FLF, Alm.del - 2012-13 - Bilag 8: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012

SAMLENOTATRådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012____________________________________________________________________1.Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2013 af fiskerimulighederfor visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen- Politisk enighedKOM (2012) 458Side 4Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den EuropæiskeHav- og Fiskerifond [til ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.1198/2006 og Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets forordningnr. XXX/2011 om integreret havpolitik]- Orienterende debatKOM (2011) 804Side 9Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2013- Orienterende debatKOM-dokument foreligger ikkeSide 184.Forberedelse af årsmøde i Den Internationale Kommission for bevarelse afTunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) i Agadir, Marokko, den 12.-19.november 2012- Orienterende debatKOM-dokument foreligger ikkeSide 21Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse afregler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden forrammerne af den fælles landbrugspolitik- Orienterende debatKOM(2011) 625 og KOM(2012) 552Side 231

Forslag til rådskonklusioner vedrørende EUs tiltag på baggrund af vedtagel-sen af en maksimalgrænseværdi for vækstfremmeren Ractopamin i CodexAlimentarius Kommissionen- VedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeSide 66Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unionsvegne og midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Uni-on og Republikken Madagaskar om fastsættelse af de fiskerimuligheder ogden finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mel-lem de to parter,Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem DenEuropæiske Union og Republikken Madagaskar om fastættelse af defiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet ifiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, ogForslag til Rådets forordning om fordeling af de fiskerimuligheder i henholdtil protokollem mellem Den Europæiske Union og Republikken Madagaskarom fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der eromhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter.- Tidlig forelæggelseKOM (2012) 506, KOM (2012) 505 og KOM (2012) 519Side 70

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)den 22.-23. oktober 20121.Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2013 af fiskerimuligheder forvisse fiskebestande og grupper af fiskebestande i ØstersøenKOM (2012) 458Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. september 2012.Ændringer er markeret i marginen.ResuméForslaget omfatter fastsættelse af fiskerimulighederne for de kommercielt vigtigste bestande i Øster-søen i form af TAC/kvoter samt bestemmelser vedrørende havdage (begrænsning af fiskeriindsatsen)for 2013. I forhold til 2012 indebærer forslaget en reduktion i fiskerimulighederne efter torsk og laks,mens kvoterne for en række pelagiske bestande (herunder sild i vestlig Østersø og brisling) samt rød-spætte øges. Antal havdage for torskefiskeriet i vestlig og østlig Østersø bibeholdes på niveau med2012, ligesom medlemsstaternes mulighed for tildeling af supplerende indsats til enkelte fartøjer vi-dereføres uændret.BaggrundKommissionen har ved KOM (2012) 458 af 17. august 2012 fremsendt forslag til Rådets forordningom fastsættelse for 2013 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande iØstersøen. Forslaget er oversendt til Rådet den 28. august 2012 i en dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalifice-ret flertal.Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012 med hen-blik på opnåelse af politisk enighed.NærhedsprincippetForslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-deset.Formål og indholdKommissionens forslag om fastsættelse for 2013 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande oggrupper af fiskebestande i Østersøen fastsætter fangst- og indsatsbegrænsninger (antal havdage) forEU-fiskeriet med henblik på at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne.Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne i Østersøen udarbejdet afDet Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og ØkonomiskeKomité for Fiskeri (STECF) i kombination med de principper for TAC1-fastsættelse afhængig af deenkelte bestandes tilstand, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimulig-1

heder for 20132(Kommissionens politikerklæring). Disse principper angiver et hierarki af strategierfor TAC-fastsættelsen. Hvis der foreligger en forvaltningsplan følges denne, ellers lægges MSY3tilgrund, idet en gradvis opnåelse af MSY i visse tilfælde kan accepteres. For bestande uden analytiskbestandsvurdering (”data limited stocks”) vil en ny rådgivningstilgang baseret på kvalitative data bli-ve lagt til grund for TAC-afgørelser. I Østersøen gælder sidstnævnte alene rødspætte.EU/RuslandEU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om bevarelseaf de levende marine ressourcer i Østersøen. Aftalen blev ratificeret af EU den 4. juni 2009 og gælderi en første periode på seks år. EU og Rusland har ikke opnået enighed om fordelingsnøglerne for fæl-les bestande4, hvilket betyder, at EU’s rådighedsmængder for bestande fælles med Rusland også i2013 vil blive fastsat autonomt. Kommissionen har, hvor det er relevant i forslaget til TAC/kvoter,fraregnet de teoretiske russiske fangstmængder.FiskerimulighederForslaget indebærer, at fiskerimulighederne efter torsk i vestlig og østlig Østersø i overensstemmelsemed den flerårige plan5reduceres med henholdsvis 2 og 9 %. Kommissionen forventes at fremsætteforslag til en revideret forvaltningsplan for torsk, omfattende sild og brisling ultimo 2012. Kvoternefor sild i den vestlige og centrale Østersø samt brisling sættes op. Andelen af bestande, der befiskespå MSY-niveau, vil blive forøget fra 3 til 6 ud af 7 kendte bestande.ICES har i sin rådgivning for 2013 ændret bestandsopdelingen for rødspætte i indre danske farvande.Rødspætte i Østersøen er således nu opdelt i to bestande; én bestand i Kattegat og dele af den vestligeØstersø samt én bestand i den resterende del af Østersøen. Som hidtil præsenterer Kommissionen etsamlet forslag til kvoten for rødspætte i Østersøen, hvor kvoten på baggrund af den nye rådgivnings-tilgang for de såkaldte ”data limited stocks”6foreslås øget med 18 %. For laks foreslår Kommissio-nen, at reducere kvoten med 11 % i overensstemmelse med sit fremsatte forslag om en flerårig planfor laksebestanden i Østersøen7.Nedenfor er angivet en samlet oversigt over fiskerimuligheder 2013.Oversigt over den biologiske rådgivning8, Kommissionens forslag til TAC/kvoter og anvendt princip,procentuel ændring 2012-2013 samt konsekvenser for Danmark

Jf. KOM (2012) 278 af 7. juni 2012.Det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den optimale fangst, der kan fanges af en bestand år efter år uden at brin-ge dens kapacitet til at reproducere sig i fare.4EU’s fælles bestande med Rusland er: Sild i den centrale Østersø, torsk i den østlige Østersø, laks og brisling. I 2010blev der opnået enighed om fordelingsnøglerne for laks (russisk andel: (ICES-områder 22-32) = 1.9 % og (ICES-område32) = 9.30 % og brisling (russisk andel: 10.08 %). For torsk og sild i den centrale Østersø er EU positionen, at de russi-ske andele baseret på de historiske niveauer svarer til henholdsvis 5 og 9.50 %.5Jf. Rådets forordning nr. 1098/2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen.6”Data limited stocks” betegner rådgivningen for bestande, hvor der ikke foreligger en analytisk bestandsvurdering. DetInternationale Havundersøgelsesråd (ICES) har i 2012 udarbejdet en ny rådgivningstilgang for disse bestande, som i høje-re grad bygger på tilgængelige kvalitative data. Som noget nyt indeholder denne rådgivning nu en kvantificeret anbefa-ling i den udstrækning, det er muligt.7Jf. Kommissionens forslag om en flerårig plan for laksebestanden i Østersøen, KOM (2011) 470 af 12. august 20118Den videnskabelige rådgivning fra ICES er i prioriteret rækkefølge baseret på: Forvaltningsplaner, MSY-konceptet (dvs.fiskeri baseret på MSY eller gradvis opnåelse af MSY (MSYt)) og forsigtighedsprincippet. For rødspætte følger rådgiv-53

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet i den nationale kvoteforvaltning (medop til 10 % af den pågældende kvote). Som noget nyt introduceres fleksibilitet for brisling og sild iden centrale Østersø.FiskeriindsatsreguleringKommissionen foreslår en videreførelse af begrænsningen på maksimalt 163 havdage i vestlig Øster-sø og 160 havdage i østlig Østersø. Muligheden for at tildele supplerende havdage til op til 10 % affartøjerne i Østersøen på nationalt niveau, som blev indført sidste år, videreføres ligeledes uændret.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserForslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget harikke konsekvenser for EU’s budget.Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. For så vidt angårTAC’erne for 2013 er det af betydning, at kvoterne for torsk nedsættes, mens de foreslåede forøgelseraf særligt sild og brisling vil have en positiv betydning for fiskere aktive i disse fiskerier. Dette børanskues i lyset af, at billedet de foregående år har været det modsatte med forøgelser af torskekvotenog samtidige reduktioner i silde- og brislingekvoter. Fiskeriindsatsbegrænsningerne vurderes endvi-dere at kunne få negative konsekvenser for visse fiskeres indtjeningsmuligheder.HøringSagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).Danmarks Fiskeriforening støtter Kommissionens forslag om forøgelse af TAC for sild i den vestligeØstersø med 23 %, men finder, at TAC for den centrale Østersø bør stige med 25 % frem for 9 %som foreslået af Kommissionen. For så vidt angår torsk i den vestlige del kan Danmarks Fiskerifor-ening acceptere en gradvis tilpasning til MSY svarende til en TAC nedgang på 5.9 % med henblik påat hindre meget drastiske kvotereduktioner de kommende år. For bestanden i den østlige Østersø øn-skes en roll-over. Ønsket begrundes i, at grænseværdier for et bæredygtigt fiskeri kan sikres med en7

roll-over set ud fra en bestandsvurdering, der omfatter interaktionen mellem flere arter. For fiskeri ef-ter rødspætte tilslutter Danmarks Fiskeriforening sig forslaget om en TAC stigning på 18 %, men af-viser en nedgang i TAC på 11 % for laks. Kommissionen foreslår, at TAC for brisling øges med 11%, hvilket ifølge Danmarks Fiskeriforening bør forhøjes til 25 %, idet den nuværende fiskeridødelig-hed kan være højere ved en flerartstilgang. Med hensyn til indsatsregulering mener Danmarks Fiske-riforening, at antallet af havdage i vest bør øges til 241 dage og til 224 dage i øst, såfremt forudsæt-ningerne i forvaltningsplanen lægges til grund for beregningerne.Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri anfører, at TAC for brisling bør øges med25 % og påpeger, at tidligere reduktioner har vist sig at være unødvendige, samt at flerarts-beregninger i øvrigt viser, at målsætningen for dødeligheden kan være højere end, den der bruges idag. Fiskemelsforeningen gør opmærksom på, at en øget TAC på brisling i Østersøen har meget storbetydning for fiskemelsindustriens samlede modtagelse af råvarer, idet de danske fabrikker modtageren hel del brisling fra de øvrige EU lande i Østersøområdet, som samlet set har større kvoter på bris-ling end Danmark. Brisling har fået endnu større betydning for branchen i lyset af den ekstremt lavekvote på tobis i år og usikkerheden for tobiskvoten i 2013. Enhver øgning af fiskekvoter i 2013 vilbidrage til at fastholde arbejdspladser på de hårdt ramte fiskemelsfabrikker i Danmark.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt fiskeri og finder det posi-tivt, at andelen af bestande, der befiskes på niveau med det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY),er stigende i Østersøen. Der er for flere af disse bestande tale om forslag til at forhøje kvoterne i2013, hvilket bekræfter, at fiskeri på et bæredygtigt grundlag på sigt betaler sig.Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen fastsættes i overensstem-melse med princippet om MSY, idet en mere gradvis tilgang kan accepteres for bestande, hvor MSY-målet endnu ikke er nået, samt forvaltningsplaner på baggrund af den videnskabelige rådgivning.Regeringen finder, at forvaltningsplanen for torsk har været et vigtigt redskab i genopbygningen aftorskebestandene i såvel den østlige som vestlige Østersø. Det er glædeligt, at målene i forvaltnings-planen opfyldes for andet år i træk for begge bestande, men der er for den vestlige torskebestand be-hov for en strategi for en gradvis tilpasning til MSY givet den store diskrepans mellem målet i dennuværende forvaltningsplan og MSY. En tilpasning til MSY bør påbegyndes i 2013, såfremt megetdrastiske kvotereduktioner skal undgås, når en ny forvaltningsplan baseret på MSY foreligger. Somet første skridt finder man fra dansk side, at man bør reducere med 5,9 % svarende til en gradvis til-pasning til MSY i 2020, hvor der forudsættes en fiskeridødelighed på 0,4 %Regeringen kan endvidere støtte andre medlemsstaters ønske om en mere gradvis tilgang til opnåelseaf MSY i 2020 for visse pelagiske bestande, der endnu ikke er på MSY-niveau.Regeringen finder det positivt, at vigtige bestande som sild og brisling nu foreslås omfattet af år-til-årfleksibilitet, idet dette udgør et betydeligt element i såvel en effektiv kvoteforvaltning som i vilkårenefor fremtidig forvaltning af et udsmidsforbud i Østersøen og andre havområder.

Regeringen finder, at fastsættelse af havdagene i overensstemmelse med den flerårige forvalt-ningsplan for torsk vil føre til en forøgelse af havdagene til henholdsvis 224 og 241 dage i østlig ogvestlig Østersø. Med henblik på fortsat at sikre en balance mellem fartøjernes tilladte fiskeriindsatsog fiskerimulighederne efter torsk, bør muligheden for national tildeling af supplerende havdage sub-sidiært udvides. Der har særligt været tale om mindre (garn)fartøjer, der på grund af et mere tidskræ-vende fiskeri har brug for flere havdage for at kunne opfiske den tildelte kvote. Regeringen hæfter sigi denne forbindelse ved, at ICES/STECF har vurderet, at den nuværende begrænsning af fiskeriind-satsen i Østersøen ikke har betydning for fiskeridødeligheden, der effektivt forvaltes alene viaTAC/kvotesystemet.Endelig finder regeringen det vigtigt, at fiskeriet efter laks baseres på en bæredygtig udnyttelse af be-standen, hvilket skal ses i sammenhæng med det fremlagte forslag til en forvaltningsplan for laks iØstersøen og bedre kontrolforanstaltninger.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at der kan opnås politisk enighed om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i ok-tober 2012.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 25. september 2012.Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Hav-og Fiskerifond [til ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 og Rådetsforordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets forordning nr. XXX/2011 om integrerethavpolitik]KOM (2011) 804Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. september 2012.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har fremsat forslag til et nyt finansielt instrument for fiskeripolitikken: Den Europæi-ske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Forslaget er en del af Kommissionens forslag til reform af den fæl-les fiskeripolitik. EHFF afløser Den Europæiske Fiskerifond og gælder for perioden 2014-2020. Ud-over at afløse den Europæiske Fiskerifond inddrages andre udgifter til fiskeripolitikken, herunderisær til fiskerikontrol, dataindsamling, den integrerede havpolitik og markedsordningen for fiskeri ogakvakultur. Det cypriotiske formandskab har tilkendegivet, at man ønsker at opnå en delvis generelindstilling på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 804 af 2. december 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond [til ophævelse af Rådets9

forordning (EF) nr. 1198/2006 og Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets forordning nr.XXX/2011 om integreret havpolitik]. Forslaget er oversendt til Rådet den 12. december 2011 i endansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og artikel 43, stk. 2 samt artikel 91, stk. 1, arti-kel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2 og ar-tikel 195, stk. 2. Forslaget skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedurei TEUF artikel 294.Forslaget vil indgå i forhandlingerne om reformen af den fælles fiskeripolitik.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012 medhenblik på at opnå en delvis generel indstilling.NærhedsprincippetKommissionen anfører, at det overordnede mål er at støtte målene henholdsvis i den fælles fiskeripo-litik, som er en politik, hvor EU har enekompetence, og i EU’s integrerede havpolitik.Det er Kommissionens vurdering, at hvis medlemsstaterne handler hver for sig, vil de ikke være istand til at nå disse mål, som bedst vil kunne nås på EU-plan med flerårig finansiering fokuseret pårelevante prioriteter. Kommissionen konkluderer, at nærhedsprincippet således er tilgodeset. Rege-ringen er enig i Kommissionens vurdering i lyset af den angivne begrundelse.Formål og indholdIfølge forslaget oprettes Den Europæiske Hav og Fiskerifond (EHFF) som ét enkelt finansielt instru-ment for den fælles fiskeripolitik. Forslaget er en del af Kommissionens pakke af forslag om reformaf den fælles fiskeripolitik9.EHFF etableres for perioden 2014-2020 som afløser for Den Europæiske Fiskerifond10og erstatterendvidere den hidtidige finansiering af fiskerikontrol og dataindsamling11og den hidtidige finansie-ring af markedsordningen for fiskeri- og akvakulturprodukter. Endvidere omfatter forslaget finansie-ring af den integrerede havpolitik12, finansiering af en særlig støtteordning for områder i EU’s ydersteperiferi til markedsføring af fisk, EU’s finansiering af internationale fiskeriorganisationer og af råd-givende råd, indsamling og formidling af markedsdata samt af pilotprojekter og studier. Finansieringaf bæredygtige fiskeriaftaler (tidligere fiskeripartnerskabsaftaler) og obligatoriske bidrag til regionalefiskeriorganisationer vil dog blive finansieret uden for EHFF.Det overordnede formål vil være at:fremme bæredygtigt og konkurrencedygtigt fiskeri og akvakultur9

EHFF skal bidrage til Europa 2020-strategien om smart, bæredygtig og inkluderende vækst.Forslaget er struktureret i to hovedområder i henholdsvis delt forvaltning og direkte forvaltning.Ved delt forvaltning forstås forvaltning, der foregår i partnerskab med medlemsstaten og på grundlagaf et godkendt program. Denne del af EHFF vil skulle følge de regler, der fastlægges i den generelleforordning om fælles og generelle bestemmelser og en fælles strategisk ramme for strukturfondene,landbrugsfonden og fiskerifonden, jf. Kommissionens forslag fremsat den 6. oktober 2011.13Området med delt forvaltning vil dels svare til den nuværende Europæiske Fiskerifonds tilskuds- ogudviklingsordninger for fiskeri og akvakultur, dels omfatte ordningerne med dataindsamling, finan-siering af kontroludgifter og markedsordningen for fiskeri og akvakultur. Det er således nyt, at data-indsamling, kontroludgifter og markedsordning gennemføres som delt forvaltning.Ved direkte forvaltning forstås den støtte og finansiering, som varetages direkte af Kommissionen.Dette forventes at omfatte den integrerede havpolitik, rådgivende råd, markedsdata, bidrag til interna-tionale fiskeriorganisationer, Den Europæiske Unions udgifter til fiskerikontrol samt studier og pilot-projekter.Forslaget indeholder nye regler for konditionalitet, det vil sige et sæt af betingelser hvis manglendeoverholdelse vil medføre, at støttemuligheden bortfalder. Disse regler er rettet mod både medlemssta-ten og den enkelte støttemodtager og betyder for støttemodtageren, at manglende overholdelse af reg-ler i fiskeripolitikken eller støttebetingelser får den konsekvens, at der ikke kan ansøges om støtte i ennærmere fastlagt periode.I overensstemmelse med forslaget til generel forordning for fondene under den fælles strategiskeramme (den generelle forordning) indeholder forslaget tematiske prioriteter, som indgår i program-meringen.Med hensyn til fiskeri, forarbejdning og markedet for fiskerivarer bortfalder den hidtidige mulighedfor støtte til oplægning og ophugning. Støttemulighederne for fiskerfartøjer vil blive tættere knyttettil nye regler i fiskeripolitikken om regulering, udsmid og selektivitet.

Endvidere indeholder forslaget blandt andet støttemuligheder med henblik på at få fiskere til at delta-ge i at beskytte og genoprette havmiljøet, blandt andet i forbindelse med implementeringen af Natura2000 og – som noget nyt – med henblik på implementering af Havstrategidirektivet.Finansieringen af markedsordningen er fokuseret på producentorganisationernes aktiviteter i forbin-delse med produktions- og markedsplaner. Som følge af ændringer i forordningen ommarkedsordningen, som indgår i reformen af fiskeripolitikken, ophæves den nuværende ordning medstøtte til udtag fra markedet af fisk, der ikke kan opnå mindstepriser. Ordningen med oplagring fort-sættes og finansieres af EHFF, men udfases frem til 2019.Ifølge forslaget vil der være mulighed for at støtte investeringer om bord på fiskefartøjer vedrørendeenergieffektivisering, kvalitet, udnyttelse af uønskede bifangster, sikkerhed og arbejdsmiljø. Et fartøjkan kun modtage støtte én gang i programperioden (2014-2020) til samme formål.Forslaget indeholder krav om en særlig udviklingsindsats for akvakultur. I støttemulighederne forakvakultur er der fokuseret på mindre miljøbelastning, nye arter og økologisk opdræt af fisk. Somnoget nyt er der endvidere mulighed for at yde tilskud til forsikringspræmier og til farmaceutiske un-dersøgelser vedrørende veterinærmedicin til brug inden for akvakultur.Der vil fortsat være muligheder for at støtte innovative projekter inden for fiskeri og akvakultur.Tilskud til investeringer i forarbejdning af fiskeri- og akvakulturprodukter begrænses i forslaget til atomfatte investeringer inden for særlige områder som eksempel energieffektivisering og økologiskeakvakulturprodukter. Støtten til forarbejdning vil udelukkende kunne ydes gennem finansielle in-strumenter, for eksempel låneforanstaltninger. Det vil sige, at der ikke gives direkte tilskud.Støtte til uddannelse og netværk er et element både for fiskeri og akvakultur.I forslaget er støtten til lokale aktionsgrupper (FLAG) opretholdt. Ordningen vil blive harmoniseretmed tilsvarende ordninger inden for landdistriktsordningen og regionalfonden og afgrænsningen afordningen vil bero på bestemmelser i den generelle forordning.Finansieringen af den hidtidige ordning for støtte til områder i den yderste periferi som kompensationfor merudgifter til markedsføring af fisk indgår i EHFF som en del af ordningen med delt forvaltning.Ordningen omfatter som hidtil Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer, Fransk Guyana og Réunion.Finansiering af kontroludgifter og udgifter til dataindsamling er ligeledes en del af ordningen meddelt forvaltning. Disse ordninger skal derfor indgå i det program for 2014-2020, som vil være grund-lag for støtten til den enkelte medlemsstat.Den finansielle ramme for forslaget er 6,6 mia. € (49,2 mia. kr.) i faste 2011-priser for perioden2014-2020, hvoraf 4,5 mia. € (33,5 mia. kr.) anvendes til den del af forslaget, som svarer til dennuværende Europæiske Fiskerifond, mens 432 mio. € (3,2 mia. kr.) anvendes i perioden 2014-2020

til EU’s integrerede havpolitik. De resterende midler er blandt andet afsat til fiskerikontrol, dataind-samling og markedsforanstaltninger.14Udgifterne til den nuværende fiskerifond er 4,3 mia. € (32,0 mia. kr.) for perioden 2007-2013 mensudgifterne til EU’s integrerede havpolitik er 40 mio. € (298 mio. kr.) for perioden 2011-2013.Med hensyn til fordelingen af støttemidler mellem medlemsstaterne skal der ifølge forslaget læggesvægt på følgende kriterier:1. For så vidt angår foranstaltninger under delt forvaltning, bortset fra kontrol og dataindsam-ling:a. niveauet for beskæftigelse i fiskeri og akvakultur,b. niveauet for produktion i fiskeri og akvakultur, ogc. andelen af mindre kystfiskerflåde i den samlede fiskerflåde.2. For så vidt angår kontrol:a. omfanget af en medlemsstats kontrolopgaver sammenholdt med størrelsen af den natio-nale flåde, mængden af landinger og værdien af import fra tredjelande, ogb. de til rådighed værende kontrolressourcer sammenholdt med omfanget af medlemssta-tens kontrolopgaver, hvor til rådighed værende midler sammenholdes med antallet afkontroller udført på havet og landingskontroller.3. For så vidt angår dataindsamling:a. størrelsen af den nationale fiskerflåde, landingsmængden samt omfanget af dataindsam-ling til søs og antallet af togter, ogb. omfanget af dataindsamlingsopgaver samt de nødvendige ressourcer hertil, som skalimplementeres af hver medlemsstat.Endvidere forventes det, at der vil indgå et hensyn til den historiske fordeling og anvendelse af mid-ler til tilsvarende formål.Kommissionen har ligeledes fremlagt et forslag til forordning om fælles bestemmelser for struktur-fondene, landbrugsfonden og fiskerifonden. Forslaget lægger op til et ens forvaltningssystem for denævnte fonde. Der lægges op til, at der oprettes et nationalt godkendelsessystem (akkreditering) for atunderstrege medlemsstaternes forpligtelse til af sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning. Samtidiglægger forslaget til forordning om de fælles bestemmelser og EHFF op til en harmonisering af for-valtnings- og kontrolsystemet på EHFF i retning af det forvaltnings- og kontrolsystem, der kendes fralanddistriktsfonden (ELFUL).Den nærmere implementering af EHFF foreslås gennemført dels ved delegerede retsakter, TEUF ar-tikel 290 og dels ved gennemførelsesretsakter, TEUF artikel 291.Formandskabets kompromisforslagDet danske formandskab har fremlagt udkast til kompromisforslag til dele af forslaget, der ændrerforslaget på en række punkter. Følgende ændringer kan særligt fremhæves:

Det cypriotiske formandskab har fremlagt yderligere kompromisforslag, som forenkler programme-ringen og arbejdet i de lokale aktionsgrupper. Derudover har det cypriotiske formandskab tilkendegi-vet, at man forventer at indføre tilskudsmuligheder til motorudskiftning, midlertidig oplægning ogophugning under klare og restriktive rammer.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling i Eu-ropa-Parlamentets Fiskeriudvalg, der er ledende udvalg. Derudover er Udvalget for Budget, Udvalgetfor Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,Udvalget for Transport og Turisme samt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgi-vende udvalg.Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg forventes at vedtage sin betænkning i november 2012, hvorefterbetænkningen forventes sat på Europa-Parlamentets plenarforsamling til vedtagelse i januar 2013.KonsekvenserIfølge forslaget vil de samlede udgifter for EU udgøre 6,6 mia. € (49,2 mia. kr.) i faste 2011-priserfor perioden 2014-2020. Danmark finansierer i indeværende periode ca. 2 % af EU’s budget. Opret-holdes denne andel, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 132 mio. € (ca. 990 mio.kroner) i perioden 2014-2020.15Den konkrete fordeling af midler mellem medlemsstaterne fremgår ikke af forslaget, men besluttes afKommissionen på baggrund af de kriterier, som fastlægges i forordningen.Gennemførelse i Danmark vil, for så vidt angår delt forvaltning, skulle ske på grundlag af et programfor indsatsen, som vil indeholde en finansiel ramme for EU's medfinansiering. Fuld hjemtagning afEU’s midler vil forudsætte, at der er en medfinansiering af nationale offentlige midler. I forhold til desamlede offentlige udgifter er EU’s medfinansiering for størstedelen af indsatsen på højest 75 %, mener lavere for dataindsamling og kontrolfartøjer og højere for øvrige kontroludgifter og for markeds-foranstaltninger.

Forslaget forventes at ville nødvendiggøre forøget administrativ indsats og dermed statsfinansielleudgifter. Blandt andet vil der på en række punkter forventes at være tale om mere kompleks forvalt-ning og kontrol, for eksempel med hensyn til henføring af støtte til fiskerikontrol og dataindsamlingunder delt forvaltning, skærpede krav om konditionalitet og anvendelse af partnerskabskontrakter,samt øgede krav til rapportering til Kommissionen for så vidt angår frekvens og kompleksitet.Det må forventes, at det vil være nødvendigt at ændre fiskeriudviklingsloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 978 af 26. september 2008, som ændret ved lov nr. 604 af 14. juni 2011, for at kunne anvendeEHFF i Danmark.HøringForslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri). Der er indkommet følgende bemærkninger:Danmarks Fiskeriforening har foreløbig bemærket, at forordningen skal regulere de overordnede for-hold, mens detailstyringen skal være op til de enkelte medlemsstater. Fonden skal støtte tværnationaltsamarbejde, forbedre fisker og forsker samarbejdet, udvikle fiskeri og fiskerfartøjer samt sikre, atstøtte til lokale aktionsgrupper prioriteres til fiskerirelaterede produkter. Foreningen har understregetvigtigheden af, at der fortsat bliver mulighed for at give tilskud til innovation og udvikling af både fi-skeri og fiskerfartøjer, herunder at det fortsat vil være muligt at få støtte til modernisering affiskerfartøjer. Derudover ønsker foreningen, at det også fremover skal være muligt finansielt at hjæl-pe yngre fiskere i gang i fiskeriet. Foreningen vurderer, at den ordning, der findes i dag, ikke er til-strækkelig og skal forbedres, så generationsskifter kan fremmes i erhvervsfiskeriet og yngre fiskerekan få hjælp til at etablere sig. Foreningen har endvidere understreget, at inddragelse af traditionellemyndighedsaktiviteter som dataindsamling og kontroludgifter ikke må medføre en udfasning af detraditionelle ordninger til udvikling af fiskeriafhængige samfund.Verdensnaturfonden (WWF) mener, at forslaget indeholder mange positive elementer til at sikre enbæredygtig udvikling af fiskeriet. WWF fremfører, at fiskeristøtten bør være underlagt miljømæssigbæredygtighed og sikre mod overfiskeri og påvirkning af havets økosystemer, samt sikre en bære-dygtig udvikling for lokalområder. I det opstillede EHFF-forslag finder WWF det vigtigt, at de fore-slåede regler om konditionalitet opretholdes og styrkes så meget som muligt. WWF fremhæver dogsin bekymring for, at mulige tiltag såsom nybygning, modernisering og udskiftning af fartøjer og mo-torer, kan opretholde eventuel overkapacitet og overfiskeri, og lægger vægt på, at dette forhindres.Der bør være vægt på fangstmetoder, der er skånsomme og selektive. Vedrørende den finansielleramme mener WWF, at økonomisk støtte til kontrol og dataindsamling er for begrænset. Endelig me-ner WWF, at der skal være større sammenhæng mellem at fremme udvikling af akvakultur og ind-dragelse af miljømæssige og sociale hensyn.Greenpeace understreger vigtigheden af, at fokus er på miljømæssig bæredygtighed.Danish Seafood Association ønsker, at det fortsat skal være muligt at give tilskud til forarbejdnings-virksomheder, men at tilskudsmulighederne skal fokusere på innovation, arbejdsmiljø og energibe-sparelser.

Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen henholder sig til Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, idet regeringen i den sam-lede reform overordnet arbejder for at sikre et bæredygtigt fiskeri blandt andet gennem integrering affiskeripolitikken i en bred havpolitisk sammenhæng baseret på en økosystemtilgang, herunder im-plementering af Havstrategidirektivets og Biodiversitetskonventionens mål, fjernelse af udsmid samtintroduktion af et nyt forvaltningssystem i form af fangstkvoteforvaltning.Regeringen er generelt positiv over for forslaget, idet regeringen arbejder for, at EHFF understøttermålsætningerne i den fælles fiskeripolitik, herunder bidrager til opfyldelse og opretholdelse af godmiljøtilstand i medfør af blandt andet Havstrategidirektivet, samt gunstig bevaringstilstand i Habitat-direktivet og til at skabe konsistens med den integrerede havpolitik og andre EU-politikker, idet for-handlingerne herom ikke må foregribe forhandlingerne om de fremtidige finansielle rammer.Regeringen forholder sig positivt over for etableringen af ét finansielt instrument for finansiering affiskeripolitik, idet man dog ønsker at få belyst konsekvenserne af, at instrumentet også omfatter fi-nansieringen af EU’s integrerede havpolitik.Regeringen finder, at kriterierne for fordelingen af midler blandt medlemsstaterne bør sikre en afba-lanceret løsning uden særlig fokus på specifikke flådesegmenter.Regeringen finder, at støtten til private investeringer bør begrænses og midlerne i højere grad anven-des til aktiviteter, der sikrer den marine biodiversitet, skaber grøn omstilling, innovative aktiviteter,forbedrer datagrundlaget for fiskeripolitikken og den videnskabelige rådgivning herunder regionaltsamarbejde i forbindelse hermed, samt bidrage til håndteringen af kontroludfordringer i medlemssta-terne. Samtidig skal EHFF bidrage til løsningen af nye udfordringer for medlemsstaterne i en eventu-el regionaliseret tilgang til forvaltningen og bidrage til en bæredygtig udvikling af fiskeriområder(lokale aktionsgrupper).Regeringen vil arbejde for at styrke disse elementer i forslaget og for, at EHFF kan anvendes til at fi-nansiere udgifterne til en mere bæredygtig forvaltning af fiskeripolitikken.Vedrørende EU’s integrerede havpolitik finder regeringen det vigtigt, at midlerne balanceres i for-hold til det hidtidige udgiftsniveau, og at forslaget kun omfatter tiltag, der har reel merværdi, og somikke kan løses fyldestgørende og bedre på nationalt niveau. Tillige er det vigtigt, at der ikke afsættesmidler til parallelle løsninger på EU og nationalt plan, men at nationale data og eksisterende løsnin-ger i videst muligt omfang genanvendes.Regeringen vil arbejde for en forenkling af forslaget.Regeringen vil ikke modsætte sig, at det i et samlet kompromis om reformen af den fælles fiskeripoli-tik kan være nødvendigt, at ophugning fortsat kan være et instrument – blandt flere – som kan anven-des ved dokumenteret overkapacitet i et fiskeri.

Regeringen finder, at der ved anvendelse af henholdsvis gennemførelsesretsakter og/eller delegerederetsakter må foretages en konkret vurdering ud fra bestemmelsens karakter og væsentlighed, idetvurderingen bør ske på basis af en horisontal tilgang til problemstillingen.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er et generelt ønske om, at Den Europæiske Hav- og Fiskerifond skal støtte implementeringen afden fælles fiskeripolitik og opnåelse af målsætningerne i Europa 2020-strategien. Medlemsstaternestøtter generelt afsættelse af midler til bæredygtighed, innovation, øget selektivitet, dataindsamlingog videnskabelig rådgivning. En stor gruppe medlemsstater ønsker mere støtte til akvakultur, herun-der især traditionel akvakultur. Der er desuden en gruppe medlemsstater, der ønsker at bevare støttentil ophugning og modernisering af flåden. Mange medlemsstater fremhæver desuden behovet for for-enkling og er bekymrede for en forøgelse af de administrative byrder.En række medlemsstater ønsker flere midler til kontrol og dataindsamling, mens visse medlemsstaterstøtter, at der skal anvendes flere midler til akvakultur. Enkelte medlemsstater er imod oplagrings-støtte, mens andre ønsker flere midler afsat hertil. Visse medlemsstater ønsker, at der bliver afsatmidler til ophugningsstøtte, hvilket en enkelt medlemsstat er imod. Der er en klar forventning om, atder skal anvendes færre midler til den integrerede havpolitik. Endvidere er der indsigelser mod forde-lingsmekanismen og et ønske om mere information om fordelingen mellem medlemsstaterne.Det danske formandskab præsenterede en fremskridtsrapport om forslaget til den Europæiske Hav-og Fiskerifond på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012.Under drøftelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 var der generelt op-bakning til, at medlemsstaterne skulle have større mulighed for at prioritere, og flere medlemsstaterstøttede, at der skulle afsættes en minimumsandel til dataindsamling. En gruppe medlemsstater somPolen, Spanien, Frankrig, Portugal, Estland, Letland og Litauen ønskede mulighed for at kunne givestøtte til ophugning, motorudskiftning og/eller midlertidig oplægning, mens en række medlemsstatersom Danmark, Sverige, Storbritannien og Nederlandene ikke fandt, at det var effektive instrumenter iforhold til at sikre en flådetilpasning.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. september 2012 forud for råds-møde (landbrug og fiskeri) den 24. – 25. september 2012, jf. samlenotat oversendt den 13. september2012.Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. juni 2012forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj2012.Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 11. maj 2012 forud forrådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.Forslaget har ligeledes været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2012 forud for råds-møde (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012, jf. samlenotat oversendt den 8. marts 2012 samt17

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2013KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméForberedelse af konsultationer mellem EU og Norge forventes på dagsordenen for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 22.- 23. oktober 2012 for at identificere og drøfte væsentlige emner i de forestå-ende konsultationer med Norge om fastlæggelse af fiskerimuligheder for 2013.BaggrundFiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden 1978indgået to årlige kvote-aftaler (”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og i Skager-rak. Der er tale om aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste bestande i de to farvande.Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en række ikke fælles forvaltede ellereksklusive bestande i farvandene vest for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grønland samt i Barentsha-vet.Første runde af konsultationerne mellem EU og Norge finder sted den 19.- 23. november 2012, mensanden runde er fastsat til den 3.- 7. december 2012.Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.- 23. oktober 2012 medhenblik på udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet konsultationerne er et led i gennemførelsen af denfælles fiskeripolitik.Formål og indholdAftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsø-en og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge fastsæt-ter i fællesskab en samlet TAC (den samlede tilladte fangstmængde) for disse bestande, der fordelestil hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, rødspætte, kuller, hvilling, sej, sild og ma-krel aftalt langsigtede forvaltningsplaner eller fælles forvaltningsprincipper, der løbende tilpasses.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som brisling,havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, rødfisk, ark-tisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge, Is-land og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel, samt de multilaterale forhandlinger mel-lem EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland om atlanto-skandisk sild.Fremdrift i forhandlingerne om makrel må også forventes behandlet under EU-Norge-konsultationerne. For 2010, 2011 og 2012 har det ikke været muligt for de fire parter at nå til enighedom fordelingen af makrelbestanden. I januar 2010 indgik Norge og EU en 10-årig aftale om den rela-tive fordeling af makrel mellem de to parter, og i 2011 og 2012 indgik EU og Norge en bilateral afta-le, der fastsatte fiskerimuligheder (TAC) for de to parter i makrelfiskeriet. Igennem en årrække fremtil og med 2009 indgik Færøerne en kyststatsaftale med Norge og EU. For 2009 havde Færøerne godt4,6 % af kvoten, men brød i 2010 med forvaltningsregimet og satte Færøernes kvote på ca. 14,9 % afden TAC, som den videnskabelige rådgivning anbefalede. For 2011 svarede den kvote, som Færøer-ne egenhændigt havde sat, til ca. 23,2 % af den samlede mængde, som den videnskabelige rådgivninganbefalede. Færøerne har fastsat tilsvarende mængde for fiskeriet i 2012. Island har ikke tidligere væ-ret en del af aftaleregimet, men har grundet en større forekomst af makrel i islandsk farvand de sene-ste år forøget sit fiskeri af makrel meget kraftigt. Således fastsatte Island en kvote i 2012 svarende tilca. 23 % af den kvote, som den videnskabelige rådgivning har anbefalet. Den bilaterale aftale mellemNorge og EU beslaglægger 90 % af kvoten. Resultatet er således et markant overfiskeri af makrelbe-standen i 2012.Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Dan-mark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Dan-mark har hovedparten af EU’s kvote.For torsk i Nordsøen og Skagerrak har Det Internationale Havforskningsråd (ICES) i rådgivningenfor 2013 anført, at bestanden fortsat er lille, men i svag stigning. Rekrutteringen er imidlertid fortsatringe. Fiskeridødeligheden er reduceret siden 2000 og var i 2011 på 0,57, det vil sige højere end må-let i forvaltningsplanen på 0,4. ICES rådgiver ud fra forvaltningsplanen en maksimal landingsmæng-de på 25.441 tons16, hvilket er en reduktion på 20 % i forhold til 2012.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserSagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiskere fan-ger en betydelig del af de danske EU-kvoter i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriaftale, derhar størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vil følgelig havebetydning for fiskerierhvervets økonomi.

HøringForslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).Danmarks Fiskeriforening bemærkede, at TAC for torsk i Nordsøen bør fastsættes uændret i forholdtil 2012 - alt andet ville ifølge foreningen blot indebære forøget udsmid. Foreningen ønskede videre-førelse af kvotepræmien for torsk ved forsøg med fuld dokumentation på mindst 12 % som hidtil - oghelst en højere procentsats. For så vidt angår sildebifangstkvoten bemærkedes det, at denne ønskedesfastholdt på mindst samme balanceniveau i forhold til TAC for konsumsild som hidtil. Danmarks Fi-skeriforening understregede endvidere vigtigheden af forsat at arbejde for mest mulig år-til-år fleksi-bilitet. Endvidere understregedes det, at det er meget vigtigt at sikre en så høj "others" kvote i ud-vekslingen af bestande med Norge som muligt. Endelig anførte Danmarks Fiskeriforening, at der varbehov for at behandle Skagerrak mere selvstændigt ved dette års forhandlinger end hidtil i lyset af desærlige problemstillinger, der aktuelt er knyttet til dette område.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinjer for EU’s forhandlingspositionforud for forhandlingerne med Norge. Regeringen støtter fastsættelse af kvoterne for 2013 med ud-gangspunkt i de fastlagte forvaltningsplaner og/eller den videnskabelige rådgivning.I relation til Skagerrak arbejder regeringen for, at kvoterne inden for rammerne af den videnskabeligerådgivning ved indførelse af et udsmidsforbud fastsættes således, at der tages højde for at fisk, somtidligere er blevet smidt ud, nu skal bringes i land.Ligeledes arbejder man fra dansk side for, at der også for 2013 afsættes en begrænset kvotepræmiefor torsk samt eventuelt flere arter i Nordsøen og i Skagerrak (indtil et udsmidsforbud kan træde ikraft), der fiskes under fuld dokumentation.Regeringen arbejder for, at balancen i den gensidige udveksling af fiskerimuligheder tilvejebringesved, at EU ikke køber den fulde mængde torsk i Barentshavet, som Norge, jf. EØS-aftalen, er forplig-tet til at tilbyde EU, og at betalingen herfor overvejende sker ved overførsler fra farvandsområderuden for Nordsøen.Regeringen finder, at en vis stabilitet og dermed forudsigelighed er at foretrække ved fastlæggelse afflerårige forvaltningsplaner frem for udelukkende at gå efter maksimalt udbytte.Generelle forventninger til andre landes holdningerDe berørte medlemsstater forventes under drøftelsen af kommende konsultationer mellem EU ogNorge om fiskerimuligheder for 2012 at tilkendegive deres holdning til status for forhandlingerne.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forberedelse af årsmøde i Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfi-skebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) i Agadir, Marokko, den 12.-19. november2012KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméEU er medlem af Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet(ICCAT), som er ansvarlig for bevaring af tun og tun-lignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet.Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland, Malta ogCypern i området. ICCAT afholder sit årsmøde den 12.-19. november 2012.BaggrundDen Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) afhol-der sit årsmøde den 12.-19. november 2012.Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. – 23. oktober 2012med henblik på udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetSagen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.Formål og indholdEU deltager i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, der danner ramme for et regionaltsamarbejde om bevarelse og forvaltning af tunbestande. EU har været medlem af ICCAT siden no-vember 1997. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun og tun-lignende arter i Atlanterhavet og Mid-delhavet.Kontraherende parter i ICCAT er foruden EU: Algeriet, Angola, Barbados, Brasilien, Canada, Côted'Ivoire, Storbritannien17, Filippinerne, Frankrig18, Gabon, Ghana, Guatemala, Guinea, Honduras, Is-land, Japan, Kap-Verde, Kina, Kroatien, Libyen, Marokko, Mexico, Namibia, Nicaragua, Norge, Pa-nama, Rusland, Sao Tome og Principe, Senegal, Sydafrika, Sydkorea, Trinidad og Tobago, Tunesien,Tyrkiet, Uruguay, USA, Vanuatu, Venezuela og Ækvatorialguinea.Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland, Malta og Cy-pern i området. Danmark udøver ikke fiskeri efter tun eller andre arter omfattet af ICCAT’s regule-ringer.Rådet vedtog forud for det årlige møde i ICCAT i 2008 et mandat til Kommissionen med fastlæggel-se af EU’s holdning på mødet og fremtidige møder. Ifølge dette mandat skal EU inden for rammerneaf ICCAT:1718

Endvidere skulle EU generelt arbejde for, at ICCAT vedtager følgende foranstaltninger i nødvendigtomfang:- Bevarings- og forvaltningstiltag baseret på den bedste videnskabelige rådgivning.- Foranstaltninger, der garanterer proportionalitet mellem fiskeriindsats og fiskerimuligheder.- Tekniske bevaringsforanstaltninger, herunder mindstestørrelser og lukkede områder.- Monitering, kontrol og overvågning.- Effektive og proportionale handelsforanstaltninger.- Revision af organiseringen af ICCAT.Endelig indeholdt mandatet elementer, som EU skulle arbejde for i relation til almindelig tun (revide-ret i 2010).ICCAT vedtog i 2006 en genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og i Middel-havet. Planen er en 15-årig plan, begyndende i 2007 og fortsættende til 2022. Planen indeholderblandt andet betingelser for fiskeriet, bestemmelser om fiskerikapacitet, visse tekniske bestemmelser,herunder lukkede perioder og mindstemål samt kontrolforanstaltninger.På det årlige møde i ICCAT i 2010 blev der vedtaget en revideret genopretningsplan for almindeligtun, som har som nyt mål med en sandsynlighed på mindst 60 % at nå et mål om at tilvejebringe enbiomasse svarende til det maksimalt bæredygtige udbytte (Bmsy).Den indeholder en række foranstalt-ninger med henblik på at nå det nye overordnede mål, hvor følgende kan fremhæves:TAC blev reduceret fra 13.500 tons i 2010 til 12.900 tons i 2011 og 201219Skærpede krav til reduktion af fiskerikapaciteten.Skærpede kontrolforanstaltninger, herunderoskærpede regler om overførsel og anbringelse i buroøgede krav til observatørdækningoVMS-data skal transmitteres under hele fiskesæsonenDen reviderede genopretningsplan er implementeret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordningom ændring af Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 om en flerårig genopretningsplan for almindeligtun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.På det kommende møde i ICCAT skal der blandt andet drøftes forvaltningsforanstaltninger for 2013,herunder TAC for regulerede bestande.

Ifølge genopretningsplanen for almindelig tun skal den evalueres i 2012, og der forventes såledesdrøftelser om TAC for 2013 for almindelig tun og en eventuel revision af planen i øvrigt, baseret påkommende rådgivning fra ICCAT’s stående komité for forskning og statistik (SCRS)20.EU har tidligere fremlagt forslag til forbud mod fiskeri efter sildehaj, som muligvis vil blive behand-let på ny. Endelig skal man drøfte en revision af ICCAT konventionen.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserDer foreligger ikke information om forslag til nye ICCAT forvaltningsforanstaltninger, der vil kunnehave lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.HøringForslaget er forelagt § 5-udvalget. Udvalget havde ingen bemærkninger til forslaget.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter generelt bestræbelserne på at sikre et bæredygtigt fiskeri efter tun og andre be-stande inden for ICCAT’s forvaltningsområde.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdning.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af reglerfor direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerneaf den fælles landbrugspolitikKOM (2011) 625 og KOM(2012) 552Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2012. Æn-dringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 sit forslag til en forordning om direkte støtte til land-brugere for perioden 2014-2020. Forordningen skal afløse Rådets forordning (EF) nr. 73/2009. Denvæsentligste nyskabelse er et øget fokus på miljø- og klimaaspekter (”grønning”), hvor udbetaling afen del af den direkte støtte forudsætter overholdelse af EU-fastsatte landbrugsmetoder. Forslaget in-debærer endvidere, at en del af den direkte landbrugsstøtte anvendes til særlige ordninger som støttetil områder med naturlige begrænsninger, støtte til mindre landbrugere, støtte til nyetablerede ungelandbrugere samt muligheder for at anvende målrettede koblede støtteordninger. Endelig indeholder20

forslaget finansielle nationale lofter for direkte landbrugsstøtte, bestemmelser om delvis udligning afden direkte støtte mellem medlemsstater og overgang til ens støtte pr. hektar inden for medlemssta-ter/regioner, mulighed for fleksibilitet mellem den direkte støtte (søjle I) og landdistriktsudvikling(søjle II), udbetalingslofter for større bedrifter samt bestemmelser om, at støtte kunkan gives til aktive landbrugere. Kommissionen har fremlagt et revideret forslag, som tager højde forKroatiens tiltrædelse til EU, der er planlagt til den 1. juli 2013. Det cypriotiske formandskab har til-kendegivet, at der på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012 forventes en drøftelsevedrørende intern omfordeling af direkte støtte i medlemsstaterne.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 625 af 12. oktober 2011 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere un-der støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er modtaget i endansk sprogudgave den 20. oktober 2011.Kommissionen har fremsat revideret forslag ved KOM (2012) 552 af 25. september 2012. Det revi-derede forslag er modtaget i dansk sprogudgave den 1. oktober 2012.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.- 23. oktober 2012med henblik på en orienterende debat.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdForslaget om direkte støtte følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18.november 2010 om reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgikdet, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tagerhensyn til klimaforandringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlems-staterne.Finansielle forholdReformen af den fælles landbrugspolitik skal ses i sammenhæng med den igangværende forhandlingom EU's flerårige finansielle ramme for 2014 til 2020. Overordnet set fastholdes strukturen af denfælles landbrugspolitik, således at den direkte landbrugsstøtte samt de forskellige markedsinstrumen-ter hører under den første søjle (søjle I), mens landdistriktspolitikken hører under den anden søjle(søjle II).Kommissionens forslag til direkte støtte fastsætter fremtidige nationale lofter for den direkte støtte ide enkelte medlemsstater samt de finansielle principper for fordelingen af den fremtidige direkte støt-te. Danmarks nationale loft for direkte støtte i søjle I foreslås fastsat til ca. 943 mio. € (ca. 7,0 mia.24

kr.) i 2014, hvor den i dag udgør ca. 964 mio. € (fratrukket modulation til søjle II). Fra 2017 og fremudgør loftet 909 mio. € (ca. 6,8 mia. kr.).Kommissionen foreslår en gradvis udjævning af den direkte støtte blandt landbrugerne i en region el-ler en medlemsstat, således at der opnås en ensartet støtte pr. hektar inden for regionen/medlemsstaten senest i 2019.Endvidere skal der i perioden 2014-2017 ske en delvis udjævning af den direkte støtte blandt med-lemsstaterne, således at der fra medlemsstater, der har direkte støtteudbetalinger over EU-gennemsnittet pr. hektar, overføres en andel af deres nationale loft for direkte støtte til medlemsstater,som har en gennemsnitlig støtte pr. hektar, der ligger under 90 % af EU-gennemsnittet.Der foreslås en vis fleksibilitet mellem søjlerne, således at en række medlemsstater én gang for alle i2013 kan vælge at overføre op til 10 % af deres nationale loft fra direkte støtte (søjle I) til landdi-striktspolitikken (søjle II) med krav om national medfinansiering. Denne overførsel påvirker ikke deprivate investorers egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Visse medlemsstater(med en direkte støtte p.t. under 90 % af gennemsnittet) vil kunne vælge at overføre op til 5 % af de-res midler fra søjle II til I.Kommissionen foreslår endvidere etablering af en ny grundbetalingsordning, hvor landbrugerne kanmodtage direkte støtte, såfremt de er i besiddelse af støtteberettigede arealer og betalingsrettigheder,ligesom de er underlagt krav om krydsoverensstemmelse. Budgettet til denne grundordning udgør optil ca. 50-70 % af det nationale loft. De eksisterende betalingsrettigheder, som blev fordelt med intro-duktionen af enkeltbetalingsordningen i 2005, skal afskaffes, og nye rettigheder skal uddeles i 2014.Aktive landbrugereKommissionen foreslår, at støtteudbetalinger kun kan ydes til aktive landbrugere. Dette indebærerifølge forslaget, at der ikke ydes direkte støtte, hvis den direkte støtte udgør mindre end 5 % af desamlede indtægter fra ikke-landbrugsaktiviteter, eller hvis landbrugsarealerne naturligt holdes i enstand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og landbrugerne ikke overholder nogle mini-mumsaktiviteter på arealerne, som fastsat af medlemsstaterne. Landbrugere, der modtager under5.000 € i direkte støtte, er fritaget for disse bestemmelser.Gradvis reduktion og nedsættelse af støtteudbetalingerDet foreslås, at der gennemføres en gradvis reduktion og nedsættelse af de største direkte støtteudbe-talinger til de enkelte bedrifter i form af støttelofter (capping). Før reduktionen beregnes foretagesfradrag svarende til de 30 % af den direkte støtte, som udgør grønningen samt udgifter til løn i det fo-regående år. Resultatet af nedsættelserne stilles til rådighed for innovation under landdistriktspro-grammet (søjle II). Reduktion gennemføres efter følgende skala:20 % reduktion af støtteudbetalinger mellem150.000 – 200.000 €40 % reduktion af støtteudbetalinger mellem200.000 – 250.000 €70 % reduktion af støtteudbetalinger mellem250.000 – 300.000 €100 % reduktion af støtteudbetalinger over300.000 €.

Betalinger for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (grønning)Kommissionen foreslår, at landbrugere, som er berettiget til grundbetalingen, skal overholde visseklima- og miljøvenlige dyrkningsmetoder. Der skal afsættes 30 % af det nationale loft til betaling afdenne grønning. Økologiske landbrugere vil automatisk modtage denne supplerende betaling.Der foreslås følgende obligatoriske dyrkningsmetoder:Afgrødediversificering. Landbrug over 3 hektar skal hvert år dyrke mindst 3 forskellige afgrøder.Ingen af disse 3 afgrøder må dække mindre end 5 % af arealet, og hovedafgrøden må ikke dækkemere end 70 % af arealet.Permanente græsarealer. Landbrugere skal bevare de permanente græsarealer på deres bedrifter,som de angiver i deres støtteansøgning for 2014 i årene fremover.Miljømæssigt fokusområde. Landbrugere skal afsætte mindst 7 % af deres landbrugsareal undta-gen permanent græsareal til miljømæssigt fokusområde, herunder brakarealer, landskabstræk ogbræmmer mv.Arealer med naturlige begrænsninger for landbrugsproduktionDet foreslås, at medlemsstaterne kan etablere en frivillig støtteordning for arealer med naturlige be-grænsninger for landbrugsproduktion. Den nye støtteordning omfatter arealer, som allerede underlanddistriktspolitikken er udpeget som arealer med naturlige handicaps, de såkaldt ugunstigt stilledeområder eller LFA-områder (Less Favored Areas). Der kan anvendes op til 5 % af det nationale lofttil denne støtteordning. Støtten udbetales årligt som supplement til grundbetalingen til den enkeltelandbruger.Støtteordning for unge landbrugereKommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal etablere en obligatorisk støtteordning for unge før-stegangsetablerede landbrugere under 40 år. Der kan anvendes op til 2 % af det nationale loft til den-ne støtteordning. Støtten udbetales årligt i en periode på højst 5 år som supplement til grundbetalin-gen. Supplementet kan udgøre op til 25 % af gennemsnitsværdien af den pågældende landbrugers be-talingsrettigheder. I Danmark vil der højest kunne udbetales støtte til op til 60 hektar.Koblede støtteordningerDet foreslås, at medlemsstaterne kan vælge at afsætte op til 5 % og i visse tilfælde op til 10 % ellermere af det nationale loft til at etablere koblede støtteordninger inden for en række områder (kvæg,får, sukkerroer mv.). Den koblede støtte kan ydes til sektorer eller regioner i en medlemsstat, hvorsærlige typer af landbrug eller landbrugsproduktioner har visse problemer, og som er vigtige af øko-nomisk og/eller sociale og/eller miljømæssige grunde.Støtteordning for mindre landbrugereKommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal indføre en ny obligatorisk støtteordning for mindrelandbrugere. Landbrugerne kan vælge at ansøge om at deltage i den nye ordning, såfremt de har fåettildelt betalingsrettigheder i 2014. Deltagerne i ordningen modtager en årlig betaling, som erstatter al-le andre direkte betalinger. Der kan anvendes op til 10 % af det nationale loft til denne ordning. Denårlige betaling fastsættes mellem 500 og 1.000 € pr landbruger. Landbrugerne, der deltager i denneordning, fritages for bestemmelserne om krydsoverensstemmelse og for de obligatoriske grønnedyrkningsmetoder.26

Støtteordning for bomuldDen eksisterende støtteordning vedrørende bomuld videreføres, således at landbrugere som produce-rer bomuld vil modtage en afgrødespecifik betaling pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal. Dennestøtteordning omfatter kun Bulgarien, Grækenland, Spanien og Portugal.Kommissionens reviderede forslagDen 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag, der tager højde for Kroatiensindtrædelse i EU. Her tages højde for en gradvis indfasning af den direkte støtte i Kroatien og mulig-hed for at give supplerende national direkte støtte. Derudover foreslås gennemførelse af en særligminerydningsreserve i Kroatien. Denne reserve er beregnet til arealer, som efter at være blevet ryddetfor miner igen kan anvendes som landbrugsarealer.Formandskabets ændringsforslagUnder det danske formandskab blev der udarbejdet ændringsforslag om følgende elementeri forslaget: Medlemsstater med en regional eller regional hybrid støttemodel kan vælge, om de vilfortsætte med de eksisterende betalingsrettigheder eller, som foreslået af Kommissionen, foretage enny uddeling af disse i 2014. I relation til forslaget om aktive landbrugere fjernes det obligatoriskeindkomstkriterium samt grænsen på 5.000 €, således at fokus bliver på, at arealet anvendes eller kananvendes til landbrugsproduktion. Dertil kommer at medlemsstaterne får mulighed for, at udelukkeansøgere på baggrund af en negativliste eller objektive og ikke-diskriminerende kriterier.Vedrørende de unge landbrugere ændres teksten, således at den supplerende støtte kan udgøre op til25 % af gennemsnittet af betalingsrettighedernes værdi i en region eller medlemsstat i stedet for gen-nemsnittet af værdien af den pågældende landbrugers betalingsrettigheder. Ligesom der gives mulig-hed for at yde den supplerende støtte til et større areal, som er enten op til 35 hektar eller det dobbelteaf den gennemsnitlige bedriftsstørrelse. I relation til definition af permanente græsarealer ændresdenne, så flere arealer kan falde ind under definitionen.Det danske formandskab udarbejdede endvidere en kompromistekst, som giver medlemsstaterne mu-lighed for at anvende uudnyttede midler under grundbetalingsordningen og grønning til at øge værdi-en af de ansøgte betalingsrettigheder. Medlemsstaterne gives ligeledes fleksibilitet til at bestemmeanvendelsen af den nationale reserve.I forhold til grønning fremlagde det danske formandskab en tekst, hvorved flere landbrugereautomatisk vil leve op til grønning, således at det foruden økologer omfatter landbrug med en megethøj andel af græs. Endvidere kan bedrifter anses for at leve op til et eller flere af grønningskravene,hvis arealerne lever op til krav under miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger under søjle II, som gårvidere end grønningskravene. Alternativt kan bedriften være omfattet af en miljøcertificeringsord-ning, hvor kravene går videre end grønningskravene.For så vidt angår afgrødediversificering og miljøfokusområder fastsættes en arealtærskel på 10 hek-tar. Definitionen af afgrøder fastsættes i forhold til den botaniske klassifikation, hvortil også medta-ges vinter- og vårafgrøder samt brak. Endvidere gøres bestemmelsen mere fleksibel, således at for27

eksempel afgrøder som udgør mindre end 5 % også kan indgå. For så vidt angår permanente græsare-aler, som har været ude af omdriften i 5 år, vil disse skulle opretholdes på nationalt/regionalt niveauog ikke på markniveau, mens permanente græsarealer, som ikke har været pløjet i 10 år eller mere ogsom har særlig værdi for miljø, natur og klima, skal opretholdes på markniveau. Det drøftes fortsathvilke typer områder, der skal kunne indgå som miljømæssige fokusområder.Endelig foreslog det danske formandskab som led i tilpasning til Lissabon-traktatens bestemmelser,at Kommissionen tildeles beføjelser til at kunne vedtage delegerede retsakter i en periode på 7 år istedet for som i det oprindelige forslag i en ubegrænset periode. Perioden på de 7 år hænger sammenmed den flerårige finansielle ramme.Det cypriotiske formandskab har tilkendegivet, at der på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23.oktober 2012 forventes en drøftelse vedrørende intern omfordeling af direkte støtte i medlemsstater-ne.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling i Eu-ropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg. Der-udover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalget forBeskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed samtUdvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.Ordføreren i Landbrugsudvalget har udarbejdet et udkast til betænkning med ændringsforslag til for-slaget. De væsentligste ændringer vedrører:-Ordningen vedrørende ”aktive landbrugere”, hvor alle, der ikke udførte landbrugsaktivitet i 2011udelukkes fra at modtage støtte, ligesom medlemsstaterne pålægges at udarbejde kriterier, såledesat støttemodtagere, hvis landbrugsmæssig aktivitet udgør en ubetydelig del af de samlede aktivi-teterellerhvis hovedaktivitet ikke er landbrug (for eksempel transportselskaber, lufthavne ogvirksomheder, der forvalter sportsanlæg), udelukkes fra at modtage støtte.Intern omfordeling, hvor der i ordførerens udkast foreslås en mere gradvis udjævning af den di-rekte støtte med mulighed for, at medlemsstaterne kan begrænse udjævningen til maksimalt 20 %af den gennemsnitlige støtte.Ekstern omfordeling, hvor alle medlemsstater garanteres mindst 65 % af EU-gennemsnittet forden direkte støtte (hvilket vil sikre en højere støtte til de 3 baltiske medlemsstater). Medlemsstatermed et støtteniveau på 70 % af EU-gennemsnittet kompenseres med 30 % af forskellen op tilgennemsnittet. Tilsvarende vil medlemsstater med et støtteniveau på henholdsvis mellem 70 % og80 % og mellem 80 % og 100 % af EU-gennemsnittet blive kompenseret med henholdsvis 25 %og 10 % af forskellen op til gennemsnittet. Det medfører en større omfordeling end foreslået afKommissionen og at blandt andet Tyskland og Frankrig vil blive reduceret mere i den direktestøtte end i Kommissionens forslag.Grønning, hvor der i ordførerens udkast foreslås en række ændringer, således at arealer, der erprivat miljøcertificerede eller omfattet af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i søjle II fritagesfra grønning. Desuden lempes kravet om afgrødediversificering for mindre bedrifter til 2 afgrø-der, ligesom bedrifter under 50 hektar med mere end 80 % permanent græs eller permanente af-28

grøder helt undtages. Tærskelgrænsen for miljøfokusområder sættes op til 20 hektar, ligesom are-aler med kvælstoffikserende afgrøder kan inkluderes. Der åbnes endvidere op for, at landmændmed permanente afgrøder som oliven og vin kan undtages fra miljøfokuskravet samt at kravetnedsættes fra 7 % til 5 %, hvis grupper af landmænd etablerer større sammenhængende områder(miljøkorridorer).Overførsel af midler fra søjle I til søjle II uden krav om national medfinansiering samt at visseuforbrugte midler ligeledes kan overføres til søjle II. Medlemsstater med en lav andel af midler isøjle II (Belgien, Danmark, Frankrig Tyskland, Irland, Nederlandene, Spanien, Sverige og Stor-britannien) gives mulighed for at overføre 20 % af søjle I-midlerne til søjle II.Koblet støtte, der skal kunne ydes til flere sektorer end foreslået af Kommissionen (herunder sojaog foderafgrøder),Ordningen for små landbrugere, der foreslås frivillig for medlemsstater, mens det fastholdes, atunge landbrugere ordningen skal være obligatorisk.Capping fastholdes, men således at reduktionen for landmænd, som modtager mellem 250.000-300.000 € øges til 80 % (i forhold til 70 % som foreslået af Kommissionen).

Ordførerens udkast til betænkning og ændringsforslag vil sammen med de i alt ca. 2.292 fremsatteændringsforslag blive behandlet i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg i de kommende måneder.Det er planen, at Landbrugsudvalget vil fremkomme med en revideret betænkning i november 2012.Endvidere har Europa-Parlamentets miljøudvalg udarbejdet ændringsforslag. De væsentligste æn-dringer vedrører:-Definitionen af en aktiv landmand, hvor alle landbrugere, som ikke udfører den af medlemsstatenfastlagte minimumsaktivitet på arealerne udelukkes fra at modtage støtte. Desuden ændres defini-tionen af en landbrugsaktivitet, således at denne kan opfyldes ved at holde arealerne i god land-brugsmæssig stand eller ved aktiviteter med henblik på naturbevarelse under Natura 2000.Definitionen af permanent græs, hvor permanente græsarealer ikke må være oppløjet eller gensåeti 7 år eller længere.Overførsel af midler fra søjle I til søjle II, som medlemsstaterne selv skal kunne fastlægge om-fanget af og med mulighed for løbende opjusteringer.Hvad angår grønning ændres afgrødediversificering til et krav om afgrøderotation i tre sammen-hængende år. Der er fortsat krav om 3 afgrøder på arealer større end 3 ha. En af afgrøderne skalvære proteinafgrøder. Såfremt det ikke er muligt at dyrke tre afgrøder i tre sammenhængende år,grundet for eksempel et koldt klima, reduceres kravet til to afgrøder. Referenceåret for kravet ombevarelsen af permanente græsarealer på bedriftsniveau ændres fra 2014 til 2011. Det præciseres,at miljøfokusområder også kan omfattes semi-naturlige habitater. Miljøfokusområder må blandtandet ikke oppløjes, tilsås eller gødes med kunstgødning. Kravet nedsættes fra 7 % til 5 %, hvisgrupper af landmænd etablerer større sammenhængende områder. Desuden indføres et nyt fjerdegrønningskrav om, at jorden som hovedregel ikke må være uden vegetation i mere end 5 sam-menhængende uger (jorddække).

KonsekvenserForslaget om etablering af regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspo-litik har både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvensersamt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget og for miljøet og beskyttelsesniveauet.Kommissionen lægger op til, at der til den direkte støtte anvendes ca. 270 mia. € i faste 2011-priser(svarende til ca. 2.022 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020. Danmark finansierer i indeværende pe-riode ca. 2 % af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, at Danmark vil skulle bidragemed ca. 5,4 mia. € (ca. 40 mia. kr.) over perioden 2014-2020. Danmark vil i samme periode modtage5,7 mia. € (ca. 42,8 mia. kr.) i direkte landbrugsstøtte.Direkte støtte (mio. €):EU2013Faste 2011-priserLøbendepriserDanmark2013Faste 2011-priserLøbendepriser92696420148879432015859932201683292020178059092018789909201977490920207589092014-20205.7056.43220142015201620172018201920202014-2020

Det skal bemærkes, at de 10 medlemsstater optaget i 2004 er fuldt indfaset i budgetår 2014, mensRumænien og Bulgarien er fuldt indfaset fra budgetår 2017. Kroatien forventes at påbegyndeindfasningen af direkte støtte i budgetåret 2015. Mellem 2013 og 2014 sker der en reduktion på ca.1,4 % i alle medlemsstaternes konvolutter for den direkte støtte. Den delvise udligning af den direktestøtte mellem medlemsstaterne vil indebære, at der i løbet af perioden 2014-2017 omfordeles ca. 748mio. € mellem medlemsstaterne. For Danmark vil dette betyde en reduktion af den samlede konvolutfor den direkte støtte på 4,3 % svarende til ca. 41,4 mio. € (310 mio. kr.) i løbende priser. Dertilkommer den generelle reduktion på 1,4 % svarende til ca. 13,5 mio. € (ca. 101 mio. kr.) i løbendepriser.Kommissionen foreslår støttelofter per bedrift for den direkte støtte (capping) og overførsel af deinddragne midler fra søjle I (direkte støtte) til søjle II (landdistriktspolitikken). Kommissionen esti-merer, at dette i EU vil medføre et årligt provenu på ca. 186 mio. € til overførsel til søjle II. Kommis-sionen har anslået provenuet i Danmark til ca. 53.000 € (ca. 400.000 kr.) fra 2017.

Medlemsstaterne kan ifølge forslaget vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte fra søjle I tilsøjle II. Dette indebærer, at man i Danmark senest i 2013 kan vælge fra 2014-2020 årligt at overføre igennemsnit ca. 92 mio. € i løbende priser eller ca. 689 mio. kr. til landdistrikterne. Beslutter Dan-mark at gøre brug af ordningen fører det i givet fald til en national medfinansiering af tilsvarende om-fang, det vil sige ca. 689 mio. kr.Forslaget forventes at indebære en betydelig administrativ omkostning, som ikke kan kvantificeres pånuværende tidspunkt. De øgede administrative omkostninger, herunder også til IT-udvikling, følgeraf forslaget til regler for grønning, definition af aktive landbrugere, opgørelse af capping, etableringaf nye betalingsrettigheder og etablering af støtteordning for mindre landbrug m.v.Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser, dels som følge af de administrative byrder,dels som følge af den delvise udligning af den direkte støtte imellem medlemsstaterne, og som følgeaf kravet om udjævning af støtten inden for medlemsstaten. Udjævning af den direkte støtte i Dan-mark vil betyde, at der senest fra 2019 skal ydes en ensartet støtte pr. hektar. Dette vil medføre enomfordeling af ca. 20 % af den samlede direkte støtte i Danmark, som i dag ydes afkoblet, men for-delt som historisk betingede tillæg inden for sektorerne mælk, sukker, oksekød og kartoffelstivelse.Gennemførelse af forslaget vil indebære, at en række bekendtgørelser skal ændres.Forslaget vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser. Det er ikke muligt på nuværendetidspunkt at kvantificere de miljømæssige konsekvenser af forslaget, idet de nærmere modaliteter herudestår, ligesom en række specifikke krav først vil blive fastlagt efterfølgende i delegerede retsakter.Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at den samlede sektorøkonomiske konsekvens af Kommissio-nens forslag, når det er fuldt indfaset, vil være et årligt tab for landbrugssektoren på 662 mio. kr.,hvoraf de 410 mio. kr. opstår som følge af reduktionen af den direkte støtte og omfordelingen til an-dre medlemsstater, og yderligere ca. 250 mio. kr. som følge af grønningen. Hvad angår grønningbygger beregningen på en antagelse om, at kravet om 7 % miljøfokusområder udgøres af brak. Dethar ikke været muligt at kvantificere den økonomiske betydning af de øvrige krav. Den interne om-fordeling af den direkte støtte beregnes ved at reducere den direkte støtte til kvægbruget med 726mio. kr., mens plante- og svinebrug og andre brug ved en ensartet støttefordeling vil modtage yderli-gere henholdsvis 77, 176 og 61 mio. kr.Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) forventer på nuværende tidspunkt at afgrødedi-versificering samlet set ikke vil påvirke hverken kvælstofudvaskningen eller udledningerne af driv-husgasser i væsentlig grad. I forhold til permanent græs indebærer forslaget en opretholdelse af denuværende arealer, hvorfor DCA ikke har vurderet en effekt af dette.Miljøeffekten af de 7 % miljømæssige fokusområder vil blandt andet afhænge af, hvad der kan tællemed i arealerne og disses placering. Hvis intet af det nuværende udtagne areal (ordninger under land-distriktsprogrammet og de kommende 50.000 ha. randzoner) kan tælle med, vil det omfatte ca.171.000 ha med en reduceret kvælstofeffekt på ca. 5.000-8.000 tons kvælstof i rodzonen. Hvis de nu-værende udtagne arealer kan indgå, vil det omfatte ca. 113.000 ha og resultere i en kvælstofeffekt påca. 3.000 – 5.000 tons kvælstof i rodzonen. Den samlede størrelse på det omfattede areal vil ligeledes31

have betydning for den samlede reduktion i klimagasudledningen. Det estimeres, at en omlægning fraproduktionsjord til udtagning vil have en reducerende effekt i omegnen af 3,1 ton CO2– ækv/ha.DCA vurderer, at en implementering af de miljømæssige fokusområder i målrettede regioner frem forspredning ud i hele landet vil medføre en større miljøeffekt per ha både med hensyn til klima ogkvælstof, da udtagningen ellers i visse områder vil finde sted, hvor effekten er marginal.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer bemærkede, at der ved udjævning af betalingermellemmedlemsstater skaltages hensyn til de forskelle, der er imellem omkostningsniveauer og øvrige rammebetingelser i depågældende medlemsstater. Hvad angårinternudjævning af betalingsrettigheders værdi i medlems-staterne, bør dette ikke ændres. Afkobling har fundet sted, og hvordan de enkelte medlemsstater væl-ger at disponere over midlerne, skal være op til dem selv.Landbrug & Fødevarer fremhævede, at definitionen og brugen af begrebet aktive landmænd er unød-vendig. Det nuværende regelgrundlag anses for tilstrækkeligt. Hvad angår capping, er forslaget uac-ceptabelt, og det forekommer meget uhensigtsmæssigt at belønne mindre effektive landbrug. Grøn-ningselementet bør indføres under hensyntagen til om medlemsstaterne allerede har indført aktiviteterpå disse områder. Her fremhæves blandt andet, at efterafgrøder og kvælstofnormer allerede indebæ-rer væsentlige miljøforbedringer. Endelig blev det fremhævet, at muligheden for forsat at have enkoblet præmie for handyr anses for særdeles vigtig i forhold til at undgå eksport og lang transport afkalve.DI påpegede, at grønning ikke bør flytte fokus fra produktion, idet fødevareforsyningen og adgangentil råvarer bør sikres.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:Landbrug & Fødevarer ønsker en fælles landbrugspolitik, der fremmer en fortsat konkurrencedygtiglandbrugsproduktion og samtidig respekterer det europæiske samfunds forventninger om en bære-dygtig landbrugsproduktion. Hvis dette skal lykkes, er det nødvendigt, at EU også fokuserer på deneksportorienterede kommercielle landbrugssektor (eksempelvis som den danske), som er ansvarligfor den største del af EU's landbrugsproduktion. Landbrug & Fødevarer føler ikke, at disse ønsker erblevet tilstrækkeligt opfyldt i Kommissionens reformforslag. I stedet er fokusset generelt vendt modlandbrugsproduktion i mindre skala til lokale markeder. Landbrug & Fødevarer finder det genereltpositivt, at Kommissionen signalerer villighed til at fokusere på innovation og udvikling i landbrugs-sektoren med fokus på den biobaserede økonomi, at landbrugspolitikken bliver knyttet til Europa2020 strategien, og at støtten knyttes til landbrugssektorens levering af goder til samfundet.Udjævning mellem medlemsstaterLandbrug & Fødevarer er enige i, at fordelingen af støtten mellem medlemsstaterne skal revideres,primært til gavn for de nye medlemsstater, men det skal ske på en objektiv og konstruktiv måde, hvorbidrag via landdistriktspolitikken og øvrige strukturfondsmidler også inddrages. Landbrug & Fødeva-32

rers foreløbige beregninger viser, at Danmark vil få reduceret det nationale loft for de direkte betalin-ger med 5-6 % i den kommende reformperiode. Danmark vil derfor sammen med Belgien, Nederlan-dene og Italien være blandt de medlemsstater, der bidrager mest til udjævningen mellem medlemssta-terne. Omvendt vil en række velstående medlemsstater med en relativt begrænset landbrugsprodukti-on, som eksempelvis Sverige og Storbritannien, forholdsmæssigt blive stillet bedre som følge afKommissionens forslag. Med andre ord så rammer forslaget medlemsstater med en stor landbrugs-produktion, der for Danmarks vedkommende især er animalsk baseret.Kommissionens forslag til fordeling sigter på, at der på lang sigt skal være en ensartet betaling perhektar i hele EU. Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at arealfordelingen bør være den eneste varia-bel i forbindelse med en udjævning, der bør også tages andre objektive faktorer i betragtning. Det børsom udgangspunkt dels være forskelle i omkostningsniveau mellem forskellige medlemsstater, delsstørrelsen af landbrugsproduktionen i den enkelte medlemsstat – og dermed ikke mindst den animal-ske produktion. Ud fra denne betragtning giver en langsigtet bevægelse mod en ensartet betaling perhektar i hele EU ikke mening.Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens budgetforslag indebærer kraftige reduktioner iDanmarks søjle I–midler i den kommende budgetperiode (1,25 mia. kr. svarende til en reduktion på18 %). På den baggrund finder Landbrug & Fødevarer at det er betænkeligt, at Danmark sammenmed andre medlemsstater arbejder for yderligere budgetreduktioner og det påpeges, at den foreslåedeomfordeling vil hæve Danmarks nettobidrag til EU yderligere.Intern udjævningKommissionen lægger op til 100 % udjævning af størrelsen på betalingsrettighederne per hektar in-ternt i medlemsstaterne - evt. indfaset over 4 år. Det forslag er fuldstændig uacceptabelt, da det vilhive tæppet væk under et stort antal mange landmænd, der har investeret i tillid til den førte politik.Det gælder i første række mælke- og oksekødsproducenter, men også avlere af sukkerroer og stivel-seskartofler. I den udstrækning, at betalingsrettighederne er afkoblet fra produktionen – og dermedikke er forvridende for handlen mellem medlemsstaterne – bør det derfor være op til medlemsstaterneselv at bestemme, hvorvidt de vil udjævne betalingsrettighedernes værdi.Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag til en grøn komponent også vil medføreen udjævning af de direkte betalinger til landmændene. Efter Landbrug & Fødevarers opfattelse skaldet sikres, at indførelsen af den grønne komponent ikke fører til en intern omfordeling gennem en ud-jævning af værdierne mellem forskellige betalingsrettigheder. Det betyder, at hvis den grønne kom-ponent, som alle arealer skal modtage, bliver på fx 800 kr./hektar, så skal alle arealer også bidragemed 800 kr. per hektar til finansieringen af den grønne komponent. Dermed undgår man en internomfordeling mellem landmænd med betalingsrettigheder med forskellige værdier.Landbrug & Fødevarer arbejder for, at den foreslåede udjævning ikke gennemføres på EU-plan, såle-des at reformen ikke medfører ændringer i den nuværende støttefordeling. I den forbindelse harLandbrug & Fødevarer primært haft fokus på, at medlemsstaterne selv skal bestemme, hvorvidt de viludjævne betalingsrettighedernes værdi. Alternativt kan Landbrug & Fødevarer acceptere den ”irskemodel”, som kraftigt afbøder Kommissionens forslag til intern udjævning.33

Aktive landbrugereLandbrug & Fødevarer er tvivlende over for Kommissionens forslag og mener som udgangspunkt, atder ikke bør indføres flere bestemmelser vedrørende definitionen af en aktiv landbruger. Dette vilkun give yderligere administrationsomkostninger. I stedet bør der, som nu, udelukkende ses på, hvor-vidt der er landbrugsdrift på de arealer, der søges støtte til, og om de overholder kravene til god land-brugs- og miljømæssig stand. Landbrug & Fødevarer gør endvidere opmærksom på, at kravet sand-synligvis primært vil påvirke de mindste brug (sandsynligvis især deltidsbrug), der modtager en støttelige over bundgrænsen på 5.000 €. En række af disse brug vil blive afskåret fra at modtage støtte, ogforslaget vil derfor have den sandsynlige konsekvens, at brugene vil blive bortforpagtet eller solgt tilstørre brug.StøtteloftLandbrug & Fødevarer mener ikke, at der bør indføres et støtteloft, da den direkte støtte som ud-gangspunkt gives som betaling for landbrugssektorens levering af miljøhensyn og offentlige goder(grøn komponent og krydsoverensstemmelse). Desuden straffer et støtteloft netop de bedrifter, somhar potentialet til at videreudvikle en moderne, innovativ og effektiv landbrugsdrift.Fleksibilitet mellem søjlerneLandbrug & Fødevarer er tilhænger af, at der bruges yderligere midler under landdistriktsprogrammettil at finansiere såvel miljø, natur og klimamæssige tiltag som styrkelse af konkurrenceevnen, mendet skal ikke ske via overførsel af midler fra søjle I til søjle II. Den øgede bevilling under søjle II børfindes ved, at Danmark modtager en større samlet andel af de EU-midler, der er reserveret underlanddistriktsprogrammet.Landbrug & Fødevarer mener, at de kraftige reduktioner i søjle I bør indebære, at der ikke overføresmidler fra søjle I til søjle II. Muligheden for at flytte midler mellem søjle I og søjle II skal fjernes el-ler alternativt begrænses mest muligt. Det er i den forbindelse helt afgørende, at de midler, der even-tuelt kan overføres til søjle II, ledsages af krav om national medfinansiering, idet dette ifølge Land-brug & Fødevarer indebærer en kvalitetssikring.Tildeling af betalingsrettighederKommissionen foreslår, at alle betalingsrettigheder skal tildeles på ny, uanset hvilken model en-keltbetalingsordningen er implementeret efter i den enkelte medlemsstat. Landbrug & Fødevarer for-udser, at dette vil genskabe en række af de problemer, der også opstod i forbindelse med tildeling afbetalingsrettigheder i 2005, blandt andet omkring forpagtninger. Denne problemstilling vil skærpesyderligere som følge af den måde, hvorpå det bliver muligt at differentiere værdien af betalingsrettig-hederne på i 2014. Som Kommissionen foreslår det, vil værdien af eventuelle tillæg på betalingsret-tigheder blive fordelt på alle bedriftens arealer, uanset at tillæggene før reformen ikke var fordelt påalle bedriftens rettigheder. Derfor kan man komme i situationer, hvor forpagtede arealer får tildelt be-talingsrettigheder med en værdi, der er væsentligt højere eller lavere end den værdi, de oprindeligebetalingsrettigheder på arealet havde. Dette er ikke hensigtsmæssigt, og der bør findes en fornuftigløsning på problemet. Landbrug & Fødevarer understreger, at der ikke er behov for at inddrage oggenuddele betalingsrettigheder i lande som eksempelvis Danmark, hvor enkeltbetalingsordningen erimplementeret som en regional model. Eventuelle justeringer i værdien bør ske med udgangspunkt ide nuværende betalingsrettigheder.34

Grøn komponentLandbrug & Fødevarer er grundlæggende enige i tankegangen bag den grønne komponent, hvor manknytter en del af de direkte betalinger til krav om en særlig klima- og miljøvenlig produktion, men erkritisk over for den måde, hvorpå Kommissionen har valgt at omsætte tankegangen i konkrete krav.Som udgangspunkt mener Landbrug & Fødevarer, at målet skal nås gennem udformningen af en listemed forskellige tiltag, der tager hensyn til de forskellige miljø-, klima- og naturmæssige udfordrin-ger, som den enkelte medlemsstat og den enkelte bedrift står overfor. Hvis der imidlertid tages ud-gangspunkt i Kommissionens forslag, mener Landbrug & Fødevarer, at der er behov for at justereindholdet i komponenten, således at klima- og miljøindholdet øges – eller giver et øget incitament tilat levere dette. Der er endvidere behov for at sikre, at der rettes op på den skævhed, der er i forslaget,hvor den grønne komponent vil ramme meget skævt fra landmand til landmand, alt afhængig af be-driftens placering m.v. Samtidigt er det vigtigt, at den grønne komponent udformes på en måde somhverken undergraver konkurrenceevnen eller øger landmændenes administrative omkostninger.Landbrug & Fødevarer tilføjer, at det skal sikres, at der etableres en fornuftig baseline for den grønnekomponent, både i forhold til hele diskussionen omkring ”green by definition”, herunder brugen afcertificeringsordninger, i forhold til de støtteordninger, der ligger i EUs landdistriktsprogram og iforhold til krydsoverensstemmelse.Landbrug & Fødevarer er bekymret for diskussionen om anvendelse af certificeringsordninger, da deti værste fald kan betyde, at danske landmænd ikke kan få belønning for den gode miljøindsats, somde allerede udfører (for eksempel hvad angår brug af efterafgrøder og kvælstofnormer). Hvis det iandre medlemsstater bliver muligt at etablere certificeringsordninger, der indeholder disse eller lig-nende krav, og hvor de certificerede landmænd på den baggrund kan leve op til den grønne kompo-nent, kan det blive problematisk, hvis det samtidig ikke vil være muligt at etablere en lignende certi-ficeringsordning i Danmark, hvor kravene allerede er lovkrav.Ligeledes bør krydsoverensstemmelse ikke forhindre, at landmænd kan opfylde krav under den grøn-ne komponent. Hvis man eksempelvis forestiller sig, at den grønne komponent bliver vedtaget i formaf en såkaldt ”menu-model”, og at et muligt element deri bliver udarbejdelse af gødningsregnskaber,skal dette krav kunne indføres i alle medlemsstater, uanset om der allerede er krydsoverensstemmelsepå hele eller dele af kravet i den pågældende medlemsstat.I forhold til de konkrete krav i den grønne komponent har Landbrug & Fødevarer følgende bemærk-ninger:AfgrødevariationLandbrug & Fødevarer finder, at definitionen af afgrøder bør sikre, at eksempelvis vinter- og vårhve-de kategoriseres som to forskellige afgrøder. Kravet om etablering af efter- og mellemafgrøder iDanmark er indført af miljøhensyn, der også er hovedhensynet i den grønne komponent, og på denbaggrund bør disse kategoriseres som afgrøder. For at undgå en diskriminering af kvægsektoren børgræs (såvel omdrifts- som permanent) kunne indregnes som en af de tre afgrøder. Den nedre grænsepå 3 hektar bør hæves væsentligt, og grænsen kan eventuelt være differentieret mellem medlemssta-terne på baggrund af den gennemsnitlige bedriftsstørrelse.35

Ifølge Landbrug & Fødevarer vil forslaget – afhængigt af definitionen af en afgrøde – årligt kostedansk landbrug op til 185 mio. kr. I forhold til den foreslåede nedre grænse på 3 hektar, så pegerLandbrug & Fødevarers analyse på, at kravet om afgrødevariation især vil ramme de mindre bedrif-ter. På mange af disse bedrifter vil det ikke give driftsøkonomisk mening at dyrke en tredje afgrøde.En konksekvens af forslaget vil derfor være, at mindre bedrifter vil blive presset til at forpagte ellersælge deres jord til større bedrifter. Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at man indfører en nedregrænse, der svarer til den gennemsnitlige størrelse af landbrugsbedrifterne (jf. bilag VI i Kommissio-nens forslag). Det vil for Danmark betyde, at grænsen bliver på 60 ha.MiljøfokusområderIfølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at medregne en bred liste af eksisterende land-skabselementer som miljøfokusområder, eksempelvis 10 m randzoner langs vandløb og søer, 25 mzoner omkring drikkevandsboringer, arealer etableret med energipil, vådområder, hegn, mergelgrave,vildtstriber, insektvolde, barjordsstriber, brakarealer m.v. Endvidere skal det være muligt at reducerestørrelsen af den enkelte medlemsstats miljøfokusareal til mindre end 7 %, såfremt der i det pågæl-dende land laves generelle tiltag, som påvirker miljø, natur, klima eller biodiversitet i en positiv ret-ning. I Danmark kunne dette eksempelvis være kravet om efterafgrøder og reducerede kvælstofnor-mer. Der skal gives mulighed for dels at overføre en forpligtelse til et areal, hvor den miljømæssigeeffekt er større, dels at medregne MVJ-arealer m.v. som et miljøfokusområde. Det skal sikres, at denadministrative byrde og risiko for underkendelse forbundet med dette element reduceres mest muligt.Eksempelvis skal der ikke være krav om, at landskabselementerne indtegnes på kort – og dermed ri-siko for fejlindtegning. Det skal blot være muligt for landmanden at dokumentere arealernes tilstede-værelse i en kontrolsituation.Landbrug & Fødevarer fremhæver endvidere, at det skal sikres, at arealer, der er udpeget som et mil-jøfokusareal også skal kunne modtage anden målrettet støtte eksempelvis i form af miljøbetinget støt-te under det danske landdistriktsprogram. Det betyder, at hvis der eksempelvis ydes kompensationvia det danske landdistriktsprogram for dyrknings-, gødnings- og sprøjtningsfrie randzoner, så skaldisse arealer samtidigt kunne udpeges som miljøfokusarealer. Landbrug & Fødevarer henviser endvi-dere til, at Fødevareøkonomisk Institut i deres publikation ”Landbrugets Økonomi 2011” vurderer, atforslaget årligt vil koste dansk landbrug omkring 250 mio. kr.Permanent græsI regi af den grønne komponent bør der alene være fokus på de permanente græsarealer, der ikke om-lægges med jævne mellemrum. Det er således også særligt på sådanne arealer, der er en høj biodiver-sitet m.v. Græsarealer på omdriftsarealer bør således ikke medregnes.Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag om permanent græs risikerer at få betyde-lige konsekvenser for jordprisen på bedrifter, der har græsarealer, der efter de nuværende regler erdefineret som permanente. Det bør derfor sikres, at permanent græs fremadrettet defineres som græs,der ikke omlægges, eller omlægges sjældnere end hvert 5. år. Samtidigt bør det sikres, at det fortsater tilladt at nedpløje og retablere permanent græs. I forhold til Kommissionens krav, så bør det sikres,at kravet gøres så fleksibelt, at forpligtelsen kan overføres til andre landmænd. Ligeledes skal det sik-res, at landmænd ikke sanktioneres, hvis permanent græs ændrer status til et udyrket eller mere natur-lignende areal.36

Unge landmændLandbrug & Fødevarer er enige med Kommissionen i, at der er behov for gennem forskellige initiati-ver at lette unge landmænds adgang til erhvervet. Umiddelbart vurderet er forslaget om en top-oppræmie til unge landmænd ikke den mest effektive metode til at sikre dette, men da det på den andenside vil bidrage positivt til den samlede økonomi for unge, nyetablerede landmænd, bakker Landbrug& Fødevarer derfor op om forslaget.Koblet støtteGrundlæggende mener Landbrug & Fødevarer, at man bør bevæge sig væk fra koblet støtte, menLandbrug & Fødevarer anerkender samtidigt, at der kan være særligt udsatte sektorer, der vil blive såberørt af en afkobling, at der kan være behov for at kunne koble støtten til produktionen. Det er dogvigtigt, at dette ikke kommer i konflikt med WTO-reglerne, og at det ikke skaber unødig konkurren-ceforvridning mellem EU’s medlemsstater. Derfor bør muligheden for at udbetale koblet støtte be-grænses til maksimalt 5 % af det nationale loft i alle medlemsstater.Små landbrugDet er som udgangspunkt positivt, at der foreslås en ordning, der gør det enklere for de små landbrugat søge støtte. Dette vil også være til glæde for en række af de deltidsbrug, der findes i Danmark.Man skal dog også være opmærksom på, at der i nogle af de øvrige medlemsstater findes rigtig man-ge små brug, hvorfor denne regel vil betyde, at langt størstedelen af produktionen reelt undtages forbåde krydsoverensstemmelse og grøn komponent. En sådan udvikling er bekymrende, idet det ogsåvil betyde, at disse bedrifter ikke vil have det nødvendige incitament til effektivisering, modernise-ring og strukturudvikling.Betalinger til ugunstigt stillede områderLandbrug & Fødevarer bakker op om muligheden for gennem landdistriktspolitikken at støtte land-bruget i EU i de ugunstigt stillede områder (LFA) – og herunder en række af de danske småøer. Maner dog kritisk over for forslaget om som en del af søjle I-støtten at kunne give supplerende top-oppræmier til bedrifter i ugunstigt stillede områder. Det bør under alle omstændigheder sikres, at en så-dan støtte ikke må virke konkurrenceforvridende og dermed danne grundlag for en udvidelse af pro-duktionen. Der skal derfor i forordningen indsættes effektive bremsemekanismer, der vil kunne for-hindring en sådan udvidelse.GartnerierI relation til produktion af frugt og grøntsager m.v. på blandt andet gartnerier og planteskoler kan dervære en række særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til ikke mindst den grønne komponent.Det bør sikres, at disse specialiserede højværdiprodukter ikke rammes af krav om afgrødevariation ogmiljøfokusarealer.Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere vedrørende artikel 68, at det er positivt, at der gives mu-lighed for at justere ordningerne under artikel 68, og ikke mindst vil det være positivt, hvis uforbrug-te midler i en ordning kan overføres til en anden ordning. De nuværende regler, hvor pengene ikkekan overføres mellem de forskellige konvolutter og hvor programmet ikke kan justeres årligt, har re-37

sulteret i, at det ikke har været muligt at få et tilstrækkeligt afløb. Det er særdeles uheldigt, da pro-grammet således ikke i fuldt omfang har bidraget gode tiltag til gavn for natur og miljø.Landbrug & Fødevarer mener, at det fortsat udelukkende bør være uforbrugte midler, der anvendesunder artikel 68. Selvom det er positivt, at der gives bedre mulighed for justeringer, vil regelsættetfortsat betyde, at det kan være svært at etablere gode ordninger, der kan sikre et tilstrækkeligt aftræk.Derfor vil det være uhensigtsmæssigt at tilføre ekstra penge til artikel 68 udover de uforbrugte mid-ler, som ikke kan anvendes andre steder. Landbrug & Fødevarer påpeger, at en opkrævning af yderli-gere midler ud over de uforbrugte sandsynligvis vil medføre en konkurrenceforvridende situationsammenlignet med de øvrige EU-lande, der ikke – eller kun i meget begrænset omfang – må forven-tes at gøre brug af en sådan mulighed.Concord Danmark mener, at den direkte landbrugsstøtte fortsat påvirker handelsrelationerne med ud-viklingslandene på trods af, at denne støtteform er afkoblet fra produktionen og er forenelig med ver-denshandelsorganisationen WTO’s regler. Konkret fastholder den direkte støtte højere produktions-niveauer i EU og dermed højere eksport og lavere import fra udviklingslandene, end det ville væretilfældet uden støtte. Den direkte støtte gør det således mindre rentabelt at investere i udviklingslan-denes landbrugssektorer og forhindrer en international arbejdsdeling, der befordrer udvikling af denlokale produktion i udviklingslandene.Danmarks Naturfredningsforening støtter princippet om, at medlemsstaterne kan overføre 10 % af detnationale loft mellem søjle I og søjle II og opfordrer til, at Danmark følger dette princip i 2013. I detomfang det er relevant for Danmark, er Danmarks Naturfredningsforening modstandere af, at der bli-ver overført midler i modsat retning mellem søjle II og søjle I. Danmarks Naturfredningsforeningstøtter princippet om capping og opfordrer til, at et eventuelt provenu ved dette tiltag overføres tilbrug for initiativer under søjle II. Danmarks Naturfredningsforening støtter de tre initiativer til grøn-ning af den fælles landbrugspolitik, men havde hellere set et katalog af virkemidler, som den enkeltejordbruger kunne vælge imellem afhængigt af, hvad der ville føre til de største miljø-, natur- og kli-magevinster. Med hensyn til afgrødediversificering bemærker Danmarks Naturfredningsforening, atdet ikke er tilstrækkeligt til at undgå pres i sædskiftet, men at der også skal være tale om et decideretsædskifte, hvor afgrøderne og arealerne veksler fra år til år. Det er tvivlsomt, om dette initiativ vilhave nogen miljømæssig virkning i sin nuværende form. For så vidt angår permanente græsarealerpåpeger Danmarks Naturfredningsforening, at referenceåret skal være 2011. Ud fra forslagets tekstgives indtryk af, at det er 2014, som er referenceåret, hvilket formentlig vil medføre, at en del land-mænd pløjer deres vedvarende græsarealer op inden, til stor skade for natur og miljø. I forhold tilmiljømæssige fokusområder, foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at det skal være muligt formedlemsstaterne at lade de 7 % miljømæssige fokusområde være arealer, der hænger sammen på na-tionalt niveau og ikke nødvendigvis være et minimumsareal, som den enkelte landbruger skal tage udaf omdrift. Det vil sikre den største gevinst for naturen. De 7 % skal være added value i forhold tilden nuværende tilstand, forstået på den måde, at det skal være arealer, som pt. er i omdrift eller påanden måde drives intensivt.DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op til målsæt-ningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrenceevne i Euro-pa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssikkerhed og adgang til38

råvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der tilgodeser hensyn til miljø ogklima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte bør omlægges og udfases så en større delaf EU’s budget bliver målrettet EU’s vækststrategi.Med hensyn til forslagets grønne komponent mener DI Fødevarer, at der stadig mangler en merepræcis redegørelse for, hvordan dette skal udmøntes. DI Fødevarer støtter tiltag til fremme af klima-og miljøvenlige dyrkningspraksisser. I forhold til den grønne komponent ser man dog en risiko for, atforsyningssikkerheden og adgangen til råvarer kan blive ramt. Produktiviteten og produktionen kanblive påvirket i negativ retning, alt afhængigt af, hvordan den grønne komponent udmøntes. DI Fø-devarer vil derfor foreslå, at der foretages en impact assement af, hvordan den grønne komponent vilpåvirke produktiviteten og produktionen, når man er kommet nærmere en konkretisering af, hvad dengrønne komponent skal indeholde.Økologisk Landsforening har det udgangspunkt, at produktion af fødevarer skal ske på markedsvil-kår, således at støtten udbetales for offentlige goder. For at nå så langt som muligt ad den vej, er detØkologisk Landsforenings indstilling, at Danmark skal arbejde for størst mulig modulation fra søjle Itil søjle II. Modulerede midler skal fortsat være 100 %. EU-finansierede, hvis de anvendes i søjle II.Økologisk Landsforening kan støtte, at Danmark derudover udvider søjle II ved at hjemtage en størreandel af landdistriktsmidlerne. Foreningen mener dog, at EU's medfinansieringsprocent til natur, mil-jø, klima og dyrevelfærd skal sættes op til 80 %. For så vidt angår grønningskomponenterne, så er detforeningens opfattelse, at forslaget ovenfor vedrørende maksimal modulation medfører et mindre be-hov for at ændre de nuværende tre grønningskomponenter til en tilvalgsmenu.I relation til det danske formandskabs forslag om, at flere landbrugere automatisk vil leve op til grøn-ningskravene, herunder at bestemmelsen for afgrødediversificering gøres mere fleksibel mener Øko-logisk Landsforening, at det er vigtigt at disse forslag ses i sammenhæng med et forslag om at over-føre midler fra søjle I til søjle II. Uden denne sammenhæng er det sandsynligt, at forslagene vedrø-rende grønningskravene udhuler hensigten med at indføre grønningskrav. Foreningen understregersamtidigt, at midler, der er 100 % EU finansieret, når de anvendes i søjle I, fortsat skal være 100 %EU finansieret, når de anvendes i søjle II.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge enstørre del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme.Regeringen vil arbejde for, at reformen bidrager til en reel og omkostningseffektiv grønning af dendirekte støtte. Regeringen vil ligeledes arbejde for øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen afmidler mellem søjle I og II. En sådan overførsel bør samlet set ikke forøge støtten på EU-plan tillandbrugssektoren.

Regeringen finder ikke baggrund for en omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne,da den nuværende fordeling er baseret på de samme historiske og objektive kriterier for alle med-lemsstater. Regeringen vil lægge vægt på, at spørgsmålet om fordelingen af den direkte støtte (søjle I)ses i sammenhæng især med spørgsmålet om fordelingen af landdistriktspolitikken (søjle II).Regeringen vil arbejde for, at der fortsat sker en øget afkobling af den direkte støtte, og at medlems-staterne frivilligt kan beslutte, hvorvidt den afkoblede støtte skal udjævnes i medlemsstaten. Regerin-gen kan ikke støtte capping, der synes administrativt tung.Regeringen vil arbejde for, at reformen endvidere fører til en reel forenkling af landbrugspolitikken,og at en række af forslagene derfor gøres frivillige/fleksible for medlemsstaterne at implementere.Dette gælder støtteordninger vedrørende mindre landbrugere, unge landbrugere, regler vedrørendeaktive landbrugere, samt hvorvidt der skal udstedes nye betalingsrettigheder.Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne har generelt givet udtryk for, at Kommissionens forslag er et godt grundlag for devidere forhandlinger om reform af den direkte støtte. Blandt størstedelen af medlemsstaterne er derbekymring over, at forslaget indeholder nye elementer, der skaber behov for yderligere administrati-on. Flere medlemsstater har således udtrykt ønske om yderligere forenklinger af forslaget i tråd medde principper, som Rådet (landbrug og fiskeri) drøftede den 20. marts 2012. Visse medlemsstater øn-sker endvidere, at Rådet inden vedtagelsen af reformen evaluerer forenklingsaspektet i reformen.Mange medlemsstater udtrykker principiel støtte til en omfordeling af den direkte støtte mellem med-lemsstaterne. Visse medlemsstater er imidlertid utilfredse med det foreslåede niveau, mens andre erkritiske overfor den foreslåede progressive finansiering af omfordelingen. Sidstnævnte finder, at om-fordelingen må begrænses, eller at omfordelingen af den direkte støtte må ses i sammenhæng medeksempelvis fordelingen af midlerne til landdistriktspolitikken.En række medlemsstater er modstandere af de dele af forslaget, der omhandler intern udjævning afden afkoblede direkte støtte. Flere alternative modeller til intern omfordeling er blevet fremsat afmedlemsstaterne. Et af disse alternativer er den såkaldte irske model, som indtil videre støttes af Ita-lien, Spanien, Portugal og Luxembourg foruden Irland og Danmark. Udgangspunktet for den irskemodel er Kommissionens forslag til omfordeling af støtten mellem medlemsstaterne, hvilket vil med-føre en mere begrænset omfordeling mellem landmændene. Derudover skal medlemsstaterne havemulighed for at udbetale den grønne komponent som en procentandel af den enkelte betalingsrettig-heds værdi. Østrig, Belgien, Tjekkiet, Ungarn og Slovenien har endvidere fremlagt et papir med trealternative modeller for intern omfordeling. Der er tale om en model a), hvor betalingerne kan diffe-rentieres i forhold til arealets karakter, en model b), hvor medlemsstaten kan fastlægge bånd for denenkelte landmands tab/gevinst og en model c), hvor medlemsstaten kan anvende en reduktionskoeffi-cient i forhold til at bestemme størrelsen af det støtteberettigede areal for ekstensive græsarealer.Der er overordnet opbakning til, at der skal ske en grønning af den direkte støtte. Dog er der fra fleremedlemsstater udtrykt skepsis over for de konkrete elementer, som er foreslået af Kommissionen.Visse medlemsstater finder, at der skal være større fleksibilitet og mulighed for at tilpasse instrumen-terne til regionale forhold. Andre mener, at der er behov for mere målrettede miljøtiltag. Endelig fin-40

der et mindre antal medlemsstater, at grønning med fordel kan ske gennem landdistriktspolitikken isøjle II.Med hensyn til forslaget til definition af aktive landmænd finder flertallet af medlemsstaterne dettemeget administrativt tungt og hilser en ændring af denne velkommen. Forslagene om en særlig ord-ning for unge landbrugere og en særlig ordning for mindre landbrugere nyder generelt opbakning,men langt de fleste ønsker, at der skal være tale om frivillige ordninger. I forhold til ordningen forunge landbrugere finder visse medlemsstater ikke, at der er behov for sådanne ordninger under såveldirekte støtte som under landdistriktspolitikken. I forhold til ordningen for mindre landbrugere finderen del medlemsstater ikke, at der er tale om forenkling, da et nyt system skal etableres.Mange medlemsstater udtrykker bekymring for de administrative konsekvenser af forslaget om støt-telofter (capping). Hvad angår selve princippet om capping, er medlemsstaterne delte.Hovedparten af medlemsstaterne udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om mulighedenfor koblet støtte, mens visse medlemsstater finder, at dette er et skridt tilbage i relation til øget mar-kedsorientering.Medlemsstaterne støtter generelt en frivillig ordning for landbrugere i områder med naturlige be-grænsninger. Visse medlemsstater ønsker mulighed for at kunne overflytte midlerne til brug underlanddistriktsprogrammet (uden national medfinansiering) i stedet for under direkte betalinger.Ved drøftelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012 præsenterede Kommissi-onen en række tilpasninger, med hvilke man forsøgte at tage højde for nogle af de bekymringer,medlemsstaterne tidligere havde givet udtryk for omkring grønning. Her åbnede man blandt andetfor, at bedrifter omfattet af MVJ-ordninger (miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger) eller nationa-le miljøcertificeringsordninger skulle være ”green by definition”, hvilket blev støttet af en langrække medlemsstater. Mange medlemsstater takkede for Kommissionens præsentation af tilpas-ningerne, som var et skridt i den rigtige retning, men fandt samtidig, at man stadig var langt framålet. En ensartet tilgang var ikke hensigtsmæssig, og et flertal ønskede en menu over grønnings-foranstaltninger, som medlemsstaterne kunne vælge fra. Enkelte foretrak, at grønningen skullegennemføres via enten krydsoverensstemmelseskravene eller søjle II. Der var generel modstandmod, at sanktioner i den grønne betaling skulle påvirke basisbetalingen, ligesom et flertal ikkeønskede at inkludere grønning i baseline for søjle II. Angående Kommissionens foreslåede foran-staltninger var medlemsstaterne tilfredse med den udvidede definition af permanent græs, lige-som man ønskede at håndtere dette på regionalt eller nationalt niveau. Der var bred opbakning tilat øge tærsklen for afgrødediversificering, ligesom en række medlemsstater foreslog at mindskeantallet af afgrøder til 2 samt fritage bedrifter med meget permanent græs. Medlemsstaterne øn-skede generelt at håndtere de miljømæssige fokusområder på nationalt eller regionalt niveau, li-gesom en lang række medlemsstater fandt, at de 7 % af arealerne, der skulle afsættes hertil, varfor meget. Flere medlemsstater ønskede ligeledes at inkludere MVJ-områder i de miljømæssigefokusområder. Kommissionen gjorde afslutningsvist opmærksom på, at de foreslåede ændringeraf forslaget var betinget af, at grønning blev en del af søjle I og kom til at dække hele EU’s land-brugsareal.41

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2012 præsenterede det danske formandskab en frem-skridtsrapport med status for arbejdet med landbrugsreformen.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.Forslaget har været forelagt folketingets Europaudvalg den 9. maj 2012 forud for rådsmøde (landbrugog fiskeri) den 14. -15. maj, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. april 2012 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 26. – 27. april 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. april 2012.Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. november 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. november 2011, jf. samlenotat oversendt den 3. november2011.Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober2011.Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvalt-ning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forord-ning”) samt ændringen hertilKOM (2011) 628 og KOM(2012) 551Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. september 2012.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om finansiering, forvaltning ogovervågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forordning”), der vil medføre en udvi-delse af de nuværende bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om fi-nansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget omfatter de finansielle regler for de to land-brugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbetalingsorganer. Hertil kommerogså regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer og sanktioner samt krydsoverensstemmelse. Dis-se regler indgik tidligere i forordningen for direkte betalinger. Kommissionen foreslår endvidere enrække stramninger i forhold til betalingsorganernes administration samt en række ændringer i regel-sættet omkring krydsoverensstemmelse. Generelt er der i forslaget vidtgående adgang for42

Kommissionen til, via delegerede retsakter, at gennemføre ændringer i regelsættet. Kommissionenhar fremlagt et revideret forslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse til EU, der er planlagt til1. juli 2013. Det reviderede forslag indeholder endvidere betingelser for offentliggørelse af oplysnin-ger om støttemodtagere. Det cypriotiske formandskab har tilkendegivet, at man forventer en præsen-tation af Kommissionens reviderede forslag om offentliggørelse af støttemodtagere på rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012. Formandskabet har derudover oplyst, at man eventu-elt vil have en orienterende debat om betingelser for reduktion af fysisk kontrol.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 628 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18. oktober 2011.Kommissionen har fremsat revideret forslag ved KOM (2012) 551 af 25. september 2012. Det revi-derede forslag er modtaget i en dansk sprogversion den 1. oktober 2012.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget forventes sat på dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. – 23. oktober 2012med henblik på en præsentation af det reviderede forslag og en orienterende debat.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdForslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik(den horisontale forordning) indeholder en udvidelse af de nuværende bestemmelser i Rådets forord-ning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Udover fi-nansielle regler for de to landbrugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbeta-lingsorganer omfatter forslaget som noget nyt også regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer ogsanktioner, herunder det integrerede administrations- og kontrolsystem samt regelsættet om kryds-overensstemmelse. De sidstnævnte områder fremgår i dag af reglerne for direkte støtte. Herudoverforeslår Kommissionen, at der skal gennemføres en række stramninger i forhold til betalingsorganer-nes administration samt en række ændringer i regelsættet omkring krydsoverensstemmelse.BedriftsrådgivningsordningRegelsættet for etablering af den obligatoriske bedriftsrådgivning foreslås overført fra forordningenom direkte støtte til den horisontale forordning. Kommissionen foreslår, at ordningen skal gælde deregler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse i dag, og at rådgivningen udvides til også at omfatteregler på områderne klimaforandringer, biodiversitet, beskyttelse af vand, notifikation af dyresyg-domme samt innovation. Herudover foreslås grønning og rådgivning vedrørende bæredygtig økono-misk udvikling af små landbrug omfattet af bedriftsrådgivningsordningen. Støttemodtagernes delta-43

gelse i ordningen forbliver frivillig. Medlemsstaterne kan vælge at støtte brugen af bedriftsrådgivningunder landdistriktspolitikken.Regulering af forhold mellem Kommissionen og udbetalingsorganerneEn nyskabelse vedrørende udbetalingsorganerne er, at Kommissionen foreslår, at den ved delegerederetsakter fastsætter minimumskriterier for godkendelsen af udbetalingsorganerne i medlemsstaterne.Det betyder, at Kommissionen skal fastsætte minimumskriterier for arbejdet i de udbetalende organerfor så vidt angår interne forhold, kontrolaktiviteter, information og kommunikation samt overvåg-ningsaktiviteter. Herudover foreslår Kommissionen, at den skal fastsætte regler for udstedelse og til-bagetrækning af udbetalingsorganernes godkendelse, overvågning af organerne samt deres eventuellefornyede godkendelse.Kommissionen foreslår på flere punkter stramninger med hensyn til udbetalingsorganernes admini-stration. Forslaget indeholder blandt andet bestemmelser vedrørende afvisning af refusion fra EU vedfor sene betalinger i forhold til de fastsatte frister og krav om tilhørende rentekompensation til støt-temodtagerne. Med hensyn til tilbagebetalingskrav overfor støttemodtagerne som følge af uregel-mæssigheder, der ikke er begrundet i forsømmelser fra medlemsstatens side, foreslår Kommissionen,at betalingsorganerne selv skal afholde 100 % af udgifterne vedrørende tilbagebetalingskrav, som ik-ke er blevet inddrevet inden for 4 år, eller 8 år såfremt tilbagebetalingen er blevet genstand for enretssag.Kommissionen foreslår, at den procentdel, som medlemsstaterne kan beholde, når det lykkes at ind-drive uretmæssige udbetalte beløb nedsættes fra 20 % til 10 %. En lignende justering foreslås medhensyn til den procentdel, som medlemsstaterne må beholde af inddrevne beløb vedrørende sanktio-ner som følge af krydsoverensstemmelse (her nedsættes procentandelen fra 25 % til 10 %).Kommissionen foreslår ligeledes, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, hvis de statistikker,som medlemsstaten skal fremsende til Kommissionen vedrørende gennemførte kontroller og resulta-terne heraf, ikke bliver fremsendt rettidigt.Med forslaget introducerer Kommissionen en fælles ramme for overvågning og evaluering af resulta-terne af den fælles landbrugspolitik i sin helhed, herunder at vurdere politikkens bidrag til målene forEU's 2020-strategi. Den fælles ramme skal omfatte direkte støtte, markedsforanstaltninger og landdi-striktspolitikken.Landdistriktsprogrammerne bliver finansieret af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling afLanddistrikterne (ELFUL). Den kommende programperiode for landdistriktsprogrammerne løber fra2014-2020. Medlemsstaten anmelder kvartalsvist deres udgifter under landdistriktsprogrammerne tilEU, som herefter refunderer EU-andelen af medlemsstatens udgifter. Kommissionens forslag læggerop til, at de kvartalsvise refusioner skal ske ved anvendelsen af én finansieringssats per foranstalt-ning.Kommissionen foreslår også en ensretning af udbetalingsfristerne for alle arealstøtteordninger. Detbetyder i praksis, at udbetalingsfristen for enkeltbetalingen også skal gælde for arealstøtteordningerneunder landdistriktsprogrammet. Fristen for enkeltbetalingen er 1. december – 30. juni det følgende år.44

Kommissionens forslag indeholder også en generel mulighed for at udbetale forskud på 50 % på dendirekte støtte og 75 % på arealordningerne under ELFUL.Kontrolsystem og sanktionerForslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne, hvor det er passende, skal udføre allefysiske kontroller vedrørende landbrugsstøtte og støtte under landdistriktsprogrammet på samme tid.Kommissionen lægger endvidere op til, at der bliver oprettet et særligt register til identifikation aflandmænd og støttemodtagere. Endelig ønsker Kommissionen i forbindelse med nedsættelser og ude-lukkelser at anvende modellen for krydsoverensstemmelseskontrollen, hvor sanktionen skal fastlæg-ges i forhold til overtrædelsens alvor, omfang og varighed/gentagelse.KrydsoverensstemmelseI forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at udbetalingen afstøtte til landbrugere sker på betingelse af, at en række krav bliver overholdt inden for miljø, sund-hed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). I modsat fald kan støtten blive re-duceret eller helt bortfalde. Dette kaldes i daglig tale krydsoverensstemmelse.Kommissionen foreslår, at regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse bliver overført til den ho-risontale forordning. Det foreslås, at omstruktureringsstøtte, omstillingsstøtte og grøn høst bliver om-fattet af krydsoverensstemmelse. Modsat vil modtagere af direkte støtte, som tilmelder sig ordningenfor små landbrugere, være undtaget krydsoverensstemmelse.Vandrammedirektivet og pesticiddirektivet bliver også omfattet af krydsoverensstemmelse21. Kom-missionen foreslår, at den får delegeret beføjelser til at tilføje direktivernes bestemmelser, efter at allemedlemsstaterne har implementeret de bestemmelser, der skal være direkte gældende overfor land-brugerne og notificeret Kommissionen om implementeringen. Medlemsstaternes implementering skalske senest den 1. januar 2013 for vandrammedirektivet og senest 1. januar 2014 for pesticiddirektivet.De lovbestemte forvaltningskrav og GLM-normerne er i forslaget kategoriseret i tre områder: 1) Mil-jø, klimaforandring og GLM, 2) Sundhed og 3) Dyrevelfærd).22I forhold til de nuværende krav ved-rørende GLM indeholder forslaget en række ændringer og udvidelser. Det gælder især for et nyt kravom beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde inklusiv forbud mod førstegangspløjning samt forfølgende normer: Minimum plantedække, minimum jordforvaltning med henblik på at hindre jord-erosion, bevarelse af jordens organiske indhold samt bevarelse af en lang række landskabstræk m.v.Grundvandsdirektivet og dele af fuglebeskyttelsesdirektivet er i forslaget taget ud som lovbestemteforvaltningskrav og flyttet til GLM-normer.Den nuværende GLM-norm om vedligeholdelse af permanente græsarealer er ikke med som en selv-stændig norm i forslaget, men for årene 2014 og 2015 foreslår Kommissionen, at reglerne om kryds-21

overensstemmelse også skal gælde for bestemmelser, der skal sikre, at arealer med permanent græsopretholdes hos hver enkelt landbruger. Det foreslås, at Kommissionen delegeres beføjelser til atfastsætte de nærmere regler herom, inklusiv regler for konvertering til permanent græsareal, hvisgræsandelen er faldende.Kommissionens reviderede forslagDen 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag til den horisontale forordning,som tager højde for Kroatiens tiltrædelse, der er planlagt til at finde sted den 1. juli 2013. Ændringer-ne vedrører datoen for anvendelsen af sanktioner i Kroatien samt forpligtelsen til at vedligeholdepermanente græsarealer i relation til krydsoverensstemmelse. Tillægget indeholder også forslag om,at medlemsstaterne skal foretage en udvidet årlig offentliggørelse af støttemodtagerne af midler fralandbrugsfondene i forhold til den nuværende offentliggørelse.Offentliggørelse af samtlige støttemodtagerne har tidligere været obligatorisk for medlemsstater ihenhold til Kommissionen forordning (EF) Nr. 259/2008 af 18. marts 2008, men som følge af EU-domstolens afgørelser af 9. november 2010 (C-92/09 og C-93/09), der erklærede offentliggørelsenulovlig med hensyn til fysiske personer, er det i dag kun den støtte, der udbetales til juridiske perso-ner (det vil sige virksomheder og selskaber), der skal offentliggøres. Kommissionen foreslår nu, atmedlemsstaterne skal offentliggøre alle modtagere af støtte under landbrugsfondene én gang årligt.Disse data skal være tilgængelige i 2 år fra offentliggørelsestidspunktet. Offentliggørelsen skal inde-holde personen eller virksomhedens navn, kommunen, postnummeret, modtaget beløb pr. støtteord-ning i EU regnskabsåret samt en beskrivelse af de respektive ordninger. Som en undtagelse skal nav-net på støttemodtager ikke offentliggøres, hvis den samlede udbetalte støtte er under 1.000 € (svaren-de til ca. 7.500 kr.). Denne bagatelgrænse vil variere fra medlemsstat til medlemsstat, men genereltvil det ligge imellem 500 og 1.000 € (for Cypern, Malta og Slovenien vil beløbet dog være mellem200 – 500 €). Ifølge forslaget påhviler det medlemsstaterne at orientere støttemodtagerne om, at dissedata vil blive offentliggjort, samt at data kan blive underlagt revision. Overordnet er formålet med of-fentliggørelsen ifølge Kommissionen, at offentliggørelsen styrker den offentlige kontrol med anven-delsen af fondenes midler. Offentliggørelsen er således et nyttigt tillæg til det eksisterende forvalt-nings- og kontrolsystem.Formandskabets ændringsforslagUnder det danske formandskab blev der udarbejdet ændringsforslag om følgende elementer:1)At minimumskriterierne for betalingsorganerne skal fastsættes ved gennemførselsretsakter istedet for delegerede retsakter.2)Afvisning af Kommissionens forslag om administrative stramninger i form af rentekompensa-tion til støttemodtager ved for sene betalinger.3)Afvisning af nedsættelse af den procentdel, som medlemsstater må beholde, når det lykkes atinddrive uretmæssigt udbetalte beløb.4)Afvisning af 100 % medlemsstatsfinansiering af de tilbagebetalingskrav, som betalingsorga-net ikke har inddrevet fra støttemodtagerne inden for en vis periode.5)Afvisning af suspension i de løbende refusioner i tilfælde af for sen indsendelse af kontrolsta-tistik.6)Indarbejdelse af en række henvisninger til øvrige igangværende forhandlinger som kan få ind-flydelse på forhandlingerne om den horisontale forordning, herunder forhandlingerne om46

EU’s flerårige finansielle ramme 2014-2020 og forhandlingerne om finansforordningen ved-rørende EU's almindelige budget.En begrænsning af de elementer som skal dækkes af bedriftsrådgivning til grønnings-tiltageneog krydsoverensstemmelse.En lempelse i ansøgningskravet således, at landbrugsparceller med landskabstræk og bræm-mer ikke længere skal anmeldes blot indikeres i ansøgningsskemaet.Fleksibilitet i muligheden for at yde forskudsudbetaling.Afvisning af delegation til Kommissionen ved inddragelse af vandrammedirektivet i kryds-overensstemmelsesreglerne. Afvisningen ledsages af en erklæring, hvori Rådet invitererKommissionen til at fremsætte forslag til inkludering af relevante dele af direktivet, når det erimplementeret.Præcisering af visse regler for god landbrugs- og miljømæssig stand, vedrørende fx beskyttel-se af jordens organiske indhold og beskyttelse af kulstofrige jorde, således at dette også om-fatter et forbud mod afbrænding og oppløjning.

Det cypriotiske formandskab har tilkendegivet, at man forventer en præsentation af Kommissionensreviderede forslag om offentliggørelse af støttemodtagere på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012. Formandskabet har derudover oplyst, at man eventuelt vil have en orienterende de-bat om betingelser for reduktion af fysisk kontrol.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling i Eu-ropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg. Der-udover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalget forBeskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed samtUdvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.Ordføreren i Landbrugsudvalget har udarbejdet et udkast til betænkning med ændringsforslag til for-slaget. De væsentligste ændringer vedrører:-Opbakning til Kommissionens krav om, at det godkendende organ skal foretage et udvidet antalfysiske genkontroller i forbindelse med den årlige kontrol af betalingsorganernes regnskab.-I ordførerens udkast lægges også op til, at Kommissionen skal have mulighed for at suspenderemedlemsstaternes refusion i forbindelse med for sen indsendelse af kontrolstatistikken, ligesomdet støttes, at der skal ydes rentekompensation til støttemodtagerne ved for sene betalinger. I ord-førerens udkast lægges der op til, at medlemsstaterne fortsat skal kunne beholde 20 % af de ure-gelmæssigheder, som det lykkes betalingsorganerne at inddrive. Ordføreren mener ikke, atKommissionen i forbindelse med fastlæggelse af underkendelser23bør tage højde for den finan-sielle skade, som overtrædelserne har voldt Fællesskabet.-Ordførerens udkast går længere end Kommissionen med hensyn til delegerede retsakter. Der læg-ges således op til delegerede retsakter for så vidt angår de minimumskriterier som betalingsorga-nerne skal opfylde, regler for de kontroller, som betalingsorganet skal udføre, herunder regler forregnskabsmæssig kontrol, rapportering og årsregnskabsafslutning. Det gælder også i forhold til23

regler for godkendelsesorganet, regler for medlemsstaternes mulighed for at reducere de fysiskekontroller, såfremt forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer tilfredsstillende samt regler forindholdet og konstruktionen af den fælles ramme for overvågning og evaluering af den fælleslandbrugspolitik.I relation til sanktioner lægges der i ordførerens udkast op til, at grønning skal være en separat be-taling fra basisordningen, underforstået at sanktion af grønning ikke skal påvirke grundbetalings-ordningen.Vedrørende bedriftsrådgivning mener ordføreren, at bedriftsrådgivningsordningen kun skal inde-holde obligatoriske elementer vedrørende grønning og krydsoverensstemmelse. Europa-Parlamentet lægger dog op til at udvide den obligatoriske dækning af ordningen til at omfatte til-tag under landdistriktsprogrammet.I ordførerens udkast foreslås ligeledes, at medlemsstaterne får mulighed for at udbetale forskudefter at de administrative kontroller er gennemført. Det vil sige, at de fysiske kontroller ikke be-høver være gennemført. Ligesom der indføres mulighed for forskud før 16. oktober i ekstraordi-nære tilfælde.Ordføreren foreslår endvidere, at medlemsstaterne kan indføre et advarselssystem i tilfælde af ik-ke-grove førstegangsovertrædelser af krydsoverensstemmelsesreglerne. Vandrammedirektivet ogPesticiddirektivet foreslås slettet fra krydsoverensstemmelse. Det foreslås også, at fjerne et GLMkrav om bekæmpelse af invasive arter (del af GLM nr. 8), som i stedet skal bekæmpes gennemstøtte under søjle II.

Ordførerens udkast til betænkning og ændringsforslag vil sammen med de i alt ca. 769 fremsatte æn-dringsforslag blive behandlet i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg i de kommende måneder. Deter planen, at Landbrugsudvalget vil fremkomme med en revideret betænkning i november 2012.KonsekvenserForslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitikventes at have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekven-ser, konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget samt konsekvenser for miljøet og beskyttelses-niveauet. Det fulde omfang af konsekvenserne kendes endnu ikke, men der kan gøres en række over-ordnede antagelser.Statsfinansielle konsekvenserForslaget indebærer øgede krav til de udbetalende organer. Dette vil formentlig resultere i højere ud-gifter til IT og administration. Ydermere må det antages, at de nye regler for inddrivning af uretmæs-sigt udbetalt støtte kan resultere i færre indtægter og flere udgifter.Erhvervsøkonomiske konsekvenserÆndringerne af GLM-reglerne samt inkludering af vandrammedirektivet vil antageligvis have betyd-ning for erhvervet, men de præcise konsekvenser kan endnu ikke kvantificeres. De begrænsninger el-ler foranstaltninger, som landbrugerne kan blive pålagt at foretage som led i vandrammedirektivet, erindividuelle for hver enkelt landbruger. Dette kan gøre det vanskeligt at etablere en nogenlunde ens-artet og proportional bedømmelse af overtrædelser.Administrative konsekvenser48

De nye GLM-regler vil indebære, at myndighederne skal opbygge nye registre og indføre nye ele-menter i kontrollen. Kravet om bevarelse af jordens organiske indhold vil sandsynligvis føre til for-øget ressourceforbrug til administration og kontrol, da medlemsstaterne ved gennemførelsen af dettekrav skal analysere og dokumentere om et instrument, som for eksempel forbud mod afbrænding afstubbe, er egnet til at bevare jordens organiske indhold. Forslaget om at lade krydsoverensstemmelseomfatte vandrammedirektivet ventes at forøge ressourceforbruget til kontrol og administration.Konsekvenser for miljøetÆndringen af reglerne, der er omfattet krydsoverensstemmelse, vil formentlig få indflydelse på mil-jøet. Det præcise omfang heraf kendes endnu ikke.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug). Der er indkommet følgende bemærkninger:Landbrug & Fødevarer bemærkede overordnet på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober2011, at de nye tiltag ikke bidrager til at gøre landbrugspolitikken mere veldefineret og skarp.Tværtimod lader den til at blive mere indviklet. Der er et stort behov for forenkling. Hvad angår be-driftsrådgivning bør det være op til de enkelte medlemsstater, om de vil indføre noget sådant i regi aflanddistriktsprogrammerne.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:Landbrug & Fødevarer bemærker med hensyn til krydsoverensstemmelse og GLM, at der ikke er taleom en reel forenkling. Selvom der fjernes en række krydsoverensstemmelseskrav, overføres den delaf disse krav i stedet som en række udvidede GLM-krav. Derfor er det reelt kun ganske få krav, derfjernes. Derudover udvides GLM-kravene særligt med et nyt krav om beskyttelse af vådområder ogkulstofrige jorder (blandt andet pløjeforbud). Desuden ligger der muligvis en udvidelse i kravene omminimum plantedække, minimum jordforvaltning (jorderosion), bevarelse af jordens organiske ind-hold, landskabselementer m.v. Derudover vil vandrammedirektivet og pesticiddirektivet blive omfat-tet af krydsoverensstemmelse, når disse er blevet implementeret i medlemsstaterne. Landbrug & Fø-devarer finder, at det samlet set ligner det en opstramning af det eksisterende system, hvilket manfinder højest uhensigtsmæssigt. Landbrug & Fødevarer mener, at det er vigtigt at skabe et slankere ogmere målrettet system for krydsoverensstemmelse, som er mere enkelt for landmanden at håndtere,og som er lettere for myndighederne at administrere. Derudover er det vigtigt at fokusere på at skabemere proportionalitet i den måde, hvorpå man vurderer overtrædelser. Procentvise støttenedsættelserer ikke proportionale.Landbrug & Fødevarer påpeger, at det er vigtigt, at GLM-kravene er udformet på en måde, som un-derstøtter en miljø- og klimarigtig landbrugsproduktion, men som ikke lægger hindringer i vejen forudviklingen af en konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Det er endnu svært at vurdere helt kon-kret, hvad der ligger i de nye og udvidede GLM-krav, da det er op til de enkelte medlemsstater at de-finere de nationale GLM-krav. Dog er der en række konkrete spørgsmål, som det er vigtigt at forhol-de sig til allerede på nuværende tidspunkt. Hvordan defineres eksempelvis vådområder og kulstofrige49

jorder – og hvordan defineres græsarealer i den sammenhæng? Alt efter hvordan disse arealer define-res, kan det give alvorlige problemer i Danmark, hvor eksempelvis mange lavbundsarealer opdyrkes.Idet EU er ved at udarbejde en strategi for bekæmpelse af invasive arter, mener Landbrug & Fødeva-rer ikke, at en sådan strategi bør foregribes ved at udvide et GLM-krav til også at omfatte bekæmpel-se af invasive arter og skadedyr.Samlet set er Landbrug & Fødevarer ikke begejstret for Kommissionens forslag til en opstramning afkrydsoverensstemmelsessystemet. I stedet bør der arbejdes for en signifikant forenkling af systemet,så det bliver slankere, mere proportionalt og indeholder mere simple og målrettede krav, som er lette-re at administrere og lettere for landmanden at håndtere.For så vidt angår bedriftsrådgivningsordning, finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at systemetforbliver frivilligt at deltage i for den enkelte landmand, sådan som Kommissionen lægger op til.Landbrug & Fødevarer mener endvidere, at det er vigtigt, at systemet udvides til at omfatte en merehelhedsorienteret rådgivning for landmanden.Landbrug & Fødevarer bemærker supplerende, at det er vigtigt skabe rammerne for en effektiv ogmålrettet kontrol ude hos landmanden. Dette kan gøres dels ved at fokusere på at minimere den fysi-ske kontrolprocent, dels ved at fokusere på, at så mange typer af kontroller som muligt samordnes, sålandmanden ikke oplever et stort antal kontrolbesøg fra den samme myndighed. Landbrug & Fødeva-rer finder, at krydsoverensstemmelse bør begrænses til kun at gælde for den såkaldte grundbetalings-ordning i søjle I. Endvidere gør Landbrug & Fødevarer opmærksom på, at de overgangsforanstaltnin-ger, der foreslås indført vedrørende permanente græsarealer for årene 2014 og 2015 justeres og æn-dres for det tilfælde, at der sker ændringer i definitionen af permanent græs.Landbrug & Fødevarer præciserer, at det er vigtigt, at bedriftsrådgivningssystemet også kan omfatteen mere helhedsorienteret rådgivning for landmanden. Ikke mindst er det vigtigt, at der er tilskuds-muligheder til en mere helhedsorienteret rådgivning under landdistriktsprogrammet. Dog bør det kunvære obligatorisk for medlemslandene at indføre et system, der omfatter krydsoverensstemmelse ogde nye krav i den grønne komponent.Derudover gav udviklingen under det danske formandskab anledning til følgende supplerende be-mærkninger:RentekompensationDet er vigtigt at holde fast i Kommissionens forslag om rentekompensation ved for sene betalinger,da det vil stille myndighederne og støttemodtagere (ikke mindst landmænd) mere lige. Danske land-mænd og virksomheder bliver generelt mødt med krav om rentekompensation ved for sen indbeta-ling. Kommissionens forslag bør derfor ikke afvises.

tiv forenkling for både for landmænd og for myndigheder, og vil være med til at afhjælpe nogle af deudfordringer man sandsynligvis vil stå med i Danmark i forhold til implementeringen af de kommen-de regler omkring den grønne komponent.Sanktioner for grøn komponentDet er glædeligt, at der blandt medlemsstaterne er et udbredt ønske om, at sanktioner for manglendeoverholdelse af kravene i den grønne komponent skal begrænses til at kun at påvirke den betaling,der går direkte til den grønne komponent.Opstramning af krydsoverensstemmelseskravSom Landbrug & Fødevarer tidligere har nævnt, er det højest uhensigtsmæssigt, at det nuværende sy-stem for krydsoverensstemmelse og GLM tilsyneladende foreslås opstrammet. Det er helt centralt, atder skabes et slankere og mere målrettet system for krydsoverensstemmelse. Derfor bør hverkenvandrammedirektivet eller pesticiddirektivet inkluderes i krydsoverensstemmelse fremadrettet. Lige-ledes er det vigtigt, at de foreslåede justerede GLM-krav, eksempelvis vedr. jordens organiske ind-hold og beskyttelse af kulstofrige, ikke indeholder unødige skærpelser, men derimod begrænses til etabsolut minimum.Økologisk Landsforening kan i princippet bakke op om rationalet for krydsoverensstemmelse. For-eningen oplever dog, at der er et stort behov for at justere krydsoverensstemmelseskravet, således attilbagebetalingskrav udløst af overtrædelser i husdyrproduktionen sættes i forhold til husdyrprodukti-onens relative størrelse sammenholdt med arealet. De nuværende krav medfører, at det er økonomiskrisikabelt at have et husdyrhold på bedrifter med store arealtilliggender, da tilbagebetalingskravet ud-gør en procentdel af arealstøtten. Foreningen er i øvrigt usikker på indholdet i oplægget fra Kommis-sionen til ændring af krydsoverensstemmelseskravet. Foreningen kan ikke læse sig til, om det aleneforeslås at grønningskomponenterne også omfattes af krydsoverensstemmelseskrav, eller om derlægges op til at alle tilskudsordninger til natur, miljø og klima i søjle II skal omfattes af krydsover-ensstemmelse. Økologisk Landsforening vil gerne advare mod, at frivillige natur-, miljø- og klimatil-skud omfattes af krydsoverensstemmelse. Det vil være en alvorlig barriere for trækket på disse ord-ninger. Foreningen mener også, at det skal overvejes nærmere om grønningskomponenterne egner sigtil at bliver omfattet af krydsoverensstemmelse.Foreningen efterspørger, at der gøres tiltag til at krydsoverensstemmelseskrav på husdyrområdet til-passes, så den økonomiske konsekvens sættes i forhold til husdyrproduktionens relative størrelsesammenholdt med landbrugsarealet, så små husdyrproduktioner ikke udløser uforholdsmæssigt højetilbagebetalingskrav på bedrifter med store arealer. Økologisk Landsforening fremhæver, at forenin-gen læser oplægget således, at der er risiko for, at den nuværende støtte til ekstensivt landbrug i enfremtidig ordning omfattes af krydsoverensstemmelseskrav. Foreningen mener, det vil være megetbegrænsende for søgningen på ordningen. Krydsoverensstemmelsesreglerne indebærer, at overtræ-delse af krydsoverensstemmelseskrav udgør en stor økonomisk risiko for landbrugerne. Det bør der-for kun være de obligatoriske regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse, det skal ikke værefrivillige ordninger. Det skal i den forbindelse også stå klart, at uanset, at økologi anses for at leve optil grønningskravene, så skal økologi ikke underlægges krydsoverensstemmelsesregler.

Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge enstørre del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endvidere lægger rege-ringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme. Regeringen vil arbejde for at sikre en sund forvaltning af EU’smidler og samtidig søge at sikre en enkel administration. Således bør omkostningerne til administra-tion og kontrol være proportionale med den risiko som fondene eventuelt kan udsættes for. Regerin-gen er enig i princippet bag krydsoverensstemmelse og GLM og lægger vægt på, at producenter ogmyndigheder ikke pålægges uforholdsmæssigt store administrative byrder. Regeringen støtter størreåbenhed omkring de midler, der udbetales fra landbrugsfondene.Generelle forventninger til andre landes holdningerEt flertal af medlemsstaterne er bekymrede for, at forslaget vil pålægge myndigheder og landmændstore administrative byrder. Der er generelt blevet udtrykt ønske om større forenkling. Dette gældernavnlig krydsoverensstemmelse, hvor en række medlemsstater har fremhævet, at krydsoverensstem-melseskravene kunne forenkles yderligere. Et stort flertal af medlemsstaterne ønsker ikke på nuvæ-rende tidspunkt at inkludere vandramme- og pesticiddirektivet i krydsoverensstemmelseskravene. Iforhold til forslaget om at undtage mindre landbrugere for krydsoverensstemmelseskravene er med-lemsstaternes holdning delt, omend majoriteten synes at tilslutte sig forslaget.Endvidere har et flertal af medlemsstaterne udtrykt ønske om at begrænse de dele af Kommissionensforslag, som forventes at medføre administrative omkostninger for medlemsstaterne. Medlemsstater-ne bakker op om formandskabets forslag om at slette kravet om rentekompensation til støttemodtagerved for sene betalinger samt muligheden for, at Kommissionen kan suspendere medlemsstatens refu-sion ved for sen aflevering af kontrolstatistikker. Medlemsstaterne støtter desuden formandskabetsgenindførelse af den eksisterende regel om, at medlemsstaten kun skal dække 50 % af de inddrivel-ser, det ikke lykkes at inddrive inden for en vis periode i stedet for 100 %, som Kommissionen harforeslået. Der har endvidere været opbakning fra et flertal af medlemsstaterne til formandskabets for-slag om, at fastsættelse af minimumskriterier for betalingsorganerne skal ske via gennemførselsrets-akter.Derudover har drøftelserne vist, at medlemsstaterne generelt har et ønske om større fleksibilitet på enrække punkter. Det gælder for det første på det integrerede administrations- og kontrolsystem(IACS). For det andet på området for forskudsudbetaling, og for det tredje i forhold til det foreslåedesystem for bedriftsrådgivning, hvor mange medlemsstater finder, at de nye elementer burde værevalgfri.På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2012 præsenterede det danske formandskab en frem-skridtsrapport med status for arbejdet med landbrugsreformen.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg om forslaget den 13. september 2012.52

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsord-ning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)KOM (2011) 626 og KOM(2012) 535Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. september 2012.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om den fælles markeds-ordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) samt forslag til forordning om fastsæt-telse af visse støttesatser og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning. Kommissio-nens forslag vedrørende den fælles markedsordning viderefører stort set de nuværende ordninger,om end med mindre tilpasninger for visse ordninger. For intervention, privat oplagring og klassifice-ring er reglerne stort set uændrede. Kvotesystemet for sukker ophæves ultimo september 2015. Med-lemsstaterne forpligtes til at anerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisatio-ner i alle sektorer, der er omfattet af den fælles markedsordning. Støtteordningen for skolefrugt for-sætter uændret, dog er budgettet øget. De nuværende bestemmelser vedrørende kriseforanstaltningervidereføres nogenlunde uændrede, dog udbredes de til at omfatte flere sektorer. Endvidere kan krise-styring i visse tilfælde finansieres via den såkaldte særlige krisereserve. Kommissionen har fremlagtet revideret forslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse til EU, der er planlagt til den 1. juli2013. Det cypriotiske formandskab har tilkendegivet, at man forventer en drøftelse af medlemsstater-nes frivillige anerkendelse af producentorganisationer og af relationen til konkurrencelovgivningenpå rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 626 fremlagt forslag til forordning om den fælles markedsord-ning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen). Forslaget er modtaget i en dansk sprogud-gave den 18. oktober 2011.

Kommissionen har fremsat revideret forslag ved KOM (2012) 535 af 25. september 2012. Det revi-derede forslag er modtaget i dansk sprogudgave den 1. oktober 2012.Forslag om markedsordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages afRådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget forventes sat på dagsordenen den for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober2012 med henblik på en orienterende debat.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdForslaget viderefører i store træk de nuværende ordninger under fusionsmarkedsordningen, dog medvisse tilpasninger for nogle af ordningerne.InterventionReglerne for intervention videreføres stort set uændret. Produkterne, der kan interveneres, er stort setuændrede. Dog foreslås det, at sorghum og hård hvede ikke længere kan interveneres. Der vil såledesfremover kunne foretages intervention af blød hvede, byg, majs, ris, oksekød, smør og skummet-mælkspulver.Opkøb til intervention kan finde sted til en fast opkøbspris eller til priser fastsat ved licitation. Derkan fortsat ske opkøb til intervention til fast pris for 3.000.000 tons blød hvede, 30.000 tons smør og109.000 tons skummetmælkspulver. Opkøb til intervention af disse produkter ud over de nævntemængder kan ske ved licitation. Der er desuden mulighed for at åbne for intervention af byg, majs,oksekød og ris ved licitation.Støtte til privat oplagringSom noget nyt kan der ydes støtte til privat oplagring af hørfibre og skummetmælkspulver. Støtte tilprivat oplagring vil herefter omfatte hvidt sukker, olivenolie, hørfibre, oksekød, smør, skummet-mælkspulver, svinekød samt fåre– og gedekød. Forpligtelsen til hvert år at åbne for støtte til privatoplagring af smør udgår, mens støtte hertil fremover kan ydes på linje med de øvrige nævnte produk-ter.Der er ikke længere faste udløsningspriser for indledning af støtte til privat oplagring af svinekød,oksekød, olivenolie og sukker. Kommissionen kan i stedet fastsætte betingelserne for indledning afstøtte til privat oplagring ved delegerede retsakter, og betingelserne kan både tage udgangspunkt ipriser og i skøn vedrørende markedssituationen og sektorens økonomiske forhold.SkolefrugtForslaget lægger op til, at støtteordningen for skolefrugt forsætter uændret. Budgettet stiger fra denuværende 90 mio. € til 150 mio. € pr. skoleår. EU’s medfinansiering sættes op til 75 % fra 50 % (9054

% i fjernområderne).SkolemælkReglerne er uændret i forhold til de nugældende regler med undtagelse af, at medlemsstater, der øn-sker at deltage i ordningen, først fastlægger en strategi for dens gennemførelse.Støtte i olivenolie- og spiseolivensektorenStøtte til treårige arbejdsprogrammer for producentorganisationer i olivensektoren er beløbsmæssigeuændrede. Det er nu præciseret, støtten kan udbetales til 1) forbedring af miljøet, 2) forbedring afproduktkvaliteten og 3) sporbarhed og certificering.Støtte til mælkesektorenDer kan ikke længere betales støtte til skummetmælkspulver, der anvendes til foder, og til skummet-mælkspulver, der anvendes til kasein og kaseinater.BiavlDer ydes fortsat støtte til biavlsprogrammer med 50 % EU-finansiering. De støtteberettigede tiltagfremgår ikke længere af forordningen, men skal fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsak-ter.Klassificering og kvoterSukkerordningen, herunder kvoterne, ophører med udgangen af markedsåret 2014/2015, den 30. sep-tember 2015. Produktionen af sukker skal dog fortsat baseres på aftaler mellem avlerne og sukker-virksomheder. I forslaget lægges der op til, at Kommissionen via delegerede retsakter tillægges befø-jelse til at fastsætte rammerne for sådanne aftaler.Mælkekvoter er ikke berørt, idet de gældende bestemmelser forbliver i kraft. Mælkekvoterne skal så-ledes ophøre pr. 1. april 2015.Bestemmelserne om klassificering af slagtekroppe af svin, kvæg, geder og får samt det tilhørende bi-lag er afløst af en hjemmel for Kommissionen til at fastsætte bestemmelser herom ved delegerederetsakter.HandelsnormerForslaget indeholder de centrale bestemmelser fra det verserende forslag til ændring af reglerne forhandelsnormer (produktstandarder), KOM (2010) 738. Dette forslag indgår i kvalitetspakken (KOM(2010) 738 og KOM (2010) 733 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter), som har til formål atindføre en sammenhængende kvalitetspolitik for landbrugsprodukter. En række produkter er i dagdækket af handelsnormer, blandt andet frugt og grønt, olivenolie, fjerkræ og vin. Forslaget om han-delsnormer indeholder muligheden for fastsættelse af yderligere specifikke handelsnormer, samt an-givelse af oprindelses- og produktionssted, samt regler for ønologiske fremgangsmåder. Endvidereomfatter forslaget en generel handelsnorm om, at produkter til human konsum skal være af sund ogsædvanlig handelskvalitet.

MælkepakkenForslaget indeholder de centrale bestemmelser fra det verserende forslag til mælkepakken KOM(2010) 728, herunder bestemmelser om kontraktforhold og kontraktforhandlinger i mejerisektoren,hvilket omfatter muligheden for, at en medlemsstat gør kontrakter obligatoriske, oplysninger somkontrakten blandt andet skal indeholde, samt producentorganisationers mulighed for inden for visselofter at forhandle kontrakt (og pris) med et mejeri på sine medlemmers vegne.Producentorganisationer/Interprofessionelle organisationerEn væsentlig forandring i forhold til tidligere er, at medlemsstaterne får en generel forpligtelse til atanerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisationer i samtlige sektorer. På nu-værende tidspunkt gælder denne forpligtelse kun i visse sektorer som for eksempel frugt- og grønt-sagssektoren. Bestemmelser for disse organisationer, som er blevet anerkendt, udbredes til alle sekto-rer, herunder bestemmelse om at de kan udvide deres regler til at gælde ikke-medlemmer i sammeøkonomiske område, såfremt organisationen eksempelvis er repræsentativ for produktionen af et gi-vent produkt.Import og eksportReglerne om import, herunder importlicenser, importtold og afgifter og importkontingenter, forenk-les, idet en række særbestemmelser fjernes. Dette gælder blandt andet beregningen af importtold ved-rørende korn og ris, suspension af importtold på sukker og særlige importbestemmelser for humle.Hovedindholdet i reglerne er dog uændret, og bestemmelserne vil fremover blive fastlagt ved gen-nemførelsesbestemmelser og delegerede retsakter.Landbrugsethanol, vin, fåre- og gedekød, frugt og grøntsager samt olivenolie og spiseoliven kan ikkelængere opnå eksportrestitution. En del af udmøntningen af reglerne er overført til forordningen omfastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugspro-dukter. Dette omfatter eksempelvis procedurer og hyppighed for fastsættelse af eksportrestitutionerog særlige regler om justering af eksportrestitutioner for korn og ris.Særlige bestemmelser, herunder kriseforanstaltningerDe gældende regler for iværksættelse af kriseforanstaltninger videreføres. Bestemmelsen foreslåsimidlertid udvidet til at omfatte flere sektorer, for eksempel frugt- og grøntsektoren. Ordningerne(dyresygdomme og manglende forbrugertillid) er fortsat 50 % nationalt medfinansierede, mens derfor de øvrige ikke er krav om national medfinansiering.Den særlige krisereserve på i alt 3,5 mia. € (i faste 2011-priser) i perioden 2014-2020 (det vil sige500 mio. € årligt), som Kommissionen har foreslået i forbindelse med den fremtidige flerårige finan-sielle ramme, kan i krisesituationer anvendes til udgifter til intervention, støtte til privat oplagring,eksportrestitutioner samt til de nævnte kriseforanstaltninger. Midlerne kan anvendes, når finansierin-gen heraf ikke kan ske inden for de disponible lofter. Midlerne fra denne fond kan i henhold til ud-kast til den interinstitutionelle budgetaftale anvendes efter Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelseaf forslag fra Kommissionen.Kommissionen får endvidere udvidet adgang til at indføre tiltag til at løse specifikke problemer, dogkun i strengt nødvendigt omfang og i strengt nødvendigt tidsrum.56

Kommissionens reviderede forslagDen 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et ændringsforslag, der tager højde for Kroatiensindtrædelse i EU. Her tages blandet højde for overgang til støtteprogrammer i vinsektoren, bestem-melser vedrørende betegnelser for vin samt varebetegnelser for oksekød.Formandskabets ændringsforslagUnder det danske og cypriotiske formandskab er der udfærdiget reviderede tekstforslag, der indehol-der forslag til ændringer på dele af Kommissionens oprindelige tekst. Derudover er teksten tilpassettil beslutningsprocedurerne for gennemførelsesbestemmelser i Lissabon-traktaten på baggrund af tid-ligere forhandlinger herom. De reviderede tekstforslag har opnået bred opbakning fra medlemsstater-ne, og der kan nævnes følgende:Reglerne om henholdsvis nationale biavlsprogrammer, klassificering af slagtekroppe, samt desektorer, hvortil der kan udstedes import- og eksportlicenser blev genindsat i forslaget.Reglen om klassificering, prisrapportering og referencepris i oksekødssektoren relateres til alders-og ikke et vægtkriteriumAnvendelsen af artikel 43, stk. 3Reglerne om kontraktforhold i mejerisektoren, som vedtaget i mælkepakken, blev indsat iforslagetDer blev gennemført tekstmæssige forenklinger af regelsættet omkring eksportrestitutioner.Artiklen om foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglende forbrugertillid som følgeaf risici for folke-, dyre- og plantesundheden” blev udvidet til at gælde yderligere sektorer (blandtandet hestekød).

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslagene er blevet henvist til behandling iEuropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg.Derudover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalgetfor Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhedsamt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.Ordføreren i Landbrugsudvalget har udarbejdet et udkast til betænkning med ændringsforslag til for-slaget. De væsentligste ændringer vedrører:-Anvendelsen af beslutningsproceduren i TEUF artikel 43, stk. 3 skal ikke anvendes tilfastsættelse af støttesatser og restitutioner. Ordføreren mener, at den almindeligelovgivningsprocedure skal anvendes her.Referencepriserne skal kunne ændres i lyset af, hvordan produktion, produktionsomkostninger ogmarkeder udvikler sig, samt at interventionsperioderne skal udvides. Ydermere menerordføreren, at flere produkter skal være berettiget til støtte under privat oplagring og at det skalvære obligatorisk for Kommissionen at udløse proceduren for privat oplagring. Endvidere skalanvendelse af privat oplagring ligeledes gælde, hvis markedssituation kan påvirke producentersfortjenstmargin.Vinplantningsrettighederne skal fortsætte frem til år 2030 og sukkerkvotesystemet skal fortsættefrem til år 2020. I henhold til den frivillige kontraktmodel, der gælder i Mælkepakken, menerordføreren, at den skal udbredes til alle sektorer i den fælles markedsordning.I tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser, ønsker ordføreren, at Kommissionen kan yde støtte tilmælkeproducenter, som frivilligt skærer deres produktion ned med mindst 5 % i en periode påmindst tre måneder, samt at pålægge de mælkeproducenter, der i samme periode øger deresproduktion tilsvarende, en afgift.Producentorganisationer og brancheorganisationer skal have en styrket rolle, og derfor skal detvære obligatorisk for medlemsstaterne at anerkende disse organisationer. Endvidere ønskerordføreren at slette, at disse organisationer ikke må indtage en dominerende position, da demener, det ikke er et problem at have en dominerende position, men problemet er, når denneposition misbruges.Endvidere mener ordføreren, at TEUF artikel 101, stk. 1 om EU’s konkurrenceregler ikke skalanvendes i perioder med alvorlige markedsforstyrrelser. Dette gælder blandt andet aftaler,beslutninger og samordnet praksis vedtaget af producentorganisationer og interprofessionelleorganisationer forudsat, at deres aftaler m.m. søger at stabilisere sektoren ved at introducereprisfastsættelse og instrumenter til at kontrollere produktionen. Medlemsstaten skal have vurderetaftalen og den kan højst gælde for et år.Endvidere mener ordføreren, at alle sektorer skal være omfattet af den generellekrisebestemmelse, hvormed Kommissionen kan træffe de fornødne foranstaltninger i tilfælde aftruende markedsforstyrrelser. Ordføreren ønsker, at Kommissionen regelmæssigt skalafrapportere til Rådet og Europa-Parlamentet om aktiviteterne i det europæiskeprisovervågningsværktøj, hvilket blev etableret i 2009, og at Kommissionen udarbejder en rækkerapporter blandt andet om handelsnormer, om sukkersektoren og om anvendelse afkonkurrencereglerne.

Ordførerens udkast til betænkning og ændringsforslag vil sammen med de i alt ca. 2.227 fremsatteændringsforslag blive behandlet i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg i de kommende måneder.Det er planen, at Landbrugsudvalget vil fremkomme med en revideret betænkning i november 2012.KonsekvenserI EU’s budget er der i perioden 2014-2020 afsat 16,8 mia. € ca. svarende til 126 mia. kr. (faste 2011-priser) til udgifter i forbindelse med markedsordningen for landbrugsprodukter. Opretholdes denneandel, indebærer det, at Danmark for perioden 2014-2020 vil skulle bidrage med ca. 336 mio. € (ca.2, 5 mia. kr.) til EU’s markedsordning for landbrugsprodukter under budgetkategori 2.Det bemærkes i øvrigt, at der udover udgifterne i markedsordningen afsættes 500 mio. € om året (ca.3,8 mia. kr.) til en særlig krisereserve udenfor landbrugsbudgettet. Endvidere udvides Den Europæi-ske Globaliseringsfond til også at omfatte landmænd, ligesom visse udgifter til markedspolitikken,der i perioden 2007-2013 blev finansieret under budgetkategori 2, overflyttes til henholdsvis budget-kategori 1 (intern fødevarehjælp til socialt udsatte) samt budgetkategori 3 (veterinærfonden). Endeligvil markedsordningen for fiskeriprodukter fremover være indeholdt i hav- og fiskerifonden underbudgetkategori 2.24En anden væsentlig del af forslaget er, at det bliver lettere at gennemføre krisetiltag i tilfælde af kri-ser i visse sektorer. Et andet vigtigt element er, at det bliver obligatorisk for medlemsstaterne at aner-kende producentorganisationer, sammenslutninger af disse samt interprofessionelle organisationer.Indførsel af en sådan forpligtelse kan medføre øgede administrative konsekvenser, blandt andet pågrund af anerkendelsesprocedurer.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at man ge-nerelt bør fastholde markedsorienteringen af landbrugspolitikken forudsat, at der er et sikkerhedsnet.Endvidere bør der lægges vægt på, at privat oplagring af smør forbliver obligatorisk. Hvad angår in-tervention, bør der ses nærmere på kvalitetskravene til blød hvede. Det er vigtigt at fastholde mar-kedsordningen som et sikkerhedsnet frem for at inkludere krisestyringsinstrumenter og forsikrings-ordninger i landdistriktsforordningen.Endvidere bør definitionen af slagtekroppe ikke indskrænke muligheden for at yde eksportrestitutio-ner. Muligheden for at få anerkendt producentorganisationer anses umiddelbart for positiv, men detblev understreget, at det ikke må underminere de allerede eksisterende andelsselskaber.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens indsats for en fortsat markedsorientering af de nuvæ-rende markedsordninger. Det er centralt at eventuelle ændringer af de nuværende markedsordninger24

sker på en måde, så virksomhedernes konkurrenceevne ikke forringes. Det indebærer blandt andetfælles faste regler, så renationalisering af landbrugsstøtten undgås, hvilket kan føre til konkurrence-forvridning mellem medlemsstaterne.Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at der sikres et reelt effektivt sikkerhedsnet for de pro-dukter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. I en tid med stigende udsving ibåde råvare- og fødevarepriserne bør et af pejlemærkerne for EU’s markedspolitik være at reducereden stigende volatilitet på markederne, der hverken er til gavn for producenter eller forbrugere. Ende-lig bør tilpasningerne ske med en skelen til reformprocesserne i de lande, Danmark normalt sammen-ligner sig med, herunder USA, Canada og Oceanien, så der ikke skabes konkurrenceforvridninger.Landbrug & Fødevarer har følgende specifikke bemærkninger til forslaget:Privat oplagringLandbrug & Fødevarer mener, at muligheden for støtte til privat oplagring bør opretholdes og even-tuelt udvides og er derfor ikke enig i Kommissionens forslag om at ordningen for privat oplagring afsmør ikke længere skal være obligatorisk. Forslaget vil have uheldige konsekvenser, da den eksiste-rende ordning forebygger voldsomme prisudsving i detailhandelsprisen for smør i takt med sæsonva-riationen i mælkeproduktion i Europa og dermed dæmper volatiliteten i prisdannelsen for mælk.Landbrug & Fødevarer anser det således ikke for hensigtsmæssigt, at beslutningen om oplagring skalvære genstand for en årligt politisk drøftelse.InterventionLandbrug & Fødevarer støtter en videreførelse af interventionsinstrumentet, der i dag er reduceret tilat tage højde for ekstreme situationer, idet interventionsprisen er sænket til et niveau, der gør syste-matisk salg til intervention urentabel. Intervention til fast pris er endvidere mængdemæssigt stærktbegrænset og i stigende grad afløst af licitationsordninger, hvor prisen fastsættes fra gang til gang af-hængig af verdensmarkedet. Denne udvikling støtter Landbrug & Fødevarer.I lyset af de senere års meget store prisudsving på foder mener Landbrug & Fødevarer, at der bør sesnærmere på interventionskvalitetskravene på blød hvede. Det danske klima og de skrappe danskegødningskriterier betyder, at dansk kornproduktion primært udgøres af foderhvede (godt 50 % af densamlede kornproduktion), som ikke lever op til EU’s kvalitetsbestemmelser for salg til intervention.Der er således et hul i EU’s sikkerhedsnet. Danmark vil i højere grad end andre lande blive påvirketaf en situation, hvor priserne enten stiger eller falder markant. For at bevare fokus på markedsoriente-ringen og intervention som et kriseinstrument foreslår Landbrug & Fødevarer, at der etableres en lici-tationsordning for foderhvede (i lighed med den, der eksisterer for byg).ProducentorganisationerLandbrug & Fødevarer er positiv overfor, at man på EU-plan styrker landmændenes position i føde-varekæden gennem lempeligere krav for producentorganisationer. Det er dog en forudsætning, at fri-villighed er et bærende element, således at der ikke stilles bindende krav til organiseringen af pri-mærproducenter. Landbrug & Fødevarer støtter derfor ikke obligatorisk anerkendelse af producent-organisationer samt udvidelse af regler for ikke-medlemmer. I Danmark er størstedelen af landbrugs-sektoren organiseret i andelsselskaber. Derfor lægger Landbrug & Fødevarer særlig stor vægt på, at60

der ikke må indføres regler, der medfører ændringer i andelsstrukturen. Landbrug & Fødevarer sergerne en undtagelse om, at reglerne for producentorganisationer ikke er gældende for andelsselska-ber. Endvidere understreger Landbrug & Fødevarer, at centrale bestemmelser fra mælkepakken om-kring kollektiv prisforhandlingsret ikke bør mainstreames ind i regler for producentorganisationer.Interprofessionelle organisationer (IPO)Landbrug & Fødevarer har været for en markedsorientering af landbrugssektoren og er overordnet setimod reguleringstiltag på EU-plan, der omfatter interprofessionelle organisationer.Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal anerkende interprofessionelle organisationer i allelandbrugssektorer. IPO’ernes virke er med begrænsninger, så det ikke er muligt at lave konkurrence-forvridende tiltag som eksklusive prisaftaler.Upåagtet, at det er indskrevet, at interprofessionelle organisationer ikke må have konkurrenceforvri-dende aktiviteter, så vil det være muligt for interprofessionelle organisationer at koordinere afsætnin-gen af produkter mellem primær-, forarbejdnings- og detailleddet gennem forskning og markedsstu-dier. Interprofessionelle organisationer i oliven-, olivenolie- og tobakssektoren kan som hidtil kon-centrere og koordinere udbuddet og afsætningen for medlemmerne.Landbrug & Fødevarer er stærkt bekymret over tiltag rettet mod afsætningskoordineringen mellemprimær-, forarbejdnings- og detailleddet. Sådanne tiltag kan blive konkurrenceforvridende overforudenlandske produkter, som prøver at komme ind på det nationale marked, hvor IPO’erne har deresvirke.Kommissionen foreslår, at reglerne for IPO’er i en række tilfælde vil kunne gøres bindende for ikke-medlemmer. Landbrug & Fødevarer må i den sammenhæng ligeledes afvise, at IPO’er får mulighedfor at udbrede deres virke til ikke-medlemmer, da det vil være i strid med et frit, dereguleret marked.IPO’er vil i Kommissionens forslag også kunne bidrage til at forbedre medlemmernes kendskab tilmarkedet og gennemsigtigheden af produktionen gennem markedsundersøgelser (regionalt/nationalt)og statistisk materiale om priser, mængder og kontraktlængder. Det vil ligeledes være muligt forIPO’er at tilvejebringe information og forskning, som er nødvendige for at rationalisere, forbedre ogtilpasse produktionen med sigte på at imødekomme forbrugerens forventning til fødevarekvalitet,herunder produkter med oprindelsesmærkning. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der er megetuklart, hvor omfattende IPO’ens virke er, og at det er meget vigtigt, at fortroligheden af virksomhe-dernes interne virke og det indre marked respekteres.Ekstraordinære markedsforanstaltningerLandbrug & Fødevarer støtter stærkt op om, at de eksisterende bestemmelser vedrørende ekstraordi-nære markedsforanstaltninger i tilfælde af dyresygdomme og manglende forbrugertillid bevares.Landbrug & Fødevarer støtter ligeledes Kommissionens forslag om at udvide anvendelsesområdet tilalle sektorer, der er omfattet af den fælles markedsordning i tilfælde af manglede forbrugertillid.Etablering af en krisefond61

Kommissionen foreslår etablering af en ”krisereserve” til landbruget på 3,9 mia. € for perioden 2014-2020, som skal målrettes pludselige kriser i specifikke sektorer som følge af ”markedskriser”, tørke,fødevarekriser mv. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der bør være klare og ensartede retningslin-jer for hvilke faktorer, begivenheder m.m., der kan udløse midler fra krisefonden. Ligesom det er af-gørende, at eventuelle udbetalinger fra krisefonden ikke medfører fordrejning af konkurrencevilkåre-ne mellem producenter i flere medlemsstater. Endelig lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, atetablering af en krisefond ikke sker på bekostning de eksisterende veterinære fonde.Ophævelse af kvotesystemet for mælkLandbrug & Fødevarer bakker op om en ophævelse af kvotesystemet for mælk. Det er endvidere væ-sentligt, at den bløde overgang til tiden efter kvotesystemet forbedres, da der i EU er enkelte med-lemsstater, der hvert år ifalder superafgift, til trods for at indvejningen konsekvent ligger 5 til 6 %under EU’s samlede mælkekvote.Støtte til produktion af kasein og foderLandbrug & Fødevarer accepterer Kommissionens forslag om at afskaffe muligheden for at yde støttetil skummetmælk eller skummetmælkspulver, der anvendes til kasein eller kaseinat eller anvendes ikalvefoder.SkolefrugtLandbrug & Fødevarer støtter alle bestræbelser på at give børn sunde kostvaner og er positive overforKommissionens forslag om at øge støtten til skolefrugtordningen fra 90 mio. € pr. skoleår til 150mio. € pr. skoleår samt at øge EU-medfinansiering fra 50 % til 75 %.Definition af voksent kvægLandbrug & Fødevarer kan støtte Kommissionens forslag om at definere voksent kvæg som dyr, derer 8 måneder. Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at definitionen af voksent kvæg ikke må ændrestil værende ældre end 8 måneder, da det i så fald kan komme til at udelukke en stor del af den danskeproduktion fra en række markedsforanstaltninger. Landbrug & Fødevarer støtter forslaget om, atklassificeringen af blandt andet okse- og kalvekød fremover udelukkende bliver et kommissionsan-liggende, da det er en foranstaltning af mere teknisk karakter. Imidlertid finder Landbrug & Fødeva-rer, at det bør fremgå af Europa-Parlamentets og Rådets forordning, at klassificeringsordningen ogprisrapporteringen for okse- og kalvekød skal omfatte ”voksent kvæg”.Ophævelse af kvotesystemet for sukkerLandbrug & Fødevarer mener, at sukkerkvotesystemet, herunder minimumspris for kvotesukkerroer,bør bevares til 2020 som fremført af Europa-Parlamentet. EU’s sukkerordning har netop gennemgåeten omfattende reform, og Landbrug & Fødevarer mener derfor, at der er behov for en længere omstil-lingsperiode forud for en fjernelse af kvoterne. Landbrug & Fødevarer støtter stærkt, at vilkårene foropkøb af sukkerroer fortsat baseres på brancheaftaler mellem avlere og virksomhederne. Landbrug &Fødevarer er på dette punkt bekymrede for, hvilke konsekvenser Kommissionens øgede beføjelser påområdet vil medføre og ønsker mere klarhed herom.Eksportrestitutioner62

Afslutningsvist kan det nævnes, at udfasning af EU’s eksportrestitutioner i relation til en global han-delsaftale i WTO-regi ikke er nævnt i Kommissionens reformforslag. Landbrug & Fødevarer under-streger dog, at man støtter en udfasning af eksportrestitutionerne i forbindelse med indgåelse af englobal handelsaftale i WTO, således at der er sikkerhed for, at de øvrige WTO-medlemmer ligeledesudfaser tilsvarende instrumenter. Udfasning af eksportrestitutioner bør bruges strategisk i en forhand-lingssituation.Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at der er behov for at foretage en principiel justering iden nuværende fusionsmarkedsordning. Under etablering af producentorganisationer og udarbejdelseaf driftsprogrammer er det væsentligt, at der skelnes mellem økologiske og ikke-økologiske produk-ter. Aktuelt er der identificeret et problem med producentorganisationerne for frugtavlere i Danmark.Økologiske frugtavlere, der er medlem af en producentorganisation, som via deres driftsprogram kanyde tilskud til etablering af frugttræer, kan ikke modtage tilskud til etablering af økologiske frugttræ-er fra den etableringstilskudsordning, Danmark tilbyder økologiske frugtavlere, uanset at de økologi-ske producenter fraskriver sig retten til at kunne søge etableringstilskud fra PO´ens driftsprogram, el-ler at medlemmerne af PO´en vedtager, at PO´ens driftsprogram ikke giver mulighed for at kunneyde etableringstilskud til økologiske producenter. Det skyldes, at fusionsmarkedsordningen og gen-nemførelsesbestemmelser hertil ikke skelner mellem økologisk og ikke-økologiske produkter/planter.Det er et problem, idet vi i Danmark i øvrigt anbefaler, at producenterne er medlem af en PO, da detpå andre måder er en fordel for producenterne, hvis vi skal professionalisere denne produktion. I detbeskrevne tilfælde betyder det, at de danske økologiske frugtavlere, er meget ringere stillet end deproducenter, der ikke er medlem af en PO, idet etableringstilskuddet fra økologiordningen er megethøjere, end det tilskud som producenterne kan få fra PO´ens driftsprogram.Økologisk Landsforening mener principielt ikke, det er korrekt at definere 8 måneder gamle kreaturersom voksne dyr. I det omfang, at det har utilsigtede konsekvenser på forskellige markedsordninger,må der foretages en konsekvensrettelse på EU-niveau. Biologisk er det ikke korrekt at anse 8 måne-der gamle kreaturer for voksne. Foreningen har konstateret, at der i EU sammenhænge anvendes for-skellige aldersdefinitioner på voksne kreaturer. Således er der forskel på definitionen i forbindelsemed kalvebeskyttelsesdirektivet, handyrpræmien og mærkning af kød. I regi af økologireglerne er derikke en fælles definition på, hvornår dyrene anses for voksne. Økologisk Landsforening så gerne isammenhæng med økologireglerne, at dyrene defineres som voksne fra de er 12 måneder, da det vilhave den konsekvens, at alle økologiske kreaturer har været på græs, hvis de har været fyldt 4 måne-der i den periode, der anses for at høre til græsningsperioden. Det skyldes, at økologireglerne givermulighed for at slutfede voksne dyr på stald, dog max 3 måneder, og perioden må ikke overstige 1/5af dyrets levetid. Hvis dyrene defineres som voksne, fra de er 8 eller 9 måneder, så vil der være etvist antal økologiske dyr, der aldrig har været på græs, når de slagtes. Det er meget uheldigt. Mejeri-erne og landbrugets organisationer har derfor indført en fælles brancheregel, der forhindrer dette,men producenterne ville undgå udgiften til ekstra kontrol af denne brancheregel, hvis den danske de-finition var 12 måneder. Dette ville blive tilfældet, hvis der kom en fælles EU definition af voksnedyr.Forslaget er sendt i fornyet høring forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september2012:63

Økologisk Landsforening tilføjer til sit tidligere fremsendte høringssvar, at foreningen ser det sominkonsekvent, at økologikontrollen, i sammenhæng med landdistriktspolitikken, anses for at være eg-net til at skelne mellem økologisk og ikke-økologisk, mens det i forbindelse med fusionsmarkedsord-ningen ikke anses for at være muligt at skelne mellem økologisk og ikke-økologisk.Concord Danmark mener overordnet, at samtlige af EU’s eksportrestitutioner bør udfases som led ireformen af EU’s landbrugspolitik. Concord Danmark fremhæver, at selvom eksportrestitutionerne idag udgør en meget mindre del af EU’s samlede landbrugsstøtte end tidligere, har de tilbageværendesubsidier fortsat en meget negativ påvirkning på udviklingslandene og disses muligheder for at op-bygge egne landbrugssektorer. Concord Danmark tilføjer, at eksportrestitutionerne, der i periodermed prisfald fungerer som ”sikkerhedsnet”, gør landmændene i stand til at opretholde kunstigt højeeksportniveauer i forhold til den aktuelle situation på verdensmarkedet og kan medføre pludseligeimportstigninger i sårbare udviklingslande. Concord Danmark bemærker, at dette skaber et ustabiltinvesterings- og produktionsklima i udviklingslandene, hvilket eksempelvis blev tydeligt i 2009, hvorKommissionen blandt andet anvendte eksportrestitutioner som reaktion på markedskrisen i mælke-produktssektoren. Concord Danmark opfordrer derfor til, at Danmark arbejder for, at der sættes enklar dato for udfasning af eksportrestitutionerne i EU’s fremtidige landbrugspolitik efter 2013. Con-cord Danmark fremhæver, at et sådant forslag om at udfase eksportrestitutioner fra 2016 allerede fo-religger blandt de ændringsforslag, som Europa-Parlamentet i øjeblikket forhandler internt, forud forde endelige forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge enstørre del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme.Regeringen arbejder for en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugspolitik.Endvidere mener regeringen, at markedsinstrumenter bør anvendes som et sikkerhedsnet under mar-kedet, og at eventuelle nye instrumenter ikke må begrænse det indre markeds funktion eller den friekonkurrence. Endelig bør de samlede udgifter til markedsforanstaltninger, herunder midler, der måtteafsættes til krisestyring eller andre foranstaltninger uden for landbrugsbudgettet (i den flerårige fi-nansielle ramme), reduceres væsentligt.Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionen fremlagde reformforslaget for medlemsstaterne på rådsmøde (landbrug og fiskeri)den 20.- 21. oktober 2011. Forslaget fik en blandet modtagelse, idet en række medlemsstater lagdevægt på, at markedsinstrumenter kun anvendes som et reelt sikkerhedsnet, imens en række medlems-stater så positivt på, at Kommissionen med forslaget om den fælles markedsordning foreslår instru-menter, som kan bidrage til at forbedre producentens position i fødevareforsyningskæden, for eksem-pel producentorganisationer.64

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2012 var der en drøftelse på baggrund af formand-skabets spørgsmål om ekstraordinære kriseforanstaltninger og fødevareforsyningskæden. Der var ge-nerelt bred støtte til særlige krisetiltag, idet en række medlemsstater dog ønskede flere tiltag, herun-der blandt andet højere EU-medfinansieringssats, højere interventionspriser, udvidelse af anvendel-sesområdet for privat oplagring og salgsfremmeinitiativer. Nogle medlemsstater understregede, atkrisetiltag burde nøje afgrænses, ligesom der var skepsis over for den særlige krisereserve uden forlandbrugsbudgettet samt eksportrestitutioner. De vinproducerende lande hilste beslutningen om ned-sættelse af en high level gruppe for vin velkommen med henvisning til behovet for en forlængelse afforbuddet mod nyplantninger. Mange medlemsstater ønskede endvidere sukkerkvoteregimet forlæn-get, mens enkelte medlemsstater tilsvarende ønskede mælkekvoteregimet opretholdt. Der var delteholdninger til spørgsmålet om fødevareforsyningskæden, herunder producentorganisationer og in-terprofessionelle organisationer. En række medlemsstater hilste Kommissionens forslag velkommen,og visse medlemsstater så gerne en udvidelse af mælkepakkens bestemmelser til andre sektorer. An-dre medlemsstater, herunder Danmark, var imod obligatorisk anerkendelse af producentorganisatio-ner.På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2012 præsenterede det danske formandskab en frem-skridtsrapport med status for arbejdet med landbrugsreformen.På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012 var der en drøftelse af kriseinstrumenterne i denfælles markedsordning. Der var bred støtte til de særlige krisetiltag, og formandskabsteksten, sommedfører at ordningen ved svigtende forbrugertillid dækker alle landbrugsprodukter. En lang rækkemedlemsstater fandt, at den generelle krisebestemmelse også burde omfatte de få udestående sekto-rer, ligesom få fandt at der skulle være en højere EU-finansiering ved dyresygdomme og svigtendeforbrugertillid. Nogle medlemsstater fandt, at der var behov for en klar definition af krise, mens an-dre mere lagde vægt på muligheden for hurtig indgriben.På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. – 25. september 2012 var der en drøftelse af Kommissio-nens forslag til markedsinstrumenter og referencepriser. En mindre gruppe medlemsstater fremhæve-de behovet for en begrænsning af markedsinstrumenterne til reelle krisetiltag og afviste en opjuste-ring af referenceprissystemet. En stor gruppe medlemsstater fandt behov for en opjustering af refe-renceprissystemet med henblik på at sikre, at markedsinstrumenterne udgør et effektivt sikkerheds-net. I relation til markedsinstrumenterne var der en generel opbakning til Kommissionens forslag,men flere medlemsstater understregede behovet for en mere fleksibel og enkel anvendelse af mar-kedsinstrumenterne - gerne via en automatisk iværksættelse af instrumenterne.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. september 2012 forud for rådsmødetlandbrug og fiskeri den 24.-25. september 2012, jf. samlenotat oversendt den 13. september 2012.Forslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. juli 2012 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012, jf. samlenotat oversendt den 5. juli 2012.Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.65

Udkast til rådskonklusioner vedrørende EUs tiltag på baggrund af vedtagelsen afen maksimalgrænseværdi for vækstfremmeren Ractopamin i Codex AlimentariusKommissionenKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméCodex Alimentarius Kommissionen vedtog i juli 2012 en maksimalgrænseværdi for restkoncentratio-ner af vækstfremmeren Ractopamin. EU har et generelt forbud mod anvendelse af væksthormoner ogantibiotiske vækstfremmere i den animalske produktion, som fastsat i Rådets direktiv 96/22/EF.Kommissionen har fremhævet, at den ikke forventer at fremsætte et forslag, der ændrer det nuværen-de forbud. Udkastet til rådskonklusioner skal på den baggrund fastlægge Rådets forslag til en hånd-tering af vedtagelsen af en maksimalgrænseværdi for Ractopamin, samt håndtering på EU-niveau afkommende afstemninger i regi af Codex Alimentarius.BaggrundFormandskabet forventes at fremsætte udkast til rådskonklusioner vedrørende håndtering af vedtagel-sen af en maksimalgrænseværdi for vækstfremmeren Ractopamin i Codex Alimentarius Kommissio-nen i juli 2012, samt håndtering på EU-niveau af kommende afstemninger i regi af Codex Alimenta-rius.Sagen forventes sat på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012 med henblik på ved-tagelse af rådskonklusioner.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der ikke er tale om etlovgivningsmæssigt forslag.Formål og indhold66

Codex Alimentarius Kommissionen vedtog i juli 2012 en maksimalgrænseværdi for vækstfremmerenRactopamin. Et forslag om vedtagelse af en maksimalgrænseværdi for Ractopamin har længe væretdiskuteret i Codex Alimentarius, men blandt andet EU har modsat sig en vedtagelse.I EU er der i Rådets direktiv 96/22/EF om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal ogthyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug fastlagt et generelt forbud mod anvendelse afveterinære lægemidler som vækstfremmere i den animalske produktion. Direktivet er i udgangspunk-tet bygget på sundhedsbeskyttelseshensyn, men fremstår i dag som et håndfast princip i EU om, atmedicin skal anvendes til behandling af syge dyr og ikke til andre formål. Derfor arbejder EU syste-matisk for at undgå fastlæggelse af maksimalgrænseværdier (MRL) for sådanne vækstfremmendestoffer i regi af Codex Alimentarius. Konsekvensen af vedtagelsen af sådanne standarder i CodexAlimentarius, som ikke bliver implementeret i EU, er, at tredjelande vil kunne anklage EU for ikke atrespektere handelsreglerne fastlagt i WTO’s aftaler vedrørende sanitære og phytosanitære tiltag(SPS) om lovgivning vedrørende beskyttelse af mennesker, dyr og planter. Dette er for eksempel sketi ”hormonsagen” mellem EU og USA/Canada, som startede i midt 1990’erne, som EU tabte, og somstadig medfører retalieringer mod EU’s medlemsstater i henhold til SPS reglerne.Forslaget om fastsættelse af en grænseværdi for Ractopamin har verseret i Codex Alimentarius i ad-skillige år på grund af en grundlæggende uenighed blandt medlemsstaterne om, hvorvidt Codex Ali-mentarius skulle fastlægge en maksimalgrænseværdi for Ractopamin.Den sædvanlige beslutningsmekanisme i Codex Alimentarius er at beslutte på basis af konsensus,men Codex Alimentarius procedurerne indeholder også mulighed for, at en Codex Alimentarius med-lemsstat kan anmode om at få en sag til afstemning i tilfælde af, at der ikke er udsigt til at kunneetablere konsensus. Denne situation opstod på møde i Codex Alimentarius Kommissionen i juli 2012,hvor forslaget om fastsættelse af en maksimalgrænseværdi for Ractopamin blev vedtaget ved simpeltflertal med 69 stemmer for og 67 stemmer imod, selvom EU's medlemsstater sammen med en rækkeandre lande systematisk arbejdede for at fastholde konsensusprincippet.Nogle af EU's medlemsstater har på denne baggrund ønsket, at der på EU-niveau lægges en plan forat undgå import af kød fra dyr behandlet med Ractopamin, og hvordan man får ændret i Codex Ali-mentarius procedurerne, så man fremover undgår, at beslutninger tages ved simpelt flertal, samtmindsker risikoen for, at EU taber sådanne afstemninger. De umiddelbare forslag er gået på at indfø-re systematisk kontrol af kød fra lande, som tillader anvendelsen af Ractopamin – for eksempel USA,Canada, Brasilien - og på at søge afstemningsreglerne i Codex Alimentarius ændret til kvalificeretflertal.I rådsregi har man drøftet medlemsstaternes ønske om at etablere yderligere kontrol med EU’s importaf kød, og om at udvikle EU initiativer til at få ændret i Codex Alimentarius procedurer og arbejds-gange.På baggrund af drøftelserne forventes formandskabet at fremlægge udkast til rådskonklusioner vedrø-rende forslag til EUs håndtering af vedtagelsen af en maksimalgrænseværdi for Ractopamin, samthåndtering på EU-niveau af kommende afstemninger i regi af Codex Alimentarius i juli 2012.67

UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret, da der ikke er tale om et lovgiv-ningsmæssigt forslag.KonsekvenserUdkastet til rådskonklusioner udgør alene politiske retningslinjer. Konkrete reguleringsforslag afven-tes før lovgivningskonsekvenser, statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser, er-hvervsmæssige konsekvenser, samfundsøkonomiske konsekvenser samt beskyttelsesniveauet ende-ligt kan fastlægges.HøringForslaget er sendt i høring i § 2-udvalget samt det Rådgivende Fødevareudvalg.Landbrug & Fødevarer bemærker, at organisationen går vi ind for en harmonisering af internationaleregler og aftaler om handel med fødevarer. landbrug & Fødevarer støtter således SPS-aftalens grund-læggende princip om, at restriktioner af den internationale handel begrundet i hensynet til menne-skers, dyrs eller planters sundhed, skal leve op til internationale standarder eller være videnskabeligtbaserede. landbrug & Fødevarer fremhæver, at Danmark har en meget stærk interesse i et velfunge-rende internationalt handelssystem, og at Danmark derfor bør ikke opfordre til vilkårlige begræns-ninger af handelen, som vil kunne inspirere andre lande til tilsvarende tiltag over for danske produk-ter. landbrug & Fødevarer vurderer, at sagen kan få handelspolitiske konsekvenser over Atlanten.Landbrug & Fødevarer understreger, at der i Danmark ikke er et ønske om at bruge Ractopamin i denanimalske produktion, og at produktet fortsat vil være ulovligt at bruge i EU. Landbrug & Fødevarerfremfører, at de har tillid til, at internationale retningslinjer og aftaler, herunder den Europæiske Fø-devaresikkerhedsautoritets (EFSAs) risikovurderinger og anbefalinger fra Verdensorganisationen forDyresundhed (OIE) følges af myndighederne med henblik på at sikre forbrugerne et højt beskyttel-sesniveau. landbrug & Fødevarer understreger, at det bør være EU-Kommissionen, der påtaler detteområde på vegne af samtlige medlemsstater.Forbrugerrådet bemærker, at de af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed for at forholde sig tiludkastet til rådskonklusioner vedrørende EU’s tiltag på baggrund af vedtagelsen af en maksimal-grænseværdi for vækstfremmeren Ractopamin i Codex Alimentarius Kommissionen. Forbrugerrådetkan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen lægger vægt på, at der i EU fastholdes et totalt forbud mod at bruge medicin som vækst-fremmere, samt at der i EU ikke tillades import af animalske fødevarer fra dyr, hvor stoffet Ractopa-min er anvendt.Regeringen finder det dog ikke begrundet eller hensigtsmæssigt at ændre på den eksisterende kontrolmed restkoncentrationer af veterinære lægemidler, som er etableret indenfor rammerne af Rådets di-68

rektiv 96/22/EF. Denne kontrol omfatter allerede kontrol med Ractopamin, og det forhold, at der ervedtaget en Codex Alimentarius maksimalgrænseværdi, ændrer ikke i sig selv på risikoen for tilste-dedeværelsen af stoffet i importeret kød, idet det bemærkes, at stoffet allerede er taget i anvendelse ien række tredjelande. Hertil kommer, at kontrol af kød ikke er en effektiv sporingsmetode for Racto-pamin, idet man ikke har effektive analysemetoder ved kontrol af kød. Kontrol af misbrug i Danmarkbygger i stedet på urinprøver fra dyrene, og metoden er derfor ikke velegnet for importeret kød. Påden baggrund er det et krav til tredjelande, som eksporterer kød til EU, at de skal have kontrolsyste-mer på plads for at sikre, at kød til EU ikke kommer fra Ractopamin-behandlede dyr. Disse foran-staltninger overvåges af Kommissionens Fødevare og Veterinærkontor (FVO), når de inspicerer kon-trolsystemerne i tredjelande, som har tilladelse til at eksportere kød til EU.Med hensyn til Codex Alimentarius procedurer og samarbejdsformer er regeringen enig i, at man børsøge at undgå vedtagelser med simpelt flertal i fremtiden, men finder det ikke umiddelbart godtgjort,at det vil være hensigtsmæssigt at arbejde for brug af kvalificeret flertal som erstatning for gældendebestemmelser om beslutning ved simpelt flertal. En ændring af beslutningsprocedurerne vil være etmeget sensitivt emne at rejse i Codex Alimentarius systemet, og risikoen for negative konsekvenser –for eksempel i form af modkrav fra andre medlemsstater om, at man i givet fald skal anvende af-stemninger mere systematisk – vurderes at være betydelig.Generelle forventninger til andre landes holdningerEn lang række medlemsstater finder vedtagelsen af en maksimalgrænseværdi for Ractopamin i Co-dex Alimentarius beklagelig. Der forventes på den baggrund at være opbakning til vedtagelse afrådskonklusioner.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegneog midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Re-publikken Madagaskar om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansiellemodydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den EuropæiskeUnion og Republikken Madagaskar om fastættelse af de fiskerimuligheder og denfinansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de toparter, ogForslag til Rådets forordning om fordeling af de fiskerimuligheder i henhold tilprotokollem mellem Den Europæiske Union og Republikken Madagaskar omfastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der eromhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter.KOM (2012) 506, KOM (2012) 505 og KOM (2012) 519Nyt notat.ResuméEU og Madagaskar har forhandlet om en ny fiskeriprotokol om EU’s adgang til fiskeri ud for Mada-gaskar. Forhandlingerne mundede ud i en ny protokol paraferet den 10. maj 2012, som omfatter enperiode på to år fra undertegnelsen. Den nugældende protokol til partnerskabsaftalen udløber den31. december 2012. Den samlede finansielle modydelse for den nye protokol er fastsat til i alt3.050.000 € (ca. 22,7 mio.kr.) for hele perioden på to år.BaggrundKommissionen har ved KOM (2012) 506, KOM (2012) 505 og KOM (2012) 519 af 19. september2012 fremsendt forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne ogmidlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Madagaskarom fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripart-nerskabsaftalen mellem de to parter, forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellemDen Europæiske Union og Republikken Madagaskar om fastættelse af de fiskerimuligheder og denfinansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, og forslagtil Rådets forordning om fordeling af de fiskerimuligheder i henhold til protokollem mellem DenEuropæiske Union og Republikken Madagaskar om fastsættelse af de fiskerimuligheder og denfinansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to arter. Forslagene eroversendt til Rådet den 21. september 2012 i en dansk sprogudgave.Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis TEUF arti-kel 218, stk. 5, og TEUF artikel 218, stk. 6, litra a og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.70

Forslaget til Rådets afgørelse om endelig indgåelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen kandog først vedtages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetForslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-deset.Formål og indholdEU og Madagaskar har forhandlet om fornyelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen. Tekstentil en ny protokol blev paraferet den 10. maj 2012. Aftaleprotokollen er en del af EU’s netværk af fi-skeripartnerskabsaftaler om tun og andre stærkt vandrende arter. Protokollen omfatter en periode påto år fra undertegnelsen. Den nugældende protokol til fiskeripartnerskabsaftalen udløber den 31. de-cember 2012.Aftaleprotokollens vigtigste mål er at skabe adgang til fiskeri for EU’s tunfiskerfartøjer i Madaga-skars farvande under hensyntagen til videnskabelige vurderinger fra den kompetente regionale fiske-riorganisation, Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC).Hovedformålet er at styrke samarbejdet mellem EU og Madagaskar med henblik på at skabe en part-nerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeres-sourcerne i Madagaskars fiskerizone i begge parters interesse.Til fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i Madagaskars farvande skal der efter protokollensikrafttræden aftales et flerårigt sektorprogram på grundlag af Madagaskars fiskeriudviklingsplan ogKommissionens politiske rammer. Endvidere forpligter parterne sig til videnskabeligt samarbejde omansvarligt fiskeri.Den nye protokols samlede finansielle modydelse er fastsat til i alt 1.525.000 € (ca. 11,4 mio. kr.) år-ligt og bygger på:a. 975.000 € (ca. 7,3 mio. kr.) om året for adgang til Madagaskars fiskerizone svarende til en år-lig referencemængde på 15.000 tons fangst ogb. 550.000 € (ca. 4,1 mio. kr.) om året i støtte til udvikling af Republikken Madagaskars fiskeri-politiks mål.Den nye protokols samlede finansielle modydelse er forhøjet med 328.000 € (ca. 2,4 mio. kr.) årligtfra i alt 1.197.000 € (ca. 8,9 mio. kr.) årligt i den hidtidige protokol til i alt 1.525.000 € (ca. 11,4 mio.kr.) årligt. Den årlige referencemængde er ændret fra 13.300 tons i den hidtidige protokol til nu15.000 tons. Det skal dog bemærkes, at et væsentligt større beløb end hidtil er øremærket til støtte tilgennemførelse af Madagaskars fiskeri- og havpolitik (fra 332.500 € (ca. 2,5 mio. kr.) årligt til550.000 € (ca. 4,1 mio. kr.) i den nye protokol.Med hensyn til fiskerimuligheder giver fiskeriprotokollen EU tilladelse til fiskeri efter tun og andrestærkt vandrende arter til 40 notfartøjer (mod 43 i den hidtidige protokol), 34 langlinefartøjer med71

flydeline med en tonnage på over 100 BT25(mod 50 i den hidtidige protokol) og 22 langlinefartøjermed flydeline med en tonnage på under eller lig med 100 BT (mod 26 i den hidtidige protokol). Far-tøjerne kommer hovedsageligt fra Spanien og Frankrig, men også Portugal, Italien og Storbritannienhar fiskerimuligheder i forhold til protokollens ramme.Fiskerimulighederne kan tilpasses efter fælles overenskomst efter henstillinger og afgørelser vedtagetaf IOTC og den fælles videnskabelige arbejdsgruppe for at garantere en bæredygtig forvaltning af tunog tunlignende arter. Eventuelle tilpasninger medfører en passende justering af den finansielle mod-ydelse.Fiskeripartnerskabsaftalen og tilhørende protokol med Madagaskar indgås inden for de generellerammer for EU’s fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande. På baggrund heraf indeholder aftalen ogprotokollen blandt andet bestemmelser om, at protokollen suspenderes i tilfælde af brud på menne-skerettighederne, eller såfremt der sker væsentlige ændringer i de politiske retningslinjer, som berørerde relevante bestemmelser i protokollen. Den finansielle modydelse kan ligeledes suspenderes, blandtandet såfremt de opnåede resultater med sektorstøtten ikke stemmer overens med budgetprogramme-ringen. Dertil kommer, at der indgås en eksklusivitetsklausul, der sikrer, at EU-fartøjer udelukkendekan fiske i Madagaskars farvande med gyldig fiskeritilladelse udstedt af Madagaskars relevantemyndighed.Bestandssituation, forvaltningsforanstaltninger m.v.Fiskeriet i området er forvaltet i IOTC, som også har en videnskabelig komité, der udtaler sig om be-standssituationen, senest i december 2011. I tunfiskeriet indgår blandt andet storøjet tun, bugstribettun og gulfinnet tun. EU’s notfartøjer fisker primært bugstribet og gulfinnet tun. EU’s langlinefiskerier primært målrettet sværdfisk. IOTC vurderer, at bugstribet og storøjet tun fiskes bæredygtigt. Medhensyn til gulfinnet tun vurderer IOTC i sin seneste videnskabelige rapport fra december 2011, atgulfinnet tun p.t. ikke skønnes at være overudnyttet. Gulfinnet tun er en af målarterne i EU’s not-fiskeri, men repræsenterer kun en lille del af EU’s langlinefangster. Hvad angår sværdfisk, er den vi-denskabelige rådgivning gunstig under antagelse af én enkelt bestand i hele Det Indiske Ocean, menbekymrende under antagelse om eksistensen af delpopulationer.I henhold til IOTC’s regulering er der fastsat et maksimalt antal af fartøjer fra de enkelte lande, sommå fiske efter tun og sværdfisk i IOTC’s konventionsområde, samt tilhørende kapacitetsbegrænsnin-ger. Endvidere har IOTC udarbejdet en række bevaringsforanstaltninger, som medlemsstaterne skalfølge.UdtalelserForslag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentetsgodkendelse.KonsekvenserForslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover ind-virkningen på EU-budgettet. Forslaget lægger op til, at aftalen forventes at medføre en samlet udgift25

på EU’s budget på 3.050.000 € (ca. 22,7 mio. kr.) over 2 år i finansiel modydelse. Den finansiellemodydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalensramme.Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 30.500 € (ca.227.225 kr.) pr. år ved en årlig budgetudgift for EU på 1.525.000 € (ca. 11,4 mio. kr.)HøringForslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober. Udvalget havde ingen bemærkninger til forslaget.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen henholder sig i relation til den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension generelt til prin-cipperne, som indgår i Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, herunder særligt:at EU-fartøjers eksterne fiskeriaktiviteter forvaltes og kontrolleres efter samme standard som in-den for EU-farvande, herunder at EU’s fiskeriaftaler påviseligt skal understøtte en social og mil-jømæssigt bæredygtig udvikling.Specifikt for så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne, derblev fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar2011, det vil sige:forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme af op-bygning af høringsprocesser,størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i aftalerne ogstørst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på et over-skud af fiskeressourcer.Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsaftalernekommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en eksklusivi-tetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale med et tredje-land, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikke indgå private afta-ler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye fiskeripartnerskabsaftale og tilhørende protokol op-fylder de generelle principper om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner omfiskeripolitikkens eksterne dimension af 19.-20. marts 2012.Da linefiskeri kan medføre visse bifangster af sårbare arter (for eksempel hajer) lægger regeringenvægt på, at omfanget af langlinefiskeri reduceres i den nye protokol sammenholdt med den hidtidigeprotokol.73

10. Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegneog midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimulighederog den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mel-lem de to parter, som er i kraft,Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en ny protokol om fastsættelse af defiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet ifiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, som er i kraft, ogForslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimulighederi medfør afprotokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og DenIslamiske Republik Mauretanien, som er i kraft, og ændring af forordning1801/2006KOM (2012) 545, KOM (2012) 546 og KOM (2012) 547Nyt notat.ResuméEU og Mauretanien har forhandlet om indgåelse af en ny fiskeriprotokol om EU’s adgang til fiskeriud for Mauretanien. Fiskeriprotokollen gælder for en periode på to år. Den hidtidige fiskeriprotokolmed Mauretanien udløb den 31. juli 2012. Den nye protokols samlede finansielle modydelse fra EUer fastsat til i alt 140 mio. € (ca. 1,06 mia. kr.) for hele perioden på to år. Hertil kommer redernes be-taling på 35 mio. € (ca. 260,8 mio. kr.) årligt. Den nye protokol indeholder som noget nyt en mulig-hed for EU til at opsige protokollen, såfremt EU-fiskefartøjer ikke ønsker at gøre brug af fiskerimu-lighederne.BaggrundKommissionen har ved KOM (2012) 545, KOM (2012) 546 og KOM (2012) 547 af 24. september2012 fremsendt forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne ogmidlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansiellemodydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, som er i kraft, forslagtil Rådets afgørelse om indgåelse af en ny protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og denfinansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, som er ikraft, og forslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimuligheder i medfør af protokollen til74

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Mauretanien,som er i kraft, og ændring af forordning 1801/2006. Forslagene er endnu ikke modtaget i en dansksprogudgave.Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis TEUF arti-kel 218, stk. 5, og TEUF artikel 218, stk. 6, litra a og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.Forslaget til Rådets afgørelse om endelig indgåelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen kandog først vedtages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetForslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-deset.Formål og indholdEU og Mauretanien har forhandlet om indgåelse af en ny fiskeriprotokol om EU’s adgang til fiskeriud for Mauretanien. Teksten til den nye fiskeriprotokol, som fastsætter fiskerimuligheder og den fi-nansielle modydelse, blev paraferet den 26. juli 2012. Fiskeriprotokollen gælder for en periode på toår. Den hidtidige fiskeriprotokol med Mauretanien udløb den 31. juli 2012. Aftalen er den største afEU’s fiskeripartnerskabsaftaler.Det overordnede formål med aftalen er at styrke samarbejdet mellem EU og Mauretanien med hen-blik på at etablere udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeres-sourcerne i Mauretaniens fiskerizone i begge parters interesse.Hensigten er at give EU's fiskefartøjer fiskerimuligheder i mauretanske farvande af overskudsmæng-der af fisk. EU-fartøjer får prioritet frem for andre tredjelande.Blandt resultaterne kan nævnes:Der fastsættes forbud mod fiskeri efter små pelagiske arter inden for 20 sømil fra kysten.Der fastsættes en ny, mindre fiskerizone for fiskeri efter rejer.TAC for blæksprutter fastsættes til 0 med en revisionsklausul.Tekniske betingelser særligt om omladning, landinger og påmønstring af mauretanske sømænd.Alle bevaringsforanstaltninger og andre foranstaltninger vedrørende udvikling og forvaltning afressourcer såvel som bestemmelser relateret til fiskerilicenser m.v. skal gælde for alle udenland-ske større (”industrielle”) flåder, som fisker i Mauretanien under tekniske betingelser, som svarertil dem, der er gældende for EU’s fiskerfartøjer.Det skal bemærkes, at TAC’en for blæksprutter er sat til 0 med en revisionsklausul af hensyn til be-standens nuværende størrelse og Mauretaniens ønske om selv at fiske denne bestand, og at zonernefor det kystnære fiskeri af rejer og små pelagiske arter ligeledes er fastsat ud fra bevaringshensyn oghensyn til beskyttelse af Mauretaniens lokale kystfiskeri.

Protokollen indeholder visse socioøkonomiske forpligtelser for EU, herunder for visse EU-fartøjer tilat lande fangsten i mauretanske havne for at sikre, at fiskeriet har en vis tilknytning til Mauretanienog en forpligtelse til at bidrage til Mauretaniens politik om udlevering af fisk til fattige menneskermed 2 % af pelagiske fangster omladet i Mauretanien. Dertil kommer en forpligtelse til at ansætte fle-re mauretanske sømænd end hidtil på EU-fartøjer, der fisker i mauretansk farvand.I henhold til protokollen forpligter parterne sig blandt andet til at fremme ansvarligt fiskeri i maure-tanske fiskerizoner, baseret på principper om bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcer og de marineøkosystemer, og at samarbejde med henblik på at overvåge udviklingen i ressourcernes tilstand iMauretaniens farvande, herunder at konsultere hinanden i en fælles uafhængig videnskabelig komitéeller i de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganer.Den nye protokols samlede finansielle modydelse er fastsat til 70 mio. € (ca. 521,5 mio. kr.) årligt ogbygger på:a) et årligt finansielt bidrag for adgang for fartøjer fra EU på 67 mio. € (ca. 499,2 mio. kr.), ogb) en yderligere bevilling, som EU betaler til støtte til implementering af Mauretaniens nationale fi-skeri- og havpolitik, svarende til 3 mio. € (ca. 22,4 mio. kr.) om året.Den nye protokols årlige finansielle modydelse er reduceret fra gennemsnitligt 76 mio. € (ca. 566,2mio. kr.) pr. år til 70 mio. € (ca. 521,5 mio. kr.) pr. år, og protokollen løber kun i 2 år mod tidligere 4år. Det bemærkes dog, at den finansielle modydelse for det sidste år i den hidtidige protokols løbetidogså var på 70 mio. € (ca. 521,5 mio. kr.). Det skal også bemærkes, at rederne ved fuld udnyttelse affiskerimulighederne skal betale et væsentligt større beløb end hidtil, nemlig 35 mio. € (ca. 260,8 mio.kr.) mod tidligere ca. 15 mio. € (ca. 111,8 mio. kr.).Med hensyn til fiskerimuligheder giver fiskeriprotokollen EU tilladelse til:fiskeri efter 5.000 tons krebsdyr, herunder rejer, men undtagen languster og krabbe,fiskeri efter 4.000 tons senegalesisk kulmule (med trawler og bundlanglinefartøj),fiskeri efter 2.500 tons andre demersale arter end senegalesisk kulmule (ved fiskeri med andreredskaber end trawl),fiskeri efter 200 tons krabbe,fiskeri efter 300.000 tons til pelagiske frysefartøjer, idet det maksimale antal licenser til enhvertid er begrænset til 19,fiskeri efter 15.000 tons til pelagiske ikke-fryse fartøjer, idet denne mængde dog skal fratrækkesde 300.000 tons til pelagiske frysefartøjer, hvis mængden udnyttes,fiskeri fra 22 notfartøjer til tunfiskeri (uændret i forhold til hidtil), og22 stangfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline til tun (uændret i forhold til hidtil).Flere af de hidtidige fiskerimuligheder er ændret fra angivelse i BT (bruttotonnage) til mængder itons, men svarer ifølge det oplyste i store træk til status quo, bortset fra blæksprutter, hvor der nufastsættes 0 TAC, jf. ovenfor. Der er en stigning for pelagiske frysefartøjer fra 250.000 tons til300.000 tons, som dog i væsentligt omfang udjævnes af bestemmelsen om, at mængden for pelagiskeikke-frysefartøjer skal fratrækkes, hvis den udnyttes. Der er ikke længere adgang til fiskeri efter lan-

guster og demersalt trawlfiskeri efter andre arter end senegalesisk kulmule. For så vidt angår fiskeriefter tun er antallet af fartøjer uændret.Fiskerimulighederne vil kunne justeres op eller ned ud fra det tilgængelige overskud af fiskerimulig-heder, hvilket medfører en passende justering af den finansielle modydelse. Nye kategorier af fiskerivil kunne tilføjes på basis af den bedst tilgængelige videnskabelige rådgivning efter godkendelse afDen Uafhængige Videnskabelig Komité.EU-fartøjerne kommer hovedsageligt fra Spanien og Frankrig, men også Portugal, Italien, Tyskland,Letland, Litauen, Nederlandene, Polen, Irland og Storbritannien har fiskerimuligheder inden for pro-tokollens rammer.Fiskeriprotokollen med Mauretanien indgås inden for de generelle rammer for EU’s fiskeripartner-skabsaftaler med tredjelande. På baggrund heraf indeholder protokollen blandt andet bestemmelserom, at protokollen suspenderes i tilfælde af brud på menneskerettighederne eller ved alvorlige tvisterom fortolkningen af protokollen. Den finansielle modydelse er baseret på en resultatorienteret tilgangog betales i afdrag i henhold til en plan udarbejdet af den blandede komité. Dertil kommer, at derindgår en eksklusivitetsklausul, der sikrer, at EU-fartøjer udelukkende kan fiske i Mauretaniens far-vande under den indgåede fiskeripartnerskabsaftale og protokol. Endelig indføres der en afkobling afdet finansielle bidrag til sektorstøtte fra betalinger for fiskeriadgangsrettigheder.26Som et nyt element er indført en mulighed for EU til at fraskrive sig brug af protokollen i tilfælde af,at EU-fartøjer ikke ønsker at gøre brug af fiskerimulighederne.Vurdering af fiskeriet i MauretanienBåde EU og Mauretanien er kontraherende parter i ICCAT (Den Internationale Konvention for Beva-relse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet). For de bestande, som er reguleret i ICCAT gennem kvo-ter, som EU har andel i, fisker EU på egne ICCAT-kvoter i mauretanske farvande. Det fremgår afprotokollen, at tunfartøjer skal overholde alle forvaltningsforanstaltninger, vedtaget i ICCAT.Der er overskydende mængder af dybhavsrejer og kulmule i Mauretaniens farvand. For så vidt angårde små pelagiske fisk, vurderes det, at arterne er maksimalt udnyttede eller overfiskede, dog er dermodstridende opfattelser med hensyn til sardinel. Kystrejer er overudnyttede. Fiskeriet har visseuønskede påvirkninger, især når det drejer sig om bifangst og udsmid i visse fiskerier (rejer, blæk-sprutter).Mauretanien har etableret et regelsæt for fiskeriet, som bygger på tildeling af fiskerilicenser, indførel-sen af biologiske hvileperioder, tekniske foranstaltninger vedrørende fiskeredskaber og fangster samtoprettelsen af beskyttede havområder, hvoraf den største af disse er Banc d`Arquin. Kontrollen medoverholdelse af reglerne udføres af en specialiseret enhed, som er i besiddelse af kontrolmidler(VMS, logbog, observatører) og kontrolenheder (patruljebåde, kontrollører), hvilket bevirker, atMauretaniens farvande vurderes uden tvivl at være det bedst overvågede i området. Tilbagevendende26

støtte fra EU til opretholdelse af denne kontrolfunktion samt store bidrag fra Tyskland og Frankrigbetyder, at kontrollen kan opretholdes.Bemærkninger til vurderingen af fiskeriet i sammenhæng med den nye fiskeriprotokolI den nye protokol er fiskezonen for rejer mindsket betragteligt og trukket længere væk fra kysten.Den mindre fiskezone for rejer er vedtaget af bevaringshensyn og for at undgå, at EU-fartøjer kon-kurrerer med de mauretanske fiskere, der typisk fisker tæt på kysten. Tilsvarende hensyn er taget forde små pelagiske fisk ved kun at tillade EU-fiskeri for disse arter uden for 20 sømil fra kysten. End-videre er det understreget i protokollen, at fiskeriet skal ske på et overskud, og mængden af små pe-lagiske arter skal ses i sammenhæng med den nye bestemmelse om, at EU har prioritet til overskudfrem for andre tredjelande. (Hensigten er således en reduktion af andre tredjelandes fiskeri efter småpelagiske arter med henblik på samlet at sikre et bæredygtigt fiskeri efter disse arter i mauretanskfarvand). Protokollen indeholder ligeledes en bestemmelse om, at beslutning om obligatorisk brug afselektive fangstredskaber for rejefiskeri træffes i den Blandede Komité baseret på en fælles viden-skabelig, teknisk og økonomisk vurdering. TAC’en for blæksprutter er foreløbigt sat til 0 af hensyntil bestandens nuværende størrelse og Mauretaniens ønske om selv at fiske denne bestand. Endelig erder for alle inkluderede arter i protokollen videreført bestemmelser om fangstredskaber, mindstestør-relser og bifangstbegrænsninger.UdtalelserForslag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentetsgodkendelse.KonsekvenserForslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover ind-virkningen på EU-budgettet. Forslaget lægger op til, at aftalen forventes at medføre en samlet udgiftpå EU’s budget på 140 mio. € (ca. 1,04 mia. kr.) over 2 år i finansiel modydelse. Den finansiellemodydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalensramme.Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 1,4 mio. € (ca.10,4 mio. kr.) pr. år ved en årlig budgetudgift for EU på 70 mio. € (ca. 521,5 mio. kr.).HøringForslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober. Udvalget havde ingen bemærkninger til forslaget.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen henholder sig i relation til den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension generelt til prin-cipperne, som indgår i Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, herunder særligt:at EU-fartøjers eksterne fiskeriaktiviteter forvaltes og kontrolleres efter samme standard som in-den for EU-farvande, herunder at EU’s fiskeriaftaler påviseligt skal understøtte en social og mil-jømæssigt bæredygtig udvikling.

Specifikt for så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne, derblev fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar2011, det vil sige:forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme af op-bygning af høringsprocesser,størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i aftalerne, ogstørst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på et over-skud af fiskeressourcer.Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsaftalernekommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en eksklusivi-tetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale med et tredje-land, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikke indgå private afta-ler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye fiskeripartnerskabsaftale og tilhørende protokol op-fylder de generelle principper om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner omfiskeripolitikkens eksterne dimension af 19.-20. marts 2012.Ligeledes lægger regeringen vægt på de forbedrede bæredygtighedsaspekter og de socio-økonomiskehensyn, herunder beskyttelse af det mauretanske kystnære fiskeri i den nye protokol.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at en række af de medlemsstater, som fisker under aftalen, vil være kritiske over foraftalen særligt med henvisning til visse af de tekniske bestemmelser i aftalen, som ifølge de pågæl-dende medlemsstater kan indebære, at fartøjer, som omfattes af de pågældende bestemmelser, ikkevil fiske under aftalen.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.