FLF, Alm.del - 2012-13 - Bilag 368: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-18. oktober 2013

(Evt.) Forberedelse af årsmøde i Den Internationale Kommission for beva-relse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) i Cape Town, Sydafri-ka, den 18.-25. november 2013- Orienterende debatKOM-dokument foreligger ikkeSide 10Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den EuropæiskeUnions vegne af protokollen mellem Den Europæiske Union og Konge-riget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finan-sielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellemde to parterForslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem DenEuropæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiske-rimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeri-partnerskabsaftalen mellem de to parterForslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimulighederne ihenhold til protokollen mellem Den Europæiske Union og KongerigetMarokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansiellemodydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem deto parter- Tidlig forelæggelseKOM (2013) 649, KOM (2013) 648 og KOM (2013) 650Side 13

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for vissefiskebestande og grupper af fiskebestande i ØstersøenKOM (2013) 598Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. september2013. Ændringer er markeret i marginen.ResuméForslaget omfatter fastsættelse af fiskerimulighederne for de kommercielt vigtigste bestande iØstersøen i form af TAC/kvoter samt bestemmelser vedrørende havdage (begrænsning af fiske-riindsatsen) for 2014. I forhold til 2013 indebærer forslaget en reduktion i fiskerimulighederneefter torsk og sild i den vestlige Østersø samt rødspætte og brisling, mens kvoterne for torsk ogsild i den østlige Østersø øges. Kvoten på laks er uændret. Antal havdage for torskefiskeriet ivestlig og østlig Østersø reduceres med henholdsvis 10 % og 8,5 %, og medlemsstaternes mu-lighed for omfordeling af supplerende indsats til enkelte fartøjer reduceres ligeledes fra 15 til 10%.BaggrundKommissionen har ved KOM (2013) 598 af 21. august 2013 fremsendt forslag til Rådets forord-ning om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiske-bestande i Østersøen. Forslaget er oversendt til Rådet den 26. august 2013 i en dansk sprogud-gave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kva-lificeret flertal.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-18. oktober 2013med henblik på opnåelse af politisk enighedNærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdKommissionens forslag om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande oggrupper af fiskebestande i Østersøen fastsætter fangst- og indsatsbegrænsninger (antal havda-ge) for EU-fiskeriet med henblik på at sikre et miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt fiskeripå kort og lang sigt.Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne i Østersøen udarbej-det af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Øko-nomiske Komité for Fiskeri (STECF) i kombination med de principper for TAC1-fastsættelse af-hængig af de enkelte bestandes tilstand, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høringom fiskerimuligheder for 20142(Kommissionens politikerklæring). Disse principper angiver etTAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.Jf. Kommissionens meddelelse til Rådet vedrørende høring om fiskerimuligheder for 2014, KOM (2013) 319 af 30. maj201321

hierarki af strategier for TAC-fastsættelsen. Hvis der foreligger en forvaltningsplan følges denne,ellers lægges MSY3til grund, idet en gradvis opnåelse af MSY i visse tilfælde kan accepteres. Forbestande uden analytisk bestandsvurdering (”data limited stocks”) vil rådgivningstilgangen ba-seret på kvalitative data blive lagt til grund for TAC-fastsættelsen. I Østersøen gælder sidst-nævnte alene for rødspætte samt sild i den botniske bugt.EU/RuslandEU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet og ombevarelse af de levende marine ressourcer i Østersøen. Aftalen blev ratificeret af EU den 4. juni2009 og gælder i første periode i seks år. EU og Rusland har ikke opnået enighed om forde-lingsnøglerne for fælles bestande4, hvilket betyder, at EU’s rådighedsmængder for bestande fæl-les med Rusland også i 2014 vil blive fastsat selvstændigt. Kommissionen har, hvor det er rele-vant i forslaget til TAC/kvoter, fraregnet de teoretiske russiske fangstmængder.FiskerimulighederForslaget indebærer, at fiskerimulighederne efter torsk i vestlig Østersø reduceres med 15 % ogstiger i østlig Østersø med 7 % i overensstemmelse med den flerårige plan5. Kommissionen for-ventes senere på året at fremsætte forslag til en revideret forvaltningsplan for torsk omfattendesild og brisling, hvor der tages højde for den biologiske interaktion mellem arterne. Planen vilendvidere indeholde en revision af målene for torskebestandene baseret på fiskeri i henhold tilprincippet om MSY.Endvidere vil kvoterne i henhold til forslaget om TAC/kvoter 2014 for sild i den vestlige Østersø,brisling og rødspætte blive reduceret, mens kvoterne for en række sildebestande, herunder sild iden østlige Østersø, vil blive sat op. Kommissionen foreslår laksekvoten fastsat på samme ni-veau som i 2013 i overensstemmelse med sit fremsatte forslag om en flerårig plan for laksebe-standen i Østersøen6. Andelen af bestande, der befiskes på MSY-niveau, vil blive forøget fra 3 til5 ud af 7 kendte bestande.ICES ændrede sidste år bestandsopdelingen for rødspætte. Rødspætte i Østersøen er såledesblevet opdelt i to bestande; én bestand i Kattegat og dele af den vestlige Østersø samt én be-stand i den resterende del af Østersøen. Som hidtil præsenterer Kommissionen et samlet forslagtil kvoten for rødspætte i Østersøen, hvor kvoten på baggrund af rådgivningen for de såkaldte”data limited stocks”7og de faktiske fangster fra 2012 foreslås reduceret med 12 %.Nedenfor er angivet en samlet oversigt over fiskerimuligheder for 2014.

Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største udbyttefra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.4EU’s fælles bestande med Rusland er: Sild i den centrale Østersø, torsk i den østlige Østersø, laks og brisling. I 2010blev der opnået enighed om fordelingsnøglerne for laks (russisk andel: (ICES-områder 22-32) = 1,9 % og (ICES-område 32) = 9,30 % og brisling (russisk andel: 10,08 %). For torsk og sild i den centrale Østersø er EU positionen, atde russiske andele baseret på de historiske niveauer svarer til henholdsvis 5 og 9,50 %.5Jf. Rådets forordning nr. 1098/2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen.6Jf. Kommissionens forslag om en flerårig plan for laksebestanden i Østersøen, KOM (2011) 470 af 12. august 20117”Data limited stocks” betegner rådgivningen for bestande, hvor der ikke foreligger en analytisk bestandsvurdering. DetInternationale Havundersøgelsesråd (ICES) har i 2012 udarbejdet en ny rådgivningstilgang for disse bestande, som i hø-jere grad bygger på tilgængelige kvalitative data. Rådgivning indeholder en kvantificeret anbefaling i den udstrækning,det er muligt baseret på fangster.

Bestanden er i lavpro-duktiv fase. Lav rekrut-tering og fiskeridødelig-hed, men over MSY.Bestanden fiskes i hen-hold til MSY niveau, ogfiskeridødeligheden er i2012 estimeret underMSY.Bestanden er i frem-gang og under MSY ni-veau, dog lige overfiskeridødelighedsmåleti forvaltningsplanen i2012. Nedgang i vægtog kannibalisme – især iområde 25. Forskelmellem mål for dødelig-hed i plan og MSY.Fiskeridødeligheden harværet svagt faldende ogbestanden er på et til-syneladende stabilt ni-veau. Bestandsniveauettilskrives dog for en stordel indvandrende torskfra den østlige Østersø.Der anbefales særligetiltag for at beskytteden oprindelige bestandi Bælthavet (område22), der er på et relativtlavt niveau. Stor forskelmellem mål for dødelig-hed i plan og MSY.ICES rådgiver om enstigning i bestandensstørrelse på 76 % (om-råde 21-23), og i områ-de 24-32 er der ligele-des konstateret en storstigning i fangstraternepå de videnskabeligetogter. ICES tager ud-gangspunkt i de faktiskefangster, hvor en + 20% rådgivning resultereri en nedgang i den for-

slåede TAC.78.000 (-55)(MSY baseret påfloder)108.421 (0)(plan, ekskl.urapporteredefangster)ICES rådgiver en kom-merciel TAC på 78.000stk. laks for 2014. Hvisder ikke var indregnetden estimerede misrap-portering, underrappor-tering og discard, vil dervære basis for at kunneøge TAC’en i 2014.Bestanden har i det sid-ste 5 år været relativkonstant. Den estime-rede fiskeridødelighedfor 2012 er faldet til0,29, hvilket er blandtde laveste i de seneste10 år. FMSYfor bestan-den på 0,29 er nået. Udfra en flerartsbetragt-ning rådgiver ICES, atområdebaseret forvalt-ning af både sild ogbrisling er nødvendig fordels at sikre fødegrund-laget for torsk og delsfor at give en højerevækst af sild og brisling.Dette betyder, at fiske-riet af brisling skalmindskes i områdermed mange torsk (om-råde 25/26), og tilsva-rende øges i de andreområder.Kommende for-valtningsplan,indregnet urap-porterede fang-ster grundetbedre kontrol, jf.STECF.

Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. For så vidtangår TAC’erne for 2014, er det af økonomisk betydning for fiskerne, at kvoterne for torsk ogsild i vestlig Østersø samt brisling nedsættes, mens de foreslåede forøgelser af torsk og sild iøstlig Østersø ikke er af tilsvarende positiv betydning for den danske flåde, dels grundet forskel-lige fiskerisegmenter, dels en mindre dansk andel af disse bestande. Fiskeriindsatsbegrænsnin-gerne vurderes endvidere at kunne få negative konsekvenser for visse fiskeres indtjeningsmu-ligheder. På langt sigt forventes forslaget at kunne sikre et mere optimalt udbytte i silde- ogtorskefiskeriet og derved sikre større lønsomhed i erhvervet.HøringSagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri).Danmark Fiskeriforening finder, at forslaget vil sætte fiskeriet under unødvendigt hårdt pres.Foreningen har generelt udtrykt sig kritisk over for ICES biologiske rådgivning på flere punkter,ligesom foreningen finder det problematisk, at gennemførte benchmark-assesments for visse ar-ter grundlæggende har ændret på vurderingen af bestandene. Foreningen er imod Kommissio-nens forslag om reduktion af havdage og reduktionen i den nationale fleksibilitet i havdagene.For torsk i den vestlige Østersø foreslår foreningen en uændret TAC set i forhold til TAC for 2013i lyset af bestandens størrelse. Foreningen finder ikke, at der er begrundelser for at indføre sær-lige reguleringer for at beskytte torsk i Bælthavet (underområde 22) og påpeger, at den positiveudvikling i biomassen gør, at man bør observere udviklingen i det kommende år. For torsk i øst-lig Østersø kan foreningen støtte Kommissionens forslag. For sild i den vestlige Østersø finderforeningen, at TAC skal fastsættes uændret i forhold til 2013. For sild i den centrale Østersøstøtter foreningen en forhøjelse, men kan acceptere en betydelig mere begrænset forhøjelse på15 % end Kommissionens forslag på en stigning på 59 %, forudsat at TAC for brisling fastsættesuændret i forhold til 2013. For brisling er foreningen imod en reduktion af fiskeriet i underområ-de 25-26 (som nævnt af ICES), da det ifølge foreningen vil have en meget negativ virkning formindre fartøjer, der er afhængige af dette fiskeri og henviser til, at Danmark alene fisker 10-15% af brislingekvoten i områderne. Med hensyn til rødspætte finder foreningen, at bestandsud-viklingen må medføre en forhøjelse af TAC og finder, at denne forhøjelse kan være på 20 %.Foreningen støtter Kommissionens forslag vedrørende TAC for laks.Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri kan ikke støtte forslaget om at reducereTAC med 11 % for brisling og ønsker en uændret TAC på 250.000 tons for 2014. Foreningenbegrunder ønsket i en relativt stabil bestand af brisling og en faldende fiskedødelighed.WWF Verdensnaturfonden hilser det velkomment, at Kommissionens forslag i vid udstrækningafspejler den videnskabelige rådgivning, at rådgivningen også omfatter en flerartstilgang, og atden forsøger at inkorporere de påvirkninger, som forskellige bestande har på hinanden. Dog fin-der WWF det bekymrende, at de fleste af de kommercielle fiskebestande i Østersøen stadig ikkeer inden for rammerne af langsigtede forvaltningsplaner. For så vidt angår torsk i den vestligeØstersø bemærker foreningen, at forslaget følger forvaltningsplanen, men at der, såfremt MSY-målet skulle følges, skulle der ske en yderligere kvotereduktion. Det påpeges også, at betydeligefangster i det rekreative fiskeri efter torsk bliver taget i det rekreative fiskeri. Med hensyn til depelagiske bestande er brisling og sild primære fødeemner for torsk, hvilket indebærer, at for-eningen udtrykker bekymring for, at fiskeriet på disse arter kan føre til fødemangel for torsk iden østlige Østersø i områderne, hvor tætheden af torsk er historisk høj. Med hensyn til laks iområde 22-31 finder WWF, at TAC bør fastsættes til 78.000 laks. Samtidig finder foreningen, atTAC for laks er afhængig af foranstaltninger, der kan stoppe fejlrapporteringer og ulovligt fiskerisuppleret med en række andre tiltag. Foreningen understreger behovet for en snarlig vedtagelseaf forvaltningsplanen for laks.6

Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt fiskeri og finder detpositivt, at andelen af bestande, der fiskes på niveau med det maksimalt bæredygtige udbytte(MSY), er stigende i Østersøen.Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen fastsættes på grundlagaf videnskabelig rådgivning, MSY-målsætningen i henhold til reformen af den fælles fiskeripoli-tik, samt forvaltningsplaner.Regeringen finder, at forvaltningsplanen for torsk har været et vigtigt redskab i genopbygningenaf torskebestandene i såvel den østlige som vestlige Østersø. Det er glædeligt, at målene i for-valtningsplanen er opfyldt for den østlige bestand, og regeringen støtter en TAC-fastsættelse fortorsk i overensstemmelse med forvaltningsplanen for torsk. Der er dog behov for en revision afden eksisterende plan, der på en række områder ikke er tidssvarende. Dette gælder såvel til-pasningen til MSY-mål som en række forvaltningsmæssige forhold.Regeringen finder, at fastsættelse af havdagene i overensstemmelse med den flerårige forvalt-ningsplan for torsk de seneste to år ville have medført, at havdagene kunne være på et højereniveau end tilfældet er i dag. Kommissionen bør følgelig opfordres til at genberegne dagene ba-seret på forvaltningsplanen for de seneste tre år. Med henblik på fortsat at sikre balance mellemfartøjernes tilladte fiskeriindsats og fiskerimulighederne efter torsk bør muligheden for nationaltildeling af supplerende havdage (subsidiært) som minimum bibeholdes på de nuværende 15 %.Muligheden vil især kunne tilgodese mindre (garn)fartøjer, der fisker kystnært, og som på grundaf et mere tidskrævende fiskeri har brug for flere havdage for at kunne opfiske den tildelte kvo-te. Regeringen hæfter sig i denne forbindelse ved, at ICES/STECF har vurderet, at den nuvæ-rende begrænsning af fiskeriindsatsen i Østersøen ikke har betydning for fiskeridødeligheden,der effektivt forvaltes alene via TAC/kvotesystemet.Med henblik på at opnå en bedre forvaltning arbejder man fra regeringens side fremadrettet påen ændring af de tekniske bevaringsforanstaltninger, som indebærer, at mindstelandingsstørrel-sen for torsk reduceres fra 38 cm til 35 cm, hvilket vurderes at reducere udsmid i Østersøen be-tydeligt og være et vigtigt tiltag i lyset af det kommende discardforbud i Østersøen.Med hensyn til rødspætte afspejler Kommissionens forslag efter regeringens opfattelse ikke be-standens positive udvikling de seneste to år. I lyset heraf finder regeringen, at der er grundlagfor, at TAC for rødspætte vil kunne fastsættes uændret i forhold til 2013.Regeringen finder, at forøgelsen i TAC for sild i den centrale Østersø bør være mindre endKommissionens foreslåede 59 % ‘s forøgelse i TAC med henblik på at undgå for store år-til-årudsving i TAC samt for at sikre bedre fødegrundlag for andre bestande.Regeringen finder det vigtigt, at fiskeriet efter laks baseres på en bæredygtig udnyttelse af be-standen, hvilket skal ses i sammenhæng med det fremlagte forslag til en forvaltningsplan forlaks i Østersøen og bedre kontrolforanstaltninger.Endelig finder regeringen, at Kommissionen snarest bør fremlægge forslag til en ny flerartsfor-valtningsplan for torsk, sild og brisling.

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2014KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméForberedelse af konsultationer mellem EU og Norge er på dagsordenen for rådsmødet (landbrugog fiskeri) den 17.-18. oktober 2013 for at identificere og drøfte væsentlige emner i de forestå-ende konsultationer med Norge om fastlæggelse af fiskerimuligheder for 2014.BaggrundFiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden1978 indgået to årlige kvote-aftaler (”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen ogi Skagerrak. Der er tale om aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste bestande i deto farvande. Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en række ikke fællesforvaltede eller eksklusive bestande i farvandene vest for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grøn-land samt i Barentshavet.Første runde af konsultationerne mellem EU og Norge finder sted den 18.- 22. november 2013,mens anden runde er fastsat til den 2.- 6. december 2013.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17.-18. oktober 2013 medhenblik på udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetKonsultationerne er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincip-pet er tilgodeset.Formål og indholdAftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande iNordsøen og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU ogNorge fastsætter i fællesskab en samlet TAC (den samlede tilladte fangstmængde) for disse be-stande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, rødspætte, kul-ler, hvilling, sej, sild og makrel aftalt langsigtede forvaltningsplaner eller fælles forvaltningsprin-cipper, der løbende tilpasses.I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så sombrisling, havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis samt blåhvilling i alle farvande og arktisktorsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandskfarvand.8

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge,Island og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel.Fremdrift i forhandlingerne om makrel må også i år forventes behandlet under EU-Norge-konsultationerne. For 2010-2013 har det ikke været muligt for de fire parter at nå til enighedom fordelingen af makrelbestanden. I januar 2010 indgik Norge og EU en 10-årig aftale om denrelative fordeling af makrel mellem de to parter, og i 2011, 2012 og 2013 indgik EU og Norge enbilateral aftale, der fastsatte fiskerimuligheder (TAC) for de to parter i makrelfiskeriet. Igennemen årrække frem til og med 2009 indgik Færøerne en kyststatsaftale med Norge og EU. Før2009 havde Færøerne godt 4,9 % af kvoten, men brød i 2010 med forvaltningsregimet og satteFærøernes kvote på ca. 14,9 % af den TAC, som den videnskabelige rådgivning anbefalede. For2011 svarede den kvote, som Færøerne egenhændigt havde sat, til ca. 23,2 % af den samledemængde, som den videnskabelige rådgivning anbefalede. Færøerne har fastsat tilsvarendemængde for fiskeriet i 2012 og 2013. Island har ikke tidligere været en del af aftaleregimet,men har grundet en efter islandsk opfattelse større forekomst af makrel i islandsk farvand deseneste år forøget sit fiskeri af makrel meget kraftigt. Således fastsatte Island en kvote i 2012og 2013 svarende til ca. 23 % af den kvote, som den videnskabelige rådgivning har anbefalet.Den bilaterale aftale mellem Norge og EU beslaglagde i 2012 og 2013 90 % af kvoten. Resulta-tet er således et markant overfiskeri af makrelbestanden i 2012 og 2013.Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, kuller, mørksej og sild af betydningfor Danmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand,hvor Danmark har hovedparten af EU’s kvote.For torsk i Nordsøen og Skagerrak har Det Internationale Havforskningsråd (ICES) i rådgivnin-gen for 2014 anført, at bestanden fortsat er lille, men i svag stigning. Rekrutteringen er imidler-tid fortsat ringe. Fiskeridødeligheden (F) er reduceret siden 2000 og var i 2012 på 0,39, netopunder målet i forvaltningsplanen på 0,4. Dermed overgår man i 2014 fra forvaltningsplanensgenopretningsfase til den langsigtede fase. ICES rådgiver ud fra forvaltningsplanen om en mak-simal landingsmængde på 28.809 tons9, hvilket er en reduktion på 9 % i forhold til TAC for 2012(31.801 tons). Dermed vil F falde yderligere til 0,21, hvilket er tæt på MSY-målet10estimeret til0,19, og gydebiomassen (SSB) vil stige med 45 %.Som led i en mulig revision af EU-Norge-forvaltningsplanen har man bedt ICES evaluere bære-dygtigheden af to scenarier, der for begges vedkommende i 2014 vil indebære en TAC-fastsættelse med udgangspunkt i F på 0,4 og dermed en TAC-forøgelse på 58 % samtidig med,at SSB stiger med ca. 19 %. TAC-stigningen vil dog i denne situation blive begrænset til 20 %,da forvaltningsplanen indeholder en bestemmelse om maksimale årlige udsving på +/- 20 %.ICES vil levere rådgivning om de to scenarier i oktober 2013.For de øvrige vigtigste bestande i Nordsøen og Skagerrak rådgiver ICES følgende; Rødspætte+15 %, kuller -15%, mørksej -15%, sild -2%. Det forventes, at de fælles forvaltningsplaner fortorsk, hvilling og sild skal revideres.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

KonsekvenserSagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiskerefanger en betydelig del af de danske EU-kvoter i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriaf-tale, der har størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vilderfor have betydning for fiskerierhvervets økonomi.Høring§ 5-udvalget (fiskeri) vil blive hørt.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinjer for EU’s forhandlingspositionforud for forhandlingerne med Norge. Regeringen støtter fastsættelse af kvoterne for 2014 pågrundlag af videnskabelig rådgivning, MSY-målsætningen i henhold til reformen af den fælles fi-skeripolitik samt forvaltningsplaner.Man arbejder fra dansk side for, at der også for 2014 afsættes en begrænset kvotepræmie tilfartøjer der fisker under fuld dokumentation efter torsk samt eventuelt flere arter i Nordsøen ogi Skagerrak (indtil et udsmidsforbud kan træde i kraft).Regeringen arbejder for, at balancen i den gensidige udveksling af fiskerimuligheder tilvejebrin-ges ved, at EU ikke køber den fulde mængde torsk i Barentshavet, som Norge, jf. EØS-aftalen,er forpligtet til at tilbyde EU, og at betalingen herfor overvejende sker ved overførsler fra far-vandsområder uden for Nordsøen.Regeringen finder, at en vis stabilitet og dermed forudsigelighed er at foretrække ved fastlæg-gelse af flerårige forvaltningsplaner frem for udelukkende at gå efter en kortsigtet maksimeringaf udbyttet.Generelle forventninger til andre landes holdningerDe berørte medlemsstater forventes under drøftelsen af kommende konsultationer mellem EUog Norge om fiskerimuligheder for 2014 at tilkendegive deres holdning til status for forhandlin-gerne.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BaggrundDen Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) af-holder sit årsmøde den 18.-25. november 2013.Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug- og fiskeri) den 17. – 18. oktober2013 med henblik på udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetSagen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-deset.Formål og indholdEU deltager i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, der danner ramme for et re-gionalt samarbejde om bevarelse og forvaltning af tunbestande. EU har været medlem af ICCATsiden november 1997. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun og tun-lignende arter i Atlanterha-vet og Middelhavet.Kontraherende parter i ICCAT er foruden EU: Algeriet, Angola, Barbados, Brasilien, Canada,Côte d'Ivoire, Storbritannien11, Filippinerne, Frankrig12, Gabon, Ghana, Guatemala, Guinea,Honduras, Island, Japan, Kap-Verde, Kina, Kroatien, Libyen, Marokko, Mexico, Namibia, Nicara-gua, Norge, Panama, Rusland, Sao Tome og Principe, Senegal, Sydafrika, Sydkorea, Trinidad ogTobago, Tunesien, Tyrkiet, Uruguay, USA, Vanuatu, Venezuela og Ækvatorialguinea.Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland, Malta ogCypern i området. Danmark udøver ikke fiskeri efter tun eller andre arter omfattet af ICCAT’sreguleringer.Rådet vedtog forud for det årlige møde i ICCAT i 2008 et mandat til Kommissionen med fast-læggelse af EU’s holdning på mødet og fremtidige møder. Ifølge dette mandat skal EU inden forrammerne af ICCAT:-Forvalte ressourcerne i henhold til forsigtighedsprincippet.-Sikre at ICCAT-anbefalinger er i overensstemmelse med ICCAT konventionen.-Fremme ensartede forvaltningstiltag med foranstaltninger, som er implementeret i andre re-gionale fiskeriorganisationer.-Tilstræbe synergi med EU’s eksterne relationer i øvrigt.-Sikre at EU’s internationale forpligtelser respekteres.Endvidere skulle EU generelt arbejde for, at ICCAT vedtager følgende foranstaltninger i nødven-digt omfang:-Bevarings- og forvaltningstiltag baseret på den bedste videnskabelige rådgivning.-Foranstaltninger, der garanterer proportionalitet mellem fiskeriindsats og fiskerimuligheder.-Tekniske bevaringsforanstaltninger, herunder mindstestørrelser og lukkede områder.-Monitering, kontrol og overvågning.-Effektive og proportionale handelsforanstaltninger.-Revision af organiseringen af ICCAT.

Endelig indeholdt mandatet elementer, som EU skulle arbejde for i relation til almindelig tun(revideret i 2010).ICCAT vedtog i 2006 en genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og i Mid-delhavet. Planen er en 15-årig plan, der begyndte i 2007 og fortsætter til 2022. Planen indehol-der blandt andet betingelser for fiskeriet, bestemmelser om fiskerikapacitet, visse tekniske be-stemmelser, herunder lukkede perioder og mindstemål samt kontrolforanstaltninger. På det år-lige møde i ICCAT i 2012 blev genopretningsplanen revideret og styrket. Der blev endvidere og ioverensstemmelse med den videnskabelige rådgivning fastsat en TAC på 13.400 tons pr. år fra2013, indtil TAC’en ændres som følge af videnskabelig rådgivning.Genopretningsplanen er implementeret ved Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 om en fleråriggenopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, som ændret vedEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 500/2012.Endvidere blev der vedtaget visse andre foranstaltninger på årsmødet i 2012. EU fremlagde igenforslag til forbud mod fiskeri efter sildehaj, men forslaget fandt ikke støtte. Mulige fremskridt forså vidt angår hajer forventes nu knyttet til drøftelserne om ændring af ICCAT konventionen,herunder udvidelse af kompetenceområdet til også at omfatte hajer.På det kommende møde i ICCAT forventes drøftet blandt andet forvaltningen af forskellige vigti-ge ICCAT-arter, samt det igangsatte arbejde om ændring af ICCAT-konventionen.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserDer foreligger ikke information om forslag til nye ICCAT forvaltningsforanstaltninger, der vilkunne have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.Høring§ 5-udvalget (fiskeri) vil blive hørt.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter generelt bestræbelserne på at sikre et bæredygtigt fiskeri efter tun og andrebestande inden for ICCAT’s forvaltningsområde.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdning.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne ogmidlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og KongerigetMarokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der eromhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den EuropæiskeUnion og Kongeriget Marokko om fastættelse af de fiskerimuligheder og denfinansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de toparter, ogForslag til Rådets forordning om fordeling af de fiskerimuligheder i henhold tilprotokollem mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse afde fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet ifiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter.KOM (2013) 649, KOM (2013) 648 og KOM (2013) 650Nyt notat.ResuméKommissionen paraferede den 24. juli 2013 en ny fiskeriprotokol med Marokko, der giver EU’sfiskefartøjer mulighed for fiskeri af blandt andet tun, sardin, makrel, hestemakrel, ansjos og se-negalesisk kulmule i Marokkos fiskerizoner, som også giver adgang til visse fiskerimuligheder udfra Vestsahara. Protokollen tager sigte på at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeriressour-cerne på det miljømæssige, økonomiske og sociale plan. Protokollen indebærer en øgning af fi-skeriet af det industrielle pelagiske fiskeri og et mindre fald i antal fartøjer. Den finansielle mod-ydelse er fastsat til 30 mio. € (224 mio. kr.) per år i de 4 år protokollen løber. Hertil kommer ca.10 mio. € (75 mio. kr.) årligt fra rederne.BaggrundKommissionen har ved KOM (2013) 649, KOM (2013) 648, og KOM (2013) 650 af 23. septem-ber 2013 fremsendt forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unionsvegne af protokollen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse afde fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalenmellem de to parter, forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Euro-pæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansiellemodydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter og forslag til Rå-dets forordning om fordeling af fiskerimulighederne i henhold til protokollen mellem Den Euro-pæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansiellemodydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter. Forslaget er end-nu ikke oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave.Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis TEUFartikel 218, stk. 5, og TEUF artikel 218, stk. 6, litra a og stk. 7 og kan vedtages af Rådet medkvalificeret flertal. Forslaget til Rådets afgørelse om endelig indgåelse af protokollen til fiskeri-partnerskabsaftalen kan dog først vedtages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.13

NærhedsprincippetForslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdEU og Marokko har forhandlet om indgåelse af en ny fiskeriprotokol til fiskeripartnerskabsaftalenmellem EU og Marokko om EU’s adgang til fiskeri ud for Marokko. Aftalen er en af de største afEU’s fiskeripartnerskabsaftaler.Den 25. februar 2011 paraferede Marokko og EU en protokol om en etårig forlængelse af denhidtidige fiskeriprotokol knyttet til fiskeripartnerskabsaftalen med Marokko. Rådet vedtog den12. juli 2011 en midlertidig anvendelse af fiskeriprotokollen mellem EU og Marokko. Den endeli-ge vedtagelse af fiskeriprotokollen krævede Europa-Parlamentets samtykke, men Europa-Parlamentet vedtog den 14. december 2011 en beslutning om ikke at godkende den etårige for-længelse af fiskeriprotokollen. I lyset heraf kunne den pågældende fiskeriprotokol ikke endeligtindgås mellem EU og Marokko, hvorfor den midlertidige anvendelse af protokollen ophørte, ogfiskeriet blev bragt til ophør.ForhandlingsmandatDen 14. februar 2012 vedtog Rådet et forhandlingsmandat til Kommissionen om at føre forhand-linger om en ny fiskeriprotokol.Med henblik på at sikre fremme af bæredygtigt og ansvarligt fiskeri såvel som at bidrage tilstreng overholdelse af folkeretten, indeholdt Rådets forhandlingsmandat til Kommissionen føl-gende forhandlingsmål:-Der skal sikres adgang til marokkanske fiskerizoner og de nødvendige fiskeritilladelser til EU-fartøjer, som fisker i de pågældende zoner.-Det skal sikres, at adgang til fiskeressourcer er baseret på kriterier, som sikrer passendeøkonomisk udbytte for EU, idet der tages højde for tidligere udnyttelse af fiskerimuligheder.-Den sektorpolitiske dialog skal styrkes for at fremme indførelsen af en ansvarlig fiskeripolitiki tråd med landets politikmål.-Der skal tages behørigt hensyn til den bedste videnskabelige rådgivning med henblik på atsikre og fremme den miljømæssige bæredygtighed af fiskeriaktiviteter, udelukkende målret-tet ”overskudsressourcer”, idet der tages særligt hensyn til, at nogle af bestandene er fællesbestande (med andre tredjelande) og til de forskellige flåder (udenlandske og lokale), somudnytter disse.-Der skal tages behørigt hensyn til relevante forvaltningsplaner, vedtaget af regionale fiskeri-forvaltningsorganisationer.-Der skal inkluderes en klausul om konsekvenserne i tilfælde af overtrædelse af menneske-rettigheder og demokratiske principper.-Det skal sikres, at den nye protokol fuldt ud overholder folkeretten og tjener den berørte lo-kalbefolknings interesser. Der skal inkluderes en bestemmelse om forsikringer fra Marokkoom, at Marokko opfylder sine forpligtelser i henhold til folkeretten og inden for FN’s rammer,i relation til implementeringen af fiskeripartnerskabsaftalen. Særligt skal Marokko jævnligtrapportere om de økonomiske og sociale virkninger af sektorstøtten i henhold til fiskeripro-tokollen, herunder den geografiske fordeling heraf.

Ny protokolEn ny protokol blev paraferet den 24. juli 2013. Fiskeriprotokollen gælder for en periode på fireår fra dens ikrafttræden.Generelt er formålet at styrke samarbejdet mellem EU og Marokko med henblik på at skabe enpartnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse affiskeressourcerne i Marokkos fiskerizone i begge parters interesse.Det fremgår af Kommissionens begrundelse for forslaget, at det overordnede formål med proto-kollen er at skabe fiskerimuligheder for EU-fartøjer i marokkansk farvand inden for det tilgæn-gelige overskud. Kommissionens forhandlingsposition var blandt andet baseret på resultaterneaf en evalueringsrapport udarbejdet af eksterne eksperter i 2010.Det fremgår desuden af protokollen, at den skal medvirke til imødegå de generelle mål for asso-cieringsaftalen13og skal sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne ud fra miljømæssi-ge, økonomiske og sociale hensyn. Det fremgår ligeledes, at protokollen implementeres i over-ensstemmelse med artikel 1 i associeringsaftalen om udvikling af dialog og samarbejde og arti-kel 2 om respekt for demokratiske principper og menneskerettigheder.Fiskeriprotokollen med Marokko omfatter adgang til fiskeri efter blandt andet tun, sardin, ma-krel, hestemakrel, ansjos og senegalesisk kulmule i Marokkos fiskerizoner, defineret som far-vande henhørende under Marokkos højhedsområde eller jurisdiktion, og som også giver adgangtil visse fiskerimuligheder ud fra Vestsahara.Protokollen giver EU-fartøjer adgang til følgende fiskerier:- 20 notfartøjer (svarende til tidligere protokol) til ikke-industrielt fiskeri nord for34˚18’00”Nbreddegrad efter sardin, ansjos og andre småpelagiske arter,- 35 langlinefartøjer med bundline (mod 30 i den tidligere protokol) til ikke-industrielt fi-skeri nord for 34˚18’00”Nbreddegrad til demersale arter,- 10 line- og stangfartøjer (mod 20 i den til tidligere protokol) til ikke-industrielt fiskeri sydfor 30˚40’00”Nbreddegrad,- 16 fartøjer, fordelt med 5 trawlere og 11 langlinefartøjer (mod 22 fartøjer, heraf højst 11trawlere i den tidligere protokol) til demersalt fiskeri syd for 29˚Nefter blandt andet se-negalesisk kulmule,- 27 stangfartøjer til tunfiskeri (svarende til den tidligere protokol) og- 18 trawlfartøjer til industrielt pelagisk fiskeri af i alt 80.000 tons (mod 60.000 tons i denhidtidige protokol) efter sardiner, ansjos og hestemakrel syd for 29˚Nbreddegrad.For det industrielle pelagiske fiskeri på 80.000 tons er der som noget nyt indført en begræns-ning af fangstsammensætning på 65 % makrel, hestemakrel og ansjos, 33 % sardiner/sardinelog 2 % bifangster.Fartøjer fra Spanien, Portugal, Frankrig og Italien har fiskerimuligheder efter tun og demersalearter, mens Spanien, Tyskland, Litauen, Letland, Nederlandene, Irland, Polen, Storbritannien,Portugal og Frankrig har fiskerimuligheder efter mindre pelagiske arter inden for aftalen.Den samlede finansielle årlige modydelse er fastsat til 30 mio. € (ca. 224 mio. kr.), hvilket er ennedgang på 6,1 mio. € (45 mio. kr.) i forhold til den tidligere protokols fastsatte modydelse.Heraf udgør 16 mio. € (120 mio. kr.) kompensation for adgang til fiskeriressourcer og 14 mio. €13

(104 mio. kr.) er afsat til udvikling af Marokkos fiskeripolitik. Der forventes herudover en beta-ling på 10 mio. € (ca. 75 mio. kr.) fra rederne for licenser til fiskeri (mod ca. 3,4 mio. € (ca. 25mio. kr.) i den tidligere protokol).Den finansielle modydelse i protokollen skal bidrage til at udvikle og implementere Marokkos fi-skeripolitik som led i deres fiskeristrategi for udvikling af fiskerisektoren (en strategi, som erudarbejdet af Marokko, betegnet Halieutis-strategien). I lighed med den tidligere protokol er deri den nye protokol opstillet proceduremæssige retningslinjer for den sektorstøtte til ansvarlig fi-skeripolitik, som EU giver støtte til. Disse er dog præciseret i den nye protokol og indebærerblandt andet jævnlig afrapportering fra Marokko på projekter, herunder om et projekts socialeog økonomiske konsekvenser, navnlig for beskæftigelse, investeringer og alle kvantificerbarevirkninger af de gennemførte foranstaltninger samt geografiske fordeling. Der skal ske en drøf-telse heraf i Den Blandede Komité mellem EU og Marokko.Der skal være et videnskabeligt samarbejde mellem parterne med henblik på overvågning af fi-skeressourcernes tilstand i den marokkanske fiskerizone, og der vil blive afholdt møder regel-mæssigt og efter behov mellem parterne om videnskabelige spørgsmål i forhold til protokollen.Forvaltningen og den tekniske overvågning af protokollen, herunder bæredygtig fiskeriforvalt-ning, skal drøftes i den Blandede Komité. Den Blandede Komité kan også (efter fælles aftale)ændre fiskerimulighederne fastsat i protokollen, såfremt det er i overensstemmelse med beva-ring af de marokkanske fiskerimuligheder. I så fald kan den finansielle modydelse justeres til-svarende. Dette fulgte også af den tidligere protokol.Med protokollen forpligter parterne sig – i lighed med tidligere – til at fremme den økonomiskeintegration af erhvervsoperatører på en række områder. Som noget nyt indeholder protokollenen forpligtelse til at etablere elektroniske systemer til udveksling af information. Som hidtil erder krav om, at visse dele af fangsterne skal landes i Marokko.Der er i protokollen indsat en bestemmelse om suspension af protokollen i tilfælde af tvistermellem parterne om fortolkning af protokollen og dens anvendelse. I tilfælde af suspendering vilden finansielle modydelse blive nedsat forholdsmæssigt.Protokollen træder i kraft, når den er vedtaget af parterne og der er dermed ikke - indtil videre -aftalt midlertidig anvendelse af protokollen.Vurdering af fiskeriet i MarokkoKommissionen har i 2010 fået udarbejdet en evalueringsrapport om fiskeriprotokollen mellemEU og Marokko. Det fremgår af evalueringsrapporten, at ud fra de (på daværende tidspunkt) til-gængelige data er de fleste bestande, der fiskes, fuldt udnyttet eller overfiskede. Fiskeriindsat-sen må derfor ikke stige og skal reduceres inden for visse fiskerier.I den del af marokkansk farvand, hvor europæiske fartøjer (den sydlige del) kan fiske efter småpelagiske arter, er den biologiske vurdering, at der fiskes på et overskud af sardiner. Imidlertidvil en stigning af sardinfangster kunne skabe bifangster på bestande af hestemakrel og makrel,der synes at være overfisket. For senegalesisk kulmule mangler der fyldestgørende dataom bestandene.Det fremgår samtidig af evalueringsrapporten, at en fælles forvaltning af de små pelagiske be-stande i de sydligt beliggende farvande med blandt andet Mauretanien, Senegal og Gambia ernødvendig for at få en bæredygtig og langsigtet forvaltning. Et sådant samarbejde på tværs afregionen er endnu ikke kommet i stand.16

For gulfinnet tunfisk og bugstribet tunfisk reguleres disse fangster af ICCAT (Den InternationaleKonvention for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet). Det fremgår af evalueringsrap-porten, at gulfinnet tun i området er fuldt udnyttet, mens bugstribet tun ikke er fuldt udnyttet.Både EU og Marokko er kontraherende parter i ICCAT.Evalueringsrapporten peger på, at visse flådesegmenter i fiskeriet har visse negative indvirknin-ger på miljøet, herunder discard, fangster af hajer og muligvis havpattedyr. Det gælder bådeEU’s fartøjer samt nationale og andre udenlandske fartøjer, som fisker målrettet efter de sammebestande.Det konkluderes vedrørende bestandssituationen, at EU’s fiskeri i Marokko har haft en potentielnegativ virkning på bæredygtigheden af fiskeriet i Marokko, idet EU’s fiskeri dog – når der sesbort fra det pelagiske fiskeri i de sydlige farvande – udelukkende udgør 0,4 % af de samledefangster.Der bemærkes, at partnerskabsaftalen har været vanskelig at gennemføre og ikke effektivt harbidraget til implementeringen af Marokkos sektorpolitik. Evalueringen af effektiviteten affiskeriaftalen fremhæver desuden, at de opnåede resultater har været til en meget høj pris.Omkostningseffektiviteten af aftalen var lav og vurderedes at være den laveste blandt de bilate-rale fiskeriaftaler mellem EU og tredjelande.Bemærkninger til vurderingen af fiskeriet i sammenhæng med den nye fiskeriprotokolEn stigning i kvoten for sardiner vurderes ikke umiddelbart at være i modstrid med bæredygtig-hedsprincippet, da sardiner ikke er overfisket i den sydlige del af de marokkanske farvande. Detpelagiske industrifiskeri omfatter også makrel og hestemakrel, der synes at være overfisket,hvilket kan være et problem ved bifangst heraf i sardinfiskeriet. Det pelagiske industrifiskeriomfatter tillige senegalesisk kulmule, hvor der mangler fyldestgørende data om bestandene.Evalueringsrapporten nævner ikke specifikt ansjos, som også er omfattet af det pelagiske indu-strifiskeri. En stigning på 20.000 tons pelagisk industrifisk er således bekymrende, såfremt fi-skeriet efter makrel og hestemakrel hermed stiger. Der er dog i protokollen som noget nyt ind-sat begrænsninger for fangstsammensætningen af arterne i industrielt pelagisk fiskeri.I forhold til forhandlingsmandatet skal særligt fremhæves, at mens det i Kommissionens be-grundelse til fordelingen af fiskerimuligheder nævnes, at denne skal ske indenfor et overskud affiskeriressourcer, er dette ikke anført eksplicit i protokollen. Der er dog henvisninger til bære-dygtighed og hvorvidt der alene fiskes på et overskud vil derfor afhænge af den konkrete im-plementering af protokollen.Bemærkninger til vurderingen af folkeret og menneskerettigheder i sammenhæng med den nyefiskeriprotokolI relation til forhandlingsmandatets forslag om, at der i aftalen skulle inkluderes en klausul omkonsekvenserne i tilfælde af overtrædelse af menneskerettigheder og demokratiske principperer dette i en vis grad kommet til udtryk i den forhandlede aftale. Der er dog tale om en nogetblød mekanisme, da det i forhandlingerne har været vanskeligt at komme igennem med megethåndfaste garantier, særligt i forhold til problematikken om Vestsahara.Det følger endvidere af protokollen, at aftalen skal implementeres i overensstemmelse med arti-kel 1 i associeringsaftalen mellem EU og Marokko. Hermed gøres respekt for demokratiske prin-cipper og grundlæggende menneskerettigheder til en grundlæggende del af begge aftaler. Det17

følger ligeledes af protokollen, at aftalen vil kunne suspenderes, hvis der opstår tvist om densgennemførelse.Sammenfattende bemærkes det, at protokollen blandt andet indeholder rapporteringsforpligtel-ser og adgang til suspension af aftalen, der vil kunne medvirke til, at Marokko efterlever sinefolke- og menneskeretlige forpligtelser. Det vil således være muligt gennem beslutninger omprogrammer, og rapporteringer om programmernes gennemførelse at påse om gevinsterne efterprotokollen kommer lokalbefolkningen til gode. Hvorvidt disse forpligtelser rent faktisk efterle-ves, vil dog selvsagt afhænge af den konkrete implementering af protokollen. Der bliver derforen væsentlig opgave for EU i at sikre en løbende overvågning af protokollens gennemførelse.UdtalelserForslag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserForslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udoverindvirkningen på EU-budgettet. Størrelsen af fiskeriprotokollens forventede samlede udgift påEU’s budget i finansiel modydelse er 30 mio. € (ca. 224 mio. kr.). Danmark betaler ca. 2 % afEU’s udgifter, hvilket svarer til en statslig udgift ved protokollen på ca. 600.000 € (ca. 4,5 mio.kr.) årligt. Den finansielle modydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskeri-mulighederne inden for aftalens ramme.Høring§ 5-udvalget (fiskeri) vil blive hørt.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vurderer i relation til spørgsmålet om Vestsahara, folkeretten og menneskerettighe-der, at protokollen indeholder blandt andet rapporteringsforpligtelser og adgang til suspensionaf aftalen, der vil kunne medvirke til, at Marokko efterlever sine folke- og menneskeretlige for-pligtelser. Det skulle således være muligt gennem beslutninger om programmer, og rapporte-ringer om programmernes gennemførelse, at påse om gevinsterne efter protokollen kommer lo-kalbefolkningen til gode. Hvorvidt disse forpligtelser rent faktisk efterleves, vil dog selvsagt af-hænge af den konkrete implementering af protokollen. Der bliver derfor en væsentlig opgave forEU i at sikre en løbende overvågning af protokollens gennemførelse.Regeringen henholder sig i relation til den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension generelt tilprincipperne, som indgår i Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, herunder særligt:

Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på etoverskud af fiskeressourcer.Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsaftaler-ne kommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af eneksklusivitetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftalemed et tredjeland, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikkeindgå private aftaler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye protokol opfylder de generelle principper om fi-skeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne di-mension fra rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012.Regeringen finder i relation til fiskeriprotokollen med Marokko, at spørgsmålet om sikring af bæ-redygtig forvaltning af fiskeressourcer, herunder at der alene fiskes på et overskud vil afhængeaf den konkrete fiskeriforvaltning i Marokko og samarbejdet mellem EU og Marokko inden forrammerne af aftalen.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at medlemsstater med væsentlige fiskeriinteresser i området forholder sig posi-tivt over for forslagene og forventes at tilslutte sig disse. Nogle medlemsstater forventes at for-holde sig skeptiske til forslagene.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Udkast til forhandlingsmandat til at indlede forhandlinger om en ny fiskeriprotokol blev forelagtFolketingets Europaudvalg den 20. januar 2012 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den23. januar 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. januar 2012.