FLF, Alm.del - 2012-13 - Bilag 43: Henvendelse af 5/11-12 fra Det Grønne Kontaktudvalg - rapporten "Havets Natur - et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet"

INDHOLDSammenfatning............................................................................................................................................................. 111.11.2233.13.23.344.14.24.34.44.54.64.74.84.94.1056Indledning.............................................................................................................................................. 5Danmark – en ’stormagt’ for marin natur................................................................................................................. 5En plan for Danmarks marine naturværdier............................................................................................................ 6Internationale og nationale forpligtelser..................................................................................................................... 7Tilstanden for Danmarks marine biodiversitet..................................................................................... 8Tilstand for levesteder og arter................................................................................................................................. 8Hvad truer havets biodiversitet?............................................................................................................................... 9Et regimeskift i den danske havnatur?..................................................................................................................... 11De vigtigste tiltag for at sikre biodiversiteten..................................................................................... 12Større beskyttede områder........................................................................................................................................ 12Forvaltning og udpegning af Natura 2000-områder (Nagoya Delmål 8 og 11)............................................... 19Indsats mod eutrofiering (Nagoya Delmål 8)......................................................................................................... 21Indsats mod miljøfremmede stoffer (Nagoya Delmål 8)..................................................................................... 22Forvaltning af fisk og fiskeri (Nagoya Delmål 6).................................................................................................... 23Beskyttelse af havpattedyr....................................................................................................................................... 25Beskyttelse af vandfugle........................................................................................................................................... 26Marin naturgenopretning (Nagoya Delmål 11 og 17)............................................................................................ 27Invasive arter (Nagoya Delmål 9).............................................................................................................................. 29Vidensgrundlag for marin forvaltning (Nagoya Delmål 19)................................................................................. 29Konklusion............................................................................................................................................. 30Referencer............................................................................................................................................. 31Bilag.........................................................................................................................................................................36Bilag 1. Det Grønne Kontaktudvalgs forslag til elementer i en marin handleplan fra 2010....................................... 37Bilag 2. Forslag til nye og udvidede EF-fuglebeskyttelsesområder.................................................................. 38Bilag 3. Forslag til nye og udvidede habitatområder............................................................................................. 42Bilag 4. Blødbundssamfund i Kattegat..................................................................................................................... 45Bilag 5. Marine mål i Nagoya........................................................................................................................................ 46

SAMMENFATNINGTil trods for tiltagende fokus og politiske erklæringerom at beskytte biodiversiteten er der observeret engenerel tilbagegang i den marine natur i danske far-vande – i det omfang tilstanden i havet overhovedeter kendt. Ålegræs og tangbælter vokser ikke læn-gere på så dybt vand som tidligere, algeopblomstrin-ger forårsager iltsvind næsten årligt, og siden midt-90erne er diversiteten af bundlevende dyr i dele afKattegat omtrent halveret – dog med en påfaldendeforbedring i de mere åbne områder i 2010-11. Flerebestande af fisk er kraftigt reducerede og nogle næ-sten helt forsvundet, ligesom flere bestande af yng-lende, rastende og overvintrende fugle er på retur,uden at årsagerne altid kendes.Indsatsen for at vende denne udvikling har efter DetGrønne Kontaktudvalgs opfattelse hverken væretmålrettet eller ambitiøs nok, og der er behov for enbedre beskyttelse af den marine biodiversitet i Dan-mark. Det Grønne Kontaktudvalg efterlyser en sam-let handleplan for beskyttelse og forvaltning af na-turværdierne på havet, med mål for beskyttelse oggenopretning af den marine biodiversitet, der tagerudgangspunkt i målsætningerne i biodiversitetskon-ventionen og de europæiske natur- og miljødirektiver.Det Grønne Kontaktudvalg mener, at en sådan hand-leplan skal være en del af Naturplan Danmark, menogså de påkrævede indsatser under EU’s Vandramme-direktiv og Havstrategidirektiv er vigtige virkemidler.En ambitiøs indsats er ikke kun nødvendig i lyset afnaturens nuværende tilstand, men i høj grad ogsåden forventede fremtidige udvikling på havet. For aten marin handleplan for havet kan give den ønskedeeffekt, vil Det Grønne Kontaktudvalg endnu engangopfordre til, at Miljøministeriet tager det overordnedeansvar for implementeringen af naturbeskyttelsenpå havet i samarbejde og koordination med de sekto-rer, der påvirker havet (se Bilag 1). I dette notat opstil-ler Det Grønne Kontaktudvalg en række anbefalingertil påkrævede indsatser:Oprettelse af store, sammenhængende havreservaterUdpegning og beskyttelse af større, sammenhæn-gende områder vil være et centralt middel til at be-skytte den danske marine biodiversitet. Disse om-råder skal repræsentere forskellige habitattyper(inklusiv blødbundssamfund), inkludere steder meden vigtig økologisk funktion for bestemte arter, ogsteder med sjældne eller særligt følsomme arter.Derudover bør områderne have en strengere be-skyttelse, end den der i dag er gældende i Natura2000-områderne. De her foreslåede områder er ud-1

valgt efter organisationernes bedste oplysninger omforekomster af forskellige arter og habitater, men enendelig udpegning af sådanne områder bør sker pågrundlag af yderligere undersøgelser. Desuden un-derstreges det, at en beskyttelse af disse områderikke overflødiggør en øget beskyttelse af andre om-råder med beskyttelseskrævende forekomster.Det Grønne Kontaktudvalg forslår, at følgende områ-der gives en særlig beskyttelse:Det centrale KattegatOmrådet strækker sig fra Nordre Rønner nord forLæsø og ned langs Danmarks grænse mod Sverige tilStore Middelgrund sydøst for Anholt. Dele af områ-det er allerede dækket af udpegede habitatområder.Kystområderne ved Læsø inkluderer ålegræsområ-der, stenrev, dybe skrænter og sandede områder,mens de dybere områder er rige på stenrev og bob-lerev og har en dramatisk topografi med skrænter,slugter, render, dale og toppe. Nogle steder forekom-mer også rester af unikke bunddyrssamfund, såsomHaploops-samfundet (efter et lille rørboende krebs-dyr), hestemuslinge-samfundet (en meget artsrigbiotop efter danske forhold) og havsvampe samt dy-reliv på havbund af skalgrus. Syd for Læsø findes etstort vadehav, som er et vigtigt yngle-, raste- og fou-rageringsområde for spættet sæl og en lang rækkesvømme- og vadefugle.Lillebælt og det sydvestlige KattegatDette område inkluderer Lillebælt, farvandet omkringSamsø og området derimellem afgrænset mod vestaf Jylland og mod syd af den sydlige grænse af Ha-bitatområdet ’Lillebælt’. Området binder en rækkemindre Natura 2000-områder sammen. Lillebælt haren meget varieret batymetri med dybe render og lav-vandede bugter, og kysterne er typisk sandede medålegræs og spredte sten. Lillebælt er kendetegnetaf meget stærk strøm, og især i området omkringSnævringen holder de stærke havstrømme havbun-den relativt fri for løst materiale og giver gode forholdfor makroalger og bunddyr. Pebermusling-samfundet(Abra) og søfjer-samfundet findes også i området.Hele området er af stor betydning for rastende ogovervintrende vandfugle og marsvin, der især i Lil-lebælts smalleste område samles i høje tætheder.I området omkring Samsø findes flere vigtige land-gangs- og ynglepladser for spættet sæl.ØresundOmrådet dækker hele Øresund fra Gilleleje i nord tilStevns Klint i syd. Øresund har et unikt dyreliv, og etØresundssamarbejde mellem Sverige og Danmark ek-sisterer allerede. En række Natura 2000-områder er

En marin handleplan bør desuden indeholde følgende elementer og konkretiseredisse gennem præcise målsætninger, virkemidler og tidsrammer:•Der sikres en ambitiøs forvaltning af de marine og kystnære fugle- og habitatområder. Det indebærer en re-duktion af udledningen af næringsstoffer, et stop for råstofindvinding og brug af bundslæbende fiskeredska-ber i alle habitatområder og en indsats overfor bifangst af fugle og marsvin. Derudover bør næste planperiodeindeholde genopretningsplaner for bortfiskede stenrev og muslingebanker, genopretningsplaner for truedearter, og forvaltningsplaner for invasive arter. Der er desuden basis for yderligere udpegning af både fugle- oghabitatområder (se Bilag 2 og 3).Udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet reduceres til niveauer, der tillader en gunstig bevaringsstatus.Derfor skal tilførslen af kvælstof til havmiljøet samlet set reduceres til 30.000 tons pr. år, og fosfor reduceresmed ca. 1/3 i visse områder. Reduktionerne bør målrettes i forhold til vandområder, der er særlig følsomme foriltsvind og bortskygning af bundplanter.Udledningen af en lang række miljøfarlige stoffer begrænses, herunder organiske miljøgifte og tungmetaller(f.eks. bly og kviksølv). Der bør foretages en omfattende vurdering af effektiviteten af bekæmpelsesforan-staltninger i forskellige sektorer, både kommunal, industri og landbrug. Det bør klart fremgå af vandplanernei 2015, hvilke stoffer der overskrider gældende miljøkvalitetskrav, og hvilke indsatser der skal iværksættes.Fiskeriet reguleres med udgangspunkt i hele økosystemet. Der skal være fastlagte målsætninger og tidsram-mer for genopbygning og bæredygtig udnyttelse af fiskebestande.Fiskeri med bundslæbende redskaber reduceres generelt og bør bl.a. forbydes i ålegræssets udbredelsesom-råde samt på hårdbund, hvor makroalger kan vokse. Fiskeri med bundslæbende redskaber bør også forbydesi beskyttede områder. Samtidig bør skånsomme fiskemetoder med minimal påvirkning af havbunden, bifang-ster og brændstofforbrug udvikles og støttes.Der skabes øget artskendskab og status for de mange fiskearter i danske farvande, og der sikres genopret-ningsplaner for truede fiskearter.Der foretages kontinuerte undersøgelser af bestandsstørrelsen og bifangsten af marsvin i alle danske far-vande, og der sikres en målrettet indsats i de mest problematiske fiskerier for bifangst. Samtidig beskyttesmarsvin effektivt mod forstyrrelser i de udpegede habitatområder.Der etableres øget beskyttelse mod forstyrrelser af sæler i yngle- og fældeperioden både på land og i nærlig-gende hav.For kyst- og havfugle revideres det danske reservatnetværk for at gøre de enkelte reservater biologisk meresammenhængende med særligt henblik på behovet for jagtfrie kystzoner ud mod søterritoriet og stop formotorbådsjagt i internationalt vigtige raste- og overvintringsområder (EF-fuglebeskyttelsesområderne).Jagt forbydes på de arter, som fuglebeskyttelsesområderne er udpeget for at beskytte, og motorbådsjagtforbydes indenfor 1 sømil fra kysten.Naturgenopretning på havet bør prioriteres i form af genetablering af stenrev og muslingebanker, af de mestoplagte inddigede fjordområder og som habitatskabende modifikationer af anlæg på havet. Genetablering afmarine naturtyper og levesteder bør indgå under habitatdirektivet og havstrategidirektivet.Indførslen af invasive arter begrænses ved at Danmark fuldt ud implementerer Ballastvandkonventionensamt påvirker andre lande til at ratificere den. Allerede indførte invasive arter overvåges og eventuelle trusleroverfor de hjemmehørende arter søges begrænset gennem målrettede tiltag.Der foretages en omfattende kortlægning af de danske havområder, med kortlægning af habitatdirektivetsnaturtyper, men også andre naturtyper samt de dybereliggende havområder.Der bør oprettes et nationalt havovervågningsprogram, der kan sikre en vidensbaseret forvaltning af havom-råderne. Et nyt havovervågningsprogram bør indeholde viden om fysisk-kemiske og biologiske forhold i bådede frie vandmasser og lavvandede systemer, samt sedimentprocesser og påvirkninger fra atmosfæren.Der bør foretages en rødlistevurdering af dyre- og plantearter i de danske farvande med efterfølgende målret-tet indsats for deres beskyttelse.

1INDLEDNING1.1 Danmark - en ’stormagt’ for marin naturDe danske kyster og farvande indeholder en stor na-turrigdom af arter og naturtyper. De danske farvandeer lavvandede – et ’druknet landskab’ – der strækkersig fra det store brakvandede indhav Østersøen overBælthavet og videre med stigende saltindhold overKattegat, Skagerrak og ud i Nordsøens næsten ocea-nisk salte vand (Figur 1).En stor del af havbunden i Danmark er blødbund be-stående af sand eller mudder, men der findes ogsåhårdere bund med grus og ral, stenrev og unikke bob-lerev. Disse er undersøiske sandstensformationerdannet af udsivende metangas, som er hjemsted formange arter (Jensen m.fl. 1992, Paulomäki m.fl. 2011).Forekomsten af plante- og dyrearter på bunden erikke ensartet fordelt over de danske havområder.Det skyldes i høj grad forskelle i miljøet, især er salt-indhold og sammensætning af bunden afgørendefaktorer. Der er stor forskel på arters toleranceoverfor forskellige saltkoncentrationer, og biodi-versiteten er generelt højest i områder med denhøjeste saltholdighed, som er tættest knyttet tilNordsøen og Atlanten. Ind gennem de indre danskefarvande og til den østlige del af Østersøen sker enmarkant ændring i antallet og sammensætningenaf arter, idet færre arter har tilpasset sig det laveresaltindhold.Havområderne er samtidig som udgangspunkt næ-ringsrige pga. det store oplandsareal og den genereltlave dybde. Det gør dem produktive og rige på plante-og dyreliv. Samtidig er de oftest isfrie om vinteren.Derfor er vandfugle fra det meste af Nordeuropa ogVestsibirien i høj grad afhængige af de danske far-vande og kystlandskaber som spisekamre og somraste- og overvintringsområder (Meltofte 1993, Laur-sen m.fl. 1997).Alt dette gør de danske kyster og farvande til en ve-ritabel mosaik af forskelligartede levesteder for ka-rakteristiske dyr og planter: salt/ferskt, dybt/lavt,eksponeret/beskyttet, varmt/koldt, iltrigt/iltfattigt,blødbund/ hårdbund. Alle kombinationer kan findes(Ejrnæs m.fl. 2011). Dermed er Danmark som ud-gangspunkt en stormagt, når det kommer til marinnatur og mangfoldighed af havets dyr og planter –men desværre en rigdom der har været alt for dårligtforvaltet.

2INTERNATIONALE OG NATIONALE FORPLIGTELSERDen internationale konvention om biodiversitet –Convention on Biological Diversity (CBD) – blev ved-taget under FN’s topmøde om miljø i Rio de Janeiro i1992 og trådte i kraft i 1993. Under Konventionens 6.partsmøde i 2002 vedtog man et globalt mål om, attabet af biodiversitet skulle reduceres væsentligt in-den år 2010. Alle lande, der har ratificeret konventio-nen, forpligtede sig til at arbejde frem mod dette mål,og målet blev indbygget i en lang række multilate-rale aftaler omfattende bl.a. handels- og udviklings-spørgsmål. I oktober 2010 mødtes landene i Nagoya,Japan, for at gøre status. Den skuffende konklusionvar, at landene – inklusiv Danmark – ikke havde op-fyldt målene. Derfor vedtog man en ny målsætning,denne gang om at stoppe tabet i biodiversitet inden2020, samt en strategisk plan med 20 delmål (Bilag5). Som opfølgning herpå fremlagde Europakommis-sionen i 2011 en biodiversitetsstrategi (Europakom-missionen 2011a), som skal sikre, at fiaskoen fra 2010ikke gentager sig.Ud over de generelle biodiversitetsmål fra Nagoya2010 findes der på EU såvel som på nationalt plan enrække målsætninger som opfølgning på målene un-der biodiversitetskonventionen. I EU er Habitatdirekti-vet fra 1992 (92/43/EEC) sammen med Fuglebeskyt-telsesdirektivet fra 1979 (79/409/EEC/2009/147/EC) hjørnestenene i det europæiske arbejde med atstoppe tabet af biodiversitet.Under Habitatdirektivet kræves det, at man udpe-ger en række beskyttelsesområder på grundlag afforekomsten af specifikke arter og naturtyper, somskal sikres gunstig bevaringsstatus. Desuden skal enrække arter og deres levesteder beskyttes over alt,hvor de forekommer. Ifølge Fuglebeskyttelsesdirekti-vet skal der udpeges og sikres levesteder for fugle-arter, der er truede, sjældne eller følsomme overforændringer, samt for trækfuglearter som regelmæs-sigt optræder i antal af international betydning, dvs.med mindst 1 % af bestanden inden for et nærmereafgrænset område. Områder, der er beskyttet underde to direktiver, kaldes tilsammen Natura 2000-om-råder, og hensigten er på europæisk plan at danneet netværk af beskyttede naturområder til bevarelseaf arter og naturtyper, som er sjældne, truede ellerkarakteristiske i EU.I alt er der udpeget 252 Natura 2000-områder i Dan-mark, hvoraf der er udarbejdet naturplaner for de 246.De 87 helt eller delvist marine Natura 2000-områderdækker 17,7 % af det danske havterritorium. Heraf er79573 km2 både habitat- og fuglebeskyttelsesområ-der, 6610 km2 er kun habitatområder, og 2539 km2er alene udpeget som fuglebeskyttelsesområde. Derer udarbejdet naturplaner for områder dækkende ca.12 % af de danske havområder. De resterende områ-der dækkes først af en forvaltningsplan i næste plan-periode, der starter i 2015, og bør indtil da beskyttes ihenhold til habitatdirektivets artikel 6(2) og 6(3).EU’s vandrammedirektiv har også betydning for hav-miljøet i Danmark. Det skal sikre, at alle EU-landenesvandløb, søer, brakvande, kystvande og grundvandbeskyttes. Konkret betyder det, at de danske myn-digheder inden 2015 skal sikre, at alt vand i Danmarkindenfor 1 sømil fra basislinjerne har ”god økologisktilstand”. Der er dog mulighed for brug af veldefine-rede undtagelsesbestemmelser. I Danmark udgøresindsatsen af de vandplaner, der blev vedtaget i de-cember 2011, hvilket er to år for sent i forhold til di-rektivets tidsfrist.Havstrategidirektivet (2008/56/EF) blev vedtaget iEU i 2008 og udgør miljødelen af EU’s samlede mari-time politik. Målet er at skabe ”god miljøtilstand” forde marine områder i EU senest i år 2020, og herunderblandt andet sikre, at biodiversiteten er opretholdt,og at kvaliteten og forekomsten af habitater svarertil de fremherskende forhold. Midlet hertil er udarbej-delsen af havstrategier for de enkelte havområder.Direktivet blev optaget i dansk lov som Lov om Hav-strategi i 2010 (Lov nr. 522 af 26/05/2010), og Dan-mark skal således udarbejde strategier for de danskedele af Nordsøen og Østersøen. Direktivet kræverogså udpegning af beskyttede områder udover Na-tura 2000-områderne som en del af indsatsprogram-merne for at opnå god miljøtilstand.

3TILSTANDEN FOR DANMARKS MARINE BIODIVERSITETEn samlet vurdering af biodiversitetens tilstand i dan-ske farvande besværliggøres af mangel på sikre data.Der er dog data, der indikerer en mangeårig tilbage-gang, og at denne tilbagegang ikke er standset. Ensamlet vurdering af miljøtilstanden i de danske far-vande, baseret på både biologiske forhold (dvs. bio-diversitetstilstanden) og kemiske forhold, viser, at dedanske dele af både Østersøen, Kattegat og største-delen af Nordsøen i dag har en dårlig miljøtilstand udfra havstrategidirektivets definition (Naturstyrelsen2012). Kun i de vestlige dele af Nordsøen antages densamlede miljøtilstand at være god, hvilket skyldes engod kemisk tilstand, selvom biodiversitetstilstandenhar en dårlig status (Naturstyrelsen 2012). En vurde-ring af biodiversiteten i de danske farvande har vist,at næsten alle danske farvande har en ringe eller dår-lig biodiversitetstilstand (Andersen m.fl. 2011)For et mere uddybende billede på tilstand og udvik-ling i biodiversiteten kan en vurdering af egnede le-vesteder og de tilknyttede dyr og planter dog væreen god indikation for udviklingen hos de forskelligeelementer af havets biodiversitet.områder med blandet sediment af sten og grus, ogman kan også finde muslinger (Lundsteen & Dahl2004). Såkaldte biogene rev i form af muslingebankerfindes også på lavere vand i de danske fjorde. Bioge-ne rev danner grosted for yderligere arter, og muslin-gerne er også vigtige fødeemner for vandfugle. Area-let med biogene rev er ukendt, men muslingeskrab ikystnære områder fjerner muslingebankerne og der-med vigtige kystnære habitater med potentielt storbiodiversitet.På den mere sandede bund i de lavvandede områdervokser ålegræsset. Udbredelse af ålegræs i danskefjorde er ligesom for makroalgernes vedkommende,stærkt reduceret, primært fordi koncentrationerneaf næringsstoffer er høje og vandet uklart (Marka-ger m.fl. 2010b ). Den historiske udbredelse viser, atålegræsbestande tidligere generelt voksede ned til8,5-10,4 meters dybde i de åbne kystområder og 3,9-10,1 meters dybde i fjordområderne (Krause-Jensen& Rasmussen 2009). Udbredelsen af ålegræs er i dagmange steder historisk lav med en generel tendenstil, at ålegræsset dækker en stadig mindre del afbunden i de områder, der er blevet undersøgt (Han-sen & Petersen 2011). Selvom det overordnede bille-de er negativt, er der dog væsentlige lokale udsving iudviklingen i inderfjorde, yderfjorde og kystvande, ogi visse områder er dybdegrænsen for ålegræs stegeten smule (Hansen & Petersen 2011).På den bløde bund er der observeret en særdeles ty-delig tilbagegang, idet antallet af bundlevende arterpå den bløde bund i Kattegat blev halveret mellem1994 og 2007 (Ejrnæs m.fl. 2011). Årsagen til tilbage-gangen er ikke fastlagt. På grund af en meget stærkrekruttering steg diversiteten dog markant ved må-lingerne i 2010, uden dog at nå helt op på 1994-ni-veau (Hansen & Petersen 2011).Dyrelivet på den bløde bund er stærkt varieret medforskellige karakteristiske dyresamfund. Et eksempelpå dette er Haploops-samfundet, hvor havbunden erdomineret af små rør, som er bygget af tangloppenHaploops, og i hvert enkelt rør bor således et individaf arten. Hestemuslinge-samfundet (Modiolusmodi-olus)er et andet eksemplet på et dyresamfund, somfindes på blød bund. Disse muslinger muliggør at an-dre dyr slå sig ned ved blødbunden, idet de kan siddefast på hestemuslingernes skaller, hvilket gør heste-muslingesamfundet ganske artsrigt (Göransson m.fl.2010, Paulomäki m.fl. 2011).8

3.1 Tilstand for levesteder og arterDe danske stenrev er vigtige habitater for en langrække organismer, og den hårde bund er af stor be-tydning for den biologiske mangfoldighed i havet(Dahl m.fl. 2003) idet den tilbyder et substrat for fast-siddende makroalger (tang) og bunddyr samt skjul ogføde for større dyr. ’Hårdbund’ findes også i form afkonstruktioner såsom broer eller i form af skibsvrag(Støttrup 1999). Makroalgerne på den hårde bundvokser ofte tæt og i flere lag, og algedækningsgra-den bruges som indikator for revenes tilstand. I dagvokser tangbæltet ikke ud til samme dybde som før,og de dækker et mindre areal, hvilket især skyldesden øgede næringsstofudledning, der har gjort van-det uklart, men formentlig også at det danske arealaf stenbund er reduceret siden 1950erne (Dahl m.fl.2003, Conley m.fl. 2007). Stenrevene har været ud-sat for et omfattende stenfiskeri, og siden 1950 er enstendækning på ca. 40 km2 blevet fjernet (Dahl m.fl.2003). Stenfiskeri blev forbudt i 2010, og arealet afstenrev og boblerev menes nu at være stabilt. Base-ret på overvågning af otte stenrev i Kattegat i perio-den 1999-2006 synes udbredelsen af dyr tilknyttetstenrev dog at være faldende (Lundsteen 2009).Ud over livet direkte på stenrevene findes også sær-lige forhold på bunden mellem stenene. Her er ofte

For fiskene er der mange bestande med ukendt sta-tus, idet det kun er de ca. 30 kommercielt fiskedearter ud af de 240 kendte arter, der følges (Hansenm.fl. 2012). For mange af de kommercielle arter er dersket en markant reduktion i bestandene, hvilket bl.a.kan ses på landingerne: I 1995 producerede Nordsøenalene omkring 5 % af verdens samlede fiskefangster.Siden da er fangsterne faldet dramatisk fra 3,5 millio-ner tons til mindre end 1,5 millioner tons i 2007 (Euro-pakommissionen 2008).I Kattegat er nogle arter, såsom helleflynder og langeikke længere til stede eller ekstremt sjældne (ICES2011a), og torsken er på samme vej, idet bestandeni dag er under 10 % af, hvad den var i 1970erne (ICES2011a). Torsken i både Nordsøen og Østersøen har li-geledes vist en voldsom nedgang siden 1980erne, ogselvom torskebestanden i den østlige Østersø atterhar vist tydelige tegn på bedring, er den endnu ikkei nærheden af sin historiske størrelse (ICES 2011 b).Europæisk ål har været i stærk tilbagegang i Europasiden 1970erne og er i dag en kritisk truet art i alleeuropæiske farvande (ICES 2011c). Derudover ermange arter af hajer og rokker yderst sjældne ellerdirekte truede. For eksempel er biomassen af sildehaji dag nede på 5 % af den oprindelige bestandsstør-relse (ICES 2008).De tre vigtigste arter af havpattedyr i Danmark ermarsvin, spættet sæl og gråsæl. Havpattedyr harværet i tilbagegang som følge af fangst, og de erydermere følsomme over for forstyrrelser, ophobningaf miljøgifte, sygdomme, bifangst i fiskeriet og kanrammes fødemangel, hvis de vigtigste fødeemneroverfiskes. For eksempel blev gråsælen totalt udryd-det i Danmark pga. jagt for ca. 100 år siden, men er fra2002 igen observeret i den sydøstlige del af Danmarkog i de senere år endda i større antal. Spættet sælfindes i de fleste danske farvande, og bestanden harværet støt stigende de sidste 30 år med undtagelseaf perioder med PDV-virus (sælpest). Status for dedanske marsvin er uvis, men tællinger i 1994 og 2005indikerer en markant nedgang i de indre danske far-vande (Hammond m.fl. 2002, SCANS-II 2008).Havfugle udgør en vigtig del af Danmarks marinebiodiversitet – særligt i et internationalt perspektiv– og de er gode indikatorer for fødemængden i havet.Flere millioner vade- og svømmefugle raster forår ogefterår langs de lavvandede danske kyster eller påhavet, og tilsvarende store antal af især dykænderopholder sig i vores marine områder om vinteren. Detgør de danske farvande til nogen af verdens vigtigsteraste- og overvintringsområder for vandfugle, hvorisær Vadehavet og Kattegat er i særklasse (Meltofte1993, Laursen m.fl. 1997). Mens en lang række vade-9

3.2 Hvad truer havets biodiversitet?Den beskrevne tilbagegang i den marine biodiversi-tet skyldes en lang række menneskeskabte påvirk-ninger: Belastning med næringssalte, udledning afmiljøfremmede stoffer, ubæredygtigt fiskeri, råstof-indvinding, invasive arter, forstyrrelser og klimaforan-dringer samt forurening som følge af skibstransportog maritime konstruktioner (rør, kabler, havvindmøl-ler, platforme, mm.). Dog anses næringsstoffer, fi-skeri og miljøfremmede stoffer som de tre størstetrusler mod biodiversiteten i de danske farvande (Na-turstyrelsen 2012).Tilførsel af næringssalte til de danske havområderfører til øget vækst af encellede alger (fytoplankton)i vandet. Disse store mængder af plankton gør van-det uklart og skygger for de fastsiddende alger, tangog blomsterplanter. De medfører også en tilførselaf mere organisk stof til bunden, som ved nedbryd-ning giver øget forbrug af ilt og kan resultere i megetlave koncentrationer af ilt i bunden og de nederstevandlag – også kaldet iltsvind. En anden type for-urening, der truer dyrelivet, er forskellige miljøgiftesom f.eks. tributyltin (TBT) fra skibsmaling samt an-dre organiske miljøgifte, eller tungmetaller udledt fraindustrien. Disse stoffer kan i mange tilfælde værehormonforstyrrende og påvirke kondition og repro-duktion negativt. I danske farvande er der observeretmisdannelser hos flere arter fisk og bunddyr. Hos åle-kvabbe, der føder levende unger, er der fundet mis-dannede unger i op til 60 % af kuldene i nogle fjordemed den største forekomst i fjorde med lav udskift-ning af vand og med lokale forureningskilder (Spar-revohn m.fl. 2009).For fiskebestandene er en af de største årsager tiltilbagegangen et mangeårigt overfiskeri, hvilket bl.a.skyldes kvoter sat langt højere end den videnskabeli-ge rådgivning samt ulovligt fiskeri og det omfattendeudsmid, der sker i mange fiskerier (O’leary m.fl. 2011).Overfiskeri kan også medføre ændringer i størrel-ses- og alderssammensætningen (bl.a. Baum & Worm2009, Conover m.fl. 2009), ligesom det kan give pro-blemer op gennem fødekæden, hvis f.eks. overfisk-ning af mindre fiskearter udgør vigtige fødeemner for

større dyr. Fiskeri kan også påvirke ikke-kommerciellearter ved f.eks. bifangst, og kan påvirke havbundensflora og fauna, når der fiskes med bundslæbenderedskaber (bundtrawl). Resultatet af den type fiske-metoder er, at havbunden bliver mere ensartet, ogat udbredelsen for en række arter reduceres (Thrushm.fl. 2006).De danske farvande er præget af en intensiv skibs-trafik, der medfører en stor risiko for ulykker, f.eks.ved sammenstød og grundstødning. Et olieudslip frasådanne ulykker kan have ødelæggende virkning pånaturen. Skibstrafikken bidrager også til tilførslenaf næringsstoffer gennem spildevandsudledning ogemissioner af kvælstofdioxider, og selvom den erlille, kan den bidrage til eutrofiering i f.eks. Østersø-en (HELCOM 2009). Skibsfart medfører også forstyr-relser gennem f.eks. ophvirvling af sediment og kanmedføre reduktion af makroalger med 30 % på ned til15-20 m vand på steder med intensiv trafik (Dahl m.fl.2011). Ballastvand fra skibsfart er en stor kilde til ind-førslen af invasive arter, dvs. arter indslæbt fra andredele af verden (Carlton 1985, Gollasch & Leppäkoski2007). Invasive arter kan skabe ubalance i økosyste-mer og fortrænge hjemmehørende arter, hvilket isærkan have konsekvenser for de lokale økosystemer(Wrange m.fl. 2009, Riisgård m.fl. 2012).Andre aktiviteter såsom opgravning af havneslamkan føre til frigivelse af giftstoffer og næringsstof-fer fra sedimentet, og den efterfølgende dumpningaf materiale i lokalområder har en fysisk indvirkningog påvirkning af bunddyr (Naturstyrelsen 2012). Rå-stofindvinding kan også påvirke naturen i de danskehavområder. Stenfiskeri blev forbudt i 2010, men ralog sandsugning er fortsat omfattende i danske far-vande, selvom det kun foregår i en række afgræn-sede områder. Hertil kommer et antal områder underkortlægning og tilladt til særlige projekter. De størsteralfraktioner, dvs. op til nævestore sten, som ralsug-ning kan fjerne, har betydning som fasthæftning forbundlevende makroalger og dyr, og fjernelsen kanderfor betyde en nedgang for disse arter. Mange fi-skearter benytter sand- og grusbund i de kystnærefarvande som opvækst- og gydeområder og kan havehelt specifikke præferencer for bestemte kornstør-relser. Da råstofudvinding kan ødelægge et områdemidlertidigt eller ændre sedimentsammensætnin-gen, kan det påvirke fiskene negativt (Dolmer m.fl.2002).Anlægsarbejder på havet såsom vindmølleparker,rørledninger eller kabler kan også have betydningfor havnaturen. Under konstruktionen af f.eks. hav-vindmøller sker der en forstyrrelse af havbunden og

de tilhørende arter, og det er flere gange påvist, atstøjen fra ramning af fundamenter ned i havbundenog generelle forstyrrelser i konstruktionsfasen harmedført, at f.eks. havpattedyr forsvinder fra områ-det. Undersøgelser af dyrelivet fra den efterfølgendedriftsfase er dog tvetydige: Ved Horns Rev Havmøl-lepark vendte marsvin tilbage efter endt konstruk-tion i samme tætheder som inden byggeriets start(Madsen m.fl. 2006, Tougaard m.fl. 2006b), men vedNysted Havmøllepark var dette ikke tilfældet (Car-stensen m.fl. 2006).Også havfugle påvirkes af havvindmøller. Ederfuglehar vist sig at være relativt tolerante over for møl-lerne, mens de store flokke af sortænder, havlitterog lommer i flere danske mølleområder helt har und-gået mølleparkerne i det mindste i de første år efteretableringen (Petersen & Fox 2007, Petersen m.fl.2011). Forbitrækkende fugle undgår i høj grad møl-leparkerne ved at flyve udenom, hvilket betyder, atkun få fugle bliver ramt af møllevingerne (Desholm &Kahlert 2005).Rekreative aktiviteter i form af f.eks. jagt, motor-bådssejlads og brætsejlads påvirker forekomstenaf fugle og pattedyr på havet, idet dyrene kan blivefortrængt fra vigtige raste- og fourageringsområder.Arternes skyhed og sårbarhed afhænger i høj grad af,om de efterstræbes jagtligt, men også fredede arterer meget sårbare over for forstyrrelser i f.eks. yngle-og fældningstiden (Madsen & Fox 1995, Laursen m.fl.2005; se også Tind & Agger 2003 og nedenfor).Det marine miljø er følsomt overfor ændringer i kli-maet, og i Nordeuropa vil klimaændringer påvirkevandets temperatur og i nogle tilfælde saltholdighed(MacKenzie m.fl. 2007). Det kan få stor indflydelse påflora og fauna. Der er allerede observeret forskydnin-ger i artsfordelingen (Perry m.fl. 2005), hvor fisk skif-ter dybde eller flytter længere nordpå. Hvis den glo-bale opvarmning fortsætter, vil det øge risikoen for,at varmtvandsarter etablerer sig i store dele af dedanske farvande (Gollasch & Leppäkoski 2007). Denøgede CO2-koncentration i atmosfæren fører også tilen øget opløsning af CO2 i havvandet, hvorved ph-værdi nedsættes – en proces der kaldes forsuring, ogsom er en alvorlig konsekvens af CO2-udledningerne.Havenes forsuring kan svække evnen hos kalcifice-rende organismer til at opbygge og opretholde deresskaller og kan påvirke væksten af marine organismer(Cao & Caldeira 2008).En udvikling, der også er vigtig at tage højde for, erden fremtidige udvikling inden for de maritime sekto-rer, hvor aktiviteterne forventes at vokse betydeligt i10

kystnære habitater, heriblandt fjordene, var der i 2010ingen forbedring i biodiversiteten, som enten er forble-vet uændret eller gået tilbage (Ejrnæs m.fl. 2011). Endårlig miljøtilstand i den kystnære marine natur er ikkekun af betydning for biodiversiteten, men kan påvirkerekrutteringen af blandt andet kommercielle fiskear-ter, da mange arter er afhængige af sunde kystområ-der i dele af deres livscyklus. Længere til havs er si-tuationen for biodiversiteten stadig alvorlig, dog medvisse positive tendenser.Der kan være tale om et regimeskift. Ændringerne ide marine økosystemer og de fortsatte påvirkningerer så store, at det ikke kan forventes, at systemernevender tilbage til tidligere observerede tilstande blotved at fjerne én af påvirkningerne, f.eks. eutrofiering(Stig Markager, pers. kom.). Selv hvis de væsentligstepåvirkninger reduceres, vil komplekse marine økosy-stemer ikke nødvendigvis vende tilbage til en oprin-delig tilstand, men finde hen imod en ny balance. Deter en proces, der kan tage mange år, og fortsat glo-bal opvarmning vil yderligere forsinke eller forhindre,at tidligere tilstande opnås (Hansen & Petersen 2011,Hansen m.fl. 2012).

4DE VIGTIGSTE TILTAG FOR AT SIKRE BIODIVERSITETENI denne del af oplægget peger Det Grønne Kontakt-udvalg på de overordnede tiltag for en bedre beskyt-telse af den marine natur og biodiversitet i Danmark.Fokus er især på udpegningen af større beskyttedeområder, samt forvaltning og eventuel udvidelse afeksisterende Natura 2000-områder. Forslagene fraDet Grønne Kontaktudvalg skal ses som et bidrag til,hvordan man sikrer den marine biodiversitet – og ikkesom den endelige løsning. Der er i dag ikke viden nokom havets natur samt dyre- og planteliv til at kommemed en sådan, f.eks. er det et helt overordnet pro-blem, at der ikke eksisterer nogen kortlægning afmarin biodiversitet i Danmark. Dog mener Det GrønneKontaktudvalg, at der er viden nok til at beskyttemere af den danske marine natur, så vi kommer nær-mere målet om at stoppe tilbagegangen af den biolo-giske mangfoldighed i 2020.opnå de naturmæssige fordele er beskyttelsen af derigtige levesteder og i tilstrækkeligt omfang essen-tiel, og det er afgørende at de områderne udformes,forvaltes og håndhæves korrekt (Fenberg m.fl. 2012).Som tidligere nævnt udgøres den marine naturbe-skyttelse i Danmark hovedsageligt af habitat- og fug-lebeskyttelsesområderne (Natura 2000). Områderneer udpeget på baggrund af bestemte naturtyper ellerarter, men dækker dog ikke et repræsentativt udsnitaf de danske marine biodiversitet (Hansen m.fl. 2012).Eksempelvis er blødbundslevesteder som mudder-bund med dertil hørende habitater ikke repræsente-ret i habitatdirektivets naturtyper. Retningslinjernefor, hvordan Natura 2000-områderne skal forvaltesog beskyttes, fremgår af Naturplanerne, der for stør-stedelen af områderne blev vedtaget i 2011, og somnu skal følges op af forvaltningsplaner, der skal im-plementeres frem mod 2015 (Naturstyrelsen 2011).Udover få krav til muslingefiskeri, er der er dog ingenrestriktioner overfor igangværende aktiviteter somfor eksempel fiskeri. I praksis pågår derfor stadig ska-delige aktiviteter i områderne.Danmark er også forpligtet under de regionale kon-ventioner, OSPAR og HELCOM, hvor man har aftalt atetablere regionale netværk af beskyttede områder.Disse områder udgøres i høj grad af Natura 2000-om-råderne, men der er tvivl om, hvorvidt de er tilstræk-kelige og økologisk sammenhængende. Landeneomkring Østersøen og Kattegat har f.eks. aftalt atetablere et velforvaltet, økologisk sammenhængen-de netværk af beskyttede havområder i Østersøen,men den første deadline 2010 er allerede overskre-det (HELCOM 2010a). Det nuværende netværk af be-skyttede områder i regionen er ikke koblet ordentligtsammen, og generelt er områderne for små (Pau-lomäki m.fl. 2011).I danske farvande findes også andre former for be-skyttede områder. Det bedste eksempel på et havom-råde, som er beskyttet mod nogle skadelige aktivite-ter, er Øresund. Her har et 80 år gammelt forbud modbundtrawling betydet, at torskebestanden og andrebundlevende fiskearter har det betydeligt bedre end inabofarvandet Kattegat (Svedäng 2010). Det er værdat bemærke, at beskyttelsen imod bundtrawl ikke hartaget afsæt i ønsker om naturbeskyttelse, men er ensikkerhedsforanstaltning i forhold til den omfattendeskibstrafik. De naturmæssige fordele er en utilsigtet,men heldig og en meget lærerig sidegevinst.12

4.1 Større beskyttede områder(Nagoya Delmål 11)Havområder, der beskyttes mod skadelige aktivi-teter, har en positiv effekt på det samlede marineøkosystem. Beskyttelsen giver ofte en relativ hur-tig og vedvarende forøgelse af biodiversiteten indei reservaterne (Lubchenco m.fl. 2003, Fenberg m.fl.2012), men kan også være medvirkende til at genop-rette overfiskede bestande (Roberts & Hawkins 2000,UNEP-WCMC 2008). Veldesignede og velforvaltedebeskyttede havområder kan altså sikre, at økosyste-mer kan blive mere modstandsdygtige overfor ydretrusler såsom invasive arter og klimaforandringer(McLeod m.fl. 2009, HELCOM 2010a).Der findes mange former for beskyttede områder, oggraden af regulering af aktiviteter varierer. Nogle be-skyttede områder udelukker kun visse menneskeligeaktiviteter eller er kun beskyttede i kortere perioder.De mest effektive langvarige positive effekter påbiodiversiteten og økosystemet som helhed har mandog set ved reservater med fuld og længerevarendebeskyttelse (Fenberg m.fl. 2012). Størrelse og loka-litet er også nøglefaktorer ved etablering af beskyt-tede områder. I havet er kun de større arter i standtil aktivt at opsøge egnede levesteder, mens mindrearter (og livsstadier) mere eller mindre inaktivt føresrundt af havstrømmene (Hansen m.fl. 2012). I for-skellige livsstadier er arterne afhængige af forskel-lige levesteder, og opretholdelse af biodiversiteten iet område vil ofte være betinget af, at der regionalter tilstrækkeligt store populationer til at sikre dennødvendige rekruttering (Hansen m.fl. 2012). For at

Forslag til større beskyttede områder i de indre danske farvandeDa den marine naturbeskyttelse i Danmark tager afsæt i habitatdirektivets begrænsede udpegningsgrundlag,dækker de marine Natura 2000-områder ikke hele den danske marine biodiversitet. Områderne dækker en rækkehabitater for kyst- og havfugle, marsvin, sandbanker og forskellige typer af rev. Dog mangler der andre biologiskvigtige naturtyper og dyrearter, eksempelvis habitater på mudderbund. Dertil er der i Natura 2000-netværket engenerel mangel af beskyttede offshore-områder. Det er også tvivlsomt, om naturplanerne med de planlagte ind-satser, der kun er møntet på et meget begrænset antal arter og naturtyper, er tilstrækkelige til at genoprette denbredere biodiversitet.Det Grønne Kontaktudvalg mener derfor, at der er brug for at udpege og beskytte en række større områder for atsikre mere af den danske marine biodiversitet. I områderne skal beskyttelsen af den samlede biodiversitet havehøjeste prioritet.Det Grønne Kontaktudvalg peger på tre områder, der er oplagte som større beskyttede områder. Disse tre udvalg-te områder dækker områder i Kattegat, Lillebælt og Øresund (Figur 2). Kriterierne for at vælge disse områder er, at:• de repræsenterer mange forskellige habitattyper.• de inkluderer steder med en vigtig økologisk funktion for bestemte arter (f.eks. gydeområder eller opvækstområder).• de omfatter steder med sjældne eller særligt følsomme arter.

Området indeholder en række større Natura 2000-om-råder, der indgår i habitat- og fuglebeskyttelsesdi-rektivets prioriteter, og der kan være grundlag forat udpege flere habitatområder (Bilag 3). En samletudpegning vil styrke sammenhængen mellem dem.Endvidere findes der inden for området naturtypersåsom forskellige blødbundssamfund, der ikke erdækket af habitatdirektivet, men som vil være vigtigeat beskytte.Lillebælt har en meget varieret batymetri med mereend 35 m dybe render og lavvandede bugter med un-der en meter vand. Lillebælt er kendetegnet af me-get stærk strøm, hvilket danner grobund for et spe-cialiseret og særdeles artsrigt økosystem. Lillebælter et vigtigt område både for marsvin og trækfugle,og det er derfor bemærkelsesværdigt, at det smallesund Snævringen ikke er inkluderet i habitatområ-det Lillebælt (Natura 2000-område nr. 112). Når storevandmasser presses igennem bæltet, skabes hav-strømme, der er så stærke, at de holder havbund ogskrænter relativt fri for løst materiale (Ulnits 2003).Store arealer på bunden består således af hårdt sub-strat, hvilket giver gode forhold for makroalger ogbunddyr, der hæfter sig fast på havbunden og udnyt-ter den store mængde næringsstoffer, som konstanttransporteres forbi med havstrømmene. Der har i

flere år lokalt været tale om at udnævne Lillebælt ogSnævringen til ’Naturpark Lillebælt’ bl.a. på baggrundaf områdets meget store popularitet blandt sports-fiskere og dykkere.Kyststrækningerne er primært sandede kyster medspredt ålegræs og større sten, og inden for områdetfindes bl.a. naturtyperne stenrev, lavvandede bugterog sandbanker med vedvarende vanddække. Øst forSamsø er der velbevarede stenrev med artsrig floraog fauna. I revene findes lokale huledannende ele-menter og på alle dybder en frodig algevegetation.Hestemuslinge-samfundet er også registreret i om-rådet nær Samsø. I slutningen af 1800-tallet og star-ten af 1900-tallet blev der registreret forekomster afhestemuslinger på adskillige lokaliteter i det nordlig-ste Bælthav, herunder også vest for Samsø. For nyligtblev der registreret hestemuslingefund både vest ogøst for Samsø. Af andre samfund i eller nær ved Lille-bælt er Abra-samfundet (domineret af pebermusling)og søstrå-samfund, hvor sidstnævnte er registeretsydvest for Samsø (Naturstyrelsen 2012).Hele dette område er også af største betydning forrastende og overvintrende vandfugle (Laursen m.fl.1997), ligesom der er mange ynglefugle især på enrække øer i området (Grell 1998).

Øresund er over 100 km langt og 4-28 km bredt. VedAmager findes en tværgående tærskel, Limhamn/Drogden tærskelen, som er mindre end 10 m dyb.Denne tærskel er en barriere for indtrængning af salt-vand fra Kattegat til Østersøen. Derudover begræn-ser indsnævringen mellem Helsingør og Helsingborgogså vandstrømningen. I Øresund findes den maksi-male dybde på ca. 50 meter sydøst for Hven.Siden 1932 har der eksisteret et trawlforbud i Øre-sund, som blev etableret af hensyn til den intensiveskibstrafik i sundet. Trawlforbuddet er sandsynligvisen af årsagerne til, at Øresund i dag har en rækkespecielle bunddyrs-samfund (Göransson m.fl. 2010),hvor særligt to er bemærkelsesværdige; henholdsvisHaploops-samfundet og hestemusling-samfundet.Begge samfund findes på mudderbund i dybere deleaf Øresund. Disse samfund havde tidligere en størreudbredelse i dansk og svensk farvand, herunder syd-lige Kattegat og Bælthavet, men er i dag kun almin-delige i Øresund. Der er dog stadig steder i centrale

deligt, at fiskeri har en negativ indflydelse på områ-dernes kvalitet. Undersøgelser af Natura 2000-områ-det ved Store Middelgrund har således vist tegn påtrawlfiskeri med iturevne alger og væltede sten (Dahl2005). Også i nyudpegede områdersom f.eks. JyskeRev, Gule Rev og Store Rev, hvor der endnu ikke erlavet en forvaltningsplan, er det stadig fuldt tilladtat trawle.De planlagte indsatser for fiskeri i danske Natura2000-områder fokuserer indtil videre på habitatom-råder med stenrev og boblerev i Kattegat (Naturer-hvervsstyrelsen 2012). Her planlægges forbud modbundtrawl i en bufferzone på 240 meter rundt omselve revstrukturerne. I praksis kommer det til at be-tyde, at de i forvejen små Natura 2000-områder ind-deles yderligere i små kasser. Bufferzonerne vil må-ske beskytte stenrevene imod direkte ødelæggelse,men vil ikke give de ønskede effekter for det sam-lede økosystem eller for biodiversiteten. Det er dertilværd at bemærke, at det i EU’s guidelines på områdetfremgår, at små og spredte områder bør undgås, atNatura 2000-områderne bør være store nok og børomfatte en bufferzone, så fartøjer ikke kan sejle ube-

mærkede ind i området (Europakommissionen 2011b).Den voldsomme eutrofiering især som følge af ud-ledning af næringsstoffer fra landbruget er også enaf årsagerne til, at Natura 2000-områderne er i enugunstig bevaringsstatus (Naturplaner 2011), ideteutrofieringen betyder en tilbagegang i udbredelsenaf makroalger og ålegræs i områderne. Det har ogsåforringet forholdene for de hundredtusinder af isærsvømmefugle, der udnytter de danske vådområderunder trækket og om vinteren. Dette gælder isærRingkøbing og Nissum fjorde samt i dele af Limfjordenog Mariager Fjord, hvor størstedelen af de tidligeremeget store forekomster af vandfugle er forsvundet(Clausen m.fl. 2009, Meltofte & Clausen 2011). Faldeti antallet af svømmefugle i disse jyske områder er såstore, at der er forsvundet lige så mange fugle fradisse fire fjorde, som samtlige naturgenopretnings-projekter i Jylland har tilvejebragt levemuligheder for(Clausen m.fl. 2011). Der er et akut behov for at få re-duceret næringsstofbelastningen i disse fuglebeskyt-telsesområder, hvilket bør ske som led i implemente-ringen af regionale vandmiljøplaner (se afsnit 4.3).

4.3 Indsats mod eutrofiering(Nagoya Delmål 8)Landbrugets kvælstofoverskud var i 1950 fordoblet iforhold til niveauet i 1900, uden at der kunne konsta-teres generelle miljøforringelser i danske havområdersom følge heraf. Men i midten af 1980erne toppedekvælstofoverskuddet med 6,6 gange niveauet i 1900,hvilket havde massive miljøproblemer til følge.I dag er kvælstoftilførslerne halveret i forhold til1980erne, men er stadig ca. det tredobbelte af til-førslerne omkring år 1900 (Jensen m.fl. 2011). Re-duktionen af kvælstofudledningen fra 1980erne ogfrem til 2000 samt reduktionen af fosforbelastningenmed op mod 90 % burde have givet mere mærkbareforbedringer af havmiljøet, end tilfældet er. Men gen-skabelsen af et økosystems funktion og tilstand skerikke nødvendigvis alene ved at fjerne de påvirkninger,der førte til dets forarmning (Markager 2011).En direkte effekt af eutrofiering er, at økosystemetbliver domineret af få opportunistiske arter. Især åle-græs er følsomt for eutrofiering, og en stor del af detdanske ålegræs er forsvundet især som følge af bort-skygning fra planktonalger og trådalger. Beregningerviser, at omkring en halvering – nærmere bestemt enreduktion på ca. 30.000 tons kvælstof – af den nuvæ-rende kvælstoftilførsel er nødvendig for genskabebestanden af ålegræs og opnå en god økologisk til-stand (Markager m.fl. 2008, 2010a, 2010b).Ålegræsset vender dog ikke umiddelbart tilbage vedat reducere kvælstofmængden, men på sigt vil re-duktionen tillade ålegræsset at reetablere tidligeretiders udbredelse, selv om der må forventes en be-

4.4 Indsats mod miljøfremmede stoffer(Nagoya Delmål 8)Miljøfremmede stoffer i havet kan have forstyrrendeeffekter for dyrelivet. De miljøfremmede stoffer, derfindes i vandet eller sedimentet, er enten organiskeforbindelser (såsom TBT, dioxiner eller PAH) ellertungmetaller. Udledningen af disse kemikalier fore-går som et resultat af f.eks. forbrændingsproces-ser, spildevandsudledninger, olieudslip, skibsforliseller ved brug af bekæmpelsesmidler i landbruget.I mange tilfælde nedbrydes miljøgiftene kun megetlangsomt, og ophober sig i dyrs fedtvæv og op gen-nem fødekæden, og kan have akutte eller kronisketoksiske effekter.De mest problematiske stoffer i havmiljøet, der over-skrider grænseværdier fastsat i forskellige interna-tionale fora, er tributyltin (TBT, fra skibsmaling), PCB(før brugt i industri), polycyklisk aromatisk hydrocar-bon (PAH, fra afbrænding af fossile brændsler ogtræ) og kviksølv (fra industribrug og afbrænding afkul). Også cadmium, bly og kobber optræder i proble-matiske koncentrationer mange steder (Hjorth & Jo-sefson 2010).De såkaldte cocktaileffekter (dvs. summen af de for-skellige miljøfarlige stoffer) og hormonforstyrrendeeffekter har i disse år fået stigende opmærksomhed.Undersøgelser i danske fjorde har påvist alvorlige ska-der på ålekvabbers reproduktion – antageligt som re-sultatet af en cocktaileffekt (Dahllöf & Strand 2011).Også havsnegle er massivt præget af tvekønnethedpga. hormonforstyrrende effekter. I blåmuslinger erindholdet af TBT dog for stærkt nedadgående somfølge af forbud i skibsmaling, men TBT er fortsat år-sag til, at god økologisk og kemisk tilstand ikke kanopnås i de fleste danske havområder.

I Øresund anses bly, barium, kobber, krom, kviksølv,nikkel, vanadium, zink, nonylphenol, DEHP, DBP,bisphenol A, LAS, PFAS og triphenylphosphat somsærlige problemstoffer fra renseanlæg, men gene-relt er der ringe viden om forekomsten i både vand-miljøet, havbunden og dyrelivet, ligesom kilderne erukendte (DHI 2011). Der er således et markant behovfor kortlægning af problemstoffer i havmiljøet og ef-terfølgende opsporing af kilder og en målrettet tek-nologi- og renseindsats.Et andet problem er de affaldsdeponier, der liggerlangs de danske kyster. Enkelte steder optræder per-manente badeforbud pga. kemisk forurening (f.eks.Kærgård Klitplantage, Harboøre Tange), men ’forti-dens synder’ foreligger stadig ikke velbeskrevne ogvelovervågede. I 2004 blev det anslået, at der fand-tes 98 kemikaliegrunde/-lossepladser hver med op-rydningsbehov på over 10 mio. kr., hvoraf en stor delligger kystnært.En anden type forurening er plastmateriale, der erblevet et problem på verdensplan. Der findes ingenomfattende feltstudier af det marine affald i dan-ske farvande, men få tilgængelige undersøgelserfra f.eks. Sverige tyder på, at antallet af små pla-stikpartikler er steget i nyere tid (Noren 2007). Storeplastikpartikler kan potentielt medføre indvikling ogkvælning samt forstyrre fordøjelsen hos fugle, fiskog pattedyr, mens mikroskopiske plastpartikler kanforstyrre fødeindtag og fordøjelse og have fatalekonsekvenser for havfugle og invertebrater. Plastik-partikler virker desuden som vektorer for organiskemiljøgifte (HELCOM 2010b).

4.5 Forvaltning af fisk og fiskeri(Nagoya Delmål 6)I det nordøstlige Atlanterhav er 47 % af de kom-mercielt udnyttede fiskebestande i dag overfiskede(Europakommissionen 2012), og for størstedelen afde ikke-kommercielle arter er status ukendt – ud afde 220 marine fiskearter i danske farvande er detkun de ca. 30 kommercielle arters status, der følgeskontinuerligt (Hansen m.fl. 2012). I Nordsøen, Skager-rak og Kattegat er det kun rødspætte, kuller, sild,tunge og jomfruhummer (Skagerrak og Kattegat) derfiskes på et sådant niveau, at fiskeridødelighedenoverholder MSY. De øvrige bestande befinder sig i enukendt tilstand, eller også er de overfiskede. I Øster-søen overfiskes fem ud af syv kendte bestande sta-digvæk. Det er alene torsk i den østlige Østersø ogøstersøsild, som fiskes inden for det maksimalt bæ-redygtige udbytte (Europakommissionen 2012).Overfiskeri påvirker fiskebestandene direkte, menkan også forårsage tab af biodiversitet og ændringeri økosystemernes funktion. En af årsagerne til overfi-skeri er, at kvoter ofte er blevet fastsat langt højere,end den videnskabelige rådgivning har tilrådet, at derslet ikke har været rådgivning, eller at der er opfisketmere end de tilladte kvoter (O’leary m.fl. 2011). Ek-sempelvis er den årlige samlede fangstmængde forøstersølaks blevet sat til at være dobbelt så høj, somden videnskabelige rådgivning har rådet til (Schroeerm.fl. 2012). Dette bør selvsagt stoppes, og der bør iEU’s fiskeripolitik være et mål om at genoprette fi-skebestandene og ikke sætte kvoterne højere endbestandene kan bære.Et andet stort problem er bifangst og udsmid. Selv-om fiskeri målrettes en eller flere fiskearter, er derofte bifangst af fiskearter og størrelser, der ikke ertilladelse til at fange, eller som det ikke kan betalesig at lande. Disse smides tilbage i havet. Andelen afudsmid varierer betydeligt imellem forskellige fiske-rier, og det er svært at estimere det totale udsmid,men skøn baseret på undersøgelser fra 1990erne an-giver udsmid i størrelsesordenen 500.000 til 880.000tons i Nordsøen (Europakommissionen 2008). Udover bifangst af fisk foregår der også ofte en utilsig-tet bifangst af havpattedyr eller havfugle, primært igarnfiskeriet (se nedenstående afsnit). Overfiskningaf bestemte fiskearter eller størrelser kan også giveproblemer, hvis de fiskede arter f.eks. udgør vigtigefødeemner for andre dyr, og resultere i kaskadeeffek-ter ned igennem økosystemet.Anvendelse af bestemte fiskeredskaber påvirker i højgrad havnaturen. Hvor bundtrawlsfiskeri kan foregå,er i dag stort set ikke reguleret, selvom det er en al-23

vorlig trussel mod de marine økosystemer i de danskefarvande (Ejrnæs m.fl. 2011, HELCOM 2010b). Bund-trawling er den mest udbredte metode til fangst afvigtige kommercielle arter som torsk, jomfruhummer,tunge og rødspætter i danske farvande (Fiskeridirek-toratet 2011), og mange steder gennempløjes hav-bunden flere gange om året (Pommer 2011).Fiskeri med bundslæbende redskaber kan påvirkestenrev, idet sten væltes rundt, hårdt substrat fjer-nes, og vegetation og bundlevende dyr ødelægges(f.eks. Auster m.fl. 1996, Dahl 2005), og på den blødebund går det ud over de langlivede, fastsiddende ogfølsomme arter såsom molboøsters og søfjer (f.eks.Thrush m.fl. 1996, Kaiser m.fl. 2000). Trawlingen fjer-ner også de store gravende dyr (f.eks. jomfruhum-mer), der øger kompleksiteten i bunden ved at skabelevesteder for mindre dyr og planter. I de kystnæreområder gør brug af slæbende redskaber det umuligtfor ålegræs at brede sig, og derfor bør denne typefiskeri på lavt vand ikke foregå i ålegræssets nuvæ-rende og potentielle udbredelsesområde (Hansenm.fl. 2012).Mange af de kommercielt udnyttede arter som f.eks.torsk, sej, rødspætte og jomfruhummer kan fangesmed flere forskellige fangstredskaber. Bæredygtig-heden af et fiskeri afhænger i høj grad af fangstmeto-den, og ved at ændre fangstmetode kan bæredygtig-heden øges betragteligt både i forhold til påvirkningaf havbunden og i forhold til brændstofforbrug ogudsmid (Suuronen m.fl. 2012). I fiskeriet i Skagerraker der f.eks. 10 gange så meget udsmid fra trawlfiske-riet, som der er i garnfiskeriet (FLF 2011), og i fiskerietefter jomfruhummer reduceres brændstofforbrugetpr. kilo jomfruhummer markant ved at skifte fra trawltil fiskeri med tejner. Et skift til tejner ville derudoverreducere belastningen af havbunden fra 33.000 m2til kun 1,8 m2 per kilo landet jomfruhummer (Seas atRisk 2010).At valget af fangstredskaber har stor betydning forbæredygtigheden, støttes også af fiskerne selv. Ito undersøgelser baseret på interview med hhv. ca-nadiske fiskere (Fuller m.fl. 2008) og danske fiskere(Andersen 2000) var fiskeri med tunge, bundslæ-bende redskaber blandt de mest kritiserede, mensskånsomme eller rimelig skånsomme metoder ifølgesamtale med fiskerne var bundgarn, snurrevod, kro-ge, pilke eller bundtrawl med lette grejer (Andersen2000). Et skift til mere bæredygtige fangstmetoderer derfor et værktøj, der bør tages i brug for at højnebæredygtigheden af fiskeriet, hvilket også vil bidragetil en større beskyttelse af biodiversiteten i de dan-ske farvande.

4.6 Beskyttelse af havpattedyrEt af de større problemer for marsvin i danske far-vande er bifangst i bundsatte garn. En undersøgelsefra 1980-81 dokumenterede en betydelig bifangstaf marsvin i danske farvande (Clausen & Andersen1988) og i 2001 beregnede Vinther & Larsen (2004),at lige under 6000 marsvin hvert år blev bifanget idanske garn i Nordsøen. Der er ikke siden udført esti-mater af bifangsten, og det er ikke muligt at ekstra-polere de tidligere beregninger til i dag, da der er sketstore ændringer i det danske fiskeri. Bifangstraten ide indre danske farvande har aldrig været undersøgt.Derfor er det helt essentielt, at der hurtigst muligtforetages nye undersøgelser, der kan belyse den nu-værende bifangst i alle danske farvande, og herunderundersøge hvilke fiskerier og områder, der er mestproblematiske. Vil man estimere en bifangstrate,hvilket er nødvendigt for at vurdere om udviklingener bæredygtig, er det desuden nødvendigt at kendebestandsstørrelsen af marsvin.Ud over bifangst kan overfiskning, undervandsstøj,forurening og nye konstruktioner på havet have ne-gativ effekt på marsvins fødeindtag, habitatvalg,udbredelse og fitness. Flere af disse effekter er imid-lertid svære at måle kvantitativt og dermed inddragei forvaltningen. Dog kan alle større marine konstruk-tioner overvåges, så deres påvirkning af marsvins ud-bredelse kan vurderes, og der kan være behov for atinddrage marsvins forestrukne føderessourcer i fiske-rådgivningen. I 2010 blev der udpeget 16 habitatom-råder for marsvin under Natura 2000. Beskyttelse afmarsvin i disse kerneområder bør have høj prioritet ogsikre, at marsvin hverken bifanges i områderne ellerudelukkes pga. støj eller nye konstruktioner. Beggede danske sælarter, spættet sæl og gråsæl, er i frem-

gang, men er stadig meget afhængige af uforstyrredelandområder (sandbanker mv.) i yngle- og fældeperio-derne (Andersen 2012). Yngleperioden er maj-juni forspættet sæl efterfulgt af fældeperioden i august-september. Gråsælen yngler februar-marts og fældermaj-juni. Forstyrrelser i yngleperioden stresser bådemødre og unger. Derfor bør sælerne i nogle reserva-ter beskyttes bedre mod forstyrrelser end de er nu,dvs. i form af i et større geografisk område. På bag-grund af studier fra Anholt anbefales det, at gåendeikke kommer nærmere end 500 m fra sæler på land,og både ikke nærmere end 1000 m, men lokale for-hold kan gøre sig gældende (Andersen 2012). I flereudpegede habitatområder på f.eks. Borfeld og Sdr.Rønner ved Læsø, Avnø Fjord og Bøgestrømmen ersælerne ikke beskyttede mod forstyrrelser, hverkentil lands eller vands, og sællokaliteten på SjællandsRev er end ikke indeholdt i noget habitatområde.Derudover er flere områder udelukkende beskyttetpå land, f.eks. Koresand og Hesselø, hvilket ingen ef-fekt har, hvis sejlende kommer tæt på land (Andersen2011). Derfor bør adgangsforbuddet for reservaterneogså inkludere søterritoriet i yngle- og fældeperio-den, ligesom adgangsbegrænsningen for reservater,hvor både spættet sæl og gråsæl yngler, bør inklude-re adgangsforbud fra 1. februar til 30. september, og1. maj til 30. september i reservater hvor kun spættetsæl yngler. Det er vigtigt, at afmærkningen for de be-skyttede områder er meget tydelig både på land ogpå havet, f.eks. ved brug af hegn på land og tydeligeog tæt placerede bøjer på havet.Det stigende antal gråsæler, især ved Christiansø, erårsag til konflikter med fiskeriet, idet sælerne går igarnene og spiser fiskene. Nogen optimal løsning pådette problem findes endnu ikke, selvom f.eks. Sve-rige har haft denne problematik længe i Østersøen.

Det Grønne Kontaktudvalg foreslår, at:•••Der skal foranlediges kontinuerte optællinger af bestanden af marsvin for at vurdere status og udviklingBifangstraten af marsvin skal estimeres, problematiske fiskerier undersøges, og der skal træffes foranstalt-ninger (f.eks. redskabsændringer) for en reduktion af bifangsten, såfremt den er for højI de udpegede habitatområder skal marsvin beskyttes effektivt, og bifangst undgås. Fiskerier, hvor der ermistanke om bifangst, skal overvåges f.eks. med kameraer, så det kan dokumenteres, om bifangst findersted. Brug af pingere, der ellers anbefales i større områder, og som er effektive til at undgå bifangst, kangenerelt ikke anbefales i habitatområderne, da de høje lyde kan medføre, at marsvin skræmmes helt ud afområderne og dermed udelukkes fra vigtige habitaterBestandene af vigtige byttedyr såsom små torsk og sild bør indgå i overvågningen af marsvinDer etableres øget beskyttelse mod forstyrrelser af sæler i yngle- og fældeperioden i de nævnte problem-områder, og ved samtlige sælkolonier skal gående ikke kunne komme nærmere end 500 m fra sæler på land,og både ikke nærmere end 1000 m.I forhold til konflikterne mellem en øget bestand af gråsæl og det eksisterende fiskeri skal der foretagesundersøgelser af problemets opfang og udvikles passende afværgeforanstaltninger

4.7 Beskyttelse af vandfugleVandfugle er særdeles sårbare overfor olieforureningsamt menneskelige forstyrrelser såsom jagt ellerrekreative aktiviteter såsom brætsejlads. Tab af le-vesteder som følge af større menneskelige konstruk-tioner, dvs. broer, vindmøller, kunstige øer og landvin-ding kan også være en trussel for fuglene, ligesombl.a. forurening med plastik o.l. kan ende i mavernepå de fugle, der søger føde i overfladen. Jagt udgørikke alene et problem i form af reduktion af visse be-stande, men nok så meget i form af forstyrrelser ogbortskræmning fra dyrenes levesteder. DanmarksMiljøundersøgelser har ved en lang række megetstore undersøgelser påvist, at især jagt forårsageromfattende forstyrrelser af de tusindtallige fore-komster af rastende og overvintrende svømmefugle,der opholder sig langs de danske kyster og på føde-rige banker i de mere åbne farvande (Fox & Madsen1997). Bl.a. på baggrund af disse undersøgelser blevder særligt i 1990erne oprettet et stort antal jagt- ogforstyrrelsesfrie områder i dele af de danske Natura2000-områder (Meltofte 1996). Disse har virket sågodt, at antallet af rastende svømmefugle i Danmarkblev mangedoblet i årene efter udpegningen (Clau-sen 2004). Flere af vores vigtigste rasteområder isæri fjordene er dog siden blevet stærkt forringede pga.overgødskning med deraf følgende plantedød (se af-snit 4.2).Reservaterne har imidlertid ikke løst problemernemed forstyrrelser af vores internationalt meget be-tydende forekomster af rastende og overvintrendesvømmefugle, idet der stadig må drives jagt i storedele af de pågældende Natura 2000-områder. Dettegælder f.eks. jagt fra de tilstødende landarealer, hvorman under arbejdet med reservatoprettelserne defleste steder veg tilbage fra at inddrage privatejedekystarealer med det resultat, at jagten herfra man-ge steder forhindrer fuglene i at udnytte kystzonen(Bregnballe m.fl. 2001, Bregnballe m.fl. 2005).Danmark er et af de meget få lande i Europa, der tilla-der fuglejagt fra motorbåd på havet. En langt skrap-pere regulering af havjagten i Danmark, eller ligefremet forbud, vil være en økologisk gevinst for en rækkehavfuglearter, især fordi disse fugle vil blive langtmere tillidsfulde og dermed mindre påvirkede af øv-rige aktiviteter på havet, f.eks. sejlads, fiskeri etc.Det gælder især fløjlsand, sortand, ederfugl, havlitog skalleslugere, men også de andre dykænder ogsvømmefugle. Hertil kommer, at det kan diskuteres,om det er rimeligt, at der må drives jagt på de arterindenfor Natura 2000-områderne, som disse områdernetop er udpeget for at beskytte.Når effekten af jagt på vore vandfuglebestande skalvurderes i relation til andre forstyrrelser, er det vig-tigt at gøre sig klart, at jagten ikke alene har en direk-te effekt i form af bortskræmning, men den jagtligeefterstræbelse af fuglene gør disse langt mere sky,end de ville være under naturlige omstændigheder.Det kan man opleve på rejser til dele af verden, hvorfuglene ikke jages så intensivt som i Vesteuropa. Så-ledes er den gennemsnitlige flugtafstand for størrefugle kun 35 m i Indien, hvor den i Danmark ofte erflere hundrede meter for jagtbare arter (Laursen m.fl.2005). Det medfører, at også andre menneskeligeaktiviteter forstyrrer fuglene (og andre jagtbare dyr)langt mere, end de ellers ville.Bifangst af vandfugle i garnfiskeriet forekommerogså både i erhvervs- og fritidsfiskeriet og rammerisær dykkende vandfuglearter såsom dykænder, al-kefugle, blishøns, skarver og lappedykkere. Der fore-ligger kun få lokale opgørelser over antallet af fugle,der fanges som utilsigtet bifangst (Degel m.fl. 2010),og problemets samlede omfang i danske farvande erukendt, men det må anslås at dreje sig om mange tu-sinde fugle hvert år.Foruden jagtlige forstyrrelser og almindelige menne-skelige aktiviteter udgør den omfattende brætsejladsog kajaksejlads en særlig stor forstyrrelsesfaktor ifuglerige områder (se f.eks. Eskildsen 1984), om endomfanget og effekterne på bestandsniveau er dårligtundersøgt. Der bør således foretages undersøgelser,som kan vise, om disse forstyrrelser har væsentligeeffekter på fuglenes muligheder for at udnytte deinvolverede Natura 2000-områder. Derudover har deynglende kystfugle tilsyneladende problemer medfødegrundlaget, idet især hav- og fjordterner har væ-ret i stærk tilbagegang de sidste 15-20 år i de flestedanske kolonier. Den mest sandsynlige forklaring er,at eutrofieringen har reduceret fødegrundlaget i formaf småfisk (Thomas Bregnballe, pers. kom.).Endelig er de danske farvande i særlig grad udsattefor olieforurening i forbindelse med grundstødningerog sammenstød som følge af den intensive skibstra-fik og de mange lavvandede grunde og rev i de indredanske farvande. Dette har flere gange medført dø-den for mange tusinde havfugle, og det er en perma-nent trussel mod de internationalt helt eneståendeforekomster af især rastende og overvintrende hav-fugle i de danske farvande.

Det Grønne Kontaktudvalg foreslår, at:•Det danske reservatnetværk for kyst- og havfugle revideres for at gøre de enkelte reservater biologisk meresammenhængende, og med særligt henblik på behovet for jagtfrie kystzoner ud mod søterritoriet og stopfor motorbådsjagt i internationalt vigtige raste- og overvintringsområder (EF-fuglebeskyttelsesområderne).Afgivelse af skud mod vandfugle forbydes generelt indenfor 100 m langs alle grænser til jagtfredede områder.Jagt forbydes på de arter, som fuglebeskyttelsesområderne er udpeget for at beskytte.Motorbådsjagt forbydes inden for 1 sømil fra kysten både af hensyn til fuglenes muligheder for at raste ogfouragere i fred og af hensyn til den øvrige befolknings oplevelsesmuligheder.Der indføres regulering af fritidsfiskeri med garn i fuglebeskyttelsesområder afhængigt af og baseret påresultater fra i gangværende undersøgelser af problemets omfang.Indsatsen mod olieforurening både fra illegale udslip og fra ulykker skal fastholdes på et meget højt niveau,og at der herunder arbejdes videre mod opnåelse af den allerhøjeste standard for tankskibe, der sejler gen-nem de danske farvande.Fremtidige havvindmøller opføres i områder, hvor der ikke er konflikter med forekomster af havfugle af inter-national betydning (se afsnit 3.2).Omfanget og effekterne af forstyrrelser fra rekreative og andre menneskelige aktiviteter bør undersøges,ligesom årsagerne til nedgangen de sidste 15-20 år i ynglebestandene af især hav- og fjordterne bør belyses.

4.8 Marin naturgenopretning(Nagoya Delmål 11 og 17)Tidligere tiders stenfiskeri har ødelagt mange af dedanske stenrev, og det er estimeret, at der inden forde seneste 50 år er fjernet 40 km2 blotlagt sten-overflade fra stenrev i de danske farvande (Dahl m.fl.2003). Selvom stenfiskeriet i dag er stoppet, har deti høj grad påvirket stenrevene i de danske farvande,og især huledannende stenrev i kystnære områder ernæsten helt forsvundet (Dahl m.fl. 2003).Fiskeri med bundslæbende redskaber ødelæggerfortsat både stenrev og biogene rev, og muslinge-skrab er, eller har været skyld i en irreversibel fjer-nelse af sten og skaller fra havbunden i kystnæreområder (Dolmer m.fl. 2011). Uden sten er det ikkemuligt for tangplanter at sætte sig fast, og dermedbegrænses udbredelsen af tangskove og tilhørendedyreliv. Manglen på stenrev og biogene rev er dermeden begrænsende faktor i forhold til at genskabe denbiologiske mangfoldighed i de danske havområder.Det er muligt ved genudlægning af sten at genetab-lere stenrev, og de positive effekter af at genetab-lere stenrev er blevet demonstreret i forbindelse medBlue Reef-projektet ved Læsø Trindel, hvor overvåg-ning allerede har vist øget forekomst af flere marinebunddyr. Modeller har også vist, at genetablering afstenrev i Limfjorden kunne have en gavnlig effekt27på vandkvaliteten (DMU & DHI 2008). Også genetab-lering af muslingebanker er muligt, hvilket er blevetvist i et nyligt genopretningsprojekt i Nørrefjord påFyn (Poulsen m.fl. 2012).Genetablering af ødelagt natur bør være en del af ensamlet indsats for de danske havområder både indenfor og uden for de marine Natura 2000-områder. Des-værre er der for nuværende ingen planer fra centralside om at genoprette ødelagte eller opfiskede reveller de mest oplagte af de fladvandede fjordområ-der, som tidligere er inddigede til landbrugsland. Deter ikke blot et tab for havnaturen, men gør det ogsåsværere at nå de fastsatte miljømål, som Danmarkhar både i EU og internationalt.Der er også behov for naturgenopretningsprojekter ikystnære områder for at bringe de sjældne og merekrævende fisk tilbage. Et godt eksempel på dette erden indsats, der har været for at genoprette snæb-lens levesteder. Men der er også brug for en indsatsfor den europæiske ål, hvor man ud over at stoppefiskeriet også må sætte ind med målrettet genopret-ning af ålens levesteder.Den forventede stigning i havets vandstand vil ogsåmedføre et stort behov for naturgenopretning af

4.9 Invasive arter(Nagoya Delmål 9)Det er vigtigt at gøre sig definitionen af invasive arterklart, idet invasive arter kun er sådanne, som er slæbtind af mennesker f.eks. i ballastvand, og som bredersig invasivt på andre arters bekostning. Derimod ermere sydligt levende arter, der bevæger sig længereog længere nordpå pga. stigende havtemperaturer,pr. definition ikke invasive, med mindre de er indbragtaf mennesker til det sted, som de nu spreder sig fra.En lang række arter i de danske farvande er ikke hjem-mehørende, men er f.eks. kommet hertil med skibe-nes ballastvand og har spredt sig invasivt. Det gæl-der f.eks. butblæret sargassotang, stillehavsøsters,amerikansk knivmusling og amerikansk ribbegople(dræbergople). Invasive arter kan skabe ubalance iøkosystemer og fortrænge hjemmehørende arter,hvilket især kan have konsekvenser for de lokale øko-systemer. I danske farvande har især to invasive ar-ter af bunddyr bredt sig: Amerikansk knivmusling, derførst blev fundet i Danmark i 1981, og havbørsteormeaf slægten Marenzelleria, der blev opdaget førstegang i Ringkøbing Fjord i 1990. For de frie vandmasserer der især opmærksomhed omkring den invasive rib-begople, populært kaldt dræbergoplen, som har ud-bredt sig i de indre danske farvande (Riisgaard 2012).Invasive arter i marine områder er svære at bekæm-pe, hvis de først har etableret sig, da de frie vand-masser giver ideelle spredningsmuligheder. Indsat-sen ift. invasive arter skal derfor helt overvejendestyrkes i form af præventivt arbejde. Det vil bl.a sigebedre regulering og kontrol af ballastvand samt medtransport af eksotiske arter.

4.10 Vidensgrundlag for marin forvaltning(Nagoya Delmål 19)Viden om arternes udbredelse i tid og rum og en kort-lægning af levestederne for flora og fauna er en klarforudsætning for en målrettet prioritering. Det erikke muligt at beskytte en ressource, der ikke er kort-lagt, ligesom det er nødvendigt med viden omkringlevestedskrav, spredningsevne, livshistorie og tilhø-rende økologiske processer for at kunne beskytte desårbare og truede arter.Viden omkring havbunden og udbredelsen af marinenaturtyper er generelt mangelfuld, selvom dette ikkeudelukkende er et dansk problem. Kortlægning afmarin natur er omkostningsfuld, men er af afgørende29betydning for de myndigheder, der har ansvaret for atforvalte værdierne samt kunne dokumentere, om devalgte indsatser virker. Viden om udbredelsen – bådehistorisk og nutidig – af de forskellige revtyper i dan-ske farvande såsom biogene rev og boblerev er ikketilfredsstillende. Denne manglende viden kan betyde,at der potentielt kan findes natur i de danske farvan-de, der burde beskyttes under habitatdirektivet, menikke er det. I de senere år er der fokuseret på kortlæg-ning i forbindelse med Natura 2000-udpegningerne,hvilket giver øget viden om disse områder, men dervil fortsat være udpræget mangel på viden om andrenaturtyper end dem, der er udpeget under habitatdi-rektivet, såsom forskellige blødbundstyper.

For arternes vedkommende er der også en udprægetmangel på data – for fisk er det kun de kommercieltudnyttede arter der følges kontinuerligt, mens derfor de øvrige fiskearter er en udpræget mangel påviden (se også afsnit 4.5). Dette gælder ikke mindststore og langsomt voksende arter af f.eks. stør, rok-ker og hajer, der anses som truede under IUCN, mender findes ikke nogen opgørelse af deres status i dan-ske farvande.Status for truede arter opgøres ved hjælp af IUCN’sinternationale rødlistesystem. Den danske rødliste eren fortegnelse over plante-, svampe-, og dyrearter,der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældnei den danske natur (DMU 2012). I Danmark er der i desenere år blevet foretaget en rødlistevurdering for defleste pattedyr, fugle, krybdyr, ferskvandsfisk og ed-derkopper, hvorimod der ikke er foretaget nogen vur-dering af størstedelen af de marint levende arter. Detgælder både saltvandsfisk, bløddyr og alger, hvor dermangler viden. Af de opgjorte marint levende arterer følgende rødlistede i Danmark: Laks (VU), skestork(VU), ride (NT), dværgterne (NT), rovterne (RE), alk(NT), lomvie (NT), gråsæl (VU) og marsvin (VU) (DMU2012). Af de marine fuglearter er følgende danskefuglearter globalt rødlistede: Fløjlsand (EN), havlit(VU), hvidnæbbet lom (NT) og sodfarvet skråpe (NT)(Birdlife 2012).Et nationalt havovervågningsprogram vil også væreessentielt for at sikre den fornødne viden til at kunneforvalte de marine områder i Danmark med vishedom, at indsatsen er effektiv. I forbindelse med Hav-strategidirektivet er det et krav, at indsatsen skal

være økosystembaseret, men det er også det mestøkonomisk ansvarlige at udøve evidensbaseret for-valtning og lovgivning. Danmark har været uden etnationalt havovervågningsprogram siden 1997, hvil-ket har resulteret i, at der er meget store huller i vo-res viden om, hvordan havmiljøet i Danmark har det. I1997 afbrød man det nationale havovervågningspro-gram (Havforskningsprogram90, der havde fokus påde frie vandmasser, lavvandede systemer, sediment-processer og påvirkninger fra atmosfæren), og sidenhar man ikke genoptaget lignende programmer. Der-med gjorde man en ende på over 10 års kontinuerligovervågning af havmiljøet i Danmark. Siden 2004 harDanmark i stedet haft NOVANA-overvågningspro-grammet, der bl.a. knytter sig til implementeringenaf EU’s Habitatdirektiv. Oplysningerne om natur- ogmiljøtilstanden fra de marine NOVANA-overvågnings-stationer kan dog langtfra ekstrapoleres til at sigenoget om tilstanden for alle de danske havområder.En fortsættelse af Havforskningsprogram90 frem tili dag kunne have sikret en solid grundviden at bådeopbygge Natura 2000-handleplaner og nu havstra-tegiplaner på. I stedet står vi med meget lidt videnom, hvordan det marine miljø i Danmark har udvikletsig siden 1997. Planerne bliver i stedet udarbejdet påbaggrund af skøn og de langt mere begrænsede datafra NOVANA. Som følge heraf har vi en ringe forsikringom, at indsatserne er de mest effektive og dervedogså mest økonomiske. Den manglende viden ommarin flora og fauna skyldes manglende økonomiskprioritering, og man kan derfor hævde, at en væsent-lig trussel mod biodiversiteten er manglende videnom de fleste arters status.

5 KONKLUSIONBiodiversiteten i de danske havområder har væreti tilbagegang gennem mange år, og en ambitiøs ogmålrettet indsats er påkrævet for at vende dennenegative udvikling. Det vil ikke mindst være nødven-digt, hvis Danmark skal leve op til forpligtelserne omat have stoppe tabet i biodiversitet i 2020 under FN’sBiodiversitetskonvention, samt andre forpligtelsersåsom EU’s Havstrategidirektiv. Det Grønne Kontakt-udvalg anbefaler derfor, at der udarbejdes en marinhandleplan for de danske farvande. Det er oplagt atdette foregår som del af Naturplan Danmark. Mål-sætningerne for en sådan marin del af NaturplanDanmark kunne tage afsæt i målene i EU’s havstra-tegidirektiv, dog med den bemærkning at havstrate-gidirektivet – ligesom habitatdirektivet – er et mini-mumsdirektiv, hvilket betyder, at Danmark bør sættesig højere mål end direktivet forpligter til.I Det Grønne Kontaktudvalgs eget forslag er udpeg-ningen af store marine beskyttede områder, hvor mi-nimering af forstyrrelser af havnaturen er et centraltelement. Andre indsatser vil også være af stor betyd-ning, såsom genetablering af rev, naturgenopretningaf inddigede områder, større områder med jagtforbudog en bedre overvågning, kortlægning og opgørelseraf truede arters status. Disse indsatser vil dog ikkekunne gøre det alene, og der vil være behov for etlangt større miljøhensyn og miljøvenlig udvikling in-denfor de mange erhverv, der har deres virke på elleromkring havet – det gælder f.eks. fiskemetoder, ud-ledning fra landbrug, industriudledninger, skibstrans-port mv.At der er behov for en ambitiøs indsats, er ikke kunnødvendig i lyset af naturens nuværende tilstand ogde eksisterende forpligtelser, men i høj grad også ilyset af den fremtidige udvikling, der forventes påhavet. De maritime industrier forventes at vokse be-tydeligt i løbet af de næste 20 år, hvilket vil øge ef-terspørgslen på plads og ressourcer. Øget økonomiskaktivitet vil give øget konkurrence og konflikt mel-lem f.eks. shipping, offshore-industri, havneudvikling,turisme, fiskeri, akvakultur og naturbeskyttelse pådet trods alt begrænsede hav- og kystområde. Un-der en kortlægning og afvejning af interesser, f.eks.i forbindelse med fysisk planlægning, er benyttelseog beskyttelse dog ikke ligeværdige. Havet er førstog fremmest et økosystem, hvis funktion er af afgø-rende betydning for Jordens tilstand, og en afvejningmå med andre ord altid have et velfungerende økosy-stem som førsteprioritet.30I samme henseende kan det være et problem, at derespektive sektorer på havet i Danmark høj grad for-valtes enkeltvis, dvs. uden indbyrdes koordinering ogfremadrettet planlægning. For at en marin handleplanfor havet kan give den ønskede effekt, vil Det GrønneKontaktudvalg endnu engang opfordre til, at Miljømi-nisteriet tager det overordnede ansvar for implemen-teringen, i samarbejde og koordination med de sekto-rer der opererer på og påvirker havet. For eksempelhar miljøministeren nedsat et fremdriftsudvalg forvand- og naturplanerne, der skal følge kommunernesimplementering af planerne; som minimum er nogetlignende nødvendigt for sektorministeriernes imple-mentering af naturdirektiverne på havet.Et sundt hav og større fiskebestande vil også på sigtgavne ikke bare fiskeriet, men også turistindustrien,idet et sundt marint miljø er en væsentlig kvalitet formange turister, og f.eks. lystfiskerturisme og enddamarsvin-safari kunne blive noget, Danmark kunne tje-ne penge på. Sunde fiskebestande består af flere ogstørre individer. Det betyder, at man får mere for sinefisk, og at man er kortere tid om at fange dem, hvisbestandene genopbygges.At genskabe et sundt hav med en levende og mang-foldig havnatur, der giver plads og muligheder foren bæredygtig udnyttelse af de marine ressourcer,samt gode forhold for de mange danskere, der tildaglig har deres virke eller fritidsinteresser på elleromkring havet, må være essentielt for en kystnationsom Danmark. Det vil dog kræve, at der straks indle-des en fremadrettet og ambitiøs indsats.

6 REFERENCERAndersen, M. 2000: Fiskere om fisk og fiskeri – essensen af 77 samtaler med danske kystfiskere om økologiskfiskeri. – Landsforeningen Levende Hav.Andersen, S.M. 2011: Harbour seals and human interactions in Danish waters. – PhD thesis. Institute of Biology,University of Southern Denmark and Department of Bioscience, Aarhus University, Denmark.Andersen, J.H., C. Murray & C. Göke. 2011. Klassifikation af biodiversitetstilstanden i de danske farvande – enindikator-baseret statusvurdering. Fagligt notat fra DCE til Naturstyrelsen. – Nationalt Center for Miljø og Energi.30 pp.Andersen, S.M., J. Teilmann, R. Dietz, N.M. Schmidt & L.A. Miller 2012: Behavioural responses of harbour seals tohuman-induced disturbances. – Aquatic Conservation: Marine and Freshwater Ecosystems 22: 113-121.Auster, P.J., R.J. Malatesta, R.W. Langton, L. Watling, P.C. Valentine, C. Lee, S. m.fl. 1996: The impacts of mobilefishing gear on seafloor habitats in the Gulf of Maine (NW Atlantic): Implications for conservation of fish populati-ons. – Reviews in Fisheries Science 4: 2185-–2202.Baum, J.K. & B. Worm 2009: Cascading top-down effects of changing oceanic predator abundances. – Journal ofanimal ecology 78: 699-714.Birdlife 2012: Species. http://www.birdlife.org/datazone/speciessearchresults.php?reg=0&cty=57&cri=EX+EW+CR+PE+PEW+EN+VU+NT&fam=0&gen=0&spc=&cmn=&hab=&thr=&bt=&rec=N&vag=N&hdnAction=ADV_SEARCH&SearchTermsBregnballe, T., P.A.F. Rasmussen, K. Laursen, J. Kortegaard & J.P. Hounisen 2001: Regulering af jagt på vandfugle ikystzonen: Forsøg med døgnregulering i Østvendsyssel. – Faglig rapport fra DMU nr. 363.Bregnballe, T., J.P. Hounisen & E. Bøgebjerg 2005: Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med datore-gulering på Nyord. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 205.Cao, L. & K. Caldeira 2008: Atmospheric CO2 stabilization and ocean acidification. – Geophysical Research Letters35: L19609, doi:10.1029/2008GL035072Carlton, J.T. 1985: Transoceanic and interoceanic dispersal of coastal marine organisms: the biology of ballastwater. – Oceanography and Marine Biology, Annual Review 23: 313-371.Carstensen, J., O.D. Henriksen & J. Teilmann 2006: Impacts of offshore wind farm construction on harbour por-poises: acoustic monitoring of echolocation activity using porpoise detectors (T-PODs). – Marine Ecology ProgressSeries 321: 295-308.Clausen, B. & S. Andersen 1988: Evaluation of Bycatch and Health Status of the Harbour Porpoise (Phocoena pho-coena) in Danish Waters. – Daniah review of game Biology 13, No. 5.Clausen, P., E. Bøgebjerg, J.P. Hounisen, H.E. Jørgensen & I.K. Petersen 2004: Reservatnetværk for trækkende vand-fugle. – Faglig rapport fra DMU nr. 490.Clausen, P., H. Meltofte & T.E. Holm 2009: Vandfugle og bundvegetation i fjorde under global opvarmning – har fug-lene og vi et problem i Danmark? Side 115-130 i B. Søgaard & T. Asferg (red.): Arter 2007. NOVANA. – Faglig rapportfra DMU nr. 713.Clausen, P., T.E. Holm, T. Bregnballe, H. Meltofte, C. Fælled, K. Clausen & K.N. Mouritsen 2011: Er naturgenopretningaf vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? – Biodiversitetssympo-siet 2011. Aarhus Universitet 20-21. januar 2011. Danmarks Miljøundersøgelser: 19-20.Conley, D.J., J. Carstensen, G. Ærtebjerg, P.B. Christensen, T. Dalsgaard, J.L.S. Hansen & A.B. Josefson 2007: Long-term changes and impacts of hypoxia in Danish coastal waters. – Ecological Applications 17:S165–S184.Conover, D.O., S.B. Munch & S.A. Arnott 2009: Reversal of evolutionary downsizing caused by selective harvest oflarge fish. – Proceedings of the royal society BD Biological Sciences 276 (1664), 2015D2020.Dahl, K. 2005: Effekter af fiskeri på stenrevs algevegetation. Et pilotprojekt på Store Middelgrund i Kattegat. – Fag-lig rapport fra DMU nr. 526.Dahl, K., S. Lundsteen & S.A. Helmig 2003: Stenrev – havbundens oaser. – Danmarks Miljøundersøgelser og Gadsforlag.31

Dahl, K., J.K. Petersen, A.B. Josefson, I. Dahllöf & B. Søgaard 2005. Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. – Faglig rapport fra DMU nr. 549.Dahl, K., C. Göke, S. Lundsteen, J. Carstensen, Z. Al‐Hamdani, J.O. Leth m.fl. 2011: Seabed and habitat mapping inthe Hatter Barn area – a high risk area for shipping in the Danish Straits. – BaltSeaPlan Report 27.Dahllöf, I. & J. Strand 2011: Miljøfarlige stoffer og ålekvabber – et feltstudie. – Miljøstyrelsen.Danmarks Naturfredningsforening 2010: Velegnede lokaliteter for marine nationalparker. Rapport fra Orbicon A/S, marts 2010. http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=20677Degel, H., I.K. Petersen, T.E. Holm & J. Kahlert 2010: Fugle som bifangst i garnfiskeriet. Estimat af utilsigtet bifangstaf havfugle i garnfiskeriet i området omkring Ærø. – DTU Aqua-rapport nr. 227-2010.Desholm, M. & J. Kahlert 2005: Avian collision risk at an offshore wind farm. – Biol. Letters 1: 296-298.DHI 2011: Fokusstoffer på renseanlæggene Lynetten og Damhusåen. Rapport til Lynettefællesskabet I/S, August2011.DMU 2012: Rødliste. www.redlist.dmu.dkDMU & DHI 2008: Stenrev i Limfjorden: Fra naturgenopretning til supplerende virkemiddel. – Faglig rapport til By- ogLandskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen.Dolmer, P., K. Dahl, S. Frederiksen, U. Berggren, S. Prüssing, J. Støttrup & B. Lundgren 2002: Udvalget om Miljøpåvirk-ninger og fiskeriressourcer. Delrapport vedr. habitatpåvirkninger. – DFU-rapport nr. 112-02.Dolmer P., M. Christoffersen, L.K. Poulsen, K. Geitner, M. Aabrink, F. Larsen m.fl. 2011: Konsekvensvurdering af fi-skeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2011/2012. – DTU Aqua raport 244-2011Ejrnæs, R., P. Wiberg-Larsen, T.E. Holm, A. Josefson, B. Strandberg, B. Nygaard m.fl. (red.) 2011: Danmarks biodiver-sitet 2010 – status, udvikling og trusler. – Faglig rapport fra DMU nr. 815.Eriksson, B.K. 2011: Does Overfishing Promote Algal Blooms? – Document requested by the European Parliament.Available at http://www.europarl.europa.eu/committees/en/studiesdownload.html?languageDocument=EN&file=65911Eskildsen, J. 1984: Færdsel og fugle på Ringkøbing Fjord. – Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen.Europakommissionen 2008: The Common Fisheries Policy – Factsheets. – Europakommissionen. http://ec.europa.eu/fisheries/documentation/publications/pcp2008_factsheets_en.pdfEuropakommissionen 2011a: Our life insurance, our natural capital: an EU biodiversity strategy to 2020. – Commu-nication from the Commission to the European Parliament, the council, the economic and social committee andthe committee of the regions. Brussels, 3.5.2011.Europakommissionen 2011b: Fisheries measures for marine Natura 2000 sites – A consistent approach to requestsfor fisheries management measures under the Common Fisheries Policy. http://ec.europa.eu/environment/na-ture/natura2000/marine/Europakommissionen 2012: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet vedrørende høring om fiskerimuligheder for2013, KOM (2012) 278 Endelig.Fenberg, P.B, J.E. Caselle, J. Claudet, M. Clemence, S.D. Gaines, A. García-Charton m.fl. 2012: The science of Euro-pean marine reserves: Status, efficacy, and future needs. – Marine Policy 36, 1012–1021Fiskeridirektoratet 2011: Fiskeristatistisk Årbog 2010. – Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriFLF 2011: Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del. Svar på Spørgsmål 157.Fox, A.D. & J. Madsen 1997: Behavioural and distributional effects of hunting disturbance on waterbirds in Europe:implications for refuge design. – J. Appl. Ecol. 34: 1-13.Fuller, S.D., P. Candace, J. Ford, C. Tsao, L.E. Morgan, D. Hangaard, R. Chuenpagdee 2008: How We Fish Matters:Addressing the Ecological Impacts of Canadian Fishing Gear. – Ecology Action Centre, Living Oceans Society, andMarine Conservation Biology Institute.Gollasch, S. & E. Leppäkoski 2007: Risk assessment and management scenarios for ballast water mediated spe-cies introductions into the Baltic Sea. – Aquatic Invasions 2: 313-340.Grell, M.B. 1998: Fugle�nes Danmark. – Gads Forlag, København.Göransson, P., S.B. Vuksan, J. Karlfelt & L. Börjesson 2010: Haploops-samhället och Modiolus-samhället utanför32

Helsingborg 2000-2009. – Miljönämnden I Helsingborg.Hammond, P.S., P. Berggren, H. Benke, D.L. Borchers, A. Collet, M.P. Heide-Jørgensen m.fl. 2002: Abundance of har-bour porpoise and other cetaceans in the North Sea and adjacent waters. – J. Appl. Ecol. 39: 361-376.Hansen, K. 2008: Det tabte land. – Gads Forlag.Hansen, J.W. & D.L.J. Petersen (red.) 2011: Marine områder 2010. Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. –Videnskabelig rapport fra DCE nr. 6.Hansen, J.L.S., A.B. Josefson & T.M. Petersen 2004: Genindvandring af bundfauna efter iltsvindet 2002 i de indredanske farvande. – Faglig rapportfra DMU nr. 506.Hansen, J.L.S., S. Markager, P.R. Møller, I.K. Petersen, R.D. Nielsen & S. Sveegaard 2012: Hvordan sikrer vi havetsbiodiversitet? Pp. 62-66 i H. Meltofte (red.): Danmarks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologiskmangfoldighed. – Det Grønne Kontaktudvalg.HELCOM 2009: Eutrophication in the Baltic Sea – An integrated thematic assessment of the effects of nutrientenrichment and eutrophication in the Baltic Sea region: Executive Summary. – Balt. Sea Environ. Proc. No. 115A.HELCOM 2010a: Towards an ecologically coherent network of well-managed Marine Protected Areas – Implemen-tation report on the status and ecological coherence of the HELCOM BSPA network. http://www.helcom.fi/stc/files/Publications/Proceedings/bsep124B.pdfHELCOM 2010b: Ecosystem Health of the Baltic Sea 2003-2007: HELCOM Initial Holistic Assessment. – Balt. SeaEnviron. Proc. No. 122.Hjorth, M. & A.B. Josefson (red.) 2010: Marine områder 2008. NOVANA. Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvalite-ten. – Faglig rapport fra DMU nr. 760.ICES 2008. Report of the ICES Advisory Committee 2008. – ICES Advice, Book 9.ICES 2011a: Report of the ICES Advisory Committee 2011. – ICES Advice, Book 6 – North Sea.ICES 2011b: Report of the ICES Advisory Committee 2011. – ICES Advice, Book 8 – Baltic Sea.ICES 2011c: Report of the ICES Advisory Committee, 2011. ICES Advice, 2011. Book 9 – Widely distributed and mi-gratory stocks.Jensen, P., I. Aagaard, R.A. Burke Jr., P.R. Dando, N.O. Jørgensen, A. Kuijpers m.fl. 1992: ‘Bubbling reefs’ in the Kat-tegat: submarine landscapes of carbonate-cemented rocks support a diverse ecosystem at methane seeps. – Ma-rine Ecology Progress Series 83: 103-112.Jensen, F.H., L. Bejder, M. Wahlberg, N.A. Soto, M. Johnson & P.T. Madsen 2009: Vessel noise effects on delphinidcommunication. – Marine Ecology Progress Series 395: 161-175.Jensen, P.N., S. Boutrup, L.M. Svendsen, R. Grant, J. Windolf, R. Bjerring m.fl. 2011: Vandmiljø og Natur 2010. NO-VANA. Tilstand og udvikling. Faglig sammenfatning. – DCE nr. 8.Kaiser, M.J., K. Ramsay, C.A. Richardson, F.E. Spence & A.R. Brand 2000: Chronic fishing disturbance has changedshelf sea benthic community structure. – Journal of Animal Ecology 69: 494-503.Koschinski, S. 2002: Current knowledge on the harbour porpoises (Phocaena phocaena) in the Baltic Sea. – Ophelia55: 167-197.Krause-Jensen, D. & M.B. Rasmussen 2009: Historisk udbredelse af ålegræs i danske kystområder. – Faglig rapportfra DMU nr. 755.Laursen, K., S. Pihl, J. Durinck, M. Hansen, H. Skov, J. Frikke & F. Danielsen 1997: Numbers and distribution of water-birds in Denmark 1987-1989. – Dan. Rev. Game Biol. 14(1).Laursen, K., J. Kahlert & J. Frikke 2005: Factors affecting escape distances of staging waterbirds. – Wildl. Biol. 11:13-19.Lubchenco, J., S. Andelman, S. Gaines & S.R. Palumbi 2003: Plugging a hole in the ocean: an introduction to thespecial issue on marine reserves. – Ecol. Appl. 13: S3-7.Lundsteen, S. 2009: Stenrevsfaunaens biogeografi. Side 67-78 i K. Dahl & A. Josefson (red.): Marine områder 2007.NOVANA. Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. – Faglig rapport fra DMU nr. 707.Lundsteen, S. & K. Dahl 2004: Teknisk anvisning for marin overvågning. 4.2 Hårdbundsfauna. NOVANA. Teknisk an-visning fra DMU’s Marine Fagdatacenter.33

Mackenzie, B., D. Schiedek 2007: Daily ocean monitoring since the 1860s shows record warming of northern Euro-pean seas. – Global Change Biology 13: 1335-1347.Madsen, J. & A.D. Fox 1995: Impacts of hunting disturbance on waterbirds – a review. – Wildl. Biol. 1: 193-207.Madsen, P.T., M. Wahlberg, J. Tougaard, K. Lucke & P. Tyack 2006: Wind turbine underwater noise and marine mam-mals: implications of current knowledge and data needs. – Marine Ecology Progress Series 309: 279-295.Markager, S., M. Bassompierre & D.L.J. Petersen 2008: Analyse af miljøtilstanden i Mariager Fjord. Empirisk model-lering af miljøtilstanden. – Faglig rapport fra DMU nr. 685.Markager, S., M. Bassompierre & D.L.J. Petersen 2010a: Analyse af miljøtilstanden i Horsens Fjord. Empiriske model-ler. – Faglig rapport fra DMU nr. 733.Markager, S., J. Carstensen, D. Krause-Jensen, J. Windolf & K. Timmermann 2010b: Effekter af øgede kvælstoftil-førsler på miljøet i danske fjorde. – Faglig rapport fra DMU nr. 787.Markager, S. 2011: Næringsstoffer - udvikling, status og fremtiden - har de sidste 25 års indsats været en successeller en fiasko?. DSFMB-temadag, oplæg oktober 2011. http://www.bricksite.com/User_files/f15da1a179c46e-3ad97ced1af5934034.pdfMatthews, J.B.L., F. Buchholz, R. Saborowski, G.A. Tarling, S. Dallott & J.P. Labat 1999: On the physical oceanographyof the Kattegat and Clyde Sea area, 1996-98, as background to ecophysiological studies on the planktonic crusta-cean, Meganyctiphanes norvegica (Euphausiacea). – Helgol. Mar. Res. 53: 70-84.Meltofte, H. 1993: Vadefugletrækket gennem Danmark. De involverede bestande, deres træktider og trækstrategier.– Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 87: 1-180.Meltofte, H. 1996: A new Danish hunting and wildlife manage�ment act: the result of mutual understanding andcompromise between hunters and non-hunters. – Gibier Faune Sauvage, Game Wildl. 13: 1001-1021.Meltofte, H. (red.) 2010: Danmarks natur 2010 – om tabet af biologisk mangfoldighed. – Det Grønne Kontaktudvalg.Meltofte, H. & P. Clausen 2011: Forekomsten af svømmefugle på Tipperne 1929-2007 i relation til Ringkøbing Fjordsmiljøforhold. – Dansk Orn. Foren. Tidskr. 105: 1-120.Ministeriet for Landbrug, Fødevare og Fiskeri 2008: Danish Eel Management Plan In accordance with COUNCIL RE-GULATION (EC) No 1100/2007 of 18 September 2007, establishing measures for the recovery of the stock of Euro-pean eel. – Ministeriet for Landbrug, Fødevare og Fiskeri.Molnar, J.L., R.L. Gamboa, C. Revenga & M.D. Spalding 2008: Assessing the global threat of invasive species to ma-rine biodiversity. – Frontiers in Ecology and the Environment 6: 485-492.National Research Council of the National Academies 2003: Ocean noise and marine mammals. – National Acade-mies Press.Naturerhvervsstyrelsen 2012: Forslag til Natura 2000-forvaltningsplaner. http://naturerhverv.fvm.dk/dialogfo-rum.aspx?ID=44987Naturstyrelsen 2010: Ålegræsværktøjet i vandplanerne. Arbejdspapir fra Miljøministeriets og Fødevareministerietsarbejdsgruppe om ålegræsværktøjet. – Miljøministeriet og Fødevareministeriet.Naturstyrelsen 2011: Naturplaner for de danske Natura 2000-områder. http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbe-skyttelse/Natura2000/Natura_2000_planer/Se_Planerne/Naturstyrelsen 2012: Danmarks Havstrategi – Basisanalyse. Høringsudkast. – Miljøministeriet.Noer, H., T. Asferg, P. Clausen, C.R. Olesen, T. Bregnballe, K. Laursen m.fl. 2009: Vildtbestande og jagttider i Dan-mark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2010. – Faglig rapport fra DMU nr. 742.Noren, F. 2007. Small plastic particles in Coastal Swedish waters. – N-research, KIMO, Sweden.O’Leary, B.C., J.C.R. Smart, F.C. Neale, J.P. Hawkins, S. Newman, A.C. Milman & C.M. Roberts 2011: Fisheries Misma-nagement. – Marine Pollution Bulletin 62: 2642-2648.Paulomäki, H., C. Abel & R. Aguilar 2011: Conservation proposals for ecologically important areas in the Baltic Sea.– Oceana.Perry, A.L., P. Low, J.R. Ellis & J.D. Reynolds 2005: Climate Change and Distribution Shifts in Marine Fishes. – Science308: 1912-1915.Petersen, I.K. & A.D. Fox 2007: Changes in bird habitat utilisation around the Horns Rev 1 offshore wind farm, with33

particular emphasis on Common Scoter. – Report request Commissioned by Vattenfall.Petersen, I.K., M. MacKenzie, E. Rexstad, M.S. Wisz & A.D. Fox 2011: Comparing pre- and post construction distri-bution of long-tailed ducks Clangula hyemalis in and around the Nysted offshore wind farm, Denmark: a quasi-designed experiment accounting for imperfect detection, local surface features and autocorrelation. – CREEMTech report 2011-1.Pommer, C. 2011. Does trawling impact the benthic communities in Kattegat. – Speciale ved København Universi-tet, i samarbejde med Aarhus Universitet.Poulsen, L.K., H.T. Christensen, C. Stenberg, L.D. Kristensen, S.W. Thorsen,, M. Røjbek m.fl. 2012: Slutrapport forProjekt BioRev 2010-2012. – DTU Aqua-rapport 251-2012.Richardson, J.W., C.R. Green Jr., C.I. Malme & D.H. Thompson 1995: Marine mammals and noise. – Academic Press,San Diego.Riisgård, H.U., C. Jaspers, S. Serre & K. Lundgreen 2012: Occurrence, inter-annual variability and zooplankton-pre-dation impact of the invasive ctenophore Mnemiopsis leidyi and the native jellyfish Aurelia aurita in Limfjorden(Denmark) in 2010 and 2011. – BioInvasions Records 1, nr. 3.Roberts, C.M. & J.P. Hawkins 2000: Fully-protected marine reserves: a guide. Endangered Seas Campaign. – WorldWildlife Fund - United States, Washington, D.C.Saborowski, R., M. Salomon & F. Buchholz 2000: The physiological response of Northern krill (Meganyctiphanesnorvegica) to temperature gradients in the Kattegat. – Hydrobiologica 426: 157-600.SCANS-II 2008: Small Cetaceans in the European Atlantic and North Sea (SCANS-II). Final report to the EuropeanCommission under project LIFE- 04NAT/GB/000245. – University of St Andrews, St. Andrews.Schroeer, A., A. Bialas, H. Paulomäki & C. Abel 2012: Fisheries management in the Baltic Sea – How to get on trackto a sustainable future in Baltic fisheries. – Oceana.Seas at Risk 2010: Moving towards low impact fisheries in Europe. – Seas at Risk, Europe.Skov, H., S. Heinänen, R. Žydelis, J. Bellebaum, S. Bzoma, M. Dagys m.fl. 2011: Waterbird populations and pressuresin the Baltic Sea. – TemaNord 2011:550.Southall, B.L., R.J. Schusterman & D. Kastak 2003: Acoustic communication ranges for northern elephant seals(Mirounga angustirostiris). – Aquatic Mammals 29: 202-213.Sparrevohn, C. R., H. Nicolajsen, L. Kristensen & J.G. Støttrup 2009: Registrering af fangster i de danske kystområ-der med standardredskaber fra 2005-2007. Nøglefiskerapporten 2005-2007. – DTU Aqua-rapport nr. 205.Støttrup, J.G. 1999: Kortlægning af stenrev, stenfiskeri og fiskeri på hårdbund samt metoder til videnskabeligeundersøgelser af rev og hårdbund. – DFU rapport nr. 63-99.Suuronen, P., F. Chopin, C. Glass, S. Løkkeborg, Y. Matsushita, D. Queirolo & D. Rihan 2012: Low impact and fuelefficient fishing – Looking beyond the horizon. – Fisheries Research 119-120: 135-146.Suuronen, P., F. Chopin, C. Glass, S. Løkkeborg, Y. Matsushita, D. Queirolo & D. Rihan 2012: Low impact and fuel ef-ficient fishing – Looking beyond the horizon. – Fisheries Research 119-120: 135-146.Svedäng, H. 2010: Long-term impact of different fishing methods on the ecosystem in the Kattegat and Öresund.– European Parliament.Sveegaard, S. 2011: Spatial and temporal distribution of harbour porpoises in relation to their prey. – PhD thesis.Dep. of Arctic Environment, NERI. National Environmental Research Institute, Aarhus University.Søchting, U., P. Vestergaard, P. Clausen, R.S. Poulsen & T. Bregnballe 2012: Hvordan sikrer vi kysternes biodiversi-tet? Side 54-61 i H. Meltofte (red.): Danmarks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldig-hed. – Det Grønne Kontaktudvalg.Søgaard, B., R. Ejrnæs, B. Nygaard, P.N. Andersen, P. Wind, C. Damgaard m.fl. 2008: Vurdering af bevaringsstatusfor arter og naturtyper omfattet af EF-Habitatdirektivet (2001-2007) (Notat til By- og Landskabsstyrelsen): Afrap-portering Feb 26, 2008 til EU i henhold til artikel 17 i EF-habitatdirektivet.Søndergaard, M., J. Skriver & P. Henriksen (red.) 2006: Vandmiljø – biologisk tilstand. – Hovedland.Sørensen, T.K. 2005: Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande – status og anbefalinger. – WWF Danmark.Thrush, S.F., R.B. Whitlatch, R.D. Pridmore, J.E. Hewitt, V.J. Cummings & M.R. Wilkinson 1996: Scale dependent reco-lonisation: the role of sediment stability in a dynamic sandflat habitat. – Ecology 77: 2472-2487.34

Thrush, S.F., J.S. Gray, J.E. Hewitt & K.I. Ugland 2006: Predicting the effects of habitat homogenization on marinebiodiversity. – Ecological Applications 16: 1636-1642.Tind, E. & P.W. Agger 2003: Friluftslivets effekter på naturen i Danmark. – Friluftsrådet, København.Tougaard, J., J. Carstensen, N.I. Bech & J. Teilmann 2006a: Final report on the effect of Nysted Offshore Wind Farmon harbour porpoises. – Technical report to Energi E2 A/S.Tougaard, J., S. Tougaard, R. Cording, T. Jensen, J. Teilmann, D. Adelung m.fl. 2006b: Harbour seals at Horns Reefbefore, during and after construction of Horns Reef Wind Farm. – Technical report to Vattenfall A/S, Esbjerg.Tougaard, J., J. Carstensen, J. Teilmann, H. Skov & P. Rasmussen 2009: Pile driving zone of responsiveness extendsbeyond 20 km for harbor porpoises (Phocoena phocoena (L.)). – J. Acoust. Soc. Am. 126: 11-14.Ulnits, S. 2003: Fisken, vandet og verden. – Branner og Korch.UNEP-WCMC 2008:. National and Regional Networks of Marine Protected Areas: A Review of Progress. – UNEP-WCMC, Cambridge.van Franeker, J. 2010: Using Fulmars to measure North Sea plastics pollution. – http://www.birdguides.com/web-zine/article.asp?a=2196Vinther, M. & F. Larsen 2004: Updated estimates of harbour porpoises (Phocoena phocoena) bycatch in the DanishNorth Sea bottom-set gillnet fishery. – J. Cetacean Res. Manage. 6: 19-24.Wartzok, D. 2009: Marine mammals and ocean noise. Side 628-634 i J.H. Steele, K.K. Turekian & S.A. Thorpe (red.):Encyclopedia of Ocean Sciences. – Academic Press, Oxford.Wrange, A.L., J. Valero, L.S. Harkestad, Ø. Strand, S. Lindegarth, H.T. Christensen m.fl. 2009: Massive settlements ofthe Pacific oyster, Cras-sostrea, in Scandinavia. – Biological Invasions, doi: 10.1007/s10530009-9535-zWWF 2010: Future Trends in the Baltic Sea. – World Wide Fund for Nature, Baltic Ecoregion Programme, Stockholm,Sweden.Öhrström, E., A. Skåneberg, H. Svensson & A. Gidlöf-Gunnarson 2006: Effects of road traffic noise and the benefitof access to quietness. – Journal of Sound and Vibration 295: 40-59.Øresundsvandsamarbejdet 2012. http://www.oresundsvand.dk

Oversigt over EF-fuglebeskyttelsesområder (SPA’s), som bør udvides og/eller have tilføjet ar-ter til udpegningsgrundlagetNedennævnte EF-fuglebeskyttelsesområder bør udvides for at opnå en økologisk sammenhængende enhed, derdækker alle de naturlige forekomstområder for de arter, der danner udpegningsgrundlag for de enkelte områder.Under hvert enkelt område findes dokumentation for dette i form af kildehenvisninger.SPA 64, Flensborg Fjord. SPA’et foreslås udvidet med resten af Flensborg Fjord, ligesom rastende ederfugl bør tilfø-jes udpegningsgrundlaget, da DOF’s optællinger af arten i perioden 2004-2009 viser, at gennemsnittet af de årligemaksimumstal alene i det eksisterende SPA ligger på 12.897 ederfugle, altså langt over de 7.600, der udgør 1 %af flyway-bestanden. Forskellen i afgrænsning af IBA og SPA fremgår af http://www.dofbasen.dk/IBA/showmap.php?navn=64huge25.jpg&format=25&picsize=hugeSPA 75, Odense Fjord. SPA’et foreslås udvidet med resten af Odense Fjord for derved at få hele det naturlige fore-komstområde for sangsvane med, da DOF’s og DMU’s optællinger af arten i perioden 2004-2010 viser, at gennem-snittet af de årlige maksimumstal ligger på 718 sangsvaner, altså over de 690, der udgør 1 % af flyway-bestanden.Forskellen i afgrænsning af IBA og SPA fremgår af http://www.dofbasen.dk/IBA/showmap.php?navn=75huge25.jpg&format=25&picsize=huge38

SPA 105, Roskilde Fjord. SPA’et foreslås udvidet med resten af Roskilde Fjord for derved at få hele det natur-lige forekomstområde for knopsvane, sangsvane, troldand, lille skallesluger, stor skallesluger og blishøne med,da optællinger viser, at disse arter gennem det seneste årti jævnligt har rastet i fjorden under ét i antal >1 %af flyway-bestandene. Af samme årsag ønskes rastende lille skallesluger tilføjet udpegningsgrundlaget. For-skellen i afgrænsning af IBA og SPA fremgår af http://www.dofbasen.dk/IBA/showmap.php?navn=105huge25.jpg&format=25&picsize=hugeSPA 119, Nordvestlige Kattegat. SPA’et foreslås udvidet som vist for derved at få hele det naturlige forekom-stområde for rødstrubet lom, sortstrubet lom, gråstrubet lappedykker, skarv, bjergand, hvinand og alk med,da DMU’s flytællinger viser, at disse arter gennem de seneste årtier jævnligt har rastet i farvandet under ét iantal >1 % af flyway-bestandene. Af samme årsag ønskes de nævnte arter tilføjet udpegningsgrundlaget. For-skellen i afgrænsning af IBA og SPA fremgår af http://www.dofbasen.dk/IBA/showmap.php?navn=119huge25.jpg&format=25&picsize=hugeSPA 123, Østlige Tyskebugt. DOF ønsker endvidere udpegningsgrundlaget tilføjet rastende gråstrubet lappedyk-ker, sortand og splitterne, da DMU’s flytællinger viser, at disse arter gennem de seneste årtier jævnligt har rastet ifarvandet i antal >1 % af flyway-bestandene; se Heath (2000) og Skov m.fl. (1995). Forskellen i afgrænsning af IBAog SPA fremgår af http://www.dofbasen.dk/IBA/showmap.php?navn=123huge25.jpg&format=25&picsize=huge.

Important Bird Areas (IBA’s), der bør udpeges som EF-fuglebeskyttelsesområder (SPA’s):Et ’Important Bird Area’ (IBA) er et område der er anerkendt som værende globalt vigtigt levested for bevarelseaf fuglebestandene. I øjeblikket er der omkring 10.000 IBA’er hele verden. Ofte er IBA’er en del af et lands eksi-sterende beskyttet netværk, og dermed beskyttet i henhold til national lovgivning, men i andre tilfælde manglerdenne beskyttelse.IBA 118, Smålandsfarvandet. Kvalifikationsgrundlaget udgøres af rastende rødstrubet lom, sortstrubet lom, knop-svane, troldand, hvinand, toppet skallesluger, stor skallesluger og blishøne, der ifølge DMU’s flytællinger i 1990’ernealle jævnligt forekommer i farvandet med >1 % af flyway-bestandene; se Heath m.fl. (2000) og Skov m.fl. (2000).IBA 120, Rønne Banke. Kvalifikationsgrundlaget udgøres af rastende havlit og tejst, der ifølge DMU’s flytællinger i1990’erne – og for havlittens vedkommende tillige siden hen jævnligt forekommer på banken med >1 % af flyway-bestandene; se Heath m.fl. (2000) og Skov m.fl. (2000).IBA 121, Skagerrak & Sydvestlige Norskerende. Kvalifikationsgrundlaget udgøres af rastende sule, storkjove, sølv-måge, lomvie, alk og søkonge, der ifølge DMU’s flytællinger i 1990’erne alle jævnligt forekommer i farvandet med>1 % af flyway-bestandene; se Heath m.fl. (2000) og Skov m.fl. (2000).IBA 144, Bøjden Nor. Kvalifikationsgrundlaget udgøres af rastende bjergand, der ifølge DMU’s årlige optællingersiden 1987 jævnligt har forekommet i noret med >1 % af flyway-bestanden (S. Pihl, DSE, pr. e-mail 2012). http://www.dofbasen.dk/IBA/showmap.php?navn=144huge25.jpg&format=25&picsize=hugeIBA 168, Lille Middelgrund. Kvalifikationsgrundlaget udgøres af rastende ride, alk og lomvie, der ifølge DMU’s fly-tællinger i 1980’erne alle jævnligt forekommer på grunden med >1 % af flyway-bestandene; se Heath m.fl. (2000)og Skov m.fl. (2000).IBA 169, Jammerbugten. Kvalifikationsgrundlaget udgøres af rastende sortand, fløjlsand, stormmåge, sildemåge,svartbag, sølvmåge og ride, der ifølge DMU’s flytællinger 1987-1992 alle jævnligt forekommer i bugten med >1 %af flyway-bestandene; se Skov m.fl. (1995).Det skal yderligere fremhæves, at de IBA’s, der er udpeget som habitatområder, men ikke som SPA’s, er dårligerestillet i forhold til forvaltning af fuglebestandene. Myndighederne afviser således, I strid med EU-lovgivningen, attage særlige hensyn til fuglene (inkl. bilag 1-arter) i Natura 2000-områder, hvor de pågældende arter ikke står påudpegningsgrundlaget. Det gælder bl.a. for en række områder udpeget af hensyn til marsvin (nord for Horns Rev,ved Skagen og nord for Læsø), der delvis omfatter IBA’s.

Oversigt over habitatområder der kan udvides eller udpeges, på baggrund af naturtyper listeti habitatdirektivet:1. Stavns Fjord-området (Stavns Fjord, Munkegrunde og Hatter Barn). Det er oplagt at slå de tre habitatområdersammen til et større sammenhængende habitatområde. Det kan sikre økologisk integritet i hele området, og derforekommer hårdbundshabitater udenfor de i dag udpegede områder (Sørensen 2005).2. Østlige Kattegat. De eksisterende områder i det østlige Kattegat og omkring Læsø kan med fordel udvides,idet de bl.a. indeholder vidtstrakte stenrev, slugter, bjergtoppe, og skrænter (Sørensen 2005). Store dele af detteområde er dog dårligt kortlagt, hvilket bl.a. illustreres ved, at man først for nylig opdagede et kuperet undersøisklandskab med stenrev mellem Læsøog Anholt. En enkelt undersøgelse af disse stenrev tyder på, at her findes en meget artsrigfauna (Lundsteen m.fl . 2008). Der findes sandsynligvis også en række blødbundssamfund i området, selvom ud-bredelsen er dårligt kendt. Området kunne drage fordel af en sammenhængende udpegning og inddrages da ogsåi Det Grønne Kontaktudvalgs forslag til stort beskyttelsesområde/ nationalpark.3. Hesselø og Lysegrund. De to eksisterende habitatområder Hesselø og Lysegrund kan med fordel udvides. I heleområdet viser bundtypekort forekomst om hårdbundsarealer, selvom konkret viden om stenrevene mangler. Enudvidelse og sammenlægning kan fremme bedre økologisk sammenhæng (Sørensen 2005).4. Smålandsfarvandet og dele af Storebælt. Der er mulighed for at udvide eksisterende habitatområder (fx Kirke-grund og Skælskør Fjord) med områder der indeholder rig algevegetation og stenrevsformationer, på baggrund afyderligere kortlægning (Sørensen 2005).5. Hjelms Bugt (Klinteskov Kalkgrund og Bøchers Grund). De to habitatområder Klinteskov Kalkgrund og BøchersGrund kan samles i ét stort habitatområde, der dækker hele Hjelm Bugt. Dette for at sikre beskyttelse af et af defå områder i den vestlige Østersø, hvor der forekommer hårdbundslokaliteter (Sørensen 2005).6. Havet ud for det sydlige Langeland. Det er oplagt at lukke hullet mellem de to habitatområder ”Det SydfynskeØhav” og ”Stenrev sydøst for Langeland”. Området er angivet som hårdbundsareal, og der forefindes med storsandsynlighed veludviklede stenrev i området. En udvidelse kan også forbedre den økologiske integritet i området(Sørensen 2005).14. Lillebælt. Dette habitatområde ønskes udvidet med Snævringen, da der her findes unikke hårdbundshabitaterpga. strømforholdene i Snævringen. (Sørensen 2005)16. Stenforekomster ved Sjællands Odde. Langs Sjællands nord- og vestkyst findes et udbredt stendække. Sjæl-lands Odde fortsætter ud i Kattegat som Sjællands Rev, og langs den sydvendte side af odden er lokaliseret sten-forekomster, og disse forekomster bør inkluderes i habitatområdet Sejrø Bugt (Sørensen 2005).23. Dogger banke. Ønskes udpeget på baggrund af forekomster af sandbanker (Andersen 2007).26. Ydre Jyske Rev. Ønskes beskyttet på baggrund af formodning om store forekomster af stenrevshabitater.Dele af området er allerede udpeget som habitatområdet Jyske Rev/Lillefisker Banke, men der kan på baggrund afkortlægning være mulighed for at udvide dette (Andersen 2007).27. Indre Jyske Rev. Dette rev foreslås udpeget på baggrund af formodning om store forekomster af stenrevsha-bitater. De nærtliggende områder Sandbanker ud for Thyborøn og Thyborøn Stenvolde kunne eksempelvis medfordel lægges sammen og udvides til også at omfatte disse stenrev (Andersen 2007).29. Store Rev. Det eksisterende habitatområde Store Rev, der er et af de nyudpegede områder, kan udvides påbaggrund af formodede forekomster af stenrev og evt. forekomst af boblerev (Andersen 2007), men der vil værebehov for yderligere kortlægning af området.

De 20 Aichi-biodiversitetsmål vedtaget i Nagoya, med en markering af de mest relevante målfor de marine områder. (Kilde: Naturstyrelsens oversættelse i Biodiversitet – en folkesag. De-batoplæg om beskyttelsen af biodiversiteten. Miljøministeriet, 2011.)Delmål 1:Senest i 2020 er befolkningen bekendt med de værdier, der knytter sig til biologisk mangfoldighed, og de skridtde kan tage for at beskytte og udnytte biodiversitet bæredygtigt.Delmål 2:Senest i 2020 er værdien af biologisk mangfoldighed integreret i nationale og lokale udviklings- og fattigdomsbe-kæmpelsesstrategier og planlægningsprocesser og er på passende vis under indarbejdelse i de nationale regn-skaber og rapporteringssystemer.Delmål 3:Senest i 2020 er incitamenter og støtteordninger, som er skadelige for biologisk mangfoldighed elimineret,udfaset eller omdannet med henblik på at minimere eller undgå negative effekter, og positive incitamenter forbeskyttelse og bæredygtig brug af biodiversitet er udviklet og anvendt i overensstemmelse og harmoni medBiodiversitetskonventionen og andre relevante internationale forpligtelser under hensyn til nationale socio-øko-nomiske tilstande.Delmål 4:Senest i 2020 har regeringer, erhvervsliv og interessenter på alle niveauer taget skridt til at opnå eller har imple-menteret planer for bæredygtig produktion og forbrug og holdt effekterne af forbrug af naturressourcer godtinden for de økologiske grænser.Delmål 5:I 2020 er tabet af alle naturlige levesteder herunder skove som minimum halveret og hvor muligt bragt tæt pånul og degradering, og fragmentering er betydeligt reduceret.Delmål 6:I 2020 er alle bestande af fisk, hvirvelløse dyr og vandplanter forvaltet og udnyttet bæredygtigt, lovligt og gen-nem økosystembaserede metoder, så overfiskeri undgås. Genopretningsplaner og målsætninger er på pladsfor alle forringede arter, fiskeri har ingen betydende negativ effekt på truede arter og sårbare økosystemer, ogfiskeriets effekt på bestande, arter og økosystemer er inden for sikre økologiske grænser.Delmål 7:I 2020 er arealer med landbrug, skovbrug og akvakultur forvaltet bæredygtigt, så beskyttelse af biologisk mang-foldighed sikres.Delmål 8:I 2020 er forurening, herunder også overskud af næringsstoffer, bragt til niveauer, der ikke er skadelige for økosy-stemfunktioner og biologisk mangfoldighed.Delmål 9:I 2020 er invasive arter og deres spredningsveje identificerede og prioriterede, prioriterede arter er under kontroleller udryddet, og indsatser for forvaltning af spredningsveje er på plads med henblik på at forebygge invasivearters introduktion og etablering.Delmål 10:I 2015 er de forskellige typer pres fra menneskelige aktiviteter på koralrev og andre sårbare økosystemer påvir-ket af klimaforandring eller havforsuring minimeret med henblik på at bevare deres integritet og funktioner.Delmål 11:I 2020 er mindst 17 % af landarealet inkl. Ferskvandsområder samt 10 % af havarealet og kystområderne, isærområder som er særligt vigtige for biologisk mangfoldighed og økosystemtjenester, beskyttet gennem effektivtog ligeligt forvaltede, økologisk repræsentative og velforbundne systemer af beskyttede områder og andre ef-46

fektive områdebaserede foranstaltninger. De er integrerede i bredere hav- og landskaber.Delmål 12:I 2020 er udryddelsen af kendte truede arter forebygget og deres beskyttelsesstatus, særligt for arter medstørst tilbagegang, er forbedret og opretholdt.Delmål 13:I 2020 er den genetiske mangfoldighed hos de dyrkede planter og hos husdyr og deres vildtlevende slægtninge,herunder hos socio-økonomisk og kulturelt værdifulde arter, bevaret, og strategier for minimering af genetiskerosion og beskyttelse af deres genetiske variation er udviklet og implementeret.Delmål 14:I 2020 er økosystemer, som yder grundlæggende tjenester herunder tjenester relateret til vand, og bidrager tilsundhed, levebrød og trivsel, genoprettet og beskyttet under hensyntagen til kvinder, oprindelige og lokale sam-fund samt fattige og sårbare mennesker.Delmål 15:I 2020 er økosystemernes robusthed og bidraget fra biodiversitet til kulstoflagring øget gennem bevaring oggenopretning, der indbefatter genopretning af mindst 15 % af de forringede økosystemer, og bidrager derved tilminimering af klimaforandringerne og til klimatilpasning samt bekæmpelse af ørkenspredning.Delmål 16:I 2015 er Nagoya-protokollen om adgang til genetiske ressourcer og ligelig fordeling af udbyttet derfra trådt ikraft og operationel i overensstemmelse med national lovgivning.Delmål 17:I 2015 har hver part udarbejdet, vedtaget som politisk instrument og påbegyndt implementering af en effektiv,participatorisk og opdateret biodiversitetsstrategi og handlingsplan.Delmål 18:I 2020 er oprindelige folks og lokale samfunds traditionelle viden, opdagelser og metoder til beskyttelse ogbæredygtig udnyttelse af biologisk mangfoldighed og deres traditionelle udnyttelse af biologiske ressourcer re-spekteret i overensstemmelse med national lovgivning og relevante internationale forpligtelser, og fuldt integre-ret og reflekteret i implementeringen af konventionen med fuldstændig og effektiv deltagelse af oprindelige folkog lokale samfund på alle relevante niveauer.Delmål 19:I 2020 er den videnbase og de teknologier, der relaterer sig til biologisk mangfoldighed, værdien af biologiskmangfoldighed, funktioner, status og trends, og konsekvenserne af biodiversitetstab, forbedret, fordelt bredt,overført og anvendt.Delmål 20:Senest i 2020 skal mobiliseringen af finansielle ressourcer fra alle kilder og i overensstemmelse med den konso-liderede og besluttede proces i strategien om ressourcemobilisering øges væsentligt fra det nuværende niveaufor effektivt at implementere den strategiske plan for 2011-2020. Dette mål vil blive genstand for ændringerafhængigt af vurderinger af ressourcebehovet, som skal udvikles og rapporteres af parterne.