FOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 137: Bemærkninger til forsvarsministerens svar på samråds-spørgsmål L om sikkerhedsstillelse og forældelse i 23 irakeres erstatningssag mod den danske stat, fra Dansk Institut mod Tortur

Vedr.: Bemærkninger til Forsvarsministerens svar på samråds-spørgsmålet om sikkerhedsstillelse og forældelseForsvarsministeren svarede under samrådet 5. februar påspørgsmåletom,hvorvidtdansklovgivningvedrørendesikkerhedsstillelse for modpartens sagsomkostninger og forældelse icivile sager opfylder de krav, som fremgår af FN’s konvention modtortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigendebehandling eller straf (Torturkonventionen).Som oplyst af Justitsministeriet til Forsvarsministeren indeholderTorturkonventionenikke”specifikkebestemmelser”omsikkerhedsstillelse eller forældelse. Det er på linje med andremenneskerettighedskonventioner, herunder f.eks. Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention (EMRK). Konventionerne indeholderimidlertid bestemmelser, som stiller visse krav til nationale regler omsikkerhedsstillelse og forældelse. Artikel 14 i Torturkonventionen1stiller således krav til Danmark og andre medlemslande om at sikre,at torturofre har adgang til oprejsning (”redress”). Formodedetorturofre skal f.eks. have adgang til at få prøvet deres sag veddomstolene (access to courts). Dette er et centralt demokratiskprincip, som også kommer til udtryk i Grundlovens § 3 om magtenstredeling og EMRK Artikel 6 (fair trial)2, og som har til formål bl.a. atværne mod magtmisbrug og overgreb fra statens side.DIGNITYDansk Institut Mod TorturBorgergade 13Postboks 21071014 København KTel. +45 33 76 06 00Fax +45 33 76 05 10[email protected]www.dignityinstitute.dkCVR nr. 69735118P-nr. 1002304764EAN 5790000278114Danske Bank Nr.3001-4310821209

”Enhver deltagende stat skal i sit retssystem sikre, at et offer for en torturhandling opnåroprejsning og har en eksegibel ret til rimelig og tilstrækkelig erstatning og herunder midler tilen så fuldstændig rehabilitering som mulig. I tilfælde af et offers død som følge af entorturhandling, skal de, som han har forsørgerpligt overfor, være berettiget til erstatning.”2”Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for enuafhængig og upartisk domstol…”. Se også FNs Basic Principles and Guidelines on theRight to Remedy and Reparation for Victims of Gross Violations of International HumanRights Law and Serious Violations of International Humanitarian Law, vedtaget af FN’sGeneralforsamling, Resolution A/RES/60/147 af 21. marts 2006.

Kravet om adgang til domstolsprøvelse i Torturkonventionens Artikel14 og EMRK Artikel 6 har direkte betydning for den juridiskevurdering af de danske regler om sikkerhedsstillelse og forældelse,som kort diskuteres nedenfor.SikkerhedsstillelseReglerne om sikkerhedsstillelse for modpartens sagsomkostninger isager, hvor sagsøger har bopæl uden for EU, fremgår afretsplejelovens § 321. Sagsøgte kan anmode retten om, at sagsøgerskal stille sikkerhed. Sikkerhedens art og størrelse fastsættes afretten, som også kan fritage for sikkerhedsstillelse, hvis ”særligegrunde taler for det”, jf. rpl. § 321. Hvis retten pålægger sagsøger atstille sikkerhed, og kravet ikke efterkommes, afvises sagen.Justitsministeriet har i sin udtalelse til Forsvarsministerentilkendegivet, at den danske lovgivning på dette område er ioverensstemmelse med Torturkonventionen. Det er klart, at dendanske lovgivning som udgangspunkt tjener et legitimtretsplejehensyn. Det afgørende spørgsmål er imidlertid, omanvendelsen af lovgivningen i praksis medfører sådanne økonomiskebegrænsninger, at retten til domstolsprøvelse bliver indholdsløs ogillusorisk, og at der således ikke findes effektiv domstolsbeskyttelsefor bl.a. torturhandlinger.I forhold til Torturkonventionens Artikel 14 og EMRK Artikel 6 (fairtrial) vil en økonomisk hindring som sikkerhedsstillelse skullevurderes i forhold til de konkrete omstændigheder i sagen og iforhold til eventuelle andre økonomiske barrierer, f.eks. afslag på friproces. Ifølge retspraksis er det afgørende, at menneskerettighederer effektive og har praktisk betydning.3Ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettigheds domstol(EMD) gælder der ikke en ubegrænset ret til domstolsprøvelse, mendomstolen har været kritisk overfor nationale begrænsninger ogfastlagt, at de generelt skal opfylde følgende tre betingelser:a) Begrænsningerne må ikke ”restrict or reduce a person’s access in such away or to such an extent that the very essence of the right is impaired”,b) begrænsninger er kun acceptable, hvis de tjener et lovligt formål(”legitimate aim”) ogc) der skal være proportionalitet mellem de anvendte midler og det formål,4der søges opnået.

Det vil således bero på en konkret vurdering, om et krav omsikkerhedsstillelse er uforeneligt med Artikel 6. I denne vurdering vilder ifølge retspraksis blive lagt vægt på kravets størrelse;sagsøgeres økonomiske forhold og dermed reelle mulighed for atbetale beløbet; om sagen er indanket og således allerede har væretpådømt i én instans; og en konkret rimelighedsbedømmelse afbegrænsningernes konsekvenser for klageren.5EMD har f.eks.tilsidesat et krav om sikkerhedsstillelse på 80.000 FRF (ca. 90.000DKK) i en sag mod to politibetjente, hvor sagsøgeren ikke havde fåetsvar på sin ansøgning om fri proces.6Dertil kan tilføjes, at sagens substans også er af betydning, såledesatisagermodstatenvedrørendealvorligemenneskerettighedsovertrædelser (herunder tortur), som medføreralvorlige personskader, skal hensynet til sagsøger vægtes tungt ivurderingen af, om økonomiske begrænsninger reelt afskærersagsøger fra at få prøvet sin sag.ForældelseSpørgsmålet om forældelse af erstatningsansvaret er i dansk retreguleret af forældelsesloven af 6. juni 2007. Ifølge denne lov erforældelsesfristen som hovedregel 3 år, jf. § 3, stk. 1. Fristerne foralmindelige pengekrav regnes fra det tidligste tidspunkt, hvorfordringshaveren havde mulighed for at kræve at få fordringenopfyldt, jf. § 2, stk. 1. Da der i sagen er tale om et erstatningskravregnes fristen som udgangspunkt fra tidspunktet for skadensindtræden, jf. § 2, stk. 4.For erstatningskrav eller krav om godtgørelse i anledning afpersonskade, som f.eks. i tortursager, gælder imidlertid særligeregler. Forældelseslovens § 3, stk. 3, nr.1 og 2 fastsætter en absolutforældelsesfrist på 30 år for erstatning og godtgørelse forpersonskade. 30 års fristen sætter en absolut grænse for hvor længeforældelsesfristen i § 3, stk. 1 kan suspenderes jf. § 3, stk. 2.7Som ved vurderingen af sikkerhedsstillelse, er det afgørendespørgsmål i forhold til Torturkonventionen og EMRK, omanvendelsen af lovgivningen i praksis er forenelig medkonventionernes krav om, at retten til oprejsning skal være effektivog have praktisk betydning. Det vil bero på en konkret vurdering.

FN’s Torturkomité har imidlertid generelt anbefalet, atforældelsesfrister ikke anvendes i tortursager af hensyn til de særligeomstændigheder i disse sager:On account of the continuous nature of the effects of torture,statutes of limitations should not be applicable as these deprivevictims of the redress, compensation, and rehabilitation due to them.For many victims, passage of time does not attenuate the harm andin some cases the harm may increase as a result of post-traumaticstress that requires medical, psychological and social support, which8is often inaccessible to those who have not received redress.