FLF, Alm.del - 2012-13 - Bilag 73: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om landbrugsejendomme og lov om dyrlæger, fra fødevareministeren

Lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om landbrugsejendomme og lov om dyr-læger(Uddannelseskrav i forbindelse med husdyrhold, gruppevis levering af slagtesvin, digital forhånds-anmeldelse af eksport af levende dyr m.v., selvhjælpshandlinger ved afhentning og destruktion afdøde dyr og tilsyn med personer, der yder dyrlæger bistand.)§1I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 14. juli 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 3 aindsættes somstk. 3:»Stk.3.Ministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav til personer, der forestår den dagligedrift af landbrugsmæssigt hold af husdyr, og som ikke er omfattet af regler fastsat i medfør af stk.1.«2.Efter§ 4indsættes:»§4 a.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om gruppevis levering afslagtesvin, hvor slagtesvin transporteres fra en svinebesætning i Danmark til et slagteri i Danmarkuden at være mærket efter regler fastsat i medfør af § 4, stk. 1. Der kan i reglerne fastsættes krav tilbesætningsejer, transportør og slagteri.«3.I§ 37indsættes somstk. 2-5:»Stk.2.Ministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger om udførsel af levende dyr, sæd, embry-oner, oocytter m.v. efter regler fastsat i medfør af stk. 1, skal indberettes digitalt, og at kommunika-tion i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem ministeren og virksomhederne.Stk. 3.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital indberetning og digital kommunikation,jf. stk. 2, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signa-tur eller lignende.Stk. 4.Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kanudstede dokumenter i forbindelse med de indberetninger, som er nævnt i stk. 2, uden underskrift,med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik,der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet. Sådanne dokumenter sidestil-les med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 5.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.«4.Efter § 45 indsættes:»§45 a.Ministeren kan lade selvdøde og aflivede produktionsdyr afhente og destruere for besæt-ningsejers regning, når der forudgående er meddelt besætningsejer påbud om at lade dyrene bringetil destruktion på et godkendt forarbejdningsanlæg, og når den i påbuddet fastsatte frist er udløbet.

Stk. 2.Ministeren kan pålægge de i § 45, stk. 1, nævnte virksomheder at foretage indberetning, nårvirksomheden afviser besætningsejers anmodning om at afhente selvdøde og aflivede produktions-dyr.«5.I§ 55ændres »EF-retsakter« til: »Den Europæiske Unions retsakter«.6. §61 aaffattes således:»§61 a.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at besætningsejer ogtransportør for egen regning skal gennemføre egenkontrol ved gruppevis levering af slagtesvin, dersker efter regler fastsat i medfør af § 4 a.«7.I§ 70, stk. 1, nr. 3,indsættes efter »32,«: »45 a, stk. 2, «§2I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010, foretages følgendeændringer:1.§ 11, stk. 2,ophæves.Stk. 3 bliver herefter stk. 2.§3I lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 14. juli 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 32indsættes somstk.4:»Stk.4.Personer, der i medfør af § 4, stk. 1, har fået tilladelse til at bistå dyrlæger, og personer, deri henhold til regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, yder dyrlæger bistand, er undergivet tilsyn af mini-steren for fødevarer, landbrug og fiskeri. De i 1. pkt. nævnte personer skal efter anmodning fra til-synsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for tilsynet.«2.I§ 37ændres »EF-retsakter« til: »Den Europæiske Unions retsakter«.3.I§ 38, stk. 1, nr. 5,ændres »§ 32, stk. 3« til »§ 32, stk. 3 og 4«.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslaget2. 1. Uddannelseskrav2.1.1. Gældende ret2.1.2. Lovforslagets indhold2.2. Gruppevis levering af slagtesvin2.2.1. Gældende ret2.2.2. Lovforslagets indhold2.3. Obligatorisk digital indberetning ved eksport af levende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v.2.3.1. Gældende ret2.3.2. Lovforslagets indhold2.4. Selvhjælpshandlinger ved afhentning og destruktion af selvdøde og aflivede produktionsdyr2.4.1. Gældende ret2.4.2. Lovforslagets indhold2.5. Hjemmel til at føre tilsyn med personer, der yder dyrlæger bistand2.5.1. Gældende ret2.5.2. Lovforslagets indhold3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige4. Administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten.10. Høring11. Sammenfattende skema

1. IndledningDet foreslås, at lov om hold af dyr ændres, således at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeribemyndiges til at fastsætte regler om, at slagtesvin kan transporteres fra en svinebesætning i Dan-mark til et slagteri i Danmark uden at være mærket, når svinene kan spores tilbage til samme oprin-delsesbesætning. I medfør af en undtagelsesbestemmelse i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse ommærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, er det i dag muligt at transportereumærkede slagtesvin fra en svinebesætning i Danmark til et slagteri i Danmark, når det enkeltesvins sporbarhed og identifikation til en gruppe af svin kan dokumenteres (gruppevis levering afslagtesvin). Med forslaget styrkes hjemmelsgrundlaget for ordningen, og det vil være muligt at stillespecifikke krav til besætningsejer, transportør og slagteri, der ønsker at indgå i ordningen.Det foreslås endvidere, at hjemlen i § 11, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørel-se nr. 616 af 1. juni 2010 til at fastsætte regler om uddannelseskrav i forbindelse med egentlig er-hvervsmæssigt husdyrhold overføres til lov om hold af dyr. Det foreslås i denne forbindelse, at be-

myndigelsen til at fastsætte regler om uddannelseskrav udvides, så ministeren for fødevarer, land-brug og fiskeri ligeledes kan fastsætte regler om kursuskrav for mindre besætninger med får, gedereller slagtekvæg.Herudover foreslås det, at der indføres hjemmel til at stille krav om obligatorisk digital kommunika-tion m.m. i forbindelse med indberetning af oplysninger vedr. eksport af levende dyr, sæd, embryo-ner, oocytter m.v.Desuden foreslås det, at ministeren får hjemmel til at lade døde produktionsdyr bringe til destrukti-on for besætningsejers regning, når besætningsejer ikke har efterkommet et forudgående påbud her-om. Ved produktionsdyr forstås klovbærende dyr, dyr af hesteslægten, pelsdyr og fjerkræ.Endelig foreslås det, at der i lov om dyrlæger indsættes en bestemmelse om, at de personer, der ihenhold til § 4, stk. 1 og 2, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 14. juli 2012 bistårdyrlæger, er undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.Der foreslås derudover nogle ændringer af lovteknisk karakter.2. Lovforslaget2.1. Uddannelseskrav2.1.1. Gældende retDer stilles på nuværende tidspunkt ikke et egentligt krav om uddannelse til personer, som har detdaglige ansvar for pasning af svin, kvæg, får, geder og fjerkræ (bortset fra slagtekyllinger, fjervildtog strudse).Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af land-brugsdyr, at dyr skal passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdig-heder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, således at dyrene kan passes velfærdsmæs-sigt forsvarligt.Denne bestemmelse stiller således ikke et konkret krav om uddannelse og vedrører alene færdighe-der, kvalifikationer og viden hos de personer, der passer dyr, ligesom bestemmelsen alene vedrørerdyrevelfærdsmæssige aspekter.I forbindelse med vedtagelse af lov nr. 243 af 22. marts 2010 om ændring af lov om landbrugsejen-domme blev det hidtil gældende krav om jordbrugsuddannelse som betingelse for at kunne erhverveejendomme på 30 ha eller derover ophævet.For bl.a. at have mulighed for at sikre dyrevelfærden blev der samtidig indsat en ny bestemmelse i §11, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskerikan fastsætte bestemmelser om uddannelseskrav i forbindelse med egentlig erhvervsmæssigt hus-dyrhold. Bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet.I bemærkningerne til bestemmelsen er egentlig erhvervsmæssigt husdyrhold defineret som dyreholdpå mere end 15 dyreenheder.Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at uddannelseskravet skal opfyldes af den per-son, der har ansvaret for pasning af dyrene, og at det forudsættes at svare til "det grønne bevis" ellertil, at en person har praktisk erfaring med pasning og tilsyn af en større besætning af samme dyreart,

som vedkommende skal have ansvaret for. Det fremgår endvidere af forarbejderne til bestemmel-sen, at kravene til uddannelse primært tager sigte på de dyrevelfærdsmæssige forhold."Det grønne bevis" var tidligere én af de jordbrugsuddannelser, hvormed en køber kunne opfyldebetingelsen for at erhverve en landbrugsejendom på 30 ha eller derover, og uddannelsen sigtede -blandt mange andre emner - på at give kendskab til dyrehold, herunder dyrevelfærd og dyresund-hed.Det fremgår endelig af forarbejderne til bestemmelsen, at der skal være overgangsregler for eksiste-rende husdyrhold, idet det ikke er meningen, at reglerne umiddelbart skal gælde for eksisterendedyrehold.Der er p.t. fastsat uddannelseskrav til personer, der har det daglige ansvar for eller er beskæftigetmed hold af følgende dyrearter:For hold af slagtekyllinger er det i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 245 af 16. marts 2010 om uddan-nelse og kvalifikationer ved hold af slagtekyllinger fastsat, at den eller de fysiske personer, der hardet daglige ansvar for en bedrift med slagtekyllinger, skal have gennemført og bestået et kursus omde emner, der er nævnt i bilag IV til Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsfor-skrifter for beskyttelse af slagtekyllinger. Kravet vedrører således gennemførelse af et kursus af éndags varighed, der bl.a. indeholder emner om gældende lovgivning, adfærd, velfærd, fodring, van-ding, sygdomsforhold og transport, lever op til kravet.Endvidere er det for hold af pelsdyr fastsat i § 3 a, stk. 1 og 2 i lov om hold af dyr, at ministeren forfødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om uddannelseskrav til personer, som er ansvar-lige for eller er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, der traditionelt holdes som hus-dyr i Danmark. Denne bemyndigelse er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1289 af 20. december2011 om krav til uddannelse mv. for personer beskæftiget i minkfarme, men er ikke udmøntet forandre pelsdyrhold. Uddannelseskravet for den ansvarlige for en minkfarm omfatter en teoretisk delaf 32 timers varighed (ekskl. pauser) vedrørende bl.a. gældende lovgivning på området, minkensbiologi og produktionscyklus, adfærdsbiologi, dyrevelfærd, sundhed, smittebeskyttelse, fodring ogaflivning samt en praktisk del af 4 ugers varighed, der skal afvikles i en minkfarm. Hertil kommeret krav om gennemførelse af et efteruddannelseskursus af 8 timers varighed hvert 3. år.Herudover indeholder § 15 i lov om hold af dyr en bemyndigelse for ministeren for fødevarer, land-brug og fiskeri til at fastsætte regler om, at personer, som er beskæftiget med hold af dyrearter, derikke traditionelt holdes som husdyr i Danmark, skal have deltaget i et af ministeren godkendt kur-sus. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1151 af 4. oktober 2007 om opdræt afræve, bekendtgørelse nr. 116 af 26. februar 2008 om opdræt af fjervildt, bekendtgørelse nr. 192 af25. marts 1998 om opdræt af strudsefugle og bekendtgørelse nr. 754 af 28. juli 2005 om opdræt afhjortedyr. Der er tale om kurser af 2-3½ dages varighed inden for bl.a. lovgivning, sygdomme, for-dring og pasning.For så vidt angår medicinhåndtering kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter § 50 ilov om hold af dyr fastsætte regler om, at personer, der beskæftiger sig med dyr, herunder behand-ling af disse, i bedrifter, hvor der anvendes receptpligtige lægemidler, skal deltage i et af ministerengodkendt kursus i anvendelse af lægemidler. Denne bemyndigelse er udmøntet i § 7, stk. 1, i be-kendtgørelse nr. 780 af 24. juni 2010 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentligkontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer, hvorefter besætningsan-

svarlige i besætninger med fødevareproducerende dyr eller pelsdyr kun må indgive lægemidler tilsine produktionsdyr, hvis den pågældende har gennemgået et af Fødevarestyrelsen godkendt kursusi anvendelse af lægemidler til produktionsdyr. Et medicinhåndteringskursus har en varighed afmindst 8 timer.2.1.2. Lovforslagets indholdFødevarestyrelsen nedsatte primo 2011 en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Aarhus Universi-tet, Den Danske Dyrlægeforening, Danske Landbrugsskoler, Jordbrugets Uddannelser, Landbo-Ungdom, Landbrug & Fødevarer, 3F, Justitsministeriet og Fødevareministeriet. Arbejdsgruppensopgave var at fremkomme med forslag til udmøntningen af § 11, stk. 2, i lov om landbrugsejen-domme.På baggrund af arbejdsgruppens arbejde har Fødevarestyrelsen i august 2012 udarbejdet en rapport,hvoraf fremgår, at arbejdsgruppen anbefaler en uddannelsesmodel bestående af et uddannelsesfor-løb af 60 timers varighed (ekskl. pauser) for personer, der har det daglige ansvar for pasning af dyr ibesætninger med egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold med kvæg, svin, får, geder eller fjerkræ(bortset fra slagtekyllinger), samt et kursus af 12 timers varighed for personer, der har det dagligeansvar for pasning af dyr i mindre besætninger med får, geder eller slagtekvæg.Arbejdsgruppens forslag om et uddannelsesforløb af 60 timers varighed tager udgangspunkt i deneksisterende landbrugsuddannelse for så vidt angår de dele af landbrugsuddannelsen, der vedrørerdyrevelfærd og dyresundhed.Den eksisterende uddannelse består af to trin, landbrugsassistent (trin 1) og land-mand/jordbrugsmaskinfører (trin 2), hvor man på trin 2 specialiserer sig i enten planter, jordbrugs-maskiner eller husdyr.De dyrevelfærds- og dyresundhedsrelaterede emner på landbrugsuddannelsen er indeholdt i faget"Husdyr", som ligger på uddannelsens trin 1 og er normeret til i alt 2 uger.Arbejdsgruppen har vurderet, hvilke emner fra faget "Husdyr" der er relevante i forhold til den eksi-sterende bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om uddannelseskrav i forbindelse med egentligerhvervsmæssigt husdyrhold. På denne baggrund har arbejdsgruppen sammensat et uddannelsesfor-løb på 60 timer (ekskl. pauser), som tager sigte på at bibringe en grundlæggende viden om dyrevel-færd og dyresundhed.Egentligt erhvervsmæssigt husdyrholdDet foreslås, at hjemlen i landbrugslovens § 11, stk. 2, til at fastsætte regler om uddannelseskrav iforbindelse med egentlig erhvervsmæssigt husdyrhold overføres til lov om hold af dyr, da bestem-melsen mere naturligt hører hjemme under denne lovs formål, som er at sikre, at hold af dyr sker påansvarlig vis og på en sådan måde, at hensynet til fødevaresikkerheden, til menneskers og dyrssundhed samt til produktionen tilgodeses.Endvidere foreslås det i denne forbindelse, at grænserne for, hvornår man er omfattet af uddannel-seskravet, skal tage udgangspunkt i antallet af dyr på stald i stedet for dyreenheder.Efter forarbejderne til lov nr. 243 af 22. marts 2010 om ændring af lov om landbrugsejendommeforudsættes besætninger med over 15 dyreenheder at være omfattet af uddannelseskravet i lovens §

11, stk. 2. En dyreenhed er en beregningsenhed, der anvendes i miljølovgivningen til at beskrivemiljøpåvirkningen ved produktion og udledning af gødning. En dyreenhed er den mængde dyr, derproducerer 100 kg kvælstof (N) på årsbasis. Antallet af dyreenheder pr. dyr er derfor afhængig afdyrets art, race og vægt, og er samtidigt en dynamisk enhed.Det er Fødevareministeriets vurdering, at dyreenheder ikke er den mest hensigtsmæssige parameterved fastsættelse af grænserne for, hvilke besætningsstørrelser der fremadrettet bør omfattes af ud-dannelseskravet. Det skyldes bl.a., at en dyreenhed er en dynamisk enhed.Grænserne bør derfor baseres på det konkrete antal dyr på stald pr. CHR-nr., hvorved der opnåsparallelitet til anden husdyrlovgivning.Der kan dog forekomme situationer, hvor der på samme CHR-nr. findes flere besætninger med for-skellige ejere og hvor forskellige personer forestår den daglige drift, Den eller de kommende be-kendtgørelser om uddannelseskrav forventes at blive udformet således, at det i sådanne tilfælde erantallet af dyr i den enkelte besætning - og ikke det samlede antal dyr på CHR-nummeret, der erafgørende for, hvorvidt kravet om uddannelse finder anvendelse.Det foreslås på den baggrund, at en husdyrbesætning skal være omfattet af uddannelseskravet, hvisen eller flere af de grænser, som den af Fødevarestyrelsen nedsatte arbejdsgruppe har anbefalet, ogsom fremgår af Fødevarestyrelsens rapport "Forslag til uddannelseskrav i forbindelse med husdyr-hold" fra august 2012, er overskredet. Grænserne er fastsat således, at disse tilnærmelsesvist svarertil 15 dyreenheder.Arbejdsgruppens indstilling indebærer, at en husdyrbesætning skal være omfattet af uddannelses-kravet (60 timer), hvis en eller flere af følgende grænser overskrides:•Malkekvæg:oKøer: 12 dyr (staldpladser)oOpdræt: 30 dyr (staldpladser)Slagtekvæg:oKøer: 21 dyr (staldpladser)oOpdræt: 40 dyr (staldpladser)Svin:oSøer: 65 dyr (staldpladser)oSmågrise (7,2 – 30 kg): 450 dyr (staldpladser)oSlagtesvin: 150 dyr (staldpladser)Får (voksne dyr): 105 dyr (staldpladser)Geder (voksne dyr): 105 dyr (staldpladser)Fjerkræ:oÆglæggere + opdræt: 2.500 dyr (staldpladser)oGæs: 2.000 dyr (staldpladser)oÆnder: 4.900 dyr (staldpladser)oKalkuner: 1.200 dyr (staldpladser)

Det er forudsat, at en husdyrbesætning kun omfattes af uddannelseskravet, hvis dyreantallet over-skrider grænserne inden for samme kategori af dyr (aldersgruppe). En besætning med f.eks. 75voksne geder og 50 voksne får vil således ikke være omfattet af uddannelseskravet for erhvervs-mæssigt husdyrhold, mens en besætning med 106 geder vil kræve uddannelse.Mindre husdyrholdDer findes en større andel af slagtekvægs-, fåre- og gedebesætninger, der ikke vil blive omfattet afuddannelseskravet, hvis grænserne fastlægges som beskrevet ovenfor. Selvom disse typer af besæt-ninger typisk ikke drives med egentligt erhvervsmæssigt formål, finder Fødevareministeriet, at derogså i sådanne mindre dyrehold kan opstå problemer med dyresundhed og dyrevelfærd, som villekunne forebygges med en vis basisviden.Det foreslås derfor, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om uddannelseskrav udvides, så ministe-ren for fødevarer, landbrug og fiskeri ligeledes kan fastsætte regler om uddannelseskrav for mindrebesætninger. Det foreslås, at kravet indtil videre kommer til at omfatte personer, der forestår dendaglige drift af mindre besætninger med får, geder eller slagtekvæg. Arbejdsgruppen har foreslåetfølgende grænser i forhold til uddannelseskravet (kursus på 12 timer):•Slagtekvæg:oKøer: 10 køer (staldpladser)oOpdræt: 10 dyr (staldpladser)Får (voksne dyr): 10 dyr (staldpladser)Geder (voksne dyr): 10 dyr (staldpladser)

Det er hensigten, at kursuskravet skal gælde den person, der har det daglige ansvar for driften af enbesætning, der - uden at overskride grænserne for egentlig erhvervsmæssigt husdyrhold - overskri-der en eller flere af de nævnte grænser.2.2. Gruppevis levering af slagtesvin2.2.1. Gældende retEfter ønske fra erhvervet gjorde Fødevarestyrelsen det i 2011 muligt at transportere slagtesvin di-rekte fra en svinebesætning i Danmark til et slagteri i Danmark, uden at svinene var øremærket ellerskinketatoveret (gruppevis levering af slagtesvin). Muligheden blev skabt ved en ændring af Føde-varestyrelsens bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder(mærkningsbekendtgørelsen).Gruppevis levering af slagtesvin er en undtagelse fra det almindelige krav om mærkning af svin.Den afgørende forudsætning for at foretage gruppevis levering af slagtesvin er, at besætningsejerkan dokumentere, at det enkelte svins sporbarhed og identitet er sikret ved tilknytning til en gruppeaf svin, og at identitet og sporbarhed er opretholdt hele vejen fra fødselsbesætning til opskæring påslagteri. Betingelserne for gruppevis levering af slagtesvin er nærmere fastsat i mærkningsbekendt-gørelsen. Kravet til besætningsejer om, at det enkelte svin skal kunne spores tilbage til oprindelses-besætningen, er i vidt omfang et funktionskrav. At kravet er et funktionskrav betyder, at der ikke erfastsat detaljerede regler for, hvordan besætningsejer skal opfylde kravet. Det er i stedet overladt tilbesætningsejer selv at bestemme, hvordan sporbarheden tilbage til oprindelsesbesætningen rentpraktisk kan sikres og dokumenteres. Mærkningsbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 4 ilov om hold af dyr, der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om mærkning af dyr. Ansvaretfor at dyrene mærkes korrekt ligger hos den, der holder dyr, hvilket i praksis vil sige besætningse-

jer. Der er derfor ikke hjemmel til at rette mærkningsbekendtgørelsens krav mod transportøren.Som reglerne om gruppevis levering er i dag, må besætningsejer derfor ved aftale binde transportø-ren til at overholde kravene til gruppevis levering i forbindelse med transporten.2.2.2. Lovforslagets indholdErfaringerne med gruppevis levering af slagtesvin har vist, at der er behov for, at Fødevarestyrelsenkan stille specifikke krav til sikring af sporbarhed og identifikation ved tilknytning til en gruppe.Det er endvidere opfattelsen, at det vil være hensigtsmæssigt, om de krav, der gælder under trans-porten, også kan rettes direkte mod transportøren.Det foreslås derfor, at der i lov om hold af dyr indsættes en ny bestemmelse, som giver ministerenfor fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndigelse til at fastsætte regler om gruppevis levering af slag-tesvin. Det foreslås tillige, at der i reglerne kan stilles krav til besætningsejer, transportør og slagte-ri. Med den foreslåede ændring styrkes hjemmelsgrundlaget for ordningen og dermed Fødevaresty-relsens muligheder for at præcisere kravene til gruppevis levering af slagtesvin.Der vil efter forslaget kunne stilles krav om forudgående godkendelse af enhver besætningsejereller transportør, der leverer og transporterer svin, der skal indgå i gruppevis levering af slagtesvin.I den forbindelse vil det f.eks. kunne kræves, at besætningsejer skal dokumentere, at alle svin i be-sætningen kommer fra samme oprindelsesbesætning. Kravet om forudgående godkendelse vil med-virke til at sikre, at reglerne om gruppevis levering af slagtesvin overholdes.Med forslaget skabes mulighed for at stille specifikke krav og for at meddele påbud om specifikkeforanstaltninger. Ved at ændre funktionskrav til specifikke krav sikres det, at Fødevarestyrelsenundgår at bruge uforholdsmæssige, administrative ressourcer på at efterprøve sporbarheden underforløbet og tilrettelæggelsen af en given levering.Endelig vil det med forslaget være muligt at fastsætte krav, der retter sig direkte til transportøren,ligesom det vil blive muligt at rette sanktioner mod transportøren.2.3. Obligatorisk digital indberetning og kommunikation ved eksport af levende dyr, sæd, embryo-ner, oocytter m.v.2.3.1. Gældende retEU-lovgivningen stiller krav om veterinærkontrol af husdyr, sæd, embryoner, oocytter m.v. før ud-førsel til et andet land. Kravene er begrundet i hensyn til sporbarhed og i hensyn til kontrol af dyrssundhed. Reglerne om udførsel af dyr findes i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om veterinærkon-trol ved indførsel og udførsel af levende dyr. Reglerne om udførsel af sæd, embryoner, oocytterm.v. findes i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om veterinærkontrol ved udførsel af avlsmaterialeog animalske nonfood produkter m.v. En række oplysninger om eksporten skal anmeldes skriftligtfør udførsel fra Danmark. Det har siden marts 2011 været en frivillig mulighed at foretage indberet-ning digitalt på Fødevarestyrelsens Eksportportal.2.3.2. Lovforslagets indholdAf regeringsgrundlaget fremgår, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offent-lige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015. For at smidiggøre overgangen til digital kommuni-kation er det tidligere blevet vedtaget gradvist at indføre obligatorisk digital kommunikation for

virksomheder og borgere og det offentlige på udvalgte områder og i takt med, at de juridiske ogtekniske forudsætninger er kommet på plads. Folketinget har således ved lov nr.1272 af 16. decem-ber 2009 om ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige andre love, og ved lov nr. 341 af27. april 2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love (Obligatorisk digitalkommunikation mellem virksomheder og det offentlige, skattefritagelse af Fornyelsesfondensgarantiordning m.v.), skabt hjemmel til indførsel af obligatorisk digital kommunikation mellemvirksomheder og Fødevareministeriet i forbindelse med indberetninger til det Centrale Husdyr-brugsregister (CHR).I marts 2011 åbnede Fødevarestyrelsen Eksportportalen, hvor eksportører af levende dyr, sæd, em-bryoner, oocytter m.v. kan anmelde de nødvendige oplysninger forud for eksport. På Eksportporta-len kan eksportører af levende dyr også se, hvornår Fødevarestyrelsen har ledige tider til at foretagekontrol af dyrenes sundhed og transportegnethed, og transportørerne kan booke tid til kontrol påEksportportalen. Når eksportoplysninger først er indberettet til Eksportportalen, overføres oplysnin-gerne automatisk til CHR, og dermed bliver vejen til de nødvendige certifikater kortere og udenadministrativt dobbeltarbejde.Det vurderes nu, at kommunikation i forbindelse med indberetning af oplysninger ved eksport aflevende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v. er et område, der er modent til at overgå til obligatoriskdigital kommunikation. Dette vil bidrage til grundlaget for en mere effektiv opgavevaretagelse ogstørst mulig ressourceudnyttelse i den offentlige sektor.Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætteregler om, at oplysninger om udførsel af levende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v. skal indberet-tes digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem ministeren ogvirksomhederne. Oplysninger, der er omfattet af indberetningspligten, vil herefter ikke længerekunne indberettes eller sendes på papir. De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indberet-ning eller indsendelse, vil også finde anvendelse ved manglende digital indberetning eller indsen-delse.Med virksomheder menes alle juridiske enheder, der er erhvervsdrivende, eller arbejdsgivere, uan-set om de er fysiske eller juridiske personer. Fysiske personer vil blive omfattet af pligten til atkommunikere digitalt ved enhver udførsel af levende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v., som eromfattet af Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levendedyr, eller af Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om veterinærkontrol ved udførsel af avlsmaterialeog animalske nonfood produkter m.v.Forslaget indebærer, at oplysninger m.v. ikke kan anses for modtaget hos myndigheden, hvis deindgives på anden måde end på den digitale måde, som foreskrives i bekendtgørelser, der udstedes imedfør i medfør af lovforslaget. Hvis oplysninger m.v. indsendes i strid hermed, f.eks. pr. brev,følger det dog af den almindelige vejledningspligt, at myndigheden skal vejlede om reglerne påområdet, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.Der vil i bekendtgørelsen kunne fastsættes overgangsregler, og der vil kunne fastsættes regler om, atministeren kan undtage en virksomhed fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder talerfor det. Undtagelsesmuligheden tænkes især anvendt for den mindre gruppe af erhvervsdrivendeeller private, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer, fordi de ikke tidligere har anvendt it,hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at lade andre varetage den digi-tale indberetning. Undtagelsesmuligheden er tænkt at have en meget begrænset rækkevidde.

Forslaget giver ministeren mulighed for at stille krav om, at virksomheden skal anvende bestemteit-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Det forventes, at bemyndigelsen vil blivebrugt til at stille krav om indberetning og kommunikation via Fødevarestyrelsens Eksportportal.Endelig giver forslaget ministeren mulighed for at fastsætte regler om, at dokumenter i forbindelsemed indberetninger af oplysninger om udførsel af levende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v. kanudstedes uden underskrift, og det slås fast, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem,når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.Tilsvarende bestemmelser er indsat i lovens § 6, stk. 5 og 7, ved lov nr. 341 af 27. april 2011. Derhenvises i bemærkningerne til lovforslaget, L 139, pkt. 5.4, til en udtalelse fra Folketingets Om-budsmand om spørgsmål vedrørende underskriftskrav i forbindelse med forvaltningsmyndighedersudgående breve. Ombudsmanden har bl.a. peget på, at retssikkerhedsmæssige, bevismæssige ogordensmæssige hensyn indebærer, at en forvaltningsmyndigheds udgående fysiske papirbreve skalvære forsynet med en personlig underskrift. Det er ombudsmandens opfattelse, at kravet beror på enretssædvane, der gælder med lovskraft, hvilket indebærer, at det kræver hjemmel at fravige den.Den omhandlede udtalelse vedrørte en forvaltningsmyndigheds udgående breve i afgørelsessager,og angik alene spørgsmålet om, hvordan fysiske papirbreve skal underskrives. De samme hensyn ogkrav gælder ifølge ombudsmanden i relation til breve, der f.eks. sendes pr. mail, men ombudsman-den har ikke taget stilling til, hvordan en rent digital løsning mere præcist kan udformes.Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse, der indeholder hjemmel til at fravige under-skriftskravet i forbindelse med digital kommunikation om udførsel af levende dyr, sæd, embryoner,oocytter m.v. Det er en forudsætning, at de relevante teknologiske løsninger, der skal erstatte denpersonlige underskrift, tilgodeser de hensyn, der ligger bag underskriftskravet.Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når dener tilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighedfor at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om ellerhvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. En meddelelse vil normalt væretilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse medde-lelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller etdatasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtagetden dag, meddelelsen er tilgængelig.Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer medmyndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommetfrem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysnin-ger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme virksomheden til skade, at indberetnin-gen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.2.4. Selvhjælpshandlinger ved afhentning og destruktion af selvdøde og aflivede produktionsdyr2.4.1. Gældende retEfter § 44 i lov om hold af dyr skal selvdøde og aflivede dyr, som ikke er egnet til eller ikke agtesanvendt til menneskeføde, behandles på en måde, der hindrer spredning af smitstoffer og andre ska-delige stoffer. Besætningsejeren har derfor i vidt omfang pligt til at få afhentet døde produktionsdyr(klovbærende dyr, dyr af hesteslægten, pelsdyr og fjerkræ) til destruktion på et godkendt forarbejd-ningsanlæg eller til anden bortskaffelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter ogafledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr.1774/2002 (biproduktforordning). I praksis betyder reglerne, at selvdøde og aflivede dyr, som ikkeer egnet til eller ikke agtes anvendt til menneskeføde, bliver bortskaffet på et forarbejdningsanlæg,der er godkendt efter biproduktforordningen.Efter de nævnte regler er der en umiddelbar handlepligt for besætningsejer til at bortskaffe de dødedyr. Handlepligten er således ikke betinget af, at veterinærmyndighederne først har meddelt besæt-ningsejer et påbud.2.4.2. Lovforslagets indholdUnder den finansielle krise har en række besætningsejere fået problemer med at betale forarbejd-ningsanlægget, som afhenter og bortskaffer deres døde dyr. I praksis er forarbejdningsanlæggetDAKA, der p.t. er det eneste forarbejdningsanlæg i Danmark, der modtager døde dyr som svin ogkvæg. Som følge af betalingsproblemerne har DAKA nægtet at afhente besætningens døde dyr, hvisbesætningsejeren ikke forudgående har indgået en afdragsordning. Det har besætningsejeren i noglesituationer enten ikke kunnet eller ønsket.Der er væsentlige offentlige og erhvervsmæssige interesser i at forhindre, at der opstår risiko forsmittespredning, og det foreslås derfor, at der skabes hjemmel til, at fødevareministeren under sær-lige omstændigheder kan lade døde produktionsdyr afhente og destruere for besætningsejers reg-ning.Med forslaget skabes der hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan foretageselvhjælpshandlinger ved afhentning og destruktion af selvdøde og aflivede produktionsdyr. Essen-sen i begrebet selvhjælpshandling er, at en offentlig myndighed enten selv udfører eller lader andreudføre en handling, som en privat borger eller virksomhed har pligt til at udføre. Efter forslaget kanministeren lade døde produktionsdyr afhente til destruktion og for besætningsejers regning, når deter konstateret, at besætningsejer ikke selv kan eller vil overholde lovgivningens krav om at bort-skaffe de døde dyr. Besætningsejers handlepligt bliver derved omdannet til en pligt til at refunderetilsynsmyndighedens udgifter til bortskaffelse på forarbejdningsanlæg.Beføjelsen til at lade døde produktionsdyr afhente og destruere for besætningsejers regning vil kun-ne anvendes i forskellige situationer. Bestemmelsen har især sigte på situationer, hvor besætningse-jers økonomiske forhold er til hinder for, at døde produktionsdyr bortskaffes i overensstemmelsemed reglerne i biproduktforordningen. Situationen kan være den, at det godkendte forarbejdnings-anlæg nægter at afhente døde dyr hos besætningsejer, fordi besætningsejer er i restance for tidligereafhentninger. Som en konsekvens heraf foreslås det tillige, at ministeren får hjemmel til at pålæggevirksomheder, der forarbejder døde dyr, at foretage indberetning til Fødevareministeriet, når forar-bejdningsanlægget afviser at afhente døde produktionsdyr. Ved indberetningen vil virksomhedenskulle identificere besætningsejer ved oplysning om besætningens CHR-nr. Forslaget om indberet-ningspligt for virksomheden er begrundet i, at tilsynsmyndigheden får mere sikkerhed for at fåkendskab til de situationer, hvor et forarbejdningsanlæg afviser at afhente døde produktionsdyr.Fødevarestyrelsen kan dog også blive opmærksom på uafhentede døde dyr i forbindelse med kon-trolbesøg eller hvor f.eks. en nabo gør Fødevarestyrelsen opmærksom på, at en besætningsejer hardøde dyr liggende.

Iværksættelse af en selvhjælpshandling forudsætter lovhjemmel, når handlingen ikke gennemførespå grundlag af en dom. Da formålet bag reglerne om bortskaffelse af døde dyr er at hindre spred-ning af smitte og uønskede stoffer foreslås det, at fødevareministeren gives mulighed for at foretageselvhjælpshandlinger uden at afvente en forudgående dom.2.5. Hjemmel til at føre tilsyn med personer, der yder dyrlæger bistand2.5.1 Gældende retDet følger af § 2 i lov om dyrlæger, at en række handlinger er forbeholdt dyrlæger, herunder at tageandres dyr under behandling for en sygdom, til hvis behandling der kræves veterinær indsigt, og attage dyr under behandling under anvendelse af receptpligtige lægemidler.Efter § 4, stk. 1, i lov om dyrlæger kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddele vete-rinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte studiekrav, midlertidig tilladelse til at bistå dyrlæ-ger under udøvelse af dyrlægegerning, hvis behovet for dyrlægehjælp ikke kan dækkes af dyrlæger.Derudover følger det af § 4, stk. 2, i lov om dyrlæger, at ministeren for fødevarer, landbrug og fi-skeri kan fastsætte regler om, at personer, der ikke er uddannet som dyrlæge, kan yde dyrlæger bi-stand under disses udøvelse af dyrlægegerning, der omfattes af bestemmelserne i lovens § 2, stk. 1,nr. 2-6.Denne bemyndigelse er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse nr. 1167 af 4. oktober 2007 om autorisationaf veterinære teknikere og i bekendtgørelse nr. 371 af 28. april 2011 om autorisation af veterinær-sygeplejersker m.v.Dyrlæger er i medfør af § 32 i lov om dyrlæger undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, land-brug og fiskeri og skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har be-tydning for tilsynet.I dag indeholder lov om dyrlæger imidlertid ingen hjemmel til, at der kan føres tilsyn med de perso-ner, der enten i medfør af § 4, stk. 1, har fået tilladelse til at bistå dyrlæger eller i henhold til reglerfastsat i medfør af § 4, stk. 2, yder dyrlæger bistand.2.5.2 Lovforslagets indholdDet er Fødevareministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, at der kan føres tilsyn medde personer, der enten i medfør af § 4, stk. 1, har fået tilladelse til at bistå dyrlæger eller i henholdtil regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, yder dyrlæger bistand.Der er tale om personer, som på trods af udgangspunktet om, at visse handlinger er forbeholdt dyr-læger, har adgang til at bistå dyrlæger under udøvelse af dyrlægegerning. Disse bør derfor på sam-me måde som dyrlæger være undergivet offentligt tilsyn.Det foreslås derfor, at der i lov om dyrlæger indsættes en bestemmelse om, at disse personer er un-dergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, samt at de efter anmodning fra til-synsmyndigheden skal give alle oplysninger, som har betydning for tilsynet.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentligeLovforslaget skønnes ikke at indebære økonomiske konsekvenser af betydning for det offentlige.Forslaget om hjemmel til at foretage selvhjælpshandlinger ved afhentning af døde dyr kan dog med-føre mindre konsekvenser i tilfælde af, at der vil være fordringer, som Skat må afskrive som uerhol-delige.4. Administrative konsekvenser for det offentligeForslaget om bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om gruppevis levering af slagtesvinkan indirekte få positive administrative konsekvenser for staten. Fødevarestyrelsen vil kunne påby-de specifikke foranstaltninger og vil dermed undgå at skulle efterprøve sporbarhed og identifikationi den konkrete tilrettelæggelse af en given levering.Forslaget om obligatorisk digital indberetning og kommunikation forventes på sigt at medføre let-telser i statens administration i forbindelse med veterinærkontrol ved udførsel af dyr.De øvrige dele af lovforslaget skønnes ikke at indebære økonomiske konsekvenser af betydning fordet offentlige.5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetFor så vidt angår den del af lovforslaget, der omhandler uddannelseskrav til personer, der forestården daglige drift af erhvervsmæssigt husdyrhold, er der tale om overførsel af en eksisterende be-myndigelse fra lov om landbrugsejendomme til lov om hold af dyr. Denne del af lovforslaget med-fører således ikke nye økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen til at fastsætte regler om uddannelseskrav, således at derogså kan fastsættes regler om kursuskrav til personer, der forestår den daglige drift af mindre hus-dyrhold med slagtekvæg, får og geder, skønnes at ville indebære følgende økonomiske og admini-strative konsekvenser for erhvervslivet, når bemyndigelsen udmøntes.Det vurderes, at ca. 425 personer årligt vil blive omfattet af kursuskravet. De direkte udgifter i for-bindelse med kurset, det vil sige udgifter til undervisning, transport og fortæring, forventes at udgø-re ca. 3.500 kr. pr. person, hvorfor de samlede udgifter for erhvervet vurderes maksimalt at udgøreca. 1,5 mio. kr. årligt.Dertil kommer administrative konsekvenser i form af tidsforbrug i forbindelse med kursusdeltagel-se. Dette skønne ikke at overstige 10.000 timer årligt.Forslaget om obligatorisk digital indberetning og kommunikation forventes at få positive erhvervs-økonomiske konsekvenser, idet forslaget fører til en økonomisk besparelse på de gebyrer, som eks-portørerne skal betale for veterinær kontrol i forbindelse med udførsel af dyr.De øvrige forslag forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.[Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen, somhar vurderet.................]7. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget om gruppevis levering af slagtesvin indeholder ikke EU-retlige aspekter.Hvad angår lovforslaget om obligatorisk digital indberetning og kommunikation bemærkes, at detfølger af det EU-retlige effektivitetsprincip, at medlemsstaterne ikke i den nationale lovgivning måfastsætte regler, der gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, derfølger af EU-retten. Den overvejende del af eksportører af levende dyr benytter allerede i dag digitalindberetning på frivillig basis, og det er vurderingen, at det ikke er i strid med effektivitetsprincip-pet at indføre hjemmel for at gennemføre tvungen digital kommunikation på området.Lovforslaget om hjemmel til at foretage selvhjælpshandlinger ved afhentning af døde dyr forventesat give den registrerede en dårligere retsstilling end efter persondataloven, men vurderes at liggeinden for rammerne af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 ombeskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-veksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet).10. HøringUdkast til lovforslaget har været i høring hos følgende organisationer m.v.:...............................................11. Sammenfattende skemaNegative konsekvenser/merudgifterØkonomiske konsekvenser forFor staten må mindre udgifter på-stat, kommuner og regionerregnes mht. selvhjælpshandlingerved afhentning af døde dyrFor kommuner og regioner: Ingen.Administrative konsekvenser for Forslaget om obligatorisk digi- Ingenstat, kommuner og regionertal indberetning forventes påsigt at medføre lettelser i sta-tens administration ved veteri-nærkontrol ved udførsel af dyrPositive konsekvenser/mindre udgifter

For kommuner og regioner:IngenØkonomiske og administrative Forslaget om obligatorisk digi- Den foreslåede udvidelse af be-konsekvenser for erhvervslivet tal indberetning forventes at få myndigelsen til at fastsætte reglerpositive erhvervsøkonomiske om uddannelseskrav skønnes atkonsekvenser for erhvervslivet indebære udgifter for erhvervet påi form af besparelser på geby- ca. 1,5 mio. kr. årligt.rer for veterinærkontrol vedDertil kommer administrative kon-udførsel af dyrsekvenser i form af tidsforbrug iForslaget forventes ikke at få forbindelse med kursusdeltagelse.administrative konsekvenser af Dette skønne ikke at overstigebetydning for erhvervslivet10.000 timer årligtMiljømæssige konsekvenserBedre sikring mod smittestof- Ingenfer fra døde dyrAdministrative konsekvenser for IngenIngenborgerneForholdet til EU-rettenPåbud om indberetning efter den foreslåede § 45, stk. 2, vurderesat give den registrerede en dårligere retsstilling end efter personda-taloven, men vurderes at være i overensstemmelse med databeskyt-telsesdirektivet

Til § 1Lov om hold af dyrTil nr. 1.Med den foreslåede bestemmelse overføres den eksisterende bemyndigelse for ministeren for føde-varer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om uddannelseskrav i forbindelse med egentlig er-hvervsmæssigt husdyrhold fra lov om landbrugsejendomme til lov om hold af dyr.Samtidig foreslås bemyndigelsen udvidet, så der med hjemmel i den foreslåede § 3 a, stk. 3, endvi-dere kan fastsættes regler om kursuskrav til personer, der forestår den daglige drift af mindre hus-dyrhold med slagtekvæg, får og geder.Der er allerede fastsat uddannelseskrav for så vidt angår hold af visse dyr (slagtekyllinger, fjervildt,strudsefugle, hjortedyr, mink og ræve). Det forudsættes, at disse uddannelseskrav opretholdes.For så vidt angår erhvervsmæssigt husdyrhold er det i første omgang hensigten at anvende bemyn-digelsen til at fastsætte nærmere regler om uddannelseskrav til personer, der forestår den dagligedrift af besætninger med svin, kvæg, får, geder eller fjerkræ (bortset fra slagtekyllinger).På længere sigt vil bemyndigelsen dog også kunne anvendes til administrativt at fastsætte regler omuddannelseskrav til personer, der forestår den daglige drift af erhvervsmæssigt hold af andre husdyr,hvis udviklingen inden for landbrugserhvervet måtte vise et behov herfor.

Uddannelseskravet og kursuskravet skal gælde den person, der forestår den daglige drift af besæt-ningen.Dog forudsættes det, at personer, der har gennemført en godkendt erhvervsuddannelse som dyrepas-serassistent eller landbrugsassistent eller en uddannelse, der kan sidestilles hermed, undtages frauddannelseskravet og kursuskravet, og at personer, der opfylder uddannelseskravet for erhvervs-mæssigt dyrehold, undtages fra kursuskravet.Derudover skal personer, der kan dokumentere, at de i en sammenhængende periode på 2 år indenfor de sidste 10 år forud for de kommende reglers ikrafttræden har forestået driften af en husdyrbe-sætning med et dyreantal svarende til eller større end 15 dyreenheder, fritages for uddannelseskra-vet. På samme måde skal personer, der kan dokumentere, at de i en sammenhængende periode på 2år inden for de sidste 10 år forud for de kommende reglers ikrafttræden har haft det daglige ansvarfor driften af en husdyrbesætning med mere end 10 får, geder eller slagtekvæg, fritages for kursus-kravet. Den nævnte erfaring skal vedrøre samme dyreart, som vedkommende skal have ansvaret for.Uddannelseskravets overordnede formål er at sikre, at den person, der har ansvaret for den dagligedrift af et erhvervsmæssigt dyrehold har tilstrækkelig viden om forebyggelse og håndtering af dedyrevelfærdsproblemer og dyresundhedsproblemer, der kan opstå i en besætning med landbrugsdyr.Uddannelsen forventes at bestå af et forløb af 60 timers varighed (ekskl. pauser) inden for de emner,som Fødevarestyrelsens arbejdsgruppe har anbefalet i rapporten "Forslag til uddannelseskrav i for-bindelse med husdyrhold" fra august 2012, herunder emnerne gældende lovgivning, den offentligekontrol, dyrenes biologi og produktionscyklus, adfærd, velfærd, fodring, pasning, sundhed og smit-tebeskyttelse.Formålet med kursuskravet er at sikre et vist minimum af viden om dyrevelfærdsproblemer og dy-resundhedsproblemer. Kursuskravet forventes udmøntet som et kursus af 12 timers varighed indenfor de af arbejdsgruppen anbefalede emner, herunder gældende lovgivning, dyrevelfærd, fodring ogpasning, adfærd, syge og tilskadekomne dyr og smittebeskyttelse.Uddannelsen og kurset forventes at kunne udbydes af landbrugsskoler eller brancheorganisationer,og undervisningen skal forestås af en dyrlæge, agronom eller en anden person med relevant fagligkandidatuddannelse. Desuden skal det være muligt, at uddannelsen og kurset kan forestås af en per-son, der er tilknyttet en landbrugsskole som underviser, og som følge deraf opfylder kvalifikations-kravene som underviser på erhvervsuddannelser, jf. §§ 10-12 i Ministeriet for Børn og Undervis-nings bekendtgørelse nr. 1514 af 15. december 2010 om erhvervsuddannelser.Det forudsættes, at der vil blive stillet krav om uddannelses- og kursusbevis og, at såvel uddannel-sen som kurset bliver selvbetalte.Det forudsættes endvidere, at der i den administrative regulering vil blive fastsat nærmere regler ommyndighedernes adgang til at kontrollere, at kravet om uddannelse eller kursus overholdes. Dennekontrol forventes at finde sted i forbindelse med den eksisterende dyrevelfærdskontrol i landbrugs-besætninger, og manglende overholdelse af kravet om uddannelse eller kursus forventes at kunnestraffes med bøde.Det forudsættes endelig, at uddannelseskravet alene skal gælde fremadrettet, dvs. kun for personer,der overtager ansvaret for driften af en husdyrbesætning efter den dato, hvor uddannelseskravettræder i kraft.

Til nr. 2.Bestemmelsen i forslaget til ny § 4 a indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kanstille præcise krav til enhver, der ønsker at indgå i gruppevis levering af slagtesvin.Der vil med bestemmelsen være en hjemmel til at stille krav om forudgående godkendelse af denbesætningsejer eller transportør, der ønsker at indgå i ordningen. I forbindelse med godkendelse aftransportøren vil der kunne stilles krav om dokumentation for, at de køretøjer, der skal anvendes, erindrettet på en måde, der sikrer adskillelse af forskellige grupper af svin. Det vil også være muligt atstille krav om udstyr i bilen, der kan sikre dokumentation for, at transporten efter afgang fra en be-sætning er sket uden ophold før ankomst til slagteriet. Kravene skal sikre, at gruppeidentiteten beva-res intakt under hele transporten.Ordningen er i dag for en del baseret på funktionskrav, der lader det være op til besætningsejer selvat bestemme, hvordan f.eks. kravet om, at alle svin kan spores tilbage til samme oprindelsesbesæt-ning, skal dokumenteres. Hvis der i en besætning på et tidspunkt har været svin fra forskellige op-rindelsesbesætninger, kan det ikke udelukkes, at besætningsejer - ved erklæringer fra embedsdyrlæ-gen - kan dokumentere, at svinene senere er adskilt, og at alle svin i besætningen herefter stammerfra samme oprindelsesbesætning. Omend en sådan dokumentation er teknisk mulig, er den admini-strativ tung og ressourcekrævende for Fødevarestyrelsen. Med den foreslåede hjemmel vil der blivestillet skærpede krav til dokumentationen, og det vil således ikke længere være muligt at anvendeden førnævnte form for dokumentation.Om den foreslåede bemyndigelse til fødevareministeren henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindeli-ge bemærkninger til lovforslaget.Til nr. 3.Bestemmelserne i forslaget til ny § 37, stk. 2 og 3, indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrugog fiskeri kan fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation ved indberetning afoplysninger om udførsel af levende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v. og regler om anvendelse afbestemte it-systemer m.m.Det har siden marts 2011 været muligt at indberette oplysninger om udførsel af levende dyr, sæd,embryoner, oocytter m.v. på Eksportportalen via URL-adressenhttp://eksport.foedevarestyrelsen.dk/. Det er desuden muligt at indtelefonere oplysninger eller ind-sende dem med post eller e-mail til Fødevarestyrelsen. I dag anvendes Eksportportalen på frivilligbasis ved ca. 50 pct. af alle eksporter. Fødevarestyrelsen arbejder løbende med at lette adgangen tilat foretage indberetning via Eksportportalen, og en række forbedringer er planlagt implementeret iforåret 2013. Fødevarestyrelsen forventer, at den frivillige anvendelse af Eksportportalen hereftervil stige til over 80 pct. Det er tanken, at den digitale indberetning og kommunikation først skalgøres obligatorisk, når de planlagte forbedringer er implementeret.Med den foreslåede udformning af stk. 2 er det muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte over-gangsregler og regler om undtagelse fra kravet om digital kommunikation, når særlige omstændig-heder taler for det. Det vil tillige være muligt konkret og efter ansøgning at meddele dispensationfra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun blive givet undtagelsesvist. For ennærmere gennemgang af fritagelsesmulighederne henvises til pkt. 2.3. i de almindelige bemærknin-ger.

Forslagets § 37, stk. 4, der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, at elektroniske doku-menter kan udstedes uden personlig underskrift, svarer til bestemmelsen i lovens § 6, stk. 5. Forsla-gets § 37, stk. 5, der fastslår, at en elektronisk meddelelse anses for at være kommet frem, når dener tilgængelig for adressaten for meddelelsen, er enslydende med bestemmelsen i lovens § 6, stk. 7.For en nærmere gennemgang af fravigelse af kravet om udstedelse af dokumenter uden underskriftog betydningen af fremkomsttidspunktet henvises til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger i lov-forslaget.Til nr. 4.Med den foreslåede bestemmelse gives fødevareministeren mulighed for at foretage selvhjælps-handlinger ved afhentning og destruktion af selvdøde og aflivede produktionsdyr, dvs. klovbærendedyr, dyr af hesteslægten, pelsdyr og fjerkræ, uden forudgående dom. En selvhjælpshandling er etfysisk indgreb i en virksomheds eller en enkeltpersons ret til at disponere over sin ejendom, og erdermed et meget indgribende administrativt håndhævelsesskridt.Der er i forslaget knyttet nogle objektive betingelser til iværksættelse af den foreslåede selvhjælps-handling. Det er således en betingelse, at besætningsejer forudgående har modtaget et påbud om atlade dyrene bringe til destruktion, at der i påbuddet er angivet en frist, og at de omhandlede dyr ikkeer bragt til destruktion inden fristens udløb. Ved at stille krav om, at besætningsejer skal have mod-taget et påbud om at lade dyrene bringe til destruktion, skabes der sikkerhed for, at selvhjælpsforan-staltninger først iværksættes, når det står klart, at besætningsejer ikke selv kan eller vil opfylde plig-ten til at bortskaffe de døde dyr efter gældende regler.Forud for iværksættelse af selvhjælpshandlingen skal forvaltningsmyndigheden tillige sikre, at detalmindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip er iagttaget. Det indebærer, at myndighedenskal foretage et konkret skøn over situationen, herunder vurdere den abstrakte og den konkrete fare.I vurderingen vil kunne inddrages elementer som ejendommens beliggenhed, antal og art af dødedyr, den dyresundhedsmæssige situation i landet m.m.Selvhjælpshandlingen vil ske under iagttagelse af bestemmelserne i retssikkerhedsloven.Den forvaltningsmyndighed, der iværksætter selvhjælpshandlingen, vil umiddelbart skulle betaleforarbejdningsanlægget for afhentning og destruktion, men vil herefter have et pengekrav, der kaninddrives hos besætningsejer efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.Bestemmelsen i forslagets stk. 2 giver ministeren mulighed for at pålægge virksomheder, der erautoriseret til forarbejdning af døde dyr, at foretage indberetning til Fødevareministeriet, når virk-somheden afviser at afhente døde dyr hos en besætningsejer. Forslaget tager sigte på den situation,hvor forarbejdningsanlægget afviser at hente dyrene pga. forventning om, at besætningsejer vil mis-ligholde sin betalingsforpligtelse over for destruktionsanlægget.Videregivelse af oplysninger om fysiske personers betalingsevne er omfattet af persondataloven, oglovligheden af videregivelse vil efter bestemmelserne i loven bero på en konkret vurdering. Der ermed lovforslaget lagt op til, at ministeren til enhver tid og generelt kan pålægge de omfattede virk-somheder at foretage indberetning, når en fysisk persons dårlige betalingsevne medfører, at dødedyr ikke afhentes. Forslagets stk. 2 giver derfor den registrerede besætningsejer en dårligere retsstil-ling end efter persondatalovens regler. Det er tilsigtet, idet myndighederne alene er sikret viden omsituationen, hvis de omhandlede virksomheder pålægges en generel indberetningspligt.

Det er Fødevareministeriets vurdering, at bestemmelsen i forslagets stk. 2 er forenelig med databe-skyttelsesdirektivets artikel 7, litra e, idet videregivelsen sker af hensyn til en samfundsmæssig inte-resse i, at døde dyr håndteres i overensstemmelse med gældende regler, der varetager hensyn tilbl.a. smittespredning.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.Til nr. 5.Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at Fællesskabet er erstattet af Unionen. Forslagetvil ikke medføre nogen materiel ændring af bestemmelsen.Til nr. 6.Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reglerne om gruppevis levering af slagtesvin frem-over vil blive udstedt med hjemmel i lovforslagets § 4 a.Til nr. 7.Med den foreslåede ændring vil det være muligt at strafforfølge den virksomhed, der ikke efter-kommer et påbud om indberetning, jf. forslagets § 1, nr. 3, om forslag til § 45 a, stk. 2.

Til nr. 1.Med den foreslåede bestemmelse ophæves § 11, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme, idet bemyn-digelsen til at fastsætte bestemmelser om uddannelseskrav i forbindelse med egentlig erhvervsmæs-sigt husdyrhold overføres til lov om hold af dyr. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindeligebemærkninger til lovforslaget, og til bemærkningerne til § 1, nr. 1.Til § 3Lov om dyrlægerTil nr. 1.Det foreslås, at der i lov om dyrlæger indsættes en bestemmelse om, at personer, der i medfør af §4, stk. 1, i lov om dyrlæger har fået tilladelse til at bistå dyrlæger, og personer, der i henhold til reg-ler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, i lov om dyrlæger yder dyrlæger bistand, er undergivet tilsyn afministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.Det foreslås endvidere, at der indsættes en bestemmelse om, at de nævnte personer efter anmodningfra tilsynsmyndigheden skal give alle oplysninger, som har betydning for tilsynet.Til nr. 2.Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at Fællesskabet er erstattet af Unionen. Forslagetvil ikke medføre nogen materiel ændring af bestemmelsen.

Til nr. 3.Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring som følge af forslagets § 3, nr. 1. Med denforeslåede ændring vil det være muligt at strafforfølge personer, der bistår dyrlæger, og som efterforslaget i § 3, nr. 1, foreslås undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, forat undlade at meddele oplysninger, som har betydning for tilsynet.Til §§ 4 og 5Ikrafttræden m.v.Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2013.Lovforslagets § 5 indeholder bestemmelse om lovens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås, atde foreslåede ændringer ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at § 1 og § 3, ændringerne ilov om hold af dyr og lov om dyrlæger, vil kunne sættes helt eller delvist i kraft for Grønland vedkongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr.814 af 14. juli 2012, foretages følgende ændrin-ger:§ 3 a.Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte regler om uddannelseskravtil personer, som er ansvarlige for landbrugs-mæssigt hold af pelsdyr, der traditionelt holdessom husdyr i Danmark.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om ud-dannelseskrav til andre personer end de i stk. 1nævnte, som er beskæftiget med landbrugsmæs-sigt hold af pelsdyr, der traditionelt holdes somhusdyr i Danmark.1.I§ 3 aindsættes somstk. 3:»Stk.3.Ministeren kan fastsætte regler om ud-dannelseskrav til personer, der forestår den dag-lige drift af landbrugsmæssigt hold af husdyr, ogsom ikke er omfattet af regler fastsat i medfør afstk. 1.«§ 4.Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-skeri kan fastsætte regler om registrering ogmærkning af dyr. Reglerne kan indeholde kravom, at en bestemt mærkning eller dokumentati-on skal anvendes.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om be-tingelser for markedsføring og salg af mærker,der bringes på markedet som egnet til opfyldelseaf krav om mærkning fastsat i medfør af stk. 1,2. pkt. Reglerne kan indeholde bestemmelserom, at mærket skal være godkendt, før det udle-veres til isættelse i dyret.Stk. 3.Ministeren kan påbyde producenten el-ler enhver, der har bragt mærker i omsætning,der ikke opfylder de krav, der er fastsat i medføraf stk. 2, at tilbagekalde mærkerne fra de besæt-ninger, hvor mærkerne er anvendt.

2.Efter§ 4indsættes:»§4 a.Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte regler om gruppevis leve-ring af slagtesvin, hvor slagtesvin transporteresfra en svinebesætning i Danmark til et slagteri iDanmark uden at være mærket efter regler fast-sat i medfør af § 4, stk. 1. Der kan i reglernefastsættes krav til besætningsejer, transportør ogslagteri.«§ 37.Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte regler om indførsel og ud-førsel af dyr, dele heraf eller animalske fødeva-rer, sæd, oocytter, embryoner af dyr samt gød-ning, hø, halm, dyrefoder og andre produkter oggenstande, hvormed sygdomme og zoonotiskesmitstoffer kan spredes.3.I§ 37indsættes somstk. 2-5:»Stk.2.Ministeren kan fastsætte regler om, atoplysninger om udførsel af levende dyr, sæd,embryoner, oocytter m.v. efter regler fastsat imedfør af stk. 1, skal indberettes digitalt, og atkommunikation i forbindelse hermed skal foregådigitalt mellem ministeren og virksomhederne.Stk. 3.Ministeren kan fastsætte nærmere reglerom digital indberetning og digital kommunikati-on, jf. stk. 2, herunder om anvendelse af bestem-te it-systemer, særlige digitale formater og digi-tal signatur eller lignende.Stk. 4.Ministeren kan fastsætte regler om, atministeren eller den, ministeren bemyndigerdertil, kan udstede dokumenter i forbindelsemed de indberetninger, som er nævnt i stk. 2,uden underskrift, med maskinelt eller på tilsva-rende måde gengivet underskrift eller under an-vendelse af en teknik, der sikrer entydig identi-fikation af den, som har udstedt dokumentet.Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 5.En digital meddelelse anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for adressa-ten for meddelelsen.«§ 45.Virksomheder, der indsamler, opbeva-

rer, behandler eller distribuerer dyr og produktersom nævnt i § 44 med henblik på destruktionheraf og ødelæggelse af smitstof eller med hen-blik på anden anvendelse, skal autoriseres afministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, derfastsætter regler herom.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om op-bevaring, transport, behandling, destruktion oganvendelse af disse dyr og produkter, om virk-somhedernes indretning og drift og om tilsynmed virksomhederne samt om pligt til at aftagedyr og produkter til destruktion.4.Efter § 45 indsættes:»§45 a.Ministeren kan lade selvdøde og aflive-de produktionsdyr afhente og destruere for be-sætningsejers regning, når der forudgående ermeddelt besætningsejer påbud om at lade dyrenebringe til destruktion på et godkendt forarbejd-ningsanlæg, og når den i påbuddet fastsatte frister udløbet.Stk. 2.Ministeren kan pålægge de i § 45, stk. 1,nævnte virksomheder at foretage indberetning,når virksomheden afviser besætningsejers an-modning om at afhente selvdøde og aflivedeproduktionsdyr.«§ 55.Betalingsforpligtelser, der er fastsat vedforordning inden for lovens område i denne loveller i regler udstedt i henhold til denne lov, ogsom ikke betales, tillægges, medmindre andet erfastsat i EF-retsakter, en årlig rente svarende tilden i renteloven fastsatte referencesats med til-læg fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte renteudgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelserbetales et gebyr på 100 kr., som reguleres medtilpasningsprocenten i lov om en satsregule-ringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste med10 delelige kronebeløb.§ 61 a.Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte regler om, at besætningsejerog transportør for egen regning skal gennemføreegenkontrol ved transport af slagtesvin, der efteraftale mellem besætningsejer og slagteri trans-porteres direkte fra en svinebesætning i Dan-5.I§ 55ændres »EF-retsakter« til: »Den Euro-pæiske Unions retsakter«.

mark til et slagteri i Danmark uden øremærkning a.«eller skinketatovering.§ 70.Medmindre højere straf er forskyldt ef-ter den øvrige lovgivning, straffes med bødeden, der1) undlader at tilkalde dyrlæge efter § 27,2) overtræder § 14, stk. 3, § 16, stk. 1, §§ 18,28 eller 42, § 44, stk. 1, 1. pkt., § 48 eller §51,3) undlader at efterkomme forbud eller påbudefter § 4, stk. 3, § 12, stk. 1, § 30, stk. 1, 3 el-ler 4, § 30 a, stk. 1, eller §§ 32, 47, 48 eller63,4) undlader at efterkomme påbud om en sup-plerende veterinærfaglig vurdering efter § 34b, stk. 1, eller påbud om reduktion af denmaksimale belægningsgrad efter § 34 c, stk.1.5) uden tilladelse, godkendelse, anmeldelseeller registrering udøver virksomhed somomhandlet i § 7, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1.pkt., § 8, stk. 1, eller § 13, stk. 1,6) uden autorisation udøver virksomhed somomhandlet i § 45, stk. 1,7) undlader at stille bistand til rådighed efter§ 59,8) undlader at give oplysninger efter § 59,9) behandler dyr med receptpligtige lægemid-ler, uagtet vedkommende er frakendt rettenefter § 68, eller10) ejer eller holder dyr, uagtet vedkommen-de er frakendt retten hertil efter § 69.Stk. 2.Straffen kan stige til fængsel i indtil 2år, hvis den ved handlingen eller undladelsenskete overtrædelse er begået med forsæt ellergrov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er1) forvoldt skade på menneskers eller dyrssundhed eller fremkaldt fare herfor eller2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomiskfordel for den pågældende selv eller andre,herunder ved besparelser.Stk. 3.I regler, der udstedes i medfør af loven,kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelseaf bestemmelserne i reglerne eller vilkår, dermeddeles efter reglerne. I reglerne kan der end-videre fastsættes straf af bøde for overtrædelse7.I§ 70, stk. 1, nr. 3,indsættes efter »32,«: »45a, stk. 2,«

af bestemmelser i regler fastsat af Den Europæi-ske Union om forhold, som er omfattet af dennelov. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kanstige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarendebetingelser som anført i stk. 2.Stk. 4.Ved udmåling af bødestraf i henhold tilstk. 1 og 3 skal der for forhold omfattet af §§ 47,48 eller 51 eller regler udstedt i medfør heraf udover de almindelige regler i straffeloven tageshensyn til dyreholdets størrelse.Stk. 5.Der kan pålægges selskaber m.v. (juri-diske personer) strafansvar efter reglerne i straf-felovens 5. kapitel.§2I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendt-gørelse nr. 616 af 1. juni 2010, foretages følgen-de ændringer:§ 11.En landbrugsejendom skal drives på for-svarlig måde under hensyn til de erhvervsmæs-sige jordbrugsmæssige udnyttelsesmuligheder,til natur og miljø og til bevarelse af de landska-belige værdier. Anvendelse til naturformål be-tragtes også som forsvarlig drift.Stk. 2.Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte bestemmelser om uddannel-seskrav i forbindelse med egentlig erhvervs-mæssigt husdyrhold.Stk. 3.Ingen del af en landbrugsejendom måtages i brug til ikke jordbrugsmæssige formål,medmindre en sådan anvendelse er i overens-stemmelse med bestemmelserne i lov om plan-lægning eller lov om råstoffer.1.§ 11, stk. 2,ophæves.Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

institutter, undtaget fra bestemmelsen i stk. 1.Stk. 3.Dyrlæger skal efter anmodning fra til-synsmyndigheden give alle oplysninger, som harbetydning for tilsynet, samt vederlagsfrit ydetilsynsmyndigheden fornøden bistand ved tilsyn,undersøgelser og udtagning af prøver samt andreforanstaltninger, der iværksættes i henhold tilloven eller regler fastsat i medfør af loven elleraf Den Europæiske Unions forordninger.§ 37.Betalingsforpligtelser, der er fastsat vedforordning inden for denne lovs område, i dennelov eller i regler udstedt i henhold til denne lov,og som ikke betales rettidigt, tillægges, med-mindre andet er fastsat i EF-retsakter, en årligrente svarende til den i renteloven fastsatte refe-rencesats med tillæg fra forfaldsdagen at regne.Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. Forerindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr.,som reguleres med tilpasningsprocenten i lovom en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundestil nærmeste med 10 delelige kronebeløb.§ 38.Medmindre højere straf er forskyldt ef-ter den øvrige lovgivning, straffes med bødeden, der1) overtræder § 2, stk. 2, § 6, stk. 3, § 8, § 8 a,stk. 1, § 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 3 og 6, § 12,stk. 1, § 13, § 14, stk. 1-3 og 7, og § 30, stk. 1og 2,2) uden tilladelse efter § 7 betegner sig somspecialist,3) uden tilladelse praktiserer som dyrlæge itilfælde, hvor en tilladelse efter § 8 a, stk. 1,er påkrævet,4) undlader at efterkomme forbud efter § 8 a,stk. 4, 2. pkt., påbud efter § 11, stk. 5, og § 15a, eller påbud eller forbud efter § 34,5) undlader at meddele oplysninger efter § 8a, stk. 3, eller oplysninger, som er afkrævetvedkommende efter § 11, stk. 1, 1. pkt., § 11,stk. 2, og § 32, stk. 3, eller

6) undlader at yde bistand efter § 32, stk. 3.Stk. 2.Straffen kan stige til fængsel i indtil 2år, hvis den ved handlingen eller undladelsenskete overtrædelse er begået med forsæt ellergrov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er1) forvoldt skade på menneskers eller dyrssundhed eller fremkaldt fare herfor eller2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomiskfordel for den pågældende selv eller andre,herunder ved besparelser.Stk. 3.Såfremt en person, der helt eller delvishar mistet retten til at virke som dyrlæge, udøversådan virksomhed, straffes vedkommende medbøde eller fængsel i indtil 2 år.Stk. 4.I regler, der er udstedt i medfør af lo-ven, kan der fastsættes straf af bøde for overtræ-delse af bestemmelser i reglerne. I reglerne kander endvidere fastsættes straf af bøde for over-trædelse af regler fastsat af Den EuropæiskeUnion om forhold, som er omfattet af denne lov.Det kan endvidere fastsættes, at straffen kanstige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarendebetingelser som anført i stk. 2.Stk. 5.Ved udmåling af bødestraf i henhold tilstk. 1 og 4 skal der for forhold omfattet af §§ 8,11, 12, 13, 14 eller 15 eller regler udstedt i med-før heraf ud over de almindelige regler i straffe-loven tages hensyn til antallet af sundhedsråd-givningsaftaler, som den pågældende dyrlægehar indgået.Stk. 6.Der kan pålægges selskaber m.v. (juri-diske personer) strafansvar efter reglerne istraffelovens 5. kapitel.§4Loven træder i kraft den 1. juni 2013.§5Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-land, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Lovens §§ 1 og 3 kan ved kongelig an-ordning sættes helt eller delvist i kraft for Grøn-land med de ændringer, som de grønlandskeforhold tilsiger.