Atlantoskandisk sild - Fakta om dansk fiskeri, Færøerne ogkvotefordelingen i NordatlantenIfølge den videnskabelige rådgivning fra ICES (Det Internationale Havforskningsråd) er bestanden afAtlantoskandiske sild for nedadgående, idet rekrutteringen af endnu ukendte årsager har været ogfortsat er meget svag. Som en konsekvens, og med henblik på at sikre et grundlag for fremtidigtbæredygtigt fiskeri, har EU, Island, Rusland og Norge reduceret de nationale kvoter for 2013 med 26%.Færøerne har som den eneste part i fiskeriet, uden videnskabeligt grundlag, valgt at tredoble sin kvotefor 2013 i strid med rådgivningen fra ICES og i strid med den langsigtede internationaleforvaltningsaftale, som siden 1997 havde været grundlaget for bæredygtig udnyttelse afAtlantoskandiske sild i hele Nordatlanten.Som EU's mest betydelige kvotehaver finder danske fiskere den færøske enegang uacceptabel. Ikkekun fordi Atlantosilden er vores mest værdifulde sildebestand, men især fordi Færøerne nu sætterflere års ansvarlig og bæredygtig forvaltning over styr. Bestanden af Atlantosild er for hastigtnedadgående og et usanktioneret overfiskeri vil bringe gydebestanden nærmere et kritisk niveau.Den bekymrende udvikling sildebestanden fik i aftalen1for 2012 kyststaterne til samstemmende aterklære, at man i årene fremover ville fastholde den daværende kvotefordeling og sikre ansvarligforvaltning af bestanden i henhold til den aftalte forvaltningsplan. Allerede underkyststatsforhandlingerne i oktober 2012 besluttede Færøerne at trodse egne underskrevneanbefalinger og træde ud af aftalen om ansvarlig fiskeriforvaltning.Atlantosild er på dagsordene for samråd i Færøudvalget den 20. august 2013. I den forbindelse har derværet drøftelser i udvalgene angående sildebestandens udbredelse og EU's retmæssige krav på kvote.Tillad mig at forklare de rette sammenhænge.ØkosystemAtlantosilden er en stærkt vandrende bestand, der er fordelt over hele store dele af det nordøstligeAtlanterhav. Silden gyder ved den norske kyst i begyndelsen af foråret og bevæger sig herefter meduret til overvintringspladserne i Barentshavet, hvor den opholder sig fra september til januar. Isommerhalvåret befinder bestanden sig i hele det nordøstlige Nordatlanten, inkl. områder i EU-zonenog inden for den Færøske EEZ. Migrationsmønstre ændres over tid og siden 1950erne er derobserveret 6 forskellige overvintringspladser.Atlantosilden udgør et vigtigt element i de økosystemer som den opholder sig i. Den jager småkrebsdyr og er i sig selv et vigtigt byttedyr for andre arter som torsk, sej og andre demersale arter,foruden havfugle og hvaler. Et stort antal spækhuggere følger hvert år silden under dens vandring.Det islandske fiskeri er målrettet en lokal underbestand, der hovedsageligt opholder i islandskøkonomisk zone.FiskerietDe gennemsnitlige fangster har siden 1950 været 650.000 tons, et niveau svarende til denvidenskabelige rådgivning for 2013. I regnestykket skal dog medregnes bestandens kollaps i1

1960erne. I perioden fra1990erne til 2010 hvor bestanden var fuld genopbygget lå kvoterne omkringeller over 1 mio. tons årligt. I 2009 var kvoten mere end 1,6 mio. tons.Fiskeriet foregår hovedsageligt på gydepladserne i januar-februar og i overvintringsområdet fraseptember til januar. Det er også i disse områder at danske fiskere fanger den danske kvote. Fiskenskvalitet er på disse tidspunkter på sit bedste. Atlantosild af ringere kvalitet kan fiskes udenfor dennorske EEZ i perioden fra marts til oktober.Det danske fiskeri udvikledes for alvor i midten af 1990erne. Bestanden var på det tidspunktgenetableret efterkollapset i slut 60erneog den danske pelagiske flåde indledte sammen medkollegaer i EU et omfattende fiskeri. I 1996 fangede EU flåden eksempelvis180.000 tons i EU- zonenog internationalt farvand,svarende til ca.15% af de totale fangster. Færøske fiskere fangede sammeår knap 53.000 tons i Færøsk zone og internationalt farvand, svarende til ca. 4% af de samledefangster. I1997blev man enige om en international forvaltningsaftale. I bytte for adgang til at kunnefiske dele af kvoten i norsk økonomisk zone, og dermed fisk af bedre kvalitet, gav EU's fiskere iforhandlingerne afkald på betydelige kvoterettigheder. Også Færøerne har siden 1997 drevethovedparten af deres fiskeri i Norsk zone.Efter 1997 er aftalen blevet justeret enkelte gange. Sidste gang i 2007. Aftalen fra 2007 indebærerfølgende fordeling imellem kyststaterne: Norge 61%, Rusland 12.82%,Island 14.51%, EU 6,51% ogFærøerne 5,61%. Yderligere indebærer aftalen en langsigtet plan for bæredygtig forvaltning afbestanden.Danmark har ca. 35% af EU's kvote, herudover bytter danske fiskere sig til betydelige mængder frabl.a. NL, Tyskland og Sverige. I 2012 havde sildefiskeriet en samlet landingsværdi på 131,5 mio. kr.Hertil kommer den betydelige værditilvækst, som skabes i den danske forarbejdningsindustriMakrel og Atlantosild er tæt knyttede til hinanden. I sommerhalvåret svømmer makrel og sild sammeni Færøsk farvand. Man kan således ikke fange den ene uden at fange den anden. Det er én af de godegrunde til, at Danske fiskere ikke fisker sild og makrel i den periode.Med Færøernes usanktionerede seksdobling af makrelkvoten over de senest år er der opstået etbetydeligt sildefiskeri. Men der er således ikke flere sild i færøsk farvand end tidligere, det erintensiteten i fiskeriet der er steget, selvom bestanden er reduceret..

Fordelingen af kvoter

Den eksisterende kvote fordeling i mellem kyststaterne og internt i EU tager overordnet udgangspunkti de historiske fangster i perioden før 1997. Men som det fremgår af aftalen fra 2007 er EU's andelbetydeligt mindre end hvad fangster i referenceåret 1996 berettiger, omvendt er den Færøske andelbetydeligt højere. EU flåden har således afgivet mere end 50% af den berettigede kvoteandel i bytte foradgang til fisk af høj kvalitet og høj værdi.Det er fast procedure i EU systemet og i international fiskeriforvaltning, at fordelingen af kvoteandelesker med overordnet udgangspunkt i historiske fangster i en given referenceperiode og ikke i henholdtil hvor dele af bestanden opholder sig i løbet af året. Uden dette princip kunne Danmark ikke væreblandt verdens mest betydningsfulde fiskerinationer og fiskerimuligheder i Nordsøen, Nordatlantenog i Grønlandsk farvand ikke opretholdes.Netop princippet om historiske fangstandele har også sikret Færøerne betydelige fiskerettighederrundt om på kloden. Det gælder bl.a. torske- og rejekvoter på Flemish Cap (New Foundland) og ved

Svalbard, samt kvote på hestemakrel i det sydlige Stillehav - områder langt fra Færøernes eksklusiveøkonomiske zone.Økonomiske konsekvenserDet overlagte færøske overfiskeri af bestanden af Atlantoskandiske sild har betydelige økonomiskekonsekvenser for den danske og europæiske pelagiske flåde og for den tilknyttedeforarbejdningssektor. Det gælder på kort sigt, hvor flåde og virksomheder på land umiddelbartpåvirkes af det reducerede kvotegrundlag og den betydelige usikkerhed i markedet, som er en direktekonsekvens af det færøske overfiskeri.På længere sigt forventes det at en vedvarende færøsk tilsidesættelse af gældende principper foransvarlig og bæredygtig fiskeriforvaltning af pelagiske fiskebestande kan få alvorlige konsekvenser forøkosystemet i Nordatlanten og for de tusinder af arbejdspladser i regionen, som er tilknyttet fiskeri.Det er beklageligt, at der i materialet forud for samrådet i Færøudvalget ikke er udarbejdet en analyseaf de økonomiske og økologiske konsekvenser den færøske beslutning om at overfiske sildebestandenhar haft og ventes at få for økosystemet i Nordatlanten og for de mange arbejdspladser i Danmark,resten af EU, Norge, Island, Rusland og på sigt også internt på Færøerne.Handelssanktioner?Langsigtet bæredygtig forvaltning af fiskebestandene en hjørnesten i dansk og europæisk fiskeri. Formedlemmerne af Danmarks Pelagiske Producentorganisation har forventningen om og tilliden tilbæredygtig fiskeriforvaltning været udgangspunkt og grundlag for milliardinvesteringer i fiskefartøjerog kvoter. Det samme gælder den forarbejdningsindustri, som har baseret sine virksomheder ogarbejdspladser på stabile leverancer af bæredygtige råvare fra fiskeriet. Det fundament og den tillid erFærøerne nu målrettet i gang med at nedbryde.Danske fiskere har ikke interesse i, at EU sanktionerer Færøerne. Vores interesse er i en rimelig,ansvarlig og hurtig løsning af konflikten i Nordatlanten – ikke en optrapning i form af færøsknedfiskning af en i forvejen reduceret sildebestand. Efter tre år og 15 forgæves forhandlingsrunder iden parallelle strid om makrel er det dog vores klare overbevisning, at Færøerne ikke ønsker at søgerimelige, ansvarlige og bæredygtige løsninger når det gælder international fiskeriforvaltning.Danmarks Pelagiske Producentorganisation har igennem længere tid opfordret relevante parter,inklusiv den danske regering og det færøske hjemmestyre til at vende tilbage til den langsigtede aftaleom bæredygtig forvaltning af Atlantoskandiske sild. Beklageligvis har man fra færøsk side ikke udvistønske om at udnytte bestanden af Atlantoskandiske sild bæredygtigt. En forhandlingsløsning, somanbefalet af den danske regering, er ikke et reelt alternativ, så længe, at Færøerne fortsætter detmålrettede overfiskeri af sildebestanden og ikke på noget tidspunkt har tilkendegivet ønske om atindgå i substantielle forhandlinger om bæredygtig forvaltning.Senest i sidste uge har den danske regering stævnet EU-kommissionen for brud på FNshavretskonvention. Danmarks Pelagiske Producentorganisation betragter stævningen som etbeklageligt dansk forsøg på at forhale EU-Kommissionens bestræbelser på at genskabe bæredygtigforvaltning af sildebestanden og dermed et direkte forsvar af det målrettede færøske overfiskeri.FN-systemet har aldrig hidtil været anvendt i konfliktløsning på fiskeriområdet i Europa. Det erforventningen at en evt. forligsproces vil være så tids- og ressourcekrævende, at sildebestandenrisikerer at være udfisket for en løsning er fundet - såfremt Færøerne fortsætter den nationale strategifor målrettet og overlagt nedfiskning af pelagiske fiskearter.Danmarks Pelagiske Producentorganisation opfatter handelssanktioner som et beklageligt, mennødvendigt første skridt. De bør på sigt, om nødvendigt, udvides til også at omfatte de afledteprodukter, der stammer fra fiskeriet efter Atlantoskandiske sild: Det gælder i særdelshed fiskemel og