FLF, Alm.del - 2012-13 - Bilag 71: Invitation af 27/11-12 fra Bæredygtigt Landbrug til studietur hvor der vil blive fremvist eksempler på miljøfremmende tiltag

Indhold1. AFGØRELSE................................................................................................................52. BAGGRUND................................................................................................................52.1 Sammendrag.................................................................................................................... 52.2 Inddragelse af offentlighed.................................................................................... 63. VILKÅR........................................................................................................................83.1 Generelle forhold...........................................................................................................83.2 Anlæg................................................................................................................................... 83.2.1 Gødningsproduktion og –håndtering................................................. 83.2.2 Ammoniak- og lugtreducerende tiltag............................................... 93.2.3 Spildevand.................................................................................. 103.2.4 Skadedyr og støj ......................................................................... 103.2.5 Affald og kemikalier ..................................................................... 103.2.6 Driftsforstyrrelser og uheld ........................................................... 103.3 Arealer............................................................................................................................... 103.3.1 Drift af arealer ............................................................................ 103.3.2 Hensyn til Grundvand................................................................... 113.4 Tilsyn og kontrol.......................................................................................................... 113.5 Landskabelige hensyn.............................................................................................. 123.6 Bedste tilgængelige teknologi/optimering..................................................123.7 Driftsophør...................................................................................................................... 124. VURDERING.............................................................................................................134.1 Generelle forhold.........................................................................................................134.1.1 Ansøger og ejerforhold ................................................................. 134.1.2 Tidligere godkendelser ................................................................. 134.1.3 Afstandskrav ............................................................................... 134.1.4 Beskrivelse af dyrehold ................................................................ 144.2 Anlæg................................................................................................................................. 154.2.1 Beskrivelse af staldindretning mm. ................................................ 154.2.2 Driftsforstyrrelser og uheld ........................................................... 164.2.3 Gødningsproduktion- og håndtering ............................................... 184.2.4 Ammoniak .................................................................................. 194.2.5 Lugt ........................................................................................... 224.2.6 Støj, støv, lys og skadedyr............................................................ 244.2.7 Affald, olie og kemikalier .............................................................. 264.2.8 Spildevand og overfladevand......................................................... 274.2.9 Transport.................................................................................... 28

4.2.10 Energi- og vandforbrug............................................................... 294.3 Arealer............................................................................................................................... 304.3.1 Drift af arealer ............................................................................ 304.3.2 Hensyn til grundvand ................................................................... 314.3.3 Hensyn til overfladevand .............................................................. 354.3.4 Hensyn til natur........................................................................... 384.3.5 Aftalearealer ............................................................................... 394.4 Egenkontrol.................................................................................................................... 404.5 Renere teknologi/Bedste tilgængelige teknik (BAT).............................414.5.1 Management ............................................................................... 424.5.2 Staldindretning............................................................................ 434.5.3 Foderforbrug ............................................................................... 464.5.4 Vandforbrug................................................................................ 474.5.5 Energiforbrug .............................................................................. 484.5.6 Opbevaring og udbringning af husdyrgødning.................................. 494.5.7 Samlet vurdering BAT .................................................................. 504.6 Landskabelige hensyn.............................................................................................. 504.7 Alternativer og Ophør............................................................................................... 514.8 Samlet vurdering......................................................................................................... 525. FORMALIA................................................................................................................535.1 Lov m.m............................................................................................................................ 535.2 Klagevejledning............................................................................................................535.3 Udnyttelse af godkendelsen................................................................................. 545.4 Andet.................................................................................................................................. 54Kopimodtagere .................................................................................... 54BILAG 1. SITUATIONSPLAN...................................................................................56BILAG 2. OVERSIGT OVER AFSTANDE...............................................................59BILAG 3. TRANSPORTVEJE.....................................................................................60BILAG 4. OVERSIGT OVER UDBRINGNINGSAREALER.................................61

1. AFGØRELSEHedensted Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse af husdyrbruget’Tværsiggård’, med CVR nummer 26118190 på Nørregade 53, 8783 Hornsyldbeliggende på matr. nr. 7 a m.fl. Neder Bjerre By, Bjerre tilhørende TværsigOlesen A/S, samme adresse, efter § 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. afhusdyrbrug1(Husdyrloven).Godkendelsen omfatter en årsproduktion på 20.000 smågrise (8,2-30 kg) og20.000 slagtesvin (30-107 kg) svarende til i alt 651,9 dyreenheder2samtetablering af en ny maskinhal (1400 m�) samt en ny gyllebeholder (2500m�). Herudover etableres der et gylleseparationsanlæg på ejendommen. Lige-ledes godkendes udbringningsarealerne, 292,6 ha ejede arealer. Derudoveranvendes 91,7 ha aftalearealer. Disse er vurderet og det er fundet, at de ikkevil kræve godkendelse efter § 16 i husdyrloven.Godkendelsen er meddelt på de vilkår, som er beskrevet i afsnit 3.Det er en forudsætning for miljøgodkendelsen, at ejendommen Nørregade 55sammatrikuleres med Nørregade 53.Med godkendelse følger krav til udnyttelse af godkendelse indenfor 2 år, seafsnit 5.3.2. BAGGRUND2.1 SammendragMiljøkonsulent Hanne Bang, Gråkjær Miljøcenter, har på vegne af TværsigOlesen A/S den 31. juli 2009 ansøgt om miljøgodkendelse af husdyrbrugetbeliggende Nørregade 53, 8783 Hornsyld. Ejendommen ligger ca. 400 m nordfor Hornsyld.Ansøgningen vedrører udvidelse af den eksisterende og miljøgodkendte små-grise- og slagtesvineproduktion fra 13.850 slagtesvin (30-105 kg) og 13.850smågrise (8,2-30 kg) svarende til 437,6 dyreenheder, til 20.000 smågrise og20.000 slagtesvin (30-107 kg) svarende til 651,9 dyreenheder. I forbindelsemed udvidelsen af husdyrproduktionen ønskes eksisterende maskinhus/værksted ombygget til slagtesvin Desuden godkendes en ny gyllebeholder på2.500 m3samt et ny maskinhus på 1.396 m2. Herudover søges der om ænd-ret placering af to kornsiloer, der i 2008 blev givet tilladelse til opførelse afsamt etablering af et gylleseparationsanlæg.Udbringningsarealerne er fordelt med 292,6 ha ejet og 91,7 ha aftalearealer,som ikke vurderes at udløse krav om godkendelse efter § 16 i husdyrloven.Afstandskravet i forhold til nabobeboelse Nørregade 55 er ved ansøgningstid-punktet ikke overholdt. Nørregade 55 ejes af ansøger som har oplyst, at Nør-regade 55 og Nørregade 53 vil blive sammatrikuleret, når der er vished for atder kan gives miljøgodkendelse. Miljøgodkendelsen gives således på betingel-se af at de to ejendomme sammatrikuleres. Ligeledes er afstandskravet tilskel, til en ubeboet matrikel, ikke overholdt. Hedensted Kommune har i sinde

at dispensere i forbindelse med byggeansøgningen. Øvrige lovpligtige af-standskrav er overholdtI forbindelse med udvidelsen etablere ansøger et luftrensningsanlæg, der skalrense luften fra hvad der svarer til 77 % af de ansøgte dyreenheder. Luft-rensning vil betyde, at lugten reduceres i forhold til nudriften, på trods af denøgede produktion. Den ansøgte husdyrproduktion medfører pga. luftrensning,færre lugtgener end den eksisterende produktion og samtidig ligger anlæggetlængere væk end 50 % af den beregnede geneafstand. Der kan således givestilladelse til den ansøgte husdyrproduktion.Husdyrbruget overholder 2009-kravet om 25 % reduktion af ammoniak frastald og lager ved at etablere et luftrensningsanlæg, ved foderoptimeringsamt overdækning af den projekterede gyllebeholder.Beskyttelsesniveauerne for nitrat til grundvand og overfladevand er overholdt.Ansøger reducerer udvaskningen af kvælstof til grundvandssårbare områderved at bibeholde halmen i marken og/eller tidlig såning af vinterafgrøden.Der er ingen natur, som er beskyttet efter § 7 i Husdyrloven, indenfor en af-stand af 1000 m fra husdyrbruget. Der er ingen øvrige kvælstoffølsomme na-turtyper i nærheden af husdyrbruget.Husdyrbruget vurderes at leve op til Hedensted Kommunes BAT-niveau inden-for både management, staldindretning, foder, vand og energi samt opbeva-ring og udbringning af husdyrgødning.I forbindelse med afgørelsen har Hedensted Kommune vurderet, at ansøgerhar truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse foru-rening ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øv-rigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som eruforenelig med hensynet til naboer, landskab og miljø.2.2 Inddragelse af offentlighedAnsøgninger, der hører under Husdyrlovens § 12, skal offentligt annoncerespå det tidspunkt, hvor det vurderes, at der foreligger fyldestgørende ansøg-ningsmateriale. Annoncering foretages for at inddrage offentligheden tidligt iprocessen med at udarbejde en miljøgodkendelse.Der er ansøgt efter husdyrlovens § 12 og der forelå fyldestgørende ansøg-ningsmateriale således, at ansøgningen kunne annonceres i Hedensted Avisden 10. februar 2010.Kommunen har ikke modtaget henvendelser i forbindelse med annonceringen.Hedensted Kommune har foretaget nabohøring samt partshøring af ejere afforpagtede arealer og aftalearealer.Ejere af aftalearealer på følgende adresser:Birthe og Karsten Laursen, Nebsager Kirkevej 11, 8783 HornsyldBrian Bull, Bredmadevej 8, 8783 HornsyldErik Klestrup Hansen, Gramvej 15, 8783 HornsyldNaboer (ejere og beboere) på følgende adresser:Jesper Dahl Christiansen, Nørregade 50, 8783 Hornsyld

Kim Nielsen og Janni Grotkær Nielsen, Nørregade 52,8783 HornsyldMary Kathrine Wilhelmsen, Nørregade 54, 8783 HornsyldPeter Hjorth Skov, Nørregade 56, 8783 HornsyldAnnette Asmussen og Svend Aage Asmussen, Bjørnkærvej 20, 8783HornsyldHedensted Kommune, Niels Espes Vej 8, 8722 HedenstedBente Mortensen, Hornsyld Industrivej 2, 8783 HornsyldTommy Mortensen, Hornsyld Industrivej 2, 8783 HornsyldHans Poulsen Friis, Bjerrevej 371, 8783 HornsyldJens Ole Friis, Neder Bjerrevej 7, 8783 HornsyldDen selvejende institution Fællesvej, Skorkærvej 8, 6990 UlfborgMichael Juul Albrechtsen, Tinghusvej 4, 8783 HornsyldElin Langfeldt Jensen, Tinghusvej 2, 8783 HornsyldHardy Frausing Jensen, Tinghusvej 2, 8783 HornsyldAnn Birgit Borch-Jensen, Bjørnkærvej 24, 8783 HornsyldHenrik Mogensen, Bjørnkærvej 24, 8783 HornsyldTorben Kyhl Marsh og Dorte Birgitta Elager Marsh, Bjerrevej 352, 8783HornsyldHenrik Meyer, Bjerrevej 375,8783 HornsyldEva Jørgensen, Bjerrevej 375,8783 HornsyldMona Birgitte Kristensen, Jordemodervej 7,8783 HornsyldAnders Ahm Kristensen, Jordemodervej 7,8783 HornsyldIvan Ingemann Skov, Barritskovvej 14,7130 JuelsmindePeder Lodall, Skovparken 82,8783 HornsyldLeo Jensen og Kirsten Tang Jensen, Hornsyld Industrivej 3, 8783 Horn-syldHelge Frandsen A/S, Hornsyld Industrivej 5,8783 HornsyldMorten FriisS Holding A/S, Egevej 24,8783 HornsyldDong Gas Distribution A/S, Kraftværksvej 53,7000 FredericiaBrian Hammer Bjerregaard, Tinghusvej 6,8783 HornsyldDe indkomne kommentarer vedrører placering af den nye gyllebeholder samttransport af gylle.Placering af den projekterede gyllebeholder, er blevet flyttet ca. 10 metermod vest, i samarbejde med DONG Gas Distribution, for at sikre, at der ikkeer risiko forbundet med opførelsen af beholderen i forhold til gasledninger ijorden.Hans Poulsen Friis, Bjerrevej 371, har henvendt sig med forslag om andreplaceringer af gyllebeholderen. Ejer har oplyst, at den ønskede placering eroptimal i forhold til stalde, gyllesystem og de eksisterende beholdere. Heden-sted Kommune har ikke fundet grundlag for at kræve gyllebeholderen placeretandet steds. Hans Poulsen Friis har ligeledes kommenteret på de oplystetransportruter. De oplyste transportruter passerer ikke gennem tættere be-byggede områder og arealerne ligger indenfor et forholdsvist begrænset om-råde. Hedensted Kommune vurderer derfor, at der ikke er baggrund for atkræve gylle transporteret med lastvogn. Der er til vilkår 41 om landskabeligehensyn tilføjet ”og under hensyntagen til oversigtsforholdene”. Kommunenhar ikke bemyndigelse til at stillevilkår om en specifik rute, der skal køres påoffentlig vej.Hedensted Kommunes afgørelse offentliggøres på kommunes hjemmeside denog i Hedensted Avis d. 8. september 2010.

3. VILKÅRDa ejendommen har en eksisterende miljøgodkendelse, er en del af de føl-gende vilkår mere eller mindre overførte fra den eksisterende miljøgodkendel-se. Eksisterende vilkår markeres med *, eksisterende vilkår der er bibeholdt,men reviderede i større eller mindre grad, er markeret med **. Såfremt deringen markeringer er, er der tale om nye vilkår.3.1 Generelle forhold1. **Godkendelsen omfatter en årsproduktion af 20.000 smågrise (8,2-30 kg) og 20.000 slagtesvin (30-107 kg), svarende til 651,9 dyreen-heder (DE).a. Inden for dette produktionsinterval tillades mindre afvigelser iden gennemsnitlige ind- og udgangsvægt, så længe det maksi-male antal DE, 651,9 DE, ikke overskrides.b. Der må maksimalt være 54626 kg smågrise og 349350 kg slag-tesvin på stald ad gangen.2. **Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelsemed de oplysninger, der ligger til grund for denne miljøgodkendelse,med mindre, senere afgørelser og lovgivning foreskriver noget andet.3. Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængelig påhusdyrbruget. Eventuelt driftspersonale, herunder maskinstation m.v.,skal være orienterede om de relevante dele af godkendelsen.4. **Ejendommen, herunder stalde, bygninger m.v., og dens omgivelserskal renholdes således, at der ikke forekommer væsentlige generudenfor ejendommes skel i form af røg, støv, ilde lugt eller uhygiejni-ske forhold, som ifølge Kommunens vurdering kan karakteriseres somvæsentlige.5. **Ændringer i ejerforhold (eller hvem der er ansvarlig for driften) skalmeddeles til Hedensted Kommune.3.2 Anlæg3.2.1 Gødningsproduktion og –håndtering8. Der skal anvendes gyllevogne med påmonteret pumpe og returløb så-ledes, at spild af flydende husdyrgødning undgås.9. Pumpning, omrøring og flytning af gylle skal så vidt muligt foregå påhverdage.10. **Udbringning af husdyrgødning skal ske efter godt landmandskab, ogder skal, så vidt det er muligt, tages hensyn til vind- og vejrforhold.Separationsanlæg11. Ved separering af gylle skal minimum 85 % af 651,9 DE svinegyllensepareres, svarende til 556,9 DE.12. Fiberfraktionen skal indeholde minimum hhv. 20 % N og 25 % P af densamlede mængde N og P i gyllen fra de minimum 556,9 DE som sepa-reres. Det betyder, at der maksimalt må være 48.830 kg N og 7151 kgP i væskefraktionen, som udbringning på arealerne.

13. Fiberfraktionen skal afsættes fra ejendommen og må ikke udbringes påejendommens arealer. Der skal foreligge en 2-årig rullede kontraktmed en af Kommunen godkendt modtager af fiberfraktionen.14. Såfremt separationsanlægget ikke fungerer, skal Kommunen informe-res herom. Kommunen kan ved længerevarende eller gentagne pro-blemer kræve miljøgodkendelsen revurderet.15. Fiberfraktionen fra separationsanlægget skal opbevares i container el-ler på befæstet underlag med afløb til gyllebeholder, og desuden hol-des overdækket med tætsluttende plastik eller tilsvarende, når der ik-ke er daglig tilførsel.16. Separationsanlægget skal anbringes på indendørs eller i container påbefæstet plads og med afløb til gyllebeholder.3.2.2 Ammoniak- og lugtreducerende tiltag17. Luftrenseranlægget skal opsættes, drives og vedligeholdes jf. leveran-dørens vejledning. Vedligeholdelsen og eventuelle driftsstop registreresi driftsjournalen med angivelse af tidspunkt og årsag.•Anlægget skal være i drift senest samtidig med, at der indsæt-tes grise i stald 9.•Det første år anlægget kører, skal der foretages inspektion ogservice hver 3. måned, udført af producenten.•Under forudsætning af stabil drift ved de sidste to eftersyn, skalder herefter være serviceaftale om halvårlig inspektion og ser-vice, udført af producenten.18. Fugtigheden i anlæggets filtermateriale skal være minimum 50 %3.19. Anlægget til biologisk luftrensning skal rense luften fra staldene 6, 7, 8og 9, svarende til 4460 stipladser og 17,840 producerede slagtesvin.Luftrensningsanlægget skal være i drift hele året fra svarende til 8760timer og rense 70 % af luften fra de nævnte stalde.•Dokumentation for anlæggets drift, skal indsendes til Kommu-nen senest 1 år efter etablering.•Såfremt luftrensningsanlægget efter det første år i drift, skullevise sig ikke at leve op til de stillede krav, skal der overforkommunen redegøres for, en alternativ løsning af kravene tilbåde ammoniak og lugt.•Som dokumentation for drift af luftresningsanlægget, skalvandforbrug og anlæggets driftstid dokumenteres og opbevares ihusdyrbrugets logbog i mindst 5 år.•Som dokumentation for at fugtigheden i filtermaterialet er mi-nimum 50%, skal analyser/dokumentation opbevares i husdyr-brugets logbog i mindst 5 år.•Oplysningerne skal forevises på tilsynsmyndighedens forlan-gende.20. Stalde og ventilatorer skal renholdes og rengøres minimum to gangeom året.3

21. Den projekterede gyllebeholder skal etableres med fast overdækning.3.2.3 SpildevandVilkår i henhold til miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 1 om udledning afspildevand:22. Når betonpladsen/vaskepladsen har afløb til dræn, skal den til enhvertid holdes ren, så risiko for forurening af vandløb minimeres.23. Udløb fra vandreservoir/havedam skal svare til naturlig afstrømning,dvs. maksimalt 1 l/s/ha. Der må maksimalt være overløb hvert 5. år.24. Der må ikke være synlige spor af olie i eller fra udledningen.25. Udledningen må ikke give anledning til erosion i vandløbets bund ogbredder.3.2.4 Skadedyr og støj26. *Der skal foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse medde af Skadedyrlaboratoriet foreskrevne retningslinier for fluebekæm-pelse4.3.2.5 Affald og kemikalier27. **Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen.28. **Farligt affald skal, indtil det indsamles, til enhver tid opbevares mil-jømæssigt forsvarligt, således at der ikke opstår fare for forurening afjord og grundvand. Det vil sige forsvarlig emballeret, under tag, påfast, tæt bund uden mulighed for spild til kloak, jord, vandløb ellergrundvand, jf. Hedensted Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ5.29. **Der må maksimalt opbevares 250 l spildolie. I nærheden af olie- ogkemikalieaffald skal der altid være sugemateriale til opsamling af evt.spild.3.2.6 Driftsforstyrrelser og uheld30. Der foreligger beredskabsplan for husdyrbruget, så spild og andetukontrolleret udslip af gylle og andre forurenende stoffer forebyggesog sådan at skadernes omfang, hvis der alligevel sker uheld, begræn-ses.•Planen skal til enhver tid være ajourført og være tilgængelig påhusdyrbruget. Eventuelt driftspersonale skal være orienterede omberedskabsplanen3.3 Arealer3.3.1 Drift af arealer31. Udbringning af husdyrgødning må alene ske på de 292,6 ha de ejedearealer, samt de 92,7 aftaleareale, som er angivet på kortet i bilag 3,med et maksimalt dyretryk på 1,4 DE/ha.45

32. Godkendelsen omfatter udspredning af husdyrgødning fra 407 DE (for-arbejdet i skruepresser/separationsanlæg) (svarende til 48.830 kg Nog 7.151 kg). Der må ikke modtages anden husdyrgødning, spilde-vandsslam og lign. uden at dette godkendes af kommunen.33. Der må ved behov tilføres handelsgødning med fosfor, så der opnåsfosforbalance på arealerne3.3.2 Hensyn til Grundvand34. Fra markerne 2-0, 4-1, 5-0 og 6-0 må der maksimalt udvaskes 50 mgN/l ud af rodzonen. Dette opnås ved enten•At der foretages halmnedmuldning6og sås tidligt (1. – 6. sep-tember). Såning skal ske senest 3 dage efter ompløjning.•Eller at arealerne drives med grundvandssædskifte G3, dvs. deranvendes et sædskifte med 30 % miljøgræs:i. Der skal mindst 3 ud af 5 år etableres miljøgræs på denævnte arealer, udover de lovpligtige efterafgrøder påarealerne.ii. Græsudlægget skal være etableret korrekt på arealernefra etablering af hovedafgrøden frem til 1. februar detfølgende år.iii. Det er ansøgers ansvar, at etableringen af miljøgræs ervellykket.iv. Der må ikke anvendes gødning eller græssende dyr påarealerne med miljøgræs fra høst og frem til 1. februar.v. Sædskiftet på de nævnte arealer må ikke indeholdebælgplanter.3.4 Tilsyn og kontrol35. Der skal føres egenkontrol minimum 4 gange årlig med opgørelse af•vandforbrug i stald•energiforbrug (el, diesel, olie)•rengøring af stalde og ventilation (i form af logbog)36. Hvis Hedensted Kommune forlanger det, skal husdyrbruget dokumen-tere overholdelse af denne godkendelses vilkår. Det er:•Markplan, gødningsplan og gødningsregnskab•Beredskabsplan•Effektivitetskontrol•Driftsjournal for separationsanlægget37. Separationsanlæg: Der skal føres driftsjournal over:•Service og vedligehold af separationsanlæg•Dokumentation for indholdet af total-N og total-P i hhv. fiber-og væskefraktion samt de årlige mængder af hhv. fiber- og væ-skefraktion.•Kopi af 2-årig rullende kontrakt på afsætning af fiberfraktion.38. **Som dokumentation for, at husdyrproduktionen ligger indenfor god-kendelsens rammer, skal der, hvis tilsynsmyndigheden kræver det,indsendes kopier af relevante dele af afsluttede årsskatteregnskaberNedmuldning af halm: halmen snittes og efterlades på marken, og nedplø-jes/nedharves i forbindelse med såning6

med kvitteringer. Kopier skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest14 dage efter, at kravet er meddelt virksomheden.39. Dokumentation for halmnedmuldning og tidligsåning:•Oplysninger om halmnedmulding skal enten fremgå at gød-ningsregnskaberne eller af notat fra planteavlskonsulenten. Detskal fremgå, hvilke marker der, i det enkelte planår, har værethalmnedmuldning på.•Såtidspunkt skal fremgå af markjournalen/logbogen.•Gødningsregnskaber, notater samt markjournal skal forevisespå tilsynsmyndighedens forlangende.40. **Husdyrbruget skal, for egen regning dokumentere, at støjvilkåroverholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Støjmålingerskal foretages på et tidspunkt, hvor husdyrbrugets aktiviteter svarer tilmaksimal drift, og foretages i punkter, der forinden er aftalt medkommunen. Målerapporten skal sendes til kommunen, der højst kanforlange støjmålinger udført én gang årligt. Støjmålingen skal udføresaf et akkrediteret firma.3.5 Landskabelige hensyn41. Der skel etableres et 3-rækket læhegn af hjemmehørende arter, place-ret i overensstemmelse med bilag 1 og under hensyntagen til over-sigtsforholdene.3.6 Bedste tilgængelige teknologi/optimering42. Husdyrbruget skal som minimum leve op til den redegørelse for an-vendelse af BAT, som er vedlagt ansøgningen, se afsnit 4.5.43. Der skal opsættes vandmåler til registrering af vandforbrug i stalden.3.7 Driftsophør44. Ved ophør af driften skal stalde m.v. rengøres og alle oplag af husdyr-gødning, foder, affald og lignende bortskaffes miljømæssigt forsvarligt.

4. VURDERINGNedenstående miljøvurderinger danner grundlag for de vilkår, der er meddelti godkendelsen. Udgangspunktet for miljøvurderingen er det indsendte ansøg-ningsmateriale, der blev indsendt første gang 31. juli 2009 og senest den 14.juli 2010, samt supplerende oplysninger. Der er i forbindelse med godkendel-sens tilvejebringelse foretaget et miljøtilsyn på selve ejendommen samt be-sigtigelse af udvalgte udspredningsarealerne, naturområder og vandløb i til-knytning dertil.Vurderingerne skal belyse, om de virkemidler, der er planlagt til forebyggelseog begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningsmaterialet, opfylderkravet om anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Ydermere skal vurderin-gerne belyse, hvilke konsekvenser den ansøgte udvidelse vil kunne forventesat have på omgivelserne.4.1 Generelle forhold4.1.1 Ansøger og ejerforholdAnsøgningen omhandler husdyrproduktionen på Nørregade 53, 8783 Horn-syld, som ejes af Tværsig Olesen A/S v/ Alfred T. Olesen og Christian T. Ole-sen, Nørregade 53, 8783 Hornsyld. Både husdyrproduktion og arealer drivesunder cvr.nr. 26118190.4.1.2 Tidligere godkendelserEjendommen er første gang miljøgodkendt i 1992. Godkendelsen blev revur-deret uden vilkårsændringer i 2000. I forbindelse med en udvidelse af hus-dyrholdet, blev der udarbejdet en ny samlet miljøgodkendelse i 2003. Den 20.december 2006 godkendtes en udvidelse af svinebesætning fra 10.550 små-grise (7,2-30 kg) og 10.550 slagtesvin (30-100 kg), svarende til i alt 351,2dyreenheder, til 13.850 slagtesvin (30-105 kg) og 13.850 smågrise (8,2-30kg), nu svarende til i alt 437,6 DE, i en samlet godkendelse. Den 12. juni2007 er der i tillæg til Miljøgodkendelse af 22. december 2006 med 6 vilkårtilladt etablering af 4 stk. kornsiloer. Den 29. februar 2008, blev der givettilladelse til yderligere to siloer.4.1.3 AfstandskravEjendommen ligger nord for Hornsyld.Tabel 1.AfstandeLovkrav, minimumEnkelt/fælles vandindvinding25/50 mVandløb/sø15 mOffentlig vej og privat fællesvej15 mLevnedsmiddelvirksomhed25 mBeboelse på ejendommen15 mNaboskel (Nørregade 59)30 mNabobeboelse uden landbrugs-50 mpligt, Tingvej 4�Byzone / samlet bebyggelse(300 m)2(Hornsyld)12

Se i øvrigt bilag 2 med oversigt over afstande.Afstandskravet til naboskel ikke overholdt, i forhold til den projekterede gylle-beholder. Nørregade 59, matr. nr. 15 b, sdr. Bjerre By, Bjerre, ejes af DongGas Distribution A/S, Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia. Af hensyn til ejen-dommens logistik og da der ikke er beboelse på matriklen, hvortil kravet ikkeoverholdes, har Hedensted Kommune i sinde at dispensere fra dette afstands-krav i forbindelse med byggeansøgningen.Nørregade 55 er på nuværende tidspunkt reelt den nærmeste nabobeboelseuden landbrugspligt. Afstandskravet på 50 meter til nærmeste nabobeboelseer derfor, som udgangspunkt, ikke overholdt. Nørregade 55 er ejet af AlfredOlesen (ansøger), som har oplyst, at matriklen med Nørregade 55 overførestil ejendommen Nørregade 53, når miljøgodkendelsen er givet. Når Nørregade55 sammatrikuleres med Nørregade 53, betegnes det ikke længere en nabo-beboelse, men beboelse på samme ejendom, hvor afstandskravet er 15 me-ter. Tabel 1 repræsenterer situationen efter, der er foretaget en sådan sam-matrikulering. Det er således en forudsætning for miljøgodkendelsen, at ejen-dommen Nørregade 55 sammatrikuleres med Nørregade 53, således at Nør-regade 55 juridisk forstand er at betragte som beboelse på samme ejendom.Udvidelsen af dyreholdet sker i eksisterende bygninger, i kraft af øget produk-tivitet i produktionen og ved at ombygge det eksisterende maskinhus til slag-tesvin.Ejendommen ligger nær Hornsyld (byzone), hvorfor ansøger har valgt at be-nytte biologisk luftrensning, der både reducerer lugt og ammoniak fra anlæg-get.Bygningsmæssigt søges der om opførelse af et maskinhus på ca. 1.396 m�,med en højde på 10,2 m, og en ny gyllebeholder på 2.500 m�, der overdæk-kes og får en makismal højde på ca. 10 m. Bygningerne placeres nord for deneksisterende bygningsmasse. Det nye maskinhus vil blive opført i samme ma-terialer som det eksisterende anlæg, og vil ligesom den nye gyllebeholderplaceres i nær forbindelse med det eksisterende anlæg, således at ejendom-men fortsat er sammenhængende i sit udtryk. Samtidig søges der om ny pla-cering af 2 kornsiloer, der i 2008 blev givet tilladelse til. I nævnte tilladelsevar de to siloer placeret nord for de eksisterende siloer. Med nærværendemiljøgodkendelse ændres dette til en placering syd for de eksisterende siloer.Herudover søges der om etablering af et separationsanlæg, der omfatter encontainer med selve separationsanlægget og en container til opbevaring ogtransport af fiberdelen. Begge container placeres på betonplads på ca. 200m�.4.1.4 Beskrivelse af dyreholdGodkendelsen omfatter en årsproduktion på maksimalt 20.000 smågrise fra8,2-30 kg og 20.000 slagtesvin fra 30-107 kg, svarende til 651,9 DE (se fod-note 2).Der indkøbes således smågrise på gennemsnitlig 8,2 kg. Disse opstaldes ismågisestalde i stald 1,2,3 og 4, indtil de når ca. 30 kg, hvorefter der overfø-res til slagtesvinestaldene (stald nr. 5-9). Der slagtes ved gennemsnitlig 107kg.

Det forventes, at ombygningen af maskinhus til slagtesvinestald vil være gen-nemført inden 2 år fra godkendelsestidspunktet og at husdyrproduktionen er ifuld drift inden for samme periode.4.2 Anlæg4.2.1 Beskrivelse af staldindretning mm.Den ansøgte udvidelse foretages indenfor eksisterende bygninger, hvor densydligste del af bygning 8/9, der i dag anvendes til maskinhus, i ansøgt driftombygges til slagtesvinestald. Derudover medfører en mere optimal udnyttel-se af de eksisterende stalde, at disse vil rumme flere dyr pr. år.En situationsplan over anlægget kan ses på Bilag 1, der ligeledes rummer entabel over bygningsarealer, taghøjde, taghældning, bygningernes farve ogmaterialer.Slagtesvinestaldene er indrettet med drænet gulv, der består af 33 % drænetgulv (lille spalteåbning) og 67 % med fuldspalter (stor spalteåbning). Fuld-spaltegulvet er i gødearealet, så stierne holdes så rene som muligt. Klimastal-dene er indrettet med fuldspaltegulv (plastikspalte med lille åbning). Fuldspal-tegulvet i klimastaldene vil jf. ansøger ultimo 2014 blive ændret, i henhold tilvelfærdskrav, til 50 % fast gulv (forventeligt ved ilægning af plade i 50% afstiens areal) og 50 % fuldspaltegulv. Tabel 2 rummer oversigt over staldenesgulvsystemer, samt antallet af dyr og stipladeser i nudrift og ansøgt drift.Tabel 2.Fordelingen af smågriser og slagtesvin i nudrift og i den ansøgtedrift.StaldDyrekategoriAntalNudrift45704570318515251385235522155125Antal DENudrift20,1720,1714,066,7337,6564,0260,21139,31AntalAnsøgt660066004600220021603680352072003440437,62Sti-pladser9459456603105409208801800860Antal DEAnsøgt29,1329,1320,309,7160,87103,7199,20202,9196,95651,92

Klimastalden er indrettet med sektioner, så der kan rengøres efter hvert holdog derved nedsætte risikoen for sygdomme, samt nedsætte lugt fra staldeneog mindske støvet i stalden for både dyr og mennesker. Slagtesvinestaldeneer indrettet, så der kan vaskes ca. 2 gange årligt og derved nedsætte risikoenfor sygdomme, samt nedsætte lugt fra staldene og mindske støvet i staldenfor både dyr og mennesker.Der anvendes overbrusning af gødearealet i alle stalde, så det renholdes og såammoniak- og lugtemissionen reduceres. Overbrusning benyttes efter gæl-dende regler.Smågrisene indsættes ved ca. 8,2 kg og flyttes til slagtesvinestaldene ved ca.30 kg. Slagtesvinene leveres til slagtning ved ca. 107 kg. Det tilladte vægtin-terval for slagtesvinene i nudrift er 30-105 kg. Ved det ansøgte vægtintervaler gennemsnitsvægten for smågrise 19,1 kg og for slagtesvin 68,5 kg.Ventilationen i staldene er undertryksventilation, der er fuldautomatisk tem-peraturstyret, hvilket sikrer, at ventilationen kører optimalt med hensyn tilønsket temperatur i staldene og sikre et lavt elforbrug. Der er alarm og nø-dopluk på ventilationsanlægget i tilfælde af strømsvigt. Ventilationsafkastenebliver vasket og efterset ca. hver anden måned i klimastaldene og 1-2 gangepr år i slagtesvinestaldene, når staldene bliver vasket. Alle ventilationsafkaster udstyret med jethætte7, undtagen stald 14, der udelukkende benyttes tilaflastnings- og sygestier. Ventilationen serviceres løbende. En oversigt overventilationsanlægget kan ses i bilag 1 B.Der bygges ikke nye staldbygninger i forbindelse med udvidelsen, men derbygges et nyt maskinhus på ca. 1.396 m� og en højde på 10,20 m, samt enny gyllebeholder på 2.500 m�, der overdækkes og får en makismal højde påca. 10 m. Herudover etableres en betonplads på ca 200 m2 til separationsan-læg der består af 2 container.4.2.2 Driftsforstyrrelser og uheldAnsøger har redegjort for mulige uheld, mulighederne for at minimere risikosamt for hvordan forurening og gener minimeres mest muligt, hvis der allige-vel sker uheld:Uheld med gylleI tilfælde af mindre gylleudslip, vil gyllen samle sig om lækagestedet. Herfrakan det suges op og fjernes. Da gyllen kan suges op, vurderes det, at der ikkeer fare for forurening af grundvandet. Springer gyllebeholderne læk, vil gyllenfordele sig rundt om beholderne og løbe ud over anlægget ned mod syd. Lø-ber gyllen til opsamlingsbrøndene øst for stald 1+2, kan der lukkes for 2spjæld for at forebygge yderligere afløb af gylle. Brøndene kan suges tomme,således der ikke sker miljømæssig belastning. Opdager man ikke lækagen itide vil gyllen løbe til vandreservoiret i haven, hvorfra det kan suges op, indendet løber videre ud i drænene i marken. Det vurderes, at der ikke er fare forforurening af grundvandet, da gyllen vil blive suget op.

Tabes der pesticider ved påfyldning af marksprøjten (påfyldningen sker påvaskepladsen) løber det i gyllebeholderen. Det vurderes, at der ikke er farefor forurening af grundvandet, da evt. tab ved uheld med pesticider vil bliveført til gyllebeholder.Driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening iforhold til normal drift er begrænset til gyllesystemet og ved påfyldning afmarksprøjten med pesticider.Døde dyrDøde grise placeres under kadaverkappe eller i container. Derved undgåsuhygiejniske forhold, herunder at der kan observeres døde dyr, samt at ræve,hunde og vilde katte kan komme til de døde dyr. Samtidig minimeres risikofor overførelse af smitte til staldene.Minimering af risiko for uheldAnlæg og tekniske foranstaltninger renses, vedligeholdes og udskiftes i ensådan grad, at det sikrer en korrekt brug og effekt. Medarbejderne er grun-digt introducerede til opgaverne, hvilket er med til at sikre at disse bliver ud-ført korrekt, og med minimal risiko for uheld som følge af forkert håndteringaf pesticider, gylle, olie mv. Medarbejdere, ejer og andre med fast adgang tilbedriften er vejledt i beredskabsplanen, hvilken har en fast plads på staldkon-toret.Der er ikke stationære gyllepumper på gyllebeholderne, hvilket fjerner risiko-en for punktforurening ved tab af gylle eller ved sabotage. Der er desudenfuldautomatisk pumpningen af gylle fra stalde til fortank og fra seperation-sanlæg og fortank til gyllebeholderne, hvilket minimer risikoen for overløb afgylle pga. menneskelige fejl.Al omlastning af gylle sker med gyllevogn med fastmonteret kran, hvor pum-pen sidder på gyllevognen, og der sker en automatisk tømning af pumperøret.Omlastning sker altid under opsyn, derfor vurderes det, at der ikke er størrerisiko for uheld i forbindelse med utilsigtet igangsætning af pumper, spildm.m. Desuden er gyllebeholderne omfattet af den 10-årige beholderkontrol.Fyringsolietanken er hævet over jorden og placeret, hvor der er minimal risikofor påkørsel. Tanken udskiftes i overensstemmelse med olietankbekendtgørel-sens sløjfningsterminer.Der er alarmanlæg og nødopluk på ventilation, så der ikke opstår periodermed manglende ventilation og dermed risiko for kvælning af svin.Der er alarm på foderanlægget, så driftsstop og overfodring undgås.Minimering af skadevirkninger af evt uheldDer er udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen, som beskriver hvilkeforholdsregler medarbejder og ejer skal tage ved brand, udslip af gylle ellerved andre uheld og kritiske situationer.Ved at følge de retningslinjer, der er anført i beredskabsplanen forventes ska-devirkninger ved evt. uheld minimeret, da der vil ske forureningsbegrænsen-de foranstaltninger i form af inddæmning, oppumpning m.v.VurderingHedensted Kommune vurderer, at der er gjort tilstrækkelige tiltag til at mini-mere både risiko og eventuelle skader i tilfælde af uheld. Det vurderes, at

vilkår om at beredskabsplanen skal forefindes på husdyrbruget og holdes op-dateret, vil sikre optimal risikohåndtering på ejendommen.Terrænet er relativt fladt og der er stor afstand til vandløb, hvormed risiko foroverfladeafløb vurderes at være minimal. Der er dog risiko for at fx gyllespildkan løbe i dræn. Afløb fra den befæstede plads kan hurtigt ændres til at løbetil gyllebeholder. Samtidig er der i drænene på ejendommen flere spjæld, dergør det muligt at stoppe eventuelle spild i at løbe til vandløb. Nær dissespjæld er der åbninger, der kan bruges til at opsamle et eventuelt spild afgylle eller andet, der skal hindres i at løbe til vandløbet.For at reducere omfanget af et eventuel uheld i forbindelse med opbevaring afspildolie, er der stillet vilkår om, at der maksimalt må opbevares 250 l spild-olie. En tromle kan rumme 200 l, hvilket gratis kan afhændes til Dansk Olie-genbrug. Med et vilkår om maksimalt 250 l, vil tromler skulle tøm-mes/afhentes, når den er fyldt og en ny tromle vil kunne være taget i brug.Mængden af opbevaret spildolie minimeres, men holdes indenfor et omfang,der er praktisk gennemførligt.Kommunen vurderer, på baggrund af ovenstående redegørelse, at der med destillede vilkår vil blive taget tilstrækkelige forholdsregler til at risikoen foruheld er minimeret, samt at der i tilfælde af uheld vil blive reageret miljø-mæssigt hensigtsmæssigt.4.2.3 Gødningsproduktion- og håndteringProduktion af husdyrgødningI den ansøgte drift produceres ca. 12.191 m3gylle inkl. drikkevandsspild, va-skevand, vand fra vaskeplads og vand fra luftrensningsanlæg og fra beton-pladsen med gylleseparationsanlægget. Der er fratrukket regnvand til gylle-beholderen pga. overdækning. I de 3 gyllebeholdere er der en samlet kapaci-tet på 9.200 m3. Opbevaringskapaciteten beregnes til ca. 9,2 måneder, hvil-ket vurderes at være tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Herudover er deropbevaringskapacitet i gyllekanalerne og i fortanken på ca. 700 t.Opbevaring på ejendommen fremgår af nedenstående tabel. De eksisterendebeholdere har fast overdækning og den projekterede beholder vil få fast over-dækning. Ingen af beholderne har fastmonteret pumpesystem.Tabel 3.Opbevaringsanlæg til husdyrgødningOpbevarings-anlægGyllebeholder 10Gyllebeholder 11Gyllebeholder 12I altVolumen i m�2.4504.2502.5009.200Opført19941992ny10-års beholder-kontrolleret11. okt. 200211. okt. 2002-

Når gyllen skal bringes ud, bliver den fra beholdere suget op i gyllevognenved hjælp af en sugekran påmonteret på gyllevognen. Sugekranen minimererrisikoen for eventuelle uheld eller spild i forbindelse med påfyldningen af gyl-levognen. Gyllebeholderen vil kun blive omrørt i forbindelse med afhentning afgylle.Ansøger oplyser, at der ved udkørsel af husdyrgødning tages hensyn til nabo-er, således der kan tages hensyn til evt. større begivenheder som f.eks. kon-firmation eller bryllup. Derudover tages der højde for vindretning i forhold tilnaboer, når der køres gylle ud. Se endvidere BAT-afsnit 4.5.5 vedr. gødnings-håndteringen i forbindelse med udbringning.VurderingDer er stillet vilkår til gødningshåndteringen på ejendommen, bl.a. vilkår tilhåndtering og udbringning af gylle samt til anvendelsen og effektiviteten afgylleseparationsanlæg.Det vurderes, at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet på ejendommen, dader er mere end 9 måneders kapacitet. Der er stillet vilkår om at gødnings-håndteringen sker efter godt landmandsskab med hensyntagen til vindretningi forhold til naboer, mv. I den eksisterende miljøgodkendelse er der stillet vil-kår om, at udkørsel med gylle ikke må ske på lørdage, søndage og helligdage.Det vurderes imidlertid, at der ikke er behov for at bibeholde dette vilkår, nårvilkåret om hensyn til vindretning, naboer mv. overholdes. Desuden må derjf. husdyrgødningsbekendtgørelsen, ikke udbringes husdyrgødning på lørdage,søndage og helligdage, på arealer der ligger nærmere end 200 meter fra by-zone og lign. Det er Hedensted Kommunes vurdering, at gødningshåndterin-gen opfylder gældende regler og at der ikke er nogen væsentlig risiko for for-urening ved de anvendte metoder.4.2.4 AmmoniakFor en række sårbare naturtyper er en gunstig bevaringstilstand forbundetmed lave kvælstofværdier. Kvælstof, der deponeres fra luften (ammoniak),kan få disse næringsfattige naturtyper i en ugunstig bevaringstilstand, fordihurtigvoksende arter udkonkurrerer de karakteristiske næringsfattige arter.Ammoniakfordampningen fra anlægget Nørregade 53 er, i ansøgt drift, 9554kg N pr. år, ifølge beregningen i IT-ansøgningssystemet. Meremissionen fraanlægget er 813 kg N pr. år som følge af udvidelsen. Dette svare til 9,3 %øget ammoniakfordampning. Produktionen udvides med ca. 30 %. Når am-moniakfordampningen fra anlægget ikke øges tilsvarende udvidelsen skyldesdet bl.a. det planlagte biologiske luftrensningsanlæg. Se herunder.Generelt ammoniakreduktionskravHusdyrbruget er med ansøgningen om miljøgodkendelse omfattet af et gene-relt krav om ammoniakreduktion fra stald og lager i forhold til bedste staldsy-stem, med normtal 2005/2006 som udgangspunkt. For ansøgninger indsendt i2009, er reduktionskravet, der gælder for ændringen, 25 %.Reduktionskravet opfyldes ved, at de tre gyllebeholdere er overdækkede samtved at der i stald 6, 7, 8 og 9 etableres et biologisk luftrensningsanlæg tilrensning af lugt og ammoniak.

Ansøger forventer, at det luftrensningsanlæg, der skal anvendes i forbindelsemed udvidelsen, vil være et såkaldt”BIO-REX Hartman Bio-Filter8.Et BIO-REX Hartmann Bio-Filteret er et horisontalt fladefilter, der kan tilpas-ses i forhold til staldtype og dyregruppe. Ventilationsluften fra stalden ledesind under biofilteret. Filtermaterialet består af en form for ’træskellet’, medca. 30 cm træflis. De nederste 10 cm flis er imprægneret med en patenteretblanding af enzymer og bakterier. Oven på biofilteret er et overbrusningsan-læg, som reguleres af luftfugtighedsfølere placeret i den nederste del af flisen(se fodnote 8). Ansøger oplyser, at det ikke forventes at træflis-materialet ifilteret skal skiftes, da der i Tyskland har været filtre i drift i ca. 15 år. Alter-nativt kan den brugte flis udbringes på arealerne.Afprøvning af dette biologiske filter har vist, at det er muligt at reducere lugtmed gennemsnitligt 77 % (95 % konfidensinterval: 68-85) og ammoniak medgennemsnitligt 65 % (95 % konfidensinterval: 47-84).Der er i ansøgningen angivet en effekt på 68 % for lugtreduktion og 47 % forammoniakreduktion, hvormed der beregnes ud fra filtrets ringeste rensnings-kapacitet, dvs. ’worst case’. På denne måde opnås sikkerhed for at reduktio-nerne kan opfyldes af ansøger. Såfremt filteret køre optimalt vil den gennem-snitlige lugt og ammoniak fra staldanlægget reelt være lavere end beregnin-gerne angiver.Der renses luft fra staldene 6, 7, 8 og 9, hvilket svarer til 4460 stipladser og17.840 producerede slagtesvin, svarende til 77 % af de ansøgte dyreenheder.Ca. 70 % af ventilationsluften fra de nævnte stalde bliver via gulvudsugningført gennem filteret. Dette er af beregningstekniske grunde omregnet til 70 %af timerne i et år, dvs. 6.130 timer. Der renses i alt ca. 1.147 mio m� luft prår, hvilket svarer til en andel gennem luftrensningen på ca. 71,4%, beregnetaf KJ-Klimateknik. De øvrige ca. 30 % af luften ledes udenom filteret.Filteret forventes placeret på taget over stald 8 og 9. Se situationsplan i bilag1 for placering. Det forventes at filteret er ca. 644 m�/358 m�, hvilket er ca.6,5 m bred, ca. 55 m lang og ca. 1,8 m højt. Tagkonstuktionen på stald 8 og9 er to parallelle tage, dvs. med to tagrygge. Luftrensningsanlægget placeresmellem de to tagrygge og forventes ikke at komme til at nå en højde der erhøjere end kip.Det forventes, at hovedparten af det vand, der benyttes til at fugte filteret ogdet regnvand der kommer i filteret, vil fordampe. Dog kan der være et mindreafløb f.eks. i forbindelse med meget regn eller ved vask af filteret, hvilket eranslået til ca. 50 m� pr år.Kvælstoffølsom naturHusdyrbruget ligger ikke inden for 300 m (bufferzone I) eller 1000 m (buffer-zone II) fra natur, som er beskyttet efter § 79i Husdyrloven. Det nærmesteudpegede § 7 naturområde er et overdrev, som ligger ca. 3,4 km sydøst foranlægget. Der er ikke anden kvælstoffølsom natur i umiddelbar nærhed afden nye stald.

Nærmeste § 3 natur (natur beskyttet ifølge Naturbeskyttelsesloven10) er en søca. 260 meter nordnordøst for den projekterede gyllebeholder. VandløbetBjørnkær Grøft ligger 380 meter sydsydvest for anlægget. 1,35 km sydvestfor anlægget ligger en sø, som er registreret som særlig værdifuld naturom-råde, registrerede særlige arter: engblomme og orkidéarten maj-gøgeurt (or-kiéer er fredede). 1,5 km nord for anlægget ligger ligeledes et område, der erregistreret som særlig værdifuldt naturområde. Det er en mose, hvor der ogsåer registreret engblomme og maj-gøgeurt.Der er ca. 7,8 km til nærmeste Habitatområde nr. 67 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 45 (Skove langs nordsiden af Vejle Fjord). Der erca. 12 km til det internationale naturbeskyttelsesområde i Horsens Fjord ogved Endelave, som både er karakteriseret som Habitatområde (nr. 52), EF-fuglebeskyttelsesområde (nr. 36) og Ramsarområde (nr. 13).Der er ikke registreret artsdata, såvel generelle som artsdata anført på Habi-tatdirektivets11bilag IV over beskyttede arter indenfor 1 km af anlægget. 6,5km vest for anlægget er den nærmeste registrering af bilag IV-art12, spids-snudet frø.VurderingKommunen vurderer, at ammoniakreduktionskravet kan overholdes, når debeskrevne virkemidler, overdækning af gyllebeholder samt biologiske luft-rensningsanlæg, anvendes.Der kan generelt ikke afkræves dokumentation for de faktiske emissioner fraanlæg via løbende målinger (jf. udkast til BAT-blad om biologisk luftrensning,slagtesvin, af 1/9 2009). I stedet stilles driftsvilkår, som skal sikre, at denpågældende teknologi virker efter hensigten, og derved må antages at fjernedet lugt og ammoniak, anlægget er testet til.På baggrund af ovenstående beskrivelse, vurderer Hedensted Kommune, atdet beskrevne filter (BIO REX Hartmann) vil kunne reducere ammoniak oglugt i det beskrevne omfang. Hedensted Kommune har kendskab til, at netopdenne filtertype er i drift i både Tyskland og Holland, samt at det er tilgænge-lig på det danske marked.Det aktuelle luftrensningsanlæg kan jf. ovenstående redegørelse gennemsnit-ligt fjerne 65 % ammoniak (95 % konfidensinterval: 47-84). Til beregning iansøgningen er anvendt 47 % fjernelse, pga. en forsigtighedsbetragtning.Hedensted Kommune har stillet vilkår om, at luftrensningsanlægget opsættes,drives og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens vejledning.Der stilles ydermere vilkår om, at luftrensningsanlægget skal rense 70 % afluften fra stald 6, 7, 8 og 9, svarende til 4460 stipladser og 17.840 produce-rede slagtesvin. Luftrensningsanlægget skal være i drift hele året, svarende til8760 timer. Da der i beregningen er taget udgangspunkt i ”worst case”, vur-deres samtidig, at mindre pauser i driften, fx i forbindelse med service påvandforsyningssystemet el.lign., ikke vil kunne resultere i at ammoniakkraveller lugt krav overskrides.

Som dokumentation for drift af luftresningsanlægget stilles krav om at vand-forbruget til luftrensningsanlægget, samt den registrerede fugtighed i filter-materialet moniteres og opbevares i driftsjournalen. Det vurderes, at dissefaktorer vil afspejle hvorvidt driften af luftrensningsanlægget kører i overens-stemmelse med leverandørens vejledning. Vedligeholdelse og eventuelledriftsstop skal ligeledes registreres i driftsjournalen, med angivelse af tids-punkt og årsag.Der stilles desuden vilkår om, at det første år anlægget kører, skal der foreta-ges inspektion og service, udført af leverandøren, hver 3. måned. Begrundel-sen for dette vilkår er, at luftrensningsanlægget i ansøgningen projekteresplaceret på taget af stalden. Denne placering kan øge risikoen for udtørring affiltermaterialet. Da effekten af anlægget afhænger af at fugtigheden i anlæg-gets filtermateriale er minimum 50 %13er det afgørende at overbrusningsan-lægget og fugtighedsfølerne fungerer optimalt. Det vurderes derfor nødven-digt med skærpet fokus på anlæggets drift i det første år anlægget kører. Un-der forudsætning af stabil drift ved de sidste to eftersyn, skal der hereftervære serviceaftale om halvårlig inspektion og service, udført af leverandøren.For det tilfælde, at luftrensningsanlægget efter det første år i drift, skulle visesig ikke at leve op til de stillede krav, stilles der vilkår om, at der overforkommunen skal redegøres for, en alternativ løsning af kravene til både am-moniak og lugt.Med luftrensningsanlægget vil udvidelsens meremission af ammoniak kommened på 813 kg N pr. år. Samtidig er der ikke registreret ammonaikfølsommenaturtyper eller artsdata i nærheden af anlægget. Hedensted Kommune vur-derer derfor, at udvidelsen ikke vil medføre en negativ påvirkning af ammoni-akfølsom natur. På grund af afstanden vurderes udvidelsen ikke at have effektpå hverken internationale naturbeskyttelsesområder eller bilag IV arter,hvormed der ikke er krav om, at kommunen skal foretage en Miljøkonse-kvensvurdering14.4.2.5 LugtLugtemissionen er beregnet i det digitale ansøgningssystem, ud fra oplysnin-ger om den ansøgte husdyrproduktion. Der beregnes antal lugtenheder udfradet gennemsnitlige antal kg dyr på stald på en varm sommerdag (maksimalbelastning). Dette omregnes til en geneafstand, indenfor hvilken der kan for-ventes væsentlig lugtgener.Grænseværdierne er forskellige i forhold til, i hvilket område naboer er bosid-dende. I byzone er grænseværdien 5 odor units15(OUE/m3), i samlet bebyg-gelse (8 enkelt boliger indenfor 200 m radius) 7 OUE/m3og enkelt bolig ilandzone (uden landbrugspligt) 15 OUE/m3.Som nævnte i ovenstående afsnit, etableres der et luftrensningsanlæg i for-bindelse med udvidelsen, som både reducerer lugt og ammoniak i den vential-tionsluft, der ledes gennem filteret. Anlægget har vist en reduktion af lugtmed gennemsnitligt 77 % (95 % konfidensinterval: 68-85). Der er i ansøg-ningen angivet en effekt på 68 % for lugtreduktion, dvs., at der som var til-BIO-REX Hartmann Biofilter, Vejledning. Modtaget fra producenten i november,2009.14Vurdering af påvirkning af Natura2000 områder i henhold til Miljømålsloven (Lovbe-kendtgørelse nr. 1756 af 22.12.2006)15Odor units er en international måleenhed for lugt.13

fældet er for beregningen af ammoniakreduktion, beregnes ud fra filtrets rin-geste rensningskapacitet, dvs. ’worst case’. På denne måde opnås bedst muligsikkerhed for at reduktionerne kan opfyldes af ansøger. Såfremt filteret køreoptimalt vil den gennemsnitlige lugt fra staldanlægget reelt være lavere endberegningerne angiver.Nærmeste nabobeboelse er Nørregade 55 (ejet af ansøger) og er på nuvæ-rende tidspunkt reelt den nærmeste nabo uden landbrugspligt. Hverken af-standskrav eller geneafstandskrav til denne bolig er overholdt. Ansøger haroplyst, at matriklen med Nørregade 55 overføres til ejendommen Nørregade53, når miljøgodkendelsen er givet, men er indforstået med, at det er en for-udsætning for miljøgodkendelsen. Når Nørregade 55 sammatrikuleres medNørregade 53, er det ikke længere en nabobeboelse, men beboelse på sammeejendom, hvorfor der derefter ikke vil være, krav i forhold til lugtgeneafstandei forhold til denne bolig.Tabel 4.Geneafstande i nudrift og ansøgt drift, samt vægtet gennemsnitsaf-stand, jf. beregninger i IT-ansøgningssystemetUkorrigeretBeregnetgene-afstand Geneafstand1Til byzoneTil samlet bebyggelsei landzoneTil enkeltbolig12

Som det fremgår af tabel 3 er den beregnede geneafstand til byzone/Hornsyld(907 m), hvilket er længere end den beregnede gennemsnitsafstand (513 m).Som udgangspunkt er geneafstanden for stor. Der kan dog jf. godkendelses-bekendtgørelsen16meddeles godkendelse, hvis den ansøgte husdyrproduktionmedfører uændrede eller færre lugtgener end den eksisterende produktion,samtidig med at den vægtede gennemsnitsafstand er længere end 50 % afden beregnede geneafstand. Dette er tilfældet, da den vægtede gennemsnits-afstand til byzone er 513 m, hvilket er mere end 50 % af den korrigerede ge-neafstand, som er 454 m.Ca. 700 meter nord for anlægget ligger Bjerre Gymnastik og idrætsefterskole,der er lokalplanlagt til undervisnings- og boligformål med tilhørende facilitetersom lærer- og elevboliger, undervisningsfaciliteter samt udendørs idræts- ogfriluftslivsfaciliteter m.v. I forhold til lugtberegninger indgår efterskolen somensamlet bebyggelse, hvormed ovennævnte betragtning ligeledes gør siggældende, idet den vægtede gennemsnitsafstand til samlet bebyggelse er 696m, hvilket er længere end 50 % af den korrigerede geneafstand på 368 m.Genekriteriet til enkelt bolig (uden landbrugspligt, Industrivej 2, ca. 428 m) erifølge beregningen overholdt, da den korrigerede geneafstand (68m),er kor-tere end den vægtede gennemsnitsafstand.

I den tidligere miljøgodkendelse er der, af hensyn til lugt, stillet vilkår om, atafkast fra ventilationsanlæg og staldafsnit vedligeholdes og rengøres i fornø-dent omfang, samt at der skulle være ’jethætter’ på alle afkast undtagen påopsamlingsstalden, hvor det ikke vurderedes praktisk muligt. Jf. BAT-redegørelsen i forbindelse med nærværende miljøgodkendelse, er det beskre-vet, at ventilationens mekaniske dele rengøres i forbindelse med vask af stal-de (afsnit 4.5.1). Vilkår om ’jethætter’ udeladt, da denne form for tiltag ikkehar indgået i beregningen af geneafstandene. Det vurderes, at tilstedeværel-sen af jethætter vil bidrage til en reduceret geneafstand, således at den reellegeneafstand er kortere end beregnet i systemet. Vilkåret er således delvistbibeholdt via vilkår om at husdyrbruget skal leve op til sin BAT-redegørelse.VurderingProduktionen udvides med 214,3 dyreenheder, men det planlagte lugtreduce-rende tiltag i form af et biologisk filter, vil jf. beregningen i Husdyrgodkend-lse.dk reducere lugten i forhold til nudrift med ca. 8 %. Som udgangspunkt ergeneafstanden til byzone overskredet, men da lugtgenerne som nævnt redu-ceres og geneafstanden samtidig er længere end 50 % af afstanden til byzo-ne, er det muligt at give tilladelse til den ansøgte produktion.Som beskrevet i afsnit om ammoniak, er effekten af luftrensningsanlægetberegnet ud fra ”worst case”, dvs. der er regnet med 68 % reduktion, mensden gennemsnitlige reduktion jf. tidligere nævnte test er 77 % (95 % konfi-densinterval: 68-85). Dette betyder, at anlægget ved optimal drift vil reduce-re mere end det, der er beregnet ud fra.Derudover ligger byen syd for anlægget, hvilket i forhold til vindretning er engod placering, da de hyppigste vindretninger er fra vest eller sydvest.Der er med godkendelsen stillet krav til hvor mange kg dyr, der kan være påstald af gangen (Vilkår 1). Antal kg er beregnet ud fra antal stipladser og gri-senes gennemsnitsvægt som angivet i ansøgningsmaterialet. Dvs. for smågri-se, 2860 stipladser gange 19,1 kg, svarende til 54.626 kg smågrise, og forslagtesvin 5100 stipladser gange 68,5 kg, svarende til 349.350 kg slagtesvin.Hedensted Kommune vurderer, at idet lugtgenekriterierne i nærværende mil-jøgodkendelse er relativt snævert overholdt og at overholdelsen af kravet op-fyldes ved luftrensning, samt at husdyrbruget er beliggende indenfor den be-regnede geneafstand til byzone, men dog længere væk end 50 % af denne, atder er behov for en præcisering af hvor mange kg dyr, der kan tillades påstald af gangen. Lugtgeneberegningerne er foretaget på baggrund af antal kgsvin, der er på stald af gangen. Det vurderes derfor nødvendigt, at stille vilkårtil at dette også er tilfældet.Hedensted Kommune vurderer, at lugtgener vil reduceres i forhold til nudrif-ten og at de i lovgivningen fastsatte krav, dermed er overholdt.4.2.6 Støj, støv, lys og skadedyrStøjDer vil kunne forekomme støj fra ventilationsanlæg, som kører hver dag åretrundt. Alle stalde ventileres med undertryk, hvilke ansøger oplyser, er detmekaniske anlæg, der støjer mindst. Samtidig er motorerne i ventilatorerneplaceret i den nederste del af afkastene, hvilket reducerer støjen udenfor an-lægget.

Støj fra transport vil primært komme fra transporter med levering og afhent-ning af smågrise, afhentning af slagtesvin til slagtning, transport af husdyr-gødning og foder. Transporterne vil primært foregå indenfor ejendommensnormal arbejdstid, kl. 6-18, men der vil i perioder med gylleudbringning oghøst være transporter uden for dette tidsrum.Der kan forekomme støj ved daglig blanding af foder, foderblanding forgårinde i bygningerne, hvilket reducere støj udenfor bygningerne. Der kan fore-komme støj ved ilægning og tørring af korn i siloerne. Ilægning og tørringforegår kun i høstperioden, der strækker sig fra medio juli til ultimo septem-ber.Der kan i nogle tilfælde være mindre støjgener fra dyr.I det omfang det er muligt, vil alle støjende aktiviteter blive lagt indenfor denoplyste normale arbejdstid. Dog kan der forekomme mindre afvigelser i for-bindelse med afhentning af dyr, samt i forbindelse med gylleudbringning oghøst.StøvStøv vil forekomme i forbindelse med høst, fodring og kørsel ind/ud på bedrif-ten. Al foderhåndtering foregår i lukkede systemer og indendørs, hvilket be-grænser støvgener forbundet med dette.LysAf ansøgningen fremgår det, at der i staldene er lys tændt efter behov i tids-rummet kl. 7-17. Som udgangspunkt vil der ikke være belysning i staldeneom natten. Udendørslys ved staldanlægget er nogle steder styret via sensorerog andre steder manuelt. Lyset er placeret, så det er muligt at orientere sigved staldanlægget.Belysningen ændres ikke væsentligt i forbindelse med udvidelsen og vurderesikke at være til gene for naboer eller trafikanter. Som udgangspunkt vil derikke være belysning udenfor bygningerne om natten, med undtagelse af evt.levering af slagtesvin til slagtning.SkadedyrBåde fluebekæmpelse og rottebekæmpelse i staldene sker i overensstemmel-se med retningslinjerne fra Skadedyrslaboratoriet. Der er på nuværende tids-punkt kontrakt med Mortalin om bekæmpelse af skadedyr og der benyttesrovfluer i gyllekanalerne.Der holdes generelt en god hygiejne i staldene og ved siloerne, så tiltræknin-gen af rotter og mus samt mulighederne for udklækning af fluelarver minime-res.VurderingKommunen vurderer, at afstanden fra husdyrbruget til omboende er så stor,at der ikke er behov for at stille støjvilkår. Der er i den tidligere miljøgodken-delse stillet støjvilkår, Kommunen vurderer dog at dette repræsenterede engenerel praksis på området på daværende tidspunkt og ikke en konkret vur-dering af risikoen for støjgener hos omboende.Der er stillet vilkår om, at der skal foretages effektiv fluebekæmpelse, hvilketvidereføres fra tidligere miljøgodkendelse. Det vurderes, ud fra ovenstående

beskrivelse, at omkringboende ikke vil blive generet unødigt af støv, lys, rot-ter og fluer ved husdyrbrugets virke.4.2.7 Affald, olie og kemikalierAnsøger har oplyst følgende, angående håndtering af affald, døde dyr, be-kæmpelsesmidler, olie mv.:Døde dyrDøde dyr (EAK-kode: 02 01 02) afhentes af DAKA ca. 78 gange om året. Dedøde dyr opbevares indtil afhentning i kadaverkapper udviklet til formålet.Opbevaring og bortskaffelse af døde dyr sker i henhold til BEK nr. 439:Be-kendtgørelse om opbevaring af døde dyr.Affald, Kemikalier/medicinresterBrændbart affald i form af papirsække, aftørringspapir og tom rengjort embal-lage fra f.eks. pesticider opsamles i affaldscontainer og bortskaffes med reno-vation hver uge (EAK-kode: 19.00).Såfremt der findes pesticidrester (EAK-kode 05.12 og 02 01 08 / 02 01 09)afskaffes de ligeledes til kommunal genbrugsplads. Dette sker dog sjældent,da indkøb af pesticider passer med forbrug af pesticider.Sprayflasker (EAK-kode: 02 01 99) opsamles i tønder og bortskaffes løbendetil kommunal genbrugsplads.Jern og metal (EAK-kode: 02 01 10) og glas, plastik m.m. (EAK-kode: 51.00 /52.00 / 52.06) afhændes til kommunal genbrugsplads.Motorolie, spildolie og smørolie (EAK-kode: 13 02 05 / 13 02 06) afhændes tilDansk Oliegenbrug. Opbevares i tromler på betongulv i maskinhuset.Klinisk risikoaffald (EAK-kode: 18.00 og Z) i form af medicinglas og restersamt kanyler opbevares i plasttønder udviklet til formålet. Tønderne afhændes1-2 gange årligt til kommunal genbrugsplads. Medicin opbevares i køleskab påstaldkontor før brug.Bortskaffelsen af affald til kommunal genbrugsplads i Hornsyld registreres,hvorved bortskaffelsen af affald kan dokumenteres.Pesticider opbevares i maskinhuset i aflåst skab fra indkøb til forbrug i mar-ken. Der er betongulv uden afløb. Der indkøbes til 1 årsforbrug. Påfyldning afmarksprøjten sker udelukkende på vaskepladsen, så evt spild kan ledes tilgyllebeholder.Handelsgødning opbevares i maskinhuset fra indkøb til forbrug i marken. Derindkøbes årligt en mængde på ca. 150 t, der forbruges i det gødningsår detindkøbesAffald fra ejendommens husholdning afhændes via den kommunale affalds-ordning.OlieVed stald 14 er der to tanke til dieselolie på hver 4.000 l (se bilag 1). Olietan-ken står på betonplads. Herudover er der en 1.200 l olietank til miljødieselplaceret ved foderladen. Olietanken står på betonplads.

Alle tanke er ståltanke. En olietank er af ukendt alder og vil blive udskiftet.Tanken til fyringsolie anvendes sjældent, da biofyr anvendes til opvarmning.Motor- og smørolier opbevares i maskinhuset i tromler på betongulv. Der op-bevares ca. 2 * 205 l motorolie og ca. 2 * 205 l smøreolie. Spildolie opbeva-res samme sted og afskaffes v.hj.a. Dansk Oliegenbrug.VurderingDer er stillet vilkår om at der ikke må foretages afbrænding af affald på ejen-dommen, samt at farligt affald, indtil det indsamles, til enhver tid skal opbe-vares miljømæssigt forsvarligt, for at undgå, at der opstår fare for forureningaf jord og grundvand. Det vil sige forsvarlig emballeret, under tag, på fast,tæt bund uden mulighed for spild til kloak, jord, vandløb eller grundvand, jf.Hedensted Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ17. Desuden er der, som be-skrevet i afsnit 4.2.2 om driftsforstyrrelser og uheld, stillet vilkår om maksi-mal mængde af spildolie, der må opbevares. Disse vilkår er i en let ændretform, overført fra den nuværende miljøgodkendelse.Hedensted Kommune vurderer, at husdyrbrugets håndtering af affald samtopbevaring af olie og kemikalier overholder lovgivningens krav og HedenstedKommunes erhvervsaffaldsregulativ mht. håndtering og opbevaring, hvormedder ikke er risiko for væsentlig påvirkning af miljøet.4.2.8 Spildevand og overfladevandSpildevand fra ansøgt produktionen udgøres, primært af vand fra rengøring afstalde og fra drikkevandsspild, i alt ca. 3.000 m3, hvilket indgår i beregningenaf gylle. Mængden af spildevand stiger med ca. 30 % ved udvidelsen af pro-duktionen. Spildevandet fra stalde ledes til gyllebeholder.Tabel 6Opgørelse over spildevand fra ejendom.TypeSpildevand fra staldeneSanitært spildevand fra serviceafdelin-gen i staldenSanitært spildevand fra husholdning ogde to boliger tilhørende ejendommenOverfladevand fra vaskeplads, nårdenne er i brugOverfladevand fra vaskeplads, når denikke er i brugOverfladevand fra betonplads til gylle-separationsanlægOverskudsvand fra luftrensningTagvandAnslået m33.00075400200200140503.500

*der fører til Bjørnkær GrøftTagvand føres til dræn, som leder til vandreservoir/havedam beliggende i ha-ven. Tagvandet fra maskinhuset ledes mod vest og ned til en ledning, derløber langs siloerne. Herfra bliver tagvandet fra maskinhuset ligeledes ledt tilvandreservoiret. Fra vandreservoir løber dræn til Bjørnkær Grøft, der er B1-målsat. Vandreservoiret i haven vurderes at kunne sidestilles med et forsin-kelsesbassin.I rørene, der leder vandet til dammen i haven, er der indsat spjæld, der gørdet muligt at hindre at en eventuel forurening i at løbe til vandløbet og muligtat suge det op.Vaskepladsen indrettet med to mulige afløb: Et afløb til gyllebeholder og etafløb til dræn til vandløb. I forår- og sommerperioden (i vækstsæsonen) erafløbet til gyllebeholderen åbent og afløb til dræn lukket, således at vand fravask af maskiner og påfyldning og vask af sprøjter ledes til gyllebeholder. Omefteråret, når markdriften er overstået, vaskes pladsen og derefter lukkesafløbet til gyllebeholderen og afløbet til dræn via sandfang oh olieudskilleråbnes. Drænet løber til Bjørnkær grøft.Sanitært spildevand føres til septiktank med afledning til dræn. Der er jf.kommunens spildvandsplan ikke stillet krav om forbedret rensning på ejen-dommen.VurderingOverfladevand fra hovedparten af bygningerne samt det projekterede ma-skinhus ledes til dammen i haven/vandreservoiret, inden det løber til dræn.For ikke at forårsage en negativ påvirkning af vandløbet, stilles vilkår ommaksimal udledningshastighed, samt at udledningen ikke må give anledningtil erosion i vandløbets bund og bredder. Vandreservoiret vurderes somnævnt, at kunne sidestilles med et forsinkelsesbassin, som vil forsinke van-dets udløb til vandløbet.Hedensted Kommune vurderer, at der med den beskrevne indretning og an-vendelse af vaskepladsen ikke vil være væsentlig risiko for forurening af over-fladevand i forbindelse med spildevandshåndteringen. Der er stillet vilkår omat betonpladser med afløb til dræn skal holdes rene, så eventuel spild ikkekan løbe i afløbet, dvs. gældende for vaskepladsen i vinterperioden. Olieud-skilleren skal vedligeholdes og tømmes i henhold til de gældende regulativerfor olieudskillere. Der stilles vilkår om at der ikke må være synlige spor af oliei eller fra udledningen.På baggrund af ovenstående oplysninger samt stillede vilkår vurderer Heden-sted Kommune, at spildevandshåndteringen ikke medfører risiko for en væ-sentlig negativ påvirkning af vandløb mv.4.2.9 TransportDer vil forekomme transport i forbindelse med markarbejde, gyllekørsel ogtransport af afgrøder. Arbejdskørsel til og fra produktionen skal sker ad Nør-regade der er en kommunevej uden fortov og cykelsti. Der er gode oversigts-forhold ved ud- og indkørsel.

Hovedparten af transporterne udgøres af transporter med levering af smågri-se, afhentning af slagtesvin til slagtning, husdyrgødning og foder. Transpor-terne sker med traktor og lastbiler. På dage med udbringning af husdyrgød-ning og høst vil der være meget trafik omkring ejendommens indkørsel.Husdyrgødningen transporteres med traktor og gyllevogn ud til alle udbring-ningsarealer på hverdage. Der sker ikke transport gennem Hornsyld medhusdyrgødning. 15-20 læs gylle vil skulle transporteres gennem Bjerre, tilaftalearealerne nord for Bjerre.Transporterne vil primært foregå indenfor normal arbejdstid (kl. 06-18). Dervil i perioder med gylleudbringning og høst være transporter ud over dettetidspunkt.Tabel 7.Antal årlige transporterNudriftLevering af smågriseAfhentning af svin til slagtAfhentning af døde dyrLevering af indkøbt foder inkl foderfedtLevering af egen produktion af foderValleDieselTræpillerUdbringning af husdyrgødningAfsætning af fiber fra gylleseparationAffald fra produktionenAndetI alt* Tal stammer fra tidligere godkendelse** Anslået antal transporter i ansøgt drift

Kort over transportveje ved udbringning af husdyrgødning ses i bilag 3.VurderingDa der i ansøgt drift ikke regnes med levering af valle til produktionen, vil derske en netto reduktion i antallet af transporter til og fra ejendommen, påtrods af at diverse andre transporter vil øges. Der er ikke nabobeboelser ud-over boliger hører til ejendommen) i umiddelbar nærheden af indkørslen,hvorfor det vurderes, at transporterne ikke har en negativ indflydelse på na-boer.Det er Hedensted Kommunes vurdering, at transport til og fra husdyrbrugeter indenfor rammerne af, hvad der kan forventes af et husdyrbrug af dennestørrelse, samt at det ikke vil være til væsentlig gene for trafikken og naboer.4.2.10 Energi- og vandforbrugAnsøger har med nedenstående tabel redegjort for den forventede ændring afel- og vand. Tallene er enten aflæst eller beregnet ud fra normtal.

EnergiEnergi anvendes primært til opvarmning, foderanlæg, ventilationsanlæg oglys. I afsnit 4.5.5 Energiforbrug findes en beskrivelse de energibesparendetiltag, der er på ejendommen.VandVand anvendes til drikkevand, overbrusning og vask af stalde. Vandet leveresprimært fra privat vandboring, men ejendommen er tilsluttet Hornsyld Vand-værk, i tilfælde at vandmangel fra den private boring.Af vandbesparende hensyn anvendes der drikkenipler placeret i fodertrugene,så der er optimale forhold for adgang til vand for svinene og et lavt drikke-vandspild. Inden vask af stalde sættes staldene i blød, hvorefter staldene va-skes med højtryksrenser, hvilket er vandbesparende. Staldanlægget vil blivegennemgået jævnligt, så utætte rør og drikkeventiler vil blive udskiftet såsnart det opdages. Alle data i produktionen gennemgås jævnligt, hvormedunaturligt højt vandforbrug, vil blive opdaget.Ansøger ejer en vindmølle, der producerer 1,3 til 1,5 mio kWh pr år, somsælges til el-nettet.VurderingDer stilles vilkår om opsætning af vandmåler, samt jævnlig aflæsning af bådeel og vand. Monitering af ressourceforbruget bidrager til at eventuelle lækagereller andre uregelmæssigheder kan opdages og udbedres. På baggrund afovenstående oplysninger vedr. håndtering af el- og vand, samt de stilledevilkår, er det kommunens vurdering, at der vil blive gjort tilstrækkeligt i for-hold til at monitere og begrænse energi- og vandforbruget.Se ydermere afsnit om BAT: 4.5.4 Vandforbrug og 4.5.5 Energiforbrug.4.3 Arealer4.3.1 Drift af arealerI miljøgodkendelsen indgår i alt 292,6 ha ejede udspredningsarealer. Derud-over er der 94,7 ha med gylleaftaler. Udbringningsarealerne fremgår af bilag4.Det er i ansøgningen oplyst at der anvendes standardsædskifte S2, dvs. be-regningerne i it-ansøgningssystemet er baseret på sædskifte S2. Sædskifternerefererer til Skov- og naturstyrelsens notat af 27/6 2007 om Standardsæd-skifter og referencesædskifter, hvor det fremgår, at S2 betyder en fordeling

med 50 % vinterkorn, 10 % lovpligtige afterafgrøder, 15 % vårkorn, 0-10%ærter og 20% vinterraps.På ejendommen etableres et gylleseparationsanlæg til forarbejdning af 556,91DE (i alt 61032 kg N og 9537 kg P). De øvrige 95 DE afsættes i rågylle til gyl-leaftalearealerne (i alt 10.412 kg N og 1.627 kg P). Rågyllen vil blive opbeva-ret i en af gyllebeholderne og væskedelen i de andre gyllebeholdere.Forarbejdningen medfører, at der i væskedelen vil være 407 DE bestående afi alt 48.830 kg N og 7.151 kg P. Der benyttes 120 kg N pr DE i væskedelen ogudnyttelsesprocenten af N er 80%.Fiberdelen, der afsættes til biogasanlæg, består af 150 DE, 12.202 kg N og2.386 kg P. Fiber-delen snegles i containere hvorfra det kan transporteresdirekte til biogasanlægget.Der stilles vilkår om at 85% af gyllen skal forarbejdes og at 150 DE i fiber skalafsættes til biogas eller anden godkendt modtager. Herudover at N skal ud-nyttes med 80% i væskedelen. Anlægget skal ikke køre 100% da der er enandel af rågylle, som afsættes til gylleaftalearealerne.Dyretrykket ved fuld produktion (651,91 DE) samt fraførsel af rågylle fra 95DE til gylleaftalearealer og 150 DE til biogas, vil være 1,39 DE/ha på ejedearealer. Harmonikravet på 1,4 DE/ha er således opfyldt.I alt er de ejede arealer godkendt til en udbragt mængde separeret husdyr-gødning fra svin på maksimalt 407 DE med et næringsindhold på 48.830 kg Nog 7151 kg P.4.3.2 Hensyn til grundvandGrundvandsressourcen på Juelsmindehalvøen er begrænset. Den nyeste kort-lægning af grundvandet har vist, at på trods af ler øverst i jorden og langtnede, så ligger de grundvandsdannende lag ikke ret dybt. Samtidig er dertegn på, at lerlagene ikke er jævne, sammenhængende områder, hvilket øgerrisiko for nedsivning. Mange vandboringer på Juelsmindehalvøen viser tegnpå, at der er nitrat på vej ned til drikkevandet. Som følge af nævnte kortlæg-ning af grundvandets sårbarhed på Juelsmindehalvøen, er en indsatplan forgrundvandsbeskyttelse under udarbejdelse. Planen forventes færdig efteråret2010.Indtil der foreligger en indsatsplan administrerer Hedensted Kommune ud franyeste viden på området. Hedensted Kommune har vurderet, at der er behovfor en intensiv indsats i de områder, som jf. kortlægningen med stor sandsyn-lighed rummer grundvandsmagasiner, der kan udnyttes, og hvor områdetsamtidig er kortlagt som meget sårbart. Hedensted Kommunen stiller derforkrav om, at udvaskningen ikke må overstige 50 mg/l, hvilket tilsvarer drikke-vandskravet.Ifølge nævnte kortlægning dvs. den nyeste viden omkring nitratsårbartgrundvand i området, ’overlapper’ flere af de ansøgte udbringningsarealermed registrerede nitratfølsomme grundvandsområder.Blandt de ejede arealer, overlapper følgende marker helt eller delvist mednitratfølsomme områder: mark 2-0, 3-0, 4-0, 4-1, 5-0 og 6-0. Samlet set erca. 58 ha af de 292,6 ha ejede arealer i nitratsårbart grundvandsområder.

De nævnte udbringningsarealer overlapper med to forskellige, adskilte grund-vandsområder. I det nordligste sårbare grundvandsområde overlapper dele afmark 5-0 og 6-0 svarende til ca. 25 ha, med sårbart grundvandsområde. Iområdet lige nord for Hornsyld overlapper 33 ha (dele af mark 2-0, 3-0, 4-0og 4-1) af udbringningsarealerne med sårbart grundvandsområde.Ansøger finder ikke, at efterafgrøder er optimale på den lerede jordtype area-lerne har og stemmer ikke godt med ønsket om en høj andel af vinterhvede.Ansøger har gode erfaringer med tidlig såning og nedmuldning af halm (sefodnote 6), og mener disse tiltag vil give den bedste tilbageholdelse af kvæl-stof på denne jordtype.Tidlig såningAnsøger har fremsendt dokumentation/oplysninger fra Landscenteret18somredegør for, at tidlig såning kan reducere udvaskningen af kvælstof med 5-7kg N/ha pr. uge der sås før normalt såtidspunkt19. Jf. Dansk Landbrugsrådgiv-nings dyrkningsvejledning fra 2009 sås vinterhvede normalt 15. - 20. sep-tember. Såning 1.-6. september vil derfor betragtes derfor som tidlig såning,2 uger før normal såtid, dvs. en reduktion på 10-14 kg N/ha.Ansøger driver arealerne med høj andel af vinterhvede, op til 80-90 % vinter-hvede. Vinterhvede har jf. Dansk Landbrugsrådgivnings dyrkningsvejledning2009 et relativt ”smalt” såningstidspunkt, sammenlignet med andre afgrøder,fx anbefales vinterraps sået mellem 10. og 25. august, Tritikale hele septem-ber og rug 15. – 25. september. Med det ”smalle” anbefalede såtidspunkt forvinterhvede, vil en fremrykning af såtidspunkt kunne fastsættes mere præcisti forhold til andre vintersædsafgrøder, hvorfor det vurderes at være realistiskat fremrykke såtidspunkt med to uger.Beregning af udvaskning skal jf. lovgivningen20, gennemføres ved anvendelseaf et bestemt program, FarmN, som er sammensat af flere beregningsmodel-ler. I ovenstående reference, hvor den oplyste effekt af tidlig såning er fun-det, er anvendt en anden beregningsmodel, ”Daisy”. Daisy-modellen indgår iFarmN. Da tidlig såning er et agronomisk tiltag til fjernelsen af kvælstof, dvs.det afhænger af planternes optag og ikke af reduktionsprocesser i jorden,vurderes den estimerede effekt på 10-14 kg pr. ha for to uger før normal så-tidspunkt, at kunne indgå som tiltag til at reducere udvaskningen i nærvæ-rende afgørelse.Dansk JordbrugsForskning har i et notat vedr. efterafgrøder og tidligt såedevinterafgrøder (april 2010), redegjort for en række mulige ulemper ved atfremrykke sådatoen, så som risiko for udvintring, smitte med svampesyg-domme og større behov for ukrudtsbekæmpelse. Ansøger har over længeretid praktiseret tidlig såning og har haft god succes med denne praksis. Tilta-get vurderes derfor praktisk muligt, på Nørregade 53, på trods af risiko for denævnte ulemper.

HalmnedmuldningIfølge Landscenterets Planteavlsorientering nr. 07-57921reducerer nedmuld-ning af halm ligeledes udvaskningen af kvælstof. På lerjorde reduceres ud-vaskningen med 12-14 kg/ha.Ved nedmuldning af halm tilføres mængden af kvælstof i halmen til jorden.Når denne praksis med nedmuldning af halm påbegyndes, vil der i mangeårtier indlejres mere kvælstof i jordens organiske pulje end der fraførers.Halmnedmuldning øger jordens frugtbarhed, dvs. jorden kan tilbageholde me-re vand og næringsstoffer. Kvælstoffet vil frigives løbende. Det er derfor vig-tigt, at der er et konstant plantedække som kan optage de frigivne nærings-stoffer.Det er ligeledes kendt, at pløjning/jordbearbejdning medfører øget frigivelseaf kvælstof og dermed øget potentiale for udvaskning, hvorfor det er vigtigt,at tiden mellem jordbearbejdning og såning er så kort som muligt. Der er der-for stillet vilkår om at såning skal ske senest 3 dage efter ompløjning.Tidlig såning og halmnedmuldning sammenAnvendelsen af hvert af ovennævnte tiltag medfører jf. ovenstående en effektpå ca. 12 kg N. Ifølge chefkonsulent Leif Knudsen, Videnscenter for Landbrug,vil det ikke være korrekt med en simpel sammenlægning, hvis begge tiltaganvendes samtidig. Dette skyldes, at ovenstående resultater udelukkende erbaseret på test af de enkelte tiltag hver for sig. Hvis halm nedmuldes vil detnå, at indlejre en del af kvælstoffet, hvormed ”puljen af N”, som tidlig såningkan reducere af, vil mindskes, hvilket vil mindske effekten af tidlig såning.Hedensted kommune vurderer, pga. usikkerheden omkring virkningen vedanvendelse af begge tiltag, at det kun er muligt at lade effekten af et tiltagindgå i beregningen, selvom begge tiltag i praksis anvendes. Dette gøres udfra en forsigtighedsbetragtning, for at sikre, at den ønskede effekt i forhold tilgrundvandet sikres bedst muligt. Disse tiltag indgår ikke blandt de almindeli-ge redskaber, der anvendes til at reducerer udvaskningen af nitrat til grund-vandet.I den lovpligtige beregningsmodel FarmN anvendes modellen ”N-les”, der be-regner udvaskningen til grundvand, har halmnedmuldning ikke en reduceren-de effekt på udvaskningen. Det vil sige, at der ikke indenfor lovgivningensberegningstekniske rammer kan tilskrives en reducerende effekt på kvælstof-udvaskningen af halmnedmuldning. Hedensted Kommune vurderer ud fraovenstående, at halmnedmuldning i sammenhæng med de øvrige tiltag - tidligsåning og ompløjning tidligst 3 dage før såning, kan tilskrives en reducerendeeffekt på udvaskningen af kvælstof til grundvandet.Hedensted Kommune har på baggrund af den fremsendte dokumentation vur-deret, at effekten af nedmuldning af halm, jordbearbejdningstidspunkt ogtidlig såning (2 uger før normal såtid), kan anvendes som tiltag mod nedsiv-ning af nitrat i nærværende miljøgodkendelse, samt at tiltagene kan tilskrivesen effekt svarende til ½ ha efterafgrøder, svarende til ca. 12,5 kg N. Det skalbemærkes, at Hedensted Kommune har foretaget en konkret vurdering, somligeledes basere sig på ansøgers erfaringer i praksis og at dette samt de aktu-elle forudsætninger er medtaget i kommunens vurdering.21

Beregningsteknisk beskrivelseTidlig såning/halmnedmuldning er som nævnt ikke blandt de redskaber, derer tilgængelige i IT-ansøgningssystemet, til at reducere udvaskningen afkvælstof til grundvandet. Der har derfor været behov for at afdække, om ef-fekten af et grundvandssædskifte beregningsteknisk kan repræsentere effek-ten af tidlig såning/halmnedmuldning, således at udvaskningen kan beregnesi IT-ansøgningssystemet.Grundvandssædskifter er en type sædskifter, der i IT-ansøgningssystemetkan anvendes til reduktion af kvælstofudvaskningen og som består af vårbygmed andel efterafgrøder, kaldet ”miljøgræs”22. Grundvandssædskiftet G5 ersåledes ”Vårbyg m. 50 % 'miljøgræs’”, dvs. der gennemsnitligt er 50% vår-sæd med udlæg af græs/korsblomstret afgrøde på marken.Da de nævnte tiltag vurderes at kunne sidestilles med effekten af ½ ha efte-rafgrøder, vurderes det at, ansøger i ansøgningssystemet kan anvende et G5-sædskifte, til at repræsentere disse tiltag i beregningen af udvaskning tilgrundvandet. Dette vil igen udgøre en forsigtig vurdering, idet den reduce-rende effekt af G5 sandsynligvis er dårligere end ½ ha efterafgrøder, da Mil-jøgræs ikke medregnes som efterafgrøder i Plantedirektoratets terminologi,og derfor ikke medfører reduktion i N-kvoten.Beregninger i IT-ansøgningssystemet viser, at et G3 sædskifte reducerer etudvaskningen til grundvandet til 49 mg nitrat pr l.I IT-ansøgningssystemet har ansøger således indsat arealer, beliggende igrundvandssårbare områder, med sædskifte G3, hvilket ikke reelt er det dersøges om, men G3-sædskiftet er tastet ind for beregningsteknisk at repræ-senterer effekten af tidlig såning/halmnedmuldning. Udvaskningsberegningenpå arealer i de grundvandssårbare områder giver, med G3-sædskiftet, 49 mgnitrat/l. Idet det herover er vurderet, at 1 ha tidlig såning og halmnedmuld-ning reelt fjerner mere kvælstof end 1 ha med G3-sædskifte, vurderer Heden-sted kommune, at tidlig såning/halmnedmuldning har tilstrækkelig effekt til atsikre grundvandet.KontrolFor at myndigheden kan kontrollere anvendelsen af ovenstående tiltag, haransøger oplyst at halmnedmulding fremover vil fremgå at gødningsregnska-berne. Såfremt det ikke teknisk er muligt, at skrive det direkte ind i gødnings-regnskabet, vil planteavlskonsulenten tilføje et notat over, hvilke marker der,i det enkelte planår, har været halmnedmuldning på. Såtidspunkt fremgår idag af markjournalen/logbogen, hvilket fremover kan bruges som dokumen-tation for tidlig såtidspunkt. Gødningsregnskaber, notater samt markjournalmed oplysninger om halmnedmuldning vil blive fremlagt ved tilsynsbesøg.Herudover vil det fremgå af markjournalerne/logbogen, hvornår halmned-muldningen er foretaget.VurderingDer er stillet vilkår om en maksimal udvaskning på 50 mg N/l ud af rodzonen,ved anvendelse af enten grundvandssædskifte G3 eller tidlig såning, jordbe-arbejdningstidspunkt og halmnedmuldning på følgende arealer: Mark 2-0, 3-0, 4-1, 5-0 og 6-0. Der stilles vilkår om G3-sædskifte, da beregningen i IT-

ansøgningssystemet viser at dette vil reducerer udvaskningen til under 50 mgNitrat/l.Ansøger har ønsket en alternativ løsning i form at tidlig såning og halmned-muldning. Det er Hedensted Kommunes vurdering, at der foreligger tilstræk-kelig dokumentation for effekterne af tidlig såning og halmnedmuldning, til atdisse tiltag kan anvendes som alternativ til nedbringelse af udvaskningen afkvælstof til grundvandet. Det vurderes, at de beskrevne tiltag til reduktion afudvaskningen af nitrat til grundvandet, vil have en tilstrækkellig effekt på ud-vaskningen, således, at kravet kan overholdes. Der er anvendt en forsigtigvurdering af effekten, idet effekten af de to til tiltag ikke er summeret, menkun beregnet med effekten af ét tiltag. Effekten af tidlige såning og halm-nedmuldning, er vurderet at tilsvarende G5, dvs. bedre end G3, dvs. resulte-rende i lavere udvaskning end G3-sædskiftet.Drikkevandsinteressen i området nord for Hornsyld vurderes således ikke atblive væsentlig påvirket som følge af projektet. Med de stillede vilkår vurderesgrundvandet bedre beskyttet end i dag.I forbindelse med revurderingen af nærværende miljøgodkendelse vil oven-stående tiltag, tages op til fornyet vurdering på baggrund af ny viden, derformodes at være på området, til den tid.4.3.3 Hensyn til overfladevandHovedparten af de ejede (ca. 165 ha) afvander til As Vig. Resten af de ejedeog forpagtede arealer (ca. 127 ha) ligger i oplandet til Vejle Yderfjord.Overfladevand - vandløbBjørnkær Grøft, der løber via Rodhen Å til Vejle Yderfjord, løber langs en delaf både de ejede/forpagtede arealer og aftalearealerne. Bjørnkær Grøft har situdspring nord for mark BL 7 og løber langs aftalearealerne BL 1, BL 6 og BL 7(se nedenstående figur). Vandløbet er på denne strækning B0-målsat, dvs.biologisk værdifuld uden fisk.

som lavbundsareal. Rørlagte vandløb er oftest i lukkede rør (i modsætning tilfx drænrør), hvorfor der ikke er risiko for, at der udvaskes næringsstoffer framarken til det rørlagtes vandløb. Vandløbet åbent igen syd for mark 4-0, syd-vest for Nørregade 53. Herfra er vandløbet B1-målsat, dvs. gydevandløb forørreder og andre laksefisk.Der er ikke registreret hældninger over 6 grader på markerne nær Bjørnkærgrøft. Der er, i mark 3-1 og BL 1, registreret mild erosionstruede områder inærheden af vandløbet. Det er ved besigtigelse vurderet, at der ikke skererosion til vandløbet og at de generelle krav om 2 meter bræmmer derfor ertilstrækkelige til at beskytte vandløbet.Langs vestsiden af mark 5-0 løber Harredal Bæk, som er B1-målsat. Der erikke registreret hældninger over 6 grader eller erosionstruede områder nærvandløbet. Der er dog i det nordvestlige hjørne af mark 5-0 registreret lav-bundsareal. Området er besigtiget og det er fundet, at de generelle krav ertiltrækkelig til at beskytte vandløbet. Haredal Bæk løber videre på nordsidenaf arealerne, men her er afstanden mellem dyrket mark og vandløb over 20meter bevokset med skov og krat. Der er registreret hældninger på 6-12 gra-der på mark 5-0 og 6-1, men ikke i nærheden af vandløbet, hvormed deskrånende arealer ikke vurderes at udgøre en risiko for vandløbet.Syd for mark 54/55 udspringer og løber ligeledes et vandløb (tilløb til EgelundÅ), der er B1-målsat. Der er ikke registreret skrånende eller erosionstruedeområder i marken nær vandløbet.Overfladevand - fosforFor at beskytte Natura 2000 områder23mod at bliver yderligere belastet affosfor har Miljøstyrelsen udpeget oplandsområder, som er særlig følsomme forforfor. Indenfor disse områder, er det arealer med drænet lerjord og lavbund-sarealer, på hvilke der er stor risiko for transport af fosfor til vandmiljøet. Herskal der ifølge lovgivningen stilles krav til fosforoverskuddet på marken.Udbringningsarealerne til Nørregade 53, afvander til Vejle Fjord og Kattegatog ligger ikke i et område, der af Miljøstyrelsen er udpeget som ”opland tilfosforfølsom Natura 2000”.Arealer med drænet lerjord og lavbundsarealer, rummer stor risiko for trans-port af fosfor til vandmiljøet. Fosfor bindes i jordpuljen, og kan via makropo-rertransport udvaskes til vandmiljøet.Den totale sum af fosfor i gødningen er i ansøgt drift opgjort til 7151kg P. På arealerne bliver den gennemsnitlige tilførsel 24,4 kg P/ha/år.Jordtypen er drænede lerjorde (JB6-7). Reference sædskiftet er sat til S2,hvilket jf. sædskiftenotatet fjerner 26,9 kg P/ha. Det vil sige, et P-underskudpå -2,5 kg P/ha. Da en del af arealerne er indtastet med Grundvandssædskif-te (G3), hvilke jf. sædskiftenotatet fjerner 25,4 kg P/ha, bliver det gennem-snitlige P-underskud på -2,1 kg P/ha.I den tidligere miljøgodkendelse er der stillet vilkår om anvendelse af fytase. Inærværende miljøgodkendelse er vilkåret omsat til et vilkår om reduceretindhold af fosfor i foderet, hvilket i praksis betyder, at der anvendes fytase forNatura2000 er en generel betegnelse for international beskyttet natur. Alle internationalebeskyttelsesområder, fuglebeskyttelsesområder og ramsarområder (hav) er samtidig også Natu-ra2000 område.23

at kunne opnå tilstrækkeligt optag af foderets reducerede indhold af fosfor.Dette tiltag , kombineret med separation af husdyrgødnngen udbragt på area-lerne, resulterer jf. beregning i IT-ansøgningssystemet i et fosforunderskud: -2,5 P/ha. Se endvidere afsnit 4.5.3.Overfladevand - kvælstofBeskyttelse af vandområder mod nitrat er rettet mod oplande, der afvander tilde mest kvælstofsårbare Natura 2000 områder. Arealer, som hører under ka-tegorierne ”Nitratklasse 1, 2 eller 3” er omfattet af krav om lavere husdyrtrykpr. hektar end de generelle regler giver mulighed for. Miljøstyrelsen har ud-peget de nitratfølsomme områder. Udbringningsarealerne tilhørende Nørrega-de 53 ligger ikke i et område udpeget som nitratklasse område.Blandt arealerne tilhørende Nørregade 53 ligger arealer i oplandet til As Vig iet område med et reduktionspotentiale24på 0-50 %. Det vurderes dog sand-synligt, at reduktionspotentialet i oplandet til As Vig nu er højere, end da nu-værende Reduktionspotentialekort (som de 0-50% er baseret på) blev udfær-diget, idet der nu er blevet etableret en sø og et vådområde (Skjold Å-projektet), som ligger nedstrøms flere af markerne, der afvander til Skjold Å.Både sø og vådområde vil bidrage til yderligere reduktion af det kvælstof, derudvaskes til overfladevandet.De øvrige arealer, i oplandet til Vejle Yderfjord, ligger i et område med et re-duktionspotentiale på 51-75 %. Hedensted Kommune stiller ikke krav om re-duceret udvaskning til dette vandområde.Der er i ansøgningsmateriale udregnet en udvaskning af nitrat til overflade-vand på 33,1 kg N/ha, hvilket vurderes at være lavt i forhold til lignendebrugstyper. Dette skyldes, at jorden er lerjord, og samtidig reduceres ud-vaskningen fra arealerne pga. de tiltag der gøres for at reducere udvasknin-gen til de nitratfølsomme grundvandsområder.VurderingEfter besigtigelse og gennemgang af orthofoto, er det Kommunens vurderingat de generelle regler om 2 m bræmmer langs vandløb er tilstrækkelige til atbeskytte vandløbene mod overfladeafstrømning.Med det beregnede underskud af fosfor reduceres risikoen for udvaskning affosfor, bl.a. fordi der ikke vil ske en ophobning af fosfor i jorden. Derudover erarealerne vurderet i forhold til risiko for erosion og afstrømning i ovenståendeafsnit, hvor det fremgår, at de generelle regler for bræmmer vurderes at ud-gøre tilstrækkelig beskyttelse for det nære vandmiljø. På baggrund af det be-regnede fosforunderskud samt konkrete vurderinger af arealerne, er detkommunens vurdering, at der ikke er risiko for væsentlig fosforpåvirkning afoverfladevandet.På grund af sammenfald mellem udbringningsarealerne og sårbare grund-vandsområder, er der stillet krav om tiltag, der reducere udvaskningen afkvælstof til grundvandet. Disse tiltag vil ligeledes reducere udvaskningen afkvælstof til overfladevand. Separation af gylle, der udbringes på de ejedearealer, bidrager ligeledes til en reduktion af udvaskningen af kvælstof, pga.24

en højere udnyttelsesprocent af den separerede gylle. Hedensted kommunevurderer, at det ansøgte ikke vil medfører væsentlig negativ påvirkning somfølge af udvaskning af kvælstof til overfladevand.Hedensted Kommune har ikke fundet anledning til skærpe kravene i forhold tilvandløb og overfladevand og finder ikke, at der som følge af udvidelsen, errisiko for en væsentlig påvirkning af overfladevandet i Internationale Naturbe-skyttelsesområder, samt at der ikke er risiko for en væsentlig påvirkning afoverfladevandet i øvrige vandområder, som arealerne ligger i opland til.4.3.4 Hensyn til naturI forbindelse med ansøgningen er der vurderet på marker, der ligger i tilknyt-ning til naturområder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.I mark 11 er registreret en sø beskyttet efter § 3. Terrænet er relativt fladt,der er ikke registreret skånende eller erosionstruede områder i marken. Påbaggrund af orthofoto vurderes der at være en ca. 5 meter bred bræmmerundt om søen, hvilket ydermere vil beskytte mod påvirkning fra markdriften.Nord for mark 54/55 ligger en § 3-søer. Der er ikke registreret skånende ellererosionstruede områder i nærheden af søerne. Afstanden mellem mark ogsøer er 5-10 meter.Ingen arealer overlapper med Bufferzoner, dvs. arealerne ligger ikke i nærhe-den af naturområder beskyttet efter § 7 i husdyrloven.DigerDiger er beskyttede ifølge Museumsloven25. Der er registret beskyttede diger itilknytning til flere af arealerne.Som det fremgår af figuren er derlangs markskel ved mark 40-0, 44-0 og 46-0 sydvest for Hornsyld,registreret adskillige diger. Der erprimært tale om ejerlavsdiger, somformentlig stammer fra jernalderen.Også langs den østvendte skel afmark 11-0 (ikke afbilledet), er derregistreret brudstykker af diger.Hvor der dyrkes tæt på diger, skalbruger være opmærksom på, atdiget ved markdriften ikke må blivertilført gødning eller bliver påvirketaf sprøjtemidler (direkte eller vedvinddrift), jf. museumsloven.

VurderingPå baggrund af ovenstående beskrivelser, er det Hedensted Kommunes vur-dering, at der ikke er væsentlig risiko for ændret påvirkning af naturområder,i nærværende sag udelukkende søer, som følge af udbringning af husdyrgød-ning på de ansøgte udbringningsarealer.Der er ikke registreret skrånende arealer med hældninger over 6 grader ogkun få mildt erosionstruede områder i tilknytning til de nævnte § 3-beskyttede områder. På baggrund af dette, samt besigtigelser vurderer He-densted Kommune, at søerne ikke vil blive væsentligt negativt påvirket afalmindelig drift af arealerne, når de lovpligtige 2 meter bræmmer langs søer(og som tidligere nævnt vandløb) overholdes.4.3.5 AftalearealerI ansøgningen om miljøgodkendelse indgår ca. 91,65 ha gylleaftalearealer.Arealerne ejes og drives af en række forskellige, som fremgår af nedenståen-de tabel.Tabel 9oversigt over aftalearealerMark nrBB 1HA10,66Matr.nr.12, Nebsager By,NebsagerDrives afBrian BullBredmadevej 88783 HornsyldEjes afSammeCVR-nr25800443

Aftalearealerne er vurderet, for at afgøre hvorvidt de kan drives uden at på-virke miljøet væsentligt, dvs. uden vilkår, eller om der vurderes at være risikofor væsentlig påvirkning af miljøet, dvs. udløser krav om, godkendelse efter §16 i husdyrloven.GrundvandSom nævnt under afsnit om grundvand for ejede/forpagtede arealer, ergrundvandsressourcen på Juelsmindehalvøen begrænset og visse steder sår-bar.Blandt aftalearealerne overlapper EHK 5, BL 3, BL 4, BL 6, BL 8 og dele af BL7, BB1 og EHK 4 med terrænnære drikkevandsområder. Disse er dog ikkevurderet som særligt nitratfølsomme. Når drikkevandsområderne ikke er vur-deret og registreret som nitratfølsomme, vurderer Hedensted Kommune, atde generelle regler om harmonikrav vil være tilstrækkelig til beskytte grund-vandet mod nedsivning af nitrat.

OverfladevandAftalearealerne EHK 4 og 5 (ca. 28,8 ha) ligger i oplandet til As Vig og løberhertil via Skjold Å. Aftalearealerne BL 1-9 samt BB 1 (i alt 62,8 ha) afvandertil Vejle Yderfjord via Bjørnkær Grøft og Ørum Å (se også beskrivelse i afsnit4.3.3).Som nævnt i afsnit om ejede arealer, så er der i BL 1 registreret mildt erosi-onstruede områder i nærheden af vandløbet, Bjørnkær grøft. Der er ikke regi-streret hældninger over 6 grader på markerne nær vandløbet. Det er ved be-sigtigelse vurderet, at der ikke sker erosion til vandløbet og at de generellekrav om 2 meter bræmmer derfor er tilstrækkelige til at beskytte vandløbetmod overfladeafstrømning.Markerne BL 6 og BL 7 grænser mod nord til Bjørnkær Grøft, som er B0-målsat. Det er vurderet, at de lovpligtige bræmmer er tilstrækkelige til at sik-re vandløbet mod materialetransport mv.Som beskrevet i afsnit 4.3.3. om overfladevand og ejede og forpagtede area-ler, vurderes der ikke at være risiko for negativ påvirkning af vandområderneAs Vig og Vejle Yderfjord.NaturI mark BL 3 er en sø beskyttet efter § 3. Der er ikke registreret skrånendeeller erosionstruede arealer nær søen og samtidig er der en bevokset bræm-me på ca. 4-14 meter rundt om søen. Det vurderes, at der ikke er behov forat foretage yderligere tiltag af hensyn til søen. Nær samme mark findes lige-ledes en sø registreret efter § 3. Søen er i midler tid et gravet regnvandsbas-sin og vurderes ikke at kræve særlige hensyn.EKH 4 grænser til et igangværende vådområdeprojekt (Skjold Å-projektet) ognordenden af denne mark overlapper med et areal, der er registreret som”potentielt vådområde”. Projektet er under gennemførelse og rummer ikkeden nordlige ende af denne mark. Vest for samme marks nordvestlige hjørnefindes en mindre § 3-sø. Marken rummer erosionstruede områder, men ikke inærheden af søen. Afstanden til søen er ca. 20 meter, hvorfor det vurderes atsøen ikke vil blive påvirket af udbringning på arealet.VurderingJævnfør Miljøstyrelsens kortlægning, stilles der ikke særlige krav til dyrkningaf de arealer, der ligger i oplandet til Vejle Fjord og As Vig. Hedensted Kom-mune har ikke fundet anledning til at vurdere dette anderledes.Det er Hedensted Kommunes vurdering, at de generelle bræmme- og harmo-niregler vil være tilstrækkelige til at beskytte overfladevand, natur mm på deøvrige aftalearealer. Det vil ikke kræve særlige vilkår for at kunne drive dissemiljømæssigt forsvarligt, hvorfor der ikke stilles krav om § 16 godkendelse afaftalearealer, der ikke overlapper med sårbart grundvandsområder.4.4 EgenkontrolAnsøger oplyser, at der på ejendommen er løbende egenkontrol af produktio-nen, da der benyttes foderplaner og mark- og gødningsplaner. Herudover fø-res der kvartalsvis P-kontrol over svineproduktionen. Produktionens størrelse,fordeling af næringsstoffer på harmoniarealet og andelen af efterafgrøder,fremgår af gødningsregnskabet. Af driftsregnskabet fremgår råvareforbruget

samt producerede svin i staldanlægget. Af EU ansøgningen fremgår det sam-lede dyrkede areal på bedriften.Der er løbende sparring med faglige konsulenter, hvor driften af husdyrbrugetog markbruget gennemgås og diskuteres. Der foretages daglige tjek og lø-bende vedligeholdelse af anlægget. Rengøring i og omkring bygningerne ogsiloer, foretages jævnligt, med henblik på at minimere risikoen for lugt og forat der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Den jævnlige rengøring og visuellekontrol sikrer bl.a. at der ikke opstår uhygiejniske forhold, ressourcespild ellerpunktforurening.VurderingDer føres de lovpligtige kontrolforanstaltninger som gødningsregnskab ogsprøjtelogbog. Der er i forbindelse med godkendelsen stillet vilkår om opsæt-ning af vandmåler, opgørelse af vandforbrug og opgørelse af elforbrug, beggesom minimum hvert kvartal. Oplysninger om affaldsbortskaffelsen reguleresefter reglerne i Hedensted Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ og Regulativfor farligt affald.Hedensted Kommune vurderer, at de beskrevne procedure for egenkontrol ogde af Hedensted Kommune fastsatte vilkår om egenkontrol er tilstrækkelige,til at miljømyndigheden kan kontrollere virksomhedens forurening i henhold tilde vilkår om drift, som er givet virksomheden. Der er stillet specifikke vilkårtil drift og vedligeholdelse af luftrensningsanlæg og separationsanlægget. Meddisse vilkår vurderer Hedensted Kommune, at der sikres tilstrækkelig kontrolmed, at anlæggene fungerer efter hensigten.4.5 Renere teknologi/Bedste tilgængelige teknik (BAT)I forbindelse med godkendelse af et husdyrbrug skal der redegøres for anven-des af ”bedste tilgængelige teknik” (BAT), dvs. tekniske løsninger eller proce-durer til reduktion af husdyrbrugets miljøpåvirkning. Kommunen skal vedvurdering af en ansøgning om godkendelse af et husdyrbrug efter Husdyrlo-vens § 12 sikre sig, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger forat forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgæn-gelige teknik (BAT), jævnfør Husdyrlovens § 19 og § 23, og sikre sig, at hus-dyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på enmåde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, jævnfør Husdyrlo-vens § 19.Ansøger skal redegøre for følgende punkter:•management•foder,•staldindretning,•vand- og energiforbrug,•opbevaring og udbringning af husdyrgødningEfter hvert af de nævnte afsnit, fremgår Hedensted Kommunes vurdering iforhold til Kommunens BAT-niveau, der tager udgangspunkt i EU’s BREF-referencedokument, der vedrørende intensiv fjerkræ- og svineproduktion26.Kommunens niveau for BAT tager udgangspunkt i den enkelte bedrift og ersåledes en individuel vurdering i hver enkelt sag.26

Ansøgers redegørelse for BAT, som angivet i ansøgningsmateriale, ses neden-for.4.5.1 ManagementAnsøger er omfattet af "Code of praksis" i forhold til leverandør. Derudoversøges den daglige drift tilrettelagt ud fra principperne om godt landmandskabog ansvarlig driftsledelse, således anlægget giver anledning til mindst muligmiljøbelastning og færrest mulige gener for omgivelserne. Al produktion tilret-telægges således at belastning af den enkelte medarbejder mindskes i hen-hold til APV.Gældende krav til dyrevelfærd er opfyldt. Bedriftens medarbejdere uddannesløbende gennem kurser og efteruddannelse og medarbejdere er orienteretom, at ejendommen er miljøgodkendt og hvilke vilkår der er stillet til driften iden forbindelse. Medarbejdere holdes ajour med nye krav og regler på regel-mæssige personalemøder. Der er løbende sparring med faglige konsulenter,hvor driften af husdyrbruget og markbruget gennemgås og diskuteres.Der er lavet beredskabsplan, så forholdsreglerne i forbindelse med uheld medgylle eller brand er beskrevet og medarbejderne er orienteret om indholdet iberedskabsplanen, der ajourføres årligt eller når vigtige telefonnumre ændres.Der foretages daglige tjek og løbende vedligeholdelse af anlægget. Rengøringi og omkring bygningerne og siloer, foretages jævnligt, med henblik på atminimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold.Den jævnlige rengøring og visuelle kontrol sikrer bl.a. at der ikke opstår uhy-giejniske forhold, ressourcespild eller punktforurening. Døde dyr afhentes hur-tigst muligt. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug.Der udarbejdes foderplaner og foderkontrol på bedriften, så der løbende kanoptimeres på foderforbruget og dermed forbruget af næringsstoffer.Markdriften tilrettelægges således den giver anledning til mindst mulig ud-vaskning af næringsstoffer og overfladisk afstrømning undgås. Der føres jour-nal over udbringning af handelsgødning og husdyrgødning på markerne i formaf mark- og gødningsplaner, som endvidere bruges til planlægning af kom-mende sæsons udbringning. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregn-skab, hvor forbruget af husdyrgødning og handelsgødning dokumenteres.Der udarbejdes sprøjteplaner og der benyttes en sprøjteteknik der medføresat der kun benyttes � – ½ af normaldosering. Ved udkørsel af husdyrgødningtages der hensyn til naboer, således der kan tages hensyn til evt. større begi-venheder som f.eks. konfirmation eller bryllup. Derudover tages der højde forvindretning i forhold til naboer, når der køres gylle ud.Der føres ikke løbende journal over vand- og energiforbrug samt spild, menvand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet.Vurdering – managementHedensted Kommune vurderer, at der skal stilles vilkår om at beredskabspla-nen til enhver tid skal være ajourført og naturligvis direkte tilgængelig påejendommen. Derudover er der stillet vilkår om logbog for renholdelse afstaldinventar og ventilation, hvilket begrundes i svineproduktionens overskri-delse af de generelle lugtgenekriterier. Kravet om logbog skal hjælpe til at

sikre en høj hygiejne i stalden og dermed fokus på forhold, som evt. kanmedføre til øget lugtemission fra svineproduktionen. Hedensted Kommunevurderer på baggrund af ansøgers oplysninger omkring BAT på management,den gældende lovgivning på området, samt med de stillede vilkår, at Kommu-nens niveau for BAT på management er overholdt.4.5.2 StaldindretningAnsøger oplyser i sin BAT-redegørelse:I de eksisterende klimastalde, er der fortsat fuldspaltegulv, bestående afplastikspalter med lille åbning. Dette er valgt for at sikre en god hygiej-ne og dermed en høj sundhed og tilvækst i produktionen. I de eksiste-rende, og i den nye stald til slagtesvin, er der valgt drænet gulv for atsikre en god hygiejne og dermed en høj sundhed og tilvækst i produkti-onen. Det vil sige, at delvis spaltegulv er fravalgt. Fuldspaltegulv er fra-valgt, da det ikke er hensigtsmæssigt i forhold til dyrevelfærd og ikketilladt af samme årsag fra 2015. Samtidig har drænet gulv en lavereammoniakfordampning end fuldspaltegulv, hvorved drænet gulv giveren bedre miljøbeskyttelse end fuldspaltegulv.Ansøger oplyser vedr. rensning af lugt- og ammoniakemission:I stald 6, 7, 8 og 9 etableres der et biologisk anlæg til rensning af lugt-og ammoniak. Det forventes at dette anlæg, sammen med ovenståendebrug af BAT, samlet set opfylder kravene til BAT på ejendommen. Inærværende ansøgning er valgt ”BIO-REX Hartman Bio-Filter – FagligPublikation fra Dansk Svineproduktion, meddelelse nr. 807”. Det er me-get vigtigt at gøre opmærksom på, at ansøger ikke ønsker at forpligtesig til netop dette anlæg, da der for tiden sker meget i udviklingen afanlæg til nedsættelse af lugt- og ammoniakemission. Ansøger forpligtersig dog til etablering af et anlæg der kan fjerne lugtemissionerne frastaldanlægget så lugtgeneafstandene til nærmeste enkeltbolig, samletbebyggelse og byzone overholdes og det generelle ammoniakkrav, omnedsættelse af ammoniakemissionerne på 25 % i forhold til referencestaldsystemet, ligeledes overholdes. Det kan bl.a. nævnes, at der for ti-den udføres målinger på rensning udelukkende af ventilationsluft fragulvudsugning. Dette kan blive aktuelt for ansøger i perioden fra ansøg-ningen er indsendt og til sagsbehandlingen er tilendebragt.Beskrivelse af BIO-REX Hartmann Bio-Filter (BR):Afprøvning af BR har vist at det er muligt at reducere lugt med gennem-snitligt 77 % (95 % konfidensinterval: 68-85) og ammoniak med gen-nemsnitligt 65 % (95 % konfidensinterval: 47-84). I nærværende an-søgning benyttes 68 % for lugtreduktion og 47 % for ammoniakredukti-on. På denne måde er der sikkerhed for at reduktionerne kan opfyldes afansøger. Der renses kun luft fra staldene 6, 7, 8 og 9, hvilket svarer til4460 stipladser og 17.840 producerede slagtesvin. Min 70 % af luftenbliver ført gennem filteret og der renses dermed luft i 6.130 timer (må-den det teknisk er beregnet i den elektroniske ansøgning: 8760 timer prår = 6.130 timer svarende til 70 %). Der renses i alt 1.147 mio m� luft,beregnet af KJ-Klimateknik. De øvrige 30 % af luften ledes udenom fil-teret.Filteret består af træflis imprægneret med enzymer og bakterier. Filteretoverbruses med vand for optimale forhold for enzymer og bakterier. Detforventes ikke at træflisen i filteret skal skiftes, da der i Tyskland harværet filtre i drift i ca. 15 år.

Billede af BIO-REX Hartmann Bio-Filter, fra firmaets brochurerBio-Rex Hartmann filteret er endnu ikke godkendt og kommet på tekno-logilisten. Det forventes dog i nærmeste fremtid. Der forventes et vand-forbrug på ca 1.800 m� pr år, hvilket er ca. 100 l pr produceret gris, op-lyst af KJ-Klimateknik. Der forventes et forbrug på ca. 120.000 kWh ialt, hvilket svarer til ca. 6,7 kWh pr produceret gris, oplyst af KJ-Klimateknik.GylleseparationI projektet separeres gyllen, og den fraseparerede fiberdel eksporteres ud afejendommens gødningsregnskab. Den resterende væskedel har et lavere ind-hold af såvel organisk kvælstof som fosfor. Det gør, at der kan anvendes enstørre mængde gylle til udbringning pr. ha, hvilket således stort set fortræn-ger handelsgødning. Der forefindes på nuværende tidspunkt ingen BAT-byggeblade på gylleseparation, hvorfor det ikke direkte kan karakteriseressom BAT.Opfyldelse af BAT niveau for staldindretningenHedensted Kommunes fastsatte BAT-emissionsniveauet for nybyggeri og stal-de, hvori der sker ændringer, svarer til referencestaldsystemet. For slagtesvinpå drænet gulv og spalter er referencestaldsystemet ”Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv)” og for smågrise er referencestaldsystemet ”toklimastald,delvis spaltegulv”.Ansøger har redegjort for BAT-emissionsniveauet og har via IT-ansøgningssystemet beregnet ammoniakemissionen fra hele anlægget, hvisalle stalde blev konverteret til referencestaldsystem. BAT-emissionsniveauetfor både udvidelse og eksisterende stalde er beregnet til følgende:

Samlet emissionBAT-emissionsniveau for hele anlægget, dvs.hvis alle gulve i ansøgt drift var BATEksisterende ansøgning med tiltagBAT-emissionsniveau overopfyldtBAT-emissionsniveauet er opfyldt for hele anlægget27.Når www.husdyrgodkendelse.dk udregner det generelle ammoniakreduktions-krav, sker det på baggrund af, at det pågældende staldsystem i ansøgt driftholdes op imod referencestaldsystemet for den pågældende staldtype. Detbetyder, at når ansøgningen overholder det generelle ammoniakreduktions-krav i den pågældende ansøgning, har ansøger allerede kompenseret for for-skellen imellem det fastlagte BAT-emissionsniveau og det staldsystem, ansø-ger ønsker at etablere.Når BAT-emissionsniveauet for hele anlægget er overholdt, er BAT-emissionsniveauet for udvidelsen ligeledes overholdt.BAT-emissionskravet og det generelle ammoniakreduktionskrav er overholdtprimært ved hjælp af luftrensning.Ansøger oplyser vedr. fravalg af BAT:Køling af kanalbundene er ikke umiddelbart mulige at etablere i det ek-sisterende staldsystem, da det ville kræve at alle kanalbunde skal ban-kes op og støbes på ny, hvilket er uproportionalt. Det vælges ikke atetablere gyllekøling i den nye stald til slagtesvin, da det vurderes at etsådan anlæg bliver uproportionalt i forhold til den mulige varmeudvin-ding fra de 1.080 stipladser. Gylleforsuring vurderes ikke umiddelbartmulig at etablere i de stalde der er i grundplan, da det er sammenbyg-gede stalde, hvorved omforandringer af gyllerør er yderst vanskeligt.For de stalde der er på 1. etage er det ikke muligt at benytte gylleforsu-ring, da gyllen herfra løber direkte til det lukkede gyllesystem og derdermed reelt ikke står gylle i kanalerne. Herudover er alle gyllebeholde-re overdækkede, hvorved effekten af gylleforsuring ikke opnås i lager-tankene. Luftvasker med syre er fravalgt, da man i stedet har valgt etbiologisk anlæg der kan frarense både ammoniak og lugt uden tilsæt-ning af miljøfarlige stoffer. Delvis spaltegulv 50-75% er fravalgt, da an-søger vurderer at disse vil give problemer med svineri i stierne, hvilketmedfører dårligere hygiejne og dermed en lavere sundhed og tilvækst iproduktionen. Samtidig er der risiko for højere ammoniak- og lugtemis-sioner, hvis der svines i stierne. Det vurderes desuden, at der ikkeumiddelbar er problemer med ammoniakdepositionen i området, da degenerelle krav til reduktion af ammoniakfordampningen overholdes ogda den generelle fordampning fra det samlede landbugserhverv er fal-dende. Udover BREF og BAT-bladene er der Husdyrgodkendelse.dk be-regninger. Med de angivne tilpasninger, kommer systemet til den kon-klusion, at ammoniakreduktionskravet er overholdt.Ammoniakreduktionskravet er politisk vedtaget og indarbejdet i Husdyr-godkendelse.dkBAT-niveauet er fastsat til emissionsniveauet svarende til referencestaldsystemet iBilag 3 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, BEK nr. 294af 31/03/2009, hvori referencestaldsystemet i www.husdyrgodkendelse.dk er fastlagt.27

Vurdering – staldindretningAnsøger har valgt gulvtyper, der ikke svarer til bedste staldsystem, idet der ervalgt at bibeholde fuldspaltegulv, bestående af plastikspalter med lille åbning ide eksisterende klimastalde. Ansøger argumenterer for, at dette sikre en godhygiejne og dermed en høj sundhed og tilvækst i produktionen. Både i de ek-sisterende slagtesvinestald samt i den nye slagtesvinestald er der valgt dræ-net gulv ligeledes fordi ansøger vurderer, at dette sikre en god hygiejne ogdermed en høj sundhed og tilvækst i produktionen. Det vil sige at delvis spal-tegulv er fravalgt, da ansøger har erfaret, at det giver store problemer medtilsøling. Ansøger har således ikke valgt bedste staldsystem, men har argu-menteret for sit valg og har i stedet reduceret ammoniakfordampningen vedhjælp af luftrensning. Det er Hedensted Kommunes vurdering, at ansøger harvalgfrihed i forhold til opfyldelse af BAT-niveau.Svineproduktionen overholder BAT niveau for staldindretning mht. ammoniakpå både udvidelse og de eksisterende stalde. Beregningen viser, at der medanvendelse af det beskrevne luftrensningsanlæg opnås en ammoniakemissionfra anlægget, der er 736 kg ammoniak lavere end BAT-kravet. Svineprodukti-onen overholder således BAT på hele staldanlægget.Med de tiltag, som svineproduktionen anvender i nærværende miljøgodken-delse, hvilket medfører en reduktion af såvel ammoniak- som lugtemission frastaldanlægget, vurderes Hedensted Kommunens BAT niveau på staldindret-ning at være overholdt.4.5.3 FoderforbrugFoder, tilvækst og dyr ind/dyr ud af ejendommen styres dagligt ved hjælp afcomputerprogrammet ”Agrosoft”, som på baggrund af de aktuelle oplysningerkan beregne foderbehovet, således at der kun bruges den mængde foder ogde mineraler, dyrene har behov for. Dvs. foderet ved hjælp af kornanalyserog foderplaner tilpasses de enkelte dyrs aktuelle behov. Derved undgås over-forsyning med næringsstoffer, der vil ende som uudnyttet næringsstoffer igyllen. På ejendommen udarbejdes der P-kontrol, hvor fodereffektivitetenopgøres og optimeres. Foderplaner udarbejdes i samarbejde med fodrings-konsulent.Foderforbruget på ejendommen er i nudriften ca. 3.600.000 FE og efter udvi-delsen ca. 5.200.000 FE, hvilket svarer til en forøgelse af foderforbruget påca. 30 %.Foderet er primært sammensat af korn, soja, mineralblandinger og restpro-dukter fra brødvirksomhed. Foderet hjemmeblandes af eget og indkøbt korn.Foder opbevares i foderladen. I silo 22 opbevares der restrestprodukt frabrødvirksomhed. Herudover opbevares der korn i stålsiloerne mod vest.Foderet blandes i foderladen og blandekarret, hvorefter det udfodres til svine-ne. Der benyttes tørfoder til smågrisene fra 8,2-30 kg og vådfoder til slagte-svinene fra 30-107 kg.Der er på ansøgningstidspunktet pålagt ejendommen restriktioner i forhold tilfodring med fosfor. Smågrisefoderet må maksimalt indeholde 5,2 g P pr FE(normen 2008/2009 er 5,2 g pr FE, i 2005/2006 var normen 5,5 g P pr FE).og slagtesvinefoderet må maksimalt indeholde 3,9 g P pr FE (normen2008/2009 er 4,4 g pr FE).

Nedsættelsen af P opnås ved brug af fytase, hvilket også benyttes i ansøgtdrift med samme niveau som anført ovenfor. Det beregnede resultatet, meddet ansøgte sædskifte, kombineret med separation af husdyrgødningen, er etfosfor-underskud på markerne på -2,1 kg P/ha.Med hensyn til proteinindholdet i foderet, så søges dette hele tiden reduceretog optimeret. Et firma (Vilomex) arbejder på at optimere foderet ud fra nye-ste viden. Når proteinindholdet reduceres, vil mængden af overskudsprotein igyllen reduceres og dermed vil der være en lavere N-udledning. Reduktion afprotein i foderet sker primært ved løbende forbedring af foderkvaliteten.Der er i tidligere godkendelse nævnt benzoesyre til reduktion af ammoniak-fordampningen. Der er ikke indregnet benzoesyre i nærværende ansøgning,da der ønskes fleksbilitet i forhold til anvendelsen af benzoesyre og da ben-zoesyre er blevet meget dyr. Der anvendes derfor forventeligt ikke benzoesy-re i ansøgt drift.Der anvendes fasefodring. I klimastalde anvendes trefaser og i slagtesvine-stalde 2 faser. Med fasefodring tilpasses foderets indhold til dyrenes behov ide forskellige faser (størrelser). Fasefodringen er således en del af foderopti-meringen.BAT: Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF) dervedrører intensiv svineproduktion, anvendes der BAT, da der udarbejdes fo-derplaner, P-kontrol og da der tilsættes fytase til foderet.Vurdering – foderAnvendelse af reduceret råprotein og fasefodring er ikke indsat som tiltag iIT-ansøgningen og der stilles ikke specifikke vilkår til disse tiltag. Tiltagene erikke vurderet nødvendige i forhold til overholdelse af ammoniakreduktions-kravet, dvs. der er ikke behov for at kende det præcise omfang af tiltagene,da ammoniakreduktionskravet er overholdt, med de tidligere nævnte tiltag.Der stilles dog vilkår om at nærværende BAT-beskrivelse skal efterleves, derer således vilkår om optimering af foderet, mht. råprotein og fasefodring, menikke til et specifikt niveau.Hedensted Kommune vurdere ligeledes, at der ikke er krav om specifikt vilkåri forhold til foderets indhold af fosfor. Dette begrundes med, at den projekte-rede gylleseparering bidrager til et lavt fosforniveau i marken, samt at vilkår32 rummer angivelse af den samlede mængde fosfor husdyrgødningen til detgodkendte areal, må indeholde. Samtidig er der, med de i ansøgningen an-vendte tiltag, fosforunderskud på markniveau. Gylleseparation udgør en alter-nativ BAT-løsning til reduktion af fosforoverskud28.Hedensted Kommune vurderer på baggrund af ansøgers oplysninger omkringoptimering af foderet samt det stillede vilkår om at nærværende BAT-beskrivelse skal efterleves, at Kommunens BAT niveau er overholdt.4.5.4 VandforbrugI afsnit 4.2.10 Energi- og vandforbrug fremgår forbrug i nudrift og forventetforbrug i ansøgt drift. Besparelser på drikkevand opnås ved at drikkeniplerneJævnfør udkast til Miljøstyrelsens Udkast til BAT-blad ”Bedst Tilgængelige Teknikker - til re-duktion af fosforindhold i slagtesvinegødning” af 30/8/2009.28

er placeret i fodertrugene. Vandforbruget ved rengøring af stalde minimeresved at iblødsætte staldene og derefter vaske med højtryksrenser. For at mi-nimere unødigt spild gennemgås drikkenipler og vandrør jævnligt for utæthe-der. Der vil være en visuel kontrol daglig og ved vask af staldene. Eventuellelækager repareres så vidt muligt med det samme. Der bruges mindst muligvand til overbrusning. Overbrusning bruges som køling af grisene de varme-ste måneder af året og nedsætter desuden ammoniakfordampning og energi-forbrug til ventilation.Staldene rengøres hver 2. måned i klimastaldene og 1-2 gange årligt i slagte-svinestaldene. Der vaskes med højtryksrenser og anvendes kun desinfice-ringsmiddel, hvis der er et behov ved f.eks. udbrud af sygdom.Vurdering – vandforbrugHedensted Kommune vurderer, at der vil opnås større fokus på vandforbrugetved jævnlig registrering af dette. Herved kan eventuelle skjulte lækager kun-ne registreres. Der stilles derfor vilkår om kvartårlig registrering af vandfor-bruget. Hedensted Kommune vurderer desuden, at ansøger med oplysningom placering af drikkenipler, overbrusningsanlæg og anvendelse af iblødsæt-ning i forbindelse med rengøring, overholder Hedensted Kommunes niveau forBAT på vandforbrug.4.5.5 EnergiforbrugI afsnit 4.2.10 Energi- og vandforbrug fremgår forbrug i nudrift og forventetforbrug i ansøgt drift.Ansøger har oplyst følgende vedr. energibesparende foranstaltninger:Der anvendes lavenergi lysstofrør i staldanlægget, hvor det er muligt. Lysetvil være tændt i tidsrummet kl. 7-17, samt efter behov, når der arbejdes istaldene. Staldbelysningen rengøres jævnligt, så nytteværdien af belysningener optimal i forhold til energiforbruget. Udendørslyset er manuelt- og sensor-styret.Der er etableret temperaturstyret undertryksventilation, hvilket sikrer at ven-tilationen kører optimalt med hensyn til ønsket temperatur i staldene, ved etlavt elforbrug. Ventilationsafkastene bliver vasket og efterset ca. hver andenmåned i klimastaldene og 1-2 gange pr år i slagtesvinestaldene, når staldenebliver vasket, hvilket sikre at der ikke bruges unødig energi pga. modstand frastøv og skidt. Bygningerne er tætte, så ventilationsanlægget ikke kører unø-dig pga. falsk luftindtag.Gyllepumperne kører på timer, så de ikke kører unødvendigt og derved for-bruger energi.Der anvendes opvarmet vand til vask af stalde, dvs. at der i den forbindelseikke anvendes bedste tilgængelige teknik. Såfremt der skulle anvendes BATjf. BREF-referencedokumentet på dette område skulle der enten anvendeskoldt vand til vask af staldene, eller renere teknologi i form af varmegenind-vinding fra f.eks. gyllekøling, jordvarme eller staldvarme. Ansøger har dogoplyst, at der bruges vand med ca. 16.-18 grader, fordi koldt vand gør detmere vandkrævende at vaske rent. Dvs. det opvarmede vand er mere energi-krævende, men kan betragtes som vandbesparende.Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der ved-rører intensiv svineproduktion, anvendes der BAT ved delvis lavenergibelys-

ning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring, der sikrer tem-peraturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov forret stor ventilation.RegistreringI øvrigt fjernaflæses energiforbruget løbende. Hver tredje måned opgøresdiverse oplysninger i forbindelse med E-kontrol. I den forbindelse vil også el-og vandforbrug registreres, hvormed uforudsete ændringer kan opdages. An-søger oplyser i øvrigt, at vandtrykket i systemet hurtigt fortæller, om der eren lækage.Vurdering - energiforbrugHedensted Kommune vurderer, at niveauet for BAT kan nås i forhold til ener-giforbruget ved at foretage monitering af energiforbruget. Der er derfor stilletvilkår om registrering minimum hver tredje måned. Hedensted KommunensBAT niveau for energiforbrug er på baggrund af monitering af energiforbrugetsamt ansøgers oplysninger om anvendelse af lavenergilys, undertryksventila-tion samt styring og renholdelse af ventilationsanlægget, overholdt.4.5.6 Opbevaring og udbringning af husdyrgødningOpbevaring af husdyrgødningGyllebeholderen er en stabil beholder, lavet af typegodkendt beton, der kanmodstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Beholderens bund ogvægge er tætte og beskyttet imod tæring. Der foretages lovpligtigt eftersynog vedligeholdelse, hvilket betyder at tanken hvert 10 år bliver kontrolleretfor begyndende tegn på utætheder. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel afgylle. Der er ingen stationære pumper, hvilket fjerner risikoen for tab af gylletil miljøet.Der er teltoverdækning på de tre gyllebeholdere, hvilket giver den bedste mil-jøbeskyttelse mht. lugt- og ammoniakemissioner. Samtidig er overdæknin-gerne energibesparende, da regnvand ikke løber i beholderne og dermed ikkeskal udbringes.Ansøger vurderer, at der ikke er fravalgt BAT på dette område.Udbringning af husdyrgødningDer udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, så det sikres, at mæng-den af gødning er tilpasset afgrødens forventede behov. I planen tages derhensyn til JB nr., sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttel-se. Husdyrgødning udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode,hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Der kan forekommeammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvor der er udbragt gylle.Omfanget vil afhænge af temperatur, vindforhold og evt. nedbør. Da gyllekøres ud på veletablerede afgrøder eller pløjes ned umiddelbart efter udbring-ning på sort jord, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne og dersikres hurtig optagelse i planterne.Der udbringes ikke gylle på vandmættede, oversvømmede, frossen eller sne-dækkede arealer. Der er ingen stærkt hældende arealer, og der holdes somminimum 2 meter bræmmer til beskyttede vandløb. Gylleudbringning skernormalt kun i hverdagene. Gyllen udbringes primært med slæbeslanger. Nårder udbringes husdyrgødning og suppleres op til Plantedirektoratets normmed handelsgødning, er der forbrugt 10-20 pct. mindre kvælstof end denøkonomisk optimale mængde. Dette medfører et kraftigt incitament til optimal

håndtering af husdyrgødning. Ansøger vil derfor søge den mest optimale formfor udbringningsteknik, placering af sædskifte og benytte de mest optimalevejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest muligt ogudnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig.Vurdering – opbevaring og udbringning af husdyrgødningHedensted Kommune vurderer, at Kommunens niveau for BAT på opbevaringog udbringning af husdyrgødning er overholdt. Ansøger overholder gældendelovgivning for opbevaring og udbringning af husdyrgødning i overensstemmel-se med generelle regler. Gældende dansk lovgivning på dette område er dæk-kende for langt størstedelen af punkterne under opbevaring og udbringning afhusdyrgødning i BREF-referencedokument.4.5.7 Samlet vurdering BATPå baggrund af ansøgers oplysninger om og redegørelse for valg og fravalg iforhold til management, staldindretning, foder, vand- og energiforbrug, opbe-varing og udbringning af husdyrgødning vurderer Hedensted Kommune, atbedriften lever op til Kommunens niveau for BAT.Derudover har ansøger truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebyggeog begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik,således at svineproduktionen i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirkeomgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne(bl.a. luftrensningsanlæg). I forbindelse med udarbejdelse af eventuelle tillægog senest ved revurdering af miljøgodkendelsen, vil overvejelserne omkringBAT blive taget op til fornyet vurdering.4.6 Landskabelige hensynHusdyrbruget ligger ca. 460 m nord for Hornsyld og er beliggende i land-brugsområde, omgivet af marker. Husdyrbruget ligger udenfor beskyttedekirkeomgivelser og uden for registreringer af kulturværdier, værdifulde- ogsærlig værdifuldt landskab.Husdyrbruget ligger udenfor fredninger, strand- klit-, sø- å- og fortidsminde-beskyttelseslinier.I forbindelse med udvidelse af husdyrholdet i eksisterende bygninger, byggesen ny gyllebeholder og et nyt maskinhus. Det nye maskinhus vil blive opført isamme materialer (gule mursten og gråt eternittag), og i nær forbindelsemed det eksisterende anlæg. Herudover søges der om, ændret placering af tokornsiloer, hvilke der i 2008 blev givet tilladelse til opførelse af. Der er tidlige-re søgt om placering af de to siloer nord for de eksisterende siloer, men detteønskes ændret til syd for de eksisterende siloer. Her vil de ligge nær denkommende slagtesvinestald. Samtidig etableres en betonplads til placeringenaf separationsanlægget.Der findes pt. et veletableret læhegn og øvrig beplantning rundt om heleejendommen. Da den nye maskinhal og gyllebeholder skal placeres, hvor detnordlige læhegn er i dag, vil der blive plantet et nyt 3-rækket læhegn af blan-dede løvtræer nord for den nye maskinhal. Nedenstående luftfotos viser situa-tionen før udvidelsen og den planlagte situation efter udvidelsen.

VurderingDer er stillet vilkår om, at der reetableres en skærmende beplantning i over-ensstemmelse med beskrivelse og ovenstående figur i ansøgningsmaterialet,og med hjemmehørende arter. Vilkåret begrundes med, at det fremtidigestaldanlæg ligger i et fladt landskab tæt på offentlig vej. Området er prægetaf spredt beliggende landbrugsejendomme og marker med mindre bevoksnin-ger. Anlægget vil derfor være eksponeret i landskabet. Det er vurderet, at enafskærmende beplantning vil mindske anlæggets eksponering i landskabet.Det vurderes at ejendommen, ved etablering af et nyt læhegn mod nord, nordfor det projekterede maskinhus og gyllebeholder, ikke væsentligt vil ændreudtryk og at udvidelsen af produktionen dermed ikke vil får negativ indflydel-se på landskabet. Hedensted Kommune vurderer derfor, at husdyrbruget,med det stillede vilkår, vil kunne indrettes og drives under varetagelse af delandskabelige hensyn.4.7 Alternativer og ophørPlacering af ny slagtesvinestaldDer har ikke været diskuteret andre placeringer af den nye slagtesvinestald,da den laves i det eksisterende maskinhus. Dette medfører at husdyrproduk-tionen ligger samlet og ressourcerne udnyttes optimalt. Ansøger har vurderet,at der ikke er andre muligheder for placeringen af en ny stald til slagtesvin ogat omkostningerne hertil, sammenlignet med ombygningen af det eksisteren-de maskinhus, er for høje.Placering af ny gyllebeholder og maskinhusAf hensyn til transporterne med gylle fra beholderne til udbringningsarealernehar det været vigtigt med transportplads ved både de eksisterende gyllebe-holdere og den nye gyllebeholder. Det betyder, at de er placeret med en pas-sende afstand, således påkørsler undgås. Samtidig er det vigtigt at transpor-terne med gylle er effektive, hvilket betyder, at den nye gyllebeholder er pla-ceret nærmest Nørregade, hvilket er optimalt. Af hensyn til transporternemed markmaskinerne fra arealerne til maskinhuset, har det været vigtigt atder er plads mellem de eksisterende gyllebeholdere og det nye maskinhus,

således påkørsler undgås. Derfor er maskinhuset placeret, hvor det nuværen-de læhegn ligger, og et nyt læhegn etableres til erstatning herfor. Maskinhu-set og gyllebeholderne kunne ligge omvendt, men det vurderes, at det afhensyn til sikkerheden og logistikken på ejendommen er den bedste place-ring. Af hensyn til markdriften og logistikken internt på ejendommen er ma-skinhus og gyllebeholder valgt placeret mod nord, og ikke mod vest på denanden siden af kornsiloerne. Det vurderes at de bedste placeringer er fundet.Ændret placering af kornsiloerDet er valgt at placere de 2 kornsiloer umiddelbart syd for de eksisterendesiloer, da det giver den mest optimale udnyttelse af byggefeltet og den bedsteinterne logistik i forhold til ilægning af korn i siloerne og benyttelsen af kornettil foder.Der har tidligere været søgt, og givet tilladelse, til placering af kornsiloernenord for de eksisterende, men pga. ovenstående ønskes placeringen ændret.0-alternativBliver det ikke muligt at gennemføre den ønskede ændring af husdyrholdet,vil Tværsiggård fortsætter uændret med den nuværende produktion. Det be-tyder at den nødvendige udvikling og effektivisering ikke sker på ejendom-men, og reelt set vil en bæredygtig landbrugsproduktion afvikles indenfor enoverskuelig årrække. 0-alternativet vil også betyde, at der ikke bliver etable-ret et luftrensningsanlæg og at lugtemissionen til naboer ikke vil blive mind-sket. Desuden vil der ved et 0-alternativ ikke blive udarbejdet en ny miljø-godkendelse for ejendommen og der vil således ikke ske regulering af bedrif-ten via vilkår stillet i henhold til den nyeste lovgivning.OphørVed virksomhedens ophør rengøres stalde- og gødningsopbevaringsanlæg.Evt. nedbrydning af bygninger og gyllebeholdere vil foregår i henhold til gæl-dende regler. Affald afskaffes som beskrevet under afsnit 4.2.7 og evt. lagreaf foder, pesticider og handelsgødning vil blive solgt til f.eks. foderstofforret-ning. Der er ikke truffet foranstaltninger for forebyggelse af forurening vedvirksomhedens ophør, da virksomheden ikke forventes lukket.4.8 Samlet vurderingEjendommen, der ligger relativt tæt på Hornsyld har, på trods af en udvidelseaf produktionen, reduceret lugt og ammoniak, ved at etablere luftrensning påen stor del af afgangsluften. På denne baggrund kan der gives tilladelse tiludvidelsen. Samtidig er der gjort tiltag for at reducere udvaskningen af nitrattil nitratsårbare grundvand, således at det vurderes, at grundvandet ikke vilblive belastet pga. udbringning af husdyrgødning.Disse tiltag, samt hvad der yderligere er beskrevet i nærværende miljøgod-kendelse har medført, at Hedensted Kommune vurderer, at husdyrbruget hartruffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forure-ning ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigtkan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er ufore-nelig med hensynet til omgivelserne.

5. FORMALIA5.1 Lov m.m.Husdyrbruget er omfattet af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.Følgende bekendtgørelser, regulativer og forskrifter er relevante for husdyr-bruget.•Husdyrloven: Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 om miljø-godkendelse m.v. af husdyrbrug•Miljøbeskyttelsesloven, lov om miljøbeskyttelse, lov nr. 1757 af 22. de-cember 2006•Husdyrgødningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse om husdyrbrug og dyre-hold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., bekendt-gørelse nr. 1695 af 19. december 2006 med senere ændringer.•Hedensted Kommunes regulativ for erhvervsaffald•Bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003 og senere ændringer om bekæm-pelsesmidler•Bekendtgørelse nr. 268 af 31/03 2009 om påfyldning og vask m.v. afsprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler•Regionplan 2005 for Vejle Amt, som i forbindelse med kommunalreformener ophøjet til Landsplandirektiv.•Kommuneplan 2009 for Hedensted Kommune5.2 KlagevejledningAfgørelsen vil blive offentlig bekendtgjort på Hedensted Kommunes hjemme-side og i Hedensted Avis d. 8. september 2010.Godkendelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberetti-gede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, indi-viduel interesse i sagens udfald, jf. Husdyrlovens § 84 - 87.En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Miljøklagenævnet, Ren-temestervej 8, 2400 København NV, men sendes til Hedensted Kommune,Teknisk afdeling, Tjørnevej 6, 7171 Uldum eller på mail til:[email protected]Kommunen vil umiddelbart efter klagefristens udløb sende klagen videre tilMiljøklagenævnet ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgå-et i sagens bedømmelse.Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuelklage skal være Hedensted Kommune i hænde senest den 6. oktober 2010 kl.15.00Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget kla-ger.Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til § 90 i Husdyrloven. Fri-sten er 6 måneder fra godkendelsen er meddelt.En klage over miljøgodkendelsen har ikke opsættende virkning på retten til atudnytte godkendelsen, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet (jf. §

81 i Husdyrloven). Udnyttelse af godkendelsen kan dog kun ske under opfyl-delse af vilkårene, som er fastsat i denne godkendelse. Det skal dog bemær-kes, at udnyttelse af godkendelsen sker på eget ansvar, og ikke indskrænkerklagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve afgørelsen.5.3 Udnyttelse af godkendelsenDa der er stillet vilkår i forhold til landskabelige hensyn, må godkendelsenikke udnyttes før klagefristens udløb29. Klagefristen udløber den 6. oktober2010 kl. 15. Opmærksomheden henledes på, at såfremt afgørelsen påklages,kan klagemyndigheden beslutte at ændre vilkårene i godkendelsen eller heltat ophæve godkendelsen.Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denneafgørelse er meddelt. Med ”udnyttet” menes, at det ansøgte byggeri er taget ibrug, og der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produk-tion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke være opfyldt 2 år eftermeddelelse af godkendelsen.Hvis miljøgodkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinan-den følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, som ikke har været ud-nyttet i de seneste 3 år. Fravigelser, som skyldes naturlige produktionsud-sving, betragtes ikke som kontinuitetsbrud.Da nærværende miljøgodkendelse erstatter en eksisterende miljøgodkendelseskal Hedensted Kommune tage godkendelsen op til revurdering, når der erforløbet 10 år. Det er derfor planlagt at igangsætte revurdering i 2020.5.4 AndetDyreenheder er beregnet efter bilag 1B i Bekendtgørelse nr. 717 af 2. juli2009 om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold formere end3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage.Denne miljøgodkendelse er foretaget iforhold til det ansøgte antal dyr, uagtet at der senere måtte ske ændringer iberegning af antal dyreenheder.Kommunen skal gøre opmærksom på, at det er antallet af producerede dyrsamt dyr på stald, som danner grundlaget for produktionstilladelsen.Der gøres ydermere opmærksom på, at ansøger selv har ansvar for at ind-hente nødvendige tilladelser/godkendelser efter anden lovgivning.

Oversigt over ventilationsanlæg

Oversigt over placering af ventilationsafkast