FLF, Alm.del - 2012-13 - Bilag 327: Henvendelse fra Bæredygtigt Landbrug om Ny regulering

Foretræde Fødevareudvalget 28. august 2013

Uddrag fra kronik: Vandmiljøplanerne kommer ikke til at virke.

Politikerne blev advaret

•Et panel af 22 internationalt anerkendte forskere forudså allerede i 1989,at vandmiljøplanerne ikke ville virke•Formanden for panelet professor Lambertus Lijklema fra Holland udtaltetil Weekendavisen: ’Det er kun en lille del af belastningen mednæringssalte, der bliver påvirket af vandmiljøplanen. Virkningerne vil bliveuhyre beskedne, men planen er ualmindelig dyr. – Det er farligt at tagebeslutninger, som koster samfundet mange penge, men som ervirkningsløse. Store udgifter til ingen nytte, vil forårsage en stor folkeligskuffelse, som vil bevirke, at miljøet vil blive skadet mere end gavnet i detlange løb.•’Forurening med næringssalte kan både ses og lugtes og nyder derforfolkelig opmærksomhed. Derfor er der mange penge til forskningen i dissestoffer’. Yderligere udtaler professor Lambertus Lijklema: ’ Det kan væresvært for mig at sige, men jeg kan forestille mig, at der er en gensidigpåvirkning, således at forskningsmiljøerne ved altid at fokusere pånæringssaltene kan have fremkaldt en politisk bevægelse, der er svær atstandse, når den først er sat i gang. Der er selvfølgelig en sammenhængmellem det som videnskabsmændene foretager sig, og den politiskereaktion’.

Store iltsvind, de sidste 25 årLandbrugets stemme

storeiltsvindKattegat

store iltsvindMariagerfjord

store iltsvindLimfjorden m.fl

iltsvind LimfjordenFlensborg,Aabenraa m.fl

DCE kontra virkeligheden

Paradigmeskifte•I 26 år har vi fokuseret på landbrugets nitrat•Det eneste naturlige stof i vandmiljøet•Men hele paradigmet bygger på et bedrag, for:–Trods halvering af kvælstofudledning ingen påvirkning af vandmiljøet,•nogen steder•globalt

–Ikke mindre iltsvind–Ikke mere ålegræs–Eller flere fisk

•Landbruget har tabt mere end 100 milliarder kroner•Endnu større tab for samfundet:–––––ArbejdspladserForarmelse af landkommunerEkstrem gældsætningBankkrak og konkurserTusinder af familietragedier

Den nuværende input/detail-regulering har spillet fallit

•Natur- og Landbrugskommissionen er enig•Skal vi ikke finde en ny vej?•Skal vi ikke regulere, hvor der er noget atregulere?•Vi skal jo ikke reparere noget, der ikke er istykker!

Den ny reguleringMålinger skal være grundlaget for denny regulering:Fremtidens regulering af ’særligtforurenende virksomheder’ (industri,lossepladser, rensningsanlæg,genbrugsstationer, landbrug, dambrug,spildevand m.fl.) skal ske ud framålinger.Man måler først i recipienten (de indrefjorde). Konstateres der en forurening,følger man vandets vej ’baglæns’ op advandløbet og laver målinger (M) til denforurenende kilde konstateres. Nårkilden er identificeret, sættes der indmed en indsats, der fjerner ellerreducerer den forurenende udledning.

’Forureneren betaler’-princippet•Når forureneren er fundet, sættes indmed en regulering•Der vælges virkemiddel, i samarbejdemed kommunen og rådgiver•Forureneren betaler for analyser ogvirkemiddel•Målesteder ved recipienten er fasteog stationære.•Målesteder bag recipienten er mobileog midlertidige•Derved sikres at målestederanvendes økonomisk målrettet og de’laveste frugter plukkes først’.

MiljøportalenMålestedernedlagt(pink)EksisterendeMålesteder(lilla)

•Hvorfor er målestederne nedlagt?•Målesteder ved recipienten (fjordene) genåbnes•Målesteder bag recipienten åbnes ved konstateretforurening

Hvad kan landbruget gøre forDanmark, med den ny regulering?

–Fortsætte væksten i eksporten (2012 næsten 70 %af nettoeksporten)–Skabe 30.000 nye arbejdspladser–Løse klimaudfordringen.•Ved at øge landbrugsproduktion kan landbruget løsehele Danmarks klimaudfordring

–Modvirke forarmelsen af landet.•Vækst i landbruget, gir liv og virkelyst på landet.

Tak for jeres opmærksomhed

V

M

P

1

V

M

P

2

V

M

P

3

G

r

ø

n

V

æ

k

s

t