FLF, Alm.del - 2012-13 - Bilag 361: Evaluering af hundelovens forbundsordning, fra fødevareministeren

Til Rets- og FødevareudvalgVed lov nr. 717 af 25. juni 2010 indførtes den såkaldte forbudsordning på hundeområ-det, et forbud mod avl og besiddelse af 13 hunderacer. To af racerne, tosa inu og pit-bull-terrier har dog været forbudt siden 1991. Justitsministeriet fastsatte i bemærknin-gerne til loven, at forbudsordningen skulle evalueres efter 3 år. Efter lovens ikrafttræ-den fastsatte Justitsministeriet en såkaldt observationsliste indeholdende 12 hunderacer,der har sådanne egenskaber, at det ved evalueringen af hundeloven burde overvejes,om disse racer også burde forbydes. Justitsministeriet ville, jf. bemærkningerne tilloven, på baggrund af evalueringen udarbejde en redegørelse om forbudsordningen.Denne redegørelse skulle sendes til Folketingets Retsudvalg.Dyrevelfærdsområdet, og dermed også hundeloven, blev ved kongelig resolution over-flyttet fra Justitsministeriet til Fødevareministeriet i december 2011. Fødevareministerietfinder, at også Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bør modtage ministerietsredegørelse vedrørende forbudsordningen.I foråret 2013 besluttede den tidligere fødevareminister, at også lovens bestemmelseom skambid skulle evalueres. Fødevareministeriet finder, at det vil være hensigtsmæs-sigt såfremt udvalgene også modtager evalueringen af bestemmelsen om skambid.Vedlagt nærværende redegørelse er derfor de to evalueringer af henholdsvis forbudsord-ningen og bestemmelsen om skambid.ForbudsordningenPå baggrund af hundelovens bemærkninger anmodede Fødevareministeriet KøbenhavnsUniversitet om at foretage en evaluering af hundelovens forbudsordning.Ved evalueringen har der været adgang til et meget sparsomt datamateriale, både fordider foreligger ganske lidt viden om de forbudte hunderacers bidmønster før hundelovensikrafttræden, men hovedsagelig fordi hundeloven kun er 3 år gammel. Det medfører, atden fulde effekt af loven formentlig først kan forventes, når de sidste hunde af forbudteracer, som fortsat kan holdes lovligt i medfør af lovens overgangsordning, er afgået veddøden.Københavns Universitets konkluderer, at hundeloven har haft som konsekvens, atmængden af nyregistreringer af de forbudte hunderacer er mindsket. Derimod kan derikke, i det indsamlede datamateriale, findes stærke beviser på, at forbudsordningen harhaft som konsekvens, at antallet af bid på mennesker og hunde er mindsket i Danmark.Ifølge undersøgelsen tyder meget således på, at bidskader forårsaget af de forbudteracer i Danmark udgør en lille del af bidskader på mennesker. Hvorvidt de forbudteracer af kamphundetypen forårsager flere bidskader på hunde end andre racer, er mere

uklart, men det vurderes ikke, at forbuddet har ført til et markant fald i antallet afbidskader på hunde.Det konkluderes desuden, at det ikke ud fra undersøgelsens resultater kan udelukkes, atracer, der er store, muskuløse og avlet til at kæmpe eller forsvare, udviser en andentype aggression end mange andre hunderacer, og at de derfor kan være potentielt merefarlige for både mennesker og hunde, når de angriber. Der findes dog ikke entydigebeviser på, at racerne på forbudslisten er mere aggressive eller farlige end andre ikke-forbudte racer.Københavns Universitet pointerer, at mellem 55 og 64 % af både hundeejere og ikke-hundeejere i en panelundersøgelse, gennemført som led i evalueringen, er enten enigeeller meget enige i, at visse racer bør være forbudte.Fødevareministeriet finder samlet set ikke anledning til at foreslå ændringer i forbuddetmod 13 hunderacer og krydsninger, hvori disse racer indgår. Efter Fødevareministerietsopfattelse er der ikke et tilstrækkelig stærkt grundlag – hverken fagligt eller statistisk –for at ophæve ordningen, også når henses til, at der ikke er konsensus blandt adfærds-forskere om, hvorvidt der findes racer, der er avlet til at angribe artsfæller. Fødevaremi-nisteriet har i den forbindelse særligt lagt til grund, at det hensyn til borgernes sikker-hed og tryghed, der lå til grund for indførelsen af forbudsordningen, fortsat er lige såvæsentligt at varetage i dag. Panelundersøgelsen gennemført i forbindelse med evalue-ringen fra Københavns Universitet viser, at der er bred enighed om, at der bør være enforbudsordning, hvilket indikerer, at forbudsordningen skaber tryghed blandt bådehundeejere og borgere uden hund. Samtidig anses det for sandsynligt, og det kan ihvert fald ikke udelukkes, at en ophævelse af forbuddet mod de 13 hunderacer ogkrydsninger, hvori disse racer indgår, vil få antallet af denne type hunde til at stige igen.Dette ville kunne medføre, at der på sigt ville forekomme flere bidskader forårsaget afdisse hunde. Fødevareministeriet bemærker i den forbindelse, at tal indhentet fra Ju-stitsministeriet til brug for evalueringen af hundeloven viser, at der er aflivet 157 hunde,fordi de har skambidt. Ud af disse omhandler 66 sager hunde af racer, der figurerer påforbudslisten. Dermed udgør sager om forbudshunde, der skambider, over 40 % af detsamlede antal sager om skambid, hvilket er bemærkelsesværdigt, eftersom det fremgåraf evalueringen, at der er sket et markant fald i antallet af forbudte hunde samt i forholdtil at de forbudte racer udgør en lille del af den samlede hundepopulation.Dermed lægger lovforslaget op til, at forbudsordningen fastholdes.SkambidTil at foretage evalueringen af skambidsbestemmelsen i lovens § 6, stk. 5, nedsatteFødevareministeriet primo 2013 en arbejdsgruppe om skambid. Arbejdsgruppen blevnedsat med henblik på at komme med anbefalinger om, hvordan episoder med hunde,der bider, håndteres bedst muligt.Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Fødevarestyrelsen (formand), KU SUND,Den Danske Dyrlægeforening, Danmarks civile Hundeførerforening, Dansk Kennel Klub,Det Veterinære Sundhedsråd, Retslægerådet og Lægeforeningen.Arbejdsgruppen anbefaler, at der fremover anvendes en patologisk (fysisk) definition afskambid, som præciserer den gældende definition, at bestemmelsen om skambid i lovenændres, således at det fremgår, hvilke typer af adfærd en hund skal have udvist, for atder kan være tale om skambid, og at der indsættes hjemmel til at politiet og besidde-ren, i modsætning til i dag, kan anmode om inddragelse af en sagkyndig undersøgelse,inden der træffes afgørelse om aflivning i skambidssager.