FLF, Alm.del - 2012-13 - Bilag 52: Henvendelse af 16/11-12 fra Landbrug & Fødevarer om udviklingen i miljøbelastningen med pesticider

Udviklingen i miljøbelastningen med pesticiderHighlights:Der er kommet en ny indikator for pesticidbelastningen fra jordbruget,den såkaldte ”Pesticidbelastningsindikator” (PBI). Med den nye indika-tor kombineres pesticidernes miljøbelastning og sundhedsbelastning iét tal.Den netop udgivne Bekæmpelsesmiddelstatistik for 2011 fra Miljøsty-relsen viser, at PBI fra 2010 til 2011 faldt fra 3,55 til 3,27, dvs. med 8pct. Årsagen er et fald i belastningen fra insektmidler, hvor der både ersket et fald i det samlede salg og et skift til mindre belastende insekt-midler.Set over hele opgørelsesperioden 2007-2011 steg PBI med 35 pct. Iperioden forud, dvs. fra 1992 til 2006, var der imidlertid en markant re-duktion af belastningen, målt ved enkeltindikatorer. De stærkeste faldses for hormonforstyrrende stoffer og grundvand, der fra 1992-2006faldt til henholdsvis en femtedel og en fjerdedel af 1992-niveauet.Ifølge et EU direktiv skal principperne for såkaldt ”Integrated PesticidManagement” (IPM) være implementeret senest i 2014. Det indebærerfokus på at minimere belastningen på omgivelserne, f.eks. ved brugeikke-kemiske metoder og vælge mekanisk eller mikrobiologisk plante-beskyttelse.Danmark er langt fremme på dette område, og pesticidforbruget i dansklandbrug er lavt set i international sammenhæng. En EU-undersøgelsefra 2010 viser en behandlingshyppighed i Danmark på 30-60 pct. af ni-veauet i Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Det skyldes anvendelseaf lavere sprøjtedoser, opmærksomhed på skadetærskler, varslingssy-stemer for skadedyrsangreb, robuste sorter og beslutningsstøttesyste-mer. Dertil kommer et strengt dansk system for godkendelse af pestici-der.Der er færre pesticidrester i dansk frugt og grønt end i importerede pro-dukter. For grøntsager blev der i 2010 påvist pesticidrester i 42 pct. afde importerede grøntsager mod kun 13 pct. af de danske. For frugt blevder påvist pesticidrester i 66 pct. af den importerede frugt mod 52 pct.af dansk frugt.

IndledningDer er kommet en ny indikator for pesticidbelastningen fra jordbruget. Ijanuar 2012 udgav Miljøstyrelsen den første rapport, som belyser udviklin-gen i pesticidbelastningen ved anvendelse af den nye indikator, den så-kaldte ”Pesticidbelastningsindikator” (PBI). I Miljøstyrelsens netop udgivneBekæmpelsesmiddelstatistik 20111belyses udviklingen i PBI.Med den nye indikator kombineres pesticidernes sundhedsbelastning ogmiljøbelastning i ét tal. Indikatoren for miljøbelastningen er opdelt i to pa-rametre, miljøadfærd og miljøeffekt. Parameteren for miljøadfærd beskri-ver, i hvilket omfang aktivstofferne ophobes i fødekæden, nedbrydes ogudvaskes. Parameteren for miljøeffekt beskriver aktivstoffets akutte og kro-niske giftighed. Sundhedsbelastningen belyses ved midlernes sundhedsbe-lastning for sprøjteføreren.Indikatoren belyser den potentielle risiko for sundheds- og miljøskader udfra de solgte mængder og måler altså ikke de konkrete effekter på sundhedog miljø.Indikatoren supplerer den hidtil anvendte indikator, ”Behandlingshyppig-hed” (BH). Denne beskriver ”det antal gange, som det samlede konventio-nelle landbrugsareal i gennemsnit kan behandles i løbet af en vækstsæsonmed den solgte mængde plantebeskyttelsesmidler anvendt i normaldose-ringer”. Den tager dermed ikke højde for sprøjtemidlernes giftighed og mil-jømæssige egenskaber. Det er dette, der med den nye indikator søges atråde bod på.Salg og anvendelse af pesticider, mv.Pesticider anvendes i landbruget til forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt,plantesygdomme og skadedyr i planteproduktionen. Der findes en rækkeforskellige pesticider, der anvendes til forskellige formål, og der sker enløbende produktmæssig udvikling i pesticider, ligesom viden om midlerneseffekt og miljø- og sundhedspåvirkning øges. Der skelnes især mellem:Herbicider (ukrudtsmidler)Fungicider (svampemidler)Insekticider (insektmidler)Dertil kommer:Midler til vækstregulering (plantehormoner, stråforkortere)Den miljømæssige interesse knytter sig til de såkaldte aktivstoffer, som erde stoffer der virker bekæmpende. Miljøstyrelsens seneste oversigt oversalget af pesticider gælder salget i 20112.Der blev i 2011 forhandlet 85 forskellige aktivstoffer i sprøjtemidler til land-brugsafgrøder. Heraf var 46 herbicider, 24 var fungicider, 10 var insektici-der og 5 var vækstregulerende.Der blev solgt i alt ca. 4.239 tons aktivstoffer. Heraf udgjorde herbiciderne83 %, fungiciderne knap 13 %, midler til vækstregulering 4 % og insektici-derne knap 1 %.

MiljøpåvirkningDe fleste pesticider er organiske forbindelser, og mikroorganismer i jorden,vandløb og søer nedbryder mere eller mindre hurtigt pesticiderne til andreforbindelser, der som regel er ugiftige. De fleste pesticider, som er god-kendt i Danmark, bliver hurtigt nedbrudt. Jo hurtigere de bliver nedbrudt,des mindre er risikoen for, at pesticiderne bliver ophobet i jorden, og der-med også risikoen for, at de bliver optaget af dyr, planter og mennesker.Da formålet med pesticiderne er at bekæmpe ukrudt, plantesygdomme ogskadedyr, kan pesticiderne utilsigtet skade andre organismer. Spredningensker i et komplekst samspil mellem vejr- og vindforhold og naturen i forbin-delse med sprøjtning og udbringning, med bejdset såsæd, mm. Der kanske nedsivning af pesticidrester til jordvand, drænvand, grundvand, vand-løb, søer og afdrift til nærliggende arealer, og pesticiderne kan fordampefra planter og jordoverflade. Pesticiderne kan blive ført med vinden, og der-efter spredes med regnvand og udvaskes fra atmosfæren med regnvandeller blive afsat direkte på overflader (tørdeposition).SundhedspåvirkningDe mest akut giftige midler er ikke længere er tilladt, og ved anvendelse afdet beskyttelsesudstyr, der anbefales for sprøjteføreren i henhold til klassi-fikationen og mærkning, er risikoen for at pådrage sig kroniske helbreds-skader meget lille.Befolkningens indtagelse af pesticider stammer væsentligst fra rester påbær, frugt og grønt og til dels korn og kornprodukter. Indtagelsen via drik-kevand, animalske fødevarer og fisk er uden betydning for den samledebelastning.Den nye indikatorDen nye indikator for pesticidbelastningen, PesticidBelastningsIndikatoren(PBI), kombinerer som nævnt indikatorer for pesticidernes sundhedsbe-lastning og miljøbelastning i ét tal. Ifølge den netop udgivne Bekæmpel-sesmiddelstatistik 2011 fra Miljøstyrelsen3faldt PBI fra 3,55 i 2010 til 3,27 i2011, dvs. med 8 pct.Faldet skyldes ifølge Miljøstyrelsen et fald på 46 pct. i belastningen fra in-sektmidler. Der ses både et fald i det samlede salg af insektmidler og etskift til mindre belastende insektmidler. Salget af insektmidlerne med detrelativt belastende aktivstof ”cypermethrin” faldt således til fordel for detmindre belastende aktivstof ”tau-fluvalinat”.Set over hele opgørelsesperioden 2007-2011, steg PBI med 35 pct. Derkan være flere årsager hertil, herunder at landmændene i lyset af at afgif-terne på visse pesticider fremover vil stige markant, fylder lagrene op.Den største fladebelastning (belastning pr. ha) ses for frugt og bær, kartof-ler, grøntsager og ærter. Arealer hermed er imidlertid mindre, hvorfor densamlede belastning er relativt mindre.

Markante fald i perioden førPBI er beregnet for 2007-2011, men der er tidligere beregnet individuellebelastningstal for vandlevende organismer (fisk, dafnier og alger) og jordle-vende organismer (bier, regnorme, fugle og pattedyr).4Belastningstallene for de forskellige organismer er beregnet ud fra salgstal-lene for de pesticider, der påvirker organismen, vægtet med de enkeltepesticiders giftighed og sat i forhold til det samlede landbrugsareal. Belast-ningstallene er ikke direkte sammenlignelige, men kan anvendes til at vur-dere tendenserne i udviklingen over tid i miljøbelastningen.4Udviklingen er beskrevet Gustavson et.al. (2008).

Som det ses, er der sket et markant fald i de fleste indikatorer i løbet af1990’erne. Indeksene er i gennemsnit faldet fra indeks 100 i 1992 til om-kring indeks 50. De stærkeste fald ses for hormonforstyrrende stoffer, derfaldt til indeks 21, og grundvand der faldt til indeks 24. Faldene i belast-ningstallene er generelt størst i perioden fra midten af 1990’erne til 2000.BehandlingshyppighedDen nye pesticidbelastningsindikator skal supplere indikatoren Behand-lingshyppighed (BH). Denne beskriver som nævnt ”det antal gange, somdet samlede konventionelle landbrugsareal i gennemsnit kan behandles iløbet af en vækstsæson med den solgte mængde plantebeskyttelsesmidleranvendt i normaldoseringer”.

I løbet af 1990’erne var der et fald i behandlingshyppigheden5, hvorefterder siden begyndelsen af årtusindet ses der en stigning i behandlingshyp-pigheden. Denne tager dog som nævnt ikke højde for miljø- og sundheds-effekterne af de enkelte behandlingsmidler.Danmarks pesticidforbrug er lavt i international sammenhængIfølge et EU direktiv fra 20096skal principperne for såkaldt ”Integrated Pe-sticid Management” (IPM) være implementeret af alle professionelle bruge-re af pesticider senest i 2014. IPM indebærer fokus på at minimere belast-ningen på omgivelserne med pesticider. Det kan ske dels ved at forebyggeangreb af skadevoldere, dels ved at kombinere forskellige metoder og foreksempel at bruge ikke-kemiske metoder og vælge mekanisk eller mikrobi-ologisk plantebeskyttelse.Danmark er langt fremme på dette område. En EU-undersøgelse fra 20107viser, at der er store forskelle i forbruget af pesticider i de fire lande, og atforbruget i Danmark er meget lavere end i de andre lande. Behandlings-hyppigheden for vinterhvede og vinterraps i Danmark ligger på 30-60 pct.af niveauet i f.eks. Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Storbritannien hardet største pesticidforbrug, med en behandlingshyppighed, der er mere endtre gange så høj som Danmarks.

Udover at der kan være forskel på de fysiske forhold såsom skadedyrsan-greb og klimatiske forhold peger forskerne på, at Danmarks lavere for brugaf pesticider skal ses som et resultat af mange års fokus på at holde for-bruget nede ved hjælp af f.eks. lavere sprøjtedoser, skadetærskler8, vars-lingssystemer for skadedyrsangreb, robuste sorter og rådgivning - dvs.centrale elementer i IPM.Endvidere er det danske system for godkendelse af pesticider megetstrengt. Det betyder, at der kun er midler på markedet, der har gennemgåeten nøje kontrol og vurdering, og som ikke skader grundvand eller miljø.Udpluk fra rapport:“Pesticide use varies remarkably between countries andis especially low in Denmark.”“For a given crop, the numbers of active ingredients registered greatly variesamong the countries. For example, methods to control weeds, insects and diseas-es on cabbage rely on 60 active ingredients in Switzerland compared to 43, 42, 29,28 and 9 for Spain, France, Italy, The Netherlands, Germany, and Denmark, re-spectively.Denmark is the country with the lowest number of pesticide options.”Endure (2010)

Danske IPM aktiviteterI 2010 igangsatte Videncentret for Landbrug et stort rådgivningsprojekt omintegreret plantebeskyttelse (IPM). I projektet udstyres landmænd, avlereog konsulenter med forskellige typer redskaber til bekæmpelse af ukrudt,sygdomme og skadedyr med fokus på varslinger af angrebets omfang, valgaf bekæmpelsesmiddel og vurdering af skadetærskel, dvs. om det er sand-synligt, at angrebet vil medfører økonomisk skade. Som en del af indsatsener der etableret der syv demonstrationsbrug, og der er nedsat en IPM sty-regruppe, som løbende vil følge og justere indsatsen.Videncentret for Landbrug bruger i projektet sit netværk af lokale landbo-centre, samt private planteavlskonsulenter til at nå ud over hele landet tilmange bedrifter med planteavl. Der kan være flere løsningsmodeller, her-under om der kan være alternativer til kemisk bekæmpelse, om der sprøj-tes optimalt i forhold til registreringen i marken, og om sædskiftet kan opti-meres. For gartneri og frugtavl er der den særlige udfordring, at der er tale

om meget forskelligartede afgrøder såsom jordbær, salat og æbler, medhelt forskellige krav til plantebeskyttelse og derfor helt forskellige krav tilrådgivningsindsats.Blandt emner der tages op kan nævnes biologisk bekæmpelse af sørge-myg, mekanisk ukrudtsbekæmpelse, nyt dyrkningssystem i gulerødder forat mindske problemerne med og gulerodsfluer og cavity spot (en lagrings-sygdom), plantesundhed gennem jordforbedring og bekæmpelse af blad-lus.Projektet er finansieret af midler Fødevareministeriet, idet der under dentidligere regerings Grøn vækst aftale blev afsat 6,4 mio. kr. over perioden2010-2015 til at skabe rammer for dyrkning efter retningslinjerne for inte-greret plantebeskyttelse (IPM).9Yderligere udviklingsmulighederSelv om Danmark ligger helt i front med hensyn til at reducere pesticidbe-lastningen under hensyn til opretholdelse af produktionen, forskes der fort-sat i mulighederne for at øge indsatsen yderligere.Som eksempler kan nævnes øget brug af vekseldrift, variationen i afgrøde-valg, brug af vårafgrøder, brug af nye resistente sorter, ukrudtskonkurren-ce, afgrødevalg, præcisionssprøjtning, tilpasning af jordbearbejdning tilspecifikke skadedyrsangreb, mekanisk lugning, habitat management medfokus på biologisk bekæmpelse, trap afgrøder og efterafgrøder. Dertilkommer udarbejdelse og øget udbredelse af varslingssystemer og beslut-ningsstøtte.

Danmarks Miljøundersøgelser (2009): ”Pesticider - påvirkninger i naturen”.Trine Hedemand og Morten Strandberg. 2009.Fødevarestyrelsen (2011): ”Pesticidrester i fødevarer 2010. Resultater fraden danske pesticidkontrol”. 2011.Gustavson, K., MG Kildeby & F. Møhlenberg (2008): ”Udviklingen i pesti-ciders belastning af miljøet i perioden 1986 til 2006.” Miljøprojekt Nr. 1245.2008. Miljøstyrelsen.Lise Nistrup Jørgensen: ”Danmark har et lavt pesticidforbrug”. Seniorfor-sker ved Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet i Land-brugsavisen, d. 10. april 2009.Miljøstyrelsen (2012): ”Pesticidbelastningen fra jordbruget 2007-2010”.Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1. Revideret version d. 14. februar 2012.Miljøstyrelsen (2012a): ”Udredning om moniterings, varslings- og beslut-ningsstøttesystemer for skadevoldere i planteproduktionen i landbrug,gartneri og frugtavl”. Miljøprojekt nr. 1407, 2012.Miljøstyrelsen (2012b): ”Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011. Behandlings-hyppighed og belastning. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5, 2012”.Miljøstyrelsen (2011): ”Bekæmpelsesmiddelstatistik 2010”. Orientering fraMiljøstyrelsen 5. november 2011.DG Research: “ENDURE (2010) - Integrated Pest Management in Eu-rope”, finansieret af EU’s Sjette Rammeprogram for Forskning.Miljøstyrelsen (2012b): ”Integreret plantebeskyttelse, IPM”.http://www.mst.dk/. Hentet d. 31. oktober 2012.