Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013

1. Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår 2013

Formandskabet præsenterede sit arbejdsprogram for andet halvår 2013.

2. Fiskerireformen: Den Europæiske Hav- og Fiskerifond

Formandskabet opnåede med kvalificeret flertal opbakning til en generel indstilling i Rådet om deudestående spørgsmål fra den delvise generelle indstilling fra oktober 2012. I henhold til aftalen omden flerårige finansielle ramme blev der i alt afsat ca. 5.526 mio. € (løbende priser) i perioden 2014-2020 til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, hvoraf ca. 4.385 mio. € blev afsat til bæredygtig ud-vikling af fiskerisektoren, minimum ca. 483 mio. € til kontrol, minimum ca. 345 mio. € til dataind-samling, ca. 193 mio. € til regioner i den yderste periferi, maksimalt ca. 45 mio. € til oplagringsstøt-te frem til og med 2018 og maksimalt ca. 77 mio. € til den integrerede havpolitik. Derudover er derdirekte under Kommissionens forvaltning afsat ca. 870 mio. € blandt andet til specifikke foranstalt-ninger til den integrerede havpolitik, videnskabelig rådgivning og kontrol, samt til rådgivende råd.Kriterierne for fordelingen af budgetmidler mellem medlemsstaterne forblev stort set uændrede, ogbudgetfordelingen vil ske efterfølgende ved en gennemførelsesretsakt fra Kommissionen. Der blevendvidere enighed om nye bestemmelser om konditionalitet, det vil sige et sæt af betingelser hvismanglende overholdelse vil medføre, at støttemuligheden bortfalder. Disse regler er rettet mod bådemedlemsstaten og den enkelte støttemodtager. Formandskabet ville på baggrund af den generelleindstilling indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet om et kompromis.

3. Meddelelse om fiskerimuligheder 2014

På linje med fiskerireformen var der generelt opbakning blandt medlemsstaterne til det overordnedemål om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i 2015, hvor det er muligt, og senest i 2020. Med-lemsstaterne lagde stor vægt på vedtagelsen af flerårige forvaltningsplaner, hvor Kommissionen un-derstregede, at det var nødvendigt at finde et kompromis om beslutningsprocedurer med Europa-Parlamentet. Der var endvidere behov for tilpasninger af den nuværende lovgivning og videnskabe-lige rådgivning for at kunne gennemføre udsmidsforbuddet, som var besluttet med fiskerireformen.Danmark understregede behov for gennemførelsen af aftalen med Norge om et udsmidsforbud iSkagerrak pr. 1. januar 2014, hvor Kommissionen beklagede, at der endnu ikke var opnået enighedmellem Rådet og Europa-Parlamentet.1

4. Henstilling om forhandlinger om fiskeripartnerskabsaftale med Cookøerne

Forslaget blev vedtaget uden drøftelse.

5. Forslag om fiskeriprotokol med Gabon

Punktet var ikke på dagsordenen.

6.-9. Landbrugsreformen: status

Formandskabet gav en kort status for forhandlingerne om landbrugsreformen, hvor Europa-Parlamentet ønskede at forhandle en række budgetemner i landbrugsreformen relateret til den fler-årige finansielle ramme for 2014-2020, herunder særligt progressiv reduktion. En lang række med-lemsstater, herunder Tyskland, Storbritannien, Danmark, Tjekkiet, Sverige, Ungarn, Polen, Frank-rig, Portugal, Spanien og Østrig afviste at gå længere end den politiske enighed fra rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013. En lang række medlemsstater ønskede endvidere at sik-re en generel overgangsordning for 2014, hvor blandt andet Danmark fremhævede behovet for atkunne finansiere de eksisterende projektstøtteordninger med nye budgetmidler. Kommissionen un-derstregede, at der skulle findes et kompromis på de sidste elementer i landbrugsreformen, og at detvar afgørende med en snarlig formel vedtagelse. Formandskabet understregede, at man havde et en-tydigt og klart mandat til at sikre den formelle vedtagelse af landbrugsreformen med den politiskeenighed fra rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013.

Siden sidst

Under eventuelt havde Irland anmodet Kommissionen om en status for makrelsagen. Irland støttetaf Storbritannien, Frankrig, Spanien, Portugal og Nederlandene anmodede Kommissionen om atindføre sanktioner overfor Island og Færøerne på grund af makrel. Disse medlemsstater støttedeendvidere anvendelse af sanktioner overfor Færøerne på grund af atlanto-skandisk sild. Danmarkstøttet af Estland, Sverige og Finland ønskede fortsat, at der blev fundet en forhandlingsløsning i deto sager, herunder at man anvendte mulighederne under FN’s havretskonvention. Kommissionenoplyste i forhold til makrel, at sanktionsmekanismen ville blive igangsat overfor Island og Færøer-ne, hvis Island og Færøerne ikke kom med et konkret bud på en lavere kvoteandel. På atlanto-skandisk sild ville Kommissionen snarest fremlægge et forslag om sanktioner overfor Færøerne, derforventes fremlagt for komitéen for fiskeri og akvakultur den 31. juli 2013 med henblik på afstem-ning. Kommissionen ville stoppe sanktionsforslaget på atlanto-skandisk sild, hvis Færøerne kommed et konkret bud på en lavere kvoteandel og forpligtede sig til at undgå overfiskeri i 2013.Kommissionen gav endvidere under eventuelt en status for sagen om fejlmærkning af oksekød (he-stekød), hvor Kommissionen fremhævede, at der blandt andet var behov for en mere koordineretkontrol på EU-plan og mere proportionale sanktioner i tilfælde af fødevaresvindel. En række med-lemsstater ønskede mere oprindelsesmærkning. Fra dansk side fremhævedes behovet for at sikrebedre muligheder for sporbarhed mellem virksomhederne.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri