Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
FLF Alm.del Bilag 70
Offentligt
Plantekongres 2013Planteproduktion, miljø, natur og planlægning i det åbne land
15.-16. januar i Herning Kongrescenter
Hørfremtiden gro!Figur 2:
Mød 2.000 andremed interesse forplanteproduktion ogdet åbne land.
SKAL
DUMED?
Vælg mellem 88 forskel-lige sessioner, og sam-mensæt et program,hvor du også hørerom noget helt nyt.
Få en god snak med dem,du kender og ikke mindstmed ”de andre”. Det er oftei dialogen med de andre,der opstår noget nyt!
Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne
Plantekongres 2013 arrangeres af:
AU2Plantekongres 2013
AARHUSUNIVERSITET
Velkommen til10 års jubilæums-plantekongresI 2003 blev den første Plantekongres afholdt i Herning Kongrescenter. Den davæ-rende formand for Landsudvalget for Planteavl Henrik Høegh sagde bl.a.:”Ideen med kongressen er at skabe et forum, hvor alle interesserede landmændog andre med relation til planteproduktion kan komme og vælge blandt et sandtoverflødighedshorn af udbud”.Siden er ambitionerne for kongressen vokset. Hvor det for 10 år siden primærthandlede om planteproduktion, har kongressen i dag også stor fokus på natur,miljø og planlægning i det åbne land.Og hvor det for 10 år siden hovedsageligt var landmænd og planteavlskonsulenter,som drog til Herning for at blive fagligt opdaterede, besøges plantekongressen nuogså af en mangfoldighed af personer, som arbejder med planteproduktionensbetydning for miljø, natur og landskab.Det unikke ved plantekongressen er, at man mødes på tværs af professioner, lyttertil faglige indlæg sammen og debatterer med ”de andre”. Her møder landmandenforskeren, den studerende får en snak med rådgiveren og den offentlige ansatteudveksler synspunkter med de privatansatte. Det skaber dynamik, udvikling, nyeløsningsmuligheder og værdifulde kontakter for den enkelte deltager.
To dage med stort programDe seneste to år har plantekongressen varet tre dage, hvor der tredje dag har væretfokus på natur, miljø og planlægning. Vi har valgt igen at koncentrere kongressenover to dage med otte parallelle spor, velvidende at nogle vil savne den tredje dag,mens andre er glade for at kunne få det hele med, fordi de kun kan være ”hjem-mefra” i to dage.Glæd dig til at nærlæse programmet, som byder på mange spændende sessioner,samt dygtige og inspirerende indlægsholdere. Vi håber at se rigtig mange til enforrygende plantekongres i Herning Kongrescenter.
Formand for Landbrug og Fødevarer, Planteproduktion Torben HansenDirektør for DCA - Nationalt Center for Fødevarer og JordbrugJørgen B. Jespersen, Aarhus UniversitetVice-Dean for Private and Public Sector ServicesErik Bisgaard Madsen, Københavns Universitet
Plantekongres 2013
3
OmPlantekongres 2013Et spændendeprogramPå de følgende sider kan ses hele pro-grammet for Plantekongres 2013. Påside 6-7 får du det store overblik, og påde følgende sider kan du læse mere omde enkelte sessioner og indlæggene.For at gøre det nemmere for den en-kelte at vælge de rigtige sessioner har viforsynet alle sessioner med ikoner.For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kanbruges på bedriften.For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og meredybdegående gennemgang af et emne.
For alle.
Du kanmøde....Plantekongressen er stedet, hvor dernetværkes på livet løs - på tværs affagområder, geografi og uddannelse.Du kan bl.a. møde: Landmænd, rådgi-vere, forskere, undervisere, natur- ogmiljømedarbejdere, planmedarbejdere,landdistriktskonsulenter, maskinfor-handlere, aftagere af planteprodukter,ansatte i forvaltninger i kommuner ogstat, ansatte i gødnings- og kemikalie-virksomheder, finansfolk, studerende,landbrugselever, nordiske forskere,rådgivere og landmænd.
Årets tema:Planter til salgDet er godt at være en dygtig planteav-ler, som kan levere højkvalitetsproduk-ter af alle slags.Men det er ham eller hende, somogså tænker anderledes, spotter nyetendenser i markedet og begår sig godti handelssituationen, som for alvorscorer kassen.
ATEM
Få inspiration til at gøre bedre handler.Hør bl.a. om salgsstrategier, handels-psykologi, forbrugeradfærd og svenskkreativitet.Læs mere side 26.
Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne
Kåring afÅrets grønne landmandPå Plantekongres 2013 kåres Åretsgrønne Landmand. Det er en landmandsom med innovative løsninger ogdygtigt landmandskab har fuld fokuspå såvel produktionsøkonomien sommiljøet.Vi opfordrer landmænd og rådgivere tilat foreslå egnede kandidater.Læs mere på www.plantekongres.dk.
Foto: Colourbox
4
Plantekongres 2013
ProgramLandsplanteavlsmødet15. januar 2013Kl. 9.00 - AnkomstKaffe og rundstykker i Kongressalen
Kl. 9.30 - Velkomst og åbning af Plantekongres 2013Sektorbestyrelsens beretning - Planteproduktion i Danmark i 2013Gårdejer Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion
Faglige udfordringer og resultaterDirektør Carl Åge Pedersen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Status for arbejdet i Natur- og LandbrugskommissionenDirektør Jørn Jespersen, formand for kommissionen
Samfundets prioritering af miljø kontra sundhed og velfærd.Hvor stor er den samlede kage?Professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet
Gårdejer Torben Hansen
Direktør Carl Åge Pedersen
Direktør Jørn Jespersen
Professor Torben M. Andersen
Landsplanteavlsmødeter årsmøde forLandbrug & Fødevarer, Planteproduktion.
Gratis adgang
Plantekongres 2013
5
Programoversigt fortirsdag d. 15. januar 2013Kl. 9.00 - 12.00Kl. 13.00 - 13.45Kl. 14.00 - 14.45Kl. 15.15 - 16.00Kl. 16.15 - 17.00Læs mere side 8
LandsplanteavlsmødetAnkomstKaffe og rundstykker i Kongressalen
Frø1. Dyrkningsstrate-gier i alm. rajgræs2. Udbytteoptime-ring i markfrø3. Årsmøde i Frøsek-tionen I
4. Årsmøde i Frøsek-tionen II
Velkomst og åbning af Plantekongres 2013Emner:• Sektorbestyrelsens beretning - Planteproduktioni Danmark i 2013• Faglige udfordringer og resultater• Status for arbejdet i Natur- og Landbrugs-kommissionen• Samfundets prioritering af miljø kontra sundhedog velfærd. Hvor stor er den samlede kage?Læs mere side 5
Grovfoder12. Den bedste ogbilligste foderfor-syning13. Sikker majsdyrk-ning!14. Nye slætstrate-gier i kløvergræs
Læs mere side 11
15. Indstil kløver-græsmotoren rigtigt
Natur og miljøPlanteværnpå bedriften23. Det vigtigste fraplanteværnsforsø-gene 201224. Nyt om plante-beskyttelsesmidler25. Nyt om svampe-sygdomme
Læs mere side 14
26. Use of insectici-des and effect onbees
Inspiration på tværs34. British farmingconditions35. Hightech plante-produktion36. Velkommen til2023
Læs mere side 17
37. Forebyg stress
Der er gratis adgang tilLandsplanteavlsmødet
Bioenergi45. Økonomi i biogas46. Experiences withcrops for biogas inGermany47. Nyt om energi-afgrøder
Læs mere side 20
48. Højværdi-produk-ter fra bioraffinering
Teknik56. Få fuldt udbytteaf sensorstyring57. Skal der bælterpå?58. Smart registrering
Læs mere side 23
59. Autostyring- muligheder ogfaldgruber
TEM
APlanter til salg!67. Salgsstrategier68. Urmennesketbeslutter for dig69. Ram forbrugerne
Læs mere side 26
70. Framgångsriktsamarbete mellanuniversitet ochnäringsliv
Natur og miljø på bedriften78. Fakta om rand-zoner79. Pas på vand-løbene80. Sådan lykkestiltag for markvildtet
Læs mere side 29
81. Naturpleje medsucces
6
Plantekongres 2013
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Programoversigt foronsdag d. 16. januar 2013Kl. 8.30 - 9.15Kl. 9.45 - 10.30Kl. 10.45 - 11.30Kl. 12.30 - 13.15Kl. 13.30 - 14.15Kl. 14.40 - 15.25Kl. 15.40 - 16.25Læs mere side 9-10
Kartofler5. Precision farmingin potatoes - Dutchexperiences6. Nyt om virus Y ogom lagersygdomme7. Nyt om jordløsningog om rodfiltsvamp8. Årsmøde forkartofler I9. Årsmøde forkartofler II10. Aktuelt omskadegørere ikartofler
11. Udfordringer ipraksis
Raps16. Nedsæt drysse-spildet i raps17. Gylle til raps -sådan!
Læs mere side 12
Økologi19. Nyt fra økologiskemarkforsøg i 201220. Kan reduceretjordbearbejdning ogøkologi forenes?21. Gulrust ogøkologi
Læs mere side 13
18. Raps som grise-foder
22. Økologi på svensk
Økonomi og driftsledelse27. Forventninger tiløkonomien i plante-produktionen28. Et budget er tilat styre økonomienefter
Læs mere side 15
Korn30. Lagring og tørringaf korn31. Korndyrkning iSkåne32. Korndyrkning -tilbage i topform
Læs mere side 16
29. Rettidighed ogtilpasning af maskin-kapacitet
33. Den bedstehandel med kornog raps
Inspiration på tværs38. Se guldkornene ide sociale medier39. Gør modspillerentil medspiller40. Ny sprøjtemiddel-strategi 2013-201541.Danish Agros inter-nationaliseringsstrategiog dens betydning fordanske landmænd
Læs mere side 18-19
42. Min afrikanskefarm
43. Højaktuelt emne
44. Mødet medmikrofonen
Jord49. Svenske erfarin-ger med minimeretjordbearbejdning50. Jordpakning ogplantevækst
Læsmere side 21
Gødskning52. Det vigtigste fragødningsforsøgene201253. How do weimprove nitrogenutilization in winterwheat?54. Sidste nyt frarodzonen
Læs mere side 22
51. Dyrkningsfakto-rers effekt på jordenskulstofindhold
55. CULTAN - a newmethod for applica-tion of fertilizers
Biologi60. Plantetoksiner -muligheder og risici61. Gen-duplikationi udvikling og foræd-ling af afgrøder
Læs mere side 24
Landskab63. Kommuneplan2013 til debat64. Nye metoder tilplanlægning i detåbne land65. Lokaldrevetudvikling
Læs mere side 25
62. Fremtidensmedicin fra planter
66. Nye produktions-muligheder baseretpå bæredygtighed ogsamspil
Natur71. De gode natur-plejeprojekter72. Værdifuld natureller blot en gammelgræsmark?73. Naturindhold ivandhuller74. Naturværdier irandzonerne75. Pleje af enge tilgavn for landbrug ognatur76. Anvendelse afbiomasse fra eng-arealer
Læs mere side 27-28
77. Sådan plejeshabitatnaturtyperoptimalt
Miljø82. Kvælstof idrænvand83. Det juridiskevandmiljø84. Nye virkemidlertil at reducere kvæl-stoftabet85. Lokal kortlægningaf kvælstofreten-tionen86. Vandrammedirek-tivet i andre lande87. På vej mod en renØstersø
Læs mere side 30-31
88. Efter vandplanerkommer handle-planer
For alle
Plantekongres 2013
7
Frø1. Dyrkningsstrategier i alm. rajgræsKl. 13.00 - 13.45
Tirsdag 15. januar 2013
Forsøg fra New Zealand viser positive resultater i forhold tilbl.a. vækstregulering og udbytte. Hvorledes kan vi omsættedisse resultater til dansk praksis? Højere udbytte med nedsatvækstregulering lyder næsten for godt til at være sandt.Fremlæggelse af de nyeste udenlandske og danske forsøgs-resultater.
Sådan kan vi få et højere frøudbytte irajgræsForskningsleder Birte Boelt, AU
Skal vi afpudse alm. rajgræs omforåret?Specialkonsulent Barthold Feidenhans’l,VFL
2. Udbytteoptimering i markfrøKl. 14.00 - 14.45
Frøgræs kvitterer ofte positivt på vækstregulering, og der ernye midler, som er interessante. Med fokus på rødsvingel ogalm. rajgræs bliver resultaterne af forsøgene i 2012 gennem-gået. Højere pesticidafgifter kræver højere udbytter i bl.a.hvidkløver. Hvad kan vi lære af de avlere, som altid gør detgodt?
Nye resultater med vækstregulering ifrøgræsSpecialkonsulent Barthold Feidenhans’l,VFLVejen til størst muligt udbytte ihvidkløverInspektør Søren Jespersen,Krenkerup Gods
3. Årsmøde i Frøsektionen IKl. 15.15 - 16.00
Formandens beretning og debat. Valg af formand. Præsen-tation af den samlede bestyrelse, der er valgt i de lokalefrøavlerforeninger.Kom med forslag til emner, som bestyrelsen skal arbejdemed i 2013.
Formandens beretningFormand, FrøsektionenThor Gunnar Kofoed, Knarregård
4. Årsmøde i Frøsektionen IIKl. 16.15 - 17.00
Få et bud på, hvordan den kommende sæson tegner sig.Der tages udgangspunkt i frøpriser, forsyningsbalancer påverdensmarkedet og prognoser for de kommende år. Hørom, hvordan innovation og nye logistik- og forædlingsteknik-ker samt nye kundeløsninger er med til at fastholde en vigtigposition i markedet. Det kræver tilpasning til hvert enkeltmarked.
Verdensmarkedet for frøKorncernsalgs- og marketingsdirektørSøren Halbye, DLF-TRIFOLIUM A/S
8
Plantekongres 2013
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Kartofler5. Precision farming in potatoes - Dutch experiencesKl. 8.30 - 9.15
Onsdag 16. januar 2013
Precision farming is a growing trend in Dutch potato produc-tion. It includes an increased use of e.g. soil analyses, map-ping of soil fertility, use of sensors, controlled traffic farming,irrigation, disease support systems, and a lot more. Comeand be inspired!Sessionen holdes på engelsk.
Precision farming in potatoes- Dutch experiencesPotato grower Jacob van den Borne,Van Den Borne Aardapplen
6. Nyt om virus Y og om lagersygdommeKl. 9.45 - 10.30
Status for kartoffelvirus Y i DanmarkSektionsleder Steen Lykke Nielsen, AU
Kartoffelvirus Y (PVY) forekommer som forskellige linier. Hørom udbredelsen af fem linier i Danmark, deres indflydelse påudbytte og udviklingen af symptomer i fem kartoffelsorter.Lagersygdomme er ofte et komplekst problem. Norge harstartet et stort projekt omkring betydningen af de enkelteskadegørere. Hvad kan vi lære af det?
Forekomst af Fusarium og Phoma pånorske kartoffellagreCand. agro. Pia Heltoft Jensen,Bioforsk Øst, Apelsvoll
7. Nyt om jordløsning og om rodfiltsvampKl. 10.45 - 11.30
Jordløsning i stivelseskartoflerKonsulent Annette Dam Jensen, KMC
Jordløsning og bejdsning mod rodfiltsvamp er fortsat i fokusfor at sikre en sund fremspiring og plantevækst. Jordløsninger dyr, men hvad siger nettoøkonomien? Der er nye spæn-dende forsøg med effekten af både flydende og pulverfor-mulerede bejdsemidler.
Bekæmpelse af rodfiltsvampKonsulent Henrik Pedersen,AKV-Langholt
Derfor tager jeg til plantekongres...Kl. 16.15 - 17.00
Frøavler Lars Korsholm Hansen, St. HeddingeJeg tager til Plantekongres for at udvide min horisont inden for planteavl ogmere generelle emner. Jeg vælger først og fremmest sessioner, hvor der er nogetspændende nyt, eller hvor jeg fornemmer, der er kant i indlæggene. Jeg tagerde relevante sessioner om frø og får samtidig lejlighed til at udvide mit netværkinden for frøbranchen.
For alle
Plantekongres 2013
9
Kartofler8. Årsmøde for kartofler IKl. 12.30 - 13.15
Onsdag 16. januar 2013
Beretning og diskussion af aktiviteter i Specialudvalget forKartofler og Danske Kartofler.
Aktiviteter i Specialudvalget forKartofler og Danske KartoflerFormand Carl D. Heiselberg,Specialudvalget for Kartofler
9. Årsmøde for kartofler IIKl. 13.30 - 14.15
Beretninger fra NaturErhvervstyrelsen og Kartoffelafgifts-fonden.
Beretning fra NaturErhvervstyrelsenEn repræsentant fra NaturErhverv-styrelsen
Kartoffelafgiftsfonden efter omlæg-ning af produktions- og pesticidafgiftGårdejer og formand Thyge Thoustrup,Thoustrup Landbrug I/S
10. Aktuelt om skadegørere i kartoflerKl. 14.40 - 15.25
Bladplet er et stigende problem ved udfasning af svampe-midler med mancozeb. Hvilke bekæmpelsesstrategier skalder fokuseres på?Cikader kan bekæmpes ved brug af både bejdse- og sprøjte-midler. Hvad er den bedste løsning?
Bladplet (Alternaria) - bekæmpelses-strategier og risiko for resistensSeniorforsker Bent J. Nielsen, AU
Bejdsning mod cikader - effekt afmidler og bejdseteknikLandskonsulent Lars Bødker, VFL
11. Udfordringer i praksisKl. 15.40 - 16.25
Brugen af plantebeskyttelsesmidler bliver vanskeligere ikraft af højere afgifter og færre midler. Hvorfor selv satsepå udvikling af alternativer? Økonomien i produktion afstivelseskartofler er under pres efter afkobling af EU-støttenog omlægning af pesticidafgifterne. Hvem klarer sig stadiggodt og hvorfor?
Udvikling af kartoffellægger ogkartoffelvasker, hvorfor nu det?Landmand Henning Thybo
Benchmarking i kartofler efterafkobling af EU-støtten og stigning ipesticidafgifterKonsulent Jannie Renbæk Sørensen,LandboNordFor rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
10
Plantekongres 2013
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
Grovfoder12. Den bedste og billigste foderforsyningKl. 13.00 - 13.45
Tirsdag 15. januar 2013
De høje priser på korn og protein samt en stigende afsætningaf afgrøder til bioenergi presser foderprisen op på kvægejen-domme over det meste af landet. I hvilken grad skal detpåvirke mit valg af de forskellige typer grovfoder i foderpla-nen og i markplanen - nu og i fremtiden?
De bedste strategier for foder tilmalkekøerSpecialkonsulent Rudolf Thøgersen, VFL
Sådan påvirker energiafgrøder prisenpå foder, jordleje og jordAnalytiker Troels Schmidt, LandboSyd
13. Sikker majsdyrkning!Kl. 14.00 - 14.45
De seneste års mindre gode majsmarker understreger betyd-ningen af behovet for optimering af sortsvalg, etablering ogstrategi for planteværn med kemiske og mekaniske løsnin-ger. En ny udfordring er såning af efterafgrøder i majs. Hør,hvor din indsats skal gøres i majsdyrkningen!
Vælg de bedste sorter og den optimaleetablering af majsLandskonsulent Martin Mikkelsen, VFL
Sikker strategi for planteværn i majsLandskonsulent Poul Henning Petersen,VFL
14. Nye slætstrategier i kløvergræsKl. 15.15 - 16.00
Der er meget fokus på at optimere kvaliteten af 1. slæt, mende senere slæt har stor betydning for den samlede kvalitet afensilagestakken. Nye slætstrategier kan tilpasses i forhold tilønsker om energi og protein i ensilagen. Det belyses ud fraforsøg og beregninger for indkøbt protein og den samledeøkonomi.
Slætstrategiens indvirkning på energi-og proteinproduktionSeniorforsker Karen Søegaard, AU
Indvirkning af energi- og proteinpro-duktion på økonomi og mælkeydelseKonsulent Vibeke Duchwaider, VFL
15. Indstil kløvergræsmotoren rigtigtKl. 16.15 - 17.00
Store prisstigninger på protein og især sojabønner har i kom-bination med nogle særdeles gode år for kløvergræs øgetinteressen for dyrkning af kløvergræs. En grøn revolution erpå vej med hensyn til udnyttelse af græsmarkens bælgplan-ter og valg af blandinger til slæt, staldfodring og afgræsning.Det hele skal spille sammen med den bedste anvendelse afkvælstof i handelsgødning og gylle.
Strategier for valg af kløvergræs-blan-ding sammen med kvælstof-gødskningenLandskonsulent Karsten A. Nielsen, VFLStrategi for gylle til kløvergræs- nedfældning, forsuring mv.Specialkonsulent Annette V.Vestergaard, VFL
For alle
Plantekongres 2013
11
Raps16. Nedsæt dryssespildet i rapsKl. 8.30 - 9.15
Onsdag 16. januar 2013
Dryssespild i vinterraps koster udbytte, og det bør derforhave stor fokus. Der er flere forhold, som du selv kan gørenoget aktivt ved. Det er bl.a. sortsvalg, høstteknik, svampe-bekæmpelse og anvendelse af additiver.
Undgå skulpeopspring via sortsvalgetTechnical development managerDorthe Kappel, Monsanto Crop Sciences
Betydning af svampebekæmpelse ogspildreducerende midler for drysse-spildetLandskonsulent Ghita Cordsen Nielsen,VFL
17. Gylle til raps - sådan!Kl. 9.45 - 10.30
Ifølge de gældende regler skal gylle, som tildeles før såningaf vinterraps, nedfældes. Det giver nogle udfordringer medoptimering af virkningen, når der samtidig skal sikres en godog rettidig etablering. Hvad viser de nyeste forsøg? Hør ogsåom praktiske erfaringer med nedfældning af gylle i forbin-delse med grubbesåning.
Få den bedst mulige virkning af gyllei rapsPlanteavlskonsulent Torben Føns,Sønderjysk LandboforeningSådan nedfælder jeg gylle vedgrubbesåningMedejer Mads Rasmussen,Brdr. Rasmussen Maskinstation
18. Raps som grisefoderKl. 10.45 - 11.30
Rapsfrø anvendes til produktion af både olie og foder. Menhvordan udnyttes rapsen bedst muligt som foder? Et spæn-dende samarbejdsprojekt mellem Videncenter for Svinepro-duktion, Aarhus Universitet og oliemøllerne har vist, at bådesortsvalg og proces er vigtige forhold for foderkvaliteten.
Grisenes foretrukne rapskageChefforsker Hanne Maribo,Landbrug & Fødevarer
Sortsforskelle og optimering afprocessen på oliemøllenIndlægsholder på vej...Se, hvem det bliver på plantekongres.dk
Derfor tager jeg til plantekongres...Planteavlskonsulent Jens Berge Lauersen, Agri NordJeg har været på plantekongres hvert år, siden den startede i 2003. Jeg vælgerbåde emner, jeg ikke har berøring med i det daglige og emner, jeg arbejdermeget med. Jeg synes også, det er spændende med de meget forskningspræ-gede indlæg. Og så er det godt at møde gamle studiekammerater og kollegerfra hele landet.
12
Plantekongres 2013
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Økologi19. Nyt fra økologiske markforsøg i 2012Kl. 12.30 - 13.15
Onsdag 16. januar 2013
Ø
Dyrkning af hestebønne og lupinSouschef Inger Bertelsen, VFL
I forsøgene er der fokus på dansk produktion af bælgsæd ogøgede udbytter på de økologiske planteavlsejendomme. Hørbl.a. om dyrkning af hestebønne og lupin, udbyttestabiliteti blandsæd af vårhvede og lupin, øgede udbytter i vårbyg ogdyrkning af efterafgrøder som biomasse til biogasproduk-tion.
Blandsæd og højere udbytter i vårbygog efterafgrøderSpecialkonsulentKathrine Hauge Madsen, VFL
20. Kan reduceret jordbearbejdning og økologi forenes?Kl. 13.30 - 14.15
Ø
Fra USA og Canada høres det ofte, at man ikke behøver her-bicider for at dyrke pløjefrit. Fra Europa høres det sjældentog fra Danmark (næsten) aldrig. Hvad er det, de kan i USA ogCanada, som vi ikke kan - og hvad kan vi lære af dem? Hvilkeerfaringer er der med pløjefri dyrkning og økologi i Tyskland?
Hvad kan vi lære af de udenlandskeerfaringer?Planteavlskonsulent Christian Petersen,Økologisk LandsforeningKan ukrudtet styres, når plovenparkeres?Seniorforsker Bo Melander, AU
21. Gulrust og økologiKl. 14.40 - 15.25
Ø
Gulrust har vist sig som et alvorligt problem i vintertriticale.Økologerne har kun meget begrænsede muligheder for atgøre noget, når afgrøden angribes. Der gives en status og etbud på fremtidsperspektiverne.
Status på gulrust - hvad erfremtidsscenariet?SeniorforskerMogens Støvring Hovmøller, AUHvilke muligheder har du somøkologisk landmand?Landskonsulent Peter Mejnertsen, VFL
22. Økologi på svenskKl. 15.40 - 16.25
Ø
Hør om de største udfordringer for de svenske økologer og bud-dene på, hvordan de skal løses. Hør også om Cameleon, som er enkombineret såmaskine og radrenser med kamerastyring. Maskinenstammer fra Sverige, hvor de har afprøvet dens muligheder.
De svenske økologers udfordringer ogløsninger. Erfaringer med CameleonPer Ståhl, Hushållningssälskapet,Rådgivning Agri
For alle
Plantekongres 2013
13
Planteværn23. Det vigtigste fra planteværnsforsøgene 2012Kl. 13.00 - 13.45
Tirsdag 15. januar 2013
UkrudtsbekæmpelseLandskonsulent Jens Erik Jensen, VFL
Præsentation af de nyeste resultater fra landsforsøgene,herunder tilpasning af bekæmpelsesstrategierne til de nyepesticidafgifter. Er der grundlag for at ændre strategierne ogmiddelvalget i korn, raps og majs? Resistensudvikling modmidlerne er en alvorlig trussel, der skal forebygges.
Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelseLandskonsulent Ghita Cordsen Nielsen,VFL
24. Nyt om plantebeskyttelsesmidlerKl. 14.00 - 14.45
De senere år er der godkendt færre og færre nye midler. Detbetyder, at der skal findes nye veje inden for planteværn.Sker der fremskridt inden for formuleringer af kendte aktiv-stoffer? Med et begrænset antal midler til rådighed er dermeget stor fokus på, hvorledes resistens kan forebygges.
Giver nye formuleringer en forbedreteffekt?Agronomy ManagerJakob Skodborg-Jensen, BASF A/SForebyggelse af resistensTeknisk chef Morten Nygaard,NORBARAG/Dansk Planteværn
25. Nyt om svampesygdommeKl. 15.15 - 16.00
Nye resultater fra forsøg fra ind- og udland med bejdsningaf korn mod udsædsbårne svampesygdomme præsenteres.Herunder: effekt på svampesygdomme i jorden via bejds-ning og anvendelse af bejdsebehovsanalyser. Optimering afbekæmpelse af skoldplet via behovsvurdering og anvendelseaf integreret plantebeskyttelse (IPM).
Bejdsning af sund og svampeangrebetudsædSeniorforsker Bent J. Nielsen, AU
Nyeste viden om betydning ogbekæmpelse af skoldplet i bygSeniorforsker Lise Nistrup Jørgensen, AU
26. Use of insecticides and effect on beesKl. 16.15 - 17.00
The number of bees in Denmark has decreased for manyyears. It has been discussed whether the use of insecticidesand in particular the use of neonicotinoids could be a cause?In Denmark we spray with neonicotinoids and we use seedtreated with neonicotinoids. Trials and investigations fromEurope with the effects of neonicotinoids on bees are pre-sented here.Sessionen holdes på engelsk.14Plantekongres 2013
Introduction to insecticides and theireffect on bees with focus on the neoni-cotinoidsSeniorforsker Per Kryger, AUDoes neonicotinoids have any effectson bees?Dr. Christian Maus, ECPA
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Økonomi og driftsledelse27. Forventninger til økonomien i planteproduktionenKl. 8.30 - 9.15
Onsdag 16. januar 2013
Efter en årrække med rimeligt stabile markeder for plante-produkter er der kommet noget større udsving. Der givesen vurdering af, om tendensen er generel eller forbigående.Der vurderes på perspektiverne for planteavlerens økonomi- både på kortere og på længere sigt, og dette sættes i etaktuelt globalt perspektiv.
Perspektiver for økonomi i plante-produktionen de næste 5-10 årErhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser,VFLAnalyser af prisudvikling globaltKonsulent Martin Bach Andersen,Landbrug & Fødevarer
28. Et budget er til at styre økonomien efterKl. 9.45 - 10.30
Der er stigende volatilitet på landbrugspriser og vanske-ligere finansieringsvilkår. Det gør det endnu vigtigere athave et velfunderet budget og at reagere aktivt ved kritiskeafvigelser. Ofte kan et finansieringsbehov reduceres ved atfrigøre likviditet og fokusere på arbejdskapital og finansieltberedskab.
Sådan får du et budget til at styre efterDriftsøkonomikonsulent Per Kristensen,Kolding Herreds Landbrugsforening
Likviditetsstrategier i en turbulent tidVirksomhedsrådgiverCasper Steenfeldt Møller, LMO
29. Rettidighed og tilpasning af maskinkapacitetKl. 10.45 - 11.30
Flere overvejer at investere i større maskinkapacitet for atkunne udføre markarbejdet rettidigt. Det kan vise sig at væreen dyr sikring i de ’’nemme år’’, når f.eks. antallet af høstdagegøres op. Hør om rettidighedseffekter, hvordan de estimeressamt hvordan du beregner omkostningerne hertil. Desudengives eksempler på tilpasning af maskinparken under hen-syntagen til rettidighedsomkostninger og usikkerheder.
Rettidighed og værdisætning af denrettidige indsatsKonsulent Thyge Lauge Jørgensen, VFL
Sådan optimerer du maskinstrategien iforhold til rettidighedSpecialkonsulent Michael Højholdt, VFL
Derfor tager jeg til plantekongres...Regulatory Manager Nis C. J. Schmidt, Dow AgroSciencesJeg kommer på kongressen stort set hvert år, fordi jeg her kan få det bredeoverblik over, hvad der kommer af ny viden. Programmet er spændende,og jeg får plejet mit netværk, fordi jeg møder kolleger fra branchen, plan-teavlskonsulenter, forskere og tidligere studiekammerater. Jeg slutter oftekongressen af med at gå ind og høre et af de ikke strengt faglige indlæg,hvor jeg får inspiration til noget helt andet.
For alle
Plantekongres 2013
15
Korn30. Lagring og tørring af kornKl. 12.30 - 13.15
Onsdag 16. januar 2013
Den optimale lagring og tørring af kornKonsulent Henning Sjørslev Lyngvig, VFL
Meget kan mistes ved dårligt management i forbindelse medlagring og tørring af korn. Der er mange løsninger, men derer stor forskel på effektivitet og pris. Der er nu hjælp at hentemed moderne teknologi. Hør mere om mulighederne, såværditab undgås.
Overvåg kornkvaliteten med sensoreri lageretChef for strategisk udvikling Ole Green,Kongskilde Industries A/S
31. Korndyrkning i SkåneKl. 13.30 - 14.15
Hvordan optimerer landmændene i Skåne sædskiftet, oghvilke kornafgrøder har de største perspektiver? Hør også,hvordan svenske landmænd sikrer den fremtidige konkur-rencedygtighed.Sessionen holdes på svensk.
Sådan optimerer jeg min avl af korn!Indlægsholder på vej...Se, hvem det bliver på plantekongres.dk
32. Korndyrkning - tilbage i topformKl. 14.40 - 15.25
Dansk korndyrkning har ikke oplevet en udbyttefremgang ide seneste 10-15 år. Hvert år reklameres med nye og højereydende sorter, men den forædlingsmæssige fremgang serikke ud til at medføre en udbyttestigning i praksis. Dyrknings-teknikken kan være en vigtig del af løsningen, men en foku-sering på nettoudbyttet kan også være en del af forklaringen.
Sådan optimerer jeg nettoudbyttet påmin bedriftGårdejer, cand. agro.Karl Martin Schelde, TerpsmindeDyrkningsteknikkens betydning forudbyttets udviklingLandskonsulent Morten Haastrup, VFL
33. Den bedste handel med korn og rapsKl. 15.40 - 16.25
Det kan være meget svært at gennemskue grovvareselska-bernes afregningsbetingelser og takster. Her sætter vi fokuspå de reelle omkostninger og afregningen af korn og raps.Der kan opnås fordele for begge parter ved direkte handelmellem landmænd.
Hvad er standardtakster, og hvilkefirmaer afregner bedst?Konsulent Ole Schou, Gefion
Det vigtigste at huske når du handlermed naboenDriftsøkonomikonsulent Per Kristensen,Kolding Herreds Landbrugsforening
16
Plantekongres 2013
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Inspiration på tværs34. British farming conditionsKl. 13.00 - 13.45
Tirsdag 15. januar 2013
British farmers’ view on the political climate for farming inBritain today. What are the most important regulations,and how do they influence daily farming activities? How dofarming regulations work, and how is interaction with theauthorities?Sessionen holdes på engelsk.
British farming conditionsAdviser James Copeland,NFU, Food & Farming
35. Hightech planteproduktionKl. 14.00 - 14.45
Præsentation af de nyeste og fremtidige teknologier ogsystemløsninger, som kan få stor betydning i planteproduk-tionen. Fokus på datakommunikation, nye sensorer, robotter,IT-løsninger og beslutningsstøttesystemer.
Hightech planteproduktionChef for strategisk udvikling Ole Green,Kongskilde Industries A/S
36. Velkommen til 2023Kl. 15.15 - 16.00
Ordstyrer: Anders Søgaard, Landbrug & Fødevarer
Vi er i 2023, hvor medierne jævnligt bringer indslag omlandbrugets evne til at finde gode løsninger på tidens udfor-dringer. Dansk landbrug er et forbillede for andre erhverv, ogdanskere er stolte af verdens førende fødevareproducenter.Glemt er de svære år, hvor politikerne regulerede med vand-miljøplaner, pesticidplaner, vandplaner og kontrollerede alt,mens landbruget protesterede og følte sig gjort til syndebuk.Efter korte oplæg er der debat.
De tre vigtigste ting, vi har gjort i2013-2023 for at give landbruget godeproduktionsforholdMiljøminister Ida Auken, MiljøministerietDe tre vigtigste ting, vi har gjort i 2013-2023 for at fremme naturen og miljøetFormand, Landbrug & FødevarerMartin Merrild
37. Forebyg stressKl. 16.15 - 17.00
Tiden er inde til at tage stressen i hånden, så den enkeltebliver bedre til at tackle, håndtere, forebygge og give mereplads og rum til trivsel og gode timer. Få teknikker til at fore-bygge stress og finde arbejdsglæden.
Forebyg stressPsykolog og direktør Birgitte Jepsen,Axept
For alle
Plantekongres 2013
17
Inspiration på tværs38. Se guldkornene i de sociale medierKl. 8.30 - 9.15
Onsdag 16. januar 2013
Facebook, Twitter, blogs, debatfora. Flere og flere virksom-heder oplever, at brugerne kommunikerer direkte medhinanden og henter deres rådgivning dér. De sociale medierer blevet et helt centralt omdrejningspunkt for kommunika-tion, problemløsning og research. Det gælder både let socialkommunikation og videnstung rådgivning. Er den traditio-nelle rådgivning truet? Eller kan de sociale medier være enny platform for bedre kommunikation og problemløsning?
Se guldkornene i de sociale medierInnovationsekspert Lars Lundbye,Blå Himmel
39. Gør modspilleren til medspillerKl. 9.45 - 10.30
Involvering og dialog flytter mere end envejs-kommunikation.Derfor ser vi i disse år nye alliancer, hvor organisationer, somtidligere ikke talte direkte sammen, finder nye samarbejdsfla-der. Landmænd, myndigheder, lokale medlemmer af Dan-marks Naturfredningsforening, rådgivere og forskere arbejdersammen om at finde løsninger til et rent vandmiljø. BASF harsat fokus på biodiversitet og samarbejder bl.a. med ornitolo-ger. Hør, hvilke oplevelser og resultater samarbejdet giver.
Landmændene, myndigheder, Dan-marks Naturfredningsforening m.fl.Projektchef Irene Asta Wiborg, VFL
Planteværnsindustrien og ornitologerAgronomy & Stewardship ManagerJørgen Lundsgaard, BASF
40. Ny sprøjtemiddelstrategi 2013-2015Kl. 10.45 - 11.30
Danmark har fået sin femte pesticidhandlingsplan, nemlig”Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015”. Hør, hvad strategienindeholder, og hvad det betyder for dig. Der sættes bl.afokus på nye initiativer til beskyttelse af natur og miljø, nyepesticidafgifter, pointsystemer og belastningsindikatorer.
Den nye sprøjtemiddelstrategi2013-2015Kontorchef Lea Frimann Hansen,Miljøstyrelsen
Derfor tager jeg til plantekongres...Ph.d.-studerende Tine Thach, Århus UniversitetJeg har været på plantekongres 3-4 gange. Kongressen giver mig gode mulighe-der for at netværke med andre. Især når jeg går rundt på egen hånd, møder jegmange nye mennesker og har på den måde fået kontakter til firmaer. Der er etstort udvalg af indlæg, og jeg bliver opdateret med det nyeste inden for plante-avl og landbrug - både på et videnskabeligt og praktisk niveau.
18
Plantekongres 2013
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Inspiration på tværsKl. 12.30 - 13.15
Onsdag 16. januar 2013
41. Danish Agros internationaliseringsstrategi og dens betydning for danske landmændDanish Agros internationaliserings-strategi og dens betydning for danskelandmændAdministrerende direktørChristian Junker, Danish Agro a.m.b.a.
De store danske andelsejede grovvarefirmaer har de senesteår ekspanderet stærkt i udlandet og er nu meget betydendeaktører i det meste af Nordeuropa. På det seneste har DanishAgro og Vestjyllands Andel købt 60 procent af aktierne iHankkija-Maatalous Oy, der dækker 50 procent af det finskegrovvaremarked.
42. Min afrikanske farmKl. 13.30 - 14.15
Mød to danskere med erfaringer i at drive landbrug iUganda. Søren Næsborg driver 400 ha med ris, majs og sojaog har planer om at udvide til 1200 ha. Hans Otto Sørensenhar mange års erfaring med rådgivning af såvel Ugandaslandbrugsminister som danske landmænd, der har etableretsig i Uganda.
For folk med tålmodighed ogudlængselLandmand og maskinhandlerSøren Næsborg, Horsens Maskiner A/SMuligheder og begrænsninger forat etablere landbrugsproduktion iUgandaPlanteavlskonsulent Hans Otto Sørensen
43. Højaktuelt emneKl. 14.40 - 15.25
Denne session planlægges først umiddelbart før kongres-sen, og den vil omhandle et emne, der er i fokus på dettetidspunkt.
?
44. Mødet med mikrofonenKl. 15.40 - 16.25
Et tv-interview er den ultimative test, når det handler omat kommunikere klart og tydeligt. Her skal dit budskab, densproglige aflevering og dit kropsprog gerne gå op i en højereenhed - og du har kun få sekunder til at trænge igennem. Fåbl.a. syv gode råd, som kan hjælpe dig.
Mødet med mikrofonenJournalist Trine Sick,Trine Sick Kommunikation
For alle
Plantekongres 2013
19
Bioenergi45. Økonomi i biogasKl. 13.00 - 13.45
Tirsdag 15. januar 2013
Økonomi i biogasanlægKonsulent Karen Jørgensen, VFL
Kan biogas blive en god forretning? Energiforliget har givetnye muligheder for produktion af biogas i Danmark. Drifts-økonomien på kort og lang sigt er afgørende for finansie-ringsmulighederne.Økologisk biogas skal være med til at sikre en udvikling afden økologiske sektor i Danmark. Der er meget fokus, og detkan svare sig.
Økologisk biogasLandskonsulent Erik Fog, VFL
46. Experiences with crops for biogas in GermanyKl. 14.00 - 14.45
Germany has for a number of years been growing and usingvarious crops for the production of biogas. Which crops havethe greatest potential for biogas production? What are thequality aspects of different crops at harvest and how is thequality maintained during storage and transportation?Sessionen holdes på engelsk.
Experiences with crops for biogas inGermanyDr. Hans Oechsner,Universität Hohenheim
47. Nyt om energiafgrøderKl. 15.15 - 16.00
Flerårige afgrøder som slætgræs, pil og poppel er blevet in-teressante til energiproduktion - også på grund af miljøeffektog økonomi. Hvad er tidshorisonten og afsætningsmulighe-derne? Arealet med roer til biogas stiger markant i Danmark- hvad er de foreløbige erfaringer med dyrkning, opbevaringog anvendelse?
Flerårige energiafgrøderSeniorkonsulent Søren Ugilt Larsen,AgroTech
Roer til biogasKonsulent Kasper Stefanek, AgroTech
48. Højværdi-produkter fra bioraffineringKl. 16.15 - 17.00
Hør om de tekniske muligheder og praktiske erfaringer medat skabe højværdi-produkter og energi ud af danske afgrøderi fuldskala-faciliteterne i Holstebro. Ved bioraffinering skabeshøjværdi-produkter som aminosyrer og protein samtidigmed, at biomassen indgår i den bæredygtige forsyning medvedvarende energi. Der er store muligheder for synergi mel-lem forskellige processer og produktionsformer.
Fuldskala bioraffinering - MaabjergBioenergy ConceptProjektudviklingschefSøren Holm Pedersen, Vestforsyning A/SProduktion af højværdige produkterfra biomasseDirektør Anne Grete Holmsgaard,BioRefining Alliance
20
Plantekongres 2013
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Jord49. Svenske erfaringer med minimeret jordbearbejdningKl. 8.30 - 9.15
Onsdag 16. januar 2013
Minimeret jordbearbejdning (reduceret eller ingen) er blevetgrundigt undersøgt i forsøg og praksis i Sverige gennem deseneste 40 år. Johan Arvidsson har været med i undersøgel-serne gennem flere år, og han giver et overblik over resulta-ter og erfaringer.
Svenske erfaringer med minimeretjordbearbejdningProfessor Johan Arvidsson, SLU
50. Jordpakning og plantevækstKl. 9.45 - 10.30
Jordpakning kan hæmme planters vækst betydeligt ogdermed nedsætte udbyttet. Effekten på plantevækst kanske meget hurtigt som en direkte følge af plantehormoner.Forsøg med jordpakning viser, at rodvækst kan påvirkesmeget kraftigt.Det 1. indlæg afholdes på engelsk.
Plant hormonal and growth responseto soil compactionLektor Fulai Liu, KU
Jordpakning og rodvækstSeniorforsker Lars J. Munkholm, AU
51. Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindholdKl. 10.45 - 11.30
Efter måling af kulstofindholdet i jorden i Kvadratnettet i1987, 1997 og 2008 er det nu muligt at give nogle bud påde faktorer, der betyder mest for landbrugsjordens kulstof-indhold. Her indgår forhold som afgrøder, husdyrgødning,jordtype og klima. Fra en række markforsøg kender vi en deltil de dyrkningsfaktorer, som kan flytte på jordens kulstofind-hold.
Hvad siger markforsøgene ogKvadratnettet om kulstofindholdet?Professor Bent Tolstrup Christensen, AU
Derfor tager jeg til plantekongres...Landmand Finn Pedersen, KlovborgKongressen er et eminent sted at blive faglig opdateret, fordi der er såmange sessioner at vælge mellem. Her kan jeg vælge det, jeg har brug for påmin bedrift her og nu, mere smalle emner som f.eks. piledyrkning eller bliveinspireret af de ikke-faglige sessioner. Jeg kommer også på plantekongres-sen for at være sammen med kolleger og andre, f.eks. natur og miljøkonsu-lenter fra kommunerne.Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne
For alle
Plantekongres 2013
21
Gødskning52. Det vigtigste fra gødningsforsøgene 2012Kl. 12.30 - 13.15
Onsdag 16. januar 2013
I 2012 er der bl.a. gennemført forsøg med fastlæggelse afkvælstofbehov, fosfor til vinterhvede, mikronæringsstofferog med mellem- og efterafgrøder. For husdyrgødning er dersærlig fokus på virkningen af nye forsuringsteknikker i såvelstald, lager og under udbringning på forskellige afgrøder.Hør også om miljøforhold, økonomi og de praktiske forhold.
Resultater af forsøg med handelsgød-ning samt mellem- og efterafgrøderChefkonsulent Leif Knudsen, VFL
Resultater af forsøg med husdyr-gødning - specielt forsuringSpecialkonsulentAnnette V. Vestergaard, VFL
53. How do we improve nitrogen utilization in winter wheat?Kl. 13.30 - 14.15
There is a great need for improving nitrogen utilization inwinter wheat and the genetic improvement and choice ofvariety is of significant importance. A number of UK researchprojects have focused on genetic reduction of energy use andon N emissions in wheat production. The presentation sum-marizes the results and gives perspectives.Sessionen holdes på engelsk.
Improving nitrogen efficiency throughgenetic selection and breedingDr. Malcolm Hawkesford, RothamstedResearch
54. Sidste nyt fra rodzonenKl. 14.40 - 15.25
Næringsstofoptagelse og -dynamik i rodzonen er rimeligtkendt. Men optager afgrøderne næringsstoffer fra dyberejordlag, fordi rødder går dybere end hidtil antaget, og påvir-ker det i så fald næringsstofudnyttelsen og kulstoflagringen?Og hvordan er kvælstofdynamikken på drænede jorder izonen omkring drænene med kvælstofoptagelse, denitrifika-tion og udvaskning?
Hvad kontrollerer den effektive rod-dybde for næringsstofoptagelse?Professor Kristian Thorup-Kristensen, KU
Reduktion af nitratudvaskningen vedoptimering af jordens denitrifikations-kapacitetSeniorforsker Christen Duus Børgesen,AU
55. CULTAN – a new method for application of fertilizersKl. 15.40 - 16.25
A new fertilization method termed CULTAN has been de-veloped in Germany. Liquid fertilizer containing ammoniumis injected into the soil with a special technique which alsoallows application in growing crops or no-tillage fields. Themethod may reduce N losses and promote yields, and is nowbecoming commercially available. The presentation willhighlight the latest research results and perspectives for thefuture.Sessionen holdes på engelsk.22Plantekongres 2013
Results and agro-environmentalperspectives of the CULTAN-methodDr. Martin Kücke,Institute of Crop and Soil Science
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Teknik56. Få fuldt udbytte af sensorstyringKl. 13.00 - 13.45
Tirsdag 15. januar 2013
Gødskning efter Yara-sensorChefkonsulent Leif Knudsen, VFL
Flere og flere landmænd har en sprøjte med sensorstyring,eller bruger teknikken til gødskning.Hør, hvordan sensorerne virker, og hvordan målingernebedst omsættes til dosering af pesticider og gødninger.
Gradueret sprøjtning medGreen-SeekerKonsulent Jens Elbæk Andersen,LandboNord
57. Skal der bælter på?Kl. 14.00 - 14.45
Efter den våde høst 2011 gjorde flere landmænd ogmaskinstationer sig erfaringer med brug af bælter på bl.a.mejetærskere og frakørselsvogne. Hør om fordele og ulem-per, herunder strukturskader ved kørsel på våd og tør jord,transporthastighed, omkostninger og risiko for nedbrud.
Risiko for strukturskader ved brug afbæltekøretøjerProfessor Johan Arvidsson, SLU
Praktiske erfaringer ved kørsel medbæltekøretøjerMaskinstationsejer Anders Gad,Gad Maskinstation
58. Smart registreringKl. 15.15 - 16.00Fordele og fald-gruber vedregistreringer imarken
Flere firmaer leverer grej, som gør det nemmmere at laveregistreringer i marken. Hør bl.a. om systemer til maskinover-vågning og registrering af maskinoperationer. Repræsentan-ter fra firmaerne fortæller om udstyret.
Værktøjer til registrering i markbruget
J. Martin Møller,LetFarm A/S
Produktkonsulent AfdelingslederJens Bligaard,Per Andersen,VFLDatalogisk ApS
SpecialkonsulentMichael Højholdt,VFL
59. Autostyring - muligheder og faldgruberKl. 16.15 - 17.00
Autostyring er efterhånden et ’must’ ved nyindkøb, mendet kan også eftermonteres. Hvilke anvendelsesmulighederhar planteavleren særlig gavn af, og hvor er der faldgruber?Hør om nøjagtighed, korrektionssignaler, dataoverførsel ogsamarbejde om data med maskinstationen.
Resultater fra fra FarmTest omautostyringChefrådgiver Flemming Hedegaard,Byggeri og Teknik I/SMine erfaringer som bruger afforskellige systemerMaskinstationsejer Danny BonnPedersen, Mosegaarden ApS
For alle
Plantekongres 2013
23
Biologi60. Plantetoksiner - muligheder og risiciKl. 8.30 - 9.15
Onsdag 16. januar 2013
Planter producerer en lang række toksiske stoffer, som kanbeskytte dem mod angreb. Dette gør det muligt at brugeplanteekstrakter som naturlige bejdsemidler. Nogle afstofferne har dog en uheldig effekt på de dyr og mennesker,der fejlagtigt indtager dem. Her skal der findes nye veje, såforsvaret i planterne bevares, og planteprodukterne kanindtages uden problemer.
Har plantebaserede bejdsemidler enfremtid i jordbruget?Centerleder Ole Søgaard Lund, KU
Udvikling af raps fri for glucosinolaterAssociate professor Hussam HassanNour El Din Auis, KU
61. Gen-duplikation i udvikling og forædling af afgrøderKl. 9.45 - 10.30
I alle plantearter er der i udviklingen sket gen-duplikationer,og dette ser ud til at have været en drivende faktor i udvik-lingen af plantearter. Dette gælder også for en del af voreskulturafgrøder, hvor de er benyttet til selektion og i foræd-lingsøjemed.
Gen og genom duplikation - endrivende kraft i evolutionenForskningsprofessor Søren Bak, KU
Gen-duplikationer - evolutionenseksperimentarium med et eksempelfra hvedePost. Doc. Claus Krogh Madsen, AU
62. Fremtidens medicin fra planterKl. 10.45 - 11.30
Planter indeholder en række stoffer, som i tidens løb erbenyttet som medicin. Mange af disse arter er udryddel-sestruede, og derfor er det nødvendigt at finde frem til,hvordan planter laver stofferne. Thapsia garganica er ennær slægtning til vild gulerod, der indeholder medicin modprostatakræft. Allelopatiske stoffer fra visse planter hæmmerukrudt og stimulerer menneskers sundhed.
Thapsia garganica - er der realistiskemuligheder?Lektor Henrik Toft Simonsen, KU
Allelopatiske stoffer - potentiale ogfremtidSeniorforsker Inge Fomsgaard, AU
Derfor tager jeg til plantekongres...Biolog Terkel Broe Christensen, Svendborg KommuneJeg har oplevet spændende indlæg og ikke mindst debatter om vandplanerne, hvor tingene bliverbelyst fra både ministeriets og landbrugets side. Når synspunkterne står skarp over for hinanden,bliver det nemmere at forstå, og jeg bliver klædt på til at svare på de spørgsmål, som politikerne i minkommune stiller. Det er også rart med den tværfaglighed, som er på kongressen. Jeg taler med mange,jeg kender, men også med mennesker fra forskellige faglige miljøer, som jeg ikke har mødt før.
24
Plantekongres 2013
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Landskab63. Kommuneplan 2013 til debatKl. 12.30 - 13.15
Onsdag 16. januar 2013
Kommunerne er ved at have afsluttet deres arbejde medkommuneplaner, der skal være færdig i 2013. Hvordankommer de til at se ud, og hvad kan landbruget forvente?Efterfølgende dialog og diskussion om, hvordan den enkeltelandmand kan forholde sig til planlægningen, og hvilkenbetydning det kan få for bedriften.
Endelig blev jordbruget en del afkommuneplanenPlanlægger Christina Lohfert Rolandsen,Faaborg-Midtfyn KommuneDe store virksomhedslandbrug iplanlægningenAfdelingsleder Anders Mosbæk Nielsen,Faxe Kommune
64. Nye metoder til planlægning i det åbne landKl. 13.30 - 14.15
Integrerede og dialogbaserede projekter i kulturlandskabetkan skabe grundlag for løsninger for udvikling og forvaltningi det åbne land. Hør om erfaringer fra projektet DiaPlan(Dialogbaseret planlægning), hvor der bl.a. har været fokuspå lokal inddragelse og samspillet mellem landbrug, natur ogkultur.
Dialogbaseret planlægning- perspektiver og metodeLektor Lone Kristensen, KU
Erfaringer fra landsbyen Karby påMorsUrban designer Ann Sophie Øberg,Morsø Kommune
65. Lokaldrevet udviklingKl. 14.40 - 15.25
Der sættes fokus på begreberne lokalpark og naturpark.Skive Kommune arbejder aktivt med at lave en sammen-hængende planlægning for et område med udgangspunkti koblingen mellem de lokale ressourcer som erhverv, naturog landskab. Friluftsrådet har i deres mærkningsordning”Danske Naturparker” fokus på borgerinddragelse og natur-parkens rolle i udvikling af f.eks. landdistrikter.
Lokalparker - udviklingspotentiale ilokalområdetUdviklingskonsulent Sune Schmidt, SkiveKommuneNaturparker - Hvad kan de bruges til?Sektionsleder Mads Ellegaard,Friluftsrådet
66. Nye produktionsmuligheder baseret på bæredygtighed og samspilKl. 15.40 - 16.25
LoCaRe - et projekt fra VejleLandskonsulent Kræn Ole Birkkjær, VFL
Klimatilpasning og strategier for bæredygtighed skaber nyedriftsgrene og muligheder for synergier mellem landbrugs-produktion, byen og det åbne land. Samspillet mellem byog land bliver derfor igen mere og mere aktuelt og skabergrobund for nye positive relationer og historier, der kan væremed til at tegne fremtiden.
Synergi og nabosamarbejde- landbruget som drivkraftLandmand Knud Christensen, Viftrup-gård
For alle
Plantekongres 2013
25
Planter til salg!67. SalgsstrategierKl. 13.00 - 13.45
Tirsdag 15. januar 2013
Mød to landmænd, som er dygtige til at handle, men følgerto vidt forskellige strategier.Den ene sælger primært traditionelle planteprodukter oghandler efter en forud fastlagt strategi for afsætningen afårets produktion.Den anden sælger primært frugt og grønt direkte til detail-handlen, og en enkelt kunde aftager en stor del af produk-tionen.
Salg af traditionelle landbrugs-produkterGårdejer Peter Buhl, Fredericia
Salg af specialafgrøder og direkteafsætning til kundenAdm. direktør Torben Balling Lund,Gyldensteen Gods
68. Urmennesket beslutter for digKl. 14.00 - 14.45
Urmennesket beslutter for digAdjunkt Jens Martin Bramsen, KU
Hvilke mekanismer er i spil i en handelssituation. Hvis dutror, økonomi handler om penge, kan du godt tro om igen.Økonomi handler i høj grad om adfærd og beslutninger.Også om beslutninger, som ikke altid er lige ’’rationelle’’.
69. Ram forbrugerneKl. 15.15 - 16.00
Hør, hvilke forbrugertrends der tegner sig, bl.a. bundling,ansvarlighed, fragmentering, ægthed og indhold af sund-hedsfremmende stoffer. Vil det økologiske marked vokse, vildanskproducerede fødevarer være i høj kurs, og vil vi skulleproducere mere perlespelt til salater eller andre kornarter tilbrød og grød?
Ram forbrugerneLivsstilsekspert og strategisk direktørAnne Glad, Envision
70. Framgångsrikt samarbete mellan universitet och näringslivKl. 16.15 - 17.00
I Sverige har de vist stor kreativitet i anvendelsen af planter,og der er en lang tradition for et konstruktivt samarbejdemellem fødevareindustrien og forskerne. Mange nyeplantebaserede produkter udvikles i et samarbejde mellemforskerne og fødevareindustrien.Sessionen holdes på svensk.
Partnerskap Alnarp, SverigesLantbruksuniversitetAgronom Dave Servin,Sveriges LantbruksuniversitetIdeon Agro Food, LundLennart Lindahl, Ideon Agro Food
26
Plantekongres 2013
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Natur71. De gode naturplejeprojekterKl. 8.30 - 9.15
Onsdag 16. januar 2013
Der er stigende fokus på, at den nødvendige pleje af naturenkan sikres gennem et konstruktivt samarbejde mellemmyndigheder og landbrug. Hør om de gode erfaringer fra na-turprojekter, hvor kommune og landbrug samarbejder. Hvadskal der til, for at det er attraktivt for landbruget at indgåaftaler, og for at projekterne kan blive en succes?
Det gør vi i kommunen for atsamarbejde med landbrugetBiolog Lotte Madsen, Kolding Kommune
Hvem gør hvad for hvem - og hvorfor?Projektkonsulent Rasmus DandanellLundegaard,Kolding Herreds Landbrugsforening
72. Værdifuld natur eller blot en gammel græsmark?Kl. 9.45 - 10.30
Overdrev er rig på flora og fauna, og de har en lang drifts-historie, men hvornår bliver en gammel græsmark til etværdifuldt overdrev? Overdrevene gemmer ofte på endriftshistorie, som sætter sine spor. Nye regler på områdetsætter fokus på grænsen mellem græsmarker og overdrev, ogdet har konsekvenser for forvaltningen og beskyttelsen forlandbrugerne.
Kulturhistoriske værdier påoverdrevenePost.doc. Peder Dam, KU
Overdrevenes ”nye” betydning iforbindelse med lovændringerNatur- og miljøkonsulentChristina Weidick Kærsgaard, Agri Nord
73. Naturindhold i vandhullerKl. 10.45 - 11.30
Etablering og pleje af gode vandhullerSeniorkonsulent Eigil Plöger, Aglaja
De senere år har der været god interesse for at etablerevandhuller. Det kræver en målrettet indsats for at skabe ogbevare et godt vandhul, og der følger visse restriktioner med.Hør mere om udviklingen af det nye system til vurdering aftilstanden og om resultaterne af de første undersøgelser. Fåen vurdering af, hvordan det står til med de danske søer ogvandhuller.
Undersøgelser og kvalitetsvurderingeraf vandhullerBiolog Lars Briggs, Amphi Consult
Derfor tager jeg til plantekongres...Plan- og miljømedarbejder Susanne Ringgren Møller,Vejle kommuneJeg har deltaget to gange og synes, det har været enormt inspirerende og gi-vende. Dertil kommer, at kongressen er meget veltilrettelagt, så det er en godoplevelse. Det er vigtigt, at der er tid til debat i sessionerne og til small talk ipauserne. Når kongressen i 2013 varer to dage, håber jeg, der vil deltage flerelandmænd i de sessioner, som sætter fokus på planlægning i det åbne land.
For alle
Plantekongres 2013
27
Natur74. Naturværdier i randzonerneKl. 12.30 - 13.15
Onsdag 16. januar 2013
Et af argumenterne for etableringen af randzonerne varskabelsen af ny natur. Hør mere om baggrunden og erfarin-gen på området og ikke mindst den forventede tidshorisont.Offentligheden får i vid udstrækning adgang til den nyenatur. Dette har været diskuteret, og der er en del erfaringermed denne adgang. Hvordan findes den bedste løsning forbegge parter?
Forventet effekt på naturen irandzoner og på vandmiljøetBiolog Annette Baattrup-Pedersen, AU
Sådan opnås en fælles forståelse oggavn ved adgangen til landmandensmarkerLandmand Niels Clemmensen
75. Pleje af enge til gavn for landbrug og naturKl. 13.30 - 14.15
Der er igangsat mange initiativer for at forbedre forholdenefor engfuglene, men pleje af hensyn til fugle medfører oftespecifikke krav til driften af engarealer. Der skal være pladsog muligheder til både fugle og landbrug. Få en status påaktiviteter og resultater fra bl.a. EU-medfinansierede LIFE-projekter.
Engpleje til gavn for fuglelivetBiolog Henning Fjord Aaser,Naturstyrelsen
Hensyn til fuglene og rationellandbrugsdriftGårdejer og formand Søren Christensen,Vestjysk Landboforening
76. Anvendelse af biomasse fra engarealerKl. 14.40 - 15.25
Græs fra engarealer kan anvendes til biogas og gødning.Dette er et potentielt forretningsområde. Hør om danske ogsvenske erfaringer med forskellige driftsstrategier, hvor pro-duktion af biomasse til biogas og økologisk gødning bliverforenet med naturpleje.
Organisering af høst og afsætning afbiomasse fra engarealerØkologichef Thomas Vang Jørgensen,LMOHvordan forenes hensyn til høst afbiomasse og naturpleje bedst?Professor Urban Emanuelsson, SLU
77. Sådan plejes habitatnaturtyper optimaltKl. 15.40 - 16.25
Sådan skal habitatnaturtyper plejesForsker Bettina Nygaard, AU
De særlige habitatnaturtyper stiller specielle krav til plejen,hvis målene om gunstig bevaringsstatus skal nås. I Natura2000 planerne er den påkrævede pleje beskrevet i megetgenerelle vendinger. Et redskab til at målrette plejen kanvære gennem plejeplaner.
Erfaringer med plejeplaner forkonkrete naturområderBiolog Peter Witt, Linnea Consult ApS
28
Plantekongres 2013
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Natur og miljø på bedriften78. Fakta om randzonerKl. 13.00 - 13.45
Tirsdag 15. januar 2013
Miljøeffekten af randzonerProfessor Brian Kronvang, AU
Randzonerne har i den grad været diskuteret og har satsindene i kog. Hør, hvad forskeren har at fortælle om demiljømæssige effekter for tabet af fosfor og kvælstof samtfor naturen. Få også svar på, hvordan du skal forholde dig tilranzoneordningen i praksis.
Sådan fungerer randzoneordningenSouschef Per F. Ahle, NaturErhverv
79. Pas på vandløbeneKl. 14.00 - 14.45
Få overblik over, hvordan du bedst sikrer balancen mellemnatur og vandafledningen og få indblik i, hvilke mulighederdu har for at bevare vandløbenes evne til at lede vandetvæk. Budskabet er bl.a., at det betaler sig at gå i dialog medkommunen. Hør også, hvilke konsekvenser den ændredegrødeskæring har haft i vådområde-projekter.
Sådan vedligeholdes vandløb til gavnfor både natur og afledning af vandBiolog Bent Lauge Madsen,Vandborg gl. SkoleSådan sikrer du den bedste vandløbs-vedligeholdelsen på din ejendomErhvervspolitisk konsulentErik Hansen Blegmand, Gefion
80. Sådan lykkes tiltag for markvildtetKl. 15.15 - 16.00
Udgangspunktet for god natur- og vildtpleje er, at tiltageneetableres de rigtige steder og med det rette indhold. Komog bliv inspireret af gode anbefalinger og erfaringer mednaturtiltag i markerne.
Valg og placering af tiltag med optimaleffektBiolog Jørn Pagh Bertelsen, AU
Tiltag for naturen - så nemt kan detgøresGodsejer Gregers Hellemann,Aagaard Gods I/S
81. Naturpleje med succesKl. 16.15 - 17.00
Det er muligt at gøre naturpleje til en driftsgren! Behovetfor pleje af naturarealer er stort, og der efterspørges robustehusdyr, der er egnede til afgræsning af naturarealer. Kom oghør om ’Hammershuslam’ og ’Naturgeder’ og få inspirationtil, hvordan naturpleje kan lykkes - også med får og geder.
Vejen fra svineproduktion tilnaturpleje med fårFåreavler Jan Seerup, Den BornholmskeGårdbutikGeder i naturplejenSeniorrådgiver Rita Merete Buttenschøn,KU
For alle
Plantekongres 2013
29
Miljø82. Kvælstof i drænvandKl. 8.30 - 9.15
Onsdag 16. januar 2013
Det seneste år er der målt kvælstofindhold i drænvand forat nuancere billedet af drænenes bidrag til vandmiljøet.Ændrer de nye drænvandsmålinger vores syn på kvælstof-udledningen, og er der behov for at ændre på målemetodereller indsatsen?
Resultater af analyser af drænvandet2011-2012Landskonsulent Søren Kolind Hvid, VFL
Hvilken betydning får resultaterne fradrænvandsundersøgelserne?Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen,AU
83. Det juridiske vandmiljøKl. 9.45 - 10.30
Svarer den juridiske tankegang i den danske implementeringaf Vandrammedirektivet til intentionen i direktivet? Land-bruget har stævnet staten i to forhold: Dels om gyldighedenaf implementering af Vandrammedirektivet, dels om kravetom randzoner er ulovlig ekspropriation. Hvad er det juridiskeaspekt af stævningen?
Har Danmark forståetvandrammedirektivets vandplaner?Ph.d.-studerende Lasse Baaner, KU
Derfor stævner landbruget staten forvandplanerneAdvokat Håkun Djuurhus, Bech-Bruun
84. Nye virkemidler til at reducere kvælstoftabetKl. 10.45 - 11.30
Effekt af nye virkemidlerSpecialkonsulent Flemming Gertz, VFL
Hør om alternative metoder til at reducere kvælstoftabet,f.eks. dyrkning af vandplanter til høst, plantning af ålegræs,etablering af stenrev, brug af alger, styret dræning og dræn-filter. Hvilken dokumentation har vi for effekten, og hvilketiltag vil komme til at spille en rolle fremadrettet?
Brug af nye virkemidler i kommendevandplaner?Direktør Hanne Bach, AU
Derfor tager jeg til plantekongres...Natur- og miljøkonsulent Andrea Høj PlejdrupJeg har været på plantekongres to gange, og det har været spændende, megetrelevant og generelt på et højt fagligt niveau. Jeg synes, det er godt med enbred vifte af indlæg, så man kan få øjnene op for noget nyt. Det er et godt stedat møde andre – både dem man kender i forvejen, og dem man kommer til atsidde ved siden af under indlæggene eller middagen.
30
Plantekongres 2013
For landmænd og andre som ønsker atfå viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretiskog mere dybdegående gennemgang af et emne.
Miljø85. Lokal kortlægning af kvælstofretentionenKl. 12.30 - 13.15
Onsdag 16. januar 2013
Med øget fokus på lokal regulering kommer også behovet fordetaljeret og sikker kortlægning af udvaskning og retentionfra marker. Hør erfaringerne fra to projekter, hvor der erarbejdet på at fastsætte effekten af tiltagene på markniveau.
Erfaringer fra NICA-projektetForskningsprofessorJens Christian Refsgaard, GEUS
Erfaringer med udpegning afrobuste og sårbare landbrugsarealerfra Aquarius-projektetCivilingeniør Jacob Birk Jensen, NIRAS
86. Vandrammedirektivet i andre landeKl. 13.30 - 14.15
Hvordan vurderer EU-kommissionen landenes vandplaner?Hvordan har andre lande grebet det an, og hvad er kommis-sionens vurdering af udvalgte lande? Der gives også ideer til,hvad der kan forbedres.
Vandrammedirektivet i andre landeKontorchef Peter Gammeltoft,EU-Kommissionen
87. På vej mod en ren ØstersøKl. 14.40 - 15.25
Hør, hvilke virkemidler der bliver taget i brug, når landmæn-dene omkring Østersøen selv skal vælge, hvordan de vilreducere udledningen af næringsstoffer. På Bornholm harlandmændene, som deltager i projekt Baltic Deal, oprettet etskruepresselaug med en mobil gylleseparator, og de arbejdermed at bruge efterafgrøder til biogasproduktion.
De bedste erfaringer forimplementering af miljøtiltagSenior Expert Sindre Langaas,Federation of Swedish FarmersBornholmske erfaringer ogudfordringerMiljørådgiver Elisabeth Falk,Bornholms Landbrug
88. Efter vandplaner kommer handleplanerKl. 15.40 - 16.25
Kommunernes syn på handleplanerBiolog Søren Brandt, Herning Kommune
Tiden er kommet til at implementere vandplanerne og ind-drage borgerne i at finde gode løsninger. Hvordan ser kom-munerne på det at lave handleplaner og opnå dialog medlodsejere? Der er oprettet vandløbslaug i mange områder.Kom og hør, hvordan det fungerer i praksis.
Kan vandløbslaug gøre en forskel?Landmand Kim Nielsen
For alle
Plantekongres 2013
31
Tilmelding ogpriser• • • • • • • • • Vælg de sessioner, du ønsker at deltage i.Tilmeld dig på www.plantekongres.dkHar du ikke mulighed for at tilmelde dig på nettet, kan du ringe til Ingelise Muurholmpå tlf. 8740 5415. Gebyret for personlig betjening er 50 kr.Tilmeld dig senest den 1. januar 2013. Tilmelding og ændringer efter den 1. januarudløser et ekspeditionsgebyr på 300 kr.Bestil evt. overnatning hos www.visitherning.com - tlf. 9627 2235I ugen før kongressen modtager du adgangstegn, din personlige plan for kongressen,spisebilletter, P-billet mv.Du får det store kongresbilag mv., når du ankommerEfter kongressen modtager du en faktura for din deltagelseAflyser du helt eller delvist din tilmelding til Plantekongres 2013 efter den 1. januar 2013, godtgøres kun prisen forspisebilletter, og kun hvis kongressekretariatet modtager billetterne senest 14. januar 2013.
ParkeringDet kan være svært at finde parkeringspladser ved Herning Kongrescenter. Sæt derforbilen ved Messecenter Herning på Vardevej, og tag de gratis busser, som kører mellemP-vest ved Messecentret og Herning Kongrescenter.
AdgangstegnBær venligst det tilsendte adgangskilt synligt under hele kongressen.På skiltet står navn og evt. ansættelsessted, hvilket gør det nemmere atnetværke under kongressen.
Alle priser erinkl. kaffe, frugt ogvand
PriserDu kan deltage i kongressen fra en halv til to dage.Landsplanteavlsmøde tirsdag formiddagTirsdag eftermiddagOnsdag formiddagOnsdag eftermiddagÅrsmøde i Specialudvalget for Kartofler (session 8 og 9)Årsmøde i Frøsektionen (session 3 og 4)Gratis715 kr.540 kr.715 kr.GratisGratis
Deltager du i de gratis årsmøder om kartofler og frø, reduceres prisen for kongressen forholdsmæssigt.Priserne er ekskl. moms.Vi tager forbehold for mindre ændringer i sessionerne som følge af afbud mv.Se evt. ændringer på www.plantekongres.dk.Hvis en session bliver aflyst, vil alle tilmeldte få direkte besked.
32
Plantekongres 2013
Tak til voressponsorer
Sejet PlanteforædlingFigur 2:
MediepartnerFagmagasinet Marker mediepartnerfor Plantekongressen
tidfremHør
!groen
Besøg udstillingerneNYTSom noget nyt er der i år poster-udstilling ikongressalen.
Poster-udstillingIt-stand
I foyeren kan du få demonstreret de nyesteprogrammer til markbruget.
Bøger og pjecerSe de nyeste pjecer og bøger i foyeren.
Plantekongres 2013
33
Madog drikkeFrokostLækker frokost med lune retter, salater, ost, en øl/vand og kaffe til 190 kr. ekskl. moms.Du kan også købe sandwich og drikkevarer i baren ifoyeren.
Forplejning i pauserI kaffepauserne formiddag og eftermiddag er dergratis kaffe, te, lidt sødt og dansk frugt.Under hele kongressen er der kildevand til fri afbe-nyttelse.
OBS!BordbestillingStørre grupper kan reservere plads sammen tilfrokoster og kongresmiddagen.Send en mail til:Birgitte Pløger på: [email protected] senest den1. januar 2013 og skriv:• hvilket måltid, der er tale om• antal pladser• kontaktperson• navn på forening/virksomhed.
Tilmelding til frokoster ogkongresmiddag sker sammen medtilmelding til kongressen.
Fotos: Colourbox
34
Plantekongres 2013
KongresmiddagSøren PilmarkSøren Pilmark er en af Danmarks mestalsidige kunstnere. Uanset om han spillerHamlet på Det Kongelige eller fjollerrundt som Omar Papa med ØrkenensSønner, gør han det med stor overbevisn-ing og professionalisme. Han er desudenhamrende musikalsk, kan synge og spilleklaver, og så er han en glimrende trylle-kunstner. I sine one-man shows kombi-nerer han alle talenterne og får det oveni købet til at se legende let ud. Så der ernoget at se frem til, når Søren Pilmarkindtager scenen i Kongrescentret.
FadølFra kl. 18.00 i foyeren.
Søren Pilmark showShowet starter kl. 19.00 i Teatersalen.
MiddagKl. 20.15 bliver der serveret en udsøgttre-retters menu med vine ad libitum iKoncertsalen.
DansEfter middagen spiller DJ Jørgen deJørgen de MyliusSom 16-årig stod Jørgen de Myliusbag en mindre revolution i Dan-marks Radio. Det skete da han i1963, som den første lavede ethitlisteprogram for de unge. Sidenblev han vært på tusindvis afmusikprogrammer i radio og tv, oghans enorme viden om popmusik erubestridelig. Jørgen de Mylius hardesuden ofte rejst land og rige rundtsom dj, og det er netop i den rolle,vi skal opleve ham på Plantekongres2013. Så husk danseskoene, og glæddig til at opleve ”Mylle” sætte gang idansegulvet med en omgang hit påhit fra de seneste 50 år.
Mylius op til dans, og traditionen troforventer vi et fyldt dansegulv, indtilfesten slutter kl. 01.00.
NatmadTican stiller en pølsevogn op på plad-sen foran kongrescentret og er klar tilat servere natmaden fra kl. 23.30.
PrisPrisen for hele arrangementet er570 kr. ekskl. moms pr. person.Drikkevarer efter maden købes i baren.
Hvor vil du gerne sidde til kongresmiddagen?Find selv en pladsHar du tilmeldt dig kongresmiddagen, behøver du ikke gøre yderligere. Find en ledig plads ved et af bordene.
Netværk lokalt eller i firmaetMange rådgivningsvirksomheder bestiller borde, så landmænd og rådgivere kan sidde sammen. Kontakt ditlokale center og hør nærmere. Flere firmaer og landmandsgrupper vælger også at bestille bord sammen.
Netværk om natur og miljøVi reserverer borde for ansatte med miljø, natur og planlægning i det åbne land som deres arbejdsfelt. Er dutilmeldt som natur-, miljø- eller planmedarbejder, vil du få en mail, hvor du bliver spurgt, om du er interessereti at sidde ved disse borde. Flere firmaer og landmandsgrupper bestiller også bord sammen (se på venstre side,hvordan du gør).
Netværk på tværsVil du gerne bruge aftenen på at møde nye mennesker, skal du finde de røde ”Netværk på tværs”-bord.Kom gerne alene eller to sammen, og sæt jer ved bordene, hvor landmænd, forskere, firmafolk, studerende,rådgivere og andet godtfolk mødes. Du skal ikke reservere plads for at sidde ved disse borde.
Plantekongres 2013
35
Vi ses 15.-16. januar
Plantekongres 2013Læs mere på www.plantekongres.dkHerning KongrescenterØstergade 377400 Herning
Fotograf: Claus Haagensen
