Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
FLF Alm.del Bilag 52
Offentligt
RefDatoSide
php/sok15. november 20121af2
FolketingetMiljøudvalget
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Christiansborg1240 København K
Udviklingen i miljøbelastningen med pesticider
Med opbakning fra erhvervet er der siden den første pesticidplan med start i 1986 sket en megetmarkant nedgang i pesticidbelastningen som følge af opstramninger i godkendelsesordningen forpesticider og en række målrettede reguleringer, der understøtter en sikker anvendelse.Det er vigtigt for mig, som formand for sektorbestyrelsen for planteproduktion i Landbrug &Fødevarer, at bidrage til at debatten om erhvervets pesticidanvendelse sker på et sagligt og oplystgrundlag.Belastningsomfang
Som følge af Grøn Vækst-aftalen er der i bekæmpelsesmiddelstatikken nu beregninger af det nyebegreb belastningsomfang. Beregningerne sker med udgangspunkt i aktivstoffernes ogprodukternes iboende egenskaber, og er således et udtryk for mulige påvirkninger, men ikke etudtryk for i hvilket omfang anvendelsen faktisk belaster sundhed og miljø. De forskellige organismerskal af gode grunde i kontakt med pesticidet, før de bliver skadet. Fisk bliver eksempelvis ikkeskadet, hvis plantebeskyttelsesmidlet bliver på dyrkningsfladen.Belastning 2007-2011
Det stigende salg i de seneste år betyder, at den beregnede belastning i forhold til den solgtemængde over den femårige periode er steget med 35 procent. Fra 2010 til 2011 er sket et fald på 8procent. På grund af varsling af den nye afgift, som har ført til lageropbygning, og normalefluktuationer i salget af de enkelte produkter, kan opgørelsen i de 5 år ikke sige noget generelt omudviklingen i belastningen fra pesticidanvendelsen.Belastningsomfanget er meget påvirket af enkelte produkter. Et enkelt afskadedyrsmidlerne,cypermethrin, udgør i perioden 2007 til 2011 henholdsvis 3, 19, 24, 23 og 9procent af den samlede belastning (B). Et stort fald i salg af dette produkt er en væsentlig årsag til,at belastningen faldt med 8 procent fra 2010 til 2011. Det har stor betydning ved vurdering afstigningen på 35 procent i perioden 2007 til 2011, at salget af cypermethrini udgangsåret 2007 harværet meget lavere end både årene før og efter.Eksemplet med cypermethrin viser, at der med den nye afgift på nogle områder vil kunne ske enhurtig reduktion af belastningen, når landmændene får kendskab til hvilken belastning de enkeltemidler kan udgøre, og - ud over at betale en højere afgift - får mulighed for at inddrage denne videnved indkøb. Det vil dog kun være muligt, hvor der er reelle alternativer til rådighed. Ofte vil det værenødvendigt at fortsætte med at bruge midler med højere belastning for at undgå udvikling afpesticidresistens, eller fordi der ikke findes alternativer.Side2af2
Udvikling i belastning over en længere periode
Belastningsomfang er en relativ størrelse, som har reference til salget i 2007. Desværre er der ikkeforetaget en beregning af belastningen tilbage til sidst i 1980’erne, hvor revurderingen afpesticiderne som en del af den første pesticidplan blev påbegyndt. En sådan beregning ville vise,hvilke nedgange i belastningsomfanget, der er sket som følge af forbud mod gamle stoffer,godkendelse af nye stoffer med bedre miljø- og sundhedsprofil og udvikling af produkter medmindre belastning af arbejdsmiljøet.Til udvalgenes orientering vedlægges vores analyse af udviklingen i miljøbelastningen medpesticider.Fokus på eventuelle påvirkninger
For landbruget er det vigtigt, at der holdes fokus på den indsats, der gør det sikkert ogmiljømæssigt acceptabelt at anvende den mængde pesticider, der produktionsmæssigt er behovfor. Vi har brug for, at regeringen fortsat gennem forskning og udvikling understøtter, at Danmarksfastholder et internationalt set lavt pesticidforbrug, og at viden om sundheds- og miljøpåvirkningerfastholdes på et højt niveau, eksempelvis for at fastholde et lavt niveau for pesticidrester i danskeplanteprodukter og sikre et godt arbejdsmiljøet for dem, som gennem deres arbejde kan få kontaktmed pesticider.Landbrug & Fødevarer har den opfattelse, at de nødvendige tiltag til sikring af grundvand ergennemført:Godkendelsesordningen har EU’s strengeste krav med hensyn til stoffernes risiko forudvaskning til grundvandI Varslingssystemet for pesticider overvåges, om godkendte stoffer kan give anledning tiludvaskning til grundvandVaskepladsbekendtgørelsens regler sikrer, at spild ved påfyldning og rengøring af sprøjterikke giver anledning til punktkilderDer kan anlægges boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor myndighederne ud fraen konkret vurdering påviser, at der er et særligt behov for beskyttelse mod nedvaskningaf pesticiderDer er krav om uddannelse og efteruddannelse for sprøjteførere, således at professionellebrugere af pesticider har kendskab til sikker anvendelseJeg ser frem til et fortsat godt samarbejde om at sikre gode rammer for dansk planteproduktion iverdensklasse, en pesticidanvendelse der er behovsstyret og bæredygtig,en anvendelse ogregulering baseret på høj faglighed hos myndigheder og erhverv.Med venlig hilsenTorben Hansen
Formand, Landbrug & Fødevarer, PlanteproduktionVedlagt: Landbrug & Fødevarers analyse af udviklingen i miljøbelastningen med pesticider.
