Forord .................................................................................................................. 5Introduktion og mål .......................................................................................... 6Et ambitiøst mål viser vejUdviklingen i forbrug og belastning med sprøjtemidlerTværgående initiativer .................................................................................... 14Skrap godkendelse af sprøjtemidlerStyrket indsats for at beskytte grundvandetØget fødevaresikkerhedSkærpet kontrol med sprøjtemidlerInvestering i forskning og teknologiSærlige indsatsområder ................................................................................. 22Integreret plantebeskyttelse i fokusFærre sprøjtemidler i stat, region og kommuneSkrappere krav til golfbanerMindre belastning i haverneBilag .................................................................................................................. 28Sådan når vi vores mål – sikker styringSådan følger man IPM-principperneInitiativ- og effektoversigtFinansiering

Vi vil beskytte danskerne og naturen mod unødig gift.Derfor er vi stolte af at kunne præsentere regeringens nyesprøjtemiddelstrategi.Den skal bidrage til rent miljø, god økologisk tilstand inaturen, sunde fødevarer, bedre arbejdsmiljø og fleregrønne arbejdspladser.Målet er at reducere belastningen fra sprøjtemidler med40 procent ved udgangen af 2015.Vi har en ambitiøs målsætning, og det er også nødvendigt,hvis vi skal sikre en fornuftig balance mellem landbrugetsinteresser og beskyttelse af miljøet. Er vi det mindste i tvivl,skal naturen, miljøet og det rene drikkevand i den danskeundergrund komme først. Grundvandet er en ressource,vi skal sikre for de fremtidige generationer.Vi skal arbejde for en bæredygtig anvendelse, så vi ned-bringer landbrugets afhængighed af sprøjtemidler. Derforskal vi reducere brugen alle de steder, hvor det over-hovedet er muligt. Og vi skal frem for alt sikre, at de sprøj-temidler, der bliver brugt, belaster vores sundhed, natur oggrundvand mindst muligt. Denne nye strategi er dermed etvæsentligt bidrag til grøn omstilling af landbruget.Sprøjtemiddelstrategien indeholder en lang række krav oginitiativer over for dem, der bruger sprøjtemidler. Vi vil øgekontrolindsatsen for at sikre, at der ikke sker ulovlig importog brug af ulovlige sprøjtemidler og for at sikre, at sprøjte-midlerne bliver brugt korrekt.Sprøjtemiddelstrategien rummer ikke kun krav til brugerne.Den indeholder også en langsigtet satsning på forskning ibrug og effekter af sprøjtemidler. Vi har bl.a. brug for mereviden om kombinationseffekter og hormonforstyrrende

stoffer. Strategien baner også vej for større indflydelse i EU.Og den prioriterer udvikling af grøn sprøjteteknologi, derreducerer brugen af sprøjtemidler.Med vedtagelsen af en ny pesticidafgift er der allerede skabtet solidt fundament for at opnå en reduktion i belastningenaf sprøjtemidler. Den nye afgift er et godt eksempel på enmere intelligent regulering, hvor landbruget betaler efter be-lastning af sundhed, natur og grundvand. På den måde kanstørsteparten af landmænd reducere deres omkostningerved at vælge de mindst belastende sprøjtemidler.Vi er i regeringen parate til at supplere med yderligereinitiativer, hvis det bliver nødvendigt. Derfor vil strategienallerede blive evalueret i slutningen af 2014, så vi eventueltkan justere kursen og målrette arbejdet med en ny sprøjte-middelstrategi i første halvdel af 2015.Den nye sprøjtemiddelstrategi er blevet til på baggrund afideer fra en række workshops, hvor Fødevareministerietog Miljøministeriet har inddraget samarbejdspartnere oginteressenter for at komme frem til det bedst mulige resul-tat. Regeringen ønsker at fastholde det gode samarbejdefremover, når de enkelte initiativer skal gennemføres.

Etambitiøst målviser vejSprøjtemiddelstrategien skal vende udviklingen, så forbru-get af sprøjtemidler ikke fortsætter med at stige, og belast-ningen af sundhed, natur og grundvand bliver reduceret.Med et nyt og ambitiøst mål viser strategien vej mod etDanmark med færre og mindre belastende sprøjtemidler.Siden 2007 er sprøjtemidlernes belastning i Danmark stegetmed 35 procent. Den udvikling må ikke fortsætte, og derforlægger regeringen op til et markant kursskifte i pesticidpo-litikken. Den væsentligste forandring bliver den ændredepesticidafgift, der gør de mest belastende sprøjtemidlerdyrere, og motiverer landmænd og andre brugere til atreducere forbrug og belastning.I sprøjtemiddelstrategien sætter vi herudover nye ambitiøsemål og gennemfører en række aktiviteter, der skal sikre, atder bliver brugt færre og mindre belastende sprøjtemidler iDanmark. Strategien indeholder både nye regler, rådgivning,uddannelse, kontrol og information.Ny belastningsindikator – og nyt ambitiøst målRegeringens overordnede mål er at reducere belastningenfra sprøjtemidler med40 procent– set i forhold til 2011– ved udgangen af 2015. Regeringen ønsker med det am-bitiøse mål at bidrage til rent miljø, god økologisk tilstandi naturen, sunde fødevarer, bedre arbejdsmiljø og fleregrønne arbejdspladser.Målet er baseret på den såkaldte PesticidBelastningsIndika-tor (PBI), som måler sprøjtemidlernes belastning af sundhed,natur og grundvand.Pejlemærker for periodenSom supplement til den overordnede målsætning er der fastsaten række pejlemærker. Pejlemærkerne angiver, hvad regerin-gen ønsker at opnå inden for de forskellige indsatsområder.•Ingen overskridelse af godkendte sprøjtemidlers græn-seværdier i grundvandet.•Indholdet af rester af sprøjtemidler i danske fødevarerskal være så lavt som muligt.•Sundhedsbelastningen fra anvendelsen af de særligtproblematiske stoffer (kræftfremkaldende og hormonfor-styrrende stoffer) reduceres med 40 procent ved udgan-gen af 2015 i forhold til belastningen i 2011.•Alle, der anvender sprøjtemidler erhvervsmæssigt, skalfølge principperne om integreret plantebeskyttelse (IPM-principperne) inden 2014.

Sprøjtemiddelstrategien set i enstørre sammenhængSprøjtemiddelstrategien afspejler regeringsgrundlaget fra2011, ”Et Danmark, der står sammen”.Sprøjtemiddelstrategien vil blive understøttet af en langrække andre initiativer, som regeringen gennemfører forat sikre bedre miljø og sundhed. Eksempelvis ØkologiskHandlingsplan 2020. Herudover har regeringen nedsaten uvildig Natur- og Landbrugskommission, som i foråret2013 kommer med forslag til at løse de økonomiske ogmiljømæssige udfordringer, som landbruget og naturenstår over for.Den nye sprøjtemiddelstrategi sikrer, at Danmark kan leveop til sin forpligtelse i forhold til EU’s rammedirektiv forbæredygtig anvendelse af pesticider og fokuserer samti-dig arbejdet i forbindelse med den nye pesticidforordning,der trådte i kraft i juni 2011. Endelig sikrer sprøjtemiddel-strategien, at Danmark i endnu højere grad end i dag bli-ver et foregangsland i EU, når det handler om at reducerebelastningen af sprøjtemidler.

•Kommune, region og stat skal sænke forbruget af sprøj-temidler i overensstemmelse med den frivillige aftale påområdet.•Golfbranchen skal reducere forbrug og belastning afsprøjtemidler.•Haveejerne skal i større omfang vælge de mindst bela-stende sprøjtemidler.Miljø- og naturbeskyttelse skal gåhånd i hånd med vækstSprøjtemiddelstrategien skal sammen med en rækkeindsatser og planer på miljøområdet – bl.a. vandplaner,kemikaliehandlingsplanen og indsatsen på økologiområdet– være med til at beskytte vores sundhed, natur og grund-vand. Men planerne skal også understøtte produktion afkvalitetsfødevarer og medvirke til, at vi i Danmark udviklernye miljøteknologier. Ved at stille ambitiøse mål bidrager vitil at skabe et hjemmemarked for nye teknologier, metoderog processer inden for bæredygtigt jordbrug, der ikke bare ervigtige for naturtilstanden i Danmark, men som også vil have

eksportpotentiale. Beskyttelse af natur og miljø går dermedhånd i hånd med fremme af vækst og beskæftigelse.Behov for fokus på alle områderLandmændene bruger 93 procent af de sprøjtemidler, derhvert år bliver solgt i Danmark, til at bekæmpe ukrudt,sygdomme og insektangreb i deres afgrøder. Hertil kommerforbruget i gartnerierhverv og skovbrug. Kommunerne bru-ger sprøjtemidler til bl.a. at bekæmpe invasive planteartersåsom kæmpe-bjørneklo. Og derudover bliver sprøjtemidlerbrugt hjemme i danskernes egne haver og til at sikre engod spillekvalitet på golfbaner. Der er derfor behov for atfokusere på alle områder, hvis vi skal opnå en bæredygtiganvendelse af sprøjtemidler.

Sprøjtemidler kan give et højere udbytte i landbruget, menbrugen af sprøjtemidler påvirker samtidig sundhed, naturog grundvand. Danmark får stadigt større udfordringer medat sikre biologisk mangfoldighed, bl.a. fordi sprøjtemidlernepåvirker de levende hegn, vandløb og søer i og omkring desprøjtede arealer. Der kan være rester af sprøjtemidler i grund-vand og i vores fødevarer, ligesom sprøjteførere og andrekan blive udsat for risiko, når de arbejder med sprøjtemidler.

Tværgående initiativer og særlige indsatsområderDen nye sprøjtemiddelstrategi indeholder to typer af aktivi-teter: Dels en række tværgående initiativer, dels en rækkeinitiativer, der knytter sig til særlige indsatsområder.Tværgående initiativerDer er især behov for en indsats på følgendetværgående områder:•Skrap godkendelse af sprøjtemidlerMetoder og kriterier til at vurdere og godkende sprøjtemid-ler skal udvikles og forbedres, så ny viden bliver inddragethurtigere. Der skal skabes en mere ensartet praksis, nårde nordiske lande og Baltikum evaluerer ansøgninger omgodkendelse af sprøjtemidler, og arbejdet med at prægedet europæiske godkendelsesarbejde skal intensiveres.•Styrket indsats for at beskytte grundvandet”Varslingssystemet for udvaskning af pesticider tilgrundvand” og modellering af varslingssystemdatabliver styrket, og de mange forskellige myndigheder, derarbejder med punktkilder, skal i højere grad koordinereog effektivisere deres samarbejde.•Øget fødevaresikkerhedEn øget indsats for fastsættelse af lavest mulige græn-seværdier af de enkelte pesticider i fødevarer og foder.F.eks. ændres indsatsen på foderafgrøder, så den frem-over følger samme analyseprogram som fødevarer.•Skærpet kontrol med sprøjtemidlerDet skal ikke kunne betale sig at snyde, derfor bliver derbl.a. indført strengere straffe for ulovlig import og forfal-skede sprøjtemidler og skærpet kontrol af indberetningaf sprøjtejournaler og restkoncentrationer i fødevarer.•Investering i forskning og teknologiF.eks. tilskud til forskning i viden om sprøjtemidlers kom-binationseffekter, risiko for nedsivning af sprøjtemidler tilgrundvandet og hormonforstyrrende effekter.

Særlige indsatsområderUd over de tværgående initiativer indeholder strategieninitiativer, som er rettet mod særlige målgrupper:•Jordbrugerne, dvs. landmænd,gartnere og deres rådgivere•Offentlige arealer, dvs. kommuner,regioner og statens arealer•Golfbanerne•Haveejerne.De specifikke indsatser handler særligt om bedre undervis-ning og information til brugere og befolkningen om de risici,der er ved at bruge sprøjtemidler. Eksempelvis informationtil haveejere og forbrugere, mere information til kommunerom håndtering af invasive arter uden brug af sprøjtemid-ler, øget videndeling blandt greenkeepere på golfbanernesamt undervisning af landmænd og deres rådgivere om atminimere brugen af sprøjtemidler, om at vælge de mindstbelastende midler og om integreret plantebeskyttelse.

Udviklingen i forbrug ogbelastningmed sprøjtemidlerSalget af sprøjtemidler er i de seneste år kun gået envej. Og det er op. Siden 2007 er sprøjtemidlers belast-ning af miljø og sundhed steget med 35 procent. Denudvikling skal stoppes.Den seneste opgørelse af behandlingshyppigheden (BH)viser en stigning fra 2,80 i 2010 til 3,18 i 2011 svarende tilen stigning på 13 procent. De seneste fem år er den stegetmed hele 27 procent, mens sprøjtemidlernes samledebelastning af natur, miljø og sundhed i samme periodesteg med 35 procent. I figur 1 ses treårige gennemsnit forbehandlingshyppigheden fra 2000 til 2011.Den nye indikator, PesticidBelastningsIndikatoren PBI (ogfladebelastningen BF), viser samme overordnede mønstersom behandlingshyppigheden i perioden 2007-2010. Mensom det fremgår af figur 2, steg behandlingshyppigheden i2011, mens belastningen faldt. De to indikatorer kan altsåsamme år bevæge sig i forskellig retning. For hvis land-mændene vælger at bruge mindre belastende sprøjtemidler,vil belastningen falde, selvom de fortsat sprøjter deres area-ler lige ofte – eller endog sprøjter flere gange for at kommef.eks. nye skadevoldere til livs.

Hvis man opdeler belastning på arealer – og beregner flade-belastningen BF på de enkelte afgrøder – ser man af figur3, at de arealer, hvor der dyrkes kartofler og grøntsager, erdem, der udsættes for den største belastning af sprøjtemid-ler. På kartoffelarealerne skyldes den store fladebelastning,at der anvendes en del belastende ukrudtsmidler og sprøj-tes intensivt med svampemidler mod kartoffelskimmel. Forgrøntsager skyldes den høje fladebelastning hovedsageliganvendelsen af ukrudtsmidler.Kornafgrøderne og raps har en relativt lav fladebelastning.Det skyldes, at arealet dyrket med de afgrøder behandlesmed færre eller mindre belastende midler. Men det er dogkornafgrøderne, der bidrager med den største samledesprøjtemiddelbelastning, da korn dyrkes på et langt størreareal end kartofler og grøntsager.

Sammenhæng mellem behandlings-hyppighed (BH), belastning (PBI) ogfladebelastning (BF)Behandlingshyppigheden (BH) har i mange år væretanvendt som indikator i Danmark. Den viser, hvor mangegange landmændene gennemsnitligt sprøjter deres mar-ker årligt. Behandlingshyppigheden bliver også beregnetfremover, men nu udelukkende som et supplement tilPesticidBelastningsIndikatoren (PBI). PesticidBelast-ningsIndikatoren (PBI) måler belastningen af sundhed,natur og grundvand. Pesticidbelastningen beregnes fortre hovedindikatorer:•Sundhed:Giver et mål for den belastning, sprøjteførerenudsættes for ved at håndtere og udbringe sprøjtemidlerne.•Miljøadfærd:Udtrykker, hvor hurtigt pesticiderne nedbry-des i jord, deres risiko for at blive ophobet i fødekæder ogrisikoen for nedsivning til grundvandet.•Miljøeffekt:Er et mål for sprøjtemidlernes giftighed overfor dyr og planter i marken (f.eks. regnorme og bier) ogden omgivende natur (f.eks. fisk og fugle).Fladebelastningen (BF) viser belastningen pr. arealenhed.

Skrap godkendelseaf sprøjtemidlerGodkendelsesproceduren for sprøjtemidler i Danmarkskal være effektiv og skrap, så godkendelsen af nye ogmindre belastende midler sker hurtigt, mens de sprøj-temidler, der udgør en risiko, bliver holdt ude af detdanske marked. Endvidere er det afgørende, at vi spilleren aktiv rolle i EU.Danskerne skal kunne stole på, at myndighederne med af-sæt i den nyeste viden på området kun godkender sprøjte-midler, som, man vurderer, ikke udgør en risiko for sundhed,natur eller grundvand. Og de skal kunne stole på, at deresfødevarer ikke indeholder skadelige rester af sprøjtemidler.De mennesker, der bruger sprøjtemidler, skal kunne vælgede mindst belastende sprøjtemidler. Og dyr og planter skalsikres bedst mulige vilkår. Det kræver en offensiv strategi,som både indeholder nye, danske tiltag og en styrket ind-sats i EU.Regeringen vil bl.a. sikre, at nye og mindre belastendesprøjtemidler hurtigt bliver godkendt, så brugerne hurtigstmuligt får adgang til de mindst belastende sprøjtemidler.Myndigheder skal også reagere hurtigt, hvis der kommernye oplysninger om effekterne af sprøjtemidler.Bedre generel beskyttelse i hele EU giver bedre konkur-renceforhold for Danmark. Derfor gælder det om at prægedet europæiske samarbejde om sprøjtemidler mest muligt,uanset om vi taler om vurdering af aktivstoffer eller gene-relle EU-regler og -vejledninger. Et særligt fokusområde erfastsættelsen af kriterier for hormonforstyrrende stoffer ogprincipper for vurdering af kombinationseffekter.

Det vil regeringenMere effektiv og skrap godkendelsesordningDet har høj prioritet at gennemføre en effektiv og skrapgodkendelsesordning, så lange sagsbehandlingstider ikkeblokerer for godkendelser af potentielt mindre belastendealternativer til tidligere godkendte midler. Meget problematiskestoffer (klassificeret som kræftfremkaldende, skadende forarveanlæg, forplantningsevne og fostre, eller som opfylderkriterier for hormonforstyrrende stoffer) skal fremover kungodkendes, såfremt de overholder særlige restriktive vilkår.Effekt:Øget beskyttelse af sundhed, natur og grundvand.

Styrket indsats for atbeskytte grundvandetVi skal sikre, at vi nu, om ti år og på lang sigt stadig harnoget af verdens bedste og reneste grundvand. Detkræver, at vi lader tvivlen komme grundvandet til gode –og handler resolut ved begrundet mistanke om forure-ning med sprøjtemidler over grænseværdien.Regeringens strategi for sprøjtemidler øger beskyttelsen afsundhed, natur og drikkevand ved bl.a. at effektivisere ogstyrke vores godkendelsesordning, opruste på indsamlingaf viden, kontrol, regulering og ikke mindst via kommunika-tion til borgerne.Den danske godkendelsesordning bliver skærpet. Myndig-hederne skal reagere hurtigere, hvis der findes sprøjtemidlerover grænseværdien i vores varslingssystem for udvaskningaf pesticider i grundvandet. Hvis der er behov for at ændrepå godkendelserne, så skal disse ændringer træde i kraftså hurtigt som muligt. Derudover vil vi lade tvivlen kommegrundvandet til gode. Vi skal øge vores viden om stofferne igrundvandet og fortolke data kritisk.Kommunerne skal i større udstrækning end hidtil udlæggeboringsnære beskyttelsesområder, lige så vel som de kom-munale indsatsplaner til beskyttelse af overfladevand oggrundvand vil give en målrettet beskyttelse af grundvandetpå særligt følsomme områder. Dertil kommer den kom-mende handlingsplan for rent drikkevand, der indeholder enrække andre initiativer, som skal beskytte vores grundvand.Målet er, at vi i Danmark fortsat skal have strengere godken-delseskrav end i EU. Vi skal sikre den bedste beskyttelse afgrundvandet på grund af vores specielle geologiske forholdog brug af urenset grundvand til drikkevandsforsyning.

Det vil regeringenInternational vurdering afgodkendelsesordningenFor at sikre, at Danmark opnår den bedst mulige beskyttelseaf grundvandet, igangsætter regeringen en internationalvurdering af den nuværende godkendelsespraksis. Vurderin-gen skal give anbefalinger til, hvordan sprøjtemidlerne skalvurderes og komme med ideer til den videre indsats for atforebygge, at sprøjtemidler siver ned til grundvandet.Effekt:Bedre beskyttelse af grundvandet.

Styrket samarbejde mellem myndigheder,virksomheder og organisationerFor at mindske forurening af grundvandet fra alleredeforbudte stoffer og fra punktkilder vil samarbejdet mellemmyndighederne blive styrket. Det vil bl.a. ske ved at beskrivede forskellige muligheder for at identificere og håndterepunktkilder. Viden skal deles mellem myndigheder, organisa-tioner og virksomheder.Effekt:Færre forbudte sprøjtemidler i grundvandet og min-dre punktkildeforurening med godkendte stoffer.

Mere viden om sprøjtemidler i grundvandetVarslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandbliver styrket, så der kan blive taget flere prøver og analyse-ret flere stoffer. Modellering vil forbedre udnyttelse af data,og resultaterne vil blive vurderet hurtigt. Hvis varslingssyste-met viser en mulig risiko for enkelte sprøjtemidler, vil myn-dighederne gå efter at lave hurtige aftaler med landbrugetog kemikalieindustrien om at afvikle brugen og/eller trækkede berørte sprøjtemidler tilbage fra markedet for dermed atopnå hurtig effekt og mindst mulig gene for erhvervene.Effekt:Hurtigere effektuering af indgreb for at sikre bedrebeskyttelse af grundvandet.

ØgetfødevaresikkerhedVi skal sikre, at danske fødevarer ikke indeholder ska-delige rester af sprøjtemidler. Og vi skal sørge for, atdanskerne er trygge og velinformerede, når de vælgerderes fødevarer. Det kræver både en styrket myndig-hedskontrol og en øget informationsindsats.Danskerne skal trygt kunne vælge fødevarer uden skadeligerester af sprøjtemidler. Derfor opruster regeringen på toområder:For det første vil regeringen skærpe kontrollen med resteraf sprøjtemidler i både fødevarer og foder. Kontrollen skalsikre, at grænseværdierne er overholdt, ligesom den skalovervåge befolkningens indtag af rester af sprøjtemidlergennem kosten. Regeringen vil også teste fødevarer ogfoder for flere sprøjtemidler end i dag. Derudover skalanalysetiden nedbringes, så der bliver bedre muligheder forat gribe ind, når grænseværdierne overskrides – og dervedstoppe ulovlige fødevarer, inden de bliver solgt og spist.For det andet vil regeringen øge oplysningsindsatsen omsprøjtemidler, om deres brug i fødevareproduktionen og omforekomsten af rester af sprøjtemidler i fødevarer. Derved vilforbrugeren være med til at skabe incitament for dyrkningog handel med produkter, der er dyrket uden eller medmindre mængder sprøjtemidler.

Skærpet kontrolmed sprøjtemidlerNye regler skal sikre, at vi bruger færre og mindrebelastende sprøjtemidler i Danmark. Men reglerne fårkun den ønskede effekt, hvis de bliver overholdt. Derforskærper vi kontrollen.Ulovlig import af sprøjtemidler er et tiltagende problem iDanmark – og mange af de ulovligt importerede midler kanudgøre en risiko for grundvandet. Det er ikke acceptabelt,og vi skal bruge alle midler til at stoppe den ulovlige import.Regeringen øger derfor indsatsen mod den ulovlige importog skærper samtidig straffene for at importere og brugeulovlige midler. Derudover fortsætter myndighederne kon-trollen hos forhandlerne og hos jordbrugerne.Myndighederne skal gribe ind de steder, hvor der er særligerisici for, at brugen af sprøjtemidler kan forurene vores grund-vand. Det gør man bl.a. ved at prioritere en målrettet kontrolmed brug af sprøjtemidler omkring vandindvindingsanlæg.Og ved at øge kontrollen med vaske- og påfyldepladser,som udgør en potentiel risiko for punktkildeforurening.

Syn af sprøjteudstyr kræver uddannelse og kontrolFremover skal alle sprøjter synes, men reglerne får kun denønskede effekt, hvis reglerne er forstået af dem, som deberører. Derfor sikrer regeringen bl.a. uddannelse til de men-nesker, som skal syne sprøjterne, og tilvejebringer rammernefor, at synet kan gennemføres på en smidig måde. Samtidigskærpes kontrollen med de sprøjter, der er i brug, så ingenfår mulighed for at omgå reglerne om syn.Effekt:Beskyttelse af sundhed, natur og grundvand.

Styrket kontrolFlere myndigheder skærper fremover kontrollen – hver isærog i tæt samarbejde. NaturErhvervstyrelsen vil årligt aflæggemere målrettede kontrolbesøg på udvalgte jordbrugsvirk-somheder og bl.a. kontrollere, at jordbrugerne opbevarerog bruger sprøjtemidler korrekt, og at de indberetter deressprøjtejournaldata. Miljøstyrelsen vil bl.a. føre kontrol med, atbrugerne på offentlige arealer har sprøjtecertifikat – og medindholdet af de sprøjtemidler, der forhandles i Danmark. OgSKAT vil foretage stikprøvevis kontrol med virksomhedernesafgiftsregnskab, hvor det kontrolleres, at de indførte sprøjte-midler i Danmark er godkendt af Miljøstyrelsen.Effekt:Øget overholdelse af reglerne – og øget beskyttelseaf sundhed, natur og grundvand.

Skærpetstraf for at importere og bruge ulovlige midlerDer er i dag krydsoverensstemmelseskrav på ulovliganven-delseaf sprøjtemidler, som betyder, at landmænd, der over-træder reglerne, får reduceret deres EU-støtte mærkbart. Detvil blive undersøgt, om det også vil være muligt at indførekrydsoverensstemmelseskrav, der kan gælde forbesiddelseaf ulovlige sprøjtemidler, og i så fald vil sådanne krav bliveindført. Der vil blive indført regler om, at de jordbrugere, derbesidder og/eller anvender ulovligt importerede sprøjtemid-ler, kan få tilbagekaldt deres sprøjtecertifikat.Bøderne har hidtil generelt set været for lave og uden præ-ventiv effekt. Det vil der blive ændret på. Der vil blive indførtskærpede straffe i kemikalieloven med henblik på at fjerneincitamentet til at foretage import og anvendelse af ulovligesprøjtemidler.Effekt:Mindre ulovlig import af sprøjtemidler og dermedøget beskyttelse af sundhed, natur og grundvand.

Investering iforskning og teknologiVi skal sikre, at vi i Danmark har den nødvendige videntil at kunne minimere risiko og belastning ved brug afsprøjtemidler. Og vi skal sikre, at Danmark opnår mereindflydelse i EU og zonesamarbejdet. Det kræver fortsattilskud til forskning, udvikling og miljøteknologi.Regeringen ønsker en ambitiøs og strategisk tilgang til detilskud, som i dag ydes fra Programmet for bekæmpelses-middelforskning, Grønt Udviklings- og Demonstrationspro-gram (GUDP) og Miljøteknologiordningen.Det handler i høj grad om at få nyttiggjort de grønne løsnin-ger og forskningen til gavn for sundhed, natur og grund-vand. F.eks. kan landmanden med ny teknologi spare op til40 procent af forbruget af sprøjtemidler.

Det vil regeringenMålrettet tilskud til bekæmpelsesmiddelforskningTilskud til projekter, der dels øger vores viden om ef-fekterne af bekæmpelsesmidler (herunder kombinations-effekter, hormonforstyrrende effekter samt risikoen forgrundvand og vandmiljøet) og dels til udvikling af meto-der, der kan mindske belastningen og øge beskyttelsenaf sundhed, natur og grundvand. Eksempelvis forskningi værktøjer til at gennemføre principper om integreretplantebeskyttelse og måle effekten af indsatsen.Effekt:Ny viden, der kan være med til at øge beskyttel-sen af sundhed, natur og grundvand.

Bedre overvågnings-, varslings- ogbeslutningsstøttesystemer for skadevoldereEksisterende overvågnings-, varslings- og beslutningsstøt-tesystemer vil blive videreudviklet, og der skal eventueltudvikles nye systemer. Der er bl.a. behov for at udvikle sy-stemer, der inkluderer miljøfaktorer i beslutningsgrundlaget– f.eks. ved at foreslå mindst miljøbelastende sprøjtemidlerog beregne den økonomiske gevinst ved behandling.Effekt:Optimeret brug af sprøjtemidler, så der opnås enreduktion i forbrug og belastning af sundhed, natur oggrundvand.

Tilskud til grøn innovationMiljøteknologiordningen har i 2012 – med en tilsagns-ramme på 73 mio. kr. – særligt fokus på sprøjtemidler.Tilskuddene får effekt fra 2013 og 2014 og forventes atbidrage positivt til den grønne omstilling på sprøjtemid-delområdet, herunder implementering af IPM. Der vil igeni 2013 blive uddelt midler til sprøjtemiddelområdet underMiljøteknologiordningen. GUDP skal fortsat fremadrettethave fokus på sprøjtemiddelområdet, og området forven-tes at indgå i den nye GUDP-handlingsplan for 2013.Effekt:Reduceret forbrug af sprøjtemidler og dermedreduktion i belastning samt bidrag til grøn omstilling.

Integreret plante-beskyttelsei fokusLandmænd, gartnere og andre brugere af sprøjtemidlerskal vælge den dyrkningsløsning, der belaster menneskerog miljø mindst. Det kræver, at de såkaldte IPM-princip-per bliver godt integreret i bl.a. landmændenes dagligdag.Det er et krav fra EU, at landmænd, gartnere og andre jord-brugere fra 2014 skal efterleve principperne om integreretplantebeskyttelse (IPM-principperne). Integreret plantebe-skyttelse går kort fortalt ud på, at jordbrugeren skal gøre såmeget som muligt for at forebygge angreb af skadevoldereog dermed reducere behovet for at bruge sprøjtemidler.Den nye pesticidafgift fremmer brugen af de sprøjtemidler,der belaster sundhed, natur og grundvand mindst. De mestbelastende sprøjtemidler bliver dyrest, og det ansporerlandmænd, gartnere og andre til at følge IPM-principperne,til at spare på sprøjtemidlerne og til at bruge de mindstbelastende midler.Som supplement til afgiften ønsker regeringen at oprustepå undervisnings- og rådgivningsindsatsen omkring IPM.Eksempelvis bliver de rådgivningsforløb, der allerede er igang, fulgt op af en bedre uddannelse af alle jordbrugere, såden nyeste viden om integreret plantebeskyttelse kommerud til alle. En øget implementering af IPM vil også styrke vo-res muligheder for at præge dagsordenen i EU og dermedsikre et generelt højt beskyttelsesniveau.

Det vil regeringenMålrettet IPM-rådgivning på landbrugDer vil blive gennemført målrettede rådgivningsforløb tilstore professionelle landbrug i 2-årige forløb, henholdsvis i2012-2013 og igen i 2014-2015. Rådgivningsforløbene skalomfatte minimum 90.000 hektar landbrugsjord i alt. Frem tilog med 2015 afprøves nyeste viden inden for IPM på femsærlige IPM-demonstrationsbrug. Denne viden kommunike-res ud til hele landbrugserhvervet.Effekt:Reduktion i forbruget af sprøjtemidler og nedsatbelastning.

Målrettet IPM-rådgivning på gartnerierMålrettede rådgivningsforløb til professionelle gartnerier i2-årige forløb i perioden 2012-2013 og igen i 2014-2015.Der er særligt fokus på restindholdet af sprøjtemidler i frugtog grønt og på arbejdsmiljø i væksthusproduktionen. Nyesteviden afprøves på demonstrationsgartnerier, som skal gøreen særlig indsats for at afprøve IPM-principperne. Den nyeviden kommunikeres ud til hele gartnerierhvervet.Effekt:Reduktion i forbruget af sprøjtemidler og nedsatbelastning

Færre sprøjtemidler istat, region og kommuneDet vil regeringenKommuner, regioner og stat skal tættere på målet om atudfase sprøjtemidler på offentlige arealer. Der skal væresærligt fokus på udfasning af sprøjtemidler i parker, påidrætsarealer og andre arealer, hvor mennesker færdes.Det kræver, at bekæmpelsesstrategierne er opdateretmed den nyeste viden og erfaringer på området – og atbåde gode og dårlige erfaringer bliver delt.I 2007 fornyede stat, regioner og kommuner en aftale fra1998 om at udfase sprøjtemidler på offentlige arealer. Sidenden første aftale blev indgået, er der sket et markant fald ibrugen af sprøjtemidler på offentlige arealer, idet forbrugetfra 1995 til 2010 blev reduceret fra 23 ton til 3 ton. Men isærkommunerne, som er pligtige til at bekæmpe invasive arterpå Natura 2000-arealer, har påpeget udfordringer med atbekæmpe invasive plantearter som f.eks. rynket rose ogjapansk pileurt uden brug af sprøjtemidler.Regeringen vil derfor sikre, at kommuner, regioner og statfastholder fokus på at reducere forbruget af sprøjtemidlerog i videst mulig omfang vælger strategier uden sprøjtemid-ler til at bekæmpe invasive plantearter. Der skal endviderevære særligt fokus på udfasning af sprøjtemidler i parker, påidrætsarealer og andre arealer, hvor mennesker færdes.

Øget videndeling mellem kommuner og statI samarbejde med KL vil der blive etableret et forum, hvorkommuner/stat kan udveksle erfaringer om pleje af of-fentlige arealer uden brug af sprøjtemidler.Der gøres en særlig indsats for at dele erfaringer medde kommuner, der har problemer med at overholde denfrivillige aftale. Videndeling og formidling af forskningsre-sultater er ligeledes prioriteret højt.Effekt:Fastholdelse af et lavt forbrug af sprøjtemidler.

Skrappere kravtil golfbanerGolfklubber skal leve op til skrappere krav til brug afsprøjtemidler på banerne, så både forbrug og belast-ning falder. Det kræver bl.a. øget kontrol og øgetdialog bliver.Der bruges årligt ca. 2 ton sprøjtemidler på golfbanerne.Der er derfor behov for at sikre, at der ikke anvendes størremængder, end der er behov for, og at klubberne efterleverIPM-principperne. Kontroller har vist, at golfbanerne i et vistomfang bruger sprøjtemidler, som enten ikke er godkendt tilgolfbaner eller er forbudte at anvende i Danmark.Regeringen ønsker at øge beskyttelsen af vores grundvandog natur samtidig med, at det fortsat skal være muligt forgolfbanerne at have en god banekvalitet. Det er samtidig vig-tigt, at de nye regler efterleves, og at snyd med f.eks. ulovligesprøjtemidler får mærkbare konsekvenser for klubberne.Regeringen indfører derfor et loft for, hvor meget golfba-nerne må belaste den enkelte golfbane med sprøjtemidler.De nye regler går ud på at begrænse brugen af sprøjtemid-ler mest muligt. Ikke bare i ton, men særligt i giftighed. Detskal ske ved hjælp af et pointsystem baseret på de enkeltesprøjtemidlers sundheds- og miljømæssige egenskaber.Klubberne skal også fremover indberette deres årligeforbrug af sprøjtemidler til Miljøstyrelsen, og styrelsen vilkontrollere, at de nye regler overholdes.Kravene bliver suppleret med initiativer, der skal øge videnog ændre holdninger i branchen. De største barrierer vurde-res at være banernes fokus på økonomi og spillekvalitet samtmanglende opbakning til sprøjtemiddelreduktion, hvorfor derbl.a. er behov for en holdningsændring i golfbranchen.

Fortsættelse af kontrolkampagner på golfbanerMiljøstyrelsens Kemikalieinspektion vil, så længe derfortsat viser sig at være overtrædelser, gennemføre kon-trolkampagner på golfbanerne. Formålet er at kontrollere,om der anvendes sprøjtemidler, der ikke er godkendt iDanmark, og om der anvendes sprøjtemidler, der ikkeer godkendt til brug på golfbaner. Endvidere vil der bliveforetaget kontrol med forbrugsdata i den nye indberet-ningsportal.Effekt:Reduceret sprøjtemiddelforbrug og -belastning.

Mindre belastningi haverneDanskerne skal klædes bedre på til at pleje deres haveruden brug af sprøjtemidler, og hvis de sprøjter, skal detvære med de sprøjtemidler, der belaster sundhed, naturog grundvand mindst. Og borgerne skal have størreviden om sprøjtemidlers risici. Det kræver både mereinformation , nye regler for forhandlere og nye måder atsamarbejde på.Haveejerne bruger sprøjtemidler til bl.a. at bekæmpe mosi deres plæne, skvalderkål og andet genstridigt ukrudt ihaven, og det samlede forbrug er årligt på 60-120 ton, sva-rende til ca. 2 procent af det samlede salg af sprøjtemidler.Regeringen ønsker, at alle danskere får adgang til opdateretviden om risici ved de enkelte sprøjtemidler – og at fremmeat haveejerne enten fravælger sprøjtemidler i haven ellervælger det produkt, der belaster sundhed, natur og grund-vand mindst. Forhandlerne skal også klædes bedre på til atrådgive kunderne, og sprøjtemidlerne skal ikke længere ståfrit fremme.

Nye vilkår for salg af sprøjtemidler til haveejereDer vil blive indført regler for, hvem der skal gennemgå enuddannelse og på den baggrund erhverve et certifikat forfremover at kunne sælge sprøjtemidler. Der vil blive udar-bejdet en plan, der sikrer, at alle relevante forhandlere kangennemføre kurset ved udgangen af 2015. Der vil ogsåblive indført krav om, at salg af sprøjtemidler til haveejereskal ske via direkte kontakt med en salgsmedarbejder,der har certifikatet. Det medfører, at denne type sprøjte-midler fremover enten skal stå bag disken eller i aflåsteskabe/rum i butikken.Effekt:Øget beskyttelse af sundhed, natur og grundvand.

Sådan når vi vores mål– sikker styringMålsætningen om at reducere belastningen af sprøjtemidlermed 40 procent skal være opfyldt ved udgangen af 2015.Da der er tale om en treårig strategi, og der skal væremulighed for at planlægge den efterfølgende sprøjtemiddel-strategi, skal der gennemføres en evaluering af alle strategi-ens initiativer i slutningen 2014.De enkelte initiativer og pejlemærker vil årligt blive fulgt nøjegennem hele forløbet frem til 2015. Først i løbet af som-meren 2016 foreligger resultatet af beregningen af pesticid-belastningsindikatoren for 2015, og først da kan det endeligafgøres, om målet er nået.Organisering der skal understøtte fremdrift ogmålopfyldelseDer bliver nedsat en overordnet styregruppe på tværs afforskellige ministerier, som skal være med til at sikre, atde mange forskelligartede initiativer er koordineret, og atansvaret for at gennemføre alle initiativerne bliver fordeltog løbende nøje følges af de relevante parter. Gruppen skalligeledes sikre, at det løbende blive evalueret, om initiati-verne bidrager til at nå strategiens overordnede målsæt-ning. Gruppen har også ansvar for at give en årlig status tilministre og Folketing.Styregruppen mødes minimum to gange årligt og består afrepræsentanter fra følgende myndigheder:•••••••Miljøministeriets departementMiljøstyrelsenNaturstyrelsenFødevareministeriets departementFødevarestyrelsenNaturErhvervstyrelsenSkatteministeriet

Sådan følger man IPM-principperne1.Man forebygger og bekæmper skadevoldere vha. fleremetoder, navnlig ved:– at have et varieret og sundt sædskifte– at bruge hensigtsmæssige dyrkningsmetoder– at bruge resistente eller tolerante sorter, når det er muligtog bruge udsædsmateriale af høj kvalitet– at gødske, kalke, vande og afvande i passende omfang– at forebygge spredning af ukrudt, sygdomme og skadedyr– at beskytte og øge mængden af nytteorganismer i ogomkring det dyrkede areal.2.Man overvåger skadevolderne i afgrøderne med passendemetoder og værktøjer, bruger varslings-, prognose- og diag-nosticeringsmetoder, når det kan lade sig gøre og søger rådhos professionelt kvalificerede rådgivere.3.Man inddrager varslinger, prognoser og grænseværdier, nårman tager beslutninger om plantebeskyttelse.4.Man vælger biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske meto-der mod skadevolderne, hvis de er tilstrækkeligt effektive til atbekæmpe skadedyr.5.Man vælger de sprøjtemidler, som passer bedst til opgavenog er mindst belastende for menneskers sundhed, andreorganismer i naturen og miljøet.6.Man vælger den korrekte dosering, så vidt muligt nedsattedoseringer. Man behandler så få gange som muligt, pletsprøj-ter mv. Samtidig forebygger man, at skadevolderne udviklerresistens mod midlerne.7.Er der risiko for resistensdannelse, tager man tilgængeligeantiresistentsstrategier i brug for at bevare produkternes ef-fektivitet. Eksempelvis ved at bruge forskellige sprøjtemidlermed forskellig virkemåde.8.Man følger op på, hvordan indsatsen har virket. Udgangs-punktet er en løbende overvågning af skadevolderne i markenog registreringerne i sprøjtejournalen.

Initiativ- ogeffektoversigtSom supplement til den overordnede målsætning – 40procent reduktion i sprøjtemidlernes belastning af sundhed,natur og grundvand ved udgangen af 2015 – er der fast-sat en række pejlemærker. Pejlemærkerne angiver, hvadregeringen ønsker at opnå inden for de forskellige områder.Initiativ- og effektoversigten viser, hvilke initiativer der gen-nemføres for at nå de enkelte pejlemærker, og hvordan viherigennem bidrager til at reducere belastningen af natur,grundvand og menneskers sundhed. Initiativerne gen-nemføres på forskellige tidspunkter, hvilket også fremgår afoversigten.

Godkendelse og kontrolPejlemærkerSundhedsbelastningenfra anvendelsen af desærligt problematiskestoffer (kræftfremkaldendeog hormonforstyrrendestoffer) reduceres med 40procent ved udgangen af2015 i forhold til belastnin-gen i 2011.InitiativerMere effektiv og skrapgodkendelsesordning.Tilskudsordning tilalternative sprøjtemidler.Øget indsats i forhold til EUrisikovurderinger.Forskningsindsats til at udbygge videnog udvikle metoder til godkendelses-ordningen.Øget anvendelse af oplysninger fra ind-beretninger fra sprøjtejournaler i kontrol-len af lovlig anvendelse af sprøjtemidleri jordbrugserhvervet.Øget indsats mod ulovlig import afsprøjtemidler.Skærpet sanktionering af ulovlig importog anvendelse af sprøjtemidler.Uddannelse og kontrol for at understøttenye krav til syn af sprøjter.Skærpet myndighedskontrol.EffektØget beskyttelse af sundhed,natur og grundvand.Nedsat belastning af menneskers sund-hed, natur og grundvand – samt øgetincitament til omlægning til økologi.Øget beskyttelse i hele EU.Øget beskyttelse af sundhed, naturog grundvand.Minimering af ulovlig import oganvendelse af sprøjtemidler.xxxxxx

GrundvandPejlemærkerIngen overskridelse afsprøjtemidlers grænse-værdier igrundvandet.InitiativerInternational vurdering afgodkendelsesordningen.Mere viden om sprøjtemidlers risiko forudvaskning til grundvandetStyrket samarbejde mellem myndighe-der, virksomheder og organisationer omhåndtering af punktkildeforurening.Styrket indsats i EU og Nordzonen.EffektBedre beskyttelse af grundvandet.Hurtigere effektuering af indgreb for atsikre bedre beskyttelse af grundvandet.Færre forbudte sprøjtemidler i grundvan-det og mindre punktkildeforurening medgodkendte stoffer.Bedre beskyttelse i hele EU og mere ligekonkurrencevilkår.x2013xxxx20142015

Målrettet kommunikation til borgerne om Mere viden om grundvandsbeskyttelsengrundvandsbeskyttelsen og om den restrik- og større tryghed hos befolkningen.tive godkendelsesordning for pesticider.Forskningsindsats pågrundvandsområdet.FødevarerPejlemærkeIndholdet af rester afsprøjtemidler i danskefødevarerskal være sålavt som muligt.InitiativerIntensiveret EU-indsats for at sikre lavegrænseværdier for rester af sprøjtemidleri fødevarer.EffekterReduktion belastning af forbrugernessundhed.Øge beskyttelse af sundhed, naturog grundvand.

Øget fokus på undersøgelse af risikoenReduceret belastning af forbrugernesfor kombinationseffekter i forhold til rester sundhed.i fødevarer.Øget indsats for undersøgelse af fore-komsten og risikoen for rester af sprøjte-midler i foderafgrøder.Udvidelse af kontrol-programmet, så detomfatter rester i foderafgrøder.Test af flere stoffer og forkortelse afanalysetiden.Øget kontrol for sikkert foder og sikrefødevarer på virksomheder.Fokus på særlige problemafgrøder elleroprindelsessteder.Målrettet information til forbrugerne ombrugen af sprøjtemidler og forekomstenaf rester på fødevarer og forbrugernesmulighed for at påvirke erhvervet viaderes indkøbsvaner.Offentliggørelse af årlige kontrolresultateraf rester af sprøjtemidler på fødevarer.Rapport med overvågningsresultater.Reduktion i den sundhedsmæssige be-lastning for husdyr og mennesker.Øget fødevaresikkerhed.Forbedret kontrol og øget viden om resteri fødevarer.Udbygget kvalitetssikring i forhold tilrisikovurdering, produktkvalitet og styrketleverandørvurdering.Øget fødevaresikkerhed.Forbrugerne vil i højere grad kunne træf-fet et bevidst valg af fødevarer på etoplyst grundlag.

Anvendelse og dyrkningPejlemærkeAlle jordbrugskal dyrkesefter principperne om in-tegreret plantebeskyttelseinden 2014.InitiativerMålrettet IPM-rådgivning på landbrug.Målrettet IPM-rådgivning på gartnerier.7 IPM-demonstrationsjordbrug af prøvernyeste viden, som kommunikeres til heleerhvervet.Opdatering af afgrødespecifikke dyrk-ningsvejledninger.Øget fokus på IPM i uddannelsen af jord-brugere og rådgivere.Rådgivning om minimering af rester afsprøjtemidler i fødevarer.EffektReduktion i forbruget af sprøjtemidler ognedsat belastning.Reduktion i forbruget af sprøjtemidler ognedsat belastning.Reduktion i forbruget af sprøjtemidler ognedsat belastning.Reduktion i forbruget af sprøjtemidler ognedsat belastning.Reduktion i forbruget af sprøjtemidler ognedsat belastning.Færre rester af sprøjtemidler i fødevarer.xxxx2013xxx2014xxx2015xxx

Udvikling af overvågnings-, varslings- og Optimeret brug af sprøjtemidler, så derbeslutningsstøttesystemer for skadevoldere. opnås en reduktion i forbrug og belast-ning af sundhed, natur og grundvand.Forskningsindsats for at identificere barri- Øget beskyttelse af sundhed, naturerer hos brugerne af sprøjtemidler og øge og grundvand.vores viden om IPM.Miljøteknologiordningen giver særligetilskud til ny og forbedret teknologiskeløsninger for at minimere belastningen afsprøjtemidler.Kommune, region og statskal sænke forbruget afsprøjtemidler i overens-stemmelse med den frivil-lige aftale på området.Bekæmpelsesstrategier for invasive arter.Reduceret forbrug af sprøjtemidler ogdermed reduktion i belastning samtbidrag til grøn omstilling.Effektiv bekæmpelse af invasive plantear-ter og reduceret brug af sprøjtemidler.xx

Øget kommunikation og videndeling mel- Fastholdelse af et lavt forbrug af sprøjte-lem kommuner og stat om sprøjtefri pleje. midler.Opgørelse af forbruget af sprøjtemidlerpå offentlige arealer.Informationsudveksling og overblik overudviklingen.Reduceret sprøjtemiddelforbrugog -belastning.Reduceret sprøjtemiddelforbrugog -belastning.Reduceret sprøjtemiddelforbrugog -belastning.Reduceret sprøjtemiddelforbrugog -belastning.Reduceret sprøjtemiddelforbrugog -belastning.Øget beskyttelse af sundhed, naturog grundvand.Øget beskyttelse af sundhed, naturog grundvand.Øget beskyttelse af sundhed, naturog grundvand.Bedre beskyttelse af sundhed, naturog grundvand.Bedre viden til mere målrettet information.

Golfbranchenskal reducere Styrket efteruddannelse af greenkeepereforbrug og belastning afom alternative bekæmpelses- og pleje-sprøjtemidler.strategier – og dermed om IPM.Ny internatportal til indberetning af sprøj-temiddelforbrug.Fortsættelse af kontrolkampagner pågolfbaner, så længe der er overtrædelser.Evaluering af de nye regler.Forskningsindsats på golfbaner.Haveejerneskal i størreomfang vælge de mindstbelastende sprøjtemidler.Informationskampagne målrettethaveejere.Ny informationskampagne om ulovligimport af sprøjtemidler til haveejereNye vilkår for salg af sprøjtemidler tilhaveejere.Strammet adgang til køb af sprøjtemidler.Årlig statistik over salg til haveejere.

FinansieringSprøjtemiddelstrategien er primært finansieret af de ind-tægter, som kommer fra den nye afgift på sprøjtemidler.Dertil kommer fremover en finansiering af behandlingen afansøgninger om godkendelse af sprøjtemidler via gebyrerog endelig omdisponeringer i Fødevareministeriet ogMiljøministeriet. Den samlede finansiering for den treårigeperiode er på 253,5 mio. kr. – den årlige finansiering er der-med i gennemsnit på 84,5 mio. kr. Tabel 1 angiver beløbet,der er afsat til de enkelte områder i sprøjtemiddelstrategien.

Tabel 1. Finansiering af de enkelte indsatsområder i den treårige planperiode.IndsatsområdeStyrket indsats for beskyttelseaf grundvand.Øget kontrol bl.a. ulovlig import og øgetfødevaresikkerhed.Skrappere godkendelsesordning ogøget dansk indsats i EU.Øvrige virkemidler, herunder forskning,rådgivning og information.SumI alt30,3 mio. kr.35,7 mio. kr.87,8 mio. kr.99,7 mio. kr.253,5 mio.kr.20138,9 mio. kr.10,5 mio. kr.27,8 mio. kr.32,4 mio. kr.79,6 mio. kr.201410,8 mio. kr.12,9 mio. kr.29,5 mio. kr.32,2 mio. kr.85,4 mio. kr.201510,6 mio. kr.12,3 mio. kr.30,5 mio. kr.35,1 mio. kr.88,5 mio. kr.

Beskyt vand, natur og sundhed– Sprøjtemiddelstrategi 2013-20152012/2013:7

Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til

Miljøministeriets InformationscenterTlf. : 70 12 02 11 kl. 9.00-16.00E-mail: [email protected]

ISBN trykt udgave

978-87-92985-04-0

ISBN elektronisk udgave

978-87-92985-05-7

Design

Operate A/S

Omslag

India

Foto

iStockColourboxHenrik HolmMiljøministeriet

Tryk

Rosendahl Schultz Grafisk A/S

Web

Publikationen kan hentes eller bestilles iMiljøministeriets netboghandelhttp://mim.schultzboghandel.dk/eller på http://www.fvm.dk/publikationer