Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
FLF Alm.del Bilag 71
Offentligt
Dokumentation og argumentation for tiltag på TværsiggaardDette dokument er en oversigt over den videnskabelige dokumentation, der ligger til grund for TværsigOlesen A/S’s tiltag. I dokumentet er der knyttet kommentarer til hver enkelt tema for at skabe overblik overpointerne. Bilagene, der henvises til, er vedhæftet som enkeltdokumenter i mailen og kaldes bilag 1-11.
Indholdsfortegnelse og oversigt over vedhæftede bilagFakta om ejendommenBaggrund for miljøtilladelsen(den dispenserer bl.a. for mellem- og efterafgrøder og stiller krav om tidligsåning, nedmulding af halm samt ammoniak- og lugtreducerende tiltag)Bilag 1: Miljøtilladelse for Tværsig Olesen A/SUndersøgelse af Tværsiggaards arealer og det underliggende drikkevands kvalitetTidlig såning og nedmuldning af halmOzonbehandling af gylleTeknologien bag ionisering af foder og gylle(ionisering mindsker bl.a. lugten af gylle og ændrer foderetssammensætning, så dyrene lettere optager kornets protein)Bilag 2: Lugtmålinger af gylle på TværsiggaardBilag 3: Biotech Innovation: Teknologien bag ionisering og reducering af miljøbelastning0-till såning; direkte såningsteknik benyttet på TværsiggaardLæs mere om såteknikken påhttp://www.claydondrills.com/brochure/danishBræmmer – dokumentation på at dyrket jord forurener mindre udyrket (forskning fra Rothamsted,engelsk forsøgsstation)Bilag 4: Nitrate leaching from the Broadbalk Wheat Experiment…Bilag 5: The Accumulation of Organic Matter in Soil Left UncultivatedBilag 6: Accumulation of carbon and nitrogen by old arable land reverting to woodlandVandløb; konsekvenser af manglende vedligehold, hemmeligholdte vandprøver og havstrømmenesindvirkning på vandmiljøBilag 7: Peter Pagh rapporten – Responsum om det retlige grundlag for recipientmålregulering afvandløbBilag 8: Analyse af iltproblemer i Lindenborg Å ved Gravlev – Aalborg UniversitetBilag 9: Kvælstof i de indre danske farvande, kystvand og fjorde – hvor kommer det fra? FlemmingMøhlenberg, DTIBilag 10: Kurve over N-indhold i alle danske vandløb m. EU-grænselinjeBilag 11: Kurve – sammenligning mellem D og DK’s afgrødeværdi og gødningsforbrug1
Tværsig Olesen A/S
Tværsiggaard, Nørregade 53, 8783 HornsyldFAKTA OM EJENDOMMENTværsiggaard er et husdyr- og plantelandbrug beliggende 12 km syd for Horsens i Bjerre Herred.Ejendommen består af 344 ha., hvoraf 304 ha. dyrkes, og jordens bonitet er JB 6-7. Den avlede afgrødelagres og forarbejdes på ejendommen til foder. I staldene opfedes årligt 17.000 slagtesvin fra 8 kg til 108 kg.Husdyrgødningen fordeles på ca. 400 ha. med 1,4 dyrenhed pr. ha.BAGGRUND FOR MILJØTILLADELSENTværsig Olesen A/S’s nuværende miljøtilladelse blev godkendt den 3. september 2010 (HedenstedKommune, sagsnr. 32-000308, sagsbehandler Vibeke Rahbek – tlf. 79 75 56 75).I forhold til svineproduktionen forpligter tilladelsen Tværsig Olesen A/S til at foretage ammoniak- oglugtreducerende tiltag, som i praksis udføres ved ionisering af fodersiloer, gyllekanaler og –tanke (jf. afsnitom teknologien bag ionisering s.).I forhold til markbruget er miljøtilladelsen bl.a. givet på baggrund af, at Tværsig Olesen A/S tilsår arealerneto uger før normalt, som et tiltag mod nedsivning af nitrat.
UNDERSØGELSE AF TVÆRSIGGAARDS AREALER OG DET UNDERLIGGENDE DRIKKEVANDS KVALITETOmrådets profil ligger til grund for miljøtilladelsen for arealernes klassificering af dyrenheder (1,4 pr. ha.),1,4 dyrenhed pr. ha. er det maksimale dyretryk, der er godkendt i Danmark med svinegylle, og TværsigOlesen A/S har fået denne godkendelse, da det er dokumenteret at dyrkningen af gårdens arealer ikkepåvirker grundvandet.I forbindelse med en drikkevandsindvinding på et af Tværsiggaards arealer i november 2000 udarbejdedeHolger Lykke-Andersen, Geologisk Institut i Aarhus, en vertikal seismisk profil af flere af gårdens arealer.Jordlagene under Tværsiggaards dyrkede arealer viste sig at være ubrudte, og efterfølgende boringer viserat jordtypen er kraftigere end blåler. Det er nu kortlagt, at grundvandsreservoiret ikke fyldes op fraTværsiggaards arealer, og at vandreservoiret indeholder store mængder drikkevand af fineste kvalitet –eksempelvis er nitrat ikke målbart i drikkevandet.I miljøtilladelsen stilles der krav om tidlig såning og nedmuldning af halm – se følgende afsnit – men udoverdisse teknikker, benytter Tværsig Olesen ozonbehandling/ionisering af gylle samt en såningsteknik, derreducerer mineraliseringen af næringsstoffer. Disse teknikker optimerer røddernes udvikling og planternesevne til at optage næringsstoffer - herved mindskes udvaskning af næringsstoffer.
TIDLIG SÅNING OG NEDMULDNING AF HALMI forhold til dyrkning af Tværsig Olesen’s arealer stiller miljøtilladelsen krav om 14 dage tidligere såningsamt nedmuldning af halm. I miljøtilladelsen er der derfor ikke (som i de fleste miljøtilladelser) krav ommellem- og efterafgrøder, da 14 dage tidligere såning kombineret med nedmuldning af halm iinternationale og danske forsøg har dokumenteret bedre effekt i forhold til binding af næringsstoffer ogdermed mindskning af udvaskning.2
OZONBEHANDLING AF GYLLEEt yderligere tiltag – som miljøtilladelsen ikke kræver – er ozonbehandling af gyllen med BiotechInnovations PP-dorkel (sewww.biotech-i.dk).Ved at ozonbehandle gyllen omdannes den organisk bundnekvælstof til plantetilgængelig kvælstof på udbringningstidspunktet. På denne måde optimeres udnyttelsenaf næringsstofferne, og som en sidegevinst er lugten ved gylleudbringning mere end halveret.
TEKNOLOGIEN BAG IONISERING AF FODER OG GYLLE SAMT EFFEKTTeknologien er udarbejdet af Biotech Innovation, og kernen i systemet er en katalysator, der har følgendekendetegn:Hæver pH i behandlet materiale. Effekten afhænger af materialets bufferegenskaber.Det behandlede materiale har et forhøjet indhold af brintmolekyler.Det har et negativt potentiale for iltningsreduktion (ORP).Det fjerner aktivt reaktive iltforbindelser (ROS)
Katalysatoren fungerer uden tilført energi og uden hjælpestoffer. Effekten heraf er molekyleforandringer ide behandlede materialer og kan påvises i utallige sammenhænge; f.eks. lugt, smag, frøs spirevillighed,næringsstoffers tilgængelighed osv.I denne forbindelse er især reduktionen af svovlbrinte og ammonium interessant, da det er svovlbrinte ogammonium, der afgiver lugt. Som det fremgår af nedenstående kurver, er udsugningsluftens indhold afsvovlbrinte og ammonium markant lavere i stalde, der har monteret en katalysator – fremover kaldetPower Pack eller PP.
3
Målinger Tværsiggård, Hornsyld (se bilag 2)Lugtmålinger i 2011. Svinestalde med og uden brug af Power Pack N.7 målinger. A – G
1,210,8H2S (* 5), med PP0,60,40,20ABCDEFGH2S (* 5),uden PPLogget H2S, med PPLogget H2S, uden PP
Svovlbrintebelastning, hhv. målt ugentlig og med kontinuerlig logger.0,90,80,70,60,50,40,30,20,10ABCDEFGNH3, med PPNH3, uden PP
Ammoniakbelastning, målt ugentlig.
4
Den kemiske forklaring på reduktionen af lugt ligger i, at svovlbrinte (H2S) kan oxyderes til vand plussvovldioxid (SO2).Balancen i denne proces opnås ved formelen2H2S+2O2--→2H2O + SO2Se bilag 3 for yderligere information.Ved at ionisere foder – nærmere bestemt hvede, byg og havre – har Tværsig Olesen A/S opnået enbesparelse af importeret proteinfoder (soyaskrå) på ca. 8-10%. Denne besparelse er opnået, fordi ioniseringpåvirker enzymerne i kornet, og herved øges dyrenes evne til at optage protein. Den videnskabeligeforklaring på det øgede optag er, at protein fedt og kulhydrater ændrer formler – de koagulerer – og dervedoptages de bedre i dyrenes tarme.
0-TILL SÅNINGPå Tværsiggaard benyttes en Claydon såmaskine, som sår direkte i stubben – dvs. efter 0-till princippet. Udfra dette princip bliver markerne ikke pløjet, da såmaskinen gruber smalle render i stubben, hvori frøenelægges. Dermed forbliver de fleste ormegange i jorden intakte, og det er væsentligt ift. jordens porøsitet ogevne til at binde næringsstoffer og vand: Ormene sørger nemlig for at transportere plantematerialet fraoverfladen og omdanne dette til humus - herved forøges jordens indhold af kulstof.Da denne såningsteknik mindsker antallet af processer i etablering af så bedet, er en yderligere gevinst, atTværsig Olesen A/S’s brændstofforbrug i forbindelse med såning er reduceret med 80%.For yderligere information om miljø- og dyrkningsfordele ved brug af direkte såning med en Claydonsåmaskine sehttp://www.claydondrills.com/brochure/danish.
BRÆMMERFor at undgå udvaskning langs Tværsig Olesen A/S’s vandløb er der ikke lavet 10-meter udyrkedebræmmer. Gårdens arealer er flade, og derved sker der ingen overfladeafstrømning/fosfor udvaskning.Langs vandløbene er der en lille vold. Ved gødning benyttes en gødningsspreder som har et perfekt udvikletkantsprednings udstyr. Dette udstyr er godkendt i Tyskland, hvor de nu har 1 m. bræmmer.Forsøg foretaget af Rothamsted i England, som har målt nedsivning siden 1841, viser, at udyrket jordforurener mere end dyrket (se bilag 4-6). Dette er viden som bruges over hele jorden. Hvorfor må vi ikkebruge denne viden?
VANDLØB; KONSEKVENSER AF MANGLENDE VEDLIGEHOLD, HEMMELIGHOLDTE VANDPRØVER OGHAVSTRØMMENES INDVIRKNING PÅ VANDMILJØI det nedenstående fremlægges dokumentation der modstrider de argumenter, som Naturstyrelsen læggertil grund for implementering af vandplanerne – herunder bræmmerne.
Helt overordnet har den danske Miljøstyrelse fejlfortolket fiskevandsdirektivet, hvilket Peter Pagh,professor ved Københavns Universitet, argumenterer for i den såkaldte Peter Pagh rapport (se bilag 7).
5
Den danske fortolkning af det europæiske fiskevandsdirektiv bevirker, at vandløb, som skulle sikreafvanding, sumper til (hvilket er det modsatte af direktivets hensigt). Når vandløb gror til, reduceresafvandingsevnen, jorden forsures og fiskene forsvinder. I ’Lindenborg Å’-rapporten (se bilag 8), som erudarbejdet ved Aalborg Universitet, påvises det, at rislende vandløb ilter vandet og skaber liv. Aktive,vandafledende vandløb sikrer, at der ikke sker en forsuring, som skaber større tab af næringsstoffer ogmisvækst.Når der foretages målinger af det danske vandmiljø, skal der tages højde for de næringsstoffer som tilføresvia havstrømmene. I en havstrømsrapport udarbejdet af Flemming Møhlenberg – ’Kvælstof i de indredanske farvande’ – fremgår det eksempelvis, at 95% af fjordens N kommer ind i fjorden med saltvandet.Den nuværende målsætning for N-indholdet i fjorden er det halve af, hvad saltvandet kommer med (sebilag 9).Som et punkt i fiskevandsdirektivet står der, at der 12 gange årligt skal tages prøver for 14 forskelligestoffer i alle vandløb. Disse målinger er i Danmark udført siden 1987, og de er af uvisse årsager holdthemmelige. Resultatet af disse prøver viser, at Danmark siden 1992 har overholdt EU-grænseværdierne forde 14 forskellige stoffer (heriblandt fosfor og kvælstof). I bilag 10 kan ses en kurve over N-indholdet i dedanske prøver.Disse vandprøver viser, at der ikke er fagligt belæg for de næringsstofreduktioner, som man har påførtdansk landbrug. I forhold til Tværsiggaards markbrug har de udokumenterede restriktioner bevirket enutilstrækkelig tilførsel af næringsmængder, som har resulteret i et tab på ca. 1 million kroner pr. år iudbytte siden restriktionernes indførsel. Derudover indeholder de høstede afgrøder 2-3% mindre protein,som i husdyrbrug skal erstattes ved indkøb/import af proteinfoder. I bilag 11– en kurve der sammenlignerDanmarks og Tysklands tilførsel af gødning og afgrødeværdier pr. ha. – fremgår det, at tyske landmænd fåret højere udbytte i kraft af, at tysk lovgivning tillader større tilførsel af gødning. Selv om Tyskland har højeregødningsnormer, indeholder vandprøver af tyske vandløb ikke flere næringsstoffer end de danske (derfindes dokumentation for dette udsagn, men den er ikke vedhæftet som bilag).
6
