FLF, Alm.del - 2012-13 - Bilag 312: EU-note om første resultater af britisk kompetenceundersøgelse

SammenfatningDe første resultater af den britiske undersøgelse af kompetencefordeling-en mellem EU og UK konkluderer, at balancen er ok og at deltagelse i eu-ropæisk samarbejde på de seks undersøgte områder er i britisk interesse.Det betyder ikke, at alt er godt. Der er mange eksempler på ting, som børjusteres eller som vækker britisk bekymring. Denne note ser nærmere pårapporten om det indre marked og opsummerer de øvrige fem om sund-hed, udenrigspolitik, udviklingssamarbejde, skat samt dyrevelfærd og fø-devaresikkerhed.

Indre markedRapporten om det indre marked tegner et overordnet billede af, at deltagelse idet indre marked er i britisk interesse – dog med forbehold og nuancer i argu-menterne. Følgende ræsonnementer ligger til grund:Studier viser, at der er økonomiske fordele for såvel EU som UK veddet indre marked. Disse er dog vanskelige at kvantificere.Erhvervslivet værdsætter adgangen til europæiske markeder – ogsåselvom den medfører regulering, der betyder administrative byrder.Der er betydelige fordele for store, eksporterende virksomheder vedfælles regler og standarder på det indre marked. Samtidig er visse reg-ler byrdefulde og unødvendige – ikke mindst forfor små- og mellemsto-re virksomheder, der primært opererer på det nationale marked. Det ersvært at vurdere, om det ville være bedre for disse SMV’er at stå udenfor det indre marked, idet man ikke kan estimere kontrafaktisk, om UK -hvis landet ikke var bundet af de fælles europæiske regler - ville haveindført national regulering, der i omfang svarer til den europæiske.Der er et problem med inkonsekvent implementering og manglendehåndhævelse af EU-lovgivning i mange medlemsstater. Når reglerneikke anvendes ensartet og Storbritannien altid spiller efter reglerne, erdet til ulempe for britiske virksomheder. Eksempelvis udnytter mangemedlemsstater servicedirektivets upræcise formuleringer.Mange høringssvar peger på, at UK overimplementerer EU-lovgivningtil ulempe for britisk erhvervsliv. Andre finder det nødvendigt med natio-nale præciseringer af visse uklare direktiver. Rapporten noterer, at derer begrænsede beviser på fænomenet overimplementering, men rigeliganekdotisk evidens på området.Storbritannien har haft stor indflydelse på udformningen af det indremarked, som er præget af liberaliseringer. Det er en fordel for britiskevirksomheder, at britiske normer og tænkning har vundet indpas på eu-ropæisk niveau – om end det indre marked også har medført, at britiskevirksomheder må leve med regulering af arbejdsmarkedet og det socia-le område, som ligger langt fra britisk sædvane.Rapporten diskuterer, hvorvidt det indre marked nødvendiggør politiskregulering på andre områder og konkluderer, at det er alment accepte-ret, at områder som konkurrence/statsstøtteregler og fælles handelspo-

litik er en integreret del af det indre marked. Der er delvis opbakning tilnoget EU-regulering på miljøområdet, hvorimod det er mere kontrover-sielt med EU-regulering på områder som arbejdsmarked og socialpoli-tik, som erhvervslivet er overvejende skeptisk over for. Igen er der nu-ancer i denne diskussion, da visse dele af erhvervslivet anerkender be-hovet for regulering, der faciliteter arbejdskraftens mobilitet og imøde-går ’social dumping’.Rapporten opsummerer: ”Er afvejningen mellem fordele og ulemper, mellemøkonomi og politik, overordnet til britisk fordel? Det er ikke muligt at give et en-kelt, utvetydigt og universelt accepteret svar. Men de fleste observatører ogisær de fleste høringssvar modtaget i denne undersøgelse, svarer positivt. Detgør de ikke uden reservationer, men med fokus på de økonomiske fordele, somallerede er opnået, og som har gjort EU’s og UK’s BNP større, end det ellers2ville have været, og med fokus på potentielle gevinster i fremtiden.”Rapporten peger også frem mod det indre markeds udvikling i fremtiden:Det indre marked skal fortsat være åbent overfor verdensøkonomien.Markedet skal fortsat udvikles og dets potentiale realiseres ved fx bedreimplementering og håndhævelse af gældende regler.Storbritanniens indflydelse på den fortsatte udvikling af det indre mar-ked er afgørende for britiske virksomheder.Udbygningen af den monetære og økonomiske union kan medførefragmentering af det indre marked (lille risiko) og euro-landenes domi-nans (større risiko). Initiativer såsom bankunion og finansiel transakti-onsskat vil påvirke UK uanset, at UK ikke deltager i disse.Der er områder, hvor der er behov for, at EU gør mere, herunder libera-liseringer inden for netværk og tjenesteydelser. Der er potentiale i om-råder som det digitale indre marked.Der er områder, hvor EU burde gøre mindre, herunder mindre og bedreregulering med større fokus på gensidig anerkendelse.En institutionel reformpakke kunne være nyttig, heriblandt:oEn opsplitning i Kommissionens omfattende portfolio for indremarked og finansielle tjenester,oOprettelse af en indre marked Rådsformation,oOprettelse af en indre marked myndighed, der kunne gennem-føre studier, forskning og sundhedstjek af det indre marked,oEn pan-europæisk myndighed til at sikre at gældende EU-regler på det indre marked overholdes.

UdenrigspolitikRapporten om udenrigspolitik konkluderer, at der er betydelige fordele for briti-ske interesser i at agere udenrigspolitisk gennem EU. Der er også ulemper. Også er der en række åbne spørgsmål. Helt generelt konstaterer rapporten, atkompetencebalancen på det udenrigspolitiske felt er i medlemsstaternes favør,idet de har vetoret, suveræn kontrol over eget forsvar og dets eventuelle enga-gement i konflikter, samt mulighed for at handle unilateralt eller igennem andreinternationale organisationer, som f.eks. NATO.Rapporten opridser følgende fordele for UK ved at agere gennem EU:Øget effekt ved at agere sammen med 27 andre nationer,Større indflydelse på stormagter uden for EU,EU’s globale vægt ift. indgåelse af internationale handelsaftaler,Større indflydelse qua rækkevidden og omfanget af EU’s finansielle in-strumenter i f.eks. udviklingssamarbejde og økonomiske partnerskabermed tredjelande,EU’s udenrigspolitiske redskabers omfang og alsidighed,Opfattelsen af EU som politisk neutral gør unionen i stand til at agere itilfælde, hvor lande eller internationale organisationer ikke kan.

Rapporten opridser også dilemmaer for britisk udenrigspolitik:Hvad er balancen og sammenhængen mellem medlemsstaternes høje grad afsuverænitet og den opfattede ineffektivitet af EU institutionerne? Hvordan skalman forholde sig til argumentet om, at EU institutionerne ville kunne levere me-re effektivt, hvis de havde mere handlefrihed? Kan UK påtage sig et større le-derskab indenfor det sikkerheds- og forsvarspolitiske område for at forbedreEU’s præstationer? Hvad er konsekvensen for UK, hvis indre forhold i EU’seksterne politik forværres? Mellem linierne antydes hermed, at Storbritannienselv bærer en del af ansvaret for, at EU’s udenrigspolitik ikke altid er lige effek-tiv.

Udviklingssamarbejde og humanitær bistandRapporten konkluderer, at størstedelen af høringsbidragene støtter den nuvæ-rende parallelle kompetence mellem EU og medlemsstaterne, der betyder, atbåde EU og medlemsstaterne hver for sig kan agere på området. Til trods for atder er behov for at forbedre mange områder af EU’s udviklingssamarbejde,opvejer fordelene ved at arbejde gennem EU ulemperne.Fordele ved at arbejde gennem EU:EU er på globalt plan en hovedaktør i bestræbelserne på at reducerefattigdom, og EU fungerer som et platform for at koordinere medlems-staternes bestræbelser og for fælles indsatser.EU’s bistandsbudgetter har en størrelsesorden, der gør EU i stand til atindgå i store, vigtige projekter, f.eks. infrastrukturprojekter, som med-lemsstaterne hver for sig ikke ville kunne indgå i.EU’s rækkevidde er langt større end nogen af medlemsstaterne. EU’sgeografiske fokus svarer til det britiske fokus, og EU når endda ud tillande, som UK ikke ville kunne nå alene.Gennem EU’s mange udenrigspolitiske instrumenter kan UK være medtil at tackle problemer i skrøbelige stater.EU og UK har tæt sammenfald af målsætninger for udvikling, hvilketsammen med EU’s globale indflydelse og ry for politisk neutralitet bety-der, at EU kan fungere som en multiplikator for britiske prioriteter.

Ulemper ved at arbejde gennem EU:I beslutninger på EU-niveau er det nødvendigt at indgå kompromiser,der kan betyde, at britiske prioriteter ikke altid følges. Parallelle kompe-tencer mellem EU og UK kan også lede til modsatrettede indsatser.EU’s udviklingsprogrammer er komplekse og ineffektive og EU målerikke systematisk på resultaterne af sine indsatser. EU’s nye udviklings-politiske strategiAgenda for Changevil tage fat på dette problem.Arbejdsdelingen mellem Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjene-ste er uklar, og der er mangel på koordination mellem Bruxelles og EUdelegationerne rundt om i udviklingslandene.EU-institutionernes kapacitet og ekspertise er begrænset i forhold tilstørrelse og omfang af EU’s udviklingsbistand. EU’s humanitære kontorECHO er dog en undtagelse.Selvom EU’s størrelse og globale indflydelse gør EU til den vigtigsteplatform for at opnå politiksammenhæng for udvikling, efterlever EU ik-ke dette princip til fulde.

SkatteområdetRapporten, der handler om skat, tegner et overordnet billede af, at kompetence-fordeling mellem EU og UK ifølge høringssvarene er passende. Hovedpointer-ne i rapporten er:Direkte skatter og især personbeskatning er primært en opgave formedlemsstaterne. Derfor er det positivt, at der er begrænset EU-regulering på dette felt.EU-regulering er relevant og nyttig, når det adresserer grænseoverskri-dende økonomiske aktiviteter og dermed letter administrative byrder forvirksomhederne.Skattetiltag på internationalt niveau er at foretrække, når det handlerom globale aktiviteter, f.eks. OECD’s konventioner om dobbeltbeskat-ning.Harmonisering gennem EU’s momsdirektiver er nyttig.Krav om enstemmighed (dvs. national vetoret) på skatteområdet harværet en fordel for at sikre britiske interesser. Imidlertid har enstem-mighed også ulemper i form af begrænset mulighed for at få lovgivningigennem. Der er dog et ønske om fortsat enstemmighed på området.Der er ikke konstateret mangler i EU’s skatteregler, men nogle interes-senter peger på behovet for at modernisere visse gældende regler.Flere efterlyste mere analyse og inddragelse, når Kommissionen fore-slår nye tiltag.Bekymringer for fremtiden på dette område handler primært om konse-kvenser for UK af den foreslåede finansielle transaktionsskat, inklude-ring af skatte- eller afgiftsregler i forslag, der ikke handler om skat, ogeventuelt kommende domme fra EU-domstolen med betydning for med-lemsstaternes kompetence på skatteområdet.

SundhedsområdetRapporten konkluderer, at interessenterne overvejende finder den nuværendekompetencefordeling på sundhedsområdet passende, idet EU’s rolle er be-grænset til at være støttende for medlemsstaterne, der selv har ansvaret forderes sundhedssystemer. De tilfælde, hvor kompetencen er delt mellem EU ogmedlemsstaterne, er godtgjort ved, at de relaterer sig til det indre marked. Inte-ressenterne finder, at fordelingen bør fortsætte således, og at UK skal væreopmærksom på eventuelle domme fra EU-domstolen, der kan ændre på kom-petencefordelingen. Følgende pointer i rapporten kan fremhæves:Områder, hvor EU spiller en positiv rolle:EU spiller en positiv rolle på folkesundhedsområdet. Her fremhævessærligt tobak og rygning. Der er stærk støtte for en øget rolle for EU ibekæmpelse af fedme, rygning, alkoholmisbrug og ulighed i sundhed.Industrien er meget positiv overfor gældende kompetencefordeling ogfor EU’s arbejde med godkendelse af lægemidler og medicinsk udstyr,der sparer industrien fra at søge godkendelser i 28 lande. Dog kan dervære behov for justeringer i gældende lovgivning.Fri bevægelighed af personer gavner den britiske sundhedssektor. Detgælder dels patienter, der kan søge specialiseret behandling i udlandet,dels det britiske sundhedsvæsen, der ville mangle kvalificeret sund-hedspersonale, hvis der ikke kunne rekrutteres fra andre EU lande.Regler om anerkendelse af kvalifikationer er i den sammenhæng vigtigefor patientsikkerheden.Der er stor støtte til EU’s forskningsprogrammer indenfor sundhed, hvorUK modtager flest forskningsmidler. Dog er der behov for større trans-parens i uddelingsproceduren.Informationsudveksling mellem medlemsstater er enorm vigtig, f.eks.inden for sjældne sygdomme.EU sikrer patienternes sikkerhed i form af standarder for sikkerhed ogkvalitet i sundhedsservice og -produkter.

Arbejdstidsdirektivet , der begrænser den ugentlige arbejdstid til 48 ti-mer og derfor har indflydelse på de nationale sundhedsvæsners orga-nisering af lægers arbejdstid.5Forslag til databeskyttelsesdirektivet , der rejser problemer for medi-cinsk forskning i forhold til kravet om at indhente samtykke for brug afdata.Behov for mere transparens og evidensbaseret tilgang i Kommissio-nens arbejde.EU bør ikke duplikere medlemsstaters indsatser, men koncentrere sigom tiltag, der bidrager med merværdi.

Dyrevelfærd og fødevaresikkerhedAlle de civilsamfundsorganisationer, offentlige myndigheder og foreninger afprivate virksomheder, der har svaret på undersøgelsen, finder, at det indre mar-ked for fødevarer, dyr og animalske produkter gavner Storbritannien. Britisklovgivning på området stammer primært fra EU. Følgende pointer fra rapportenkan fremhæves:Mange interessenter fra forskellige sektorer hævder, at Storbritannienhar spillet en positiv rolle i EU i forhold til niveauet for EU-standarderfor fødevarer, dyr og animalske produkter.Civilsamfundet finder, at UK fortsat skal føre an i dette arbejde, mensindustrien rejser bekymring for, om det kunne skade britisk erhvervsliv.Dyrevelfærdsngo’er finder, at EU harmonisering ikke altid er den bed-ste løsning. De anbefaler øget fleksibilitet i EU’s lovgivning, der gør detmuligt at tage nationale særhensyn.Der er delte meninger om, hvorvidt EU-lovgivning bør være mindre de-taljeret eller om harmoniserede regler er nødvendige for fri og fair kon-kurrence.Kommissionen foretager ikke altid konsekvensanalyser af sine forslagog analyserne kan være af varierende kvalitet.Der er støtte til en risikobaseret tilgang til EU-lovgivning på feltet, menuenighed om hvorvidt denne altid er baseret på videnskabelige fakta.Der er bekymring over EU’s tilgang til genmodificerede fødevarer.En frihandelsaftale med USA rummer muligheder for at etablere globa-le normer på området, men rejser også svære spørgsmål om balancenmellem EU og nationale kompetencer.

AfslutningBlandt de udenlandske regeringer, der har bidraget, er Østrig, Australien ogJapan. De støtter alle fortsat britisk engagement i og medlemskab af EU. Japangår så vidt som at advare om, at mange af de 130.000 britiske job, japanskevirksomheder har skabt, kan gå tabt ved britisk exit fra det indre marked.Samlet tegner der sig et billede af, at britisk deltagelse i samarbejdet på de seksområder er i britisk interesse og at kompetencefordelingen mellem EU og UK erfornuftig. De mange siders rapporter rummer dog også en del kritik og forslag tilforbedringer af EU-lovgivning i konkrete tilfælde. Spørgsmålet om bedre imple-mentering og håndhævelse af EU-regler går igen i rapporterne.Rapporterne blev fremlagt midt i parlamentets sommerferie, hvilket i pressen erblevet udlagt som et forsøg på at dæmpe intern kritik, fordi konklusionerne ikkepasser alle dele af det konservative parti lige godt. Financial Times referer tiluenighed mellem koalitionspartierne, idet Liberal Democrats ønskede en større6pressekonference, hvorimod Cameron valgte en lancering uden større fanfare.Reaktionerne på rapporterne strækker sig fra begejstring hos Liberal Democratstil lederen af det britiske nationale parti UKIP, Nigel Farage, der kaldte rappor-7terne ”et kynisk og nyttesløst PR-stunt”. Der rejser sig nu en debat om, hvemder skal lede forhandlingerne om et ”nyt britisk forhold til EU” forud for den lo-vede folkeafstemning. Euroskeptiske konservative kræver, at personen skaludpeges af parlamentet, idet disse rapporter, der er udarbejdet af de enkelteministerier, giver anledning til tvivl om embedsværkets neutralitet i spørgsmåletom britisk EU-medlemskab.Næste runde af resultater fra undersøgelsen kommer til efteråret.