Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
FLF Alm.del Bilag 303
Offentligt

NaturErhvervstyrelsen ogFødevarestyrelsenSammenligning af bedømmelsessystemernepå krydsoverensstemmelsesområdet iDanmark, Sverige, Nederlandene og Slesvig-Holsten27. maj 2013

PA Regional Office:PA Consulting GroupTuborg Boulevard 5DK-2900 HellerupTel: +45 39 25 50 00Fax: +45 39 25 51 00www.paconsulting.comUdarbejdet af:PA Consulting Group

Version:Dokumentreference:

1.0

Indhold122.12.2

LedelsesresuméAnalysens baggrund, tilrettelæggelse og metodeBaggrund og formål med analysenAnalysens tilrettelæggelse og metode

2445

344.14.24.34.44.54.6

KrydsoverensstemmelsesområdetOrganisering og forvaltning af KO på dyrevelfærdsområdetIndledningOverblik over den danske KO-forvaltning på dyrevelfærdsområdetOverblik over den slesvig-holstenske KO-forvaltning på dyrevelfærdsområdetOverblik over den nederlandske KO-forvaltning på dyrevelfærdsområdetOverblik over den svenske KO-forvaltning på dyrevelfærdsområdetOpsummering og sammenligning

912121213141516

55.15.25.35.45.55.6

Overblik over bedømmelsessystemerIndledningDet danske bedømmelsessystemDet slesvig-holstenske bedømmelsessystemDet nederlandske bedømmelsessystemDet svenske bedømmelsessystemOpsummering og sammenligning

17171820212324

66.16.26.36.4

Overblik over bedømmelsespraksis og overtrædelserIndledningBedømmelse af ni typiske overtrædelserOverblik over de hyppigst overtrådte kravOpsummering og sammenligning

2727273032

77.17.27.37.4

Overblik over støttenedsættelser og kontrollerIndledningOverblik over de samlede støttenedsættelserStøttenedsættelser med baggrund i KO-kontrollenStøttenedsættelser med baggrund i Anden-kontroller

3434353839

Ledelsesresumé

Siden krydsoverensstemmelse (KO) på dyrevelfærdsområdet blev indført i 2007, har landbrugereskullet overholde en række krav til dyrevelfærden som en forudsætning for, at landbrugeren kanopretholde retten til den fulde landbrugsstøtte. Efter at den danske implementering og forvaltning afKO nu har fungeret i nogle år har NaturErhvervstyrelsen, Fødevarestyrelsen samt Landbrug &Fødevarer haft drøftelser om den danske implementering af KO på dyrevelfærdsområdet, herunderhvorvidt den danske implementering medfører en hårdere sanktionering af besætningsejerne ved KO-overtrædelser end i andre medlemsstater, samt om systemet sikrer en tilstrækkelig proportionalitet isanktionernes størrelse.I lyset heraf har NaturErhvervstyrelsen i samarbejde med Fødevarestyrelsen bedt PA ConsultingGroup (PA) foretage en kortlægning og sammenligning af implementeringen af KO pådyrevelfærdsområdet i Danmark, Sverige, Slesvig-Holsten og Nederlandene. Kortlægningen ogsammenligningen har til formål at skabe et grundlag for en vurdering af, om den danske forvaltning erstrengere i bedømmelsen af overtrædelser end andre sammenlignelige medlemsstater.På baggrund af kortlægningen og sammenligningen er det PA's overordnede vurdering, at den danskebedømmelse af KO-overtrædelser på dyrevelfærdsområdet ikke er hverken strengere ellerlempeligere end i de sammenlignede medlemsstater, og at de danske besætningsejere ikke ervæsentligt hårdere påvirket af niveauet og omfanget af støttenedsættelser end besætningsejere i detre sammenlignede lande.Det er endvidere vurderingen, at det danske bedømmelsessystem giver mulighed for en størredifferentiering i bedømmelsen af overtrædelser end de øvrige tre medlemsstaters, og at dennemulighed også benyttes i bedømmelsen af overtrædelserne.Det er endelig PA's vurdering, at den danske implementering af KO på dyrevelfærdsområdet betyder,at en større andel af de danske besætningsejere modtager støttenedsættelser sammenlignet medNederlandene og Slesvig-Holsten. I Sverige er andelen af besætningsejere med støttenedsættelsehøjere end i Danmark. Dette kan hovedsageligt henføres til, at andelen af kontroller, der kan medførestøttenedsættelser, er højere i Danmark og Sverige end i Nederlandene og Slesvig-Holsten.Vurderingen er baseret på følgende analyseresultater og observationer:Den gennemsnitlige støttenedsættelse i Danmark er på omtrent 3%, hvilket er på niveau med desammenlignede medlemsstater og svarer til det vejledende niveau, som er angivet i EU-forordningerneSammenligning af medlemsstaternes bedømmelse af ni konkrete og typiske overtrædelser samtantallet af støttenedsættelser pr. kontrol har ikke givet anledning til at konkludere, at den danskebedømmelsespraksis er enten hårdere eller lempeligere end de tre sammenlignedemedlemsstaters bedømmelsespraksisDet danske bedømmelsessystem giver større mulighed for at differentiere mellem overtrædelser ogdermed mellem støttenedsættelserne. Samtidig har Danmark den største differentiering istøttenedsættelserne, hvilket viser, at denne mulighed i praksis benyttes i bedømmelsen afovertrædelserneAndelen af besætningsejerne, der modtager støttenedsættelser, varierer betydeligt på tværs af defire medlemsstater. I Danmark er andelen større end i Slesvig-Holsten og Nederlandene, menmindre end i Sverige

Den større andel af besætningsejere med støttenedsættelser i Danmark sammenlignet medSlesvig-Holsten og Nederlandene kan hovedsageligt henføres til, at der gennemføres flerekontroller pr. besætning i Danmark end i Nederlandene og særligt i Slesvig-HolstenLigeledes kan den mindre andel af besætningsejere med støttenedsættelser i Danmarksammenlignet med Sverige hovedsageligt henføres til, at der gennemføres færre kontroller iDanmark end i Sverige, samt at der er færre støttenedsættelser pr. kontrol i Danmark end i SverigeDet er kun i Danmark, at KO-overtrædelser fra Eksport- og slagterikontrollen medførerstøttenedsættelser

Analysens baggrund, tilrettelæggelseog metode

I det følgende beskrives baggrunden for nærværende analyse af implementeringen afkrydsoverensstemmelse på dyrevelfærdsområdet i Danmark, Sverige, Slesvig-Holsten ogNederlandene. Analysen har til formål at belyse forskelle og ligheder mellemmedlemsstaternes bedømmelsessystemer, herunder om det danske bedømmelsessystem erhårdere i bedømmelsen af krydsoverensstemmelsesovertrædelser end andremedlemsstater. Endvidere redegøres for analysens tilrettelæggelse og organisering samt debenyttede metoder i hver af analysens faser.

2.1

Baggrund og formål med analysen

Efter krydsoverensstemmelse (KO) på dyrevelfærdsområdet blev indført i 2007, har landbrugereskulle overholde en række krav til dyrevelfærden som en forudsætning for, at landbrugeren kanopretholde retten til den fulde landbrugsstøtte. Efter at den danske implementering og forvaltning afKO nu har fungeret i nogle år har NaturErhvervstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Landbrug &Fødevarer haft drøftelser om den danske implementering af KO på dyrevelfærdsområdet, herunderom den danske implementering medfører en hårdere sanktionering af besætningsejerne ved KO-overtrædelser end i andre medlemsstater samt om systemet sikrer en tilstrækkelig proportionalitet isanktionernes størrelse.På den baggrund har NaturErhvervstyrelsen i samarbejde med Fødevarestyrelsen besluttet atgennemføre en tværgående sammenligning af den danske implementering af KO pådyrevelfærdsområdet med andre EU-medlemsstaters implementering, som har til formål at belysefølgende:Hvori består forskellene på den måde, hvorpå medlemsstaterne vurderer en overtrædelse i forholdtil alvor, omfang og varighed?Hvilke styrker og svagheder har bedømmelsessystemerne i andre lande i forhold til det danskesystem?Er der elementer fra de andre landes systemer, som med fordel kan implementeres i det danskeKO-system og dermed øge proportionaliteten i bedømmelsen af overtrædelserne?Er de danske myndigheder hårdere i bedømmelsen af KO-overtrædelser end de andremedlemsstater?NaturErhvervstyrelsen har bedt PA Consulting Group gennemføre en sammenligning afimplementeringen af KO på dyrevelfærdsområdet i Danmark, Sverige, Slesvig-Holsten ogNederlandene. På baggrund af sammenligningen har PA Consulting Group udarbejdet nærværenderapport, som bl.a. beskriver følgende:De grundlæggende præmisser for krydsoverensstemmelse, herunder de forordningsfastsatterammer for bedømmelsen og sanktioneringen af krydsoverensstemmelsesovertrædelserEn kortlægning af de forskellige bedømmelsessystemer i de andre lande og sammenligning afberegningsmetoder i de forskellige bedømmelsessystemerEn beskrivelse af, hvordan typiske overtrædelser vurderes, og hvilke støttereduktioner dissemedfører med udgangspunkt i en række typiske overtrædelser

En analyse af, hvordan antallet af støttenedsættelser ser ud i andre EU-lande sammenlignet med iDanmark.Analysen har ikke eksplicit omfattet en sammenligning og vurdering af bedømmelsespraksissen for deenkelte KO-krav i relation til hvornår en hændelse eller foranstaltning, der vedrører det enkelte KO-krav, vurderes at være en overtrædelse i den enkelte medlemsstat eller ej. Endvidere har PA ikkeforholdt sig til eventuelle forskelle i den grundlæggende dyrevelfærd på tværs af landene.Nærværende analyser har alene fokus på en sammenligning og vurdering af de afledte effekter ogkonsekvenser af den enkelte medlemsstats bedømmelsessystem og medlemsstatensbedømmelsespraksis samlet for de væsentligste og hyppigst overtrådte KO-krav, og analysenomfatter derfor ikke vurderinger af bedømmelsespraksissen for hvert af de 58 KO-krav fra EU-direktiverne på dyrevelfærdsområdet for de enkelte medlemsstater.

2.2

Analysens tilrettelæggelse og metode

PA har tilrettelagt en analyse med fokus og vægt på inddragelse, samarbejde og lydhørhed over forinteressenter og bidragsydere til analysen. Der er derfor etableret en projektorganisation med detformål at sikre størst mulig inddragelse og samarbejde med de involverede parter,jf. nedenståendefigur 2.1.Arbejdsgruppen har bestået af medarbejderefra NaturErhvervstyrelsen ogFødevarestyrelsen og har haft til formål atbibringe PA og analysen den nødvendigefaglige viden og indsigt, og arbejdsgruppensmedlemmer er løbende blevet inddraget og hari væsentligt omfang bidraget i det dagligearbejde.Figur 2.1. Projektets organisering

Arbejdsgruppen har refereret til styregruppenmed repræsentanter fra NaturErhvervstyrelsen,Fødevarestyrelsen og Fødevareministerietsdepartement, som løbende er blevet orienteretom projektets fremdrift og inddraget ved centrale beslutninger for projektets retning. Følgegruppenmed deltagelse af Landbrug & Fødevarer er ligeledes blevet inddraget i projektforløbet i forbindelsemed opstart af projektet, beslutninger vedrørende analysens metode og tilrettelæggelse og har afgivetbemærkninger i forhold til afrapporteringens indhold.Projektets faserPA Consulting Group har overordnet tilrettelagt projektet og analysen ud fra nedenstående faser:KortlægningsfaseIndsamlings- og sammenligningsfaseAnalysefase.De tre faser er opsummeret i nedenstående figur 2.2. ud fra de primære aktiviteter, der er foretaget ihver fase.

Figur 2.2. Projektforløbets faser

KortlægningsfaseFormålet med projektets kortlægningsfase har primært været at opnå dybdegående indsigt i KO pådyrevelfærdsområdet samt foretage en grundig kortlægning af overtrædelser og støttenedsættelser iDanmark på dyrevelfærdsområdet de seneste år.Fasen har bestået af en grundlæggende desk-research og indsamling af baggrundsmateriale i form afforordninger, direktiver, lovgivning, vejledninger, kontrol- og sagsbehandlerinstrukser, produktionsdataog data for støttenedsættelser. Endvidere er der gennemført møder og interview med en rækkenøglemedarbejdere i NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen.På det grundlag er de faktorer, som udgør grundlaget for støttenedsættelser identificeret, ogfokusområder i udarbejdelse af spørgeskemaer og den efterfølgende sammenligning afmedlemslandenes bedømmelsessystemer er etableret.Endvidere er der indsamlet materiale om den danske forvaltning og praksis vedrørende den fysiskekontrol, risikoudtagningen, vejledning af landmændene og organiseringen af KO pådyrevelfærdsområdet mellem styrelserne i Fødevareministeriet. I den forbindelse er der også skabt etoverblik over eksisterende og kommende forbedringsinitiativer. På denne baggrund er der skabt etgrundlag for en baseline i forhold til den aktuelle administration af KO-området.

Indsamlings- og sammenligningsfaseFormålet med projektets indsamlings- og sammenligningsfase har været at identificere og beskriveforskelle og ligheder mellem den danske tilrettelæggelse af bedømmelsessystemet pådyrevelfærdsområdet inden for KO-området og andre sammenlignelige medlemsstatersbedømmelsessystemer. Dette er primært gjort gennem en international survey af implementeringen afKO på dyrevelfærdsområdet i Sverige, Nederlandene og Slesvig-Holsten.Den internationale survey har omfattet dels en spørgeskemaundersøgelse, der er besvaret afbetalingsorganerne og kontrolmyndighederne i Sverige, Nederlandene og Slesvig-Holsten, og delsgennemførte interviews og besøg i de samme lande.I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at selv om det er særdeles relevant at udveksleerfaringer på tværs af medlemslande, så skal sammenligninger mellem forskellige lande fortolkesvarsomt blandt andet på grund af forskelle i forvaltningen og kontrollens organisering, geografi,landbrugsmæssige karakteristika, klima mv.

Derfor er de tre medlemsstater udvalgt på baggrund af en række væsentlige ligheder med Danmarkog den danske forvaltningspraksis og -standard, herunder bl.a. følgende:Sammenlignelig produktionsmetode i landbrugetSammenlignelig geografi og klimaVelfungerende KO-kontrolBetydelig svineproduktionBetydelig kvægproduktion.På den baggrund har den internationale survey fungeret som sammenligning i forhold tilbedømmelsespraksis og omfanget og niveauet af støttenedsættelser.Støttenedsættelserne i Sverige, Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark er kortlagt for årene 2010og 2011 gennem indhentning af datamateriale via spørgeskema udsendt til de deltagende lande.Data for støttenedsættelserne omfatter alle støttenedsættelser fordelt på:Støttenedsættelsernes størrelse og antalBaggrunden for støttenedsættelsen på henholdsvis KO-kontrol og Anden-kontrolAntallet af gennemførte kontrollerAntal besætninger.Statistikken over støttenedsættelser udgør dermed et solidt og validt grundlag for sammenligning ogvurdering af niveau og antal støttenedsættelser på tværs af Sverige, Nederlandene, Slesvig-Holstenog Danmark.Endvidere er der indhentet kvalitative data og bedømmelser fra de deltagende lande af de 5 hyppigsteKO-overtrædelser i Danmark med det formål, at sammenligne fortolkning og praksis mellem landenefor bedømmelsen af de 5 overtrædelser, der udgør mere end 70% af samtlige overtrædelser iDanmark.Dataindsamlingen og analysen er foretaget ved indhentning af bedømmelser af 6 cases, med i alt 9typiske overtrædelser på de 5 krav, fra de deltagende lande samt sammenligning af de 5 hyppigsteovertrædelser i de deltagende lande med de 5 hyppigste overtrædeler i Danmark.

AnalysefaseFormålet med projektets analysefase har været at sammenligne bedømmelsessystemer,bedømmelsespraksis og støttenedsættelser i Danmark og de tre deltagende medlemsstater.I den forbindelse har fokus været på at identificere forskelle, der har betydning for størrelsen ogomfanget af støttenedsættelser for besætningsejerne i de pågældende medlemsstater.I analysefasen er der desuden foretaget en vurdering af fordele og ulemper ved elementer i dedeltagende landes bedømmelsessystemer, der har betydning for støttenedsættelsernes niveau ogomfang på den ene side og risikoen for underkendelser af forvaltningen på den anden side.Analyse af sammenhæng mellem støttenedsættelser og bedømmelsessystemerneAnalysen tager udgangspunkt i kortlægningen og beskrivelsen af organiseringen af KO-forvaltningenpå dyrevelfærdsområdet, bedømmelsespraksis samt bedømmelsessystemerne i Sverige,Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark.Kortlægningen er baseret på indsamlede data fra de deltagende lande via de udsendtespørgeskemaer og interviews foretaget ved besøg i de deltagende medlemsstaters KO-myndigheder.Analysen og sammenligningen på tværs af de deltagende lande er foretaget gennem tre forskelligedelanalyser, der afdækker:

Tilrettelæggelsen og organiseringen af KO på dyrevelfærdsområdet og bedømmelsessystemet –DeskriptivNiveauet, fordelingen og omfanget af støttenedsættelser – KvantitativBedømmelsespraksis og analyse af de væsentligste overtrædelser i Danmark – Kvalitativ.Analyseresultater og konklusioner fra hver delanalyse er efterfølgende sammenlignet med henblik påat etablere et konsolideret og solidt grundlag for de samlede analyseresultater og konklusioner.Vurdering af fordele og ulemper ved medlemsstaternes bedømmelsessystemerDataindsamlingen har efter PA's vurdering tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for at foretage rimeligeog objektive vurderinger af fordele og ulemper ved elementer af de deltagende medlemsstatersbedømmelsessystemer og organisering, der understøtter vurderinger af medlemsstaternes samledebedømmelsessystem og organisering.PA har foretaget vurderinger af fordele og ulemper ved elementerne i de enkelte medlemsstatersbedømmelsessystemer og organisering og ikke samlet for hver medlemsstats bedømmelsessystemog organisering af KO på dyrevelfærdsområdet.AfrapporteringKortlægningen og analysen afrapporteres i nærværende rapport, hvor medlemsstaternesorganisering, bedømmelsessystemer og bedømmelsespraksis beskrives, sammenlignes oganalyseres.

Krydsoverensstemmelsesområdet

Krydsoverensstemmelse (KO) blev indført som en del af Landbrugsreformen i 2005, hvor EU indførteen sammenhæng mellem tildeling af enkeltbetalingsstøtte og overholdelse af en række krav til miljø,sundhed og god landbrugs- og miljømæssig stand. Fra 2007 blev der også indført sammenhængmellem udbetaling af arealbaseret landdistriktstilskud og overholdelse af KO-krav, og samtidigt blevdyrevelfærdsområdet omfattet af KO. Reglerne gælder derfor både for landbrugere, som modtagerstøtte under de direkte støtteordninger og for landbrugere, der modtager støtte underlanddistriktsprogrammet. EU har udpeget følgende fire indsatsområder, som er omfattet af KO:MiljøFolkesundhed, dyresundhed og plantesundhed samt identifikation af dyrDyrevelfærdGod landbrugs- og miljømæssig stand.Kommissionen har udstedt direktiver for de tre første områder, der fastsætter en række regler og krav,der skal sikre, at de landbrugere, som modtager støtte, bidrager til at understøtte EU's indsatser,regler og normer på områderne. For området God landbrugs- og miljømæssig stand har rådetvedtaget en række normer.I Danmark er direktiverne og normerne omsat til i alt 121 KO-krav, som landbrugerne skal overholdealt efter, hvilken type af bedrift de driver. Heraf vedrører de 45 krav dyrevelfærdsområdet.Hver medlemsstat er forpligtet til at implementere direktiverne og normerne i nationale regler og kravog har pligt til at føre kontrol med, at landbrugerne overholder de fastsatte krav.Reglerne om KO er nærmere beskrevet i nedenstående fire forordninger, og de følgende henvisningertil forordninger og forordningsbestemmelser i nærværende rapport vedrører alle én af følgendeforordninger:Rådets Forordning nr. 1122/2009 af 30. november 2009Rådets Forordning nr. 73/2009 af 19. januar 2009Rådets forordning nr. 1698/2005 af 20. september 2005Rådets forordning nr. 65/2011 af 27. januar 2011.Det er forordningsbestemt, at overtrædelse af krav på KO-området skal medføre en nedsættelse aflandbrugerens samlede støttebeløb. Der skelnes i den forbindelse mellem uagtsomme og forsætligeovertrædelser:En uagtsom overtrædelse vedrører situationer, hvor landbrugeren ikke udviser tilstrækkeligagtpågivenhed og derfor ikke opfylder kravetEn forsætlig overtrædelse vedrører situationer, hvor landbrugeren undlader eller foretager enhandling, som landbrugeren ved eller anser for overvejende sandsynligt vil medføre enovertrædelse af kravet.Uagtsomme overtrædelser af krav skal ifølge gældende forordning som udgangspunkt medføre enstøttenedsættelse på 3% af landbrugerens samlede støtte. Støttenedsættelsen kan dog reduceres til1% eller forhøjes til 5%, hvis omstændighederne ved overtrædelsen taler for det.Vurderes overtrædelsen at være forsætlig, er støttenedsættelsen som udgangspunkt fastsat til 20%.Procentsatsen kan i særlige tilfælde reduceres til 15% eller øges op til 100%.

Gentages overtrædelsen, øges støttenedsættelsen med en faktor 3 – både for uagtsomme ogforsætlige overtrædelser. Ved hver gentagelse er det forordningsbestemt, at den senestestøttenedsættelse øges med en faktor 3 indtil støttenedsættelsen udgør 100%.Det er således en grundlæggende præmis, at overtrædelser skal resultere i en nedsættelse, der skalfastsættes proportionelt (som en procentsats) i forhold til den støtte, landbrugeren modtager.Ved bedømmelse af overtrædelser er det endvidere forordningsbestemt, at overtrædelsen skalbedømmes ud fra kriterierne Alvor, Omfang og Varighed, og at nedsættelser bør differentieres under1hensyntagen til proportionalitetsprincippet .Det er op til den enkelte medlemsstat at implementere et bedømmelsessystem, der sikrer, atovertrædelser som udgangspunkt medfører en 3% støttenedsættelse, samt at der i bedømmelseninddrages de tre bedømmelseskriterier alvor, omfang, og varighed.Revision fra KommissionenEU-kommissionen gennemfører løbende revision af medlemsstaternes implementering, kontrol ogforvaltning af regler og krav på KO-området for at sikre, at forordningsbestemmelser og direktiver erkorrekt implementeret, samt at medlemsstaternes kontrol af landbrugerne sikrer, at EU'slandbrugsfonde ikke lider tab.Identificeres der i revisionen risiko for, at kontrollen ikke sikrer, at EU's landbrugsfonde ikke lider tab,eller at forordninger og direktiver ikke er implementeret korrekt eller fyldestgørende, kanKommissionen underkende medlemsstaternes forvaltning af EU's støttemidler, hvilket kan medføre enreduktion af medlemsstaternes landbrugsstøtte fra EU.Det er således en grundlæggende forudsætning for Danmarks forvaltning af EU's landbrugsordningerat sikre, at lovfortolkning og kontrol af EU-kommissionens regler og krav på KO-området sker på etkorrekt og grundigt grundlag.KO-kontrol og kontroludtagningIfølge gældende forordning skal hver medlemsstat som udgangspunkt udtage minimum 1% af allestøtteansøgere til KO-kontrol hvert år. Dette gælder både for landbrugere, der modtager direkte støtteog landbrugere, som modtager støtte fra Landdistriktsprogrammet.Kontrolprocenten skal øges, såfremt overtrædelser konstateret i det foregående år havde et omfang,der overstiger forordningsfastsatte niveauer.På KO-området udføres der to typer af kontroller:KO-kontrol– er en planlagt kontrol med KO, som udføres hos landbrugere, der er udtaget tilkontrol på grundlag af de forordningsbestemte regler. Denne kontrol udføres som følge af kravetom 1% kontrol, og udføres som en fuldstændig kontrol af alle støttemedtagerens besætninger.Anden-kontrol– er en ikke-planlagt KO-kontrol. Anden-kontroller er kontroller, der gennemføres afmyndigheder, som har ressort på KO-området, men hvor kontrollen gennemføres som led ikontrolbesøg planlagt til andre formål. Anden-kontroller udføres i enkeltbesætninger og ikke som2en fuldstændig kontrol af alle besætningsejerens besætningerDet er forordningsbestemt, at 75-80% af KO-kontrollerne skal udtages på bagrund af en risikoanalyse,mens de resterende 20-25% skal udtages tilfældigt som en baseline og sikring af en repræsentativudtagning af landbrugerne.

Proportionalitetsprincippet betyder, at myndighedsudøvelse ikke skal være mere vidtgående, end hvad formålet tilsiger.I Danmark er der gennemsnitligt 1,5 besætninger pr. besætningsejer, hvorfor Anden-kontrollen gennemsnitlig udføres i 2/3 afen besætningsejers besætninger.

Risikoanalysen for KO-kontrollen baseres på en række forordningsbestemmelser, der sikrer, at KO-kontrollen målrettes risikoområder og landbrugere med henblik på optimering af KO-kontrollens effekt.Anden-kontrollerDet er forordningsbestemt, at myndigheder, der har ressortopgaver på KO-området (er kompetent KO-kontrolmyndighed), har pligt til at indberette KO-overtrædelser, som de måtte finde i forbindelse medgennemførelsen af andre kontroller.På dyrevelfærdsområdet i Danmark betyder det, at Fødevarestyrelsen har pligt til at indberette de KO-overtrædelser, som styrelsen observerer i forbindelse med de øvrige kontroller, den gennemfører.Ud over Fødevarestyrelsen er NaturErhvervstyrelsen, kommunerne og Naturstyrelsen kompetentkontrolmyndighed på KO-området inden for områderne miljø, sundhed og GLM. De har dog ikke pligttil at indberette KO-overtrædelser på dyrevelfærdsområdet til Fødevarestyrelsen observeret under dekontroller, de gennemfører som led i de kontrolopgaver, de udfører på KO-området, eller i forbindelsemed andre formål. Finder disse myndigheder dyrevelfærdsovertrædelser under kontroller kan dealene anmeldes de til politiet, der med assistance fra Fødevarestyrelsen gennemfører kontrol i denanmeldte besætning.Konkret kan der i Danmark indberettes KO-overtrædelser på dyrevelfærdsområdet fra følgendeAnden-kontroller:Fødevarestyrelsens velfærdskontrol i forbindelse med den nationale dyrevelfærdslovgivningKontroller gennemført af Fødevarestyrelsens RejseholdFødevarestyrelsens bistand ved politianmeldelser på dyrevelfærdsområdetFødevarestyrelsens Eksport og slagterikontrolOpfølgning på tidligere KO-kontroller, hvor der blev konstateret mindre KO-overtrædelser, som ikkegav anledning til støttenedsættelserNaturErhvervstyrelsens ØremærkekontrolOvertrædelser konstateret på anden-kontroller kan derfor udgøre en væsentlig del af de pligtigeindberetninger KO-området.

Organisering og forvaltning af KO pådyrevelfærdsområdet

Sammenligningen af den danske og de tre udvalgte medlemsstaters organisering ogforvaltning af KO på dyrevelfærdsområdet viser, at der en række forskelle, hvoraf denvæsentligste er:Danmark er det eneste land, som indberetter KO-overtrædelser fra Eksport- og

slagterikontrollen.

4.1

Indledning

Som EU-medlemsstat har det enkelte land pligt til, at kontrollen med krydsoverensstemmelse på3dyrevelfærdsområdet gennemføres i overensstemmelse med EU's forordninger . I den forbindelseskal medlemsstaterne tilrettelægge en forvaltning, der sikrer, at ansvaret for administrationen afreglerne er forankret hos landets betalingsorgan.Betalingsorganet kan uddelegere kontrollen med KO eller dele af kontrollen med KO-området til andremyndigheder, men vil stadig som betalingsorgan være ansvarlig for, at forvaltningen sker i henhold tilEU's forordninger.Forvaltningen af reglerne på KO-området indebærer dels, at reglerne på området er implementeretkorrekt og dels, at der er etableret en kontrol med overholdelsen af reglerne, der er ioverensstemmelse med EU's forordninger.Medlemsstaterne kan frit organisere forvaltningen på KO-området efter en central eller decentralmodel og fordele opgaverne på én eller flere myndigheder.

4.2

Overblik over den danske KO-forvaltning pådyrevelfærdsområdet

I Danmark er ansvaret for krydsoverensstemmelse på dyrevelfærdsområdet fordelt mellem tomyndigheder under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri:Som betalingsorgan er NaturErhvervstyrelsen ansvarlig for lovfortolkning af de generelle EU-reglerfor administrationen af krydsoverensstemmelse, herunder sagsbehandling, afgørelse ogstøttenedsættelse for overtrædelser af krydsoverensstemmelseFødevarestyrelsen er ressortmyndighed for den fysiske kontrol og gennemfører alle KO-kontrollerpå dyrevelfærdsområdet. Fødevarestyrelsen indberetter kontrolfundene til betalingsorganet med enbedømmelse og karaktergivning af overtrædelsen.De to myndigheder samarbejder om udarbejdelse af vejledningen til landbrugerne "Vejledning omkrydsoverensstemmelse" og kontrolvejledningen "Vejledning om kontrol medkrydsoverensstemmelse".I Danmark er de 58 enkeltkrav fra de KO-belagte direktiver på dyrevelfærdsområdet omsat til 45 KO-krav. Således indeholder flere KO-krav ét eller flere enkeltkrav og en række KO-krav er derfor opdelt idelkrav.

Rådets Forordning (EF) Nr. 73/2009, Kommissionens Forordning Nr. 1122/2009, Kommissionens Forordning Nr. 65/2011 ogRådets Forordning Nr. 1698/2005.

Organiseringen og forvaltningen af KO-kontrollenDer udtages årligt minimum 1% af alle støtteansøgere til kontrol af hvert af de fire områder (miljø,4sundhed, dyrevelfærd og GLM), svarende til ca. 550. Heraf har ca. 250 støtteansøgere én eller flerebesætninger, hvorfor der årligt gennemføres KO-kontrol hos ca. 250 besætningsejere.KO-kontrollen på dyrevelfærdsområdet blev i perioden 2010-2012 udført af NaturErhvervstyrelsenmen udføres fra og med 2013 igen af Fødevarestyrelsen.Organiseringen og forvaltningen af Anden-kontrollerUd over den obligatoriske 1% KO-kontrol, der udføres af Fødevarestyrelsen, kan Fødevarestyrelsensøvrige kontroller give anledning til fund af KO-overtrædelser på dyrevelfærdsområdet.Antalsmæssigt stammer langt de fleste støttenedsættelser med baggrund i Anden-kontroller frafølgende kontrolopgaver i Fødevarestyrelsen:Velfærdskontrollen på 5% af alle besætningsejereEksport- og slagterikontrollenOpfølgende kontroller vedrørende tidligere overtrædelserRejseholdets aktiviteterBistand ved politianmeldelser.Vejledning af landbrugerneUd over kontrol af landbrugerne og udarbejdelse af skriftlig vejledning til landbrugerne er der ikke iDanmark allokeret ressourcer til direkte vejledning af landbrugerne om fortolkning, retningslinjer ogstandarder for overholdelse af kravene på KO-området. Den direkte vejledning af landbrugerne er vialovgivningen uddelegeret til de praktiserende dyrlæger, der to gange årligt skal givevelfærdsrådgivning om konkrete problemstillinger og muligheder for den enkelte besætning.Velfærdsrådgivningen er dog ikke direkte rettet mod overholdelse af KO-krav. Herudover yder5Landbrug & Fødevarer råd og vejledning til deres medlemmer om KO-området .

4.3

Overblik over den slesvig-holstenske KO-forvaltning pådyrevelfærdsområdet

I Slesvig-Holsten er ansvaret for krydsoverensstemmelse på dyrevelfærdsområdet fordelt mellem tomyndigheder:To kontrolmyndigheder, der udfører den fysiske kontrol af besætningerne. KontrolmyndighedenLLUR udfører den obligatoriske 1% KO-kontrol, mens Anden-kontroller udføres afveterinærmyndigheden, hovedsageligt som følge af anmeldelser af dyrevelfærdsovertrædelser.Kontrolmyndighederne indberetter kontrolfundene til betalingsorganet med en bedømmelse afovertrædelsen samt forslag til støttenedsættelse.Betalingsorganet fastlægger regler og krav på området, kontrollerer de indberettede overtrædelserog støttenedsættelser fra kontrolmyndighederne og foretager støttenedsættelsen.Kontrolmyndigheden LLUR (Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und Ländliche Räume) er endecentral myndighed med fem decentrale enheder, som udfører KO-kontrollen i hvert deresgeografiske område.

Der udtages ca. 500 kontroller under enkeltbetalingsordningen og ca. 100 kontroller under landdistriktsprogrammet. Da der eret vist overlap mellem de to populationer, er det samlede antal kontroller ca. 550. Heraf er ca. halvdelen besætningsejere.Fødevarestyrelsens kontrollører yder derudover vejledning ifm. kontrolbesøget.

I Slesvig-Holsten er de 58 enkeltkrav fra KO-direktiverne på dyrevelfærdsområdet omsat til 77 KO-krav, og Slesvig-Holsten har således opsplittet flere af direktivernes krav i flere selvstændige KO-krav.Organiseringen og forvaltningen af KO-kontrollenDer udtages årligt minimum 1% af alle støtteansøgere til kontrol af hvert af de fire områder (miljø,sundhed, dyrevelfærd og GLM). Med godt 10.000 besætningsejere i Slesvig-Holsten udtages såledesca. 110 støtteansøgere årligt. I både 2010 og 2011 er der dog udtaget ca. 1,7% af besætningsejernesom følge af kontroludtagningsmetoden i Slesvig-Holsten, hvor der ikke udtages en samlet populationmen en for hvert af de tre direktiver på dyrevelfærdsområdet.Organiseringen og forvaltningen af Anden-kontrollerUd over den obligatoriske KO-kontrol, der udføres af LLUR, udføres der ikke systematisk kontrol pådyrevelfærdsområdet i Slesvig-Holsten. Ligeledes indberettes KO-overtrædelser fundet i forbindelsemed Eksport- og slagterikontrollen ikke til betalingsorganet i Slesvig-Holsten.Den slesvig-holstenske organisering af krydsoverensstemmelsesområdet betyder, at det alene erLLUR, der indberetter overtrædelser på dyrevelfærdsområdet fundet i forbindelse med deres øvrigekontroller og myndighedsudøvelse. Slesvig-Holsten gennemfører således et begrænset antal Anden-kontroller. De Anden-kontroller, der gennemføres, har følgende baggrund:Anmeldelse af dyrevelfærdsovertrædelserOvertrædelser fundet i forbindelsen med LLUR's dyrlægers øvrige virkeOpfølgende kontroller vedrørende tidligere overtrædelser.Vejledning af landbrugerneUd over kontrol af landbrugerne og udarbejdelse af skriftlig vejledning til landbrugerne er der i Slesvig-Holsten allokeret ressourcer til direkte vejledning af landbrugerne om fortolkning, retningslinjer ogstandarder for overholdelse af kravene på KO-området. Den direkte vejledning af landbrugerneforegår dels gennem obligatorisk medlemskab af en statslig landbrugsforening, der gennemførerdirekte vejledning ved afholdelse af informationsmøder om krav på KO-området, og dels gennembetalingsorganets tætte samarbejde med landbrugsorganisationer. Betalingsorganet skriver såledesfast i landbrugsaviser om retningslinjer og standarder for overholdelse af krav på KO-området.

4.4

Overblik over den nederlandske KO-forvaltning pådyrevelfærdsområdet

I Nederlandene er ansvaret for krydsoverensstemmelsesområdet vedrørende dyrevelfærd fordeltmellem to myndigheder:Veterinær- og fødevaremyndigheden udfører den fysiske kontrol af besætningerne, herunder denobligatoriske 1% KO-kontrol samt Anden-kontroller i forbindelse med kontrol af nationaledyrevelfærdskrav. Kontrolmyndigheden indberetter kontrolfundene til betalingsorganetBetalingsorganet fastlægger regler og krav på området, bedømmer de indberettede overtrædelserfra kontrolmyndigheden og fastsætter støttenedsættelsens størrelse.Den nederlandske kontrolmyndighed beskriver således alene overtrædelsen og de faktuelleomstændigheder, der kan begrunde støttenedsættelsen.Det er alene betalingsorganet, der afgør støttenedsættelsens størrelse på baggrund afkontrolmyndighedens indberetning.I Nederlandene er de 58 enkeltkrav fra KO-direktiverne på dyrevelfærdsområdet omsat til 75 KO-krav,og Nederlandene har således opsplittet flere af direktivernes krav i flere selvstændige KO-krav.

Organiseringen og forvaltningen af KO-kontrollenDer udtages årligt minimum 1% af alle støtteansøgere til kontrol af hvert af de fire områder (miljø,sundhed, dyrevelfærd og GLM). Med ca. 40.000 besætningsejere i Nederlandene udtages således ca.400 støtteansøger årligt. I både 2010 og 2011 er der dog udtaget ca. 1,9% af besætningsejerne somfølge af et overtrædelsesomfang, der som følge af Kommissionens forordning forpligtermedlemsstatens til at øge sin kontrolpopulation.Organiseringen og forvaltningen af Anden-kontrollerUd over den obligatoriske KO-kontrol udfører kontrolmyndigheden systematisk kontrol pådyrevelfærdsområdet i forbindelse med den nationale velfærdslovgivning samt mærkningskontrollen.Nederlandene har i 2010 og 2011 i gennemsnit udført velfærdskontrol i 7% af deres besætninger.Hertil kommer mærkningskontrol i 5% af de relevante besætninger i 2010 reduceret til 3% i 2011 ogfrem.Til forskel fra Danmark indberetter Nederlandene ikke KO-overtrædelser fundet i forbindelse medEksport- og slagterikontrollen til betalingsorganet.Den nederlandske organisering af KO-området betyder, at det alene er fødevare- ogveterinærmyndigheden, der har pligt til at indberette overtrædelser fundet i forbindelse med deresøvrige opgavevaretagelse.Vejledning af landbrugerneUd over kontrol af landbrugerne og udarbejdelse af skriftlig vejledning til landbrugerne er der ikkeallokeret ressourcer til direkte vejledning af landbrugerne om fortolkning, retningslinjer og standarderfor overholdelse af kravene på KO-området i Nederlandene.

4.5

Overblik over den svenske KO-forvaltning pådyrevelfærdsområdet

I Sverige er ansvaret for krydsoverensstemmelse på dyrevelfærdsområdet fordelt mellem 2myndigheder:En kontrolmyndighed der udfører den fysiske kontrol af besætningerne. Kontrolmyndighedenudfører både den obligatoriske 1% KO-kontrol og Anden-kontroller. Kontrolmyndighedenindberetter kontrolfundene til betalingsorganet med en bedømmelse af overtrædelsen samt forslagtil støttenedsættelseBetalingsorganet fastlægger regler og krav på området, kontrollerer de indberettede overtrædelserog støttenedsættelser fra kontrolmyndigheden og foretager støttenedsættelsen.Kontrolmyndigheden er placeret decentralt i de 20 Länstyrelser, som udfører KO-kontrollen i hvertderes geografiske område.I Sverige er de 58 enkeltkrav fra KO-direktiverne på dyrevelfærdsområdet omsat til 41 KO-krav,således indeholder flere KO-krav ét eller flere enkeltkrav, og en række KO-krav er derfor opdelt idelkrav.Organiseringen og forvaltningen af KO-kontrollenDer udtages årligt minimum 1% af alle støtteansøgere til kontrol af hvert af de fire områder (miljø,sundhed, dyrevelfærd og GLM). Med ca. 35.000 besætningsejere i Sverige udtages således ca. 350støtteansøgere årligt.

Som følge af kontroludtagningsmetoden i Sverige, hvor der ikke udtages en samlet population, menen for hvert af de tre direktiver på dyrevelfærdsområdet er den samlede kontrolpopulation større end1%. Det betyder, at der i 2010 og 2011 er udtaget ca. 1,8% af besætningsejerne til KO-kontrol.Organiseringen og forvaltningen af Anden-kontrollerUd over den obligatoriske KO-kontrol, udfører kontrolmyndigheden systematisk kontrol pådyrevelfærdsområdet i forbindelse med den nationale velfærdslovgivning samt mærkningskontrollen.Svenskerne har for deres velfærdskontrol en målsætning om, at hver besætningsejer kontrollereshvert fjerde år, svarende til at der årligt gennemføres velfærdskontrol i ca. 25% af deres besætninger.Hertil kommer mærkningskontrol i 3% af de relevante besætninger.Til forskel fra Danmark indberetter Sverige ikke KO-overtrædelser fundet i forbindelse med Eksport-og slagterikontrollen til betalingsorganet.Den svenske organisering af KO-området betyder, at det alene er Länstyrelserne, der indberetterovertrædelser fundet i forbindelse med deres øvrige opgavevaretagelse.Vejledning af landbrugerneUdover kontrol af landbrugerne og udarbejdelse af skriftlig vejledning til landbrugerne er der ikke, iSverige, allokeret ressourcer til direkte vejledning af landbrugerne om fortolkning, retningslinjer ogstandarder for overholdelse af kravene på KO-området.

4.6

Opsummering og sammenligning

Der en række forskelle mellem den danske og de tre medlemsstaters organisering og forvaltning, hvorde væsentligste forskelle til den danske forvaltning er:Danmark er det eneste land, som direkte indberetter KO-overtrædelser fra Eksport- ogslagterikontrollen.I Danmark udføres der flere forskellige anden-kontroltyper, som potentielt kan medføre en KO-indberetning.Opsummering og sammenligning af forskelle og ligheder mellem den danske og de tre udvalgtemedlemsstaters organisering og forvaltning af KO på dyrevelfærdsområdet er foretaget i tabel 4.1.Tabel 4.1. Forskelle og ligheder i organisering og forvaltning af KO på dyrevelfærdsområdetOrganisering af:KO på dyrevelfærds-områdetOpdeling af krav til samlet 77kravKO-kontrollenMere end 1% KO-kontrollerOpdeling af krav til samlet 75kravMere end 1% KO-kontrollerSammenlægning af krav idelkravMere end 1% KO-kontrollerSammenlægning af krav idelkrav1% KO-kontrollerSlesvig-HolstenNederlandeneSverigeDanmark



Decentral kontrolmyndighed



Central kontrolmyndighed



Decentral kontrolmyndighed



Central kontrolmyndighed

Anden-kontroller

To KO-myndighed, der kananmelde overtrædelser

Én KO-myndighed, der kananmelde overtrædelser

Fra og med 2013 alene én KO-myndigheder, der kan anmeldeovertrædelser



Ingen systematiske Anden-kontroller



Systematiske Anden-kontrollerIngen indberetning fra eksport-og slagterikontrol



Systematiske Anden-kontroller

Systematiske Anden-kontrollerIndberetning fra eksport- ogslagterikontrol



Ingen indberetning fraeksport- og slagterikontrol



Ingen indberetning fraeksport- og slagterikontrol

Vejledning aflandbrugerne



Stort fokus på direktevejledning af landbrugerne



Mindre fokus på direktevejledning af landbrugerne



Mindre fokus på direktevejledning af landbrugerne



Mindre fokus på direktevejledning af landbrugerne

Overblik over bedømmelsessystemer

Sammenligningen af det danske bedømmelsessystem med de tre øvrige medlemsstatersbedømmelsessystemer af KO-overtrædelser på dyrevelfærdsområdet viser, at der en rækkeforskelle, hvoraf de væsentligste er:Det danske bedømmelsessystem er mere detaljeret, og har for en række krav megetspecifikke og præcise retningslinjer for bedømmelsen. Dette medfører dels mindremulighed for fortolkning og dels klarere retningslinjer for bedømmelse af overtrædelser forbåde kontrollør og besætningsejerDa både alvor, omfang og varighed indgår eksplicit i det danske bedømmelsessystemmed mulighed for at differentiere hvert bedømmelseskriterium i fire karakterer, er derstørre mulighed for at differentiere overtrædelserne og dermed øge proportionalitetenmellem støttenedsættelser i det danske systemI det danske bedømmelsessystem er der omtrent samme mulighed for at give henholdsvis1%, 3% og 5% støttenedsættelser, som betyder at det danske bedømmelsessystemmedfører en større differentiering af støttenedsættelser mellem overtrædelser.

5.1

Indledning6

Ved konstatering af overtrædelser er det forordningsbestemt , at en overtrædelse af KO-regler somudgangspunkt skal medføre en nedsættelse på 3% af landbrugerens samlede støttebeløb. Det er engrundlæggende præmis for administrationen af KO, at overtrædelser skal resultere i en nedsættelse,der skal fastsættes proportionelt i forhold til den støtte, som landbrugeren modtager. Støttereduk-tionen kan dog nedsættes til 1% eller forhøjes til 5%, hvis omstændighederne ved overtrædelsen talerfor det.Proportionalitet skal således ikke forstås som en proportional sanktion i kroner i forhold tilovertrædelsens karakter, men som en proportional procentvis nedsættelse af det modtagnestøttebeløb. Der vil derfor være forskel i kroner for den samme procentmæssige støttenedsættelse ogfor samme overtrædelse, når der er forskel mellem besætningsejernes samlede støttebeløb.Ved bedømmelse af overtrædelser er det endvidere forordningsbestemt , at overtrædelsen skalbedømmes ud fra kriterierne alvor, omfang og varighed, og at nedsættelser bør differentieres under8hensyntagen til proportionalitetsprincippet .Det er op til den enkelte medlemsstat at implementere et bedømmelsessystem, der sikrer, atovertrædelser som udgangspunkt medfører en 3% støttenedsættelse samt, at der i bedømmelseninddrages de tre bedømmelseskriterier alvor, omfang, og varighed.Et væsentligt formål med nærværende analyse af bedømmelsessystemerne i Danmark og de tremedlemsstater er at vurdere, om der er elementer fra de andre medlemsstatersbedømmelsessystemer, som med fordel kan implementeres i det danske KO-system med henblik påat øge proportionaliteten i bedømmelsen af overtrædelserne.7

678

Rådets Forordning nr. 1122/2009 af 30. november 2009.Rådets Forordning nr. 1122/2009 af 30. november 2009.Proportionalitetsprincippet betyder, at myndighedsudøvelse ikke skal være mere vidtgående, end hvad formålet tilsiger.

Proportionaliteten i bedømmelsen af overtrædelser kan forstås alene i forhold til, hvor stor betydningomfanget af overtrædelsen har for fastsættelsen af støttenedsættelsen eller mere bredt i forhold til, omforskellige overtrædelser bedømmes differentieret og resulterer i forskellig støttenedsættelse både iforhold til alvoren, omfanget og varigheden.En sammenligning af bedømmelsessystemernes proportionalitet ud fra begge definitioner er foretagetsidst i kapitlet.

5.2

Det danske bedømmelsessystem

Det danske bedømmelsessystem af KO-overtrædelser på dyrevelfærdsområdet er bygget op om enbedømmelsesmatrix, hvor overtrædelsen bedømmes på en karakterskala fra 1 til 4.I bedømmelsen og bedømmelsesmatrixen bedømmes hvert af de tre bedømmelseskriterier, somkommissionen kræver, eksplicit. Således bedømmes en overtrædelse i det danske system ud fra enkarakterskala fra 1 til 4 afhængig af, hvor alvorlig, omfangsrig og varig overtrædelsen er,jf. tabel 5.1.Tabel 5.1.Bedømmelsessystem - karakterskalaKarakterKriteriumAlvorOmfangVarighedSamlet karakterKilde: Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2013.

2XX

Den samlede sum af karakterne for bedømmelsen af de tre bedømmelseskriterier udgørovertrædelsens samlede karakter. Den samlede karakter vurderes i forhold til en tabel, der omsætterden samlede karakter til en støttenedsættelse i procent,jf. tabel 5.2.Tabel 5.2.Samlet karakter3-56-78-1011-12Kilde: Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2013.

Fastsættelse af støttenedsættelseStøttenedsættelse0%1%3%5%

Vurderes overtrædelsen at være forsætlig er støttenedsættelsen som udgangspunkt fastsat til 20%.Gentages overtrædelsen øges støttenedsættelsen med en faktor 3, både for uagtsomme og forsætligeovertrædelser, dog maksimalt 15% for anden uagtsomme gentagelse.Ved hver gentagelse øges den seneste støttenedsættelse med en faktor 3 ind til støttenedsættelsenudgør 100%Karakterne for hvert af de tre bedømmelseskriterier gives ud fra en konkret vurdering af overtrædelseni forhold til overtrædelsens betydning for kravets formål,jf. tabel 5.3.

Tabel 5.3.

Bedømmelsessystem - kriterierBedømmelse

KarakterOvertrædelsen har

1Meget lillebetydning ift.kravets formål

2Mindrebetydning ift.kravets formål

3Væsentligbetydning ift.kravets formål

4Meget storbetydning ift.kravets formål

Kilde: Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2013.

Bedømmelsesmatricen jf. tabel 5.1 er i det danske system tilpasset til hvert af de 45 KO-dyrevelfærdskrav, som det danske system indeholder. Således er der ikke en gennemgåendedefinition af, hvornår alvoren, omfanget eller varigheden skal bedømmes til en bestemt karakter.I stedet tager det danske bedømmelsessystem udgangspunkt i det enkelte krav og den faglige viden,der er om alvor, omfang og varighed på det område, som kravet omfatter. Det betyder, at der i detdanske system er 45 bedømmelsesmatricer med forskellige og detaljerede retningsliner for vurderingaf overtrædelsen i forhold til hvert af de tre bedømmelseskriterier, som dog alle tager udgangspunkt ide samme tre bedømmelseskriterier og fire numeriske karaktermuligheder.Frem til 2013 var der ét enkelt KO-krav, delkrav 3 under krav 3.2 om behandling af syge dyr, hvorudgangspunktet for bedømmelsen var det enkelte dyr, hvorfor omfangskriteriet ikke var etselvstændigt bedømmelseskriterium. Dette er bortfaldet fra og med 2013, således at omfanget af alleKO-overtrædelser bedømmes selvstændigt.I det det danske bedømmelsessystem skal en bedømmelse altid foretages med udgangspunkt i enkonkret vurdering af overtrædelsen, og det er derfor muligt at afvige fra bedømmelse viabedømmelsesmatrixen såfremt de konkrete omstændigheder taler herfor, men at afvigelse frabedømmelsesmatrixen skal altid begrundes.Afledte effekter af designet, elementer og kriterier i bedømmelsessystemetDet danske bedømmelsessystem er kendetegnet ved:At være detaljeret– Hvert krav har specifikke vurderingskriterier, der eksplicit inddrager denfaglige viden, der eksisterer om det enkelte krav i bedømmelsen af overtrædelsen. Det betyder, atdet danske bedømmelsessystem for en række krav har meget specifikke retningslinjer forbedømmelsen, som medfører dels en snæver grænse for fortolkning og inddragelse af f.eks.helhedsvurderinger og dels klare retningslinjer for både kontrollør og besætningsejerStor mulighed for differentiering af bedømmelsen og dermed støttenedsættelsen– Alvor,omfang og varighed indgår eksplicit i bedømmelsessystemet med mulighed for at differentierehvert bedømmelseskriterium i fire karakterer. Det betyder, at det danske bedømmelsessystemgiver stor mulighed for at graduere overtrædelserne og dermed proportionaliteten afstøttenedsættelserne i forhold til overtrædelsernes betydning for kravets formålLille forskel i intervallet for henholdsvis 1%, 3% og 5% støttenedsættelser– Tabellen deromsætter bedømmelseskaraktererne til støttenedsættelser har lille forskel i intervallet for 1% og5% støttenedsættelser på den ene side og 3% nedsættelser på den anden. Konkret giverbedømmelsessystemet mulighed for 1% støttenedsættelse i ca. 30% af overtrædelserne, 3%støttenedsættelse i 40% af overtrædelserne samt 5% støttenedsættelse i ca. 30% afovertrædelserne. Dette medfører ligeledes større differentiering af støttenedsættelserne i detdanske system.

5.3

Det slesvig-holstenske bedømmelsessystem

Det slesvig-holstenske bedømmelsessystem af KO-overtrædelser på dyrevelfærdsområdet er byggetop om en bedømmelsesmatrix, hvor overtrædelsens alvor bedømmes efter tre grader af alvor A, B ogC, hvor A er mindst alvorlig og C er den mest alvorlige overtrædelsesgrad.De tre karakterer for alvoren er i udgangspunktet fastsat til at udgøre en 1%, 3% og 5%støttenedsættelse. Når alvoren af overtrædelsen er bedømt, medvirker omfanget af overtrædelsen tilat fastsætte støttenedsættelsens størrelse jf. tabel 5.4.Dermed indgår alene de to bedømmelseskriterier alvor og omfang eksplicit, mens varighed ikkedirekte indgår i bedømmelsessystemet i Slesvig-Holsten, men alene som en indirekte del afbedømmelsen alvor.Tabel 5.4.Bedømmelsessystem – den generelle bedømmelsesmatrixBedømmelse af alvorOmfang (andel af besætningen, der eromfattet af overtrædelsen)Op til 12%Større end 12% og mindre end 35%Over 35%1%1%3%3%3%3%3%5%5%A9

Kilde: Den slesvig-holstenske KO-kontrolvejledning på dyrevelfærdsområdet 2012.

Bedømmelsesmatrixen benyttes i sammenhæng med en kontrolinstruks, der vejleder kontrolløren omudgangspunktet for bedømmelsen af alvoren for hvert krav til karakteren A, B eller C. Er der fastsatregler i kontrolinstruksen om, fx at alvorsbedømmelsen A ikke bør anvendes for det pågældende krav,skal der være ekstraordinære omstændigheder tilstede, for at kontrolløren kan anvende dennebedømmelse.For 33 af 77 slesvig-holstenske krav på dyrevelfærdsområdet er bedømmelsen af alvorenprædefineret til en karakter A, B eller C og dermed til en støttenedsættelse på 1%, 3% eller 5%, og deter dermed alene omfanget af overtrædelsen, som kan påvirke niveauet for støttenedsættelsen. De 33krav, hvor alvoren er prædefineret, er typisk de krav, som har direkte påvirkning på dyretsdyrevelfærd, som f.eks. behandling af syge dyr.I det slesvig-holstenske bedømmelsessystem er der endvidere krav, som har en prædefineret og faststøttenedsættelse ved overtrædelse, således at der ikke foretages en bedømmelse af overtrædelsensalvor eller omfang, men alene en bedømmelse af om der er tale om en overtrædelse eller ej. Dette ereksempelvis gældende for kravet om opbevaring af opgørelser over døde dyr, som er et hyppigtovertrådt krav i Danmark. Her kan der alene gives en støttenedsættelse på 1% uansetovertrædelsens, alvor, omfang eller varighed.Vurderes overtrædelsen at være forsætlig, eller er der tale om gentagelse, fastsættesstøttenedsættelse efter de samme forordningsfastsatte principper som i Danmark.

Bedømmelsen A medfører i udgangspunktet en støttenedsættelse på 1%.Bedømmelsen B medfører i udgangspunktet en støttenedsættelse på 3%.Bedømmelsen C medfører i udgangspunktet en støttenedsættelse på 5%.

1011

Tabel 5.5.

Bedømmelsessystem – Overordnede kriterierBedømmelse

KarakterOvertrædelsen har

AMindre betydning ift.kravets formål

BVæsentlig betydningift. kravets formål

CStor betydning ift.kravets formål

Kilde: Den slesvig-holstenske KO-myndighed i 2013.

Bedømmelsen af overtrædelser vurderes i Slesvig-Holsten efter samme princip som i Danmark - iforhold til overtrædelsens betydning for kravets formål. I Slesvig-Holsten gradueres bedømmelsen dogkun i forhold til tre kategorier jf. tabel 5.5.I Slesvig-Holsten er der for en overvejende del af kravene en gennemgående definition af, hvornåralvoren og omfanget skal bedømmes til en bestemt karakter, jf. bedømmelsesmatricen i tabel 5.4.Slesvig-Holsten havde revisionsbesøg fra Revisionsretten i 2012, hvor der ikke var bemærkninger tildesignet af bedømmelsessystemet.Afledte effekter af designet, elementer og kriterier i bedømmelsessystemetDet slesvig-holstenske bedømmelsessystem er kendetegnet ved:At have enkelte prædefinerede støttenedsættelser– Der er enkelte krav, hvorstøttenedsættelsen er fastsat til en bestemt nedsættelsesprocent uanset overtrædelsens alvor,omfang eller varighed. Det betyder, at det slesvig-holstenske bedømmelsessystem for enkelte kravikke giver mulighed for at differentiere støttenedsættelsen for forskellige grader af overtrædelserAt hensynet til omfang har stor indflydelse på støttenedsættelsen– Idetbedømmelsessystemet kun har to bedømmelseskriterier - alvor og omfang - i bedømmelsen (og foren række krav alene omfangskriteriet), betyder, at bedømmelseskriteriet omfang har en relativt storindvirkning på den samlede bedømmelse og dermed støttenedsættelse. Effekten af dette designer, at bedømmelsessystemet har en stor grad af omfangsmæssig proportionalitet i bedømmelsenaf overtrædelsen og fastsættelsen af støttenedsættelsenMindre mulighed for differentiering af bedømmelsen og dermed støttenedsættelsen– For defleste krav indgår kun bedømmelsen af alvor og omfang eksplicit i bedømmelsen. For deresterende krav indgår alene omfang, eller om der overhovedet er tale om en overtrædelse, ibedømmelsen. Der er derfor i bedømmelsessystemet en begrænset mulighed for at differentiereovertrædelserne i forhold til betydning for kravets formål og dermed mellem overtrædelser ogstøttenedsættelserForskel i intervallet for henholdsvis 1%, 3% og 5% støttenedsættelser– Af de ni felter ibedømmelsesmatrixen giver to en 1% støttenedsættelse, fem en 3% støttenedsættelse og to en5% støttenedsættelse. Derfor vil over halvdelen af de mulige bedømmelser i systemet resultere ien 3 % støttenedsættelse. Dette medfører ligeledes en begrænsning i muligheden fordifferentiering af støttenedsættelserne i det slesvig-holstenske system.

5.4

Det nederlandske bedømmelsessystem

Nederlandene havde frem til 2010 et omfattende og detaljeret bedømmelsessystem, der omfattede ensystematisk og skematiseret pointbedømmelse af alle overtrædelser i forhold til alvor, omfang ogvarighed.Dette system blev underkendt af de Nederlandske domstole med henvisning til, at alle overtrædelserer forskellige, og at alle overtrædelser derfor skal bedømmes individuelt og under hensyntagen til despecifikke omstændigheder.

Denne underkendelse af det Nederlandske bedømmelsessystem bevirkede, at Nederlandene fra 2011afskaffede det hidtidige bedømmelsessystem og erstattede det med et meget simpeltbedømmelsessystem, der alene indebærer, at:Alle overtrædelser i udgangspunktet giver en 3% støttenedsættelseDer skal være ekstraordinære omstændigheder gældende, hvis 3% støttenedsættelsen skalfraviges til fordel for en 1% eller 5% støttenedsættelse.Det nederlandske bedømmelsessystem er således simplificeret mest muligt, da bedømmelsen iudgangspunktet alene fokuserer på, om der er en overtrædelse eller ej. I det nederlandskebedømmelsessystem indgår de tre obligatoriske bedømmelseskriterier alvor, omfang og varighedderfor ikke eksplicit, men alene implicit ved vurdering af eventuelle ekstraordinære omstændigheder,der vil kunne bevirke en fravigelse fra den obligatoriske 3% støttenedsættelse.De nederlandske KO-myndigheder har givet nogle konkrete eksempler på årsager, der har bevirket enfravigelse fra den obligatoriske 3% støttenedsættelse. Nedenstående eksempler er således ikkegenerelle kriterier, der bevirker en fravigelse fra en 3% støttenedsættelse, men alene eksempler:5%Adgang til vand –Skærpende omstændighed:Mange dyr omfattet5%Bevægelsesfrihed –Skærpende omstændighed:Opstaldning i rum som er uegnet tilopstaldning = unødig lidelse1%Arealkrav til smågrise –Formildende omstændighed:Afvigelsen af ringe omfang1%Permanent adgang til vand for grise over 2 uger –Formildende omstændighed:Vandsystemet er under ændring på grund af staldomlægning og forventes snart færdigt.Ved fravigelse fra den obligatoriske 3% støttenedsættelse indgår således omfanget og varigheden afovertrædelsen men også generelle hensyn og helhedsvurderinger af bedriften.Vurderes overtrædelsen at være forsætlig, eller er der tale om gentagelse, fastsættesstøttenedsættelse efter de samme forordningsfastsatte principper som i Danmark.Som følge af det nederlandske bedømmelsessystem, hvor bedømmelsen alene vedrører, om der eren overtrædelse, tages der i udgangspunktet ikke hensyn til andelen af omfattede dyr og dermed tilomfanget af overtrædelsen. Bedømmelsen tager derfor udgangspunkt i overtrædelsens påvirkning afdet enkelte dyrs velfærd. Dog kan omfanget af overtrædelsen være årsag til en 1% eller 5%støttenedsættelse.Nederlandene havde revisionsbesøg fra Kommissionen i 2011, hvor der ikke var bemærkninger tildesignet af bedømmelsessystemet.Afledte effekter af designet, elementer og kriterier i bedømmelsessystemetDet nederlandske bedømmelsessystem er kendetegnet ved:At være forsimplet mest muligt– Alle overtrædelser giver i udgangspunktet en 3%støttenedsættelse, og der skal være ekstraordinære omstændigheder gældende, hvis denobligatoriske 3% støttenedsættelse skal fraviges. Det betyder, at det nederlandskebedømmelsessystem kun implicit tager udgangspunkt i overtrædelsens alvor, omfang og varighed,og medfører simple og klare retningslinjer for den del af støttenedsættelser, som medfører denobligatoriske 3% støttenedsættelse. Omvendt er baggrunden og retningslinjerne for 1% og 5%støttenedsættelserne ikke entydige og klare for kontrollører og besætningsejereMeget lille mulighed for differentiering af bedømmelsen og dermed støttenedsættelsen–Hverken alvor, omfang og varighed eller karaktergivning af overtrædelsen indgår eksplicit ibedømmelsessystemet, hvorfor der er meget begrænset mulighed for at differentierebedømmelserne. Samtidig skal der være dokumenterede ekstraordinære omstændighedergældende, hvis støttenedsættelsen skal fravige den obligatoriske 3% støttenedsættelse. Det

betyder, at det nederlandske bedømmelsessystem giver meget begrænset mulighed for atgraduere overtrædelserne og dermed understøtte proportionaliteten af støttenedsættelsernemellem forskellige grader af overtrædelser.

5.5

Det svenske bedømmelsessystem

Det svenske bedømmelsessystem af KO-overtrædelser på dyrevelfærdsområdet er bygget op om enbedømmelsesmatrix, hvor overtrædelsen bedømmes på en karakterskala fra 1 til 3. I bedømmelsenog bedømmelsesmatricen bedømmes hvert af de tre bedømmelseskriterier eksplicit, jf. tabel 5.6.Tabel 5.6.Bedømmelsessystem – den generelle bedømmelsesmatrixKarakter og bedømmelseskriterier1AlvorOvertrædelsenvurderes at påvirkedyret/dyrene i lilleudstrækningOmfangMindre end 10% af denberørte dyregruppeVarighedMindre end 1 måned2Overtrædelsenvurderes at påvirkedyret/dyrene i væsentligudstrækningMellem 10-50% af denberørte dyregruppeMellem 1 og 6 månederMere end 50% af denberørte dyregruppeMere end 6 måneder3Overtrædelsen vurderesat påvirke dyret/dyrene istor udstrækning12

Kilde: Den svenske KO-kontrolvejledning på dyrevelfærdsområdet 2013.

Karakteren for bedømmelsen af hvert af de tre bedømmelseskriterier lægges sammen og deles medtre, hvilket udgør overtrædelsens samlede karakter.Denne samlede karakter vurderes i forhold til en tabel, der omsætter den samlede karakter til enstøttenedsættelse i procent, jf. tabel 5.7.Tabel 5.7.Samlet karakter1 til 1,51,6 til 2,52,6 til 3,0Kilde: Den svenske KO-kontrolvejledning på dyrevelfærdsområdet 2013.

Fastsættelse af støttenedsættelseStøttenedsættelse1%3%5%

Der er enkelte krav, hvor omfangsbedømmelsen suspenderes, og hvor der som minimum giveskarakteren 2 for omfang, uanset andelen eller antallet af dyr, som er påvirket af overtrædelsen.Dette gælder f.eks. kravet om behandling af syge dyr, hvor det svenske bedømmelsessystem tagerudgangspunkt i det enkelte dyrs velfærd i bedømmelsen af overtrædelsen og ikke andelen afomfattede dyr.Vurderes overtrædelsen at være forsætlig, eller er der tale om gentagelse, fastsættesstøttenedsættelse efter de samme forordningsfastsatte principper som i Danmark.

Gælder alle krav med undtagelse af kravet til optegnelser, der bedømmes efter en særskilt tabel.

Bedømmelsen af overtrædelser vurderes i Sverige efter samme princip som i Danmark - i forhold tilovertrædelsens betydning for kravets formål.I Sverige gradueres bedømmelsen dog kun i forhold til tre kategorier jf. tabel 5.8.Tabel 5.8Bedømmelsessystem – Overordnede kriterierBedømmelseKarakterOvertrædelsen har1Mindre betydningift. kravets formål2Væsentligbetydning ift.kravets formål3Stor betydning ift.kravets formål

Kilde: Den slesvig-holstenske KO-myndighed i 2013.

Sverige havde revisionsbesøg i 2011, hvor der ikke var bemærkninger til designet afbedømmelsessystemet.Afledte effekter af designet, elementer og kriterier i bedømmelsessystemetDet svenske bedømmelsessystem er kendetegnet ved:Et simpelt bedømmelsessystem– Der er én generel bedømmelsesmatrix, som benyttes vedbedømmelse og fastsættelse af støttenedsættelse af alle overtrædelser kun med enkelteundtagelser, hvor omfangsbedømmelsen ikke benyttes. Det betyder på den ene side, atbedømmelsessystemet har en entydig og klar sammenhæng i bedømmelserne,støttenedsættelserne og overtrædelse på tværs af de forskellige krav, og på den anden side at derikke i bedømmelsen tages højde for forskelle i det enkelte kravs påvirkning af dyrevelfærden vedisær omfang og varighed af overtrædelsen.Stor mulighed for differentiering af overtrædelser og støttenedsætter– Alvor, omfang ogvarighed indgår eksplicit i bedømmelsessystemet med mulighed for at differentiere hvertbedømmelseskriterium i tre karakterer. Det betyder, at det svenske bedømmelsessystem giverrelativt stor mulighed for at graduere overtrædelserne og dermed proportionaliteten afstøttenedsættelserne i forhold til overtrædelsernes betydning for kravets formål.

5.6

Opsummering og sammenligning

Der en række forskelle mellem det danske og de 3 medlemsstaters bedømmelsessystem, hvoraf devæsentligste er:Det danske bedømmelsessystem er relativt detaljeret, da hvert krav har specifikkevurderingskriterier, der eksplicit inddrager den faglige viden, der eksisterer om det enkelte krav ibedømmelsen af overtrædelsen. Det medfører dels en mindre mulighed for fortolkning oginddragelse af eksempelvis helhedsvurderinger og dels medfører klare retningslinjer forbedømmelse af overtrædelser for både kontrollør og besætningsejerDet danske bedømmelsessystem giver den største mulighed for at differentiere overtrædelserne ogdermed øge proportionaliteten mellem støttenedsættelser, da alvor, omfang og varighed indgåreksplicit i bedømmelsessystemet med mulighed for at differentiere hvert bedømmelseskriterium i 4karakterer. Samtidig er der alt andet lige en større sandsynlighed for en 1% eller 5%støttenedsættelse i det danske system, og dermed en større differentiering i støttenedsættelserne,idet en overtrædelse i det danske system kan få én af syv mulige karakterer - to af disse karaktererresulterer i en støttenedsættelse på 1%, tre karakterer i en støttenedsættelse på 3% og 2karakterer i en støttenedsættelse på 5%. I de øvrige lande giver en større del af karaktererneautomatisk en 3 % støttenedsættelse.

Opsummering og sammenligning af forskelle og ligheder mellem det danske og de øvrige tremedlemsstaters bedømmelsessystemer er foretaget i tabel 5.9.Tabel 5.9 Forskelle og ligheder i bedømmelsessystemet af KO-overtrædelser på dyrevelfærdsområdetSlesvig-HolstenEksplicittebedømmelseskriterierKun alvor og omfangbedømmes eksplicitFor en række kravbedømmes alene omfangeteksplicitOmfangskriteriet indgår ibedømmelsen afovertrædelser af alle kravMulighed fordifferentieringmellem overtrædelserLille mulighed fordifferentiering–Mangekrav har prædefineredeniveauer forstøttenedsættelsenDetaljering ogkompleksitetSimpeltbedømmelsessystem medén bedømmelsesmatrix tilalle kravLille mulighed fordifferentiering–overtrædelsen skal somudgangspunkt medføre en3% støttenedsættelseBedømmelsessystemet erforsimplet mest muligtSimpelt bedømmelsessystemmed én bedømmelsesmatrixtil alle kravDetaljeret bedømmelsessystemmed specifikkevurderingskriterier for mangekravEksplicit bedømmelse af alletre kriterier med mulighed forat differentiere i tre karaktererEksplicit bedømmelse af alle trekriterier med mulighed for atdifferentiere i fire karakterer

NederlandeneIngen eksplicitbedømmelse af alvor,omfang og varighed

SverigeEksplicit bedømmelse afalvor, omfang og varighedFor enkelte krav indgårbedømmelsen af omfangetikke

DanmarkEksplicit bedømmelse af alvor,omfang og varighedOmfangskriteriet indgår ibedømmelsen af overtrædelseraf alle krav

Omfangsmæssig proportionalitet og differentiering mellem støttenedsættelserSom beskrevet i indledningen til nærværende kapitel kan proportionaliteten i bedømmelsen afovertrædelser forstås enten i forhold til, hvor stor betydning omfanget af overtrædelsen har forfastsættelsen af støttenedsættelsen eller mere bredt i forhold til, om forskellige overtrædelserbedømmes differentieret og resulterer i forskellig støttenedsættelse i forhold til både alvoren, omfangetog varigheden.Forstås proportionaliteten som omfangets betydning for fastsættelse af støttenedsættelsen harSlesvig-Holsten et bedømmelsessystem, hvor omfangskriteriet udgør 50 % af den samledekaraktervægt, da der alene indgår alvor og omfang som bedømmelseskriterium i Slesvig-Holsten.I Danmark og Sverige, hvor alle tre bedømmelseskriterier indgår i bedømmelsen, udgøromfangskriteriet 33% af den samlede karaktervægt.I Nederlandene tages der i udgangspunktet ikke hensyn til omfanget af overtrædelsen, da alleovertrædelser som udgangspunkt medfører en 3% støttenedsættelse.Proportionaliteten påvirkes endvidere af hvilken andel af dyrene, der skal til for at påvirke niveauet forstøttenedsættelsen.Det typiske interval for andelen af dyr omfattet af en overtrædelse og de resulterendestøttenedsættelser i Danmark, Sverige og Slesvig-Holsten fremgår af tabel 5.10.I Danmark og Sverige skal mere end 50% af besætningen være omfattet af overtrædelsen, for atomfanget bedømmes til den højeste karakter, mens der i Slesvig-Holsten idømmes den højestekarakter (og en 5% støttenedsættelse), når mere end 35% af besætningen er omfattet.

Tabel 5.10.

Typisk bedømmelsesinterval for andelen af dyr omfattet af overtrædelsenLaveste karakterMiddel karakter10-50%10-50%12-35%Højeste karakterOver 50%Over 50%Over 35%

DanmarkSverige

2-10%Op til 10%Op til 12%

Slesvig-Holsten

Kilde: De svenske, danske og slesvig-holstenske KO-kontrolvejledninger på dyrevelfærdsområdet.

Defineres proportionaliteten mere bredt som bedømmelsessystemets mulighed for at differentierebedømmelsen og støttenedsættelsen mellem overtrædelser samlet for både alvor, omfang ogvarighed, og ikke alene omfangsmæssigt, giver det danske bedømmelsessystem god mulighed forproportionalitet mellem bedømmelse af overtrædelserne, da både alvoren, omfanget og varigheden afovertrædelsen bedømmes eksplicit med hver fire differentieringsmuligheder/karakterer.

I Danmark er der forskelle intervaller for forskellige krav. Det nærværende interval er dog det hyppigste interval.

Overblik over bedømmelsespraksis ogovertrædelser

Sammenligningen af bedømmelsespraksis viser, at der er variationer i fortolkning ogbedømmelsespraksis inden for de enkelte krav. Samlet giver analysen og sammenligningen,dog ikke et billede af en lempeligere eller hårdere bedømmelsespraksis i Danmarksammenlignet med de tre øvrige medlemsstater. Vurderingen bygger på:At der i halvdelen af casene ikke er fundet forskelle i bedømmelsespraksis mellemDanmark og de tre øvrige medlemsstaterI samtlige cases har mindst én medlemsstat samme bedømmelse som den danske.Der er en række ligheder mellem de hyppigst overtrådte krav i Danmark, Slesvig-Holstenog Nederlandene, som kan understøtte, at der ikke er væsentlige forskelle ibedømmelsespraksis mellem de sammenlignede medlemsstater.

6.1

Indledning

Ved kontrol af besætningerne for overholdelse af KO-kravene på dyrevelfærdsområdet gennemgårkontrolmyndigheden hele eller dele af bedriften med henblik på at afgøre, om alle KO-krav eroverholdt. Kontrolmyndighederne har typisk udarbejdet retningslinjer, procedurer og tjeklister somgrundlag for denne kontrol, som betyder, at der er implementeret en praksis for gennemførsel afkontrollen, og retningslinjer og procedurer for vurdering og analyse af observationer, der kan udgøreen potentiel overtrædelse af KO-krav. Den etablerede praksis for tilgangen til vurderinger af potentielleovertrædelser udgør grundlaget for bedømmelsen af overtrædelser og kan derfor påvirke omfanget ogniveauet af støttenedsættelser samt hvilken type af krav, der hyppigt overtrædes. Derfor kan enforskellig bedømmelsespraksis mellem medlemsstaterne være en forklarende variabel ved forskelle istøttenedsættelsernes niveau, omfang og type af overtrådte krav.Samtidig udgør bedømmelsen og bedømmelsespraksis inputtet til bedømmelsessystemet, og der erderfor en tæt sammenhæng mellem bedømmelsespraksis og bedømmelsessystemet på den ene sideog støttenedsættelsernes niveau og omfang på den anden side. Derfor skal bedømmelsespraksis sesi en sammenhæng med den enkelte medlemsstats bedømmelsessystem.

6.2

Bedømmelse af ni typiske overtrædelser

For at vurdere om der eksisterer forskelle mellem bedømmelsespraksis i Danmark, Sverige, Slesvig-Holsten og Nederlandene, har PA indsamlet vurderinger og bedømmelser af seks konkrete cases medi alt ni KO-overtrædelser på dyrevelfærdsområdet fra de fire deltagende medlemsstater. Dedeltagende medlemsstater har bedømt overtrædelserne efter deres egen bedømmelsespraksis ogmed deres eget bedømmelsessystem. Bedømmelsen af de seks cases er efterfølgende drøftet medhver medlemsstat under besøgene hos medlemsstaternes KO-myndigheder.De seks udsendte cases med ni overtrædelser fremgår af Bilag A.De ni KO-overtrædelser er overtrædelser inden for fem KO-krav, som udgør over 70% af de samledeovertrædelser på dyrevelfærdsområdet i Danmark, og som derfor udgør et godt grundlag for envurdering af bedømmelsespraksis mellem de fire medlemsstater for de overtrædelser, som harbetydning for det samlede omfang og niveau af støttenedsættelser i Danmark pådyrevelfærdsområdet.

Neden for sammenlignes bedømmelserne fra de fire medlemsstater af hver af de seks cases, og devæsentligste overvejelser og hensyn i hver medlemsstats bedømmelse udledes med henblik på atvurdere, om der er væsentlige forskelle i bedømmelsespraksis af den konkrete overtrædelse og ibedømmelsespraksissen som helhed.Bedømmelse af cases 1.1Case 1.1 jf. Bilag A omhandler tre typiske overtrædelser af krav 3.2 Behandling af syge dyr, og er dethyppigst overtrådte krav i Danmark. Kravet om behandling af syge og tilskadekomne dyr er et centraltkrav på dyrevelfærdsområdet, da det direkte vedrører det enkelte dyrs velfærd. Som beskrevet iKapitel 5 om bedømmelsessystemerne tager både Sverige, Slesvig-Holsten og Nederlandene i dettekrav udgangspunkt i det enkelte dyrs velfærd, og omfangskriteriet er derfor helt eller delvistsuspenderet i bedømmelsen af overtrædelser af kravet. I Danmark var dette ligeledes tilfældet frem til2013, men fra og med 2013 er bedømmelsesmatrixen for dette krav ændret til også at omfatte eneksplicit bedømmelse af omfanget af overtrædelsen i forhold til besætningens størrelse. Bedømmesovertrædelserne i casen ud fra den nye praksis resulterer bedømmelsen dog i samme størrelsestøttenedsættelse som tidligere.De fire medlemsstaters støttenedsættelser, vurderinger og hensyn i bedømmelsen af de 3overtrædelser er gengivet og sammenlignet med den danske bedømmelsespraksis i tabel 6.1.Tabel 6.1Case 1.1 - Krav 3.2 Behandling af syge dyr

Bedømmelse og støttenedsættelse af cases 1.1KravSlesvig-HolstenNederlandeneSverigeDanmarkForskel til DK

3.2.a – Brok

Normal overtrædelse- Gris med brok og erikke adskilt fra andregrise.

Normal overtrædelse

Normal overtrædelse-Gris med brok ogikke adskilt fra andregrise.

Normal overtrædelsei alle medlemsstater.Større differentieringi det danske system.

3.2.b –Støttehalt

Normal overtrædelse- Behandling af grisfor sent, og grisenmåtte aflives.

Normal overtrædelse– Dyrlæge skaltilkaldes for nærmerefaglig bedømmelse

Normal overtrædelse– Formildende atdyret blev aflivetunder kontrollen ogvar sat underdyrlægebehandling

Normal overtrædelse

Normal overtrædelsei alle medlemsstater.Større differentieringi det danske ogsvenske system.

3.2.c –Skuldersår

Stort skuldersår,men ingen tegn påsmerter ellersvaghed.

Normal overtrædelse– når aflastning ikkeer igangsat

Normal overtrædelse

I Slesvig-Holsten erder en lempeligerebedømmelsespraksisaf skuldersår.

Sammenligningen af bedømmelsen af de tre overtrædelser af krav 3.2 viser, at der ikke er væsentligeforskelle i bedømmelsespraksis af overtrædelserne, da alle overtrædelserne vurderes som normaleovertrædelser af kravet, uden væsentlige formildende eller skærpende omstændigheder.Forskellene i støttenedsættelsen, kan derfor i al væsentlighed henføres til forskelle ibedømmelsessystemernes design, jf. kapitel 5 om bedømmelsessystemerne.Det skal dog bemærkes, at det i forbindelse med besøg i de deltagende medlemsstater og drøftelsermed de kompetente kontrolmyndigheder er vurderingen, at Danmark er hårdere i bedømmelsen afskuldersår. Denne praksis kan dels henføres til, at der i den danske forvaltning har været fokus påområdet i en årrække som følge af videnskabelige studier på området, og dels at det danske

bedømmelsessystem har specifikke bedømmelseskriterier for de enkelte krav, der betyder ateksisterende dyrlægefaglig viden i højere grad indgår i bedømmelsessystemet.Bedømmelse af cases 1.2Case 1.2 jf. Bilag A omhandler overtrædelse af krav 3.3 Optegnelser. Kravet indebærer, atbesætningsejeren dagligt skal føre optegnelser over antallet af døde dyr og medicinforbruget ogopbevare disse optegnelser i mindst tre år. Opgørelser over medicinforbruget er dog ikke omfattet afden konkrete case, da opgørelser over medicinforbruget også er omfattet af krav 2.24 Journaler til dyrog fødevarer, under KO-krav til sundhed, og overtrædelser vedrørende manglende optegnelser overmedicinforbrug, i Danmark, derfor bedømmelse under dette krav.De fire medlemsstaters støttenedsættelser, vurderinger og hensyn i bedømmelsen af overtrædelsener gengivet og sammenlignet med den danske bedømmelsespraksis i tabel 6.2.Tabel 6.2.Case 1.2 - Krav 3.3 Optegnelser

Bedømmelse og støttenedsættelse af cases 1.2KravSlesvig-HolstenNederlandeneSverigeDanmarkForskel til DK

3.3 –Optegnelser

Normalovertrædelse -Uregelmæssig-heder ioptegnelserne.

Normalovertrædelse – ikkehyppigforekommende i NL

Normalovertrædelse -skærpende atvarigheden er mereend seks måneder

Normalovertrædelse

I Slesvig-Holsten erbedømmelsen ogstøttenedsættelsenprædefineret til 1%uanset alvor, omfangeller varighed.

Den svenske støttenedsættelse er større end de andre medlemsstaters og kan henføres tilbedømmelsessystemets vægtning af varigheden af overtrædelsen, men ikke til vurderingen af alvoreneller omfanget af overtrædelsen. Niveauet for støttenedsættelsen kan dermed ikke henføres til envæsentlig anden bedømmelsespraksis eller retningslinjer for format eller opbevaringsmetode afoptegnelserne, men alene til bedømmelsessystemet.Den slesvig-holstenske støttenedsættelse er lavere end de øvrige medlemsstaters og kan henføres tilbedømmelsessystemets prædefinerede støttenedsættelse for dette krav uanset alvor, omfang ellervarighed af overtrædelsen. Bedømmelsespraksissen i Slesvig-Holsten er derfor forskellig fra dendanske og de to øvrige medlemsstaters, da der ikke foretages en vurdering af overtrædelsens alvor,omfang eller varighed.I Nederlandene fortolkes kravet anderledes end i Danmark og de to øvrige medlemsstater. I denederlandske retningslinjer er det tilstrækkeligt, at besætningsejeren opbevarer dokumenterne overantallet af døde dyr, som er afhentet til destruktion. Dermed tolker Nederlandene ikke kravet som endaglig optegnelse, men nærmere som en registrering, der i mindre grad tjener som en overvågning afbesætningens tilstand for besætningsejeren.I forhold til den svenske og slesvig-holstenske bedømmelsespraksis er der ingen forskelle til dendanske, og forskellen i støttenedsættelsen kan derfor i al væsentlighed henføres til forskelle ibedømmelsessystemernes design, jf. kapitel 5 om bedømmelsessystemerne. Det er således aleneNederlandene, der har en anden bedømmelsespraksis end den danske.Bedømmelse af cases 1.4Case 1.4 jf. Bilag A omhandler overtrædelse af krav 3.37 Beskæftigelsesmaterialer. Kravet indebærer,at svin skal have permanet adgang til en tilstrækkelig mængde beskæftigelsesmateriale.De fire medlemsstaters støttenedsættelser, vurderinger og hensyn i bedømmelsen af overtrædelsener gengivet og sammenlignet med den danske bedømmelsespraksis i tabel 6.3.

Tabel 6.3

Case 1.4 - Krav 3.37 Beskæftigelsesmateriale

Bedømmelse og støttenedsættelse af cases 1.4

Krav

Slesvig-Holsten

Nederlandene

Sverige

Danmark

Forskel til DK

3.37 -Beskæftigelses-materialer

Normalovertrædelse -Derer ingenbeskæftigelses-muligheder istalden.

Normal overtrædelse(der skal altid værebeskæftigelses-materiale)

I Slesvig-Holsten erder en lempeligerebedømmelsespraksisaf beskæftigelses-materiale.

Sammenligningen af bedømmelsen af overtrædelsen af krav 3.37 viser, at der ikke er væsentligeforskelle i bedømmelse af overtrædelsen, da alle medlemsstater vurderer overtrædelsen som ennormal overtrædelse af kravet uden væsentlige formildende eller skærpende omstændigheder.I Slesvig-Holsten medfører overtrædelsen en lavere støttenedsættelse, da overtrædelsen af kravet iudgangspunktet vurderes at have mindre betydning for dyrevelfærden, hvis mindre end 12% af dyreneer omfattet af overtrædelsen. Bedømmelsespraksissen i Slesvig-Holsten er derfor forskellig fra dendanske og de to øvrige medlemsstaters, da der i retningslinjerne for kontrollen er givet en vurdering afovertrædelsens alvor.I Nederlandene og i Danmark er der udarbejdet retningslinjer for, hvilke beskæftigelsesmaterialer oghvor mange beskæftigelsesmaterialer, der vurderes som tilstrækkelige. Det betyder, atbesætningsejerne og kontrollørerne har en konkret definition af kravene til hvadbeskæftigelsesmaterialer indebærer, som de kan henholde sig til, men også at det er nemmere atpåvise mangel på tilstrækkelig beskæftigelsesmateriale, hvilket sandsynligvis kan have en strengerebedømmelsespraksis til følge.Bedømmelse af cases 1.3, 2.2 og 2.3Case 1.3, 2.2 og 2.3, jf. Bilag A, omhandler overtrædelse af krav 3.8 Vand, foder ogomsorgsfuldbehandling samt krav 3.11 Kalve og bokse, og vedrører i alt fire typiske overtrædelser afkravene.De fire medlemsstaters støttenedsættelser, vurderinger og hensyn i bedømmelsen af overtrædelsener gengivet og sammenlignet med den danske bedømmelsespraksis i Bilag A.I de tre medlemsstaters bedømmelse og støttenedsættelse af de tre cases og fire overtrædelser erder ingen forskelle og observationer, der kan indikere, at der er forskel i bedømmelsespraksis mellemmedlemsstaternes og den danske bedømmelsespraksis for disse krav.

6.3

Overblik over de hyppigst overtrådte krav

Med henblik på at etablere et bredere sammenligningsgrundlag af bedømmelsespraksissen i Danmarkog de tre deltagende medlemsstater har PA indsamlet opgørelser over de hyppigst overtrådte krav pådyrevelfærdsområdet fra de deltagende medlemsstater.Opgørelserne over de hyppigst overtrådte krav afspejler en række faktorer, der kan være specifikkefor hver medlemsstat, herunder forskelle i besætningstyper – eksempelvis dyrearter,produktionsmetoder og besætningsstørrelse, geografi og klima – men også forskelle i fortolkning ogimplementering af krav og retningslinjer for vurdering og bedømmelsespraksis. Det vil derfor værenaturligt, at der er forskel på de krav, som er hyppigt overtrådt mellem medlemsstaterne.

I sammenligningen af forskelle og årsager til forskelle er det derfor vigtigt, at der tages højde for degivne rammer, den enkelte medlemsstat har i forhold til besætningstype, produktionsmetode oggeografi mv. Resultaterne af sammenligningen skal derfor fortolkes varsomt og skal alene tjene somen kontrol af resultaterne af bedømmelserne af de seks cases. I tabel 6.4 er forskelle og lighedermellem den danske og de øvrige medlemsstaters besætningstyper og landbrugsproduktion oplistet.Tabel 6.4 Sammenligning af besætningstyper og landbrugsproduktionSlesvig-HolstenModerne produktionsmetodeIntensiv landbrugsproduktion

NederlandeneModerne produktionsmetodeIntensiv landbrugsproduktion

SverigeModerne produktionsmetodeMindre intensiv landbrugsproduktion -flere græsningsarealer

DanmarkModerne produktionsmetodeIntensiv landbrugsproduktion

Kvæg: 1,1mio. stk.Gns. bedriftsstørrelse, kvæg: 120 stk.Svin: 1,6 mio. stk.Gns. bedriftsstørrelse, svin: 1.280 stk.

Kvæg: 3,9 mio. stk.Gns. bedriftsstørrelse, kvæg: 120 stk.Svin: 12,4 mio. stk.Gns. bedriftsstørrelse, svin: 1.830 stk.

Kvæg: 1,5 mio. stk.Gns. bedriftsstørrelse, kvæg: 70 stk.Svin: 1,5 mio. stk.Gns. bedriftsstørrelse, svin: 940 stk.

Kvæg: 1,6 mio. stk.Gns. bedriftsstørrelse, kvæg: 120 stk.Svin: 11,9 mio. stk.Gns. bedriftsstørrelse, svin: 2.450 stk.

Kilde: Landbrug & Fødevarers årsstatistikker 2011, LLUR og betalingsorganerne i de fire lande og egne beregninger.

De tre deltagende medlemsstater er udvalgt på bagrund af en række ligheder med den danskelandbrugsproduktion og offentlige forvaltningspraksis generelt.Der er dog også forskelle mellem Danmark og de tre medlemsstater, der kan være en årsagsforklaringpå forskelle mellem, hvilke krav, der er hyppigst overtrådt.I forhold til produktionen af svin og kvæg har Sverige og Slesvig-Holsten de største forskelle til dendanske produktion, da der i Sverige og Slesvig-Holsten produceres væsentligt færre svin i forhold tilproduktionen af kvæg end i Danmark.Ligeledes skiller den svenske geografi sig ud med mere skov, flere græsningsarealer og en mindreintensiv landbrugsproduktion, hvor alene produktionen i Skåne er sammenlignelig med den danske,slesvig-holstenske og nederlandske.Produktionen i Nederlandene har derimod en række ligheder med den danske, hvor svine- ogkvægproduktionen tilnærmelsesvis udgør samme andel af den samlede produktion.Af tabel 6.5 fremgår de fem hyppigst overtråde krav i de fire deltagende medlemsstater.I Sverige udgøres de fem hyppigste overtrædelser alene af overtrædelser, der er specifikke for kalve,og kan henføres til den mindre svineproduktion og større andel af kvægproduktion i Sverige i forhold tilDanmark og Nederlandene.Produktionsmæssigt er der flest ligheder mellem Danmark og Nederlandene, hvorfor forskelle i dehyppigst overtrådte krav i højere grad må formodes at skyldes forskelle i bedømmelsespraksis endforskelle i besætningstyper og produktionsmetoder.Flere af de hyppigst overtrådte krav i Danmark og Nederlandene kan henføres til samme krav.Således er overtrædelse af kravet om permanent adgang til beskæftigelsesmateriale for svin et megethyppigt overtrådt krav i både Danmark og Nederlandene. Ligeledes er kravet om behandling af sygedyr det mest overtrådte krav i både Danmark og Nederlandene og kan henføres til mangeovertrædelser i svinebesætninger.

Tabel 6.5 De fem hyppigste overtrædelserDanmark3.2 Behandling af syge dyr3.8 Vand, foder ogomsorgsfuldbehandling3.37 Beskæftigelses-materiale

Slesvig-Holsten3.5 Rum og bygninger3.2.a Behandling afsyge dyr3.2.b Behandling afsyge dyr

Nederlandene3.2 Behandling af syge dyr3.37 Beskæftigelsesmateriale

Sverige3.11-13 Stalde og indretning3.17 Tilsyn, herunder pasning og pleje

3.35 Belysning

3.18 Bevægelsesfrihed

3.3 Optegnelser over døde dyr

3.4 Bevægelsesfrihed

3.40 Vand til svin over touger

3.14 Isolering, opvarmning og ventilation

3.11 Kalve og bokse

3.8 Vandforsyning

3.5 Rum og bygninger

3.22-26 Foder og vand

Kilde: KO-myndighederne i Danmark, Sverige, Slesvig-Holsten og NederlandeneNote: I Slesvig-Holsten er det danske krav 3.2 opdelt i 3 enkelt krav.

Overtrædelser af krav 3.3 Optegnelser over døde dyr er ikke et hyppigt overtrådt krav i Nederlandene.Dette kan blandt andet skyldes, at der i 2010 og 2011 var en øget kontrol i de danskeminkbesætninger, hvor henholdsvis 100% og 50% af minkbesætningerne blev kontrolleret.Overtrædelse af krav 3.3 ses hyppigt ved sådanne kontroller, hvilket blandt andet kan skyldes, atkravet for mink kan overtrædes både ved manglende medicinoptegnelser og manglende optegnelserover døde dyr, til forskel fra besætninger med fødevareproducerende dyr, hvor manglendemedicinoptegnelser indberettes som et fødevaresikkerhedskrav (2.24), mens alene manglendeoptegnelser over døde dyr indberettes under krav 3.3. Der kan derfor ikke sluttes noget omkringforskelle i bedømmelsespraksis alene på baggrund af kravets hyppighed..Overordnet ses der en række ligheder i de hyppigst over tråde krav mellem Danmark, Slesvig-Holsten og Nederlandene, som betyder, at der ikke kan identificeres væsentlige og betydendeforskelle mellem den danske bedømmelsespraksis og de tre deltagende medlemsstaters.Der er samtidigt vurderingen, at der for en række krav er forskelle i kontrolmetoden ellerbedømmelsespraksis mellem medlemsstaterne, der medfører, at et krav optræder hyppigere i enmedlemsstat end i andre. Eksempelvis har Nederlandene en direkte måling af belysningen i staldenved alle kontrolbesøg, der medfører, at krav 3.35 er et hyppigt overtrådt krav i Nederlandene, menikke i de øvrige medlemsstater. Ligeledes vil det være naturligt, at antage at Slesvig-Holsten ogSverige har enkelte krav, hvor deres kontrol eller bedømmelsespraksis er hårdere end i de øvrigemedlemsstater.14

6.4

Opsummering og sammenligning

Bedømmelsen af de seks cases og sammenligningen af de hyppigst overtrådte krav viser, at der ervariationer i fortolkning og bedømmelsespraksis inden for de enkelte krav, men samlet giver analysenog sammenligningen ikke et billede af en lempeligere eller hårdere bedømmelsespraksis i Danmarksammenlignet med de øvrige medlemsstater. Vurderingen bygger på:At der i halvdelen af casene ikke er fundet forskelle i bedømmelsespraksis mellem Danmark og deøvrige medlemsstater.I samtlige cases har mindst én medlemsstat samme bedømmelse som den danske.At den danske bedømmelse for nogle overtrædelser er hårdere og for andre overtrædelserlempeligere end den slesvig-holstenske og nederlandske bedømmelse, mens den danske

Krav 3.2, krav 3.8 og krav 3.37.

bedømmelse af alle overtrædelser er på niveau med eller lempeligere end den svenskebedømmelse.Der er en række ligheder mellem de hyppigst overtrådte krav i Danmark, Slesvig-Holsten ogNederlandene, som kan understøtte, at der ikke er væsentlig forskel i bedømmelsespraksis mellemde sammenlignede medlemsstater.

Overblik over støttenedsættelser ogkontroller

Sammenligningen af støttenedsættelserne i Danmark, Sverige, Slesvig-Holsten ogNederlandene viser følgende:Den gennemsnitlige støttenedsættelse i Danmark er på niveau med den gennemsnitligestøttenedsættelse i de tre sammenlignede medlemsstater. Der forekommer således ikkeat være forskel på hvor hårdt medlemsstaterne generelt bedømmer overtrædelser.Tages der højde for gentagelses- og forsætsager har Danmark den lavestegennemsnitlige støttenedsættelse i sammenligningen.Danmark har den største differentiering i støttenedsættelserne, hvilket indebærer, at 1%støttenedsættelser og 5% støttenedsættelser forekommer næsten ligeså hyppigt som 3%støttenedsættelser. I de øvrige lande er der en klar overvægt af 3% støttenedsættelser.Andelen af besætningsejerne, der modtager støttenedsættelser, varierer betydeligt påtværs af de fire medlemsstater. I Danmark er andelen større end i Slesvig-Holsten ogNederlandene, men mindre end i Sverige.Den større andel af besætningsejere med støttenedsættelser i Danmark sammenlignetmed Slesvig-Holsten og Nederlandene kan hovedsageligt henføres til, at dergennemføres flere kontroller pr. besætning i Danmark end i Nederlandene og særligtSlesvig-Holsten. Dette skyldes først og fremmest et større antal Anden-kontroller pr.besætning i Danmark.Ligeledes kan den mindre andel af besætningsejere med støttenedsættelser i Danmarksammenlignet med Sverige hovedsageligt henføres til, at der gennemføres færre Anden-kontroller i Danmark end i Sverige, samt at der er færre støttenedsættelser pr. Anden-kontrol i Danmark end i Sverige.Der er færre forsætsager i Danmark end gennemsnittet i de tre sammenlignedemedlemsstater

7.1

Indledning

PA har kortlagt støttenedsættelserne i Sverige, Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark for årene2010 og 2011 gennem indhentning af datamateriale via spørgeskemaer udsendt til de deltagendemedlemsstater. Data på støttenedsættelserne omfatter alle støttenedsætter fordelt på:Støttenedsættelsernes størrelse og antalOpdeling på baggrunden for støttenedsættelsen på henholdsvis KO-kontrol og Anden-kontrolAntallet af gennemførte kontrollerAntal besætninger.Statistikken udgør således et fuldstændigt billede af støttenedsættelserne fordelt på type afstøttenedsættelse, kontroltype og omfang af kontrollerne. Den udgør dermed et solidt og validtgrundlag for sammenligning og vurdering af niveau og omfang af støttenedsættelserne på tværs afSverige, Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark.Det samlede datamateriale fremgår af Bilag C.

7.2

Overblik over de samlede støttenedsættelser

Den gennemsnitlige støttenedsættelse pr. overtrædelse, viser hvor stor en del af den samledelandbrugsstøtte som en besætningsejer i gennemsnit fratages som følge af en KO-overtrædelse, ogdermed hvor hård eller lempelig den gennemsnitlige bedømmelse af KO-overtrædelser er i denenkelte medlemsstat.Af nedenstående figur 7.1.a fremgår det, at der ikke er væsentlige forskelle mellemstøttenedsættelsernes niveau på tværs af de fire medlemsstater, når der alene ses på KO-overtrædelser uden gentagelses- og forsætsager.Landenes støttenedsættelser ligger således alle tæt på EU's vejledende støttenedsættelse på 3%.Inkluderes gentagelses- og forsætsager i opgørelsen viser figur 7.1.b., at der kun er mindre forskellemellem støttenedsættelsernes niveau mellem Danmark, Sverige og Nederlandene, mensstøttenedsættelserne i Slesvig-Holsten i gennemsnit er højere end de øvrige lande.Dette kan henføres til at Slesvig-Holsten har flere støttenedsættelser med forsæt end de øvrige lande.Det ses endvidere, at Danmark har den laveste gennemsnitlige støttenedsættelse inkl. gentagelses-og forsætsager.Figur 7.1.Gennemsnitlige støttenedsættelser - gennemsnit af 2010-20117.1.b Gennemsnitlig støttenedsættelse , inkl. gentagelses- og forsætsager15

7.1.a Gennemsnitlig støttenedsættelse, ekskl. gentagelses- og forsætsager

3,5%3,0%2,5%2,0%1,5%1,0%0,5%0,0%

3,0%

2,8%

3,0%

2,7%

6,0%5,0%4,0%3,0%2,0%1,0%0,0%

5,7%4,0%4,2%4,5%

Kilde: Betalingsorganerne i Sverige, Slesvig-Holsten, Nederlandene og Danmark og egne beregninger

Støttenedsættelsernes samlede påvirkning af besætningsejerne i den enkelte medlemsstat udgøresbåde af niveauet for støttenedsættelserne samt hvor mange besætningsejere, der modtagerstøttenedsættelser.Det fremgår af figur 7.2., at der er væsentlige forskelle i andelen af besætningsejere, som modtagerstøttenedsættelser på tværs af medlemsstaterne. Således har flere besætningsejere i Sverigemodtaget støttenedsættelser end tilfældet er i Danmark. Omvendt har flere besætningsejere iDanmark modtaget støttenedsættelser end i Slesvig-Holsten og Nederlandene.

Det er antaget, at gentagelser i gennemsnit medfører en støttenedsættelse på 10%, og at overtrædelser med forsæt medføreren støttenedsættelse på 20%

Figur 7.2

Andel af besætningsejerne med støttenedsættelser i %– gennemsnit af 2010-2011

6,0%5,0%4,0%3,0%2,0%1,1%1,0%0,0%DanmarkSverigeSlesvig-HolstenNederlandene0,6%2,8%5,0%

Kilde: Betalingsorganerne i Sverige, Slesvig-Holsten, Nederlandene og Danmark og egne beregninger

Andelen af besætningsejere, der modtager støttenedsættelser, er et resultat af andelen afbesætningsejere, der kontrolleres årligt samt hvor mange overtrædelser, der bliver fundet vedkontrollerne.Af figur 7.3.a fremgår det, at myndighederne i Danmark og Sverige gennemfører flere kontroller endmyndighederne i Slesvig-Holsten og Nederlandene. Dette bidrager til at forklare, hvorfor flerebesætningsejere i Danmark og Sverige modtager støttenedsættelser sammenlignet med Slesvig-Holsten og Nederlandene.Figur 7.3Kontroller og støttenedsættelser - gennemsnit af 2010-20117.3.b Støttenedsættelser pr. kontrol i%

7.3.a Kontroller pr. bedrifter (DK=100)

120100806040200

100

111

25%20%471215%10%5%0%13%19%

23%

Kilde: Betalingsorganerne i Sverige, Slesvig-Holsten, Nederlandene og Danmark og egne beregninger

Af figur 7.3.b. fremgår det, at andelen af støttenedsættelser pr. gennemført kontrol i Danmark erhøjere end i Nederlandene, men lavere end i Sverige og Slesvig-Holsten.Andelen af støttenedsættelser pr. kontrol er særligt høj i Slesvig-Holsten.Da Danmark og Sverige gennemfører kontrol hos omtrent den samme andel besætningsejere, harforskel i støttenedsættelser pr. kontrol stor indflydelse på forskellen på det samlede niveau afstøttenedsættelser mellem Danmark og Sverige.De flere støttenedsættelser pr. kontrol i Sverige er således den primære årsag til, at det samledeniveau for støttenedsættelser er højere i Sverige end i Danmark.

Gentagelser og forsætGentagne overtrædelser af samme krav inden for en periode på tre år medfører, atstøttenedsættelsen ganges med tre. Gentagne overtrædelser kan derfor påvirke det samledestøttenedsættelsesniveau for besætningsejerne betydeligt.Af figur 7.4 fremgår det, at Sverige har markant flere besætningsejere med gentagne overtrædelser afsamme krav end Danmark, Nederlandene og Slesvig-Holsten.Endvidere fremgår det, at Danmark har flere gentagelsessager end både Nederlandene og Slesvig-Holsten.Figur 7.41,4%1,2%1,0%0,8%0,6%0,4%0,2%0,0%DanmarkSverigeSlesvig-Holsten Nederlandene0,3%0,2%0,0%0,0%0,2%0,1%201020111,2%1,0%Gentagelser pr. besætningsejer i % – gennemsnit af 2010-2011

Kilde: Betalingsorganerne i Sverige, Slesvig-Holsten, Nederlandene og Danmark og egne beregninger

Sammenholdes gentagelser pr. besætningsejer med andelen af besætningsejere medstøttenedsættelser jf. figur 7.2 ses der en tydelig sammenhæng mellem antallet af støttenedsættelserog gentagelser, da sandsynligheden for gentagelser stiger med antallet af besætningsejere, der harovertrædelser.Da antallet af sanktionerede overtrædelser stiger med antallet af kontroller, vil de medlemsstater, dergennemfører mange kontroller, også have mange gentagelsessager. Dette forklarer hvorfor Sverigeog Danmark har flere gentagelsessager end Slesvig-Holsten og Nederlandene.En anden medvirkende årsag til, at Danmark og Sverige har flere gentagelsessager er, at antallet afkrav i Sverige og Danmark er henholdsvis 41 og 45, mens kravene i Slesvig-Holsten og Nederlandeneer henholdsvis 77 og 75. Dermed er der større sandsynlighed for at overtræde samme krav fleregange i Danmark og Sverige end i Slesvig-Holsten og Nederlandene.Endvidere ses det af figur 7.4., at antallet af gentagelsessager er stigende fra 2010 til 2011, hvilketskyldes, at dyrevelfærdsområdet først i 2011 havde været omfattet af KO i en periode på mere end treår, som ligeledes er den periode, som gentagelser er omfattet af. Det må derfor forventes, at antalletaf gentagelsessager stabiliserer sig omkring 2011-niveauet.Overtrædelser med forsæt udgør en meget lille andel af de samlede overtrædelser i alle firemedlemsstater. Samlet for alle fire medlemsstater udgør forsætsager ca. 5% af de samledestøttenedsættelser. I Danmark udgør forsætsager kun 2% af de samlede støttenedsættelser.Fordeling af støttenedsættelserSom beskrevet ovenfor, er der ikke væsentlig forskel på det gennemsnitlige støttenedsættelsesniveaumellem medlemsstaterne, som for alle fire medlemsstater er omtrentligt på EU's vejledende niveau på3%. Det gennemsnitlige støttenedsættelsesniveau er hovedsageligt et resultat af andelen afhenholdsvis 1%, 3% og 5% støttenedsættelser.

Af figur 7.5 fremgår det, at Danmark har den "fladeste" fordeling af støttenedsættelserne, hvorstøttenedsættelserne på 3% kun udgør ca. 40% af de samlede støttenedsættelser, og 1% og 5% hverudgør ca. 30% af støttenedsættelserne.Denne fordeling afspejler de relativt store muligheder for at differentiere mellem overtrædelser ogdermed støttenedsættelser, som det danske bedømmelsessystem giver, jf. kapitel 5.Figur 7.590%80%70%60%50%40%30%20%10%0%DanmarkSverigeSlesvig-HolstenNederlandeneFordeling af støttenedsættelser – gennemsnit af 2010-2011

1%3%5%

Kilde: Betalingsorganerne i Sverige, Slesvig-Holsten, Nederlandene og Danmark og egne beregninger

Omvendt resulterer bedømmelsessystemerne i de øvrige tre medlemsstater i en langt større andel 3% støttenedsættelser. Især det nederlandske bedømmelsessystem begrænser muligheden for atdifferentiere mellem overtrædelser og støttenedsættelser. Som det fremgår af figur 7.5., er ca. 80% afde nederlandske støttenedsættelser på 3%.

7.3

Støttenedsættelser med baggrund i KO-kontrollen

De samlede støttenedsættelser og gennemførte kontroller har baggrund i enten de obligatoriske KO-kontroller eller en række Anden-kontroller gennemført af KO-myndigheder som led i deres øvrigekontrolvirksomhed.Figur 7.62010-2011KO- og Anden-kontroller og støttenedsættelser pr. KO-kontrol – gennemsnit af

7.6.a Støttenedsættelser fordelt på KO*- og Anden-kontroller i%

7.6.b Støttenedsættelser pr. KO-kontrol i%

KO-kontroller100%80%60%40%20%0%

Anden-kontroller

30%25%20%15%10%5%0%

25%20%9%17%

Kilde: Betalingsorganerne i Sverige, Slesvig-Holsten, Nederlandene og Danmark og egne beregningerNote: NL, SH og S har en KO-kontrolprocent på mellem 1,7 og 2,0, mens DK alene gennemfører KO-kontrol i 1,1% af bedrifterne

Som det fremgår af figur 7.6.a, har støttenedsættelserne i alle fire medlemsstater hovedsageligtbaggrund i Anden-kontroller. Den obligatoriske KO-kontrol har således en mindre betydning foromfanget af støttenedsættelser i alle fire medlemsstater. Som sammenligning mellem de firemedlemsstater er KO-kontrollen, dog interessant, da kontrolpopulationen i KO-kontrollen er ensartetog sammenlignelig på tværs af medlemsstaterne, som følge af de forordningsbestemte regler forkontroludtagning for KO-kontrollen, jf. kapitel 2. Således vil opgørelser over overtrædelser pr. KO-kontrol i mindre grad været påvirket af forskelle i kontrolpopulationen, og forskelle mellemmedlemsstaterne kan isoleres til besætningsejernes evne til at overholde kravene eller16bedømmelsespraksissen i den pågældende medlemsstat .Det fremgår af figur 7.6.b, at Danmark, Sverige og Nederlandene har mellem 2 og 3 gange så mangestøttenedsættelser pr. KO-kontrol end i Slesvig-Holsten. En medvirkende forklaring til dette kan være,at Slesvig-Holsten er den eneste medlemsstat, der har allokeret ressourcer til direkte vejledning afbesætningsejerne, og det alene er erhvervet i Danmark, som yder direkte rådgivning om KO.

7.4

Støttenedsættelser med baggrund i Anden-kontroller

I modsætning til KO-kontrollerne er kontrolpopulationen for Anden-kontrollerne ikke ensartet på tværsaf medlemsstaterne men afhænger i højere grad af de nationale kontrolsystemer i øvrigt.Samtidig kontrolleres ikke alle KO-krav systematisk ved Anden-kontroller som ved KO-kontrollerne,men alene KO-overtrædelser, som måttes findes som led i anden myndighedsudøvelse og kontrol.Derfor afhænger kvaliteten af Anden-kontrollerne, i forhold til muligheden for at identificere KO-overtrædelser, og det der af afledte omfang af støttenedsættelser af Anden-kontrollernes baggrund iforhold til kontroltype.Tabel 7.1Anden-kontroller – baggrund og omfangDanmarkNational velfærdskontrolMærkningskontrolAnmeldelserOpfølgning på KO-kontrolSlagteri- og eksportkontrolAndre kontroller*Samlet antal Anden-kontrollerAnden-kontrol pr. besætning17

Sverige

Nederlandene

Slesvig-Holsten

●●●●●●Ca. 4.40011,0%18

●●●●●Ca. 7.200Ikke opgjort**

●●●●●Ca. 4.7005,5%

●●

Ca. 1100,4%

Kilde: Betalingsorganerne i Sverige, Slesvig-Holsten, Nederlandene og Danmark og egne beregningerNote: *Andre kontroller kan blandt andet være mælkekontrol, medicinkontrol mv.Note: ** De svenske myndigheder har ikke kunnet levere en samlet opgørelse over antallet af besætninger i Sverige. Sverige har en højere kontrolprocent pr.bedrift end både Danmark, Nederlandene og Slesvig-Holsten, det er derfor PA´s vurdering, at Sverige har en højere anden-kontrolprocent end bådeDanmark, Nederlandene og Slesvig-Holsten.

Der kan dog inden for de forordningsfastsatte retningslinjer om kontroludtagning være variationer i kontroludtagningsmetodenmellem medlemsstaterne.Anden-kontroller udføres på besætningsniveau, mens KO-kontrollen udføres på bedriftsniveau i alle bedriftens besætninger.

1718

For alle fire medlemsstater udføres anden-kontrollerne både i besætninger, der modtager EU-støtte og besætninger der ikkemodtager EU-støtte, hvorfor det reelle antal anden-kontroller, der potentielt kan medføre støttenedsættelser vil være lidt lavere.

I tabel 7.1. er de Anden-kontroller, som hver af de fire medlemsstater gennemfører, oplistet i forhold tilkontroltype.Den nationale velfærdskontrol på dyrevelfærdsområdet er den type Anden-kontrol, som ligger tættestpå KO-kontrollen, da den nationale dyrevelfærdslovning typisk indeholder de samme krav tildyrevelfærden, som er indeholdt i KO-kravene. Derfor kontrolleres de samme dyrevelfærdskrav vedkontrol af de nationale velfærdskrav som ved KO-kontrollen, og den nationale velfærdskontrol harderfor en meget høj kvalitet i forhold til kontrol af KO-overtrædelser på dyrevelfærdsområdet. Det skalbemærkes, at det alene er overtrædelse af KO-krav, og ikke nationale dyrevelfærdskrav, der kanmedføre en støttenedsættelse i forbindelse med den nationale velfærdskontrol.I både Danmark, Sverige og Nederlandene udfører KO-kontrolmyndigheden på dyrevelfærdsområdetogså en omfattende kontrol af overholdelse af den nationale lovgivning på dyrevelfærdsområdet og eri alle 3 medlemsstater den Anden-kontroltype, hvor hovedparten af støttenedsættelserne fra Anden-kontrollerne stammer fra.Slesvig-Holsten er den eneste medlemsstat, der ikke gennemfører systematisk kontrol af dennationale dyrevelfærdslovgivning, og Anden-kontrollerne udgøres alene af anmeldelser og opfølgningpå tidligere KO-overtrædelser. Dette er den væsentligste årsag til, at der i Slesvig-Holsten er markantfærre støttenedsættelser end i de tre andre medlemsstater, jf. figur 7.2.Det er samtidig årsagen til, at Slesvig-Holsten har markant flere overtrædelser pr. gennemførteAnden-kontrol end de tre øvrige medlemsstater, jf. figur 7.7.a, da Anden-kontrollerne alenegennemføres i besætninger, hvor der formodes at være en overtrædelse som følge af anmeldelsereller opfølgning på en tidligere KO-overtrædelse.Figur 7.7Anden-kontroller og støttenedsættelser – gennemsnit af 2010-20117.7.b. Anden-kontroller pr. bedrift (DK=100)

7.7.a. Støttenedsættelser pr. Anden-kontrol i%

50%40%30%20%10%0%12%19%

45%

140120100806040200

100

115

405

Kilde: Betalingsorganerne i Sverige, Slesvig-Holsten, Nederlandene og Danmark og egne beregninger

Danmark, Sverige og Nederlandene gennemfører alle de samme typer Anden-kontroller medundtagelse af Eksport- og slagterikontrollen, hvorfra der alene i Danmark indberettes KO-overtrædelser til KO-myndigheden. KO-overtrædelser fra Eksport- og slagterikontrollen udgør ca. 10%af de samlede danske KO-overtrædelser.Det fremgår af figur. 7.7.b., at der i Sverige og Danmark gennemføres flere Anden-Kontroller end iSlesvig-Holsten og Nederlandene. Således gennemfører Sverige og Danmark ca. 20 gange flereAnden-kontroller end Slesvig-Holsten og ca. dobbelt så mange Anden-kontroller som Nederlandene.Det store omfang af Anden-kontroller i Danmark og Sverige er den hovedsagelige årsag til, atbesætningsejerne i Danmark og Sverige oplever flere støttenedsættelser i forhold til besætningsejernei Slesvig-Holsten og Nederlandene, jf. figur 7.6.a. og figur 7.2.

Bilag A: De 6 casesA.1Case 1 - Krav 3.2 behandling af syge dyrFindings from the inspectionPig no. 1:There was found one pig with a big Hernia. The pig was not isolated from other pigs anduntreated. In the bottom of the Hernia there was a wound from the Hernia beeing dragged on theground. The Hernia is estimated to be 1 week old.Pig no. 2:In the sick penn there was an injuried pig. It had a swollen right front leg. The pig was lameand unwilling to let the leg touch the ground. The pig was put down by farmer during the control.The pig was put in the sick penn 2 days earlier and treated with metacam og penicillinprokain (painkillers and penicillin). It is estimated that the pig had been ill for 1 week and thus without treatmentfor 5 days.Pig no. 3:There was found a sow with a swell on the left shoulder and with a 5 centimetre(diameter) wound. When touching the wound it felt hard and included both the inner and outerskinn. The sow was not tender when touching the wound. Permanence is estimated to 1 week.Information regarding the farm inspectionA pig farm has been inspected

The farm has both finishing pigs and sows

Total: 1000 pigs, of this 400 sowsThere has not been recorded any formerinfringements at the farmerPicturesPig no. 1

Pig no. 3

Pig no. 2

Assessment of the control observations with regard to infringemnets regarding directive and requirements1. Assessed infringement regarding directive andrequirement2. Assessed infringement regarding directive andrequirement3. Assessed infringement regarding directive andAssessment of the control observations with regard to Cross Compliance infringemnetsAssessment of the above control observationSeverity - Pig no. 1 - Hernia - No treatmentSeverity - Pig no. 2 - Unwilling to let the leg touchthe groun - Treatment to lateSeverity - Pig no. 3 - Shoulder wound - No treatmentExtentPermanencePossible consideration with regard to the generalassessment/general picture of the farm and animalwelfare on the farm in the assessment of theinfringementOverall assessmentDecision on possible reductionAssessment of the above control observationPercentage reduction of aidReasoning for reductionOther assessment if the number or percentage ofaffected animals was different or if thepermanance was differentOther assessment if the number or percentage ofaffected animals was different or if thepermanance was different

A.2

Case 2 - Krav 3.3 Optegnelser over døde dyrFindings from the inspection

Information regarding the farm inspectionThere has been a control carried out in a pig herdThe herd consist of finishing pigsThe herd has a total number of 800 pigsThere has not been recorded any formerinfringements at the farmerPictures

Daily list of dead animals have been kept for the years 2008, 2009, 2010 and 2011, but not for theyear 2012. All relevant list have not been kept for the last 6 month of 2012.

No picturesAssessment of the control observations with regard to infringemnets regarding directive and requirements1. Assessed infringement regarding directive andrequirement2. Assessed infringement regarding directive andrequirement3. Assessed infringement regarding directive andrequirementAssessment of the control observations with regard to Cross Compliance infringemnetsAssessment of the above control observationSeverityExtentPermanencePossible consideration with regard to the generalassessment/general picture of the farm and animalwelfare on the farm in the assessment of theinfringementOverall assessmentDecision on possible reductionAssessment of the above control observationPercentage reduction of aidReasoning for reductionOther assessment if the lists only were missingfor a part of the herd or if the permanence weredifferentOther assessment if the lists only were missingfor a part of the herd or if the permanence weredifferent

A.3

Case 3 - Krav 3.8 Vand, foder og omsorgsfuld behandlingFindings from the inspection

Information regarding the farm inspectionThere has been a control carried out in a pig herd

The herd consist of sows and weaners

The herd has a total number of 50 pigsThere has not been recorded any formerinfringements at the farmerPictures

The control found 15 sows in bad condition and estimated to be very thin i the Gestation unit. Theremaing 15 sows in the Gestation unit was estimated as being in normal condition.In the farrowing unit there was 9 sows. The following was observed:Farrowing pen 1: One thin sow was laying with 10 weaners. The weaners was 40 days old.Farrowing pen 2: One thin sow was laying with weaners.The weaners was 35-40 days old.Farrowing pen 3: One thin sow seemed ill and was dirty from farrowing. The sow had farrowed theday before. The permanence of the situation at the farm is estimated betwen 1 and 6 months.

Ges tation unit

Fa rrowing pen

Gestation unitGestation unit

Assessment of the control observations with regard to infringemnets regarding directive and requirements1. Assessed infringement regarding directive andrequirement2. Assessed infringement regarding directive andrequirement3. Assessed infringement regarding directive andAssessment of the control observations with regard to Cross Compliance infringemnetsAssessment of the above control observationSeverity - Gestation unitSeverity - Farowing unitExtentPermanencePossible consideration with regard to the generalassessment/general picture of the farm and animalwelfare on the farm in the assessment of theinfringementOverall assessmentDecision on possible reductionAssessment of the above control observationPercentage reduction of aidReasoning for reductionOther assessment if the number or percentage ofaffected animals was different or if thepermanance was differentOther assessment if the number or percentage ofaffected animals was different or if thepermanance was different

A.4

Case 4 - Krav 3.37 BeskæftigelsesmaterialerFindings from the inspection

Information regarding the farm inspectionThere has been a control carried out in a pig herd

The herd consist of finishing pigs and young female In a stable with 30 pigs the farmer informed that the pigs were given straw 2 times a day as activitypigsequipment. At the time of the control there was no straw left and the animals thus have notpermanent access to the activity equipment. It is the assessment that the activity equipment notThe herd has a total number of 500 pigshave been permanent for 1 month.There has not been recorded any formerinfringements at the farmerPictures

No picturesAssessment of the control observations with regard to infringemnets regarding directive and requirements1. Assessed infringement regarding directive andrequirement2. Assessed infringement regarding directive andrequirement3. Assessed infringement regarding directive andrequirementAssessment of the control observations with regard to Cross Compliance infringemnetsAssessment of the above control observationSeverityExtentPermanencePossible consideration with regard to the generalassessment/general picture of the farm and animalwelfare on the farm in the assessment of theinfringementOverall assessmentDecision on possible reductionAssessment of the above control observationPercentage reduction of aidReasoning for reductionOther assessment if the number or percentage ofaffected animals was different or if thepermanance was differentOther assessment if the number or percentage ofaffected animals was different or if thepermanance was different

A.5

Case 5–Krav 3.8 Vand, foder og omsorgsfuldbehandlingFindings from the inspection

Information regarding the farm inspectionThere has been a control carried out in a herd oflivestocksThe herd consist of 110 heifers, 126 cows and 4malesThe herd has a total number of 240 cowsThere has not been recorded any formerinfringements at the farmerPictures

In the young stock stable there was found 2 shared pens (with a total of 13 young stock) with deeplitter. An area of 50 % of the pens was wet. In another shared pen (with a total of 6 young stock) thewhole pen was wet. Further 2 dry cows in a shared pen was wet in the area of the feedingdispenser.

No picturesAssessment of the control observations with regard to infringemnets regarding directive and requirements1. Assessed infringement regarding directive andrequirement2. Assessed infringement regarding directive andrequirement3. Assessed infringement regarding directive andrequirementAssessment of the control observations with regard to Cross Compliance infringemnetsAssessment of the above control observationSeverityExtentPermanencePossible consideration with regard to the generalassessment/general picture of the farm and animalwelfare on the farm in the assessment of theinfringementOverall assessmentDecision on possible reductionAssessment of the above control observationPercentage reduction of aidReasoning for reductionOther assessment if the number or percentage ofaffected animals was different or if thepermanance was differentOther assessment if the number or percentage ofaffected animals was different or if thepermanance was different

A.6

Case 6–Krav 3.11 Arealkrav til kalveFindings from the inspection3 fawns with a weight under 60 kilo was in single stalls with massive walls. The fawns was not ableto see or touch other fawns because the massive walls was higher then the hight of the spine of thefawns. The hight of the massive walls was 85 centimetre. The fawns was not sick (Picture no. 1). Thefarmer informed that the stables and stalls have been the same since 2006.In the another stable 2 fawns with a weight under 60 kilo was in a stall measuring 118 centimetre by220 centimetre. This stall has a total area of 2,6 square metre (Picture no. 2). The farmer informedthat the stables and stalls have been the same since 2006.

Information regarding the farm inspectionThere has been a control carried out in a herd oflivestocksThe herd consist of finishing livestocksThe herd has a total number of 100 cows, whereof15 fawns was under the age of 6 months.There has not been recorded any formerinfringements at the farmerPictures

Picture no. 1

Picture no. 2

Assessment of the control observations with regard to infringemnets regarding directive and requirements1. Assessed infringement regarding directive andrequirement2. Assessed infringement regarding directive andrequirement3. Assessed infringement regarding directive andrequirementAssessment of the control observations with regard to Cross Compliance infringemnetsAssessment of the above control observationSeverityExtentPermanencePossible consideration with regard to the generalassessment/general picture of the farm and animalwelfare on the farm in the assessment of theinfringementOverall assessmentDecision on possible reductionAssessment of the above control observationPercentage reduction of aidReasoning for reductionOther assessment if the number or percentage ofaffected animals was different or if thepermanance was differentOther assessment if the number or percentage ofaffected animals was different or if thepermanance was different

Bilag B: Bedømmelser af de seks casesBedømmelse af de 9 cases–Slesvig-HolstenKravBedømmelse og støttenedsættelse i SHBedømmelse og støttenedsættelse i DKForskel i bedømmelse mellem SH og DK

3.2.a – Brok

Gris med brok og ikke adskilt fraandre grise.

Alvor, omfang og varighed allekarakter 2

Entydig overtrædelse i begge lande. Størredifferentiering i det danske system.

3.2.b – Støttehalt

Behandling af gris for sent, oggrisen måtte aflives.

Alvor, omfang og varighed allekarakter 2

Entydig overtrædelse i begge lande. Størredifferentiering i det danske system.

3.2.c – Skuldersår

Stort skuldersår, men ingen tegnpå smerter eller svaghed.

Alvor og omfang karakter 2.Varighed karakter 3

Det er vurderingen, at DK er hårdere ibedømmelsen af skuldersår pga. fokus påområdet i en årrække

3.3 – Optegnelser

Uregelmæssigheder ioptegnelserne.

Alvor og omfang karakter 2.Varighed karakter 4

Lempeligere bedømmelse i SH, da kravet kunkan medføre en 1% støttenedsættelse i SH.

3.8 – Svin

Drægtige søer var i en dårligfysisk tilstand. Søer blev ikkerenset efter fødslen og havdeingen støtte fx måtte ellerlignende.

Alvor, omfang og varighed allekarakter 3

Entydig overtrædelse i begge lande.

3.8 – Kvæg

Strøelsen var våd og størknede istalden.Fodertruget var placeret på et tørtsted.

Alvor og varighed karakter 2.Omfang karakter 3

Entydig overtrædelse i begge lande. Størredifferentiering i det danske system.

3.11 – Arealkrav

2 kalve blev huset i en stald istørrelsen af 2,6 m.

Alvor, omfang og varighed allekarakter 2

Entydig overtrædelse i begge lande. Størredifferentiering i det danske system.

3.11 – Massive skillevægge

Kalve blev holdt individuelt oghavde ingen kontakt med andredyr.

Alvor, omfang og varighed allekarakter 2

Entydig overtrædelse i begge lande. Størredifferentiering i det danske system.

3.37 – Beskæftigelse

Der er ingenbeskæftigelsesmuligheder istalden.

Alvor, omfang og varighed allekarakter 2

Entydig overtrædelse i begge lande.Formildende omstændighed i SH er <12% iomfang.

Bedømmelse af de 9 cases–NederlandeneKravBedømmelse og støttenedsættelse i NLBedømmelse og støttenedsættelse i DKForskel i bedømmelse mellem NL og DK

3.2.a – Brok

Normal overtrædelse

Alvor, omfang og varighed allekarakter 2

Entydig overtrædelse i begge lande.Større differentiering i det danske system

3.2.b – Støttehalt

Normal overtrædelse – Dyrlæge skaltilkaldes for nærmere faglig bedømmelse.

Alvor, omfang og varighed allekarakter 2

Entydig overtrædelse i begge lande.Større differentiering i det danske system

3.2.c – Skuldersår

Normal overtrædelse – når aflastning ikkeer igangsat

Alvor og omfang karakter 2.Varighed karakter 3

Det er vurderingen, at DK er hårdere ibedømmelsen af skuldersår pga. fokuspå området i en årrække

3.3 – Optegnelser

Normal overtrædelse – ikke hyppigforekommende i NL

Alvor og omfang karakter 2.Varighed karakter 4

Lempeligere bedømmelse i NL, da NLhar en anden tolkning af kravet(Destruktion)

3.8 – Svin

Det er forskel på grises huld, hvorfor deter svært at afgøre om ud frabilledet engris er for tynd

Alvor, omfang og varighed allekarakter 3

Det er vanskeligt, at afgøre om NL erlempeligere i deres bedømmelse end DK.Generelt skal der i NL være meretydelige tegn sygedom og tynde dyr udenandre tegn er ikke i udgangspunktet enovertrædelse i NL.

3.8 – Kvæg

Normal overtrædelse

3.%

Alvor og varighed karakter 2.Omfang karakter 3

Entydig overtrædelse i begge lande.Større differentiering i det danske system

3.11 – Arealkrav

Normal overtrædelse

Alvor, omfang og varighed allekarakter 2

Entydig overtrædelse i begge lande.Større differentiering i det danske system

3.11 – Massive skillevægge

Normal overtrædelse

Alvor, omfang og varighed allekarakter 2

Entydig overtrædelse i begge lande.Større differentiering i det danskesystem. NL bagatel i hos mælkekvæg

3.37 – Beskæftigelse

Normal overtrædelse (der skal altid værebeskæftigelsesmateriale)

Alvor, omfang og varighed allekarakter 2

Entydig overtrædelse i begge lande.Større differentiering i det danske system

Bedømmelse af de 9 cases–SverigeKravBedømmelse og støttenedsættelse i NLBedømmelse og støttenedsættelse i DKForskel i bedømmelse mellem NL og DK

3.2.a – Brok

Normal overtrædelse

Alvor, omfang og varighed allekarakter 2

Entydig overtrædelse i begge lande.Større differentiering i det danske system

3.2.b – Støttehalt

Normal overtrædelse – dyret blev aflivetunder kontrollen og var sat underdyrlægebehandling

Alvor, omfang og varighed allekarakter 2

Entydig overtrædelse i begge lande.

3.2.c – Skuldersår

Normal overtrædelse

Alvor og omfang karakter 2.Varighed karakter 3

Entydig overtrædelse i begge lande.

3.3 – Optegnelser

Normal overtrædelse

Alvor og omfang karakter 2.Varighed karakter 4

Entydig overtrædelse i begge lande.Hårdere bedømmelse i S.

3.8 – Svin

Normal overtrædelse

Alvor, omfang og varighed allekarakter 3

Entydig overtrædelse i begge lande.

3.8 – Kvæg

Normal overtrædelse

Alvor og varighed karakter 2.Omfang karakter 3

Entydig overtrædelse i begge lande.Større differentiering i det danske system

3.11 – Arealkrav

Normal overtrædelse

Alvor, omfang og varighed allekarakter 2

Entydig overtrædelse i begge lande.Større differentiering i det danske system

3.11 – Massive skillevægge

Normal overtrædelse

Alvor, omfang og varighed allekarakter 2

Entydig overtrædelse i begge lande.Større differentiering i det danskesystem.

3.37 – Beskæftigelse

Normal overtrædelse (der skal altid værebeskæftigelsesmateriale)

Alvor, omfang og varighed allekarakter 2

Entydig overtrædelse i begge lande.Større differentiering i det danske system

Bilag C: Samlet datamateriale forstøttenedsættelserKundyrevelfærdsområdet2010Antal besætningsejeremed EU-støtteAntal besætningsejere ialtAntal besætningerKO-kontrolAntal kontrollerAntal overtrædelserAntal overtrædelseruden støttenedsættelseAntal 1 pct.støttenedsættelserAntal 3 pct.støttenedsættelserAntal 5 pct.støttenedsættelserAntal gentagelserAntal overtrædelser medforsæt2395529211571

Danmark201122.50022.61421.10021.80940.400Anden-kontrol4.400584541091961773612

Sverige201029.98932.800201128.92230.6002010

Slesvig-Holsten201110.30012.37010.50011.08723.2002010

Nederlandene201141.20056.61138.90054.50781.300KO-kontrol678128314849000

KO-kontrol23771321201791

Anden-kontrol4.400615581881891155213

KO-kontrol58515127326020111

Anden-kontrol7.20017261753607392622940

KO-kontrol61616140375514141

Anden-kontrol7.20013922552996842203250

KO-kontrol18715065220

Anden-kontrol11047302430915815067101

Anden-kontrol110540125906

Anden-kontrol4.7003053543180122510

KO-kontrol8242195513143107

Anden-kontrol4.700374238214247530

Kilde: Betalingsorganerne i Sverige, Slesvig-Holsten, Nederlandene og Danmark, samt de nationale statistikmyndigheders officielle statistik

Corporate headquarters123 Buckingham Palace RoadLondon SW1W 9SRUnited KingdomTel: +44 20 7730 9000

www.paconsulting.com

This document has been prepared byPA on the basis of information suppliedby the client and that which is available inthe public domain. No representation orwarranty is given as to the achievement orreasonableness of future projections or theassumptions underlying them, managementtargets, valuation, opinions, prospectsor returns, if any. Except where otherwiseindicated, the document speaks as atthe date hereof.� PA Knowledge Limited 2012.All rights reserved.This document is confidential to theorganisation named herein and may notbe reproduced, stored in a retrieval system,or transmitted in any form or by any means,electronic, mechanical, photocopying orotherwise without the written permissionof PA Consulting Group. In the event thatyou receive this document in error, youshould return it to PA Consulting Group,123 Buckingham Palace Road, LondonSW1W 9SR. PA accepts no liabilitywhatsoever should an unauthorised recipientof this document act on its contents.

We are a firm of over 2,000 people specialisingin management and IT consulting, technologyand innovation.We operate globally from offices across Europe,the Nordics, the United States, the Gulf andAsia Pacific.We are experts in: energy, financial services, lifesciences and healthcare, government and publicservices, defence and security, telecommunications,consumer goods, automotive, transport and logistics.We create visible and sustained value for ourclients because we are:• dedicated to sharing our expertise• committed to working together• focused on long-lasting results.