FLF, Alm.del - 2012-13 - Bilag 348: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler fordirekte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af denfælles landbrugspolitikKOM (2011) 625, KOM (2012) 552 og KOM (2013) 226Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2013.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 sit forslag til en forordning om direkte støtte tillandbrugere for perioden 2014-2020. Forordningen skal afløse Rådets forordning (EF) nr.73/2009. Den væsentligste nyskabelse er et øget fokus på miljø- og klimaaspekter (”greening”),hvor udbetaling af en del af den direkte støtte forudsætter overholdelse af EU-fastsatte land-brugsmetoder. Forslaget indebærer endvidere, at en del af den direkte landbrugsstøtte anven-des til særlige ordninger som støtte til områder med naturlige begrænsninger, støtte til mindrelandbrugere, støtte til nyetablerede unge landbrugere samt muligheder for at anvende målrette-de koblede støtteordninger. Endelig indeholder forslaget finansielle nationale lofter for direktelandbrugsstøtte, bestemmelser om delvis udligning af den direkte støtte mellem medlemsstaterog overgang til ens støtte pr. hektar inden for medlemsstater/regioner, mulighed for fleksibilitetmellem den direkte støtte (søjle I) og landdistriktsudvikling (søjle II), udbetalingslofter for stør-re bedrifter samt bestemmelser om, at støtte kun kan gives til aktive landbrugere. Kommissio-nen har fremlagt et revideret forslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse til EU, der erplanlagt til den 1. juli 2013. Kommissionen har endvidere fremlagt et yderligere forslag omovergangsbestemmelser, således at en række elementer først gennemføres fra 2015. På råds-mødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013 blev der opnået generel indstilling om for-slaget. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 blev der med enstemmighedopnået politisk enighed om et revideret mandat på forslaget om direkte støtte. På grundlag afdet reviderede mandat indgik Rådet den 26. juni 2013 en politisk aftale med Europa-Parlamentet og Kommissionen om forslaget. Europa-Parlamentet valgte dog efterfølgende at ta-ge forbehold for en række af de landbrugselementer, der indgår i EU’s flerårige finansielle ram-me for 2014-2020. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.september 2013 med henblik på en statusredegørelse.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 625 af 12. oktober 2011 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbruge-re under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er modta-get i en dansk sprogudgave den 20. oktober 2011. Kommissionen har fremsat revideret forslagved KOM (2012) 552 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i dansk sprog-udgave den 1. oktober 2012. Kommissionen har endvidere fremsat et overgangsforslag KOM(2013) 226 af 18. april 2013. Overgangsforslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 19.april 2013.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013med henblik på en statusredegørelse.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdForslaget om direkte støtte følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af18. november 2010 om reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraffremgik det, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug,som tager hensyn til klimaforandringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mel-lem medlemsstaterne.Finansielle forholdReformen af den fælles landbrugspolitik skal ses i sammenhæng med den igangværende for-handling om EU's flerårige finansielle ramme for 2014 til 2020. Overordnet set fastholdes struk-turen af den fælles landbrugspolitik, således at den direkte landbrugsstøtte samt de forskelligemarkedsinstrumenter hører under den første søjle (søjle I), mens landdistriktspolitikken hørerunder den anden søjle (søjle II).Kommissionens forslag til direkte støtte fastsætter fremtidige nationale lofter for den direktestøtte i de enkelte medlemsstater samt de finansielle principper for fordelingen af den fremtidigedirekte støtte. Danmarks nationale loft for direkte støtte i søjle I foreslås fastsat til ca. 943 mio.€ (ca. 7,0 mia. kr.) i 2014, hvor den i dag udgør ca. 964 mio. € (fratrukket modulation til søjleII). Fra 2017 og frem udgør loftet 909 mio. € (ca. 6,8 mia. kr.).Kommissionen foreslår en gradvis udjævning af den direkte støtte blandt landbrugerne i en re-gion eller en medlemsstat, således at der opnås en ensartet støtte pr. hektar inden for regio-nen/medlemsstaten senest i 2019.Endvidere skal der i perioden 2014-2017 ske en delvis udjævning af den direkte støtte blandtmedlemsstaterne, således at der fra medlemsstater, der har direkte støtteudbetalinger over EU-gennemsnittet pr. hektar, overføres en andel af deres nationale loft for direkte støtte til med-lemsstater, som har en gennemsnitlig støtte pr. hektar, der ligger under 90 % af EU-gennemsnittet.Der foreslås en vis fleksibilitet mellem søjlerne, således at en række medlemsstater én gang foralle i 2013 kan vælge at overføre op til 10 % af deres nationale loft fra direkte støtte (søjle I) tillanddistriktspolitikken (søjle II) med krav om national medfinansiering. Denne overførsel påvir-ker ikke de private investorers egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Vissemedlemsstater (med en direkte støtte p.t. under 90 % af gennemsnittet) vil kunne vælge atoverføre op til 5 % af deres midler fra søjle II til I.Kommissionen foreslår endvidere etablering af en ny grundbetalingsordning, hvor landbrugernekan modtage direkte støtte, såfremt de er i besiddelse af støtteberettigede arealer og betalings-rettigheder, ligesom de er underlagt krav om krydsoverensstemmelse. Budgettet til dennegrundordning udgør op til ca. 50-70 % af det nationale loft. De eksisterende betalingsrettighe-der, som blev fordelt med introduktionen af enkeltbetalingsordningen i 2005, skal afskaffes, ognye rettigheder skal uddeles i 2014.3

Aktive landbrugereKommissionen foreslår, at støtteudbetalinger kun kan ydes til aktive landbrugere. Dette indebæ-rer ifølge forslaget, at der ikke ydes direkte støtte, hvis den direkte støtte udgør mindre end 5% af de samlede indtægter fra ikke-landbrugsaktiviteter, eller hvis landbrugsarealerne naturligtholdes i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og landbrugerne ikke overhol-der nogle minimumsaktiviteter på arealerne, som fastsat af medlemsstaterne. Landbrugere, dermodtager under 5.000 € i direkte støtte, er fritaget for disse bestemmelser.Gradvis reduktion og nedsættelse af støtteudbetalingerDet foreslås, at der gennemføres en gradvis reduktion og nedsættelse af de største direkte støt-teudbetalinger til de enkelte bedrifter i form af støttelofter (capping). Før reduktionen beregnesforetages fradrag svarende til de 30 % af den direkte støtte, som udgør grønningen samt udgif-ter til løn i det foregående år. Resultatet af nedsættelserne stilles til rådighed for innovationunder landdistriktsprogrammet (søjle II). Reduktion gennemføres efter følgende skala:20 % reduktion af støtteudbetalinger mellem150.000 – 200.000 €40 % reduktion af støtteudbetalinger mellem200.000 – 250.000 €70 % reduktion af støtteudbetalinger mellem250.000 – 300.000 €100 % reduktion af støtteudbetalinger over300.000 €.Betalinger for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (greening)Kommissionen foreslår, at landbrugere, som er berettiget til grundbetalingen, skal overholdevisse klima- og miljøvenlige dyrkningsmetoder. Der skal afsættes 30 % af det nationale loft tilbetaling af denne grønning. Økologiske landbrugere vil automatisk modtage denne supplerendebetaling.Der foreslås følgende obligatoriske dyrkningsmetoder:Afgrødediversificering. Landbrug over 3 hektar skal hvert år dyrke mindst 3 forskellige af-grøder. Ingen af disse 3 afgrøder må dække mindre end 5 % af arealet, og hovedafgrødenmå ikke dække mere end 70 % af arealet.Permanente græsarealer. Landbrugere skal bevare de permanente græsarealer på deres be-drifter, som de angiver i deres støtteansøgning for 2014 i årene fremover.Miljømæssigt fokusområde. Landbrugere skal afsætte mindst 7 % af deres landbrugsarealundtagen permanent græsareal til miljømæssigt fokusområde, herunder brakarealer, land-skabstræk og bræmmer mv.Arealer med naturlige begrænsninger for landbrugsproduktionDet foreslås, at medlemsstaterne kan etablere en frivillig støtteordning for arealer med naturligebegrænsninger for landbrugsproduktion. Den nye støtteordning omfatter arealer, som alleredeunder landdistriktspolitikken er udpeget som arealer med naturlige handicaps, de såkaldt ugun-stigt stillede områder eller LFA-områder (Less Favoured Areas). Der kan anvendes op til 5 % afdet nationale loft til denne støtteordning. Støtten udbetales årligt som supplement til grundbeta-lingen til den enkelte landbruger.Støtteordning for unge landbrugereKommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal etablere en obligatorisk støtteordning for ungeførstegangsetablerede landbrugere under 40 år. Der kan anvendes op til 2 % af det nationaleloft til denne støtteordning. Støtten udbetales årligt i en periode på højst 5 år som supplementtil grundbetalingen. Supplementet kan udgøre op til 25 % af gennemsnitsværdien af den pågæl-dende landbrugers betalingsrettigheder. I Danmark vil der højest kunne udbetales støtte til optil 60 hektar.4

Koblede støtteordningerDet foreslås, at medlemsstaterne kan vælge at afsætte op til 5 % og i visse tilfælde op til 10 %eller mere af det nationale loft til at etablere koblede støtteordninger inden for en række områ-der (kvæg, får, sukkerroer mv.). Den koblede støtte kan ydes til sektorer eller regioner i enmedlemsstat, hvor særlige typer af landbrug eller landbrugsproduktioner har visse problemer,og som er vigtige af økonomisk og/eller sociale og/eller miljømæssige grunde.Støtteordning for mindre landbrugereKommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal indføre en ny obligatorisk støtteordning formindre landbrugere. Landbrugerne kan vælge at ansøge om at deltage i den nye ordning, så-fremt de har fået tildelt betalingsrettigheder i 2014. Deltagerne i ordningen modtager en årligbetaling, som erstatter alle andre direkte betalinger. Der kan anvendes op til 10 % af det natio-nale loft til denne ordning. Den årlige betaling fastsættes mellem 500 og 1.000 € pr landbruger.Landbrugerne, der deltager i denne ordning, fritages for bestemmelserne om krydsoverens-stemmelse og for de obligatoriske grønne dyrkningsmetoder.Støtteordning for bomuldDen eksisterende støtteordning vedrørende bomuld videreføres, således at landbrugere somproducerer bomuld vil modtage en afgrødespecifik betaling pr. hektar støtteberettiget bomulds-areal. Denne støtteordning omfatter kun Bulgarien, Grækenland, Spanien og Portugal.Kommissionens reviderede forslagDen 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag, der tager højde for Kro-atiens indtrædelse i EU. Her tages højde for en gradvis indfasning af den direkte støtte i Kroati-en og mulighed for at give supplerende national direkte støtte. Derudover foreslås gennemførel-se af en særlig minerydningsreserve i Kroatien. Denne reserve er beregnet til arealer, som efterat være blevet ryddet for miner igen kan anvendes som landbrugsarealer.Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013Der blev opnået enighed om en aftale om den flerårige finansielle ramme i Det Europæiske Rådden 7.-8. februar 2013. Aftalen indeholder en række bestemmelser om direkte støtte. Den eks-terne omfordeling af den direkte støtte indfases over 6 år fra budgetåret 2015 til 2020. Allemedlemsstater, der i dag modtager under 90 % af EU-gennemsnittet per hektar, kompenseres.De vil således i 2020 modtage en 1/3 af forskellen mellem deres nuværende støtte og 90 % afden gennemsnitlige EU-støtte, og der fastlægges endvidere en minimumsstøtte på 196 € perhektar i 2020. Omfordelingen finansieres ved at reducere støtten progressivt blandt de med-lemsstater, der modtager over 100 % af den gennemsnitlige støtte.Det fremgår endvidere, at 30 % af den direkte støtte skal knyttes til de grønne krav, og det un-derstreges, at det ikke må forhindre produktion i de såkaldte miljøfokusområder. Der gives mu-lighed for, at der kan overføres op til 15 % fra den direkte støtte (søjle I) til landdistriktspolitik-ken (søjle II), hvor der ikke stilles krav om national medfinansiering. Der kan ligeledes overfø-res op til 15 % fra landdistriktspolitikken (søjle II) til den direkte støtte (søjle I), hvor medlems-stater, der modtager under 90 % af gennemsnittet per hektar i direkte støtte kan overføre op tilyderligere 10 % fra søjle II til søjle I. Støttelofter (capping) for den direkte støtte til de størstestøttemodtagere gøres endvidere frivillig for medlemsstaterne.Den 27. juni 2013 indgik Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen en aftale om den fleråri-ge finansielle ramme for 2014-2020. Den reviderede aftale blev efterfølgende godkendt af rege-ringscheferne på Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013. På baggrund af den indgåede afta-le forventes Kommissionen at fremsætte et endeligt forslag, der skal godkendes i Det Europæi-5

ske Råd (med enstemmighed) samt i Europa-Parlamentet. Dette forventes at finde sted i løbetaf efteråret 2013.Kommissionens overgangsforslagKommissionen fremlagde den 18. april 2013 et overgangsforslag, som tager hensyn til, at for-handlingerne om den samlede landbrugsreform er forsinkede. De vigtigste ændringer i forholdtil forslaget om direkte støtte er, at de overordnede bestemmelser som de grønne krav, etable-ring af den nye grundbetalingsordning og intern omfordeling udskydes med et år til ikrafttrædenden 1. januar 2015. I kalenderåret 2014 vil de nugældende regler for direkte støtte finde an-vendelse, dog vil den delvise udjævning af støtte mellem medlemsstaterne, som aftalt på detEuropæiske Råd den 7.-8. februar 2013, finde anvendelse fra og med kalenderåret 2014. Dakonvolutten for den direkte støtte i flere medlemsstater reduceres/øges vil betalingsrettigheder-nes værdi og/eller den nationale reserve skulle tilpasses gennem lineære reduktioner/stigninger.Medlemsstaterne vil dog skulle træffe beslutning om model for intern omfordeling af den direktestøtte og overførsel mellem søjlerne senest 7 dage efter, at overgangsforordningen er trådt ikraft. Det vil reelt sige 14 dage efter, at overgangsforslaget er vedtaget og offentliggjort.Overgangsforslaget forventes vedtaget under litauisk formandskab i anden halvdel af 2013, forså vidt angår den del, som ikke indarbejdes i reformen.Rådets generelle indstillingRådet opnåede den 18.-19. marts 2013 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligtfremhæves:-De nye medlemsstater får på lige fod med de gamle medlemsstater mulighed for at lempeudligningen af værdien af deres betalingsrettigheder i overgangen mod ensartede værdierfor betalingsrettighederne samt at differentiere værdien af betalingsrettigheder. De nyemedlemsstater får mulighed for at beholde deres eksisterende støttesystem uden betalings-rettigheder (SAPS) indtil 2020, men får samtidig nogle fordele ved at skifte til den nyegrundbetalingsordning.Forslaget om intern omfordeling af den direkte støtte udbygges med et yderligere alternativ,der giver medlemsstaterne mulighed for at begrænse den interne omfordeling (den såkaldtirske model). Således kan betalingsrettigheder med en værdi, som ligger under 90 % af detnationale gennemsnit forøges med 33 % af forskellen mellem den pågældende betalingsret-tigheds værdi og 90 % af det totale nationale gennemsnit. Endvidere bliver der mulighed formedlemsstaterne til at fastsætte en øvre og nedre grænse for betalingsrettighedernes værdisamt ikke at tildele betalingsrettigheder til vinarealer. Derudover får medlemsstaterne mu-lighed for at udbetale den grønne støtte som en procentandel af landmandens basisbetaling.Såfremt udgiftsloftet for markedsordningen og den direkte støtte skønnes at blive overskre-det, skal der iværksættes en reduktion af den direkte støtte ved finansiel disciplin. Den ge-nerelle indstilling fritager direkte støtte under 2.000 € fra reduktion, men det skal undersø-ges om en beløbsgrænse er i overensstemmelse med beslutningen om det flerårige finan-sielle ramme. Kommissionen havde foreslået en grænse på 5.000 €.Muligheden for fleksibilitet mellem søjlerne indebærer, at medlemsstaterne kan overføre optil 15 % af midlerne i søjle I til anvendelse i søjle II, og med mulighed for at justere beslut-ningen i 2017 med effekt fra 2018 og frem. Medlemsstaterne, som ikke anvender først-nævnte mulighed, kan overføre 15 % af midlerne fra søjle II til anvendelse i søjle I, dog6

øges muligheden til 25 % for de medlemsstater, som har den laveste gennemsnitlige direk-te støtte. Capping af den direkte støtte er frivillig for medlemsstaterne at anvende.-I relation til forslaget om aktive landbrugere fjernes det obligatoriske indkomstkriteriumsamt grænsen på 5.000 €, således at fokus bliver på, at arealet anvendes eller kan anven-des til landbrugsproduktion. Dertil kommer at medlemsstaterne får mulighed for, at udeluk-ke ansøgere på baggrund af en negativliste eller objektive og ikke-diskriminerende kriterier.I forhold til betalingsrettigheder får medlemsstater med en regional eller regional hybridstøttemodel mulighed for at vælge, om de vil fortsætte med de eksisterende betalingsret-tigheder. Alternativt kan de, som foreslået af Kommissionen, foretage en ny uddeling af dis-se i 2014. Medlemsstaterne får ligeledes mulighed for at begrænse antallet af betalingsret-tigheder i forhold til indlemmelsen af nye arealer under grundbetalingsordningen, for atundgå en uforholdsmæssig stor reduktion i de eksisterende betalingsrettigheders værdi. Til-svarende gives der mulighed for at anvende en reduktionskoefficient for at undgå ufor-holdsmæssigt høje betalinger til permanente græsarealer i særlige områder.Medlemsstaterne gives mulighed for at anvende uudnyttede midler fra den direkte støtteunder grundbetalingsordningen. Medlemsstaterne gives ligeledes fleksibilitet til at bestem-me anvendelsen af den nationale reserve.Medlemsstaterne får mulighed for at indføre en supplerende støtte til de første hektar påhver bedrift. Medlemsstaterne vil kunne anvende op til 30 % af den nationale konvolut fordirekte støtte til denne nye ordning.Vedrørende ordningen for unge landbrugere gøres den frivillig for medlemsstaterne at an-vende. Det vil være frivilligt for medlemsstaten at fastsætte øvre arealgrænser. Ligeledesbliver ordningen for mindre landbrugere frivillig for medlemsstaterne at anvende. Medlems-staterne kan vælge automatisk at inkludere landbrugere i ordningen. Endvidere ændres be-regningen af støttebeløbet, således at dette kan udgøres af det beløb som den mindre land-bruger ville have modtaget under grundbetalingsordningen, de grønne krav, og eventueltunder støtteordningerne for unge landmænd og koblet støtte.I relation til definition af permanente græsarealer ændres denne, så flere arealer kan faldeind under definitionen.Det fastholdes, at landbrugere som modtager direkte støtte skal leve op til de grønne krav,idet det tilføjes, at dette også kan ske ved ækvivalente tiltag eller en kombination heraf.Medlemsstaterne kan vælge hvorvidt landbrugerne skal leve op til de grønne krav, ækviva-lente tiltag eller en kombination af disse. Ækvivalente tiltag kan omfatte forpligtigelser ved-rørende miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger under landdistriktsforordningen og/eller nati-onale miljøcertificeringsordninger, herunder også certificering af nationale miljølovkrav, somgår videre end krydsoverensstemmelseskravene. Kommissionen skal godkende disse ækvi-valente ordninger.For så vidt angår afgrødediversificering sker der en differentiering af kravet, således at derskal være mindst 2 afgrøder, når arealet udgør mellem 10 og 30 hektar og 3 afgrøder vedarealer over 30 hektar. Bedrifter med en høj andel af græs eller afgrøder under vand samtbedrifter med brak eller kvælstoffikserende afgrøder undtages kravet om afgrødediversifice-ring og kravet om miljøfokusområder. Definitionen af afgrøder fastsættes i forhold til denbotaniske klassifikation, hvortil også medtages vinter- og vårafgrøder samt brak. Endvidere7

gøres bestemmelsen mere fleksibel, således at for eksempel afgrøder som udgør mindreend 5 % også kan indgå.-For så vidt angår andelen af permanente græsarealer, som har været ude af omdriften i 5år, skal opretholdes på regionalt niveau og ikke, som Kommissionen foreslår, på markni-veau.Miljøfokusområder skal udgøre 5 %, og Kommissionen skal senest den 31. marts 2017 eva-luere ordningen, og eventuelt fremsætte forslag om at øge andelen til 7 % fra 2018. Med-lemsstaterne kan ud fra en fælles liste vælge hvilke arealer og elementer, der kan indgå imiljøfokusområder. Listen omfatter blandt andet landskabstræk, brakarealer, terrasser,bræmmer – herunder også med permanent græs - hvor, der ikke anvendes gødning ogsprøjtemidler, arealer langs skovkanter, arealer med pil, arealer med kvælstoffikserendeplanter samt arealer med efterafgrøder. Der fastsættes en omregningsfaktor mellem for-skellige typer miljøfokusområder for at afspejle forskelle i områdernes miljøværdi. Arealerunder miljø- og klimavenlige jordbrugsforanstaltninger under søjle II, som anses for ækvi-valente til miljøfokusområderne, kan indgå. Medlemsstaterne vil kunne implementere halv-delen af miljøfokusområderne gennem regionale eller kollektive foranstaltninger med hen-blik på at opnå sammenhængende områder. Områder udpeget som områder med naturligebegrænsninger i søjle II og som tillige er meget skovrige kan undtages fra kravet om miljø-fokusarealer.Medlemsstaternes mulighed for at yde koblet støtte blev øget med 2 procentpoint til hen-holdsvis 7 % og 12 % af det nationale loft, men ikke til flere sektorer.Som led i tilpasning til Lissabon-traktatens bestemmelser foreslås det, at Kommissionen til-deles beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i en periode på 7 år i stedet for som idet oprindelige forslag i en ubegrænset periode. Perioden på de 7 år hænger sammen medden flerårige finansielle ramme.

Rådets politiske enighed af den 24.-25. juni 2013På rådsmødet den 24.-25. juni 2013 blev der med enstemmighed opnået politisk enighed omforslaget om direkte støtte. Dermed kunne det irske formandskab på grundlag af det revideredeforhandlingsmandat forhandle en politisk aftale på plads med Europa-Parlamentet og Kommissi-onen den 26. juni 2013. På det tidspunkt udestod aftalen om den flerårige finansielle rammestadig, hvorfor der blev taget et forbehold for elementer relateret hertil.For definitionen af aktive landmænd blev der fastlagt en obligatorisk kort negativliste over virk-somheder, der udelukkes fra at modtage direkte støtte, herunder lufthavne, jernbaneselskaber,vandværker, ejendomsfirmaer samt permanente sports- og fritidsanlæg. Capping forblev frivil-lig, men der var accept af en specifik model for progressiv reduktion på 5 % af direkte støtteover 150.000 € (ca. 1.225.000 kr.) pr. bedrift.Der blev sikret øget fleksibilitet i beslutningen om overførsel af midler fra søjle I til søjle II,hvorved beslutningen kan træffes senere i december 2013 (med virkning for 2014) eller august2014 (med virkning for 2015). Samtidig kan satsen opjusteres pr. 1. august 2017 fra kalender-året 2018 og frem. Rådet fastholdt niveauerne for overførsler mellem søjlerne som vedtaget påDet Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013.I forhold til intern omfordeling af den direkte støtte blev den irske model opretholdt, men derblev dog indsat en bundgrænse på, at støtten skal nå op på minimum 60 % af den gennemsnit-8

lige støtte per hektar i regionen/medlemsstaten. Den interne omfordeling kan begrænses til, atden enkelte bedrift maksimalt kan miste 30 %. Det vurderes ikke, at bundgrænsen vil få betyd-ning for omfordelingen i Danmark. Der bliver samtidig mulighed for at yde en særlig omforde-lingsstøtte, hvor der kan ydes en højere støtte til de første hektar per bedrift. Der kan anvendesop til 30 % af konvolutten til denne støtte, som kan erstatte progressiv reduktion.Det grønne krav om afgrødediversificering indebærer krav om mindst to afgrøder på bedriftermed mellem 15-30 hektar agerjord og for bedrifter med over 30 hektar agerjord mindst tre af-grøder, hvor der kan skelnes mellem vinter- og vårafgrøder. På det grønne krav om beskyttelseaf permanent græs bliver den nuværende beskyttelse på nationalt eller regionalt niveau opret-holdt, idet der endvidere skal ske særlig beskyttelse af sårbare permanente græsarealer i Natu-ra 2000-områder.På det grønne krav om miljøfokusområder blev niveauet fastsat til 5 % af agerjorden for bedrif-ter over 15 hektar. Kravet om udlægning af 5 % miljøfokusområder kan opfyldes via forskelligetiltag, herunder landskabstræk, brak, proteinafgrøder, randzoner og miljøafgrøder. Der vil kun-ne anvendes en omregningsfaktor, der tager hensyn til den miljømæssige værdi. Det bliver mu-lighed for, at op til 50 % af kravet om miljøfokusområder kan udlægges kollektivt eller regio-nalt. Permanente afgrøder og permanent græs undtages fra kravet om miljøfokusområder ogder vil være en særlig undtagelse for medlemsstater med over 50 % skov. Kommissionen kan i2017 fremlægge en rapport med tilhørende forslag om en forhøjelse af niveauet for miljøfokus-områder til 7 %. Et sådant forslag skal vedtages ved hjælp af den almindelige lovgivningsproce-dure.I forhold til de grønne krav bliver det også muligt at anvende tiltag, der er ækvivalente hermedsamt certificering til at opfylde de grønne krav, blandt andet kan nationale lovkrav på miljøom-rådet certificeres. Det blev endvidere gjort klart, at der ikke må ske dobbeltfinansiering af degrønne krav og ækvivalente tiltag under landdistriktspolitikken.På koblet støtte blev der mulighed for på baggrund af omfanget af koblet støtte i en reference-periode fremover at yde op til henholdsvis 8 og 13 % samt en begrænset dispensationsmulighedudover 13 %, samt derudover at yde op til 2 % koblet støtte til proteinafgrøder.Ordningen for unge landmænd blev gjort obligatorisk for medlemsstaterne at anvende, mensordningen for mindre landbrug blev frivillig. Ordningen med mulighed for støtte til arealer i om-råder med naturbetingede begrænsninger blev ligeledes fastholdt som frivillig.Medlemsstater, der er blevet optaget i EU siden 2004, får mulighed for at anvende den forenk-lede arealbetalingsordning (SAPS) frem til 2020. Medlemsstater kan i visse tilfælde genbrugebetalingsrettighederne fra den nuværende ordning.Der var enighed om en bundgrænse på 2.000 € (ca. 15.000 kr.), der fritager de mindste støt-temodtagere fra at bidrage til finansiel disciplin.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013med henblik på en statusredegørelse.UdtalelserForslaget er behandlet i Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrik-ter, der er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog et samlet sæt ændringsforslag den 23.-9

24. januar 2013. Ændringsforslagene blev herefter forelagt Europa-Parlamentets plenarforsam-ling den 13. marts 2013.Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:-Ordningen vedrørende ”aktive landbrugere” indebærer at alle, der ikke udfører en land-brugsaktivitet udelukkes fra at modtage støtte, ligesom medlemsstaterne pålægges at udar-bejde lister over ikke-landbrugsmæssige virksomheder som for eksempel lufthavne og golf-baner, der som udgangspunkt udelukkes fra at modtage støtte.I forhold til intern omfordeling af den direkte støtte opstilles flere mulige alternativer formedlemsstaterne, hvorved der opnås en mere gradvis udjævning blandt andet ved, at med-lemsstaterne analogt kan anvende den af Europa-Parlamentet foreslåede model for eksternomfordeling, eller vælge at begrænse udjævningen til at afvige fra den nationale gennem-snitlige støtte per hektar med maksimalt 20 %, og begrænset til maksimalt 30 % tab forlandmanden. Ekstern omfordeling, skal indebære, at alle medlemsstater garanteres mindst65 % af EU-gennemsnittet for den direkte støtte (hvilket vil sikre en højere støtte til de 3baltiske medlemsstater). Medlemsstater med et støtteniveau på 70 % af EU-gennemsnittetkompenseres med 30 % af forskellen op til gennemsnittet. Tilsvarende vil medlemsstatermed et støtteniveau på henholdsvis mellem 70 % og 80 % og mellem 80 % og 100 % af EU-gennemsnittet blive kompenseret med henholdsvis 25 % og 10 % af forskellen op til gen-nemsnittet. Det medfører en større omfordeling end foreslået af Kommissionen.Europa-Parlamentet opretholder uændret Kommissionens overordnede forslag til de grønnekrav. I forhold til afgrødediversificering differentieres kravet, så der skal være mindst 2 af-grøder, når arealet udgør mellem 10 og 30 hektar og 3 afgrøder ved arealer over 30 hektar.I forhold til kravet om permanent græs kan det opretholdes på nationalt niveau, men græs-arealer defineres ved, at de ikke har indgået i afgrøderotation og ikke været pløjet i mindst 7år. I forhold til kravet om miljøfokusarealer øges arealgrænsen til 10 hektar, og procentenfastsættes til 3 %, og øges fra 2016 til 5 %, hvorefter den eventuelt kan øges til 7 % fra2018. Fra 2016 kan op til 3 procentpoint udlægges som regionalt sammenhængende områ-der.Mulighed for overførsel af op til 15 % af midlerne fra søjle I til søjle II samt visse uforbrugtemidler. Medlemsstater, som ligger under 90 % af EU-gennemsnittet for den direkte støtteper hektar, gives mulighed for at overføre op til 10 % fra søjle II til søjle I. Muligheden for atoverføre midler kan justeres af medlemsstaterne i 2015 og 2017 med effekt fra det følgendeår.Bundgrænsen ved finansiel disciplin på 5.000 € slettes, hvilket betyder, at der ved en be-slutning om anvendelse af finansiel disciplin skal ske en ensartet reduktion af den direktestøtte uanset støttemodtagernes støtteniveau.Europa-Parlamentet støtter Kommissionens forslag om støttelofter for de største bedrifter(capping) med mindre modifikationer.Medlemsstaterne får mulighed for ved aktivering af betalingsrettigheder at anvende en re-duktionskoefficient for arealer med ringe udbyttepotentiale eller specifikke produktioner.Ordningen for små landbrugere foreslås frivillig for medlemsstater, mens det fastholdes, atunge landbrugere ordningen skal være obligatorisk.Medlemsstaterne gives mulighed for at forsætte med deres eksisterende rettigheder, mensde nye medlemsstater får mulighed for at forlænge deres overgangsordning (SAPS) frem til2020.Der indføres en ny frivillig supplerende betaling til landbrugere, som er støtteberettigede un-der grundbetalingsordningen. Den supplerende betaling kan ydes til første 50 hektar, og optil 30 % af den nationale konvolut kan anvendes til denne supplerende betaling.10

Europa-Parlamentets forhandlere godkendte den 26. juni 2013 den politiske aftale om reformen.Europa-Parlamentet tog efterfølgende forbehold for en række elementer, der er en del af EU’sflerårige finansielle ramme for 2014-2020. Det drejer sig i forhold til forslaget om direkte støttefortrinsvis om capping og fleksibilitet mellem søjlerne.Tilsyneladende ønsker ordføreren højere satser for capping således, at direkte støtte over150.000 € skal nedsættes med 15 %, mens direkte støtte over 300.000 € skal nedsættes med25 %. Der åbnes dog op for undtagelser for de medlemsstater, der benytter mere end 15 % afdet nationale loft til omfordelingsstøtte (supplerende støtte til de første hektar).Ordføreren ønsker tilsyneladende ligeledes at begrænse medlemsstaternes mulighed for at be-nytte sig af fleksibilitet mellem søjlerne. Der arbejdes for, at det kun bliver muligt at overføre 15% af midlerne fra søjle II til søjle I for de medlemsstater, der ligger under EU-gennemsnittet fordirekte støtte, mens medlemsstater over EU-gennemsnittet vil kunne overføre 10 %.Europa-Parlamentet forventes at stemme endeligt om den samlede landbrugsreform i løbet afefteråret 2013.Forslaget om overgangsbestemmelser for 2014 behandles i Europa-Parlamentets Udvalg forLandbrug og Udvikling af Landdistrikter. Den 24. juli 2013 fremlagde ordføreren et udkast til be-tænkning om forslaget, der forventes at blive behandlet i udvalget i september. Ordføreren fo-reslår for så vidt angår direkte støtte at udskyde bestemmelserne om grønning til 2016 for atsikre en forberedelsesfase for landdistriktsprogrammet. Dette ventes ikke at få bred opbakning iudvalget. Udover det er der primært tale om en række tekniske tilpasninger af forslaget, derblandt andet tager hensyn til, at der på rådsmødet den 24.-25. juni 2013 blev fundet et kom-promis for beslutningen om fleksibilitet. Procentsatserne for fleksibilitet står dog i kantet paren-tes, og det foreslås, at medlemsstaterne senest 1. august 2016 skal genoverveje deres beslut-ning om brug af fleksibilitetsinstrumentet med virkning fra 2017 (blandt andet procentandelen).Derudover foreslås det også muligt for medlemsstaterne at yde omfordelingsstøtte i 2014.KonsekvenserForslaget om etablering af regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles land-brugspolitik har både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative kon-sekvenser samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget og for miljøet og beskyttelses-niveauet.Kommissionen lægger op til, at der til den direkte støtte anvendes ca. 270 mia. € i faste 2011-priser (svarende til ca. 2.022 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020. Danmark finansierer i inde-værende periode ca. 2 % af EU’s budget. Denne andel opretholdes i den kommende budgetperi-ode, hvilket indebærer, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 5,4 mia. € (ca. 40 mia. kr.) overperioden 2014-2020. Danmark vil i samme periode modtage 5,7 mia. € (ca. 42,8 mia. kr.) i di-rekte landbrugsstøtte.Det skal bemærkes, at de 10 medlemsstater optaget i 2004 er fuldt indfaset i budgetår 2014,mens Rumænien og Bulgarien er fuldt indfaset fra budgetår 2017. Kroatien forventes at påbe-gynde indfasningen af direkte støtte i budgetåret 2015. Mellem 2013 og 2014 sker der en re-duktion på ca. 1,4 % i alle medlemsstaternes konvolutter for den direkte støtte. Den delviseudligning af den direkte støtte mellem medlemsstaterne vil indebære, at der i løbet af perioden11

Kommissionen foreslår støttelofter per bedrift for den direkte støtte (capping) og overførsel afde inddragne midler fra søjle I (direkte støtte) til søjle II (landdistriktspolitikken). Kommissionenestimerer, at dette i EU vil medføre et årligt provenu på ca. 186 mio. € til overførsel til søjle II.Kommissionen har anslået provenuet i Danmark til ca. 53.000 € (ca. 400.000 kr.) fra 2017.Medlemsstaterne kan ifølge forslaget vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte fra søjleI til søjle II. Dette indebærer, at man i Danmark senest i 2013 kan vælge fra 2014-2020 årligtat overføre i gennemsnit ca. 92 mio. € i løbende priser eller ca. 689 mio. kr. til landdistrikterne.Beslutter Danmark at gøre brug af ordningen fører det i givet fald til en national medfinansieringaf tilsvarende omfang, det vil sige ca. 689 mio. kr.Reformforslagene indebærer øgede krav til de udbetalende organer, som forventes at resultere ihøjere udgifter til IT og administration. Fødevareministeriet skønner, at Kommissionens frem-satte obligatoriske reformtiltag vil medføre implementeringsudgifter, primært på IT området, iperioden 2013-14 på mellem 162 og 187 mio. kr. Efterfølgende estimeres driftsudgifterne fra2014, primært på grund af den øgede sagsbehandling, at udgøre mellem 140 og 162 mio. kr.årligt, som følge af reformen. Set i lyset af forhandlingssituationen på nuværende tidspunkt erden klare forventning, at en endelig reform vil medføre færre administrative merudgifter, enddet er blevet anslået for Kommissionens oprindelige forslag. Nye elementer, som har væsentligeadministrative konsekvenser i forslaget om direkte støtte, er blandt andet øget fokus på miljø-og klimaaspekter (grønning), at støtten kun ydes til aktive landbrugere samt tildeling af nye be-talingsrettigheder.Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser, dels som følge af de administrative byr-der, dels som følge af den delvise udligning af den direkte støtte imellem medlemsstaterne, ogsom følge af kravet om udjævning af støtten inden for medlemsstaten. Udjævning af den direk-te støtte i Danmark vil betyde, at der senest fra 2019 skal ydes en ensartet støtte pr. hektar.Dette vil medføre en omfordeling af ca. 20 % af den samlede direkte støtte i Danmark, som idag ydes afkoblet, men fordelt som historisk betingede tillæg inden for sektorerne mælk, suk-ker, oksekød og kartoffelstivelse.Gennemførelse af forslaget vil indebære, at en række bekendtgørelser skal ændres.Forslaget vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser. Det er ikke muligt på nuvæ-rende tidspunkt at kvantificere de miljømæssige konsekvenser af forslaget, idet de nærmeremodaliteter her udestår, ligesom en række specifikke krav først vil blive fastlagt efterfølgende idelegerede retsakter.12

Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at den samlede sektorøkonomiske konsekvens af Kom-missionens forslag, når det er fuldt indfaset, vil være et årligt tab for landbrugssektoren på 662mio. kr., hvoraf de 410 mio. kr. opstår som følge af reduktionen af den direkte støtte og omfor-delingen til andre medlemsstater, og yderligere ca. 250 mio. kr. som følge af grønningen. Hvadangår grønning bygger beregningen på en antagelse om, at kravet om 7 % miljøfokusområderudgøres af brak. Det har ikke været muligt at kvantificere den økonomiske betydning af de øvri-ge krav. Den interne omfordeling af den direkte støtte beregnes ved at reducere den direktestøtte til kvægbruget med 726 mio. kr., mens plante- og svinebrug og andre brug ved en ensar-tet støttefordeling vil modtage yderligere henholdsvis 77, 176 og 61 mio. kr.Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) forventer på nuværende tidspunkt, at afgrø-dediversificering samlet set ikke vil påvirke hverken kvælstofudvaskningen eller udledningerneaf drivhusgasser i væsentlig grad. I forhold til permanent græs indebærer forslaget en oprethol-delse af de nuværende arealer, hvorfor DCA ikke har vurderet en effekt af dette.Miljøeffekten af de 7 % miljømæssige fokusområder vil blandt andet afhænge af, hvad der kantælle med i arealerne og disses placering. Hvis intet af det nuværende udtagne areal (ordningerunder landdistriktsprogrammet og de kommende 50.000 hektar randzoner) kan tælle med, vildet omfatte ca. 171.000 hektar med en reduceret kvælstofeffekt på ca. 5.000-8.000 tons kvæl-stof i rodzonen. Hvis de nuværende udtagne arealer kan indgå, vil det omfatte ca. 113.000 hek-tar og resultere i en kvælstofeffekt på ca. 3.000 – 5.000 tons kvælstof i rodzonen. Den samledestørrelse på det omfattede areal vil ligeledes have betydning for den samlede reduktion i klima-gasudledningen. Det estimeres, at en omlægning fra produktionsjord til udtagning vil have enreducerende effekt i omegnen af 3,1 ton CO2– ækv/hektar. DCA vurderer, at en implementeringaf de miljømæssige fokusområder i målrettede regioner frem for spredning ud i hele landet vilmedføre en større miljøeffekt per ha både med hensyn til klima og kvælstof, da udtagningen el-lers i visse områder vil finde sted, hvor effekten er marginal.I forhold til biodiversitet vurderer Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) og NationaltCenter for Miljø og Energi (DCE), at udtagningen af landbrugsjord fra omdrift er det initiativ in-den for det dyrkede land, som vil kunne bidrage mest til at standse tabet af biodiversitet. Der vildog være stor variation i omkostningseffektiviteten afhængigt af hvilke typer arealer, der udta-ges. Generelt vil effekten være størst på potentielt næringsfattige arealer og arealer beliggendei naturrige landskaber. Arealer, som udtages kan enten være af værdi ved at agere buffer modrandpåvirkninger fra dyrkede arealer, eller de kan medvirke til at skabe større sammenhængen-de naturområder i sig selv.Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013Budgetniveauet for den direkte støtte drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårigefinansielle ramme for 2014-2020. Den aftale, der er indgået i Det Europæiske Råd den 7.-8. fe-bruar 2013 indebærer blandt andet, at det overordnede budgetloft for søjle I (direkte støtte ogmarkedsudgifter) fastlægges til 277,9 mia. € (2011-priser) for perioden 2014-2020, hvilket eren reduktion på 3 % i forhold til Kommissionens forslag for perioden. Hovedparten af budgetlof-tet anvendes til direkte støtte, og der er ikke specifikt afsat en andel heraf til tiltag under mar-kedsordningen. Ifølge foreløbige skøn vil Danmark blive tildelt et samlet budgetloft for direktestøtte på 5.642 mio. € (2011-priser) i budgetperioden 2014-2020. Den generelle reduktion afbudgettet samt den eksterne omfordeling af direkte støtte indebærer, at den danske tildeling afmidler til direkte støtte reduceres gradvist frem til 2020.

HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer bemærkede, at der ved udjævning af betalingermellemmedlemsstaterskal tages hensyn til de forskelle, der er imellem omkostningsniveauer og øvrige rammebetin-gelser i de pågældende medlemsstater. Hvad angårinternudjævning af betalingsrettighedersværdi i medlemsstaterne, bør dette ikke ændres. Afkobling har fundet sted, og hvordan de en-kelte medlemsstater vælger at disponere over midlerne, skal være op til dem selv.Landbrug & Fødevarer fremhævede, at definitionen og brugen af begrebet aktive landmænd erunødvendig. Det nuværende regelgrundlag anses for tilstrækkeligt. Hvad angår capping, er for-slaget uacceptabelt, og det forekommer meget uhensigtsmæssigt at belønne mindre effektivelandbrug. Grønningselementet bør indføres under hensyntagen til om medlemsstaterne alleredehar indført aktiviteter på disse områder. Her fremhæves blandt andet, at efterafgrøder og kvæl-stofnormer allerede indebærer væsentlige miljøforbedringer. Endelig blev det fremhævet, atmuligheden for fortsat at have en koblet præmie for handyr anses for særdeles vigtig i forholdtil at undgå eksport og lang transport af kalve.DI påpegede, at grønning ikke bør flytte fokus fra produktion, idet fødevareforsyningen og ad-gangen til råvarer bør sikres.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærk-ninger:Landbrug & Fødevarer ønsker en fælles landbrugspolitik, der fremmer en fortsat konkurrence-dygtig landbrugsproduktion og samtidig respekterer det europæiske samfunds forventninger omen bæredygtig landbrugsproduktion. Hvis dette skal lykkes, er det nødvendigt, at EU også foku-serer på den eksportorienterede kommercielle landbrugssektor (eksempelvis som den danske),som er ansvarlig for den største del af EU's landbrugsproduktion. Landbrug & Fødevarer føler ik-ke, at disse ønsker er blevet tilstrækkeligt opfyldt i Kommissionens reformforslag. I stedet er fo-kusset generelt vendt mod landbrugsproduktion i mindre skala til lokale markeder. Landbrug &Fødevarer finder det generelt positivt, at Kommissionen signalerer villighed til at fokusere på in-novation og udvikling i landbrugssektoren med fokus på den biobaserede økonomi, at land-brugspolitikken bliver knyttet til Europa 2020 strategien, og at støtten knyttes til landbrugssek-torens levering af goder til samfundet.Udjævning mellem medlemsstaterLandbrug & Fødevarer er enige i, at fordelingen af støtten mellem medlemsstaterne skal revide-res, primært til gavn for de nye medlemsstater, men det skal ske på en objektiv og konstruktivmåde, hvor bidrag via landdistriktspolitikken og øvrige strukturfondsmidler også inddrages.Landbrug & Fødevarers foreløbige beregninger viser, at Danmark vil få reduceret det nationaleloft for de direkte betalinger med 5-6 % i den kommende reformperiode. Danmark vil derforsammen med Belgien, Nederlandene og Italien være blandt de medlemsstater, der bidrager14

mest til udjævningen mellem medlemsstaterne. Omvendt vil en række velstående medlemssta-ter med en relativt begrænset landbrugsproduktion, som eksempelvis Sverige og Storbritannien,forholdsmæssigt blive stillet bedre som følge af Kommissionens forslag. Med andre ord så ram-mer forslaget medlemsstater med en stor landbrugsproduktion, der for Danmarks vedkommen-de især er animalsk baseret.Kommissionens forslag til fordeling sigter på, at der på lang sigt skal være en ensartet betalingper hektar i hele EU. Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at arealfordelingen bør være den ene-ste variabel i forbindelse med en udjævning, der bør også tages andre objektive faktorer i be-tragtning. Det bør som udgangspunkt dels være forskelle i omkostningsniveau mellem forskelli-ge medlemsstater, dels størrelsen af landbrugsproduktionen i den enkelte medlemsstat – ogdermed ikke mindst den animalske produktion. Ud fra denne betragtning giver en langsigtet be-vægelse mod en ensartet betaling per hektar i hele EU ikke mening.Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens budgetforslag indebærer kraftige reduktioneri Danmarks søjle I–midler i den kommende budgetperiode (1,25 mia. kr. svarende til en reduk-tion på 18 %). På den baggrund finder Landbrug & Fødevarer at det er betænkeligt, at Danmarksammen med andre medlemsstater arbejder for yderligere budgetreduktioner og det påpeges,at den foreslåede omfordeling vil hæve Danmarks nettobidrag til EU yderligere.Intern udjævningKommissionen lægger op til 100 % udjævning af størrelsen på betalingsrettighederne per hektarinternt i medlemsstaterne - evt. indfaset over 4 år. Det forslag er fuldstændig uacceptabelt, dadet vil hive tæppet væk under et stort antal mange landmænd, der har investeret i tillid til denførte politik. Det gælder i første række mælke- og oksekødsproducenter, men også avlere afsukkerroer og stivelseskartofler. I den udstrækning, at betalingsrettighederne er afkoblet fraproduktionen – og dermed ikke er forvridende for handlen mellem medlemsstaterne – bør detderfor være op til medlemsstaterne selv at bestemme, hvorvidt de vil udjævne betalingsrettig-hedernes værdi.Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag til en grøn komponent også vil med-føre en udjævning af de direkte betalinger til landmændene. Efter Landbrug & Fødevarers opfat-telse skal det sikres, at indførelsen af den grønne komponent ikke fører til en intern omfordelinggennem en udjævning af værdierne mellem forskellige betalingsrettigheder. Det betyder, at hvisden grønne komponent, som alle arealer skal modtage, bliver på fx 800 kr./hektar, så skal allearealer også bidrage med 800 kr. per hektar til finansieringen af den grønne komponent. Der-med undgår man en intern omfordeling mellem landmænd med betalingsrettigheder med for-skellige værdier.Landbrug & Fødevarer arbejder for, at den foreslåede udjævning ikke gennemføres på EU-plan,således at reformen ikke medfører ændringer i den nuværende støttefordeling. I den forbindelsehar Landbrug & Fødevarer primært haft fokus på, at medlemsstaterne selv skal bestemme,hvorvidt de vil udjævne betalingsrettighedernes værdi. Alternativt kan Landbrug & Fødevareracceptere den ”irske model”, som kraftigt afbøder Kommissionens forslag til intern udjævning.Aktive landbrugereLandbrug & Fødevarer er tvivlende over for Kommissionens forslag og mener som udgangs-punkt, at der ikke bør indføres flere bestemmelser vedrørende definitionen af en aktiv landbru-ger. Dette vil kun give yderligere administrationsomkostninger. I stedet bør der, som nu, ude-lukkende ses på, hvorvidt der er landbrugsdrift på de arealer, der søges støtte til, og om deoverholder kravene til god landbrugs- og miljømæssig stand. Landbrug & Fødevarer gør endvi-15

dere opmærksom på, at kravet sandsynligvis primært vil påvirke de mindste brug (sandsynligvisisær deltidsbrug), der modtager en støtte lige over bundgrænsen på 5.000 €. En række af dissebrug vil blive afskåret fra at modtage støtte, og forslaget vil derfor have den sandsynlige konse-kvens, at brugene vil blive bortforpagtet eller solgt til større brug.StøtteloftLandbrug & Fødevarer mener ikke, at der bør indføres et støtteloft, da den direkte støtte somudgangspunkt gives som betaling for landbrugssektorens levering af miljøhensyn og offentligegoder (grøn komponent og krydsoverensstemmelse). Desuden straffer et støtteloft netop de be-drifter, som har potentialet til at videreudvikle en moderne, innovativ og effektiv landbrugsdrift.Fleksibilitet mellem søjlerneLandbrug & Fødevarer er tilhænger af, at der bruges yderligere midler under landdistriktspro-grammet til at finansiere såvel miljø, natur og klimamæssige tiltag som styrkelse af konkurren-ceevnen, men det skal ikke ske via overførsel af midler fra søjle I til søjle II. Den øgede bevillingunder søjle II bør findes ved, at Danmark modtager en større samlet andel af de EU-midler, derer reserveret under landdistriktsprogrammet.Landbrug & Fødevarer mener, at de kraftige reduktioner i søjle I bør indebære, at der ikke over-føres midler fra søjle I til søjle II. Muligheden for at flytte midler mellem søjle I og søjle II skalfjernes eller alternativt begrænses mest muligt. Det er i den forbindelse helt afgørende, at demidler, der eventuelt kan overføres til søjle II, ledsages af krav om national medfinansiering,idet dette ifølge Landbrug & Fødevarer indebærer en kvalitetssikring.Tildeling af betalingsrettighederKommissionen foreslår, at alle betalingsrettigheder skal tildeles på ny, uanset hvilken model en-keltbetalingsordningen er implementeret efter i den enkelte medlemsstat. Landbrug & Fødevarerforudser, at dette vil genskabe en række af de problemer, der også opstod i forbindelse med til-deling af betalingsrettigheder i 2005, blandt andet omkring forpagtninger. Denne problemstillingvil skærpes yderligere som følge af den måde, hvorpå det bliver muligt at differentiere værdienaf betalingsrettighederne på i 2014. Som Kommissionen foreslår det, vil værdien af eventuelletillæg på betalingsrettigheder blive fordelt på alle bedriftens arealer, uanset at tillæggene før re-formen ikke var fordelt på alle bedriftens rettigheder. Derfor kan man komme i situationer, hvorforpagtede arealer får tildelt betalingsrettigheder med en værdi, der er væsentligt højere ellerlavere end den værdi, de oprindelige betalingsrettigheder på arealet havde. Dette er ikke hen-sigtsmæssigt, og der bør findes en fornuftig løsning på problemet. Landbrug & Fødevarer under-streger, at der ikke er behov for at inddrage og genuddele betalingsrettigheder i lande som ek-sempelvis Danmark, hvor enkeltbetalingsordningen er implementeret som en regional model.Eventuelle justeringer i værdien bør ske med udgangspunkt i de nuværende betalingsrettighe-der.Grøn komponentLandbrug & Fødevarer er grundlæggende enige i tankegangen bag den grønne komponent, hvorman knytter en del af de direkte betalinger til krav om en særlig klima- og miljøvenlig produkti-on, men er kritisk over for den måde, hvorpå Kommissionen har valgt at omsætte tankegangeni konkrete krav. Som udgangspunkt mener Landbrug & Fødevarer, at målet skal nås gennemudformningen af en liste med forskellige tiltag, der tager hensyn til de forskellige miljø-, klima-og naturmæssige udfordringer, som den enkelte medlemsstat og den enkelte bedrift står over-for. Hvis der imidlertid tages udgangspunkt i Kommissionens forslag, mener Landbrug & Føde-varer, at der er behov for at justere indholdet i komponenten, således at klima- og miljøindhol-det øges – eller giver et øget incitament til at levere dette. Der er endvidere behov for at sikre,16

at der rettes op på den skævhed, der er i forslaget, hvor den grønne komponent vil ramme me-get skævt fra landmand til landmand, alt afhængig af bedriftens placering m.v. Samtidigt er detvigtigt, at den grønne komponent udformes på en måde som hverken undergraver konkurren-ceevnen eller øger landmændenes administrative omkostninger.Landbrug & Fødevarer tilføjer, at det skal sikres, at der etableres en fornuftig baseline for dengrønne komponent, både i forhold til hele diskussionen omkring ”green by definition”, herunderbrugen af certificeringsordninger, i forhold til de støtteordninger, der ligger i EU’s landdistrikts-program og i forhold til krydsoverensstemmelse.Landbrug & Fødevarer er bekymret for diskussionen om anvendelse af certificeringsordninger,da det i værste fald kan betyde, at danske landmænd ikke kan få belønning for den gode miljø-indsats, som de allerede udfører (for eksempel hvad angår brug af efterafgrøder og kvælstof-normer). Hvis det i andre medlemsstater bliver muligt at etablere certificeringsordninger, derindeholder disse eller lignende krav, og hvor de certificerede landmænd på den baggrund kanleve op til den grønne komponent, kan det blive problematisk, hvis det samtidig ikke vil væremuligt at etablere en lignende certificeringsordning i Danmark, hvor kravene allerede er lovkrav.Ligeledes bør krydsoverensstemmelse ikke forhindre, at landmænd kan opfylde krav under dengrønne komponent. Hvis man eksempelvis forestiller sig, at den grønne komponent bliver ved-taget i form af en såkaldt ”menu-model”, og at et muligt element deri bliver udarbejdelse afgødningsregnskaber, skal dette krav kunne indføres i alle medlemsstater, uanset om der allere-de er krydsoverensstemmelse på hele eller dele af kravet i den pågældende medlemsstat.I forhold til de konkrete krav i den grønne komponent har Landbrug & Fødevarer følgende be-mærkninger:AfgrødevariationLandbrug & Fødevarer finder, at definitionen af afgrøder bør sikre, at eksempelvis vinter- ogvårhvede kategoriseres som to forskellige afgrøder. Kravet om etablering af efter- og mellemaf-grøder i Danmark er indført af miljøhensyn, der også er hovedhensynet i den grønne kompo-nent, og på den baggrund bør disse kategoriseres som afgrøder. For at undgå en diskrimineringaf kvægsektoren bør græs (såvel omdrifts- som permanent) kunne indregnes som en af de treafgrøder. Den nedre grænse på 3 hektar bør hæves væsentligt, og grænsen kan eventuelt væredifferentieret mellem medlemsstaterne på baggrund af den gennemsnitlige bedriftsstørrelse.Ifølge Landbrug & Fødevarer vil forslaget – afhængigt af definitionen af en afgrøde – årligt kostedansk landbrug op til 185 mio. kr. I forhold til den foreslåede nedre grænse på 3 hektar, så pe-ger Landbrug & Fødevarers analyse på, at kravet om afgrødevariation især vil ramme de mindrebedrifter. På mange af disse bedrifter vil det ikke give driftsøkonomisk mening at dyrke en tred-je afgrøde. En konksekvens af forslaget vil derfor være, at mindre bedrifter vil blive presset til atforpagte eller sælge deres jord til større bedrifter. Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at manindfører en nedre grænse, der svarer til den gennemsnitlige størrelse af landbrugsbedrifterne(jf. bilag VI i Kommissionens forslag). Det vil for Danmark betyde, at grænsen bliver på 60 hek-tar.MiljøfokusområderIfølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at medregne en bred liste af eksisterendelandskabselementer som miljøfokusområder, eksempelvis 10 m randzoner langs vandløb og sø-er, 25 m zoner omkring drikkevandsboringer, arealer etableret med energipil, vådområder,hegn, mergelgrave, vildtstriber, insektvolde, barjordsstriber, brakarealer m.v. Endvidere skal17

det være muligt at reducere størrelsen af den enkelte medlemsstats miljøfokusareal til mindreend 7 %, såfremt der i det pågældende land laves generelle tiltag, som påvirker miljø, natur,klima eller biodiversitet i en positiv retning. I Danmark kunne dette eksempelvis være kravetom efterafgrøder og reducerede kvælstofnormer. Der skal gives mulighed for dels at overføre enforpligtelse til et areal, hvor den miljømæssige effekt er større, dels at medregne MVJ-arealerm.v. som et miljøfokusområde. Det skal sikres, at den administrative byrde og risiko for under-kendelse forbundet med dette element reduceres mest muligt. Eksempelvis skal der ikke værekrav om, at landskabselementerne indtegnes på kort – og dermed risiko for fejlindtegning. Detskal blot være muligt for landmanden at dokumentere arealernes tilstedeværelse i en kontrolsi-tuation.Landbrug & Fødevarer fremhæver endvidere, at det skal sikres, at arealer, der er udpeget somet miljøfokusareal også skal kunne modtage anden målrettet støtte eksempelvis i form af miljø-betinget støtte under det danske landdistriktsprogram. Det betyder, at hvis der eksempelvisydes kompensation via det danske landdistriktsprogram for dyrknings-, gødnings- og sprøjt-ningsfrie randzoner, så skal disse arealer samtidigt kunne udpeges som miljøfokusarealer.Landbrug & Fødevarer henviser endvidere til, at Fødevareøkonomisk Institut i deres publikation”Landbrugets Økonomi 2011” vurderer, at forslaget årligt vil koste dansk landbrug omkring 250mio. kr.Permanent græsI regi af den grønne komponent bør der alene være fokus på de permanente græsarealer, derikke omlægges med jævne mellemrum. Det er således også særligt på sådanne arealer, der eren høj biodiversitet m.v. Græsarealer på omdriftsarealer bør således ikke medregnes.Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag om permanent græs risikerer at fåbetydelige konsekvenser for jordprisen på bedrifter, der har græsarealer, der efter de nuværen-de regler er defineret som permanente. Det bør derfor sikres, at permanent græs fremadrettetdefineres som græs, der ikke omlægges, eller omlægges sjældnere end hvert 5. år. Samtidigtbør det sikres, at det fortsat er tilladt at nedpløje og retablere permanent græs. I forhold tilKommissionens krav, så bør det sikres, at kravet gøres så fleksibelt, at forpligtelsen kan overfø-res til andre landmænd. Ligeledes skal det sikres, at landmænd ikke sanktioneres, hvis perma-nent græs ændrer status til et udyrket eller mere naturlignende areal.Unge landmændLandbrug & Fødevarer er enige med Kommissionen i, at der er behov for gennem forskellige ini-tiativer at lette unge landmænds adgang til erhvervet. Umiddelbart vurderet er forslaget om entop-op præmie til unge landmænd ikke den mest effektive metode til at sikre dette, men da detpå den anden side vil bidrage positivt til den samlede økonomi for unge, nyetablerede land-mænd, bakker Landbrug & Fødevarer derfor op om forslaget.Koblet støtteGrundlæggende mener Landbrug & Fødevarer, at man bør bevæge sig væk fra koblet støtte,men Landbrug & Fødevarer anerkender samtidigt, at der kan være særligt udsatte sektorer, dervil blive så berørt af en afkobling, at der kan være behov for at kunne koble støtten til produkti-onen. Det er dog vigtigt, at dette ikke kommer i konflikt med WTO-reglerne, og at det ikke ska-ber unødig konkurrenceforvridning mellem EU’s medlemsstater. Derfor bør muligheden for atudbetale koblet støtte begrænses til maksimalt 5 % af det nationale loft i alle medlemsstater.Små landbrugDet er som udgangspunkt positivt, at der foreslås en ordning, der gør det enklere for de små18

landbrug at søge støtte. Dette vil også være til glæde for en række af de deltidsbrug, der findesi Danmark. Man skal dog også være opmærksom på, at der i nogle af de øvrige medlemsstaterfindes rigtig mange små brug, hvorfor denne regel vil betyde, at langt størstedelen af produkti-onen reelt undtages for både krydsoverensstemmelse og grøn komponent. En sådan udviklinger bekymrende, idet det også vil betyde, at disse bedrifter ikke vil have det nødvendige incita-ment til effektivisering, modernisering og strukturudvikling.Betalinger til ugunstigt stillede områderLandbrug & Fødevarer bakker op om muligheden for gennem landdistriktspolitikken at støttelandbruget i EU i de ugunstigt stillede områder (LFA) – og herunder en række af de danskesmåøer. Man er dog kritisk over for forslaget om som en del af søjle I-støtten at kunne givesupplerende top-op præmier til bedrifter i ugunstigt stillede områder. Det bør under alle om-stændigheder sikres, at en sådan støtte ikke må virke konkurrenceforvridende og dermed dannegrundlag for en udvidelse af produktionen. Der skal derfor i forordningen indsættes effektivebremsemekanismer, der vil kunne forhindring en sådan udvidelse.GartnerierI relation til produktion af frugt og grøntsager m.v. på blandt andet gartnerier og planteskolerkan der være en række særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til ikke mindst den grøn-ne komponent. Det bør sikres, at disse specialiserede højværdiprodukter ikke rammes af kravom afgrødevariation og miljøfokusarealer.Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere vedrørende artikel 68, at det er positivt, at der gi-ves mulighed for at justere ordningerne under artikel 68, og ikke mindst vil det være positivt,hvis uforbrugte midler i en ordning kan overføres til en anden ordning. De nuværende regler,hvor pengene ikke kan overføres mellem de forskellige konvolutter og hvor programmet ikkekan justeres årligt, har resulteret i, at det ikke har været muligt at få et tilstrækkeligt afløb. Deter særdeles uheldigt, da programmet således ikke i fuldt omfang har bidraget gode tiltag tilgavn for natur og miljø.Landbrug & Fødevarer mener, at det fortsat udelukkende bør være uforbrugte midler, der an-vendes under artikel 68. Selvom det er positivt, at der gives bedre mulighed for justeringer, vilregelsættet fortsat betyde, at det kan være svært at etablere gode ordninger, der kan sikre ettilstrækkeligt aftræk. Derfor vil det være uhensigtsmæssigt at tilføre ekstra penge til artikel 68udover de uforbrugte midler, som ikke kan anvendes andre steder. Landbrug & Fødevarer påpe-ger, at en opkrævning af yderligere midler ud over de uforbrugte sandsynligvis vil medføre enkonkurrenceforvridende situation sammenlignet med de øvrige EU-lande, der ikke – eller kun imeget begrænset omfang – må forventes at gøre brug af en sådan mulighed.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer siggenerelt til de tidligere afgivne høringssvar, men understregede bekymringen for en for stor re-duktion af den direkte støtte. Landbrug & Fødevarer støttede den såkaldte ”irske model” for in-tern omfordeling af den direkte støtte, da Kommissionens forslag om intern omfordeling villehave store konsekvenser især for de danske mælkeproducenter. Landbrug & Fødevarer under-stregede behovet for at sikre lige konkurrencevilkår ved indførelse af de grønne krav, herundersærligt ved brug af ækvivalente tiltag. Landbrug & Fødevarer støttede regionalisering i forhold tilbåde opretholdelse af permanent græs og miljøfokusområder. Landbrug & Fødevarer ville endvi-dere foretrække ens arealgrænser for undtagelser fra de grønne krav.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-relt til de tidligere afgivne høringssvar. I relation til den netop indgåede aftale om den flerårige19

finansielle ramme gav Landbrug & Fødevarer udtryk for bekymring over muligheden for at over-føre midler fra direkte støtte til landdistriktspolitikken. Det kan stille den danske landbrugssektorringere end landbrugssektorer i medlemsstater, der ikke gør brug af denne mulighed. Landbrug& Fødevarer påpegede ligeledes, at implementeringen af de grønne krav ikke måtte indebære,at den danske landbrugssektor konkurrencemæssigt stilles ringere end andre medlemsstaterslandbrugssektorer. Det blev fremhævet, at den danske landbrugssektor allerede gør en betyde-lig miljøindsats. I relation til de grønne krav blev der ydermere opfordret til, at eksempelvis in-tegreret produktion i gartnerisektoren kunne regnes for ækvivalent med de grønne krav.Forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 har Landbrug & Fødevarer frem-sendt følgende høringssvar:Landbrug & Fødevarer har noteret sig den politiske aftale, der blev indgået mellem Rådet, Euro-pa-Parlamentet og Kommissionen i juni 2013. Der udestår fortsat en række uklarheder, menoverordnet er linjerne for den kommende periodes landbrugspolitik nu lagt fast. At der nu fore-ligger en aftale, er grundlæggende positivt, fordi et sammenbrud ville have forlænget den usik-kerhed, der var for rammerne af den fælles landbrugspolitik.Det generelle indtryk af aftalen, set med Landbrug & Fødevarers briller, er, at den vil føre til fle-re regler og bureaukrati, risiko for øget konkurrenceforvridning samt en reduktion i den direktestøtte til landmændene på mellem 20 og 32 % (2020 sammenlignet med 2013). Det enkeltele-ment, der giver anledning til størst bekymring, er muligheden for at flytte 15 % af støtten frasøjle 1 til søjle 2 eller vice versa. I Danmark går overvejelserne på at flytte midler fra søjle 1 tilsøjle 2. Konsekvensen af dette vil være en reduktion på op til 1 mia. kr. i landmændenes bund-linje, idet midler, der flyttes til søjle 2 (landdistriktspolitikken), skal bruges til at kompensereekstra omkostninger eller mistet indtægt. Hvis de forskellige medlemsstater anvender dette in-strument forskelligt, vil det føre til en betydelig konkurrenceforvridning mellem medlemsstater-ne til ugunst for dansk landbrugs konkurrenceevne. Afslutningsvis skal det dog også noteresmed tilfredshed, at det lykkes – blandt andet på baggrund af en dansk indsats – at mildne for-slaget om intern udjævning ganske betragteligt gennem vedtagelsen af den såkaldte irske mo-del. Derved friholdes i vid udstrækning ikke mindst kvæg- og mælkeproducenterne for de gan-ske voldsomme økonomiske konsekvenser, de ellers ville have været udsat for.Forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 har Landbrug & Fødevarerfremsendt følgende høringssvar:Efter indgåelsen af det politiske kompromis i juni måned har Europa-Parlamentet taget forbe-hold for de dele af reformen, der er en del af aftalen om EUs flerårige finansielle ramme. Det vilblandt andet sige elementerne om fleksibilitet mellem søjlerne, støttelofter/capping, medfinan-sieringssatser for landdistriktspolitikken samt udligning af støtten mellem medlemslandene. Mentilsyneladende prioriterer ordføreren i landbrugsudvalget, Capoulas Santos, to elementer: delsat reducere muligheden for at overføre midler fra søjle 2 (landdistriktspolitikken) til søjle 1 ogdels at støtteloftet gøres mere indgribende.Som det fremgår af tidligere høringssvar, er Landbrug & Fødevarer modstander af en frivilligfleksibilitet mellem søjler – ikke mindst da det risikerer at føre til en øget konkurrenceforvrid-ning. Som minimum har Landbrug & Fødevarer ønsket, at midler, der overføres til landdistrikts-politikken, skal ledsages af en national medfinansiering. Dette forslag ligger på linje med Euro-pa-Parlamentets holdning. Men i lyset af ordførerens prioritering er det Landbrug & Fødevarersholdning, at den danske regering skal afvise Parlamentets ønske om reelt at genåbne forhand-lingerne. Forslaget om en stramning af lofter/capping vil kun have en ubetydelig budgetmæssig20

påvirkning, men det vil ensidigt ramme et mindre antal bedrifter relativt hårdt. Det er derfor ef-ter Landbrug & Fødevarer opfattelse en unødvendig symbolpolitik, der vil ramme konkurrence-evnen hos en række bedrifter – og det i en periode, hvor der er behov for at styrke landbrugetskonkurrenceevne.Concord Danmark mener, at den direkte landbrugsstøtte fortsat påvirker handelsrelationernemed udviklingslandene på trods af, at denne støtteform er afkoblet fra produktionen og er for-enelig med verdenshandelsorganisationen WTO’s regler. Konkret fastholder den direkte støttehøjere produktionsniveauer i EU og dermed højere eksport og lavere import fra udviklingslande-ne, end det ville være tilfældet uden støtte. Den direkte støtte gør det således mindre rentabeltat investere i udviklingslandenes landbrugssektorer og forhindrer en international arbejdsdeling,der befordrer udvikling af den lokale produktion i udviklingslandene.Danmarks Naturfredningsforening støtter princippet om, at medlemsstaterne kan overføre 10 %af det nationale loft mellem søjle I og søjle II og opfordrer til, at Danmark følger dette princip i2013. I det omfang det er relevant for Danmark, er Danmarks Naturfredningsforening modstan-dere af, at der bliver overført midler i modsat retning mellem søjle II og søjle I. Danmarks Na-turfredningsforening støtter princippet om capping og opfordrer til, at et eventuelt provenu veddette tiltag overføres til brug for initiativer under søjle II. Danmarks Naturfredningsforeningstøtter de tre initiativer til grønning af den fælles landbrugspolitik, men havde hellere set et ka-talog af virkemidler, som den enkelte jordbruger kunne vælge imellem afhængigt af, hvad derville føre til de største miljø-, natur- og klimagevinster. Med hensyn til afgrødediversificeringbemærker Danmarks Naturfredningsforening, at det ikke er tilstrækkeligt til at undgå pres isædskiftet, men at der også skal være tale om et decideret sædskifte, hvor afgrøderne og area-lerne veksler fra år til år. Det er tvivlsomt, om dette initiativ vil have nogen miljømæssig virk-ning i sin nuværende form. For så vidt angår permanente græsarealer påpeger Danmarks Na-turfredningsforening, at referenceåret skal være 2011. Ud fra forslagets tekst gives indtryk af,at det er 2014, som er referenceåret, hvilket formentlig vil medføre, at en del landmænd pløjerderes vedvarende græsarealer op inden, til stor skade for natur og miljø. I forhold til miljømæs-sige fokusområder, foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at det skal være muligt for med-lemsstaterne at lade de 7 % miljømæssige fokusområde være arealer, der hænger sammen pånationalt niveau og ikke nødvendigvis være et minimumsareal, som den enkelte landbruger skaltage ud af omdrift. Det vil sikre den største gevinst for naturen. De 7 % skal være added value iforhold til den nuværende tilstand, forstået på den måde, at det skal være arealer, som pt. er iomdrift eller på anden måde drives intensivt.I forlængelse af møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 har Danmarks Naturfred-ningsforening fremsendt et skriftligt høringssvar. Danmarks Naturfredningsforening fastholdersin støtte til 7 % miljøfokusområder, og at medlemsstaterne kan implementere miljøfokusområ-derne gennem regionale/kollektive ordninger med henblik på at opnå sammenhængende områ-der. Danmarks Naturfredningsforening mener, at miljøfokusområderne skal være added value iforhold til eksisterende områder. Danmarks Naturfredningsforening støtter, at der gives mulig-hed for at overføre midler fra søjle I til søjle II, men udtrykker bekymring for muligheden for atføre midler fra søjle II til søjle I. Danmarks Naturfredningsforening støtter, at 30 % af den di-rekte støtte skal knyttes til de grønne krav. Danmarks Naturfredningsforening støtter, at derved målopfyldelse ved ækvivalens skal finde en godkendelse sted fra Kommissionens side.Danmarks Naturfredningsforening mener, at områder, der modtager betalinger i forhold tilvandrammedirektivet, Natura 2000 og økologisk drift ikke skal kunne indgå som ækvivalens.DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op tilmålsætningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrence-21

evne i Europa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssik-kerhed og adgang til råvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der til-godeser hensyn til miljø og klima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte bør om-lægges og udfases så en større del af EU’s budget bliver målrettet EU’s vækststrategi.Med hensyn til forslagets grønne komponent mener DI Fødevarer, at der stadig mangler en me-re præcis redegørelse for, hvordan dette skal udmøntes. DI Fødevarer støtter tiltag til fremme afklima- og miljøvenlige dyrkningspraksisser. I forhold til den grønne komponent ser man dog enrisiko for, at forsyningssikkerheden og adgangen til råvarer kan blive ramt. Produktiviteten ogproduktionen kan blive påvirket i negativ retning, alt afhængigt af, hvordan den grønne kompo-nent udmøntes. DI Fødevarer vil derfor foreslå, at der foretages en impact assessment af, hvor-dan den grønne komponent vil påvirke produktiviteten og produktionen, når man er kommetnærmere en konkretisering af, hvad den grønne komponent skal indeholde.Økologisk Landsforening har det udgangspunkt, at produktion af fødevarer skal ske på mar-kedsvilkår, således at støtten udbetales for offentlige goder. For at nå så langt som muligt adden vej, er det Økologisk Landsforenings indstilling, at Danmark skal arbejde for størst muligmodulation fra søjle I til søjle II. Modulerede midler skal fortsat være 100 %. EU-finansierede,hvis de anvendes i søjle II. Økologisk Landsforening kan støtte, at Danmark derudover udvidersøjle II ved at hjemtage en større andel af landdistriktsmidlerne. Foreningen mener dog, at EU'smedfinansieringsprocent til natur, miljø, klima og dyrevelfærd skal sættes op til 80 %. For såvidt angår grønningskomponenterne, så er det foreningens opfattelse, at forslaget ovenfor ved-rørende maksimal modulation medfører et mindre behov for at ændre de nuværende tre grøn-ningskomponenter til en tilvalgsmenu.I relation til det danske formandskabs forslag om, at flere landbrugere automatisk vil leve op tilgrønningskravene, herunder at bestemmelsen for afgrødediversificering gøres mere fleksibelmener Økologisk Landsforening, at det er vigtigt at disse forslag ses i sammenhæng med et for-slag om at overføre midler fra søjle I til søjle II. Uden denne sammenhæng er det sandsynligt,at forslagene vedrørende grønningskravene udhuler hensigten med at indføre grønningskrav.Foreningen understreger samtidigt, at midler, der er 100 % EU finansieret, når de anvendes isøjle I, fortsat skal være 100 % EU finansieret, når de anvendes i søjle II.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning,innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimafor-andringer. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge atbruge en større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endeliglægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriberforhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.Regeringen vil arbejde for, at reformen bidrager til en reel og omkostningseffektiv grønning afden direkte støtte. Regeringen vil ligeledes arbejde for øget fleksibilitet i forbindelse med over-førslen af midler mellem søjle I og II. En sådan overførsel bør samlet set ikke forøge støtten påEU-plan til landbrugssektoren.Regeringen finder ikke baggrund for en omfordeling af den direkte støtte mellem medlemssta-terne, da den nuværende fordeling er baseret på de samme historiske og objektive kriterier foralle medlemsstater. Regeringen vil lægge vægt på, at spørgsmålet om fordelingen af den direk-te støtte (søjle I) ses i sammenhæng især med spørgsmålet om fordelingen af landdistriktspoli-tikken (søjle II).22

Regeringen vil arbejde for, at der fortsat sker en øget afkobling af den direkte støtte, og atmedlemsstaterne frivilligt kan beslutte, hvorvidt den afkoblede støtte skal udjævnes i medlems-staten. Regeringen kan ikke støtte capping, der synes administrativt tung.Regeringen vil arbejde for, at reformen endvidere fører til en reel forenkling af landbrugspolitik-ken og begrænser de administrative omkostninger, og at en række af forslagene derfor gøresfrivillige/fleksible for medlemsstaterne at implementere. Dette gælder blandt andet støtteord-ninger vedrørende mindre landbrugere, unge landbrugere, regler vedrørende aktive landbruge-re, samt hvorvidt der skal udstedes nye betalingsrettigheder.Regeringen støtter den politiske enighed fra rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni2013. Endvidere arbejder regeringen for en hensigtsmæssig tidshorisont for implementeringenaf reformen.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer blev med enstemmighed opnået politisk enighed i Rådet om forslaget om direkte støtte den24.-25. juni 2013.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg i skriftlig procedure den 10. juli 2013forud for rådsmøde den 15. juli 2013, jf. samlenotat oversendt den 4. juli 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. juni 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013, jf. samlenotat oversendt den 12. juni 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. maj forud for rådsmøde (land-brug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013, jf. samlenotat oversendt den 30. april 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. april 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 22. april 2013, jf. samlenotat oversendt den 11. april 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013, jf. samlenotat oversendt den 7. marts 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2013 forud for rådsmø-det (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013, jf. samlenotat oversendt den 14. februar2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for råds-mødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. de-cember 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november2012 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotatoversendt den 15. november 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmø-det landbrug og fiskeri den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.

Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.Forslaget har været forelagt folketingets Europaudvalg den 9. maj 2012 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 14. -15. maj, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. april 2012 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 26. – 27. april 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. april 2012.Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. november 2011 forudfor rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. november 2011, jf. samlenotat oversendt den 3.november 2011.Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. ok-tober 2011.Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning ogovervågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forordning”)KOM (2011) 628, KOM (2012) 551 og KOM (2013) 226Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2013.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om finansiering, forvaltningog overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forordning”), der vil medføre enudvidelse af de nuværende bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget omfatter de finansielle regler forde to landbrugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbetalingsorganer.Hertil kommer også regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer og sanktioner samt kryds-overensstemmelse. Disse regler indgik tidligere i forordningen for direkte betalinger. Kommissi-onen foreslår endvidere en række stramninger i forhold til betalingsorganernes administrationsamt en række ændringer i regelsættet omkring krydsoverensstemmelse. Generelt er der i for-slaget vidtgående adgang for Kommissionen til, via delegerede retsakter, at gennemføre æn-dringer i regelsættet. Kommissionen har fremlagt et revideret forslag, som tager højde for Kroa-tiens tiltrædelse til EU, der er planlagt til 1. juli 2013. Det reviderede forslag indeholder endvi-dere betingelser for offentliggørelse af oplysninger om støttemodtagere. Kommissionen har end-videre fremlagt et yderligere forslag om overgangsbestemmelser, således at en række elemen-ter først gennemføres fra 2015. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013 blevder opnået generel indstilling om forslaget. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni2013 blev der med enstemmighed opnået politisk enighed om et revideret mandat på forslagetom den horisontale forordning. På grundlag af det reviderede mandat indgik Rådet den 26. juni2013 en politisk aftale med Europa-Parlamentet og Kommissionen om forslaget. Landbrugsud-valget i Europa-Parlamentet valgte dog at tage forbehold for en række de landbrugselementer,der indgår i EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Forslaget er sat på dagsordenen forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 med henblik på en statusredegørelse.24

BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 628 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælleslandbrugspolitik. Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18. oktober 2011. Kommis-sionen har fremsat revideret forslag ved KOM (2012) 551 af 25. september 2012. Det revidere-de forslag er modtaget i en dansk sprogversion den 1. oktober 2012. Kommissionen har endvi-dere fremsat et overgangsforslag KOM (2013) 226 af 18. april 2013. Overgangsforslaget ermodtaget i en dansk sprogversion den 19. april 2013.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013med henblik på en statusredegørelse.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdForslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspoli-tik (den horisontale forordning) indeholder en udvidelse af de nuværende bestemmelser i Rå-dets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspoli-tik. Udover finansielle regler for de to landbrugsfonde samt det overordnede regelsæt for med-lemsstaternes udbetalingsorganer omfatter forslaget som noget nyt også regler for bedriftsråd-givning, kontrolsystemer og sanktioner, herunder det integrerede administrations- og kontrolsy-stem samt regelsættet om krydsoverensstemmelse. De sidstnævnte områder fremgår i dag afreglerne for direkte støtte. Herudover foreslår Kommissionen, at der skal gennemføres en rækkestramninger i forhold til betalingsorganernes administration samt en række ændringer i regel-sættet omkring krydsoverensstemmelse.BedriftsrådgivningsordningRegelsættet for etablering af den obligatoriske bedriftsrådgivning foreslås overført fra forordnin-gen om direkte støtte til den horisontale forordning. Kommissionen foreslår, at ordningen skalgælde de regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse i dag, og at rådgivningen udvides tilogså at omfatte regler på områderne klimaforandringer, biodiversitet, beskyttelse af vand, noti-fikation af dyresygdomme samt innovation. Herudover foreslås grønning og rådgivning vedrø-rende bæredygtig økonomisk udvikling af små landbrug omfattet af bedriftsrådgivningsordnin-gen. Støttemodtagernes deltagelse i ordningen forbliver frivillig. Medlemsstaterne kan vælge atstøtte brugen af bedriftsrådgivning under landdistriktspolitikken.Regulering af forhold mellem Kommissionen og udbetalingsorganerneEn nyskabelse vedrørende udbetalingsorganerne er, at Kommissionen foreslår, at den ved dele-gerede retsakter fastsætter minimumskriterier for godkendelsen af udbetalingsorganerne i med-lemsstaterne. Det betyder, at Kommissionen skal fastsætte minimumskriterier for arbejdet i deudbetalende organer for så vidt angår interne forhold, kontrolaktiviteter, information og kom-munikation samt overvågningsaktiviteter. Herudover foreslår Kommissionen, at den skal fast-sætte regler for udstedelse og tilbagetrækning af udbetalingsorganernes godkendelse, overvåg-ning af organerne samt deres eventuelle fornyede godkendelse.25

Kommissionen foreslår på flere punkter stramninger med hensyn til udbetalingsorganernes ad-ministration. Forslaget indeholder blandt andet bestemmelser vedrørende afvisning af refusionfra EU ved for sene betalinger i forhold til de fastsatte frister og krav om tilhørende rentekom-pensation til støttemodtagerne. Med hensyn til tilbagebetalingskrav overfor støttemodtagernesom følge af uregelmæssigheder, der ikke er begrundet i forsømmelser fra medlemsstatensside, foreslår Kommissionen, at betalingsorganerne selv skal afholde 100 % af udgifterne vedrø-rende tilbagebetalingskrav, som ikke er blevet inddrevet inden for 4 år, eller 8 år såfremt tilba-gebetalingen er blevet genstand for en retssag.En del af Kommissionens forslag er også, at det godkendende organ, som står for certificeringenaf betalingsorganets årlige regnskab, fremover skal gennemføre et udvidet antal fysiske gen-kontroller hos støttemodtager med henblik på at kontrollere, om de af betalingsorganet udbetal-te beløb er afholdt i overensstemmelse med EU regelsættet.Kommissionen foreslår, at den procentdel, som medlemsstaterne kan beholde, når det lykkes atinddrive uretmæssige udbetalte beløb nedsættes fra 20 % til 10 %. En lignende justering fore-slås med hensyn til den procentdel, som medlemsstaterne må beholde af inddrevne beløb ved-rørende sanktioner som følge af krydsoverensstemmelse (her nedsættes procentandelen fra 25% til 10 %).Kommissionen foreslår ligeledes, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, hvis de stati-stikker, som medlemsstaten skal fremsende til Kommissionen vedrørende gennemførte kontrol-ler og resultaterne heraf, ikke bliver fremsendt rettidigt.Med forslaget introducerer Kommissionen en fælles ramme for overvågning og evaluering af re-sultaterne af den fælles landbrugspolitik i sin helhed, herunder at vurdere politikkens bidrag tilmålene for EU's 2020-strategi. Den fælles ramme skal omfatte direkte støtte, markedsforan-staltninger og landdistriktspolitikken.Landdistriktsprogrammerne bliver finansieret af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling afLanddistrikterne (ELFUL). Den kommende programperiode for landdistriktsprogrammerne løberfra 2014-2020. Medlemsstaten anmelder kvartalsvist deres udgifter under landdistriktspro-grammerne til EU, som herefter refunderer EU-andelen af medlemsstatens udgifter. Kommissio-nens forslag lægger op til, at de kvartalsvise refusioner skal ske ved anvendelsen af én finansie-ringssats per foranstaltning.Kommissionen foreslår også en ensretning af udbetalingsfristerne for alle arealstøtteordninger.Det betyder i praksis, at udbetalingsfristen for enkeltbetalingen også skal gælde for arealstøtte-ordningerne under landdistriktsprogrammet. Fristen for enkeltbetalingen er 1. december – 30.juni det følgende år. Kommissionens forslag indeholder også en generel mulighed for at udbeta-le forskud på 50 % på den direkte støtte og 75 % på arealordningerne under ELFUL.Kontrolsystem og sanktionerForslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne, hvor det er passende, skal udfø-re alle fysiske kontroller vedrørende landbrugsstøtte og støtte under landdistriktsprogrammet påsamme tid. Kommissionen lægger endvidere op til, at der bliver oprettet et særligt register tilidentifikation af landmænd og støttemodtagere. Endelig ønsker Kommissionen i forbindelse mednedsættelser og udelukkelser at anvende modellen for krydsoverensstemmelseskontrollen, hvorsanktionen skal fastlægges i forhold til overtrædelsens alvor, omfang og varighed/gentagelse.

KrydsoverensstemmelseI forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at udbeta-lingen af støtte til landbrugere sker på betingelse af, at en række krav bliver overholdt inden formiljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). I modsat fald kanstøtten blive reduceret eller helt bortfalde. Dette kaldes i daglig tale krydsoverensstemmelse.Kommissionen foreslår, at regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse bliver overført til denhorisontale forordning. Det foreslås, at omstruktureringsstøtte, omstillingsstøtte og grøn høstbliver omfattet af krydsoverensstemmelse. Modsat vil modtagere af direkte støtte, som tilmeldersig ordningen for små landbrugere, være undtaget krydsoverensstemmelse.Vandrammedirektivet og pesticiddirektivet ønskes også omfattet af krydsoverensstemmelse1.Kommissionen foreslår, at den får delegeret beføjelser til at tilføje direktivernes bestemmelser,efter at alle medlemsstaterne har implementeret de bestemmelser, der skal være direkte gæl-dende overfor landbrugerne og notificeret Kommissionen om implementeringen. Medlemsstater-nes implementering skal ske senest den 1. januar 2013 for vandrammedirektivet og senest 1.januar 2014 for pesticiddirektivet.De lovbestemte forvaltningskrav og GLM-normerne er i forslaget kategoriseret i tre områder: 1)Miljø, klimaforandring og GLM, 2) Sundhed og 3) Dyrevelfærd).2I forhold til de nuværende kravvedrørende GLM indeholder forslaget en række ændringer og udvidelser. Det gælder især for etnyt krav om beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde inklusiv forbud mod førstegangs-pløjning samt for følgende normer: Minimum plantedække, minimum jordforvaltning med hen-blik på at hindre jorderosion, bevarelse af jordens organiske indhold samt bevarelse af en langrække landskabstræk m.v. Grundvandsdirektivet og dele af fuglebeskyttelsesdirektivet er i for-slaget taget ud som lovbestemte forvaltningskrav og flyttet til GLM-normer.Den nuværende GLM-norm om vedligeholdelse af permanente græsarealer er ikke med som enselvstændig norm i forslaget, men for årene 2014 og 2015 foreslår Kommissionen, at reglerneom krydsoverensstemmelse også skal gælde for bestemmelser, der skal sikre, at arealer medpermanent græs opretholdes hos hver enkelt landbruger. Det foreslås, at Kommissionen delege-res beføjelser til at fastsætte de nærmere regler herom, inklusiv regler for konvertering til per-manent græsareal, hvis græsandelen er faldende.Kommissionens reviderede forslagDen 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag til den horisontale for-ordning, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse, der er planlagt til at finde sted den 1. juli2013. Ændringerne vedrører datoen for anvendelsen af sanktioner i Kroatien samt forpligtelsentil at vedligeholde permanente græsarealer i relation til krydsoverensstemmelse. Tillægget inde-holder også forslag om, at medlemsstaterne skal foretage en udvidet årlig offentliggørelse afstøttemodtagerne af midler fra landbrugsfondene i forhold til den nuværende offentliggørelse.Offentliggørelse af samtlige støttemodtagere har tidligere været obligatorisk for medlemsstater ihenhold til Kommissionen forordning (EF) Nr. 259/2008 af 18. marts 2008, men som følge afEU-domstolens afgørelser af 9. november 2010 (C-92/09 og C-93/09), der erklærede offentlig-1

gørelsen ulovlig med hensyn til fysiske personer, er det i dag kun den støtte, der udbetales tiljuridiske personer (det vil sige virksomheder og selskaber m.m.), der skal offentliggøres. Kom-missionen foreslår nu, at medlemsstaterne skal offentliggøre alle modtagere af støtte underlandbrugsfondene én gang årligt. Disse data skal være tilgængelige i 2 år fra offentliggørelses-tidspunktet. Offentliggørelsen skal indeholde personen eller virksomhedens navn, kommunen,postnummeret, modtaget beløb pr. støtteordning i EU regnskabsåret samt en beskrivelse af derespektive ordninger. Som en undtagelse skal navnet på støttemodtager ikke offentliggøres,hvis den samlede udbetalte støtte er under 1.000 € (svarende til ca. 7.500 kr.). Denne bagatel-grænse vil variere fra medlemsstat til medlemsstat, men generelt vil det ligge imellem 500 og1.000 € (for Cypern, Malta og Slovenien vil beløbet dog være mellem 200 – 500 €). Ifølge for-slaget påhviler det medlemsstaterne at orientere støttemodtagerne om, at disse data vil bliveoffentliggjort, samt at data kan blive underlagt revision. Overordnet er formålet med offentlig-gørelsen ifølge Kommissionen, at offentliggørelsen styrker den offentlige kontrol med anvendel-sen af fondenes midler. Offentliggørelsen er således et nyttigt tillæg til det eksisterende forvalt-nings- og kontrolsystem. Rådets Juridiske Tjeneste har fremlagt en udtalelse om forslaget omoffentliggørelse, hvor Rådets Juridiske Tjeneste vurderer, at det skal sikres, at forslaget er pro-portionalt, og at det skal begrundes nærmere.Kommissionens overgangsforslagKommissionen fremlagde den 18. april 2013 et overgangsforslag, som tager hensyn til, at for-handlingerne om den samlede landbrugsreform er forsinkede. De vigtigste ændringer i forholdtil det horisontale forslag er:-Reglerne for akkreditering af betalingsorganerne, Kommissionens beføjelser hertil og deoverordnede regler for de godkendende organer skal træde i kraft fra og med regnskabsåret2014. Det vil sige 16. oktober 2013.-Det samme gælder for de bestemmelser, der styrer procedurerne for de månedlige betalin-ger for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), overholdelse af betalingsfrister,herunder morarenter, nedsatte/suspenderede månedlige og mellemliggende betalinger,samt reglerne, der styrer de formålsbestemte indtægter.-Reglerne, der omfatter bedriftsrådgivningen, krydsoverensstemmelse og det integrerede for-valtnings- og kontrolsystem træder i kraft pr. 1. januar 2015. Alle øvrige artikler i den hori-sontale forordning træder i kraft pr. 1. januar 2014.Overgangsforslaget forventes vedtaget under litauisk formandskab i anden halvdel af 2013.Rådets generelle indstillingRådet opnåede den 18.-19. marts 2013 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligtfremhæves:-Medlemsstaterne skal ikke betale morarenter til støttemodtagerne fra det nationale budget,hvis betalingsfristen ikke bliver overholdt.-Når Kommissionen skal overvåge den fælles landbrugslovgivning, skal overvågningen i vi-dest muligt omfang ske på grundlag af eksisterende oplysninger.-Hvis en støttemodtager bliver opkrævet uretmæssig modtaget støtte, kan medlemsstatentilbageholde 20 % af beløbet for at godtgøre omkostningerne til inddrivelsen. De resterende80 % bliver returneret til Kommissionen.-Hvis tilbagebetaling af uretmæssigt modtagen støtte ikke har fundet sted senest fire år efterdatoen for tilbagebetalingsanmodningen eller senest otte år, hvis anmodningen bliver bragtfor en national domstol, bæres de finansielle konsekvenser af den manglende tilbagebetalingmellem medlemsstaten og Kommissionen med hver sin halvdel.

I forhold til regelsættet for administrative sanktioner ønsker Rådet tre principper specifice-ret: 1) Hvem skal sanktioneres, 2) hvilke regler skal være overtrådt og 3) hvilke sanktionerskal dem, der bryder reglerne, pålægges.At minimumskriterierne for betalingsorganerne skal fastsættes ved gennemførselsretsakter istedet for delegerede retsakter.Afvisning af Kommissionens forslag om strammere regler for udbetalende organer i tilfældeaf forsinket udbetaling, inddrivelse af uretmæssigt udbetalt støtte samt for sen indsendelseaf kontrolstatistik.Indarbejdelse af en række henvisninger til øvrige igangværende forhandlinger som kan fåindflydelse på forhandlingerne om den horisontale forordning, herunder forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme 2014-2020 og forhandlingerne om finansforordningen ved-rørende EU's almindelige budget.I forhold til finansieringen af krisereserven udestår der en afklaring af mekanismen til even-tuel tilbageførsel af uforbrugte midler.En begrænsning af de elementer som skal dækkes af bedriftsrådgivning til grønnings-tiltagene og krydsoverensstemmelse.Fleksibilitet i muligheden for at yde forskudsudbetaling.Afvisning af at vandrammedirektivet og pesticiddirektivet kan indarbejdes i krydsoverens-stemmelse gennem delegerede retsakter, så det i stedet kan ske efterfølgende gennem denalmindelige lovgivningsprocedure.Præcisering af visse regler for god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder er kravet ombeskyttelse af jordens organiske indhold præciseret, således at dette kun omfatter et forbudmod afbrænding.Afvisning af kravet om beskyttelse af kulstofrige jorde på grund af en manglende definitionfra Kommissionens side.Mulighed for at medlemsstaterne kan udsætte opdatering af deres kortmateriale med henblikpå at indarbejde elementer i det grønne krav om miljøfokusområder. Henset til at landskabs-træk i nogle medlemsstater indgår i det støtteberettigede areal og i andre medlemsstater ik-ke, så vil det uanset denne forskel være muligt at medregne landskabstræk under det grøn-ne krav om miljøfokusområder.Administrative sanktioner i relation til overtrædelser af de grønne krav vil kunne gå op til125 % af den grønne udbetaling. I forhold til identifikation og kontrol af markblokke blev derindført en tolerancemargin, der bliver fastsat af Kommissionen.Anvendelsen af en fast korrektionssats (flat-rate) bliver begrænset.

Rådets politiske enighed af den 24.-25. juni 2013På rådsmødet den 24.-25. juni 2013 blev der med enstemmighed opnået politisk enighed omforslaget om den horisontale forordning. Dermed kunne det irske formandskab på grundlag afdet reviderede forhandlingsmandat forhandle en politisk aftale på plads med Europa-Parlamentet og Kommissionen den 26. juni 2013.Hovedelementerne omfatter blandt andet, at medlemsstaterne ikke skal betale morarenter tilstøttemodtagerne fra det nationale budget, hvis betalingsfristen ikke bliver overholdt. Medlems-staterne kan fortsat beholde 20 % og Kommissionen 80 % af et beløb, der bliver opkrævet hosen støttemodtager, der har fået uretmæssig støtte. En lignende bestemmelse i forhold til denprocentdel, som medlemsstaterne må beholde af inddrevne beløb ved sanktioner på krydsover-ensstemmelse, blev også fastholdt på 25 %. Betalingsorganerne skal ikke afholde 100 % af ud-gifterne, når et krav om tilbagebetaling, rejst mod en støttemodtager, ikke er blevet inddrevetinden for 4 eller 8 år. I stedet blev den nuværende bestemmelse fastholdt, således at beløbetbliver delt lige mellem medlemsstaten og Kommissionen. Hvis medlemsstaterne ikke har sendt29

fornøden kontrolstatistik til Kommissionen senest 6 måneder efter en fastsat frist, kan Kommis-sionen permanent suspendere op til 1,5 % af medlemsstaternes månedlige betalinger.Der vil fremover være offentliggørelse af alle støttemodtagere, som modtager over 1.250 € (ca.9375 kr.) om året. Beslutninger vedrørende finansiel disciplin skal ske ved den almindelige lov-givningsprocedure mellem Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til Traktatens artikel 43, stk.2. Finansieringen af krisereserven for landbrugssektoren, som udgør 400 mio. € årligt (2011 pri-ser) (ca. 3 mia. kr.), sker ved hjælp af finansiel disciplin, det vil sige en lineær reduktion af dendirekte støtte over 2.000 € (ca. 15.000 kr.). Uforbrugte midler fra krisereserven år N-1 udbeta-les til støttemodtagere af direkte støtte år N. Herved opnås en forenkling og betalingsorganerneskal alene håndtere en population af støttemodtagere årligt.I forhold til sanktioner af den grønne betaling blev det fastlagt, at sanktionen skal indfases til atkunne gå 25 % over den grønne betaling. Der var enighed om, at vandrammedirektivet og pe-sticiddirektivet samt beskyttelse af vådområder og kulstofrige arealer på nuværende tidspunktikke skal indgå i krydsoverensstemmelse. Der var endvidere enighed om at sikre forenkling påen række mindre punkter i forhold til tolerancemargin indenfor markblokke og i forhold til regi-streringen af elementer i miljøfokusområder udenfor det støtteberettigede areal i markbloksy-stemet (LPIS).Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013med henblik på en statusredegørelse.UdtalelserForslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,der er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24.januar 2013. Ændringsforslagene blev herefter forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamlingden 13. marts 2013.Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:-Opbakning til Kommissionens krav om, at det godkendende organ skal foretage et udvidetantal fysiske genkontroller i forbindelse med den årlige kontrol af betalingsorganernes regn-skab.-Europa-Parlamentet ønsker at blive inddraget i beslutningsproceduren om finansiel disciplin(reduktion) i forhold til den direkte støtte.-For så vidt angår delegerede retsakter ønsker udvalget generelt en øget anvendelse af disse,og dermed færre gennemførelsesretsakter. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakterbliver dog kun tillagt Kommissionen i en periode på fem år.-I relation til sanktioner lægges der op til, at grønning skal være en separat betaling fra ba-sisordningen, underforstået at sanktion af grønning ikke skal påvirke grundbetalingsordnin-gen.-Europa-Parlamentet ønsker at undgå, at der indføres nye overvågnings- og sanktionssyste-mer i forbindelse med de grønne krav.-Vedrørende bedriftsrådgivning udvider udvalget den obligatoriske dækning af ordningen, tilogså at omfatte rådgivning om bæredygtig udvikling i relation til økonomiske aktiviteter ioverensstemmelse med tiltag under landdistriktsprogrammet.-Europa-Parlamentet foreslår ligeledes, at medlemsstaterne får mulighed for at udbetale for-skud efter, at de administrative kontroller er gennemført. Det vil sige, at de fysiske kontrol-ler ikke behøver være gennemført. Ligesom der indføres mulighed for forskud før 16. okto-ber i ekstraordinære tilfælde.30

Det bliver endvidere foreslået, at medlemsstaterne kan indføre et advarselssystem i tilfældeaf ikke-grove førstegangsovertrædelser af krydsoverensstemmelsesreglerne.Det foreslås også, at vandrammedirektivet og pesticiddirektivet ikke omfattes af krydsover-ensstemmelse.Europa-Parlamentet foreslår, at en række krav under krydsoverensstemmelse fjernes, her-under hormondirektivet, identifikation og registrering af husdyr samt bekæmpelse af BSEsamt en række GLM-krav vedrørende minimum plantedække, minimum jordforvaltning medhenblik på at hindre jorderosion, beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde samtgrundvandsdirektivet. Europa-Parlamentet udvider krydsoverensstemmelse med et nyt GLMkrav om bekæmpelse af antimikrobiel resistens (AMR).Det bliver fastholdt, at hvis medlemsstaterne ikke udbetaler landbrugsstøtten rettidigt tilstøttemodtagerne skal disse modtage morarenter fra det nationale budget. Dette gælder dogikke, når betalingsforsinkelsen ikke skyldes medlemsstaten.Europa-Parlamentet fastholder, at den procentdel, som medlemsstaterne kan beholde, nårdet lykkes at inddrive uretmæssige udbetalte beløb fortsat skal være 20 %.Det bliver generelt støttet, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, hvis de statistik-ker, som skal fremsendes til Kommissionen vedrørende gennemførte kontroller og resulta-terne heraf ikke bliver fremsendt rettidigt.Kommissionens overvågning af den fælles landbrugslovgivning skal i videst muligt omfangske på grundlag af eksisterende oplysninger, for eksempel Eurostat og Informationsnettetfor Landøkonomisk Bogføring.Hvis tilbagebetaling af uretmæssig modtaget støtte ikke har fundet sted senest fire år efterdatoen for tilbagebetalingsanmodningen eller senest otte år, hvis anmodningen bliver bragtfor en national domstol, bæres de finansielle konsekvenser af medlemsstaten.Europa-Parlamentet støtter offentliggørelse af støtte ydet til modtagerne.

Europa-Parlamentets forhandlere godkendte den 26. juni 2013 den politiske aftale om reformen.Europa-Parlamentet tog efterfølgende forbehold for en række elementer, der er en del af EU’sflerårige finansielle ramme for 2014-2020.Europa-Parlamentet forventes at stemme endeligt om den samlede landbrugsreform i løbet afefteråret 2013.Forslaget om overgangsbestemmelser for 2014 behandles i Europa-Parlamentets Udvalg forLandbrug og Udvikling af Landdistrikter. Den 24. juli 2013 fremlagde ordføreren et udkast til be-tænkning om forslaget, der forventes at blive behandlet i udvalget i september. Forslaget inde-holder blandt andet en præcisering af visse GLM-krav.KonsekvenserForslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspoli-tik ventes at have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrativekonsekvenser, konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget samt konsekvenser for miljøet ogbeskyttelsesniveauet. Det fulde omfang af konsekvenserne kendes endnu ikke, men der kan gø-res en række overordnede antagelser.Reformforslagene indebærer øgede krav til de udbetalende organer, som forventes at resultere ihøjere udgifter til IT og administration. Fødevareministeriet skønner, at Kommissionens frem-satte obligatoriske reformtiltag vil medføre implementeringsudgifter, primært på IT området, iperioden 2013-14 på mellem 162 og 187 mio. kr. Efterfølgende estimeres driftsudgifterne fra2014, primært pga. den øgede sagsbehandling, at udgøre mellem 140 og 162 mio. kr. årligt,som følge af reformen. Set i lyset af forhandlingssituationen på nuværende tidspunkt er den kla-31

re forventning, at en endelig reform vil medføre færre administrative merudgifter, end det erblevet anslået for Kommissionens oprindelige forslag. Nye elementer, som har væsentlige admi-nistrative konsekvenser i det horisontale forslag, er blandt andet harmonisering af betalingsfri-ster, rentekompensation, ændring af reglerne vedrørende inddrivelse af uretmæssigt udbetaltebeløb, nye GLM krav, inkludering af vandrammedirektivet og pesticiddirektivet i krydsoverens-stemmelse, nye krav til det godkendende organs revision af betalingsorganet og øget komplek-sitet i forhold til sanktionsberegninger. De nye GLM-regler vil indebære, at myndighederne skalopbygge nye registre og indføre nye elementer i kontrollen. Kravet om bevarelse af jordens or-ganiske indhold vil sandsynligvis føre til forøget ressourceforbrug til administration og kontrol,da medlemsstaterne ved gennemførelsen af dette krav skal analysere og dokumentere om et in-strument, som for eksempel forbud mod afbrænding af stubbe, er egnet til at bevare jordensorganiske indhold. Forslaget om at lade krydsoverensstemmelse omfatte vandrammedirektivetventes at forøge ressourceforbruget til kontrol og administration.Ændringerne af GLM-reglerne samt inkludering af vandrammedirektivet vil antageligvis have be-tydning for erhvervet, men de præcise konsekvenser kan endnu ikke kvantificeres. De be-grænsninger eller foranstaltninger, som landbrugerne kan blive pålagt at foretage som led ivandrammedirektivet, er individuelle for hver enkelt landbruger. Dette kan gøre det vanskeligtat etablere en nogenlunde ensartet og proportional bedømmelse af overtrædelser.Ændringen af reglerne, der er omfattet krydsoverensstemmelse, vil formentlig få indflydelse påmiljøet. Det præcise omfang heraf kendes endnu ikke.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug). Der er indkommet følgende bemærkninger:Landbrug & Fødevarer bemærkede overordnet på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. okto-ber 2011, at de nye tiltag ikke bidrager til at gøre landbrugspolitikken mere veldefineret ogskarp. Tværtimod lader den til at blive mere indviklet. Der er et stort behov for forenkling. Hvadangår bedriftsrådgivning bør det være op til de enkelte medlemsstater, om de vil indføre nogetsådant i regi af landdistriktsprogrammerne.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærk-ninger:Landbrug & Fødevarer bemærker med hensyn til krydsoverensstemmelse og GLM, at der ikke ertale om en reel forenkling. Selvom der fjernes en række krydsoverensstemmelseskrav, overfø-res den del af disse krav i stedet som en række udvidede GLM-krav. Derfor er det reelt kunganske få krav, der fjernes. Derudover udvides GLM-kravene særligt med et nyt krav om be-skyttelse af vådområder og kulstofrige jorder (blandt andet pløjeforbud). Desuden ligger dermuligvis en udvidelse i kravene om minimum plantedække, minimum jordforvaltning (jorderosi-on), bevarelse af jordens organiske indhold, landskabselementer m.v. Derudover vil vandram-medirektivet og pesticiddirektivet blive omfattet af krydsoverensstemmelse, når disse er blevetimplementeret i medlemsstaterne. Landbrug & Fødevarer finder, at det samlet set ligner det enopstramning af det eksisterende system, hvilket man finder højest uhensigtsmæssigt. Landbrug& Fødevarer mener, at det er vigtigt at skabe et slankere og mere målrettet system for kryds-overensstemmelse, som er mere enkelt for landmanden at håndtere, og som er lettere for myn-dighederne at administrere. Derudover er det vigtigt at fokusere på at skabe mere proportionali-tet i den måde, hvorpå man vurderer overtrædelser. Procentvise støttenedsættelser er ikke pro-portionale.32

Landbrug & Fødevarer påpeger, at det er vigtigt, at GLM-kravene er udformet på en måde, somunderstøtter en miljø- og klimarigtig landbrugsproduktion, men som ikke lægger hindringer i ve-jen for udviklingen af en konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Det er endnu svært at vurderehelt konkret, hvad der ligger i de nye og udvidede GLM-krav, da det er op til de enkelte med-lemsstater at definere de nationale GLM-krav. Dog er der en række konkrete spørgsmål, somdet er vigtigt at forholde sig til allerede på nuværende tidspunkt. Hvordan defineres eksempelvisvådområder og kulstofrige jorder – og hvordan defineres græsarealer i den sammenhæng? Altefter hvordan disse arealer defineres, kan det give alvorlige problemer i Danmark, hvor eksem-pelvis mange lavbundsarealer opdyrkes.Idet EU er ved at udarbejde en strategi for bekæmpelse af invasive arter, mener Landbrug &Fødevarer ikke, at en sådan strategi bør foregribes ved at udvide et GLM-krav til også at omfat-te bekæmpelse af invasive arter og skadedyr.Samlet set er Landbrug & Fødevarer ikke begejstret for Kommissionens forslag til en opstram-ning af krydsoverensstemmelsessystemet. I stedet bør der arbejdes for en signifikant forenklingaf systemet, så det bliver slankere, mere proportionalt og indeholder mere simple og målrettedekrav, som er lettere at administrere og lettere for landmanden at håndtere.For så vidt angår bedriftsrådgivningsordning, finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at syste-met forbliver frivilligt at deltage i for den enkelte landmand, sådan som Kommissionen læggerop til. Landbrug & Fødevarer mener endvidere, at det er vigtigt, at systemet udvides til at om-fatte en mere helhedsorienteret rådgivning for landmanden.Landbrug & Fødevarer bemærker supplerende, at det er vigtigt at skabe rammerne for en effek-tiv og målrettet kontrol ude hos landmanden. Dette kan gøres dels ved at fokusere på at mini-mere den fysiske kontrolprocent, dels ved at fokusere på, at så mange typer af kontroller sommuligt samordnes, så landmanden ikke oplever et stort antal kontrolbesøg fra den samme myn-dighed. Landbrug & Fødevarer finder, at krydsoverensstemmelse bør begrænses til kun at gældefor den såkaldte grundbetalingsordning i søjle I. Endvidere gør Landbrug & Fødevarer opmærk-som på, at de overgangsforanstaltninger, der foreslås indført vedrørende permanente græsarea-ler for årene 2014 og 2015 justeres og ændres for det tilfælde, at der sker ændringer i definitio-nen af permanent græs.Landbrug & Fødevarer præciserer, at det er vigtigt, at bedriftsrådgivningssystemet også kanomfatte en mere helhedsorienteret rådgivning for landmanden. Ikke mindst er det vigtigt, at derer tilskudsmuligheder til en mere helhedsorienteret rådgivning under landdistriktsprogrammet.Dog bør det kun være obligatorisk for medlemslandene at indføre et system, der omfatterkrydsoverensstemmelse og de nye krav i den grønne komponent.Derudover gav udviklingen under det danske formandskab anledning til følgende supplerendebemærkninger:RentekompensationDet er vigtigt at holde fast i Kommissionens forslag om rentekompensation ved for sene betalin-ger, da det vil stille myndighederne og støttemodtagere (ikke mindst landmænd) mere lige.Danske landmænd og virksomheder bliver generelt mødt med krav om rentekompensation vedfor sen indbetaling. Kommissionens forslag bør derfor ikke afvises.Lempelse af krav om indtegning af landskabselementerLandbrug & Fødevarer støtter fuldt ud op om at lempe kravet til indtegning af landskabselemen-33

ter på markkort, således at disse kun indikeres i ansøgningsskemaet. Dette vil være en væsent-lig administrativ forenkling for både for landmænd og for myndigheder, og vil være med til atafhjælpe nogle af de udfordringer man sandsynligvis vil stå med i Danmark i forhold til imple-menteringen af de kommende regler omkring den grønne komponent.Sanktioner for grøn komponentDet er glædeligt, at der blandt medlemsstaterne er et udbredt ønske om, at sanktioner formanglende overholdelse af kravene i den grønne komponent skal begrænses til at kun at påvir-ke den betaling, der går direkte til den grønne komponent.Opstramning af krydsoverensstemmelseskravSom Landbrug & Fødevarer tidligere har nævnt, er det højest uhensigtsmæssigt, at det nuvæ-rende system for krydsoverensstemmelse og GLM tilsyneladende foreslås opstrammet. Det erhelt centralt, at der skabes et slankere og mere målrettet system for krydsoverensstemmelse.Derfor bør hverken vandrammedirektivet eller pesticiddirektivet inkluderes i krydsoverensstem-melse fremadrettet. Ligeledes er det vigtigt, at de foreslåede justerede GLM-krav, eksempelvisvedr. jordens organiske indhold og beskyttelse af kulstofrige, ikke indeholder unødige skærpel-ser, men derimod begrænses til et absolut minimum.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer siggenerelt til de tidligere afgivne høringssvar, og understregede betydningen af at sikre proportio-nalitet ved sanktioner for eksempel i form af et fast loft for sanktionens størrelse. Landbrug &Fødevarer ønskede ikke, at vandrammedirektivet eller pesticiddirektivet indgik i krydsoverens-stemmelse, men ønskede derimod, at kravene under krydsoverensstemmelse blev forenklet ogreduceret. Landbrug & Fødevarer støttede generelt offentliggørelse af støttemodtagere.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-relt til de tidligere afgivne høringssvar. Betydningen af forenkling blev således understreget –især med hensyn til krydsoverensstemmelse. I relation til sanktioner for overtrædelse af degrønne krav blev det fremført, at en sanktion på 30 % af den direkte støtte må anses for at væ-re en reel sanktion. Derfor skulle sanktionen ikke gå udover den grønne betaling. Dette begrun-des med, at udgifterne til gennemførelse af de grønne krav i reglen vil være mindre end dettebeløb.Forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 har Landbrug & Fødevarerfremsendt følgende høringssvar:I Kommissionens forslag til overgangsordning foreslås det, at krydsoverensstemmelseskravetmed ophæng i grundvandsdirektivet, i Danmark kaldet krav 1.1, overføres fra miljøområdet tilGLM-området. Det vil efter Landbrug & Fødevarers opfattelse medfører en betydelig risiko fordobbeltsanktionering af en og samme overtrædelse.Det skyldes, at en overtrædelse af krav 1.1 (generel regel) også ofte samtidig fører til overtræ-delse af et af kravene 1.2-1.15 (mere specifikke regler inden for samme område). Det har hidtilikke været et problem, da krydsoverensstemmelsessystemet er indrettet således, at flere uagt-somme overtrædelser indenfor samme område anses som én overtrædelse og dermed kun giverén krydsoverensstemmelsessanktion. Men når krav 1.1 flyttes til GLM-området, vil landbrugerenfå en dobbeltsanktion såfremt han ved en og samme forseelse overtræder både den generelleregel og en af de specifikke regler.

Landbrug & Fødevarer mener derfor ikke, at krav 1.1 skal flyttes over til GLM-området. Alterna-tivt kan der laves en særbestemmelse om, at krav 1.1 sanktioneres som om det stadig var be-liggende under miljøområdet, eller der kan laves en bestemmelse om, at krav 1.1 kun anses forovertrådt såfremt der ikke samtidig er overtrædelse af en af de specifikke regler under krav 1.2-1.15.Problemstillingen er alene aktuel i overgangsperioden, da GLM og miljø fremadrettet i denkommende reform vil være placeret i samme område.I forlængelse af møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 har Danmarks Naturfred-ningsforening fremsendt et skriftligt høringssvar. Danmarks Naturfredningsforening er imod Eu-ropa-Parlamentets ændringsforslag om at reducere omfanget af krydsoverensstemmelse. Dan-marks Naturfredningsforening finder endvidere, at vandrammedirektivet og pesticiddirektivetbør omfattes af krydsoverensstemmelse. Beskyttelse af kulstofrige jorde bør efter DanmarksNaturfredningsforenings vurdering fortsat indgå i krydsoverensstemmelse. Danmarks Naturfred-ningsforening mener, at sanktionerne for manglende opfyldelse af de grønne krav til den direktestøtte skal være minimum 50 % eller højere, så der gives en reel tilskyndelse til at overholdereglerne.Økologisk Landsforening kan i princippet bakke op om rationalet for krydsoverensstemmelse.Foreningen oplever dog, at der er et stort behov for at justere krydsoverensstemmelseskravet,således at tilbagebetalingskrav udløst af overtrædelser i husdyrproduktionen sættes i forhold tilhusdyrproduktionens relative størrelse sammenholdt med arealet. De nuværende krav medfø-rer, at det er økonomisk risikabelt at have et husdyrhold på bedrifter med store arealtilliggen-der, da tilbagebetalingskravet udgør en procentdel af arealstøtten. Foreningen er i øvrigt usikkerpå indholdet i oplægget fra Kommissionen til ændring af krydsoverensstemmelseskravet. For-eningen kan ikke læse sig til, om det alene foreslås at grønningskomponenterne også omfattesaf krydsoverensstemmelseskrav, eller om der lægges op til at alle tilskudsordninger til natur,miljø og klima i søjle II skal omfattes af krydsoverensstemmelse. Økologisk Landsforening vilgerne advare mod, at frivillige natur-, miljø- og klimatilskud omfattes af krydsoverensstemmel-se. Det vil være en alvorlig barriere for trækket på disse ordninger. Foreningen mener også, atdet skal overvejes nærmere om grønningskomponenterne egner sig til at bliver omfattet afkrydsoverensstemmelse.Foreningen efterspørger, at der gøres tiltag til at krydsoverensstemmelseskrav på husdyrområ-det tilpasses, så den økonomiske konsekvens sættes i forhold til husdyrproduktionens relativestørrelse sammenholdt med landbrugsarealet, så små husdyrproduktioner ikke udløser ufor-holdsmæssigt høje tilbagebetalingskrav på bedrifter med store arealer. Økologisk Landsforeningfremhæver, at foreningen læser oplægget således, at der er risiko for, at den nuværende støttetil ekstensivt landbrug i en fremtidig ordning omfattes af krydsoverensstemmelseskrav. Forenin-gen mener, det vil være meget begrænsende for søgningen på ordningen. Krydsoverensstem-melsesreglerne indebærer, at overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav udgør en stor øko-nomisk risiko for landbrugerne. Det bør derfor kun være de obligatoriske regler, der er omfattetaf krydsoverensstemmelse, det skal ikke være frivillige ordninger. Det skal i den forbindelse og-så stå klart, at uanset, at økologi anses for at leve op til grønningskravene, så skal økologi ikkeunderlægges krydsoverensstemmelsesregler.Concord Danmark mener, at der bør inkluderes en ekstern dimension i de fremlagte overvåg-nings- og evalueringsmålsætninger, der overvåger den fælles landbrugspolitiks indvirkning påfødevaresikkerhed og -produktion i udviklingslande i overensstemmelse med Lissabon-traktaten,TEUF artikel 208.35

Evalueringssystemet som foreslået af Kommissionen i forordningen om finansiering, forvaltningog overvågning af den fælles landbrugspolitik har tre målsætninger: a) holdbar fødevareproduk-tion, b) bæredygtig forvaltning af naturressourcer og c) balanceret områdeudvikling. En fjerdemålsætning, der overvåger landbrugspolitikkens eksterne indvirkning på EU’s udviklingspolitiskeforpligtelser samt udviklingslandenes fødevareproduktionskapacitet, småbønders indkomst-grundlag og den økonomiske og fysiske adgang til land i udviklingslande med udgangspunkt iprincippet om retten til mad bør tilføjes.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning,innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimafor-andringer. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge atbruge en større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endviderelægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriberforhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme. Regeringen vil arbejde for at sikre en sundforvaltning af EU’s midler og samtidig søge at sikre en enkel administration. Således bør om-kostningerne til administration og kontrol være proportionale med den risiko som fondene even-tuelt kan udsættes for. Regeringen er enig i princippet bag krydsoverensstemmelse og GLM oglægger vægt på, at producenter og myndigheder ikke pålægges uforholdsmæssigt store admini-strative byrder. Regeringen støtter større åbenhed omkring de midler, der udbetales fra land-brugsfondene.Regeringen støtter den politiske enighed fra rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni2013, og regeringen arbejder for en hensigtsmæssig tidshorisont for implementeringen af re-formen.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer blev med enstemmighed opnået politisk enighed i Rådet om forslaget om den horisontaleforordning den 24.-25. juni 2013.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg i skriftlig procedure den 10. juli 2013forud for rådsmøde den 15. juli 2013, jf. samlenotat oversendt den 4. juli 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. juni 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013, jf. samlenotat oversendt den 12. juni 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. april 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 22. april 2013, jf. samlenotat oversendt den 11. april 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013, jf. samlenotat oversendt den 7. marts 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2013 forud for rådsmø-det (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013, jf. samlenotat oversendt den 14. februar2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for råds-mødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. de-cember 2012.36

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november2012 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotatoversendt den 15. november 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmø-det (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober2012.Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg om forslaget den 13. september2012.Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.Forslaget har været forelagt folketingets Europaudvalg den 9. maj 2012 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 14. -15. maj, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. ok-tober 2011.Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordningfor landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) og om forslag til Rå-dets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbin-delse med den fælles markedsordning om landbrugsprodukterKOM (2011) 626, KOM(2011) 629, KOM (2012) 535 og KOM (2013) 226Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2013.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om den fælles markeds-ordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) samt forslag til forordning om fast-sættelse af visse støttesatser og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning.Kommissionens forslag vedrørende den fælles markedsordning viderefører stort set de nuvæ-rende ordninger, om end med mindre tilpasninger for visse ordninger. For intervention, privatoplagring og klassificering er reglerne stort set uændrede. Kvotesystemet for sukker ophævesultimo september 2015. Medlemsstaterne forpligtes til at anerkende producentorganisationer oginterprofessionelle organisationer i alle sektorer, der er omfattet af den fælles markedsordning.Støtteordningen for skolefrugt forsætter uændret, dog er budgettet øget. De nuværende be-stemmelser vedrørende kriseforanstaltninger videreføres nogenlunde uændrede, dog udbredesde til at omfatte flere sektorer. Endvidere kan krisestyring i visse tilfælde finansieres via den så-kaldte særlige krisereserve. For visse støttesatser og restitutioner vil fastsættelsen af dissefremover ske ifølge proceduren i artikel 43, stk. 3 i TEUF, hvorfor forslag til forordning herom erfremsat. Kommissionen har fremlagt et revideret forslag, som tager højde for Kroatiens tiltræ-delse til EU, der er planlagt til den 1. juli 2013. Kommissionen har endvidere fremlagt et yderli-37

gere forslag om overgangsbestemmelser. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts2013 blev der opnået generel indstilling om forslaget. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den24.-25. juni 2013 blev der med kvalificeret flertal opnået politisk enighed om et revideret man-dat på forslaget om markedsordningen. På grundlag af det reviderede mandat indgik Rådet den26. juni 2013 en politisk aftale med Europa-Parlamentet og Kommissionen om forslaget. Euro-pa-Parlamentet valgte dog efterfølgende at tage forbehold for en række af de landbrugselemen-ter, der indgår i EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Forslaget er sat på dagsordenenfor rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 med henblik på en statusredegø-relse.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 626 og KOM (2011) 629 af 12. oktober 2011 fremlagt for-slag til forordning om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsord-ningen) samt forslag til forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner iforbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslagene er modtaget ien dansk sprogudgave den 18. oktober 2011. Kommissionen har fremsat revideret forslag vedKOM (2012) 535 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i en dansk sprog-version den 3. oktober 2012. Kommissionen har endvidere fremsat et overgangsforslag KOM(2013) 226 af 18. april 2013. Overgangsforslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 19.april 2013.Forslag om markedsordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedta-ges af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslag om foranstaltninger til fastsættelse af visse støttesatser og restitutioner er fremsat medhjemmel i artikel 43, stk. 3 i TEUF og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013med henblik på en statusredegørelse.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdForslaget viderefører i store træk de nuværende ordninger under fusionsmarkedsordningen, dogmed visse tilpasninger for nogle af ordningerne.InterventionReglerne for intervention videreføres stort set uændret. Produkterne, der kan interveneres, erstort set uændrede. Dog foreslås det, at sorghum og hård hvede ikke længere kan interveneres.Der vil således fremover kunne foretages intervention af blød hvede, byg, majs, ris, oksekød,smør og skummetmælkspulver.Opkøb til intervention kan finde sted til en fast opkøbspris eller til priser fastsat ved licitation.Der kan fortsat ske opkøb til intervention til fast pris for 3.000.000 tons blød hvede, 30.000 tonssmør og 109.000 tons skummetmælkspulver. Opkøb til intervention af disse produkter ud overde nævnte mængder kan ske ved licitation. Der er desuden mulighed for at åbne for interventi-on af byg, majs, oksekød og ris ved licitation.

Støtte til privat oplagringSom noget nyt kan der ydes støtte til privat oplagring af hørfibre og skummetmælkspulver.Støtte til privat oplagring vil herefter omfatte hvidt sukker, olivenolie, hørfibre, oksekød, smør,skummetmælkspulver, svinekød samt fåre– og gedekød. Forpligtelsen til hvert år at åbne forstøtte til privat oplagring af smør udgår, mens støtte hertil fremover kan ydes på linje med deøvrige nævnte produkter.Der er ikke længere faste udløsningspriser for indledning af støtte til privat oplagring af svine-kød, oksekød, olivenolie og sukker. Kommissionen kan i stedet fastsætte betingelserne for ind-ledning af støtte til privat oplagring ved delegerede retsakter, og betingelserne kan både tageudgangspunkt i priser og i skøn vedrørende markedssituationen og sektorens økonomiske for-hold.SkolefrugtForslaget lægger op til, at støtteordningen for skolefrugt forsætter uændret. Budgettet stiger frade nuværende 90 mio. € til 150 mio. € pr. skoleår. EU’s medfinansiering sættes op til 75 % fra50 % (90 % i fjernområderne).SkolemælkReglerne er uændret i forhold til de nugældende regler med undtagelse af, at medlemsstater,der ønsker at deltage i ordningen, først fastlægger en strategi for dens gennemførelse.Støtte i olivenolie- og spiseolivensektorenStøtte til treårige arbejdsprogrammer for producentorganisationer i olivensektoren er beløbs-mæssigt uændret. Det er nu præciseret, at støtten kan udbetales til 1) forbedring af miljøet, 2)forbedring af produktkvaliteten og 3) sporbarhed og certificering.Støtte til mælkesektorenDer kan ikke længere betales støtte til skummetmælkspulver, der anvendes til foder, og tilskummetmælkspulver, der anvendes til kasein og kaseinater.BiavlEU-finansieringen til biavlsprogrammer er ændret til op til 50 %, hvor den i dag skal bestå af li-ge dele national og EU-finansiering. De støtteberettigede tiltag fremgår ikke længere af forord-ningen, men skal fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsakter.Klassificering og kvoterSukkerordningen, herunder kvoterne, ophører med udgangen af markedsåret 2014/2015, den30. september 2015. Produktionen af sukker skal dog fortsat baseres på aftaler mellem avlerneog sukkervirksomheder. I forslaget lægges der op til, at Kommissionen via delegerede retsaktertillægges beføjelse til at fastsætte rammerne for sådanne aftaler.Mælkekvoter er ikke berørt, idet de gældende bestemmelser forbliver i kraft. Mælkekvoterneskal således ophøre pr. 1. april 2015.Bestemmelserne om klassificering af slagtekroppe af svin, kvæg, geder og får samt det tilhø-rende bilag er afløst af en hjemmel for Kommissionen til at fastsætte bestemmelser herom veddelegerede retsakter.HandelsnormerForslaget indeholder de centrale bestemmelser fra det verserende forslag til ændring af reglerne39

for handelsnormer (produktstandarder), KOM (2010) 738. Dette forslag indgår i kvalitetspakken(KOM (2010) 738 og KOM (2010) 733 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter), som hartil formål at indføre en sammenhængende kvalitetspolitik for landbrugsprodukter. En rækkeprodukter er i dag dækket af handelsnormer, blandt andet frugt og grønt, olivenolie, fjerkræ ogvin. Forslaget om handelsnormer indeholder muligheden for fastsættelse af yderligere specifikkehandelsnormer, samt angivelse af oprindelses- og produktionssted, samt regler for ønologiskefremgangsmåder. Endvidere omfatter forslaget en generel handelsnorm om, at produkter tilhuman konsum skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet.MælkepakkenForslaget indeholder de centrale bestemmelser fra mælkepakken KOM (2010) 728, herunder be-stemmelser om kontraktforhold og kontraktforhandlinger i mejerisektoren, hvilket omfatter mu-ligheden for, at en medlemsstat gør kontrakter obligatoriske, oplysninger som kontrakten blandtandet skal indeholde, samt producentorganisationers mulighed for inden for visse lofter at for-handle kontrakt (og pris) med et mejeri på sine medlemmers vegne.Producentorganisationer/Interprofessionelle organisationerEn væsentlig forandring i forhold til tidligere er, at medlemsstaterne får en generel forpligtelsetil at anerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisationer (også kaldetbrancheorganisationer)i samtlige sektorer. På nuværende tidspunkt gælder denne forpligtelsekun i visse sektorer som for eksempel frugt- og grøntsagssektoren. Bestemmelser for disse or-ganisationer, som er blevet anerkendt, udbredes til alle sektorer, herunder bestemmelsen om,at de kan udvide deres regler til at gælde ikke-medlemmer i samme økonomiske område, så-fremt organisationen eksempelvis er repræsentativ for produktionen af et givent produkt. Ikke-medlemmer kan endvidere blive pålagt at skulle svare kontingent til organisationerne.Import og eksportReglerne om import, herunder importlicenser, importtold og afgifter og importkontingenter, for-enkles, idet en række særbestemmelser fjernes. Dette gælder blandt andet beregningen af im-porttold vedrørende korn og ris, suspension af importtold på sukker og særlige importbestem-melser for humle. Hovedindholdet i reglerne er dog uændret, og bestemmelserne vil fremoverblive fastlagt ved gennemførelsesbestemmelser og delegerede retsakter.Landbrugsethanol, vin, fåre- og gedekød, frugt og grøntsager samt olivenolie og spiseoliven kanikke længere opnå eksportrestitution. En del af udmøntningen af reglerne er overført til forord-ningen om fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordningfor landbrugsprodukter. Dette omfatter eksempelvis procedurer og hyppighed for fastsættelse afeksportrestitutioner og særlige regler om justering af eksportrestitutioner for korn og ris.Særlige bestemmelser, herunder kriseforanstaltningerDe gældende regler for iværksættelse af kriseforanstaltninger videreføres. Bestemmelsen fore-slås imidlertid udvidet til at omfatte flere sektorer, for eksempel frugt- og grøntsektoren. Ord-ningerne (dyresygdomme og manglende forbrugertillid) er fortsat 50 % nationalt medfinansie-rede, mens der for de øvrige ikke er krav om national medfinansiering.Den særlige krisereserve på i alt 3,5 mia. € (i faste 2011-priser) i perioden 2014-2020 (det vilsige 500 mio. € årligt), som Kommissionen har foreslået i forbindelse med den fremtidige fler-årige finansielle ramme, kan i krisesituationer anvendes til udgifter til intervention, støtte til pri-vat oplagring, eksportrestitutioner samt til de nævnte kriseforanstaltninger. Midlerne kan an-vendes, når finansieringen heraf ikke kan ske inden for de disponible lofter. Midlerne fra denne40

fond kan i henhold til udkast til den interinstitutionelle budgetaftale anvendes efter Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse af forslag fra Kommissionen.Kommissionen får endvidere udvidet adgang til at indføre tiltag til at løse specifikke problemer,dog kun i strengt nødvendigt omfang og i strengt nødvendigt tidsrum.Fastsættelse af støttesatser og restitutionerKommissionen har fremlagt et separat forslag KOM (2011) 629 for, hvilke procedurer der frem-over skal anvendes ved fastsættelse af støttesatser og lignende. Kommissionen foreslår, at enrække foranstaltninger skal behandles efter lovgivningsproceduren i TEUF artikel 43, stk. 3, hvorKommissionens forslag vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget omfatter fastsættel-se af støtte til uddeling af mejeriprodukter til skoleelever (Skolemælksordningen), og fastsættel-se af særlige eksportrestitutioner for korn og ris. Dette forslag vedrører således den konkretefastsættelse af støttesatser, mens hjemlen til at yde disse former for støtte er fastlagt i den fæl-les markedsordning.Kommissionens reviderede forslagDen 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et ændringsforslag, der tager højde for Kroa-tiens indtrædelse i EU. Her tages blandet højde for overgang til støtteprogrammer i vinsektoren,bestemmelser vedrørende betegnelser for vin samt varebetegnelser for oksekød.Kommissionens overgangsforslagKommissionen fremlagde den 18. april 2013 et overgangsforslag, som tager hensyn til, at for-handlingerne om den samlede landbrugsreform er forsinkede. Af forslaget fremgår det, at denfælles markedsordning som forventet træder i kraft i januar 2014. Den eneste ændring er, atartikel 111 i den nuværende fælles markedsordning (EF) Nr. 1234/2007 omhandlende støtte tilsilkeormesektoren fortsætter frem til 31. marts 2015, hvorefter den overføres til direkte støtte.Overgangsforslaget forventes vedtaget under litauisk formandskab i anden halvdel 2013.Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013Der blev opnået enighed om en aftale om den flerårige finansielle ramme i Det Europæiske Rådden 7.-8. februar 2013. Enkelte elementer i forslaget om markedsordningen er blevet drøftet iforbindelse med forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Det er fast-lagt, at den såkaldte krisereserve for landbrugssektoren finansieres ved at tilbageholde en del afden direkte støtte, der så efterfølgende kan udbetales, hvis krisereserven ikke anvendes i løbetaf året. Selve størrelsen af krisereserven er sat til 2,8 mia. € over hele perioden.Den 27. juni 2013 indgik Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen en aftale om den fleråri-ge finansielle ramme for 2014-2020. Den reviderede aftale blev efterfølgende godkendt af rege-ringscheferne på Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013. På baggrund af den indgåede afta-le forventes Kommissionen at fremsætte et endeligt forslag, der skal godkendes i Det Europæi-ske Råd (med enstemmighed) samt i Europa-Parlamentet. Dette forventes at finde sted i løbetaf efteråret 2013.Rådets generelle indstillingRådet opnåede den 18.-19. marts 2013 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligtfremhæves:-Vinplantningsrettighederne erstattes af et nyt autorisationssystem med en udvidelse på optil 1 % årligt, hvilket skal træde i kraft den 1. januar 2019 og gælde frem til 1. januar 2024.41

Reglerne om henholdsvis nationale biavlsprogrammer, klassificering af slagtekroppe, samtde sektorer, hvortil der kan udstedes import- og eksportlicenser blev genindsat i forslaget.Reglen om klassificering, prisrapportering og referencepris i oksekødssektoren relateres tilalders- og ikke et vægtkriterium. Definitionen på voksent kvæg ændres til ”kvæg der er 8måneder eller derover”.Referencepriserne skal fastsættes ved anvendelsen af artikel 43, stk. 3. Referencepriserneskal ikke opdateres.Sukkerkvoterne forlænges med 2 år frem til 30. september 2017. Der sker ingen nyuddelingaf kvoter.Reglerne om kontraktforhold i mejerisektoren, som vedtaget i mælkepakken, blev indsat iforslaget. Mulighederne for ”Udvidelse af regler til ikke-medlemmer” og ”Finansielle bidragfra producenter, der ikke er medlemmer” vil fortsat ikke omfatte mælkesektoren, uden atdette berører gældende nationale regler. Reglerne om udvidelse af regler til ikke-medlemmer kan tillige omfatte regler om dyresundhed, plantesundhed og fødevaresikker-hed.En sammenslutning af producentorganisationer for frugt- og grøntsagssektoren kan opretteten driftsfond og dermed modtage EU-midler.Der blev gennemført tekstmæssige forenklinger af regelsættet omkring eksportrestitutioner.Artiklen om foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglende forbrugertillid somfølge af risici for folke-, dyre- og plantesundheden blev udvidet til at gælde yderligere sekto-rer (blandt andet hestekød).Det gøres frivilligt for medlemsstaterne at anerkende producent- og interprofessionelle orga-nisationer i de sektorer, hvor der i dag ikke er obligatorisk anerkendelse, samtidigt med atdet slettes, at disse organisationer ikke må indtage en dominerende position på et bestemtmarked.Den generelle handelsnorm slettes, hvorved status quo opretholdes. De nuværende krav omobligatorisk oprindelsesmærkning for markedsføring af friske frugter og grøntsager er indsati forslaget.Der genindsættes støtte til producentorganisationer for humle.Tilpasning til traktatens artikel 290 ”Delegerede retsakter” og artikel 291 ”Gennemførelses-retsakter”.Foranstaltninger mod markedsforstyrrelser er blevet præciseret for at skabe klarhed om for-holdet mellem de ekstraordinære foranstaltninger og de traditionelle markedsforanstaltnin-ger, samt sikre at de ekstraordinære foranstaltninger er tilstrækkelig fleksible til at blive an-vendt effektivt. Den gælder ikke for alle sektorer i den fælles markedsordning, den dækkerikke ”Andre produkter ”Foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglende forbrugertillid som følge af risicifor folke-, dyre- eller plantesundhed skal gælde for alle sektorer i den fælles markedsord-ning.

Rådets politiske enighed den 24.-25. juni 2013På rådsmødet den 24.-25. juni 2013 blev der med kvalificeret flertal opnået politisk enighed omforslaget om markedsordningen. Dermed kunne det irske formandskab på grundlag af det revi-derede forhandlingsmandat forhandle en politisk aftale på plads med Europa-Parlamentet ogKommissionen den 26. juni 2013. På det tidspunkt udestod aftalen om den flerårige finansielleramme stadig, hvorfor der blev taget et forbehold for elementer relateret hertil.Der blev opnået enighed om, at sukkerkvoterne skulle afskaffes i 2017. Der var også enighedom et nyt system for vinbeplantningsrettigheder fra 2016, der skal gælde til 2030 med mulighedfor 1 % årlig udvidelse. Der blev ikke ændret ved mælkekvoternes ophør i 2015 eller indført nyudbudsstyring i sektoren, men perioden for intervention af skummetmælkspulver og smør blev42

forøget med en måned. Det blev endvidere muligt for producentorganisationer i mælkesektorenat udvide deres regler til at gælde ikke-medlemmer. Der blev indført mulighed for støtte til pri-vat oplagring af ost under de europæiske kvalitetsordninger. Der bliver desuden mulighed forudbudsstyring af skinke under de europæiske kvalitetsordninger.Der blev enighed om frivillig anerkendelse af producentorganisationer, sammenslutninger afproducentorganisationer og interprofessionelle organisationer med enkelte sektorspecifikke und-tagelser, hvor der som i dag er obligatorisk anerkendelse. Der blev desuden fortaget en præci-sering af konkurrencelovgivningen i forhold til landbrugsområdet, og der var enighed om, atKommissionen kan angive retningslinjer, der skal bidrage til mere ensartet praksis.Medlemsstaterne fik generelt mulighed for at pålægge brug af skriftlige kontrakter i specifikkelandbrugssektorer. Inden for olivenolie, oksekød og korn blev det muligt for producentorganisa-tioner i disse sektorer at foretage for eksempel fælles afsætning under en række betingelserherunder også, at afsætningen højst omfatter 15 % af produktionen af det givne produkt. Derblev endvidere mulighed for at indføre yderligere handelsnormer.Den særlige krisereserve for landbruget på 400 mio. € (2011-priser) (ca. 3 mia. kr.) bliver fi-nansieret ved, at en reduktion af den direkte støtte (finansiel disciplin) blev fastholdt. Brugen afeksportrestitutioner skal alene ske som et element i anvendelsen af krisefonden.Der blev opnået et kompromis om anvendelsen af traktatens artikel 43, stk. 3, hvilket indebæ-rer at blandt andet fastlæggelse af referencepriser og fordeling af sukkerkvoter ikke vedtagesunder Traktatens artikel 43, stk. 3, men i stedet ved brug af den almindelige lovgivningsproce-dure i artikel 43 stk. 2, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet vedtager i fællesskab. Fastsæt-telse af blandt andet interventionslofter og støtte til privat oplagring samt øvrige priser, afgifterog restitutioner i sukkersektoren sker ved proceduren i artikel 43, stk. 3.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013med henblik på en statusredegørelse.UdtalelserForslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,der er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24.januar 2013. Ændringsforslagene blev herefter forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamlingden 13. marts 2013.Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:-Vinplantningsrettighederne skal fortsætte frem til år 2030 og sukkerkvotesystemet skalfortsætte frem til år 2020.-Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger kan tegne sig for max. 40 % af de ud-gifter, der afholdes inden for rammerne af driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren.-EU-finansiering af biavlsprogrammerne skal sættes op fra 50 % til 60 %.-Den frivillige kontraktmodel, der gælder i mælkesektoren og indebærer, at medlemsstaterkan vælge at gøre leveringskontrakter obligatoriske, skal udbredes til alle sektorer i denfælles markedsordning.-I tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser, skal Kommissionen kunne yde støtte til mælke-producenter, som frivilligt skærer deres produktion ned med mindst 5 % i en periode påmindst tre måneder, samt lægge en afgift på de mælkeproducenter, der i samme periodeøger deres produktion tilsvarende.43

Det skal være obligatorisk for medlemsstaterne at anerkende producentorganisationer i allesektorer i den fælles markedsordning. Hvorimod det skal være frivilligt at anerkende sam-menslutninger af producentorganisationer og interprofessionelle organisationer. Endviderefjernes bestemmelsen om, at producentorganisationer ikke må indtage en dominerende po-sition, henset til at problemet består i misbrug af en dominerende position.Indsættelse af definition af det relevante marked bestående af et produktmarked og et geo-grafisk marked samt definition af hvornår dominerende position er til stede.Kommissionen kan beslutte, at TEUF artikel 101, stk. 1 om EU’s konkurrenceregler ikke skalanvendes i perioder med alvorlige markedsforstyrrelser. Dette gælder blandt andet aftaler,beslutninger og samordnet praksis vedtaget af producentorganisationer og interprofessio-nelle organisationer forudsat, at deres aftaler m.m. søger at stabilisere sektoren ved at in-troducere prisfastsættelse og instrumenter til at kontrollere produktionen. Medlemsstatenskal have vurderet aftalen, og den kan højst gælde for et år.Der skal oprettes en 100 % EU-finansieret kriseforanstaltning til håndtering af markedsfor-styrrelser i frugt- og grøntsagssektoren.Endvidere skal alle sektorer i den fælles markedsordning være omfattet af den generellekrisebestemmelse, hvormed Kommissionen kan træffe de fornødne foranstaltninger i tilfæl-de af truende markedsforstyrrelser.Eksportrestitutioner skal kun benyttes som kriseforanstaltning i situationer med markeds-forstyrrelser.Endvidere skal Kommissionen regelmæssigt afrapportere til Rådet og Europa-Parlamentetom aktiviteterne i det europæiske prisovervågningsværktøj, hvilket blev etableret i 2009, ogKommissionen skal udarbejde en række rapporter blandt andet om handelsnormer, om suk-kersektoren og om anvendelse af konkurrencereglerne.Europa-Parlamentet støtter fastsættelsen af en generel handelsnorm, samt at Kommissio-nen gives beføjelse til at fastsætte specifikke handelsnormer for yderligere sekto-rer/produkter via delegerede retsakter.

Europa-Parlamentets forhandlere godkendte den 26. juni 2013 den politiske aftale om reformen.Europa-Parlamentet tog efterfølgende forbehold for en række elementer, der er en del af EU’sflerårige finansielle ramme for 2014-2020.Europa-Parlamentet forventes at stemme endeligt om den samlede landbrugsreform i løbet afefteråret 2013.Forslaget om overgangsbestemmelser for 2014 behandles i Europa-Parlamentets Udvalg forLandbrug og Udvikling af Landdistrikter. Den 24. juli 2013 fremlagde ordføreren et udkast til be-tænkning om forslaget, der forventes at blive behandlet i udvalget i september. Den fælles mar-kedsordning forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2014. Behovet for overgangsbestemmelserpå området er derfor begrænset.Europa-Parlamentet forventes at stemme endeligt om den samlede landbrugsreform i løbet afefteråret 2013.KonsekvenserKommissionen foreslår, at der i perioden 2014-2020 afsættes ca. 16,8 mia. € svarende til ca.126 mia. kr. (faste 2011-priser) til udgifter i forbindelse med markedsordningen for landbrugs-produkter. Denne andel opretholdes i den kommende budgetperiode, hvilket indebærer, atDanmark for perioden 2014-2020 vil skulle bidrage med ca. 336 mio. € (ca. 2,5 mia. kr.) til EU’smarkedsordning for landbrugsprodukter.44

Det bemærkes i øvrigt, at der udover udgifterne i markedsordningen afsættes 500 mio. € omåret (ca. 3,8 mia. kr.) til en særlig krisereserve uden for landbrugsbudgettet. Endvidere udvidesden Europæiske Globaliseringsfond til også at omfatte landmænd, ligesom visse udgifter til mar-kedspolitikken, der i perioden 2007-2013 blev finansieret under budgetkategori 2, overflyttes tilhenholdsvis budgetkategori 1 (intern fødevarehjælp til socialt udsatte) samt budgetkategori 3(veterinærfonden). Endelig vil markedsordningen for fiskeriprodukter fremover være indeholdt iHav- og Fiskerifonden under budgetkategori 2.Forslaget forventes, at gøre det lettere at gennemføre krisetiltag i tilfælde af kriser i visse sekto-rer. Derudover forventes det, at afskaffelsen af sukkerkvoterne kan medføre mindre lettelser idet administrative arbejde. Det forventes, at forslaget om en obligatorisk anerkendelse af pro-ducentorganisationer, sammenslutninger af disse og interprofessionelle organisationer kan med-føre øgede administrative omkostninger, blandt andet på grund af anerkendelsesprocedurer ogkontroller. Endvidere forventes forslaget om, at medlemsstaterne skal udarbejde en nationalstrategi i støtteordningen for skolemælk, at medføre øgede administrative konsekvenser, dog imindre grad.Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013Budgetniveauet for markedsudgifterne drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den fleråri-ge finansielle ramme for 2014-2020. Den aftale, der er indgået i Det Europæiske Råd den 7.-8.februar 2013 indebærer blandt andet, at det overordnede budgetloft for søjle I (direkte støtteog markedsudgifter) fastlægges til 277,9 mia. € (2011-priser) for perioden 2014-2020, hvilketer en reduktion på 3 % i forhold til Kommissionens forslag for perioden. Hovedparten af budget-loftet anvendes til direkte støtte, og der er ikke specifikt afsat en andel heraf til tiltag undermarkedsordningen. Der afsættes endvidere op til 2,8 mia. € (2011-priser) i perioden 2014-2020til krisereserven for landbrugssektoren, der finansieres ved at tilbageholde midler fra den direk-te støtte.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, atman generelt bør fastholde markedsorienteringen af landbrugspolitikken forudsat, at der er etsikkerhedsnet. Endvidere bør der lægges vægt på, at privat oplagring af smør forbliver obligato-risk. Hvad angår intervention, bør der ses nærmere på kvalitetskravene til blød hvede. Det ervigtigt at fastholde markedsordningen som et sikkerhedsnet frem for at inkludere krisestyrings-instrumenter og forsikringsordninger i landdistriktsforordningen.Endvidere bør definitionen af slagtekroppe ikke indskrænke muligheden for at yde eksportresti-tutioner. Muligheden for at få anerkendt producentorganisationer anses umiddelbart for positiv,men det blev understreget, at det ikke må underminere de allerede eksisterende andelsselska-ber.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærk-ninger:Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens indsats for en fortsat markedsorientering af denuværende markedsordninger. Det er centralt at eventuelle ændringer af de nuværende mar-kedsordninger sker på en måde, så virksomhedernes konkurrenceevne ikke forringes. Det inde-bærer blandt andet fælles faste regler, så renationalisering af landbrugsstøtten undgås, hvilketkan føre til konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne.45

Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at der sikres et reelt effektivt sikkerhedsnet for deprodukter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. I en tid med stigendeudsving i både råvare- og fødevarepriserne bør et af pejlemærkerne for EU’s markedspolitik væ-re at reducere den stigende volatilitet på markederne, der hverken er til gavn for producentereller forbrugere. Endelig bør tilpasningerne ske med en skelen til reformprocesserne i de lande,Danmark normalt sammenligner sig med, herunder USA, Canada og Oceanien, så der ikke ska-bes konkurrenceforvridninger.Landbrug & Fødevarer har følgende specifikke bemærkninger til forslaget:Privat oplagringLandbrug & Fødevarer mener, at muligheden for støtte til privat oplagring bør opretholdes ogeventuelt udvides og er derfor ikke enig i Kommissionens forslag om at ordningen for privat op-lagring af smør ikke længere skal være obligatorisk. Forslaget vil have uheldige konsekvenser,da den eksisterende ordning forebygger voldsomme prisudsving i detailhandelsprisen for smør itakt med sæsonvariationen i mælkeproduktion i Europa og dermed dæmper volatiliteten i pris-dannelsen for mælk. Landbrug & Fødevarer anser det således ikke for hensigtsmæssigt, at be-slutningen om oplagring skal være genstand for en årligt politisk drøftelse.InterventionLandbrug & Fødevarer støtter en videreførelse af interventionsinstrumentet, der i dag er reduce-ret til at tage højde for ekstreme situationer, idet interventionsprisen er sænket til et niveau,der gør systematisk salg til intervention urentabel. Intervention til fast pris er endvidere mæng-demæssigt stærkt begrænset og i stigende grad afløst af licitationsordninger, hvor prisen fast-sættes fra gang til gang afhængig af verdensmarkedet. Denne udvikling støtter Landbrug & Fø-devarer.I lyset af de senere års meget store prisudsving på foder mener Landbrug & Fødevarer, at derbør ses nærmere på interventionskvalitetskravene på blød hvede. Det danske klima og deskrappe danske gødningskriterier betyder, at dansk kornproduktion primært udgøres af foder-hvede (godt 50 % af den samlede kornproduktion), som ikke lever op til EU’s kvalitetsbestem-melser for salg til intervention. Der er således et hul i EU’s sikkerhedsnet. Danmark vil i højeregrad end andre lande blive påvirket af en situation, hvor priserne enten stiger eller falder mar-kant. For at bevare fokus på markedsorienteringen og intervention som et kriseinstrument fore-slår Landbrug & Fødevarer, at der etableres en licitationsordning for foderhvede (i lighed medden, der eksisterer for byg).ProducentorganisationerLandbrug & Fødevarer er positiv overfor, at man på EU-plan styrker landmændenes position ifødevarekæden gennem lempeligere krav for producentorganisationer. Det er dog en forudsæt-ning, at frivillighed er et bærende element, således at der ikke stilles bindende krav til organise-ringen af primærproducenter. Landbrug & Fødevarer støtter derfor ikke obligatorisk anerkendel-se af producentorganisationer samt udvidelse af regler for ikke-medlemmer. I Danmark er stør-stedelen af landbrugssektoren organiseret i andelsselskaber. Derfor lægger Landbrug & Fødeva-rer særlig stor vægt på, at der ikke må indføres regler, der medfører ændringer i andelsstruktu-ren. Landbrug & Fødevarer ser gerne en undtagelse om, at reglerne for producentorganisationerikke er gældende for andelsselskaber. Endvidere understreger Landbrug & Fødevarer, at centra-le bestemmelser fra mælkepakken omkring kollektiv prisforhandlingsret ikke bør mainstreamesind i regler for producentorganisationer.46

Interprofessionelle organisationer (IPO)Landbrug & Fødevarer har været for en markedsorientering af landbrugssektoren og er overord-net set imod reguleringstiltag på EU-plan, der omfatter interprofessionelle organisationer. Kom-missionen foreslår, at medlemsstaterne skal anerkende interprofessionelle organisationer i allelandbrugssektorer. IPO’ernes virke er med begrænsninger, så det ikke er muligt at lave konkur-renceforvridende tiltag som eksklusive prisaftaler.Upåagtet, at det er indskrevet, at interprofessionelle organisationer ikke må have konkurrence-forvridende aktiviteter, så vil det være muligt for interprofessionelle organisationer at koordine-re afsætningen af produkter mellem primær-, forarbejdnings- og detailleddet gennem forskningog markedsstudier. Interprofessionelle organisationer i oliven-, olivenolie- og tobakssektorenkan som hidtil koncentrere og koordinere udbuddet og afsætningen for medlemmerne.Landbrug & Fødevarer er stærkt bekymret over tiltag rettet mod afsætningskoordineringen mel-lem primær-, forarbejdnings- og detailleddet. Sådanne tiltag kan blive konkurrenceforvridendeoverfor udenlandske produkter, som prøver at komme ind på det nationale marked, hvorIPO’erne har deres virke.Kommissionen foreslår, at reglerne for IPO’er i en række tilfælde vil kunne gøres bindende forikke-medlemmer. Landbrug & Fødevarer må i den sammenhæng ligeledes afvise, at IPO’er fårmulighed for at udbrede deres virke til ikke-medlemmer, da det vil være i strid med et frit, de-reguleret marked.IPO’er vil i Kommissionens forslag også kunne bidrage til at forbedre medlemmernes kendskabtil markedet og gennemsigtigheden af produktionen gennem markedsundersøgelser (regio-nalt/nationalt) og statistisk materiale om priser, mængder og kontraktlængder. Det vil ligeledesvære muligt for IPO’er at tilvejebringe information og forskning, som er nødvendige for at ratio-nalisere, forbedre og tilpasse produktionen med sigte på at imødekomme forbrugerens forvent-ning til fødevarekvalitet, herunder produkter med oprindelsesmærkning. Landbrug & Fødevarerbemærker, at der er meget uklart, hvor omfattende IPO’ens virke er, og at det er meget vigtigt,at fortroligheden af virksomhedernes interne virke og det indre marked respekteres.Ekstraordinære markedsforanstaltningerLandbrug & Fødevarer støtter stærkt op om, at de eksisterende bestemmelser vedrørende eks-traordinære markedsforanstaltninger i tilfælde af dyresygdomme og manglende forbrugertillidbevares. Landbrug & Fødevarer støtter ligeledes Kommissionens forslag om at udvide anvendel-sesområdet til alle sektorer, der er omfattet af den fælles markedsordning i tilfælde af mangledeforbrugertillid.Etablering af en krisefondKommissionen foreslår etablering af en ”krisereserve” til landbruget på 3,9 mia. € for perioden2014-2020, som skal målrettes pludselige kriser i specifikke sektorer som følge af ”markedskri-ser”, tørke, fødevarekriser mv. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der bør være klare og ens-artede retningslinjer for hvilke faktorer, begivenheder m.m., der kan udløse midler fra krisefon-den. Ligesom det er afgørende, at eventuelle udbetalinger fra krisefonden ikke medfører for-drejning af konkurrencevilkårene mellem producenter i flere medlemsstater. Endelig læggerLandbrug & Fødevarer stor vægt på, at etablering af en krisefond ikke sker på bekostning de ek-sisterende veterinære fonde.Ophævelse af kvotesystemet for mælkLandbrug & Fødevarer bakker op om en ophævelse af kvotesystemet for mælk. Det er endvidere47

væsentligt, at den bløde overgang til tiden efter kvotesystemet forbedres, da der i EU er enkeltemedlemsstater, der hvert år ifalder superafgift, til trods for at indvejningen konsekvent ligger 5til 6 % under EU’s samlede mælkekvote.Støtte til produktion af kasein og foderLandbrug & Fødevarer accepterer Kommissionens forslag om at afskaffe muligheden for at ydestøtte til skummetmælk eller skummetmælkspulver, der anvendes til kasein eller kaseinat elleranvendes i kalvefoder.SkolefrugtLandbrug & Fødevarer støtter alle bestræbelser på at give børn sunde kostvaner og er positiveoverfor Kommissionens forslag om at øge støtten til skolefrugtordningen fra 90 mio. € pr. skole-år til 150 mio. € pr. skoleår samt at øge EU-medfinansiering fra 50 % til 75 %.Definition af voksent kvægLandbrug & Fødevarer kan støtte Kommissionens forslag om at definere voksent kvæg som dyr,der er 8 måneder. Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at definitionen af voksent kvæg ikkemå ændres til værende ældre end 8 måneder, da det i så fald kan komme til at udelukke en stordel af den danske produktion fra en række markedsforanstaltninger. Landbrug & Fødevarer støt-ter forslaget om, at klassificeringen af blandt andet okse- og kalvekød fremover udelukkendebliver et kommissionsanliggende, da det er en foranstaltning af mere teknisk karakter. Imidler-tid finder Landbrug & Fødevarer, at det bør fremgå af Europa-Parlamentets og Rådets forord-ning, at klassificeringsordningen og prisrapporteringen for okse- og kalvekød skal omfatte ”vok-sent kvæg”.Ophævelse af kvotesystemet for sukkerLandbrug & Fødevarer mener, at sukkerkvotesystemet, herunder minimumspris for kvotesuk-kerroer, bør bevares til 2020 som fremført af Europa-Parlamentet. EU’s sukkerordning har netopgennemgået en omfattende reform, og Landbrug & Fødevarer mener derfor, at der er behov foren længere omstillingsperiode forud for en fjernelse af kvoterne. Landbrug & Fødevarer støtterstærkt, at vilkårene for opkøb af sukkerroer fortsat baseres på brancheaftaler mellem avlere ogvirksomhederne. Landbrug & Fødevarer er på dette punkt bekymrede for, hvilke konsekvenserKommissionens øgede beføjelser på området vil medføre og ønsker mere klarhed herom.EksportrestitutionerAfslutningsvist kan det nævnes, at udfasning af EU’s eksportrestitutioner i relation til en globalhandelsaftale i WTO-regi ikke er nævnt i Kommissionens reformforslag. Landbrug & Fødevarerunderstreger dog, at man støtter en udfasning af eksportrestitutionerne i forbindelse med ind-gåelse af en global handelsaftale i WTO, således at der er sikkerhed for, at de øvrige WTO-medlemmer ligeledes udfaser tilsvarende instrumenter. Udfasning af eksportrestitutioner børbruges strategisk i en forhandlingssituation.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer siggenerelt til de tidligere afgivne høringssvar, og påpegede behovet for at fastholde støtte til pri-vat oplagring af smør. Landbrug & Fødevarer var generelt bekymret for tiltag i forhold til produ-centorganisationer og fravigelse fra konkurrencelovgivningen. Landbrug & Fødevarer var særligtbekymret for nye tiltag i forlængelse af afskaffelsen af mælkekvotesystemet.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-relt til de tidligere afgivne høringssvar. Der blev således givet udtryk for, at kravet om obligato-risk anerkendelse af interprofessionelle organisationer kunne underminere den frie konkurrence.48

Det blev understreget, at der ikke er noget problem med disse organisationer så længe, at deblev organiseret på frivillig basis. I relation til en eventuel forlængelse af sukkerkvoterne, blevdet understreget, at dette ikke må indebære, at der uddeles kvote til medlemsstater, der stop-pede produktionen som følge af reformen og omstruktureringen af sukkersektoren.Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at der er behov for at foretage en principiel juste-ring i den nuværende fusionsmarkedsordning. Under etablering af producentorganisationer ogudarbejdelse af driftsprogrammer er det væsentligt, at der skelnes mellem økologiske og ikke-økologiske produkter. Aktuelt er der identificeret et problem med producentorganisationerne forfrugtavlere i Danmark. Økologiske frugtavlere, der er medlem af en producentorganisation, somvia deres driftsprogram kan yde tilskud til etablering af frugttræer, kan ikke modtage tilskud tiletablering af økologiske frugttræer fra den etableringstilskudsordning, Danmark tilbyder økolo-giske frugtavlere, uanset at de økologiske producenter fraskriver sig retten til at kunne søgeetableringstilskud fra PO´ens driftsprogram, eller at medlemmerne af PO´en vedtager, atPO´ens driftsprogram ikke giver mulighed for at kunne yde etableringstilskud til økologiske pro-ducenter. Det skyldes, at fusionsmarkedsordningen og gennemførelsesbestemmelser hertil ikkeskelner mellem økologisk og ikke-økologiske produkter/planter. Det er et problem, idet vi iDanmark i øvrigt anbefaler, at producenterne er medlem af en PO, da det på andre måder er enfordel for producenterne, hvis vi skal professionalisere denne produktion. I det beskrevne tilfæl-de betyder det, at de danske økologiske frugtavlere, er meget ringere stillet end de producen-ter, der ikke er medlem af en PO, idet etableringstilskuddet fra økologiordningen er meget høje-re, end det tilskud som producenterne kan få fra PO´ens driftsprogram.Økologisk Landsforening mener principielt ikke, det er korrekt at definere 8 måneder gamle kre-aturer som voksne dyr. I det omfang, at det har utilsigtede konsekvenser på forskellige mar-kedsordninger, må der foretages en konsekvensrettelse på EU-niveau. Biologisk er det ikke kor-rekt at anse 8 måneder gamle kreaturer for voksne. Foreningen har konstateret, at der i EUsammenhænge anvendes forskellige aldersdefinitioner på voksne kreaturer. Således er der for-skel på definitionen i forbindelse med kalvebeskyttelsesdirektivet, handyrpræmien og mærkningaf kød. I regi af økologireglerne er der ikke en fælles definition på, hvornår dyrene anses forvoksne. Økologisk Landsforening så gerne i sammenhæng med økologireglerne, at dyrene defi-neres som voksne fra de er 12 måneder, da det vil have den konsekvens, at alle økologiske kre-aturer har været på græs, hvis de har været fyldt 4 måneder i den periode, der anses for at hø-re til græsningsperioden. Det skyldes, at økologireglerne giver mulighed for at slutfede voksnedyr på stald, dog max 3 måneder, og perioden må ikke overstige 1/5 af dyrets levetid. Hvis dy-rene defineres som voksne, fra de er 8 eller 9 måneder, så vil der være et vist antal økologiskedyr, der aldrig har været på græs, når de slagtes. Det er meget uheldigt. Mejerierne og land-brugets organisationer har derfor indført en fælles brancheregel, der forhindrer dette, men pro-ducenterne ville undgå udgiften til ekstra kontrol af denne brancheregel, hvis den danske defini-tion var 12 måneder. Dette ville blive tilfældet, hvis der kom en fælles EU definition af voksnedyr.Økologisk Landsforening tilføjer til sit tidligere fremsendte høringssvar, at foreningen ser detsom inkonsekvent, at økologikontrollen, i sammenhæng med landdistriktspolitikken, anses for atvære egnet til at skelne mellem økologisk og ikke-økologisk, mens det i forbindelse med fusi-onsmarkedsordningen ikke anses for at være muligt at skelne mellem økologisk og ikke-økologisk.Concord Danmark mener overordnet, at samtlige af EU’s eksportrestitutioner bør udfases somled i reformen af EU’s landbrugspolitik. Concord Danmark fremhæver, at selvom eksportrestitu-tionerne i dag udgør en meget mindre del af EU’s samlede landbrugsstøtte end tidligere, har de49

tilbageværende subsidier fortsat en meget negativ påvirkning på udviklingslandene og dissesmuligheder for at opbygge egne landbrugssektorer. Concord Danmark tilføjer, at eksportrestitu-tionerne, der i perioder med prisfald fungerer som ”sikkerhedsnet”, gør landmændene i stand tilat opretholde kunstigt høje eksportniveauer i forhold til den aktuelle situation på verdensmarke-det og kan medføre pludselige importstigninger i sårbare udviklingslande. Concord Danmarkbemærker, at dette skaber et ustabilt investerings- og produktionsklima i udviklingslandene,hvilket eksempelvis blev tydeligt i 2009, hvor Kommissionen blandt andet anvendte eksportre-stitutioner som reaktion på markedskrisen i mælkeproduktssektoren. Concord Danmark opfor-drer derfor til, at Danmark arbejder for, at der sættes en klar dato for udfasning af eksportresti-tutionerne i EU’s fremtidige landbrugspolitik efter 2013. Concord Danmark fremhæver, at etsådant forslag om at udfase eksportrestitutioner fra 2016 allerede foreligger blandt de æn-dringsforslag, som Europa-Parlamentet i øjeblikket forhandler internt, forud for de endelige for-handlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning,innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimafor-andringer. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge atbruge en større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endeliglægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriberforhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.Regeringen arbejder for en øget markedsorientering og liberalisering samt forenkling af den fæl-les landbrugspolitik. Endvidere mener regeringen, at markedsinstrumenter bør anvendes som etsikkerhedsnet under markedet, og at eventuelle nye instrumenter ikke må begrænse det indremarkeds funktion eller den frie konkurrence. Endelig bør de samlede udgifter til markedsforan-staltninger, herunder midler, der måtte afsættes til krisestyring eller andre foranstaltningeruden for landbrugsbudgettet (i den flerårige finansielle ramme), reduceres væsentligt.Regeringen støtter den politiske enighed fra rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni2013. Endvidere arbejder regeringen for en hensigtsmæssig tidshorisont for implementeringenaf reformen.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er med kvalificeret flertal opnået politisk enighed om forslaget om den fælles markedsord-ning, idet Tyskland og Storbritannien afstod fra at stemme grundet spørgsmålet om anvendelseaf Traktatens artikel 43 stk. 3.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg i skriftlig procedure den 10. juli 2013forud for rådsmøde den 15. juli 2013, jf. samlenotat oversendt den 4. juli 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. juni 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013, jf. samlenotat oversendt den 12. juni 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. maj. 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013, jf. samlenotat oversendt den 30. april 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. april 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 22. april 2013, jf. samlenotat oversendt den 11. april 2013.50

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013, jf. samlenotat oversendt den 7. marts 2013.Der blev oversendt samlenotat om forslaget den 14. februar 2013, men punktet blev taget afdagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for råds-mødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. de-cember 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november2012 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotatoversendt den 15. november 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmø-det landbrug og fiskeri den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. september 2012 forud for råds-mødet landbrug og fiskeri den 24.-25. september 2012, jf. samlenotat oversendt den 13. sep-tember 2012.Forslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. juli 2012 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012, jf. samlenotat oversendt den 5. juli 2012.Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.Forslaget om den fælles markedsordning har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20.januar 2012 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2012, jf. samlenotat over-sendt den 11. januar 2012.Udkast til forslag om den fælles markedsordning og forslag om brugen af artikel 43. stk. 3 harværet forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for rådsmødet (landbrugog fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober 2011.Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

målsætningerne om fremme af landbrugets konkurrenceevne og bæredygtighed i overensstem-melse med Europa 2020-strategien, bedre koordinering af indsatsen mellem EU’s fonde (struk-turfondene, landdistriktsfonden og fiskerifonden), mere fokus på fremme af innovation, et nytnetværk for det Europæiske Innovations Partnerskab for landbrugsproduktivitet og bæredygtig-hed, nyt grønt element under søjle I, som medfører behov for yderligere koordinering af natur-og miljøindsatsen mellem de to søjler samt bedre målretning af betalingerne til områder mednaturbetingede begrænsninger, også kaldet LFA (Less Favoured Areas). Derudover er der bedrestøttemuligheder til samarbejdsprojekter for nye produkter og processer, til små landbrugsbe-drifter, til etablering af korte forsyningskæder, til unge landbrugere og små virksomheder. End-videre indeholder forslaget nye muligheder for at yde støtte til etablering af producentorganisa-tioner i landbrug og skovbrug og for støtte til risikostyring i landbruget. Forslaget kan indebæreen mindre omfordeling af ELFUL-midler mellem medlemsstater for perioden 2014-2020 i forholdperioden 2007-2013. Endelig foreslås der en EU-medfinansieringssats på 50 % (85 % for min-dre udviklede regioner), som kan øges for visse projekter. Kommissionen har fremlagt et revide-ret forslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse i EU, der er planlagt til den 1. juli 2013.Kommissionen har endvidere fremlagt et yderligere forslag om overgangsbestemmelser for an-vendelse af visse elementer i 2014. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013blev der med enstemmighed opnået politisk enighed om et revideret mandat på forslaget omlanddistriktspolitikken. På grundlag af det reviderede mandat indgik Rådet den 26. juni 2013 enpolitisk aftale med Europa-Parlamentet og Kommissionen om forslaget. Europa-Parlamentetvalgte dog efterfølgende at tage forbehold for en række af de landbrugselementer, der indgår iEU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 med henblik på en statusredegørelse.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 627 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den EuropæiskeLandbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Forslaget er modtaget i en dansksprogudgave den 18. oktober 2011. Kommissionen har på baggrund af Kroatiens optagelse i EUfremsat et teknisk opdateret forslag ved KOM (2012) 553 af 25. september 2012. Det revidere-de forslag er modtaget i dansksprogudgave den 1. oktober 2012. Kommissionen har endviderefremsat et overgangsforslag KOM (2013) 226 af 18. april 2013. Overgangsforslaget er modtageti en dansk sprogversion den 19. april 2013.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013med henblik på en statusredegørelse.NærhedsprincippetForslaget er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdForslaget følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18. november 2010om reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgik det, at denfremtidige fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tager hensyntil klimaforandringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlemssta-terne.52

Rammer for den fremtidige landdistriktspolitikForslaget vedrører de fælles rammebetingelser for betaling af søjle II støtte til udvikling af land-distrikterne med medfinansiering fra ELFUL. Forslaget søger at optimere landdistriktspolitikken iforhold til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det nuværendeaksesystem i programmet med minimumstildeling af ELFUL midler pr. akse videreføres ikke.Dog fastholdes et krav om, at minimum 5 % skal afsættes til LEADER-metoden. LEADER-metoden er en bottom-up tilgang til udvikling af landområder, som sigter imod en samfundssty-ret lokaludvikling og samarbejde mellem lokale aktionsgrupper (LAG’er).Målsætningerne for landdistriktspolitikken er fortsat1) landbrugets konkurrenceevne,2) bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag3) en balanceret territorial udvikling af landdistrikterneDer opstilles seks såkaldte EU-prioriteter for landdistriktsudvikling, hvorigennem programaktivi-teterne skal bidrage til opfyldelse af Europa 2020-strategien. Disse prioriteter er1) fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter,2) styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøgelse af bedrifternes leve-dygtighed,3) fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget,4) genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbrugetog skovbruget,5) fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til en klimaresistent lavemis-sions-økonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren, og6) fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdi-strikterne.Disse prioriteter skal også bidrage til tværgående målsætninger om at fremme innovation ogdæmpe klimaforandringer og tilpasse produktionen herefter. De seks prioriteter vil være obliga-toriske i alle programmer. Medlemsstaterne kan dog undlade at forfølge en prioritet, hvis dettekan begrundes som led i den nationale strategi for opfyldelse af målene.Samordning mellem EU's fondeDer stilles krav om større grad af samarbejde imellem EU’s fonde (den Europæiske Fond for Re-gionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, den Europæiske Landbrugs-fond for Udvikling af Landdistrikterne og den Europæiske Hav- og Fiskerifond). Forslaget skalsåledes ses i sammenhæng med Kommissionens forslag til forordning om generelle rammebe-stemmelser for de fem fonde, KOM (2011) 615. Et fælles strategisk rammedokument suppleretaf nationale partnerskabskontrakter, milepæle og en resultatreserve skal fastlægge fælles mål-sætninger for de nationale indsatser under alle fem fonde, herunder landdistriktsindsatsen. Medforslaget indføres endvidere fælles regler om finansiel styring, overvågning og kontrol, støttebe-rettigede udgifter, brug af nye finansielle instrumenter og teknisk bistand. De fælles regler skalføre til mere synergi og større gennemslagskraft fondene imellem. Samtidigt indføres regler forLEADER-indsatsen, som gennemføres via lokale aktionsgrupper under Landdistriktsprogrammet.

Innovation og samarbejdeInnovation har fået en fremskudt placering. Der lægges generelt op til en større grad af samar-bejde om innovation. Der åbnes for en højere ELFUL-medfinansiering til aktiviteter, som vedrø-rer innovation (vidensoverførsel, information og samarbejdsprojekter), ligesom der bliver mulig-hed for højere tilskudssatser til projekter under det Europæiske Innovations Partnerskab (EIP).Den hidtidige mulighed for støtte til fremme af samarbejde om udvikling af nye produkter ogprocesser i landbruget udbygges med nye støttemuligheder og med en mulighed for kombinati-on med støtte under andre EU fonde. Der åbnes herunder for støtte til samarbejdsudgifter i pi-lotprojekter og støtte til individuelle aktører, hvis projektet vedrører udvikling af nye produkterog processer. Der åbnes for støtte til samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder omproduktion af produkter, der ikke er omfattet af Traktatens bilag I, når blot inputtet i produktio-nen er omfattet heraf.Sammenhæng mellem landbrugspolitikkens søjle I og IIDer indføres blandt andet en vis grad af budgetfleksibilitet mellem søjlerne, hvormed medlems-staterne i starten af budgetperioden kan vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte un-der søjle I til anvendelse under søjle II. Anvendelse af midler, der overføres fra søjle I til søjleII, vil kræve national medfinansiering af en tilsvarende størrelse. Denne overførsel påvirker ikkede private investorers egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Nye regler forkrydsoverensstemmelse og nye grønne betingelser for at modtage den direkte landbrugsstøtteindebærer ny basis for betalingerne under søjle II, hvor der i betalinger til miljøvenlige jord-brugsforanstaltninger (MVJ-ordningerne) og indsatser til implementering af vandrammedirekti-vet kun kan betales for tiltag, der går ud over den såkaldte baseline. Baseline består af kryds-overensstemmelseskravene, grønningskravene i søjle I, kravene i gødnings- og pesticidlovgiv-ningen samt nationale lovkrav. Støtte til økologi og obligatoriske krav i Natura 2000 påvirkes ik-ke af de foreslåede krav til grønning.Støtteprogrammer under den fælles markedsordning under søjle I vil skulle samordnes medsamme type støtte under søjle II, herunder til oprettelse af producentorganisationer i landbrugog skovbrug. Støtte til fastholdelse af landbrug i områder med naturbetingede begrænsninger(LFA) vil med forslaget både kunne ydes under søjle I og II. Desuden foreslås det, at Kommissi-onen skal kunne fastlægge en række supplerende definitioner og støttebestemmelser ved an-vendelse af delegerede retsakter.Områder med naturbetingede begrænsninger (LFA)Muligheden for at yde støtte til fastholdelse af landbrug i områder med ulemper for landbrug vi-dereføres fra den nuværende forordning. De tre former for udpegninger er bevaret:1) bjergområder med en betydelig begrænsning af muligheder for anvendelse af jorden ogen betydelig stigning i produktionsomkostningerne som følge af højde og/eller hældningpå terrænet,2) andre områder end bjergområder med betydelige naturbetingede begrænsninger, og3) andre områder med særlige begrænsninger, hvor arealforvaltningen bør fortsættes for atbevare eller forbedre miljøet, bevare landskabet og opretholde turistpotentialet i områdeteller for at beskytte kysten.Udpegningen af støtteberettigede arealer i områder med betydelige naturbetingede begræns-ninger for landbruget (under punkt 2) skal som noget nyt fastlægges ud fra et af otte biofysiskekriterier defineret i forordningen. Betalingerne kan dermed ikke målrettes efter sociale ellerlandbrugsøkonomiske parametre.

Udvidet støtte til små landbrugsbedrifter, unge landbrugere og små virksomhederForslaget indebærer bedre muligheder for støtte til unge landbrugere, små landbrugsbedrifter ogsmå og mellemstore virksomheder i landdistrikterne. De bedre støttemuligheder omfatter støttetil opstart af virksomhed, uddannelse og rådgivning. Endvidere kan der indføres underprogram-mer, for eksempel for unge landbrugere, for små bedrifter, for bjergområder og for korte forsy-ningskæder. Underprogrammerne for små landbrugsbedrifter og korte forsyningskæder kan ibegrundede tilfælde indebære 10 % højere støttesatser. Underprogrammer for unge landmændog for fastholdelse af landbrug i bjergområder kan omfatte 20 % højere støttesatser til investe-ringsudgifter. Den højere støttesats kan også tildeles unge landmænd og bjergområderne udenet egentligt underprogram. Underprogrammer kan omfatte andre områder end de i forordningennævnte, men sådanne underprogrammer vil ikke medføre mulighed for forhøjede støttesatser.Nye foranstaltningerDer er indført mulighed for at yde støtte til etablering af producentorganisationer i landbrug ogskovbrug. Støtten ydes som en fast sats pr. år i 5 år og skal samordnes med støtten til produ-centorganisationer under søjle I. Endvidere indføres mulighed for at yde støtte til risikostyring ilandbruget (indkomststabilisering). Dette kan komplementere risikostyringsværktøjerne undermarkedsordningen. Risikostyringsinstrumenter vedrører støtte til forsikring imod tab af land-brugsafkast som følge af sygdomme eller klimatiske hændelser, støtte til etablering af fællesfor-sikringsfonde og en kompensationsordning for generelt tab af landbrugsindkomst i et givet år.Endvidere indføres en særlig artikel for økologisk landbrug og artiklen vedrørende miljøvenligtlandbrug ændres til miljø- og klimavenligt landbrug.Hjemlen til økologisk landbrug indebærer ikke bedre støttemuligheder for økologerne end støt-temulighederne under hjemlen for miljø- og klimavenligt landbrug i øvrigt. Under artiklerne formiljø- og klimavenligt landbrug åbnes der for støtte til et varierende antal hektar fra år til år,hvis de pågældende forpligtelser i øvrigt ikke gælder for faste parceller. Der kan fortsat ydesstøtte til dyrevelfærdstiltag, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske normer, iform af årlige betalinger pr. husdyr eller hektar. Det er uklart, hvorvidt der kan gives investe-ringsstøtte til dyrevelfærdstiltag, da dyrevelfærd ikke er en del af de seks fællesskabsprioriteter.Udgåede foranstaltningerDen nuværende mulighed for at yde støtte til opfyldelse af EU-lovgivning indenfor miljøbeskyt-telse, folkesundhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd bortfalder. Endvidere ophørermuligheden for at yde støtte til investeringer, som foretages for at opfylde fællesskabsnormer ien overgangsperiode på 36 måneder fra normen bliver obligatorisk for landbrugsbedriften (pe-riod of grace). Ligeledes bortfalder hjemmel for betaling af pension til landmænd, som ophørerførtidigt og videregiver landbrugsjorden. Ligeledes bortfalder muligheden for at støtte informati-ons- og markedsføringstiltag for landbrugs- og fødevareprodukter, herunder økologi. Endeligbemærkes det, at der i ordningen for støtte til etablering af skov på landbrugsjord ikke længerekan ydes kompensation til lodsejeren for tabt landbrugsindkomst, og at staten kan ikke længerevære støttemodtager.Forenkling af forvaltningenForslaget lægger kun i ringe grad op til forenklinger. I modsætning hertil er det forventningen,at de nye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kommissionen, netværks-dannelser for innovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I og søjle II i denfælles landbrugspolitik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning og evalue-ring vil kræve et øget forbrug af administrative ressourcer.

Finansielle bestemmelserDer lægges op til, at Kommissionen skal fastsætte de årlige beløb, der er til rådighed for hverenkelt medlemsstat, under hensyntagen til a) objektive kriterier relateret til EU-målsætningernefor landdistriktspolitikken og b) tidligere udnyttelse (det vil sige den hidtidige budgetfordeling).0,25 % af budgettet afsættes til Kommissionen til teknisk bistand, og det vil som hidtil væremuligt for medlemsstaterne at anvende 4 % til teknisk bistand.Der vil som hovedregel blive fastlagt én EU-medfinansieringssats gældende for alle foranstalt-ninger på maksimalt 50 %, dog maksimalt 85 % for mindre udviklede regioner. Tidligere harmiljøforanstaltninger kunnet EU-medfinansieres med 55-75 %. Der foreslås en række undtagel-ser hertil, herunder at ELFUL kan medfinansiere med op til 80 % til projekter vedrørende for-midling af viden og information, vedrørende etablering af producentsammenslutninger, samar-bejdsprojekter om udvikling af nye produkter i fødevarekæden og LEADER. Der vil desuden væ-re op til 100 % EU-finansiering for projekter med et væsentligt bidrag til innovation i landbru-get, der skal finansieres af midler overført fra søjle I fra anvendelsen af støttelofter. Der er lagtop til, at medfinansieringssatser forhandles som led i forhandlingerne om EU’s flerårige finan-sielle rammer.StøttesatserKommissionens forslag ændrer ikke meget på de maksimalt tilladte støttesatser i forhold til dennuværende landdistriktsforordning. Det er fortsat en hovedregel, at projekttiltag skal medfinan-sieres af støttemodtager. Den normale, maksimale investeringsstøttesats er 40 % i udviklederegioner som Danmark. Dog kan den maksimale støtteprocent for investeringer i landbrug for-højes med 20 %, såfremt disse vedrører unge landbrugeres etablering, hvis der er tale om kol-lektive investeringer og integrerede projekter, hvis der er tale om projekter i udpegede områdermed naturbetingede begrænsninger (ANC), eller hvis der er tale om projekter indenfor det Eu-ropæiske Innovations Partnerskab.Kommissionens reviderede forslagDen 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag, der tager højde for Kro-atiens indtrædelse i EU. Det reviderede forslag vedrører dels specifikke overgangsbestemmelserfor ydelse af midlertidige supplerende nationale betalinger samt betingelser for LEADER. Derud-over får Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i forbindelse med Kroatiensovergang til støtteordninger til udvikling af landdistrikter.Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013Der blev opnået enighed om en aftale om den flerårige finansielle ramme (MFF) i Det Europæi-ske Råd den 7.-8. februar 2013. En række elementer i forslaget om landdistriktspolitikken erblevet drøftet i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Der lægges op til følgende EU medfinansiering under landdistriktsfonden:-100 % ved overførsel fra søjle I til søjle II-75 % for miljø- og klimatiltag-75 % for de Ægæiske Øer og regionerne i EU’s yderste periferi-75 % for regioner, hvor BNP er under 25 % af gennemsnittet i EU-27-63 % for andre overgangsregioner end de ovennævnte-53 % af den offentlige støtte til andre regioner.Der gives endvidere mulighed for, at der kan overføres op til 15 % fra den direkte støtte (søjleI) til landdistriktspolitikken (søjle II), hvor der ikke stilles krav om national medfinansiering. Derkan ligeledes overføres op til 15 % fra landdistriktspolitikken (søjle II) til den direkte støtte (søj-56

le I), hvor medlemsstater, der modtager under 90 % af gennemsnittet per hektar i direkte støt-te kan overføre op til yderligere 10 % fra søjle II til søjle I.Endvidere indebærer med aftalen om den flerårige finansielle ramme, at skovbrugets konkur-renceevne sidestilles med landbrugets som overordnet mål for landdistriktspolitikken.Den 27. juni 2013 indgik Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen en aftale om den fleråri-ge finansielle ramme for 2014-2020. Den reviderede aftale blev efterfølgende godkendt af rege-ringscheferne på Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013. På baggrund af den indgåede afta-le forventes Kommissionen at fremsætte et endeligt forslag, der skal godkendes i Det Europæi-ske Råd (med enstemmighed) samt i Europa-Parlamentet. Dette forventes at finde sted i løbetaf efteråret 2013.Kommissionens overgangsforslagKommissionen fremlagde den 18. april 2013 et overgangsforslag, som tager hensyn til, at for-handlingerne om den samlede landbrugsreform er forsinkede. De vigtigste ændringer i forholdtil landdistriktsforslaget er:-Overgangsforslaget gør det muligt for medlemsstaterne fortsat at give tilsagn under de fler-årige arealordninger under det nuværende landdistriktsprogram, indtil det nye program ergodkendt. Disse nye flerårige tilsagn for arealordningerne kan finansieres med de nye pro-grammidler for år 2014. Der er ikke foreslået overgangsregler for projektordningerne, hvor-for nye tilsagn under disse ordninger i 2014 vil skulle ske efter de nye regler for at opnå fi-nansiering, og dermed på medlemsstatens finansielle risiko, indtil der foreligger et godkendtnyt program for 2014-2020.-De nuværende krydsoverensstemmelseskrav vil også gælde i 2014.Overgangsforslaget forventes vedtaget under litauisk formandskab i anden halvdel af 2013.Rådets generelle indstillingRådet opnåede den 18.-19. marts 2013 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligtfremhæves:-Det er tydeliggjort, at aktiviteter i såvel fødevare-, non-food- og skovbrugssektoren skalbidrage til opnåelsen af de overordnede mål for støtten til udvikling af landdistrikterne.-Dyrevelfærd og fødevareproduktion er tilføjet som EU-prioriteter for udvikling af landdi-strikterne.-Kravene til tematiske delprogrammer er forenklet, ligesom bæredygtigt landbrug er tilføjetsom mulig indsats.-Kravene til indholdet (og reglerne for godkendelse og ændring) af programmerne for ud-vikling af landbruget er gjort mere fleksible og forenklede.-Kravene til forhåndsgodkendelse (ex-ante konditionaliteter) og sammenhængen til for-håndsbetingelser i forslaget til forordning om fælles rammebetingelser for støtte understruktur-, fiskeri- og landdistriktsfondene er væsentligt forenklede, således at kun betin-gelser med direkte relevans for forordningens mål og prioriteter indgår.-Der er mulighed for at støtte informations- og markedsføringstiltag for landbrugs- og føde-vareprodukter af en særlig kvalitet.-Der gives bedre mulighed for at støtte tiltag rettet mod natur, miljø og klima, herundermulighed for engangskompensation ved visse permanente miljøprojekter.-Der er en række ændringer med henblik på at forbedre støttemulighederne for blandt an-det vidensoverførsel og informationsaktioner, rådgivning, investeringer, bedrifts- og er-hvervsudvikling, udvikling og fornyelse af landdistrikterne samt netværksaktiviteter.57

For udpegning af områder med naturlige begrænsninger under artikel 33 indførtes en mu-lighed for, at områder, som kvalificerer sig til LFA støtte under den nugældende forord-ning, kan tælle med i nyudpegningen, hvis mindst 80 % af landbrugsarealet indenfor denpågældende områdeenhed kvalificerer sig på grundlag af en kombination af to af de biofy-siske kriterier. Dette er en lempelse i forhold til den generelle regel, hvorefter mindst 60% af landbrugsarealet indenfor hver enkelt udpegningsenhed bør være kvalificeret målt pået af de biofysiske kriterierDer indførtes en tilføjelse om ELFUL medfinansieringen som muliggør forhøjet EU-medfinansiering (75 %) til investeringer til forfølgelse af miljø- og klimamål, arealbetalin-ger herunder for pålagte krav som følge af implementering af vandrammedirektivet samtarealbetalingerne til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger.I forhold til beregningen af den britiske rabat, udestår afklaring af fordelingen af landdi-striktsstøtte til mindre udviklede regioner.Der indførtes for overgangsregioner mulighed for op til 50 % medfinansiering i til støtte tilinvesteringer på landbrugsbedrifter frem for de normale 40 %; 100 % medfinansiering tilinfrastrukturinvesteringer i skov; 65 % medfinansiering til skovinvesteringer i mindre ud-viklede regioner samt op til 75 % medfinansiering af forsikringspræmier under artikel 38,stk. 4.Mulighed for at yde investeringsstøtte til efterlevelse af lovkrav (period of grace). Ungelandmænd under etablering for første gang gives mulighed for at modtage støtte indtil 24måneder fra de har etableret sig. Andre landmænd gives mulighed for at modtage støtteindtil 24 måneder efter kravet træder i kraft.Grønningskrav indgår ikke som baseline for betalinger under de miljøvenlige jordbrugsfor-anstaltninger i søjle II.

Rådets politiske enighed af den 24.-25. juni 2013På rådsmødet den 24.-25. juni 2013 blev der med enstemmighed opnået politisk enighed omforslaget om landdistriktspolitikken. Dermed kunne det irske formandskab på grundlag af detreviderede forhandlingsmandat forhandle en politisk aftale på plads med Europa-Parlamentet ogKommissionen den 26. juni 2013. På det tidspunkt udestod aftalen om den flerårige finansielleramme stadig, hvorfor der blev taget et forbehold for elementer relateret hertil.Der er fortsat mulighed for at yde engangskompensation under de miljø- og klimavenlige jord-brugsforanstaltninger. Derudover accepterede Europa-Parlamentet, at der blev fastlagt nye kri-terier for områder med naturbetingede begrænsninger fra 2018. Der blev fastlagt et krav om, atminimum 30 % af landdistriktsmidlerne skal anvendes til miljø- eller naturtiltag. Der blev endvi-dere stillet krav om, at det for visse ordninger blev et krav at leve op til definitionen på en aktivlandmand fra forslaget om direkte støtte, herunder for støtte til områder med naturbetingedebegrænsninger.Kommissionen afgav en erklæring om, at der ville blive sikret de nødvendige overgangstiltag pålanddistriktspolitikken.Rådet fastholdt niveauerne på national medfinansiering, som fastlagt af Det Europæiske Råd ifebruar 2013.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013med henblik på en statusredegørelse.

UdtalelserForslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,der er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24.januar 2013. Ændringsforslagene blev herefter forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamlingden 13. marts 2013.Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:-----Udskydelse af nyudpegning af områder med naturbetingede ulemper (LFA) og af definitionenaf den begrænsede liste over bio-fysiske kriterier for nyudpegningen.Tilføjelse af konkurrencedygtig skovproduktion til de tre overordnede mål for landdistrikts-støtten,25 % budgettet skal gå til miljøtiltag.Forhøjelse af maksimal EU medfinansiering til 55 % for miljøindsatser, som skal anvendes tilstøtte til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.De grønne krav til den direkte støtte skal danne grundlag (baseline) for støtten under demiljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, arealbetalinger til økologi og Natura 2000 - og Vand-rammedirektiv betalingerne.Ny hjemmel til kortvarige aftaler om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (det vil sige min-dre end fem år).De årlige betalinger til Natura 2000 og Vandrammedirektivet skal kunne ydes som engangs-betalinger.Støttemulighederne for skov udvides lidt.Fordelingen af ELFUL-midler mellem medlemsstaterne skal vedtages efter den den alminde-lige lovgivningsprocedure i stedet for ved delegeret kompetence til Kommissionen.Støttemulighederne til risikostyring udvides.

Europa-Parlamentets forhandlere godkendte den 26. juni 2013 den politiske aftale om reformen.Europa-Parlamentet tog efterfølgende forbehold for en række elementer, der er en del af EU’sflerårige finansielle ramme for 2014-2020. I forhold til landdistriktspolitikken ønsker Europa-Parlamentets ordfører umiddelbart at begrænse muligheden for overførsel fra søjle II til søjle Itil 10 % (mod de 25 % som indgår i Rådets forslag). Samtidigt ønsker Europa-Parlamentetsordfører, at den generelle EU-medfinansieringssats reduceres fra 53 % til 50 %.Europa-Parlamentet forventes at stemme endeligt om den samlede landbrugsreform i løbet afefteråret 2013.Forslaget om overgangsbestemmelser for 2014 behandles i Europa-Parlamentets Udvalg forLandbrug og Udvikling af Landdistrikter. Den 24. juli 2013 fremlagde ordføreren et udkast til be-tænkning om forslaget, der forventes at blive behandlet i udvalget i september. For at reducerede administrative byrder med overgangen fra de gamle landdistriktsprogrammer 2007-2013 ogtil de nye gældende for 2014-2020 anføres i betænkningen en række forslag til supplerendeovergangsregler for støtte i år 2014. Reglerne skal give en smidig videreførelse af støtteindsat-sen i 2014 indtil vedtagelsen af de nye landdistriktsprogrammer, hvilket forventes at ske i an-den halvdel af 2014.KonsekvenserForslaget til forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2020 ventesat have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvensersamt59

konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Kommissi-onen lægger op til, at der i alt anvendes 92 mia. € svarende til 693 mia. kr. (i faste 2011-priser)på landdistriktspolitikken over perioden 2014-2020. Idet Danmark fortsat betaler 2 % af EU’sudgifter, vil Danmarks betalinger til landdistriktspolitikken udgøre i alt ca. 1,83 mia. € svarendetil ca. 13,76 mia. kr. over perioden 2014-2020.Hertil kommer de statsfinansielle konsekvenser som følge af kravet om national medfinansieringaf det danske landdistriktsprogram. De præcise udgifter hertil kan først opgøres, når den danskebudgetandel er endeligt kendt, og når sammensætningen af det danske landdistriktsprogram erfastlagt.Det forventes endvidere, at de nye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale medKommissionen, netværksdannelser for innovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellemsøjle I og søjle II i den fælles landbrugspolitik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol,overvågning og evaluering vil kræve et øget forbrug af administrative ressourcer.Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013Budgetniveauet for landdistriktspolitikken drøftes i forbindelse med forhandlingerne om denflerårige finansielle ramme for 2014-2020. Den aftale, der er indgået i Det Europæiske Råd den7.-8. februar 2013 indebærer blandt andet, at det overordnede budgetloft for søjle II (landdi-striktspolitikken) fastlægges til 84,9 mia. € (2011-priser) for perioden 2014-2020, hvilket er enreduktion på 8 % i forhold til Kommissionens forslag for perioden. Ifølge foreløbige skøn vilDanmark blive tildelt 559,4 mio. € (2011-priser) i budgetperioden 2014-2020.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at denøkonomiske balance mellem aktiviteterne i landdistriktsprogrammet er vigtig. Blandt andet blevbalancen mellem de aktiviteter, der tilgodeser produktivitet, og de, der tilgodeser miljø og na-tur, fremhævet. Ydermere blev det nævnt, at gennemførelse af miljøtiltag skal gøres mere øko-nomisk rationelt for den enkelte landmand, således at der var et incitament til at deltage i mil-jøordningerne. Endvidere bør det være muligt at yde engangsbetalinger, såfremt der sker per-manente indskrænkninger af råderetten af hensyn til miljø og natur.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærk-ninger:Landbrug & Fødevarer har en række ønsker til den nye forordning om landdistriktsudvikling,som man finder afgørende for, at EU’s landdistriktsmidler bedst muligt kan understøtte erhver-vet i at nå målsætninger på natur- og miljøområdet.EngangskompensationLandbrug & Fødevarer mener, at det skal være muligt for medlemsstaterne at yde engangs-kompensation ved varige ordninger. Muligheden for engangskompensation er relevant både vedfrivillige miljø- og klimavenlige foranstaltninger og ved obligatoriske indgreb i forbindelse medimplementering af Natura 2000- og Vandrammedirektiverne. Det er afgørende, at der kan givesengangskompensation, hvis landdistriktsmidlerne skal bruges til at sikre varige naturområder ogmiljøindsatser.

IncitamentsbetalingDer er ikke åbnet op for muligheden for at yde incitamentstilskud. Dog er der mulighed for atmedregne transaktionsomkostninger (omkostninger knyttet til en forpligtelse, men ikke direkteknyttet til dens gennemførelse). Transaktionsomkostninger kan ifølge forslaget maksimalt udgø-re 20 % ved individuelle projekter og 30 % ved kollektive projekter. Landbrug & Fødevarer fore-slår at det bliver muligt, at kompensation for transaktionsomkostninger kan udgøre en større delaf tilskuddet, da der eksempelvis ved afgræsningsprojekter kan være væsentlige omkostninger,der ikke er direkte relateret til gennemførelse af en forpligtelse. Det er afgørende, at landman-den får dækket de reelle udgifter, han har.NaturplejeDer er fra flere kanter et øget fokus på, at landdistriktsmidlerne skal bruges til naturpleje. Hvisdet skal lykkes, er der ifølge Landbrug & Fødevarer brug for bedre overensstemmelse mellembetingelserne for at modtage tilskud til naturpleje under landdistriktsprogrammet og hensynet tilnatur og biodiversitet. Forslaget til ny landdistriktsforordning indeholder stort set de sammemuligheder for at yde tilskud som de nuværende. Det er i høj grad brug for en større fleksibilitetfor medlemsstaterne, som skal have større frihed til at anvende landdistriktsmidlerne til natur-pleje, herunder ikke mindst fastsættelse af tilskudssatser og kontrol af, om betingelser for til-skud overholdes. Samtidig er det afgørende, at der bliver bedre overensstemmelse mellem be-tingelser for enkeltbetaling og tilskud fra landdistriktsprogrammet. Herunder ikke mindst mereretfærdige og proportionale sanktioner.Tilskud til eget arbejdeLandbrug & Fødevarer ønsker, at landdistriktsprogrammet skal understøtte naturpleje som endriftsform. Det betyder blandt andet, at det skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget ar-bejde (for eksempel ved opsætning af hegn, rydning etc.). Samtidig er der brug for retningslin-jer for, hvordan landdistriktsmidlerne kan anvendes til naturpleje, herunder hvor grænsen gårmellem miljø- og klimavenligt landbrug og naturpleje (hvor ekstensivt kan driften være og fort-sat være landbrug). I forslaget fremgår ligesom i den gældende landdistriktsforordning, at mil-jøvenlige landbrugsforanstaltninger skal foregå på landbrugsarealer. Det skal sikres, at land-mænd kan foretage naturpleje på alle relevante arealer.Støtte til planlægning og etablering af biogasanlæg og tilhørende investeringerLandbrug & Fødevarer fremhæver, at biogasanlæg er et særdeles effektivt redskab til sikring afsamfundets fremtidige uafhængighed af fossile ressourcer samt sikring af den fremtidige føde-vareproduktion gennem recirkulering af næringsstoffer fra sidestrømme og affaldsprodukter frasamfundet. Biogasanlæggene producerer energi og gødning ud fra primært husdyrgødning ogaffald samt afgrøder, herunder specielt biomasse fra pleje af naturarealer, beskyttelsesbræm-mer langs følsomme vandmiljøarealer og biomasse fra økologiske grøngødningsarealer. Land-brug & Fødevarer finder, at landdistriktsprogrammet skal være med til at udvikle biogasområ-det. I den nuværende forordning er der en række forhindringer, der skal fjernes. Det drejer sigisær om den skelnen, der er mellem produktion af biogas til eget brug på bedriften og produkti-on med henblik på salg.Omfordeling af midler fra landdistriktspuljen ELFUL mellem medlemsstaterneVed fordelingen af landdistriktspuljen for den igangværende periode blev Danmark tildelt 0,3 %af ELFUL (når vi tæller modulation med modtager vi 0,6 % af midlerne). Denne fordeling afspej-ler langt fra, at Danmark har en af Europas mest effektive landbrugs- og fødevareproduktionermed fortsat behov for udvikling af en produktion, der foregår under hensyntagen til natur, miljøog dyrevelfærd. Danmark står for produktionen af 2,6 % EU’s samlede landbrugsproduktion –det alene er i stærk kontrast til at vi kun modtager 0,3 % af landdistriktsmidlerne.61

Landbrug & Fødevarer understreger, at den danske landbrugs- og fødevaresektor rummer storemuligheder for at bidrage til, at målene i Europa 2020 strategien nås. Landdistriktspolitikkenspiller en vigtig rolle for, at erhvervet kan være en del af løsningen, og den kommende landdi-striktsforordning skal give gode muligheder for en et konkurrencedygtigt erhverv i fortsat udvik-ling.En række forhold, der gør sig gældende for det danske landbrugs- og fødevareerhverv begrun-der, hvorfor der er behov for et fyldigt landdistriktsprogram med tilstrækkelige midler til at nåmålsætninger relateret til erhvervet.Fælles strategisk ramme for EU’s fondeLandbrug & Fødevarer mener, at det er naturligt, at indsatser gennem EU’s fonde søges koordi-neret, men det må ikke resultere i et tungt administrativt set-up. Det fremgår af forslaget, atden fælles strategiske ramme vil bidrage til reducerede administrative omkostninger og gøre detmere enkelt både for forvaltningsmyndigheden og for ansøger. Landbrug & Fødevarer finder detafgørende for fondenes succes, at denne hensigt aktualiseres.Prioriteter for landdistriktsudvikling, artikel 5Af de 6 opstillede prioriteter omhandler nr. 2 erhvervets konkurrenceevne. Her er nævnt, at derskal være fokus på landbrug med behov for omstrukturering, landbrug med lille markedsorien-tering, landbrug i særlige sektorer og landbrug med behov for differentiering. Endelig er nævntfacilitering af generationsskifte. Landbrug & Fødevarer mener, at det skal fremgå tydeligere, atdet er en prioritet at styrke konkurrenceevnen for alle landbrug, også de mest udviklede og ef-fektive. Fortsat udvikling også af de landbrug, der klarer sig godt nu er en forudsætning, hvisEU fortsat skal være konkurrencedygtig i forhold til tredjelande.Markedsføring og informationsaktiviteterDet er væsentligt, at den eksisterende mulighed for at yde tilskud til markedsførings- og infor-mationsaktiviteter fortsættes. I forslaget ser det ud som om, den er reduceret til markedsføringi forbindelse med lokal afsætning, kort forsyningskæde og styrkelse af økonomien i lokalområ-der. Landbrug & Fødevarer mener, at den eksisterende mulighed for at støtte markedsførings-og informationsaktiviteter knyttet op på kvalitetsmærkeordningen bør overføres til den nye for-ordning. Muligheden er ikke mindst vigtig for at fremme afsætningen af økologiske produkter oger dermed vigtig for at bidrage til en afsætningsstyret udvidelse af den økologiske produktion.Artikel 18 InvesteringsstøtteLandbrug & Fødevarer finder det positivt, at der kan ydes tilskud til projekter, hvor slutproduk-tet ikke er omfattet af Traktatens bilag I. Landbrug & Fødevarer påpeger, at støtten ikke skalbegrænses til mindre virksomheder, da store virksomheder ofte er vigtige ”drivere” for udviklin-gen og derfor ikke bør udelukkes fra at modtage støtte.Artikel 22 Tematiske underprogrammerLandbrug & Fødevarer mener, at medlemsstaterne bør gives større fleksibilitet til at lave temati-ske underprogrammer for andre områder end de, der er nævnt i artiklen. Hvis medlemsstatenidentificerer et område, hvor der er særligt behov for en indsats, skal det være muligt at lave etsærligt program med mulighed for forhøjede støttesatser, når det kan godtgøres, at indsatsener vigtig for at nå målsætningerne for landdistriktspolitikken og de opstillede prioriteter.

Artikel 23 Skovrejsning og etablering af skovområderUnder den nuværende forordning er det muligt at yde kompensation for tabt landbrugsind-komst. Denne mulighed er ikke videreført i forslaget til ny forordning. Landbrug & Fødevarermener, at det også i den nye programperiode skal være muligt at kompensere landmænd fortabt landbrugsindkomst i forbindelse med skovrejsning.Artikel 29 Miljø- og klimavenligt landbrugForslaget giver mulighed for, at der kan indgås aftaler af 5 til 7 års varighed og i særlige tilfældeaf længere varighed. Efter udløb kan der indgås 1-årige forlængelser. Kompensation kan udgøreudgifter og tabt indkomst, samt hvor det er nødvendigt transaktionsomkostninger, der maksi-malt må udgøre 20 %, dog 30 % ved kollektive projekter. Landbrug & Fødevarer mener, atmedlemsstaterne skal have større fleksibilitet mht. til aftalernes varighed, ligesom det skal væremuligt at tegne længerevarende aftale efter en aftales udløb. Etårige forlængelser, hvor tilbage-betalingskrav føres tilbage til den oprindelige tilsagnsperiode, skal undgås.For så vidt angår landbrug-miljø-klimaordninger, finder Landbrug & Fødevarer det helt afgøren-de, at tilskuddet dækker landmandens reelle udgifter. Ofte vil en del af udgifterne ikke være di-rekte relateret til den konkrete aktivitet og dermed høre under transaktionsomkostninger. Dissekan nemt udgøre over 20 % og derfor bør grænsen for, hvor stor en del af tilskuddet, der kanhenføres til transaktionsomkostninger, øges væsentligt. Det skal være muligt at yde 100 % til-skud til eget arbejde. Medlemsstaterne skal gives mulighed for at yde engangskompensation,når de vurderer, at der er behov for foranstaltninger af varig karakter.Artikel 30 Økologisk jordbrugIfølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at fortsætte med 1-årige aftaler på arealerneefter udløbet af den første tilsagnsperiode på 5 år. For at undgå uoverskuelige konsekvenser foreventuelle tilbagebetalingskrav er det vigtigt, at disse efterfølgende aftaler betragtes som nyetilsagnsperioder og ikke som forlængelser af det oprindelige tilsagn. Hvis det ikke er muligt atopnå selvstændige 1-årige tilsagn efter den første 5-årsperiode, finder Landbrug & Fødevarer, atdet bør det være muligt for landmanden at vælge at indgå en ny længerevarende aftale efterden første periode frem for 1-årige forlængelser.Artikel 31 Natura 2000 og VRD betalingerArtiklen bruges ved obligatoriske indgreb som følge af Natura 2000- og Vandrammedirektiverne.Ifølge forslaget ydes betalingerne årligt for at kompensere for påtvungne udgifter og tabt ind-komst. Landbrug & Fødevarer mener, at der skal gives mulighed for, at der kan udbetales en-gangserstatninger, da der i de fleste tilfælde vil være tale om varige begrænsninger De maksi-male beløb anført i Bilag 1 vurderes at være utilstrækkelige, og de bør derfor forhøjes.Artikel 34 DyrevelfærdIfølge forslaget skal der indgås 1-årige fornybare aftaler. Landbrug & Fødevarer mener, at detbør være muligt at indgå længerevarende aftaler, idet dyrevelfærdsforanstaltninger i mange til-fælde vil være længerevarende. Medlemsstaterne bør gives fleksibilitet mht. varigheden af afta-ler.Artikel 37 RisikostyringLandbrug & Fødevarer mener, at der primært bør fokuseres på at opretholde og udvikle et vel-fungerende sikkerhedsnet inden for EU’s markedsforvaltning frem for at indføre nye instrumen-ter, der sikrer landmanden mod økonomiske samt miljø- og sundhedsmæssige risici. Landbrug &Fødevarer lægger ligeledes vægt på, at introduktion af nye krise- og risikohåndteringsværktøjerikke ske på bekostning af eksisterende markedsordninger. I relation til forsikringsordninger og63

gensidige fonde lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at der skabes transparente ordnin-ger og ensartet implementeringen i alle lande for at undgå konkurrenceforvridning.Landbrug & Fødevarer anser ”nyskabelsen” om et indkomststabiliserende værktøj som et væ-sentligt skridt i den forkerte i retning i arbejdet for at sikre yderligere markedsorientering afEU’s landbrugspolitik. Omfanget af generelle indkomstforsikringer bør minimeres, og der bør –såfremt sådanne ordninger finder opbakning - særligt fokuseres på, at der ikke finder ”dobbelt-kompensation” sted. Afslutningsvist er det centralt at sikre, at et indkomststabiliserende værk-tøj er fuldt ud foreneligt med reglerne i WTO.Artikel 68 Støtteberettigede udgifterLandbrug & Fødevarer finder det positivt, at det er muligt at støtte naturalieydelser (artikel 68,stk. 3). Dog kan der ifølge artikel 59, stk. 1 i Kommissionens forslag til forordning om generellerammebestemmelser for de fem fonde, KOM (2011) 615, ikke ydes 100 % tilskud til ansøgersbidrag i form af naturalier. Landbrug & Fødevarer mener, det i visse tilfælde bør være muligt atyde 100 % tilskud til ansøgers eget arbejde. Det bør eksempelvis være muligt i forbindelse mednatur- og miljøprojekter. Med de gældende regler og også af forslaget til ny forordning kan til-sagnshavers eget arbejde ikke dækkes 100 %. Hvis man skal opnå 100 % dækning af udgifter,skal arbejdet udføres af en entreprenør med forudgående indhentning af tilbud. Dette er væ-sentligt dyrere og mere administrativt tungt end at betale tilsagnshaver for at udføre arbejdet.Generelt påpeger Landbrug & Fødevarer, at det danske landdistriktsprogram er en central finan-sieringskilde til at sikre, at Danmark kan leve op til en række internationale forpligtelser på na-tur- og miljøområdet. Et vigtigt område i den forbindelse er naturplejeindsatsen. Den mest cost-effektive måde at nå målene på, er ved at gøre naturpleje til en driftsgren på linje med andremere traditionelle landbrugsdriftsgrene. I den forbindelse er det afgørende, at der kan ydes 100% tilskud til tilsagnshavers eget arbejde.Investeringer til dyrevelfærdLandbrug & Fødevarer påpeger, at det er uklart, om det vil være muligt at yde tilskud til inve-steringer til forbedring af dyrevelfærd, da dyrevelfærd ikke er en del af de seks fællesskabsprio-riteter. Man finder det afgørende, at forbedring af dyrevelfærd kan støttes også ved investe-ringstilskud, da forbedringer af dyrevelfærd ofte vil kræve investeringer eksempelvis i form afnye staldsystemer eller nyt inventar. Dyrevelfærd er i stigende grad en konkurrenceparameter,også i konkurrencen med 3. lande, hvor en hastigt stigende global middelklasse vil efterspørgehøjkvalitetsprodukter, herunder produkter, der garanterer høj dyrevelfærd.Dækning af administrative udgifterLandbrug & Fødevarer bemærker, at innovation og samarbejde herom har fået en fremskudtplads. I det nuværende landdistriktsprogram 2007-2013 er det ikke muligt at modtage tilskud tilde administrative omkostninger under eksempelvis erhvervsudviklingsordningen, som har op-hæng i Rådsfor-ordningens artikel 29 om samarbejdsprojekter. For at fremme samarbejdspro-jekter yderligere bør det sikres, at den nye forordning rummer mulighed for, at der kan ydes til-skud til de administrative omkostninger.Samordning af fondeLandbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at ønsket om samordning af fondene ikke medfører enforringet fleksibilitet for medlemslandene, eksempelvis i forbindelse med omdisponering af mid-ler i de nationale programmer.

Sammenhæng mellem søjle I og søjle IILandbrug & Fødevarer bemærker, at de nye grønne betingelser for at modtage direkte land-brugsstøtte indebærer en ny praksis for betalingerne under søjle II, hvor der kun kan betales fortiltag, der går ud over gældende støttebetingelser/krav i søjle I. Landbrug & Fødevarer under-streger i den forbindelse, at tiltag der ydes tilskud til i søjle II som eksempelvis tilskud til rand-zoner og miljø- og klimavenligt landbrug skal kunne tælles med som opfyldelse af kravene i dengrønne komponent i søjle I.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer siggenerelt til de tidligere afgivne høringssvar, og understregede behovet for, at Danmark fik enstørre andel af landdistriktsbudgettet. Landbrug & Fødevarer fandt, at det var forkert at genind-føre en overgangsperiode for investeringsstøtte til opfyldelse af fællesskabsnormer (period ofgrace). Landbrug & Fødevarer ønskede at sikre en lavere EU medfinansiering af landdistriktspo-litikken, herunder særligt i forhold til midler overført fra søjle I til søjle II samt tiltag i forhold tilmiljø- og klima.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-relt til de tidligere afgivne høringssvar. Det blev anset for beklageligt, at den fremtidige dansketildeling af landdistriktsmidler ikke bliver højere. Det er kritisabelt, at fordelingen udelukkendeer baseret på den historiske tildeling. Andre objektive kriterier burde også indgå. Det blev un-derstreget, at de forsikringsordninger, der fremover kan støttes igennem landdistriktsprogram-met, er udtryk for en usund udvikling og kan misbruges, men det var positivt, at der var natio-nal medfinansiering af disse ordninger.Forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 har Landbrug & Fødevarerfremsendt følgende høringssvar:Europa-Kommissionen lægger i sit forslag til overgangsordninger op til, at overgangsbestem-melserne alene skal omfatte de flerårige arealbaserede ordninger, men ikke projektstøtteord-ningerne. Dette er Europa-Parlamentet opmærksom på, og foreslår derfor i deres betænkningvedrørende forslag til overgangsbestemmelser, at disse også skal omfatte projektordningerne.Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at forslaget ændres, således at man undgår, at deri 2014 bliver en periode på et helt år i projektordningerne, hvor man ikke kan give til tilsagn omprojektstøtte. Hvis dette ikke bliver muligt, vil det have store konsekvenser – ikke mindst forblandt andet investeringsordningen for miljøteknologi og erhvervsudviklingsordningen (hvorlandbrugets fonde bidraget med den nationale medfinansiering).Økologisk Landsforening ønsker, at den nuværende landbrugsstøtte til produktion gradvis er-stattes af betaling for offentlige goder. Man ser ikke nogen grund til, at landbrugserhvervet skalstilles anderledes end det øvrige erhverv for så vidt angår støtte. Der er dog gode grunde til atbetale landbruget for at producere offentlige goder, da sikring af de offentlige goders eksistensforudsætter, at de finansieres.Økologisk Landsforening anser følgende for offentlige goder:Et robust dyrkningssystem herunder en frugtbar jord og naturlige reguleringsmekanismerRig natur med god biodiversitet og adgangsmuligheder for folk i landdistrikterneReduceret kvælstoftildelingRent drikkevand og sunde og rene fødevarerGod dyrevelfærdKlimaforbedringer65

Innovation og produktion af højværdiprodukter i landdistrikternStyrkelse af søjle IIØkologisk Landsforening finder, at en principiel omprioritering af EU's landbrugspolitik indebæ-rer, at søjle II og altså landdistriktspolitikken skal styrkes væsentligt, hvilket indebærer følgen-de konkrete tiltag. Den frivillige modulation fra søjle I til søjle II skal hæves og gøres mere flek-sibel. I praksis skal medlemslandene have mulighed for at øge midlerne i søjle II, således at defor eksempel kan starte med en 50 % fordeling på søjlerne allerede i år 2014. Midler, der over-føres fra søjle I, bør være 100 % EU-finansierede midler. Det skal de fortsat være, når de an-vendes i søjle II. Hvis 100 % EU-finansierede midler skal matches af et tilsvarende beløb, nårde overføres til søjle II, kan det udgøre en væsentlig barriere for at få den nødvendige overfør-sel af midler fra søjle I til søjle II, og dermed udgøre en barriere for at understøtte aktiviteter tilgavn for miljø, økologi, klima m.m.Økologisk Landsforening ser en stor risiko for at grønningskomponenter i søjle 1 ikke får en reeleffekt, da de skal generaliseres, så de kan anvendes på tværs af alle lande. Økologisk Landsfor-ening mener, at der er større chance for at få en reel effekt af tiltag under søjle II, da disse kanmålrettes nationale forhold. Økologisk Landsforening mener derfor, det er vigtigt, at der ikkestilles krav i forbindelse med overflytning af midler fra søjle I til søjle II, der bremser incitamen-tet. Modulation er en vej til at lave en gradvis reform af EU's landbrugspolitik, der flytter støttefra produktion til betaling for offentlige goder.Incitamentstillæg for offentlige goderØkologisk Landsforening mener, at der bør gives mulighed for at lægge et incitamentstillægoven i støtten. Der er ikke tilstrækkelig incitament til at levere offentlige goder, hvis støtten kunkan dække omkostninger til tiltaget. Landbruget lever af overskuddet, og støtten må derfornødvendigvis give et vist afkast, når landmanden yder en ekstra indsats for natur, miljø, klimaeller økologi. Et incitament på 15-20 % anbefales. Hvis der ikke kan udbetales et incitamentstil-læg er det begrænset i hvor høj grad landbruget kan prioritere offentlige goder.Økologi som prioriteret mål i EU's landbrugspolitikØkologisk Landsforening finder generelt, at fremme af udvikling af økologisk fødevareproduktionburde fremgå som et mål 7 i Kommissionens oplæg med prioriterede mål for EU’s landdistrikts-politik. Økologisk Landsforening mener fortsat, at det skal være frivilligt at drive sit landbrugøkologisk. Men det skal være obligatorisk for medlemsstaterne at udbyde tilskudsordninger tiløkologi. Det skal blot være op til medlemsstaten at afgøre hvordan, der gives tilskud til at dyrkeøkologisk, f.eks. om støtten udbydes til tilskud til omlægning og opretholdelse af økologisk drift,information og markedsfremme eller investeringstilskud. Konkret er det foreslået, at medlems-staterne skal afsætte 10 % af deres programmer under søjle II til at støtte aktiviteter, derfremmer økologisk produktion. Endvidere har Økologisk Landsforening foreslået, at EU skalmedfinansiere 80 % af tilskuddet til økologi.Artikel 30 Økologisk jordbrugØkologisk Landsforening mener, at det skal være muligt at få økologitilskud i form af 1-årige af-taler efter udløbet af den første tilsagnsperiode på 5 år. De skal endvidere betragtes som nyetilsagnsperioder og ikke som forlængelser af det oprindelige tilsagn, da den nuværende model,hvor der kan indgås 1 års forlængelser kan have store konsekvenser i form af tilbagebetalings-krav og i øvrigt giver en tung administration.Rådgivning66

Økologisk Landsforening anbefaler, at prioriterede områder under tilskudsordninger til rådgiv-ning og vidensoverførsel- og udveksling skal udvides med økologi, omlægning til økologi, pro-duktudvikling i økologien samt rådgivning om reel dyrevelfærd i form af valg af system, pasningog drift. Rådgivningen rettet mod dyrevelfærd skal ikke kun fokusere på fødevaresikkerhed ogforebyggelse af zoonoser. Da rådgivning er et særdeles vigtigt redskab til at fremme en omstil-ling i landbruget, bør omlægningsrådgivning og produktudvikling kunne modtage medfinansie-ring under landdistriktsprogrammet. I forbindelse med udarbejdelsen af Økologivisionen frem-sendte Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening etforslag, der redegør for, hvorledes en kombination af miljø- og naturpolitiske tiltag og omlæg-ning til økologisk drift har potentiale til at få omlagt mange tusinde hektar med stor effekt på desærlige behov i områderne, natur, biodiversitet og drikkevand og klima samtidigt med, at detstyrker økologiens markedsmæssige potentiale.Tilskud til informations- og markedsfremmeØkologisk Landsforening mener, at tilskud til informations- og markedsføringstiltag skal videre-føres på det økologiske område. EU afsætter ikke selv eller kun i meget begrænset omfang mid-ler til information om EU's økologilogo. Markedsfremmemidler som i Danmark er blevet anvendttil oplysnings og markedsføringsaktiviteter under ”Kvalitetsmærkeordning” om økologi og ”Ord-ning til økologifremme”, er af meget stor betydning for udvikling af markedet for økologiske fø-devarer, og dermed for en markedsdrevet økologisk produktion. Det er en alvorlig begrænsning,hvis der i den fremtidige ordning alene fokuseres på den korte produktionskæde, hvor det hand-ler om at fremme afsætning af lokale produkter.NaturtiltagØkologisk Landsforening lægger vægt på, at naturtiltag i tilknytning til dyrkningsarealer skalprioriteres, og der skal være mulighed for krav om offentlig adgang i dyrkningslandskabet viakorridorer skabt af naturtiltagene. Det har særlig økologisk værdi og giver en særlig robusthedtil dyrkningssystemet at sikre en udbredelse af natur i tilknytning til dyrkningsarealerne. Detkan være arealer som vildtstriber, billebanker, læhegn, solitære træer mv.. De samme tiltag ermed til at skabe attraktive landdistrikter for en landdistriktsbefolkning, der ikke selv arbejder ilandbruget, idet disse naturelementer kan give adgang til landbrugslandskabet og dermed tilve-jebringe en rekreativ værdi i landbrugslandskabet.Økologisk Landsforening anbefaler, at EU's landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken,gør det muligt at sammensætte flere enkeltstående tiltag, som tilsammen udløser adgang tilstøtte. Helt konkret foreslår Økologisk Landsforening, at det skal være muligt at anvende et po-intsystem, hvor hvert tiltag udgør et vist antal point. Støtten udløses, når landmanden har valgten sammensætning af tiltag, der opfylder en fastsat mindstescore. Det gør det muligt at sam-mensætte en pakke til hvert bedrift, der afspejler behov og muligheder på den pågældende be-drift, og det medfører at tiltag, der hver for sig, uanset at de er vigtige, alligevel er for små til atindgå i en selvstændig tilskudsordning, også kan fremmes via EU's landbrugspolitik. Det kanvære tiltag, der skal opfylde kravet om økologiske fokusområder i søjle I og supplerende tiltag,der kan støttes under søjle II. Der skal gives mulighed for at stille krav om offentlig adgang somforudsætning for at få tilskud.KlimatiltagØkologisk Landsforening fremhæver, at klimatiltag skal kunne indarbejdes i støtteordningerne.Det skal være muligt at indrette støtteordningen, hvor der er stillet krav om, at der er udarbej-det en klimaplan og grønt regnskab, og at landbruget er forpligtet på at overholde visse krav tildyrkningspraksis, der skal reducere landbrugsdriftens klimaeffekt og beskytte dyrkningsjordenskvalitet.67

Model for støtte til offentlige goder inden for natur, miljø og klimaØkologisk Landsforening foreslår en model for tilskud, der opstiller en række basiskrav for atkunne få et tilskud som f.eks. det, vi i dag kalder miljøbetinget tilskud. Modellen indeholder der-udover en mulighed for at forpligte sig på tilvalg. Modellen indeholder også det pointsystem,som er beskrevet ovenfor. Modellen er udarbejdet af Økologisk Landsforening i samarbejde medLandbrug & Fødevarer i juni 2010. Da modellen blev udarbejdet var der lagt op til, at ordningeneventuelt kunne etableres under søjle I. Med udgangspunkt i det oplæg, som Kommissionen nuhar præsenteret, mener Økologisk Landsforening, at det er en model, der skal passes ind undersøjle II.DyrevelfærdØkologisk Landsforening mener, at dyrevelfærd skal optræde som en EU prioritet for udviklingaf landdistrikterne. Økologisk Landsforening finder, at dyrevelfærdstiltag skal kunne støttes iflerårige aftaler. Mange dyrevelfærdstiltag indebærer nye systemer, og det forekommer derfor ibedre overensstemmelse med indsatsen, at ordningen indeholder flerårige aftaler.Økologisk Landsforening vil gerne afslutte med at påpege, at foreningen ser et stort behov for atforetage ændringer af det oplæg, som Kommissionen har fremlagt, hvis økologi og alle de vær-dier, som økologi dækker over reelt skal styrkes i kraft af reformen af EU's landbrugspolitik.Økologisk Landsforening finder generelt de beskrevne ændringsforslag positive, herunder finderØkologisk Landsforening, at der skal kunne overføres flest muligt midler fra søjle I til søjle IIuden national medfinansiering. Økologisk Landsforening støtter endvidere en EU finansiering på75 % for miljø- og klimatiltag og lægger meget stor vægt på, at den høje EU medfinansieringomfatter økologi. Økologisk Landsforening ser gerne, at økologi er en integreret del af bestem-melserne om miljø- og klimavenligt landbrug. Økologisk Landsforening mener også, at det ervigtigt, at der bliver mulighed for at yde investeringstilskud til dyrevelfærdstiltag. ØkologiskLandsforening lægger endvidere vægt på, at økologiaftaler kan indgås som 1-årige aftaler, nårdet sker i direkte forlængelse af en afsluttet 5 års periode. Økologisk Landsforening ønsker en-deligt, at alle muligheder afsøges for at kunne indarbejde incitamentstillæg i betalingen for na-tur-, miljø- og klimatiltag, da det i modsat fald vil udgøre en reelt begrænsende faktor.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning,innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimafor-andringer. Regeringen lægger endvidere vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformfor-slag ikke foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.Regeringen lægger vægt på, at den tilbageværende landbrugsstøtte i langt højere grad bør bi-drage til en omkostningseffektiv opfyldelse af EU’s mål på natur-, miljø- og klimaområdet. End-videre vil regeringen arbejde for, at det skal være muligt for en medlemsstat at anvende heleden tildelte landdistriktskonvolut på miljø, klima- og naturforanstaltninger, og at der ikke børstilles krav om national medfinansiering af landdistriktsstøtte, der har miljø-, klima- eller natur-formål.Overordnet vil regeringen arbejde for bredere og mere fleksible støttemuligheder, således atlanddistriktsprogrammet kan understøtte danske indsatser for natur, miljø og klima. Landdi-striktsprogrammet skal kunne understøtte Danmarks implementering af krav som følge af vand-rammedirektivet, Natura 2000-direktiverne samt kommende forpligtelser på klima- og miljøom-68

rådet. Regeringen vil endvidere arbejde for, at det bliver muligt at yde støtte til initiativer, derskal fremme dyrevelfærd og økologi.Regeringen arbejder for en ændret fordeling af midlerne i søjle II. Regeringen vil ligeledes ar-bejde for øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen af midler mellem søjle I og II, og for atder ikke samlet set på grund af denne overførsel sker en forøgelse af støtten på EU-plan tillandbrugssektoren.Desuden vil regeringen arbejde for, at det i højere grad bliver muligt at anvende landdistrikts-midler til at støtte landbrugssektorens grønne omstilling på områder, der ikke traditionelt harværet betragtet som landbrugsproduktion, særligt vedvarende energi.Regeringen vil arbejde for, at reformen endvidere fører til en reel forenkling af landbrugspolitik-ken og begrænser de administrative omkostninger.Regeringen støtter den politiske enighed fra rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni2013. Endvidere arbejder regeringen for en hensigtsmæssig tidshorisont for implementeringenaf reformen.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer blev med enstemmighed opnået politisk enighed i Rådet om forslaget om landdistriktspoli-tikken den 24.-25. juni 2013.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg i skriftlig procedure den 10. juli 2013forud for rådsmøde den 15. juli 2013, jf. samlenotat oversendt den 4. juli 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. juni 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013, jf. samlenotat oversendt den 12. juni 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. maj 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013, jf. samlenotat oversendt den 30. april 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. april 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 22. april 2013, jf. samlenotat oversendt den 11. april 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013, jf. samlenotat oversendt den 7. marts 2013.Der blev oversendt samlenotat om forslaget den 14. februar 2013, men punktet blev taget afdagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for råds-mødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. de-cember 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november2012 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotatoversendt den 15. november 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. september 2012 forud for råds-mødet landbrug og fiskeri den 24.-25. september 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. sep-tember 2012.Forslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. juli 2012 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012, jf. samlenotat oversendt den 5. juli 2012.Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. maj 2012 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. december 2011 forud for råds-mødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011, jf. samlenotat oversendt den 1. de-cember 2011.Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. ok-tober 2011.Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ogFolketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer.