FLF, Alm.del - 2012-13 - Bilag 334: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr, fra fødevareministeren

§1I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 29. juni 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 4, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »dyr«:», herunder regler om udstedelse af identifikationsdokument for enhovede dyr (hestepas)«2.Efter§ 36 bindsættes:»Kapitel6 aVeterinærfond§ 36 c.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri etablerer en Veterinærfond, som kan afholdeomkostninger til hel eller delvis dækning af udgifter til overvågning og bekæmpelse af dyresyg-domme og zoonoser, hvortil der kan hjemsøges EU-medfinansiering.Stk. 2.Veterinærfonden ledes af en bestyrelse på tre medlemmer. Veterinærdirektøren, jf. § 31 ilov om dyrlæger, er formand for bestyrelsen. De øvrige medlemmer udpeges af ministeren, herun-der et medlem efter indstilling fra Landbrug & Fødevarer og et medlem, der repræsenterer offentli-ge interesser. Bestyrelsen udpeges for en periode på 4 år.Stk. 3.Ministeren fastsætter de nærmere regler for Veterinærfondens virksomhed, om udarbej-delse af budget og regnskab, sekretariatsbistand samt administration, revision og tilsyn m.v. Fon-dens regnskaber skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Veterinærfondes ved-tægt skal godkendes af ministeren.Stk. 4.Ministeren kan opkræve et gebyr hos ejere af husdyrbesætninger til dækning af Veterinær-fondens virksomhed, som fastsættes på grundlag af registreringerne i det Centrale HusdyrbrugsRe-gister. Ministeren fastsætter nærmere regler om gebyrsatserne. Hvis det findes relevant at finansierenye tiltag vedrørende overvågning og bekæmpelse i løbet af en budgetperiode, kan det eksisterendegebyr ændres.Stk. 5.Ministeren kan henlægge sine beføjelser til at opkræve gebyrer, jf. stk. 4, til en privat insti-tution.Stk. 6.Ministeren fører tilsyn med Veterinærfondens virksomhed, herunder at Veterinærfondenefterlever denne lov, regler fastsat i medfør heraf og lovgivningen i øvrigt.§ 36 d.Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af fondens midler sker i overensstemmelse med be-stemmelserne i dette kapitel, regler fastsat i medfør heraf og lovgivningen i øvrigt. Ministeren forfødevarer, landbrug og fiskeri kan afsætte et bestyrelsesmedlem, som har medvirket til beslutningeri strid med 1. pkt.

Stk. 2.Ministeren kan meddele påbud til bestyrelsen om at bringe forhold, der strider mod be-stemmelser i dette kapitel, mod regler fastsat i medfør heraf eller mod lovgivningen i øvrigt, i over-ensstemmelse hermed.«3.I§ 66, stk. 3,indsættes efter 2. pkt.:»Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage.«4.I§ 66indsættes efter stk. 3:»Stk.4.Ministeren kan henlægge sine beføjelser til at udstede identifikationsdokument for enhove-de dyr (hestepas), jf. § 4, stk. 1, til en privat institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fast-sætte regler om adgangen til at klage over den private institutions afgørelser, og kan ændre afgørel-serne, uden der foreligger klage. Ministeren kan fastsætte regler om, at den private institution kanopkræve gebyrer på ministerens vegne.5.Efter§ 70 aindsættes:»§ 70 b.Det bestyrelsesmedlem, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 36 d, stk. 1, 1.pkt., straffes med bøde.Stk. 2.Det bestyrelsesmedlem, der undlader at efterkomme et meddelt påbud i medfør af § 36 d,stk. 2, straffes med bøde.Stk. 3.En revisor, som under udførelsen af sit hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet Veteri-nærfonden skade, er pligtig at erstatte denne. Er et revisionsselskab valgt til revisor, er både revisi-onsselskabet og den revisor, hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige.«

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslaget2.1 Veterinærfond2.1.1. Gældende ret2.1.2. Lovforslagets indhold2.2. Hestepas2.2.1. Gældende ret2.2.2. Lovforslagets indhold3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige4. Administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten.10. Høring11. Sammenfattende skema1. IndledningDet foreslås, at lov om hold af dyr ændres, således at ministeren ved lov etablerer en Veterinærfondtil at forestå og finansiere udgifterne til overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser(sygdom der kan overføres fra dyr til mennesker), hvortil der kan hjemsøges EU-medfinansiering.EU-medfinansiering er et tilskud til medlemsstaterne fra EU-Kommissionen til overvågning og be-kæmpelse af dyresygdomme og zoonoser. Denne medfinansiering er et væsentligt tilskud for debesætningsejere, som er omfattet af den lovpligtige overvågning og bekæmpelse af dyresygdommeog zoonoser. For nærværende er der udgifter til to obligatoriske overvågningsprogrammer vedrø-rende aviær influenza (herefter AI) og kogalskab i kvæg samt scrapie i får og geder (herefter TSE),som fortsætter i 2014. Udgifterne til overvågningsprogrammerne AI og TSE vil kunne finansieres afVeterinærfonden efter beslutning fra bestyrelsen, hvor EU-medfinansieringen i 2014 forventes atudgøre ca. 50 % af udgifterne. Den manglende kapital i Veterinærfonden, herunder i starten af etkalenderår, til betaling af udgifter dækkes ved, at Fødevarestyrelsen yder et tilskud til Veterinær-fonden, som vil fremgå af Finansloven 2014 og årene fremover. Fødevarestyrelsen vil herefter op-kræve et gebyr, som svarer til det indbetalte tilskud. Gebyret skal finansiere de udgifter, som er-hvervet hidtil har haft til overvågning og bekæmpelse, samt en udgift til administration af Veteri-nærfonden. Gebyret opkræves fra besætningsejere med dyrearter, der er omfattet af overvågningeller bekæmpelse af dyresygdomme eller zoonoser, hvortil der kan hjemsøges EU-medfinansiering.Gebyret vil endvidere blive fastsat, så der differentieres i forhold til antal dyr i besætningerne.Derudover foreslås det, at ministeren kan henlægge sine beføjelser efter § 4, stk.1, til at udstedeidentifikationsdokument for enhovede dyr (hestepas) til private institutioner.

Lovforslaget2.1 Veterinærfond2.1.1 Gældende retDet fremgår af § 1 i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 29. juni 2013, atlovens formål bl.a. er at fremme menneskers og dyrs sundhed. Dette formål sikres ved, atFødevarestyrelsen fastsætter regler vedrørende overvågning og bekæmpelse af dyresyg-domme og zoonoser. For at fremme menneskers og dyrs sundhed, er det af afgørende betyd-ning, at overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser fortsat sker i et samar-bejde mellem myndigheder og erhverv. Dette samarbejde har igennem mere end 100 år vistsin styrke, og er grundlaget for det høje veterinære stade i Danmark. For at sikre forsatteforbedringer af det høje veterinære stade og produktiviteten i den animalske produktion, ind-føres der i EU regi tiltag, som skal beskytte og forbedre folke- og dyresundhed i EU.EU-kommissionen yder bl.a. støtte til nationale politikker vedrørende dyresygdomme ogzoonoser i form af tilskud til medlemsstaternes bekæmpelse og overvågning af bestemte dy-resygdomme og zoonoser. Bekæmpelse og overvågning rækker vidt, herunder test af dyr,kompensation for slagtning og aflivning og vaccinationsprogrammer, og søges prioriteretinden for sygdomme med betydning for folkesundheden og de sygdomme og zoonoser, somhar stor økonomisk betydning i form af tab for besætningsejere og samfundet.Hidtil er overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser foregået således, at udgifternehertil er blevet finansieret af erhvervet, og Fødevarestyrelsens opgave har været at hjemsøge EU-medfinansiering til udgifterne til overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser. Eftermodtagelse af EU-medfinansiering fra EU-Kommissionen er pengene blevet udbetalt til erhvervet.Denne fremgangsmåde har betydet et større antal udbetalinger af EU-medfinansiering og medførtudgifter til administration for erhvervet.I forbindelse med Fødevarestyrelsens ansøgning til EU-Kommissionen om EU-medfinansiering i2011 blev det meddelt af EU-Kommissionen, at hvis der fremover skulle ydes EU-medfinansiering,skal det være medlemsstaten og ikke erhvervet, der afholder alle omkostninger til overvågning ogbekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser. Endvidere kan der først ansøges om EU-medfinansiering, når medlemsstaten har afholdt alle udgifter til årets overvågning og bekæmpelse afdyresygdomme og zoonoser. Hertil kommer, at de nødvendige økonomiske aftaler skal være indgå-et af medlemsstaten før overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser kan iværksæt-tes.2.1.2 Lovforslagets indholdFor at sikre, at der fortsat kan hjemsøges EU-medfinansiering, foreslås det, at der oprettes en Vete-rinærfond med det formål at kunne efterleve EU-Kommissionens krav om, at medlemsstaten skalafholde alle udgifter til overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser. EU-Kommissionen har accepteret, at ministeriets produktionsafgiftsfonde opfylder kravet om, at med-lemsstaten har afholdt alle udgifter, hvorfor der oprettes en Veterinærfond ud fra tilsvarende principtil varetagelse af formålet med overvågning og bekæmpelse.Veterinærfonden vil ligesom de eksisterende produktionsafgiftsfonde være en særlig forvaltnings-myndighed, og dermed omfattet af reglerne i forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 988 af 9.

oktober 2012 med senere ændringer), offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlig-hed i forvaltningen), lov om behandling af personoplysninger (lov nr. 1245 af 18. december 2012),og lov om aktindsigt i miljøoplysninger (LBK 660 af 14. juni 2006).Veterinærfonden har til formål at forestå og afholde udgifter til overvågning og bekæmpelse, hvortilder kan hjemsøges EU-medfinansiering, og samtidig sikre færre omkostninger for de besætningseje-re, som er omfattet af den lovpligtige overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser.Hertil kommer, at offentlig finansiering af overvågning og bekæmpelse vil være med til at sikre, atder ikke er et økonomisk incitament til at undlade at overvåge og bekæmpe dyresygdomme og zoo-noser.Lovforslaget indebærer, at Veterinærfonden vil have en bestyrelse bestående af tre personer; enformand og to medlemmer, som ministeren udpeger. Veterinærdirektøren i Fødevarestyrelsen erformand for bestyrelsen. Herudover udpeger ministeren en repræsentant for offentlige interesser,her tænkes der i første omgang på en i regi af Fødevareministeriet, samt en repræsentant efter ind-stilling fra Landbrug & Fødevarer. Landbrug & Fødevarer indstiller en repræsentant, da de sominteresseorganisation for landbruget repræsenterer hovedparten af alle berørte besætningsejere.Veterinærfondens bestyrelse kan beslutte, at fonden skal forestå og finansiere nye tiltag vedrørendeovervågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser, eller at finansiering af eksisterendeovervågning og bekæmpelse skal ophøre. Dette gælder kun for overvågning og bekæmpelse, hvortilder kan hjemsøges EU-medfinansiering. Ved disse beslutninger indgår en økonomisk vurdering iforhold til bl.a. niveauet af EU-medfinansiering samt mulighederne for indkøb af eksempelvis billi-gere analyser, således at der vælges den mest optimale økonomiske løsning for erhvervet.Den nærmere beskrivelse af regler for Veterinærfondens virksomhed, dvs. om betaling af ydelser,udarbejdelse af budget, regnskab, fondens ledelse samt sekretariatsbistand, revision, mulighed forgenudpegning af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter til bestyrelsen, hvad revisor skal erklære m.v.,vil blive fastsat i en bekendtgørelse for Veterinærfonden.Der vil blive fastsat en vedtægt for Veterinærfonden, som vil indeholde bestemmelser om hjemsted,formål, fondens ledelse, bestyrelsens pligt og ansvar, tegningsret, vedtægtsændringer, ophævelse affonden m.v. Vedtægten, herunder ændringer til vedtægten, skal godkendes af ministeren.Det er hensigten, at Fødevarestyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for Veterinærfonden.Finansiering af Veterinærfondens udgifter vil ske ved et tilskud fra Fødevarestyrelsen, som vilfremgå af Finansloven 2014 og årene fremover, hvorefter et beløb svarende til tilskuddet bliver op-krævet af Fødevarestyrelsen hos besætningsejerne. Den samlede gebyrindtægt svarer i udgangs-punktet til den udgift, som erhvervet hidtil har haft, samt en udgift til Fødevarestyrelsens admini-stration af Veterinærfonden. Opkrævning af gebyr vil ske ud fra registreringer i det Centrale Hus-dyrbrugsRegister (CHR) for så vidt angår de dyrearter, hvor der er overvågning og bekæmpelse afdyresygdomme og zoonoser, hvortil der kan hjemsøges EU-medfinansiering. Der ikke er tale omsolidarisk hæftelse på tværs af dyrearter, da gebyropkrævningen vil ske sektorbestemt. Opkrævnin-gen vil ske således, at det kun er de besætningsejere, der har dyrearter, der er omfattet af den lov-pligtige overvågning og bekæmpelse, hvortil der kan hjemsøges EU-medfinansiering, der skal beta-le et gebyr.

Den årlige gebyrsats vil blive fastsat ud fra budgettet til overvågning og bekæmpelse af dyresyg-domme og zoonoser for det kommende år, samt ud fra registreringer i CHR for den pågældendedyreart. Gebyret vil endvidere blive fastsat, så der differentieres i forhold til antal dyr i besætnin-gerne. Med henblik på at minimere opkrævningsomkostningerne og lette administrationen ved op-gaven med at opkræve gebyret er det hensigten at henlægge opgaven med opkrævningen til en pri-vat institution, hvormed opkrævningen kan ske samtidig med andre gebyrer, jf. lovforslagets § 36 c,stk. 5. Det er hensigten at lade Videncenter for Landbrug foretage opkrævningen i forhold til Vete-rinærfonden, idet det også er Videncenter for Landbrug, der foretager opkrævninger på CHR-området, og det således kan ske samtidigt.Budgettet fastlægges på baggrund af niveauet af overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme ogzoonoser, hvortil der kan hjemsøges EU-medfinansiering. Budgettet samt alle ændringer til budget-tet skal godkendes af Veterinærfondens bestyrelse, og gebyrsatserne vil blive fastsat og fremgå afen bekendtgørelse. Hvis det findes relevant at finansiere nye tiltag vedrørende overvågning og be-kæmpelse af dyresygdomme og zoonoser i budgetperioden, revideres det eksisterende budget, ogder foretages ændring af bekendtgørelsen vedr. gebyrsatserne i overensstemmelse hermed. Hereftervil der blive opkrævet et gebyr af Fødevarestyrelsen. Herved sikres finansiering til nye tiltag vedrø-rende overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser inden iværksættelse. Der er såle-des tale om en ordning, hvor statens regler om, at der skal tilstræbes balance mellem indtægter ogomkostninger over en fireårig periode gælder.På nuværende tidspunkt er der to overvågningsprogrammer, som den foreslåede Veterinærfond efterplanen skal afholde udgifter for. De nævnte overvågningsprogrammer er hjemlet i Rådets beslut-ning 2009/470, kapitel 3, om visse udgifter på veterinærområdet (EUT L 155 af 18.6.2009, s. 30).Her ydes der EU-medfinansiering til overvågning af AI i fjerkræ samt TSE i kvæg, får og geder.Såfremt bestyrelsen for Veterinærfonden beslutter, at fonden skal forestå og finansiere overvåg-ningsprogrammerne for AI og TSE i 2014, vil Veterinærfonden have udgifter pr. 1. januar 2014,hvorfor der skal ske en gebyropkrævning med virkning fra 1. januar 2014, hvor loven – og Veteri-nærfonden – træder i kraft. Gebyret for 2014, der skal fastsættes i en bekendtgørelse, jf. lovforslaget§ 36c, stk. 4, vil således dække perioden 1. januar 2014 til og med 31. december 2014, og vil bliveopkrævet umiddelbart efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse.Den manglende kapital ved Veterinærfondens opstart skyldes, at EU-medfinansiering er bagudbe-talt, og at fonden mangler erhvervets egenfinansiering. Den manglende kapital i fonden, herunder istarten af et kalenderår, til betaling af udgifter dækkes ved, at Fødevarestyrelsen yder et tilskud tilVeterinærfonden via Finansloven; både i 2014 og for årene fremover. Dette tilskud udlignes efter engebyrindtægt, opkrævet af Fødevarestyrelsen, hvorved der ikke er nogen nettoudgift for staten.Det er hensigten, at Fødevarestyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for Veterinærfonden,og omkostningerne forbundet hermed dækkes af Veterinærfonden.Sekretariatsbistanden omfatter ud over almindelig sekretariatsbistand bl.a. følgende:Indgåelse af aftaler vedrørende køb af eksempelvis analyser, hvor det kan være nødvendigtat gennemføre et EU-udbud, udarbejdelse af budgetter, sikre opkrævning af gebyrer, beta-ling af løbende udgifter, udarbejdelse af årsregnskab og vedtægten, sikre revision af regn-skab og hjemsøgning af EU-medfinansiering.Betaling af driftsudgifter for opkrævning, revision af årsregnskab m.v.

Det er hensigten, at NaturErhvervstyrelsen skal føre tilsyn med Veterinærfondens virksomhed. Det-te omfatter, bl.a. at NaturErhvervstyrelsen skal have regnskabsmateriale, mødereferater samt andetrelevant materiale, der vedrører Veterinærfondens midler og administrationen heraf, fremlagt tilgennemsyn. De nærmere regler om adgang til Veterinærfondens regnskabsmateriale, bestyrelsenspligt overfor tilsynet, omfanget af legalitetstilsynet og bestemmelser for indsendelse af materiale tilNaturErhvervstyrelsen m.v. vil fremgå af en bekendtgørelse. NaturErhvervstyrelsen vil desudensom tilsynsmyndighed kunne kræve alt relevant materiale fremlagt på et hvilket som helst tids-punkt.2.2 Hestepas2.2.1 Gældende retI henhold til Kommissionens forordning (EF) Nr. 504/2008 om gennemførelse af Rådets direktiv90/426/EØF og 90/427/EØF for så vidt angår metoder til identifikation af enhovede dyr (EUT L149 af 7.6.2008, s. 3) – i det følgende benævnt ”forordningen”– skal alle dyr af hesteslægten identi-ficeres. Enhovede dyr er dyr af heste-, zebra- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved kryds-ning heraf. Det primære formål med forordningen er at sikre fødevarekæden. Et af midlerne til op-nåelse af dette er, at der for hvert enkelt dyr skal udstedes et identifikationsdokument, ligesom dyretskal mærkes og registreres i en database. Formålet med denne identifikation er at sikre, at heste, derer blevet behandlet med lægemidler, som udelukker dem fra anvendelse til konsum, ikke slagtesmed henblik på konsum. De lægemidler, for hvilke anvendelse medfører udelukkelse af hesten frakonsum, er lægemidler med indhold af aktive stoffer, for hvilke der ikke er fastsat maksimale græn-seværdier, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 (EUT L 15 af 20.1.2010, s. 1–72), ogsom ikke er optaget på listen over stoffer, som anses for uundværlige til behandling af heste, jf.Kommissionens forordning (EF) Nr. 1950/2006 (EUT L 367 af 22.12.2006, s. 33-45).I forordningen deles de enhovede dyr op i to grupper. Den første gruppe omfatter enhovede dyr, derholdes til opdræt og som brugsdyr (de såkaldte hobbydyr). Den anden gruppe er de registreredeenhovede dyr, der omfatter avlsdyr, der er eller kan optages i en stambog, der føres af en officieltanerkendt avlsforening/-organisation samt heste, der er registreret af en organisation, som admini-strerer konkurrence- eller væddeløbsheste.I henhold til forordningens artikel 4, stk. 3, skal den kompetente myndighed udpege det organ, derskal udstede identifikationsdokumentet til enhovede dyr, der holdes til opdræt og som brugsdyr(hobbydyr). I Danmark er Videncentret for Landbrug, Heste, blevet udpeget til at fungere som ud-stedende organ for identifikationsdokument for disse dyr.Herudover udstedes der identifikationsdokumenter til den gruppe af registrerede enhovede dyr, derudgøres af avlsdyrene. De bliver på nuværende tidspunkt udstedt af officielt anerkendte avlsfor-eninger/-organisationer eller af en organisation, som varetager opgaven på vegne af den officieltanerkendte avlsforening/-organisation. En forudsætning for at opnå officiel anerkendelse er, at kra-vene i bekendtgørelsen om avlsmæssige betingelser for omsætning af hovdyr (bekendtgørelse nr.566 af 5. juli 1999) er opfyldt. I Danmark er det Fødevarestyrelsen, der efter ansøgning meddelerofficiel anerkendelse. Identifikationsdokumentet til den gruppe af registrerede enhovede dyr, derudgøres af konkurrence- og væddeløbsheste, udstedes af den organisation, der administrerer de på-gældende konkurrencer eller væddeløb. Der er ikke krav om anerkendelse af disse organisationer.

2.2.2 Lovforslagets indholdI henhold til forordningen udpeger den kompetente myndighed, der i Danmark er Fødevarestyrel-sen, det organ, der – for enhovede dyr, der holdes til opdræt og som brugsdyr – skal varetage udste-delse af identifikationsdokumentet og registrering i en database. Identifikationsdokumentet indehol-der fødevarekædeoplysninger i form af visse medicinoptegnelser, der viser, hvorvidt en hest er ude-lukket fra konsum, og identifikationsdokumentet har derfor stor betydning for fødevaresikkerheden,da der på den måde sikres sporbarhed for hestene. På den baggrund vurderes det, at der er behov foren klarere og mere præcis hjemmel til fastsættelse af den udstedende institutions beføjelser.Det foreslås således, at der indsættes en materiel hjemmel vedrørende udstedelse af identifikations-dokumenter for enhovede dyr (hestepas) i § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om hold af dyr. Det følger af for-ordningens artikel 4, stk. 3, at den kompetente myndighed skal udpege det organ, der skal udstedeidentifikationsdokumentet, og det foreslås endvidere, at der indsættes en bestemmelse i § 66, stk. 4,om at ministeren kan henlægge sine beføjelser til at udstede identifikationsdokument (hestepas) tilen privat institution.Den private institution, der får beføjelsen fra ministeren, vil forestå den daglige drift af ordningen. Imedfør heraf vil den private institution have kompetence til at modtage og behandle ansøgningervedr. udstedelse af identifikationsdokument for hvert enkelt dyr, herunder træffe afgørelser, da vissebetingelser skal være opfyldt, før et identifikationsdokument kan udstedes, jf. art. 5 i forordningen.Det vil også være indenfor den private institutions kompetence at træffe afgørelser på den øvrigedel af forordningens anvendelsesområde, der angår udstedelse af identifikationsdokument (heste-pas).Det foreslås, at den private institution tillægges kompetence til at opkræve gebyr for udstedelse afidentifikationsdokumentet. Bestemmelser herom, herunder taksterne, vil blive fastsat i en bekendt-gørelse. Det er hensigten, at taksterne vil blive fastsat således, at de tjener til dækning af institutio-nens udgifter i forbindelse med administration af ordningen.Den private institutions opkrævning af gebyrer forudsætter endvidere, at den private institution fø-rer separat regnskab for så vidt angår denne aktivitet, og at Fødevareministeriet har fuld indsigt idette, eller alternativt sikrer en revisionspåtegning om regnskabets rigtighed.Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om klageadgang, at afgørelserne ikkekan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptageen sag, efter at der er indgivet klage (remonstration). Den private institutions afgørelser vil kunneindbringes for Fødevareministeriets Klagecenter på samme måde som de øvrige afgørelser på mini-sterområdet. Den private institution er for så vidt angår deres myndighedsøvelse i forbindelse medudstedelse af hestepas omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven), jf. of-fentlighedslovens § 5.Det foreslås, at den materielle hjemmel i § 4, stk. 1, 1. pkt., både omfatter enhovede dyr, der holdestil opdræt og som brugsdyr, og registrerede enhovede dyr, der udgøres af avlsdyrene. Ligeledesforeslås delegationshjemlen i § 66, stk. 4, at omfatte begge grupper af enhovede dyr. Baggrundenherfor er at give mulighed for at udpege en privat institution til også at udstede identifikationsdo-kumenter til den gruppe af registrerede enhovede dyr, der udgøres af avlsdyrene. Dette kan bl.a.blive aktuelt, hvis der fastsættes EU-lovgivning om, at udstedelse af hestepas for avlsdyrene skalforetages af ét organ, og ikke som i dag af officielt anerkendte avlsforeninger/-organisationer eller

af en organisation, som varetager opgaven på vegne af den officielt anerkendte avlsforening/-organisation.2. Økonomiske konsekvenser for det offentligeForslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.Der er således hverken økonomiske konsekvenser for så vidt angår den del af lovforslaget, der om-handler delegation af kompetence til at udstede identifikationsdokument for enhovede dyr til privateinstitutioner eller for så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører Veterinærfonden, idet over-vågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser samt Fødevarestyrelsens sekretariatsbistandfor Veterinærfonden er gebyrfinansieret.4. Administrative konsekvenser for det offentligeVeterinærfonden vil medføre omkostninger til sekretariatsbistand og tilsyn på ca. 0,8 mio. kr. (inkl.indirekte omkostninger, såsom driftsudgifter til opkrævning af gebyr og revision), som finansieresvia det gebyr, der opkræves fra besætningsejerne. Omkostning til sekretariatsbistand vil variere overtid i forhold til niveauet af overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser, som skalfinansieres af Veterinærfonden. Finansiering af eventuel overvågning og bekæmpelse af andre dyre-sygdomme og zoonoser end AI og TSE vil øge omkostningerne til sekretariatsbistand. Det modsattevil være tilfældet, hvor finansiering via Veterinærfonden reduceres, hvis eksempelvis ét af de nuvæ-rende overvågnings- og bekæmpelsesprogrammer udgår.5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetI forbindelse med sekretariatsbistand og andre driftsudgifter vedrørende Veterinærfonden, vil der i2014 være et finansieringsbehov på ca. 0,8 mio. kr., som vil blive pålagt erhvervet.Det foreslås, at besætningsejerne opkræves et årligt gebyr til finansiering af udgifter til overvågningog bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser. Gebyret vil afhænge af niveauet af overvågning ogbekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser samt niveauet for EU-medfinansiering. Det forventes atniveauet for EU-medfinansiering i 2014 vil svare til ca. 50 % af de samlede udgifter. Det er estime-ret, at der i 2014 vil skulle tilføres Veterinærfonden 4,3 mio. kr. under den forudsætning, at EU-medfinansieringen og priserne vedrørende overvågningsprogrammerne for AI og TSE vil være påsamme niveau som i 2013. Der vil ikke blive opkrævet noget gebyr, eller være nogen administrati-onsomkostning, hvis der ikke er EU-overvågnings eller bekæmpelsesprogrammer, hvortil der kanhjemsøges EU-medfinansiering.Veterinærfonden er udgiftsneutral for Fødevarestyrelsen, og erhvervets bidrag er – bortset fra dendel der vedrører administrationen af fonden – en omlægning fra direkte betaling til et gebyr til Fø-devarestyrelsen.Ved et samlet indkøb af analyser m.v. til overvågning og bekæmpelse, vurderes det, at der vil kunneopnås lavere analysepriser, således at erhvervet får færre udgifter til overvågning og bekæmpelse afdyresygdomme og zoonoser på sigt. Udbuddet i forhold til indkøb af analyser m.v. vil blive lavetsåledes, at det vil kunne opsiges hvis EU-medfinansieringen til et overvågnings eller bekæmpelses-program, stopper midt i udbudsperioden.

For så vidt angår den del af lovforslaget, der omhandler udstedelse af hestepas og den private insti-tutions opkrævning af gebyrer, har det ingen økonomiske konsekvenser for erhvervet, da der allere-de i dag opkræves et gebyr for udstedelse af hestepas. Det er blevet oplyst af Videncenter for Land-brug, Heste, at gebyret forventes at ligge på 1-2 mio. kr. årligt, hvilket er beregnet ud fra de forud-gående år, og at prisen for et hestepas er 385 kr.Herudover indeholder lovforslaget ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for erhvervslivetDen foreslåede etablering af Veterinærfonden vil medføre administrative lettelser for erhvervet.Erhvervet skal ikke længere indgå aftaler med laboratorier om analyse af prøver, og herved undgårerhvervet at afholde og bogføre de løbende udgifter til laboratorierne. Leverandører af analyser m.v.til overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser vil opnå en væsentlig administrativbesparelse, da det med forslaget kun vil være Veterinærfonden, der vil købe ydelser, mod i dagmange ordregivere.Endvidere skal erhvervet ikke længere videreformidle og udbetale modtaget EU-medfinansiering tilbesætningsejere, hvilket er en administrativ lettelse. Det skyldes, at EU-medfinansiering bliver ud-betalt til Veterinærfonden, da den har afholdt alle udgifter til overvågning og bekæmpelse.Fødevarestyrelsen vil opkræve gebyr fra alle besætninger, hvor der bliver overvåget for AI og TSE.Det vil sige alle kvægbesætninger og fjerkræbesætninger med mere end 100 dyr, da der kun bliverovervåget i fjerkræbesætninger med mere end 100 dyr. For får og geder kan EU-medfinansieringenafholde alle analyseudgifter, og dermed skal besætninger med får og geder ikke betale noget gebyr.Herudover indeholder lovforslaget ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenDen del af lovforslaget, der vedrører etablering af Veterinærfonden relaterer sig til Rådets beslut-ning af 25. maj 2009 (2009/470/EF) om visse udgifter på veterinærområdet.Der er ikke statsstøtteretlige aspekter ved forslaget, jf. EU-Kommissionens meddelelse om EF-rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug for 2007-2013 (2006/C 319/01).Den del af forslaget, der omhandler udpegning af et privat organ til at udstede pas til enhovede dyr(hobbyheste) har relation til Kommissionens forordning (EF) Nr. 504/2008 om gennemførelse afRådets direktiv 90/426/EØF og 90/427/EØF for så vidt angår metoder til identifikation af enhovededyr.10. Høring

Administrative konsekvenser for Administrative lettelser forIngenerhvervsliveterhvervet, da der ikke skal ind-gås aftaler med laboratorier.Leverandør af analyser m.v. vilogså opnå en administrativlettelse, da det med forslagetkun vil være Veterinærfondender vil købe ydelser, modmange ordregivere i dag.Administrativ lettelse for er-hvervet, da der ikke længereskal videreformidles modtagetEU-medfinansiering til besæt-ningsejere.Derudover er der ingen admi-nistrative konsekvenser forerhvervslivet.Miljømæssige konsekvenserIngenIngenAdministrative konsekvenser for IngenIngenborgerneForholdet til EU-rettenLovforslaget relaterer sig dels til Rådets beslutning af 25. maj 2009(2009/470/EF) om visse udgifter på veterinærområdet, dels til be-stemmelser i Kommissionens forordning (EF) Nr. 504/2008 omgennemførelse af Rådets direktiv 90/426/EØF og 90/427/EØF forså vidt angår metoder til identifikation af enhovede dyr.

Til § 1Lov om hold af dyrTil nr. 1.Med forslaget foreslås § 4, stk. 1, ændret, således at reglerne om udstedelse af identifikationsdoku-ment for enhovede dyr (hestepas) vil være hjemlet i § 4, stk. 1, 1. pkt.Til nr. 2.Med forslag til § 36 c, stk. 1, etableres en Veterinærfond, som har til formål at forestå og afholdeudgifter til overvågning og bekæmpelse, hvortil der kan hjemsøges EU-medfinansiering, og samti-digt sikres det, at udgifterne for erhvervet til overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme ogzoonoser holdes på et så lavt niveau som muligt. Endvidere skal finansiering via Veterinærfondenvære med til at sikre, at der ikke er et økonomisk incitament til at undlade den lovpligtige overvåg-ning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser.Efter forslagets § 36 c, stk. 2, vil Veterinærfonden blive ledet af en bestyrelse bestående af tre per-soner; en formand og to medlemmer, som ministeren udpeger. Veterinærdirektøren i Fødevaresty-relsen er formand for bestyrelsen. Herudover udpeger ministeren en repræsentant fra offentlige inte-resser, her tænkes der i første omgang på en i regi af Fødevareministeriet, samt en repræsentant,som indstilles af Landbrug & Fødevarer. Funktionsperioden for bestyrelsen vil være på 4 år, og dervil ikke blive udbetalt honorar til bestyrelsens medlemmer. Veterinærfondens bestyrelse kan beslut-te, at fonden skal forestå og finansiere nye tiltag vedrørende overvågning og bekæmpelse af dyre-sygdomme og zoonoser, hvortil der kan hjemsøges EU-medfinansiering, eller at finansiering af ek-sisterende overvågning og bekæmpelsestiltag skal ophøre. I beslutningen, om hvorvidt finansieringaf bestemte tiltag vedrørende overvågning eller bekæmpelse skal ophøre eller at nye tiltag skal med-tages, indgår en økonomisk vurdering set i forhold til bl.a. niveauet af EU-medfinansiering samtmuligheder for indkøb af eksempelvis billigere analyser, således at der vælges den mest optimaleøkonomiske løsning for erhvervet.Efter forslagets § 36 c, stk. 3, vil regler om betaling af ydelser, udarbejdelse af budget, regnskab,fondens ledelse, revision, mulighed for genudpegning af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter tilbestyrelsen m.v., vil blive fastsat i en bekendtgørelse for Veterinærfonden. Endvidere fastsættesinstrukser for sekretariatsbistanden i bekendtgørelsen. Fødevarestyrelsens sekretariatsbistand vilomfatte udarbejdelse af regnskab og budget, betaling af løbende udgifter, gennemførelse af udbud,indgåelse af aftaler, hjemsøgning af EU-medfinansiering samt at sikre revision af regnskabet m.v.Veterinærfondens vedtægt vil bl.a. indeholde bestemmelser om navn, hjemsted, formål, økonomi,ledelse m.v. Fondens vedtægt, herunder ændringer til fondens vedtægt, skal godkendes af ministe-ren, og vil være offentlig tilgængelig.

Efter forslagets § 36 c, stk. 4, vil opkrævning af gebyr ske ud fra registreringer i det Centrale Hus-dyrbrugsRegister (CHR). Den årlige gebyrsats vil blive fastsat ud fra budgettet til overvågning ogbekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser for det kommende år samt ud fra antal besætninger re-gisteret i CHR for den pågældende dyreart. Gebyret vil endvidere blive fastsat, så der differentieresi forhold til antal dyr i besætningerne. De forskellige gebyrsatser vil fremgå af en bekendtgørelse.Hvis det findes relevant at finansiere nye tiltag vedrørende overvågning og bekæmpelse af dyresyg-domme og zoonoser i budgetperioden, revideres det eksisterende budget, og der foretages ændringaf bekendtgørelsen vedr. gebyrsatserne i overensstemmelse hermed. Herefter vil der blive opkrævetet gebyr af Fødevarestyrelsen. Herved sikres finansiering til nye tiltag vedrørende overvågning ogbekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser inden iværksættelse.Med lovforslaget § 36, stk. 5, kan ministeren henlægge sine beføjelser til at opkræve gebyrer i for-hold til Veterinærfonden til en privat institution. Det er hensigten, at selve opkrævningen af gebyret,skal henlægges til Videncenter for Landbrug, så opkrævningen sker på den mest omkostningseffek-tive måde for erhvervet. Opkrævningen er beskrevet nærmere i lovforslagets almindelige bemærk-ninger, afsnit 2.1.2.Lovforslagets § 36 c, stk. 6, fastslår, at ministeren skal føre tilsyn med Veterinærfondens virksom-hed. Det er hensigten, at NaturErhvervstyrelsen fører tilsyn med, at fonden ikke handler i strid medlovforslagets kapitel 6 a, regler fastsat i medfør heraf, herunder fondens vedtægt, samt lovgivningeni øvrigt. I den forbindelse kan NaturErhvervstyrelsen på et hvilket som helt tidspunkt foretage gen-nemsyn af fondens regnskabsmateriale m.v. Det omfatter, at NaturErhvervstyrelsen kan kræve, atVeterinærfonden udleverer regnskabsmateriale, mødereferater samt andet relevant materiale, dervedrører fondens midler og administrationen heraf.Med lovforslagets § 36 d, stk. 1, 1. pkt., foreslås der indført en bestemmelse om bestyrelsens for-pligtelse til at påse den lovlige forvaltning af midlerne. Det betyder, at der ikke må handles i stridmed bestemmelserne i bl.a. lovforslagets kapitel 6 a, regler fastsat i medfør heraf eller Veterinær-fondens vedtægt. Bestemmelsen i forslagets § 36 d, stk. 1, 2. pkt., tænkes anvendt, hvor der eksem-pelvis disponeres ulovligt over Veterinærfondens midler til egen eller andres vindings skyld. Vete-rinærdirektøren, som er formand for bestyrelsen, kan ikke afsættes, da Veterinærdirektørens dispo-neringer er reguleret i vedkommendes ansættelsesforhold med Fødevarestyrelsen.Med lovforslagets § 36 d, stk. 2, kan ministeren meddele påbud til bestyrelsen om at bringe forhold,der strider mod lovforslagets kapitel 6 a, regler fastsat i medfør heraf eller anden relevant lovgiv-ning, i overensstemmelse hermed.Til nr. 3.Den foreslåede ændring i § 66, stk. 3, er en konsekvensændring, der har til formål at skabe ensartet-hed i lovgivningen med hensyn til de øvrige regler på Fødevareministeriets område. Ændringen eraf lovteknisk karakter.Til nr. 4.Der foreslås indsat et nyt stk. 4 i § 66, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri be-myndiges til at henlægge sine beføjelser til at udstede identifikationsdokument (hestepas) for enho-vede dyr til en privat institution.

Den private institution, der får beføjelsen fra ministeren, vil forestå den daglige drift af ordningen. Imedfør heraf vil den private institution have kompetence til at modtage og behandle ansøgningervedr. udstedelse af identifikationsdokument for hvert enkelt dyr, herunder træffe afgørelser, da vissebetingelser skal være opfyldt før et identifikationsdokument kan udstedes, jf. art. 5 i Rådets forord-ning (EF) Nr. 504/2008. Det vil også være indenfor den private institutions kompetence at træffeafgørelser på den øvrige del af forordningens anvendelsesområde, der angår udstedelse af identifi-kationsdokument (hestepas).Den private institutions afgørelser kan indbringes for Fødevareministeriets Klagecenter på sammemåde som de øvrige afgørelser på ministerområdet. Den private institution er for så vidt angår deresmyndighedsøvelse i forbindelse med udstedelse af hestepas omfattet af § 5 i offentlighedsloven (lovnr. 606 af 12. juni 2013).Den private institution tillægges kompetence til at opkræve et gebyr for udstedelse af identifikati-onsdokumentet. Bestemmelserne herom, herunder taksterne, fastsættes i en bekendtgørelse. Det erhensigten, at taksterne vil blive fastsat således, at de tjener til dækning af institutionens udgifter iforbindelse med administration af ordningen.Det foreslås, at den materielle hjemmel i § 4, stk. 1, 1. pkt., både omfatter enhovede dyr, der holdestil opdræt og som brugsdyr, og registrerede enhovede dyr, der udgøres af avlsdyrene. Ligeledesforeslås delegationshjemlen i § 66, stk. 4, at omfatte begge grupper af enhovede dyr. Hermed er dermulighed for at udpege en privat institution til også at udstede identifikationsdokumenter til dengruppe af registrerede enhovede dyr, der udgøres af avlsdyrene. Dette kan bl.a. blive aktuelt, hvisder fastsættes EU-regler om, at udstedelse af hestepas for avlsdyrene skal foretages af ét organ, ogikke som i dag af officielt anerkendte avlsforeninger/-organisationer eller af en organisation, somvaretager opgaven på vegne af den officielt anerkendte avlsforening/-organisation.Til nr. 5.Der foreslås indført § 70 b, hvorefter det kan straffes med bøde, hvis et bestyrelsesmedlem forsæt-ligt eller groft uagtsomt overtræder § 36 d, stk. 1, 1. pkt., eller hvis et bestyrelsesmedlem undladerat efterkomme et meddelt påbud i medfør af § 36 d, stk. 2. Der foreslås også indsat et erstatningsan-svar for revisionsselskabet og revisor, hvorefter revisionsselskabet og revisor, hvis de forsætligteller uagtsomt tilføjer Veterinærfonden skade, er pligtig at erstatte denne.Til § 2 og 3Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014, da Veterinærfondens administrative strukturskal være på plads, førend der kan søges om EU-medfinansiering.Lovforslagets § 3 indeholder bestemmelse om lovens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås, atde foreslåede ændringer ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at ændringerne vil kunne sæt-tes helt eller delvis i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som de grøn-landske forhold tilsiger.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr.873 af 29. juni 2013, foretages følgende ændrin-ger:§ 4.Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-skeri kan fastsætte regler om registrering ogmærkning af dyr. Reglerne kan indeholde kravom, at en bestemt mærkning eller dokumentati-on skal anvendes.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om be-tingelser for markedsføring og salg af mærker,der bringes på markedet som egnet til opfyldelseaf krav om mærkning fastsat i medfør af stk. 1,2. pkt. Reglerne kan indeholde bestemmelserom, at mærket skal være godkendt, før det udle-veres til isættelse i dyret.Stk. 3.Ministeren kan påbyde producenten el-ler enhver, der har bragt mærker i omsætning,der ikke opfylder de krav, der er fastsat i medføraf stk. 2, at tilbagekalde mærkerne fra de besæt-ninger, hvor mærkerne er anvendt.1.I§ 4, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »dyr«:», herunder regler om udstedelse af identifikati-onsdokument for enhovede dyr (hestepas)«

i lov om dyrlæger, er formand for bestyrelsen.De øvrige medlemmer udpeges af ministeren,herunder et medlem efter indstilling fra Land-brug & Fødevarer og et medlem, der repræsente-rer offentlige interesser. Bestyrelsen udpeges foren periode på 4 år.Stk. 3.Ministeren fastsætter de nærmere reg-ler for Veterinærfondens virksomhed, om udar-bejdelse af budget og regnskab, sekretariatsbi-stand samt administration, revision og tilsynm.v. Fondens regnskaber skal revideres af enstatsautoriseret eller registreret revisor. Veteri-nærfondes vedtægt skal godkendes af ministe-ren.Stk. 4.Ministeren kan opkræve et gebyr hosejere af husdyrbesætninger til dækning af Vete-rinærfondens virksomhed, som fastsættes pågrundlag af registreringerne i det Centrale Hus-dyrbrugsRegister. Ministeren fastsætter nærmereregler om gebyrsatserne. Hvis det findes rele-vant at finansiere nye tiltag vedrørende overvåg-ning og bekæmpelse i løbet af en budgetperiode,kan det eksisterende gebyr ændres.Stk. 5.Ministeren kan henlægge sine beføjel-ser til at opkræve gebyrer, jf. stk. 4, til en privatinstitution.Stk. 6.Ministeren fører tilsyn med Veterinær-fondens virksomhed, herunder at Veterinærfon-den efterlever denne lov, regler fastsat i medførheraf og lovgivningen i øvrigt.«»§ 36 d.Bestyrelsen skal påse, at forvaltnin-gen af fondens midler sker i overensstemmelsemed bestemmelserne i dette kapitel, regler fast-sat i medfør heraf og lovgivningen i øvrigt. Mi-nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri kanafsætte et bestyrelsesmedlem, som har medvir-ket til beslutninger i strid med 1. pkt.Stk. 2.Ministeren kan meddele påbud til be-styrelsen om at bringe forhold, der strider modbestemmelser i dette kapitel, mod regler fastsat imedfør heraf eller mod lovgivningen i øvrigt, ioverensstemmelse hermed.«3.I§ 66, stk. 3,indsættes efter 2. pkt.:§ 66.Henlægger ministeren for fødevarer,landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven tilen myndighed under ministeriet, kan ministerenfastsætte regler om adgangen til at klage over

myndighedens afgørelser, herunder om, at klageikke kan indbringes for anden administrativmyndighed, og om myndighedernes adgang til atgenoptage en sag, efter at der er indgivet klage.Stk. 2.Ministeren kan efter forhandling medvedkommende minister eller vedkommendekommunale organisation fastsætte regler omandre offentlige myndigheders eller institutio-ners medvirken ved varetagelse af opgaver efterloven. Ministeren kan i forbindelse hermed fast-sætte regler om adgangen til at klage over dissemyndigheders eller institutioners afgørelser,herunder om, at klage ikke kan indbringes foranden administrativ myndighed, og om myndig-hedens eller institutionens adgang til at genopta-ge en sag, efter at der er indgivet klage.Stk. 3.Ministeren kan henlægge sine beføjel-ser vedrørende drift af Det Centrale Husdyr-brugsregister (CHR), jf. § 6, til en privat institu-tion. Ministeren kan i forbindelse hermed fast-sætte regler om adgangen til at klage over denprivate institutions afgørelser.»Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at derforeligger klage.«4.I§ 66indsættes somstk. 4:»Stk. 4.Ministeren kan henlægge sine beføjel-ser til at udstede identifikationsdokument forenhovede dyr (hestepas), jf. § 4, stk. 1, til enprivat institution. Ministeren kan i forbindelsehermed fastsætte regler om adgangen til at klageover den private institutions afgørelser, og kanændre afgørelserne, uden der foreligger klage.Ministeren kan fastsætte regler om, at den priva-te institution kan opkræve gebyrer på ministe-rens vegne.«5.Efter§ 70 aindsættes:§ 70 a.Lægemidler, der opbevares i en be-sætning, kan uanset ejerforholdet beslaglæggesaf kontrolmyndigheden, når lægemidlet ikkelovligt kan besiddes, ikke er lovligt ordinereteller ikke er lovligt mærket eller opbevaret ogbesætningsejeren i øvrigt er indforstået hermed.»§ 70 b.Det bestyrelsesmedlem, som forsæt-ligt eller groft uagtsomt overtræder § 36 d, stk.1, 1. pkt., straffes med bøde.