Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
FLF Alm.del Bilag 73
Offentligt

Forslag til uddannelseskravi forbindelse medhusdyrholdFØDEVARESTYRELSENAugust 2012

Indholdsfortegnelse:Indholdsfortegnelse: ........................................................................................................... 21.0 Indledning ..................................................................................................................... 31.1 Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse................................................................................31.2 Arbejdsgruppens sammensætning..............................................................................................41.3 Arbejdsforløb i arbejdsgruppen .................................................................................................42.0 Sammendrag...............................................................................................................................53.0 Eksisterende uddannelser............................................................................................. 83.1 Husdyrundervisningen i landbrugsuddannelsen ........................................................................83.2 Dyrepasser................................................................................................................................103.3 Uddannelseskrav – strudsefugle og ræve.................................................................................113.4 Uddannelseskrav - fjervildt......................................................................................................123.5 Uddannelseskrav - hjortedyr ....................................................................................................133.6 Uddannelseskrav - slagtekyllinger ...........................................................................................153.7 Uddannelseskrav - mink...........................................................................................................173.7.1 Lovpligtigt uddannelseskrav for nye minkavlere..............................................................173.7.2 Efteruddannelseskrav for etablerede avlere ......................................................................193.7.3 Kursuskrav for ansatte i minkfarme..................................................................................194.0 Arbejdsgruppens anbefalinger om uddannelseskrav i forbindelse med egentligterhvervsmæssigt dyrehold................................................................................................ 204.1 Formål ......................................................................................................................................204.2 Afgrænsning af dyrearter .........................................................................................................204.3 Afgrænsning i forhold til antal dyr på stald .............................................................................214.4 Hvem skal omfattes af uddannelseskravet ...............................................................................264.5 Arbejdsgruppens forslag til uddannelsesmodel .......................................................................274.5.1 Læringsmål............................................................................................................................274.5.2 Uddannelsesforløbets indhold...........................................................................................275.0 Kursuskrav for mindre husdyrhold ........................................................................... 306.0 Lovgivning, kontrol og økonomiske konsekvenser .................................................... 346.1 Behov for lovgivning ...............................................................................................................346.2 Kontrol .....................................................................................................................................356.3 Økonomiske konsekvenser ......................................................................................................35

1.0 Indledning1.1 Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelseI forbindelse med vedtagelse af lov nr. 243 af 22. marts 2010 om ændring af lov om landbrugsejen-domme blev det hidtil gældende krav om jordbrugsuddannelse som betingelse for at kunne erhverveejendomme på 30 ha eller derover ophævet.For bl.a. at have mulighed for at sikre dyrevelfærden blev der samtidig indsat en ny bestemmelse i §11, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskerikan fastsætte bestemmelser om uddannelseskrav i forbindelse med egentlig erhvervsmæssigthusdyrhold, dvs. dyrehold, der som udgangspunkt er på mere end 15 dyreenheder. Bemyndigelsener på nuværende tidspunkt ikke udnyttet.Af bestemmelsens forarbejder fremgår det, at uddannelseskravet skal opfyldes af den person, derhar ansvaret for pasning af dyrene, og at det forudsættes at svare til det grønne bevis eller til, at enperson har praktisk erfaring med pasning og tilsyn af en større besætning af samme dyreart, somvedkommende skal have ansvaret for. Kravene til uddannelse tager ifølge forarbejderne primærtsigte på de dyrevelfærdsmæssige forhold. Uddannelseskravets overordnede formål er at sikre, at denperson, der har ansvaret for pasning af dyrene, har kendskab til reglerne på dyrevelfærdsområdetsamt til forebyggelse og håndtering af dyrevelfærdsproblemer i besætningen.Det fremgår endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, at uddannelseskravet som udgangspunktforventes at skulle omfatte svine-, kvæg-, fåre-, gede- samt fjerkræbesætninger. Der skal desudenvære overgangsregler for eksisterende husdyrhold, idet det ikke er meningen, at reglerneumiddelbart skal gælde for eksisterende dyrehold.

1.2 Arbejdsgruppens sammensætningTil at fremkomme med forslag til udmøntning af ovennævnte initiativer har Fødevarestyrelsennedsat en arbejdsgruppe med følgende sammensætning:Fødevarestyrelsen:Aarhus Universitet:Aarhus Universitet:Den Danske Dyrlægeforening:Den Danske Dyrlægeforening:Danske Landbrugsskoler:Danske Landbrugsskoler:Fødevareministeriet:Fødevarestyrelsen:Jordbrugets Uddannelser:Justitsministeriet:LandboUngdom:LandboUngdom:Landbrug & Fødevarer:Landbrug & Fødevarer:3F:3F:Christian Strøyer (Formand)Lene MunksgaardKarin Hjelholt JensenCarsten Røjkjær JensenSophie ChristensenPeder DamgaardFlemming Haagen MadsenKatrine LindegaardAnne Sofie Grove (sekretær)Knud PedersenMai Emilie Gori1Lene Mouritsen MøllerJeppe BomannPer OlsenCarsten JensenKarin OlsenMorten Fischer Nielsen

1.3 Arbejdsforløb i arbejdsgruppenArbejdsgruppen har afholdt 5 møder.

Overgik til Fødevareministeriet pr. 19.12.2011

2.0 SammendragI forbindelse med vedtagelse af lov nr. 243 af 22. marts 2010 om ændring af lov om landbrugsejen-domme blev det hidtil gældende krav om jordbrugsuddannelse som betingelse for at kunne erhverveejendomme på 30 ha eller derover ophævet.For bl.a. at have mulighed for at sikre dyrevelfærden blev der samtidig indsat en ny bestemmelse i §11, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskerikan fastsætte bestemmelser om uddannelseskrav i forbindelse med egentlig erhvervsmæssigthusdyrhold, dvs. dyrehold, der som udgangspunkt er på mere end 15 dyreenheder. Bemyndigelsener på nuværende tidspunkt ikke udnyttet. Akvakultur er dog ikke omfattet afbemyndigelsesbestemmelsen.Efter forarbejderne til lov nr. 243 af 22. marts 2010 om ændring af lov om landbrugsejendommeforudsættes besætninger med over 15 dyreenheder at være omfattet af uddannelseskravet i lovens §11, stk. 2.En dyreenhed er en beregningsenhed, der anvendes i miljølovgivningen til at beskrivemiljøpåvirkningen ved produktion og udledning af gødning. En dyreenhed er den mængde dyr, derproducerer 100 kg kvælstof (N) på årsbasis. Antallet af dyreenheder pr. dyr er derfor afhængig afdyrets art, race og vægt, og er samtidigt en dynamisk enhed.Arbejdsgruppen har fundet, at dyreenheder ikke isoleret set er den mest hensigtsmæssige parameterved fastsættelse af grænseværdier for, hvilke besætningsstørrelser der fremadrettet bør omfattes afuddannelseskravet.Arbejdsgruppen indstiller på den baggrund, at en husdyrbesætning med et dyreantal inden for densamme kategori af dyr (aldersgruppe) skal være omfattet af uddannelseskravet, hvis en eller flere affølgende grænseværdier overskrides:•Malkekvæg:oKøer: 12 dyr (antal staldpladser) elleroopdræt: 30 dyr (antal staldpladser).Slagtekvæg:oKøer: 21 dyr (antal staldpladser) elleroopdræt: 40 dyr (antal staldpladser).Svin:oSøer: 65 dyr (antal staldpladser)ellerosmågrise (7- 30 kg): 450 dyr(antal staldpladser) elleroslagtesvin: 150 (antal staldpladser)dyr.Får (voksne dyr): 105 (antal staldpladser) dyrGeder (voksne dyr): 105 dyr (antal staldpladser).Fjerkræ:oÆglæggere + opdræt: 2500 dyr (antal staldpladser).

•

•••

oGæs: 2.000 dyr (antal staldpladser).oÆnder: 4.900 dyr (antal staldpladser).oKalkuner: 1.200 (antal staldpladser).Indførelse af et krav om lovpligtig uddannelse bør indebære, at den besætningsansvarlige somminimum opnår kompetencer, der modsvares af en af Ministeriet for Børn og Undervisninggodkendt erhvervsuddannelse til dyrepasserassistent eller landbrugsassistent på de områder, dervedrører dyrevelfærd og husdyrsygdomme.Arbejdsgruppen er på den baggrund enig om, at personer, der har gennemført en sådan godkendterhvervsuddannelse som dyrepasserassistent eller landbrugsassistent eller en uddannelse, der kansidestilles hermed, allerede må anses for at opfylde uddannelseskravet.Uddannelseskravet skal gælde fremadrettet, dvs. kun for personer, der overtager ansvaret for driftenaf en husdyrbesætning efter den dato, hvor uddannelseskravet træder i kraft. Dette skal dog ikkegælde for personer, der kan dokumentere, at de i en sammenhængende periode på 2 år indenfor desidste 10 år fra ansøgningsdato har forestået driften af en husdyrbesætning med et dyreantalsvarende til de foreslåede grænseværdier. Personer, der i en anden medlemsstat har forestået driftenaf en lignende husdyrbesætning i sammenhængende 2 år, er ligeledes undtaget, jf. EU’sanerkendelsesdirektiv.For en person, der ikke har gennemført en af Ministeriet for Børn og Undervisning godkendterhvervsuddannelse til dyrepasserassistent eller landbrugsassistent, vurderer arbejdsgruppen, atgennemførelse af en uddannelse af 60 timers varighed på de områder, der vedrører dyrevelfærd,ernæringslære og husdyrsygdomme, bør være en forudsætning for, at den pågældende kan fungeresom driftsansvarlig.Uddannelsen skal overordnet dække følgende emner:1.2.3.4.5.6.7.Love og regler inden for dyrevelfærd og dyresundhedsområdet.Kvæg, svin, små drøvtyggere og fjerkræ som produktionsdyr.Adfærd, herunder forskelle mellem dyrearterne.Dyrevelfærd.Ernæring (fodring) og pasning – herunder forskelle mellem dyrearterne.Dyresundhed.Smittebeskyttelse og vaccination.

Uddannelseskravet skal gælde for den person, der forestår den daglige drift af husdyrbesætningen.Arbejdsgruppen er under arbejdet med at udmønte uddannelseskravet i lov omlandbrugsejendomme blevet opmærksom på, at der findes en større andel af bestanden af bl.a. får,geder og slagtekvæg, som ikke vil blive omfattet af uddannelseskravet. Selvom disse besætningertypisk ikke drives med egentligt erhvervsmæssigt formål, finder arbejdsgruppen, at der også isådanne mindre dyrehold vil kunne opstå problemer med dyresundhed og dyrevelfærd, som vil

kunne forebygges ved at sikre et vist minimum af viden i relation hertil hos denbesætningsansvarlige.På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at en del af de mindre besætninger med kødkvæg, fåreller geder, der ikke overskrider en besætningsstørrelse svarende til de foreslåede grænseværdier forbesætningsstørrelse, bliver omfattet af et obligatorisk kursuskrav. Arbejdsgruppen er dog samtidigopmærksom på, at berørte besætning kan blive så små, at det ikke med rimelighed kan forlanges, atden besætningsansvarlige skal på kursus.Arbejdsgruppen foreslår på den baggrund, at den driftsansvarlige for en hobbybetonet besætningskal gennemføre et kursus af 12 timers varighed med fokus på dyrevelfærd og dyresundhed, hvisbesætningen har et dyreantal, der overskrider en eller flere af følgende grænseværdier:•Slagtekvæg:oKøer: 10 dyr (antal staldpladser).oOpdræt: 10 dyr (antal staldpladser).Får: 10 får.Geder: 10 geder.

••

Kurset bør have følgende indhold:Love og regler inden for dyrevelfærd og dyresundhedsområdet.Dyrevelfærd.Fodring og pasning.Adfærd.Sundhed med særlig fokus på håndtering af syge og tilskadekomne dyr, jf. § 5 ibekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr6. Smittebeskyttelse og vaccination.Personer, der opfylder uddannelseskravet for egentligt erhvervsmæssigt dyrehold, skal undtages frakursuskravet.1.2.3.4.5.

3.0 Eksisterende uddannelserDer eksisterer allerede en række generelle eller artsspecifikke uddannelser, som helt eller delvistvedrører dyrevelfærd og dyresundhed.Det drejer sig dels om landbrugsuddannelsen, særlige kurser vedrørende henholdsvis ræve, strudse,fjervildt og hjortedyr, uddannelse af den eller de ansvarlige for en bedrift med slagtekyllinger samtden kommende uddannelse for minkavlere og deres ansatte.De enkelte uddannelser og deres indhold beskrives i det følgende.

3.1 Husdyrundervisningen i landbrugsuddannelsenDen eksisterende landbrugsuddannelse, med speciale i husdyr, indeholder en rækkekompetencemål, som tager sigte på pasning og håndtering af dyr, herunder dyrevelfærd.De pågældende kompetencemål er opstillet af Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser i henholdtil bekendtgørelse nr. 853 af 11. juli 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgangdyr, planter og natur.Landbrugsuddannelsen har efter bekendtgørelsens bilag 4 som overordnet formål, at elevernegennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for en rækkeoverordnede kompetenceområder, herunder bl.a. husdyrproduktion og husdyravl med produktion afmælk, kød og æg samt andre animalske produkter.Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin ogspecialer.Uddannelsen indeholder to trin, nemlig landbrugsassistent (trin 1) og landmand/jordbrugsmaskin-fører (trin 2).Uddannelsen kan afsluttes med et af tre specialer, hvoraf specialet ”Landmand, husdyr”, er relevanti forhold til opfyldelse af uddannelseskravet i lov om landbrugsejendomme.I henhold til uddannelsesordningen er der 16 ugers skoleundervisning i alle kompetencemålene forhusdyr.Uddannelsen har bl.a. følgende indhold af betydning for dyrevelfærd, ernæringslære ogdyresundhed hos husdyr:Landbrugsassistent (trin 1)••Inddrage grundlæggende viden om de enkelte dyrearters kendetegn, anvendelses- ogpasningskrav i det praktiske arbejde med husdyr eller andet større dyrehold.Deltage i daglige arbejdsopgaver samt malkning inden for pasning af husdyr eller andetstørre dyrehold.

••••••••••

Udføre daglige arbejdsopgaver efter instruks inden for fodring af husdyr eller andet størredyrehold med udgangspunkt i grundlæggende kendskab til fodermidler og fodringsmetoder.Medvirke ved tilsyn med husdyr eller andet større dyrehold, herunder være opmærksom pååbenlyse forhold omkring formering, almindelige sygdomstegn og unormal adfærd.Udføre praktiske arbejdsopgaver ved større dyrehold og dyrkning af kulturafgrøder på enarbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.Udvise fleksibilitet, ansvarlighed og interesse for det praktiske arbejde med husdyr ellerandet større dyrehold.Udføre almindelige arbejdsopgaver med udgangspunkt i dyrevelfærd ved hold af husdyr ogpå baggrund af kendskab til husdyrs adfærd reagere på unormal adfærd.Forestå den praktiske fodring og aktivt inddrage viden om almindelige fodermidler,foderkvalitet, dyrenes næringsstofbehov og foderplaner.Foretage de nødvendige handlinger ved brunst og reproduktionsforløb på baggrund af videnom dyrenes data og adfærd ved brunst.Konstatere de almindeligste sygdomstegn hos husdyr på baggrund af kendskab tilalmindelige sygdomme og symptomer.Tage ansvar for den daglige pasning af husdyr, håndtere uforudsete hændelser og reagere påunormale forhold i besætningen under inddragelse af produktionsfaglig information og data.Vurdere foderkvalitet, planlægge og forestå fodringen af udvalgte husdyr samt foretagejusteringer på baggrund af ændringer i dyrenes livscyklus, ernæringstilstand, ydelse ogfoderskifte.

Landmand, husdyr (trin 2)•Deltage i udarbejdelse af avlsplaner for udvalgte husdyr på baggrund af viden om dyrenesreproduktionsforhold og avlsværdital.•Handle hensigtsmæssigt i forbindelse med forebyggelse og behandling af sygdomme hosudvalgte husdyr på baggrund af indgående kendskab til sygdomme og symptomer.•Forestå arbejdsopgaver med hold, flytning og transport af husdyr under hensyntagen tildyrevelfærd og gældende lovgivning omkring hold og transport af husdyr.•Vurdere et produktionsanlæg til erhvervsmæssigt husdyrhold med hensyn til indretning ogdimensionering i forhold til dyrenes naturlige adfærd og velfærd, produktivitet ogarbejdsmiljø.•Inddrage viden selvstændigt eller som del af et team i relation til omkostninger og/eller øgetindtjening i forbindelse med planlægning af husdyrhold.•Anvende, betjene og vedligeholde komplicerede maskiner og tekniske installationer samtandet produktionsudstyr, der anvendes ved husdyrhold.

3.2 DyrepasserDen eksisterende dyrepasseruddannelse, indeholder ligeledes en række kompetencemål, som tagersigte på pasning og håndtering af dyr, herunder dyrevelfærd.De pågældende kompetencemål er opstillet af Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser i henholdtil bekendtgørelse nr. 853 af 11. juli 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgangdyr, planter og natur.Dyrepasseruddannelsen har efter bekendtgørelsens bilag 2 som overordnet formål, at eleverne bl.a.gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for pasning ogpleje af dyr i dyrehandel, dyreparker, dyr i zoologiske anlæg, hestestutterier eller dyr iforsøgsproduktioner.Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin ogspecialer.Uddannelsen indeholder to trin, nemlig dyrepasserassistent (trin 1) og dyrepasser (trin 2).Uddannelsen kan afsluttes med et af tre specialer:•••Dyrepasser, dyr i zoologiske anlæg.Dyrepasser, forsøgsdyr.Dyrepasser, heste.

I henhold til uddannelsesordningen er der 16 ugers skoleundervisning i alle kompetencemålene fordyr.Dyrepasseruddannelsen har bl.a. følgende indhold af betydning for dyrevelfærd, ernæringslære ogdyresundhed hos dyr:Dyrepasserassistent (trin 1)••••••Inddrage grundlæggende viden om de enkelte dyrearters kendetegn, anvendelses- ogpasningskrav i det praktiske arbejde med husdyr eller andet større dyrehold.Deltage i daglige arbejdsopgaver samt malkning inden for pasning af husdyr eller andetstørre dyrehold.Udføre daglige arbejdsopgaver efter instruks inden for fodring af husdyr eller andet størredyrehold med udgangspunkt i grundlæggende kendskab til fodermidler og fodringsmetoder.Medvirke ved tilsyn med husdyr eller andet større dyrehold, herunder være opmærksom pååbenlyse forhold omkring formering, almindelige sygdomstegn og unormal adfærd.Udføre praktiske arbejdsopgaver ved større dyrehold og dyrkning af kulturafgrøder på enarbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.Udvise fleksibilitet, ansvarlighed og interesse for det praktiske arbejde med husdyr ellerandet større dyrehold.

Dyrepasser (trin 2)•Inddrage viden om det enkelte dyrs foderbehov, anvendelse af foderplaner samt forskelligefodermidlers værdig og indhold af næringsstoffer under den daglige fodring af dyr.•Inddrage viden om observationsteknik, adfærdsundersøgelser og dyreværnslovgivning samtdyrs fysiologiske og sundhedsmæssige behov ved vurdering af dyrs velfærd.•Genkende de almindeligste sygdomstegn hos dyr og foretage rengøring og desinfektion afstalde og anlæg på baggrund af viden om hygiejne samt sygdoms – og smitteforebyggelse.•Inddrage grundlæggende viden om udvalgte dyrs anatomi og fysiologi, bevægeapparat,organer, fordøjelsessystemer m.m. i det daglige arbejde med dyr.•Observere og registrere informationer om dyrs adfærd og medvirke ved udarbejdelsen afadfærdsberigelsesplaner med udgangspunkt i viden om det enkelte dyrs naturligeadfærdsformer og ændring af disse i fangenskab.•Analysere og løse faglige problemer selvstændigt eller som del af et team samt vurdere ogforstå idéer og synspunkter i relation til det praktiske arbejde med dyr.•Vurdere og registrere informationer vedrørende dyrs velfærd og adfærd samt medvirke vedadfærdsberigelse af dyr.

3.3 Uddannelseskrav – strudsefugle og ræveEfter gældende regler2skal en person, der skal forestå driften af et anlæg til opdræt af strudsefugleeller ræve, forinden den pågældende overtager ansvaret for driften, have gennemgået et afFødevarestyrelsen godkendt kursus.Undtaget fra kravet er personer, der•••kan dokumentere, at de inden for de sidste 10 år fra ansøgningsdato har forestået driften afet opdræt af strudsefugle i minimum 2 år,er anerkendt i medfør af reglerne i EU´s anerkendelsesdirektiv, ogmidlertidigt eller lejlighedsvist forestår driften af et opdræt af strudsefugle eller ræve imedfør af reglerne i EU’s anerkendelsesdirektiv.

Da der ikke har været afholdt kurser vedrørende strudsefugle, synes interessen for strudsehold atvære overordentligt begrænset.Det skal endvidere bemærkes, at opdræt af ræve er under udfasning, jf. lov nr. 466 af 12. juni 2009om forbud mod hold af ræve, og at der ikke længere må etableres rævehold i Danmark.

§ 3 i bekendtgørelse nr. 192 af 25. marts 1998 om opdræt af strudsefugle med senere ændringer og § 6 ibekendtgørelse nr. 1151 af 4. oktober 2007 om opdræt af ræve med senere ændringer.

3.4 Uddannelseskrav - fjervildtEfter § 31 i bekendtgørelse nr. 116 af 26. februar 2008 om opdræt af fjervildt med senere ændringerskal personer, der forestår driften af et opdræt af fjervildt, gennemgå et af Fødevarestyrelsengodkendt kursus.Kurset skal være gennemgået inden for 1 år efter, at den pågældende har overtaget ansvaret fordriften.Undtaget fra kravet er personer, der•kan dokumentere, at de inden for de sidste 10 år fra ansøgningsdato har forestået driften afet opdræt af fjervildt i minimum 2 år,•er anerkendt i medfør af reglerne i EU’s anerkendelsesdirektiv, og•midlertidigt eller lejlighedsvist forestår driften af et opdræt af fjervildt i medfør af reglerne iEU’s anerkendelsesdirektivEt kursus, der indeholder følgende elementer, opfylder kravet om uddannelse:•Agerhønens, fasanens, den rødbenede agerhønes og gråandens historie i Danmark, herunderopdrætshistorie.•Lovgivningen vedrørende opdræt, herunder arealkrav til voliere og løbegård.•Fuglens anatomi og lidt om organernes funktion.•Foderlære.•Arbejdsmiljø.•Opdrættets sygdomme, herunderoHygiejne.oStaldklima.oDesinfektion.oAnden forebyggende og helbredende behandling.•EkskursionoIndfangning af fasaner.oPasning af stamænder.oÆglægning og ægindsamling.oRugning.oÆgopbevaring.oKyllinge- og ællingepasning.oUdsætning.oInstruktion i brug af fjerpilningshæmmende midler af plastic.oNæbtrimning.oVildtpleje, herunder udsætning, fodring, vildtplantninger, vådområder m.fl.oFodring af vildtfugle.oUdparring.

Der afholdes løbende kurser om fjervildt.

3.5 Uddannelseskrav - hjortedyrEfter § 11 i bekendtgørelse nr. 754 af 28. juli 2005 om opdræt af hjortedyr skal personer, derforestår driften af et opdræt af hjortedyr, gennemgå et af Fødevarestyrelsen godkendt kursus.Kurset skal være gennemgået inden for 1 år efter, at den pågældende har overtaget ansvaret fordriften. Undtaget fra kravet er personer, der:•kan dokumentere, at de inden for de sidste 10 år fra ansøgningsdato har forestået driften afet opdræt af hjortevildt i minimum 2 år. Opdrættet skal have været på mindst 6 voksnehjortedyr på 1 år eller derover,er anerkendt i medfør af anerkendelsesdirektivet, ogmidlertidigt eller lejlighedsvist forestår driften af et opdræt af hjortedyr i medfør af reglernei EU’s anerkendelsesdirektiv.

••

Et kursus, der indeholder følgende elementer, opfylder kravet om uddannelse:•Lovgrundlaget for hjortehold (lov om hold af dyr og hjortebekendtgørelsen).•Praktiske erfaringer med hjorteopdræt, herunder:oHjortearterne,oegnede arealer,ohegn,ofangfaciliteter,ohåndtering,oopfostring af kalve,oovervintring,otransportør,ofaglitteratur,orådgivning ogoorganisationsforhold (Danmark og EU).•Driftsledelse:oÅrskalender,oproduktionssystemer,oproduktkvalitet,oreproduktion,oårscyklus,obrunst,okælvning,ofravænning,oidentifikation,13

•

••

•

oavlsplanlægning ogoudsætningFodring:oIntroduktion,ofordøjelsessystemet,onæringsbehov,ofodermidler,ofoderplaner,ofodringsbetingede sygdomme ogoparasitter og bekæmpelse herafSundhed og sygdom:oIkke-fodringsbetingede sygdomme,okvægtuberkulose,oparatuberkulose,oandre sygdomme,osmitterisikooforebyggelse ogoerfaringer fra praksisEkskursion:oHegnsforhold,oindfangning ogohåndtering af krondyrGræsmarken:oEtablering,opleje ogoudnyttelse og konservering af græsIntroduktion til økologisk drift og orientering om tilskud til økologisk driftSlagtning:oAflivning,otransport til slagtehus,oslagtekontrol ogoforordning 853/2004 af 29/4 2004 m.fl.Økonomi og afsætning

Der afholdes løbende kurser om hjortedyr.

3.6 Uddannelseskrav - slagtekyllingerSiden den 1. april 2010 skal den eller de fysiske personer3, som har det daglige ansvar for en bedriftmed slagtekyllinger4, have gennemført og bestået et kursus om de emner, der er nævnt i bilag IV tilRådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse afslagtekyllinger, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 245 af 16. marts 2010 om uddannelse ogkvalifikationer ved hold af slagtekyllinger.Fødevarestyrelsen skal godkende kurset, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3. Fødevarestyrelsen kan dogmeddele dispensation fra uddannelseskravet, hvis den pågældende i perioden fra den 1. april 2005og til den 1. april 2010 har haft det daglige ansvar for en bedrift med slagtekyllinger omfattet af lovom hold af slagtekyllinger og i denne periode ikke er straffet for overtrædelser afdyreværnslovgivningen.

Det følger af artikel 4 i Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse afslagtekyllinger, at en person er omfattet af uddannelseskravet, når personen har dyret i sin varetægt.4Bedrift med slagtekyllinger defineres i § 2 i lov nr. 714 af 25. juni 2010 om ændring af lov om hold af slagtekyllingersom et produktionssted, hvor der holdes slagtekyllinger. Ved slagtekyllinger forstås kyllinger, som holdes med henblikpå kødproduktion.

Kurset skal mindst dække fællesskabsbestemmelserne vedrørende beskyttelse af kyllinger, herunder(bilag IV til Rådets direktiv 2007/43/EF):a) Bilag I og II,b) fysiologi, især vandings- og fodringsbehov, dyrs adfærd og stresspåvirkninger,c) de praktiske aspekter ved en omsorgsfuld håndtering af kyllinger, samt indfangning,lastning og transport,d) nødhjælp til kyllinger, nødslagtning og aflivning samte) forebyggende biosikkerhedsforanstaltningerGennemførelse af et kursus (2 dages varighed), der indeholder følgende elementer, opfylder kravettil uddannelse:•Lovgivning.•Adfærd, velfærd, stress.•Management generelt:oFoder.oVand.oStrøelse.oVentilation.oLys.oPasningsrutiner.oAdministrative rutiner.•Biosikkerhed, rengøring og desinfektion.•Sygdomsforhold og aflivningsrutiner.•Kontrol af miljøparametre i stalden.•Indfangning.•Transport.•Nødprocedurer.•Opsamling og udlevering af kursusbevis.Det skal bemærkes, at kursuskravet ikke dækker rugeægsproduktion til slagtekyllinger. Derafholdes løbende kurser om slagtekyllinger.

3.7 Uddannelseskrav - minkFødevarestyrelsen nedsatte i 2009 en arbejdsgruppe5, som havde til formål at udarbejde forslag tilinitiativer, der løbende skal sikre overvågning og håndtering af eventuelle dyrevelfærds- ogdyresundhedsproblemer i danske pelsdyrfarme.Arbejdsgruppen fremkom i april 2010 med følgende anbefalinger:••••Lovpligtigt uddannelseskrav for nye pelsdyravlere (minkavlere).Krav om periodisk efteruddannelse for samtlige pelsdyravlere.Obligatorisk sundhedsrådgivningsaftaler for samtlige pelsdyravlere.Frivilligt branchekodeks dækkende god farmpraksis på dyrevelfærdsområdet.Branchekodeks udarbejdes af branchen og godkendes af Fødevarestyrelsen.

Uddannelseskravet samt krav om periodisk efteruddannelse udmøntes i bekendtgørelse om krav omuddannelse m.v. for personer beskæftiget i minkfarme, der trådte i kraft 1. januar 2012

3.7.1 Lovpligtigt uddannelseskrav for nye minkavlereUddannelseskravet for den ansvarlige for minkfarmen omfatter 4 dages teori samt et praktik forløb,der dækker de kritiske perioder i minkens årlige produktionscyklus. Personer, der kan dokumentere,at de har gennemført en godkendt erhvervsuddannelse som landbrugsassistent, dyrepasserassistenteller disse uddannelsers efterfølgende trin eller en uddannelse, der kan sidestilles hermed, vilopfylde uddannelseskravet.Gennemførelse af kurserne dokumenteres ved et dateret kursusbevis, der skal forevises påforlangende f.eks. i forbindelse med et offentligt kontrolbesøg. Uddannelsen skal være gennemførtsenest 1 år efter, at den pågældende har overtaget ansvaret for minkfarmen.Uddannelsen kan udbydes af en dyrlæge, agronom eller en anden person med relevantnaturvidenskabelig kandidatuddannelse. Dog skal den praktiske del af uddannelsen forestås af enperson, der har det daglige ansvar for driften af en minkfarm, og som i forvejen opfylderuddannelseskravet.

Uddannelsens læringsmål:Efter gennemførsel af den lovpligtige uddannelse for nye minkavlere skal kursisten som minimum:1. Kende til den gældende lovgivning og baggrunden for den offentlige kontrol.2. Kende til indholdet i sundhedsrådgivningsaftaler med dyrlægen.Arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter fra Den Danske Dyrlægeforening, Dansk Pelsdyravlerforening,Landbrug & Fødevarer, Aarhus Universitet, Justitsministeriet, Fødevareministeriet, Plantedirektoratet(NaturErhvervsstyrelsen) og Fødevarestyrelsen.5

3. Kende til minkens biologi og årlige cyklus, samt forstå sammenhængen med produktionen.4. Kunne tolke og anvende minkens adfærd til driftslederbeslutninger (f.eks. vedrørendefodringsstrategier og valg af avlsdyr).Uddannelsens indholdDen teoretiske del af uddannelsen skal have en varighed af min. 32 timer (ekskl. pauser) og havefølgende indhold:1. Love og regler (2 timer):a. Gældende lovgivning.b. Opbygning af den offentlige kontrol.c. Sundhedsrådgivning.2. Minken som produktionsdyr (2 timer):a. Minkens biologi.b. Minkens årlige produktionscyklus.3. Adfærdsbiologi (3 timer):a. Minkens adfærd.b. Normal og unormal adfærd, herunder stereotypier.c. Temperament.4. Dyrevelfærd (5 timer):a. Hvad er dyrevelfærd?b. De vigtigste forhold for minkens velfærd – hvad kan avleren gøre?5. Sundhed (5 timer):a. Smitsomme sygdomme og produktionsbetingede sygdomme.b. Behandling og kriterier for medicinsk behandling af alle dyr i minkfarmen.c. Kriterier for flytning, behandling eller aflivning af mink med skader eller sygdom.6. Smittebeskyttelse og vaccination (1 time):a. Effektive strategier for at undgå sygdom.b. Smittebeskyttelse herunder forebyggende biosikkerhedsforanstaltninger.7. Fodring og pasning (3 timer):a. Effektive strategier for god produktion uden sygdom.8. Aflivning (3 timer):a. Regler for aflivning af mink.b. Aflivning af syge og skadede dyr.c. Aflivning ved pelsning.9. Medicinhåndteringskursus (8 timer):a. Teori.b. Praktik.

Kursusindhold af den praktiske del af uddannelsenUdannelsen skal have en varighed af mindst 4 uger af 37 timers varighed (ekskl. pauser), ogindeholde følgende emner:1.2.3.4.Perioden op til flushing (min. 37 timer).Fravænning og diegivning (min. 37 timer).Vækstperioden (min. 37 timer).Kursus i aflivning (min. 37 timer).

3.7.2 Efteruddannelseskrav for etablerede avlereDen eller de fysiske personer, der har det daglige ansvar for driften af en minkfarm, skal minimumhvert 3. år gennemføre efteruddannelse. Efteruddannelsen skal have en varighed af mindst 8 timer(ekskl. pauser) og omfatte den seneste viden om bl.a. følgende emner:1.2.3.4.Dyrevelfærd, lægemiddelanvendelse og dyresundhed, herunder ny lovgivning.Management.Indhusningsssystemer.Smittebeskyttelse.

3.7.3 Kursuskrav for ansatte i minkfarmeIndførelse af uddannelseskrav krævede en ændring af lov om hold af dyr. Lovforslag L 26 (lov omændring af lov om hold af dyr) blev fremsat bl.a. med det formål at skaffe hjemmel til at indføreuddannelseskravet for den ansvarlige for minkfarmen. I forbindelse med behandlingen aflovforslaget blev der udtrykt politisk ønske om, at der også blev fastsat krav om uddannelse til deansatte på minkfarmen.Derfor skal personer, som beskæftiger sig med pasning af levende mink, og som ikke hargennemført en uddannelse, jf. afsnit 3.7.1, senest den 1. januar 2013 have gennemført et kursus afmindst 8 timers varighed eksklusiv pauser. Kurset skal være gennemført senest fire uger efteransættelsens start. Kurset skal omfatte nedenstående emner idet de dyrevelfærdsmæssige aspekterinddrages i alle relevante sammenhænge under de fire punkter:1. Lovgivning, herunder optegnelser over døde mink og medicinanvendelse.2. Indhusningssystemer, herunder burstørrelser i forhold til antal mink, redekasser og adgangtil halm og rør/hylde.3. Pasning og håndtering af levende mink.4. Smittebeskyttelse.

Undtaget fra kursuskravet er dog personer, som kan dokumentere mindst 12 månederssammenhængende fuldtidsbeskæftigelse med mink. Undtaget fra uddannelseskravet er endviderefamiliemedlemmer i lige linje eller ægtefæller til ejeren eller den driftsansvarlige, som hjælper til påfarmen.

4.0 Arbejdsgruppens anbefalinger om uddannelseskrav i forbindelsemed egentligt erhvervsmæssigt dyrehold4.1 FormålArbejdsgruppen er enig i, at uddannelseskravets overordnede formål skal være at sikre, at denperson, der har ansvaret for den daglige drift af et erhvervsmæssigt dyrehold har tilstrækkelig videnom forebyggelse og håndtering af de dyrevelfærdsproblemer og dyresundhedsproblemer, der kanopstå i en besætning med landbrugsdyr.I forhold til at differentiere mellem erhvervsmæssigt hold af dyr og mindre hold af dyr hararbejdsgruppen fundet det mest hensigtsmæssigt at pege på antal dyr på stald, da en sådanparameter vil være enkel at administrere for både de personer, som bliver omfattet af uddannelses-eller kursuskrav, og den offentlige kontrol med overholdelse af kravet.

4.2 Afgrænsning af dyrearterUddannelseskravet i § 11, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme afløser det hidtidige krav tiluddannelse som betingelse for at erhverve ejendom med landbrugspligt og tager derfor navnlig sigtepå svine-, kvæg-, fåre-, gede- samt fjerkræbesætninger.Arbejdsgruppen har konstateret, at der allerede er fastsat uddannelseskrav for så vidt angår hold afvisse typer af fjerkræ (slagtekyllinger, fjervildt og strudsefugle), hjortedyr samt mink og ræve.Arbejdsgruppen forudsætter, at de pågældende uddannelseskrav opretholdes uændret.Endvidere har arbejdsgruppen overvejet, om erhvervsmæssigt hold af heste bør være omfattet af etuddannelseskrav.Lov nr. 528 af 6. juni 2007 om hold af heste indeholder i § 30 en bemyndigelsesbestemmelsehvorefter fødevareministeren kan fastsætte regler om, at den, som er ansvarlig for et professionelthestehold, skal besidde en relevant faglig uddannelse hertil. Ministeren kan desuden fastsætte kravtil uddannelse. Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om hold af heste, at professionellehestehold bl.a. omfatter handelsbesætninger, hesteudlejningssteder, rideskoler, træningsstalde,hestepensioner og lignende, hvor der drives en egentlig virksomhed, hvori der indgår brug af heste.

Derimod er avlere, som alene foretager avl med egne heste, og hvor avleren ligeledes ejer føllene,ikke omfattet af begrebet professionelle hestehold. Det antages, at langt de fleste af disse hesteholder små, dvs. mindre end 15 dyreenheder.Når der er tale om større hestehold med avl af heste, antages det dels, at der ofte kan være opstaldetheste, der ejes af andre end avleren, dels at avleren ofte vil overlade ansvaret for et sådant hesteholdtil en ansat. Den ansvarlige vil derfor være omfattet af en bestemmelse om uddannelse udstedt imedfør af hestelovens § 30.På denne baggrund må det antages, at hovedparten af de hestehold, der falder ind under begrebet”erhvervsmæssigt dyrehold” i lov om landbrugsejendomme, allerede vil være omfattet afhestelovens krav om uddannelse.Arbejdsgruppen vurderer derfor, at erhvervsmæssigt hold af heste ikke skal omfattes afuddannelseskravet efter lov om landbrugsejendomme.Det er således arbejdsgruppens indstilling, at der er behov for at fastsætte generelle regler omuddannelseskrav i relation til svin, kvæg, får og geder samt fjerkræ, bortset fra slagtekyllinger,fjervildt samt strudsefugle.Arbejdsgruppen har endvidere overvejet om andre dyrearter som f.eks. chinchilla eller kaniner børvære omfattet af uddannelseskravet. Arbejdsgruppen vurderer, at antallet af besætninger med entenchinchillaer eller kaniner på nuværende tidspunkt er af et omfang, at behovet ikke er til stede.Arbejdsgruppen vil dog gøre opmærksom på, at behovet kan opstå i fremtiden, og at der derfor børtages højde for et fremtidigt behov i forbindelse med udformning af den lovgivning, som ernødvendig for at gennemføre arbejdsgruppens foreslåede anbefalinger.Arbejdsgruppen har ikke taget stilling til spørgsmål om uddannelseskrav i forhold til akvakultur,daakvakultur ikke er omfattet af arbejdsgruppens kommissorium.

4.3 Afgrænsning i forhold til antal dyr på staldEfter forarbejderne til lov nr. 243 af 22. marts 2010 om ændring af lov om landbrugsejendommeforudsættes besætninger med over 15 dyreenheder at være omfattet af uddannelseskravet i lovens §11, stk. 2.

En dyreenhed er en beregningsenhed, der anvendes i miljølovgivningen til at beskrivemiljøpåvirkningen ved produktion og udledning af gødning. En dyreenhed er den mængde dyr, derproducerer 100 kg kvælstof (N) på årsbasis. Antallet af dyreenheder pr. dyr er derfor afhængig afdyrets art, race og vægt, og er samtidigt en dynamisk enhed.Arbejdsgruppen har vurderet, at dyreenheder ikke isoleret set er den mest hensigtsmæssigeparameter ved fastsættelse af grænseværdier for, hvilke besætningsstørrelser der fremadrettet børomfattes af uddannelseskravet. Det skyldes bl.a., at der skal anvendes en omregningstabel for atberegne det konkrete dyreantal. Grænseværdierne bør derfor baseres på de konkrete dyreantal.På denne baggrund indstiller arbejdsgruppen, at grænseværdierne fastlægges på baggrund af antalletaf dyr på stald pr. CHR-nr. Herved opnås parallelitet til anden husdyrlovgivning. Der kan dogtænkes situationer, hvor der på samme CHR-nr. findes flere besætninger med forskellige ejere, oghvor der dermed er flere forskellige besætningsansvarlige. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at derkonkret kan opstå tvivl om, hvorvidt en besætning overskrider grænseværdier i forhold tiluddannelseskrav. Sådanne problemer vil eventuelt kunne løses ved at indskrive endispensationsmulighed, så Fødevarestyrelsen konkret kan få mulighed for at undtage frauddannelseskravet i den nævnte situation.Herudover er arbejdsgruppens indstilling til grænseværdier for de berørte dyrearter fastsat påbaggrund af det antal dyr, der tilnærmelsesvis svarer til 15 DE, jf. bekendtgørelsen nr. 1695 af 19.december 2006 om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. medsenere ændringer (se tabel 1).

Tabel 1: Beregning af grænseværdiDyreartDyretypeEnhed

Antalenheder til 1DE

6

0,7521,4

Antalproducerededyr pr. år til15 DE11,253021

Antalstaldpladser

7

(grænseværdi)11,253021

Kvæg

Svin

Smådrøvtyggere

Fjerkræ

Malkekøer, tungrace uden opdræt(malkekøer)Opdræt, tung race6-28 mdr.(opdræt, mælk)Ammekøer udenopdræt, over 600kgTyrekalve, 6 mdr.til slagt. (440 kg)tung race(opdræt, kød)Søer m. griseindtil fravænning(7,2 kg)Smågrise (7,2 -32 kg)Slagtesvin (32 kg– 102 kg)Moderfår medlamMalkegeder medkidHøner tilårsproduktionGæsÆnderKalkuner

DyrDyrDyr

Prod. dyr

DyrDyrDyrDyrDyrDyrProd. dyrProd. dyrProd. dyr

4,32003677166270820340 (hunner)190 (hanner)

64,530005401051052490405012.3003600

64,54501501051052490200049201200

Dyreenheder efter bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold,husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer7Antallet af årsdyr er beregnet på baggrund af følgende oplysninger (kilde: Landbrug & Fødevarer):•Slagtesvin - 15 DE = 540 slagtesvin = ca. 150 staldpladser (ca. 4 rotationer pr. år)•Smågrise – 15 DE = 2625 smågrise = ca. 450 staldpladser (ca. 6,7 rotationer pr. år.)•Kalve o. 6 mdr. - 15 DE = 60 kalve = ca. 40 staldpladser (ca. 1,5 rotationer pr. år)•Ænder 15 DE = 12.300 ænder = 4920 på stald (2-3 rotationer pr. år)•Gæs 15 DE = 4.050 gæs = 2000 på stald (ca. 2 rotationer pr. år)•Kalkun 15 DE = 3600 kalkuner (½ hun og ½ han) = 1200 på stald (ca. 3 rotationer pr. år)

Arbejdsgruppen indstiller derfor, at en husdyrbesætning skal være omfattet af uddannelseskravet,hvis en eller flere af følgende grænseværdier overskrides:•Malkekvæg:oKøer: 12 dyr (staldpladser).oOpdræt: 30 dyr (staldpladser).Slagtekvæg:oKøer: 21 dyr (staldpladser).oOpdræt: 40 dyr (staldpladser).Svin:oSøer: 65 dyr (staldpladser).oSmågrise (7,2 – 30 kg): 450 dyr (staldpladser).oSlagtesvin: 150 dyr (staldpladser).Får (voksne dyr): 105 dyr (staldpladser).Geder (voksne dyr): 105 dyr (staldpladser).Fjerkræ:oÆglæggere + opdræt: 2.500 dyr (staldpladser).oGæs: 2.000 dyr (staldpladser).oÆnder: 4.900 dyr (staldpladser).oKalkuner: 1.200 dyr (staldpladser).

•

•••

Det er forudsat, at en husdyrbesætning kun omfattes af uddannelseskravet, hvis dyreantalletoverskrider grænseværdien inden for samme kategori af dyr (aldersgruppe). En besætning medf.eks. 75 voksne geder og 50 voksne får vil således ikke være omfattet af uddannelseskravet, mensen besætning med 106 geder vil kræve uddannelse.Andelen af dyr og besætninger, der vil blive omfattet af uddannelseskravet, fremgår af tabel 2 ogtabel 3.

Tabel 2:Estimat over antallet af dyr, der omfattes af uddannelseskrav. Beregninger er foretaget påbaggrund af dataudtræk fra det Centrale Husdyrregister (CHR), september 2011Antal dyr(staldpladser)omfattet afuddannelseskravMalkekøerOpdræt (mælk)Malkekvæg i altAmmekøerOpdræt (kød)Kødkvæg i altSøerSmågriseSlagtesvinDyr i altModerfårDyr i altMalkegederDyr i altÆglæggere i altGæs i altÆnder i altKalkuner i alt535.251538.395549.43646.792240.237287.0291.158.1726.511.7815.141.93712.811.89043.16268.097439371304.734.8850367.709395.498

Pct. dyr(staldpladser)omfattet afuddannelseskrav96,695,896,645,176,068,498,597,994,296,443,245,245,044,898,80,092,898,1

Kvæg

Svin

Små drøvtyggere

Fjerkræ

Tabel 3:Oversigt over andelen af besætninger, der omfattes af uddannelseskravet. Beregninger erforetaget på baggrund af dataudtræk fra det Centrale Husdyrregister (CHR), september 2011DyreartMalkekvægKødkvægSvinFårGederÆglæggereGæsÆnderKalkunerAntal besætninger omfattet4382219071531221225001130Andelen af besætninger omfattet angivet i pct.94,416,779,81,50,336,70,017,769,8

Det fremgår af tabellerne, at ved de foreslåede grænseværdier vil langt størsteparten afmalkekvægs- og svinebesætningerne blive omfattet af uddannelseskravet.

Som det fremgår tabel 2 og 3 vil en del kødkvægsbesætninger, fåre- og gedebesætninger samtfjerkræbesætninger ikke blive omfattet af uddannelseskravet, da dyreantallet falder under deforeslåede grænseværdier.Arbejdsgruppen har vurderet, at dette skyldes, at en stor del af disse besætninger må betragtes sommindre landbrug. De pågældende besætninger kan derfor ikke betragtes som egentligterhvervsmæssigt dyrehold, jf. § 11, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme.

4.4 Hvem skal omfattes af uddannelseskravetArbejdsgruppen indstiller, at uddannelseskravet skal omfatte den person, der forestår den dagligedrift af besætningen.Gennemførelse af den lovpligtige uddannelse bør indebære, at personer som minimum opnårkompetencer, der i relation til dyrevelfærd og husdyrsygdomme modsvares af enerhvervsuddannelse til dyrepasserassistent eller landbrugsassistent, der er godkendt af Ministerietfor Børn og Uddannelse.Arbejdsgruppen indstiller derfor, at personer, der har gennemført en godkendt erhvervsuddannelsesom dyrepasserassistent eller landbrugsassistent eller en uddannelse, der kan sidestilles hermed,allerede opfylder uddannelseskravet, og at de derfor ikke skal omfattes af kravet.Desuden finder arbejdsgruppen som forudsat i forarbejderne til § 11, stk. 2, i lov omlandbrugsejendomme, at uddannelseskravet skal gælde fremadrettet, dvs. kun for personer, derovertager ansvaret for driften af en husdyrbesætning efter den dato, hvor uddannelseskravet træder ikraft. Derudover skal personer, der kan dokumentere, at de i en sammenhængende periode på 2 årindenfor de sidste 10 år fra ansøgningsdato har forestået driften af en husdyrbesætning med etdyreantal svarende til eller større end 15 DE, jf. ovenstående grænseværdier, fritages foruddannelseskravet. Personer, som i en anden EU-medlemsstat har forestået driften af en lignendehusdyrbesætning i sammenhængende 2 år, er ligeledes undtaget, jf. EU’s anerkendelsesdirektiv.Uddannelsen kan f.eks. udbydes af landbrugsskoler eller brancheorganisationer, og undervisningenskal forestås af en dyrlæge, agronom eller en anden person med relevant faglig kandidatuddannelse.Desuden skal det være muligt, at uddannelsen kan forestås af en person, der er tilknyttet enlandbrugsskole som underviser, og som følge deraf opfylder kvalifikationskravene som underviserpå erhvervsuddannelser, jf. §§ 10 – 12 i bekendtgørelse nr. 1514 af 15. december 2010 omerhvervsuddannelser.

4.5 Arbejdsgruppens forslag til uddannelsesmodel4.5.1 LæringsmålFor en person, der ikke har gennemført en godkendt erhvervsuddannelse til dyrepasserassistent ellerlandbrugsassistent, og som i øvrigt ikke er undtaget, jf. bemærkningerne i afsnit 4.4, indstillerarbejdsgruppen, at personen skal gennemføre et uddannelsesforløb af 60 timers varighed (ekskl.pauser), før den pågældende må fungere som driftsansvarlig. Uddannelsesforløbet tager sigte på atbibringe personen en grundlæggende viden om dyrevelfærd og dyresundhed.Efter afsluttet uddannelse skal personen:1. Kende til den gældende lovgivning og baggrunden for den offentlige kontrol.2. Kende til indholdet i sundhedsrådgivning og muligheden for indgåelse af aftaler fordyrearterne kvæg, svin, får og geder.3. Kende husdyrs biologi og cyklus som baggrund for forståelsen af sammenhængen med denaktuelle produktion.4. Kunne tolke og anvende husdyrenes adfærd med hensyn til at foretage hensigtsmæssigeproduktionsomlægninger vedrørende fodring, hegning, opstaldning eller andreomstændigheder, der har betydning for dyrenes velfærd.

4.5.2 Uddannelsesforløbets indholdArbejdsgruppen har drøftet og er enig om at anbefale følgende indhold:1. Love og regler (4 timer)a. Gældende lovgivning:i. Gennemgang og overholdelse af den til enhver tid gældende lovgivning påområdet. Der lægges særlig vægt på regler og forordninger, der har til hensigtat sikre dyrenes sundhed og velfærd.b. Opbygning af den offentlige kontrol:i. Gennemgang af opbygningen og kompetencerne i den offentlige kontrol.ii. Hvem gør hvad, og hvad har betydning for husdyrenes velfærd, og hvad harbetydning for fødevaresikkerheden?iii. Hvilke restriktioner kan myndighederne benytte sig af for at opnå hensigtenmed kontrollen?iv. Sundhedsrådgivning i husdyrbesætninger (kvæg, svin, får og ged).v. Gennemgang af regler og muligheder for sundhedsrådgivning.vi. Hvad er formålet, og i hvilket omfang kan egenkontrol indgå i virksomhedenssundhedsstatus?

2. Kvæg, svin, får og geder som produktionsdyr (8 timer)a. Dyrenes biologi, historie og domesticering:i. Arten i forhold til andre produktionsdyr, dens oprindelse, domesticering ogmålet for produktionen og produktionsudviklingen.b. Dyrenes produktionscyklus:i. Dags- og årstidens indvirkning på brunst og reproduktion.ii. Klimatiske forholds betydning for kravene til pasning og fysiske forhold.iii. Frilandsproduktion.3. Adfærd (8 timer)a. Dyrenes adfærd:i. Gennemgang af normal/unormal adfærd, bevægelsesmønstre, sociale ogfysiske behov.ii. Muligheder for påvirkning af adfærd ved fysiske reguleringer.iii. Muligheder for indlæring af hensigtsmæssig adfærd.iv. Temperament.v. Artens temperament og udsving i forbindelse med brunst.vi. Temperament som avlsmål.vii. Betydning af dyr-menneske relationer og forskellige typer af håndtering afbetydning for arbejdsmiljø, sikkerhed og dyrevelfærd.b. Artsspecifik adfærd – målrettes deltagerkredsen.4. Dyrevelfærd (16 timer)a. Hvad er dyrevelfærd?i. Gennemgang af forskellige definitioner og former for dyrevelfærd.ii. Hvordan måles velfærd, og hvad kan det bruges til.b. De vigtigste forhold for husdyrs velfærd.c. Stalde, inventar, klima:i. Gulve – type, udformning og placering.ii. Inventar – type, udformning og placering.iii. Klima, herunder dyrenes varmeproduktion, overbrusning, naturlig og kunstigventilation.iv. Tildeling af foder og vand.v. Beskæftigelsesmateriale.vi. Lys og støj.vii. Malkestald.viii. Sygestier/bokse.

d. Frilandsproduktion - særlige forhold omkring:i. Hegning.ii. Skygge- og læforanstaltninger.iii. Vand og fodertildeling.5. Fodring og pasning (8 timer)a. Dyrenes fordøjelsessystem, flermavede og enmavede dyrb. Fodermidlerc. Opbevaring afi. Foderii. Fodermidleriii. Rengøring og kontrol af foderopbevaringsfaciliteterd. Vurdering og visuel bedømmelse af foderkvalitete. Praktisk fodring og udfodringsmetoderf. Planlægning af almindelige arbejdsrutiner6. Sundhed (8 timer)a. Smitsomme sygdomme og produktionsbetingede sygdomme:i. Gennemgang af forebyggelse og behandling af de vigtigste, smitsommesygdomme og deres symptomer.ii. Anmeldepligtige sygdomme.iii. Bevægeapparatet.iv. Sår og skader.b. Behandling og kriterier for behandling af besætningen:i. Hvornår er der grundlag for at behandle enkeltdyr eller hele besætningen?ii. Samspillet mellem den besætningsansvarlige og dyrlægen.iii. Krav om medicinhåndteringskursus.c. Kriterier for flytning, behandling eller aflivning af dyr med skader eller sygdomi. Hvornår skal syge dyr isoleres fra andre? Sker det for at beskytte det syge dyreller de raske?ii. Hvad er passende behandling af syge og tilskadekomne dyr, herunderopfølgning efter iværksættelse af behandling, hvornår bør dyrlæge tilkaldes, oghvornår er aflivning nødvendig?iii. Gennemgang af aflivningsmetoder - hvad er etisk korrekt?

7. Smittebeskyttelse og vaccination (8 timer)a. Hygiejne og smitteveje.b. Strategier for at undgå sygdomme:i. Hvilke sygdomme kan forebygges?ii. Behandlingstidspunkt, og hvad afgør om der skal behandles?iii. Fodertilsætning, tilsætning til drikkevand eller andet.

5.0 Kursuskrav for mindre husdyrholdDet fremgår af tabel 2 og 3, at størstedelen af besætningerne med malkekvæg og svin vil bliveomfattet af uddannelseskravet, og ligeledes fremgår, at stort set alle dyr vil blive omfattet. Andelenaf fjerkræbesætninger (med undtagelse af gæs), der vil blive omfattet af uddannelseskrav, er lille(36, 7 – 69,8 pct.). I den forbindelse skal det bemærkes, at også her vil størstedelen af dyrene bliveomfattet af uddannelseskrav. Ved den foreslåede bliver eksisterende besætninger med gæs ikkeomfattet af uddannelseskrav. Det kan oplyses, at antallet af besætninger og antallet af opdrættedegæs er relativt lavt (Ca. 40 besætninger med i alt ca. 5.400 dyr).Arbejdsgruppen er under arbejdet med at udmønte forslag til uddannelseskrav blevet opmærksompå, at der findes en større andel af kødkvægs-, fåre- og gedebesætninger, der ikke vil blive omfattetaf uddannelseskravet ved den fastlagte grænseværdi. Selvom disse typer af besætninger typisk ikkedrives med egentligt erhvervsmæssigt formål, finder arbejdsgruppen, at der også i disse mindredyrehold kan opstå problemer med dyresundhed og dyrevelfærd, som ville kunne forebygges meden hvis basisviden. Derfor kan der være behov for at sikre et vist minimum af viden i relation hertil.Arbejdsgruppen foreslår derfor, at mindre besætninger med får, geder eller slagtekvæg, bliveromfattet af et obligatorisk kursuskrav, men er samtidigt opmærksom på, at den enkelte besætningkan blive så lille, at det ikke med rimelighed kan forlanges, at den besætningsansvarlige skal påkursus.På den baggrund foreslår arbejdsgruppen, at den driftsansvarlige skal gennemføre et kursus af 12timers varighed, hvis besætningen – uden at overskride grænseværdierne for egentligerhvervsmæssigt husdyrhold (dvs. et dyreantal der svarer til 15 DE) - overskrider en eller flere affølgende grænseværdier:•Slagtekvæg:oKøer: 10 køer (staldpladser).oOpdræt: 10 dyr (staldpladser).Får (voksne dyr): 10 dyr (staldpladser).Geder (voksne dyr): 10 dyr (staldpladser).

••

De foreslåede grænseværdier tager udgangspunkt i de grænseværdier, der gælder for kontrollen meddyrevelfærd, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1358 af 15. december 2009 om stikprøve kontrol af velfærd30

for landbrugsdyr og for heste, som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige formål. Det erendvidere forudsat, at en husdyrbesætning kun omfattes af kursuskravet, hvis dyreantalletoverskrider en af ovennævnte grænseværdier indenfor samme kategori af dyr.I tabel 4 og 5 angives et estimat over andelen af besætninger og dyr, der vil blive omfattet afkursuskrav ved de ovennævnte grænseværdier:Tabel 4:Estimat over andelen af besætninger omfattet krav om uddannelse eller kursus forkødkvægs-, fåre- og gedebesætninger. Beregningerne er foretaget på baggrund af dataudtræk fraCHR, september 2011DyreartAntalbesætningeromfattet afuddannelseskravAndel afbesætningeromfattet afuddannelseskravangivet i pct.Antalbesætningeromfattet afkursuskravAndel afbesætningeromfattet afkursuskravangivet ipct.Antalbesætningerder ikkeomfattes afuddannelses-ellerkursuskrav695059573413

KødkvægFårGed

219012212

16,71,50,3

39501855167

30,223,44,6

Andel afbesætningerder omfatteaf entenuddannelsesellerkursuskravangivet i pct46,924,95,9

Tabel 5:Estimat over andelen af dyr og besætninger omfattet krav om uddannelse eller kursus forkødkvægs-, fåre- og gedebesætninger. Beregningerne er foretaget på baggrund af dataudtræk fraCHR, september 2011Antal dyrAndel dyrAntal dyromfattet afomfattet afomfattet afuddannelseskrav uddannelseskrav kursuskravangivet i pct.Andel afdyromfattet afkursuskravangivet ipct.Andel af dyrder omfattes afentenuddannelseellerkursuskrav ipct.8098,694,085,786,377,880,7

Køer -kødkvægOpdræt(kød)Kødkvæg ialtModerfårFår i altMalkegederGeder i alt

46.792240.237287.02943.16268.09743937130

45,176,068,443,245,245,044,8

36.19371.325107.51842.43461.9433.1975.706

34,922,625,642,541,132,835,9

Af tabel 4 fremgår, at indførsel af kursuskrav ikke medfører en væsentligt stigning i andelen afbesætninger, der vil blive omfattet af enten et uddannelses- eller kursuskrav. Indførsel af kursuskravvil derimod medfører, at andelen af dyr (kødkvæg, får eller geder), der omfattes af entenuddannelses- eller kursuskrav, vil stige markant, som det fremgår af tabel 5.Kurset skal kunne udbydes af landbrugsskoler eller brancheorganisationer, og undervisningen skalforestås af en dyrlæge, agronom eller en anden person med relevant faglig kandidatuddannelse.Desuden skal det være muligt, at uddannelsen kan forestås af en person der er tilknyttet enlandbrugsskole som underviser, og som følge deraf opfylder kvalifikationskravene som underviserpå erhvervsuddannelser, jf. §§ 10 – 12 i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse nr.1514 af 15. december 2010 om erhvervsuddannelser.

Kurset bør efter arbejdsgruppens opfattelse være af 12 timers varighed og have følgende indhold:1.2.3.4.5.Love og regler indenfor dyrevelfærd og dyresundhedsområdet.Dyrevelfærd.Fodring og pasning.Adfærd.Hvad er passende behandling af syge og tilskadekomne dyr, herunder opfølgning efteriværksættelse af behandling, hvornår bør dyrlæge tilkaldes, og hvornår er aflivningnødvendig?6. Smittebeskyttelse og vaccination.

Personer, der opfylder uddannelseskravet beskrevet i kapitel 4, bør være undtaget fra kursuskrav.Personer, der opfylder uddannelseskravet for egentligt - erhvervsmæssigt dyrehold, skal undtagesfor kursuskravet. Derudover skal personer, der kan dokumentere, at de i en sammenhængendeperiode på 2 år indenfor de sidste 10 år fra ansøgningsdato har haft det daglige ansvar for driften afen husdyrbesætning med mere end 10 får, geder eller slagtekvæg fritages for kursuskravet.Personer, som i en anden medlemsstat har forestået driften af en husdyrbesætning med får, gedereller slagtekvæg i sammenhængende 2 år, er ligeledes undtaget, jf. EU’s anerkendelsesdirektiv.

6.0 Lovgivning, kontrol og økonomiske konsekvenser6.1 Behov for lovgivningSom nævnt er der allerede i en række love på dyrevelfærdsområdet samt for visse dyrearter i lov omhold af dyr fastsat regler om uddannelseskrav for dyrehold. For en række dyrearter eruddannelseskravet nærmere udmøntet i bekendtgørelser med detaljerede krav til de pågældendeuddannelser.Den foreslåede udmøntning af uddannelseskrav vedrørende egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold(dvs. besætninger med 15 eller flere dyreenheder) vil umiddelbart kunne ske med hjemmel i § 11,stk. 2, i lov om landbrugsejendomme.Derimod forudsætter en udmøntning af forslaget om et obligatorisk kursus for visse typer afhusdyrhold, at der tilvejebringes særskilt lovhjemmel. En generel lovhjemmel vil kunne indsættes ilov om landbrugsejendomme, men vil mere hensigtsmæssigt kunne indplaceres i lov om hold afdyr, der har til formål at sikre, at hold af dyr sker på ansvarlig vis og på en sådan måde, at hensynettil fødevaresikkerheden og menneskers og dyrs sundhed samt til produktionen tilgodeses.Arbejdsgruppen finder derfor også, at det vil være hensigtsmæssigt at overføre den eksisterendehjemmel vedrørende egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold (dvs. besætninger med et dyreantalsvarende til 15 dyreenheder eller derover) i § 11, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme til lov omhold af dyr, da den mere naturligt hører hjemme under denne lovs formål.Ved udmøntning af bestemmelsen fremadrettet bør der efter arbejdsgruppens opfattelse fastsættesuddannelseskrav for den person, der har det daglige ansvar for pasning af dyrene.Uddannelseskravet skal samtidigt sikre, at denne person har kendskab til reglerne pådyrevelfærdsområdet samt til forebyggelse og håndtering af dyreværnsproblemer i besætningen.Dette kan præciseres i bemærkningerne til lovteksten.Arbejdsgruppen anbefaler, at den foreslåede bestemmelse bør tage sigte på de almindelige dyrearteri landbruget, som ikke allerede er omfattet af uddannelseskrav, dvs. kvæg, svin, får og geder samtfjerkræ med undtagelse af slagtekyllinger. Der bør dog tages højde for, at bestemmelsen kanomfatte andre dyrearter f.eks. chinchillaer og kaniner.Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at det præciseres, at grænseværdierne for, hvem der skal væreomfattet af uddannelseskravet for egentligt erhvervsmæssigt dyrehold, fastsættes med udgangspunkti dyreantal i stedet for dyreenheder.

6.2 KontrolAf hensyn til kontrollen skal den besætningsansvarlige på forlangende fremvise dokumentation forgennemført uddannelse eller kursus.I velfærdkontrollen indgår for nærværende allerede kontrol af, om dyrene passes af et tilstrækkeligtantal personer, og om personalet har den faglige viden og de relevante færdigheder ogkvalifikationer.Fødevarestyrelsen vurderer derfor, at kontrol med opfyldelse af uddannelseskrav eller kursuskravkan indgå i 5 pct. -velfærdskontrollen uden yderligere omkostninger.

6.3 Økonomiske konsekvenserPå baggrund af udtræk fra CHR har Fødevarestyrelsen vurderet, at der oprettes ca. 1.700 nyebesætninger hvert år med en ny besætningsansvarlig, dvs. 1.700 nye besætningsansvarlige i alt.Arbejdsgruppen vurderer, at halvdelen af de nye besætningsansvarlige ikke vil være omfattet afuddannelses eller kursuskrav, fordi de pågældende har gennemført en relevant uddannelse. Detvurderes endvidere, at op til 25 pct., af de pågældende ny besætningsansvarlige skal gennemgåuddannelse, og at op til 25 pct. af de nye besætningsansvarlige skal gennemgå kursus.På den baggrund bliver der behov for 30.600 timers undervisning. Det antages, at udgiften tilundervisning udgør 150 kr. pr. time. Det forventes derfor, at den samlede udgift maksimalt vil bliveca. 4,5 mio. kr. årligt.Øvrige kursusudgifter (f.eks. kørsel, fortæring etc.) skønnes at være 1.700 for deltagelse i kursus og3.000 kr. for deltagelse i uddannelse. De samlede øvrige udgifter skønnes til maksimalt 2 mio. kr.årligt.Arbejdsgruppen vurderer således, at de økonomiske konsekvenser for erhvervet ved indførsel afkrav om uddannelse og kursus vil udgøre maksimalt ca. 6,5 mio. kr. årligt. Arbejdsgruppen vurdererendvidere, at de økonomiske konsekvenser ved kun at indføre krav om uddannelse for egentligterhvervsmæssigt dyrehold vil udgøre ca. 4 mio. kr. årligt,Det skal understreges, at skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed, idet en del nystartedebesætninger må forventes at blive drevet af personer, som enten allerede opfylderuddannelseskravet eller kursuskravet.