Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013

1. Landbrugsreformen: Direkte støtte

Der blev med enstemmighed opnået politisk enighed om forslaget om direkte støtte, således at for-mandskabet på grundlag af det reviderede forhandlingsmandat kunne forhandle en politisk aftale påplads med Europa-Parlamentet. På definitionen af aktiv landmand blev der fastlagt en negativlisteover virksomheder, der ikke kan modtage direkte støtte, herunder lufthavne, jernbaneselskaber,vandværker, ejendomsfirmaer samt permanente sports- og fritidsanlæg. I forhold til finansiel disci-plin blev der enighed om en bundgrænse på 2.000 €. I forhold til progressiv reduktion blev der ikkeenighed om en specifik model, men der var accept af en begrænset på reduktion 5 % af støtten over150.000 € per bedrift. Der blev sikret større fleksibilitet i beslutningen om overførsel af midler frasøjle I til II, således at beslutningen kunne træffes senere i december 2013 eller august 2014, og atsatsen kunne opjusteres i august 2017. Rådet fastholdt endvidere niveauerne for overførsler mellemde 2 søjler, som fastlagt af Det Europæiske Råd i februar 2013.På den interne omfordeling af den direkte støtte blev den irske model opretholdt, idet der dog blevindsat en bund på minimum 60 % af den gennemsnitlige støtte per hektar i regionen, som omforde-lingen mindst skal resultere i. Den interne omfordeling kan begrænses til, at den enkelte bedriftmaksimalt kan miste 30 %. Der blev endvidere mulighed for at yde en særlig omfordelingsstøtte,hvor der kan ydes en højere støtte til de første hektar per bedrift. Der er åbnet for, at omfordelings-støtten eventuelt kan erstatte progressiv reduktion. Medlemsstater optaget i EU siden 2004 får end-videre mulighed for at anvende den forenklede arealbetalingsordning (SAPS) frem til 2020. Lige-som medlemsstater i visse tilfælde kan genbruge betalingsrettighederne fra den nuværende ordning.I forhold til de grønne krav blev der enighed om, at der kunne anvendes ækvivalente tiltag og certi-ficering til at opfylde de grønne krav, herunder kunne nationale lovkrav på miljøområdet certifice-res. Det blev endvidere fastlagt, at der ikke måtte ske dobbeltfinansiering mellem de grønne krav ogækvivalente tiltag under landdistriktspolitikken.Det grønne krav om afgrødediversificering indebærer et krav om mindst 2 afgrøder på bedrifter medmellem 15-30 hektar agerjord, og for bedrifter med over 30 hektar agerjord mindst 3 afgrøder, hvorder kan skelnes mellem vinter- og vårafgrøder. På det grønne krav om beskyttelse af permanent1

græs blev den nuværende beskyttelse på nationalt eller regionalt niveau opretholdt, idet der endvi-dere skal ske særlig beskyttelse af sårbare permanente græsarealer i Natura 2000-områder.På det grønne krav om miljøfokusområder blev niveauet sat til 5 % af agerjorden for bedrifter medover 15 hektar agerjord. Kravet om udlægning af 5 % miljøfokusområder kan opfyldes via forskel-lige tiltag, herunder landskabstræk, brak, proteinafgrøder, randzoner og miljøafgrøder. Der villeendvidere kunne anvendes en omregningsfaktor, således at der blev taget hensyn til den miljømæs-sige værdi. Der blev endvidere mulighed for at op til 50 % af kravet om miljøfokusområder kunneudlægges kollektivt eller regionalt. Permanente afgrøder og permanent græs undtages fra kravet ommiljøfokusområder, og endvidere blev der en særlig undtagelse for medlemsstater med over 50 %skov. Der er desuden afgivet en erklæring om, at Kommissionen i 2017 kan fremlægge en rapportmed tilhørende forslag om en forhøjelse af niveauet for miljøfokusområder til 7 %. Et sådant forslagvil skulle vedtages i den almindelige lovgivningsprocedure.På koblet støtte blev der mulighed for på baggrund af omfanget af koblet støtte ydet i en reference-periode fremover at yde op til henholdsvis 8 og 13 % samt en særlig begrænset dispensationsmulig-hed for at gå højere end 13 %, samt derudover at yde op til 2 % koblet støtte til proteinafgrøder.Ordningen for unge landmænd blev obligatorisk for medlemsstaterne, mens ordningen for smålandbrug blev frivillig for medlemsstaterne. Ordningen med mulighed for støtte til arealer i områdermed naturbetingede begrænsninger blev ligeledes fastholdt som frivillig.

2. Landbrugsreformen: Landdistriktspolitikken

Der blev med enstemmighed opnået politisk enighed om forslaget om landdistriktspolitikken, såle-des at formandskabet på grundlag af det reviderede forhandlingsmandat kunne forhandle en politiskaftale på plads med Europa-Parlamentet. Rådets generelle indstilling fra marts 2013 blev i storetræk fastholdt, således at der fortsat var mulighed for at yde engangskompensation under de miljø-og klimavenlige jordbrugsforanstaltninger. Derudover accepterede Europa-Parlamentet, at der blevfastlagt nye kriterier for områder med naturbetingede begrænsninger fra 2018. Der blev endviderefastlagt et krav om, at minimum 30 % af landdistriktsmidlerne skal anvendes til miljø- eller naturtil-tag. Der blev endvidere stillet krav om, at det på visse ordninger blev et krav at leve op til definitio-nen på en aktiv landmand fra forslaget om direkte støtte, herunder for støtte til områder med natur-betingede begrænsninger. Kommissionen afgav endvidere en erklæring om, at der ville blive sikretde nødvendige overgangstiltag på landdistriktspolitikken. Rådet fastholdt endvidere niveauerne pånational medfinansiering, som fastlagt af Det Europæiske Råd i februar 2013.

3. Landbrugsreformen: Markedsordningen

Der blev med kvalificeret flertal opnået politisk enighed om forslaget om markedsordningen, såle-des at formandskabet på grundlag af det reviderede forhandlingsmandat kunne forhandle en politiskaftale på plads med Europa-Parlamentet. Tyskland og Storbritannien afstod fra at stemme på grundaf spørgsmålet om anvendelsen af Traktatens artikel 43, stk. 3. Der blev enighed om, at sukkerkvo-terne skulle afskaffes i 2017. Der blev enighed om et nyt system for vinbeplantningsrettigheder fra2016, der skulle gælde til 2030 med mulighed for 1 % årlig udvidelse. Det var endvidere ikke tildiskussion, at mælkekvoterne skulle afskaffes i 2015, og der blev ikke en generel mulighed for ud-2

budsstyring, men perioden for intervention af skummetmælkspulver og smør blev forøget med enmåned, og der blev indført mulighed for støtte til privat oplagring af ost under de europæiske kvali-tetsordninger. Det blev endvidere muligt for producentorganisationer i mælkesektoren at udvide de-res regler til at gælde ikke-medlemmer.Der blev endvidere opnået et kompromis om anvendelsen af Traktatens artikel 43, stk. 3, hvor Eu-ropa-Parlamentet blandt andet fik indflydelse på fastlæggelsen af referencepriser. Der blev givetmulighed for udbudsstyring af skinke under de europæiske kvalitetsordninger. Der blev desudenfortaget en præcisering af konkurrencelovgivningen i forhold til landbrugsområdet. Medlemsstater-ne fik generelt mulighed for at pålægge brug af skriftlige kontrakter i specifikke landbrugssektorer.Indenfor olivenolie, oksekød samt korn blev det muligt for producentorganisationer i disse sektorerat foretage for eksempel fælles afsætning under en række betingelser herunder også, at afsætningenhøjst omfatter 15 % af produktionen af det givne produkt. Der blev endvidere mulighed for at indfø-re yderligere handelsnormer. Rådet fastholdt endvidere den særlige krisefond for landbruget på 400mio. € (2011-priser) finansieret ved en reduktion af den direkte støtte (finansiel disciplin), som fast-lagt af Det Europæiske Råd i februar 2013. Eventuel brug af eksportrestitutioner skal alene ske somet element i anvendelsen af krisefonden.

4. Landbrugsreformen: Den horisontale forordning

Der blev med enstemmighed opnået politisk enighed om forslaget om den horisontale forordning,således at formandskabet på grundlag af det reviderede forhandlingsmandat kunne forhandle en po-litisk aftale på plads med Europa-Parlamentet. Der var i Rådet enighed om, at antallet af udbeta-lingsorganer skulle fastholdes på det nuværende niveau. I forhold til sanktioner af den grønne beta-ling blev det fastlagt, at sanktionen skulle indfases til at kunne gå 25 % over den grønne betaling.Der var enighed om at vandrammedirektivet og pesticiddirektivet samt beskyttelse af vådområderog kulstofrige arealer på nuværende tidspunkt ikke skulle indgå i krydsoverensstemmelse. Der varendvidere enighed om at sikre forenkling på en række mindre punkter i forhold til udbetaling afuforbrugte midler fra krisereserven som direkte støtte, i forhold til tolerancemargin indenfor mark-blokke og i forhold til registreringen af elementer i miljøfokusområder udenfor det støtteberettigedeareal i markbloksystemet (LPIS). Derudover lagde Rådet vægt på at fastholde de nuværende be-stemmelser i forhold til finansiering og udbetaling. Der blev endvidere enighed om offentliggørelseaf støttemodtagere, hvilket dog ikke ville omfatte små landbrug, der modtager under 1.250 € omåret.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013

1. Landbrugsreformen: Direkte støtte

2. Landbrugsreformen: Landdistriktspolitikken

3. Landbrugsreformen: Markedsordningen

4. Landbrugsreformen: Den horisontale forordning