Høringssvar til forslag til forsyningssikkerhedsafgift

Skatteministeriets journal nr. 13-0076486

Danske Halmleverandører vil gerne takke muligheden for at komme med bemærk-ninger til de foreslåede regler om en ny afgift på biomasse til energi.Lovforslaget indeholder en helt ny afgift på VE-brændsler (biomasse) f.eks. halm,træflis og træpiller, anvendt til rumvarme. Hidtil har biomassen ikke været pålagtenergiafgifter, tværtimod har de netop været fritaget som incitament til fremme afnetop biomassen frem for fossile kilder.Herudover indeholder forslaget stigninger i afgifterne på fossile brændsler (gas, kulog olie) på ca. 33 procent, og der indføres energiafgift på biogas (2,5 kr./GJ) og an-den biomasse, der hidtil har været fritaget.

Overordnede bemærkninger

Allerede ved indgåelse af energiforliget i marts 2012, hvor ideen om biomasseafgiftenblev offentliggjort meldt Danske Halmleverandører ud, at det var en helt forkert vej atgå, med en afgift på biomasse.Foreningen mener stadig at valget af denne afgift ikke er den rigtige vej at gå. Gen-nemføres forslaget vil det betyde yderligere vanskeligheder for anvendelse af halmog anden biomasse til grøn energi og kraftigt mindske incitamentet til at opføre nye(og mere effektive anlæg), samtidig med at det vil koste danske arbejdspladser.Vi vil kraftigt opfordre til at der findes en anden løsning, på statens provenu udfor-dringer ved faldende indtægter fra fossile energikilder, end ved at pålægge biomas-sen en afgift.Det er svært for foreningen, at se sammenhængen mellem den foreslåede afgift ogregeringens øvrige dagsordener om øget andel af vedvarende energi og reduceredeklimaudledninger. Samtidig er der elementer i loven der strider mod det arbejde somregeringen har i gang vedr. ressourcestrategi. Der burde være en klar sammenhængi de forskellige arbejder.Allerede nu er halmbranchen presset i knæ, paradoksalt som følge af den grønneomstilling i energisektoren. Der er lukket værker som anvender halm så markedet nuer under voldsomt pres. Det betyder allerede nu store tab for leverandørerne samtdet bliver nu nødvendigt at opsige medarbejdere, efter forbruget er faldendt. Denneafgift ser vi ikke vil hjælpe branchen - tværtimod.

Bemærkninger

Uforståelig lovtekst for almindelig danskereEfter at have gennemlæst det meget komplekse lovforslag, der ser ud til at ville på-virke overordentlig mange mennesker i Danmark meget, er vi af den opfattelse, at deter en så kompliceret energilovgivning, at den er vanskelig at se kunne fungere i prak-sis. Der bliver mange almindelige borgere og mange mindre virksomheder, som nuskal til at sætte sig ind i, hvornår der skal betales afgift af anvendt biomasse. En me-get stor del af disse vil sandsynligvis læse loven, for at søge svar på hvorfor der skalbetales afgift at biomasse, der ikke anvendes til energi. Men loven er så kompliceretformuleret og indviklet, at en reel forståelse i de situationer vil være vanskelig.Virksomheder, der jf. forslagets § 6a stk. 3-5 registreres efter §3 a, stk. 2 og 3, vilkunne vælge mellem tre opgørelsesmetoder ved anvendelse af VE-brændsel:• Brændværdi• Vægt• Økonomisk værdi, som i henhold til lovforslaget er fremstillingsprisen eller ind-købsprisen, som opgjort efter momsloven.Til gengæld vil landbrug og virksomheder, der registreres efter § 3a, stk. 1. (med fyrstørre end 150 kW) udelukkende kunne betale efter det faktiske energiindhold i denindfyrede mængde afgiftspligtigt biomasse.Det er vores opfattelse, at forslaget underestimerer, hvor mange virksomheder, dervil være registreringspligtige som følge af deres energianlæg. Eksempelvis findesmange halmfyr over denne grænse ved fx svineproducenter. Her er energianlægge-ne opsat af hensyn til procesenergi ved opvarmning af stalden. Det vil i forhold tilenergieffektivitetshensyn være en ualmindeligt dårlig løsning, hvis muligheden for atanvende varmen også ved stuehuset forkastes til fordel for eksempelvis et lille ekstraoliefyr.Hvornår er noget utvivlsomt?Med alt biomasse på listen over afgiftsbelagt biomasse, bliver det vanskeligt at ad-skille hvornår der ikke skal betales afgift. Der er defineret i §1a Stk. 3.at ” Undtagetfra det afgiftspligtige vareområde, jf. stk. 1, er VE-brændsel og produkter eller dele afprodukter fremstillet på basis af VE-brændsel, som utvivlsomt er bestemt direkte tilanden anvendelse end som brændsel til produktion af varme”.Hvem skal afgøre om et VE-produkt udenfor en enhver rimelig tvivl direkte er bestemttil anden anvendelse end energi til varme? Skal sælger hver gang lave en konkretvurdering eller forventes det, at det kun er juletræer (der er eksemplet i loven), der eromfattet af denne undtagelse. Sælger vil ofte have svært ved at vurdere, præcisthvilken anvendelse en køber har tiltænkt en vare. Hvis man f.eks. tager korn, hvor enlandmand sælger mindre mængder til private – skal han så vide om kornet skal bru-ges til hønsefoder/vildtpleje eller om køber har tænkt sig at fyre med det? Ligeså medhalm. Skal landmanden vide, om køberen har til hensigt at anvende halmen til strøel-se, vinter dække af bede eller om det brændes i et halmfyr? Hvordan løfter landman-den i så fald bevisbyrden? Det fremgår ikke hvilke VE-produkter, lovgiver forestiller

sig generelt, der vil sælges, hvor det udenfor en enhver rimelig tvivl direkte er be-stemt til anden anvendelse end brændsel. Hvordan adskilles dette? Er det også nårprisen er højere uden afgift end alternativproduktet (halmpiller kontra træpiller)? Hvadsker der hvis landmanden vurderer ”utvivlsomt” anderledes end Skat?Det er en urimelig vurdering at pålægge halmleverandørerne at foretage. Vi menerdet er uacceptabelt at der skal pålægges byrder for anvendelse af halm til andet endenergi.Billigt med våd halmAt afgiften bliver lavere for dårlig kvalitet halm (vådhalm), forstår vi ikke. Som vi læserforslaget, skal der beregnes afgift ud fra energiindhold og en faktor ganget medvandindhold. Det betyder at jo mere vand des lavere afgift. Den våde halm risikererat give øget brændselsforbrug og øgede emissioner fra forbrændingen.Undervurderet antal virksomhederDet virker yderst vanskeligt at forstå antallet af virksomheder der er angivet at skulleregistreres under loven. Skatteministeriet skønner, at 300 virksomheder vil være re-gistreringspligtige som følge af kravet om registrering ved energianlæg over 150 kW.Vi mener, at det skøn er meget undervurderet. Det er vores vurdering samme medhalmfyrsbranchen, at der er ca. 3.000 halmfyr større end grænsen. Så der er eftervores overbevisning langt flere som skal registreres, end de 300 vurderet i lovforsla-get. Det øger den samlede byrde for erhvervslivet meget i forhold til den vurderingder er foretaget i lovforslaget.Tilbagebetaling – høj grænseSamtidig med der er lavet en mulighed for tilbagebetaling af afgift, hvis der er betaltafgift for biomasse, der ikke anvendes til energi (f.eks. halm til strøelse). Den grænsefor tilbagebetaling af afgift er sat meget højt, hvilket vil ramme både private (f.eks.ved indkøb til raftehegn) og landbrugsbedrifter. Et eksempel er de mange ejere afheste, der kommer til at betale afgift af halm eller træpiller til strøelse. For de fleste erder ikke mulighed for at få afgiftsbetalingen retur på grund af grænsen på 5.000 kr. iårlig afgiftsbetaling. De facto pålægges de derfor reelt en skat på hestehold. I 2020vil der skulle købes ca. 11 tons halm for at have mulighed for tilbagebetaling af afgif-ten (ca. 21 bigballer halm). Er det lidt større hesteholdere og deres køb kommer overgrænsen på de 5.000 kr., bliver de stillet overfor et krav om dokumentation for an-vendelse af halmen. De administrative byrder i forhold til tilbagebetalingen af afgiftmod dokumentation synes i øvrigt ikke at fremgå af det fremsendte lovforslag.ImportDer er efter vores vurdering en del udfordringer i forhold til import af biomasse, hvorvi forventer en stor import af ”personligt rejsegods” bestående af træpiller eller lig-nende. Det er yderst uhensigtsmæssigt hvis en stor del af det private marked fortræpiller flyttes til Tyskland. Det vil koste danske arbejdspladser og bl.a. moms ind-tægter.Samtidig ser vi en voldsom udfordring i forhold til brændesalg, hvor en almindeligform for brændesalg i landdistrikterne er ved selvskovning. Nu pålægges afgift derbliver en stor del af den samlede pris. Det kan give grobund for kreative løsninger tilat omgå afgiften.

Økonomiske konsekvenser for danskerneDe økonomiske konsekvenser ved opvarmning af en typisk husstand, som skitseret itabellen på lovforslagets side 67, overstiger langt de beløb, der ved energiaftalensindgåelse blev anført som den samlede gennemsnitlige belastning ved alle initiativer-ne i energiforliget. Af materialet ved forligsindgåelsen fremgik således en samlet om-kostning på 1.300 kr. pr. husstand pr. år. Biomasseafgiften vil i 2020 medføre en årligmeromkostning på 1.950 kr., 1.850 kr., 3.000 kr. eller 2.200 kr. afhængigt af om dettypiske parcelhus opvarmes med hhv. oliefyr, gasfyr, træpillefyr eller fjernvarme.Vigtigt analysearbejdeDanske Halmleverandører ser frem til det analysearbejde som netop er sat i gangsom følge af Energiaftalen fra 2012, hvor der inden udgangen af 2014 skal gennem-føres en analyse af alle energiafgifter og energitilskud med henblik på at vurdere be-hovet for yderligere justeringer, herunder behovet for mere langsigtede tilpasninger afafgifts- og tilskudssystemerne. I det netop offentliggjorte kommissorium for arbejdet,er der beskrevet syv delanalyser, hvor den syvende er ” Administrative byrder. Detundersøges, hvordan de administrative byrder for erhvervene ved tilskuds- og afgifts-systemet kan nedbringes, og hvordan myndighedsopgaverne kan effektiviseres.”Vi ser denne analyse som en oplagt mulighed for at indtænke biomasseafgiftens pro-venu til staten på en mere enkel måde, og skal opfordre til, at resultaterne af dettearbejde afventes,

inden der indføres ny uforståelig biomasseafgift.

Danske Halmleverandører deltager gerne i referencegruppen til arbejdet.Opfordring til at trække forslaget tilbageSom nævnt flere steder i høringssvaret finder vi lovforslaget yderst komplekst ogsvært tilgængeligt, hvorfor Danske Halmleverandører anmoder om, at lovforslagettrækkes tilbage med henblik for at forenkle og forbedre dette.Vi ser udflytning af arbejdspladser fra Danmark og en opbremsning i omstilling tilgrøn energi.Samtidig forbeholder vi os derfor muligheden for at vende tilbage med yderligerekommentarer og bemærkninger til forslaget.Har I spørgsmål til dette fremsendte høringssvar, er I velkommen til at kontakt Tho-mas Holst i sekretariatet på 3339 4691.Venlig hilsen