsfordeling:-----Minimum en tredjedel af hæren på Sjælland af hensyn til hvervepotentialet i specieltKøbenhavnsområdet.Tjenestested i Aalborg (Nordjylland).Tjenestested i Fredericia (Trekantområdet, Århus og Fyn)Tjenestested i Holstebro-Skive-Karup området (Vestjylland)Tjenestested i Oksbøl (Esbjerg og Sønderjylland)
Hærens Operative Kommando ser ingen rekrutteringsmæssige argumenter for tjeneste-steder på Bornholm og i Haderslev. I forhold til den interne karriereudvikling anses detsom problematisk at opnå tilstrækkelig rotation af stillingerne ved Hærens Sergentskole iSønderborg.3.2.5. Personelmæssige forhold i flyvevåbnetDet er Flyvertaktisk Kommandos vurdering, at en regional fordeling af tjenestestederne iflyvevåbnet er væsentligt for at kunne opretholde et hensigtsmæssigt rekrutteringsgrund-lag.Erfaringsmæssigt, har det vist sig, at flyvevåbnets myndigheder primært rekrutterer frafølgende områder:---Air Transport Wing Aalborg fra Nordjylland og Aalborg området.Myndigheder på Flyvestation Karup fra Aarhus, Viborg, Herning og Silkeborg områ-det.Fighter Wing Skrydstrup fra Sønderjylland samt Odense, Vejle, Fredericia, Koldingog Esbjerg området.
Flyvertaktisk Kommando ser det som vigtigt for flyvevåbnets fremtidige udvikling at sikre etbredt rekrutteringsgrundlag.3.2.6. Personelmæssige forhold i søværnetDet er Søværnets Operative Kommandos vurdering, at de personelmæssige konsekven-ser ved en eventuel reduktion af flådestationerne fra to til en placeret i Nordjylland kan re-sultere i en skævvridning af søværnets rekrutteringsbase. Frederikshavnsområdet vurde-res ikke som værende tilstrækkelig til at opretholde den nødvendige rekruttering til densamlede operative del af søværnet samt den tilhørende operative støttestruktur, hvorforder skal gennemføres en bredere rekrutteringsindsats over hele landet.En samling af de operative enheder samt den operative støttestruktur i Frederikshavn kanmedføre flere forflyttelser så længe officersskoler og forsvarets øverste niveauer er kon-centreret i hovedstadsområdet. Den geografiske placering af Frederikshavn vurderes somværende mindre attraktiv som fast base for en stor del af søværnets personel, hvorfor re-kruttering og fastholdelse vurderes som potentielt problematisk og som et risikomomentved nedlæggelse af flådestationen i Korsør.
Side 43 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
En reduktion af antallet af flådestationer taler imod kriteriet om en bred rekrutteringsbase,da det vurderes at være en udfordring at få unge mennesker fra den øvrige del af landet tilat se positivt på en fremtid i den nordligste del af landet.Det vurderes at søværnets mulighed for tilstrækkelig personelfastholdelse ligeledes kanpåvirkes i negativ retning, idet det herefter ikke vil være muligt at tilbyde et karriereforløbfor enkelte personelgrupper med et minimum af forflyttelser. Den vurderede afledte per-sonaleafgang kan medføre en flerårig nedgang i det operative niveau.Såfremt en reduktion i antallet af flådestationer fra to til en resulterer i nedlæggelsen afFlådestationen i Frederikshavn vurderes de samme betragtninger gøre sig gældende,hvad angår muligheden for at kunne tilbyde et karriereforløb med et minimum af forflyttel-ser. En samling af de operative enheder samt den operative støttestruktur på FlådestationKorsør vurderes også her at kunne medføre flere forflyttelser, idet Søværnets Grundskoleog en del af de tekniske skoler er placeret i Nordjylland.Den geografiske placering af Korsør vurderes i forhold til Frederikshavn som mere attraktivsom fast base for en større del af søværnets personel, hvorfor opretholdelse af tilstrække-lig rekruttering og fastholdelse vurderes som mindre problematisk i Korsør end i Frede-rikshavn.Med baggrund i ovenstående betragtninger vurderes det, at en nedlæggelse af flådestati-onen i Korsør og dermed en samling af søværnets operative struktur i Nordjylland udgøren risiko for en påvirkning af det personelmæssige område i en mindre gunstig retning.Det samme vil gøre sig gældende ved en nedlæggelse af flådestationen i Frederikshavnomend det vurderes, at oplandet til flådestationen i Korsør, som udgøres af Fyn og Sjæl-land, er mere attraktivt som fast base for søværnets personel.3.2.7. Personelmæssige erfaringer i forbindelse med tidligere større organisations-ændringerDet er den personelstrategiske vurdering, at flytninger af personellet af omkostnings- ogfastholdelsesmæssige hensyn i videst muligt omfang bør ske indenfor samme region oghvis muligt i samme geografiske nærområde. Erfaringer (eksempelvis i forbindelse medflytning af flyvevåbnet fra Øst- til Vestdanmark) tilsiger, at der er en form for proportionali-tet imellem afstand fra bopæl til nyt tjenestestedet, og hvor mange der følger med. Subsi-diært bosætter sig i nærheden af det nye tjenestested. Dette forhold gør sig også gælden-de for specialister og teknisk personel.Det har ikke været muligt at fremskaffe decideret empiri til belysning af de personelstruktu-relle konsekvenser i forbindelse med flytning af flyvevåbnet fra Øst- til Vestdanmark i2005/06. Det er dog indtrykket, at et større antal officerer og specialister forlod forsvaret ogundlod at flytte med til Vestdanmark. Flere af disse er dog senere vendt tilbage til forsva-ret. Det har ikke været muligt at identificere årsagerne til personellets tilbagevenden, idetdette både kan tilskrives mulighederne for øget tjeneste ved værnsfælles myndigheder iØstdanmark, tiltag under Operation Bedre Hverdag eller den efterfølgende samfunds-mæssige lavkonjunktur.Det må forudses på baggrund af erfaringerne med flyvevåbnet, at en flytning af personeltjenestegørende i Korsør til Region Nordjylland vil skabe en øget afgang blandt yngre offi-
Side 44 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
cerer og specialister/teknisk personel, bl.a. på grund af, at over 50 % af søværnets perso-nel er bosiddende i Østdanmark. Som Søværnets Operative Kommando påpeger, vil denøgede afgang sandsynligvis påvirke søværnets evne til at varetage den pålagte opgave-løsning. Det er ikke muligt at vurdere graden af indflydelsen på opgaveløsningen, men dervil være en risiko for at evnen til at løse opgaver for enhederne placeret i Korsør reduce-res.Det vurderes, at det forventede personelmæssige efterslæb formentlig over tid vil kunneudlignes gennem en øget regional rekruttering, og i nogen grad gennem en omstilling til entogtbaseret opgaveløsning, der mindsker behovet for bopæl tæt på tjenestestedet. Denøgede rekruttering understøttes allerede af en større søgning fra ansøgere bosiddende iVestdanmark til Søværnets Officersskole på ca. 20 %.Udfordringen vil være at skabe et sammenhængende tjenesteforløb for det faste personel– primært for officerer og mellemledere – idet tjenestestederne geografisk vil være place-ret i Region Nordjylland (Flådestation Frederikshavn), Midtjylland (Søværnets OperativeKommando) og Region Hovedstaden (Værnsfælles myndigheder og Søværnets Officers-skole). Denne øst/vest udfordring vurderes at være større end flyvevåbnets tilsvarendenord/syd problematik, og der må derfor påregnes en del længere tid til at foretage denneomstilling.3.3. SammenfatningDe anførte parametre vurderes væsentlige for den resterende del af analysen.Det eksterne rekrutteringsgrundlag er størst i Vestdanmark, der også procentuelt bidragermed mest personel til forsvaret. Andelen af ansøgere til officersskolerne er ligeledes sti-gende for ansøgere fra Vestdanmark med ca. 10 % for hæren og flyvevåbnet og op til 20% for søværnet i perioden 2005 – 2010.Generelt er der en relation mellem forsvarets stillinger og de ansattes bopæl, idet der ernogle forskelle værnene imellem. Eksempelvis er søværnets personel bosiddende såvel isom uden for tjenestestedets regionale placering.Værnenes bidrag ses at understøtte de anførte rekrutterings-, fastholdelsesmæssige ogoperative perspektiver, idet rekruttering i et vist omfang sker regionalt og i relation til delokale tjenestesteder. Ligeledes vil de fastholdelsesmæssige og operative perspektiverkunne løses over tid og gennem et ændret operationsmønster, hvilket flyvevåbnet bl.a. harhaft succes med i forbindelse med udflytningen fra Flyvestation Værløse.Der eksisterer ikke specifik empiri for tidligere større organisationsændringer, som for ek-sempel flyvevåbnets udflytning til Vestdanmark. Det er vurderingen, at en tilsvarende flyt-ning af Flådestation Korsør til Nordjylland vil medføre en øget afgang af yngre officerersamt specialister/teknisk personel med risiko for at påvirke søværnets opgaveløsning ilængere tid. Det er samtidig vurderingen, at det personelmæssige efterslæb over længeretid kan udlignes gennem en øget regional rekruttering.Ved en lukning af Flådestation Korsør vil de resterende tjenestesteder i søværnet geogra-fisk være placeret i Region Nordjylland (Flådestation Frederikshavn), Midtjylland (Søvær-nets Operative Kommando) og Region Hovedstaden (Værnsfælles myndigheder og offi-
Side 45 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
cersskolerne). Det vurderes i så fald, at søværnet vil skulle bruge længere tid, i forhold tilflyvevåbnets udflytning fra Værløse, til at opbygge den krævede personelstruktur. Der kansåledes være en udfordring i at skabe et sammenhængende tjenesteforløb indenfor sam-me region for det faste personel – primært for officerer.
Side 46 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
4. ETABLISSEMENTSKAPACITETENI dette afsnit beskrives forsvarets, hjemmeværnets og det statslige beredskabs etablisse-menter og den etablissementsmæssige kapacitetsudnyttelse analyseres.Den gennemførte beskrivelse af den operative struktur kan betragtes som en overordnetopgørelse over forsvarets, hjemmeværnets og det statslige beredskabs etablissements-mæssige behov, og den geografiske etablissementsstruktur beskriver den nuværende ka-pacitetsinddækning.Dette kapitel sætter rammerne for den efterfølgende vurdering af den etablissements-mæssige kapacitetsudnyttelse med henblik på opstilling af muligheder for at optimeredenne. Det er således målet at skabe et overblik over placering af årsværk samt fordelin-gen af disse lokalt, samt opgøre, hvor der kan frigøres kapacitet. Dette datagrundlag erbeskrevet i en samling af etablissementsbeskrivelser, som findes i tillæg til denne rapport.4.1. MetodeIndholdet af etablissementsbeskrivelserne er baseret på Forsvarets Bygnings- og Etablis-sementstjeneste opgørelser samt bidrag fra myndighederne på etablissementerne.Det har indledningsvist ikke været muligt at gennemføre en fysisk besigtigelse af samtligeetablissementer med henblik på at vurdere kapacitetsudnyttelsen, hvorfor der indlednings-vist er anvendt en teknisk løsning til at beskrive denne. Der er i behandlingen af de kon-krete analysemodeller gennemført besigtigelser på udvalgte etablissementer. Efterfølgen-de redegøres for metoden ved den tekniske kapacitetsopgørelse.4.1.1. Kapacitetsopgørelse ved forsvaret og hjemmeværnetEtablissementskapaciteten er opgjort på basis af Forsvarets Bygnings- og Etablissements-tjeneste ejendomsoplysningssystem, ETOPSY, og den årlige totalomkostningsfordelingmellem Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og modtagende myndigheder(samt enheder) i forsvaret og hjemmeværnet.ETOPSY indeholder alle relevante tekniske data om de enkelte etablissementer, helt nedpå bygnings / rum-niveau målt pr. m2.
Tabel 1: Eksempel på tekniske data i ETOPSY
Totalomkostningsberegningen gennemføres én gang om året ifm. budgetprocessen, hvisformål er at fordele alle omkostninger til de myndigheder og enheder, som benytter facilite-terne.
Side 47 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Figur 7: Eksempel på fordelingen af kvadratmeter for en bestemt enhed underlagt Hærens Operative kommando:
Ved at anvende data fra ETOPSY og tilknytte en brugende enhed via Forsvarets ByByg-nings- og Etablissementstjeneste totalomkostnablissementstjeneste totalomkostningsfordelingsmodel kan det opgøres, hvihvil-ken etablissementskapacitet, som forventes anvendt det kommende budgetår og hvilkenetablissementskapacitet, der - som resultat heraf - er ledig.Metoden identificerer kun planlagt ledig kapacitet, idet opgørelsen ikke medfører en udfoledigudfor-dring af de enkelte myndigheders aktuelle anvendelse af kapaciteten. Det må således for-ventes, at en efterfølgende fysisk besigtigelse vil identificere yderligere ledig kapacitet.4.1.2. Kapacitetsopgørelse ve det statslige beredskabvedBeredskabsstyrelsens etablissementer kan på tilsvarende vis opdeles i funktionsområder(jfr. de opgivne stamdataoplysninger), der kategoriseringsmæssigt i vidt omfang er identidenti-ske med forsvarets ydelseskategorier, men mskategorier,modellen kan i fuldt omfang ikke umiddelbartoverføres til Beredskabsstyrelsens etablissementer.For så vidt angår kapacitetsberegningsmodeller anvender Beredskabsstyrelsen i forhold tiludnyttelsesgraden af skoler og kursusfacilitet en model, der også baserer sig på ydelses-afregning. Der redegøres for denne model i den efterfølgende analyse af kapacitetsakapacitetsan-vendelsen.For Beredskabsstyrelsens fem udrykningspligtige kaserner, Beredskabsstyrelsens Frivi,Frivil-ligcenter Hedehusene, samt Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i TingBeredskabsstyrelsensTinglev er det ligele-des muligt at opdele disse i funktionsområder/kategorier, der modsvarer Forsvarets ByByg-nings- og Etablissementstjenestes ydelseskategorier, men Forsvarets Bygnings og Etab-Bygnings-lissementstjenestes ydelsesafregningsmodel kan ikke umiddelbart overoverføres.Beskrivelsen af kapacitetsanalysen for disse syv etablissementer består derfor i en beskrfbeskri-velse af, hvorledes Beredskabsstyrelsens kapacitet planlægges og løbende vurderes for atsikre den bedst mulige udnyttelsesgrad i forhold til Beredskabsstyrelsens behov og bereBeredskabsstyrelsensbered-skabsmæssige forpligtelser.
Side 48 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
4.2. Afgrænsning af etablissementsområdetVed et etablissement forstås et areal med tilhørende bygninger og anlæg mv. Forsvarsmi-nisteriet ejer alle etablissementer, hvor forsvaret har ejerskab. Forsvarets Bygnings- ogEtablissementstjeneste varetager i henhold til Forsvarskommandoens nærmere bestem-melser og direktiver på vegne af Forsvarsministeriet administrationen af den samledeejendomsmasse15, herunder bygninger, arealer og anlæg og løser opgaver i relation hertil.Etablissementer kan være ejet, lejet eller en kombination heraf samt eventuelt på andenmåde være stillet til rådighed for forsvaret, fx som NATO infrastruktur.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste administrerer ca. 400 etablissementer.Etablissementerne omfatter i alt ca. 7.000 bygninger med et bygningsareal på i alt ca. 2,5mio. m2, heraf ca. 132.000 m2kontorareal. Det samlede landareal udgør ca. 328 km2.(FBEBST 610-1, 2011).Størrelsen af etablissementerne varierer fra Flyvestation Karup, som det største, ned til etventilarrangement på en mark som det mindste. Flere etablissementer har forskelligartetanvendelse, men ved en overordnet kategorisering af etablissementerne kan disse opde-les i:--Operative etablissementer, hvor anvendelsen primært relaterer sig til den militæreopgaveløsning.Støtteetablissementer, hvor der primært er tale om faciliteter til administrative for-mål såsom kontorer og uddannelse samt boliger, depoter og tekniske faciliteter.Støtteetablissementer (157)------Kontorbygninger (17)Skoler, konferencefaciliteter ogidrætsanlæg (7)Boliger (33)17Depoter (69)Værksteder (3)Tankområder og pumpestationer(28)
Operative etablissementer (251)-------Kaserner (23)Flyvestationer (4)16Flådestationer (2)Skyde-, øvelses- og operationsom-råder (119)HJV-distrikter og -gårde (25)Lejre og stationer (33)Radar-, radio- og vagtposter (45)
Tabel 2: Overordnet kategorisering af de etablissementer, som Forsvarets Bygnings-og Etablissementstjeneste administrerer med omtrentlig angivelse af antal
De opgjorte etablissementer, som er under Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjene-stes administration, anvendes af Forsvarskommandoen, Forsvarets Efterretningstjenesteog Hjemmeværnskommandoen. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste vareta-I medfør af rammeaftale af nov. 2003 imellem Beredskabsstyrelsen og Forsvarets Bygnings & Etablisse-mentstjeneste yder Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste rådgivning og bistand til styrelsen vedr.bygninger og anlæg, idet Beredskabsstyrelsen som Niveau 1 myndighed varetager administrationen af Be-redskabsstyrelsens samlede ejendomsmasse.16Heraf er tre af flyvestationerne flyoperative, og en er udlagt til depotområde.17Forsvaret råder over ca. 1.000 lejeboliger, Nyboder er med ca. 813 lejeboliger anført som ét af de 33 etab-lissementer. (Kilde Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste intranet)15
Side 49 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
ger endvidere etablissementsfaglig støttevirksomhed for øvrige niveau 1 myndigheder un-der Forsvarsministeriet, herunder Beredskabsstyrelsen m.v. Beredskabsstyrelsens etab-lissementer, som også er omfattet af denne analyse, men som ikke er nævnt i ovenståen-de tabel, beskrives overordnet i afsnit 2.4.Der ses behov for at afgrænse mængden af etablissementer i analysen. Dels i forhold tiltypen af etablissementer, idet denne er styrende for en vurdering af den etablissements-mæssige kapacitet og behov på det givne område. Dels i forhold til størrelsen af etablis-sementerne, idet en række af disse ikke vurderes styringsmæssigt interessante i dennesammenhæng.Afgrænsningen i forhold til etablissementernes størrelse gennemføres med det sigte atunderstøtte en analyse af de væsentligste etablissementer, idet den løbende lokale kapa-citetstilpasning forudsættes videreført af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste.Der er således udvalgt et antal etablissementer af den samlede mængde. Udgangspunktethar været økonomi, arbejdspladser og evt. særlige forhold.Med udgangspunkt i ovenstående kategorisering af etablissementerne findes det relevantat medtage etablissementstyperne kaserner, flyvestationer og flådestationer. Der vurderesdog samtidigt relevant at opretholde denne opsplitning af disse, da det etablissements-mæssige behov for flådestationer og flyvestationer er styret af væsentligt forskellige para-metre i forhold til kasernerne.Generelt set er større kaserner, flåde- og flyvestationer, skyde- og øvelsesterræner samtværnsfælles myndigheder medtaget. Derimod er depoter uden for etablissementerne,tankområder, hjemmeværnsgårde, mindre operative installationer og lignende udeladt.Etablissementer på Grønland og Færøerne er ikke medtaget.4.2.1. KasernerHærens operative struktur udvikler, uddanner, opstiller og indsætter enheder. Denne pro-duktion gennemføres på kaserner med tilhørende faciliteter til indkvartering, garage- ogværkstedsfaciliteter samt kontor og uddannelsesfaciliteter. Udover de nødvendige facilite-ter på kasernen er produktionen afhængig af muligheden for at benytte øvelses- og skyde-terræner samt skydebaner. Såvel i umiddelbar tilknytning til kasernen samt tilgang til destørre øvelsesområder med en begrænset transporttid.Skydebaner og øvelsespladser er som etablissementstype ikke sammenlignelig med ka-serner, men grundet styrkeproduktionens afhængighed af kaserner med umiddelbart tilhø-rende øvelsespladser og skydebaner, betragtes kaserner og lokale øvelsespladser ogskydebaner i sammenhæng. Lokale skydebaner og øvelsespladser er således centralefaciliteter, som er dimensionerende for det etablissementsmæssige behov for kasernerne.Der er ved kasernerne tilsvarende en afhængighed af depotområder og værkstedsfacilite-ter, særligt for de pansertunge enheder. Grundet analysens afgrænsning i forhold til depot-og værkstedsområdet behandles disse områder ikke i relation til beskrivelsen af det etab-lissementsmæssige behov. Analysemodellerne er i muligt omfang søgt koordineret på sty-regruppeniveau mellem analyserne, men der foretages ikke detaljeret behandling af områ-derne i konsekvensanalysen.
Side 50 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Hærens støttestruktur udgøres hovedsageligt af skoler og stabe. Det etablissementsmæs-sige behov for skolerne er sammenligneligt med kasernernes, idet der stilles tilsvarendesærlige krav til øvelses- og skydeterræner for Hærens Kampskole og Hærens Sergentsko-le. De primære behov ved stabe inddækkes af de administrative faciliteter på kasernerne.For hærens etablissementer afgrænses kasernerne til:--------------Aalborg kaserner i sammenhæng med Nr. Uttrup øvelsesplads og skydebaner.Skive kaserne i sammenhæng med Skive øvelsesplads og skydebaner.Dragonkasernen i Holstebro i sammenhæng med Holstebro øvelsesplads og sky-debaner.Varde kaserne i sammenhæng med Varde øvelsesplads og skydebaner.Ryes kaserne i Fredericia i sammenhæng med Hyby Fælled øvelsesplads og sky-debaner.Bülows kaserne i Fredericia.Haderslev kaserne i sammenhæng med Vesterskov øvelsesplads og skydebanersamt Halk skydeterræn.Sønderborg kaserne i sammenhæng med Kær Vestermark øvelsesplads og skyde-bane.Oksbøllejren.Vordingborg kaserne i sammenhæng med Vordingborg øvelsesplads samt Kuls-bjerg Øvelsesplads og skydebane.Antvorskov kaserne i sammenhæng med Antvorskov øvelsesplads og skydebaner.Garderkasernen i Høvelte i sammenhæng med Høvelte-Sandholm-Sjælsmark øvel-sesplads og skydebaner.Livgardens kaserne i Gothersgade.Almegårds kaserne i sammenhæng med Almegårds øvelsesplads og RaghammerSkydeterræn.
Beredskabsstyrelsens fem udrykningspligtige kaserner, Beredskabsstyrelsens Frivilligcen-ter i Hedehusene, Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev, Hjemmeværnets ud-dannelsescentre og søværnets større skoler medtages ligeledes i denne etablissements-mæssige kategori. Disse kaserner benyttes til uddannelse, opstilling og indsættelse af en-heder, og kasernerne er tilsvarende hærens kaserner afhængige af værkstedsfaciliteter ogtilhørende øvelsesområder, hvorfor der vurderes at være grundlag for en vurdering af detetablissementsmæssige behov på dette område på tværs af myndighederne.Beredskabsstyrelsens etablissementer afgrænses således til:-------Beredskabscenter Thisted.Beredskabscenter Herning.Beredskabscenter Haderslev.Beredskabscenter Næstved.Beredskabscenter Hedehusene.Beredskabscenter Allinge.Den tekniske skole i Tinglev.
For søværnet medtages i afgrænsningen:
Side 51 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
---
Søværnets Sergent- og Grundskole i Frederikshavn.Søværnets Våbenkursus på Sjællands Odde.Marinestation Kongsøre.
Hjemmeværnets samlede garnisonering indtænkes i forbindelse med opstillingen af analy-semodeller, men i forhold til opgørelsen af kapacitet medtages alene følgende væsentlig-ste etablissementer i forhold til afgrænsningen af kasernerne:--Søgaardlejren inklusiv skyde- og øvelsesterræn.Nymindegablejren.
Sammenfattende arbejdes der i undersøgelsen videre med en analyse af den etablisse-mentsmæssige kapacitet i forhold til 26 kaserner fordelt på tværs af myndighederne.
Figur 8: kaserner, som indgår i analysen, og som anvendes afBeredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet, Hæren og Søværnet
4.2.2. FlådestationerSøværnet uddanner, opstiller og udsender sejlende enheder. I denne forbindelse har sø-værnet et etablissementsmæssigt behov for flådestationer som basehavn for enhederne.På flådestationerne skal der være faciliteter til vedligeholdelse og logistik samt kontorfacili-teter for eskadrerne og de operative logistik enheder. Det er centralt, at der ved flådestati-onerne er plads til anløb af det forventede antal samtidige enheder i basehavn samt kajfa-Side 52 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
ciliteter til at servicere disse. Endvidere er det ønskværdigt, at der i et vist omfang er pladstil at facilitere udenlandske enheders ophold på dansk flådestation under deres deltagelsei øvelsesvirksomhed m.v.Kajfaciliteterne er således den væsentligste dimensionerende faktor for kapaciteten af flå-destationerne. I denne sammenhæng er Hjemmeværnets uddannelsesfaciliteter i Slips-havn medtaget i denne undersøgelsesafgrænsning af flådestationer, med behørig hensyn-tagen til forskellen i de konkrete faciliteter og deres evne til at understøtte forskellige en-heder. Disse omfatter således:---Flådestation Frederikshavn.Flådestation Korsør.Marinehjemmeværnssektionen på Slipshavn.
Figur 9: Flådestationer i undersøgelsen
4.2.3. FlyvestationerTilsvarende har flyvevåbnet et behov for flyvestationer med tilhørende baneanlæg og faci-liteter for vedligeholdelse af fly.
Side 53 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Denne etablissementstype afgrænses til at omfatte:---Flyvestation Karup.Flyvestation Aalborg.Flyvestation Skrydstrup.
Figur 10: Flyvestationer i undersøgelsen
4.2.4. Skyde- og øvelsesområderDe lokale skyde- og øvelsespladser er allerede medtaget i undersøgelsen i sammenhængmed de kaserner, som de understøtter. Derudover er der gennemført dataindsamling foren række øvelsesområder, som er karakteriseret ved at være større områder, som under-støtter anvendelsen af særlige våbentyper og øvelser af større omfang. Denne kategoriafgrænses til at omfatte:------Skydeområde Tranum.Borrislejren og Borris skydeterræn.Hevringlejren og Hevring skydeterræn.Finderup øvelsesplads og vartningsområde Krogsgårde.Oksbøl skyde- og øvelsesterræn.Rømø skydeområde.Side 54 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
-
Jægersprislejren og Jægerspris skyde- og øvelsesterræn.
4.2.5. Administrative faciliteterDen sidste kategori af etablissementer, som kan behandles i en senere analyse, er sam-mensat af en række værnsfælles myndigheder, skoler og særlige etablissementer, somalle gennem deres anvendelse er kendetegnet ved at stille relativt begrænsede og ensar-tede krav til bygningsmassen.De administrative etablissementer afgrænses til:---------------Hjørring kaserne.Søværnets Operative Kommando i Brabrand.Hærens Officersskole på Frederiksberg slot.Flyvestation Skalstrup.Svanemøllens kaserne.Ringsted kaserne.Marinestation Holmen.Jonstruplejren.Kastellet.Arsenaløen.Forsvarets Materieltjeneste i Ballerup.Forsvarets Personeltjeneste i Ballerup.Forsvarets Koncernfælles IT i Hvidovre.Beredskabsstyrelsen i Birkerød.Konferencecenter Snekkersten.
4.2.6. SammenfatningUndersøgelsen behandler således 69 etablissementer fordelt på 38 etablissementer i for-svaret, 9 etablissementer i Beredskabsstyrelsen og 22 skyde- og øvelsesområder. Disseer typemæssigt opdelt i:-26 kaserner. Heraf:- 14 fra hæren- 7 fra Beredskabsstyrelsen- 3 fra søværnet og- 2 fra hjemmeværnet- (14 øvelsespladser i tilknytning til kasernerne.)2 flådestationer samt Hjemmeværnsskolens Marinehjemmeværnssektion på Slips-havn.3 flyvestationer.8 større skyde- og øvelsesområder samt15 administrative etablissementer.
----
4.3. EtablissementsbeskrivelserTil støtte for vurderingen af den etablissementsmæssige kapacitet er der for hvert af oven-stående etablissementer udarbejdet en såkaldt etablissementsbeskrivelse. Disse redegør idetaljer for driftsstruktur, økonomi, kapacitet og anvendelse ved de udvalgte etablissemen-ter.
Side 55 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Etablissementsbeskrivelserne er omfattende og er sammenfattet i et tillæg til rapporten.Indholdet i etablissementsbeskrivelserne anvendes i forbindelse med analysen i det efter-følgende kapitel. Uddrag af etablissementsbeskrivelserne gengives i nødvendigt omfang idenne rapport.Efterfølgende gennemgås opbygning og struktur af etablissementsbeskrivelserne, og idenne sammenhæng behandles forudsætningerne, som disse bygger på. Etablissements-beskrivelserne er opdelt i tre hovedafsnit:---beskrivelseanvendelsekapacitet.
4.3.1. Beskrivelse af etablissementetHerunder gennemføres indledningsvist en overordnet beskrivelse af etablissementets al-der, indretning, særlige anlæg, ejerskab samt faktuelle data. De faktuelle data beskriverhenholdsvis areal af etablissementet, bebygget areal samt antallet af bygninger.Efterfølgende gennemgås særlige etablissementsforhold, herunder beskrives (de anvend-te nummereringer refererer til overskrifterne i etablissementsbeskrivelserne):-1.2.1. Etablissementsdrift18.Nettoudgift ved det lokale støtteelement pr. år korrigeret i forhold til bruttoetageare-al. Tallene er baseret på regnskab 2010 og 2011, der vurderes relevant at anvendeogså for en fremadrettet betragtning. Løn, øvrig drift og vedligehold er ikke medta-get.1.2.2. Vedligehold herunder tilstand.Udgifter til gennemførelse af planlagt (forebyggende og oprettende) samt afhjæl-pende og lovpligtigt vedligehold. Årligt gennemsnit over kommende fire19års behov.Vurdering af vedligeholdstilstanden i forhold til alderen af tjenestestedet, herunderet vurderet besparelsespotentiale ved en eventuel afhændelse.1.2.3. Iværksatte investeringer.Bygge- og anlægsprojekter, der fremgår af Forsvarskommandoens planlægning oger iværksat.Investeringer er i alt væsentligt opgivet i prisniveau 2010.1.2.4. Planlagte investeringer.Bygge- og Anlægsprojekter, der fremgår af Forsvarskommandoens planlægning,men endnu mangler Forsvarskommandoens principgodkendelse af programoplæg.
-
-
-
18
I den efterfølgende ressourceanalyse opgøres den samlede etablissementsdrift, som består af de i etab-lissementsbeskrivelserne opgjorte netto-driftsudgifter tillagt udgifter til vedligehold og lønsum til ForsvaretsBygnings- og Etablissementstjeneste personale.
Det er besluttet, at der fremadrettet skal udarbejdes en 10-årig vedligeholdsplan som erstatning for dennuværende 4-årige vedligeholdsplan.
19
Side 56 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
-
1.2.5. Ønskelige investeringer.Hvor iværksatte og planlagte investeringer omfatter de grønne business cases, om-fatter ønskelige investeringer de gule og røde business cases.Ved gule business cases forstås projekter, som forventes gennemført, men hvorder endnu ikke er afsat økonomi i planlægningsgrundlaget. Ved røde business ca-ses forstås ikke godkendte business cases, med etablissementsmæssige behov,som ikke forventes at kunne prioriteres inden for forligsperiodens samlede økonomi.1.2.6. EnergiforholdEn opgørelse af energimærkningen af bygningerne på etablissementet. Herunderen sammenfattende vurdering af kasernens samlede energieffektivitet.1.2.7. NaturforholdEn opgørelse af naturforhold og eventuelle midler der skal afsættes til naturpleje-indsats ud over den ordinære drift.1.2.8. MiljøforholdÅrlige særskilte miljøudgifter (som ikke er medtaget i drift). De årlige miljøudgifter erudgifter til monitering af grundvandsforureninger. Egentlige driftsudgifter til afvær-geanlæg, gebyr til miljøtilsyn mv. fremgår af de enkelte etablissementers drift.Større enkeltstående udgifter til miljø dækker udgifter til udarbejdelse af indsatspla-ner og handleplaner i OSD-områder (områder med særlig drikkevandsinteresse).Forventede miljøoprydningsudgifter ved fraflytning. Miljøoprydning dækker udgiftertil håndtering af de værste jord- og grundvandsforureninger. Der er ikke indeholdtudgifter til en fuldstændig oprydning. Der er endvidere ikke indeholdt udgifter til op-rydning af værkstedsfaciliteter over terræn, sløjfning af installationer, tanke, kloakmv. Det er ikke muligt at opgøre miljøudgifter i forbindelse med skyde- og øvelses-terræner, da undersøgelser heraf er særdeles omfattende.1.2.9. Samfundsmæssige forholdEventuelle samfundsmæssige relationer, afhængigheder eller begrænsninger.
-
-
-
-
4.3.2. AnvendelseHerunder beskrives:-2.1. Anvendelse og produktionHer beskrives de enheder, der er på etablissementet samt antal ÅV ved disse. Forhver af disse angives karakteren af enhedens produktion kategoriseret som entenstyrkeindsættelse og beredskab, styrkeproduktion, støtteproduktion eller andenproduktion.2.2. Støtte forholdHer beskrives overordnet de operative og produktionstekniske forhold og støtte-strukturer, der vurderes nødvendige for at den operative opgaveløsning eller pro-duktionen ved etablissementet kan gennemføres. Det kan eksempelvis være ad-gang til skydebaner og øvelsesterræner, uddannelsesfaciliteter, kajanlæg, depoter,værksteder og hangarer m.v. Beskrivelsen skal også afspejle de nødvendige facili-
-
Side 57 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
teter og støttestrukturer, som ikke er til rådighed ved etablissementet, og beskrivehvorledes adgang til disse opnås.-2.3. Særlige forholdHer beskrives overordnet eventuelle særlige faciliteter eller produktionstekniske for-hold ved etablissementet, som vurderes af væsentlig betydning for øvrige enhedereller forsvaret generelt. Det kan eksempelvis være særlige tekniske installationer oghovedværksteder eller særlige operative forhold.
4.3.3. KapacitetHerunder opgøres kapaciteten ved forsvarets tjenestesteder fordelt på:------------M2beboelse.M2kvarterer.M2belægningsstuer med tilhørende opholds område.M2kontor.M2undervisningsfaciliteter og mødelokaler.M2værksteder.M2garager, uopvarmede.M2forplejningsfaciliteter.M2sundhedsfaciliteter.M2beredskabsrelaterede faciliteter (”røde områder”).M2depoter inden for hegnet.M2undervisningsfaciliteter20.
Opgørelsen af de forskellige faciliteter fordeles endvidere i forhold til brugerne, således atdet fremgår, hvem der anvender faciliteterne.På baggrund af denne opgørelse præsenteres en grafisk fremstilling af:-----samlet kapacitet opgjort i skemaformsamlet kapacitet fordelt på typer af faciliteter,samlet kapacitet fordelt på brugere samt ledig kapacitetledig kapacitet fordelt på depoter, kontorfaciliteter m.v.myndigheder og enheder, der anvender etablissementet.
Opgørelsen af kapacitet, som beskrevet ovenfor, er gennemført for forsvarets og hjemme-værnets etablissementer. Der kan ikke udarbejdes en opgørelse af kapaciteten i relation tilskyde- og øvelsesområderne21, og kapaciteten ved det statslige beredskabs etablissemen-ter behandles alene i den efterfølgende analyse.Etablissementsbeskrivelserne afsluttes med et dataresumé.
2021
Konferencefaciliteter og auditorier, it-lokaler og undervisningslokaler.
Der foreligger strategiplaner med relevante data for alle skyde- og øvelsesterræner opdateret af Forsva-rets Bygnings- og Etablissementstjeneste i oktober 2011.
Side 58 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
4.3.4. SammenfatningNedenfor er indsat samlet oversigt over dataresume fra etablissementsbeskrivelserne for-delt på typen af etablissementer.Det bemærkes at der for så vidt angår Beredskabsstyrelsens etablissementer i Tabel 3 ogTabel 6 ikke er opgjort LSE- ÅV22, idet Beredskabsstyrelsen ikke er omfattet af ForsvaretsBygnings- og Etablissementstjenestes organisation og derfor heller ikke af det lokale støt-teelements ansvarsområde.I analysemodellen vedr. evt. flytning af Beredskabscentret i Allinge til Almegårds kaserneer de konkrete årsværk, der medgår til løsning af cafeteriadrift, rengøring, bygningsdrift -og vedligehold (inkl. vedligehold af udenomsarealer ved centret) i Allinge dog indregnet.
22
Årsværk ved det lokale støtteelement (til etablissementsdrift)
Side 59 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Tabel 3: Dataresumé for kaserner
23
Tabel 4: Dataresumé for flyvestationer
Der er ikke udarbejdet dataresumé for Odense kaserne og Stensved kaserne, men data er medtaget, dade indgår i beregningen af analysemodeller.
23
Side 60 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Tabel 5: Dataresumé for flådestationer
Tabel 6: Dataresumé for administrative faciliteter
Side 61 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Tabel 7: Dataresumé for skyde- og øvelsesområder
4.4. Konsekvens af en ændret værnepligtForsvarsministeriet har den 3. februar 2012 udsendt et justeret direktiv for etablissements-analysen. Direktivet fastlægger, at den allerede indledte analyse skal fortsætte med ud-gangspunkt i den nuværende struktur og nuværende værnepligt. Endvidere skal der sup-plerende, men byggende på ovennævnte analyse, gennemføres en analyse (fase 2), dertager afsæt i en suspension af værnepligten, hvor bemandingen ved de nuværende vær-nepligtsbaserede særtjenester i forsvaret samt det statslige redningsberedskab viderefø-res med personale, hvis vilkår på etablissementsområdet modsvarer de, som er gældende
Side 62 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
for værnepligtige i dag. Herudover skal ske en fastlæggelse af behovet for etablissementertil gennemførelse af forsvarets basisuddannelser ved øvrige myndigheder m.v.I dette afsnit redegøres for og analyseres behovet for indkvarteringskapacitet ved en even-tuel introduktion af en grunduddannelse, der udelukkende skal imødegå den kendte per-sonaleomsætning samt muliggøre en varetagelse af tjenesten ved Den Kongelige Livgar-des Vagtkompagni og Gardehusarregimentets samt det statslige redningsberedskab.Hovedparten af analysen er foretaget i forhold til nøgletalsberegninger fra Forsvarets Byg-nings- og Etablissementstjeneste, Hærens Operative Kommando samt tal fra Værnepligts-rapporten, der p.t. er under udarbejdelse.4.4.1. Forudsætninger og afgrænsningVedrørende den kommende værnepligtsmodel tages udgangspunkt i den i Værnepligtrap-portens skitserede model, der for forsvarets vedkommende er baseret på en suspension afværnepligten, hvor bemandingen ved de nuværende værnepligtsbaserede særtjenester iforsvaret samt det statslige beredskab videreføres med personale, hvis vilkår på etablis-sementsområdet de, som er gældende for værnepligtige i dag24.Der er alene analyseret behov for indkvarteringsfaciliteter. Øvrige faktorer (konto-rer/undervisningsfaciliteter-mødelokaer/værksteder/garager/forplejningsfaciliteter/ sund-hedsfaciliteter/beredskabsrelaterede faciliteter/depoter/konferencefaciliteter) må analyse-res i forbindelse med en efterfølgende besigtigelse.Der er alene analyseret på hærens vilkår, idet søværnets og flyvevåbnets fremadrettedegrunduddannelser vil foregå centralt i henholdsvis Frederikshavn og på Flyvestation Ka-rup. Kravet til den fremadrettede produktion vil falde i forhold til nuværende kapacitet ogder vil derfor ikke være behov for yderligere faciliteter til disse uddannelsesinstitutioner.Derimod er den udsparede kapacitet ikke så signifikant, at den åbner mulighed for eventu-el samplacering af dele af hærens grunduddannelser.Der er ikke analyseret på muligheden for reduktion af uddannelsesstøttestrukturer og faci-liteter.En ændring af værnepligten vil ikke muliggøre en etablissementsmæssig besparelse i Be-redskabsstyrelsen. Det skyldes dels, at styrelsens kaserner fungerer som operative bered-skabscentre, der er placeret, således at beredskabscentrenes udrykningssvagt inden formaksimalt to timer kan indsættes til assistance for det kommunale redningsberedskab ellerandre myndigheder i deres respektive geografiske dækningsområder. Dels skyldes det, atkasernernes indkvarterings- og uddannelsesfaciliteter vil skulle anvendes til det personel,der træder i stedet for de værnepligtige afhængig af den valgte model. Kasernernes øvrigefaciliteter som eksempelvis kontorer, udrykningsgarager, øvelsesanlæg, logistikfacilitetermv. vil ligeledes fortsat skulle anvendes til løsning af styrelsens operative opgaver.4.4.2. Den fremadrettede personelstruktur og uddannelse i forsvaretI henhold til kapitel 2 gennemføres værnepligtsuddannelser med krav om indkvarterings-og uddannelsesfaciliteter i den nuværende struktur følgende steder:24
Det svarer til model D i Værnepligtsrapportens kapitel vedr. suspension af værnepligten.
Side 63 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
----------
Oksbøl.Sønderborg.Holstebro.Antvorskov.Vordingborg.Fredericia.Aalborg.Skive.Varde.Almegård.
Ved en ændring af værnepligten vil alt personel, der rekrutteres til forsvaret, fortsat skullegennemføre en grundlæggende militær uddannelse på op til 12 måneder jf. nedenståendefigur 11. Uddannelsen gennemføres på tilsvarende vis som i dag, idet den del af uddan-nelsen, der tidligere har været målrettet totalforsvarsstyrken, udgår.25Uddannelsen vil be-stå af en grundlæggende militær uddannelse af tre måneders varighed, der i princippet erfælles for alt militær personel, fulgt op af et ni måneders uddannelsesforløb, der er målret-tet den efterfølgende tjeneste. Dette forløb svarer overordnet til den nuværende reaktions-styrkeuddannelse. For personel, der ansættes på en længerevarende kontrakt, vil denneuddannelse blive yderligere udbygget og vedligeholdt.Grunduddannelserne gennemføres i de tre værn og målrettes de særlige forhold, der gørsig gældende i henholdsvis hæren, søværnet og flyvevåbnet. Grunduddannelsen vil dannebaggrund for den videre uddannelse og ansættelse i forsvaret, herunder ved særtjenester-ne ved Vagtkompagniet, Hesteeskadronen og Kongeskibet Dannebrog, idet ansættelsenenten vil have en mere varig karakter eller tillige for hærens vedkommende være rettetmod udsendelse i en konkret mission.26Herunder vil der fortsat være personel, der ek-sempelvis søger eller tilbydes videreuddannelsesforløb som befalingsmand.Som for basisuddannelsen under den nuværende værnepligtsordning, bibringes den en-kelte soldat de grundlæggende militære kompetencer, der er en forudsætning for videremilitær uddannelse/job i forsvaret.For hærens vedkommende vil grunduddannelsen blive gennemført decentralt på hærenskaserner. Den decentrale løsning er nødvendig for at skabe den rette geografiske sam-menhæng med de efterfølgende tjenestemuligheder, give de ansatte befalingsmænd ogofficerer et relevant tjenesteforløb og samtidig forbedre mulighederne for lokal hvervninggennem lokal forankring. Uddannelsesproduktionen kan dog blive så lille, at det ressource-og uddannelsesmiljømæssigt ikke er rationelt at gennemføre produktion på en given ka-serne, hvorfor uddannelsesproduktionen overføres til en anden kaserne. Produktionen kanderved samles på færre kaserner. Dette ud fra en vurdering af hvor lille den enkelte ud-dannelsesproduktion kan være, før den ikke længere er hensigtsmæssig at gennemførepå det aktuelle tjenestested.25
Det er allerede tilfældet i dag i hæren for den del af personellet, der efter værnepligten går videre på reak-tionsstyrkeuddannelsen.26Dette omfatter den nuværende reaktionsstyrkekontrakt med henblik på udsendelse i international operati-on. Perioden omfatter samlet tre måneders grunduddannelse, ni måneders reaktionsstyrkeuddannelse, ud-sendelse i ca. seks måneder og op til tre måneders akklimatisering.
Side 64 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
For søværnets vedkommende vil grunduddannelsen fortsat blive gennemført ved Søvær-nets Sergent- og Grundskole i Frederikshavn, mens den for flyvevåbnets vedkommendefortsat vil blive gennemført centralt ved Air Force Training Centre på Flyvestation Karup.
Figur 11: Oversigt over grunduddannelser og efterfølgende konstabeluddannelseri hæren, søværnet og flyvevåbnet.
4.4.3. Bemandingsmæssige konsekvenser ved en ændret værnepligtFor forsvaret indebærer den valgte model, at særtjenesterne ved Kongehuset (Vagtkom-pagniet, Hesteeskadronen og Dannebrog) består af personale på værneretsordningensvarende til den ordning og med de vilkår, der i dag er gældende for kvinder (værnepligts-lignende vilkår). Øvrige dele af forsvaret bemandes med ansat personale, og det samledeuddannelsesbehov for at opretholde grundstrukturen fremgår af nedenstående tabel.
Side 65 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Myndighed/enhed
GrundstrukturAnsat personel8.2753.0433.69015.008Behov forpersonel påværneretsvil-kår pr. hold2704839357
HærenSøværnetFlyvevåbnetI alt – grundstrukturMyndighed/enhed
Personale-Årligt indtag påomsætning grunduddannelse(antal)(antal)9751.219183228481851.2061.632Antal indkal-delsesholdÅrligt indtag pågrunduddan-nelse(antal)38102961396945
Tabel 8: Forsvarets reviderede behov for grunduddannelse
VagtkompagnietHesteeskadronenKongeskibet DannebrogI alt – ny grundstruk-tur/personalebehov
Tabel 9: Forsvarets uændrede behov for grunddannelse
Det samlede behov for grunduddannelser i forsvaret er 2.577 svarende til Det justeredebehov for grunduddannelser jf. tabel 8 og det uændrede behov for uddannelser jf. tabel 9.Heraf skal de 2.125 uddannes med henblik på efterfølgende tjeneste i hæren. Tallet findessom 1.219 jf. tabel 8 og 810 samt 96 jf. tabel 9. Dette sker som udgangsgang to gange omåret, hvorfor der samlet set i hæren skal være indkvarterings- og uddannelsesfaciliteter til976 personer jævnfør nedenstående tabel.UddannelsesstedÅrligt indtagpågrunduddan-nelse(antal)1.219810962.125Indkvarteringsbe-hov(1-4 måned)
Hæren generelt (start FEB og AUG)Vagtkompagniet (start, april, august, december)HesteeskadronenI alt – ny grundstruktur/personalebehov
61027096976
Tabel 10: Hærens kontinuerlige behov for indkvartering i forhold til grunduddannelserne.
4.4.4. Etablissementsmæssig konsekvens af en ændret værnepligtVed en eventuel suspension af værnepligten antages følgende forudsætninger i forhold tiluddannelses- og etablissementsområdet at være gældende:--Hærens Grunduddannelse er ens for alt nyansat personel i hæren og kan derforprincipielt samles.Ansættelsesvilkår, herunder krav til indkvartering m.m., bør være ens for alle undergrunduddannelsen.
Side 66 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
-
-
Grunduddannelsen kan principielt gennemføres ved alle hærens styrkeproduceren-de myndigheder/enheder. Produktionen kan tilpasses etablissementskapaciteten ogen hensigtsmæssig udnyttelse af uddannelseskadrer. Traditionelt og jf. nedenstå-ende oversigt er basisuddannelserne og de efterfølgende funktionsrelaterede ud-dannelser foregået ved de enkelte våbenarter for at skabe en større sammenhæng.Dette ses fremadrettet kun at være ubetinget i forhold til Vagtkompagniet og Heste-eskadronen.Der antages personel til grunduddannelsen to gange årligt med henblik på at un-derstøtte hærens uddannelseskoncept (ved den Kongelige Livgarde tre gange år-ligt).
Produktionen bør som udgangspunkt være konstant af hensyn til beredskabet i forhold tildet samlede internationale engagement samt inddækning af det generelle personeludfald.Der skal årligt uddannes 2.646 på grund-/basis uddannelser. Heraf er de 980 målrettetsærtjenesterne. Myndighedsspecifik og geografisk er dette opgjort således:Myndighed/EnhedDen kongelige LivgardeHesteeskadronen2. Brigade (GHR, Born-holm)2. Brigade (JDR)2. Brigade (GHR)Danske ArtilleriregimentIngeniørregimentetTrænregimentetTelegrafregimentetDet Danske InternationaleLogistikcenterBehov4354890121121941321923350Kapacitet4354813527027017527042472122Forskel0045149149811382323972
Tabel 11: Myndighedsspecifik og geografisk fordeling af uddannelsespladser.
Af kolonnen kapacitet indgår tillige den minimums indkvarteringskapacitet, der p.t. er deenkelte steder.4.4.5. SammenfatningEn ændring af værnepligten som beskrevet ovenfor vil ikke frigøre hele kapaciteter i formaf bygninger eller etablissementer, som kan afhændes, men det reducerede behov for ud-dannelse vil frigøre delkapaciteter til uddannelse generelt ved etablissementerne.Den frigjorte kapacitet giver mulighed for at samle uddannelsen ved enkelte etablissemen-ter og fjerne uddannelsen ved andre. Herved opnås en væsentlig fleksibilitet, som kon-struktivt kan bidrage til at reducere investeringsbehovet ved en ændring af etablisse-mentsstrukturen, såfremt ændringen omfatter etablissementer, hvor der i dag gennemfø-res basisuddannelse.
Side 67 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
5. OPSTILLING AF ANALYSEMODELLERI dette afsnit gennemføres en analyse af etablissementskapaciteten med henblik på at op-stille analysemodeller til optimering af etablissementsstrukturen.Analysen tager udgangspunkt i en vurdering af kapacitetsudnyttelsen, som beskrevet ikapitel 4 og i etablissementsbeskrivelserne. De anførte oplysninger er således ikke nød-vendigvis fuldt ud dækkende, men de giver anledning til at udvælge de områder, hvor detfindes relevant at undersøge muligheder. Ved den efterfølgende behandling af mulighedergennemføres besigtigelser med henblik på at afstemme etablissementsoplysningerne iforhold til de reelle forhold.I vurderingen inddrages strukturelle forhold afledt af forsvaret, hjemmeværnet og det stats-lige beredskabs operative og geografiske struktur. Endvidere inddrages konsekvenser vedden operative og geografiske struktur i relation til personelområdet.I den afsluttende konklusion opstilles modeller baseret på den nuværende struktur (fase 1)og modeller baseret på en ændret værnepligt (fase 2).5.1. Analyse af etablissementskapacitetenI dette afsnit gennemføres en analyse af etablissementskapaciteten med udgangspunkt ietablissementsbeskrivelserne. Indledningsvist tages udgangspunkt i hver af de udvalgteetablissementstyper, hvorefter resultaterne vurderes og sammenfattes regionalt.5.1.1. Kaserner5.1.1.1. Hærens kasernerUddannelsen af enheder i brigaderne gennemføres ved Garderkasernen i Høvelte, vedDragonkasernen i Holstebro og ved Antvorskov kaserne i Slagelse samt en bataljonsstør-relse placeret på Almegård kaserne på Bornholm. Endvidere anvender den Kongelige Liv-garde kasernen i Gothersgade København til basisuddannelse i forbindelse med opstillin-gen af Vagtkompagniet.Garderkasernen i Høvelte anvendes af 1.028 årsværk heraf 290 årsværk til hærens basis-uddannelse. Kasernen anvendes primært til styrkeproduktion og den dertil hørende støtte-produktion27. Kasernen i Høvelte har umiddelbar adgang til Høvelte-Sandholm-Sjælsmarkøvelsesplads og skydebaner. I øvrigt gennemføres øvelsesaktiviteter i Jægerspris ogOksbøl. Den operative anvendelse af den lokale øvelsesplads og skydebaner er forbundetmed visse begrænsninger grundet beliggenheden tæt på bymæssig bebyggelse. Der er enrisiko for, at disse begrænsninger vil blive forøget.I tilknytning til etablissementet ligger en række mindre selvstændige etablissementer, somikke behandles yderligere, men som alle er nært tilknyttet Garderkasernen og som benyt-tes af Livgarden. Der er i Høvelte en begrænset28ledig kapacitet primært bestående afopvarmede depoter. Energieffektivt må kasernen overvejende betegnes som ringe, og
2728
FMT værksted og depot udgør 49 årsværk og FPT rekrutteringscenter i Høvelte udgør 8 årsværk.9 % jf. etablissementsbeskrivelsen.
Side 68 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
vedligeholdelsesudgifterne29er af en anselig størrelse grundet etablissementets alder ogstand.Livgardens kaserne i Gothersgade anvendes af 354 årsværk heraf 240 årsværk til hærensbasisuddannelse. Kasernen anvendes til vagtkompagniet og er placeret i København, davagtparaden til Amalienborg udgår herfra. Udover Livgardens Vagtkompagni anvendeskasernen i Gothersgade til Livgardens Musikkorps med 40 årsværk. Den geografiske be-liggenhed af kasernen skal ses i sammenhæng med de opgaver, som Livgarden løser forKongehuset.Der er på kasernen i Gothersgade nogen30ledig kapacitet. Denne kapacitet har dog ikkebred anvendelighed, da den primært omfatter opvarmede depoter. Der er ikke udarbejdeten opgørelse af kasernens energieffektivitet, men vedligeholdelsesniveauet må betegnessom normalt alderen taget i betragtning.Dragonkasernen i Holstebro er hjemsted for Jydske Dragonregiment og anvendes af 968årsværk heraf 300 årsværk til hærens basisuddannelse og hærens reaktionsstyrkeuddan-nelse. Kasernen anvendes primært til styrkeproduktion og den dertil hørende støtteproduk-tion. Dragonkasernen har umiddelbar adgang til Holstebro øvelsesplads og skydebanersamt i nogen afstand øvelsesområderne i Skive, Finderup og Karup. Større øvelser gen-nemføres i Oksbøl.Der er ikke umiddelbart identificeret ledig kapacitet i Holstebro, men der vurderes at værebegrænsede kontorfaciliteter ledige. Energieffektivt må kasernen overvejende betegnessom ringe. Vedligeholdstilstanden må betegnes som middel til mindre god, alderen taget ibetragtning, og der kan forventes anselige vedligeholdelsesudgifter31.Antvorskov kaserne i Slagelse er hjemsted for Gardehusarregimentet og anvendes af1.168 årsværk, heraf 261 årsværk til hærens basisuddannelse. Kasernen anvendes pri-mært til styrkeproduktion og den dertil hørende støtteproduktion32. Kasernen i Slagelse harumiddelbar adgang til Antvorskov øvelsesplads og skydebaner. I øvrigt gennemføresøvelsesaktiviteter i Jægerspris, Kulsbjerg og i Oksbøl.Der er ingen umiddelbar ledig kapacitet på Antvorskov kaserne, og det er vurderingen, atkapacitetsudnyttelsen er høj. Der er opstillet ønskelige investeringer for 121 mio. kr. påkasernen. Vedligeholdstilstanden må betegnes som normal, alderen taget i betragtning.Energieffektivt må kasernen overvejende betegnes som ringe.En del af Gardehusarregimentet er placeret på Almegårds kaserne på Bornholm. Alme-gårds kaserne anvendes af 387 årsværk, heraf 120 årsværk til hærens basisuddannelse.Kasernen anvendes primært til styrkeproduktion og den dertil hørende støtteproduktion33.Kasernen på Bornholm benytter Almegård øvelsesplads og Raghammer skydeterræn,2930
Forventet 14 mio. kr. over de næste 4 år.15 % jf. etablissementsbeskrivelsen.31De årlige vedligeholdsudgifter forventes at være ca. 14 mio. kr. over de næste 4 år dækkende planlagt ogafhjælpende/lovpligtigt vedligehold.32Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste vedligeholdelsesteam øst udgør 16 årsværk og FPT re-krutteringscenter udgør 9 årsværk.33Hjemmeværnet udgør 12 årsværk.
Side 69 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
mens deltagelse i øvelsesaktiviteter med andre enheder grundet den geografiske place-ring er ressourcekrævende tids- og omkostningsmæssigt.Der er på kasernen væsentlig34ledig kapacitet. 5 % af den samlede kapacitet anvendes afHjemmeværnet, og 30 % anvendes af hærens operative enheder. Den resterende kapaci-tet anvendes af støttestrukturen eller er ledig. Vedligeholdstilstanden må betegnes somnormal, alderen taget i betragtning. Energieffektivt må kasernen overvejende betegnessom ringe. Forsvarsministeriet har primo 2012 udpeget Almegård kaserne som et etablis-sement i pilotprojekt ”grønne etablissementer”.Ved regimenterne i Varde, Skive, Aalborg, Fredericia og Vordingborg gennemføres hæ-rens basisuddannelse.Aalborg kaserner er hjemsted for Trænregimentet og anvendes af 1.434 årsværk, heraf283 årsværk til hærens basisuddannelse. Kasernerne anvendes primært til styrkeprodukti-on og den dertil hørende støtteproduktion35. Der er umiddelbar adgang til Nr. Uttrup øvel-sesplads og skydebaner. I øvrigt gennemføres øvelsesaktiviteter i Tranum, Hevring, Borrisog i Oksbøl.Der er ikke umiddelbar ledig kapacitet på kasernerne. Vedligeholdstilstanden må betegnessom god til normal, alderen taget i betragtning. Energieffektivt må kasernerne overvejendebetegnes som ringe. Forsvarsministeriet har primo 2012 udpeget Aalborg kaserner som etetablissement i pilotprojekt ”grønne etablissementer”.Vordingborg kaserne er hjemsted for Det Danske Internationale Logistik Center og anven-des af 698 årsværk, heraf 81 årsværk til hærens basisuddannelse. Kasernen anvendesprimært til styrkeproduktion og den dertil hørende støtteproduktion. Kasernen har umid-delbar adgang til Vordingborg øvelsesplads samt Kulsbjerg øvelsesplads og skydebaner.Der er på kasernen begrænset ledig kapacitet primært bestående af enkelte kontorer ogbelægningsstuer. Størstedelen af belægningsbygningerne er ombygget og moderniseret i2007 bl.a. med eget bad og toilet. Kasernen samt de tekniske installationer er renoveret,ombygget samt nybygget for ca. 250 mio. kr. over de seneste 10 år. Vedligeholdelsestil-standen må betegnes som god til normal, alderen taget i betragtning. Energieffektivt måkasernen overvejende betegnes som ringe. Der er ønskelige investeringer for ca. 95 mio.kr.Skive kaserne er hjemsted for Ingeniørregimentet og anvendes af 1.336 årsværk, heraf180 årsværk til hærens basisuddannelse. Kasernen anvendes primært til styrkeproduktionog den dertil hørende støtteproduktion36. Kasernen har umiddelbar adgang til Skive øvel-sesplads og skydebaner. I øvrigt anvendes øvelsesområderne i Finderup og ved Karup.Større øvelser gennemføres i Oksbøl og Borris.Der er på kasernen nogen ledig kapacitet37primært bestående af opvarmede depoter.Vedligeholdstilstanden må betegnes som normal, alderen taget i betragtning. Der er øn-3435
ca. 27 % ledig kapacitet jf. etablissementsbeskrivelserne.Forsvarets Center for Arbejdsmiljø udgør 15 årsværk og Hjemmeværnet udgør 33 årsværk.36Hjemmeværnet udgør 59 årsværk.3715 % jf. etablissementsbeskrivelsen.
Side 70 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
skelige investeringer for ca. 51 mio. kr. Energieffektivt må kasernen overvejende betegnessom ringe.Varde kaserne er hjemsted for Danske Artilleriregiment. En del af Danske Artilleriregimenter fast placeret i Oksbøl. Kasernen i Varde anvendes af 473 årsværk heraf 117 årsværk tilhærens basisuddannelse. Kasernen anvendes primært til styrkeproduktion og den dertilhørende støtteproduktion. Kasernen har umiddelbar adgang til Varde øvelsesplads ogskydebaner samt ligger i nærheden af Oksbøl skyde- og øvelsesterræn.Der er på kasernen nogen38ledig kapacitet fordelt på depoter, garager og kontorer. Vedli-geholdstilstanden må betegnes som normal til mindre god, alderen taget i betragtning.Energieffektivt må kasernen overvejende betegnes som middel.Oksbøllejren benyttes primært af Hærens Kampskole og 1. Artilleriafdeling. Desuden be-nyttes Oksbøllejren til indkvartering, undervisning, indkvarteringsområde med mere i for-bindelse med flere store manøvrer hvert år. Oksbøllejren anvendes af 658 årsværk, heraf289 årsværk tilknyttet Danske Artilleriregiment med tilhørende støtteproduktion.Der er nogen39ledig kapacitet fordelt på depoter og forplejningsfaciliteter. Vedligeholdel-sestilstanden må betegnes som normal til ringe, alderen taget i betragtning. Energieffektivtmå lejren overvejende betegnes som middel. Der er ønskelige projekter for ca. 54 mio. kr.I Fredericia ligger Ryes kaserne og Bülows kaserne som er hjemsted for Telegrafregimen-tet. Telegrafregimentet har i øvrigt enheder placeret på Haderslev kaserne.Ryes kaserne anvendes af 535 årsværk, heraf 48 årsværk til hærens basisuddannelse, ogBülows kaserne anvendes af 112 årsværk. Kasernerne anvendes primært til styrkeproduk-tion og den dertil hørende støtteproduktion40. Der er umiddelbar adgang til Hyby Fælledøvelsesplads og skydebaner. I øvrigt anvendes øvelsesområderne i Oksbøl og Borris.Der er ingen umiddelbar ledig kapacitet på kasernerne. Vedligeholdstilstanden må beteg-nes som overvejende normal, alderen taget i betragtning. Bülows kaserne er beliggendeindenfor Fredericias volde, hvorfor der gælder særlige vilkår for udvendigt vedligehold.Energieffektivt må kasernen overvejende betegnes som middel for Bülows og ringe forRyes kaserne.Haderslev kaserne anvendes af 293 årsværk. Der gennemføres ikke reaktionsstyrke- ellerbasisuddannelse på kasernen. Kasernen huser stabselementerne for Danske Division på51 årsværk og stabselementerne for 1. Brigade på 50 årsværk samt en bataljon fra Tele-grafregimentet på 158 årsværk inkl. Deployable Communication and Information SystemModule Kompagniet. Deployable Communication and Information System Module Kom-pagniet er operativt tilknyttet 1st NATO Signal Batallion i Tyskland. Endvidere huser ka-sernen Slesvigske Musikkorps med 20 årsværk. Der er adgang til Haderslev Vesterskovøvelsesplads og skydebaner samt i kort afstand til Halk Skydeterræn.
3839
Ca. 17 % jf. etablissementsbeskrivelsen.Ca. 16 % jf. etablissementsbeskrivelsen.40FPT rekrutteringscenter på Bülows kaserne udgør 8 årsværk.
Side 71 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Der er kun begrænset41ledig kapacitet på kasernen. Vedligeholdstilstanden må betegnessom normal til mindre god, alderen taget i betragtning. Energieffektivt må kasernen over-vejende betegnes som middel.Hærens Sergentskole placeret på Sønderborg kaserne anvendes af 406 årsværk, heraf283 elevårsværk. Der er adgang til Kær Vestermark Øvelsesplads og skydebane.Der er ikke umiddelbart ledig kapacitet på kasernen. Vedligeholdstilstanden må betegnessom normal til mindre god, alderen taget i betragtning. Energieffektivt må kasernen over-vejende betegnes som ringe.5.1.1.2. Sammenfatning hærens kasernerI forhold til hærens kaserner er der jf. kapacitetsopgørelserne en generelt høj udnyttelses-grad, og enhederne er overvejende samlet i forhold til regimentsstrukturen. Dog forekom-mer der ud fra en etablissementsmæssig vinkel på en række områder at være grundlag foren nærmere undersøgelse af muligheder for justeringer.Kasernerne i Holstebro og Slagelse udnyttes i høj grad, men der er nogen ledig kapacitetved kasernerne i Høvelte, Gothersgade og Almegård på Bornholm. Den ledige kapacitetved Høvelte og Gothersgade er ikke af en karakter, som umiddelbart kan anvendes til an-dre formål.I den nuværende struktur er en række samhørende enheder fordelt på forskellige kaser-ner, og der synes således at være grundlag for at se på muligheden for at samle disse.Enhederne på Almegård kaserne hører under Gardehusarregimentet i Slagelse. Udnyttel-sen af Almegård kaserne er ikke optimal. Ud fra en etablissementsmæssig betragtningvurderes der at være et økonomisk rationale for at søge kasernen afhændet, eller alterna-tivt at indplacere enheder fra det statslige beredskab eller hjemmeværnet på kasernen.Enhederne fra Telegrafregimentet i Haderslev er samhørende med enhederne på kaser-nerne i Fredericia, og de resterende stabsenheder i Haderslev har ikke en operativ bindingtil stedet. Der vurderes således ud fra en etablissementsmæssig betragtning at væregrundlag for at undersøge muligheden for en indplacering af enhederne i Haderslev påøvrige kaserner med henblik på en reduktion af etablissementskapaciteten.Enhederne fra Danske Artilleriregiment er fordelt på etablissementerne i Oksbøl og Varde,hvor der på begge etablissementer er nogen ledig kapacitet. Ud fra en etablissements-mæssig betragtning synes der at være grundlag for en undersøgelse af muligheden for atoptimere anvendelsen af kasernerne i Varde og Oksbøl, eventuelt gennem en samling afDanske Artilleriregiment.5.1.1.3. Det statslige beredskabs kasernerBeredskabsstyrelsen finder det mest formålstjenligt at skelne imellemoverkapacitetfor-stået som en permanent ledig kapacitet, der har baggrund i ændringer af opgaver og be-hov evt. som følge af beslutninger om udlicitering af opgaver ogledig kapacitetforståetsom en periodevis ikke-udnyttelse af kapaciteten enten som følge af ydelseskategorien,f.eks. indkvarteringsfaciliteter, eller fordi kategorien skal forefindes af beredskabsmæssige41
Ca. 3 % jf. etablissementsbeskrivelsen.
Side 72 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
årsager. I sådanne tilfælde kræves det, at kapaciteten er til stede, men udnyttelsesgradenkan af beredskabsfaglige hensyn ikke planlægges fuldt ud, eks. autoværksteder, udryk-ningsgarager m.v.Det er Beredskabsstyrelsens målsætning, at den samlede bygningsmasse løbende tilpas-ses de aktuelle behov, der udspringer af Beredskabsstyrelsens opgaveportefølje. I det om-fang, der permanent er en overkapacitet, søges denne som udgangspunkt afviklet vedsalg. Som eksempler herpå kan nævnes, at der primært som følge af væsentlige reduktio-ner i mobiliseringsberedskabet siden 1996 er sket en betydelig reduktion af styrelsenssamlede bygningsmasse (mobiliseringsstationer, depoter, tjenesteboliger m.v.). Hvis salgikke er mulig, nyttiggøres permanent ledig kapacitet ved udleje til andre offentlige myndig-heder, subsidiært til private.En del af Beredskabsstyrelsens etablissementskapacitet nyttiggøres også af andre bered-skabsmyndigheder - primært kommunerne. Det gælder eksempelvis på øvelsespladserne,men også andre af afdelingernes kapaciteter indgår som støttefaciliteter for det samlederedningsberedskab. I den forbindelse tilbydes disse aktører at leje Beredskabsstyrelsenskapacitet inden for rammerne af indtægtsdækket virksomhed. Prisfastsættelse m.v. følgerstatens regler herom.Denne praksis sikrer en driftsoptimering, men er også af selvstændig betydning i styrkel-sen af det enstrengede integrerede beredskab på decentralt niveau, hvor de kommunaleredningsberedskabers anvendelse af møde- og undervisningsfaciliteter, videncenterfacili-teter m.v. er med til at styrke samarbejdet indenfor det samlede redningsberedskab.Særligt for så vidt angår kapacitetsudnyttelsen ved de fem udrykningspligtige kasernerskal udnyttelsesgraden ses i sammenhæng med den beredskabsmæssige og uddannel-sesmæssige begrundelse for, at kapaciteten overhovedet er til stede ved afdelingen.Som det fremgår af tidligere afsnit vedrørende den operative og geografiske struktur ad-skiller Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter i Hedehusenes opgaver sig fra de øvrige be-redskabscentre. I vidt omfang består centret etablissementsmæssigt dog af de sammekategorier (bortset fra indkvarteringskapacitet).Beredskabsstyrelsen overtog etablissementet i 2005 fra det tidligere Beredskab Storkø-benhavn. I forbindelse med overtagelsen af bygningsmassen videreførtes en del udlejeaf-taler med bl.a. politiet og andre beredskabsmyndigheder og private institutioner.Beredskabsstyrelsen Hedehusene udbyder i den forbindelse en bred vifte af såvel kursersom udlejning af øvelsesmateriel, brandhus m.v. som indtægtsdækket virksomhed, hvilketi særlig grad kan gennemføres, da centrets faciliteter i væsentligt omfang udnyttes udenforalm. arbejdstid, idet uddannelse og øvelser for de frivillige nødvendigvis må foregå på dis-se tidspunkter. Centrets faciliteter anvendes derfor til indtægtsdækket virksomhed i dagti-merne på hverdage. Ligeledes har Beredskabsstyrelsen Hedehusene indgået udlejeaftalemed Beredskabsforbundet, som lejer et overskydende kontorareal.Indtil 1. maj 2011 udlejede Beredskabsstyrelsen Hedehusene endvidere kontorfaciliteter tilMilitærnægteradministrationen, hvis funktioner nu er overført til Forsvarets Personeltjene-
Side 73 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
ste. Det pågældende lejemål står derfor ledigt og forsøges genudlejet. P.t. er Beredskabs-forbundet den eneste lejer, hvormed der er en fast aftale.Den samlede økonomi for Beredskabsstyrelsen Hedehusene er således i betydeligt om-fang afhængig af disse lejeindtægter. Beredskabsstyrelsen er p.t. i gang med en undersø-gelse af, hvordan området kan optimeres, hvilket også omfatter lejemålene.Vedr. evt. muligheder for at udnytte Beredskabsstyrelsen Hedehusenes faciliteter til yderli-gere udlejning/erstatning for eksisterende lejemål for forsvaret vil det bero på en konkreti-sering af behov og vilkår.5.1.1.4. Sammenfatning det statslige beredskabDet er Beredskabsstyrelsens vurdering, at der samlet set ikke er en overskydende kapaci-tet i forhold til de behov, der skal dækkes. Den periodevis ledige kapacitet, som lokalt måt-te findes, søges i videst muligt omfang økonomisk kompenseret ved kortere eller længerevarende udleje/udlånsaftaler på lokalt niveau.En vurdering af, hvorvidt denne ledige kapacitet også/alternativt kan udnyttes af forsvaret,må bero på en nærmere konkretisering af behov og betingelser for udnyttelsen, således atdet sikres, at Beredskabsstyrelsens beredskabsmæssige forpligtelser fortsat kan opfyldesog styrelsens ikke får meromkostninger hermed.5.1.1.5. Søværnets kasernerSøværnets kaserner omfatter uddannelsesenhederne i Frederikshavn og på SjællandsOdde samt Marinestation Kongsøre.Etablissementet, der huser Søværnets Sergent- og Grundskole i Frederikshavn, anvendessamlet af 280 årsværk, heraf er 190 elevårsværk – afhængigt af produktionen. Etablisse-mentet rummer nyere specialudrustet svømmehal, som anvendes i forbindelse med ud-dannelsen i redningsmidler, og placeringen i nærheden af flådestationen muliggør under-visning i fartøjsuddannelser.Der er ikke identificeret egentlig ledig kapacitet på etablissementet. Vedligeholdstilstandenmå overvejende betegnes som god til normal, alderen taget i betragtning. Energieffektivtmå Sergent- og Grundskolen overvejende betegnes som ringe.Etablissementet, der huser Søværnets Våbenkursus på Sjællands Odde, har flere kanon-stillinger og tilknyttede sigtemidler, så der kan trænes i de færdigheder, der efterspørgespå søværnets skibe. Der er et slæbested, hvorfra der søsættes og serviceres sømål, ogfra området kan opsendes droner til luftmålsskydninger, der anvendes i forbindelse medundervisning og øvelsesvirksomhed i det godkendte skydeareal på søterritoriet rundt omkasernen. Kasernen anvendes samlet af 72 årsværk plus et antal elev-årsværk.Der er begrænset42ledig kapacitet på etablissementet. Vedligeholdstilstanden må beteg-nes som normal, alderen taget i betragtning. Energieffektivt må Sjælland Odde betegnessom ringe. Der er iværksat investeringer for ca. 22 mio. kr., og der er ønskelige investerin-ger for ca. 33 mio. kr.42
9 % jf. etablissementsbeskrivelsen.
Side 74 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Etablissementet Marinestation Kongsøre anvendes af Søværnets Frømandskorps. Kaser-nen er samlet hjemsted for 176 årsværk. Marinestationens havn med ca. 5 m vanddybdeer væsentlig i forhold til uddannelsen.Forsvaret lejer grunden af Naturstyrelsen Vestsjælland. Der er ikke umiddelbart identifice-ret ledig kapacitet ved etablissementet. Vedligeholdstilstanden må betegnes som normal,alderen taget i betragtning. Energieffektivt må marinestationen overvejende betegnes somringe. Der er ønskelige investeringer for ca. 38 mio. kr.5.1.1.6. Sammenfatning søværnets kasernerAnvendelsen af søværnets kaserner er dimensioneret af en række særlige faktorer i formaf skydeområder, svømmehal og område for dykning. Der ses ikke umiddelbart at være etetablissementsmæssigt grundlag for en optimering af anvendelsen af søværnets kaserner.5.1.1.7. Hjemmeværnets kasernerSøgaardlejren er aktuelt domicil for Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland inklu-siv et områdedepot samt for Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Sydjylland. Hjem-meværnet benytter skyde- og øvelsesterrænet i forbindelse med uddannelse og øvelses-virksomhed. Etablissementet anvendes endvidere ofte i forbindelse med uddannelsen påHærens Sergentskole i Sønderborg. I alt er der 27 årsværk fra hjemmeværnet placeret ilejren, heraf er hærhjemmeværnsdistriktet normeret med 21 årsværk, mens uddannelses-centeret er normeret med 6 årsværk. Søgaardlejren er endvidere domicil for fem af hjem-meværnets frivillige underafdelinger, 6 årsværk fra Forsvarets Materieltjenestes område-værksted og 11 årsværk fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste – i alt 44 års-værk. Der er ikke identificeret egentlig ledig kapacitet, men en væsentlig del af faciliteterne(25 %) har Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste som bruger. Det bemærkesendvidere, at tilsvarende 25 % af årsværkene på etablissementet går til drift af etablisse-mentet.Nymindegablejren anvendes som Hjemmeværnsskolen. Der er tilknyttet 71 årsværk tiletablissementet, heraf 30 fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. Der er væ-sentlig43ledig kapacitet, og en tilsvarende væsentlig kapacitet af indkvarteringsfaciliteter.Det må forventes, at hjemmeværnets brug af Hjemmeværnsskolen ikke vil være stigende,som konsekvens af oprettelsen af uddannelsescentrerne, hvor der er lagt op til en decen-tral uddannelse.5.1.1.8. Sammenfatning hjemmeværnetDer er ud fra en etablissementsmæssig betragtning grundlag for at søge muligheder foreffektivisering af hjemmeværnets kaserner, enten gennem udvidelse af anvendelsen ellergennem indplacering af hjemmeværnet andet steds med henblik på afhændelse af etablis-sementer.Udover de øvelsespladser og skydebaneanlæg, der hører til hjemmeværnets egne kaser-ner, benytter Hjemmeværnet øvelsespladser og skydebaneanlæg i tilknytning til en del afhærens kaserner. Anvendelsen sker i forbindelse med uddannelse og øvelsesaktivitet.Blandt andet ved:
43
24 % jf. etablissementsbeskrivelsen.
Side 75 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
-Haderslev Kaserne i sammenhæng med Vesterskov øvelsesplads og skydebaner samtHalk skydeterræn.-Sønderborg Kaserne i sammenhæng med Kær Vestermark øvelsesplads og skydeba-ne.-Vordingborg Kaserne i sammenhæng med Vordingborg øvelsesplads samt KulsbjergØvelsesplads og skydebane.Disse lokaliteter har betydning, idet de ligger i isolerede områder.5.1.2. Regional sammenfatning af kasernerSammenfattende ses der at være et etablissementsmæssigt rationale for at undersøgemuligheder for optimering af anvendelsen af hærens og hjemmeværnets kaserner i Alme-gård samt i den sønderjyske region som helhed forstået ved: Haderslev, Oksbøl/Varde,Nymindegab, Sønderborg og Søgaardlejren.
Figur 12: Optimeringspotentiale kaserner
5.1.2.1. BornholmDer ses ingen militærfaglige, operative eller rekrutteringsmæssige argumenter for at beva-re hærens tjenestested på Bornholm. Kasernen vurderes ikke udnyttet optimalt, og der ersåvel operative som økonomiske problemstillinger ved at have enheder placeret i væsent-lig afstand fra større øvelsesområder. Operative, rekrutteringsmæssige og uddannelses-mæssige forhold taler mod at flytte andre enheder til Bornholm. Der vurderes fortsat at
Side 76 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
være et behov for hjemmeværnets og det statslige beredskabs tilstedeværelse på Born-holm, og der ses ikke grundlag for at flytte hjemmeværnet.Forsvarsministeriet har primo 2012 udpeget Almegård kaserne som et etablissement i pi-lotprojekt ”grønne etablissementer”. Det ses således ikke muligt at gennemføre en lukningaf etablissementet, hvorfor der ikke arbejdes yderligere med en analysemodel for lukningaf kasernen i denne undersøgelse.Det vurderes relevant at undersøge muligheden for at indplacere beredskabscenteret påAlmegård kaserne, hvorved kapacitetsudnyttelsen optimeres.5.1.2.2. SønderjyllandDer ses i det Sønderjyske område at være en række forhold, som taler for en nærmereanalyse af muligheder for optimering.Hæren har peget på en række områder, hvor det vurderes væsentligt at være repræsente-ret af hensyn til rekrutteringsgrundlaget. Sønderborg er ikke et af disse, og det er vurde-ringen, at der er en række problemstillinger ved placeringen af Hærens Sergentskole her iforhold til at rekruttere til de faste stillinger på skolen.Der vurderes at være ledig kapacitet på en række etablissementer i regionen. Det drejersig primært om Varde, men også Fredericia og Haderslev. Endvidere kan der optimeres iforhold til Nymindegab og Skrydstrup.Der er i Sønderjylland regimenter, som er garnisoneret på flere kaserner. Det drejer sig omDanske Artilleriregiment i Oksbøl og Varde samt Telegrafregimentet i Fredericia og Ha-derslev.Der er gennemført en strukturel tilpasning i Fredericia, hvor tilpasningen til battlegroup-strukturen i modsætning til troppeenheder sammenholdt med den teknologiske udviklingpå føringsstøtteområdet har bevirket en nedbygning af kapaciteterne ved kasernerne iFredericia. Denne nedbygning er endnu ikke slået igennem som ledig kapacitet i kapaci-tetsopgørelsen, men der vurderes med udgangspunkt i den strukturelle tilpasning at værepotentiale for optimering af anvendelsen af kasernerne.Der er i indeværende forlig ikke sket en udvikling af artilleriområdet, og i takt med at deleaf enhederne er hensigtsmæssigt placeret i Oksbøl, er der sket en reduktion i anvendelsenaf kasernen i Varde. Der kan i forlængelse heraf konstateres nogen ledig kapacitet på ka-sernen af anvendelig karakter.Der ses ikke at være et egentligt strukturelt behov for kasernen i Haderslev i den nuvæ-rende garnisonering, idet der alene er tale om stabsenheder og enheder med tilknytning tilandre regimenter. Hvorvidt de nuværende stabe og enheder kan flyttes til andre faciliteterforekommer relevant at undersøge.Der ses ingen militærfaglige eller rekrutteringsmæssige argumenter for at bevare tjeneste-steder i Haderslev og Varde. Ligesom der ses problemstillinger i forhold til den interne kar-riereudvikling ved at have Hærens Sergentskole placeret i Sønderborg. Der vurderes så-
Side 77 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
ledes at være grundlag for en nærmere undersøgelse af mulighederne for at optimere an-vendelsen af hærens kaserner i Sønderborg, Haderslev, Varde og Fredericia.I forhold til en flytning af Hærens Sergentskole i Sønderborg vurderes at være fem over-ordnede muligheder i regionen:1) Flytning til HaderslevDer er ikke noget, der taler militærfagligt for en flytning til Haderslev, men placerin-gen vil bringe skolen marginalt tættere på øvelsesterrænet i Oksbøl og hærens øv-rige enheder.2) Flytning til VardeDer vurderes at være et uddannelsesmæssigt rationale herved, idet en stor del ele-verne efterfølgende gennemfører våbenuddannelse i Oksbøl. En stor del af artilleri-et er allerede i Oksbøl. Varde kaserne er samtidigt i rimelig stand, og vurderesumiddelbart at kunne anvendes til formålet.3) Flytning til Flyvestation SkrydstrupFlyvestationen kan anvendes til formålet, men den ledige etablissementskapacitetvurderes ikke umiddelbart optimal til formålet i forhold til kapaciteten i Varde.4) Flytning til OksbølDer vurderes at være et potentiale for samplacering med Hærens Kampskole, ogder er umiddelbar adgang til øvelsesområder. Omvendt vil der være et væsentligtbehov for nybygning.5) Flytning til NymindegabDer kan være mulighed for at dække en række af behov for faciliteter i Nyminde-gab, men der vil være væsentlige behov for nybygning44.Der synes sammenfattende at være grundlag for to analysemodeller for hærens kaserner iregionen, hvor den ene model indeholder to alternativer:--Lukning af Haderslev kaserne – enhederne flyttes til Fredericia.Optimering af anvendelsen af Varde kaserne veda) Lukning af Varde kaserne – enhederne flyttes til Oksbøl – ellerb) Lukning af Sønderborg – skolen flyttes til Varde kaserne
I forhold til Hjemmeværnet ses muligheder for at indplacere enhederne i Søgaardlejren påFlyvestation Skrydstrup. Endvidere ses mulighed for at indplacere Totalforsvarsregion Fyn,Syd- og Sønderjylland på kasernerne i Fredericia.5.1.2.3. Nord- og MidtjyllandDer er i forligsperioden sket en opbygning af strukturen ved kasernerne i Skive og Aalborg.På kasernerne i Aalborg er der ingen ledig kapacitet, og på kasernen i Skive er der ikkeanvendelig ledig kapacitet. Kasernen i Holstebro udnyttes tæt på maksimalt.Der ses ikke umiddelbart at være grundlag for at optimere anvendelsen af beredskabs-centrerne i regionen.44
Vurderingerne vedrørende Nymindegab og Oksbøl er baseret på Forsvarets Bygnings- og Etablissements-tjeneste udgiftsskøn, idet modellerne har været besigtiget og behandlet i analysen. Konkret er der udarbejdeten model for flytningen til Nymindegab.
Side 78 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Der ses ikke at være grundlag for at optimere anvendelsen af Søværnets Sergent- ogGrundskole i Frederikshavn, og denne vurderes hensigtsmæssigt placeret i nærheden afflådestationen.5.1.2.4. SjællandDer ses ikke umiddelbart at være grundlag for at optimere anvendelsen af beredskabs-centrerne i regionerne.I forhold til Frømandskorpset placering i Kongsøre, vurderes der ikke umiddelbart at væreetablissementsmæssige forhold, som taler for en flytning. En flytning kan tværtimod væreforbundet med en række uafklarede forpligtigelser i forhold til reetablering og miljøopryd-ning.Operativt ses et potentiale i at flytte Frømandskorpset tættere på en større skydebane, ogder kan være synergi i en samplacering med Jægerkorpset. En placering i Aalborg hartidligere været undersøgt, men blev blandt andet fravalgt grundet vandforholdene ud forFlyvestation Aalborg. De nødvendige vanddybder for uddannelse og undervandsoperatio-ner vurderedes ikke at være til stede inden for rimelig afstand, hvorfor løsningen ikke varhensigtsmæssig i forhold til Frømandskorpset uddannelsesbehov.Der vurderes at være en række muligheder for at indplacere Frømandskorpset på en flå-destation, hvorfor undersøgelsen anbefales set i sammenhæng med modeller vedr. flåde-stationerne.Operativt ses et potentiale i at undersøge muligheden for en flytning af Det Danske Inter-nationale Logistik Center til en placering med umiddelbar adgang til lufthavn og havnefaci-liteter. Denne løsning vurderes samtidig at give potentiale for udviklingen af en værnsfæl-les logistikfunktion, hvor der er synergi i Det Danske Internationale Logistik Center ogTrænregimentet samplacering i nærheden af Søværnets Operative Logistiske StøttecenterFrederikshavn. En eventuel placering af Det Danske Internationale Logistik Center på Fly-vestation Aalborg fordrer en kapacitetstilpasning af flyvevåbnets anvendelse af flyvestatio-nen. Denne analysemodel behandles nærmere i sammenhæng med flyvestationerne.Kasernen i Vordingborg udnyttes tæt på maksimalt, og der er begrænset ledig kapacitet,fortrinsvis indkvartering og kontorer. Dog vurderes der at være kapacitet for en indplace-ring af hjemmeværnets enheder i Stensved, hvorved Stensved kaserne kan lukkes ogeventuelt afhændes.Infanterienhederne er i dag indplaceret på kasernerne i Høvelte, Holstebro og Antvorskov.Der ses ikke etablissementsmæssige argumenter for at se på en lukning af Holstebro, somi øjeblikket udnyttes maksimalt, men det vurderes relevant at undersøge muligheden for atafhænde en af kasernerne på Sjælland (Vordingborg, Høvelte og Antvorskov) med henblikpå at optimere anvendelsen af de resterende. Der ses overordnet tre mulige optioner:1) Nedlæggelse af Høvelte. Vagtopstilling i Gothersgade og infanteriet samlet i Ant-vorskov og Holstebro eventuelt under anvendelse af Vordingborg kaserne i sam-menhæng med en alternativ placering af Det Danske Internationale Logistik Center.2) Nedlæggelse af Antvorskov og samling af infanterienhederne på Høvelte og Hol-stebro.
Side 79 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
3) Nedlæggelse af Vordingborg kaserne i forbindelse med udflytning af Det Danske In-ternationale Logistik Center.Ud fra et etablissementsmæssigt perspektiv vurderes en nedlæggelse af Garderkasernen iHøvelte at være bedste alternativ. Baggrunden herfor er den bygnings- og energimæssigestand af kasernen samt manglende mulighed for udvidelse og tilpasning. Kaserneområdetog i særdeleshed øvelsesområderne er trængte grundet placering tæt på den bymæssigebebyggelse. Denne argumentation understøttes af det logistiske perspektiv drøftet i Styre-gruppe Effektivisering af Forsvarets og Hjemmeværnets Logistik (SG EFLOG).I dette perspektiv ses der at være grundlag for en strategisk udvikling af etablissements-kapaciteten på Sjælland, hvor infanterienhederne samles på Antvorskov og Vordingborgkaserne, og hvor Det Danske Internationale Logistik Center flyttes til eksempelvis Flyve-station Aalborg.5.1.3. Delkonklusion kasernerPå baggrund af ovenstående ses for hæren en række løsningsmuligheder omkring anven-delsen af Haderslev, Varde og Sønderborg kaserner. Endvidere ses potentiale for i fase 2at opstille en model vedr. Vordingborg og Høvelte, som skal ses i sammenhæng med eneventuel flytning af Det Danske Internationale Logistik Center ud af Vordingborg.I forhold til Hjemmeværnet er strukturen begrænset af, at der skal være et hærhjemme-værnsdistrikt i hver politikreds og hjemmeværnsenheder i hver kommune. Der er genereltforetaget en optimering og sammenlægning af strukturen. Der ses supplerende mulighe-der for at sammenlægge myndigheder på forsvarets etablissementer ved at flytte hjemme-værnets enheder i:---Søgaardlejren,Odense kaserne ogStensved kaserne.
Sammenfattende opstilles følgende modeller til behandling i den videre analyse i fase 1:-Lukning af Haderslev kaserneDivisionsstaben, brigadestaben og telegrafenhederne flyttes til Fredericia. Slesvig-ske Musikkorps forbliver i egne faciliteter i Haderslev, og kasernen afhændesLukning af Varde kaserneDanske Artilleriregiment samles i Oksbøl. Varde kaserne afhændesLukning af Sønderborg kaserneHærens Sergentskole i Sønderborg flyttes til Varde kaserne. Kasernen i Sønder-borg afhændesIndplacering af hjemmeværnet på Flyvestation SkrydstrupHærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland samt hjemmeværnets uddannel-sescenter i Søgårdlejren indplaceres i den frigjorte kapacitet. Søgårdlejren afhæn-desIndplacering af hjemmeværnet på kasernerne i FredericiaTotalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland flyttes til Fredericia. Lejemålet påOdense kaserne opsigesIndplacering af hjemmeværnet på Vordingborg kaserneSide 80 af 186
--
-
-
-
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Hjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster flyttes til Vordingborg kaserne.Stensved kaserne afhændes.I fase 2 opstilles følgende model til behandling:-Lukning af Høvelte kaserneModellen forudsætter en flytning af Det Danske Internationale Logistik Center. Liv-garden og tilhørende enheder flyttes fra Høvelte til Vordingborg, idet dog det vagt-gående kompagni forbliver på Gothersgade kaserne i København. Høvelte kaserneog øvelsesområder afhændes.
5.1.4. FlyvestationerDet etablissementsmæssige behov for flyvestationer er dimensioneret af den operativeanvendelse af baneanlæg og de særlige faciliteter i forbindelse med flyvning med jetfly,propelfly og helikoptere. Det er i mindre grad bygningsmassen på flyvestationerne, somdimensionerer behovet. Flyvevåbnet har spredt deres flytyper ud på de tre flyvestationer.I Karup opererer forsvaret med helikoptere og lette træningsfly - i alt 60 fly. I Skrydstrupopererer forsvarets med 30 operative kampfly, og i Aalborg opererer forsvaret med i alt 7transportfly. Flyvestation Karup ejes og drives af forsvaret. Den huser Helicopter Wing Ka-rup og en række af flyvevåbnets øvrige enheder. Baneområdet anvendes også af KarupLufthavn til civil trafik.Flyvestation Skrydstrup ejes og drives af forsvaret. Den huser Fighter Wing Skrydstrup ogHelicopter Wing Karup Search and Rescue Beredskab. Baneområdet anvendes primærtmilitært. Samplaceret – men uden sammenhæng i øvrigt – med Flyvestation Skrydstrupligger Forsvarets Hoveddepot.Flyvestation Aalborg og baneområdet ejes og drives af forsvaret. Aalborg Lufthavn ejes ogdrives af Aalborg kommune. Flyvestationen huser Air Transport Wing Aalborg, HelicopterWing Karup Search and Rescue Beredskab, Jægerkorpset, Forsvarets Personeltjenesteog Forsvarets Hovedværksted Nord. Baneområdet anvendes også af Aalborg Lufthavn tilcivil trafik.Af nedenstående figurer 13-15 fremgår antal operationer for hver af de tre flyvestationer i2011. Tallene er opdelt efter flytype (jet, propel eller helikopter), oprindelse (dansk ellerudenlandsk) og type (militær eller civil). Én operation defineres som enten en start medpåfølgende udflyvning eller indflyvning med påfølgende landing, altså som oftest én starteller én landing. Antal civile operationer på Flyvestation Aalborg registreres ikke af forsva-ret45.En central parameter i relation til antallet af fremtidige flyvestationer er de miljømæssigeforhold – herunder ikke mindst støj. Både Fighter Wing Skrydstrup og Helikopter Wing Ka-rup bevæger sig for nærværende tæt på grænseværdierne for støj, mens der endnu ikke irelation til Air Transport Wing Aalborg er fastsat grænseværdier for området.Antal operationer registreres ved hjælp af FLYREG systemet, der er udviklet af Forsvarets Bygnings- ogEtablissementstjeneste i samarbejde med Flyvertaktisk Kommando.45
Side 81 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Figur 13: Antal operationer i 2011 fra Flyvestation Aalborg
Figur 14: Antal operationer i 2011 fra Flyvestation Karup
Figur 15: Antal operationer i 2011 fra Flyvestation Skrydstrup46
46
Tallene for Skrydstrup er ikke retvisende. I 2011, var kampfly indsat i Libyen og Litauen. Store dele af flyv-ningen foregik derfor ikke på Skrydstrup.
Side 82 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Sammenfattende vurderes behovet for flyvestationerne ud fra et rent operativt og opga-vemæssigt perspektiv at være mindre end den tilstedeværende kapacitet på de tre flyve-stationer i Aalborg, Karup og Skrydstrup. Der er således grundlag for at se nærmere påmuligheden for at optimere flyvevåbnets anvendelse af flyvestationerne ved at undersøgemuligheden for at sammenlægge disse, således at antallet kan reduceres til 2 eller 1 flyve-stationer, hvilket giver mulighed for at gennemføre organisatoriske og personelmæssigereduktioner som konsekvens af synergi ved at sammenlægning af kapaciteter og minime-ring af etablissement. En yderligere undersøgelse bør endvidere indeholde kapacitetsbe-regninger for afvikling af luftoperationer, forhold omkring støj, samt fastholdelse af flyve-våbnets evne til at udsende operative kapaciteter.Ved de tre flyvestationer findes en række faciliteter og kapaciteter, der dels styrer og støt-ter driften af en flyvestation, dels sikrer at flyvestationen er operativ og kan anvendes tilflyvning. Der vurderes at være væsentlige besparelsespotentiale, når en flyvestation ned-lægges, til brand og redning, flyveledelse samt vedligeholdelse og drift af materiel på fly-vestationen. Endvidere bør eventuelle synergi i forhold til lufthavnskontor (Wing Operati-ons Center), flyvesikkerhedssektionen, bevogtning, økonomistyring, personelstyring, idrætog militæruddannelse undersøges nærmere. Hertil kommer de etablissementsrelateredestøttefunktioner som desk, cafeteria, arealpleje, rengøring og vedligeholdelse af faciliteter.Endvidere spares el, vand, varme, vedligeholdelse og skat.5.1.4.1. Flyvestation AalborgVedr. Flyvestation Aalborg er der sket en væsentlig reduktion af den militære anvendelse iforbindelse med, at jagerflyene er blevet samlet i Skrydstrup. Der arbejdes i øjeblikket påen analyse af mulighederne for at reducere redningsberedskabet i Aalborg, hvorefter denoperative flyvestation alene skal opstille etablissement og faciliteter til flyvning med de syvfly i Air Transport Wing Aalborg. Ud fra et flyoperativt perspektiv vurderes det etablisse-mentsmæssige behov i Aalborg således at være mindre end kapaciteten, hvilket taler forat undersøge muligheden at flytte flyene til en anden flyvestation.Etablissementet anvendes derudover af Jægerkorpset, Forsvarets Materieltjenestes værk-stedsstruktur47og Forsvarets Personeltjeneste, og set i sammenhæng med Aalborg ka-serner vurderes der at være forhold, som taler for en mulighed for at optimere anvendel-sen af den samlede etablissementsmæssige kapacitet i området.I denne sammenhæng undersøges muligheden for flytning af vedligeholdelsesniveau IIværkstedsfaciliteter fra Aalborg kaserner til flyvestationen. Der er endvidere konstateretmuligheder for synergi ved at indplacer Det Danske Internationale Logistik Center på fly-vestationen, hvorfor der synes at være grundlag for at undersøge en alternativ løsning,hvor området bibeholdes, men anvendelsen til øvrige formål end flyvestation søges opti-meret.Værkstedsområde Aalborg er en del af Forsvarets Materieltjeneste, som laver eftersyn, større reparationerog modifikationer på forsvarets flyvemaskiner. I takt med at forsvaret skal spare, stiger kravet for at forsvaretskal samarbejde med andre brugere af samme materiel eller udlicitere. Det forudsættes i denne sammen-hæng, at et nyt kampfly, ikke vil kræve tung vedligeholdelse internt i forsvaret på samme niveau som F-16,da konceptet ved nyt kampfly vil bygge på en rådighedsgrad, hvor leverandøren forpligter sig til at stille etantal operative fly til rådighed for forsvaret, og selv skal stå for den tunge vedligeholdelse. På baggrund afovenstående forventes Værkstedsområde Aalborg indenfor en række år reduceret.47
Side 83 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Baneområdet i Aalborg er ejet af forsvaret, men anvendes også af Aalborg Lufthavn. Endel af området er NATO inventory. Forsvaret er ansvarlig for drift og vedligehold af anlæg-get, herunder brand og redningsberedskab. Det vurderes muligt at opnå et væsentligt pro-venu ved at overdrage baneområdet til Aalborg Lufthavn og nedlægge beredskab og støt-tefunktioner48. Dele af disse funktioner finansieres på baggrund af en fordeling fastlagt idriftsaftalen.Vederlagsfordeling er i 1997 fastsat på baggrund af en fordelingsnøgle 60 % forsvaretog 40 % Aalborg Lufthavn. (Overenskomst om lufttrafiktjeneste mv. i Aalborg mellemForsvarskommandoen og Statens Lufartsvæsen, 1997)Denne løsning fremstår umiddelbart uafhængig af, om der i fremtiden afvikles militæreflyvninger fra Aalborg, men grundet den nuværende driftsaftale mellem forsvaret og Aal-borg Lufthavn vurderes det ikke umiddelbart muligt at overdrage driftsansvaret til AalborgLufthavn og samtidigt fortsat anvende lufthavnen militært.”Driftsaftalen kan i sin helhed kun opsiges fra FKO side som følge af, at FKO måtte øn-ske at ophøre med at anvende området til afvikling af forsvarets lufttrafik.”(Driftsaftalemellem Forsvarskommandoen og Aalborg Lufthavn a.m.b.a. vedrørende FlyvestationAalborg og Aalborg Lufthavn, 1997)”Såfremt der opstår uenighed mellem parterne i forbindelse med nærværende aftale, erhver af parterne, efter at enighed forgæves har været søgt ad forhandlingsvejen, beret-tiget til at kræve uenigheden afgjort endeligt ved voldgift.”(Driftsaftale mellemForsvarskommandoen og Aalborg Lufthavn a.m.b.a. vedrørende Flyvestation Aalborgog Aalborg Lufthavn, 1997)Mulighed for at udtræde af driftsaftalen har tidligere været undersøgt. Såfremt baneområ-det afhændes, forudsættes det i denne sammenhæng nødvendigt at flytte Air TransportWing og tilhørende faciliteter til en af de øvrige flyvestationer.Flyvestation Aalborg er overordnet set sammensat af tre arealer. Centralt ligger selve ba-neområdet, som er ejet af forsvaret, men som også benyttes af Aalborg Lufthavn. Nord forbanen ligger den militære del af flyvestationen med bygninger og hangarer. Syd for banenop til den civile terminal ligger forsvarets hovedværksted for fly og helikoptere.Grundet den fysiske adskillelse af flyvestationen i nord og hovedværkstedet i syd, vurde-res der at kunne opstilles etablissementsmæssige modeller for værkstedsområdet uaf-hængigt af de øvrige områder.Der kan således opstilles følgende teoretiske modeller for den fremtidige etablissements-mæssige udnyttelse af Flyvestation Aalborg:
48
En del af dette beredskab og støttefunktioner bidrager til flyvevåbnets INTOPS forpligtigelser.
Side 84 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Model12345678
VærkstedsområdeAalborgUændretAfhændetUændretAfhændetUændretAfhændetUændretAfhændet
BaneområdetUændretUændretAfhændetAfhændetAfhændetAfhændetUændretUændret
Den militæreflyvestationUændretUændretAfhændetAfhændetUændretUændretAfhændetAfhændet
BeskrivelseNuværende modelLukning af værksteds-områdetLuk flyvestationen be-hold værkstedsområdetLuk altAfhænd baneområdetAfhænd baneområde ogværkstedsområde be-hold ”lejren”Luk den militære flyve-stationLuk den militære flyve-station og værksted
Det er i praksis ikke muligt og irrelevant at opretholde baneområdet, såfremt den militæredel af flyvestationen afhændes. Dette diskvalificerer model 7 og 8.Grundet formuleringen af driftsaftalen forudsættes en afhændelse af baneområdet i denneanalyse at forudsætte en flytning af Air Transport Wing. Ud fra et etablissementsmæssigtperspektiv, giver det kun mening at flytte Air Transport Wing, såfremt det frigør kapacitet iAalborg, som kan afhændes. En flytning af Air Transport Wing forudsætter således ud fraet etablissementsperspektiv, at de øvrige enheder på flyvestationen også flyttes, såledesat den militære flyvestation kan afhændes. Dette diskvalificerer model 5 og 6.Den fremtidige anvendelse af hovedværkstedet behandles i regi af Arbejdsgruppe Vedli-gehold, som undersøger mulighederne for at sammenlægge flyværkstederne i henholdsvisKarup og Skrydstrup. I den undersøgelse forudsættes værkstedsfaciliteterne i Aalborg ikkeafhændet, da enkelte centrale faciliteter samt faciliteter til servicering af Air Transport Wingbibeholdes. Endvidere er der identificerede potentialer i placeringen af værkstedsfacilite-terne i nærheden af Aalborg kaserner. Der ses på baggrund heraf ikke at være et etablis-sementsmæssigt rationale for at undersøge muligheden for at lukke værkstedsområdet,såfremt der ikke sker en ændret anvendelse af den øvrige del af Flyvestation Aalborg. Det-te diskvalificerer model 2.Med henblik på at undersøge muligheden for en nedbygning af Flyvestation Aalborg, vur-deres model 3 og 4 således at være de alternativer, der kan frigøre et etablissements-mæssigt potentiale.Et alternativ til en nedbygning af flyvestationen er at undersøge muligheden for at opbyggegennem en samling af øvrige enheder på flyvestationen. Dette forudsætter, at den nuvæ-rende anvendelse fastholdes, og at der gøres plads til yderligere enheder på etablisse-mentet.
Side 85 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
5.1.4.2. Flyvestation KarupFlyvestation Karup anvendes af en lang række andre enheder til såvel operative somstabsfunktioner. Der er sket en opbygning af flyvestationen, og der vurderes ikke at væregrundlag for at undersøge muligheder for en lukning af flyvestationen som etablissement,hvorfor den vurderes bedst anvendt fremadrettet som flyvestation. Karup vælges som de-stination ved en flytning af Air Transport Wing fra Aalborg, idet Karup er det primære ud-gangspunkt for Air Transport Wing flyvninger i forbindelse med rotationer. Samtidigt vurde-res Karup som bedste alternativ rent operativt, da mange transportflyvninger udgår fra Ka-rup.Løsningen kræver etablering af opholds-, hangar og vedligeholdelsesfaciliteter i Karup,men der vurderes at kunne opnås en væsentlig besparelse ved at nedlægge driften af fly-vestation Aalborg – herunder organisatorisk og eksisterende faciliteter kan eventuelt sæl-ges eller anvendes til andet formål. Der er en række NATO infrastruktur og anlæg samtNEPS forbindelse til tankanlæg i Aalborg, men det vurderes ikke umuligt at få disse slettetfra NATO inventory.Løsningen vurderes umiddelbart at være problematisk i forhold til fastholdelse – særligt iforhold til personel med særlige kompetencer.5.1.4.3. Flyvestation SkrydstrupVedrørende Flyvestation Skrydstrup vurderes den væsentligste begrænsning i forhold tildet etablissementsmæssige behov at være støjgrænserne, som begrænser anvendelsen.Flyvestationen er godt udnyttet, og der forventes i forbindelse med en række etablisse-mentsmæssige tilpasninger at blive frigjort en del kapacitet i form af lager og stabsbygnin-ger. Forsvarets Hoveddepot er en del af Forsvarets Materieltjeneste, som modtager, op-lægger og sender reservedele til brugerne i forsvaret. Hoveddepotets placering giver Figh-ter Wingen en unik mulighed for at få støtte til kampflybidraget, som er en vedligeholdel-sesmæssig tung kapacitet i forsvaret.Det er en option at indplacere Air Transport Wing i den frigjorte kapacitet, men dette vur-deres problematisk, idet flyvningerne vil forøge støjmængden. Den fremtidige anvendelseaf Flyvestation Skrydstrup vurderes generelt at være dimensioneret af beslutningen vedrø-rende et eventuelt nyt kampfly. Såfremt der ikke vælges at anskaffe et nyt kampfly, vil derikke være et operativt behov for flyvestationen, og den kan søges afhændet. Ved valg afnyt kampfly bør det ud fra et etablissementsmæssigt perspektiv vurderes, hvad det vil ko-ste at introducere kapaciteten på et alternativ etablissement med henblik på at reducereantallet af flyvestationer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at et nyt kampfly vil byggepå et væsentligt anderledes vedligeholdelseskoncept end den nuværende F-16. Forunder-søgelser viser, at der som et led i introduktionen af et nyt kampfly vil være behov for geo-grafisk samling af vedligeholdelsesfaciliteter, og dermed nybyggeri/ombygning af eksiste-rende faciliteter.I lighed med Flyvestation Aalborg findes det umiddelbart relevant at vurdere mulighedenfor henholdsvis lukning og opbygning af flyvestationen.I forhold til opbygningen er det en option at indplacere hjemmeværnets hærhjemme-værnsdistrikt og uddannelsescenter fra Søgaardlejren i den frigjorte kapacitet. Herved kan
Side 86 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Søgaardlejren afhændes. Denne model anbefales videreført i analysen. Det indgår endvi-dere i overvejelserne i de øvrige modeller at anvende den ledige kapacitet i Skrydstrup.I forhold til nedbygning kan der opstilles en analysemodel, som undersøger en flytning afFighter Wing fra Skrydstrup til Karup med henblik på lukning og afhændelse af Flyvestati-on Skrydstrup. Det vurderes, at en sådan model for nuværende vil være forbundet medvæsentlige problemstillinger på grund af støjbegrænsningerne i Karup samt omkostningerved etablering af operations- og vedligeholdelsesfaciliteter.5.1.5. Delkonklusion flyvestationerDet findes relevant at undersøge muligheden for at lukke flyvestation Aalborg. Såfremtflyvestationen lukkes kan der opstilles en variant, hvor værkstedsområdet bibeholdes.Det findes endvidere relevant at opstille en model for opbygning af flyvestationen, hvorelementer fra Det Danske Internationale Logistik Center indplaceres på flyvestationen.Denne model vurderes at have afhængighed til udfaldet af værnepligtsanalysen, hvorfordenne model undersøges i relation til en eventuel ændret værnepligt.Det findes relevant at arbejde videre med en model for indplacering af hjemmeværnetsuddannelsescenter i Søgaardlejren i den frigjorte kapacitet på Flyvestation Skrydstrup.Denne model er opstillet tidligere i forbindelse med kasernerne.Det findes ikke relevant at arbejde videre med en eventuel model for lukning af Flyvestati-on Skrydstrup, før der foreligger en beslutning vedr. anskaffelse af et nyt kampfly.Der vurderes ikke at være etablissementsmæssige forhold, som taler for at opstille en mo-del for en eventuel lukning af Flyvestation Karup.Miljømæssige forhold primært i form af støj ses som en mulig begrænsende faktor i relati-on til valg af analysemodel, hvorfor denne faktor skal analyseres nærmere forud for eneventuel beslutning vedrørende sammenlægning af flyvestationerne.Sammenfattende opstilles følgende modeller til behandling i den videre analyse i fase 1:-Lukning af flyvestation Aalborg i to variantera) Alt lukkesb) Værkstedsområdet forbliver
I fase 2 behandles:-Indplacering af elementer fra Det Danske Internationale Logistik Center på Flyve-station Aalborg.
5.1.6. FlådestationerSøværnet har i indeværende forligsperiode fortsat kapacitetstilpasningen med indfasnin-gen af tre nye fregatter. En række fartøjer er samtidigt blevet oplagte. Herunder FLYVEFI-SKEN-kl og NIELS JUEL-kl. Marinedistrikterne er nedlagt som selvstændige myndighederog er integreret som maritime overvågningscentrer i Søværnets Operative Kommandosstab. Der er ikke gennemført egentlige ændringer i etablissementsstrukturen.
Side 87 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Den etablissementsmæssige kapacitet på flådestationen, som udgøres af bygninger ogfaciliteter udnyttes generelt hensigtsmæssigt, og der er kun begrænset ledig kapacitet påflådestationerne49. Der er således ikke umiddelbart forhold, der taler for at optimere an-vendelsen af flådestationerne.I forhold til flådestationerne er antallet af sejlende enheder i indeværende forlig reduceretvæsentligt med udfasningen af FLYVEFISKEN-kl og NIELS JUEL-kl. Samtidigt er der in-troduceret nye og større enheder, som stiller væsentlige krav til kajfaciliteterne (vand,strøm, netværk mv.). Det vurderes, at søværnets samlede behov for kajanlæg (længdeme-ter) er reduceret som følge af det reducerede antal enheder, om end de operative krav tilde tekniske installationer er øget.På Flådestation Frederikshavn er der i alt ca. 1.810 meter anvendelig kaj til søværnetsskibe således:---830 meter kaj i 7 meters dybde550 meter kaj i 5 meters dybde430 meter kaj i 4 meters dybde
Hertil kommer ca. 1.090 meter ikke anvendelig kaj, herunder kaj-hjørner og kaj med ringevanddybde mv.På Flådestation Korsør er der i alt ca. 970 meter anvendelig kaj til søværnets skibe såle-des:--500 meter kaj i 6 meters dybde470 meter kaj i 4 meters dybde
Nordbassinets ca. 800 meter kaj, som forsvaret har lejet af Korsør Havn, er ikke medreg-net, men er i forbindelse med modtagelsen af de tre nye fregatter, opgraderet med hensyntil strøm- og it-tilslutninger. Samtidig har forsvaret erhvervet brugsretten til Alcatelkajen vedkøb af bygningen.Den nuværende sammensætning af søværnets enheder kræver ca. 2.500 meter kaj fordeltpå forskellige dybdekrav fra tre til otte meter.Såfremt alle søværnets enheder baseres på Flådestation Frederikshavn, vurderes detnødvendigt at udbygge den eksisterende sydmole, så søværnets skibe kan lægge til ogunderstøttes logistisk. Ved en samlet opgradering af flådestationen i Frederikshavn skaletableres minimum 700 meter kaj i tillæg til det eksisterende, anvendelige kajanlæg.Såfremt alle søværnets enheder baseres på Flådestation Korsør, vurderes det nødvendigtat etablere minimum 770 meter ny kaj, herunder:---49
Køb af grund.Modning af strandareal.Etablering af kajanlæg.
Jf. etablissementsbeskrivelserne henholdsvis 2,3 % og 3,7 % ledig kapacitet på Flådestation Korsør ogFlådestation Frederikshavn.
Side 88 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
--
Vanddybdeudvidelser.Udvidelse af forsyningsanlæg.
Yderligere skal Nordbassinet, der p.t. lejes af Korsør Havn, erhverves. Nordbassinet skalopgraderes, så det kan anvendes af flådens største enheder. Dette svarer til ca. 800 meterkaj. Samlet skal Flådestation Korsør opgraderes, og der skal etableres minimum 1.570meter kaj i tillæg til det eksisterende anvendelige kajareal.Det etablissementsmæssigt interessante spørgsmål er således, hvorvidt det er muligt atsamle søværnets enheder på én flådestation med henblik på at udspare driften af den an-den, og om denne driftsbesparelse kan finansiere de nødvendige investeringer.I denne sammenhæng står valget alene mellem Frederikshavn og Korsør. MarinestationSlipshavn, der benyttes af Hjemmeværnsskolen, vurderes udelukkende at være relevantat inddrage i det omfang, at det ikke kan lade sig gøre at samle flådestationerne. Ved enbibeholdelse af flådestationerne findes det relevant at undersøge muligheden for at ned-lægge Slipshavn og flytte Hjemmeværnsskolens Marinehjemmeværnssektion til Korsør.Vedrørende muligheden for at samle søværnets enheder står valget mellem to modeller:--Lukning af Frederikshavn og samling i Korsør.Lukning af Korsør og samling i Frederikshavn.
Med udgangspunkt i det etablissementsmæssige investeringsbehov vurderes det ikke re-levant at undersøge muligheden for at etablere en flådestation på en alternativ placering.Et andet forhold, som taler for at se på de to ovenstående modeller på nuværende tids-punkt er, at der på begge flådestationer er erkendte behov for væsentlige etablissements-investeringer med henblik på at sikre effektiv drift fremadrettet. Det kan således antages,at der eventuelt kan udspares planlagte investeringer ved den ene af to flådestationer vedat gennemføre en sammenlægning i de kommende år. Det må samtidig antages, at ensammenlægning vil fastholde og eventuelt udvide investeringsbehovet på den tilbagevæ-rende flådestation.Der er tidligere gennemført analyser af de to modeller, og begge forventes at kræve væ-sentlige investeringer, hvorfor tilbagebetalingstiden vil være anseelig. En væsentlig pro-blemstilling i forhold til en sammenlægning af flådestationerne er personelrelateret. Rekrut-terings- og fastholdelsesmæssigt vurderes en samling i Frederikshavn eller Korsør pro-blematiske og vil ikke understøtte kriteriet om en bred rekrutteringsbase. Dog antages ensamling i Korsør at være mindre problematisk i relation til personelområdet. Omvendt taleren række etablissementsmæssige forhold for en samling i Frederikshavn, hvor der allere-de er etableret en række søværnsspecifikke faciliteter, blandt andet Søværnets Sergent-og Grundskole. Flådestation Frederikshavn er med et bebygget areal på 29.254 m2denstørste af de to flådestationer. Korsør har et bebygget areal på 16.890 m2. Vedligeholds-mæssigt er de to flådestationer sammenlignelige, men der antages at være et større be-sparelsespotentiale ved en lukning af Korsør, hvor etablissementsdriften jf. etablisse-mentsbeskrivelserne er større end i Frederikshavn. Endelig formodes udvidelsesmulighe-derne i Frederikshavn at være bedre end i Korsør.
Side 89 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
På denne baggrund vil der i den videre analyse alene blive arbejdet med en model, somundersøger muligheder for at lukke Flådestation Korsør med henblik på en samling af sø-værnets enheder i Frederikshavn.Ved en sammenlægning af flådestationerne vurderes der at være et potentiale i forhold tilen reduceret struktur til operativ logistik og værksteder samt et begrænset administrativpotentiale for stabsfunktionerne.Det antages etablissementsmæssigt muligt på sigt at kunne understøtte søværnets enhe-der i Frederikshavn, men der vil være behov for en substantiel udvidelse af kaj arealetsamt en udvidelse af værksteds og stabsfaciliteterne på eller uden for flådestationen. Dervurderes ikke at være begrænsninger i forhold til NATO forpligtigelser, men en reduktion tilén operativ flådestation vil ikke længere muliggøre, at der stilles kapacitet til rådighed foreksterne partnere i forbindelse med operationer og øvelsesvirksomhed. Dette vil betyde, atudenlandske samarbejdspartnere fremadrettet vil være henvist til at anvende civile havne iDanmark. Søværnet vil derved fremstå som en mindre attraktiv samarbejdspartner, ogSøværnets Operative Kommando vurderer, at dette vil medføre en forringelse af søvær-nets evne til generelt at gennemføre øvelsesvirksomhed med udenlandske samarbejds-partnere, herunder som forberedelse på udsendelse i internationale operationer. Søværnethar ikke en flådesammensætning, der i tilstrækkelig grad understøtter rent nationale øvel-ser uden støtte fra udenlandske enheder, hvorfor Søværnets Operative Kommando vurde-rer, at det i sidste ende kan betyde en forringelse af opstillingsevnen. Som alternativ til enlukning af Flådestation Korsør vurderes det relevant at undersøge muligheden for at ind-placere Hjemmeværnsskolens Marinehjemmeværnssektion på flådestationen, således atSlipshavn kan lukkes. Placeringen i Korsør vurderes optimal i valget mellem de to flåde-stationer med henblik på at understøtte hjemmeværnets behov for at kunne gennemføreuddannelserne tilfredsstillende. Der vurderes at ville være kajkapacitet til, at skibene kanvære på Flådestation Korsør, og der vurderes at være muligheder for synergi ved ensamplacering med søværnet.5.1.7. Delkonklusion flådestationerSammenfattende opstilles følgende modeller til behandling i fase 1:--Søværnets enheder samles i Frederikshavn. Flådestation Korsør afhændes.Hjemmeværnsskolens Marinehjemmeværnssektion indplaceres på FlådestationKorsør. Lejemålet i Slipshavn opsiges.
5.2. Analysemodeller i fase 1På baggrund af ovenstående vurderinger og delkonklusioner arbejdes der i fase 1 videremed følgende analysemodeller:5.2.1. Haderslev til Fredericia.Telegrafenhederne samles i Fredericia. Haderslev kaserne afhændes.Følgende enheder flyttes fra Haderslev kaserne til Bülows kaserne:--Stab for Danske DivisionskommandoStab 1. Brigade (alternativt til Holstebro kaserne)
Side 90 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Følgende enheder flyttes fra Haderslev kaserne til Ryes kaserne:--TelegrafbataljonenDeployable Communication Module Kompagniet (alternativt til Flyvestation Skryd-strup)
Slesvigske Musikkorps forbliver i egne lokaler i Haderslev.Følgende etablissementer afhændes:---Haderslev kaserneHaderslev Vesterskov øvelsesplads og depotLouisegård
5.2.2. Varde til OksbølDanske Artilleriregiment samles i Oksbøl. Varde kaserne afhændes.Modellen er et alternativ til modellen vedrørende Sønderborg til Varde.Følgende enheder flyttes fra Varde kaserne til Oksbøllejren-----Danske Artilleriregiment3. Intelligence, Surveillance, Target Acquisition & Reconnaissance afdeling, herun-der hærens basisuddannelseReparationsdeling fra TrænregimentetVærkstedsområde Jylland, Udleverende Depot Varde og Lagerhotel Varde (Felt-kostpakkeriet)Infirmeri
Følgende etablissementer afhændes:--Varde kaserneVardeøvelsesplads og skydebane
5.2.3. Sønderborg til VardeHærens Sergentskole i Sønderborg flyttes til Varde. Sønderborg kaserne afhændes.Modellen er et alternativ til modellen vedrørende Varde til Oksbøl.Følgende enheder flyttes fra Sønderborg til Varde:--Hærens SergentskoleInfirmeri
Følgende etablissementer afhændes:--Sønderborg kaserneSønderborg øvelsesplads, Kær Vestermark inkl. skydebane
Side 91 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
5.2.4. Allinge til AlmegårdIndplacering af Beredskabsstyrelsens beredskabscenter i Allinge på Almegårds kaserne.Faciliteterne i Allinge reetableres og lejemålet opsiges.5.2.5. Søgårdlejren til Skrydstrup.Indplacering af hjemmeværnet på Flyvestation Skrydstrup.Følgende enheder flyttes fra Søgårdlejren til Skrydstrup:---Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland inklusiv områdedepot.Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter SydjyllandForsvarets Materieltjenestes områdeværksted
Søgårdlejren inkl. skyde- og øvelsesterræn afhændes.5.2.6. Odense til FredericiaIndplacering af hjemmeværnet på kasernerne i Fredericia.Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland flyttes fra Odense til Fredericia.Lejemålet på Odense kaserne opsiges.Modellen vurderes uafhængigt af en eventuel lukning af Haderslev.5.2.7. Stensved til VordingborgIndplacering af hjemmeværnet på Vordingborg kaserne.Følgende enheder flyttes fra Stensved til Vordingborg:--Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster inklusiv områdedepot.Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Sydsjælland
Stensved kaserne afhændes.5.2.8. Slipshavn til KorsørIndplacering af marinehjemmeværnet på Flådestation KorsørFølgende enheder flyttes:--Hjemmeværnsskolens Marinehjemmeværnssektion i Slipshavn flyttes til KorsørMarinehjemmeværnsdistrikt Øst i Ringsted flyttes til Korsør50
Lejekontrakten for Slipshavn opsiges.5.2.9. Aalborg til KarupAir Transport Wing flyttes til Flyvestation Karup.50
Enheden har ikke været behandlet tidligere i analysen, men ved en etablering af faciliteter til marinehjem-meværnet i Korsør findes det relevant også at flytte marinehjemmeværnsdistriktet til Korsør.
Side 92 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Modellen behandles i to varianter. Fælles for varianterne er, at Air Transport Wing med fly,Fototjenesten, Jægerkorpset, dele af infirmeri og dele af Lokal Støtteelementet flyttes tilFlyvestation Karup. Forsvarets Personeltjenestes Rekrutteringscenter på Flyvestation Aal-borg flyttes til Aalborg kaserner.-Variant A:Værkstedsområde Aalborg flyttes til henholdsvis Karup og Skrydstrup. FlyvestationAalborg inklusiv lejren i nord og baneområdet afhændes.Variant B:Værkstedsområdet forbliver. Flyvestation Aalborg inklusiv lejren i nord og baneom-rådet afhændes.
-
Flyvestation Aalborg inklusiv baneområdet afhændes5.2.10. Korsør til FrederikshavnSøværnets enheder samles på Flådestation Frederikshavn. Flådestation Korsør afhændesog Hjemmeværnsskolens Marinehjemmeværnssektion forbliver på Slipshavn.Følgende enheder flyttes fra Korsør til Frederikshavn:-----------Søværnets Taktiske Stab2. EskadreSøværnets Operative Logistiske Støttecenter KorsørSøværnets Militærpolitiet KorsørVærkstedsområde KorsørUdleverende Depot KorsørLagerhotel Korsør og Terminal ØstTempest-laboratoriumFregatprojektledelseKort, Krypto og PublikationInfirmeri
Følgende enheder forbliver i Korsør i nye faciliteter:--1. Eskadre (miljøskibe)Vessel Traffic Service Storebælt
Følgende etablissementer afhændes-----Flådestation KorsørDepot NoretDepot BoeslundeDepot EgøTankområde Korsør.
Side 93 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
5.3. Analysemodeller i fase 2Følgende overordnede modeller er ud fra en etablissementsmæssig tilgang identificeret ianalysen, men vurderes mest hensigtsmæssigt belyst i fase 2 grundet væsentlige afhæn-gigheder til en eventuel ændret værnepligt:-Flytning af Livgarden til Vordingborg eller Antvorskov, idet dog vagtkompagniet for-bliver på Gothersgade kaserne i København. Høvelte kaserne og øvelsesområderafhændes.Indplacering af Det Danske Internationale Logistik Center på Flyvestation Aalborgog/eller Flyvestation Skrydstrup
-
Der er gennemført et indledende estimat af investeringsbehovene ved en flytning af Liv-garden til henholdsvis Antvorskov og Vordingborg. På baggrund heraf arbejdes alene vide-re med modellen for flytning til Vordingborg.Der er en række organisatoriske forhold, som taler for at nedlægge Det Danske Internatio-nale Logistik Center (DANILOG) og flytte enhederne til henholdsvis Aalborg, Skrydstrup ogeventuelt Karup. Flytningen af Livgarden til Vordingborg er ikke afhængig af en flytning afDet Danske Internationale Logistik Center, hvorfor der er opstillet et antal varianter overdenne model.Følgende modeller er på denne baggrund opstillet og behandles i analysen under fase 2.5.3.1. Høvelte til VordingborgLivgarden flyttes til Vordingborg kaserne.Følgende etablissementer afhændes:----Garderkasernen i HøvelteHøvelte-Sandholm-Sjælsmark øvelsesterrænNy motorgård, Gammel motorgårdVærksted Sandholm
Livgardens vagtgående kompagni vil fortsat være indplaceret på Gothersgades kaserne iKøbenhavn.Modellen er et alternativ til de øvrige modeller vedr. Vordingborg.Modellen forudsætter en ændret værnepligt (fase 2), hvilket muliggør en samplacering afenhederne i Vordingborg. Konkret vil Det Danske Internationale Logistik Center bidrag tilbasisuddannelse blive indstillet. Livgarden vil fortsat opretholde en basisuddannelse base-ret på værneret i Vordingborg.5.3.2. Vordingborg til Aalborg/Karup/SkrydstrupDet Danske Internationale Logistik Center nedlægges og Vordingborg kaserne lukkes.Følgende enheder flyttes:-National Support Danmark (NSDK) flyttes til Skrydstrup.
Side 94 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
--
National Movement Coordination Center (NMCC) og Movement Control (MOVCON)flyttes til Karup.National Support Bataljonen (NSBTN) flyttes til Aalborg kaserne og sammenlæggesmed Trænregimentet.
Følgende etablissementer afhændes:---Vordingborg kaserneVordingborg øvelsespladsKulsbjerg øvelsesterræn
Modellen er et alternativ til de øvrige modeller vedr. Vordingborg.Modellen forudsætter en ændret værnepligt (fase 2), hvilket muliggør en samplacering afenhederne i Aalborg. Konkret vil Trænregimentets bidrag til basisuddannelse blive indstil-let.5.3.3. Høvelte til Vordingborg OG Vordingborg til Aalborg/Karup/SkrydstrupLivgarden flyttes til Vordingborg kaserne, og Det Danske Internationale Logistik Centernedlægges. Høvelte kaserne lukkes.Følgende etablissementer afhændes:----Garderkasernen i HøvelteHøvelte-Sandholm-Sjælsmark øvelsesterrænNy motorgård, Gammel motorgårdVærksted Sandholm
Livgardens vagtgående kompagni vil fortsat være indplaceret på Gothersgades kaserne iKøbenhavn.Modellen er et alternativ til de øvrige modeller vedr. Vordingborg.Modellen forudsætter en ændret værnepligt (fase 2), hvilket muliggør en samplacering afenhederne i Aalborg. Konkret vil Trænregimentets bidrag til basisuddannelse blive indstil-let.5.3.4. Varde til Aalborg/OksbølVarde kaserne lukkes.Følgende enheder flytter:--3. Intelligence, Surveillance, Target Acquisition & Reconnaissance afdeling flytterfra Varde kaserne til Flyvestation Aalborg og samplaceres med Jægerkorpset.Stab Danske Artilleriregiment flyttes til Oksbøl og samplaceres med 1. afdeling.
Følgende etablissementer afhændes:--Varde kaserneVarde øvelsesterrænSide 95 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Modellen forudsætter en ændret værnepligt (fase 2), hvilket muliggør en samplacering afenhederne i Aalborg. Konkret vil Danske Artilleriregimets bidrag til basisuddannelse bliveindstillet.5.3.5. Sønderborg til NymindegabHærens Sergentskole flyttes til Nymindegab. Sønderborg kaserne afhændes.Modellen er udarbejdet som et alternativ til en flytning til Varde, såfremt Varde kasernelukkes. Ved en lukning af Varde kaserne flyttes andre enheder til Oksbøl, og denne modelser derfor alene på en indplacering af Hærens Sergentskole i Nymindegab.Modellen har således relation til de øvrige modeller i fase 2, men det er ikke en forudsæt-ning for modellen, at der sker en ændring af værnepligten.
Side 96 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6. RESSOURCEMÆSSIG ANALYSEI henhold til Forsvarsministeriets direktiv skal etablissementsanalyse indeholde en analyseaf de ressourcemæssige behov ved nuværende og alternativ(e) etablissementsmasse,herunder den geografiske fordeling.Analysen består af tre delelementer, som illustreret i nedenstående figur 16. I projektorga-nisationen er gennemført to delanalyser af henholdsvis personelområdet og etablisse-mentsområdet med henblik på at beregne og vurdere nødvendige investeringer og drifts-udgifter ved implementering af modellerne.Den efterfølgende ressourcemæssige analyse sammenstiller disse med henblik på at op-stille en samlet investeringsprofil og nøgletal for den økonomiske vurdering af analysemo-dellen.
Figur 16: Analyse design for den ressourcemæssige del
Delanalyserne vedrørende etablissement og personel er gennemført på baggrund af nota-ter fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Forsvarets Personeltjeneste.Metode og forudsætninger for delanalyserne beskrives i forbindelse med gennemgangenaf den første model, hvor det fulde datamateriale fra analysen er indsat og metoden forkla-res løbende.
Side 97 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.1. Haderslev til FredericiaI beskrivelsen af denne model gennemføres en detaljeret gennemgang af det grundlæg-gende datamaterialet og metoden forklares løbende.Modellen indebærer, at Divisionsstaben, Brigadestaben og telegrafenhederne – herunderDeployable Communication Module Kompagniet – flyttes fra Haderslev til Fredericia. Sles-vigske Musikkorps forbliver i egne faciliteter i Haderslev. Haderslev kaserne, HaderslevVesterskov øvelsesplads og Louisegård afhændes. Halk skydeterræn underlægges Lo-kalstøtteelement Skrydstrup og anvendes fortsat af enhederne i nærområdet, herunderHjemmeværnet.Udgangspunktet for modellen er en identificeret mulighed for at samle føringsenhederne iHaderslev med føringsstøtteenhederne i Fredericia, hvorved Haderslev kaserne kan frigø-res til afhændelse. I forbindelse med undersøgelsen af muligheden er der identificeret enrække varianter af analysemodellen. Der er således gennemført en vurdering af følgendevarianter:-Variant A – Enhederne fra Haderslev placeres i Fredericia. Divisionsstaben og Bri-gadestaben placeres på Bülows kaserne. Telegrafenhederne og Deployable Com-munication Module Kompagniet placeres på Ryes kaserne.Variant B – Som variant A men Brigadestaben placeres på Holstebro kaserne. Ra-tionalet for modellen er, at såfremt der ikke var plads i Fredericia, kan Brigadesta-ben med fordel placeres tæt på to af hærens store garnisoner hvorved der opnåsstørre karrieremæssig stabilitet for det faste personel.Variant C –Som variant B, idet Deployable Communication Module Kompagnietplaceres på Flyvestation Skrydstrup. Rationalet for modellen er at udnytte den ledi-ge kapacitet i Skrydstrup. Deployable Communication Module Kompagniets opgaveer at støtte NATOs hovedkvarter under øvelser i og udsendt i såvel fredsskabendesom fredsstøttende operationer. Kompagniet indgår operativt i 1st NATO Signal Ba-tallion, der er hjemmehørende på HSG Schill kaserne i Wesel, Tyskland.
-
-
Modellen har relationer til modellen vedrørende lukning af Odense kaserne. Det forudsæt-tes, at en eventuel flytning af Deployable Communication Module Kompagniet til Skryd-strup i variant C kan gennemføres samtidigt med en eventuel indplacering af myndighe-derne fra Søgårdlejren på Flyvestation Skrydstrup.6.1.1. EtablissementFor denne model er kapacitets- og udgiftsvurderinger vedrørende en lukning og flytning afenheder fra Haderslev kaserne til Fredericia hhv. Skrydstrup og Holstebro baseret på ek-sisterende registreringer af etablissementsmæssige forhold og erfaringsmæssige nøgletalfor bygge- og anlægsforhold kombineret med en endags besigtigelse.6.1.1.1. Vurdering af behov og kapacitetKapacitetsbehovet til enheder m.v. i Haderslev og mulighederne for indplacering Frederi-cia hhv. Skrydstrup og Holstebro er vurderet i samarbejde med repræsentanter fra Hæ-rens Operative Kommando. På baggrund af en endagsbesigtigelse er der opstillet en ek-
Side 98 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
sempelvis løsning for indplaceringen af enhederne fra Haderslev. Denne er som eksempelbeskrevet i det efterfølgende for variant A, hvor alle enheder samles i Fredericia.Staben for Danske Division indplaceres på Bülows kaserne således:-----Kontorer på 3. etage rum 301–346 i bygning 103.Kontorer på 2. etage rum 230-244 og efter behov tillige 253-255 i bygning 103.Omklædnings- og badefaciliteter på 1. etage rum 118, 119 og 121 med tilhørendebadefaciliteter (118a, 119a og 121a) i bygning 103.Depot m.v. i kælderetagen rum 19 og 21-25 i bygning 103.Herudover garage m.v. i garagebygning 104.
Staben for 1. Brigade indplaceres på Bülows kaserne således:-Kontorer i bygning 102 på 1, 2. og 3. etage ca. 650 m� kontorer.
Telegrafbataljonen indplaceres på Ryes kaserne således:-----Kontorer til ST/HQBTN i bygning 2.Kontorer til HQCOY i bygning 2.P-pladser/befæstede arealer i tilslutning til bygning 2.Garage m.v. i bygning 82.Værksteder m.v. i bygning 50.
Resterende behov til telegrafbataljonen inddækkes ved nybyggeri på Ryes kaserne såle-des:---Ca. 560 m� depot/garage (opvarmet).Ca. 300 m� P-pladser/befæstede arealer i tilslutning til bygning 2.Ca. 2.000 m� P-plads/befæstet areal etableres mellem bygning 50 og rullebanen pånuværende del af øvelsesterrænet.
Reparationsdeling fra Trænregimentet indplaceres på Ryes kaserne således:-Værksted m.v. i bygning 50, idet det forudsættes, at faciliteter kan tilvejebringes ko-ordineret med bl.a. FMT.
Deployable Communication Module indplaceres på Ryes kaserne således:-700 m� kontorer m.v. i bygning 14.
Resterende behov til Deployable Communication Module inddækkes ved nybyggeri påRyes kaserne således:---Ca. 142 m� depot/garage (opvarmet)Ca. 1.517 m� depot/garage (uopvarmet)Ca. 1.000 m� P-plads/befæstet areal etableres i tilslutning til bygning 83.
Side 99 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Ud over ovenstående er der behov for indplacering af de tilbageværende hjemmeværns-enheder på Haderslev kaserne i civilt lejemål, om muligt i eksisterende civilt lejemål påNorgesvej med en skønnet årlig forøgelse af driftsudgifterne på ca. kr. 150.000Halk skydeterræn vurderes at kunne overdrages til Lokalstøtteelement SkrydstrupFor samtlige løsningsforslag er gældende, at eksisterende fælles faciliteter, såsom under-visningslokaler, UMAK, idræt, cafeteria, øvelsesplads, skydebaner mv. vurderes af kunneinddække det samlede behov for alle enheder efter implementeringen.6.1.1.2. InvesteringsskønPå baggrund af den gennemførte vurdering af kapacitet og behov er der gennemført enestimering af investerings- og renoveringsbehovet under overslagsmæssig revurdering afenhedernes nuværende etablissementsforbrug.Eksempel på skema til denne opgørelse er illustreret nedenfor.Beregning af udgiftsskøn ved nybygning/renovering8D@&7";EE8Kun grå felter udfyldes.& 7#&$ "BygningNettoareal i m�
/ <%)A&( *7"
11=214,1808696125,1
= 1 2
$
5 6 )
/3.
Medio 2011BygningNetto/brutto-faktor
Totalpris pr.Bygnings- Pris pr. m�m� i kr. excl. areal for løstfor løstløst inventarinventarinventar
Prisexcl. løstinventari 1000 kr.
Pris for løstinventari 1000 kr.
%
)("- # $,. " ? 8$* ( $+03::- :, :.* 1 @ " @$+ 1@0 1@3;!2 $2 $&@- &@, &@. &@* =7+ C0 #3 # % !$! 87 8/ %/;/ "/ "@%%%//A%%%/@$@$$<$@$8/!7 @8"$%%%%!!$!! 87@ < $%"""
/+/+,- 30*- 00. -+,-+- 30.+. ,0* +0. ,0*
+**, 0,0303+.03- -0-0303,+.+.0 0,00 033,+* -,--.,, 3--,303*-3*0 -0*3 00*- 0. 03,,03,3+.,3,3,3,3
-.,
Enhedspriser, interpoleredeOpdateret m prisindexEnhedspriser, interpoleredeEnhedspriser, interpoleredeOpdateret m prisindexOpdateret m prisindexEnhedspriser, interpoleredeEnhedspriser, interpoleredeEnhedspriser, interpoleredeOpdateret m prisindexEnhedspriser, interpoleredeOpdateret m prisindexOpdateret m prisindexOpdateret m prisindexOpdateret m prisindexEnhedspriser, interpoleredeEnhedspriser, interpoleredeOpdateret m prisindexOpdateret m prisindexOpdateret m prisindexOpdateret m prisindexOpdateret m prisindeksOpdateret m prisindeksOpdateret m prisindeksOpdateret m prisindeksEnhedspriser, interpoleredeEnhedspriser, interpoleredeEnhedspriser, interpoleredeEnhedspriser, interpolerede
0 +-3
Figur 17: Uddrag af opgørelsen af investeringsbehovet for variant A
Indplaceringen af enhederne på Bülows og Ryes kaserne estimeres at koste ca. 32 mio.kr. til tilpasning af etablissementerne gennem nybygning og renovering, således at enhe-derne kan flyttes.Indplacering af enheder i de ledige kontorfaciliteter vurderes i hovedsagen muligt at gen-nemføre med et minimum af udgifter til renovering.Der er ikke medtaget beløb til uforudsete udgifter.
Side 100 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Detetablissementsmæssige investeringsbehovopgøres i sammenfatningen som et nøgle-tal for modellen.6.1.1.3. Frigjorte investeringerFor hver model identificeres endvidere eventuelle planlagte elle evidente projekter, somikke længere ville have relevans ved gennemførelse af modellen, og som således frigøres.Etablissementsanalysen forholder sig til gule og grønne projektbusiness cases på forsva-rets etablissementsplan, projekter på hjemmeværnets etablissementsplan samt bygnings-vedligeholdelsesmæssigt efterslæb opgjort i 2006.Der er ikke planlagte investeringer i tilknytning til Haderslev kaserne, skydebane ellerøvelsesterræn, som kan frigøres. Der er et vurderet besparelsespotentiale i form af byg-ningsvedligeholdelsesefterslæb ved en evt. afhændelse på ca. 2,5 mio. kr.6.1.1.4. DriftsudgifterUdover investeringsbehovene er der for hver model opstillet driftsudgifter ved nuværendestruktur samt den forventede ændring af driftsudgifterne.Nuværende etablissementsdrift omfatter de i etablissementsbeskrivelserne opgjorte netto-driftsudgifter samt vedligehold. Endvidere indgår lønsum til Forsvarets Bygnings- og Etab-lissementstjeneste personale.Den forventede ændring af driftsudgifterne er baseret på:-Estimering af nettodriftsudgifter ved relevante etablissementsdele (der er specieltbehov herfor, fordi de økonomiske registreringer sker for større enheder beståendeaf flere etablissementsdele)Estimering af stigningen i driftsudgifterne ved tilflytning af enheder under påvirkningaf stedets driftsøkonomiske karakteristika.
-
6.1.1.5. SammenfatningSammen med de estimerede indtægter ved salg samt forventede udgifter til miljøopryd-ning, er ovenstående etablissementsmæssige data sammenfattet for hver model i en op-stilling med et eksempelvis tidsmæssigt forløb, som synliggør konsekvenserne af model-len.
Side 101 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Enhederne forbliver2012Haderslev driftFredericia driftI altAkkumuleretFlytning til Fredericia2012Eksempelvis tidsplanHaderslev driftFredericia driftInvestering FredericiaSalg af KAS og SKY ØVMiljøoprydning KASI altAkkumuleretSammenfatningStatus quoFlytning og afhændelse KASForskel status quo & flytn.Forskel status quo & flytn. Akk.
År 1201311,136,747,847,8År 1201311,136,7-
År 2201411,136,747,895,6År 2201411,136,7
År 3201511,136,747,8143,4År 32015Nybyggeri11,136,7.A
År 4201611,136,747,8191,2År 42016( !%11,136,7
År 5201711,136,747,8239,0År 520177,541,1-20,07,2
År 6201811,136,747,8286,8År 620180,041,1
År 7201911,136,747,8334,6År 720190,041,1
År 8202011,136,747,8382,4År 820200,041,1
År 9202111,136,747,8430,2År 920210,041,1
År 10202211,136,747,8478,0År 1020220,041,1
TOTALår 1-10111,0367,0478,0
TOTALår 1-1051,9393,138,0-20,07,2
Planlægning Nybyggeri
50,850,8År 1201347,850,8-3,0-3,0
67,8118,6År 2201447,867,8-20,0-23,0
62,8181,4År 3201547,862,8-15,0-38,0
47,847,8År 4201647,847,80,0-38,0
35,735,7År 5201747,835,712,1-25,9
41,176,8År 6201847,841,16,8-19,2
41,1117,8År 7201947,841,16,8-12,4
41,1158,9År 8202047,841,16,8-5,7
41,1199,9År 9202147,841,16,81,1
41,1241,0År 10202247,841,16,87,8
470,2
TOTALår 1-10478,0470,27,8
Tabel 12: Eksempel på sammenfatning af etablissementsdata
6.1.2. PersonelPersonelberegningerne er gennemført af Forsvarets Personeltjeneste, og disse er beskre-vet i bilag 1. Metoden tager udgangspunkt i en ”worst case” betragtning, hvor den teoreti-ske maksimale udgift ved en flytning af personalet beregnes. Efterfølgende justeres dettetal på baggrund af det empiriske grundlag fra tidligere gennemførte større personelrokaderi forbindelse med eksempelvis forligstilpasninger mv.Beregningerne er opgjort på følgende 4 parametre:----Flyttegodtgørelse,Midlertidig tjeneste (op til 2 år)Midlertidig tjeneste 2-4 årAfsked (udgifter forbundet med afskedigelse)
Udgifterne er opgjort over en 10-årig periode.Efterfølgende gennemgås beregningen af variant A som eksempel.6.1.2.1. Forudsætninger.Følgende forudsætninger er opstillet for at kunne udarbejde de ønskede scenarier. Forud-sætningerne er gældende for alle modeller:-Grundlaget er ”mand-ombord” de pågældende steder for derved, at kunne identifi-cere hvilke personelgrupper, der findes, og hvorvidt de er tjenestemænd eller over-enskomstansatte.Alt personel bor i garnisonernes nærområde og flytter til det nye tjenestested. Derregnes med lønkvanter, hvorfor der ikke her tages stilling til, hvorvidt personelletfortsat kan oppebære individuelle løndele, funktionstillæg, personlige kvalifikations-tillæg mv.Flyttegodtgørelse ydes til alle tjenestemænd og alle, der er ansat med hele For-svarsministeriet som ansættelsesområde (C300 og C400).
-
-
Side 102 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
--
---
FPTBST 403-1 (Bestemmelse vedr. geografisk stabilitet) kan generelt fraviges, så-fremt denne er ophævet eller suspenderet.Personel, der er ansat geografisk, tilbydes ansættelse i et nyt geografisk område ogkan derfor ikke oppebære flyttegodtgørelse. Der indregnes en faktor på 3 måneders”fratrædelsesgodtgørelse” for civilt personel (ikke tjenestemandsansat), idet de eransat efter region, og der typisk er en række godtgørelser alt efter samlet ansættel-sesforløb, aftaler i henhold til overenskomst mv.Midlertidig tjeneste og 2-4 års ordningen (der er en forhandlet aftale med personel-organisationerne) eksisterer i dag, og må forventes at fortsætte også i fremtiden.Varsler i relation til personellet i forbindelse med flytninger mv. forudsættes over-holdt.I beregningerne er der indhentet oplysninger fra bl.a. Danmarksstatistik, og forud-sætningerne for disse er medtaget i beregningerne.
Der er mange faktorer, som afgør i hvilken grad personellet vælger at flytte med, blive bo-ende eller evt. tager konsekvensen, og finder et andet job i eller udenfor forsvaret. Det ergenerelt vurderingen, at hovedparten af personellet – af hensyn til ægtefællens job, bør-nenes tarv mv. – søger at blive boende ved det nuværende tjenestested. De nævnte for-hold forstærkes af, at jobmulighederne i disse år generelt er ringe, og det tilmed er vanske-ligt at afhænde ejerboliger med liggetider på op imod 1 år flere steder i landet.Militært personel og tjenestemandsansat civilt personel, der omfattes af flytninger, kaninddeles i 3 kategorier:---De der vælger at sige op eller søger tjenestefrihed (TUL).De som i en periode vælger at pendle mellem bopælen og det nye tjenestested.De som vælger at flytte til det nye tjenestested.
En umiddelbar empirisk faktor for, at personellet tager deresafsked,kan være transportti-den mellem bopæl og tjenestested – primært baseret på M100 og M200 erfaringer, og un-der forudsætning af de ikke får tilbudt andre stillinger i nærområdet:---Faktor for afstand under 100 km med transporttid på max. 1 time: under 5 %.Faktor for afstand over 100 til 150 km med transporttid på over 1,5 time: ca. 15 %.Faktor for større afstande over 150 km med transporttid på over 2,5 time: over 25%.
6.1.2.2. Teoretisk udgangspunktIndledningsvist beregnes ”worst case” scenariet.I denne model flyttes alt personel (på nær Musikkorpset) fra Haderslev til Fredericia, i alt224 mand. Afstanden mellem Haderslev og Fredericia er 57 km. Transporttiden er 45 mi-nutter i bil hver vej og 60 minutter hver vej med offentlig transport.Den gennemførte scenarieberegning viser en skønnetmaksimaludgift for 10 år på kr.69,9 mio.
Side 103 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Antal derflyttes224
Afstand
Flyttegodtgørelse
Nuværende udgiftermidlertidig tjeneste/2-4års ordningen31,2 mio. kr.
Udgifter til afsked(0 personer)0 kr.
Samletudgift65,9 mio. kr.
57
34,7 mio. kr.
6.1.2.3. Vurdering af flytning Haderslev til FredericiaDet vil fra en forvaltningssynsvinkel være en god løsning at samle Telegrafregimentet iFredericia, hvilket giver gode langvarige tjenesteforløb for specielt manuel- og mellemle-dergruppen, men det vurderes også hensigtsmæssigt for officersgruppen. En samling iFredericia er forvaltningsmæssigt og kompetencemæssigt en hensigtsmæssig løsning.Det må dog forventes, at 5 % til 10 % af manuelgruppen forventeligt vil sige op ved en evt.flytning.Staben ved Danske Division og staben ved 1. Brigade vil med en placering i Fredericiahave en rimelig geografisk placering for alle våbenarter. Det vil en være god forvaltnings-mæssig løsning og formentlig også en billigere løsning end nuværende Haderslev løsning,hvor en del officerer er på midlertidig tjeneste.En evt. flytning af staben ved 1. brigade til Holstebro vil forvaltningsmæssigt være en godløsning, da de fleste våbenarter vil kunne gøre tjeneste her i en periode uden nødvendig-vis at være på midlertidig tjeneste.En evt. flytning af staben ved 1. brigade til Skrydstrup vil forvaltningsmæssigt være en ud-fordring og formentlig dyrere løsning, da flere vil skulle være på midlertidig tjeneste/2-4 årsordningen, og geografisk er Skrydstrup p.t. langt fra alle våbenarter i Hæren.Alle civile må forventes at beholde sit job henset til den korte geografiske afstand, og dadet er indenfor samme geografiske ansættelsesområde.6.1.2.4. SammenfatningPå baggrund af denne vurdering kan de estimerede udgifter reduceres, og den vurderedeudgift over 10 år fastsættes til 32,2 mio. kr.51:Vurderet udgifter over en 10 års periodeUdgiftsartFlyttegodtgørelseMidlertidig tjenesteVarig tjeneste (2-4 år)AfskedSamlet11.785År 18.6641.1801.941-2.8262.7822.7392.2142.1762.1402.1061.7101.6798851.9418411.9417981.9417591.4567211.4566851.4566501.4566181.0925871.092År 2År 3År 4År 5År 6År 7År 8År 9År 10
51
Forudsætninger: Flyttegodtgørelse (25 %) pga. kort afstand mellem Haderslev og Fredericia. Ingen udgifter til afsked, da det ersamme ansættelsesregion. Hvis 1. brigade placeres i Holstebro/Skrydstrup, må udgifterne forventes at stige, idet afstandene bliverstørre og dermed udgifterne til midlertidig tjeneste. Midlertidig tjeneste forventes at falde med 25 % efter 1 år, derefter med 5 % deefterfølgende år. Varig tjeneste (2-4 år) forventes at falde med 25 % hver 4. år.
Side 104 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
I den efterfølgende sammenfatning af modellen samles midlertidig tjeneste og varig tjene-ste (2-4 år) under fælles betegnelsen midlertidig tjeneste.De ekstraordinære personalemæssige udgifter ved at flytte tjenestesteder sammenfattes inøgletallet personelmæssigt investeringsbehov, som opgør udgifter til flyttegodtgørelserog afskedigelser.6.1.3. ØkonomiPersonel og etablissementsanalyserne er gennemført for en 10-årig periode. Årsagen til atder er valgt 10 år er, at der herefter vurderes at indtræde en stabil situation, hvor niveauetfor sidst år kan forventes fastholdt.6.1.3.1. Økonomisk sammenstillingFor de opstillede analyseemner er den økonomiske kalkule baseret på en 10-årig horisont.Kalkulen er opdelt i en status quo, hvor de berørte udgifter og planlagte investeringer forløsningen er opgjort, og den alternative løsning, hvor udgifterne samt investeringer er op-gjort for løsningen. Disse to sammenstilles for at vurdere de samlede økonomiske betragt-ninger på de personelmæssige og etablissementsmæssige overvejelser. Vurderingernevedrørende etablissement og personel er i sammenstillingen synkroniseret, således at ud-gifterne til flytning af personel iværksættes, når de etablissementsmæssige investeringerer afsluttet, og faciliteterne er klar til flytningResultaterne af analyserne sammenstilles i en økonomisk kalkule baseret på en 10-årighorisont. Kalkulen er opdelt i en status quo, hvor de berørte udgifter og planlagte investe-ringer for løsningen er opgjort, og den alternative løsning, hvor udgifterne samt investerin-ger er opgjort for løsningen. Disse to sammenstilles for at give en samlet økonomiske vur-dering af de personelmæssige og etablissementsmæssige overvejelser.6.1.3.2. Økonomiske nøgletalSammen med kalkulen opgøres nøgletallene:----Årlig driftsbesparelse er den årlige forskel i drift mellem de to senarier, når løsnin-gen er fuldt implementeret.Etablissementsmæssige investeringer er de investeringer, der skal gennemføresved flytningen og således vil få gennemslag i årsprogrammet.Personalemæssige investeringer er de ekstraordinære udgifter ved at flytte tjene-stesteder med afstedkommende flyttegodtgørelser og afskedigelser.Netto investeringsbehov er investeringsbehovet for etablissement og personel samtmiljøoprydning. Denne samlede investering er fratrukket forventet salgsprovenu,uundgåelige investeringer, der vil være ved at forblive på nuværende etablissemen-ter samt identificeret bygningsvedligeholdelsesmæssigt efterslæb opgjort i 2006.Tilbagebetalingstiden er beregnet på baggrund af profilen for det samlede netto in-vesteringsbehov samt den årlige driftsbesparelse. Besparelser som følge af organi-satoriske ændringer er ikke medtaget i beregningen af tilbagebetalingstiden.
-
Efterfølgende er opstillet de økonomiske sammenstillinger samt nøgletal for de tre varian-ter af flytningen fra Haderslev.
Side 105 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Enhederne forbliver2012Haderslev driftFredericia driftPlanlagte investeringer=( &Midlertidig tjenesteI altFlytning til Fredericia2012TidsplanHaderslev driftFredericia driftInvestering Fredericia=(Salg af KAS og SKY ØVMiljøoprydning KASVedligeholdelsesefterslæbMidlertidig tjeneste&4FlytningAfskedI altSammenfatningEnhederne forbliverFlytning og afhændelseDifferenceBreak-even
År 1201310,736,53,150,3År 12013Plan10,736,5-
År 2201410,736,53,150,3År 22014Byg10,736,5
År 3201510,736,53,150,3År 32015Byg10,736,53
År 4201610,736,53,150,3År 42016Flyt/salg10,741,5-20,04,7-2,5
År 5201710,736,53,150,3År 520170,041,5
År 6201810,736,53,150,3År 620180,041,5
År 7201910,736,53,150,3År 720190,041,5
År 8202010,736,53,150,3År 820200,041,5
År 9202110,736,53,150,3År 920210,041,5
År 10202210,736,53,150,3År 1020220,041,5
TOTALår 1-10107365031,2472TOTALår 1-1042,8400,132,0-20,04,7-2,5
3,1
3,1
3,1
3,18,70,0
2,8
2,8
2,7
2,2
2,2
2,1
27,48,70,0
53,3År 1201350,353,3-3,03,0
70,3År 2201450,370,3-20,023,0
59,3År 3201550,359,3-9,032,0
46,2År 4201650,346,24,127,9
44,3År 5201750,344,36,021,9
44,3År 6201850,344,36,015,9
44,2År 7201950,344,26,19,8
43,7År 8202050,343,76,63,2
43,7År 9202150,343,76,6-3,5
43,6År 10202250,343,66,7-10,1
493,1TOTALår 1-10503,2493,110,1
Tabel 13: Variant A - Enhederne samles i Fredericia
Side 106 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Enhederne forbliver2012Haderslev driftFredericia driftHolstebro driftPlanlagte investeringer&=(Midlertidig tjenesteI altEnhederne flytter2012Haderslev driftSalg af KAS og SKY ØVMiljøoprydning KASVedligeholdelsesefterslæbTidsplan Fredericia=(Fredericia driftInvestering FredericiaTidsplan HolstebroHolstebro driftInvestering HolstebroMidlertidig tjeneste&4FlytningAfskedI altSammenfatningEnhederne forbliverFlytning og afhændelseDifferenceBreak-even
År 1201310,736,529,13,179,4År 1201310,7
År 2201410,736,529,13,179,4År 2201410,7
År 3201510,736,529,13,179,4År 3201510,7
År 4201610,736,529,13,179,4År 4201610,7-20,04,7-2,5
År 5201710,736,529,13,179,4År 520170,0
År 6201810,736,529,13,179,4År 620180,0
År 7201910,736,529,13,179,4År 720190,0
År 8202010,736,529,13,179,4År 820200,0
År 9202110,736,529,13,179,4År 920210,0
År 10202210,736,529,13,179,4År 1020220,0
TOTALår 1-10107365291031,2763TOTALår 1-1042,8-20,04,7-2,5
Plan36,54,0Plan29,1/3,1
Byg36,510,0Byg29,1./03,1
Byg36,515,0
Flyt/salg40,640,640,640,640,640,640,6393,529,029,63,110,40,129,62,829,62,829,62,729,62,229,62,229,62,1294,56,83,127,410,40,173,0År 5201779,473,06,426,673,0År 6201879,473,06,520,172,9År 7201979,472,96,513,672,4År 8202079,472,47,06,672,3År 9202179,472,37,1-0,572,3År 10202279,472,37,1-7,6786,6TOTALår 1-10794,2786,67,6
Byg/Flyt Byg29,1
84,4År 1201379,484,4-5,05,0
95,2År 2201479,495,2-15,820,8
94,4År 3201579,494,4-15,035,8
76,7År 4201679,476,72,833,0
Tabel 14: Variant B - Brigadestaben flyttes til Holstebro
Side 107 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Enhederne forbliver2012Haderslev driftFredericia drift=(Holstebro driftSkrydstrup driftPlanlagte investeringerMidlertidig tjenesteI altEnhederne flytter2012Haderslev driftSalg af KAS og SKY ØVMiljøoprydning KASVedligeholdelsesefterslæbTidsplan FredericiaFredericia drift=(Investering FredericiaTidsplan HolstebroHolstebro driftInvestering HolstebroTidsplan SkrydstrupSkrydstrup driftInvestering SkrydstrupMidlertidig tjeneste&4FlytningAfskedI altSammenfatningEnhederne forbliverFlytning og afhændelseDifferenceBreak-even
År 1201310,736,529,146,83,1126,2År 1201310,7
År 2201410,736,529,146,83,1126,2År 2201410,7
År 3201510,736,529,146,83,1126,2År 3201510,7-20,04,7-2,5
År 4201610,736,529,146,83,1126,2År 420160,0
År 5201710,736,529,146,83,1126,2År 520170,0
År 6201810,736,529,146,83,1126,2År 620180,0
År 7201910,736,529,146,83,1126,2År 720190,0
År 8202010,736,529,146,83,1126,2År 820200,0
År 9202110,736,529,146,83,1126,2År 920210,0
År 10202210,736,529,146,83,1126,2År 1020220,0
TOTALår 1-10107,0365,0291,0468,00,031,21231TOTALår 1-1032,1-20,04,7-2,5
&
Plan36,52,0Plan29,11,0Plan46,83,1
Byg36,510,0Byg29,15,8Byg46,80,73,1
Flyt/salg36,539,639,639,639,639,639,639,6386,512,0Byg/Flyt Byg29,6Byg/Flyt46,83,147,73,110,40,147,72,847,72,847,72,747,72,247,72,247,72,1474,40,727,410,40,1119,7År 5126,2119,76,5-0,1119,7År 6126,2119,76,6-6,6119,6År 7126,2119,66,6-13,2119,1År 8126,2119,17,1-20,4119,1År 9126,2119,17,2-27,5119,0 1227,5År 10TOTAL29,629,629,629,629,629,629,6295,06,8
129,2År 1126,2129,2-3,03,0
142,7År 2126,2142,7-16,519,5
108,9År 3126,2108,917,32,2
130,5År 4126,2130,5-4,36,5
126,2 1262,2119,0 1227,57,2-34,734,7
Tabel 15: Variant C - Brigadestaben flyttes til Holstebro og DCM kompagniet flyttes til Flyvestation Skrydstrup
Side 108 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.1.4. SammenfatningDet samlede investeringsskøn for projektet ved de tre varianter giver anledning til følgendenøgletal:Variant A – Alt til Fredericia:Årligt driftbesparelsespotentialeInvesteringsbehov ETABInvesteringsbehov PERSNetto investeringsbehovTilbagebetalingstid6,732,08,722,98
Variant B – brigadestaben til Holstebro:Årligt driftbesparelsespotentialeInvesteringsbehov ETABInvesteringsbehov PERSNetto investeringsbehovTilbagebetalingstid7,135,810,528,59
Variant C – Brigadestaben til Holstebro og DCM kompagniet til Skrydstrup:Årligt driftbesparelsespotentialeInvesteringsbehov ETABInvesteringsbehov PERSNetto investeringsbehovTilbagebetalingstid7,219,510,512,25
Det vurderes muligt at samle alle enhederne i Fredericia. Den etablissementsmæssigeinvestering, som er nødvendig for at flytte telegrafenhederne og Divisionsstaben til Frede-ricia er endvidere uafhængig af, hvorvidt Brigadestaben og Deployable CommunicationModule Kompagniet placeres i Fredericia eller ej.Det kan konstateres, at investeringsbehovet ved en placering af Brigadestaben i Fredericiaer mindre end ved en placering i Holstebro. Investeringsbehovet ved en placering af De-ployable Communication Module Kompagniet i Skrydstrup vurderes væsentligt mindre endved en placering i Fredericia. Investeringsbehovet ved en placering af Brigadestaben iSkrydstrup er ikke undersøgt.I den afsluttende sammenfatning af modellerne anvendes datagrundlaget for variant C, dadette er den økonomisk set mest fordelagtige model.
Side 109 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.2. Varde til OksbølStab Danske Artilleriregiment og 3. ISTAR afdeling flyttes fra Varde og samles med enhe-derne i Oksbøl. Varde kaserne samt Varde øvelsesplads og skydebane afhændes.Modellen har relationer til modellerne vedrørende en lukning af Sønderborg kaserne oglukning af Almegårds kaserne, idet de tre modeller er baseret på alternative anvendelseraf Varde kaserne og Oksbøllejren.6.2.1. EtablissementKapacitets- og udgiftsvurderinger vedrørende en lukning og flytning af enheder fra Vardekaserne til Oksbøl er baseret på eksisterende registreringer af etablissementsmæssigeforhold og erfaringsmæssige nøgletal for bygge- og anlægsforhold kombineret med enendags besigtigelse.Kapacitetsbehovet til enheder m.v. i Varde og mulighederne for indplacering i Oksbøl ervurderet i samarbejde med repræsentanter fra Hærens Operative Kommando.Behovsopgørelsen er baseret på, at følgende eksisterende bygninger anvendes til formå-let:-Indkvartering, kontor m.v. i BYG 55, 35, 36, 37 (ca.1.531 m�).-Garage, depot m.v. i BYG 60 og 62 (ca. 710 m�).Resterende behov inddækkes ved nybyggeri således:----1.424 m� kontorareal2.143 m� værksted (alm.)133 m� garage (uopvarmet)5.181 m� depot og garage (opvarmet)
Behovet for nybygning af ekstra gymnastiksal har ikke kunnet endelig afklares i forbindelsemed besigtigelsen. Indtil der foreligger yderligere grundlag behandles dette som et i førsteomgang ikke-nødvendigt behov, men et muligt efterfølgende behov. Øvrige eksisterendefælles faciliteter, såsom undervisningslokaler, UMAK, cafeteria, øvelsesplads, skydebanermv. vurderes at kunne inddække det samlede behov for alle enheder efter implementerin-gen.De planlagte projekter vedrørende modernisering og støjdæmpning af Stibjerg og Vrøgumskydebaneanlæg forudsættes gennemført som planlagt.Det samlede investeringsskøn for projektet udgør ca. 165 mio. kr., hvoraf ca. 12 mio. kr.medgår til renoveringsarbejder.Der er ikke medtaget beløb til uforudsete udgifter.Planlagte investeringer i Varde, der kan udspares, udgør støjdæmpning og moderniseringaf Varde Skydebaner. Udgiften udgør ca. 23,5 mio. kr. med afløb i 2013-2014.Herudover er der et vurderet besparelsespotentiale i form af bygningsvedligeholdelsesef-terslæb ved en evt. afhændelse på ca. 9,6 mio. kr.Side 110 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.2.2. PersonelKun ganske få forventes at sige op grundet den korte afstand imellem Varde og Oksbøl.Dette bestyrkes af, at en enhed fra Varde (1 Artilleri Afdeling) allerede ligger i Oksbøl, hvormange fra Danske Artilleriregiment allerede gør eller har gjort tjeneste. Forvaltningsmæs-sigt er denne model en meget hensigtsmæssig løsning at samle Danske Artilleriregiment iOksbøl. Der forventes kun et ringe tab af kompetencer.Alle civile forventes at bibeholde deres job henset til en meget kort geografisk afstand ogansættelse i samme region.6.2.3. ØkonomiEnhederne forbliver2012Varde kaserne driftOksbøl driftPlanlagte investeringerMidlertidig tjenesteI altFlytning til Oksbøllejren2012TidsplanVarde driftOksbøl drift=(Investering OksbølSalg af KAS og SKYØVMiljøoprydning KASVedligeholdelsesefterslæbFlytning&4AfskedMidlertidig tjenesteI altSammenfatningEnhederne forbliverFlytning og afhændelseDifferenceBreak-even0,996,7År 1201381,696,7-15,115,10,9129,7År 2201481,6129,7-48,163,10,9129,7År 3201569,9129,7-59,8122,90,987,4År 4201669,987,4-17,5140,4År 12013274211,750,981,6År 12013Plan27,041,8+/*/År 22014274211,750,981,6År 22014Byg27,041,8*/0,969,9År 32015Byg27,041,8+/+-30,07,2-9,60,10,00,937,4År 5201769,937,432,5107,90,851,0År 6201869,951,018,989,00,850,9År 7201969,950,918,970,00,850,9År 8202069,950,919,051,00,650,8År 9202169,950,819,131,90,650,8År 10202269,950,819,112,80,969,9År 42016Byg27,041,80,969,9År 52017Flyt/salg27,041,850,150,150,150,150,1135,0459,6164,7-30,07,2-9,60,10,08,3735,3TOTALår 1-10722,5735,3-12,80,969,9År 620180,969,9År 720190,969,9År 820200,969,9År 920210,969,9År 102022År 320152742År 420162742År 520172742År 620182742År 720192742År 820202742År 920212742År 1020222742TOTALår 1-1027042023,59,0713,5TOTALår 1-10
Tabel 16: Varde til Oksbøl
6.2.4. SammenfatningÅrligt driftbesparelsespotentialeInvesteringsbehov ETABInvesteringsbehov PERSNetto investeringsbehovTilbagebetalingstid19,1164,70,1108,911
Ved en eventuel lukning af Varde kaserne vil hjemmeværnets filialdepot på Varde kaserneskulle flyttes til en anden egnet facilitet i Esbjerg eller Varde-området.
Side 111 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.3. Sønderborg til VardeHærens Sergentskole i Sønderborg flyttes til Varde. Sønderborg kaserne samt Sønder-borg øvelsesplads, Kær Vestermark inkl. Skydebane afhændes.Modellen er et alternativ til modellen vedrørende en lukning af Varde kaserne.6.3.1. EtablissementEfterfølgende kapacitets- og udgiftsvurderinger vedrørende en flytning af Hærens Ser-gentskole fra Sønderborg til Varde kaserne er baseret på eksisterende registreringer afetablissementsmæssige forhold og erfaringsmæssige nøgletal for bygge- og anlægsfor-hold kombineret med en endags besigtigelse.Kapacitetsbehovet til enheder m.v. i Sønderborg og mulighederne for indplacering på Var-de kaserne er vurderet i samarbejde med repræsentanter fra Hærens Operative Komman-do.Der peges på anvendelse af følgende bygninger:--Indkvartering, kontor m.v. i bygningerne 9d, 9-12 og 82-85.Garage, værksted, depot m.v. i bygningerne 73 og 78-80.
Det vurderes, at enheder mv., der p.t. er indplaceret i bygning 82 og 83, kan omplaceres tilbygning 14 og 15 uden nævneværdige udgifter.Det vurderes fordelagtigt at renovere i alt ca. 110 eksisterende kvarterer til hotellignendestandard for at dække behovet til skolevirksomheden.Eksisterende fælles faciliteter, såsom undervisningslokaler, UMAK, idræt, cafeteria, øvel-sesplads, skydebaner mv. vurderes at kunne inddække det samlede behov for alle enhe-der efter implementeringen.Det planlagte projekt vedrørende modernisering og støjdæmpning af Varde skydebanean-læg bør gennemføres som planlagt.Indplacering af enheder i de ledige kontorfaciliteter vurderes i hovedsagen muligt at gen-nemføre med et minimum af udgifter til renovering.Der er ikke medtaget beløb til uforudsete udgifter. Der er behov for indplacering af tre un-derafdelinger fra hjemmeværnet, der p.t. er på Møllestedgård på Kær Vestermark Øvel-sesplads, i lejede faciliteter i Sønderborg.Det samlede investeringsskøn for projektet udgør ca. 20 mio. kr., hvoraf ca. 16 mio. kr.medgår til renovering af ca. 110 kvarterer.Planlagte investeringer i modernisering og færdiggørelse af Sønderborg skydebaner forca. 8 mio. kr. pt. med planlagt afløb i 2013 frigøres. Herudover er der et vurderet besparel-sespotentiale i form af bygningsvedligeholdelsesefterslæb ved en evt. afhændelse på ca.2,8 mio. kr.
Side 112 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.3.2. PersonelDet må forventes, at 25 % af primært manuel- og mellemledergruppen vil søge at finde etandet job. Årsagen hertil er hovedsageligt den store afstand på 160 km hver vej, som giverca. 4 timers daglig transport i bil, da det ikke vil være muligt at tage offentlig transport, somvil tage over 3 timer hver vej. Endvidere vurderes det, at yderligere 25 % vil pendle fremog tilbage indtil anden løsning er fundet, og dermed kan udgiften til flyttegodtgørelse redu-ceres med i alt 50 %.En del af personellet kommer i forvejen fra andre tjenestesteder i Jylland, og der må for-ventes en interesse i at komme nærmere andre større tjenesteder, hvorved der opnåsbedre og mere langvarige tjenestemuligheder. Denne faktor kan reducere antallet af opsi-gelser mv.Endvidere må det forventes, at forsvaret kan overholde de normale varslingsperioder, ogdet derfor kun er det civile personel, som har længst anciennitet (>12 år), der har krav pågodtgørelse. I dette tilfælde kan udgiften til afsked reduceres med 75 %.Endvidere må det antages, at behov for personel på midlertidig tjeneste/2-4 års ordningenmå falde jævnt henover årene. Det vurderes, at behovet for personel på midlertidig tjene-ste/2-4 års ordningen falder med 25 umiddelbart efter flytningen og herefter med 5 % pr.år.6.3.3. ØkonomiEnhederne forbliver2012Varde driftSønderborg driftPlanlagte investeringer=( &Midlertidig tjenesteI altFlytning til Varde2012TidsplanSønderborg driftVarde driftInvestering Varde=(SalgMiljøoprydningVedligeholdelsesefterslæbMidlertidig tjeneste&4FlytningAfskedI altSammenfatningEnhederne forbliverFlytning og afhændelseDifferenceBreak-even42,9År 1201350,942,98,0-8,062,9År 2201442,962,9-20,012,02,32,3År 1201326,314,38,02,350,9År 12013Plan14,326,32,342,9År 22014Byg14,326,320-25,04,6-2,82,36,80,627,0År 3201542,927,015,9-3,935,5År 4201642,935,57,5-11,335,4År 5201742,935,47,5-18,935,3År 6201842,935,37,6-26,535,1År 7201942,935,17,8-34,235,1År 8202042,935,17,8-42,135,0År 9202142,935,07,9-50,035,0År 10202243,235,08,2-58,21,91,81,71,51,51,4/,2,342,9År 32015Flyt/salg14,326,333,633,633,633,633,633,633,642,9314,020,0-25,04,6-2,818,26,80,6379,3TOTALår 1-10437,5379,358,22,342,9År 420162,342,9År 520172,342,9År 620182,342,9År 720192,342,9År 820202,342,9År 920212,343,2År 102022År 2201426,314,3År 3201526,314,3År 4201626,314,3År 5201726,314,3År 6201826,314,3År 7201926,314,3År 8202026,314,3År 9202126,314,3År 10202226,614,3TOTALår 1-10263,3143,08,023,2414,3TOTALår 1-10
Tabel 17: Sønderborg til Varde
Side 113 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.3.4. SammenfatningÅrligt driftbesparelsespotentialeInvesteringsbehov ETABInvesteringsbehov PERSNetto investeringsbehovTilbagebetalingstid8,220,06,8-3,93
Det er ved besigtigelsen konstateret, at såvel nuværende enheder i Varde og tilflyttendeenheder fra Sønderborg kan være i de eksisterende faciliteter i Varde.En flytning og opbrydning af den personelmæssige sammensætning på det nuværendetjenestested i forbindelse med flytning over den relativt lange afstand, vil alt andet lige i enkortere eller længere periode, kunne betyde et tab af kompetencer og en deraf afledt mulignegativ effekt på det operative virke.
Side 114 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.4. Høvelte til VordingborgI modellen flyttes Livgarden fra Høvelte kaserne til Vordingborg kaserne og samplaceresmed Det Danske Internationale Logistik Center. Garderkasernen i Høvelte, Høvelte-Sandholm-Sjælsmark øvelsesterræn, Ny motorgård, Gammel motorgård og VærkstedSandholm afhændes.Livgardens vagtgående kompagni vil fortsat være indplaceret på Gothersgades kaserne iKøbenhavn.Modellen forudsætter en ændret værnepligt (fase 2), hvilket muliggør en samplacering afenhederne i Vordingborg. Konkret vil Det Danske Internationale Logistik Center bidrag tilbasisuddannelse indstilles. Livgarden vil fortsat opretholde en basisuddannelse baseret påværneret i Vordingborg.6.4.1. EtablissementEfterfølgende kapacitets- og udgiftsvurderinger vedrørende en flytning af Livgardens en-heder fra Høvelte kaserne til Vordingborg er baseret på eksisterende registreringer afetablissementsmæssige forhold og erfaringsmæssige nøgletal for bygge- og anlægsfor-hold kombineret med kombineret med en endags besigtigelse.Kapacitetsbehovet til enheder m.v. på Garderkasernen i Høvelte og mulighederne for ind-placering på Vordingborg kaserne sammen med Det Danske Internationale Logistik Cen-ter, er vurderet i samarbejde med repræsentanter fra Hærens Operative Kommando.Indplacering af Livgardens enheder:ST/LG (GSE) indplaceres således:---Kontorer mv. i bygning 1, 3. etage.Depot m.v. i bygning 1 på 4. etage og kælder.Herudover garage m.v. i bygning 88 og 126.
I/LG indplaceres således:-------Kontorer mv. til ST/I/LG i bygning 1, 1. etage.Depot m.v. til ST/I/LG i bygning 1 på 4. etage og kælder.Kontorer og indkvartering mv. til UAFD i bygning 114 og 29 (1. og 2. sal).Bad og omklædning i bygning 19, 2. sal.Værksteder (1ECH): Bæltekøretøjer (PN) i bygning 1 og 2 på Kulsbjerg og 2 hjulkø-retøjer i bygning 85.Garage, depot m.v. i bygning 1, bygning 88 og 126 (ca. halvdelen), samt 114, 1.sal.P-pladser/befæstede arealer i tilslutning til tildelte garagefaciliteter.
II/LG indplaceres således:---Kontorer til ST/II/LG i bygning 6.Kontorer og indkvartering mv. til UAFD i bygning 29 (1. og 2. sal)Bad og omklædning i bygning 19, 2. sal.
Side 115 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
---
Værksteder (1ECH): PN i bygning 1 og 2, hjulkøretøjer i bygning 85.Garage, depot m.v. i bygning 1, bygning 88 og 126 (ca. halvdelen), samt 114, 1.sal.P-pladser/befæstede arealer i tilslutning til tildelt garagefaciliteter.
III/LG indplaceres således:------Kontorer til ST/III/LG i bygning 11.Kontorer, indkvartering mv. til UAFD i bygning 34.Bad og omklædning i bygning 19, 2. sal.Værksteder m.v. i bygning 85 til hjul.Garage, depot m.v. i bygning 88 og 126 (ca. halvdelen), samt 114, 1. sal.P-pladser/befæstede arealer i tilslutning til tildelte garagefaciliteter.
REPDEL/LG/TRR indplaceres således:-Værksted m.v. i bygning 1 og 2 på Kulsbjerg.
UDDSTELM/LG/1BDE indplaceres således:-Kontorer, depot mv. i bygning 112.
Resterende behov i forhold til ovenstående udgør følgende renoveringer og bygningstil-pasninger:-----Våbenkamre mv. på ca. 225 m�Auditorium i bygning 19 på ca. 130 m�.Spinningrum i bygning 19 på ca. 130 m�Styrketræningsfacilitet i bygning 7 på ca. 130 m�Tankanlæg Kulsbjerg udbygges til 30 m�.
Nye faciliteter der tilvejebringes ved nybygning udgør følgende:-Synshal mv. til vogntog, fuld længde, bremseprøvestand mv. på ca. 350 m�.-Befæstede arealer (inkl. eksercerareal) på i alt ca. 1300 m�.Faciliteter til Det Danske Internationale Logistik Center:Omflytning af Det Danske Internationale Logistik Center- enheder på Vordingborg kasernevurderes at ville medføre udgifter svarende til ca. 250 m� kontorrenovering.Ud over det beskrevne behov for nybyggeri vurderes øvrige eksisterende fælles faciliteter,at kunne inddække det samlede behov for alle enheder efter implementeringen.Der er ikke medtaget beløb til uforudsete udgifter.Det samlede investeringsskøn for projektet udgør ca. 54 mio. kr. Eksisterende inventarforudsættes at kunne inddække behovet.Det forudsættes at:
Side 116 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
--
Modernisering og støjdæmpning af skydebaneanlægget på Kulsbjerg (ca. 30 mio.),gennemføres som planlagt.Etablering af styre-/bremseøvelsesbane (BAP 731) anslået til ca. 4,7 mio. iværk-sættes (sammenhæng til Sjælsmark kasernes afhændelse).
Planlagte investeringer, som kan frigøres i relation til Garderkasernen Høvelte udgør føl-gende:-Sjælsø Skydebaner. Modernisering og støjdæmpning
Planlagte og godkendte investeringer udgør ca. 57 mio. kr.Herudover er der et vurderet besparelsespotentiale i form af bygningsvedligeholdelsesef-terslæb ved en evt. afhændelse på ca. 6 mio. kr.6.4.2. PersonelDer ses ikke nogen større personelmæssige udfordringer ved en direkte overførsel af per-sonel fra Livgarden til Vordingborg.Afstanden medfører, at personel bosiddende i Nordsjælland ikke nødvendigvis behøver atflytte for at kunne forrette tjeneste i Vordingborg. Personelafgangen vil formentlig ligge in-denfor den normale personelomsætning. Det skal endvidere bemærkes, at Sjælland erfa-ringsmæssigt bør anses som et område, hvor de fleste forventes at bibeholde nuværendebolig, så vidt det er muligt. Når alle disse faktorer vurderes, skønnes den reelle udgift tilflytninger fra Høvelte til Vordingborg at være minimal.
Side 117 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.4.3. ØkonomiEnhederne forbliver2012Høvelte driftVordingborg driftPlanlagte investeringer=( &Midlertidig tjenesteI altFlytning til Vordingborg2012TidsplanHøvelte driftVordingborg driftInvestering Vordingborg=(Salg HøvelteMiljøoprydningVedligeholdelsesefterslæbMidlertidig tjeneste&4FlytningAfskedI altSammenfatningEnhederne forbliverFlytning og afhændelseDifferenceBreak-even70,6År 1201368,670,6-2,02,0103,6År 2201495,6103,6-8,010,00,20,2År 1201341,621,85,00,268,6År 12013Plan41,621,87,0År 2201441,621,832,00,295,6År 2201441,621,840,0År 3201541,621,820,00,283,6År 3201541,621,87,1-80,017,7-6,00,24,00,06,4År 3201583,66,477,2-67,245,0År 4201663,645,018,6-85,845,0År 5201763,645,018,6-104,545,0År 6201863,645,018,6-123,145,0År 7201963,645,018,7-141,845,0År 8202063,645,018,7-160,445,0År 9202163,645,018,7-179,144,9År 10202263,644,918,7-197,80,10,10,10,10,10,10,144,844,844,844,844,844,844,80,263,6År 420160,263,6År 520170,263,6År 620180,263,6År 720190,263,6År 820200,263,6År 920210,263,6År 102022År 4201641,621,8År 5201741,621,8År 6201841,621,8År 7201941,621,8År 8202041,621,8År 9202141,621,8År 10202241,621,8TOTALår 1-10416218,257,01,9691,2TOTALår 1-10124,8379,354,1-80,017,7-6,01,54,00,0495,4TOTALår 1-10693,1495,4197,8
Bygtilret Flyt/Salg
Tabel 18: Høvelte til Vordingborg
6.4.4. SammenfatningÅrligt driftbesparelsespotentialeInvesteringsbehov ETABInvesteringsbehov PERSNetto investeringsbehovTilbagebetalingstid18,754,14,0-67,22
Side 118 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.5. Vordingborg til AalborgI modellen lukkes Det Danske Internationale Logistik Center, og elementer af enhedenflyttes. National Support Danmark (NSDK) flyttes til Skrydstrup. National Movement Coor-dination Center (NMCC) og Movement Control (MOVCON) flyttes til Karup. National Sup-port Bataljonen (NSBTN) flyttes til Aalborg kaserne og sammenlægges med Trænregimen-tet.Vordingborg kaserne, Vordingborg øvelsesplads og Kulsbjerg øvelsesterræn afhændes.Modellen forudsætter en ændret værnepligt (fase 2), hvilket muliggør en samplacering afenhederne i Aalborg. Konkret vil Trænregimentets bidrag til basisuddannelse blive indstil-let.6.5.1. EtablissementEfterfølgende kapacitets- og udgiftsvurderinger vedrørende en flytning af Det Danske In-ternationale Logistik Center enheder fra Vordingborg kaserne til Aalborg området er base-ret på eksisterende registreringer af etablissementsmæssige forhold og erfaringsmæssigenøgletal for bygge- og anlægsforhold kombineret med en endags besigtigelse.Kapacitetsbehovet til enheder fra Det Danske Internationale Logistik Center samt mulig-hederne for indplacering i Aalborg området er vurderet i samarbejde med repræsentanterfra Hærens Operative Kommando samt Flyvertaktisk Kommando.Det forudsættes at:-NSDK indplaceres på Flyvestation Skrydstrup i FDD nuværende faciliteter udennævneværdige etablissementsmæssige udgifter. Personelflytteudgifter fastlæggesaf FPT.MOVCON indplaceres på Flyvestation Karup ved enten FTK eller HOK. Dog forven-tes det, at controllingfunktionen (5 personer) tilgår HOK STRUK. Personelflytteom-kostninger fastlægges af FPT.
-
Indplacering af enheder i Aalborg området.1. og 2. NSBTN indplaceres på Hvorup kaserne (HVK) således:-----Kontorer, omklædning og bad mv. til ST/1. og 2. NSBTN i bygning 28, sydlige del.Kontorer, omklædning og bad mv. til 1. og 4. NSEKMP i bygning 29.Kontorer, omklædning og bad mv. til 2., 3., 5. og 6. NSEKMP i bygning 28, nordligedel.Kontorer, omklædning og bad mv. til TPKMP(-) i bygning 27, rum 112–114.Kontorer (eksisterende samt en belægningsstue i bygning 11-16), omklædning ogbad, våbenkamre, indkvartering mv. til NSEKMP, der gennemfører HRU- uddannel-se, i bygning 11-16.Værksteder (1ECH) til TPKMP(-) indplaceres sammen med 3 VEDLBTN i nuvæ-rende faciliteter.P-pladser/befæstede arealer i tilslutning til tildelte faciliteter, samt Parkplads (P) 1.
--
REPDEL/DANILOG/TRR indplaceres på HVK således:
Side 119 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
-
Værksted, kontor m.v. indplaceres sammen med 3. VEDLBTN i nuværende facilite-ter.
Intern omflytning af enheder på HVK vurderes ikke at ville medføre væsentlige udgifter.Eksisterende fælles faciliteter, såsom undervisningslokaler, UMAK, idræt, cafeteria, øvel-sesplads, skydebaner osv. kan inddække det samlede behov for alle enheder efter imple-menteringen.Det skal bemærkes, at modernisering og støjdæmpning af skydebaneanlægget på Nr. Ut-trup Øvelsesplads forudsættes gennemført som planlagt.Det samlede investeringsskøn for projektet udgør ca. 5 mio. kr., som omfatter renoveringsamt bygningstilpasninger.Planlagte investeringer, som kan frigøres i relation til Vordingborg kaserne udgør følgende:-Kulsbjerg Skydebaner. Modernisering og støjdæmpning
Planlagte og godkendte investeringer udgør ca. 30 mio. kr.Herudover er der et vurderet besparelsespotentiale i form af bygningsvedligeholdelsesef-terslæb ved en evt. afhændelse på ca. 3 mio. kr.6.5.2. PersonelVed en overførsel af Det Danske Internationale Logistik Center personel til Aal-borg/Skrydstrup/Karup vurderes det, at langt hovedparten af personelstyrken ikke ses atville foretage en sådan flytning. En forsigtig vurdering vil være, at ca. 50 % af mellemle-dergruppen og officersgruppen vil flytte/søge anden tjeneste, hvorimod resten må forudsesat opsige deres kontrakt. Opsigelserne ses primært at komme fra den yngre del af perso-nellet og en markant del vil være fra manuelgruppen.Hovedparten af de civile forventes at blive afskediget (tilbydes job i Jylland) og vil næppeflytte med.Den direkte personelmæssige udgift ved flytningen af Det Danske Internationale LogistikCenter til Aalborg kaserner er 40,5 mio. kr. til flyttegodtgørelse og afsked. Estimatet er ba-seret på empiri fra tidligere flytninger. En følsomhedsanalyse indikerer, at såfremt 15 %færre vælger at flytte med vil dette reducere udgifterne med ca. 12 mio. kr. til 28,8 mio. kr.samt i modsat til fælde, hvor 15 % flere vælger at flytte med, stiger udgifterne til 53,1 mio.kr.
Side 120 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.5.3. ØkonomiEnhederne forbliver2012Vordingborg driftAalborg driftPlanlagte investeringer=( &Midlertidig tjenesteI altFlytning til Vordingborg2012TidsplanVordingborg driftVordingborg driftInvestering Aalborg=(Salg VordingborgMiljøoprydningVedligeholdelsesefterslæbMidlertidig tjeneste&4FlytningAfskedI altSammenfatningEnhederne forbliverFlytning og afhændelseDifferenceBreak-even70,7År 1201375,770,75,0-5,00,2År 1201323,542,010,00,275,7År 1201323,542,05,0-55,012,6-3,00,240,50,561,3År 2201475,761,314,5-19,544,8År 3201575,744,830,9-50,444,8År 4201665,744,820,9-71,444,8År 5201765,744,820,9-92,344,8År 6201865,744,820,9-113,244,8År 7201965,744,820,9-134,244,7År 8202065,744,721,0-155,244,7År 9202165,744,721,0-176,244,7År 10202265,744,721,0-197,20,20,20,20,20,20,20,20,2År 2201423,542,010,00,275,7År 2201423,542,044,644,644,644,644,644,644,644,6År 3201523,542,010,00,275,7År 320150,265,7År 420160,265,7År 520170,265,7År 620180,265,7År 720190,265,7År 820200,265,7År 920210,265,7År 102022År 4201623,542,0År 5201723,542,0År 6201823,542,0År 7201923,542,0År 8202023,542,0År 9202123,542,0År 10202223,542,0TOTALår 1-10235,0420,030,02,2685,0TOTALår 1-1047,0440,45,0-55,012,6-3,02,140,50,5490,1TOTALår 1-10687,2490,1197,2
Bygtilret Flyt/Salg
Tabel 19: Vordingborg til Aalborg
6.5.4. SammenfatningÅrligt driftbesparelsespotentialeInvesteringsbehov ETABInvesteringsbehov PERSNetto investeringsbehovTilbagebetalingstid21,05,040,5-29,40
Side 121 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.6. Høvelte til Vordingborg og Vordingborg til AalborgI modellen flyttes Livgarden fra Høvelte kaserne til Vordingborg kaserne samtidigt med atDet Danske Internationale Logistik Center lukkes, og resterende elementer fra enhedenflyttes. Modellen er en kombination af modellerne vedr. flytning af Livgarden og lukning afDet Danske Internationale Logistik Center. Det etablissementsmæssige rational er, at in-vesteringsbehovet forbundet med Livgardens flytning til Vordingborg reduceres, når DetDanske Internationale Logistik Center samtidigt lukkes.Fra Det Danske Internationale Logistik Center flyttes National Support Danmark (NSDK) tilSkrydstrup, National Movement Coordination Center (NMCC) og Movement Control(MOVCON) flyttes til Karup og National Support Bataljonen (NSBTN) flyttes til Aalborg ka-serne og sammenlægges med Trænregimentet.Garderkasernen i Høvelte, Høvelte-Sandholm-Sjælsmark øvelsesterræn, Ny motorgård,Gammel motorgård og Værksted Sandholm afhændes. Livgardens vagtgående kompagnivil fortsat være indplaceret på Gothersgades kaserne i København.Modellen forudsætter en ændret værnepligt (fase 2), hvilket muliggør en samplacering afenhederne i Aalborg. Konkret vil Trænregimentets bidrag til basisuddannelse blive indstil-let. Livgarden vil fortsat opretholde en basisuddannelse baseret på værneret i Vording-borg.6.6.1. EtablissementEfterfølgende kapacitets- og udgiftsvurderinger vedrørende en flytning af Livgardens en-heder fra Høvelte til Vordingborg kaserne, Det Danske Internationale Logistik Centers en-heder fra Vordingborg kaserne til Aalborg området er baseret på eksisterende registrerin-ger af etablissementsmæssige forhold og erfaringsmæssige nøgletal for bygge- og an-lægsforhold kombineret med en endags besigtigelse.Kapacitetsbehovet til enheder fra Livgarden på Vordingborg kaserne samt mulighedernefor indplacering af Det Danske Internationale Logistik Centers enheder er vurderet i sam-arbejde med repræsentanter fra Hærens Operative Kommando samt Flyvertaktisk Kom-mando.Det forudsættes at:-NSDK indplaceres på Flyvestation Skrydstrup i FDD nuværende faciliteter udennævneværdige etablissementsmæssige udgifter. Personelflytteudgifter fastlæggesaf FPT.MOVCON indplaceres på Flyvestation Karup ved enten FTK eller HOK. Dog forven-tes det, at controllingfunktionen (5 PAX) tilgår HOK STRUK. Personelflytteudgifterfastlægges af FPT.
-
Indplacering af Livgardens enheder på Vordingborg kaserne.En indplacering af Livgardens enheder på Vordingborg kaserne efter lukning og udflytningaf Det Danske Internationale Logistik Centers enheder er ikke fastlagt på bygningsniveau.Det forudsættes, at der på baggrund af en eventuel beslutning, gennemføres en besigti-gelse hvor indplaceringen besluttes gennemført i eksisterende bygningsmasse.
Side 122 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
På den baggrund kan behovet for renovering i forbindelse med indplacering af Livgardensenheder generelt reduceres til en meget let renovering og bygningstilpasning af berørtbygningsmasse, samt udbygning af tankanlægget på Kulsbjerg til 30 m�.Dette medfører, at udgifterne til renovering og udbygning af tankanlæg skønsmæssigt kanfastsættes til ca. 16 mio. kr.Eksisterende inventar forudsættes at kunne inddække behovet.Indplacering af enheder i Aalborg området.1. og 2. NSBTN indplaceres på Hvorup kaserne (HVK) således:-----Kontorer, omklædning og bad mv. til ST/1. og 2. NSBTN i bygning 28, sydlige del.Kontorer, omklædning og bad mv. til 1. og 4. NSEKMP i bygning 29.Kontorer, omklædning og bad mv. til 2., 3., 5. og 6. NSEKMP i bygning 28, nordligedel.Kontorer, omklædning og bad mv. til TPKMP(-) i bygning 27, rum 112–114.Kontorer (eksisterende samt en belægningsstue i bygning 11-16), omklædning ogbad, våbenkamre, indkvartering mv. til NSEKMP, der gennemfører HRU- uddannel-se, i bygning 11-16.Værksteder (1ECH) til TPKMP(-) indplaceres sammen med 3 VEDLBTN i nuvæ-rende faciliteter.P-pladser/befæstede arealer i tilslutning til tildelte faciliteter, samt Parkplads (P) 1.
--
REPDEL/DANILOG/TRR indplaceres på HVK således:-Værksted, kontor m.v. indplaceres sammen med 3. VEDLBTN i nuværende facilite-ter.
Intern omflytning af enheder på NUK og HVK vurderes ikke at ville medføre væsentligeudgifter.Eksisterende fælles faciliteter, såsom undervisningslokaler, UMAK, idræt, cafeteria, øvel-sesplads, skydebaner osv. kan inddække det samlede behov for alle enheder efter imple-menteringen.Det skal bemærkes, at modernisering og støjdæmpning af skydebaneanlægget på Nr. Ut-trup Øvelsesplads forudsættes gennemført som planlagt.Det samlede investeringsskøn for projektet udgør ca. 25,7 mio. kr., som omfatter flytningaf LG til Vordingborg med vurderet pris på ca. 21 mio. kr., samt flytning af Det Danske In-ternationale Logistik Center til SKP, KAR og AAL til en anslået pris på ca. 5 mio.kr..Det forudsættes endvidere at:-Etablering af styre-/bremseøvelsesbane (BAP 731) anslået til ca. 4,7 mio. iværk-sættes.
Side 123 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Planlagte investeringer i relation til Garderkasernen Høvelte, som kan frigøres udgør føl-gende:-Sjælsø Skydebaner. Modernisering og støjdæmpning
Planlagte og godkendte investeringer udgør ca. 57 mio. kr.Herudover er der et vurderet besparelsespotentiale i form af bygningsvedligeholdelsesef-terslæb ved en evt. afhændelse på ca. 6 mio. kr.6.6.2. PersonelDer ses ikke nogen større personelmæssige udfordringer ved en direkte overførsel af per-sonel fra Livgarden til Vordingborg.Afstanden medfører, at personel bosiddende i Nordsjælland ikke nødvendigvis behøver atflytte for at kunne forrette tjeneste i Vordingborg. Personelafgangen vil formentlig ligge in-denfor den normale personelomsætning. Det skal endvidere bemærkes, at Sjælland erfa-ringsmæssigt bør anses som et område, hvor de fleste forventes at bibeholde nuværendebolig, så vidt det er muligt. Når alle disse faktorer vurderes, skønnes den reelle udgift tilflytninger fra Høvelte til Vordingborg at være minimal.Ved en overførsel af Det Danske Internationale Logistik Centers personel til Aal-borg/Skrydstrup/Karup vurderes det, at langt hovedparten af personelstyrken ikke ses atville foretage en sådan flytning. En forsigtig vurdering vil være, at ca. 50 % af mellemle-dergruppen og officersgruppen vil flytte/søge anden tjeneste, hvorimod resten må forudsesat opsige deres kontrakt. Opsigelserne ses primært at komme fra den yngre del af perso-nellet og en markant del vil være fra manuelgruppen.Hovedparten af de civile forventes at blive afskediget (tilbydes job i Jylland) og vil næppeflytte med.
Side 124 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.6.3. ØkonomiEnhederne forbliver2012Høvelte driftVordingborg driftAalborg driftPlanlagte investeringer=( &Midlertidig tjenesteI altFlytning til Vordingborg2012TidsplanHøvelte driftVordingborg driftAalborg driftInvestering Aalborg=(Investering VordingborgSalg HøvelteMiljøoprydningVedligeholdelsesefterslæbMidlertidig tjeneste&4FlytningAfskedI altSammenfatningEnhederne forbliverFlytning og afhændelseDifferenceBreak-even115,8År 12013110,8115,8-5,05,00,40,444,40,5166,8År 22014137,8166,8-28,933,933,5År 32015125,833,592,3-58,483,1År 42016105,883,122,7-81,183,1År 52017105,883,122,7-103,883,1År 62018105,883,122,7-126,583,1År 72019105,883,122,7-149,283,1År 82020105,883,122,8-172,083,0År 92021105,883,022,8-194,783,0År 10202283,022,8-217,5År 1201341,621,842,05,00,4110,8År 12013Plan41,621,842,05,05,016,0-80,017,7-6,00,40,40,40,40,40,30,30,3År 2201441,621,842,032,00,4137,8År 22014Byg41,621,842,0A41,615,244,638,244,638,244,638,244,638,244,638,244,638,244,638,244,6124,8326,2440,45,021,0-80,017,7-6,03,644,40,5897,7TOTALår 1-10897,7217,5År 3201541,621,842,020,00,4125,8År 320150,4105,8År 420160,4105,8År 520170,4105,8År 620180,4105,8År 720190,4105,8År 820200,4105,8År 920210,4År 4201641,621,842,0År 5201741,621,842,0År 6201841,621,842,0År 7201941,621,842,0År 8202041,621,842,0År 9202141,621,842,0År 10202241,621,842,0TOTALår 1-10416,0218,0420,057,04,2105,8 1115,2År 102022TOTALår 1-10
105,8 1115,2
Tabel 20: Høvelte til Vordingborg og Vordingborg til Aalborg
6.6.4. SammenfatningÅrligt driftbesparelsespotentialeInvesteringsbehov ETABInvesteringsbehov PERSNetto investeringsbehovTilbagebetalingstid22,85,044,4-75,32
Side 125 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.7. Varde til Aalborg og OksbølI modellen flyttes 3. Intelligence, Surveillance, Target Acquisition & Reconnaissance afde-ling fra Varde kaserne til Flyvestation Aalborg og samplaceres med Jægerkorpset. Endvi-dere flyttes Stab Danske Artilleriregiment til Oksbøl og samplaceres med 1. afdeling.Varde kaserne og Varde øvelsesterræn afhændes.Modellen forudsætter en ændret værnepligt (fase 2), hvilket muliggør en samplacering afenhederne i Aalborg. Konkret vil Danske Artilleriregimets bidrag til basisuddannelse bliveindstillet.6.7.1. EtablissementEfterfølgende kapacitets- og udgiftsvurderinger vedrørende en lukning og flytning af enhe-der fra Varde kaserne til Oksbøl samt flytning af ISTARAFD (-) til Aalborg området er ba-seret på eksisterende registreringer af etablissementsmæssige forhold og erfaringsmæs-sige nøgletal for bygge- og anlægsforhold kombineret med en endags besigtigelse.Kapacitetsbehovet til enheder m.v. i Varde og mulighederne for indplacering i Oksbøl samtAalborg området er vurderet i samarbejde med repræsentanter fra Hærens OperativeKommando (HOK).Indplacering af DAR (-) i Oksbøl:DAR (-ISTARAFD) flyttes til OKS og løsningsmodellen er baseret på, at følgende eksiste-rende bygninger anvendes til formålet:--Indkvartering, kontor m.v. i BYG 55, 35, 36, (ca. 1.033 m�).Garage, depot m.v. i BYG 60 og 62 (ca. 710 m�).
Resterende behov inddækkes ved nybyggeri på i alt ca.-500 m� depot og garage (opvarmet)
Indplacering af ISTARAFD (-) i Aalborg området:ST/ESSC indplaceres på Flyvestation Aalborg (FSN AAL) således:---Kontorer m.v. primært i bygning 244, sekundært i bygning 233.Bad og omklædning i bygning 234/244.P-pladser/befæstede arealer i tilslutning til tildelte faciliteter.
ISTARBTN indplaceres på FSN AAL således:-----Kontorer m.v. til ST i bygning 233.Bad og omklædning til ST i bygning 234, 244 og 331.Kontorer, bad og omklædning m.v. til CIMIC/PSYOPS/FHEKMP i bygning 304.Værksted (1ECH) indplaceres i JGK- faciliteter i hangar 64.P-pladser/befæstede arealer i tilslutning til tildelte faciliteter.
CACELM kan efter behov indplaceres på FSN AAL således:Side 126 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
--
Kontorer, bad og omklædning m.v. i bygning 334.P-pladser/befæstede arealer i tilslutning til tildelte faciliteter.
Resterende behov i forhold til ovenstående er på FSN AAL beregnet til:Renovering/ombygning:-Omklædning og bad i bygning 234 på ca. 500 m�, bygning 331 på ca. 150 m�.-Indkvarteringsfaciliteter til kursusvirksomhed (40 enkeltmandskvarterer) i bygning266 og 267 på ca. 900 m�.-Flytning/udvidelse af perimeterhegn om ESSC operative område på ca. 600 m.Eksisterende fælles faciliteter, såsom undervisningslokaler, UMAK, idræt, cafeteria, øvel-sesplads, skydebaner m.v. kan inddække dele af det samlede behov for alle enheder efterimplementeringen. Resterende behov er medtaget i ovennævnte opgørelse.De planlagte projekter vedrørende modernisering og støjdæmpning af Stibjerg og Vrøgumskydebaneanlæg forudsættes gennemført som planlagt.Eksisterende inventar forudsættes at kunne inddække behovet.Indplacering af enheder i de ledige kontorfaciliteter vurderes i hovedsagen muligt at gen-nemføre med et minimum af udgifter til renovering.Der er ikke medtaget beløb til uforudsete udgifter.Det samlede investeringsskøn for projektet udgør ca. 33,6 mio. kr., hvoraf ca. 7,2 mio. kr.medgår til nybyggeri og ca. 26,4 mio. medgår til renovering og bygningstilpasninger.Udgifterne fordeler sig således:Indplacering af DAR (-) i Oksbøl andrager udgifter til nybygning, renovering og bygningstil-pasninger på ca. 13,6 mio. kr.Indplacering af ESSC på FSN AAL andrager udgifter til renovering og bygningstilpasningpå ca. 20 mio. kr., heraf ca. 8,6 mio. kr. til kursuskvartererDer er for ESSC opgjort et samlet behov for 35 HEMNET arbejdsstationer på FSN AAL.Udgifter til kabling, sikring mv. af maskiner etc. er ikke medtaget i beregningerne.Planlagte investeringer, som kan frigøres i relation til Varde kaserne udgør følgende:Støjdæmpning og modernisering af etablissement 493 Varde Skydebaner. Udgiften udgørca. 23,5 mio. kr. med afløb i 2013-2014.Herudover er der et vurderet besparelsespotentiale i form af bygningsvedligeholdelsesef-terslæb ved en evt. afhændelse på ca. 9,6 mio. kr.6.7.2. PersonelKun ganske få forventes at sige op, grundet den korte afstand imellem Varde og Oksbøl.Dette bestyrkes af, at en enhed fra Varde (1 Artilleri Afdeling) allerede ligger i Oksbøl, hvor
Side 127 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
mange fra Danske Artilleriregiment (DAR) allerede gør eller har gjort tjeneste. Forvalt-ningsmæssigt er denne model en meget hensigtsmæssig løsning at samle Danske Artille-riregiment i Oksbøl. Der forventes kun et ringe tab af kompetencer.Hovedparten af de civile forventes at bibeholde deres job henset til en meget kort geogra-fisk afstand og ansættelse i samme region.Ved flytning af ISTAR til Aalborg forventes dog i størrelsesorden ca. halvdelen af den nu-værende bemanding at flytte med, og resterende vil forventelig søge anden tjeneste inden-for samme geografisk område eller søge deres afsked.6.7.3. ØkonomiEnhederne forbliver2012Varde driftOksbøl driftAalborg driftPlanlagte investeringer=( &Midlertidig tjenesteI altFlytning til Vordingborg2012TidsplanVarde driftOksbøl driftAalborg driftInvestering Oksbøl=(Investering AalborgSalg VardeMiljøoprydningVedligeholdelsesefterslæbMidlertidig tjeneste&4FlytningAfskedI altSammenfatningEnhederne forbliverFlytning og afhændelseDifferenceBreak-even149,6År 12013159,3149,69,8-9,8168,2År 22014159,3168,2-8,8-0,90,90,92,0År 1201326,941,878,011,80,9159,3År 12013Plan26,941,878,0År 2201426,941,878,011,80,9159,3År 22014Byg26,941,878,013,67,011,0-30,07,2-9,60,93,10,1129,4År 32015147,6129,418,2-19,1160,5År 42016147,6160,5-12,9-6,2137,1År 52017147,6137,110,5-16,7137,1År 62018147,6137,110,5-27,2137,1År 72019147,6137,110,5-37,7137,1År 82020147,6137,110,5-48,2137,1År 92021147,6137,110,5-58,70,00,20,20,20,20,20,20,9147,6År 32015Byg26,941,878,00,9147,6År 42016Flyt/Salg26,955,678,055,681,355,681,355,681,355,681,355,681,355,681,3107,6514,6799,813,620,0-30,07,2-9,63,93,10,1137,1 1430,2År 102022TOTALår 1-100,9147,6År 520170,9147,6År 620180,9147,6År 720190,9147,6År 820200,9147,6År 920210,9År 3201526,941,878,0År 4201626,941,878,0År 5201726,941,878,0År 6201826,941,878,0År 7201926,941,878,0År 8202026,941,878,0År 9202126,941,878,0År 10202226,941,878,0TOTALår 1-10269,0418,0780,023,59,0147,6 1490,5År 102022TOTALår 1-10
147,6 1499,5137,1 1430,210,5-69,369,3
Tabel 21: Varde til Oksbøl og Aalborg
6.7.4. SammenfatningÅrligt driftbesparelsespotentialeInvesteringsbehov ETABInvesteringsbehov PERSNetto investeringsbehovTilbagebetalingstid10,533,63,1-19,10
Side 128 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Ved en eventuel lukning af Varde kaserne vil hjemmeværnets filialdepot på Varde kaserneskulle flyttes til en anden egnet facilitet i Esbjerg eller Varde-området.
Side 129 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.8. Sønderborg til NymindegabI modellen flyttes Hærens Sergentskole til Nymindegab og samplaceres med Hjemme-værnsskolen. Sønderborg kaserne afhændes.Modellen er udarbejdet som et alternativ til en flytning til Varde, såfremt Varde kasernelukkes. Ved en lukning af Varde kaserne flyttes andre enheder til Oksbøl, og denne modelser derfor alene på en indplacering af Hærens Sergentskole i Nymindegab.Modellen har således relation til de øvrige modeller i fase 2, men det er ikke en forudsæt-ning for modellen, at der sker en ændring af værnepligten.6.8.1. EtablissementEfterfølgende kapacitets- og udgiftsvurderinger vedrørende en flytning af Hærens Ser-gentskole (HSGS) fra Sønderborg til Nymindegab er baseret på eksisterende registrerin-ger af etablissementsmæssige forhold og erfaringsmæssige nøgletal for bygge- og an-lægsforhold kombineret med en endags besigtigelse.Kapacitetsbehovet til enheder m.v. i Sønderborg og mulighederne for indplacering i Ny-mindegab er vurderet i samarbejde med repræsentanter fra Hærens Operative Kommando(HOK) og Hjemmeværnet (HJV).Enheder fra sergentskolen indplaceres i eksisterende faciliteter således:---------Indkvartering af kursister, enkeltmandskvarterer, i BYG 4 (ca. 30 kvarterer).Depot, samt sikret rum (våbenkammer mv.) i BYG 11a og 12a (ca. 530 m�)Kontor mv. i BYG 11 og 12 (ca. 2200 m�).Garage, depot m.v. i BYG 21a (ca. 1000 m�).Værksted, garage, depot, kontor mv. i BYG 18 (ca. 1900 m�).Kontor, køreinstruktion mv. i BYG 17 (ca. 430 m�).Bad og omklædning i bygning 14 mv. (ca. 500 m�).Drivmiddelanlæg BYG 20b, renovering og udvidelse til 20 m�.P-pladser/befæstede arealer i tilslutning til tildelte faciliteter.
Resterende behov inddækkes ved nybyggeri således:----------Indkvartering af sergentelever (ca. 200) på belægningsstuer, 2-mands (ca. 4850m�).Indkvartering af kursister, 45 enkeltmandskvarterer (ca. 1650 m�).Garage, depot/kold m.v. (ca. 500 m�).Undervisningsfaciliteter (ca. 800 m�).UMAK, mediatek mv. (ca. 430 m�).Fritidsområde, vaskeri mv. (ca. 500 m�)Idrætshal, styrketræning mv. (ca. 1500 m�).Idrætsfaciliteter udendørs (løbebane, boldbane mv.) (ca. 6000 m�).Forhindringsbane.P-pladser/befæstede arealer (ca. 4000 m�).
Øvrige forhold:
Side 130 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Ved en lukning af Sønderborg kaserne med tilhørende øvelsesterræn er der behov forindplacering af tre underafdelinger fra HJV - der for nærværende er indplaceret på Mølle-stedgård på Kær Vestermark Øvelsesplads - i lejede faciliteter i Sønderborg.Eksisterende fælles faciliteter i Nymindegab, såsom undervisningslokaler, kvarterer til kur-sister, UMAK, cafeteria, øvelsesplads, skydebaner, synsvirksomhed, spejlbane, styre- ogbremseøvelsesbane, tankanlæg m.v. er i muligt omfang anvendt til at inddække hele ellerdele af det samlede behov for alle enheder efter implementeringen.Det skal dog bemærkes, at HSGS behov for øvelsesterræn og -faciliteter ikke i fuldt om-fang kan tilgodeses i NYM, men må gennemføres i Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn.Det skal tillige anføres, at forhold omkring UD/FMT og infirmeri ikke er afklaret. Disse facili-teter forefindes ikke i Nymindegab. Nærmeste UD og infirmeri er p.t. i Oksbøl eller Varde.Det samlede investeringsskøn for projektet udgør ca. 220 mio. kr., til nybyggeri, renoveringog bygningstilpasninger.Eksisterende inventar forudsættes at kunne inddække behovet.Planlagte investeringer, som kan frigøres i relation til Sønderborg kaserne udgør følgende:Modernisering og færdiggørelse af Sønderborg skydebaner for ca. 8 mio. kr. pt. med plan-lagt afløb i 2013.Herudover er der et vurderet besparelsespotentiale i form af bygningsvedligeholdelsesef-terslæb ved en evt. afhændelse på ca. 2,8 mio. kr.Hjemmeværnets enheder, der forbliver i Sønderborg, vurderes at kunne indplaceres i leje-de lokaler for ca. 0, 6 mio. kr. pr. år. (baseret på markedsprisen for erhvervslejemål i by-en).6.8.2. PersonelDet forventes, at 25 % af primært manuel- og mellemledergruppen vil søge at finde et an-det job. Årsagen hertil er hovedsageligt den store afstand på 160 km hver vej, som giverca. 4 timers daglig transport i bil. Anvendelse af offentligt transport vil give en daglig trans-port tid på over 6 timer. Endvidere vurderes det, at yderligere 25 % vil pendle frem og til-bage indtil anden løsning er fundet, og dermed kan udgiften til flyttegodtgørelse reduceresmed i alt 50 %.En del af personellet kommer i forvejen fra andre tjenestesteder i Jylland, og der må for-ventes en interesse i at komme nærmere andre større tjenesteder, hvorved der opnåsbedre og mere langvarige tjenestemuligheder. Denne faktor kan reducere antallet af opsi-gelser mv.Endvidere må det forventes, at forsvaret kan overholde de normale varslingsperioder, ogdet derfor kun er det civile personel, som har længst anciennitet (>12 år), der har krav pågodtgørelse. I dette tilfælde kan udgiften til afsked reduceres med 75 %.Endvidere må det antages, at behov for personel på midlertidig tjeneste/2-4 års ordningenmå falde jævnt henover årene. Det vurderes, at behovet for personel på midlertidig tjene-Side 131 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
ste/2-4 års ordningen falder med 25 umiddelbart efter flytningen og herefter med 5 % pr.år.6.8.3. ØkonomiEnhederne forbliver2012Sønderborg driftNymindegab driftPlanlagte investeringer=( &Midlertidig tjenesteI altFlytning til Nymindegab2012TidsplanSønderborg driftNymindegab driftInvestering Nymindegab=(Salg SønderborgMiljøoprydningVedligeholdelsesefterslæbMidlertidig tjeneste&4FlytningAfskedI altSammenfatningEnhederne forbliverFlytning og afhændelseDifferenceBreak-even31,1År 1201335,131,14,0-4,083,1År 2201427,183,1-56,052,02,32,32,36,80,6114,4År 3201527,1114,4-87,3139,3106,1År 4201627,1106,1-79,0218,43,5År 5201727,13,523,6194,720,7År 6201827,120,76,5188,320,6År 7201927,120,66,5181,720,4År 8202027,120,46,7175,020,3År 9202127,120,36,8168,320,3År 10202227,120,36,8161,41,3År 1201314,310,58,02,335,1År 12013Plan14,310,54,02,327,1År 22014Byg14,310,556,02,327,1År 32015Byg14,310,580,02,327,1År 42016Byg14,310,580,0-25,04,6-2,81,91,81,71,51,51,42,327,1År 52017Flyt/Salg14,310,518,918,918,918,918,971,5146,8220,0-25,04,6-2,818,26,80,6440,6TOTALår 1-10279,2440,6-161,42,327,1År 620182,327,1År 720192,327,1År 820202,327,1År 920212,327,1År 102022År 2201414,310,5År 3201514,310,5År 4201614,310,5År 5201714,310,5År 6201814,310,5År 7201914,310,5År 8202014,310,5År 9202114,310,5År 10202214,310,5TOTALår 1-10143,0105,08,023,2256,0TOTALår 1-10
Tabel 22: Sønderborg til Nymindegab
6.8.4. SammenfatningÅrligt driftbesparelsespotentialeInvesteringsbehov ETABInvesteringsbehov PERSNetto investeringsbehovTilbagebetalingstid6,8220,06,8196,134
Side 132 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.9. Allinge til AlmegårdI modellen flyttes Beredskabsstyrelsens enheder i Allinge ind på Almegårds kaserne. Faci-liteterne i Allinge reetableres og lejemålet opsiges.6.9.1. EtablissementEfterfølgende kapacitets- og udgiftsvurderinger vedrørende en flytning af Beredskabssty-relsens (BRS) enheder Allinge til Almegårds kaserne er baseret på eksisterende registre-ringer af etablissementsmæssige forhold og erfaringsmæssige nøgletal for bygge- og an-lægsforhold kombineret med en endags besigtigelse.Kapacitetsbehovet til enheder fra BRS i Allinge og mulighederne for indplacering på Alme-gårds kaserne er vurderet i samarbejde med repræsentanter fra Beredskabsstyrelsen.En evt. flytning forudsættes at ske i overensstemmelse med Geneve-konventionerne ogtillægsprotokollerne hertil, jfr. tidligere udarbejdet redegørelse herom52.Pladsbehovet vurderes ikke umiddelbart at kunne inddækkes af eksisterende faciliteter påAlmegårds kaserne. Indplaceringen tager derfor udgangspunkt i nybyggeri samt renove-ring og bygningstilpasning.Indplacering af BSR enheder er baseret på, at følgende eksisterende bygninger anvendestil formålet:-Bygning 49. Alle BRS administrative funktioner flyttes til bygning 49. Bygningen errenoveret og i god stand. Bygningen er på 1500 m2 netto, og kan rumme alle cen-trale administrative funktioner (behov er 30 arbejdspladser), samt VTC, mødeloka-ler til internt brug, IT kontor, serverrum, UMAK, vagt 24/7 med ophold, ADM arkivmm.Indkvartering i bygning 67. Bygning 67 anvendes i dag til langtidsudlejning i to eta-ger, hver etage på 54 kvarterer. Den nederste etage reserveres til BRS. Den indret-tes med 21 firemands stuer, 8 enkeltmands kvarterer (kan anvendes som dobbeltkvarterer) og 3 enkeltmandskvarterer til VO/VB. Resten af bygningen anvendes tilalmindelig-/brandomklædning og kønsopdelt bad (160 m2), pudsestuer, tørrerum,tekøkken, fritidsområde inkl. net cafe.
-
Resterende behov inddækkes ved nybyggeri således:----Ca. 250 m2 høj udrykningsgarage, opvarmet og med strøm og luft.Ca. 250 m2 uopvarmet høj garage.Ca. 350 m2 vaskehal og værksted, inkl. faciliteter som kontor, depot, omklædninginkl. vaskehal, flytning af 3 vogn lifte.Ca. 2000 m2 belægning i tilknytning til ovennævnte inkl. vej/SF- sten belægning ogflytning af perimeter hegn.
Yderligere skal der foretages følgende:-52
Munderingsdepot indrettes i bygning 23, der skal renoveres.
Jf. Rapport fra Arbejdsgruppe Sammenlægning af Beredskabsstyrelsen og Forsvaret - AGSAM
Side 133 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
---
Nødstrømsanlæg til 24/7 beredskabet skal etableres. Omfanget og udgiften af dettekendes ikke, og kræver en nærmere afklaring.Redningsøvelsesplads og øvelsesfaciliteter samt belægning til dette etableres i for-bindelse med eksisterende brandøvelsesplads.BRS overtager to garager (bygning 55 og 58, i alt 900 m2 uopvarmet). Der etable-res et opvarmet 150 m2 værksted i disse. Garagen anvendes derudover til garage-ring af mindre køretøjer samt som depot. Det forudsættes at de eksisterende bruge-re kan forlade garagerne uden omkostning.
Det forudsættes at eksisterende inventar anvendes.Det vurderes, at alle fællesfaciliteter så som kantine, gymnastiksal, fitness rum, internetcafe, infirmeri, auditorium, undervisningslokaler mm. er tilstede i tilstrækkeligt omfang påAlmegårds kaserne. Det skal dog understreges, at der ikke vil være tilstrækkelige fritidsfa-ciliteter for BRS VPL på Almegårds kaserne, hvorfor der i beregningerne er indlagt udgiftertil disse.Det samlede investeringsoverslag for projektet udgør ca. 38 mio. kr., som fordeler sig med20 mio. kr. til nybyggeri samt 18 mio. kr. til renovering og bygningstilpasninger.Der er ikke medtaget beløb til uforudsete udgifter.Herudover skal der anvendes ca. 5,0 mio. til retablering af Allinge kaserne.Samlet investering udgør således 43 mio. kr.kasernen i Allinge er bygget på lejet jord, og det indgår i lejekontrakten at bygninger skalfjernes og området reetableres ved tilbagelevering.Der er ikke planlagte investeringer i Allinge.Herudover er der ikke et vurderet besparelsespotentiale i form af bygningsvedligeholdel-sesefterslæb ved en evt. afhændelse.6.9.1.1. Særlige forhold vedr. BeredskabsstyrelsenDet bemærkes at de økonomiske beregninger og opstilling af modellen i øvrigt er foretagetaf Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste efter samme model som anvendes isamtlige øvrige modeller i rapporten for så vidt angår ejerskab af bygningsmassen og be-villingsansvar for nybyggeri, vedligehold og drift.I forbindelse med Beredskabsstyrelsens overførsel til Forsvarsministeriet i 2004 blev detbesluttet, at Beredskabsstyrelsen skulle beholde ejerskab til egen bygningsmasse medtilhørende anlægsbevillinger og bevillinger til bygningsvedligehold og – drift.Beredskabsstyrelsen er siden overgået til omkostningsbestemte bevillinger, hvilket bl.a.medfører, at styrelsen afholder nybyggeri m.v. over en INVEST- låneramme på baggrundaf afskrivninger af bygningsmassen.Beredskabsstyrelsen har en rammeaftale fra 2003 med Forsvarets Bygnings- og Etablis-sementstjeneste, hvorefter Beredskabsstyrelsen køber bygningsfaglig rådgivning m.v. påSide 134 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
baggrund af konkrete aftaler. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes bistandafregnes på grundlag af time- sagsregistrering med et i forvejen aftalt max. budget for hverenkelt sag.Der arbejdes for nærværende med udarbejdelse af en Service Level Agreement imellemBeredskabsstyrelsen og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste til afløsning aframmeaftalen. I forbindelse hermed har Beredskabsstyrelsen fastholdt det overordnedeprincip vedr. alle aftaler imellem Beredskabsstyrelsen og de funktionelle tjenester, hvoref-ter Beredskabsstyrelsen køber ydelser på grundlag af konkret afregning og baseret på, atydelsesprisen ikke må overstige Beredskabsstyrelsen hidtidige udgifter vedr. ydelsen ogikke må overstige markedsprisen for den pågældende ydelse. Dette forbehold gælder så-vel Beredskabsstyrelsens drifts- som investeringsudgifter i tilfælde af en flytning.Beredskabsstyrelsen fastholder, at ovennævnte principper fortsat skal gælde, hvis Bered-skabsstyrelsen skal købe etablissementsydelser hos Forsvarets Bygnings- og Etablisse-mentstjeneste/Almegårds Kaserne i tilfælde af flytning til Almegårds Kaserne.6.9.2. PersonelFlytningen af Beredskabscenteret vurderes ikke at medføre negative operative eller ud-dannelsesmæssige konsekvenser. Der er ikke identificeret udgifter til flytning af personale.
Side 135 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.9.3. ØkonomiEnhederne forbliver2012Allinge driftAlmegaard driftPlanlagte investeringer=( &Midlertidig tjenesteI altFlytning til Almegård2012TidsplanAllinge driftAlmegaard driftInvestering Almegaard=(Reetablering AllingeMiljøoprydningVedligeholdelsesefterslæbMidlertidig tjeneste&4FlytningAfskedI altSammenfatningEnhederne forbliverFlytning og afhændelseDifferenceBreak-even25,6År 1201321,625,6-4,04,047,6År 2201421,647,6-26,030,00,00,00,00,00,029,6År 3201521,629,6-8,038,037,8År 4201621,637,8-16,254,218,6År 5201721,618,63,051,218,6År 6201821,618,63,048,218,6År 7201921,618,63,045,218,6År 8202021,618,63,042,218,6År 9202121,618,63,039,218,6År 10202221,618,63,036,20,00,00,00,00,00,00,00,021,6År 12013Plan5,116,54,00,021,6År 22014Byg5,116,526,00,021,6År 32015Byg5,116,58,05,011,20,021,6År 42016Flyt5,116,518,618,618,618,618,618,620,4177,638,05,011,20,00,00,00,0252,2TOTALår 1-10216,0252,2-36,20,021,6År 520170,021,6År 620180,021,6År 720190,021,6År 820200,021,6År 920210,021,6År 102022År 120135,116,5År 220145,116,5År 320155,116,5År 420165,116,5År 520175,116,5År 620185,116,5År 720195,116,5År 820205,116,5År 920215,116,5År 1020225,116,5TOTALår 1-1051,0165,00,00,0216,0TOTALår 1-10
Tabel 23: Allinge til Almegård
6.9.4. SammenfatningÅrligt driftbesparelsespotentialeInvesteringsbehov ETABInvesteringsbehov PERSNetto investeringsbehovTilbagebetalingstid3,043,00,054,222
Det er Beredskabsstyrelsens vurdering, at der ikke er operative hindringer for en indplace-ring af Beredskabsstyrelsen Bornholm på Almegårds Kaserne.
Side 136 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.10. Søgårdlejren til SkrydstrupHærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland og Uddannelsescenter Sydjylland flyttesfra Søgårdlejren til Flyvestation Skrydstrup. Søgårdlejren inklusiv skyde- og øvelsesterrænafhændes.6.10.1. EtablissementEfterfølgende kapacitets- og udgiftsvurderinger vedrørende en flytning af enheder fra Sø-gårdlejren til Skrydstrup er baseret på eksisterende registreringer af etablissementsmæs-sige forhold, en revurdering af kapacitetsbehovet på Flyvestation Skrydstrup og erfarings-mæssige nøgletal for bygge- og anlægsforhold, hvilket giver en overordnet udgiftsvurde-ringer.Følgende enheder skal indplaceres:Hjemmeværnet:-Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland.-Uddannelsescenter Sydjylland fra Hjemmeværnsskolen.Herudover faciliteter til frivillige tilknyttet etablissementet:-----Stabshjemmeværnskompagni Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland.Motoriseret infanterikompagni Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland.Hjemmeværnskompagni Aabenraa.Politihjemmeværnskompagni Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland.Hjemmeværnseskadrille 286.
Forsvarets Materieltjeneste:Områdeværksted Søgårdlejren dækkende Vedligeholdelsesniveau I (VN I) vedligeholdelseaf Hjemmeværnets materiel i Sydjylland. Indplaceringen af områdeværkstedet afventervurderingerne af ændringsmulighederne i vedligeholdelsesstrukturen.Pladsbehovet vurderes at kunne inddækkes af eksisterende faciliteter på FlyvestationSkrydstrup. Indplaceringen tager derfor udgangspunkt i etablering af våbenkamre samtrenovering og bygningstilpasning i nødvendigt omfang.Ud over det beskrevne behov vurderes øvrige eksisterende fælles faciliteter, at kunne ind-dække det samlede behov for alle enheder efter implementeringen.Indplacering af enheder i de ledige faciliteter vurderes i hovedsagen muligt at gennemføremed et minimum af udgifter til renovering. Det samlede investeringsskøn for projektet ud-gør ca. 7 mio. kr., som generelt omfatter renovering og bygningstilpasninger.Der er ikke planlagte investeringer i Søgårdlejren. Herudover er der et vurderet besparel-sespotentiale i form af bygningsvedligeholdelsesefterslæb ved en evt. afhændelse på ca.3,8 mio. kr.
Side 137 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.10.2. PersonelFlytningen af Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland og Uddannelsescenter Syd-jylland vurderes ikke at medføre negative operative eller uddannelsesmæssige konse-kvenser. Der er ikke identificeret udgifter til flytning af personale.6.10.3. ØkonomiEnhederne forbliver2012Søgårdlejren driftSkrydstrup driftPlanlagte investeringer=( &Midlertidig tjenesteI altFlytning til Skrydstrup2012TidsplanSøgårdlejren driftSkrydstrup driftInvestering Skrydstrup=(SalgMiljøoprydningVedligeholdelsesefterslæbMidlertidig tjeneste&4FlytningAfskedI altSammenfatningEnhederne forbliverFlytning og afhændelseDifferenceBreak-even60,0År 1201353,060,0-7,07,017,9År 2201453,017,935,1-28,147,4År 3201553,047,45,6-33,70,0-53,0År 120136,246,87,0-35,03,7-3,80,00,00,00,00,047,4År 4201653,047,45,6-39,447,4År 5201753,047,45,6-45,047,4År 6201853,047,45,6-50,647,4År 7201953,047,45,6-56,247,4År 8202053,047,45,6-61,947,4År 9202153,047,45,6-67,547,4År 10202253,047,45,6-73,10,00,00,00,00,00,0-53,0År 220146,246,847,447,447,447,447,447,447,447,4-53,0År 32015-53,0År 42016-53,0År 52017-53,0År 62018-53,0År 72019-53,0År 82020-53,0År 92021-53,0År 102022År 120136,246,8År 220146,246,8År 320156,246,8År 420166,246,8År 520176,246,8År 620186,246,8År 720196,246,8År 820206,246,8År 920216,246,8År 1020226,246,8TOTALår 1-1062,0468,00,00,0530TOTALår 1-1012,4472,67,0-35,03,7-3,80,00,00,0456,9TOTALår 1-10530,0456,973,1
Bygn tilretn. Flyt/salg
Tabel 24: Søgårdlejren til Skrydstrup
6.10.4. SammenfatningÅrligt driftbesparelsespotentialeInvesteringsbehov ETABInvesteringsbehov PERSNettoinvesteringsbehovTilbagebetalingstid5,67,00,0-28,12
Den nuværende vurdering medtager ikke eventuelle afledte udgifter til erstatning for hæ-rens anvendelse af Søgårdslejren. Vurderingen heraf bør indgå i en eventuel videre un-dersøgelse og ses at være afhængige af modellen vedrørende flytning af Hærens Ser-gentskole til Varde.Modellen har tidligere været behandlet, men ikke besluttet i forbindelse med hjemmevær-nets garnisoneringsplan.
Side 138 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.11. Odense til FredericiaTotalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland flyttes til Bülows/Ryes kaserne. Lejemåletpå Odense kaserne opsiges.Denne model har relationer til modellen vedrørende flytning enhederne i Haderslev til Fre-dericia.6.11.1. EtablissementEfterfølgende kapacitets- og udgiftsvurderinger vedrørende en flytning af Totalforsvarsre-gion Fyn Syd- og Sønderjylland fra Odense kaserne til Fredericia er baseret på eksiste-rende registreringer af etablissementsmæssige forhold og erfaringsmæssige nøgletal forbygge- og anlægsforhold, hvilket giver en overordnet udgiftsvurdering.Pladsbehovet vurderes at kunne inddækkes af eksisterende faciliteter i Fredericia. Indpla-ceringen tager derfor alene udgangspunkt i renovering og bygningstilpasning samt etable-ring af facilitet til våbenopbevaring. Ud over det beskrevne behov, vurderes øvrige eksiste-rende fælles faciliteter, at kunne inddække det samlede behov for alle enheder efter im-plementeringen.Det samlede investeringsoverslag for projektet udgør ca. 0,2 mio. kr., som alene omfatterrenovering og bygningstilpasninger.Der er ikke planlagte investeringer på Odense kaserne. Der er ikke et vurderet besparel-sespotentiale i form af bygningsvedligeholdelsesefterslæb ved en evt. afhændelse.6.11.2. PersonelFlytningen af regionens hovedkvarter vurderes ikke at medføre negative konsekvenser.Der er ikke identificeret udgifter til flytning af personale.
Side 139 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.11.3. ØkonomiEnhederne forbliver2012Odense driftFredericia drift=( &Midlertidig tjenesteI altFlytning til Fredricia2012TidsplanOdense drift=(Fredericia driftInvestering FredericiaMidlertidig tjeneste&4FlytningAfskedI altSammenfatningEnhederne forbliverFlytning og afhændelseDifferenceBreak-even44,2År 1201343,244,2-1,01,043,2År 2201443,243,20,01,036,8År 3201543,236,86,4-5,436,8År 4201643,236,86,4-11,836,8År 5201743,236,86,4-18,236,8År 6201843,236,86,4-24,636,8År 7201943,236,86,4-31,036,8År 8202043,236,86,4-37,436,8År 9202143,236,86,4-43,836,8År 10202243,236,86,4-50,20,0381,8TOTALår 1-10432,0381,850,2År 120137,136,1-43,2År 12013Plan7,136,11,00,00,00,00,00,00,00,00,00,00,0År 220147,136,1-43,2År 22014Flyt7,136,136,836,836,836,836,836,836,836,814,2366,61,00,0År 320157,136,1-43,2År 32015År 420167,136,1-43,2År 42016År 520177,136,1-43,2År 52017År 620187,136,1-43,2År 62018År 720197,136,1-43,2År 72019År 820207,136,1-43,2År 82020År 920217,136,1-43,2År 92021År 1020227,136,1-43,2År 102022TOTALår 1-1071,0361,00,0432,0TOTALår 1-10
Tabel 25: Odense til Fredericia
6.11.4. SammenfatningÅrligt driftbesparelsespotentialeInvesteringsbehov ETABInvesteringsbehov PERSNettoinvesteringsbehovTilbagebetalingstid6,41,00,01,00
Modellen har tidligere været behandlet, men ikke besluttet i forbindelse med hjemmevær-nets garnisoneringsplan.Modellen har relationer til modellen vedrørende en flytning af enheder fra Haderslev tilFredericia. Disse modeller er vurderet uafhængigt af hinanden, men det er i forbindelsemed besigtigelsen konstateret, at personel fra Odense også kan være på Bülows kaserneved en eventuel indplacering af Staben fra Danske Division.
Side 140 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.12. Stensved til VordingborgHærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster inklusiv et områdedepot forHjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Sydsjælland flyttes til Vordingborg kaserne.Modellen har relationer til modeller i fase 2, der involverer Vordingborg kaserne.6.12.1. EtablissementEfterfølgende kapacitets- og udgiftsvurderinger vedrørende en lukning og flytning af enhe-der fra Stensved kaserne til Vordingborg kaserne er baseret på eksisterende registreringeraf etablissementsmæssige forhold og erfaringsmæssige nøgletal for bygge- og anlægsfor-hold kombineret med en endags besigtigelse.Kapacitetsbehovet til enheder m.v. på Stensved og mulighederne for indplacering på Vor-dingborg kaserne er vurderet i samarbejde med repræsentanter fra Hjemmeværnskom-mandoen.Hærhjemmeværnsdistriktet har følgende behov:---Ca. 13 kontorer med tilhørende servicefaciliteter som kopirum, møderum med me-re. I alt ca. 200 kvadratmeter.Et opvarmet områdedepot på ca. 600 kvadratmeter med 7 arbejdspladser.Overdækket parkeringsplads til ca. 15 åbne personvogn, let af typen MERC GD oget antal føringskøretøjer.
Uddannelsescenteret inkluderer 5 faste normer med følgende behov:--Ca. 5 kontorer med tilhørende servicefaciliteter såsom kopirum, møderum mm. Påca. 100 kvadratmeter.Opvarmede og kolde depotfaciliteter inklusive mulighed for våbenopbevaring på ca.50 kvadratmeter.
Behovet i forbindelse med kursusvirksomhed udgør følgende kursusfaciliteter:-----Indkvarteringsfaciliteter med op til ca. 80 sengepladser.5 klasseværelser hvoraf et klasseværelse skal kunne rumme op til ca. 100 perso-ner.EDB undervisningslokale.Fritidsområder.Rådighed over kantinefaciliteter.
Det vurderes, at hjemmeværnets enheder kan indplaceres på Vordingborg kaserne. Fri-tidsfaciliteter forefindes på Vordingborg kaserne.Det samlede udgiftsskøn til projektets gennemførelse udgør ca. 1,0 mio. kr. og andragerudgifter til bygningstilpasninger samt lettere renovering.Der er for nærværende ikke planlagt hverken bygge- og anlægsmæssige investeringereller større renoveringsarbejder på Stensved kaserne.
Side 141 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.12.2. PersonelFlytningen af Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster og Uddannelses-center Sydsjælland vurderes ikke at medføre negative operative eller uddannelsesmæssi-ge konsekvenser. Der er ikke identificeret udgifter til flytning af personale.6.12.3. ØkonomiEnhederne forbliver2012Stensved driftVordingborg driftPlanlagte investeringer=( &Midlertidig tjenesteI altFlytning til Vordingborg2012TidsplanStensved driftVordingborg driftInvestering Vordingborg=(SalgMiljøoprydningVedligeholdelsesefterslæbMidlertidig tjeneste&4FlytningAfskedI altSammenfatningEnhederne forbliverFlytning og afhændelseDifferenceBreak-even24,5År 1201324,524,50,00,020,5År 2201424,520,54,0-4,022,1År 3201524,522,12,4-6,50,00,00,00,00,00,022,1År 4201624,522,12,4-8,922,1År 5201724,522,12,4-11,322,1År 6201824,522,12,4-13,722,1År 7201924,522,12,4-16,122,1År 8202024,522,12,4-18,522,1År 9202124,522,12,4-20,922,1År 10202224,522,12,4-23,30,00,00,00,00,00,0-24,5År 12013Plan2,721,8-24,5År 22014Flyt/salg2,721,81,0-5,00,022,122,122,122,122,122,122,122,15,4220,51,0-5,00,00,00,00,00,0221,9TOTALår 1-10245,2221,923,3-24,5År 32015-24,5År 42016-24,5År 52017-24,5År 62018-24,5År 72019-24,5År 82020-24,5År 92021-24,5År 102022År 120132,721,8År 220142,721,8År 320152,721,8År 420162,721,8År 520172,721,8År 620182,721,8År 720192,721,8År 820202,721,8År 920212,721,8År 1020222,721,8TOTALår 1-1027,0218,20,00,0245,2TOTALår 1-10
Tabel 26: Stensved kaserne til Vordingborg
6.12.4. SammenfatningÅrligt driftbesparelsespotentialeInvesteringsbehov ETABInvesteringsbehov PERSNetto investeringsbehovTilbagebetalingstid2,41,00,0-4,01
Side 142 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.13. Slipshavn til KorsørHjemmeværnsskolens Marinehjemmeværnssektion i Slipshavn samt Marinehjemme-værnsdistrikt Øst i Ringsted flyttes til Korsør og samles med søværnets enheder på Flåde-stationen. Lejekontrakten for Slipshavn opsiges.6.13.1. EtablissementEfterfølgende kapacitets- og udgiftsvurderinger vedrørende en flytning af Marinehjemme-værnssektionen fra Slipshavn til Flådestation Korsør samt flytning af Marinehjemme-værnsdistrikt Øst fra Ringsted kaserne til Korsør er baseret på eksisterende registreringeraf etablissementsmæssige forhold og erfaringsmæssige nøgletal for bygge- og anlægsfor-hold kombineret med en endags besigtigelse.Kapacitetsbehovet til enheder m.v. på Slipshavn og mulighederne for indplacering på Flå-destation Korsør er vurderet i samarbejde med repræsentanter fra Hjemmeværnskom-mandoen.Der peges på anvendelse af følgende bygninger:--Kontor, undervisning, UMAK mv. i bygning 17 på Noret.Depot, våbenkammer, fritids- og opholdslokaler, indkvartering og kajplads på Flå-destation Korsør.
Der vurderes behov for:-----I begrænset omfang - at renovere kontorfaciliteter, undervisningsfaciliteter og kæl-deren i bygning 17 på Noret.Etablering af et våbenkammer på Flådestation Korsør ved renovering af et eksiste-rende lokale.Renovering af fritids- og opholdslokaler på Flådestation Korsør.Nybygning af en facilitet til et simulationslokale.Nybygning af 15 kvarterer til indkvartering.
Nuværende Hjemmeværnskompagnier på Slipshavn vurderes at skulle indplaceres i andrefaciliteter på Fyn. Behovet vurderes at være:--Faciliteter på i alt ca. 2x150 m2. opvarmede lokaler indeholdende opholdsfaciliteter,våbenkamre samt våbenopbevaringsrum.De årlige driftsudgifter til lejemål vurderes at være ca. 360.000,- kr.
Det samlede udgiftsskøn til projektets gennemførelse udgør ca. 15 mio. kr. og andragerudgifter til bygge- og anlæg, bygningstilpasninger.Indplacering af enheder i de ledige faciliteter vurderes i hovedsagen muligt at gennemføremed et minimum af udgifter til renovering. Der er ikke medtaget beløb til uforudsete udgif-ter.Der er for nærværende planlagt bygge- og anlægsmæssige investeringer på Slipshavn tilca. 23 mio. kr. indeholdende etablering af ny indkvarteringsbygning til ca. 22 mio. kr. samtudvidelse af simulatorbygning til ca. 1,0 mio. Herudover er der et vurderet besparelsespo-
Side 143 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
tentiale i form af bygningsvedligeholdelsesefterslæb ved en evt. afhændelse på ca. 0,2mio. kr.6.13.2. PersonelFlytningen af Hjemmeværnsskolens Marinehjemmeværnssektion vurderes ikke at medførenegative operative eller uddannelsesmæssige konsekvenser. Der er ikke identificeret ud-gifter til flytning af personale.6.13.3. ØkonomiEnhederne forbliver2012Korsør driftSlipshavn driftRingsted driftPlanlagte investeringerMidlertidig tjenesteI alt=(Flytning til Korsør2012TidsplanSlipshavn driftKorsør driftInvestering KorsørSalg=(MiljøoprydningVedligeholdelsesefterslæbMidlertidig tjenesteFlytning&4AfskedI altFlytning til Korsør2012Tidsplan=(Ringsted driftKorsør driftI altSammenfatningEnhederne forbliverFlytning og afhændelseDifferenceBreak-evenÅr 1201359,859,80,00,02,62,6År 2201471,374,8-3,53,557,2År 12013Plan2,672,2År 22014Flyt2,62,50,32,7År 3201571,366,35,0-1,52,50,32,7År 4201659,855,44,4-5,92,50,32,7År 5201759,855,44,4-10,32,50,32,7År 6201859,855,44,4-14,72,50,32,7År 7201959,855,44,4-19,12,50,32,7År 8202059,855,44,4-23,52,50,32,7År 9202159,855,44,4-27,82,50,32,7År 10202259,855,44,4-32,224,92,127,1TOTALår 1-10621,0588,832,263,6År 320150,00,0-59,8År 12013Plan4,952,3&År 1201352,34,92,6År 2201452,34,92,611,5-71,3År 22014Byg4,952,315,00,06,20,20,00,00,00,052,7År 4201652,7År 5201752,7År 6201852,7År 7201952,7År 8202052,7År 9202152,7År 1020220,00,00,00,00,00,0År 3201552,34,92,611,5-71,3År 32015Flyt4,952,352,752,752,752,752,752,752,714,7525,615,00,06,20,20,00,00,0561,7TOTALår 1-10-59,8År 42016-59,8År 52017-59,8År 62018-59,8År 72019-59,8År 82020-59,8År 92021-59,8År 102022År 4201652,34,92,6År 5201752,34,92,6År 6201852,34,92,6År 7201952,34,92,6År 8202052,34,92,6År 9202152,34,92,6År 10202252,34,92,6TOTALår 1-105234926230,0621TOTALår 1-10
Tabel 27: Slipshavn til Korsør
6.13.4. SammenfatningÅrligt driftbesparelsespotentialeInvesteringsbehov ETABInvesteringsbehov PERSNetto investeringsbehovTilbagebetalingstid4,415,00,0-1,62
Side 144 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Modellen er et alternativ til modellen vedrørende lukning af Flådestation Korsør.
Side 145 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.14. Lukning af Flyvestation AalborgFormålet med modellen er at analysere konsekvenserne ved en lukning af FlyvestationAalborg.Modellen behandles i to varianter. Fælles for varianterne er, at Air Transport Wing med fly,Fototjenesten, Jægerkorpset, dele af infirmeri og dele af Lokal Støtteelementet flyttes tilFlyvestation Karup.-Variant A:Værkstedsområde Aalborg flyttes til henholdsvis Karup og Skrydstrup. FlyvestationAalborg inklusiv lejren i nord og baneområdet afhændes.Variant B:Værkstedsområdet forbliver. Flyvestation Aalborg inklusiv lejren i nord og baneom-rådet afhændes.
-
6.14.1. EtablissementVariant B omhandler flytningen af enhederne på flyvestationen. Omfanget af denne varianter fælles for begge varianter.Efterfølgende kapacitets- og udgiftsvurderinger vedrørende en flytning af flyvevåbnets oghærens enheder fra Flyvestation Aalborg til Karup er baseret på eksisterende registrerin-ger af etablissementsmæssige forhold og erfaringsmæssige nøgletal for bygge- og an-lægsforhold kombineret med møder med de operative kommandoer, hvor der er taget ud-gangspunkt i tilsvarende Business Case fra 2010.Kapacitetsbehovet til enheder m.v. på Flyvestation Aalborg og mulighederne for indplace-ring på Flyvestation Karup er vurderet i samarbejde med repræsentanter fra Hærens Ope-rative Kommando og Flyvertaktisk Kommando.Pladsbehovet vurderes ikke at kunne inddækkes af eksisterende faciliteter på FlyvestationKarup. Indplaceringen tager derfor udgangspunkt i et total nybyggeri.Ud over det beskrevne behov for nybyggeri vurderes øvrige eksisterende fælles faciliteterat kunne inddække det samlede behov for alle enheder efter implementeringen.Planlagte investeringer på Flyvestation Aalborg udgør for begge varianter følgende:Air Transport Wing:----Etablering/udbygning af faciliteter til pakning og rigning af dropudstyrForsvarets andel af nyt Air Traffic Management systemForsvarets andel af udskiftning af ILSForsvarets andel af udskiftning af TMA radar
Totale investeringer ca. 41 mio. kr.Herudover er der et vurderet besparelsespotentiale i form af bygningsvedligeholdelsesef-terslæb ved en evt. afhændelse på ca. 55 mio. kr.
Side 146 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Det samlede investeringsskøn for variant B udgør ca. 909 mio. kr., som alene omfatternybyggeri.Der er ikke medtaget beløb til uforudsete udgifter.Investeringsbehovet på Flyvestation Karup er behæftet med en vis usikkerhed, da det erudtryk for et overslag, gennemført uden besigtigelse.Variant A indeholder et yderligere investeringsbehov vedrørende flytningen af Værksteds-område Aalborg.Kapacitets- og udgiftsvurderinger vedrørende en flytning af Værkstedsområde Aalborgsenheder fra Flyvestation Aalborg til hhv. Flyvestation Karup og Skrydstrup er baseret påeksisterende registreringer af etablissementsmæssige forhold og erfaringsmæssige nøgle-tal.Værkstedsområde Aalborg og områdestøtteværksted Aalborg flytter til hhv. FlyvestationKarup og Flyvestation Skrydstrup.Indplaceringen tager udgangspunkt i at:---F-16 Flyvedligeholdelse indplaceres på Flyvestation Skrydstrup.Helikopter vedligeholdelse indplaceres på Flyvestation Karup.Tilhørende specialværksteder i form af flyværksteder, røntgen og malerværksted,depoter og forplads mv. samt administrationsfaciliteter etableres på FlyvestationKarup og Flyvestation Skrydstrup.
Pladsbehovet vurderes ikke at kunne inddækkes af eksisterende faciliteter på hverkenFlyvestation Karup eller Flyvestation Skrydstrup. Indplaceringen tager derfor udgangs-punkt i et total nybyggeri.Ud over det beskrevne behov for nybyggeri vurderes øvrige eksisterende fælles faciliteter,at kunne inddække det samlede behov for alle enheder efter implementeringen.Det samlede investeringsskøn for Variant A udgør ca. 1353 mio. kr., som alene omfatternybyggeri.Der er ikke medtaget beløb til uforudsete udgifter.Planlagte investeringer ved Værkstedsområde Aalborg og Flyvestation Aalborg, som kanfrigøres udgør følgende:-Etablering af en ekstra vedligeholdelsesdok til helikopter (Taktisk Troppetransport)
Investeringerne udgør ca. 15 mio. kr.Bygningsvedligeholdelsesefterslæb er medtaget i modellen vedrørende Flyvestation Aal-borg.
Side 147 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.14.2. PersonelStørstedelen af officererne ved Air Transport Wing er piloter. Operationsmønsteret for bå-de C-130 og Challenger er mange deployeringsdøgn (op mod 150 pr. år), hvorfor det kanvære mindre betydende, hvorfra der opereres. Den resterende del af officererne ved AirTransport Wing forventes at flytte med jobbet til Karup, og et mindre antal vil kunne forval-tes til andre steder i Nordjylland og få et tjenesteforløb dér.Henset til den nuværende situation på arbejdsmarkedet er der p.t. ringe udsigt til, at derkan optages et større antal officerer, hvoraf mange er piloter. Som tidligere nævnt, så eroperationsmønsteret specielt, og når der er mange deployeringsdøgn, er der tilsvarendetypisk et større antal dage til afspadsering mv. Antallet af officerer, som vælger geografiskat flytte til det nye tjenestested, vurderes at være begrænset, da det ikke er en flytningmellem landsdele. Over tid, når situationen har stabiliseret sig, kan antallet af tilflyttere gi-vetvis stige.Med denne løsning vil de operative enheder være samplaceret med en operativ stab i Ka-rup (Flyvertaktisk Kommando), og dette kan på sigt øge mulighederne for tjeneste i længe-re perioder på samme sted.Tidligere erfaringer fra flytning af personel viser, at det var meget få, der sagde op indenflytningen, dog tog en del på civil uddannelse. I tiden efter flytningen tiltog opsigelsernemed op til ca. 25 %. Erfaringer viser også, at personel, som er på midlertidig tjeneste i enlængere periode, vælger at finde andet arbejde. Erfaringer viser, at det er meget få, derreelt flytter til det nye tjenestested, idet familier er bundet af ægtefælles arbejde samt bør-nenes relation til skole og kammerater. Samlingen af Forsvarets Personeltjeneste i Hjør-ring viser, at ud af 100 medarbejdere, hvor ca. 50 % kom fra andre tjenestesteder endHjørring, er kun ganske få personer flyttet til Hjørring. Flyvertaktisk Kommando har anført,at en del af de militære mellemledere og af manuelgruppen (fortrinsvis mekanikere) for-venteligt vil flytte med, da der p.t. ikke er de store udsigter til anden beskæftigelse i områ-det. Hovedparten af de civile forventes at blive afskediget (tilbydes job i Karup) og vilnæppe flytte med.Under disse forudsætninger vurderes udgiften over 10 år at være 38,2 mio. kr. ved en flyt-ning af enhederne på flyvestationen.Vedrørende værkstedsområdet er det særlige, at der primært er tale om civilt personel,ikke-tjenestemænd (mekanikere) som afskediges i Aalborg og bliver tilbudt job i henholds-vis Karup/Skrydstrup. Herved ydes de ikke flyttegodtgørelse mv. og dermed er det for-mentlig de færreste som vælger at flytte til den anden ende af Jylland. Det som evt. kantrække i den anden retning er de nuværende økonomiske konjunkturer.Den direkte personelmæssige udgift ved flytningen fra Aalborg til Karup er 26,8 mio. kr. tilflyttegodtgørelse og afsked. Estimatet er baseret på empiri fra tidligere flytninger. En føl-somhedsanalyse indikerer, at såfremt 15 % færre vælger at flytte og gøre brug af flytte-godtgørelsen vil dette reducere udgifterne med 15 mio. kr. til 11,9 mio. kr. samt i modsat tilfælde, hvor 15 % flere vælger at flytte med, stiger udgifterne til 41,6 mio. kr.
Side 148 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.14.2.1. Organisatorisk besparelsespotentialeEn lukning af Flyvestation Aalborg som militært etablissement og overflytning af alle enhe-der på flyvestationen til Flyvestation Karup vil medføre, at der ikke vil være militære enhe-der tilbage på området. Det derfor ikke længere være relevant for forsvaret at opretholdekapacitet til at anvende lufthavnen til militær flyvning. Dette betyder, at det ikke vil værenødvendigt at opretholde Bevogtningstjenesten, Base Operations Centre samt Brand ogRedningstjenesten.Den samlede reduktion omfatter 75 årsværk, og provenu for udsparet løn og øvrig drift er iberegningen anslået til 35,0 mio. kr. årligt.Der er i analysen ikke taget stilling til eventuelle yderligere besparelsespotentialer ved enflytning til Flyvestation Karup.6.14.3. MaterielSærligt for denne model er, at den også vil frigøre driftsmidler på forsvarets materielan-skaffelsesplan og materieldriftsplan. Omfanget af disse driftsmidler er i denne analyseestimeret som svarende til andelen af driften relateret til én af tre flyvestationer. Besparel-sen ved nedlæggelse af én flyvestation andrager således (Grundet den forholdsmæssigebegrænsede anvendelse af Flyvestation Aalborg, vurderes de nedenfor estimerede udgif-ter til materiel at være større, end hvad der reelt kan realiseres):MAP / MDPBrand og redning:MDP på 5,2 mio. kr. pr. år.Flyvestationsudstyr:MAP 2,7 – 4 mio. kr. pr. år.MDP 3,5 – 4 mio. kr. pr. år.Anflyvnings- og landings-hjælpemidler:MAP 2,6 – 4 mio. kr. pr. år.MDP 3,5 – 4 mio. kr. pr. år.MaterieludgifterMiddelværdi5,2 mio. kr. pr. år.(2,7+4)/2+(3,5+4)/2=7,1 mio. kr. pr. år.(2,6+4)/2+(3,5+4)/2=7,05 mio. kr. pr. år.6,4 mio. kr. pr. år.Andel for en FSN (33 %)1,7 mio. kr. pr. år.2,4 mio. kr. pr. år.2,3 mio. kr. pr. år.
Tabel 28: Materieldriftsbesparelse ved nedlæggelse af en flyvestation
Frigjorte investeringer vedrørende ILS og TMA radar er medtaget i planlagte projekter un-der etablissement.
Side 149 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.14.4. ØkonomiEnhederne forbliver2012FSN AAL driftKarup driftSkrydstrup driftPlanlagte investeringer? =( &Midlertidig tjenesteMateriel drift AalborgI altFlytning til Karup2012TidsplanFSN Aalborg driftFSN Karup drift=(FSN Skrydstrup driftInvestering Karup og SkrydstrupSalgMiljøoprydningVedligeholdelsesefterslæbMaterieldrift AalborgMidlertidig tjeneste&4Flytning & AfskedOrganisatorisk reduktionerI altSammenfatningEnhederne forbliverFlytning og afhændelseDifferenceBreak-even278,9År 12013280,9278,92,0-2,0504,9År 22014294,9504,9-210,0208,0764,9År 32015274,9764,9-490,0764,9År 42016264,9764,9-500,0363,9År 52017264,9363,9-99,06,41,46,41,46,41,46,41,46,41,41,426,8-35,093,4År 62018264,993,4171,5-35,0201,9År 72019264,9201,963,0-35,0201,9År 82020264,9201,963,0999,5-35,0201,9År 92021264,9201,963,0936,5-35,01,41,41,41,1?År 1201378,0132,346,816,01,46,4280,9År 12013Plan78,0132,346,814År 2201478,0132,346,830,01,46,4294,9År 22014Byg78,0132,346,8240År 3201578,0132,346,810,01,46,4274,9År 32015Byg78,0132,346,85001,46,4264,9År 42016Byg78,0132,346,85001,46,4264,9År 52017Byg78,0132,346,899-125,023,1-55,01,46,4264,9År 62018Flyt/salg78,0132,346,8181,753,8181,753,8181,753,853,8468,0181,7 1.520,6496,01.353,0-125,023,1-55,032,013,726,8-175,0201,6 3.578,2År 102022TOTALår 1-101,46,4264,9År 720191,46,4264,9År 820201,46,4264,9År 920211,46,4År 4201678,0132,346,8År 5201778,0132,346,8År 6201878,0132,346,8År 7201978,0132,346,8År 8202078,0132,346,8År 9202178,0132,346,8År 10202278,046,8TOTALår 1-10780,0468,056,014,064,0
132,3 1.323,0
264,9 2.705,0År 102022TOTALår 1-10
264,9 2.705,0201,6 3.578,263,3873,2-873,2
698,0 1.198,0 1.297,0 1.125,5 1.062,5
Tabel 29: Lukning af Flyvestation Aalborg - variant A - Alt lukker
Side 150 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Enhederne forbliver2012FSN Aalborg driftFSN Karup driftPlanlagte investeringerMidlertidig tjenesteMateriel drift AalborgI altFlytning til Karup2012TidsplanFSN Aalborg driftFSN Karup driftInvestering Karup=(SalgMiljøoprydningVedligeholdelsesefterslæbMaterieldrift AalborgMidlertidig tjeneste&4Flytning&AfskedOrganisatoriske reduktionerI altSammenfatningEnhederne forbliverFlytning og afhændelseDifferenceBreak-even&=(?
År 1201378,0132,311,01,46,4229,1År 12013Plan78,0132,310,0
År 2201478,0132,320,01,46,4238,1År 22014Byg78,0132,3200,0
År 3201578,0132,310,01,46,4228,1År 32015Byg78,0132,3300,0
År 4201678,0132,31,46,4218,1År 42016Byg78,0132,3300,0
År 5201778,0132,31,46,4218,1År 52017Flyt/salg78,0132,399,0
År 6201878,0132,31,46,4218,1År 6201820,0169,1-100,013,1-55,0
År 7201978,0132,31,46,4218,1År 7201920,0169,1
År 8202078,0132,31,46,4218,1År 8202020,0169,1
År 9202178,0132,31,46,4218,1År 9202120,0169,1
År 10202278,0
TOTALår 1-10780,041,0
132,3 1.323,01,46,414,264,0
218,1 2.158,2År 10202220,0TOTALår 1-10490,0909,0-100,013,1-55,032,0
169,1 1.507,0
6,41,4
6,41,4
6,41,4
6,41,4
6,41,41,426,8-22,0-22,0168,5År 72019218,1168,549,6653,7-22,0168,5År 82020218,1168,549,6604,1-22,0168,5År 92021218,1168,549,6554,4-22,01,41,41,41,1
?
13,826,8-110,0
228,1År 12013229,1228,11,0-1,0
418,1År 22014238,1418,1-180,0179,0
518,1År 32015228,1518,1-290,0469,0
518,1År 42016218,1518,1-300,0769,0
317,1År 52017218,1317,1-99,0868,0
53,4År 62018218,153,4164,7703,3
168,2 2.726,7År 102022TOTALår 1-10
218,1 2.222,2168,2 2.726,750,0504,5-504,5
Tabel 30: Lukning af Flyvestation Aalborg - variant B - Værkstedsområde Aalborg bliver
6.14.5. SammenfatningVariant A – Alt lukkes:Årligt driftbesparelsespotentialeInvesteringsbehov ETABInvesteringsbehov PERSNetto InvesteringsbehovTilbagebetalingstid63,31353,026,81148,824
Variant B – Værkstedsområdet bliver:Årligt driftbesparelsespotentialeInvesteringsbehov ETABInvesteringsbehov PERSNetto investeringsbehovTilbagebetalingstid50,0909,026,8642,920
Side 151 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Ressourceanalysen er for alle modeller baseret på en flytning af den nuværende struktur1:1. Det vil i denne model sige, at enhederne i Aalborg alle flyttes til Karup uden tilpasningaf organisationen.Det etablissementsmæssige behov tager udgangspunkt i en tidligere business case, hvor-for der i denne model ikke er estimeret udgifter til etablering af etablissementsmæssigefaciliteter til brand og redningsberedskabet, lufthavnskontor og vagt i Karup. Men den eks-tra struktur medgår i den estimerede driftsudgift i Karup og Skrydstrup efter en sammen-lægning, hvorfor den estimerede driftsbesparelse ikke når sit fulde potentiale.Som følge af flytningen af Værkstedsområde Aalborg i variant A må det forventes, at derkan frigøres yderligere projekter. I forbindelse med en etablering af nye værkstedsfacilite-ter i Karup og Skrydstrup bør etablissementsmæssige behov i relation til skibsbaseret heli-kopter, taktisk troppetransport, etablering af Helicopter Wing Karup og redningshelikopter-beredskabet kunne inddækkes.Redningsberedskabet i Aalborg er i denne model forudsat nedlagt. Såfremt der fortsat vilvære behov for et redningsberedskab i Aalborg, vil dette medføre yderligere udgifter.Personelmæssigt må det forventes, at en stor del af personellet vil pendle på grund af denrelativt korte afstand mellem tjenestestederne. Over tid må det forventes, at personellettager bopæl i nærheden af det nye tjenestested. Det vurderes på baggrund heraf, at kom-petencetabet i forbindelse med flytningen vil være minimalt. Rekrutteringsmæssigt vurde-res der ikke, at være særlige udfordringer ved løsningen, der skal adresseres specifikt. Foruddybende beskrivelse henvises til analysens kapitel 3.2.6.
Side 152 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.15. Lukning af Flådestation KorsørSøværnets sejlende enheder i Korsør med tilhørende eskadrestrukturer samt SøværnetsTaktiske Stab, Søværnets Militærpoliti, Søværnets Operative Logistik i Korsør, infirmeri ogværkstedsområde Korsør flyttes til Flådestation Frederikshavn. Flådestation Korsør, DepotNoret, Depot Boeslunde, Depot Egø og Tankområde Korsør afhændes.Vessel Traffic Service Storebælt samt miljøskibene forbliver i Korsør.Projektet har relationer til modellen vedrørende indplacering af Slipshavn i Korsør.6.15.1. EtablissementKapacitets- og udgiftsvurderinger vedrørende en flytning Søværnets enheder fra Korsør tilFrederikshavn er baseret på eksisterende registreringer af etablissementsmæssige forholdog erfaringsmæssige nøgletal for bygge- og anlægsforhold kombineret med møder medSøværnets Operative Kommando.Søværnets sejlende enheder i Korsør med tilhørende eskadrestrukturer samt SøværnetsTaktiske Stab, Søværnets Militærpoliti, Søværnets Operative Logistik i Korsør, infirmeri ogværkstedsområde Korsør flyttes til Flådestation Frederikshavn. Flådestation Korsør, DepotNoret, Depot Boeslunde, Depot Egø og Tankområde Korsør afhændes.En flytning er tidligere vurderet i 2010, hvor der blev peget på et særskilt investeringsbe-hov på ca. 140 mio. kr. til nybygning, bygningsændringer m.m. (jf. udkast til Business Ca-se). Søværnets Operative Kommando har efterfølgende revurderet ønsker og behov ogfinder, at der i alt væsentligt er behov for en 1:1 flytning. Det vil sige, at den etablisse-mentsmæssige kapacitet, der er til rådighed i Korsør skal etableres i Frederikshavn. Detteindebærer bl.a. nybyggeri i størrelsesordenen:-------Kontorfaciliteter ca. 4.000 m2.Infirmeri ca. 680 m2.Service og velfærdsfaciliteter ca. 1.200 m2.Møderum og undervisningsfaciliteter ca. 1.336 m2.Værksteder med stor loftshøjde ca. 1.300 m2.Befæstede arealer ca. 1.000 m2.Udvidelse af forsyningsanlæg
Herudover skal der gennemføres renovering og bygningstilpasning af ca.18.000 m2.Depotmæssigt vurderes kapaciteten i Jerup, Grelshede og Bangsbo tilstrækkelig.Teknisk set vurderes det umiddelbart lovmæssigt m.m. muligt at gennemføre byggeriet påflådestationens område. Søværnets Operative Kommando finder imidlertid, at der er enrisiko for at dette vil virke hæmmende på flådestationens interne operative virke, hvorforbyggeomfanget kan give behov for køb af yderligere grund. Dette vil kunne give en yderli-gere udgift på ca. 15-40 mio. kr.Dele af depotvirksomheden på Depot Bangsbo vurderes efter lageroptimering at kunneplaceres i andre ledige depotfaciliteter udenfor Frederikshavnsområdet.
Side 153 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Frigjorte bygninger vurderes at kunne rumme dele af værkstedsfaciliteter og laboratorier,der ikke nødvendigvis behøver at være i umiddelbar nærhed af skibene. Tiden har dogikke gjort det muligt for arbejdsgruppen, at klarlægge hvor stor en del af værkstederne, deri praksis kan flyttes til Depot Bangsbo og i hvilken grad en inddragelse af Depot Bangsbotil værksteder vil have indflydelse på ovenstående forudsætning omkring tilstrækkelig de-potkapacitet.Øvrige eksisterende fælles faciliteter i og omkring Frederikshavn, såsom UMAK, idræt,øvelsesplads, skydebaner mv. vurderes at kunne inddække det samlede behov for alleenheder efter implementeringen.Det samlede investeringsskøn udgør ca. 271 mio. kr. Dette forudsætter, at Depot Bangsbokan udnyttes fuldt ud i modellen, hvilket ikke er underbygget af den nuværende analyse.Hertil kommer gennemførelse af i forvejen planlagt og nødvendig havnerenovering og op-gradering på Flådestation Frederikshavn, hvilket jf. Project Business Case (PBC) 6 (Reno-vering af flådestationer) og PBC 107 (Opgradering af flådestationer) anslås til ca. 240 mio.kr.Gennemførelsen af modellen frigør planlagte investeringer i Korsør til renovering og op-gradering af flådestationen. Udgiften er oprindelig vurderet til ca. 300 mio. kr. Dog pegerdet igangværende arbejde med udfærdigelse af projektoplæg på at investeringsbehovet iKorsør er ca. 91 mio. kr. lavere og ca. 26 mio. kr. højere i Frederikshavn. Den efterfølgen-de opgørelse er baseret på denne vurdering. Samme arbejde peger på at udførelsen afdenne renovering og opgradering på Flådestation Frederikshavn vil strække sig over 2-3år og vil i perioden kunne medføre utidssvarende forhold for søværnets operative enhederog ekstra omkostninger i forhold til ophold i civil havn og vagt.Herudover er der et vurderet besparelsespotentiale i form af bygningsvedligeholdelsesef-terslæb ved en evt. afhændelse af Korsør på ca. 3,3 mio. kr.Efter lukning af Flådestation Korsør er der afsat 0,16 mio. til leje af kontorfaciliteter til Ves-sel Traffic Service samt 0,4 mio. kr. til leje af kajfaciliteter til miljøenhederne.Nuværende Hjemmeværnskompagni og flotiller, der p.t. er indplaceret på FlådestationKorsør skal ved en lukning af flådestationen skulle indplaceres i andre faciliteter i Korsør-området. Behovet vurderes at være: Faciliteter på i alt ca. 3x150 kvm. opvarmede lokalerindeholdende opholdsfaciliteter, depoter, våbenkamre samt våbenopbevaringsrum. Endvi-dere ca. 25 kajmetre i Korsør havn. De årlige driftsudgifter til disse lejemål vurderes at væ-re i alt ca. kr. 560.000.6.15.2. Personel6.15.2.1. Vurdering officerer Korsør-FrederikshavnDer er i nyere tid foretaget flytning af sejlende kapaciteter til Frederikshavn i forbindelsemed flytningen af 4 enheder af FLYVEFISKEN-klassen i MCM-rollen (Korsør) og 2 miljø-enheder (København). Officerer involveret i sådanne flytninger kan groft kategoriseres i 3kategorier:
Side 154 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
1) Antallet af officerer, der vælgerat sige opeller søgetjenestefrihed,er erfarings-mæssigt begrænset. Dette afhænger dog af, hvor gode jobmulighederne er på detcivile jobmarked. Ved det beskrevne scenarie vurderes denne kategori dog at væremarginal.2) Størrelsen på kategorien afpersonel der pendlervil i nogen grad være dimensio-neret af, hvilke forhold personellet forflyttes efter. I de tilfælde, hvor sejlende kapaci-teter er flyttet til Frederikshavn, har personellet været omfattet af overgangsordnin-ger på op til 2 år, hvor tjenesten har været bestridt efter reglerne for midlertidig tje-neste. Dette har muliggjort fastholdelse af kompetencer i en overgangsperiode,men har naturligvis medført udgifter i form af variable ydelser.Officerer på de sejlende enheder vælger i stort omfang at pendle til Frederikshavn,da det oftest er muligt at overnatte på enhederne, når tilstedeværelse i Frederiks-havn er krævet. De yngre officerer (M312/M321) vælger ofte at blive boende påSjælland på trods af, at det faste tjenestested bliver flyttet til Frederikshavn. ForM331 og opefter vil der oftest være tale om kortere perioder i sejlende tjeneste,hvorfor disse beordres på midlertidig tjeneste, da den efterfølgende tjeneste typiskligger i værnsfælles stabe på Sjælland. Underbringelse sker dog stadig ombord.Tjenesten ved landtjenestestederne vil vanskeligt kunne bestrides på samme vis.Vælges en overgangsordning vil der her være udgifter til indkvartering af personelpå midlertidig tjeneste. Et antal officerer vil vælge at pendle indtil, der er mulighedfor tjeneste på Sjælland i eksempelvis værnsfælles stabe.3) Antallet af officerer, der vælgerat flytteumiddelbart i forbindelse med flytningen aftjenestestedet, vurderes at være begrænset. Det er udfordrende at flytte hele fami-lier mellem landsdelene. Officeren er ikke, som tidligere, primær forsørger. Efter-hånden som domicileringen rodfæstes, vil antallet, der flytter tættere på tjeneste-stedet, givetvis stige.I forhold til det beskrevne scenarie vurderes det, at en stor gruppe af officererne indled-ningsvis vil kunne indplaceres ipendlerkategorien.Efterhånden vil flere vælge at flyttetættere på Frederikshavn, men en del vil også tage en periode i Frederikshavn med for-ventning om at kunne få tjeneste på Sjælland hurtigst muligt. Hvordan vægtningen mellemkategorierne vil være i de kommende 10 år, ses der ikke udtømmende grundlag for at vur-dere, dette er i nogen grad afhængig af vilkårene for forflyttelsen. Det empiriske grundlagdokumenterer dog, at det er langt fra 100 %, der vælger at flytte i nærheden af Frederiks-havn, hvilket sparer forsvaret for nogle udgifter til flyttegodtgørelse for officerernes ved-kommende. Omvendt forventes udgifterne til midlertidig tjeneste at stige i de første par årefter flytningen, såfremt der gives mulighed for dette.6.15.2.2. Vurdering af flytning af stampersonel Korsør - FrederikshavnTidligere erfaringer fra flytning af personel fra f.eks. Fredericia viste, at det var meget få,der sagde op inden flytningen, dog tog en del på civil uddannelse. I tiden efter flytningentiltog opsigelserne. Erfaringer viser også at personel som er på midlertidig tjeneste i enlængere periode vælger at finde andet arbejde.
Side 155 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Erfaringer viser at det er meget få, der reelt flytter til det nye tjenestested, idet familier erbundet af ægtefælles arbejde samt børnenes relation til skole og kammerater. Samlingenaf Forsvarets Personeltjeneste i Hjørring viser, at ud af 100 medarbejdere, hvor ca. 50 %kom fra andre tjenestesteder end Hjørring, er kun ganske få personer flyttet til Hjørring.6.15.2.3. Vurdering af flytning af civilt personel Korsør - FrederikshavnFor det civile personel som er i AC-gruppen, tjenestemænd eller tjenestemandslignendevilkår vurderes der generelt at gøre de samme forhold gældende som nævnt for officers-og stampersonelgruppen.Overenskomstansat personel vil ved en flytning typisk blive tilbudt et lignende job i Frede-rikshavn, og de er ikke berettiget til flyttegodtgørelse e. lign. Dette kunne medføre, at langtflere end i de øvrige personelgrupper vil søge at forblive i Korsør og dermed søge at findeandet job i nærområdet.Henset til den store afstand på 370 km og de umiddelbare erfaringer fra tidligere forligskønnes det, at 25 % vælger at finde et job andetsteds. Endvidere vurderes det, at yderli-gere 25 % vil pendle frem og tilbage, indtil anden løsning er fundet, og dermed kan udgif-ten til flyttegodtgørelse reduceres med i alt 50 %.Endvidere må det forventes, at forsvaret kan overholde de normale varslingsperioder, ogdet derfor kun er det civile personel, som har længst anciennitet (>12 år), der har krav pågodtgørelse. Endvidere vurderes det, at Forsvaret skal afholde udgifter til frivillig fratræ-den, mv. Samlet set kan udgiften til afsked reduceres med 75 %.Endvidere må det antages, at behov for personel på midlertidig tjeneste/2-4 års ordningenmå falde jævnt henover årene. Det vurderes at behovet for personel på midlertidig tjene-ste/2-4 års ordningen falder med 25 umiddelbart efter flytningen og herefter med 5 % pr.år.6.15.2.4. Sammenfatning vedr. flytning af personelDen direkte personelmæssige udgift ved flytningen af ca. 66053stillinger fra Korsør til Fre-derikshavn er 57,5 mio. kr. til flyttegodtgørelse og afsked. Estimatet er baseret på empirifra tidligere flytninger. En følsomhedsanalyse af estimatet indikerer, at såfremt 15 % færrevælger at flytte med vil dette reducere udgifterne med 12 mio. kr. til 45,7 mio. kr. samt imodsat til fælde, hvor 15 % flere vælger at flytte med, stiger udgifterne til 69,3 mio. kr.6.15.2.5. Organisatorisk besparelsespotentialeVed en sammenlægning af Flådestationerne er det indregnet i modellen, at 21 ÅV til be-manding af MP vagten kan udspares. Provenu for udsparet løn og øvrig drift er i beregnin-gen anslået til 10,5 mio. kr. årligt.Der er i analysen ikke taget stilling til eventuelle yderligere besparelsespotentialer ved ensammenlægning på Flådestation Frederikshavn.
Der flyttes 916 stillinger fra Korsør til Frederikshavn, men de 255 stillinger (C100 og C200) har et regionaltansættelsesforhold, hvorfor de ikke påvirker opgørelsen af udgifter til flytning.
53
Side 156 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.15.3. ØkonomiEnhederne forbliver2012Korsør driftFrederikshavn driftPlanlagte investeringer KORPlanlagte investeringer FRH=( &Midlertidig tjenesteI altFlytning til Frederikshavn2012TidsplanKorsør driftFrederikshavn driftInvestering FrederikshavnPlanlagte investeringer FRH=(SalgMiljøoprydningVedligeholdelsesefterslæbMidlertidig tjeneste&4Flytning og AfskedOrganisatorisk reduktionI altSammenfatningEnhederne forbliverFlytning og afhændelseDifferenceBreak-even120,0År 12013121,5120,01,5-1,5306,5År 22014216,5306,5-90,088,5282,0År 32015229,5282,0-52,5141,0196,9År 42016229,5196,932,6108,46,56,56,5År 1201353,741,310,010,06,5121,5År 12013Plan53,741,38,510,0År 2201453,741,360,055,06,5216,5År 22014Byg53,741,3150,055,0År 3201553,741,360,068,06,5229,5År 32015Byg53,741,3112,568,0År 4201653,741,360,068,06,5229,5År 42016Flyt/salg53,741,30,068,0-50,023,1-3,36,557,6-10,5120,8År 52017175,5120,854,753,6-10,575,8År 62018111,575,835,717,9-10,565,0År 72019101,565,036,6-18,7-10,564,9År 82020101,564,936,7-55,4-10,564,7År 92021101,564,736,8-92,2-10,56,56,55,75,65,54,655,010,01,168,61,168,61,168,61,168,61,168,61,168,6221,5577,0271,0266,0-50,023,1-3,360,657,6-63,063,8 1.360,4År 102022TOTALår 1-10År 5201753,741,319,055,06,5175,5År 5201710,06,5111,5År 620186,5101,5År 720196,5101,5År 820206,5101,5År 920216,5År 6201853,741,3År 7201953,741,3År 8202053,741,3År 9202153,741,3År 10202253,741,3TOTALår 1-10537,0413,0209,0266,065,3101,5 1.490,3År 102022TOTALår 1-10
101,5 1.490,363,8 1.360,437,7-129,9129,9
Tabel 31: Økonomimodel og nøgletal for Korsør til Frederikshavn
6.15.4. SammenfatningÅrligt driftsbesparelsespotentialeInvesteringsbehov ETABInvesteringsbehov PERSNetto investeringsbehovTilbagebetalingstid37,7271,057,689,4754
Årligt driftsbesparelsespotentiale udgøres af tre elementer: Udsparet drift af Flådestation Korsør reduceretfor merudgifter til drift af Flådestation Frederikshavn efter en sammenlægning samt forventede lejeudgifter iKorsør til Vessel Traffic Service og miljøenheder. Forventet reduktion i udgifter til midlertidig tjeneste somfølge af sammenlægningen. Organisatorisk besparelse. I tabellen kan det årlige driftsbesparelsespotentialeaflæses i nederste linje ”Difference” under år 10, hvor fuldt potentiale er nået.Det etablissementsmæssige investeringsbehov angiver de investeringer, der skal gennemføres ved flytnin-gen, og således vil få gennemslag i årsprogrammet. Det anvendte nøgletal er en delta-værdi og indeholdersåledes ikke de evidente investeringer, som skal gennemføres synkront med ændringen. Konkret er investe-ringen på kr. 266 mio. til kaj-faciliteter ikke indeholdt i dette tal.
54
Side 157 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Modellen indeholder en flytning af den nuværende struktur 1:1, hvorfor det etablisse-mentsmæssige behov er større end ved tidligere analyser af modellen. En argumentationfor at flytte strukturen 1:1 er, at værksteder og funktioner har en høj grad af specialisering,og at faciliteterne, også efter en flytning, vil kunne nyttiggøres i den øvrige vedligeholdel-sesstruktur.Der vurderes at være udgifter forbundet med udflytningen fra Korsør og erhvervelser iFrederikshavn, som endnu ikke er identificeret. Tilsvarende vurderes at være et yderligerepotentiale for driftsbesparelser som følge af muligheder for organisatorisk reduktion af lo-gistikområdet ved en sammenlægning af flådestationerne. En eventuel opstilling af enpermanent værnsfælles planlægnings- og føringsstab, hvori Søværnets Taktiske Stab ind-går, vil, såfremt den fysiske sammenlægning ikke gennemføres i Frederikshavn, reducereinvesteringsbehovet i Frederikshavn.Modellen er baseret på en udnyttelse af etablissementskapacitet ved Depot Bangsbo, hvil-ket udfordrer nærhedsprincippet, og hvilket stiller krav til behov for tung transport gennembyen. Forholdet er ikke fuldt afdækket i undersøgelsen. Det er endvidere ikke undersøgt,om det vil være muligt at tilkøb et nødvendigt tilstødende areal ved depotet.Nybygningen kræver byggetilladelse og skal ske i overensstemmelse med lokalplan ogeventuelle servitutter, herunder højdeservitutter, samt øvrige myndighedsforhold, herundereventuel tilladelse i forhold til kystbeskyttelseslinje, hvortil eventuelt kommer VVM55scree-ning/undersøgelse.Renoveringen og opgraderingen kræver byggetilladelse, og afhængig af omfanget af ar-bejderne, skal der tilsvarende ske myndighedsbehandling i forhold til lokalplan, tilladelse iforhold til kystbeskyttelseslinje, samt eventuelt VVM. Disse forhold har ikke kunnet under-søges inden for analysens rammer.En sammenlægning af flådestationerne vil medføre, at kaj-kapaciteten vil blive reduceret tildet netop tilstrækkelige. Dette vil have operative konsekvenser for samarbejdet med andreinstitutioner og nationer, ligesom det kan have konsekvenser ved en eventuel udvidelse afantallet af enheder. Den nuværende plan for renovering og opgradering af flådestationernetilvejebringer yderligere ca. 500 meter anvendelig kajfaciliteter i Frederikshavn, hvilket ernetop tilstrækkeligt til sammensætningen af den nuværende flåde. Heri er ikke medregneteventuel anskaffelse af 3. og 4. KNUD-klassen. I opgørelsen over kajbehov, er der tagethøjde for afhændelse af isbryderne, enheder, som kan ligge i kvajl, og enheder, der er ind-sat kontinuerligt. Dette efterlader Flådestation Frederikshavn uden mulighed for til dagligtat facilitere bl.a. Skoleskibet Danmark og gæstende enheder fra internationale samar-bejdspartnere. Herudover vil det fremover ikke være muligt at ”hoste” større maritimeøvelser som f. eks. ”DANEX/NOCO” uden betydelige ekstraudgifter til leje af civile havnemv.
Nettoinvesteringsbehovet er investeringsbehovet for etablissement og personel samt miljøoprydning. Dennesamlede investering er fratrukket forventet salgsprovenu, evidente investeringer i Korsør, som frigøres, samtidentificeret bygningsvedligeholdelsesmæssigt efterslæb i Korsør opgjort i 2006.55 VVM: Vurderinger af virkninger på miljøet.
Side 158 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
I forbindelse med tidsplanen finder Søværnets Operative Kommando imidlertid, at der eren risiko for, at nybygning og anlæg af ca. 15.000 kvm., samt renovering og opgradering afkajfaciliteterne, indenfor en relativ kort periode på 2 år, vil virke hæmmende på flådestatio-nens operative virkeEn flytning og opbrydning af den personelmæssige sammensætning på det nuværendetjenestested i forbindelse med flytning over den relative lange afstand, vil alt andet lige i enkortere eller længere periode, betyde et tab af kompetencer og en deraf afledt negativeffekt på det operative virke. For uddybende beskrivelse henvises til analysens kapitel 3.Sammenhængen med modellen vedr. indplacering af Slipshavn og MarinehjemmeværnsDistrikt Øst på Flådestation Korsør, synliggøres i analysens konklusion.
Side 159 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.16. NutidsværdibetragtningerVed investeringskalkuler anvendes ofte nutidsværdibetragtninger til at vurdere forskelligebeløb over en tidsperiode. Teorien er at tilbagediskonterer samtlige pengestrømme til be-slutningstidspunktet. Effekten af pengestrømmene bliver således mindre jo længere tid defalder fra beslutningstidspunktet. Nutidsværdien er således et udtryk for den værdi en in-vestering har på iværksættelsestidspunktet.Nærværende nutidsværdibetragtninger angiver værdien af de forskellige løsninger på enlængere horisont, hvilket er hensigtsmæssigt, da bygninger er at anse som længerevaren-de investeringer.Pengestrømmene i denne analyse er udtryk for udsparede omkostninger, hvilket vil væreat sammenligne med en uendelig annuitet efter den første 10 år. Denne værdi er dog me-get markant og vurderes ikke at være specielt sigende, da forsvarets virkelighed kan æn-dres markant over to forlig. Ligeledes vil denne være uhyre rentefølsom. Nærværende be-tragtninger baseres således på nutidsværdien over en 10årig periode sammenholdt medde akkumulerede pengestrømme efter 10 år.Yderligere ses nutidsværdien på en 20 og 30årig horisont. Fortolkningen af disse er vær-dien af sammenflytningen på nuværende tidspunkt, såfremt forsvaret iværksætter flytnin-gerne i 2013 og forbliver i hhv. 20 og 30 årI de følgende beregninger er der anvendt nationalbankens referencerente plus et risikotil-læg, hvilket samlet giver en rente på 5 %.Nutidsværdi med en rente på 5 % pa:mio. kr. Nutidsværdi-35,1Nutidsværdi NutidsværdiAkk. efter 10 år20 år30 år-36,2-20,8-12,1Nutidsværdi NutidsværdiAkk. efter 10 år20 år30 år34,756,377,3Nutidsværdi Nutidsværdi20 år30 år270,3336,6
Allinge til Almegård
mio. kr. NutidsværdiHaderslev til Fredericia22,2
mio. kr. NutidsværdiHøvelte til Vordingborg ogVordingborg til Aalborg162,3
Akk. efter 10 år217,5
mio. kr. NutidsværdiHøvelte til Vordingborg150,7
Nutidsværdi NutidsværdiAkk. efter 10 år20 år30 år197,8239,3293,6Nutidsværdi NutidsværdiAkk. efter 10 år20 år30 år129,9247,4357,2
mio. kr. NutidsværdiKorsør til Frederikshavn68,6
Side 160 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
mio. kr. NutidsværdiLukning af Flyvestation Aal-borg A - Alt flytter-805,9
Akk. efter 10 år-873,2
Nutidsværdi Nutidsværdi20 år30 år-505,9-321,6
mio. kr. NutidsværdiLukning af Flyvestation Aal-borg B - VO bliver-482,8
Akk. efter 10 år-504,5
Nutidsværdi Nutidsværdi20 år30 år-245,9-100,5
mio. kr. NutidsværdiOdense til Fredericia36,6
Nutidsværdi NutidsværdiAkk. efter 10 år20 år30 år50,266,985,5Nutidsværdi NutidsværdiAkk. efter 10 år20 år30 år32,243,956,7Nutidsværdi NutidsværdiAkk. efter 10 år20 år30 år23,329,236,2Nutidsværdi NutidsværdiAkk. efter 10 år20 år30 år73,184,8101,2Nutidsværdi NutidsværdiAkk. efter 10 år20 år30 år-161,4-114,0-94,2Nutidsværdi NutidsværdiAkk. efter 10 år20 år30 år58,280,9104,9Nutidsværdi NutidsværdiAkk. efter 10 år20 år30 år69,3100,2130,9Nutidsværdi NutidsværdiAkk. efter 10 år20 år30 år-12,856,7112,4Nutidsværdi NutidsværdiAkk. efter 10 år20 år30 år197,2248,9310,0
Slipshavn til Korsør
mio. kr. Nutidsværdi23,1
mio. kr. NutidsværdiStensved til Vordingborg17,8
mio. kr. NutidsværdiSøgaardlejren til Skrydstrup58,2
mio. kr. NutidsværdiSønderborg til Nymindegab-146,4
mio. kr. NutidsværdiSønderborg til Varde41,9
mio. kr. NutidsværdiVarde til Oksbøl og Aalborg50,3
Varde til Oksbøl
mio. kr. Nutidsværdi-34,0
mio. kr. NutidsværdiVordingborg til Aalborg149,4
Side 161 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
6.17. Særlige forhold i forbindelse med hjemmeværnets anvendelse af øvelsesplad-ser og skydebaner.Det er af Hjemmeværnskommandoen fastsat, at der for hjemmeværnets frivillige tilstræbesat være under 45 minutters kørsel til øvelsesterræner og skydepladser.De forskellige ovenstående modeller indebærer generelt også en afhændelse af øvelses-plads og skydebane. Således kan det få indflydelse på hjemmeværnets øvelses- og ud-dannelsesaktivitet. Særligt i yderområder, der ligger isoleret fra andre øvelsespladser ogskydebaneanlæg. Endvidere er der en vis sammenhæng mellem modellerne, idet eneventuel afhændelse af flere i et givent område, kan medføre at hjemmeværnets enhederfår meget langt til øvelsespladser og skydebaneanlæg. Dette forhold bør undersøgesnærmere ved en eventuel beslutning om afhændelse. Specifikt skal anføres:-Såfremt Haderslev med tilhørende øvelsesplads og skydebaner afhændes vil nær-meste anvendelige øvelsesplads med skydebanefacilitet være Søgårdlejren og Fly-vestation Skrydstrup, som dog ikke har en anvendeligt øvelsesplads til gennemfø-relse af nødvendig uddannelse af hjemmeværnets frivillige.Skydeterrænet i Halk anvendes jævnligt af enheder under Totalforsvarsregion Fyn,Syd- og Sønderjylland. Det eksisterende skydeterræn ved Tønder (Hjerpsted) for-ventes lukket og kan derfor ikke anvendes som erstatning for Halk såfremt dettelukkes. Den nærmeste mulighed for gennemførelse af skarpskydning i terræn vil igivet fald være Oksbøl skydeterræn.Såfremt Sønderborg med tilhørende øvelsesplads og skydebaner forsvinder, vil det-te medføre mindre uddannelsesmæssige forringelser for hjemmeværnet i området.Nærmeste anvendelige øvelsesplads med skydebaner er ved Søgårdlejren.Såfremt Kulsbjerg øvelsesplads og skydebane afhændes vil nærmeste anvendeligeøvelsesplads med skydebanefacilitet være AntvorskovSøgaardlejren med skyde- og øvelsesterræn har betydning, idet disse ligger i isole-ret område. Såfremt øvelsesplads og skydebaner ved Søgårdlejren forsvinder, vildette medføre store uddannelsesmæssige forringelser for hjemmeværnet i området.Nærmeste anvendelige øvelsesplads med skydebaner vil i givet fald være ved Ha-derslev, såfremt denne ikke også afhændes.
-
-
--
Side 162 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
7. KVALITATIV ANALYSE7.1. MetodeAnalysemodellerne er i det foregående analyseret alene i forhold til de finansielle konse-kvenser ved ændring af etablissementsstrukturen. Konkret sammenholdes investerings-behovet med besparelsespotentialet med henblik på at vurdere tilbagebetalingstiden formodellen.Analysemodellerne er i sig selv ikke en beskrivelse af den optimale situation, men vurdererhvilke ressourcemæssige konsekvenser en eventuel ændring ville have. Formålet medden kvalitative analyse er at udvide analysen til også at vurdere den strategiske værdi afde opstillede analysemodeller, således at et bredere funderet beslutningsgrundlag for eneventuel videre behandling kan opstilles.Den kvalitative analyse supplerer den ressourcemæssige analyse, som illustreret i neden-stående figur:
Figur 18: Den samlede konsekvensanalyse
For at kvalificere analysemodellerne udpeges væsentlige strategiområder som analyse-modellerne holdes op mod. Strategiområderne formuleres og vægtes indbyrdes – da ikkealle strategier er lige vigtige.
Side 163 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Dernæst scores hver af analysemodellerne alt efter om de forringer, forbedrer eller medfø-rer uforandret strategiunderstøttelse. Metoden fører til en samlet vægtet score, der angiverforandringen i strategiunderstøttelse.Scoren sammenstilles efterfølgende med hhv. investeringsbehov og gevinstrealisering(afkast) i særlige beslutningsstøttediagrammer (se nedenfor).7.1.1. Overensstemmelse med udvalgte strategier.For at sikre, at analysemodellerne i et vist omfang holdes op mod forsvarets overordnedestrategier vurderes modellerne overfor forsvarets strategier generelt. Dette gennemføresved en kvalitativ vurdering af analysemodellerne i forhold til de dominerende strategier i etøkonomisk-, etablissements- og personelstrategisk perspektiv.7.1.1.1. Økonomiske strategier.En analysemodel vurderes i denne sammenhæng at understøtte den økonomiske strategifor etablissementsomstillingen, hvis analysemodellen sammenholdt med udgangspunktetbidrager til at:Ø1: Der ønskes som udgangspunkt en tilbagebetalingstid på 5 år eller der under.Ø2: Der ønskes størst mulig årlig driftsbesparelse.7.1.1.2. EtablissementsstrategierEn analysemodel vurderes i denne sammenhæng at understøtte etablissementsstrategien,hvis analysemodellen sammenholdt med udgangspunktet bidrager til at:E1: Etablissementsdriften centraliseres på færre men større etablissementer med mulig-hed for optimering og synergi.E2: Etablissementsstrukturens begrænsninger og eksterne afhængigheder minimeres, idetanalysemodellen:--Øger mulighederne for at omstille etablissementet således at kundens behov imø-dekommes.Flytter mod faciliteter, hvor standen i øvrigt er bedst, og hvor klima- og energiforhol-dene samt miljø- og naturforhold bedst understøtter forsvarets grønne strategier, oghvor eventuelle identificerede problemstillinger – eksempelvis arbejdsmiljømæssige- minimeres.Mindsker forsvaret fra afhængigheder og begrænsninger i forhold til lokalområdetsamt miljø- og naturforhold – herunder støjbegrænsninger.
-
E3: Den operative struktur understøttes hensigtsmæssigt. Dette kan ske ved at analyse-modellen:-Samler de relevante faciliteter, som understøtter den operative anvendelse (skyde-baner, øvelsesområder, uddannelsesfaciliteter m.v.) og reducerer transportbehovetfor enhederne.Øger tilgangen til nødvendig infrastruktur så som havn, jernbane og lufthavn.
-
Side 164 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
-
Samler operativt samhørige enheder geografisk med deraf afledt mulighed for sy-nergi i opgaveløsningen.
7.1.1.3. HR-strategierEn analysemodel understøtter HR-strategien, hvis scenariet bidrager til at:HR1: Rekrutteringen af personel styrkes--Rekrutteres til færre tjenestestederDet er muligt internt og eksternt at rekruttere kvalificeret personel til stillinger vedforsvarets tjenestesteder og operative kapaciteter
HR2: Fastholdelsen af personel øges----Større synergi og bedre kvalitet omkring opgaveløsningen som konsekvens af atpersonellet er længere tid på samme tjenestested.Færre skift mellem tjenestesteder og dermed enklere personeladministration.Øgede karrieremuligheder indenfor samme tjenestested.Muligheder for kompetenceudvikling i nærområdet, der ikke medfører væsentligtforøgede omkostninger
HR3: De løbende personelrelaterede omkostninger nedbringes--Nedbringelse af de personelrelaterede omkostninger som konsekvens af færre be-ordringer, der medfører ydelser.Hurtig rentabilitet i forbindelse med sammenlægningerne i relation til flytteudgifterog øvrige personel relaterede udgifter.
HR4: Ændringskonsekvenser er lave-Minimering af konsekvenser i implementeringsperioden modsatrettet ovenståendeHR - strategier.
7.1.2. Vægtning af de udvalgte strategier.Tabel 32: Relativ vægtning af strategierne fremgår nedenfor i Tabel 32.StrategiVægt[%]
Ø110
Ø210
E112
E212
E316
HR19
HR29
HR38
HR414
Tabel 32: Relativ vægtning af strategierne
De tre udvalgte strategiområder er overordnet vægtet; Økonomiske strategier: 20 %, Etab-lissementsstrategier: 40 % og HR-strategier: 40 %.De to økonomiske strategier er vurderet ligeværdige i denne sammenhæng.I forhold til de to andre etablissementsstrategier, vægtes understøttelse af den operativestruktur højst.
Side 165 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Vægtning af HR-strategierne HR1 til HR3 skal ses i forhold til slutmålet. HR4 forholder sigsom den eneste strategi til konsekvenserne i implementeringsperioden.konsekvenserne7.1.3. Model for scoring af analysemodellerne i forhold til de udvalgte strategier.analysemodellerneFor både at kunne relatere analysemodellerne indbyrdes og vurdere de enkelte analyse-analysemodellernemodellers understøttelse af strategierne ovenfor, scores hver analysemodel efter følgendelersmodel:Strategiunderstøt-telsesgradAnalyse-e-modellenlenmedførervæsentligtvæsentligforringetunderstøt-understøtelse afstrategien.1Analyse-modellenmedførerforringetunderstøt-telse afstrategien.2Analyse-modellenmedførerhverkenringere ellerbedre un-derstøttelseaf strategi-en3Analyse-Analysmodellenmodelmedførerforbedretunderstøt-understøtelse afstrategien.4Analyse-modellenmedførervæsentligtforbedretunderstøt-telse afstrategien.5
Score
Tabel 33: Kategoriseringsscore for strategiunderstøttelse:
7.1.3.1. Kriterier for scoring af strategierne.Hvor andet ikke er anført anvendes de i Tabel 33 beskrevne kategoriseringer.Vedrørende Ø2 (Årlig besparelse) er anvendt scoren; 0 mio.= 1, 5-10 mio.=2, 10sparelse)0-51010-20mio.=3, 20-30 mio.=4 og >30 mio. =530Vedrørende E3 (operativ understøttelse) er det lagt til grund, at indplacering af hær hjehjem-meværnsenheder på større etablissementer med relation til hæren giver en score på 4,mens indplacering af marine hjemmeværnsenheder på flådestation udløser scoren 5.7.1.3.2. Model for opstilling af score.Eksempel på scoring af analysemodel baseret på Tabel 33: Kategoriseringsscore for stra-:tegiunderstøttelse (Understøttelsen fremstilles grafisk i edderkoppediagram):StrategiScoreVægtetØ14Ø25E13E23E33HR12HR24HR35HR43Score
Løs-nings-model 1
7.2. Metode vedr. beslutningsstøttediagrammer.eslutningsstøttediagrammer.Som beslutningsstøtte opstilles konsekvensanalysen sammen med vurderingen af stratstrate-giunderstøttelsen i følgende tre diagrammer:7.2.1. Beslutningsstøttediagram 1 (BS1).BS1: Visualisering af tilbagebetaling (investering divideret med årlig driftsbesparelse) vs.:driftsbesparelse, med angivelse af investeringsbehov som størrelse af cirkel.Eksempel på BS1 diagram:Side 166 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Figur 19: Tilbagebetaling vs. driftsbesparelse. Cirkelvolumen er investeringsbehov (BS1 diagram)
7.2.2. Beslutningsstøttediagram 2 (BS2).BS2: Visualisering af gevinstrealiseringsgrad (årlig besparelse divideret med nettoinveste-ringsbehov) vs. strategiunderstøttelse (vægtet) med angivelse af bruttoinvesteringsbeho-vet som størrelsen af cirkel.Eksempel på BS2 diagram:
Figur 20: Gevinstrealisering vs. strategiunderstøttelse.
Side 167 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
7.3. Kvalitativ analyse.I Tabel 34 er anført den kvalitative scoring af analysemodellerne, jf. ovenfor beskrevnemetode herfor.Strategi1. Haderslev til FredericiaScoreVægtet2. Varde til OksbølScoreVægtet3. Sønderborg til VardeScoreVægtet4. Høvelte til VordingborgScoreVægtet5. Vordingborg tilAalborg/Karup/Skrydstrup6. Høvelte til Vordingborg ogVordingborg til Å/K/SScoreVægtetScoreVægtetScoreVægtet8. Sønderborg til NymindegabScoreVægtet9. Allinge til AlmegaardScoreVægtet10. Søgaardlejren til SkrydstrupScoreVægtet11. Odense kaserne til FredericiaScoreVægtet12. Stensved kaserne til VordingborgScoreVægtet13. Slipshavn til KorsørScoreVægtet14a. Lukning af flyvestation Aalborg(incl. VO AAL)14b. Lukning af Flyvestation Aalborg(excl. VO AAL)15. Lukning af FLS Korsør samling iFrederikshavnScoreVægtetScoreVægtetScoreVægtetØ120,230,310,110,110,110,110,150,520,210,110,110,110,140,440,420,2Ø220,240,430,340,450,550,530,320,250,520,220,220,220,250,550,550,5E150,650,650,650,64E230,3630,3650,650,64E350,850,850,84HR1 HR2 HR3 HR44443Score3,62
0,36 0,36 0,32 0,423443
0,27 0,36 0,32 0,425542
3,83
0,45 0,45 0,32 0,282242
3,9
0,64 0,18 0,18 0,32 0,2850,850,850,834442
3,3
0,48 0,4850,650,6350,630,363
0,36 0,36 0,32 0,283342
3,68
0,27 0,27 0,32 0,283342
3,74
7. Varde til Aalborg/Oksbøl
0,27 0,27 0,32 0,285542
3,3
0,36 0,36 0,48 0,45 0,45 0,32 0,2850,6450,6350,833333
3,4
0,27 0,27 0,24 0,423343
3,9
0,48 0,36 0,48 0,27 0,27 0,32 0,424333343
2,9
0,48 0,36 0,48 0,27 0,27 0,32 0,424333343
2,9
0,48 0,36 0,48 0,27 0,27 0,32 0,424443343
2,9
0,48 0,48 0,64 0,27 0,27 0,32 0,4250,63332442
3,18
0,36 0,48 0,18 0,36 0,32 0,28332442
3,48
0,36 0,36 0,48 0,18 0,36 0,32 0,2850,630,3650,82541
3,24
0,18 0,45 0,32 0,14
3,55
Tabel 34: Kvalitativ strategiscore.
Side 168 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
7.4. Beslutningsstøttediagrammer.7.4.1. BS1Visualisering af tilbagebetaling (investering divideret med årlig driftsbesparelse) vs. drifts-besparelse, med angivelse af investeringsbehov som størrelse af cirkel.
Tabel 35: Nøgletal BS1
Side 169 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Figur 21: BS1 diagram
Diagrammet udtrykker alene en økonomisk vurdering af modellerne. I dette lys fremgårdet, at modellerne følger et mønster om at stor investering medfører stort besparelsespo-tentiale – men også stor tilbagebetalingstid. Modellen vedr. flytning af Hærens Sergentsko-le fra Sønderborg til Nymindegab skiller sig ud som et eksempel på en model med et stortinvesteringsbehov med et relativt begrænset potentiale, hvilket forøger tilbagebetalingsti-den. Dette skyldes, at der i modellen indgår et væsentligt investeringsbehov.7.4.2. BS2Visualisering af gevinstrealiseringsgrad (årlig besparelse divideret med nettoinvesterings-behov) på x-aksen vs. strategiunderstøttelse (vægtet) på y-aksen med angivelse af brutto-investeringsbehovet som størrelsen af cirkel.
Side 170 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
0%
50 %
100 %
FAKTABOKSDiagrammet visualiserer gevinstrealiserings-graden på x-aksen. Gevinstrealiseringsgra-den er lig det årlig besparelsespotentialedivideret med nettoinvesteringsbehov, ogangiver det årlige afkast i forhold til nettoin-vesteringen.Af redaktionelle årsager er modeller med engevinstrealiseringsgrad på over 100 % place-ret yderst til højre i diagrammet.På y-aksen visualiseres strategiunderstøttel-sen, hvor en placering i midten af højdenangiver, at modellen kan betragtes som stra-tegisk neutral. Øverst i diagrammet er enpositiv og nederst er en negativ strategiun-derstøttelse.Størrelsen af cirklen angiver bruttoinveste-ringsbehovet forstået som investeringsbeho-vene til henholdsvis personel og etablisse-ment.Figur 22: BS2 diagram.
Side 171 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Af diagrammet fremgår, at en række af modellerne placerer sig i højre side, hvilket indike-rer, at de har en høj gevinstrealisering, og således kan sammenfattes som værende umid-delbart anvendelige. Det drejer sig om:--------Sønderborg til VardeVordingborg til AalborgHøvelte til Vordingborg og Vordingborg til AalborgHøvelte til VordingborgVarde til Oksbøl og AalborgSlipshavn til KorsørSøgaardlejren til SkrydstrupStensved til Vordingborg
Disse modeller har alle et negativt nettoinvesteringsbehov. Det betyder, at der ved en be-slutning om at gennemføre disse modeller, frigøres øvrige nødvendige projekter til en stør-re værdi end det samlede investeringsbehov.Endvidere ligger følgende model attraktivt:-Odense til Fredericia
Denne model har en gevinstrealiseringsgrad over 1, hvilket indikerer, at det årlige bespa-relsespotentiale er større end nettoinvesteringsbehovet, hvorfor modellen teknisk er place-ret med en gevinstrealiseringsgrad på 0,8. Modellen har en tilbagebetalingstid på 0 år.Midt i diagrammet ligger modellerne:--Korsør til FrederikshavnHaderslev til Fredericia
Modellen vedr. Haderslev til Fredericia har en tilbagebetalingstid på 5 år med en gevinst-realiseringsgrad på 0,59. Det vil sige, at når maksimal driftsbesparelse opnås, så givermodellen et ”afkast” på 59 % af netto investeringen. Konkret ca. 7,2 mio. kr. årligt efter ennettoinvestering på ca. 12,2 mio. kr.Modellen vedr. Korsør til Frederikshavn har en tilbagebetalingstid på 7 år og en gevinst-realiseringsgrad på 0,43.I den modsatte side af diagrammet samler sig en gruppe af modellerne med et relativt lavt”afkast”. Det drejer sig om:----Lukning af Flyvestation Aalborg (A og B)Varde til OksbølSønderborg til NymindegabAllinge til Almegård
Det forekommer for disse modeller ikke umiddelbart at være interessant at analysere yder-ligere, med mindre der kan identificeres væsentlige muligheder for at øge gevinstrealise-ringsgraden. Dette kunne være som følge af et yderligere besparelsespotentiale eller følgeaf et reduceret investeringsbehov.Side 172 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
I denne gruppe har modellen vedrørende Varde til Oksbøl den højeste gevinstrealise-ringsgrad på 0,16. Modellen har en samlet tilbagebetalingstid på 11 år.
Side 173 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
8. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERINGEt væsentligt formål med etablissementsanalysen er at finde driftsbesparelser. Etablisse-mentsanalysen skal på baggrund af en kapacitetsbetragtning suppleret med et personel-perspektiv give et bud på, hvorledes kapacitetsudnyttelsen i forsvaret, hjemmeværnet ogdet statslige beredskab kan optimeres således, at der frigøres etablissementsdriftsmidler.Etablissementsområdet skal understøtte strukturen, og analyseres således normalt somkonsekvens af en alternativ struktur, men i etablissementsanalysen tages der altså ud-gangspunkt i den nuværende kapacitet og behov, som det fremgår af direktivet.--I fase 1 søges kapacitetsudnyttelsen optimeret i forhold til den nuværende struktur.I fase 2 søges strukturen i nogen grad tilpasset kapaciteten, idet analysen udvidesmed konsekvenser ved en ændret værnepligt.
Afgrænsninger og forudsætninger for analysen har været drøftet løbende. Stort set alleanalyser, som gennemføres parallelt med etablissementsanalysen har afledte etablisse-mentsmæssige konsekvenser og kunne således være dimensionerende for analysen. Mu-ligheden for at synkronisere værnepligtsanalysen, analysen af officersskolerne og analy-serne vedr. effektivisering af logistikken med etablissementsanalysen har været drøftet,men det har været fastholdt, at fase 1 skulle tage udgangspunkt i den nuværende struktur,som beskrevet i forligsteksten. Fase 2, der inkluderer en eventuel ændring af værneplig-ten, er kommet til i slutfasen af analysen og kan i højere grad betragtes som en etablisse-mentsmæssig konsekvensanalyse. Det er dog også i fase 2 den etablissementsmæssigekapacitet, der er den styrende parameter, idet strukturen tilpasses netop med henblik på atoptimere kapacitetsudnyttelsen.Resultatet af etablissementsanalysen beskriver således løsningsmuligheder, som kan op-timere kapacitetsanvendelsen og frigøre driftsmidler. Analysen indeholder en vurdering afde økonomiske og personelrelaterede konsekvenser af ændringerne, som kan kvalificereløsningsmulighederne, men analysen opstiller ikke en komplet business case for model-lerne. Det giver ikke mening, når der tages udgangspunkt i den nuværende struktur.Såfremt det efterfølgende fra politisk niveau besluttes at arbejde videre med udvalgte mo-deller i etablissementsanalysen, vil det være nødvendigt at gennemføre en nærmere ana-lyse af disse, og i den forbindelse er det væsentligt, at forudsætninger for modellen fast-lægges i koordination med de øvrige analyser, der i øjeblikket gennemføres.Efterfølgende sammenfattes undersøgelserne og de opstillede analysemodeller for de en-kelte etablissementsområder, og der skitseres mulige samlede modeller.8.1. Analysemodeller8.1.1. Hærens kasernerDet kan konkluderes, at der er identificeret et etablissementsmæssigt potentiale for opti-mering af anvendelsen af hærens kaserner – i såvel fase 1 som fase 2.Besigtigelserne i fase 2 har vist, at de skitserede modeller stort set er uafhængige af ensuspension af værnepligten. En eventuel ændring af værnepligten påvirker primært beho-vet for indkvarteringsfaciliteter til basisuddannelsen og frigøre dermed ikke etablissement
Side 174 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
til andre formål. Det er ved besigtigelserne i fase 2 konstateret, at behovet for kapaciteterved en eventuel fastholdelse af værnepligten vil kunne inddækkes med marginale merud-gifter samtidig med at de skitserede flytninger gennemføres. Som en sammenfatning afundersøgelsen kan det konstateres, at såfremt værnepligten fastholdes, så kan der ned-lægges et antal etablissementer, og såfremt værnepligten ændres, så bør der nedlæggeset antal etablissementer. I den efterfølgende samlede opstilling af modeller fastholdes dogen opdeling mellem fase 1 og 2.Med udgangspunkt i den samlede analyse vurderes det hensigtsmæssigt at gennemføreen flytning af enhederne i Haderslev til Fredericia jf. den beskrevne variant C, som involve-rer Holstebro og Skrydstrup.Af de alternative modeller vedr. Varde kaserne i fase 1 vurderes flytningen fra Sønderborgtil Varde at være mere attraktiv end flytningen fra Varde til Oksbøl/Nymindegab – såvelstrategisk som økonomisk – hvorfor denne model også medtages i en skitseret samletløsning.Med udgangspunkt i overvejelserne vedr. effektivisering af forsvarets logistik og ud fra etoperativt perspektiv findes det hensigtsmæssigt at flytte enhederne fra Det Danske Inter-nationale Logistik Center til henholdsvis Aalborg, Karup og Skrydstrup.En flytning af enhederne fra Det Danske Internationale Logistik Center åbner op for entenat lukke Vordingborg kaserne eller Høvelte kaserne. Økonomisk set er der ikke væsentligtforskel på provenuet i de to modeller, og ud fra et personelmæssigt perspektiv vurderesdet således umiddelbart relevant at begrænse omfanget af personelflytninger, hvilket pe-ger på en lukning af Vordingborg. Ud fra et etablissementsmæssigt perspektiv vurderesder dog at være en række argumenter, som taler for at lukke Høvelte, og disse har netopværet styrende i argumentationen ved opstillingen af modellen.Med udgangspunkt i den samlede analyse og de etablissementsmæssige argumenter vur-deres det hensigtsmæssigt at gennemføre en flytning af enhederne i Høvelte til Vording-borg og fra Vordingborg til Aalborg.I sammenhæng med disse flytninger ses det organisatorisk og etablissementsmæssigthensigtsmæssigt at flytte enhederne i Varde til Aalborg, således at hæren kan samle etefterretningscenter i Aalborg. De resterende enheder i Varde flyttes til Oksbøl, og enhe-derne i Haderslev flyttes til Fredericia jf. den beskrevne variant C, som involverer Holste-bro og Skrydstrup.De opstillede analysemodeller vedr. flytning af Hærens Sergentskole fra Sønderborg tilNymindegab findes ikke umiddelbart økonomisk fordelagtig i fase 2, og der er tilsvarendegennemført et udgiftsskøn af investeringsbehovet ved en flytning til Oksbøl. Denne løsningvurderes heller ikke økonomisk fordelagtig. Det er ikke fuldt ud undersøgt, hvorvidt derkunne være rationale i en model, hvor Hærens Sergentskole flyttes til Oksbøl, og hvor ind-kvarteringsforholdene i Nymindegab udnyttes til især videreuddannelseskurser.En alternativ mulighed er i fase 2 at flytte Hærens Sergentskole til Varde kaserne. Dennemodel, hvor ISTAR flyttes til Aalborg, og Hærens Sergentskole flyttes til Varde, er ikkespecifikt undersøgt, men det vurderes rimeligt at antage, at investeringsbehovet i Varde
Side 175 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
ikke vil være større end ved den i fase 1 beregnede model, hvor Hærens Sergentskoleindplaceres på Varde sammen med staben for Danske Artilleriregiment og ISTAR.Sammenfattende kan det ikke inden for rammerne af de opstillede modeller konkluderes,hvorvidt det vil være muligt at lukke både Varde og Sønderborg ved en flytning af HærensSergentskole.Sammenfattende er de skitserede modeller stort set er uafhængige af en suspension afværnepligten, men økonomiopgørelsen for de beskrevne modeller er i den nuværendeform gennemført under forudsætning af en ændret værnepligt. På denne baggrund opstil-les modeller for to scenarier:--Den i analysen benævnte fase 1, hvor ændringer skal ske med udgangspunkt i dennuværende strukturDen i analysen benævnte fase 2, hvor ændringerne kan ske under forudsætning afen ændret værnepligt under de beskrevne forudsætninger jf. værnepligtsanalysensmodel D.
Den sammensatte model for fase 1 indeholder modellerne:--Haderslev til Fredericia (variant c)Sønderborg til Varde
Hvilket medfører at følgende etablissementer forlades:--Haderslev kaserneSønderborg kaserne
Det giver for de øvrige fire modeller anledning til følgende samlede akkumulerede investe-ringsprofil56:Haderslev til FredericiaFrigjorte Etab-investeringerEtab-investeringerGevinst ved at flytteBreak-evenSønderborg til VardeFrigjorte Etab-investeringerEtab-investeringerGevinst ved at flytteBreak-even./8,0-8,0- /.3,0-3,03,0År 18,020,0-20,012,0/+,/315,9-3,90/37,5-11,3--/7,5-18,9,+/.* /,7,6-26,5++/.7,8-34,23/7,8-42,17,9-50,08,2-58,2316,5-16,519,5År 217,32,2År 3-4,36,5År 46,5-0,1År 56,6-6,6År 66,6-13,2År 77,1-20,4År 87,2-27,5År 97,2-34,7År 10 TOTAL8,020,058,2År 1År 2År 3År 4År 5År 6År 7År 8År 9År 10 TOTAL0,019,534,7
Forklaring til opgørelsen af det akkumulerede investeringsbehov: Linjen benævnt ”Gevinst ved at flytte”beskrive det afledte provenu det givne år ved realisering af modellen. Negativt tal angiver en udgift og posi-tivt tal angiver en indtægt. Linjen break-even beskriver det akkumulerede investeringsbehov. Et positivt talangiver et investeringsbehov og et negativt tal angiver et provenu. De øverste linjer vedr. etablissementsin-vesteringer er fragmenter af den samlede økonomiopgørelse.
56
Side 176 af 186
Samlet
‐1,8
52,5
‐75,3 ‐80,9 ‐120,6 ‐160,3 ‐200,1 ‐240,5 ‐281,0 ‐321,5
aksaelleneterler G i f k sn r o f i v n s i f o r p s g neslede:svirks å
erofetoalteratieammentere-nr dn v sæs gni b
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Figur 23: Investeringsprofiler for de to alternative modeller vedr. hærens kaserner
Den akkumulerede investeringsprofil angiver nettoøkonomien over tid ved en implemente-ring af modellen. Så længe kurven ligger over nul er der et netto investeringsbehov. Nårkurven kommer under nul er investeringsbehovet blevet tilbagebetalt, og modellen begyn-der at generere provenu.8.1.2. Øvrige kaserner og indplaceringAf de mindre indplaceringsmodeller vurderes det umiddelbart relevant at medtage Søgård-lejren til Skrydstrup og Stensved til Vordingborg.Under forudsætning af at værnepligten ændres til model D57i værnepligtsanalysen, vurde-res det umiddelbart relevant i fase 2 at medtage Søgårdlejren til Skrydstrup.Der er i opstillingen af analysemodellerne ikke taget hensyn til en eventuel samtidig gen-nemførelse af modellerne vedr. Odense til Fredericia og Haderslev til Fredericia samtStensved til Vordingborg og Høvelte til Vordingborg.På baggrund af besigtigelserne vurderes det i begge faser muligt at medtage modellenvedr. flytning af Odense til Fredericia sideløbende med en flytning fra Haderslev til Frede-ricia.På baggrund af besigtigelserne vurderes det muligt at gennemføre modellen vedr. Sten-sved til Vordingborg såfremt Livgarden flyttes til Vordingborg og Det Danske InternationaleLogistik Center flyttes til Aalborg. Denne model medtages derfor i begge faser.Modellen vedr. Slipshavn er beskrevet i sammenhæng med flådestationen.57
Model D tager afsæt i en suspension af værnepligten, hvor bemandingen ved de nuværende værnepligts-baserede særtjenester i forsvaret samt det statslige redningsberedskab videreføres med personale, hvisvilkår på etablissementsområdet modsvarer de, som er gældende for værnepligtige i dag.
Side 178 af 186
Samlet
7,2‐31,9 ‐46,4 ‐60,8 ‐75,3
‐89,7 ‐104,1 ‐118,6 ‐133,0 ‐147,4
8.1.3.FlestationervyDeterikeumidelbartlykedesatopstanalysemodelvedr.flyvestationerne.Derergenemførtetsite-surveamplyaftyentStretererk f p ioJ ki hgiFettetyealglmedeetlieetdp v ivrøf sæv n g vni stedalteter,Senteegnifskræv fs ic iT C kdog- d irbesmuleenrofatetablereele”sogøshgi dyn ” niee.Såemtmlementered nr rfi pgniringer,børdetovervejesatgenemførediseine,ledesatletatinoSktpurign r åsF vy ssdyrbaserespåettilsvarendesitekendt.yiSkrydstrup,hvormulghedeni
lleenetsmgisæetablsiementmgisæi h gisnsforindplaceringafetnyt
et.eteesåpeeadnurgatdnu gøsr D druv r d n berevohiSktpurtiletablergniafbsgni sdyraltetergomlatoe.eree-rf ic ii s u r rd i v n E d n umertatngnirofeltersiesalleom-års hsk irdnafetnytkampflyerfoetmedetlievnieste-dnubrsæv n getereråpenafeeletati-ov s gni d girvø f vy setaldanafe.seeegnirøbv f k dnæh D n druv-survey,nårbeslutnigvedr.eventueltvalgafnytkampflyer
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Som alternativ til lukning af en flyvestation indgår i fase 2 en model med en alternativ ud-nyttelse af Flyvestation Aalborg, hvor området søges anvendt til en samling af enheder frahæren.Sideløbende med etablissementsanalysen er der i rammen af det nordiske forsvarssamar-bejde (NORDEFCO) igangsat en analyse vedrørende nordisk samarbejde om taktisk luft-transport (NORTAT). En mulighed, som her undersøges, er en potentiel håndtering af en”samlet” nordisk C-130J-flåde på 12 C-130J-30 på Flyvestation Aalborg – idet det forud-sættes at ca. halvdelen ikke vil være fysik i Aalborg pga. missioner, større vedligeholdel-sesopgaver eller positionering. Denne analyse er endnu i opstartsfasen, hvorfor der ikkepå nuværende tidspunkt er foretaget valg af model. En samlet nordisk C-130J-flåde påFlyvestation Aalborg ses at optimere den nuværende udnyttelse af den operative og vedli-geholdelsesmæssige kapacitet. Forholdet har ikke været afgørende for denne analyse.Tidspunktet for iværksættelse af etablissementsundersøgelsen har medført, at Forsvars-kommandoen hidtil har udsat behandlingen af en standardisering af driftsaftalerne med decivile lufthavne herunder særligt for Ålborg Lufthavn. I forbindelse med en politisk godken-delse af etablissementsanalysen vil det være naturligt, at Forsvarets Bygnings- og Etablis-sementstjeneste pålægges at gennemføre en genforhandling af forsvarets driftsaftalermed de civile lufthavne.8.1.4. FlådestationerDer er opstillet en model for lukning af Flådestation Korsør, som ud fra et etablissements-mæssigt perspektiv og et økonomisk perspektiv vurderes at kunne medvirke til at optimereetablissementsstrukturen, samt på længere sigt at kunne bidrage med et driftsbesparel-sespotentiale.Ud fra et personel perspektiv er det vurderingen, at en flytning og opbrydning af den per-sonelmæssige sammensætning på det nuværende tjenestested i forbindelse med flytningover den relative lange afstand, alt andet lige i en kortere eller længere periode vil betydeet tab af kompetencer og en deraf afledt negativ effekt på det operative virke.Da der i analysen er erkendt en alternativ økonomisk relevant model vedrørende indplace-ring af hjemmeværnet i Korsør, såfremt Flådestation Korsør bibeholdes, opstilles der i deefterfølgende samlede modeller to varianter af den samlede løsning, hvor forskellen mel-lem varianterne synliggøres.Opgørelsen af det etablissementsmæssige investeringsbehov bygger på en række forud-sætninger, hvorved konsekvenserne ikke er fuldt ud belyst. Særligt i forhold til anvendel-sen af depoterne i Bangsbo til understøttelse af de operative enheder.Der er to alternative modeller vedrørende flådestationerne er således:--Korsør til FrederikshavnSlipshavn til Korsør
Hvilket medfører at et af følgende etablissementer kan forlades:-Flådestation Korsør
Side 180 af 186
200,0
150,0
100,0
50,0SLIKOR0,01‐50,02345678910
‐100,0
‐150,0
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
cersskoler peger på en sammenlægning et andet sted end på Nyholm, vurderes det rele-vant at flytte Søværnets Specialskole, Søværnets Dykkerskole og Søværnets Teknikkur-sus ud af Nyholm. Disse bør enten indgå i en eventuel samling af flådestationerne ellerkan overvejes placeret på Flådestation Korsør, hvilket igen åbner mulighed for at revurde-re placeringen af Frømandskorpset.Sammenfattende kan det konstateres, at der er en række forhold vedr. modellen for luk-ning af Flådestation Korsør, som bør analyseres nærmere, såfremt modellen findes rele-vant.8.1.5. Skyde- og øvelsesområderSåfremt Søgårdlejren, Sønderborg og Haderslev med tilhørende øvelsespladser og sky-debaner alle afhændes, herunder Halk skydeterræn, vil der syd for motorvejen mellemKolding og Esbjerg, ikke være anvendelige øvelsespladser tilbage til hjemmeværnet. Sam-tidig vil der kun være større skydebanefaciliteter på Flyvestation Skrydstrup tilbage.Hjemmeværnet råder over mindre skydebaner i Sønderjylland og på Fyn. Nærmeste an-vendelige øvelsesplads vil i givet fald være Oksbøl, Nymindegab og Fredericia som dogalle ligger nord for motorvejen mellem Kolding og Esbjerg. Dette vurderes at kunne få sto-re uddannelsesmæssige konsekvenser for hjemmeværnet.En eventuel beslutning om at ændre etablissementsstrukturen bør følges op af en nærme-re analyse af skyde- og øvelsesområdet, der også inkluderer de større selvstændige øvel-ses- og skydeområder.8.2. Sammensatte modellerI dette afsnit opstilles udvalgte kombinationer af analysemodellerne med henblik på at be-skrive de samtidigt gennemførlige muligheder. Der kan på baggrund af de ovenstående tovarianter vedr. flådestationerne og de to varianter vedr. hærens kaserner opstilles fire va-rianter af samlede modeller.Det forudsættes i de samtidige modeller, at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjene-ste kan gennemføre den nødvendige samtidige produktion af nybygning og renovering.I forbindelse med de sammensatte modeller opgøres afledte konsekvenser for regionsfor-delingen.Opgørelsen af regionsfordelingstallene er gennemført under følgende forudsætninger:-Der er taget udgangspunkt i en flytning af den samlede struktur 1:1. Det vil sige, atdet organisatoriske besparelsespotentiale ved sammenlægningerne ikke er medta-get.Der er taget udgangspunkt i den konkrete personelbemanding på tidspunktet for da-taanalysen og ikke den strukturelle årsværkstildeling. Det betyder, at der kan værediskrepans i forhold til den strukturelle regionsfordeling.Opgørelsen indeholder alene bidrag fra analysemodellerne i etablissementsanaly-sen. Den endelige regionsfordeling skal opdateres i henhold til afledte effekter frade øvrige analyser, som gennemføres, og ses i sammenhæng med årsværksforde-lingen i den kommende struktur.
-
-
Side 182 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Der er udarbejdet en samlet oversigt over de regionale konsekvenser af hver af flytninger-ne i alle analysens modeller.
Tabel 36: Regionale konsekvenser ved delmodellerne
For hver af de sammensatte modeller opstilles en summering af delelementerne.8.2.1. Model 1A – Nuværende struktur/flådestationen lukkesI modellen forlades følgende etablissementer:------Haderslev kaserneSønderborg kaserneSøgårdlejrenStensved kaserneOdense kaserneFlådestation Korsør
Modellen har et samlet årligt driftsbesparelsespotentiale på ca. 68 mio. kr. Der opnås posi-tivt provenu i år 5.Modellen giver anledning til følgende afledte ændring af regionsfordeling:
Tabel 37: Fase 1A Flådestationen lukkes
8.2.2. Model 1B – Nuværende struktur/flådestationen bibeholdesI modellen forlades følgende etablissementer:--Haderslev kaserneSønderborg kaserneSide 183 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
----
SøgårdlejrenStensved kaserneOdense kaserneMarinehjemmeværnssektionen i Slipshavn
Modellen har et samlet årligt driftsbesparelsespotentiale på ca. 34 mio. kr. Der opnås posi-tivt provenu i år 3.Modellen giver anledning til følgende afledte ændring af regionsfordeling:
Tabel 38: Fase 1B - Flådestationen bibeholdes
8.2.3. Model 2A – Værnepligten ændres/flådestationen lukkesI modellen forlades følgende etablissementer:-------Haderslev kaserneHøvelte kaserneVarde kaserneSøgårdlejrenStensved kaserneOdense kaserneFlådestation Korsør
Modellen har et samlet årligt driftsbesparelsespotentiale på ca. 93 mio. kr. Der opnås posi-tivt provenu i år 4.Modellen giver anledning til følgende afledte ændring af regionsfordeling:
Tabel 39: Fase 2A - Flådestationen lukkes
8.2.4. Model 2B – Værnepligten ændres/flådestationen bibeholdesI modellen forlades følgende etablissementer:------Haderslev kaserneHøvelte kaserneVarde kaserneSøgårdlejrenStensved kaserneOdense kaserneSide 184 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
-
Marinehjemmeværnssektionen i Slipshavn
Modellen har et samlet årligt driftsbesparelsespotentiale på ca. 59 mio. kr. Der opnås posi-tivt provenu i år 3.Modellen giver anledning til følgende afledte ændring af regionsfordeling:
Tabel 40: Fase2B - Flådestationen bibeholdes
8.2.5. SammenfatningI figuren nedenfor er de akkumulerede investeringsprofiler for de opstillede sammensattemodeller skitseret.
Figur 25: Akkumuleret investeringsbehov ved de fire sammensatte modeller (mio. kr.).
Over en forligsperiode på 5 år opnås maksimalt et provenu på ca. 205 mio. kr. ved model2B. Og efter 10 år opnås maksimalt provenu på ca. 598 mio. ved model 2A.
Side 185 af 186
Analyse af det langsigtede behov for etablissementer
Som det fremgår af figuren vil der opnås positivt provenu i år 3 eller henholdsvis år 4 og 5afhængigt af, om flådestationen lukkes eller ej. I denne sammenhæng bemærkes, at detførst er i år 8 der opnås et væsentligt større provenu ved en lukning af flådestationen i for-hold til en lukning af Slipshavn.Det er som nævnt vurderingen, at der knytter sig en række ikke belyste potentialer ved eneventuel flytning af enheder fra eksempelvis Nyholm til Flådestation Korsør, som yderlige-re vil begrænse forskellen i besparelsespotentialet mellem de to varianter.8.3. PerspektiveringEn grundlæggende forudsætning for etablissementsanalysen har været, at etablisse-mentskapaciteten tilpasses den nuværende struktur. Ved en alternativ tilgang til etablis-sementsanalysen, hvor strukturen søges tilpasset med henblik på at centralisere de opera-tive enheder, er det forventningen, at der vil kunne opstilles modeller, som kan lukke yder-ligere en eller to af hærens kaserner – eksempelvis model 2 samt Sønderborg og Frederi-cia. Endvidere ville det ud fra et operativt og etablissementsmæssigt perspektiv være mu-ligt at lukke Almegård kaserne.Et alternativ perspektiv til etablissementsanalysen, som alene har været adresseret i SGEFLOG, er vedligeholdelsesstrukturen. I det ideelle vedligeholdelses- og distributionsper-spektiv burde etablissementsstrukturen centraliseres omkring de tungeste materielsyste-mer, således at de omkostningskrævende værksteds- og forsyningsfaciliteter kunne opti-meres i forhold til kapaciteterne, og således transportafstanden til værksteder og øvelses-områder minimeres. Eksempelvis kunne enheder med et let materialebehov, så som ud-dannelsesenheder, samles på Bornholm eller ved andre decentrale etablissementer, mensvedligeholdelseskrævende materielsystemer som kampvogne samles omkring værkstederog øvelsesområder - eksempelvis i Oksbøl.Der er i den aktuelle analyse ikke gennemført en detaljeret behandling af de administrativefaciliteter. De fleste administrative faciliteter - med undtagelse af Søværnets OperativeKommando i Brabrand og Hjørring kaserne58- er placeret i det storkøbenhavnske område,og bør analyseres i sammenhæng og på baggrund af beslutningerne vedrørende en even-tuel sammenlægning af officersskolerne og modernisering af forsvarets ledelse.Såfremt det besluttes at gennemføre en samling af hærens enheder på Aalborg kasernereller en sammenlægning af flådestationerne i Frederikshavn bør det overvejes at medtageværkstedsområdet i Hjørring i analysen, og i samme omgang analysere muligheden for atsammenlægge de funktionelle tjenester i Hjørring med de øvrige funktionelle tjenester ogForsvarskommandoen i København.
58
De administrative faciliteter i Karup indgår i denne analyse som en del af Flyvestation Karup.
Side 186 af 186
